Ros til restriktive rygeregler

Transkript

1 FOCUS Topdanmarks virksomhedsblad nr. 14, Ros til restriktive rygeregler Rygestop: Førende rygestoplæge roser Topdanmark for beslutningen om et totalt rygeforbud. Kompromisser duer nemlig ikke, siger hun. Af Erik Lorentz Larsen Topdanmarks beslutning om at indføre totalt rygeforbud i hele virksomheden høster ros fra en af Danmarks førende rygestop-eksperter, læge Charlotta Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed ved Amtssygehuset i Glostrup. "Et totalt rygeforbud i offentlige rum er det eneste, der for alvor kan få bugt med de mange sygdomstilfælde og dødsfald, som passiv rygning hvert år er skyld i," siger hun. "Kompromisser, hvor man for eksempel kun ryger i bestemte perioder af dagen eller i bestemte rum, duer ikke. Røgen siver ud og trænger ind overalt, og den er ikke bare en gene, den er direkte sundhedsskadelig. Forskningen viser, at røgen efterlader kræftfremkaldende partikler, der lægger sig overalt. Derfor er det også skadeligt at være i rum, hvor der bare bliver røget ind imellem," siger hun. 47 årlige dødsfald Charlotta Pisinger nævner, at ikke mindst rengøringspersonale udsættes for helbredsskade, fordi støvet med de farlige tobakspartikler hvirvles op, når der støves af og askebægre tømmes. At det ikke er rent hysteri med et totalt rygeforbud viser omfattende international forskning i passiv rygning. I en nylig rapport påviser seniorforsker Vilhelm Borg fra Arbejdsmiljøinstituttet, at der årligt dør 47 danskere af passiv rygning, blot fordi de har kolleger, der ryger, mens over 1000 bliver indlagt på sygehuse, På den baggrund mener Charlotta Pisinger også, at rygeforbud kun kan gå for langsomt: "Så Topdanmark kunne godt have strammet mere. Der er lang tid til 2008, og rygeforbudet kunne efter min mening sagtens have været indført ved indgangen til Det vigtigste er dog, at Topdanmark holder fast i det totale rygeforbud, og så er det flot, at de hjælper rygerne til at blive røgfri," siger hun. ezl@topdanmark.dk 47 danskere dør årligt af passiv rygning. Derfor er en totalforbud i danske virksomheder en god idé, mener rygestop-lægen Charlotta Pisinger. Foto: Claus Boesen/Media Press Læs interview med Charlotta Pisinger om rygestopkurser side 6-7. Postkort eller ej side 3 Farvel til godt vikariat side 4 Sjov konkurrence gavner salg side 5

2 Nina Jensens gode råd for genopstandelsen efter ferien: 1. Find dig til rette Kast dig ikke over arbejdet, men start roligt og få samlet op på dit netværk i organisationen, aftal evt. et lille pludremøde over en kop kaffe 2. Orientér dig - Find ud af om der er sket større ting på arbejdspladsen 3. Få overblik - Få prioriteret arbejdsopgaverne efter vigtighed 4. Start med yndlingsopgaven - Find lidenskaberne frem og byg ferie-energien 5. Sæt dig mål - dagen efter ferien er god til at sætte jobudvikling i gang, men start i det små 6. Bevar de gode ferievaner Tag dine reflektioner fra ferien med og bidrag til at udvikle arbejdspladsen og dig selv Foto. Sisse Jamer/Chiliarkiv.dk Skynd dig langsomt efter ferien Genopstandelse: Tag den med ro lige efter ferien - ellers brænder de genopladede batterier for hurtigt ud, lyder rådet fra to erhvervspsykologer Af Erik Lorentz Larsen Ryk tilbage til start - nogenlunde sådan kan det føles at vende tilbage til arbejdet efter flere ugers dasedriveri, hobbyhalløj og familiefjant. Krop og sjæl er ofte vænnet til en ganske anderledes og meeeget langsommere rytme og ro, og derfor kan travlheden i en normaldansk arbejdsdag ramme ekstra hårdt. Men tag det roligt - og gør det med god samvittighed. Sådan lyder rådet fra to erhvervspsykologer til dig, der genopstår fra ferien. "Lad være at kaste dig ud i store projekter, lige når du vender tilbage. Brug lidt tid på at finde dig til rette igen. Gå rundt og spark til dækkene, inden du kører. Det kan sagtens tage en uge eller mere at komme op i fulde omdrejninger igen - og det er helt ok," lyder det fra erhvervspsykolog Nina Jensen fra det lille konsulentfirma Cosma. Gør som Lance Samme budskab kommer fra Søren Ikast Pedersen, erhvervspsykolog i det fynsk baserede rådgivningsfirma Pedersen & Pedersen: "Ingen har glæde af, at folk kører på med 160 km. i timen fra dag ét. At arbejde er som et etapeløb, og du ser heller ikke Lance Armstrong (amerikansk cykelrytter, red.) buldre af sted på første etape af Tour de France. Hvis man skal toppræstere, skal man økonomisere med kræfterne, og de, der starter for stærkt, risikerer at brænde for hurtigt ud," siger han. Efter en uge - måske lidt mere - skulle medarbejderen til gengæld gerne være oppe i gear igen. Ellers tyder det på, at der er noget mere grundlæggende galt. Omvendt har både Søren Ikast Pedersen og Nina Jensen erfaringer med at sidde foran stressramte medarbejdere, der startede i for højt gear og efter få uger ikke følte, at de overhovedet havde haft ferie. Gå roligt til dine mails Som en ekstra voldsom stressfaktor peger begge erhvervspsykologer på den mængde af s, der typisk hober sig op i mailboxen efter ferien. "Det er overraskende, så mange veluddannede medarbejdere, der har svært ved at håndtere mails hensigtsmæssigt. Brug tid på at læse mængden grundigt igennem, inden du begynder at løse de arbejdsopgaver, der ligger i dem - med mindre der er noget helt akut. Få et overblik og begynd så at svare dine mails, men i første omgang blot med budskabet om, at du har set mailen, og om, at du vil vende tilbage senere. Det giver ro hos afsenderen og hos dig selv," siger Søren Ikast Pedersen. God start er ledelsesansvar Han mener i øvrigt, at det i høj grad er en ledelsesopgave at sikre, at medarbejderne vender godt tilbage på jobbet. Selv om de fleste organisationer i dag er spækket med selvstændigt arbejdende mennesker, bør lederen være udfarende lige efter ferien. "Giv signal om, at det er ok, at ingen starter med konkrete opgaver den første dag. Lav i stedet en aftale til sidst på dagen eller næste dag, hvor medarbejderen kan præsentere sit forslag til en prioritering af de opgaver, der ligger. Nogen vil kalde det kontrol, men jeg mener, at det er støtte og god ledelse, at der bliver signaleret, at er ok at skabe sig overblik," lyder Søren Ikast Pedersens råd til lederne. Nina Jensen har til gengæld et godt fif til de solbrændte medarbejdere, der mentalt set stadig går rundt i badesandaler: "Kan du selv bestemme, så start med en sjov opgave - en af dem, du nyder. Dermed kommer du tilbage i arbejdsrutinerne med lyst og lidenskab, og du vil kunne bygge ovenpå energien fra ferien," siger hun. ezl@topdanmark.dk 2

3 En lille feriehilsen til kollegerne Rundt omkring på væggene i Topdanmarks kontorer hænger massevis af farverige postkort fra medarbejdere, der har glædet kollegerne med en hilsen fra stranden, storbyen og skiferien. Tatjana Klitsø er en af dem, der i år har sendt en hilsen til kollegerne Af Troels Leth Vilde elefanter. Manhattan By Night. Letpåklædte strandsild og -løver. På afdelingens opslagstavle bag Tatjana Klitsøs skrivebord hænger dusinvis af postkort fra alle egne af verden. Den 25-årige forsikringselev har sin plads i et af Industri & Sø's kontorer - en afdeling, hvor medarbejderne er flinke til at sende postkort til kollegerne fra ferieturen. "Lige som de andre hernede synes jeg også, at det er hyggeligt at få postkort. Derfor vil jeg udover min familie og venner også gerne glæde kollegerne med et postkort, når jeg er ude og rejse. Det har selvfølgelig også noget at gøre med, at jeg kan lide dem, som jeg arbejder sammen med," siger Tatjana Klitsø. Postkort glæder Tatjana Klitsø var i juni på to ugers ferie i Miami med sin kæreste. Halvvejs gennem ferien skrev hun i alt fem postkort - deriblandt et til kollegerne. Det nåede frem omtrent samtidig med hende selv. "Det gør ikke så meget, hvis postkortet først når frem, efter jeg er mødt på arbejde igen. Jeg skriver jo ikke mine postkort med det samme, jeg er kommet ind på hotelværelset. Jeg skal have oplevet noget først," siger Tatjana Klitsø, der synes godt om, at kollegerne stort set alle sammen er flinke til at sende postkort. "Det gør dog ikke så meget, hvis en kollega glemmer at skrive til os fra ferien. Men så må vedkommende finde sig i at blive mobbet lidt for sjov," siger Tatjana Klitsø, der har et år tilbage af sin uddannelse. Glemsom gruppeleder I modsætning til Tatjana Klitsø må Bente Ravn Pedersen, gruppeleder i Regnskab, hvert år ved sommerferietid finde sig i venskabeligt drilleri fra sine kolleger. Det er dog ikke med vilje, at hun ikke får skrevet en lille hilsen til kollegerne fra ferierejserne med familien. "Jeg er ikke så god til det med at skrive postkort. Jeg ville gerne, jeg når det bare ikke. Jeg ved ikke hvorfor, jeg tænker nok ikke så langt. Jeg slapper fuldstændig af i mine ferier, jeg er i en helt anden verden," siger Bente Ravn Pedersen. Adresserne manglede For kort tid siden var Bente Ravn Pedersen på ferie med familien. Og med i rejseplanen var en klar målsætning om at få skrevet postkort til familie, venner og kolleger. "Men det viste sig, at både min mand og jeg havde glemt vores adressebøger derhjemme. Vi er generelt lidt glemsomme i min familie - det må være en familiesvaghed," mener Bente Ravn Pedersen. Normalt får Bente Ravn Pedersen ikke dårlig samvittighed over at glemme at sende postkort til venner og kolleger. Der er dog en grænse, erkender hun. "For nylig sendte jeg en buket blomster til en god veninde, som altid husker at sende postkort til mig. Jeg ville bare sige undskyld for alle de gange, jeg ikke har fået skrevet til hende. Hun ringede kort tid efter og tilgav mig. Hun kender mig jo," siger Bente Ravn Pedersen. focus@topdanmark.dk En verden til forskel. Tatjana Klitsø (tv) og hendes kolleger fra Industri & Sø er gode til at sende en lile hilsen fra ferieturen hjem til kontoret. Bente Ravn Pedersen (th) fra Regnskab ville også gerne sende feriepostkort til sine kolleger, men glemmer det gang på gang. Foto: Claus Boesen/Media Press 3

4 Sisse Bro Toft har for sidste gang hjulpet Topdanmark i sommerferien. Efter fem somre i træk som ferievikar i Skade Post skal den nyuddannede markedsføringsøkonom ud i den "virkelige" verden med fast job i fitness.dk. Foto: Claus Boesen/Media Press Erfaren vikar siger stop Vikariat: Hvert år i sommeren sikrer en række vikarer en fortsat høj service til Topdanmarks kunder. En af de mest trofaste vikarer har netop efter fem sommertjanser sagt farvel for sidste gang Af Troels Leth Den 29. juli endte det. Efter fem somre som vikar i postafdelingen i Autoskade siger 22-årige Sisse Bro Toft farvel til Topdanmark. Den nyuddannede markedsføringsøkonom har sat stor pris på ferietjansen gennem årene, men hun ser også frem til at gøre brug af sin uddannelse. "Jeg har været rigtig glad for sommerferiejobbet. Der er en dejlig afslappet, uformel og hyggelig atmosfære i Topdanmark, kollegerne er søde. Vi snakker også sammen om alt muligt andet end arbejde." Det skal være stort Vikartjansen har ikke haft indflydelse på hendes uddannelsesvalg, men Sisse Bro Toft synes, at hun er blevet bedre til at møde nye mennesker i kraft af sommerferiejobbet. "Mit feriejob har været med til at give mig et billede af, hvordan det er at arbejde i en stor virksomhed med mange ansatte, og det har jeg haft det rigtig godt med. Jeg kan godt lide at være omringet af mange mennesker og vil derfor helst ikke arbejde i en virksomhed, hvor der er få medarbejdere. Det behøver ikke være en rigtig stor virksomhed som Topdanmark, men min fremtidige arbejdsplads må gerne have mange ansatte." Fleksibilitet og weekendfri Sisse Bro Toft havde lige afsluttet 1. g i gymnasiet den første sommer, hun var vikar i Topdanmark. Det var hendes første sommerferiejob på fuldtid. Ikke mindst de frie rammer tiltalte hende. "Det gode ved at være ferievikar i Topdanmark var, at jeg stort set selv kunne bestemme, hvilke uger jeg ville arbejde i de forskellige somre. På forhånd mailede jeg en liste med de uger, som jeg kan arbejde, og så er det blevet passet ind med, hvornår Topdanmark kunne bruge min hjælp. Flekstiden var også med til at gøre det attraktivt. Og så syntes jeg mægtig godt om kantinen." "En anden god ting ved at være sommerferievikar i Topdanmark - i forhold til andre sommerjob jeg har haft - er, at man arbejder om dagen. Et feriejob i en butik kræver som regel også aften- og weekendarbejde. Det var helt klart et plus, at jeg som vikar i Topdanmark ikke skulle arbejde i weekenden." focus@topdanmark.dk 4

5 Førsteplads med drille-ret Salg: Ny online salgskonkurrence med tilhørende quizzer og e- læring hitter blandt assurandører og butikspersonale på Sjælland og Lolland-Falster. Nu har flere salgskanaler adopteret konkurrencen. Af Erik Lorentz Larsen En helt ny salgskonkurrence med quizzer og e-læring, der styres over internettet, har fået en forrygende start blandt Topdanmarks assurandører og butikspersonale på Sjælland og Lolland-Falster. Efter blot en uge beskrev begejstrede sælgere ord som "sjov", "motiverende" og "anderledes", når de skal beskrive konkurrencen. Og konkurrencen er lynhurtigt blevet adopteret i salgsdistriktet for hovedstaden og Nordsjælland samt Direkte Salg i Ballerup. Modsat traditionelle salgskonkurrencer, hvor der typisk kun er enkelte, men større præmier til få vindere, indeholder TopClub45, som konkurrencen er døbt, mange, mindre præmier. Via deres salg og besvarelser af opgaverne kan alle deltagere dermed skrabe point sammen, som de undervejs kan ombytte til for eksempel vin, en stempelkaffekande eller måske et par smarte solbriller. Ikke kun en salgskonkurrence "Det er et stort plus ved konkurrencen, at alle kan vinde noget. På den måde er der jo ingen tabere," siger Linda Ebbe, der er butiksmedarbejder fra Nykøbing Falster. Også for salgschef Hans Erik Jensen er de mange præmier et plus. "Hvis der kun er én stor præmie til vinderen, mister størstedelen af medarbejderne gejsten, så snart de kan se, at de ikke kan vinde. Med denne konkurrence er der hele tiden et individuelt mål at nå," siger han. Men salgskonkurrencens store styrke er ifølge Hans Erik Jensen, at den kombinerer det vigtige salg med opkvalificering af sælgerne. Gennem ugens spørgsmål og de e- læringskurser, der vil dukke op ind imellem i de tyve uger, som konkurrencen løber, vil deltagerne få mulighed for at arbejde med forskellige emner som for eksempel produktkendskab eller brug af Primo PC på en sjov måde. På den måde kan salgschef Hans Erik Jensen ud over at styrke salget bruge konkurrencen til at formidle budskaber og styrke kendskabet til den overordnede forretning, fortæller han. "Supplementet af quizzer og undervisning passer perfekt med vores bestræbelser på at indarbejde en række temaer i distriktet med fokus på humor, begejstring og positivitet (se Focus nr. 10, red.). Men samtidig får vi opfrisket vores viden om de enkelte produkter, hvilket gør os til stærkere rådgivere i vores salg," siger Hans Erik Jensen. Drilleretten er ekstrapræmie TopClub45 har fået sin egen hjemmeside, hvor hvert eneste salg noteres i samme øjeblik, det tastes ind. Dermed er stillingen i konkurrencen hele tiden opdateret. Det giver muligheder for små konkurrencer i konkurrencen, fortæller assurandør Casper Hovmand. "Jeg har et par kolleger, som jeg gerne skulle vinde drilleretten over," siger han og fortæller, at en af kollegerne til koncernfesten i Operaen havde lovet ham baghjul i ugen efter festen. Kollegaen havde nemlig udsigt til et indbringende liv- salg. "Jeg havde selv netop fået en stor livordning, men det undlod jeg at sige til ham. Så kunne han lære det, når han åbnede om mandagen for at se stillingen," griner Casper Hovmand, der den dag Focus talte med ham netop kunne bryste sig af førstepladsen i konkurrencen. Casper Hovmand forsikrer dog, at han aldrig kunne drømme om at prakke kunderne unødvendige forsikringer på for at vinde eller blot holde gutterne bag sig. "Vi ved jo, at vi skal kunne sælge forsikringer bagefter. Det ville være usædvanlige dårlig moral at sælge en unødvendig forsikring for at vinde et par havefakler," siger Casper Hovmand. ezl@topdanmark.dk 5

6 Det er godt, at deltagerne på rygestopkurser kommer fra samme virksomhed, mener rygestop-lægen, Charlotta Pisinger. Foto: Claus Boesen/Media Press Nemmest at stoppe i flok Rygestop: Rygestop-læge roser Topdanmark for virksomhedens rygestoptilbud. Kombinationen af uddannede rygestopinstruktører, gruppedeltagelse og nikotinerstatning giver de bedste resultater - og så er det godt at komme med samme baggrund, siger hun Af Erik Lorentz Larsen Topdanmarks beslutning om totalt rygestop hilses velkommen af en af Danmarks førende rygestop-eksperter. Det samme gør virksomhedens tilbud til medarbejderne om at blive røgfri på rygestophold og få tilskud til nikotinpræparater. Læge Charlotta Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed ved Amtssygehuset i Glostrup har i en omfattende rapport undersøgt effekten af forskellige rygestop-tilbud, og hun er ikke i tvivl om, hvad der virker. "Kombinationen af uddannede rygestopinstruktører, rygestophold og nikotinerstatnings-præparater som plaster og tyggegummi er beviseligt meget stærk. På vores egne kurser er sandsynligheden for at blive røgfri fire-fem gange større, end hvis man selv tumler med det. Derfor er Topdanmarks tilbud rigtig godt, ligesom et totalforbud er det eneste rigtige," siger hun. Godt med fællestræk i gruppen Charlotta Pisinger understreger, at hun ikke kender virksomheden Rygestopkonsulenterne, men deres metode virker rigtig og deres resultater i Novo Nordisk, hvor over halvdelen af deltagerne stadig var røgfri efter et halvt år, er imponerende, siger hun. I den forbindelse tror hun ikke mindst, at gruppedynamikken og støtten på arbejdspladsen er med til at holde smøgerne på afstand. "Det er ikke nærmere undersøgt, men jeg tror, at det er godt, at deltagerne har fællestræk - at de for eksempel kommer fra samme virksomhed. Så skal de ikke bruge tid og kræfter på at forklare, hvorfor de er på kurset. På de bedste hold kan der opstå en god dynamik, hvor deltagerne kan støtte, inspirere og passe på hinanden. Og der kan opstå et fantastisk sammenhold, som rækker videre ud i fremtiden," siger hun. Pas på rollemodellerne Charlotta Pisinger foreslår, at deltagerne for eksempel finder sammen i makkerpar og opretter telefonlister, så de kan få støtte blandt ligesindede, når krisen kradser - og det vil den gøre for mange. "Nikotin er lige så vanedannende som heroin, og derfor er mange rygere lige så afhængige af deres stof som narkomaner. Et rygestop-kursus kan sammenlignes med et overlevelseskursus, hvor deltagerne ikke på forhånd ved, hvordan de reagerer. Nogle får det meget svært, mens andre klarer sig igennem med rank ryg. Derfor er det vigtigt, at gruppen er tryg ved hinanden. Det tror jeg er lettere at opnå, hvis baggrunden for deltagelsen er ens," siger hun. Eneste minus ved de homogene grupper kan være, hvis der opstår rollemodeller, som så plumper i. Det kan føre til, at flere giver op, mener Charlotta Pisinger. Pas på tilbud ude i byen Selv om fordelene ved de virksomhedsbaserede rygestophold er åbenbare, er det fint, 6

7 at der er alternativer, mener rygestopeksperten. "Der kan være særlige grunde til, at en ansat foretrækker at være i en gruppe ude i byen, hvor vedkommende er mere anonym end på et af virksomhedens egne hold. Det kunne for eksempel gælde for en leder, der frygter at tabe ansigt foran sine ansatte," siger Charlotta Pisinger. Vælger en medarbejder at bevæge sig ud i byen for at få hjælp, bevæger vedkommende sig til gengæld ud i en jungle af mere eller mindre seriøse tilbud. I den situation vil det være klogt at tale med apoteket eller ens egen læge først, mener hun. "En anbefaling fra sundhedspersonale er et godt udgangspunkt. Men derudover bør man tjekke rygestopkonsulentens erfaring - spørg til, hvor mange år, konsulenten eller firmaet har arbejdet med rygestop, og hvor mange hold, de årligt underviser. Og bed om at se deres resultater," råder Charlotta Pisinger. Brug STOPlinien Skulle man foretrække en helt individuel løsning, så er det en rigtig god ide at ringe til den anonyme telefonrådgivning, STOPlinien, som er et offentligt og gratis tilbud til alle borgere. Her kan man få professionel rådgivning og planlægge sit rygestop sammen med en rygestopinstruktør. Derimod fraråder Charlotta Pisinger rygere at søge hjælp til rygestop hos alternative behandlere: "Alternativ behandling som hypnose Effekt af rygestop på individ-niveau eller akupunktur har til gengæld ikke vist resultater," siger hun. ezl@topdanmark.dk Metode Effekt - Sandsynlighed for at Dokumentation være røgfri efter 6 mdr. i forhold til ingen rådgivning Selvhjælpsmateriale Pjecer, brochurer Lille - ca. 20 pct. større Moderat- svag Internetprogrammer Lille Svag Individuelle samtaler med Sygeplejerske Lille-moderat - 50 pct. større Moderat Læge Moderat - 70 pct. større Moderat Uddannet rygestopinstruktør Moderat - 60 pct. større Moderat Rygestophold Individuel rygeafvænning + Stor - tre gange større Stærk gruppedynamik Nikotinpræparater Plaster, tyggegummi m.m. Stor - dobbelt så stor Stærk Buproprion Zyban-tabletter Stor - dobbelt så stor Moderat- stærk Alternativ behandling Akupunktur Ingen Svag Hypnose Ingen Svag Kilde: Charlotte Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Royalt besøg på Borupvang Af Mette Østergaard Tre dage før sin 38-års fødselsdag besøgte H.M. Dronning Margrethe Topsikring på Borupvang. I et tillæg til Focus nr. 4, april 1978 skildres dagen således : "Dronningen havde ønsket at se Topsikrings moderne kontorlandskab samt opleve det specielle arbejdsmiljø, der findes i huset. Ved ankomsten overrakte Birgitte van Randwijk en buket blå blomster til Dronningen. Efter en kort orientering om Topsikring og tophuset var Dronningen på rundgang i huset. I landbrugsafdelingen fik Dronningen forevist Topsikrings edb-terminal system, idet man kaldte billedet af forsikringsforholdene på "Stubberup Have Skov", der ejes af Dronningen, frem på skærmen. Under en reception i det store auditorium i undervisningsfløjen fik Dronningen mulighed for at hilse på flere af Topsikrings medarbejdere. Dagens royale besøg blev afsluttet med, at en fransk tv- film om miljøet i tophuset blev forevist Dronningen. Tv- filmen var fløjet hertil fra det franske fjernsyn, der netop har vist udsendelsen i det franske TV-2." meo@topdanmark.dk 7

8 RUNDT OM TOPDANMARK REDAKTION Det må være branchens egen opgave at finde ud af, hvordan genforsikringsordninger kan skrues sammen på det her område. Jens Hald Madsen, MF og erhvervspolitisk ordfører for Venstre, i en afvisende kommentar i Børsen til forsikringsbranchens ønske om en terrorfond med finansieringshjælp fra staten. Velkommen til Cay Holmegaard Larsen IT liv Joan Kramer Liv person skade Lennart Qvist Lövik Salg 46/butik Ballerup Peter Bothmann Taksatorsekretariat Helle Thim Nilsson Rengøring Andreas Birkedal Pedersen Kapitalforvaltning Pernille Kronborg Kvist HR support og uddannelse Christina Schipper Bjaaland Liv systemer Jakob Pilgaard Partnere kundeservice Århus Mads Priess-Sørensen Partnere kundeservice Århus Anja Siim Partnere kundeservice Århus Navnlig navne 25 års jubilæum i august Jan Busch, Personale Reception onsdag 17. august kl på hovedkontoret Sonja Aaberg Jensen, Partnere spec. support Reception fredag 12. august kl på hovedkontoret Bente Boderskov, Privat kundecenter Ballerup Reception mandag 15. august kl på hovedkontoret Helle Dahl, Auto skade Reception mandag 15. august kl på hovedkontoret Fødselsdage Marianne Andersen, Partnere servicecenter 50 år, 24. august Palle Vagn Foghmoes, Erhverv 60 år, 16. august Næste Focus Deadline Lis Jensen, Privat kundecenter Ballerup 60 år, 17. august Ib Ravn, Autotaksator 60 år, 29. august Pensionister Ketty Møllesøe Winniesvej Liseleje 85 år 20. august Udnævnelser Til overassistent Anna Bonnen, Landbrug Tina Merete Jensen, Landbrug Stig Kjeldsmark, Topalarm Birthe Rasmussen, Topalarm Til underdirektør pr. 1. juli Henrik Thornval, Kapitalforvaltningen Anders Lehmann, Kommunikation Focus produceres af Topdanmarks kommunikationsafdeling og udsendes til alle medarbejdere i koncernen hver 14. dag. Ansvarshavende redaktør: Steffen Heegaard Redaktør: Anders Lehmann I redaktionen: Erik Lorentz Larsen, Sara Mahler og Kaj Skaaning Tilrettelæggelse og produktion: Marketing v/linda Rasmussen Tryk: Kerteminde Tryk A/S Topdanmark, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf focus@topdanmark.dk Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Job i Top Projektleder til virksomhedsportal i ebusiness Kontakt Nina Fauerholdt, telefon Sagsbehandler til arbejdsskadeafdelingen Kontakt Lone Vedersø, telefon Medarbejder til Topdanmarks lægekontor Kontakt Nimet Özdogan, telefon Butiksmedarbejder til Kolding og til Svendborg butikken Kontakt Lars Wulff, telefon Privatassurandør til landområderne på Als og til Middelfart/Odense Kontakt Lars Wulff, telefon Privatassurandør til Aarhus N Kontakt Gunnar Steffensen, telefon Storage Manager til IT-driftudvikling Kontakt Evald Nielsen, telefon Sagsbehandlere til Liv Skadebehandling Kontakt Lajla Marie Gaarden, telefon Projektmedarbejder til IT planlægning Kontakt Mikael Heinsen, telefon Central salgssupporter til FO- Landbrug Kontakt Hanne Hoeck, telefon Gruppeleder til Topdanmarks Liv - administration Kontakt Per Poulsen, telefon Revisor til intern revision Kontakt Jørn Sønderup, telefon Serviceteamet i Privat kundecenter Århus søger vikarer Kontakt Myrna Fenge, telefon På pension Jørgen Moos, Assurandør/landbrug 34. Reception fredag 19. august fra kl. 16 på Skovby Bygade 8B, Skovby, 6500 Vojens. Jesper Strand, Erhverv. Reception fredag 28. august kl på hovedkontoret.