VEU-centrenes vejledningsstrategier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEU-centrenes vejledningsstrategier"

Transkript

1 VEU-centrenes vejledningsstrategier Kristina Mariager-Anderson & Bjarne Wahlgren Oktober

2 INDLEDNING 1 BAGGRUND 1 HISTORIK 1 METODEBESKRIVELSE 2 VOKSENVEJLEDNINGSSTRATEGIER 3 FORSKELLIGE VEJLEDNINGSSTRATEGIER 3 NYE UDFORDRINGER FOR VEU-KONSULENTERNE 3 KONSULENTERNES NYE ERFARINGER OG BRUDTE FORVENTNINGER 6 VEJLEDNINGSSTRATEGIER I FORHOLD TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 7 VEJLEDNING TIL SMÅ VIRKSOMHEDER 9 VEJLEDNING TIL MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 11 LØSNINGSTRATEGIER I FORHOLD TIL BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING 11 OPSUMMERING 14 REFERENCELISTE 16 Titel: VEU-centrenes vejledningsstrategier (elektronisk udgave) Forfatter: Kristina Mariager-Anderson og Bjarne Wahlgren Udgiver: Nationalt Center for Kompetenceudvikling Layout: Nationalt Center for Kompetenceudvikling Forsidefoto: Jesper Rais ISBN: Hjemmeside: 2

3 Indledning Dette notat præsenterer VEU-centrenes erfaringer med voksenvejledning og rådgivning. Formålet har været at indsamle, systematisere og formidle gode eksempler (best practice) fra VEU-centrenes arbejde. 1 Baggrund Undervisningsministeriet (nu Ministeriet for børn og undervisning) beskrev i forbindelse med oprettelsen af VEU-centrene i 2010 en række forestående opgaver for centrene. En af opgaverne var målrettet opsøgende vejledning. I forhold til denne præsenterede Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på vegne af Undervisningsministeriet i 2011 et forskningsreview om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning. 2 Reviewet viste, at der var et meget lavt antal internationale studier om effekten af voksenvejledning. Erfaringsindsamling kan ses på denne baggrund og drejer sig om: - Hvilke voksenvejledningsstrategier, VEU-centrene har anvendt? - Hvilken form og hvilket indhold har de? - Hvilke effekter har de forskellige strategier i forhold til de differentierede målgrupper? Historik Da VEU-centrene blev oprettet, overtog de vejledningsopgaver i forhold til virksomheder og deres ansatte fra de tidligere 22 voksenvejledningsnetværk. 3 Flere konsulenter på centrene beskriver, at deres nuværende samarbejdsrelationer både internt i og på tværs af VEU-centre i mange tilfælde er en fortsættelse af tidligere samarbejder. De tidligere samarbejdsrelationer beskrives som en stor fordel, da konsulenterne på denne baggrund har bredt kendskab til forskellige skolekulturer, -miljøer og -strukturer. Dette var også konklusionen i en tidligere NCK-undersøgelse af erfaringer med kompetenceudvikling blandt medarbejdere i voksenuddannelsesinstitutioner: Det fremstår som vigtigt for udøvelse af kompetenceudvikling, at man har en indgående indsigt i systemerne, det vil sige både i 1 Erfaringsindsamlingen er koordineret og afstemt i forhold til EVAs evaluering af VEU-centrene, som blev afrapporteret i 2010 og Mens EVA har foretaget en evaluering af VEU-Centrene blandt andet i forhold til styreform, samarbejde og resultater, beskriver NCK s erfaringsindsamling eksempler med henblik på at forbedre praksis. 2 Christensen, Gerd & Michael Søgaard Larsen (2011). Viden om vejledning. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. 3 De 22 voksenvejledningsnetværk eksisterede fra december 2007 til marts Voksenvejledningsnetværkene havde blandt andet til opgave at styrke den opsøgende vejledning og rådgivning på virksomhederne med særlig fokus på kortuddannede; uddanne vejledere i virksomhederne, samt etablere virksomhedsnetværk blandt især små og mellemstore virksomheder for herigennem at styrke dialogen om voksenuddannelse. 1

4 indretningen af det uddannelsessystem, man selv er en del af, herunder det faglige miljø på skolerne [og] de uddannelsessystemer, man samarbejder med (Larsen, Pedersen & Lassen 2010, s. 16). Metodebeskrivelse Datamaterialet til denne erfaringsindsamling baserer sig på 29 interview med repræsentanter fra de tretten VEU-centre i Danmark samt det skriftlige materiale, som er tilgængeligt om de forskellige aktiviteter. Som baggrund indgår centrenes udviklingskontrakter for perioden 1. april 2010 til 31. december Efter henvendelse fra NCK med information om opgaven har sekretariaterne på de enkelte VEU-centre henvist til medarbejdere, som kunne kontaktes i forbindelse med interview. Udvælgelsen af de medvirkende informanter er således foretaget af VEU-centrene ud fra deres viden om, hvem der havde de mest omfattende erfaringer. Informanterne fordeler sig på uddannelsesledere, uddannelsesvejledere/uddannelseskonsulenter 4, sekretariatsledere og udviklings- og centerchefer. På den baggrund er VEU-centrene ikke repræsenteret med det samme antal informanter eller repræsentanter med samme stillingsbetegnelse. De udvalgte informanter er interviewet om deres erfaringer. Interviewenes omfang har været mellem 45 minutter og to timer. Beskrivelserne fremstiller interviewpersonernes opfattelser af praksis. Da der er tale om en erfaringsindsamling og ikke en evaluering eller systematisk kortlægning, er det NCK s vurdering, at den anvendte metode giver det mest fyldestgørende billede at ny viden og best practice. Interviewene er foretaget i perioden januar - august Herefter benyttes fællesbetegnelsen konsulent om vejledere/konsulenter. 2

5 VOKSENVEJLEDNINGSSTRATEGIER Forskellige vejledningsstrategier VEU-centrenes uddannelseskonsulenter har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og erhvervserfaringer, og det er ikke alle konsulenter, der har en vejlederuddannelse. VEUcentrene benytter konsulenterne og deres erfaringer forskelligt. Nogle VEU-centre arbejder med en form, hvor skolekonsulenter besøger institutioner inden for deres eget fagområde. Det gælder blandt andet for en SOSU-skole, hvor en uddannet pædagog varetager den opsøgende vejledningsvirksomhed i forhold til børneinstitutioner, opholdssteder m.fl. Dette gøres ud fra en formodning om, at denne tilgang sikrer en kvalificeret dialog og sparring med kunderne. Konsulenten fortæller, at en fordel ved at have den samme faglige baggrund som potentielle kunder er evnen til at opfange de uudtalte spørgsmål, kunderne måtte have. Den fælles faglighed giver desuden konsulenten mulighed for kendskab til en faggruppes kultur og traditioner, herunder viden om hvilke uddannelsesmæssige udfordringer medlemmer af faggruppen typisk har, samt hvilke traditioner faggruppen har for brug af efteruddannelse. Nogle centre benytter (også) en form, hvor to konsulenter, der repræsenterer hver sin skole, fx en konsulent fra en teknisk skole og en konsulent fra et VUC vejleder sammen. Denne form fremhæves især som et stort plus for konsulenterne, fordi de lærer af hinanden i forhold til arbejdsmetoder og områdekendskab. Atter andre VEU-centre benytter skoleuvildige konsulenter, der er ansat i VEU-sekretariatet. VEU-center Fyn har således to skoleuvildige konsulenter, hvor den ene har baggrund som skolevejleder, blandt andet i tilknytning til VUC, mens den anden har været leder i det private erhvervsliv. Også VEU-center Trekantsområdet har skoleuvildige konsulenter ansat i VEUsekretariatet. Den ene har erfaring med markedsføring fra det private erhvervsliv, den anden er uddannet pædagog og har arbejdet som konsulent på en SOSU-skole. Konsulenterne er ikke eksperter på alle de faglige områder, de repræsenterer, men de har en bred viden, mulighed for at indhente mere information om de enkelte uddannelser samt at dække hele den faglige progression i uddannelsesforløb. Denne form for konsulentrolle fremhæves positivt i forhold til, at konsulenterne ikke har den sælgerrolle, de kunne have haft, hvis de var tilknyttet én skole. Nye udfordringer for VEU-konsulenterne I forhold til de udfordringer, som konsulenter oplever i VEU-centrene, kan man pege på tre forhold af betydning. Det første forhold knytter sig til det motto, VEU-centrene er etableret under: Én indgang til voksen- og efteruddannelse. Det betyder, at privatpersoner og virksomheder kun behøver at henvende sig ét sted, når de ønsker vejledning om muligheder for voksen- og efteruddannelse. 3

6 De fleste konsulenter er placeret på én af skolerne under VEU-centret, men de skal kunne vejlede bredt og have et overordnet kendskab til alle centrets skoler og institutioner. De skal kunne vurdere og vejlede om, hvilke af områdets skoler der mest hensigtsmæssigt vil opfylde virksomhedens uddannelsesbehov. En rapport fra EVA fremhæver set fra virksomhedernes synspunkt også vigtigheden af det brede kendskab: når udbydere i deres virksomhedsopsøgende arbejde præsenterer virksomhederne for et bredt uddannelsestilbud, kan det gøre det lettere for kortuddannede at få øje på relevant uddannelse (EVA 2012: 65). Et andet forhold handler om nye fagligheder. Nogle konsulenter oplever en tendens til, at faglighedsbegrebet er under udvikling. Én faglighed spænder over eller indbefatter flere fagfaglige kompetencer. Et eksempel er kirkegårdsgravere. Denne faggruppe kan nu foruden fag indenfor anlægsgartneri tillige supplere med socialpædagogiske fag for at kunne tale med mennesker i sorg, der færdes på kirkegårdsgravernes arbejdsplads. De tilbydes således at deltage i SOSU-kurset sorg og krise (VEU Øst og Øerne). Et andet eksempel er kommunale vejog parkarbejdere, der skal have kommunikationskompetencer for at kunne håndtere borgerhenvendelser. For konsulenterne indebærer udviklingen, at de skal kunne vejledere bredere som at følge udviklingen af fagområder. Vejlederen skal altså kunne analysere kompetenceprofiler og nye kompetencebehov på den baggrund. Tendensen kan sammenlignes med to tiltag, der beskrives i EVAs rapport AMU som springbræt til fortsat uddannelse (2012). Rapporten beskriver, at udbydere af AMU dels udvikler nye erhvervsuddannelser på gamle brancheområder, dels udvikler nye erhvervsuddannelser på nye brancheområder. Mens det første tiltag særligt benyttes i regioner, hvor særlige brancheområder er i vækst, benyttes det andet tiltag i højere grad i takt med, at nye kompetencebehov opstår. Et tredje forhold handler om konsulentens objektivitet. Nogle konsulenter beskriver således et nyt perspektiv på vejledningsindsatsen. Efter en årrække, hvor uddannelsesinstitutioner er blevet opfattet som virksomheder, der skulle drives og have fokus på salg og indtjening, er det overordnede fokus nu flyttet fra virksomhedsdrevet uddannelse (salg/udbud) til brugernes behov. Dermed beskriver konsulenterne deres egen rolle som rådgivende vejledere, hvis opgave består i at lokalisere behov. De skal udarbejde uddannelsespakker, der matcher virksomheder og medarbejderes akutte behov i et fremadrettet perspektiv, frem for at tænke i eksisterende løsninger, der kan hentes ned fra hylderne. En konsulent fortæller, at hvor det tidligere var kutyme at sende et standardiset skriftligt tilbudsmateriale ud til kunderne, er tilbuddene nu oftest tilpasset den enkelte virksomhed og bliver præsenteret af konsulenten fx i form af en PowerPoint-præsentation. Konsulenterne oplever i stigende grad at skulle udvikle individuelle uddannelsespakker eller uddannelsesløsninger for at imødekomme virksomhedernes forskellige behov. 4

7 Ændrede arbejdsgange på baggrund af nye udfordringer Konsulenterne fortæller, at der tidligere har været og til dels stadig er en tendens til, at konsulenter opfattes som sælgere, når de kommer ud på virksomhedsbesøg. Opfattelsen er ofte begrundet i, at virksomhederne på grund af manglende viden om, hvad VEU-centret kan tilbyde, oplever besøgene som forstyrrende i virksomhedernes dagligdag. Det er flere konsulenters erfaring, at det er vigtigt at ændre opfattelsen af relationen mellem VEU-centret/konsulenten og virksomheden. Dels mod en gensidig opfattelse af at være samarbejdspartnere, der deler et fælles ansvar for at kompetenceudvikle og uddanne medarbejdere med henblik på at bevare og udvikle arbejdspladser i det område, man bor i. Dels i opfattelsen af VEU-centrene og de tilhørende skoler som aktører på lige fod med leverandører, der kan levere løsninger til gavn for virksomhederne. En konsulent forklarer, at det er i fællesskab, en form for partnerskab, at vi skal have det her til at lykkes. De må ikke betragte os som nogle, der kun kommer for at sælge et kursus til dem for at fylde op på vores egne kursushold. De skal betragte os som en samarbejdspartner, der skal være med til at sikre det regionale arbejdsmarked, hvor vi jo bare er en partner i det. Det er konsulenterne erfaring, at en forudsætning for at opnå gode samarbejdsaftaler og partnerskabsrelationer med virksomhederne er at fokusere på arbejdet med relationer. Det drejer sig konkret om at udvise interesse og forståelse ved møder, samt at være vedholdende, følge op og foretage genbesøg. I samme øjemed er der skoler, som yder tjenester, fx i form af at tilbyde deres lokaler til virksomheder til afholdelse af kurser, møder etc., med henblik på at konsolidere et sådant partnerskab og samarbejdsforhold. Formålet for skolen, og dermed det samlede VEU-tilbud, er at blive en naturlig del af at samarbejdsnetværk, hvor de enkelte virksomheder på eget initiativ kontakter skolen, når der opstår et uddannelsesbehov. 5 Eksempel på samarbejdstiltag VEU-center Vest har i efteråret 2011 og foråret 2012 på baggrund af ønske om etablering af samarbejder afprøvet en metode, der kaldes Dialogmøde. 6 Konsulenterne oplyser, at ideen til Dialogmødet opstod, da flere konsulenter oplevede en interesse fra virksomhederne i forhold til at komme i tættere dialog med VEU-centrene omkring det at sætte fremtiden på dagsordenen. Dialogmødet er et fire timers eftermiddagsmøde, hvor konsulenter fremlægger branchespecifikke prognoser for fremtiden og sætter disse i forbindelse med de brancher, der 5 Etablering af partnerskabsaftaler er blandt andet ét af formålene i Projekt Samarbejde og Partnerskab, som er et EU Socialfondsprojekt, hvis overordnede mål er at hæve kompetenceniveauet for de kortuddannede medarbejdere i små og mellemstore private og offentlige virksomheder i Region Nordjylland. Projektets tidsramme er Midtvejsevaluering er udgivet i december 2011: 6 Erfaringer med brug af Dialogmødet er dokumenteret i rapporten Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesforløb. Afsluttende evaluering, juni

8 er repræsenteret på de enkelte møder. På nuværende tidspunkt 7 har flere forskellige typer virksomheder, bygge- og anlæg, mindre tømrerfirmaer, større industrivirksomheder m. fl. deltaget i Dialogmøder, og VEU-centret har fået meget positive tilbagemeldinger. Virksomhederne roser blandt andet skolerne for at ville mødes med dem uden at have et umiddelbart salg for øje. VEU-center Vest arbejder på baggrund af den positive respons fra virksomheder med at videreudvikle og strukturere Dialogmødet, så det kan indgå som en fast del af centrets vejledningstilbud. Konsulenternes nye erfaringer og brudte forventninger I 2010 søgte fire VEU-centre 8 i fællesskab penge til projektet Fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb fra Den Tværgående Udviklingspulje 2010 (TUP). Temaet var samspillet mellem brugere og institutioner, herunder med særlig fokus på VEU-centre. 9 VEU-center Vest havde blandt andet som mål for deres del af udviklingsprojektet at få virksomhederne til at tage større ansvar for både kort- og langsigtet efteruddannelse og kompetenceudvikling. Projektets tilknyttede konsulenter måtte imidlertid erfare, at områder som uddannelsesstrategi og kendskab til arbejdsmarkedets udvikling lå langt væk fra de små virksomheders tankeverden: Tidshorisonten er mange steder lig med ordrebogen. Det er produktionstanken. Så måtte vi revidere vores måde at tænke på, fordi vi tænkte på to forskellige planeter. Vi var nødt til at være meget mere nærværende. Det er det, der er ekstremt vigtigt for konsulenter i vores verden. Det er, at vi lynhurtigt situationsfornemmer og kommer til at tale i øjenhøjde. I hvert fald ved vores første dialog med dem. Så kan vi efterfølgende sige, hvem kan vi invitere til nogle snakke med dem omkring noget strukturudvikling eller virksomhedsudvikling fremadrettet (VEU-konsulent). Oplevelsen satte for konsulenten fokus på behovet for at udvikle hensigtsmæssige metoder til overhovedet at etablere et godt og tillidsfuldt samarbejde, som på sigt kan føre til strategisk uddannelsesplanlægning. 10 Det overordnede budskab handler om at få små og mellemstore virksomheder til at fokusere på uddannelse og kompetenceudvikling af deres medarbejdere, hvilket konsulenterne blandt andet gør ved at arbejde på at øge virksomhedernes bevidsthed om tre områder: 7 Sommer VEU-center Trekantområdet (projektholder), VEU-center Vest, VEU-center Fyn og VEU-center Syd, samt partnerskoler tilknyttet de fire VEU-centre. 9 Se til orientering rapporten Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesforløb. Afsluttende evaluering, juni Læs om VEU-Center Vests deltagelse i projektet i rapporten Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesforløb. Afsluttende evaluering, juni 2012, s

9 1. virksomhedens egen placering og værdi i det regionale fællesskab af udviklingsinteressenter (uddannelsesinstitutioner og virksomheder), 2. værdi af uddannelse, og 3. ideen om partnerskab mellem VEU-center/skoler og virksomhed. Om forholdet til virksomhederne siger en konsulent: Vi vil rigtig gerne have et samarbejde med erhvervslivet. Det er deres behov, vi er en løsningsmulighed for. De skal selv være med til at se, at der kan blive mangel på arbejdskræft, og de er nødt til at udvikle sig for at klare konkurrencen i den globale verden. Vi vil rigtig gerne, at de har den bevidsthed. Og konsulenten tilføjer, at en metode til at øge bevidstheden om virksomhedernes egen værdi er via velunderbyggede prognoser og dokumentation om samfund og udvikling og behovene i forhold hertil. Dette giver konsulenterne anledning til at tale om værdien af kompetenceudvikling og kontinuerlig efteruddannelse. I forhold hertil taler flere konsulenter om at formidle budskabet ved at præsentere uddannelse som en investering, der på sigt viser sig på bundlinjen. Mange virksomheder søger en nu-ogher nytteværdi af kurser, herunder certifikatkurser og lignende, og i forhold til denne holdning, er det konsulenternes opgave at informere virksomhederne om, hvordan bedre uddannelsesplanlægning kan føre til en hverdag med mindre brandslukning. Samtidig mener konsulenter, at virksomhederne skal gøres opmærksom på, at uddannelse og opkvalificering af medarbejdere i stedet for at bruge vikarer kan være en økonomisk fordel. Det er konsulenternes erfaring, at hvis de formår at formidle disse budskaber, så dannes grundlaget for, at virksomheder bruger VEU-centrenes tilbud aktivt og kontinuerligt. I det følgende afsnit præsenteres nogle af de konkrete vejledningsstrategier, VEUkonsulenterne benytter i den opsøgende virksomhed i små og mellemstore virksomheder. Vejledningsstrategier i forhold til små og mellemstore virksomheder Et centralt punkt i VEU-centrenes udviklingskontrakter for er styrket og samordnet rådgivning til virksomheder og ansatte med særlig fokus på uddannelsesuvante beskæftigede og små og mellemstore virksomheder. 11 Ifølge Europakommissionen omfatter kategorien [ ] små og mellemstore virksomheder (SMV'er) [ ] virksomheder, som beskæftiger under 250 personer (Europakommissionen 2006, s. 5). I VEU-centerregi benyttes i praksis generelt definitionen små virksomheder om 11 7

10 dem, der har op til 10 medarbejdere, og mellemstore virksomheder om dem, der har mellem medarbejdere. Mens VEU-konsulenterne generelt beskriver vejledningsindsatsen i forhold til henholdsvis små og mellemstore virksomheder som forskellige, så er der også punkter, hvorpå særligt de indledende vejledningsstrategier er de samme. Flere konsulenter fortæller således, at første samtale ofte først og fremmest handler om at få vakt virksomhedernes interesse for kompetenceudvikling. Det er flere metoder til denne opgave. En metode til at få etableret et samarbejde om kompetenceudvikling er at få virksomhederne til at se en umiddelbar nytteværdi. Således vælger konsulenterne at præsentere de hårde kurser, det vil sige de kurser, der er lovpligtige og som udløser certifikater, først, og dernæst at præsentere tilbud om bløde kurser, som regnskab, IT, personlig udvikling eller kommunikation, efterfølgende. En anden metode er, at konsulenten starter med at tage udgangspunkt i de bevidste områder hos en virksomhed, det vil sige de områder, hvor virksomheden ofte selv er bevidst om deres mangler, og herefter går videre og udfordrer virksomheden på de blinde områder, det vil sige de områder, som virksomheden ikke er bevidste om, men som konsulenten vurderer, kan være relevante. En konsulent fortæller om et besøg, han foretog i en tømrervirksomhed. Her tager konsulenten udgangspunkt i tømrerfagskurser, fordi virksomheden er bevidst om disse kursers relevans. Herefter introducerer konsulenten andre områder indenfor virksomhedens praksis, der kunne være relevante at fokusere på, eksempelvis kundeservice. En opkvalificering af medarbejderne inden for dette nye fagområde kan gøre dem i stand til fx at præsentere virksomheden mere professionelt. Et andet eksempel på en lignende tilgang beskrives af en konsulent, der besøger forskellige håndværkere og har haft stor succes med at tilbyde kurser, der kan betegnes som investeringskurser. Disse kurser er ikke certifikatgivende, men de kan bidrage til at konsolidere virksomheden, hvilket virksomheden kan se nytteværdien i. Der er fx tale om merkantile kurser, salgskurser eller energikurser. Konsulenten sætter fokus på håndværkernes evne til mersalg og har erfaring med, at det er en strategi, der virker. En tredje metode er, som konsulenterne fortæller om, handler om at dele de gode historier mellem virksomhederne. En god historie kan være om virksomheden, der har nul arbejdsskader. Konsulenten spørger ind til, hvordan dette opnås og finder ud af, at en af grundene er, at alle medarbejdere har så gode danskkundskaber, at de kan læse maskinanvisninger. Denne historie tager konsulenten med ud til andre virksomheder og har erfaring med, at det er en god metode til at skabe interesse for kompetenceudvikling hos den enkelte virksomhed. 8

11 I det følgende fokuseres på aspekter af vejledningen, der er forskellige i forhold til små og mellemstore virksomheder. Vejledning til små virksomheder Små virksomheder råder sjældent over en HR-medarbejder og arbejder således sjældent med en uddannelsesplan, hvorfor konsulenters samarbejde med disse virksomheder ofte sker med virksomhedens leder/ejer/direktør. Det er konsulenters erfaring, at de små virksomhedsledere generelt har meget begrænset og i nogle tilfælde intet kendskab til efter- og videreuddannelse. Denne pointe blev fremhævet i en rapport fra EVA fra 2008 Nyt AMU med fokus på kompetencer og fleksibilitet. Det forhold, at mange ikke kender til mulighederne for uddannelse inden for AMU-systemet, peger på et behov for en systematisering og en mere strategisk form for opsøgende arbejde (EVA s. 12). VEU-centrenes indsats og fokus på opsøgende arbejde i forhold til de små og mellemstore virksomheder kan ses som en reaktion på rapportens anbefaling, men det er altså fortsat konsulenternes opfattelse, at virksomhedsejernes kendskab til efter -og videreuddannelse er begrænset. Det viser sig blandt andet ved, at mange små virksomheder, på trods af overenskomst og betaling til arbejdsgiverforening og uddannelsesfonde, aldrig har gjort brug af uddannelse. Vejledningsindsatsen kan derfor kategoriseres efter, om virksomhederne har et erkendt behov for efter- og videreuddannelse, og efter graden af kendskab til efter- og videreuddannelsessystemet. Vejledning i forhold til erkendt behov for kompetenceudvikling For de små virksomheder med et erkendt behov for kompetenceudvikling, beskriver konsulenterne, at vejledningsindsatsen primært drejer sig om at få beskrevet en relevant uddannelsesplan/kursusplan/uddannelsespakke for (udvalgte) medarbejdere. I forhold til virksomhedernes oplevede behov, er det konsulentens erfaring, at det oftest har en fag-faglig karakter. Konsulenterne har derfor en opgave i at gøre virksomheden opmærksom på, at medarbejdere kan få markant mere ud af den faglige udvikling, hvis de samtidig har gode grundlæggende færdigheder i læsning, stavning, skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og grundlæggende matematiske begreber. I forhold til manglende læsefærdigheder fortæller en konsulent, at fx produktionsmedarbejdere, der skal betjene særlige maskiner, er helt afhængige af sidemandsoplæring, hvis de ikke kan læse maskinproducentens manual. Konsulenten fortæller, at det i disse tilfælde er hendes opgave at forklare, hvordan Forberedende Voksen Uddannelse (FVU) kan klæde medarbejdere på til mere selvstændigt at udføre opgaverne. Samtidig fortæller hun, at eksempler som disse er gode at præsentere, fordi det er en 9

12 væsentlig motivationsfaktor for medarbejderne at kunne se en umiddelbar anvendelighed af at deltage i FVU undervisning. Vejledning i forhold til ikke-erkendte behov for kompetenceudvikling Konsulenterne oplever regelmæssigt, at de små virksomheder umiddelbart takker nej tak til et besøg fra VEU-centeret. Konsulenterne gør derfor brug af forskellige metoder til at skabe den første interesse og til at etablere et godt grundlag for et samarbejde. Én metode er at pege på de økonomiske perspektiver. Konsulenterne sørger derfor for at informere virksomhederne om de eksisterende muligheder, som virksomhederne kan gøre brug af via deres arbejdsmarkedsbidrag gennem kompetencefonde og andre tilskudsmuligheder. De fremhæver også, hvordan kompetenceudvikling skal ses som et bidrag til en øget økonomisk omsætning for virksomheden. Metoden er hensigtsmæssig, fordi vejledningen kommer til at dreje sig om de parametre, der er vigtigst for ejeren/ledelsen. En anden metode, der efter konsulenternes erfaring virker i forhold til de små virksomheder, med ikke-erkendt behov for kompetenceudvikling, er at give ejeren/lederen mulighed for selv at formulere et givent behov. Samtidig kan det være hensigtsmæssigt at tilbyde ejeren/lederen kompetenceudviklingskurser, fx grundlæggende lederkurser. Denne strategi sigter mod, at ejeren/lederen som følge af egen ny indsigt bliver interesseret i at kompetenceudvikle virksomhedens øvrige medarbejdere. Selvom konsulenterne lægger vægt på at udvide virksomhedernes horisont i forhold til de muligheder, der findes, og på dette grundlag få dem til at tage ansvar for kompetenceudvikling, så opfattes det stadig som en god strategi i forhold til de små virksomheder at fastholde, at det er konsulentens rolle at have det overordnede overblik. Konsulenten skal påtage sig planlægning og sammensætte kompetenceudviklende forløb for virksomheden. Flere konsulenter omtaler fleksibilitet som et nøglebegreb især i forhold til de små virksomheder. Det gælder i alle faser af kompetenceudviklingsforløbet: fra den første planlægning, over selve afviklingen og endelig opfølgningen med henblik på et eventuelt videre forløb. VEU-center Midtøst arbejder med et forløb, et Brugergenereret netværk, der er fleksibelt på flere måder. Forløbet er fleksibelt, dels fordi: Det samler enkeltpersoner fra mange virksomheder Det ikke nødvendigvis ligger i dagtimerne Det er tilpasset de enkelte deltageres behov. Centret tilbyder eksempelvis AMU-kurset Grundlæggende Lederuddannelse om aftenen. Kurset henvender sig til blandt andet små håndværksmestre/ledere, der ikke har mulighed for at deltage om dagen. Centret har gode erfaringer med dette kursus som aftenkursus. 10

13 Vejledning til mellemstore virksomheder Det er konsulenters erfaring, at det i udgangspunktet er lettere at etablere samarbejde om kompetenceudvikling med mellemstore virksomheder end med små. Årsagen er, at de mellemstore virksomheder ofte arbejder med en form for uddannelsesplan for deres medarbejdere. De kan skitsere kompetencebehov, og de har ofte selv forslag til kompetenceudvikling. Arbejdet med planlægning af efter- og videreuddannelse i mellemstore virksomheder varetages ofte af en HR-medarbejder. Det kan lette samarbejdet yderligere, fortæller en af konsulenterne, idet disse er sat i verden for at gøre det samme som os. Når samarbejdet med HR-medarbejderen alligevel ikke altid sikrer et vellykket forløb med etablering af kompetenceudvikling, skyldes det ifølge konsulenterne, at det langt fra er givet, at HRmedarbejderen har gennemslagskraft hos produktionsmedarbejderne. Konsulenternes erfaring er, at betingelsen for succes med implementering af kompetenceudviklingsforløb ofte er, at medarbejdernes nærmeste leder også deltager i planlægningen. Den nærmeste leder skal acceptere ideen om kompetenceudvikling og påtage sig ansvaret for at formidle accepten videre til medarbejderne. Konsulentens oplevelse af betydningen af at få mellemlederniveauet forpligtet på de besluttede kompetenceudviklingstiltag genfindes i de konkluderende bemærkninger i NCK s rapport Når kompetenceudvikling får uddannelsesplanlægning til at gå fra koncepterne. Her beskrives det, at tiltag uden mellemlederniveauets støtte nemt sander [ ] til i en implementeringsfase, og det efterfølgende udbytte smuldrer (Larsen, Pedersen & Lassen 2010, s. 20). En potentiel problematik, som konsulenter støder på i samarbejdet med mellemlederen, fx værkførere/produktionsledere, kan udløses i de tilfælde, hvor værkføreren/produktionslederen ikke selv har en uddannelse. Mellemlederen kan dermed føle sig utryg ved uddannelse, og har vanskeligere ved se behovet. I disse tilfælde kan det være en mulighed at engagere lederen selv i dette tilfælde på mellemlederniveau til at deltage i et kompetenceudviklingsforløb. 12 Løsningstrategier i forhold til barrierer for kompetenceudvikling De fleste af de virksomhedsledere, der indvilger i at afholde et møde med VEU-centret, er principielt positive over for kompetenceudvikling af medarbejdere i virksomheden. Som en konsulent bemærker, De fleste synes, det er interessant. Men fra at synes, at det er 12 I forbindelse med denne erfaringsindsamling er vi blevet opmærksomme på en vejledningsform, der ikke umiddelbart falder inden for typiske kategorier som fx individuel- eller gruppevejledning. VEU-konsulenter benytter ofte en særlig form, hvor de simultant vejleder ledere og medarbejdere. Virksomhedsejere/ledere vejledes i forhold til virksomhedens medarbejdere, der vejledes om kompetenceudvikling. Der er således tale om vejledning i flere led. 11

14 interessant, til at man får gjort noget ved det, der er et stykke vej. Konsulenterne fortæller i den forbindelse om en række barrierer, der gør sig gældende for virksomhedernes faktuelt manglende deltagelse i uddannelse. Barrierer på individniveau En meget udbredt barriere er, ifølge konsulenterne, usikkerhed eller ligefrem angst i forhold til skole og uddannelse. Mange, især ufaglærte, har dårlige erfaringer med at gå i skole og er derfor usikre på, om de har evner til at tilegne sig manglende almene kompetencer indenfor fx dansk og matematik. På denne baggrund har VEU-center Fyn fået produceret drikkekrus med følgende tekster på forsiden: - Hver 5. dansker har svært ved at stave og læse og - Hver 6. dansker har svært ved tal og matematik. Bag på kruset er der trykt en QR kode, som kan scannes med mobiltelefoner og fungere som direkte link til VEU-centrets hjemmeside. Her vises et videoklip med en velkomsthilsen, og der gives tre kontaktmuligheder. Ideen med tiltaget er, at konsulenter ved virksomhedsbesøg kan medbringe et antal krus til virksomhedens frokoststue, og at krusene kan danne udgangspunkt for en samtale blandt medarbejdere om problematikken. Det er håbet, at medarbejdere med læse- eller regnevanskeligheder bliver bevidste om, at de ikke er alene om at være i den situation, og at det er både fornuftigt og legitimt at gøre noget ved det. Konsulenterne vil også bruge krusene som udgangspunkt for at tale med virksomhedsledere om, at netop dette forhold kan være en årsag til, at medarbejdere generelt vægrer sig mod at komme på kurser. Barrierer på virksomhedsniveau Barrierer på virksomhedsniveau vil ofte mere eller mindre eksplicit kunne relateres til økonomiske forbehold eller til forhold, der bunder i vaner og virksomhedskultur. Det kan eksempelvis være, at det er kutyme at tage vikarer ind frem for at opkvalificere ansatte. Men barriererne er også knyttet til en række andre forhold. Selv om de mellemstore virksomheder generelt er bedre orienterede om mulighederne for kompetenceudvikling, så er det stadig sådan, at for nogle virksomheder udgør voksen- og efteruddannelsessystemet et ukendt territorium. I nogle virksomheder fravælges uddannelsesinstitutionerne på baggrund af manglende indsigt i de muligheder, der faktisk er. 13 Der er andre barrierer, der har afsæt i usikkerhed om, hvis ansvar, uddannelse og kompetenceudvikling, er. Det er en problematik, som konsulenter fra VEU-center Fyn er stødt på i virksomhederne, da de foråret 2012 undersøgte henholdsvis virksomhedslederes og 13 Se NCK s temahæfte nr. 3, Når kompetenceudvikling er noget, vi måske skal have mere af. Heri beskrives tre hovedvarianter af institutionelt afhængige barriere. 12

15 medarbejderes indstillinger og holdninger til efteruddannelse. Det hyppigste resultat var, at lederne sagde: Det er en god ide. Medarbejderne kan bare komme og sige, hvilke kurser de vil på, så får de lov, mens medarbejderne sagde: Det er en god ide. Lederne kan bare komme og sige hvilke kurser, vi skal deltage i, så gør vi det. Undersøgelsen afslørede således et hul, som konsulenterne skal være opmærksomme på. Der er også barrierer, der bunder i opfattelsen af, hvad uddannelse er eller kan være. Det er konsulenternes erfaring, at der i de små virksomheder især er mange forskellige opfattelser af begrebet uddannelse. Således har konsulenter mødt mange små virksomheder, hvis ejer har opfattelsen af, at uddannelsesansvaret- og opgaven ligger hos producenterne af det udstyr, virksomhederne køber. Når virksomhederne indkøber nyt udstyr, er det inden for nogle brancher sædvane, at producenterne uddanner virksomhedernes medarbejdere i forhold til at betjene udstyret. Virksomhedsejere oplever derfor ikke et yderligere ansvar for at uddanne medarbejdere. Der er en meget central barriere, der bunder i opfattelsen af, at medarbejderne er dygtige nok. Flere konsulenter har oplevet situationer, hvor både ledere og medarbejdere har opfattelsen af, at deres nuværende kompetencer er fyldestgørende i forhold til det arbejde, de udfører. 14 Virksomhedsejere/ledere er dermed mindre optagede af uddannelse af medarbejderne, såvel i forhold til at opkvalificere medarbejdernes kompetencer, som at sikre, at virksomheden er klædt på til at følge med den samfundsmæssige udvikling. 15 Et vigtigt element her er at få virksomhederne til at skelne mellem de nødvendige kortsigtede og de langsigtede kompetencer. I forhold til disse barrierer, som konsulenterne oplever som typiske og hyppige, anvendes den samme overordnede strategi. Den drejer sig principielt om at få virksomhedsejere/ledere engagerede, så kompetenceudvikling kan blive en del af kulturen på virksomhederne. På den baggrund skal medarbejderne overbevises om, at sådan gør man her. 16 Strategien indebærer, at konsulenten informerer om, hvorfor kompetenceudvikling af medarbejdere er en økonomisk fordel for virksomheden. Hvad får virksomhederne ud af at kompetenceudvikle deres medarbejdere, både her og nu og på sigt, og hvilke tilskudsmuligheder er der? Det er konsulenternes erfaring, at når de økonomiske forbehold er afklarede, er det muligt at gå videre og informere om de andre forhold, fx indsatsen om at gå fra ufaglært til faglært. Det er dog ikke nok at henvise til emnet ufaglært til faglært som et politisk indsatsområde. 14 En norsk undersøgelse viste, at 61% af de beskæftigede medarbejdere mente, at de allerede havde de nødvendige kompetencer til at udføre deres arbejde, se (VOX 2007) Befolkningens holdninger til opplæring og egen kompetence. 15 Denne type barriere kaldes også produkt-barrieren (Lassen 2010, s. 21) Den er karakteriseret ved, at medarbejderen magter sin arbejdsopgave udmærket, hvorfor hverken medarbejderen selv eller lederen tænker i kompetenceudvikling. 16 Se i forbindelse med kompetenceudvikling og uddannelseskulturer NCK temahæfte 2 Når kompetenceudvikling er noget vi gør (2009), samt det tidligere nævnte NCK temahæfte 3 Når kompetenceudvikling er noget, vi måske skal have mere af (2010). 13

16 Konsulenterne skal være klædt på til at forklare behovet for kompetenceudvikling i forhold til den enkelte virksomhed set i et regionalt og samfundsmæssigt udviklingsperspektiv. De skal kunne dokumentere og synliggøre behovet og de gevinster virksomheden kan få ved at opfylde det. 17 Opsummering Erfaringsindsamlingen viser, at konsulenterne i deres vejledningsarbejde i VEU-regi er stødt på en del fælles udfordringer. Først og fremmest er det vigtigt for konsulenterne at have et bredt kendskab til VEU-centrets institutioner og deres kursus- og uddannelsestilbud. Fleksibilitet er et nøgleord. Således oplever konsulenterne i højere grad end tidligere, at de skal tilpasse kurser eller tænke i udvikling af nye kurser/uddannelsesforløb for at imødekomme de behov, der afdækkes i virksomhederne. Denne opgave hænger tæt sammen med den relation, der skabes mellem virksomhed og konsulent. Det er konsulenternes erfaring, at de tilbud, der tilpasses en virksomhed, udvikles bedst på grundlag af et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem konsulent og virksomhed. En anden udfordring, som konsulenterne har mødt, vedrører tilpasning af planer, der viser sig ikke at virke. Et VEU-center havde udviklet en strategi til strategisk uddannelsesplanlægning i virksomhederne. I realiseringen viste det sig, at tiltaget havde sprunget en fase over, da virksomhederne var ikke parate til at blive introduceret for konceptet. Konsulenterne måtte revurdere strategien og tilpasse den i forhold til det behov, virksomheden har. I forhold til at skabe kontakt til virksomheder, benytter konsulenterne strategier. Strategierne bunder i den gode relation som udgangspunkt. Dernæst benyttes en række konkrete metoder som indgangsvinkel, herunder økonomiske parametre, tilbud i forhold til certifikatkurser eller investeringskurser, samt de gode historier om andre virksomheder, der har haft glæde af at deltage i kompetenceudviklingskurser. Vejledning i forhold til henholdsvis små og mellemstore virksomheder indebærer til dels forskellige strategier. De små virksomheder er ofte uddannelsesuvante, og dette forhold bliver en central præmis for vejledningsindsatsen. Både i forhold til virksomheder med erkendte og ikke-erkendte behov, er det konsulenternes erfaring, at det er vigtigt at forholde sig til de parametre, der er umiddelbart vigtige for virksomheden, fx økonomi, og herefter indledningsvis tilbyde fagfaglige kurser. I samme forbindelse omtales fleksibiliteten i forhold til afvikling af kompetenceudviklingen som et meget væsentligt parameter. 17 I forhold til små og mellemstore virksomheders barriere for deltagelse i efter- og videreuddannelse kan henvises til evalueringsrapporten Fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb (2011). Heri beskrives VEU- Trekantområdets udviklingsarbejde i forhold til barriere på henholdsvis individ- og virksomhedsniveau. 14

17 De mellemstore virksomheder har ofte en HR-medarbejder. Her er det vigtigt, at konsulenten ikke blot planlægger forløb med ledelse og HR-medarbejderen, men at mellemlederniveauet tillige inddrages. Hvis dette niveau ikke forpligter sig på de valgte kompetenceudviklingstiltag, er konsekvensen ofte, at implementeringen af medarbejdernes nye kompetencer ikke bliver til noget. Konsulenterne har erfaringer med en række typiske barrierer. De oplevede barrierer bunder i usikkerhed om manglende kompetencer, i uddannelsesuvante kulturer, i usikkerhed om ansvar og i opfattelser af manglende behov, fordi medarbejdere er dygtige nok. I forhold til samtlige af disse er den overordnede strategi, at konsulenterne generelt informerer og gør virksomhederne bevidste om (de mange) fordele ved kompetenceudvikling - både på kort og længere sigt. 15

18 Referenceliste ARGO (2012). Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesplan. Afsluttende evaluering, juni Upubliceret. Christensen, Gerd & Michael Søgaard Larsen (2011). Viden om vejledning. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. COWI (2011) Projekt Samarbejde og Partnerskab. Midtvejsevaluering. EUC Nord Netværk Nordjylland. Europakommissionen (2006). Den nye definition af små og mellemstore virksomheder. Brugervejledning og erklæring. Publikationer om erhverv og industri. EVA (2008). Nyt AMU med fokus på kompetencer og fleksibilitet. (Danmarks Evalueringsinstitut) EVA (2010). De nye VEU-centre. Erfaringer fra VEU-centrenes etablering.(midtvejsevaluering). EVA (2012). Evaluering af VEU-centrene. Vurdering af styreform, samarbejde og resultater. Evalueringsrapport. EVA (2012). AMU som springbræt til fortsat uddannelse. (Danmarks Evalueringsinstitut) Larsen, Niels, Steen Høyrup Pedersen & Morten Lassen (2010). Når kompetenceudvikling får uddannelsesplanlægning til at gå fra koncepterne. (Temahæfte 4). København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling. Larson, Anne & Bjarne Wahlgren (2009). Virksomheder og voksenvejledningsnetværk. København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling. Lassen, Morten (2009). Når kompetenceudvikling er noget, vi gør. (Temahæfte 2). København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling. Lassen, Morten (2010). Når kompetenceudvikling er noget, vi måske skal have mere af. (Temahæfte 3). København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling. UVM (2011) Afdækning af voksen- og efteruddannelsesbehov. Inspirationsmateriale til VEUcentrene. UVM VOX (2007). Befolkningens holdninger til opplæring og egen kompetence. Oslo: Vox. 16

VEU-centrenes vejledningsstrategier

VEU-centrenes vejledningsstrategier VEU-centrenes vejledningsstrategier Kristina Mariager-Anderson & Bjarne Wahlgren Oktober 2012 1 INDLEDNING 1 BAGGRUND 1 HISTORIK 1 METODEBESKRIVELSE 2 VOKSENVEJLEDNINGSSTRATEGIER 3 FORSKELLIGE VEJLEDNINGSSTRATEGIER

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

VEU-centrenes erfaringer med kompetencebehovsafklaring

VEU-centrenes erfaringer med kompetencebehovsafklaring VEU-centrenes erfaringer med kompetencebehovsafklaring Kristina Mariager-Anderson & Bjarne Wahlgren December 2012 1 INDLEDNING 1 BAGGRUND 1 HISTORIK 1 METODEBESKRIVELSE 2 KOMPETENCEBEHOVSAFKLARING 3 BAGGRUNDEN

Læs mere

Bedre vejledning og rådgivning. Informationsmøde Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet

Bedre vejledning og rådgivning. Informationsmøde Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet Bedre vejledning og rådgivning Informationsmøde 05.09.07 Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet Velfærdsaftalen om VEU, 2006 Massivt løft i VEU-indsatsen: Ekstra 2 mia. kr. til: - De basale

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013

VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013 VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning Vejle 14. januar 2013 De 4 syddanske VEU-centre VEU-center Syd Kommuner: Aabenraa, Haderslev, Sønderborg, Tønder VEU-center Fyn Kommuner: Odense,

Læs mere

I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186

I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186 VEU Center Syd Danmark som produktionsland! I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186 Mangler 30.000 faglærte i 2020 GVU afsluttet EVU startproblemer

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 15. maj 2013 kl. 14.00 til 16.00 hos Selandia-CEU Deltagere:, EUC NVS/3F Frank Tonsberg, EUC NVS Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jens Timm Jensen, Nordvestsjællands

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

VEU Center Østjylland

VEU Center Østjylland Lovgrundlag 13 VEU-centre Medlemmer af VEU-Centerr Centerråd Østjylland Per Bergenhagen Johan Schmidt Henrik Dybdahl Svend Skov Jensen Viggo Thinggaard Hans-Jørgen Hørning H Sonja Mikkelsen Thomas MøllerM

Læs mere

Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland

Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland Værtsinstitution: VEU Centerfunktionen varetages af AARHUS TECH med virkning fra 1. januar 2010 Geografi: VEU- Centeret dækker følgende geografi: Horsens,

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling VEU Center FYN TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Formiddag: 09:30 12:15: Projektpræsentation og forventningsafstemning Velkomst og præsentation af Projektorganisationen v. Kursus- og udviklingschef Else

Læs mere

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Besøgsbarometer pr. 09.11.2009.

Besøgsbarometer pr. 09.11.2009. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 20. november 2009, dagsordenens pkt. 3 Status på aktiviteterne i fase 1, 2 og 3 Projektet udviser fortsat en

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Indhold Indledning... 3 Kvalitets-flow... 4 Kompetence- og rollefordelinger... 5 VEU-Center sekretariat... 5 VEU Institutioners receptioner...

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs

Læs mere

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2016-2017 Mål- og indikatorplan VERSION 07-12-2015 1 Overordnede ændringer i kontraktmodellen Kvantitative indikatorer (indsatsområde 1+2) skal udløse point for delvis målopfyldelse.

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 26. august 2015 kl. 08.30 til 10.30 hos Selandia-CEU Deltagere: Afbud: Svend R. Hartmann, Selandia CEU/Dansk Byggeri Michael Kaas-Andersen, Selandia-CEU Kurt Ole Jørgensen

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013 Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt.

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. 4 Opsummering - indledning Den seneste periode har været kendetegnet ved

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Handleplan for. VEU-Center Østjylland. Dækningsområde 5. Perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011

Handleplan for. VEU-Center Østjylland. Dækningsområde 5. Perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 Handleplan for VEU-Center Østjylland Dækningsområde 5 Perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 1 1. Handleplanens formål Handleplanens overordnede formål er at understøtte VEU-Center Østjyllands og

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 - Drøftelse af centrale udfordringer Oplæg på VEU-konferencen tirsdag den 29. november 2011 ved specialkonsulent

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Evaluering af KOMPETENCEmidt - 3. december 2010

Evaluering af KOMPETENCEmidt - 3. december 2010 Evaluering af KOMPETENCEmidt - 3. december 2010 8. december 2010 Oversigt Baggrund og formål Overblik over indsatsen Uddannelsesplaner Samarbejde Virksomhedernes betingelser for brug af VEU Anbefalinger

Læs mere

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU TBF = tre bogstavs forkortelser EUC Erhvervs Uddannelses Center Syd Sønderborg - Tønder Haderslev Aabenraa 450 engagerede medarbejdere 75 lange og korte erhvervsuddannelser

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Sjælland, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland, VEU-Center Øst og Øerne og VEU- Center Vestsjælland 1

Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Sjælland, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland, VEU-Center Øst og Øerne og VEU- Center Vestsjælland 1 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Sjælland, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland, VEU-Center Øst og Øerne og VEU- Center Vestsjælland 1 1. Baggrund Denne samarbejdsaftale

Læs mere

Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder

Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder Vejledning til Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder VEU-center MidtØst Materiale om IKV før-fasen er udarbejdet af VEU konsulenter fra VEU-center MidtØst (Tradium og Mercantec). September 2014 Metoder

Læs mere

Den foreløbige evaluering af voksenvejledningsnetværkene. virksomhedsrådgivning

Den foreløbige evaluering af voksenvejledningsnetværkene. virksomhedsrådgivning Den foreløbige evaluering af voksenvejledningsnetværkene NCK-konference 3. dec. 2009 Voksenvejledning og Voksenvejledning og virksomhedsrådgivning Oplægspunkter 1. Voksenvejledningsnetværkenes opgaver

Læs mere

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse VEU-centrene er et samarbejde Et

Læs mere

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Et sundhedsvæsen i verdensklasse Region Hovedstaden har en vision om et sundhedsvæsen i verdensklasse Et sundhedsvæsen

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Heldagsseminar Kompetencerådet KOMPETENCEmidt

Heldagsseminar Kompetencerådet KOMPETENCEmidt Heldagsseminar Kompetencerådet KOMPETENCEmidt VEU-center midt/øst Udviklingskontrakt og organisering Kirsten Holmgaard 8. april 2010 Tids- og procesplan 18.12.2009 UVM udmelder, at Mercantec skal være

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Implementering Offentliggjort udfoldet tidsplan på uvm.dk

Læs mere

Vækst! dine muligheder

Vækst! dine muligheder Vækst! dine muligheder et pilotprojekt inden for det grønne område, som styrker samspillet mellem virksomheder, skoler og andre partnere i.f.t. målrettet efteruddannelse. Vækst dine muligheder et pilotprojekt

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det radikale

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det radikale Beskæftigelsesministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet [18. juni 2007] Aftale mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne,

Læs mere

Sæt efteruddannelse på dagsordenen!

Sæt efteruddannelse på dagsordenen! Sæt efteruddannelse på dagsordenen! VEU-center Østjylland dækker Hedensted, Horsens, Odder, Samsø, Silkeborg, Skanderborg og Aarhus kommuner. 2 Brug dit VEU-center til rådgivning VIDSTE DU, AT... Alle

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

Udbudspolitik 2013. Strategi for kurser og efteruddannelse

Udbudspolitik 2013. Strategi for kurser og efteruddannelse Udbudspolitik 2013 Randers Social- og Sundhedsskole udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i henhold til Lov om arbejdsmarkedsuddannelser samt Lov om Åben uddannelse. Udbudspolitikken er udarbejdet

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Bliv klogere på jobrotation og kompetenceudvikling og hvordan det bruges i samspil 9. oktober 2013

Bliv klogere på jobrotation og kompetenceudvikling og hvordan det bruges i samspil 9. oktober 2013 Bliv klogere på jobrotation og kompetenceudvikling og hvordan det bruges i samspil 9. oktober 2013 Hvordan kommer virksomhederne i gang med at efteruddanne medarbejderne hvad kan VEU Centrene hjælpe med?

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioners forslag til et regionalt partnerskab for styrket kompetencematch t arbejdsarked ustet til remtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioner

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

VEU-center Aalborg/Himmerland. Onsdag d. 21. november 2012

VEU-center Aalborg/Himmerland. Onsdag d. 21. november 2012 VEU-center Aalborg/Himmerland Onsdag d. 21. november 2012 VEU-Center Aalborg/Himmerland organisation Bestyrelse AMU Nordjyllands bestyrelse Centerråd Bestyrelsesmedlemmer fra skolerne VEU-udvalg Uddannelsesansvarlige

Læs mere

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet

Læs mere

UDDANNELSESSTRATEGI FOR HANDICAPOMRÅDE GULDBORGSUND

UDDANNELSESSTRATEGI FOR HANDICAPOMRÅDE GULDBORGSUND UDDANNELSESSTRATEGI FOR HANDICAPOMRÅDE GULDBORGSUND September 2009. "Giv en mand en fisk, og han har mad til en dag, lær en mand at fiske, og han har mad til hele livet" (ukendt) Udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

VEU indsats - til tiden og med tiden

VEU indsats - til tiden og med tiden VEU indsats - til tiden og med tiden Et oplæg om mål, metoder, udfordringer, samt resultater i det opsøgende arbejde v/ Udviklings- og VEU Centerchef John Vinsbøl Disposition for oplæg om VEU indsats Afsæt

Læs mere

Partnerskabsaftale. Fælles indsats omkring integrationen i Aalborg Kommune

Partnerskabsaftale. Fælles indsats omkring integrationen i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale Fælles indsats omkring integrationen i Aalborg Kommune Indhold PARTNERSKABSAFTALEN ER INDGÅET MELLEM... 3 BAGGRUNDEN FOR PARTNERSKABSAFTALEN... 3 PARTNERSKABETS FORMÅL... 4 KONKRETE

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

AMU som springbræt til fortsat uddannelse

AMU som springbræt til fortsat uddannelse AMU som springbræt til fortsat uddannelse Oplæg på VEU-konferencen 2012 Ved Ida Marie Behr Bendiksen og Michael Andersen, VEU-enheden på EVA 13. december 2012 Disposition Den samfundsmæssige udfordring

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 1 Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 Kære deltager i Nedbryd siloerne-seminaret d. 28. november i Silkeborg. Først en stor tak for et

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING

Læs mere

Virksomhedsindsatsen under VEU og samarbejde med jobcentre

Virksomhedsindsatsen under VEU og samarbejde med jobcentre Virksomhedsindsatsen under VEU og samarbejde med jobcentre Bygge- og anlægsbranchen jobrotation og voksenlærlinge som veje til kvalificeret arbejdskraft v/susanne Toftager Præsentation af VEU Center Fyn

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere