Ministrenes nye magt RÆSON. Jacob Mchangama i RÆSON:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministrenes nye magt RÆSON. Jacob Mchangama i RÆSON:"

Transkript

1 Jacob Mchangama i : Ministrenes nye magt N Y H E D S M A G A S I N E T Love som arbejdsmiljøloven, naturbeskyttelsesloven og ligestillingsloven giver ministrene vid adgang til at udstede regler, der fraviger principperne i hovedloven. Bemyndigelsen er ofte så bred, at ministeren reelt gives adgang til at lovgive efter forgodtbefindende, frem for at administrere i henhold til klare bindende regler. Da det foregår i bureaukratiet, er der endvidere langt større risiko for, at specielle interesser via lobbyarbejde eller personlige forbindelser får en usund indflydelse. Den stigende koncentration af magt hos den udøvende magt medfører, at en bred vifte af de regler, som indskrænker danske borgeres personlige frihed, ikke meningsfuldt kan siges at være vedtaget af et flertal af folketinget. Disse regler bestemmes i stedet af en minister og dennes snævre kreds af embedsmænd. Politikerne blander sig for meget så meget, at det truer retsstatsprincippet. Det mener Jacob Mchangama, der er advokatfuldmægtig og ekstern lektor i international menneskerettighedslovgivning. I opfordrer han til, at danskerne nu hvor EU-forfatningen er udskudt bruger tiden til først at indføre en ny Grundlov, der kan tvinge politikerne til at overveje, diskutere og vægte fremsatte lovforslag i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. Af Jacob Mchangama SOM BEKENDT har befolkningerne i Holland og Frankrig netop forkastet den europæiske Forfatningstraktat. Blandt grundene til vælgernes afvisning var følelsen af, at væsentlige politiske beslutninger i stigende grad bliver taget i Bruxelles frem for af de nationale parlamenter eller borgerne selv, samt at traktaten med dens mange artikler og indviklede regler var uoverskuelig og umulig at forstå. Disse kritikpunkter har også været luftet i den danske debat vedrørende Forfatningstraktaten og deles af en væsentlig del af den danske befolkning. Men vores egen hjemlige politiske kultur og retstradition er faktisk i stigende grad sammenlignelig med den som har udviklet sig i EUregi. Danske politikere tildeler nemlig også løbende sig selv magt på borgerens bekostning via en endeløs række af love og regler, der indsnævrer borgerens frihed. Da afstemningen og dermed debatten om Forfatningstraktaten er afblæst kunne danske borgere derfor passende rette blikket indad og debattere vores egen politiske kultur, herunder Grundloven, og vurdere om den indeholder den rette magtbalance imellem stat og individ. I det følgende argumenteres således for, at politikere og embedsmænds beføjelser er for vidtgående og for at indføre en ny grundlov, der i langt højere grad er baseret på retsstatsprincippet og dermed beskytter individet mod overflødig lovgivning og regelformynderi. Retsstatsprincippet og dansk politik "Den statsform, vi har, [ ] kaldes demokrati, fordi styret ikke er samlet hos nogle få, men hos flertallet." Dette Thukydid-citat er pensum på ethvert dansk gymnasium og er blandt europæiske politikere så tiljublet, at det er fremhævet i præamblen til den Europæiske Unions Forfatningstraktat. Det er derimod sjældent, at følgende passage fra Aristoteles Statslære bliver citeret af politikere: det er altså at foretrække, at loven hersker frem for en hvilken som helst af borgerne. I samme værk skriver Aristoteles, at hvis demokratiet virkelig skal regnes for en forfatning, er det følgende indlysende, at den statsordning, hvorunder alting bliver administreret på grundlag af de beslutninger, der vedtages i Folkeforsamlingen, ikke er et demokrati i egentlig forstand, da Folkeforsamlingens beslutninger i intet tilfælde kan have generel gyldighed. Disse tidlige indsigter medvirkede utvivlsomt til, at et af kardinalpunkterne i de konstitutionelle demokratier, som blev født af oplysningstiden, var at tøjle den lovgivende og udøvende magt således, at 1

2 N Y H E D S M A G A S I N E T disses repræsentanter ikke misbrugte deres magtbeføjelser. Man var, med rette, bange for, hvad politikere kunne finde på at vedtage af love og for, hvordan embedsmænd ville forvalte de vedtagne love, såfremt de blev tillagt for stor skønsmargin i håndhævelsen deraf. Man indså, at vid skønsmargin var lig med arbitrær magtanvendelse og uforeneligt med det frihedsideal, det konstitutionelle demokrati hvilede på. Det frihedsideal kaldes retsstatsprincippet eller the rule of law, som det noget mere sigende hedder på engelsk. Retsstatsprincippets indhold Centralt for retsstatsprincippet er, at samfundet er baseret på love, der er af en generel natur og bindende for alle, både privatpersoner og staten. Det er endvidere et særligt kendetegn, at borgerne, men ikke staten, er frie til at foretage sig enhver handling, der ikke er udtrykkeligt forbudt ved lov. Det er med andre ord undtagelsen, at noget forbydes ved lov og det skal i alle tilfælde kunne begrundes objektivt. De generelle love er i form af eller udtryk for almindelige retsgrundsætninger, der er opstået over tid. Disse grundsætninger er, som i det angel-sakiske common-law -system, krystalliseret ved domstolspraksis fremfor ved kodificering. Et karakteristisk træk ved retstilstanden i en retskultur baseret på retsstatsprincippet er således, at lovgivning alene er et supplement til retsgrundsætningerne, og at lovgivning skal være af samme generelle natur som disse retsgrundsætninger for at være gyldig. Samtidig opstiller borgernes individuelle frihedsrettigheder absolutte grænser for, hvilke frihedsindskrænkninger, der, selv ved generelle regler, kan indføres ved lov. Retsstatsprincippet gør således borgerne i stand til at udfolde sig frit og forfølge egne mål indenfor nogle vide og på forhånd fastlagte rammer. Borgerne pålægges derfor i altovervejende grad kun de positive forpligtelser, de selv frit har påtaget sig. Følgelig kan de på forhånd forudse hvilke handlinger, der vil blive mødt med sanktioner fra statens side, hvorfor borgerne kan indrette sig derefter. I Danmark har vi bl.a. på området for erstatningsret og kollektiv arbejdsret almindelige og ukodificerede retsgrundsætninger, der er opstået over tid og udviklet ved retspraksis. Et lovgivningseksempel, der lever op til retsstatsprincippet er aftaleloven - som fastslår, at aftaler frit kan indgås, og at en indgået aftale er bindende. Til dette udgangspunkt gælder der dog en række undtagelser, såsom svig, tvang, falskneri, bristede forudsætninger og urimelighedsbetragtninger, der gør visse aftaler ugyldige. Så snart den offentlige debat, oftest ansporet af medierne, har identificeret, hvad en tilpas stor del af befolkningen eller indflydelsesrige interesseorganisationer anser som et problem, hastes en lov igennem. Den lovgivende magt I Danmark har vi ikke en stærk tradition for opretholdelse af retsstatsprincippet. Ordlyden af vores pragmatiske grundlov fra 1849, der tillægger kongen både lovgivende og udøvende magt, er på visse punkter i direkte modstrid med princippet. Grundlovens nuværende praktiske anvendelse, med dens begunstigelse af den udøvende magt, har kun i ringe grad kompenseret for dette faktum. Hertil kan man lægge, at frihedsrettighederne i Grundloven er ganske svage, samt at domstolene er tilbageholdende med at tilsidesætte den lovgivende og udøvende magts love og afgørelser. Men en af de alvorligste trusler mod retsstatsprincippet kommer fra den stigende tendens til at politisere og lovgive om alle slags samfundsforhold. Så snart den offentlige debat, oftest ansporet af medierne, har identificeret, hvad en tilpas stor del af befolkningen eller indflydelsesrige interesseorganisationer anser som et problem, det være sig ghettodannelse, lejeforhold, fedme eller alkoholpolitik, hastes en lov igennem. Disse love er altid begrundet i det fælles bedste og præsenteres som løsningen på presserende samfundsproblemer. Men som oftest indskrænker de borgernes frihedssfære og sætter hindringer i vejen for borgernes løsning af problemerne hinanden imellem. Samtidig tillægger lovindgreb ofte en speciel befolkningsgruppe (f.eks. lønmodtagere, landmænd, sukkerproducenter etc.) privilegier, som andre grupper ikke nyder. Når love kan vedtages i ét væk uden at leve op til de sikkerhedsgarantier, som retsstatsprincippet opstiller, og når skiftende flertalsstyrer frit kan tilføje og ændre sådanne love, bliver borgerne reduceret til deltagere i et spil, hvor reglerne konstant ændres. Da flertalsstyret ikke har brug for de borgere, der ikke støtter op om det 2

3 bestående flertal, bliver mindretalsborgerne taberne i dette spil. Uden retsstatsprincippet bliver lovgivning dermed til et ukontrollabelt magtredskab og selve ideen med lovgivning i stigende grad meningsløs. Hvis vi vender tilbage til eksemplet med aftaleloven, så har Folketinget på en bred vifte af områder valgt at sætte aftalelovens princip om aftalefrihed ud af spil. Lejeområdet er et godt eksempel herpå. Reguleringen på dette område er i høj grad vedtaget med henblik på at beskytte lejere, men den har nået et punkt, hvor selv jurister har svært ved at forstå, hvad de forskellige regler egentlig foreskriver. Endvidere har reguleringen medført en lang række indgribende og/eller utilsigtede konsekvenser såsom at indskrænke borgernes råderet over deres private ejendom, samt at gøre lejemarkedet til lukket land for en stor del af den danske befolkning, der ellers har hårdest brug for billige lejemål. Retsstatsprincippets krav om gennemskuelighed og lighed for loven er med andre ord sat ud af spil. På andre retsområder f.eks. forbrugerforhold, skat og miljø har overdreven og konstant regulering også medført utilsigtede og samfundsskadelige konsekvenser. Reguleringen på lejeområdet er i høj grad vedtaget med henblik på at beskytte lejere, men den har nået et punkt, hvor selv jurister har svært ved at forstå, hvad de forskellige regler egentlig foreskriver. En advarsel fra 1836 På trods af retsstatsprincippets svage fodfæste i dansk rets- og politisk kultur er det i en vis grad ironisk, at vores nuværende politikere i den grad ser lovgivning som værende ønskværdig og nødvendig på snart set ethvert samfundsområde. I 1836 overvejede man at indføre en generel lovbog efter fransk forbillede, og allerede i den forbindelse advarede en komité nedsat af Stænderforsamlingerne og bestående af en række af landets fremmeste jurister: Dernæst er det vel at mærke, at retsforholdene, især de private retsforhold, udvikler sig efterhånden til et sammenhængende hele ved praksis, og at denne udvikling er sikrere og bedre end den, der sker ved lovgivning, idet praksis kun afgør det bestemte tilfælde, som det virkelig møder, 3 N Y H E D S M A G A S I N E T og efter at sagen er prøvet ved flere domme gennem flere instanser. Der bliver således en indre sammenhæng i retsudviklingen, som tilintetgøres, selvom den mest udmærkede lovkoncipist påtager sig at opfatte og koncentrere hele den gældende rets utallige og tildels individuelle sætninger i den nye lovbogs almindelige regler. 1 Komitéens konklusioner, der set i forhold til retstilstanden i dagens Danmark vel nærmest er af profetisk karakter, indeholder stor visdom, som den nuværende politiske kultur kunne lære meget af. Såfremt man fulgte komitéens anbefaling og i overvejende grad overlod retsudviklingen til borgerne selv med domstolene som uafhængig sidste instans, ville retstilstanden udvikles af konkrete erfaringer og ved interaktion borgerne imellem og dermed på borgernes egne præmisser. Retstilstanden ville derfor i høj grad udgå direkte fra befolkningen selv. Dette står i skarp modsætning til lovgivning og administrative forskrifter udstedt ovenfra af politikere og embedsmænd, som ofte ikke vil have nogen forudsætninger for at forstå det område, de lovgiver, udsteder eller administrerer regler på. Sådanne love og forskrifter vil samtidig altid afspejle et underliggende politisk hensyn, der strider mod en større eller mindre gruppe af borgeres interesser. Og effektiviteten af love og forskrifter vil i sidste ende hvile på magt og tvang. Liberalisering af retstilstanden Disse erfaringer tilsiger, at man på en lang række områder, specielt det privatretlige, liberaliserer retstilstanden. På boligområdet kunne man f.eks. ophæve den omfattende regulering og lade retsforholdet mellem lejer og udlejer være reguleret alene af aftaleloven. Dette ville stadig medføre, at nogle af de hensyn, som boligreguleringen søger at opnå, såsom at forhindre grov udnyttelse af lejere, kunne håndhæves. Men håndhævelsen ville være langt mere specifik og tilpasset boligmarkedets faktiske tilstand fremfor nu, hvor reguleringen ofte griber ind i frit indgåede aftaler, hvor der reelt ikke er et beskyttelsesbehov. Samtidig ville en sådan løsning føre til, at boligmarkedets parter selv løbende kunne tilpasse sig de forhold og samfundsmæssige ændringer, som ingen lovgivende forsamling kan forudse. De erfaringer, som boligmarkedets parter løbende ville gøre sig, ville tillige resultere i nyttige, men fravigelige kutymer, som domstolene i mangel 1 Citeret fra Ditlev Tamm, Dansk Retshistorie p udgave Jurist- og Økonomforbundet, 1996.

4 N Y H E D S M A G A S I N E T af klare aftaler kunne lægge vægt på i deres afgørelser. En liberalisering af retstilstanden ville derfor have en præventiv og selvkorrigerende effekt i forhold til de systemfejl, som lovgivningens statiske og tilfældige karakter uundgåeligt medfører. Den stigende koncentration af magt hos den udøvende magt medfører, at en bred vifte af de regler, som indskrænker danske borgeres personlige frihed, ikke meningsfuldt kan siges at være vedtaget af et flertal af folketinget. Den udøvende magt Hvad der er endnu mere ødelæggende for retsstatsprincippet end antallet af nye love er, at mange af disse love bemyndiger en minister til at udfærdige retligt bindende regler i bekendtgørelser. Nogle love er endda såkaldte rammelove, der ikke indeholder andet end en bemyndigelse. Arbejdsmiljøloven, naturbeskyttelsesloven og ligestillingsloven giver således henholdsvis arbejdsministeren, miljøministeren og ligestillingsministeren vid adgang til at udstede regler, der fraviger principperne i hovedloven. Dette sker ved for eksempel at undtage forskellige typer virksomhed eller kategorier af borgere ud fra kriterier, der ikke er gennemskuelige for de berørte borgere, organisationer og virksomheder. Bemyndigelsen er ofte så bred, at ministeren reelt gives adgang til at lovgive efter forgodtbefindende, fremfor at administrere i henhold til klare bindende regler. Da udfærdigelsen af sådanne regler foregår i bureaukratiet og ikke ved en gennemskuelig og offentlig proces, er der endvidere langt større risiko for, at specielle interesser via lobbyarbejde eller personlige forbindelser får en usund indflydelse på indholdet af reglerne. Sådanne specielle interesser kan derfor blive stillet bedre end de borgere, virksomheder eller organisationer, der ikke formår at pleje forbindelser med den ansvarlige minister og hans/hendes regering. Dette underminerer et af retsstatsprincippets vigtigste søjler, nemlig den formelle lighed for loven, og øger risikoen for magtfordrejning. Den stigende koncentration af magt hos den udøvende magt medfører, at en bred vifte af de regler, som indskrænker danske borgeres personlige frihed, ikke meningsfuldt kan siges at være vedtaget af et flertal af folketinget. Disse regler bestemmes i stedet af en minister og dennes snævre kreds af embedsmænd. At et flertal uden videre kan vedtage indskrænkninger i et mindretals frihedssfære er i sig selv problematisk og et evigt demokratisk dilemma. Men når sådanne beføjelser tillægges enkeltpersoner, tillægges denne person samtidig arbitrær magt over almindelige borgere. I stedet for at politikerne tjener borgerne, vil borgerne tjene politikerne. Det første krav til en ny Grundlov: Frihedsrettighederne Da retsstatsprincippet hverken har et solidt fundament i dansk retstradition eller politisk kultur, er det ikke sandsynligt, at danske politikere af egen drift vil frede samfundsområder fra politisk indblanding og dermed mindske politikere og bureaukraters indflydelse på og magt over borgernes daglige liv. For at retsstatsprincippet kan få gennemslagskraft, ville det derfor være nødvendigt med en grundlovsrevision med nye centrale bestemmelser baseret på retsstatsprincippet. En sådan revision er for omfattende til en udtømmende beskrivelse her, men to fundamentale tiltag ville være særligt magtpåliggende. Indledningsvis bør borgernes frihedsrettigheder udvides og forstærkes. Dette kunne opnås ved at tilføje en lang række ekstra (negative) frihedsrettigheder til det eksisterende rettighedskatalog. Men som den amerikanske forfatnings fader James Madison forudså, er der en overhængende fare for, at et langt rettighedskatalog vil blive fortolket som udtømmende. Kataloget ville derfor risikere at få den utilsigtede effekt, at borgerne alene har de rettigheder, som kataloget opregner, mens politikere frit kan indskrænke alle de dele af borgernes liv, der ikke umiddelbart er beskyttet af en opregnet rettighed. Det ville derfor være mere formålstjenstligt om man indfører en bestemmelse om, at de frihedsrettigheder, der er indeholdt i Grundloven, ikke er en udtømmende opregning af de frihedsrettigheder, som borgerne rent faktisk besidder. En sådan bestemmelse ville fastslå, at borgernes rettigheder ikke tildeles af staten, og at den magt, som staten nyder og udøver, er tildelt af borgerne 4

5 N Y H E D S M A G A S I N E T og i alle tilfælde skal respektere borgerne, deres frihedsrettigheder og -sfære. 2 Det andet krav til en ny Grundlov: Bevisbyrdereglen Bestemmelsen om borgernes frihed ville endvidere skulle suppleres af en bevisbyrderegel til skade for staten. Den ville indeholde en test, som den lovgivende og udøvende magt skal opfylde i ethvert tilfælde, hvor det foreslås at vedtage lovgivning eller initiere administrative tiltag, der indskrænker borgernes frihed, såsom indgreb i aftalefriheden, ejendomsretten, privatlivet, kulturlivet etc. (visse indgreb f.eks. tortur eller tvangsarbejde kan naturligvis aldrig retfærdiggøres). For at opfylde denne test ville den lovgivende og/eller udøvende magt først skulle påvise, at der forelå et overhængende samfundsmæssigt problem. Endvidere ville det skulle sandsynliggøres, at den påtænkte regulering og/eller indgreb ville kunne afhjælpe problemet, samt at reguleringen/indgrebet og konsekvenserne heraf for de berørte borgere stod mål med det formål, reguleringen/indgrebet søgte at opnå, dvs. en proportionalitetsvurdering. Bevisbyrdereglen skulle i sidste ende håndhæves af domstolene, der ville være forpligtede til at erklære love og administrative tiltag for ugyldige, hvis de i kraft af bevisbyrdereglen var i strid i med borgernes frihedsrettigheder. Bevisbyrdereglen ville skabe en formodning imod statslige indgreb og derfor tvinge politikerne til at overveje, hvilke problemer borgerne løser bedre selv. Endvidere ville den tvinge politikerne til at overveje, diskutere og vægte fremsatte lovforslag i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, hvilket ville øge chancen for at identificere skadelige bivirkninger af lovgivning og administrative tiltag. Samtidig ville reglen medføre en kraftig nedsættelse i antallet af og tempoet i vedtagelsen af nye love. Dette ville gøre borgerne i stand til at følge med i og forstå den offentlige beslutningsproces i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. Men fremfor alt ville bevisbyrdereglen og retsstatsprincippet fastslå, at staten er til for borgernes skyld, ikke omvendt, og at borgerne som individer er suveræne og derfor bedst selv kan forvalte deres liv, herunder private, sociale og erhvervsmæssige relationer hinanden imellem. 2 I USA er en sådan indeholdt i forfatningens Bill of Rights, men blevet bortfortolket af Højesteret. 5 Jacob Mchangama (f.1978) er cand. jur. fra KU samt MA i Menneskerettigheder og demokratisering fra Inter-European University Centre i Venedig med ophold i Venedig og Strasbourg. Han arbejder til daglig som advokatfuldmægtig på et københavnsk advokatkontor og som ekstern lektor i faget "International Human Rights Law" på Københavns Universitet. Udover erhvervsret har han arbejdet med menneskerettighedssager (herunder sager ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol) og har bl.a. også arbejdet på sagen med den danske Guantanamofange.

6 6 N Y H E D S M A G A S I N E T

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra: RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. september 2017 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. september 2017 Sag 26/2017 (1. afdeling) Rokkevænget Middelfart ApS (advokat Bjarne Aarup) mod Elly Mortensen og Aage Mortensen (advokat Steen Jørgensen, beskikket

Læs mere

ACTA. FEMR 20. april 2012 Peter Schønning

ACTA. FEMR 20. april 2012 Peter Schønning ACTA FEMR 20. april 2012 Peter Schønning ACTA, SOPA og PIPA Fra Occupy over SOPA og PIPA til ACTA Folkelige protester fra internettets frihedskæmpere på grundlag af myter om, at ACTA truer internettet

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.:

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att.: valg@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 91 32 57

Læs mere

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 1. Finanspagtens indhold og form I kølvandet på den økonomiske krise blev Finanspagten underskrevet af 25 stater 30. januar 2012. I den forbindelse har borgere

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att: Frederik Rechenback Enelund, fre@sum.dk og jurpsyk@sum.dk I N S T I T U T F O R M E N N E S K E R E T T I G H E D E R W I L D

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R

H Ø R I N G S S V A R V E D R Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget, Kommunaludvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 124 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0063 Dok.: ULP40062 Besvarelse af

Læs mere

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Tale 27. august 2015 J.nr. 15-2388779 Samrådsspørgsmål D Proces og Administration tco og hch - Tale til besvarelse

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på:

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: Rådgiveransvar Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: mulighederne for at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning om finansielle

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 8. december 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp Love og regle Vejledning om ansættelsesbeviser Side 1 af 5 English Ministeriet Nyheder Temaer a-z Tal og love Publikationer Service Lovprogram Lovforslag Love og regler Kommende love og regler Gældende

Læs mere

Delegation og bekendtgørelser i Danmark et retssikkerhedsmæssigt problem?

Delegation og bekendtgørelser i Danmark et retssikkerhedsmæssigt problem? Delegation og bekendtgørelser i Danmark et retssikkerhedsmæssigt problem? Omfanget af regulering via bekendtgørelser har nået et niveau, der stiller spørgsmålstegn ved magtfordelingen i Danmark, da regeludstedelse

Læs mere

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning. Side 1 (af 6 sider) I det følgende gives en dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU ( Forfatningstraktaten ) betegnes og dermed er en Dokumentationen her er udformet som en

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

at jobklausuler skal aftales skriftligt med den enkelte lønmodtager, som begrænses i sine jobmuligheder som følge af jobklausulen, og

at jobklausuler skal aftales skriftligt med den enkelte lønmodtager, som begrænses i sine jobmuligheder som følge af jobklausulen, og NYT Nr. 8 årgang 2 JULI 2008 NY LOV OM ARBEJDSGIVERS BRUG AF JOBKL AUSULER Den 12. juni 2008 vedtog Folketinget lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler ( jobklausulloven), lov nr. 460/2008. Lovens overordnede

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov P7_TA(2011)0315 Ændret ungarsk forfatning Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 2, 3, 4, 6 og 7 i traktaten om Den

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Retsudvalget, Retsudvalget 2017-18 L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Spørgsmål 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 68 og L 69: Vil ministeren overveje

Læs mere

Tilgængelig på: /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf.

Tilgængelig på:  /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Niels Dam Dengsøe Petersen ndp@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere?

Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere? 14 Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere? JURA Af advokat Mette Klingsten og advokat Anders Rubinstein, Bech-Bruun Ny højesteretsdom gør det nødvendigt for selskaber og rådgivere

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 3. maj 2012 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

6269/17 jn/ag/kf/sl 1 DG B 1C

6269/17 jn/ag/kf/sl 1 DG B 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0397 (COD) 6269/17 SOC 91 EMPL 61 CODEC 207 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +4524664220 19. februar 2013 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 26.08.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0267/2013 af Giuseppe Messina, italiensk statsborger, om afvisning af at registrere brugte

Læs mere

Grundloven og den dømmende magt

Grundloven og den dømmende magt 1 Cepos 3. juni 2013 Grundloven og den dømmende magt (Torben Melchior) Jeg vil komme ind på 3 spørgsmål: 1. domstolenes forhold til grundrettigheder, herunder EMK. 2. Jeg vil også komme ind på domstolenes

Læs mere

Lovforslag om ansættelsesklausuler. Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler

Lovforslag om ansættelsesklausuler. Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler Lovforslag om ansættelsesklausuler Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler DISPOSITION 1. LOVFORSLAGETS BAGGRUND 2. DE GÆLDENDE REGLER 3. DE NYE REGLER 4. IKRAFTRÆDELSE Baggrund Forslag til lov

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Borgernes retssikkerhed. beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer

Borgernes retssikkerhed. beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer Borgernes retssikkerhed beskyttelse af den private ejendomsret i forbindelse med transportkorridorer Oplæg om det offentliges forpligtelser i forhold til borgernes retssikkerhed og ejendomsret for medlemmer

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 72 endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen

Læs mere

MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING

MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING KAPITEL 1 MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING I forbindelse med inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i 1992 stod det centralt i

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om. vilkårene for ansættelsesforholdet

Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om. vilkårene for ansættelsesforholdet Fremsat den x. november 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark forvaltningsretskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 7 5 L

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Kulturministeriet Nybrogade København K Danmark. Att. og

Kulturministeriet Nybrogade København K Danmark. Att. og Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Danmark Att. kum@kum.dk og stp@kum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 6 L G H

Læs mere

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016 Sag 251/2016 DONG Energy Sales & Distribution A/S og Radius Elnet A/S (advokat Erik Bertelsen for begge) mod Transport- og Bygningsministeriet (Kammeradvokaten

Læs mere

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Grundlæggende principper og grundrettigheder

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Grundlæggende principper og grundrettigheder EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Grundlæggende principper og grundrettigheder Hvad skal vi nå i dag? 1. Praktisk: Skema for hold 4 og 5 mhp. erstatningstimer 2. Kort repetition 3. Grundlæggende retsprincipper 4.

Læs mere

Grundlovens frihedsrettigheder og den offentlige forvaltning. Direktør Jens Møller, Folketingets Ombudsmand.

Grundlovens frihedsrettigheder og den offentlige forvaltning. Direktør Jens Møller, Folketingets Ombudsmand. 1 Grundlovens frihedsrettigheder og den offentlige forvaltning. Direktør Jens Møller, Folketingets Ombudsmand. Indlæg ved CEPOS Grundlovskonference 3. juni 2013. Grundlovens regulering af frihedsrettigheder

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 Sag 179/2014 (1. afdeling) A (advokat Steen P. Husbjerg, beskikket) mod B (advokat Jørgen L. Steffensen) I tidligere instanser er afsagt dom af Skifteretten

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

RETS HEDS GUIDE SIKKER

RETS HEDS GUIDE SIKKER RETS SIKKER HEDS GUIDE 1 FORORD Guiden er udarbejdet af Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder, som led i drøftelserne i Advokatsamfundets Center for Lov og Ret. Center for Lov og Ret har

Læs mere

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( ) Rettevejledningen Vintereksamen 2013-2014 EU-ret og dansk forvaltningsret (4621010066) Rettevejledningen er kun vejledende. Det kan ikke udelukkes, at den virkeligt gode og selvstændige besvarelse kan

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Bopælspligt...1 Udlejers genforhandlingsadgang i erhvervslejemål...4

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Bopælspligt...1 Udlejers genforhandlingsadgang i erhvervslejemål...4 NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 ERHVERVSEJENDOMME Bopælspligt...1 Udlejers genforhandlingsadgang i erhvervslejemål...4 Bopælspligt Af advokat Peter Ledager En bolig uden bopælspligt vil typisk have en

Læs mere

UfR /2 H Taewoong. Højesteretsdommer Michael Rekling

UfR /2 H Taewoong. Højesteretsdommer Michael Rekling UfR 2016.1558/2 H Taewoong Højesteretsdommer Michael Rekling T s hovedanbringender til støtte for ugyldighed 1. Tilsidesættelse af kontradiktions- og forhandlingsprincippet (VL 37, stk. 2, nr. 1, litra

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

Merons Riges Grundlov

Merons Riges Grundlov Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen

Læs mere

Ny lov om ansættelsesklausuler

Ny lov om ansættelsesklausuler - 1 Ny lov om ansættelsesklausuler Af advokat (L) Jørgen Lykkegaard og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinger har med et bredt flertal kort før jul vedtaget et lovforslag om ansættelsesklausuler. Loven,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere