Forside til afleveringer

Transkript

1 Forside til afleveringer Fornavn og efternavn Victoria Adubea Osafo Studienummer Hold (husk at anføre a, b, c eller d) Sohf12 Vejleder fra Metropol Karen Elmegaard Opgavetitel Børnesamtalen Dato Studerendes underskrift jf. nedenstående Victoria Adubea Osafo

2 B a c h e l o r p r o j e k t B ø r n e s a m t a l e n H o l d : S o h f 12 G ru p p e n u m m er: H 9 V i ct o r i a A d u b e a O s a fo - s t u d i e n r.: V ej l ed er : K are n E l m eg aar d J u n i 2015 Met r o p o l In s t i t u t f o r So c i al A r b ej d e A n t a l an s l a g : 95, 357

3 Indholdsfortegnelse 1.Indledning Historie/Aktualitet af børnesyn Problembeskrivelse Problemformulering Begrebsafklaring Afgrænsning Formål.6 2. Metode Fænomenologi Dataindsamling Etiske overvejelser Databearbejdning af empiriske materialer Empiri Teori Analysetema Analyse af tema Analyse af tema Analyse af tema Diskussion: undersøgelsens validitet, reliabilitet og generaliserbarhed Konklusion Perspektivering Den sociale indsats Litteraturliste Bilag 1: Interviewguide til socialrådgiver Bilag 2: Interviewguide til børn Bilag 3: Brev til socialrådgiver Bilag 4: Brev til børn og forældre

4

5 1. Indledning Min interesse for emnet, børnesamtalen, udspringer af min praktikperiode i en børne- og familie afdeling. Børnesamtalen er en af de arbejdsmetoder, der anvendes for at belyse børneperspektiver i sagsbehandlingen. Jeg har erfaret, hvor svært det er, at afholde samtalen med udsatte børn og unge, som jeg kan se har det svært. Jeg har haft en følelse af, at jeg ville påføre barnet flere belastninger, hvis jeg inddrog det i beslutningsprocesser. Jeg følte, at jeg burde beskytte barnet og ikke udsætte det for mere smerte og flere professionelle personer at forholde sig til. Desuden var det tydeligt, at socialrådgivere i en børne -og familie afdeling har mange opgaver og arbejder under et stort tidspres. Dagligdagen er præget af dokumentationskrav, krav i lovgivning, procedurer, mødeaktiviteter, mange børnesager m.m. Socialrådgivernes handlingsmæssige råderum er under et pres. Jeg oplevede socialrådgivere, der havde mange børnesager var stressede og pressede. Tid til fordybelse i børnesamtaler og det at lytte til det enkelte barns vanskeligheder kan desværre være en mangelvare. Det kan være svært at finde tid til at arbejde helhedsorienteret. Derfor er en risiko, at børnesamtaler kan få en lav prioritet. Ligeledes viser Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra (2011) 1, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad lever op til deres forpligtelse til at afholde børnesamtaler. Særligt viser det sig ift. frivilligt anbragte børn og unge. Der er mangelfuldhed inddragelse i sagsbehandlingen. Min interessere for denne undersøgelse blev yderligere skærpet af en offentlig debat i tv, DR 2 d Den omhandlede emnet, at det administrative arbejde stjæler tiden fra de udsatte børn og unge. Socialrådgiverne skal registrere alt om børnene, frem for at bruge tiden på dialog med dem, der skal fjernes fra hjemmet 2. Jeg ser det som et socialfagligt problem at undlade børnesamtalen, da det betyder at barnet/ den unge ikke bliver hørt og inddraget i sagsbehandlingen. De mister deres rettigheder i samfundet og det vil få konsekvenser for dem i fremtiden. Derfor vil jeg gerne i opgaven komme med et mere detaljeret billede af, hvor komplekst det er at gennemførelse af børnesamtalen. Jeg har en formodning om, at der ikke afholdes børnesamtaler af mange forskellige grundet. Bl.a. tidspres og manglende faglige kompetencer. Ud fra denne antagelse arbejder jeg mere deduktivt med at indhente empiri på børne- og ungeområdet i kommunerne for at belyse problemstillingen. Dette vil blive foretaget ved ( ) 1 af 47

6 anvendelse af kvalitativt interview med henblik på en fænomenologisk synsvinkel. I analysen benyttes følgende teorier: Anerkendelseteori af Axel Honneth, børneperspektiver af Hanne Warming, magt- begrebet af Michel Foucault og teoretiske tilgange til børnesamtalen af bl.a. Haldor Øvreeide. Disse teorier vil blive anvendt som et supplement til empirien for derved opnå en bedre forståelse for feltet. Afslutningsvis vil jeg ud fra analysen og den anvendte empiri og teori komme frem til en konklusion, der forhåbentlig vil kunne besvare min problemformulering. 1.1 Historie/Aktualitet af børnesyn Der er sket en markant historisk udvikling for barnet fra, at have været et objekt til at blive et subjekt med medbestemmelse og være aktører i eget liv. For 50 år siden blev barnet betragtet, som et objekt og det var helt normalt, at barnet ikke skulle ses eller høres. Børneopdragelse foregår på de voksnes vilkår. Det er nemlig dem, der sætter dagsorden. Et barn i dag har dog fået mere frihed og en større autoritet til at kunne ytre sig selv. Hvor barnet førhen tiet i tavshed, da de alligevel ikke blev hørt. I de seneste år har der været en øget fokus på børns rettigheder, inddragelse og interesser, bl.a. FN s erklæring om børns rettigheder. FN s børnekonvention er lavet for at give omsorg til barnet og beskytte barnet. Barnet skal inddrages i alle beslutninger, der vedrører deres liv. I Danmark er der øget fokus på barnets rettigheder bl.a. den seneste reform fra 2011, har fokus på de udsatte børn og unges formelle rettigheder i forhold til sagsbehandlingen. I dag er det et krav, gennem lovgivning, at barnet uanset alder har ret til at blive hørt og inddrages i egen sag 3. Man taler i almindelighed om at barnets perspektiv skal være synligt, hvorpå man kan sikre børns rettigheder. På trods af dette er der foretaget flere undersøgelser, som viser at sagsbehandlerne ikke lever op til lovens krav i serviceloven og FN s børnekonvention om børns rettigheder. 1.2 Problembeskrivelse Der er kommet større fokus på barnets inddragelse i sagsbehandlingen. Dels i medierne, fra politisk side og generelt i befolkningen. Reformen om barnet, som trådte i kraft i 2011, havde til hensigt at styre børns rettigheder, inddragelse og altid at have barnet i centrum 4. Der er dog stadig sager, hvor der ikke er blevet afholdt børnesamtaler, og der er en mangelfuld inddragelse af børn og unge i sagerne. Dette har Ankestyrelsen påvist gennem en praksis 3 Børneperspektiver, s Håndbog om barnets reform, s af 47

7 undersøgelser af 15 kommuner. Undersøgelsen drejer sig om udsatte børn og unge i sager om frivillige foranstaltninger. Den viser, at der ikke er afholdt børnesamtaler i 61 % ud af de 121 sager. På trods af et lovkrav efter serviceloven 48, stk. 1 5, at børnene skal tilbydes en samtale inden, der træffer afgørelser om foranstaltninger og holdninger skal tilvejebringes før og efter iværksættelsen af en foranstaltning. Ankestyrelsen konkluderer, at børnenes perspektiv ikke bliver tilstrækkeligt oplyst i sagerne, jf. serviceloven I de afholdte børnesamtaler er børn og unges holdninger kun synlig i 68 % af sagerne. Fordeling af afholdte børnesamtaler 87% år 65% år 44% 4-6 år 53% 7-11 år Cirkeldiagram viser et procenttal af de afholdte børnesamtaler svarende til barnets alder. Undersøgelsen påviser, at børnesamtaler og inddragelse af barnets perspektiv øges med barnets stigende alder. Begrundelserne for manglende afholdelser af børnesamtaler og inddragelse af børnene er barnets unge alder, handicap eller psykiske tilstand. Ankestyrelsen har konstateret, at forældrene er medinddraget i 88 % af børnesagerne. Sagsbehandleren bruger således meget mere energi på forældrene i stedet for på børnene 7. Det illustrerer, at sagsbehandleren prioriterer forældrenes holdninger i børnesagerne. Det skal dog ikke udelukke børnene og de unge. Det er børnenes liv det gælder. Det er dem, som det burde dreje sig om. Derfor har de ret til at blive inddraget i egne sager jf. retssikkerhedsloven 4 8. Endvidere strider imod serviceloven 46, stk. 3 9, at børn og unge holdninger inddrages i beslutningsgrundlaget og tillægges passende vægt i overensstemmelse med deres alder og 5 Retsinformation, serviceloven 6 Retsinformation, serviceloven Retsinformation, serviceloven 9 Retsinformation, serviceloven 3 af 47

8 modenhed. Artikel 12, stk. 1 i FN s Børnekonvention fra 1989 omhandler børns inddragelse. Den beskriver på følgende måde: 1. At deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrørende barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed (FN s børnekonvention, 1989 ) 10. Gennem min praktik på børn og ungeområdet har jeg erfaret, at der stilles store krav til socialrådgiveren i et møde med et barn. Hun skal være nærværende, engageret, faglig dygtig, have overblik, være aktiv lyttende og koordinerende. Den stigende kompleksitet i børnesamtaler og stigende behov for viden, kan være en stor belastning for socialrådgiveren. Endvidere oplevede jeg, hvor svært det var at tale med børn, som har det svært. Ligeledes prøvede jeg at huske at inddrage børns synspunkter i samtalerne. Som studerende havde jeg i begyndelsen svært ved at skabe et tillidsfuldt forhold til barnet med henblik på at kunne tale om svære vanskeligheder. Det kræver, at man har mange års erfaring på området. Derudover oplevede jeg, at man skal besidde kendskab til samtale teknikker. Jeg følte mig, låst fast i nogle situationer, når børnene ikke var åbne over for mig i samtalen. Jeg følte mig ganske enkelte ikke klædt på til disse samtaler. Børnene er loyale overfor deres forældre og de er forsigtige med at udtale sig om situationerne derhjemme. I de fleste børnesamtaler var forældrene til stede i rummet. Man kan undre sig over om børnene ville være mere åbne, hvis forældrene ikke var til stede i rummet. Jeg har også oplevet, at de erfarne socialrådgivere var bedre til at overskue og gennemføre en konfliktfyldt samtale i forhold til uerfarne socialrådgivere. De erfaringer jeg gjorde mig under praktikperioden i børne - og familie afdelingen har motiveret mig til at ville arbejde videre med børnesamtalen. Endvidere har forskellige socialrådgivere udtalt sig om faglig usikkerhed, manglende viden om børn og de mange dilemmaer og barrierer, der er forbundet med børnesamtalen, kan gøre det svært for socialrådgiveren at inddrage børn 11. Jeg undrer mig over, at man kan vælge at nedprioritere børnesamtalen i henhold til Ankestyrelsens praksis undersøgelse fra Denne udvikling er meget bekymrende. Jeg 10 FN s Konvention om barnets rettigheder 11 Dansk Socialrådgiverforening, s. 4, 14 4 af 47

9 kommer ind på dette senere i opgaven, da der er et lovkrav herom. Det er tankevækkende, hvordan dette vil påvirke de udsatte børn og unge på længere sigt, hvis udviklingen fortsætter i denne retning. På grundlag af det ovenstående, ser jeg det som en udfordring i dette projekt at undersøge, hvad der skyldes de mangelfulde børnesamtaler. Kan der være behov for opkvalificering af socialrådgiveren i forhold til afholdelse af børnesamtalen? Hvis hun får mere viden og flere redskaber til at afholde samtalerne vil børneinddragelse så blive styrket i sagsbehandlingen? Har mangel på børneinddragelse en eller anden virkning på barnet og hvordan? Dette har ført mig til følgende problemformulering. 1.3 Problemformulering Hvilken betydning har socialrådgiverens kvalifikationer/kompetencer for gennemførsel af børnesamtalen? Kan manglende faglig kvalifikation/kompetence medvirke at børnesamtalen ikke gennemføres? Hvordan har mangel på inddragelse konsekvenser på barnet? 1.4 Begrebsafklaring Kvalifikation begrebet defineres, som en viden og en færdighed, der er relevant for gennemførsel af et arbejde. Den faglige kvalifikation tilegner man via formel uddannelse. Det videns begreb består af teorier, empiri og erfaringsbaseret viden. Kompetencebegrebet beskrives, som en persons evne til at udføre handlinger. Den nyuddannede socialrådgiver er kompetent, når hun kan bruge sine faglige kvalifikationer til at kunne handle i en given situation 12. Inddragelsesbegrebet defineres forskellige i litteraturen. I analysen anvendes jeg denne definition At barnet inviteres til at definere sine problemer, definere mål og midler og de beslutninger, der træffes om deres liv Afgrænsning Jeg har i projektet afgrænset mig fra flere aspekter og områder, der ellers kunne være relevant ift. emnevalget. Jeg afgrænser mig fra at interviewe forældrene, og det indblik i deres beskrivelser af børnesamtaler og børneinddragelse pga. pladsmæssige årsager. Jeg har valgt at 12 Socialrådgivning og socialt arbejde, s s af 47

10 sætte fokus på socialrådgivernes faglige kvalifikationer og kompetencer ift. børnesamtalen. Jeg vil kun have fokus på to socialrådgivere og to udsatte børn pga. tidsrammen og omfang. Derfor har jeg valgt, at indhente viden blandt socialrådgivere på en børne- og familie afdeling. Her oplever jeg kompleksitet i, at gennemføre børnesamtalen og inddragelse af børneperspektiver i sagsbehandlingen. Samt et fortravlet miljø, og en stor arbejdsbyrde. En anden grund er Ankestyrelsens praksisundersøgelser omkring de udsatte børn og unge, som viser mangelfulde børnesamtaler og børneinddragelse i sagsbehandlingen. Målgruppen er mellem 10 til 17 år, som har fået frivillige hjælpeforanstaltninger. Jeg vil ikke komme nærmere ind på børnenes baggrund. Jeg vil kun kort beskrive, hvad der er relevant for projektet. 1.6 Formål Formålet med projektet har været at tilvejebringe viden om kompleksitet i at gennemføre børnesamtaler. Og sætter det i relation til socialrådgiverens kvalifikationer og kompetencer. Samtidig reflekterer over de dilemmaer, barrierer og udfordringer, der er forbundet med børnesamtalen. Projektet tager udgangspunkt i egen praksis erfaring og Ankestyrelsens praksis undersøgelse fra 2011 om fokus på børn og unges inddragelse herunder børnesamtalen. Resultatet af undersøgelsen er rystende. Det er bekymrende, at børnesamtalen er blevet forsømt i dagligdagen. Det er mit ønske, at bidrage til en større indsigt i og en forståelse af kompleksitet til at gennemføre børnesamtaler. For at dække ovenstående problemstillinger vil jeg indhente empiri gennem kvalitative interviews med to socialrådgiveres oplevelser af de ovenstående problemstillinger. Ydermere vil jeg foretage kvalitative interview med to udsatte børn. Dette er med forbehold for deres oplevelser og beskrivelser om hvad de tænker om inddragelse og hvad de mener, er betydningsfuldt for dem. 2. Metode I dette afsnit redegøres der for den metode, der anvendes til at besvare problemformuleringen. Jeg benytter den deduktive tilgang 14 til mine undersøgelser. Det vil sige, at jeg først finder teorier, og derudfra foretager en empirisk undersøgelse. Det har jeg gjort, da jeg på forhånd 14 Kvalitative analyser, s af 47

11 havde en antagelse indenfor området. Jeg vil efterfølgende afprøve de empiriske materialer på forskellige teorier for at besvare min problemformulering. Min videnskabelige teoretiske tilgang til projektet er fænomenologisk. Jeg har valgt denne tilgang, da det vil give mig indsigt til at forstå verden, som den opleves af informanterne. 2.1 Fænomenologi Fænomenologiens formål er, at forstå, det som fremtræder hos den menneskelige bevidsthed. Bevidstheden er rettet mod forskellige objekter, man sanser og husker, og dermed kan grundlægge videnskaber. Forskeren forsker og beskriver den menneskelige livsverden, det vil sige menneskers praktiske hverdagsliv, som fremtræder. Forskeren skal vise åbenhed overfor fænomeners livsverden, oplevelser og præcise beskrivelser. Fænomenologiske metoder består i, at beskrive fænomeners erfaringer, sådan som de er givet, fordomsfrie beskrivelser af fænomeners fortællinger. Fænomener skal have lov til at beskrive sine erfaringer uden forhindring af forskeren forforståelse. Man skal forstå væsentlige betydninger i fænomeners beskrivelser. Den fænomenologiske metode er sammensat af tre regler og er kernen i den videnskabsteoretiske fænomenologi. Disse tre regler er parentsreglen, beskrivelsesreglen og ligeværdighedsreglen. I Parentsreglen tilsidesætter man sin forhånds viden og fordomme. Man skal fokusere på fænomenet og dets egentlige betydning i relation til subjektet. På den måde opnår vi mulighed for at undersøge fænomeners livserfaringer og dermed skaber nye erkendelser og erhverve ny viden. Beskrivelsesreglen omfatter, at man beskriver det man har erfaret af fænomeners livsverden så konkret og præcist. Man skal tilbageholde fortolkningsog forklaringsarbejde, indtil man har fremlagt en fænomenologisk beskrivelse af sine erfaringer. Ligeværdighedsreglen oplyser, at alle iagttagelser og erfaringer, man har oplevet eller har gjort sig, skal behandles ligeværdigt, når man beskriver fænomeners livsverden. Det er nemt at fortolke dem åbent og fordomsfrit, når alle observationer og iagttagelser sættes op ved siden hinanden Dataindsamling Til indsamling af data har jeg valgt at benytte kvalitativt forskningsinterview med to socialrådgivere fra en børne- og familie afdeling og to udsatte børn. Den viden, jeg får fra praksis, vil suppleres med viden fra de udvalgte teorier til, at besvare spørgsmålene i 15 Videnskabsteori s af 47

12 problemformuleringen. Jeg vil anvende den semistrukturede livsverden interview og dermed giver det mulighed for at være åben til at stille spørgsmål undervejs. I et kvalitativt interview med informanterne har jeg mulighed for, at få nuancer med og der er plads til, at socialrådgiverne og udsatte børn kan få afløb for tanker og følelser. Formålet med et kvalitativt forskningsinterview er, at afdække både det faktuelle plan og meningsplanet 16. På den måde kan jeg ud fra de fakta jeg får fra informanterne, søge mening med det sagte, og analysere udefra dette. Ved undersøgelsens start var der en del socialrådgivere, som viste interesse for formålet. Det viste sig dog, at på grund af travlhed hos socialrådgiverne, kunne det ene interview kun foregå telefonisk og det anden havde kun afsat 30 min. De udsatte børn og unge, jeg har interviewet har været tilknyttet et opholdssted og en daginstitution. Ifølge Kvale, er det optimale antal mennesker at interviewe + / mennesker, hvis det skal være den kvalitative tilgang 17. Jeg har valgt, at interviewe to socialrådgivere og to udsatte børn for, at kunne gå i dybden med deres beskrivelser. En anden årsag er tidsrammen og omfang. Jeg kan derfor ikke generalisere ud fra fire interview, men deres subjektive oplevelser i forhold til den valgte problemstilling. Dette er med henblik på, at få deres oplevelse af og tanker om børnesamtaler med børneinddragelse i praksis. Jeg udarbejder en interviewguide, (se. bilag1+2) på baggrund af valgte teorier. Interviewguiden er semistruktureret ift. min problemformulering, så jeg ikke mister overblikket. 2.3 Etiske overvejelser Interviewpersonerne skal give deres informerede samtykke før interviewet, det vil sige, at de skal informeres både mundtligt og skriftligt om, hvad interviewet indebærer samt, hvilke rettigheder de har. De skal vide, hvad jeg søger at afdække med undersøgelsen. Derudover, hvis de ønsker, at være anonyme i undersøgelsen er dette ligeledes muligt. De bliver endvidere informeret om, at jeg optager interviewet på bånd og dette materiale vil blive destrueret, når uddannelsen er overstået. Jeg har valgt, at formulere breve til socialrådgiverne, det opholdssted og daginstitutionen, der har formidlet kontakten til de udsatte børn og deres forældre. (se. bilag3+4). Inden interview vil jeg kort fortælle om formål og evt. spørgsmål kan stille ved en briefing, inden interviewet starter. Under hele interviewforløbet er det væsentligt, 16 En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, s En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, s af 47

13 at jeg gør mig etiske overvejelser 18. Tidsrammen for interviewene er ca minutter. Dette gør jeg for at begrænse mængden af data, der skal analyseres. Efter interview vil der være en debriefing, hvis interviewpersoner sidder tilbage med undrende spørgsmål. Ifølge kvale skal man, som interviewere være reflekterende overfor konsekvenser for interviewepersoner og den organisation, de repræsenterer 19. Derfor er det væsentligt for mig, at sikre interviewpersonernes anonymitet, hvis de ønsker dette, samt at de føler sig velinformeret om formålet med projektet, og deres rolle som informanter. 2.4 Databearbejdning af empiriske materialer Jeg har valgt, at anvende meningskondensering for at tydeliggøre interviewets pointer, for senere at kunne tematisere interviewet ud fra problemstillinger. I meningskondensering bliver de interviewede udsagn trukket sammen til kortere formuleringer. De søgte ord omformuleres i få ord, som giver mening af sammenhæng. Meningskondensering vil medføre, at de lange interviewtekster reduceres til kortere og mere præcist formulering 20. Jeg har delt hvert interview op i nogle overordnede temaer, for at sammenholde informanternes udsagn med hinanden og se på, om der er nogle mønstre. Temaerne er opdelt i tre temaer på både socialrådgivere og udsatte børn. Temaerne er således: erfaringer/ kompetencer, børnesamtalen og børneinddragelse. 2.5 Empiri Primær empiri Min primære empiri er kvalitative undersøgelser, i form af interviews. Jeg har interviewet to socialrådgivere fra en børne - og familie afdeling med forskellig baggrund og erfaringer. Dette mener jeg, vil være med til at give mig en forståelse for gennemførelse af børnesamtaler, og se de forskellige perspektiver. Desuden har jeg interviewet to udsatte børn og dermed har jeg fået børnenes oplevelser af inddragelse i sagsbehandlingsprocessen. Præsentation af informanter - En socialrådgiver fra børne - og familie afdelingen i kommunen, der aktuelt sidder i et visitationsteam, som arbejder med børn og unge fra 0 til 18 år. Det har hun gjort i 8 år. Hun 18 En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, s En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, s ? 20 En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, s af 47

14 har tidligere siddet i et undersøgelsesteam i 4 år. Interviewet foregik telefonisk, da det ikke var muligt at mødes fysisk pga. travlhed. I analysen vil jeg kalde hende socialrådgiver 1. - En socialrådgiver fra børne - og familie afdelingen i kommunen. Hun har tidligere siddet i et undersøgelse team og nu er hun i foranstaltningsteam. Hun arbejder med børn og unge fra 0 til 18 år og har gjort dette i 9 måneder. Interviewet foregik personligt på hendes kontor. I analysen vil jeg kalde hende socialrådgiver 2. - Et udsat barn på 10 år, der har en støtte-kontakt person og har tidligere fået psykologhjælp. I analysen vil jeg kalde ham barn 1. - En 17 år frivillig anbragte ung på et opholdssted. Jeg kalder hende barn 2 i analysen. 3. Teori Den teoretiske tilgang til emnet, vil bestå af en kombination af følgende teoretikere indenfor børnesamtaler / børneinddragelse, Hanne Warming, Haldor Øvreeide og Lisbeth Rask. Undervejs suppleres med bl.a. Karen-Asta Bo & Ingrid Gehl. Teoretikerne beskriver børneperspektiver, udfordringer, barrierer, dilemmaer m.m., som har betydning i gennemførelsen af børnesamtalen. Teorierne er forskellige og supplerer hinanden godt på flere fronter. Videre vil jeg inddrage Michel Foucaults begreb om magt til at belyse magtperspektiver i samtalen/relationen. Jeg har også valgt Axel Honneth anerkendelses teori, som kaster lys over konsekvenser af at børneinddragelsen er mangelfuld. Begrundelse og beskrivelser af teorierne Hanne Warming er en professor ved institut for samfund og globalisering på Roskilde universitet og medlem af børneråddet. Jeg har valgt, at benytte hendes teori om børneperspektiver, da den er velegnet til at se barnet, som medspiller og aktør i eget liv, og hvordan dette stiller den professionelle overfor faglige og etiske udfordringer i forbindelse med afholdelse af børnesamtalen. Warming beskriver børneperspektiverne, både som indefra og udefra perspektiver. Det indefra perspektiv, tager man hensyn til barnets ønsker, oplevelser, følelser, forståelse børnenes perspektiver indefra. At man forstår barnet udelukkende fra et individperspektiv. Anskues barnet i et udefra perspektiv er sagsbehandlerens indlevelse af barnets situation. Sagsbehandleren skal betragte barnet både i perspektivet indefra og udefra for at kunne belyse 10 af 47

15 børneperspektiver. At forstå barnet både i indefra og udefra perspektiv, kræver metodiske og etiske overvejelser. En metodisk tilgang til børneperspektiv er at være observerende og reflekterende til stede i nuet. Sagsbehandleren skal lære det enkelte barn at kende og tage hensyn til dets personlighed, samt at være opmærksom på visse forandringer, ambivalente og modsætningsfyldte følelser. Warming beskriver, at det kræver meget mere intuitiv empati, at have indlevelse i barnets perspektiv. Sagsbehandleren skal sætte sig i barnets sted på samme præmisser som barnet, og dermed kunne bedre forstå barnet 21. Der er to måder, at inddrage børneperspektiver i socialt arbejde. Den første måde er demokratisk, at barnet kommer til orde i det offentlige rum, at barnets ses og høres, og sikre barnets stemme i offentlige rum. Den anden er videns rationale, udgangspunktet er at barnet har en særlig viden og vi kan kun få den viden ved at spørge barnet. Barnet lever i det sen moderne samfund, som udgøres af komplekst samspil af relationer og kontekster for disse relationer, og dette kan blive svært for barnet at kunne agere i samfundet med egen viden. Hvis barnet bliver lyttet til og inddraget, kan lede til at barnet anerkender og værdsætter sig selv, og dette kan bidrage til livskvalitet og udvikling af selvværd 22. Sproget har en stor betydning i børnesamtalen. Ved klarere og tydeligere sprog kan vi undgå misforståelser og konflikter. Sagsbehandleren skal være aktiv lyttende og dermed kan modtage og forstå budskaber. Hun skal kunne rumme, barnets smertefulde og den forbudte fortælling 23. I selve samtalen ville være en udfordring af den ligeværdige inddragelse af barnets perspektiver, pga. ulige magtrelation. Magtrelation i form af sproget, vores måde at tænke på, som institutioner og den lovgivning, der er rammer sættende, som man har et ansvar, som sagsbehandler at skabe rum for og faciliteter barnets perspektiv. Rammesætningen kan udgøre en barriere for den ligeværdige og anerkendende inddragelse af barnets perspektiv. I børnesamtalen skal sagsbehandler ikke tale meget, at hun lader barnet komme til orde, at barnet perspektiv er inviterende, anerkendende og aktiv lyttende. Hvis sagsbehandleren taler for meget, kan hun ikke have en god fornemmelse af barnets situation. I nogle tilfælde kan sagsbehandler gå og tro at det er barnets perspektiv, men i virkelighed er det en selv, der har 21 Børneperspektiver, s , 22 Børneperspektiver, s Børneperspektiver, s af 47

16 snakket, det meste af tiden. Dermed kan sagsbehandler komme til at miste barnets perspektiv, og det bliver ens eget perspektiv, der bliver forvekslet 24. Der tales om en magtrelation i børnesamtalen, magten i relationen afhængig af parternes rolle, positioner, viden og ressourcer. Sagsbehandleren har definitionsmagt, da barnet betragter, som inkompetente, uansvarlig og sagsbehandleren er kompetent og ansvarlig, samt har myndighed overfor barnet. Sagsbehandleren har magten til at sætte ramme for bl.a. børnenes indflydelse, og har retten til at bedømme, hvad børnene siger og gør, som værende kompetent/inkompetente, modent/ umodent, relevant eller irrelevant. Definitionsmagten fremhæver ulige værdige forhold, og barnet bliver ikke set, som ligeværdig medspiller. Derfor skal sagsbehandler bruge egne ressourcer til at fremme barnets perspektiv, det vil sige sagsbehandler skal være aktiv lyttende og styrke barnets ligeværdighed, ved at hjælpe barnet til udtrykke sig, at sætte ord på sin fortælling an.13.docx Haldor Øvreeide er specialist i klinisk psykologi og har tidlige arbejdet mange år med PPRområdet. Aktuelt er han selvstændig indenfor for familie og relations udvikling, som tilbyder psykolog behandling af børn og voksne. Han er forfatter til bogen At tale med børn hvor jeg har valgt, at anvende en del af hans beskrivelse af rammende i en børne - og familie afdeling, børneinddragelse og forskellige samtaleformer. Jeg bruger disse til skabe overblik over de personlige og faglige kompetencer sagsbehandlere skal tilegne sig til at gennemføre en samtale med et barn. Sagsbehandleren anser barnet både som objekt og subjekt. Et objektivt syn er barnet stillet for forskellige undersøgelser og handlinger, mens i et subjektivt syn indgår barnet i et samspil, hvor barnet er medspiller og involveres i sagerne. De organisationsrammer og krav til retssikkerhed øger tendensen til at betragte barnet, som et objekt. Det er derfor essentielt for sagsbehandlere, som træffer beslutninger til at være opmærksom på dette og kan faglig distancere sig fra det objektive syn. Sagsbehandleren skal være god til at distancere sig fra emotionel reaktion og kunne handle fagligt. Hvis hun ikke distancer emotionel og handler faglig kan man risikere ikke at se barnets behov og handler til barnets bedste. 24 Børneperspektiver, s Børneperspektiver, s Børneperspektiver, s af 47

17 Børneinddragelse i samtalen, at børneperspektiver medtænkes i hele processen. Det er vigtigt, at inddrage barnet i samtalen. Det er barnet, det drejer sig om og barnet er en vigtig informationskilde, som man kan benytte til at afhjælpe barnets vanskeligheder. Som sagsbehandlere, står man overfor en udfordring til at indføre en dialog med barnet pga. at man ofte er bange for at bede barnet om at fortælle om ubehagelige oplevelser og nogle gange opfordrer vi barnet i forskellige situationer til at sladre. Resultater kan blive, at sagsbehandler ikke føres samtaler med barnet og dermed kan ikke finde frem til barnets vanskeligheder, og hvordan den kan afhjælpe barnet. Selv de små børn har en del, at fortælle om deres livserfaringer. Det er sagsbehandler selv, som er forhindring til at gennemføre samtaler med barnet. Sagsbehandlere er nødt til at udvikle sig selv og lære at forstå barnet og dets situation. Hun skal udvikle de rammer, der lægges til rette for samtaler med barnet, således at børneperspektiver synliggøres i sagsbehandlingen. I børne- og familie afdelinger er de fleste beslutninger, der træffes ift. børnesager er smertefulde og er præget af konflikter. Der er en tendens, at sagsbehandler vil undlade at snakke om det smertefuld og ubehagelige samtaler og vil helst koncentrere om de positive og muligheder, der findes. Dette kan forhindre, sagsbehandleren til at holde samtaler med barnets vanskeligheder. Hvis barnet ikke sætter ord på sine erfaringer og følelser, som er væsentlig for barnet, som er part i en børnesag vil det påvirke barnet på kort og længere sigt. Barnets livskvalitet og udviklingspotentiale. I forhold til børnesager har barnet et netværk, som har en relation til barnet og dets situation. Der opleves tit i børne- og familiesager, at netværket omkring barnet er konfliktfyldt og der foregår en intern kamp eller splittelse om hvordan barnets situation skal være eller beskrives. Det er derfor sagsbehandler nogle gange afholder sig fra samtale med barnet pga. konflikter i familien. Samtalen med barnet er den væsentlige mulighed for, at barnet kan blive et deltagende subjekt i den proces, der er et lovkrav om. Sagsbehandleren skal møde og taler med barnet, og forhører sig barnets aktuelle situation og relationer. Sagsbehandlerne skal reflektere over sprogforbrug. I forbindelse med yngre barn skal man være konkret og her og nu bestemt. Det er sagsbehandler, som sætter ord på barnets erfaringer, det er ikke barnet selv, der sætter ord på sine erfaringer At tale med børn, s af 47

18 Ifølge Øvreeide skal sagsbehandler afklare hvilke slags samtaler, der afholdes, er den en informerende, en støttende, en undersøgende samtale eller skal den være bearbejdende. Man burde overveje, hvor hovedvægten skal lægges, fordi det vil have betydning for, hvorledes samtalen tilrettelægges og hvilke dilemmaer samtalen kan udforme sig til /indeholde. I en informerende og støttende samtale forsørger man at afdække barnets behov på lang sigt. Der gives information til barnet og hvordan man kan afdække sine behov. Undersøgende og afdækkende samtaler er at få information, som sagsbehandler har brug for til at vurdere og tage en beslutning. Denne form for samtale kan være i forbindelse med at man har modtaget en underretning og skal undersøge sagen til bunds. Det er vigtigt, at inddrage barnet, da det besidder en væsentlige oplysninger om sit liv og andre, man må ikke undervurdere et barns viden. Sagsbehandleren skal gennemføre samtalen på en respektfuld måde og etisk forsvarlig. I forhold til at have støttende samtaler sker det ofte, at børnesamtalen ikke bliver gennemført. Ifølge Øvreeide er det fordi, man forventer andre gennemfører den eller man føler sig ikke kompetent til at gennemføre dem. Sagsbehandleren, som gennemfører denne samtale har brug for støtte til at være direkte og have selvtillid nok til at kunne være der for barnet i en vanskelig situation. Det er vigtigt at hjælpe barnet at sætte ord på sine følelser. Det er højt prioriteret, ift. de bearbejdende samtaler, at den udføres af sagsbehandler med en erfaring i børne- og familiesager. En uerfaren sagsbehandler må ellers få supervision og vejledning af kompetente fagpersoner 28. Sagsbehandleren skal udvikle sig selv i praksis ved at gennemføre mange børnesamtaler. Det kan være en stor hjælp at videofilme samtalen, som kan anvendes til refleksion 29. Lisbeth Rask er lektor på socialrådgiveruddannelsen, Metropol. Hun er uddannet cand. psyk. og har specialiseret i børnepsykologi og psykoterapi. Lisbeth Rask beskriver i bogen børnesamtalen, hvordan børnesamtalen gennemføres i forhold til love, dilemmaer, sagsbehandlerens kompetencer/erfaringer og organisations rammer. Jeg vil anvende denne teori i analysen til at reflektere over den faglige betydning for at kunne gennemføre samtalen. Rask siger, når barnet og sagsbehandleren mødes og taler sammen er der forskellige faktorer på spil. Sagsbehandleren anvender sin personlighed, erfaringer og faglige kompetencer i forhold til afholdelse af børnesamtalen. Sagsbehandleren er forpligtet til at have et førstehåndkendskab til barnet, og dets belastning i mødet med barnet. Sagsbehandleren skal 28 At tale med børn, s At tale med børn, s af 47

19 have kendskab til barnets modenhed, intelligens, tidligere erfaringer og kommunikative kompetencer for at kunne få barnet til at være åben og folde sig ud. Samt arbejder sammen med øvrige samarbejdspartnere omkring barnet, forældrene, pædagoger, lærere, psykolog osv. Det er sagsbehandlerens opgave og en legitimitet ret til at have kendskab til dette. Og samtidig kunne skabe en relation til barnet, og udførelse af opgaver af forskellig art, dvs. handler til barnets bedst udefra sagsbehandlerens viden. Der findes tre typer af viden, som sagsbehandleren anvender til at definere, hvad der er til barnets bedste. Den første er videnskabelig teoretisk viden, det vil sige at have en faglig kundskab om en konkret sag. Den anden er praktisk teori, bestående af den professionelles uddannelse, efteruddannelse og praksis erfaring. Og den tredje er praktisk sans, der defineres som tavs viden eller intuitiv viden, som har sagsbehandleren sig i sit personlige og faglige liv. Sagsbehandleren skal motivere barnet til samtalen, og ønsker om en forandring på området, som barnet og sagsbehandler mener, der skal ændres på. Sagsbehandleren container og anerkender barnets situation. Sagsbehandleren skal overveje, hvor børnesamtalen skal finde sted, det kan være på et kontor, i skolen, i en plejefamilie, m.m. Ifølge Rask, er det væsentlige, at sagsbehandleren har faglig sparring med sig selv og kollegaer, da der er forskellige perspektiver på spil herunder barnet og dets familie, lovgivningen, osv. Sagsbehandleren faglighed kan blive udfordret på mange arenaer. Sagsbehandleren har eget menneskesyn, værdigrundlag, etik og moral. Det kan opstå uenighed mellem hendes og barnets, samt retningslinjer i organisationen og kollegaer. For eksempel, hvad der er til barnets bedste kan tolkes forskelligt af de professionelle. Dermed er sagsbehandleren stillet over for store krav, når det drejer sig om børn med særlige behov. Kravet i form af at skulle kunne forstå og fortolke børns adfærd, deres verbale og non verbale sprog. Forståelse og fortolkning af barnet er afhængig af sagsbehandlerens viden og erfaring, om hvad samtalen skal fokuseres på. Hvis sagsbehandleren ikke føle sig kompetent til at afholde børnesamtalen kan dette medvirke til forvirring, tvivl, frustration og afmagt. Derudover kan sagsbehandler føle sig usikker til at forstå budskaber, barnet giver udtryk for. Barnet oplever, at det ikke stemme over ens mellem dets fortællinger og sagsbehandlerens udsagn. Desuden kan det belastede barn udvikle forskellige mestringsstrategier, som kan modarbejde samarbejde med sagsbehandleren, undlade at møde sagsbehandler eller forholde sig tavs i samtalen, m.m. I samtalen mellem barnet og sagsbehandleren spiller barnets alder og 15 af 47

20 modenhed en afgørende rolle. Nogle børn har og udvikler kompetencer og erfaring til at reflektere og udtrykke sig om deres følelser, behov, drømme og håb, mens andre børn ikke har erfaring med dette. Barnet er også påvirket af andre faktorer, såsom barnets erfaringer med dialog, modenhed, kognitive udvikling, belastninger, samtaler processer, mestringsstrategier til at overleve i indviklede vilkår. Nogle børn er gode til at tale for sig og være reflekterende, mens andre børn ikke har de samme færdigheder 30. Karen-Asta Bo er socialrådgiver og lektor på Metropol. Ingrid Gehl er en psykolog. De har mange år arbejdet indenfor børne- og familieområdet. Jeg vil anvende beskrivelser af deres teoretiske tilgange til børns mestringsstrategier og barnets belastninger, som sagsbehandleren skal egne til forståelse af barnet i samtaleprocessen. Denne vil jeg anvende undervejs til at supplere Øvreeide s og Rask teoretiske tilgange til børnesamtalen. I forhold til barnets mestring skal sagsbehandleren via dialog med barnet, kunne finde frem til de belastninger barnet har været udsat for. Sagsbehandleren skal være opmærksom på barnets opfattelse af belastninger og håndtering af belastninger. Derudover skal barnets sårbarhed observeres, kompetencer, kognitiv og en emotionel forståelse af problemet. Fx er det vigtige for sagsbehandleren i samtalen med barnet, at være opmærksom på hvad der forværre barnets belastninger, om barnet er dårligt begavet, har svært at sætte ord på hændelserne, at barnet i længere perioder ikke føler sig hørt og er blevet tilsidesat og derved at barnet ikke har udviklet sine kompetencer til at kunne klare livs udfordringer. Det enkelte barn håndterer belastninger forskelligt og der bør sagsbehandler være opmærksom på, hvilke faktorer der gør sig gældende og derved begrænser barnets mestrings evner 31. Barnets alder, modenhed og sproglige kompetencer har en betydning ved forberedelse og gennemføre af børnesamtalen. Målgruppen i projektet er 10 til 17 år og de i stand til at udtrykke deres synspunkter, og kan adskille mellem sig selv og andre. De er bevidst om sig selv og deres liv og kan fortælle om deres fremtidige drømme. På trods af, at barnet har udviklet kompetencer er der risiko, at det kan give sig selv skyld og ansvar for vanskeligheder i familierne. Derfor er der i denne alders gruppe behov for information om deres liv og situation, i tilfælde af der er sket en forandring. Desuden har de behov for støtte fra 30 Børnesamtalen, s Udsatte børn, s af 47

21 sagsbehandler for fortsat at kunne udvikle sig i en samtale om deres behov og holdninger. De børn har også behov for hjælp til at distance sig og anskue en hændelse udefra 32. Michel Foucault ( ) er en fransk psykolog og filosof. Jeg har valgt at bruge Foucaults perspektiv om magt til at åbne op for det magtforhold der findes i børnesamtalen/ relationen. Foucault fokuserer på magt- og videns produktion og formidling for magtudøvelse i begyndelsen af 1970 erne 33. Foucault beskriver forskellige magtteknikker, der kommer til udtryk i samfundet. Den disciplinære magt findes i kroppen og formes forskelligt fra individ til individ, og den magt kommer ikke udefra og sætte sig i vores krop. Den er i vores krop og formes ved regler, normer og værdier og forventes at forme og styre mennesker mod et bestemt mål 34. I enhver relation er der altid magt til stede, og at magt og viden er forbundet med hinanden. Hvilket vil sige, at det ikke er muligt, til at udøve magten uden viden. Viden vil altid fremkalde magt, enten bevidst eller ubevidst. Derudover beskriver Foucault produktiv magt, som er samspil mellem to mennesker, og at relationer er baseret på at fremkalde positive træk eller positive forandringer hos en person. I de situationer, hvor arbejdet med disse relationer er baseret på empati, indlevelse, involvering og et ønske om at skabe ligeværdighed på trods af forskelighed. Denne form for magt, får os at acceptere magten og drage nytte af magten. Den suverænitets magt er relateret til retssystemet og love, at man følger fastlåste regler og procedurer ved hjælp af loven. Foucault introducerer magt og modmagt begrebet. Her mener Foucault, at individet kæmper mod dominerende sociale forventninger fra individet eller systemet og forsøger at frigøre sig fra dem. Eksempel siger Foucault, at modmagt er muligt, hvis individet kan gøre frigøre sig og derved blive uafhængigt 35. Axel Honneth er socialfilosofisk professor og har udviklet en teori om anerkendelse. Jeg lader mig inspirere af den retsliges fære til anerkendelse for at belyse hvilken påvirkning der muligvis forekommer hos udsatte børn, når deres rettigheder bliver negligeret eller krænket. Ifølge Honneth er alle ligeværdige medlemmer i samfundet, det vil sige, at de skal have samme rettigheder og har samme pligter som alle sammen. Denne anerkendelsesform gives via de lovmæssige relationer hvor individet opnår, at blive et autonomt handlende rets 32 Udsatte børn, s Michel Foucault - En introduktion, s Michel Foucault - En introduktion, s Michel Foucault - En introduktion, s af 47

22 subjekt. Denne rets sfære udvikler selvagtelse hos individet og selvrespekt. At have de universelle rettigheder og selvrespekt vil betyde, at man er bevidst om sig selv som en moralsk person, som kan indgå i den offentlige diskussion. Dermed kan man betragte sig selv som ligeværdigt stillet i samfundet. Hvis individet rettigheder bliver ignoreret kan det ødelægge selvagtelsen og selvrespekt hos individet Analysetema Analysen er opdelt i tre overordnede temaer og vil foregå tema for tema, ud fra min interviewguide. Temaerne lyder således: 1. Erfaringer og kompetencer 2. Børnesamtalen 3. Børneinddragelse 4.1 Tema 1. Erfaringer og Kompetencer Socialrådgiver 1 udtaler sig således: Jeg føler mig ganske enkelt klædt på til at tale med børn pga. mange års erfaringer og kurser i udviklingsteorier i at tale med børn. Socialrådgiver 1 hentyder her til, at hun føler sig mere rustet til at gå ind i samtalen med et barn efter mange års erfaring indenfor børneområdet. I interviewet med socialrådgiver 1 giver hun udtryk for, at børnesamtalen kræver øvelse og mod til at snakke med børn og om de vanskelige forhold i familien. Endvidere siger hun, at hun har holdt mange undersøgende og afklarende samtaler, og efterhånden føler hun sig klædt på til denne slags samtaler. Hun er ikke længere så bange for at komme til at skade barnet. Desuden siger hun: Noget af det, erfaringer har givet mig er, at jeg bedre kan være i den proces, det er at undersøge. Socialrådgiver 2 derimod føler sig ikke helt klædt på til at afholde børnesamtaler, da hun er ny på børneområdet, og kun har afholdt seks børnesamtaler i løbet af 9 måneder. Desuden siger socialrådgiver 2, at hun mangler erfaring i at afholde komplekse børnesamtaler. Derfor trækker hun erfaringer fra sine mere erfarne kollegaer. Om det siger hun, at det ikke er det store grundlag jeg har at snakke ud fra. Der er mange aspekter i det, da jeg er ny på børne-og ungeområdet, og har ikke holdt så mange samtaler. Dog har hun lidt erfaringer med afklarende samtaler. Socialrådgiver 2 ønsker med tiden at få 36 Behovet for anerkendelse, s af 47

23 holdt flere samtaler, og dermed kunne udvikle sig selv i forhold til at etablere og mestre kontakt med det enkelte barn. Ovenstående udsagn stemmer overens med Rasks teorier om, at sagsbehandleren erfaringer har betydning for gennemførelse af børnesamtalen. Sagsbehandleren med den lange erfaring vil kunne anvende denne og dermed gennemføre bedre børnesamtaler. Rask fastslår, at den erfarne sagsbehandleren har en forforståelse og har været i mange læreprocesser omkring børnesamtalen. Endvidere beskriver Rask, at sagsbehandleren selv har været barn og muligvis selv har børn. Disse private erfaringer om blandt andet en god barndom, gode forældre og så videre indgår i en del af mødet med barnet. I mødet med barnet er også sagsbehandlerens menneskesyn og mellemmenneskelige relationer til stede 37. Øvreeide er også enig i, at sagsbehandleren bringer sine egne erfaringer med ind i samtalerne. Ligeledes at man kan udvikle sig og blive bedre til at føre samtaler med børn gennem træning. Sagsbehandleren anvender de samlede erfaringer fra tidligere samtaler, de har haft med børn i nye samtaler. Øvreeide mener, at man øver sig i praksis ved at gennemføre mange børnesamtaler. Det kan være en stor hjælp at videofilme samtalen, som derefter kan anvendes til refleksion 38. I interviewet med socialrådgiver 1og 2 giver de begge udtryk for, at de lægger vægt på at anvende personlige erfaringer i børnesamtalen. Socialrådgiver 1 siger, at det er vigtigt, at spørge ind til barnets positive erfaringer. Hun bruger sig selv som redskab. Anvender kropsprog f. eks nikker og anerkender barnets udsagn. Derudover benytter socialrådgiver 1 sine værdier, normer og holdninger til at forstå barnet, så det kan føle sig trygt. Socialrådgiver 2 siger, at hun bruger egne livserfaringer for at få barnet eller den unge til at åbne sig. Hun fortæller om en nervøs og bange ung, som hun skal anbringe uden for hjemmet, om sin egen personlige erfaring ved at være anbragt som ung. Citat: Jeg havde det sådan, som du har det lige nu, da jeg selv kom på et opholdssted, da jeg var ung. Stedet minder om det, jeg er ved at anbringe dig i. Jeg har været igennem hele processen selv, og ved hvad du gennemgår. Det var en stor lettelse for den unge og løftede stemningen i samtalen, at hun turde dele sin erfaring med hende. Øvreeide kaldes dette: Det medoplevende øjeblik. Barnet søger dette i samtalen. Ved at dele oplevelsen på et personligt plan bliver socialrådgiveren mere ansvarlig overfor barnet, og 37 Børnesamtalen, s At tale med børn, s af 47

24 hun kan også blive personligt berørt. At socialrådgiveren har forståelse for situationen og tager ansvar betyder, at barnet udvikler sig og folder sig mere ud 39. Socialrådgiver 1 oplever en belastning når det ikke lykkes at hjælpe et barn eller en ung. Hun ønsker ikke, at barnet opfatter hende som kommunedamen. Kommunedamen bliver ofte betragtet som den, der har magten og fjerner børn fra hjemmet. Socialrådgiver 1 siger, at der er nogle situationer, hvor myndighedsmagten er nødvendig at anvende overfor et barn. Uanset hvad vil magten altid være til stede. Hun nævner et eksempel om en ung, som vil gøre skade på sig selv. Derfor bliver man nødt til at gøre brug af sine erfaringer for at træffe en beslutning. I de svære sager er magten og myndighedsudøvelsen mere synlig. Magten anvendes i situationer, hvor der ikke er andre løsninger. Socialrådgiveren er en myndighedsperson, som føler at den magt hun bruger legitimt anvendes med god grund. I interviewet med socialrådgiver 2 er hun enig i, at magten altid vil være til stede i mødet med et barn, da en voksen har mere viden og flere erfaringer end barnet. Børnesamtalen er kendetegnet ved at være asymmetrisk, ulige magt forhold i relationen. Dels på baggrunde af et forhold mellem barn og voksen, dels i kraft af socialrådgiverens myndighedsrolle. Socialrådgiver 2 synliggøres den myndighedsrolle over for børn /den unge i samtalen. Om dette siger Foucault, at har man viden har man også magt. Magt og viden er forbundet med hinanden. Og magten vil altid være til stede i relationen. Foucault siger, at når man bruger magten skyldes det ofte, at vedkommende udøver denne magt for at fremkalde positive forandringer hos en person. Foucault betragter dette som den produktive magt, og at relationen er baseret på empati og indlevelse og et ønske om at skabe ligeværdighed på trods af forskellighed 40. Warming påpeger, at sagsbehandleren som myndighedsperson har definitionsmagten i relation til barnet. Den myndighedsrolle giver sagsbehandlere autoritet til at sætte rammer for børnenes indflydelse, og retten til at anskue børnenes fortællinger og hvad barnet gør, som relevant eller irrelevant. Sagsbehandlingerne anser sig selv for at være kompetent og ansvarlig. Dermed bliver barnet anset som inkompetent og uansvarlig. Denne skaber 39 At tale med børn, s Michel Foucault - En introduktion, s af 47