Deltagelse for alle også i skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Deltagelse for alle også i skolen"

Transkript

1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 225 Offentligt Deltagelse for alle også i skolen Et pædagogisk bidrag til inklusion af børn og unge med særlige behov Skolesammenslutningen Ligeværd

2 Inklusion i skolerne Alle taler om det vi gør det Inklusion er på alles læber. Og det er ikke uden grund. Både ud fra et menneskeligt og et økonomisk synspunkt er det vigtigt, at så mange som muligt kan deltage i samfundet. Vejen til dette er en øget rummelighed i skolerne, på uddannelsesstederne og på arbejdspladserne, hvor man skal blive bedre til at rumme mennesker med særlige behov. Ambitiøse politiske mål Fra politisk side har man derfor også sat sig ambitiøse mål. For eksempel skal 97 procent af alle elever i folkeskolen inkluderes i den almindelige undervisning, og 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er en stor udfordring, som kræver, at inklusionskoden knækkes. Men den gode nyhed er, at der allerede findes erfaringer og viden, der kan bruges. Vi inkluderer hver eneste dag Skolesammenslutningen Ligeværd er en landsdækkende sammenslutning af 50 skoler, der hver eneste dag formår at inkludere ca børn og unge med særlige behov. Vi har gennem tiden udviklet en særlig pædagogisk viden og erfaring, der gør det muligt at opnå målet om inklusion. En viden og erfaring, der kan bidrage til at løse inklusionsudfordringerne i skolen. Udgiver: Skolesammenslutningen Ligeværd Grafisk produktion: Huset Venture Skolesammenslutningen Ligeværd er en sammenslutning af efterskoler, højskoler, frie fagskoler, produktionsskoler og regionale og kommunale specialskoler under Foreningsfællesskabet Ligeværd. Skolesammenslutningen Ligeværd arbejder for at fremme tilbuddene om uddannelse til børn, unge og voksne med særlige behov og for at koordinere uddannelse med beskæftigelses-, bolig og fritidstilbud gennem samarbejde med de organisationer, der er medlemmer af Foreningsfællesskabet Ligeværd.

3 En inkluderende pædagogik Kræver den rette viden og erfaring Forskning og udvikling af viden Skolerne i Skolesammenslutningen Ligeværd (SL-skolerne) har en særlig viden og erfaring med at inkludere elever med særlige behov. Det skyldes, at SL-skolerne på den ene side er lovmæssigt forpligtet til at give en undervisning, hvor eleverne skal lære det samme som alle andre børn og unge, der går i skole. På den anden side er SL-skolernes målgruppe elever med særlige behov, hvor der er brug for special undervisning. Denne dobbelthed har betydet, at SL-skolerne gennem mere end 30 år har udviklet en særlig pædagogik. Man har udviklet en række pædagogiske metoder, teknikker og samværsformer, der bygger på et solidt fundament af mangeårige erfaringer og på skole-, social- og specialpædagogisk forskning og viden. Resultatet er en pædagogisk praksis, der formår at inkludere børn og unge med særlige behov i skolens undervisning og samvær. I Skolesammenslutningen Ligeværd ved vi, at denne særlige viden og erfaring kan gøre en forskel. Vi ser det hver eneste dag. Og vi ved, at det er en viden og erfaring, som kan blive et værdifuldt bidrag til at skabe et mere inkluderende skole- og uddannelsessystem. Skolesammenslutningen Ligeværd har deltaget i et treårigt forsknings- og udviklingsprojekt i samarbejde med 13 frie kostskoler og skoleforskere fra Videncenter for Almen Pædagogik og Formidling ved Professionshøjskolen University College Syddanmark. Projektet har undersøgt, beskrevet, vurderet og videreudviklet skolernes særlige pædagogiske praksis. Det er sket gennem empiriske undersøgelser af skolernes viden og erfaringer med undervisning og samvær, som efterfølgende er koblet til almene pædagogisk-didaktiske teorier. På den baggrund har projektet både opsamlet SL-skolernes eksisterende erfaringer/viden og samtidig udviklet ny viden i et samarbejde med skolernes pædagogiske praktikere og med skole- og uddannelsesteoretikere. Resultaterne af dette forsknings- og udviklingsprojekt er offentliggjort i bogen Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter (udgivet af Forlaget Klim). Projektet fastslår, at de frie kostskoler har udviklet en særlig pædagogisk viden og erfaring, der gør det muligt at inkludere og motivere elever med særlige behov i skolen. I disse år ser det ud som om diagnoser, særlige teknologier og metoder er blevet det primære i spørgsmålet om specialundervisning. Men skolens specialundervisning er altså en pædagogisk praksis, og derfor er den først og fremmest et spørgsmål om at bidrage til elevernes almene dannelse. Uden dette pædagogiske perspektiv bliver enhver tanke om inklusion i skolen uansvarlig. Det er denne betydningsfulde sammenhæng, der bliver tydelig for os som skoleforskere, når vi arbejder med SL-skolernes undervisning og samvær. Her forsøger man grundlæggende at fastholde et pædagogisk perspektiv på undervisning og samvær i skolen. Eleverne er ikke blot elever de er også mennesker. Leo Komischke-Konnerup, videncenterleder, Udvikling og Forskning, Professionshøjskolen UC Syddanmark

4 Fra særlige behov til særlige læringsforudsætninger Lærende og produktiv deltagelse Om kunsten at omlære Erfaringerne fra skolerne i Skolesammenslutningen Ligeværd viser, at effektiv inklusion kræver et fokusskifte fra elevernes særlige behov eller vanskeligheder til fokus på elevens særlige forudsætninger for læring. Traditionel specialundervisning udspringer ofte af en psykologiserende forståelse af eleven. En forståelse, der fikserer eleven i en diagnose eller særligt handicap, som der derefter bygges en psykologisk/medicinsk viden op omkring og hvor fokus bliver på, hvordan denne særlige fejl kan modsvares af særlige metoder i undervisningen. Det er en forståelse, der holder eleven fast i eksklusionen både i undervisningen og i elevens selvforståelse. Retter man derimod blikket mod elevens særlige læringsforudsætninger, bliver indsatsen anderledes fremadrettet og udviklende. Det bliver en fokus på elevens særlige muligheder frem for begrænsninger. Og det er samtidig en insisteren på, at alle elever, uanset deres forskellige forudsætninger, kan lære gennem skolens undervisning og samvær og dermed danne og uddanne sig som alle andre. Hvis børn og unge med særlige læringsforudsætninger skal inkluderes i skolens undervisning og samvær, er det afgørende, at eleverne lærer, at de kan lære. Det kan lyde indlysende, men mange elever med særlige læringsforudsætninger har lært, at de ikke kan lære og derfor ikke for alvor hører til hverken i skolens undervisning eller i skolens sociale fællesskaber. De føler sig dumme og udenfor, hvilket forhindrer ny læring og holder dem fast i eksklusionen. Hvis man ikke først retter op på denne pædagogiske skade, vil selv den bedste traditionelle specialundervisning være nyttesløs, og inklusionen vil fejle. Skolerne i Skolesammenslutningen Ligeværd har udviklet særlige pædagogiske undervisnings og samværsformer, der gør det muligt for eleven at omlære, så hun igen kan deltage lærende i undervisningen og fællesskabet. Det sker gennem konkret og praktisk deltagelse i aktiviteter, hvor eleven både lærer om et fagligt indhold, men samtidig også lærer om sin egen evne til at lære. Erfaringerne viser, at sådanne lærende og produktive fællesskaber er forudsætningen for at kunne inkludere elever med særlige læringsforudsætninger. Da Jane startede på vores skole, var hendes selvtillid i bund. Hun kom direkte fra en specialklasse med mærkaten generelle indlæringsvanskeligheder hæftet på sig sammen med forskellige kognitive vanskeligheder og mere personrelaterede problemer. Hun troede derfor ikke rigtigt på, at hun kunne lære noget eller blive til noget. Men vi tog udgangspunkt i Janes interesse for at arbejde med grønne områder og gartneri, hvor hun sammen med andre elever deltager i forskellige projekter, som for eksempel at udvikle en japansk have. Det er et arbejde, der ud over biologisk viden også kræver regning, planlægning og læsning. Så det faglige indhold sættes ind i en konkret sammenhæng, hvor der både er en mening og et mål med undervisningen. Det har betydet en helt ny Jane, der hele tiden rykker sig både fagligt og socialt. Og med de mange små succeser i den praktiske undervisning har hun også fået selvtilliden og livsmodet tilbage. Eller som Jane selv siger: Inden jeg kom her, troede jeg aldrig, at jeg skulle få en uddannelse. Efter et halvt år på efterskolen tror jeg godt på det nu. På skolen har vi en kiosk. Det er eleverne, som driver kiosken sammen med matematiklæreren. Der skal laves regnskab hver gang, der har været åbent. Kiosken er den praktiske del af matematikundervisningen. Eleverne hjælper hinanden, og de sætter en ære i, at regnskabet passer. Her oplever vi, at eleverne arbejder hårdt, til det hele går op. Pludseligt giver matematikken mening, og vores elever oplever, at de rent faktisk kan lære matematik. Mange elever, som starter på skolen, har dårlige erfaringer med mere traditionelle undervisningsmetoder. Eleverne har lært, at de ikke kan lære, og nu skal vi lære dem, at de kan. Dette sker ved, at vi vælger anderledes undervisningsformer. Overbevisningen om ikke at kunne eller ikke at være god nok er dybt forankret. Vi skal vende fokus, så eleverne oplever at de kan, og at de er lige så meget værd som alle mulige andre mennesker. Det kræver, at vi fokuserer på det, som er særligt hos den enkelte, og fokuserer på den personlighed, som vi står over for. Charlotte Jespersen, viceforstander, Klintebjerg Efterskole Ole Diemer, lærer, Efterskolen Østergård

5 At blive en del af samfundet Det starter i skolen Pædagogisk inklusion en vej til flere i beskæftigelse Skolesammenslutningen Ligeværd holder fast i, at alle har mulighed for at lære, og at alle kan og skal være en del af fællesskabet både i skolen og i samfundet generelt. Men for mange børn og unge med særlige læringsforudsætninger er det ikke en selvfølge at kunne deltage i det fællesskab. De bliver tidligt sat ud på et sidespor i skolen, ofte med en diagnose hæftet på sig, der holder dem fast i eksklusionen. Samtidig bliver den snævre forståelse af undervisning og fag, mål og metoder, som gennem mange år er blevet dikteret skolerne, en barriere for elevens vilje og evne til at deltage lærende og produktivt i samfundets forskellige fællesskaber. En pædagogisk udfordring Hvis vi skal tage målet om inklusion seriøst, er der behov for en pædagogik, der gør disse børn og unge i stand til at gå lærende og deltagende ind det sociale liv ikke blot i skolen, men også i uddannelsessystemet, på arbejdspladsen og som borgere i samfundet. Ellers taber vi dem på gulvet. Og det har vi ikke råd til hverken menneskeligt eller økonomisk set. Skolerne i Skolesammenslutningen Ligeværd har gode erfaringer med en bred vifte af undervisningsmetoder og samværsformer, der fremmer inklusion på både kort og lang sigt. Lad os løse udfordringen sammen. Aalborg Universitet og Landsforeningen Ligeværd gennemførte i en undersøgelse, der havde fokus på skolernes evne til at ruste de unge til overgangen fra skole til arbejdsmarked. Undersøgelsen fulgte op på, hvordan det var gået en række unge med særlige læringsforudsætninger i de første tre-fem år efter skoleopholdet. Det viste sig, at hvor kun 40% fra sammenligningsgruppen var i beskæftigelse, så var hele 71% af de unge fra en af Ligeværds medlemsskoler kommet i beskæftigelse. Man kan læse mere om undersøgelsen og konklusionerne i bogen På vej mod arbejdsmarkedet? At ruste unge med særlige behov til et aktivt arbejdsliv (Aalborg Universitetsforlag). Hvis det skal lykkes at gøre skolen mere inkluderende eller rummelig, står vi over for en stor pædagogisk udfordring. Nemlig at udvikle et bredt begreb om undervisning og faglighed, der ikke stempler, sorterer og udskiller, men som fastholder skolens primære opgave: at fremme elevernes læringsnatur og deres muligheder for at danne og uddanne sig, så de kan blive frie, selvstændige mennesker og ansvarlige, deltagende borgere i samfundet. Det er det, vi har skolerne til. Derfor vil vi i Ligeværd holde fast på, at der er brug for at lærere og pædagoger igen for alvor inddrages i udviklingen af skolernes pædagogiske praksis. Uden deres pædagogiske og praktiske viden, kunnen og holdninger lader det sig ikke gøre. Og så svigter vi børnene og ikke mindst de børn, der har særlige behov og særlige læringsforudsætninger. Marianne Jelved, formand for Foreningsfællesskabet Ligeværd

6 Lad os bidrage Vi er klar til konstruktiv dialog Vi ved, at vi har et værdifuldt bidrag til at løse inklusionsudfordringerne, og vi vil gerne dele ud af vores viden og erfaringer med børn og unge med særlige læringsforudsætninger. Derfor står Skolesammenslutningen Ligeværd og dens skoler til rådighed for yderligere dialog også i form af for eksempel foredrag, temadage og besøg på vores skoler. Kontakt os for at høre mere om den særlige pædagogiske praksis, som skolerne har udviklet. Og lad os tage hul på en dialog om, hvordan man kan gøre brug af denne viden og erfaring til at skabe et mere inkluderende skole- og uddannelsessystem. Jens Kjær, Tolne Efterskole Mail: Mobil: Henrik Friis, Karise Efterskole Mail: Mobil: Else Marie Markvorsen, Struerskolen Mail: Mobil: Charlotte Jespersen, Klintebjerg Efterskole Mail: Mobil: Jens Ole Jørgensen, Skolesammenslutningen Ligeværd Mail: Mobil: Leo K. Konnerup, UC Syddanmark Mail: Mobil: Jette Rønne, Vordingborgskolen Mail: Mobil:

7 Grafisk produktion: Huset Venture

Hvad er det, der skal virke?

Hvad er det, der skal virke? Hvad er det, der skal virke? Nogle almene pædagogiske synspunkter på hvad der skal virke i skole og uddannelse for unge med særlige behov Chefkonsulent og Ph.d.-stipendiat Leo Komischke-Konnerup Nationalt

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Nyhedsbrev. Forstanderen har ordet

Nyhedsbrev. Forstanderen har ordet Forstanderen har ordet Forandringer er et livsvilkår I øjeblikket foregår der forhandlinger om store forandringsprocesser, der også vil påvirke vores skole. Lærernes arbejdstid er i den grad til debat

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne UCSJ tilbyder samarbejde 2 Som uddannelsesinstitution for professionelle på uddannelses- social- og sundhedsområdet

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup STU Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup Hvem er vi? Treårig ungdomsuddannelse Udannelsestilbud for 16-25-årige unge med vidt forskellige vanskeligheder Består

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Vejen videre til success

Vejen videre til success Vejen videre til success HVAD ER STU ROSA? STU ROSA er en kreativ samt erhvervsrettet Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) for unge med særlige behov i alderen 16 til 25 år. MÅLGRUPPE STU ROSA

Læs mere

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Foreningen af for Børn og Unge Årsmøde 5. November 2009 Videncenterleder Bent Madsen Nationalt Videncenter

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

In INKLUSIONSPOLITIK

In INKLUSIONSPOLITIK In INKLUSIONSPOLITIK Vision I Vesthimmerlands Kommune vil vi samarbejde om, at alle børn kan inkluderes i de almindelige børnemiljøer. Nogle børn vil dog stadig have brug for et specialtilbud. Mission

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

9 skoler 9 løsninger

9 skoler 9 løsninger Åbent hus for UU-vejledere over hele landet 9 skoler 9 løsninger Torsdag den 8. september 2011 10.00 14.30 Program: 10.00 Ankomst og kaffe 10.30 De Frie Fagskoler Skoleformen, skolens linjer og fagskolefag

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. 1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Kommunikation, trivsel og læring

Kommunikation, trivsel og læring Overskrift: Kommunikation, trivsel og læring - et udviklingsforløb med udgangspunkt i en narrative samtalepraksis i skoleåret 2015-2017 Baggrund: Gødvad Efterskole er en specialefterskole for 95 unge mellem

Læs mere

Helhed og sammenhæng

Helhed og sammenhæng Uddannelse Arbejde Handleplan Bolig Vejledning Støtte Ret og pligt Fritid Helhed og sammenhæng afsættet til et godt liv for unge med særlige behov Guide til kommuner om uddannelse, bolig, job og fritid

Læs mere

Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på Tapeten d. 27. august 2014.

Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på Tapeten d. 27. august 2014. Ballerup Kommune Center for Skoler og Institutioner boern-unge@balk.dk Måløv d. 2. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur. Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Oplæg. På Bisidderkurset fredag d.30. september 2011 v/peter Gulstad

Oplæg. På Bisidderkurset fredag d.30. september 2011 v/peter Gulstad På Bisidderkurset fredag d.30. september 2011 v/peter Gulstad Præsentation af oplægsholder Ligeværd & Lighed Uddannelsesmuligheder Lov 564 / STU Præsentation af HUG Barierer & Visioner Vigtige Love Afslutning

Læs mere

Læs mere om samarbejdet og følg med i samarbejdets initiativer på

Læs mere om samarbejdet og følg med i samarbejdets initiativer på Erklæring Erklæring om Nationalt om nationalt Samarbejde samarbejde for Social Trivsel f o r og t r imod v s e l bmobning l a n d t b ø r n i Grundskolen i d a g t i l b u d Parterne i samarbejdet for

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Inklusionens dilemmaer, diagnosernes grænsesætninger og betydningen for den pædagogiske praksis

Inklusionens dilemmaer, diagnosernes grænsesætninger og betydningen for den pædagogiske praksis Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Inklusionens dilemmaer, diagnosernes grænsesætninger og betydningen for den pædagogiske praksis EPOS Augustseminar 2010, Nyborg

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

E klasserne på Vildbjerg Skole

E klasserne på Vildbjerg Skole VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 2015-2017 I Aalborg Kommune vil vi have at alle børn og unge trives. Byrådet besluttede den xx. juni 2015 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken gælder byrådsperioden

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Forskeren: Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Leo Komischke-Konnerup, UC Syddanmark, holdt hovedindlægget på Inklusionskonferencen i Esbjerg den 29. april. Hans budskab er, at inklusion er en enorm opgave,

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Litteratur Hvad virker?

Læs mere

Informationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM

Informationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Informationsmøder om Ordblindetesten Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Program for informationsmødet Baggrund for og intentioner med Ordblindetesten Trine Nobelius, Center for Udvikling af Folkeskolen,

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens G-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte G-klasse, er du velkommen

Læs mere

EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV

EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV OM OS Stubbekøbing Efterskole har siden oprettelsen i 1999 været stærkt engageret i målgruppen af unge med særlige behov, eller som det er blevet populært at sige - unge

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere