DiaSorin S.p.A. Via Crescentino snc Saluggia (VC) - Italy Tel LIAISON Borrelia IgM II ([REF] )

Transkript

1 DiaSorin S.p.A. Via Crescentino snc Saluggia (VC) - Italy Tel Ændringer: 4; Sletninger: - LIAISON Borrelia IgM II ([REF] ) 1. ANVENDELSE LIAISON Borrelia IgM II analysen benytter sig af kemiluminescens immunoassay (CLIA) teknologi til kvalitativ bestemmelse af specifikke IgM antistoffer mod Borrelia burgdorferi sensu lato i humane prøver fra serum eller plasma. Analysen skal foretages på analyseapparater af LIAISON Analyzer-serien. 2. RESUME AF OG REDEGØRELSE FOR TESTEN Bakterien Borrelia burgdorferi blev opdaget og navngivet i Den er den ætiologiske faktor til Lyme borreliose, som er en sygdom, der overføres gennem forskellige flåter af slægten Ixodes. Lyme borreliose er en multisystemisk infektionssygdom, som kan angribe forskellige organer: huden, nervesystemet, de store led samt hjerte/kart. Selv om spirokæterne, som er årsag til sygdommen Lyme borreliose, fremkalder et kraftigt immunsvar, overlever de og forbliver i de smittede patienters blodkredsløb. Sygdommen Lyme borreliose udvikler sig normalt som syfilis, det vil sige gennem forskellige kliniske stadier, fra den tidlige infektion til den sene infektion: Stadium 1: hudlæsion ved flåtens bid; uden behandling kan den tidlige infektion med lokaliseret udslæt (erythema chronicum migrans, EM) gå over i en dissemineret infektion. Stadium 2: neurologiske sygdomme (neuroborreliose). Stadium 3: artritis, som kan ses mange år efter infektionen. Ligheden mellem de kliniske symptomer ved Lyme borreliose og andre uvedkommende sygdomme skaber diagnostiske vanskeligheder på grund af variabiliteten af de forskellige kliniske tilkendegivelser. Det kan være vanskeligt at stille diagnosen Lyme borreliose på de kliniske observationer, især uden anamnese af flåtbid eller erythema chronicum migrans. Desuden kan sygdommen forblive symptomfri optil meget fremskredne kliniske stadier. Når der ikke er erythema chronicum migrans, kan de kliniske symptomer ved ehrlichiosis (human granulocytic ehrlichiosis, HGE) hvis den manifesterer sig på samme område som Lyme borreliose forvekles med symptomerne på Lyme borreliose. Derfor baserer klinikerne sig på antistof-detektion for at finde sygdomsårsagen. Brug af hele sonikerede Borrelia burgdorferi celler fremkalder velkendte falske positive resultater på grund af de specifikke antistoffers krydsreaktivitet med proteiner, som viser stor lighed med forskellige patogene bakterier, især Treponema pallidum, den ætiologiske faktor ved syfilis. De diagnostiske prøver som bruger bakteriel lysat som antigen, selv fra forskellige stammer af Borrelia burgdorferi, opnår tit usikre resultater under infektionens tidlige faser. LIAISON Borrelia analysen bruger specifikke rekombinante antigener, udvundet i E. coli for herved at forøge nøjagtigheden af diagnosen ved Lyme borreliose. LIAISON Borrelia IgM II analysen bruger en fast fase coated med det udvendige overfladiske protein OspC, immundominant for IgM under infektionens tidlige fase, sådan som bakterie antigenet VIsE (variable major protein-like sequence, expressed) et nyligt identificeret protein. LIAISON Borrelia IgG analysen bruger kun VIsE antigenet. Dette antigen er et lipoprotein fra den udvendige overflade, som man mener spiller en vigtig rolle i immunforsvaret ved sygdommen Lyme borreliose. Det indeholder konserverede regioner (som bruges som in vivo transmembrane domæner) variable og invariable domæner (eksponeret udenpå bakteriemembranen). Under infektionen undergår de vekslende regioner kontinuerlige sekvensvariationer ved rekombination. Antigenvariation af overfladeeksponerede proteiner er en vigtig immun undvigelsesmekanisme. Seks invariable regioner (IR 1-6) er spredt indeni det variable domæne, opbevaret i de forskellige stammer og genospecies af Borrelia burgdorferi sensu lato. I levende Borrelia bakterier er de invariable regioner dækket af de variable regioner, og således beskytter værtens immunsystem mod et direkte angreb. Borrelia bakterier bearbejdes af celler med overfladeantigen, som eksponerer proteinet til immunsystemet. Det er interessant at observere, at de invariable regioner er immundominante i Lyme borreliosis. Patienter med Lyme borreliose producerer vedvarende et kraftigt immunsvar mod proteinet VIsE i alle sygdommens stadier inklusivt det tidlige stadium. Denne reaktivitet, påvist med en Western blot-analyse som bruger rekombinant VIsE, er fraværende eller diminuerer i intensitet, når helcelle lysat fra lav-passage-nummer i in vitro dyrket Borrelia burgdorferi bruges som antigen. Rekombinant VIsE er den bedste indikator ved laboratoriediagnoser, ved både tidligt og sent immunsvar fra Lyme borreliose, idet den viser høj diagnostisk sensitivitet og specificitet. 3. PROCEDUREPRINCIP Metoden til kvalitativ bestemmelse af specifikke IgM antistoffer mod Borrelia burgdorferi er et indirekte kemiluminescens immunoassay (CLIA). Rekombinante antigener specifikke mod Borrelia burgdorferi bruges til coating af de magnetiske partikler (fast fase), og et musemonoklonalt antistof er bundet til et isoluminol-derivat (konjugatet antistof-isoluminol). Under første inkubation bindes antistoffer mod Borrelia burgdorferi, som findes i kalibratorer, prøver eller ler, til den faste fase. Under anden inkubation reagerer det sammensatte antistof med IgM mod Borrelia burgdorferi allerede bundet til den faste fase. Efter hver inkubation bliver alt det ubundne materiale fjernet under vaskeproceduren. Derefter tilføjes starter reagenser, som starter en kemiluminescens reaktion. Lyssignalet, og det vil sige mængden af konjugatet antistof-isoluminol, måles med en fotomultiplikator i relative lysenheder (RLU, relative light units), og viser den IgM mod Borrelia burgdorferi koncentration, som findes i kalibratorer, prøver eller ler. 1 / 10 DA - 200/ ,

2 4. MATERIALER Reagensintegral Magnetiske partikler (2,3 ml) Kalibrator 1 (0,9 ml) Kalibrator 2 (0,9 ml) Prøve fortynding (28 ml) Konjugat (23 ml) [SORB] [CAL]1] [CAL]2] [DIL SPE] [CONJ] Magnetiske partikler coated med rekombinante antigener OspC og VIsE fra Borrelia burgdorferi (udvundet i E. coli), okse serum albumin, PBS buffer, < 0,1% natriumazid. Humant serum/plasma som indeholder lave Borrelia burgdorferi IgM niveauer, okse serum albumin, fosfatbuffer, 0,2% ProClin 300 og et gult inert farvestof. Kalibratorkoncentrationerne refererer til et internt antistofpræparat. Humant serum/plasma som indeholder høje Borrelia burgdorferi IgM niveauer, okse serum albumin, fosfatbuffer, 0,2% ProClin 300 og et blåt inert farvestof. Kalibratorkoncentrationerne refererer til et internt antistofpræparat. Okse serum albumin, fosfatbuffer, 0,2% ProClin 300 og et gult inert farvestof. Musemonoklonale antistoffer mod humant IgM konjugeret med et isoluminol-derivat, okse serum albumin, fosfatbuffer, 0,2% ProClin 300, konserveringsmidler. Antal test 100 Alle reagenser leveres klar til brug. Reagensernes rækkefølge afspejler beholdernes sammensætning i reagensintegralen. Påkrævet men ikke medfølgende tilbehør (systemrelaterede) LIAISON XL Analyzer LIAISON Analyzer LIAISON XL Cuvettes ([REF] X0016). LIAISON Module ([REF] ). LIAISON XL Disposable Tips ([REF] X0015). LIAISON XL Starter Kit ([REF] ). LIAISON Starter Kit ([REF] ) eller LIAISON XL Starter Kit ([REF] ). LIAISON Light Check 12 ([REF] ). LIAISON Wash/System Liquid ([REF] ). LIAISON Wash/System Liquid ([REF] ). LIAISON XL Waste Bags ([REF] X0025). LIAISON Waste Bags ([REF] ). LIAISON Cleaning Kit ([REF] ). Andre påkrævede materialer Kontroller LIAISON Borrelia IgM Quant Kontroller LIAISON LIAISON Borrelia IgM II ler (negativ og positiv) ([REF] ). 5. ADVARSLER Kun til brug ved in vitro-diagnostik. Alt serum og plasma, som er brugt til fremstilling af kittets komponenter, er blevet undersøgt og har ikke reageret på HBsAg, anti-hcv, anti-hiv-1 og anti-hiv-2. Men da ingen metode med absolut sikkerhed kan udelukke tilstedeværelse af patogene mikroorganismer, bør alt humant materiale betragtes som potentielt inficeret og håndteres som sådant. 6. SIKKERHEDSREGLER Der må ikke spises, drikkes, ryges eller lægges makeup under udførelsen af analysen. Afpipettér ikke med munden. Undgå direkte kontakt med potentielt inficeret materiale ved at bære laboratorietøj, beskyttelsesbriller og engangshandsker. Vask hænderne omhyggeligt efter hver analyse. Undgå at forårsage sprøjt eller aerosol. Alle dråber af biologisk reagens skal fjernes med en opløsning af natriumhypochlorit med 0,5% aktivt chlor, og de anvendte midler skal behandles som inficeret affald. Alle prøver og reagenser med biologisk materiale, som er blevet brugt til analysen, skal betragtes som potentielt smittefarlige. Affaldet skal håndteres forsigtigt og bortskaffes i overensstemmelse med laboratoriets retningslinjer og de lovmæssige bestemmelser, der gælder i hvert land. Alle genbrugelige materialer skal steriliseres på passende vis i overensstemmelse med gældende lovgivning og gængs praksis. Kontroller effektiviteten af sterilisations-/dekontamineringscyklussen. Brug ikke kit eller komponenter efter udløbsdatoen på etiketten. 2 / 10 DA - 200/ ,

3 I henhold til EF-forordning 1272/2008 (CLP) skal farlige reagenser klassificeres og mærkes på følgende måde: REAGENSER: KLASSIFICERING SIGNALORD: SYMBOLER/ PIKTOGRAMMER: [CAL 1], [CAL 2], [CONJ], [DIL SPE], Skin sens. 1 H317 Advarsel GHS07 Udråbstegn FARESÆTNINGER: SIKKERHEDSSÆTNINGER: INDEHOLDER: (kun stoffer fastsat i medfør af artikel 18 i EF-forordning 1272/2008). H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion. P261 Undgå indånding af pulver/røg/gas/tåge/damp/spray. P280 Bær beskyttelseshandsker/beskyttelsestøj/ øjenbeskyttelse/ansigtsbeskyttelse. P363 Tilsmudset tøj skal vaskes, før det kan anvendes igen. reaktionsmasse af: 5-chloro-2-methyl-4-isothiazolin-3-one [EF nr ] og 2-methyl-2H -isothiazol-3-one [EF nr ] (3:1) (ProClin 300). I medfør af EF-forordning 1272/2008 (CLP) er [SORB] mærket som EUH210 Sikkerhedsdatablad kan på anmodning rekvireres. Få mere at vide om sikkerhedsdatablade på 7. REAGENSFORBEREDELSE REAGENSINTEGRALEN Følgende vigtige forholdsregler skal nøje overholdes ved håndtering af reagenserne: Resuspension af de magnetiske partikler De magnetiske partikler skal være helt opblandet, før integralen placeres i analyseinstrumentet. Nedenstående fremgangsmåde skal følges for at sikre fuldstændig opblanding af partiklerne: Før forseglingen fjernes fra beholderen, skal det lille kamhjul, som sidder under beholderen med magnetiske partikler, drejes frem og tilbage, indtil suspensionen har skiftet farve til brun. Reagensintegralen rystes forsigtigt og med megen omhu i vandret retning for at sikre opblanding af de magnetiske partikler (undgå skumdannelse). Beholderens bund skal undersøges visuelt for at sikre, at alle sedimenterede magnetiske partikler er opblandet. Hver skillevæg skal tørres omhyggeligt, så al væske fjernes. Hvis det er nødvendigt, kan processen gentages, indtil de magnetiske partikler er fuldstændigt opblandet. Skumdannelse i reagenserne For at sikre optimal ydeevne af integralen, anbefales det at undgå skumdannelse i reagenserne. Det anbefales at anvende følgende fremgangsmåde for at undgå skumdannelse: Før integralen tages i brug, skal reagenserne leres visuelt, især kalibratorerne (placeret i anden og tredje position i integralen, efter beholderen med magnetiske partikler), for at udelukke forekomst af skum. Hvis der er skum efter opblanding af de magnetiske partikler, skal integralen placeres i instrumentet, mens skummet opløses. Integralen er klar til brug efter lidt tid i instrumentet; de magnetiske partikler bliver omrystet automatisk, mens skummet forsvinder. Placering af integralen i instrumentets reagensområde LIAISON Analyzer Reagensintegralen placeres i instrumentets reagensområde med stregkode etiketten mod venstre, og lad den stå der i 30 min. før den tages i brug. I løbet af denne tid bliver de magnetiske partikler automatisk blandet, og en fuldstændig opblanding opnås. Der henvises til analyseinstrumentets manual ved påfyldning af prøverne og til start af analysen. LIAISON XL Analyzer LIAISON XL Analyzer er udstyret med en intern magnetisk enhed, der sikrer dispersion af micropartiklerne, før placering af reagensintegralen i instrumentets reagensområde. Der henvises til analyseinstrumentets manual for de tekniske detaljer. a. Reagensintegralen placeres i den specielle holder. b. Lad reagensintegralen stå i den magnetiske enhed i mindst 30 sek. (op til flere minutter). Proceduren gentages, hvis det er nødvendigt. Reagensintegralen placeres i instrumentets reagensområde med etiketten mod venstre, og lad den stå der i 15 min. før den tages i brug. I løbet af denne tid bliver de magnetiske partikler automatisk blandet, og en fuldstændig opblanding opnås. Der henvises til analyseinstrumentets manual ved påfyldning af prøverne og til start af analysen. KONTROLLER Der henvises til brugervejledningen i kittet LIAISON Borrelia IgM Quant / Borrelia IgM II, for korrekt vejledning ved forberedelse og håndtering. 3 / 10 DA - 200/ ,

4 8. OPBEVARING OG STABILITET AF REAGENSINTEGRALEN Forseglet: Stabil ved 2-8 C indtil udløbsdatoen. Åben på instrumentet eller ved 2-8 C: Minimumsstabilitet fire uger. Efter denne periode kan reagensintegralen stadig bruges, hvis lerne befinder sig indenfor de forventede grænser. Brug altid det samme LIAISON Analyzer til en allerede åben reagensintegral. Brug det opbevaringsstativ som leveres med LIAISON Analyzer til lodret opbevaring af reagensintegralen. Må ikke nedfryses. Skal opbevares i lodret stilling for at lette den senere resuspension af de magnetiske partikler. Tåler ikke direkte lys. 9. INDSAMLING OG FORBEREDELSE AF PRØVERNE Analysen kan foretages på humant serum eller plasma. Som antikoagulans kan man bruge citrat, EDTA og heparin. Udtag venøst blod, lad det koagulere og adskil med det samme serum fra koagel. Prøver med lipæmi, erytrocytrester, opalagtig eller opslæmmet materiale, renses før analysen ved filtrering eller centrifugering. Brug ikke prøvemateriale som er stærkt hæmolyseret eller med udtalt lipæmi, eller prøver med opslæmmet materiale eller klar mikrobiel kontamination. Fjern eventuelle luftbobler inden analysen starter. Hvis analysen foretages indenfor syv dage efter udtagningen, kan prøvematerialet opbevares ved 2-8 C. I modsat fald skal det deles i aliquoter og nedfryses ved 20 C eller en lavere temperatur. Hvis prøvematerialet har været frosset ned, skal det vendes grundigt, før det analyseres. Ti prøver med forskellig reaktivitet er blevet opbevaret i syv dage ved 2-8 C og udsat for fire nedfrysnings- og optøningskredsløb. Resultaterne viste ikke afgørende forskelle. Den nødvendige minimale prøvemængde til én bestemmelse er 180 μl (30 μl prøvemateriale μl dødvolumen). Yderligere indgreb er ikke nødvendigt, da instrumentet automatisk fortynder prøverne før analysen. 10. KALIBRERING Ved test af analyse-specifikke kalibratorer kan værdierne af de fundne relative lysenheder (RLU) justere master kurven. Med hver kalibratoropløsning kan der udføres otte kalibreringen. Rekalibrering i triplikat er obligatorisk, når mindst én af følgende tilstande opstår: Hver gang der bruges et nyt lot af starter reagenser. Forrige kalibrering blev foretaget én uge før. Hver gang der bruges et ny integral lot. Efter hvert serviceeftersyn af analyseinstrumentet. Hvis værdierne ligger uden for det forventede grænseområde. LIAISON Analyzer: Kalibratorværdier dokumenteres på stregkoderne på integralens etikette. LIAISON XL Analyzer: Kalibratorværdier dokumenteres i Radio Frequency IDentification transponder (RFID Tag). 11. ANALYSEPROCEDURE For at opnå optimale analyseresultater skal analyseapparatets brugervejledning nøje følges. LIAISON Analyzer. Alle analyseparametrene identificeres ved hjælp af stregkoderne på reagensintegralets etikette. Hvis stregkodeetiketten ikke kan læses af analyseapparatet, kan integralet ikke anvendes. Kasser ikke reagensintegralet, men kontakt DiaSorins lokale tekniske support for at få vejledning. LIAISON XL Analyzer. Alle analyseparametrene identificeres ved hjælp af oplysninger, der er indkodet i reagensintegralets RFID-kode (Radio Frequency IDentification transponder). Hvis RFID-koden ikke kan læses af analyseapparatet, kan integralet ikke anvendes. Kasser ikke reagensintegralet, men kontakt DiaSorins lokale tekniske support for at få vejledning. Analyseapparatet har følgende funktioner: 1. Fortynder prøver med prøvefortynding. 2. Dispenserer kalibratorer, ler eller prøver i reaktionsmodulet. 3. Dispenserer prøvefortynding. 4. Dispenserer coatede magnetiske partikler. 5. Inkuberer. 6. Vasker med vaskebuffer. 7. Dispenserer konjugat i reaktionsmodulet. 8. Inkuberer. 9. Vasker med vaskebuffer. 10. Tilsætter startreagenser og måler det udsendte lys. 12. KVALITETSKONTROL LIAISON ler skal analyseres enkeltvis for at vurdere analyseresultaterne. Kvalitetslen skal udføres ved at analysere med LIAISON Borrelia IgM Quant / Borrelia IgM II ler (a) mindst én gang for hver arbejdsdag, (b) når man bruger en ny reagensintegral, (c) når kittet kalibreres, (d) hver gang der bruges et nyt lot af starter reagenser, (e) ved præstations af en reagensintegral der har været åben i mere end fire uger, eller i overensstemmelse med de lokale eller krediterede organisationers gældende normer. Kontrolværdierne skal befinde sig indenfor de forventede grænseområder: hver gang én eller begge ler ligger uden for disse grænser, skal kalibreringen gentages, og lerne analyseres på ny. Hvis værdierne efter kalibrering igen ligger uden for de fastsatte grænser, skal analysen gentages med en ny (ubrudt!) flakon. Hvis værdierne ligger uden for de forventede grænser, skal patientresultaterne ikke rapporteres. Andre lers resultater skal vurderes m.h.t. kompatibilitet med denne analyse, før de bruges. Det er nødvendigt at fastsætte reference intervallerne på de materialer, som er brugt til kvalitetslen. 4 / 10 DA - 200/ ,

5 13. TOLKNING AF RESULTATER Borrelia IgM analyse Analyseinstrumentet beregner automatisk Borrelia burgdorferi IgM niveauerne udtrykt i indeksværdi og klassificerer resultaterne. Der henvises til analyseinstrumentets manual for en mere detaljeret information. Kalibratorer og ler kan give forskellige værdier af de fundne relative lysenheder (RLU) eller koncentrationsresultater på LIAISON og LIAISON XL, men patientresultaterne for de to instrumenter svarer til hinanden. Testområde. 0,1 til 6 indeksværdi af Borrelia burgdorferi IgM. Den grænseværdi, som skelner mellem tilstedeværelse og fravær af Borrelia burgdorferi IgM, har indeksværdien 1,0. Prøvernes resultater skal tolkes således: Prøver med Borrelia burgdorferi IgM niveauer under indeksværdien 0,9 klassificeres som negative. Prøver med Borrelia burgdorferi IgM niveauer mellem indeksværdien 0,9 og 1,1 klassificeres som tvivlsomme. Det anbefales at genanalysere de tvivlsomme prøver, for at få det første resultat bekræftet. Hvis en prøve er positiv ved anden test, skal den betragtes som positiv. Hvis en prøve er negativ ved anden test, skal den betragtes som negativ. Man skal udtage og analysere en anden prøve efter mindst en uge, hvis resultatet fortsat er tvivlsomt. Prøver med Borrelia burgdorferi IgM niveauer lig med eller over en indeksværdi på 1,1, klassificeres som positive Tolkning af resultater Et negativt resultat for IgM og/eller IgG antistoffer mod Borrelia burgdorferi indikerer normalt, at der ikke har fundet smitte sted, men det udelukker ikke med sikkerhed en akut Lyme borreliose infektion, fordi sygdommen kan befinde sig på et meget tidligt stadie, og patienten har endnu ikke syntetiseret specifikke Borrelia burgdorferi antistoffer, eller antistofniveauerne kan ikke påvises. Specifikke IgM antistoffer påvises lettest i infektionens tidlige stadier; i de mere fremskredne stadier svinder de progressivt. Man må huske på, at antistofniveauerne er negative de første uger efter infektionen. Hvis man trods et negativt eller tvivlsomt resultat har mistanke om smitte med Borrelia burgdorferi, skal man udtage og analysere en anden prøve for IgM og IgG senere under infektionen. Et positivt resultat for IgM og/eller IgG antistoffer mod Borrelia burgdorferi indikerer normalt, at individet har været udsat for smitte med Borrelia burgdorferi (akut eller tidligere infektion). En enkelt prøve kan dog kun hjælpe med til at fastsætte individets serologiske tilstand. Et isoleret positivt IgM resultat ses tit, især under de tidlige stadier, men sjældent under sygdommens senere stadier. Et isoleret positivt IgG resultat kan indikere både en akut Lyme borreliose og en tidligere infektion med persisterende antistoffer. Følgende oversigt resumerer de forskellige immunologiske billeder. Resultaterne er opnået med LIAISON Borrelia analysen. Borrelia burgdorferi IgM resultater Borrelia burgdorferi IgG resultater Tolkning negativ negativ Ingen tegn på infektion. I tilfælde af klinisk usikkerhed (der er flåtbid eller neurologiske symptomer), skal patienterne følges op fremover. positiv negativ Sandsynligvis infektion på et tidligt stadie. negativ positiv Sandsynligvis infektion på ethvert stadie. positiv positiv Sandsynligvis akut infektion. 14. BEGRÆNSNINGER VED PROCEDUREN Kittets metodologiske karakteristika er ikke verificeret, hvis LIAISON Borrelia analysen bruges sammen med andre producenters kit til bestemmelse af Borrelia burgdorferi serologiske markører. I dette tilfælde er det brugernes ansvar at fastsætte deres metodologiske karakteristika. For at få pålidelige resultater skal alle instruktioner nøje overholdes, og man skal rent teknisk håndtere alt korrekt. Bakteriel kontamination af prøverne eller inaktivering med varme kan påvirke analysens resultater. Testresultaterne rapporteres kvalitativt som positive eller negative for tilstedeværelse af Borrelia burgdorferi IgM. En diagnose på en infektionssygdom kan ikke formuleres på basis af et enkelt analyseresultat, men skal vurderes sammen med det kliniske billede, diagnoseprocedure og lægens vurdering. Behandling med antibiotika i sygdommens første stadier forebygger tit udviklingen af immunsvaret. Den reumatoide faktor og mononukleose skal udelukkes hos patienter, som har et positivt resultat for Borrelia burgdorferi IgM. Fordi polyklonal stimulation af B lymfocytter hos patienter med mononukleose kan forårsage uspecifik syntesefrembringelse af Borrelia burgdorferi antistoffer især af typen IgM. Samme integral må ikke anvendes til begge typer analyseinstrumenter (LIAISON og LIAISON XL). Når integralen er blevet anvendt til én type analyseinstrument, må den kun anvendes til det analyseinstrument, indtil den er brugt op. Af hensyn til sporbarhed som følge af denne anvisning, skal patient follow-up foretages på samme type analyseinstrument (LIAISON eller LIAISON XL) uden at der foretages ændringer eller omrokeringer. 5 / 10 DA - 200/ ,

6 15. KITTETS KARAKTERISTIKA Analytisk specificitet Den analytiske specificitet defineres som metodens evne til alene at bestemme analytten sammen med faktorer, som potentielt interfererer i prøvematricen (f.eks. antikoagulanter, hæmolyse, effekt fra håndtering af prøven) eller krydsreaktioner med potentielt interfererende antistoffer. Interferens. Undersøgelser, som er leret på potentielt interfererende faktorer, har vist at analysen ikke påvirkes af antikoagulanter (natriumcitrat, EDTA, heparin), hæmolyse (op til 1000 mg/dl hæmoglobin), lipæmi (op til 3000 mg/dl triglycerider) og bilirubinæmi (op til 20 mg/dl bilirubin) eller af gentagen nedfrysning og optøning af prøvematerialet. Krydsreaktioner. Det er en regel, at potentielt krydsreaktive antistoffer ikke interfererer i analysen. De undersøgte antistoffer var: (a) immunglobuliner rettet mod forskellige smitsomme organismer så som EBV, Treponema pallidum, Toxoplasma gondii (b) antinukleære (ANA) antistoffer og den reumatoide faktor (immunglobuliner mod Fc). Følgende tabel resumerer de udførte prøver. Klinisk tilstand Antal tilfælde Positivt/tvivlsomt resultat for IgM Akut primær EBV infektion 10 0 Syfilise 5 0 Akut primær toxoplasmose 14 0 Antinukleære antistoffer 16 0 Reumatoide faktor 10 0 Totale antal af analyserede prøver Præcision ved brug af LIAISON Analyzer Prøvens repeterbarhed og reproducerbarhed (intra-analysevariation og inter-analysevariation) er fastsat ved hjælp af referenceprøver med forskellige analytkoncentrationer. Resultaterne refererer til de analyserede patientgrupper. Disse er ikke garanterede specifikationer, fordi der kan være forskelle mellem de forskellige laboratorier. Repeterbarhed. Repeterbarheden blev vurderet ved at analysere tyve replikanter i samme analysesektion. Repeterbarhed A B Negativ Positiv Antal bestemmelser Middel (indeksværdi) 0,571 1,45 0,145 2,27 Standarddeviation 0,026 0,081 0,010 0,16 Variationskoefficient (%) 4,7 5,6 7,3 7,1 Minimums værdi 0,519 1,20 0,127 2,00 Maksimums værdi 0,610 1,56 0,163 2,55 Reproducerbarhed. Der er blevet foretaget tyve replikanter på forskellige datoer (et eller to analysesektioner om dagen), for at vurdere reproducerbarheden. Reproducerbarhed A B Negativ Positiv Antal bestemmelser Middel (indeksværdi) 0,654 1,53 0,163 2,59 Standarddeviation 0,065 0,087 0,017 0,21 Variationskoefficient (%) 9,9 5,7 10,3 8,0 Minimums værdi 0,531 1,35 0,113 2,21 Maksimums værdi 0,818 1,69 0,193 2, Præcision ved brug af LIAISON XL Analyzer Prøvens repeterbarhed og reproducerbarhed (intra-analysevariation og inter-analysevariation) er fastsat ved hjælp af referenceprøver med forskellige analytkoncentrationer. Den påviste variabilitet har ikke forårsaget fejlagtig klassificering af prøverne. Repeterbarhed. Repeterbarheden blev vurderet ved at analysere tyve replikanter i samme analysesektion. Repeterbarhed 1 2 Negativ Positiv Antal bestemmelser Middel (indeksværdi) 0,537 1,50 0,107 2,05 Standarddeviation 0,012 0,038 0,0031 0,090 Variationskoefficient (%) 2,2 2,6 2,9 4,4 Minimums værdi 0,510 1,44 0,0999 1,89 Maksimums værdi 0,555 1,58 0,112 2,24 Reproducerbarhed. Der er blevet foretaget tyve replikanter på forskellige datoer (et eller to analysesektioner om dagen), for at vurdere reproducerbarheden. Reproducerbarhed 1 2 Negativ Positiv Antal bestemmelser Middel (indeksværdi) 0,608 1,51 0,125 2,10 Standarddeviation 0,046 0,11 0,0062 0,15 Variationskoefficient (%) 7,6 7,6 5,0 7,1 Minimums værdi 0,496 1,24 0,113 1,77 Maksimums værdi 0,723 1,69 0,132 2,32 6 / 10 DA - 200/ ,

7 15.4. Saturationseffekt ved høje doser Når man analyserer prøver med ekstremt høje antistofkoncentrationer, kan man få antistofniveauer, som tilsyneladende ligger under det reelle niveau på grund af saturationseffekten. En optimeret totrinsmetode med to inkubationer udelukker dog, at man får resultater, som er groft underestimeret, fordi det analytiske signal altid er højt (saturationskurve). Saturationseffekten for LIAISON Borrelia IgM II analysen blev vurderet gennem analyse af fire høj-titrerede serumprøver positive for Borrelia burgdorferi IgM. Alle prøver har vist koncentrationsværdier over testområdet, som forventet af højtitrerede prøver. Det indikerer, at prøverne er klassificeret korrekt. 16. KLINISKE DATA Diagnostisk specificitet og sensitivitet Diagnostisk specificitet og sensitivitet er blevet vurderet gennem analyse af 229 prøver fra forskellige populationer. Prøverne er blevet undersøgt med forskellige metoder, og konsensus mellem dem og de tilgængelige kliniske og serologiske data blev brugt til at fastsætte de forventede resultater. Diagnostisk specificitet. 88 serumprøver fra individer som lever i et område endemisk for borreliose blev analyseret og de blev klassificeret negative med referencetest (enzym immunoassay, immunoblot). I samme gruppe har LIAISON Borrelia IgM II analysen givet negative resultater i 88 ud af 88 prøver, med diagnostisk specificitet på 100% (95% konfidensinterval: 95,9-100%). Diagnostisk sensitivitet. 141 serumprøver fra patienter med klinisk karakteriseret Lyme borreliose blev analyseret parallelt med LIAISON Borrelia IgM II og IgG analyserne. Følgende diagnostiske sensitivitets dataer blev fundet. Klinisk tilstand Antal IgM resultater IgG resultater IgM + IgG resultater tilfælde % positive 95% CI % positive 95% CI % positive 95% CI Erythema chronicum migrans 45 46,7 31,6-62,2 80,0 65,4-90,4 88,9 75,9-96,3 Neuroborreliose 57 43,9 30,7-57,7 93,0 83,0-98,1 96,5 87,9-99,6 Artritis 39 25,6 13,0-42,1 97,4 86,5-99,9 97,4 86,5-99,9 I alt ,7 31,6-48,3 90,1 83,9-94,5 94,3 89,1-97,5 Tvivlsomme resultater blev ikke taget i betragtning ved udregning af diagnostisk sensitivitet. % positive = procentdel af positive prøver; 95% CI = 95% konfidensinterval. 7 / 10 DA - 200/ ,

8 16.2. Perspektivisk undersøgelse I en klinisk undersøgelse har man analyseret 207 serumprøver både med LIAISON Borrelia IgM II analysen, og med en IgM immunoenzymatisk analyse. Ved uoverensstemmende resultater blev en immunoblot analyse brugt til at udrede de modstridende resultater. Prøverne blev taget fra individer, som var mistænkt for en infektion med Borrelia burgdorferi og som levede i et område endemisk for borreliose. Følgende kliniske billeder blev fundet. Distribueringen af befolkningsperspektivet fremgår af den grafiske tegning. Mulige kombinationer af resultater for IgM antistoffer Antal klassificerede mod Borrelia burgdorferi prøver (gråzone: Immunoblot resultater, antal LIAISON resultater ELISA resultater 0,9-1,1 indeks) Negativ Tvivl Positiv negativ negativ 165 positiv positiv tvivl tvivl negativ positiv tvivl positiv 0 tvivl negativ positiv negativ positiv tvivl 0 negativ tvivl Totale antal af analyserede prøver Indeksværdi 8 / 10 DA - 200/ ,

9 Ændringer: - Sletninger: - LIAISON Control Borrelia IgM Quant / Borrelia IgM II ([REF] ) 1. ANVENDELSE LIAISON Borrelia IgM Quant / Borrelia IgM II ler (negativ og positiv) skal bruges ved LIAISON kemiluminescens immunoassay (CLIA) for at lere analysernes pålidelighed. LIAISON Borrelia IgM lernes præstations karakteristikker er ikke blevet fastsat til andre analyser og instrumentplatforme end LIAISON og LIAISON XL. LIAISON Analyzer. Analysecertifikatet indeholder specifikke oplysninger om lottet af ler, der skal indtastes manuelt i analyseinstrumentets program, før flakonerne indsættes i instrumentet. Der henvises til analyseinstrumentets manual for en mere detaljeret information. LIAISON XL Analyzer. Analysecertifikatets stregkode indeholder specifikke oplysninger om lottet af ler. Koden skal aflæses af LIAISON XL Analyzer manuale stregkode læser, før flakonerne indsættes i instrumentet. Der henvises til analyseinstrumentets manual for en mere detaljeret information. Bemærk: LIAISON Borrelia IgM Quant / Borrelia IgM II serumlerne er forfortyndede, og må derfor ikke bruges som af fortyndings proceduren. 2. MATERIALER Negativ (2 x 0,9 ml) [CONTROL -] Humant serum/plasma ikke reaktivt overfor Borrelia burgdorferi IgM antistoffer, stabiliseret i PBS buffer, okse serum albumin, 0,2% ProClin 300. Kontrollerne er forfortyndede, og må derfor ikke bruges som prøver. Positiv (2 x 0,9 ml) [CONTROL +] Humant serum/plasma reaktivt overfor Borrelia burgdorferi IgM antistoffer, stabiliseret i PBS buffer, okse serum albumin, 0,2% ProClin 300 og et gult inert farvestof. Kontrollerne er forfortyndede, og må derfor ikke bruges som prøver. Alle reagenser leveres klar til brug. Det forventede reference interval for hver står i analysecertifikatet og viser de grænser, der er fastsat af DiaSorin for de mulige værdier, fundet ved analysering på pålidelig vis. Hvert enkelt laboratorium er ansvarligt for brug af andre grænser for at tilfredsstille specielle behov. 3. ADVARSLER Kun til brug ved in vitro-diagnostik. Kontrollerne er ikke kit lot specifikke. De kan analyseres med lots fra forskellige reagensintegraler. Alle materialer, som er brugt til fremstilling af kittets komponenter, er blevet undersøgt og har ikke reageret på HBsAg, anti-hcv, anti-hiv-1 og anti-hiv-2. Men da ingen metode med absolut sikkerhed kan udelukke tilstedeværelse af patogene mikroorganismer, bør alt humant materiale betragtes som potentielt inficeret og håndteres som sådant. Tag de normale nødvendige forholdsregler ved håndtering af alle laboratoriereagenser. Alt affald skal fjernes i overensstemmelse med de lokale normer. 4. SIKKERHEDSREGLER Der må ikke spises, drikkes, ryges eller lægges makeup under udførelsen af analysen. Afpipettér ikke med munden. Undgå direkte kontakt med potentielt inficeret materiale ved at bære laboratorietøj, beskyttelsesbriller og engangshandsker. Vask hænderne omhyggeligt efter hver analyse. Undgå at forårsage sprøjt eller aerosol. Alle dråber af biologisk reagens skal fjernes med en opløsning af natriumhypochlorit med 0,5% aktivt chlor, og de anvendte midler skal behandles som inficeret affald. Alle prøver og reagenser med biologisk materiale, som er blevet brugt til analysen, skal betragtes som potentielt smittefarlige. Affaldet skal håndteres forsigtigt og bortskaffes i overensstemmelse med laboratoriets retningslinjer og de lovmæssige bestemmelser, der gælder i hvert land. Alle genbrugelige materialer skal steriliseres på passende vis i overensstemmelse med gældende lovgivning og gængs praksis. Kontroller effektiviteten af sterilisations-/dekontamineringscyklussen. Brug ikke kit eller komponenter efter udløbsdatoen på etiketten. Borrelia-M2-da.fm LIAISON Control Borrelia IgM Quant / Borrelia IgM II ([REF] ) 9 / 10 DA - 200/ ,

10 I henhold til EF-forordning 1272/2008 (CLP) skal reagenser klassificeres og mærkes på følgende måde: REAGENSER: KLASSIFICERING: SIGNALORD: SYMBOLER/ PIKTOGRAMMER: [CONTROL -], [CONTROL +] Skin sens. 1 H317 Advarsel GHS07 Udråbstegn FARESÆTNINGER: SIKKERHEDSSÆTNINGER: INDEHOLDER: (kun stoffer fastsat i medfør af artikel 18 i EF-forordning 1272/2008). H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion. P261 Undgå indånding af pulver/røg/gas/tåge/damp/ spray. P280 Bær beskyttelseshandsker/beskyttelsestøj/ øjenbeskyttelse/ansigtsbeskyttelse. P363 Tilsmudset tøj skal vaskes, før det kan anvendes igen. reaktionsmasse af: 5-chloro-2-methyl-4-isothiazolin-3-one [EF nr ] og 2-methyl-2H -isothiazol-3-one [EF nr ] (3:1). (ProClin 300). Få mere at vide om sikkerhedsdatablade på 5. OPBEVARING OG STABILITET Når ler modtages, skal de opbevares ved 2-8 C og stilles lodret, så opløsningen ikke kommer i berøring med flakonhætten. De må ikke nedfryses. Hvis ler opbevares forseglet i lodret stilling er de stabile ved 2-8 C indtil udløbsdatoen. Når forseglingen er fjernet er lerne stabile i to uger, hvis de opbevares nedkølet ved 2-8 C mellem to på hinanden følgende brug. Undgå kontamination med bakterier. Kontroller må ikke bruges efter den udløbsdato, som står på flakonernes etikette. 6. REAGENSFORBEREDELSE Placer flakonerne i C-rack et på LIAISON Analyzer. Med hver opløsning kan der udføres mindst 20 analyser. Det nødvendige minimumvolumen er 415 μl (15 μl μl dødvolumen). Når lerne skal bruges, bringes de til stuetemperatur (20-25 C), før de åbnes. De må kun stå i analyseinstrumentets prøveområde, den tid det tager at udføre kvalitetslen. Efter brug skal flakoner lukkes korrekt hurtigst muligt og opbevares lodret ved 2-8 C. Når lerne håndteres, skal de rette forholdsregler tages, så man undgår mikrobiel kontamination af lerne. 7. HÅNDTERING Der henvises til analyseinstrumentets manual for korrekt håndtering. 8. FORVENTEDE VÆRDIER Kontrollernes Borrelia IgM koncentrationers forventede værdier og områder står i analysecertifikatet. De er blevet fastsat efter vurdering af analyseforløbets variabilitet i forhold til den opmagasinerede masterkurve, så man sikrer analyseresultaterne nøjagtighed og får indikationer vedrørende reagensernes stabilitet eller forringelse. Hvis lernes værdier gentagne gange ligger uden for det forventede område, er det meget sandsynligt, at analysen er udført forkert. Borrelia-M2-da.fm LIAISON Control Borrelia IgM Quant / Borrelia IgM II ([REF] ) 10 / 10 DA - 200/ ,

11 REFERENCES W. BURGDORFER, A. BARBOUR, S. HAYES, J. BENACH, E. GRUNWALD, J. DAVIS Lyme disease, a tick-borne spirochetosis? Science, 216 : (1982). C. EIKEN, V. SHARMA, T. KLABUNDE, M. LAWRENZ, J. HARDMAN, S. NORRIS, J. SACCHETTINI Crystal structure of Lyme disease variable surface antigen VlsE of Borrelia burgdorferi. J. Biol. Chem., 277 (24) : (2002). B.P. FUNG, G.L. McHUGH, J.M. LEONG, A.C. STEERE Humoral immune response to outer surface protein C of Borrelia burgdorferi in Lyme disease: role of the immunoglobulin M response in the serodiagnosis of early infection. Infection Immunity, 62 (8) : (1994). H. GOOSSENS, A. VAN DEN BOGAARD, M. NOHLMANS Evaluation of fifteen commercially available serological tests for diagnosis of Lyme borreliosis. Eur. J. Clin. Microbiol. Infect. Dis., 18 : (1999). U. HAUSER, H. KRAHL, H. PETERS, V. FINGERLE, B. WILSKE Impact of strain heterogeneity on Lyme disease serology in Europe: comparison of ELISA using different species of Borrelia burgdorferi sensu lato. J. Clin. Microbiol., 36 (2) : (1998). U. HAUSER, G. LEHNERT, B. WILSKE Diagnostic value of proteins of three Borrelia species (Borrelia burgdorferi sensu lato) and implications for development and use of recombinant antigens for serodiagnosis of Lyme borreliosis in Europe. Clin. Diagn. Lab. Immunol., 5 (4) : (1998). K. INDEST, J. HOWELL, M. JACOBS, D. SCHOLL-MEEKER, S. NORRIS, M. PHILIPP Analysis of Borrelia burgdorferi VlsE gene expression and recombination in the tick vector. Infection Immunity, 69 (11) : (2001). S. JAURIS-HEIPKE, R. FUCHS, M. MOTZ, V. PREAC-MURSIC, E. SCHWAB, E. SOUTSCHEK, G. WILL, B. WILSKE Genetic heterogeneity of the genes coding for the outer surface protein C (OspC) and the flagellin of Borrelia burgdorferi. Med. Microbiol. Immunol., 182 : (1993). R. KAISER, S. RAUER Analysis of the intrathecal immune response in neuroborreliosis to a sonicated antigen and three recombinant antigens of Borrelia burgdorferi sensu stricto. Eur. J. Microbiol. Infect. Dis., 17 : (1998). R. KAISER, S. RAUER Advantage of recombinant borrelial proteins for serodiagnosis of neuroborreliosis. J. Med. Microbiol., 48 : 5-10 (1999). M. LAWRENZ, J. HARDMAN, R. OWENS, J. NOWAKOWSKY, A.C. STEERE, G. WORMSER, S. NORRIS Human antibody response to VlsE antigenic variation protein of Borrelia burgdorferi. J. Clin. Microbiol., 37 (12) : (1999). F. LIANG, E. ABERER, M. CINCO, L. GERN, C. HU, Y. LOBET, M. RUSCIO, P. VOET, V. WEYNANTS, M. PHILIPP Antigenic conservation of an immunodominant invariable region of the VlsE lipoprotein among European pathogenic genospecies of Borrelia burgdorferi sensu lato. J. Infect. Dis., 182 : (2000). L. MAGNARELLI, M. LAWRENZ, S. NORRIS, E. FIKRIG Comparative reactivity of human sera to recombinant VlsE and other Borrelia burgdorferi antigens in class-specific enzyme-linked immunosorbent assays for Lyme borreliosis. J. Med. Microbiol., 51 : (2002). J. OHNISHI, J. PIESMAN, A. DE SILVA Antigenic and genetic heterogeneity of Borrelia burgdorferi populations transmitted by ticks. PNAS, 98 (2) : (2001). S. PADULA, A. SAMPIERI, F. DIAS, A. SZCZEPANSKY, R. RYAN Molecular characterization and expression of p23 (OspC) from a North American strain of Borrelia burgdorferi. Infection Immunity, 61 (12) : (1993). H. REIBER Cerebrospinal fluid - physiology, analysis and interpretation of protein patterns for diagnosis of neurological diseases. Multiple Sclerosis, 4 : (1998). U. SCHULTE-SPECHTEL, G. LEHNERT, G. LIEGL, V. FINGERLE, C. HEIMERL, B. JOHNSON, B. WILSKE Significant improvement of the recombinant Borrelia-specific immunoglobulin G immunoblot test by addition of VlsE and a DbpA homologue derived from Borrelia garinii for diagnosis of early neuroborreliosis. J. Clin. Microbiol., 41 (3) : (2003). A.C. STEERE, R. GRODZICKY, A. KOMBLATT, J. CRAFT, A. BARBOUR, W. BURGDORFER, G. SCHMIDT, E. JOHNSON, S. MALAWISTA The spirochetal etiology of Lyme disease. N. Engl. J. Med., 308 : (1983). H. TUMANI, G. NÖLKER, H. REIBER Relevance of cerebrospinal fluid variables for early diagnosis of neuroborreliosis. Neurology, 45 : (1995). G. WANG, A. VAN DAM, I. SCHWARTZ, J. DANKERT Molecular typing of Borrelia burgdorferi sensu lato: taxonomic, epidemiological and clinical implications. Clin. Microbiol. Review, 12 (4) : (1999). 200/ , Borrelia-M2-rf.fm LIAISON Borrelia IgM II ([REF] ) April 4, :19 pm 1 / 11 / 1 200/ ,