NATURLIG NEDBRYDNING I GRUNDVAND VED LOSSEPLADSER

Transkript

1 NATURLIG NEDBRYDNING I GRUNDVAND VED LOSSEPLADSER Adjunkt Nina Tuxen Professor Poul L. Bjerg Miljø & Ressourcer DTU ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2005

2

3 RESUMÉ Forståelse af de naturlige nedbrydningsprocesser, der finder sted i akvifererne nedstrøms lossepladser, kan danne grundlag for moniteret naturlig nedbrydning som afværgestrategi. En væsentlig komplicerende faktor er dog, at det kan være meget vanskeligt at dokumentere en egentlig massefjernelse. Et eksempel fra Sjølund losseplads understreger dette. Et andet vigtigt aspekt er, at den store størrelse af selve kilden, den komplekse lokale hydrogeologi, muligheden for flere forureningsfaner samt antallet af potentielle forureningskomponenter vil gøre strategien dyr. På den anden side er der også mange fordele ved naturlig nedbrydning som afværgestrategi, og alternativerne til naturlig nedbrydning er meget få. Men en succesfuld anvendelse kræver en solid faglig indsats. INTRODUKTION Både internationalt og i Danmark er der et stort antal lossepladser med dertil hørende risiko for grundvandsforurening. Risikoen er især stor ved de gamle lossepladser anlagt uden membran og perkolatopsamlingsssystemer. Forståelse af de naturlige nedbrydningsprocesser, der finder sted i akvifererne nedstrøms lossepladserne, er essentielt i forhold til at kunne evaluere risikoen for-bundet med perkolatnedsivning, for tolkning af resultater fra moniteringsboringer, samt evalu-ering af mulige afværgestrategier, herunder moniteret naturlig nedbrydning. Naturlig nedbrydning nedstrøms lossepladser har ikke været undersøgt i stort antal det meste arbejde er samlet i et review af Christensen et al. (2001). Disse undersøgelser tyder dog på, at naturlig nedbrydning i grundvand nedstrøms lossepladser kan være omfattende, selvom en række faktorer komplicerer forståelsen af forureningen. Disse undersøgelser dækker dog primært forureninger i relativt homogene sandmagasiner med en lille umættet zone. Vidensniveauet i mere komplicerede geologier med fx moræneler eller dybe umættede zoner er meget dårligere. Formålet med dette indlæg er at beskrive moniteret naturlig nedbrydning med særlig fokus på de komplicerende faktorer der gælder for lossepladsforureningsfaner. Som illustration gennemgåes en case (Sjølund losseplads), hvor principperne fra moniteret naturlig nedbrydning er blevet anvendt i en udvidet risikovurdering. MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING Moniteret naturlig nedbrydning er en afværgestrategi, der baserer sig på de naturlige processer, der i akviferer, som kan føre til fjernelse af forureningen. Der foretages således ingen egentlige indgreb, men anvendelsen af strategien kræver en stor forståelse af de styrende processer på forureningslokaliteten for at myndigheder, borgere og andre aktører har tiltro til at forureningen ikke spredes. Strategien har været implementeret i USA og en del europæiske lande især overfor forureninger med BTEX er og chlorerede opløsningsmidler. Moniteret naturlig nedbrydning har kun i begrænset omfang været anvendt herhjemme som en egentlig afværgestrategi, men en del af principperne herfra har været brugt i forbindelse med udvidede risikovurderinger.

4 Siden 1995 er der i USA, England og Holland udkommet en række officielle tekniske protokoller, generelle vejledninger og politiske direktiver om moniteret naturlig nedbrydning (fx OSWER 1999, Wiedemeier et al. 1995, Wiedemeier et al. 1998, ITRC&RTDF 1999, MDA 2002 og Carey et al. 2000). Fælles for en del af protokollerne er, at strategien foregår i en række trin. Først laves en indledende undersøgelse af lokaliteten, hvorefter en konceptuel model med de vigtigste processer opstilles. Herefter skal en række beviser, der demonstrerer massefjernelse (især i form af bionedbrydning) kortlægges. Der arbejdes som regel med tre slags beviser: 1) direkte bevis fx i form af fald i koncentration eller masse af forureningsstoffet over tid eller med afstand fra kilden; 2) indirekte bevis, såsom forbrug af elektronacceptorer i forbindelse med nedbrydning af forureningsstoffet, dannelse af specifikke nedbrydningsprodukter eller ændringer i isotop- og/eller enantiomerforhold (se Reitzel et al for uddybning af emnet). 3) supplerende bevis fx dokumenteret nedbrydning af forureningsstoffet i kontrollerede laboratorieforsøg med sediment og grundvand fra den pågæl-dende lokalitet. Efter tilvejebringelsen af et eller flere af disse beviser er det sidste trin i strategien at vurdere og monitere den fremtidige udvikling af forureningen. Herunder hører at opstille en række kriterier for handlinger, der skal iværksættes hvis forureningssituationen ændres i en uheldig retning. Mo-dellering kan med fordel indgå som et værktøj til denne opgave. KOMPLICERENDE FAKTORER PÅ LOSSEPLADSER Der er en række faktorer, der komplicerer forståelsen af naturlige nedbrydningsprocesser i akvife-rer nedstrøms lossepladser. Nogle af disse faktorer vil generelt komplicere afværgetiltag, mens en del er komplicerende decideret i forbindelse med moniteret naturlig nedbrydning. Selve forureningskilden er på lossepladser kolossalt stor i forhold til de fleste andre forureninger. Mange lossepladser dækker store arealer (0,3-70 ha) og affaldsmængden, der er deponeret på den enkelte plads kan være til 2,2 mio. m 3 (Lindhardt 1990). Disse mængder gør det i praksis svært at fjerne kilden, og man bliver derfor nødt til at håndtere såvel kilden som forureningsfanen i risikovurderingen. Et andet aspekt er det lange tidsperspektiv, der gør sig gældende ved losse-pladser. Selvom der foregår omsætning af forureningsstofferne i selve lossepladserne vil der kunne ske nedsivning til grundvandet i op til 100 år efter lossepladsens afslutning; det er dog estimeret at koncentrationerne peaker efter år (Christensen et al. 2000). Der vil dog til stadighed være risiko for at eventuelle containere indeholdende kemikalier lækker og pludselig resulterer i en ny forureningspuls. En anden væsentlig komplikation ved kilden er at den er meget heterogen både i fysisk udstrækning og kemisk sammensætning. Den fysiske heterogenitet af affaldet, kombineret med den lokale påvirkning af hydrogeologien på grund af lossepladsens beliggenhed (hvis lossepladsen fx er anlagt i en gammel grusgrav), gør at strømningsmønstrene for forureningsstofferne kan være meget vanskelige at kortlægge. Andre faktorer som densitetstransport, clogging pga mineral-udfældning eller bakterier samt dannelse af methanbobler kan yderligere komplicere strømningsmønstrene. Som en illustration af hvor komplekse strømningsmønstrene kan være, ses på figur 1 chloridkoncentrationerne nedstrøms Grindsted losseplads (fra Kjeldsen et al. 1998).

5 Figur 1. Chlorid koncentrationerne under Grindsted losseplads (efter Kjeldsen et al., 1998). I modsætning til forureninger med chlorerede opløsningsmidler fx, vil der ved lossepladser være en lang række potentielle forureningskomponenter (Christensen et al. 2001): organisk kulstof (NVOC) an- og kationer tungmetaller Specifikke organiske stoffer (fx BTEX er, chlorerede opløsningsmidler, pesticider og PAH er) Selvom koncentrationerne af NVOC i perkolatet kan være helt op til 1000 mg/l vil NVOC sjældent være det største problem, da det kan omsættes. Heller ikke de generelle an- og kationer vil være problematiske, da udfældning og ionbytning vil mindske koncentrationerne, og grænse-værdierne er temmelig høje. Undtaget fra dette er dog N-forbindelserne, hvor især de høje ammoniumkoncentrationer, der ofte findes i lossepladsfaner kan være et problem. Tungmetallerne vil heller ikke være kritiske da de er meget lidt mobile pga. udfældning og sorption i selve lossepladsen. De specifikke organiske stoffer er sandsynligvis dem, der vil udgøre den største risiko. I en undersøgelse af perkolat fra 10 danske lossepladser fandt man ialt 55 forskellige specifikke organiske stoffer og 10 metabolitter (Baun et al. 2004). Heraf var en væsentligt del pesticider (21 stoffer), hvoraf gruppen af phenoxysyrer blev fundet hyppigst og i de højeste koncentrationer. Når det gælder moniteret naturlig nedbrydning kan tilstedeværelsen af mere reducerede forhold nedstrøms kilden i forhold til opstrøms kilden ikke bruges som indirekte bevis for nedbrydning af de specifikke organiske stoffer, da det er det generelle kulstof fra lossepladsen, der er den primære forbruger af elektronacceptorerne. Men de resulterende redoxforhold vil i mange tilfælde være altafgørende for de specifikke organiske stoffers skæbne. Nogle stoffer vil netop kunne nedbrydes under de anaerobe forhold, der er i kernen af fanen, mens andre stoffer først vil kunne nedbrydes på randen af fanen, hvor der er mere oxiderede forhold.

6 CASE SJØLUND LOSSEPLADS Sjølund losseplads er anlagt i en gammel grusgrav i Sønderjylland. Efter grusgraven blev lukket i 1965 blev stedet de næste 10 år anvendt som losseplads for husholdnings- og byggeaffald og sandsynligvis også noget kemikalieaffald. Lossepladsen har ingen form for membran eller perkolatopsamlingssystem. Lossepladsen er blevet undersøgt af Ejlskov Consult og M&R DTU for Sønderjyllands amt (Ejlskov et al. 2002) følgende principperne fra Lossepladshåndbogen (Ejlskov et al. 1998). Senere blev der af M&R DTU igangsat det EUfinasierede forsknings-projekt CORONA, hvilket indebar at de traditionelle boringer blev suppleret med multi-level-samplers, nedbrydningsforsøg i laboratoriet og reaktiv stoftransportmodellering (Tuxen et al og Tuxen et al. 2004). I det følgende vil en del af de fremkomne resultater blive anvendt efter principperne for moniteret naturlig nedbrydning. Første trin: Indledende undersøgelse og opstilling af konceptuel model I begyndelsen af 90 erne blev der installeret 6 boringer med lange filtre omkring lossepladsen og phenoxysyrekoncentrationer op til 15 µg/l i en af disse boringer resulterede i installation af endnu 21 boringer disse med to 1-meter lange filtre i hver. De 21 boringer blev placeret i 3 transekter nedstrøms lossepladsen (figur 2) hhv. øverst og nederst i det sandlag, der udgør den øvre akvifer. Imellem akviferen og lossepladsen er der en tyk umættet zone på meter og nedadtil er akviferen afgrænset af et tykt lerlag. Grundvandshastigheden på m/år i akviferen er vurderet udfra slugtest af boringerne kombineret med pejlinger af vandspejlet og nettoinfiltrationen på 350 mm/år er estimeret udfra en nærliggende klimastation. Den uforurenede del af akviferen er aerob (1-8 mg O 2 /L) med et organisk kulstofindhold (NVOC) på 1-3 mg/l (figur 3). Under og nedstrøms lossepladsen findes et forhøjet NVOCindhold, med koncentrationer op til 15 mg/l (figur 3) og i samme område er ilten er under detektionsgrænsen og i enkelte boringer findes forhøjede Mn-koncentrationer. De stoffer der udgør den største forureningstrussel mod grundvandet nedstøms Sjølund losseplads er en række phenoxysyrer (bl.a. MCPP og dichlorprop). Tilsyneladende har der altså været deponeret pesticidholdigt affald på lossepladsen. I målinger fra december 1999 var de højeste koncen-trationer på 25 µg/l og siden da har koncentrationerne været stigende, og ved den sidste prøve-tagningsrunde i september 2004 var summen af phenoxysyrer tæt på lossepladsen 500 µg/l i de traditionelle boringer.

7 Figur 2. Geologisk tværsnit, placering af boringer og multi-level-samplere (MLS) samt vandspejlsmålinger ved Sjølund losseplads. Hver boring har to filtre: et nedre (1) og et øvre (2) på hver 1 meter og hver MLS har 30 filtre på hver 10 cm. Det indsatte geologiske tværsnit går fra A til A. I boringerne 50 meter nedstrøms kilden ses også en stigning i koncentrationerne i løbet af de sidste 5 år. Imidlertid ses der ved samtlige prøvetagningsrunder et kraftig fald i phenoxysyrekoncentrationerne med afstand fra lossepladsen især mellem transekt B og C ( meter nedstrøms lossepladsen). I transekt C er grænseværdien for drikkevand (0,5 µg/l for summen af pesticider) overholdt ved de fleste prøvetagningsrunder, men i enkelte tilfælde ses en overskridelse på op til 3 µg/l. Tilsyneladende er der en sammenhæng mellem de observerede NVOC, ilt og phenoxysyrekoncentrationer, hvilket har resulteret i opstillingen af den konceptuelle model, der er skitseret på figur 4.

8 Figur 3. Koncentrationerne af NVOC, ilt og chlorid i boringerne nedstrøms Sjølund losseplads. Figur 4. Konceptuel model for akviferen nedstrøms Sjølund losseplads. Udsivning fra lossepladsen med organisk kulstof har resulteret i et forbrug af elektronacceptorerne ilt og nitrat, samt i visse zoner Mn(IV)-mineraler. De relativt lave NVOC koncentrationer i forhold til hvad man ofte observerer nedstrøms lossepladser, skyldes sandsynligvis at der sker omsætning af det organiske stof i den dybe, umættede zone under lossepladsen. Dette er således også årsagen til at manganreducerende forhold er de mest reducerede forhold ved lossepladsens kant. Efterhånden som NVOC nedbrydes og det uforurenede grundvand blandes med fanen, vil forholdene blive mere og mere oxiderede.

9 Phenoxysyrerne transporteres med fanen uden væsentlige reaktioner; phenoxysyrerne, der er næsten fuldt dissocierede ved den neutrale ph der er i akviferen, sorberes ikke nævneværdigt, og de er desuden meget svært nedbrydelige under anaerobe forhold. På randen af fanen, vil der dog være en særlig reaktiv zone, hvor phenoxysyrerne kan møde iltholdigt grundvand, og optimale betingelser for nedbrydning kan finde sted. Andet trin: De tre beviser for massefjernelse Direkte bevis. De meget lave phenoxysyrekoncentrationer 100 m nedstrøms lossepladsen i transekt C indikerer, at der sker en nedbrydning. Andre forklaringer kan være fortynding eller at stofferne endnu ikke er nået ud i denne afstand. Fortynding kan evalueres ved at se på det konservative stof chlorid. Koncentrationerne viser, at der sker en 2-4 gange fortynding af chlorid mellem transekt B og C, mens fortyndingen er 40 gange for phenoxysyrerne. Beregningerne er dog noget usikker, da kontrasten i chlorid mellem fanen og baggrundsniveauet er relativt lille. Gennembrud skulle også være sket i transekt C på nuværende tidspunkt opholdstiden i den umættede zone kan beregnes til ca år mens transporttiden fra transekt A til C er ca. 3-4 år (under antagelse af en K d -værdi på 1,2 L/kg, som er fundet i en tilsvarende akvifer med samme ph og organisk kulstofindhold). Gennembrud af nogle af de uorganiske ioner i transekt C samt modelarbejdet understøtter disse beregninger af transporttider. Beregning af forureningsfluxen der passerer de tre transekter er en anden måde at demonstrere massefjernelse på. Hver boring tildeles et areal baseret på de geologiske data, og ved anvendelse af lokale gradienter, hydraulisk ledningsevne og koncentrationerne kan den samlede masse af et stof der passerer transektet beregnes. Fordelen ved denne tilgang er at fortynding ikke spiller nogen rolle og at informationen fra alle boringer medtages. I tabel 1 er resultatet af fluxbereg-ningen vist for summen af phenoxysyrer og chlorid (som konservativ indikator). Den totale phenoxysyremasse, der passerede transekt A var 13 g/år. I transekt B var fluxen 277% af fluxen gennem transekt A mens fluxen gennem transekt C var signifikant lavere end gennem transekt A (1%). For chlorid, ses det at ca. den samme masse genfindes i transekt B som i transekt A (hvilket ideelt set også skulle være tilfældet), mens kun 30 % af massen genfindes i transekt C. Forklaringen på den lave genfindelsesprocent for chlorid i transekt C kan skyldes at der ikke er en konstant udsivning fra lossepladsen (hvilket de 277% phenoxysyrer i transekt B også tyder på). Alternative forklaringer kan være at boringerne i transekt C ikke er ligeså centralt placerede i fanen som i transekt B, eller at noget af fanen strømmer i dybere lag end hvad boringerne dækker. På trods af disse usikkerheder i fluxberegninger tyder den massive reduktion i phenoxysyrefluxen gennem transekt C at der sker en betydelig massefjernelse i systemet.

10 Tabel 1. Flux af phenoxysyrer og chlorid gennem transekterne A-C. Transekt A B C Phenoxysyrer g/år % Chlorid kg/år % Indirekte bevis. Som nævnt ovenfor kan dannelsen af redoxzoner nedstrøms lossepladsen ikke anvendes som indirekte bevis på nedbrydning af phenoxysyrer, da disse er tilstede i ug/lkoncentrationer. NVOC derimod er tilstede i mg/l-koncentrationer, og er således den primære forbruger af elektronacceptorer. På andre lossepladser kan ammonium og andre reducerede forbindelser endvidere forbruge elektronacceptorerne. Et andet indirekte bevis kunne være dannelsen af specifikke nedbrydningsprodukter. I akviferen nedstrøms Sjølund losseplads findes der også en række stoffer, der er dokumenterede eller sandsynlige nedbrydningsprodukter fra MCPP og dichlorprop. Imidlertid viser det sig, at disse stoffer i den tidlige produktion også kunne være tilstede som urenheder i det færdige pesticid-produkt. Så istedet for den blotte tilstedeværelse af stofferne må man sammenligne forholdet mellem fx dichlorprop og urenhed/nedbrydningsprodukt med worst-case tilfældet i pesticid-produktet. Denne metode er uddybet i Reitzel et al. (2005), og resultatet underbyggede hypotesen om nedbrydning. Både MCPP og dichlorprop eksisterer i to chirale former, og nedbrydning er den eneste proces, der i visse tilfælde kan være enantiomerselektiv, og dermed kan en ændring i forholdet mellem de to chiraler langs en strømningslinie indikere nedbrydning. Også dette koncept er undersøgt i Reitzel et al. (2005), og det viste sig at metoden kunne påvise at dichlorprop bliver nedbrudt. Enantiomerforholdet for MCPP var konstant i akviferen, og i et sådant tilfælde kan metoden hverken bruges til at be- eller afkræfte nedbrydning. Supplerende bevis. 50 nedstrøms lossepladsen blev der udtaget en sedimentkerne i nærheden af en af MLS erne. Kernen blev opdelt i 50 stykker á 5 cm og en delmængde af hvert kernestykke blev overført til glasflasker sammen med grundvand fra korresponderende dybder fra MLS en. En lille mængde radioaktivt mærket MCPP blev så tilsat, og i løbet af en forsøgsperiode på 200 dage blev mængden af radioaktivt mærket CO 2 opsamlet, som udtryk for mineraliserings-potentialet i hver dybde. Iltkoncentrationen i hver flaske blev justeret og kontrolleret løbende, så den svarede til iltkoncentrationerne målt de korresponderende MLS-punkterne. Desuden blev pesticidindholdet i porevandet og antallet af specifikke MCPP-nedbrydere i kernestykkerne målt (figur 5). Det ses, at iltindholdet øverst i profilet er højt, hvorefter det i kote 38,5-37,5 falder og nederst i profilet er under detektionsgrænsen. Dette profil placeringen af den anaerobe forureningsfane med høje phenoxysyrekoncentrationer, hvilket andre forureningsindikatorer som fx chlorid

11 og NVOC underbygger. Det ses også, at der på randen af fanen er en smal zone, hvor phenoxy-syrerne og ilt er tilstede samtidig. Som tidligere nævnt er ilt en altafgørende faktor for nedbryd-ningen af phenoxysyrer. Det forhøjede nedbrydningspotentiale samt det forøgede antal af specifikke nedbrydere i netop denne zone er et meget vægtigt bevis for, at der sker en masse-fjernelse af phenoxysyrer på randen af forureningsfanen. Figur 5. Koncentrationen af MCPP og ilt samt antallet af specifikke nedbrydere og mængden af 14 CO 2 i nedbrydningsforsøgene udført med kernestykker fra Sjølund losseplads ved MLS B1. Vurderes de tre typer af beviser samlet får man, trods usikkerhederne ved flere af metoderne, et billede af, at der sker en naturlig nedbrydning af phenoxysyrerne i akviferen nedstrøms losse-pladsen. Med de redoxforhold og stoffluxe, der er på nuværende tidspunkt ser det også ud til at nedbrydningen foregår så hurtigt, at grænseværdierne for drikkevand er overholdt i en afstand af 100 meter fra lossepladsen. Tredie trin: Vurdering og monitering af den fremtidige udvikling Det tredie trin i implementeringen af moniteret naturlig nedbrydning på Sjølund losseplads er for tiden under udarbejdelse. Der arbejdes med forskellige scenarier, der kombinerer modellering og monitering. Der er i løbet af CORONA projektet blevet opstillet en reaktiv stoftransportmodel, der beskriver den konceptuelle model for akviferen med alle de vigtigste processer. Generelt set skal man være forsigtig med at anvende modeller som et sikkert prediktionsværktøj, men ved at ændre systematisk på de forskellige parametre i modellen, kan en følsomhedsanalyse foretages. Dette kan støtte valget af kriterier, der skal udløse en alarm og en handling i forbindelse med moniteringen. I forhold til moniteringen diskuteres det om man skal fortsætte med at følge koncentrationen af phenoxysyrer i udvalgte boringer, eller om man snarere skal vælge on-line målinger af de styrende fysiske og kemiske faktorer (fx strømningsretning, ledningsevne og ilt) eller en helt tredie løsning.

12 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Der er flere faktorer, der komplicerer forståelsen af de naturlige nedbrydningsprocesser i grund-vand nedstrøms lossepladser enten som led i en afværgestrategi eller som led i en udvidet risikovurdering. En væsentlig ting er, at det kan være meget vanskeligt at dokumentere en egentlig massefjernelse i akviferen. Eksemplet fra Sjølund understreger dette: først ved kombinationen af en lang række forskellige beviser, der alle pegede i samme retning, blev en samlet forståelse af lokaliteten opnået. Et andet vigtigt aspekt er størrelse af selve kilden, den komplekse lokale hydrogeologi, muligheden for flere forureningsfaner samt antallet af potentielle forureningskomponenter vil fordyre undersøgelserne meget. Der vil være behov for mange boringer, der analyseres for mange komponenter og det lange tidsperspektiv der vil være relevant, vil endvidere kræve et dyrt, langstrakt moniteringsforløb. Det lange tidsperspektiv vil desuden betyde, at en del af akviferen må opfattes som et forureningsfilter i mange år fremad noget der måske vil gøre det svært at opnå generel accept for strategien. På den anden side, er der også mange fordele ved naturlig nedbrydning som afværgestrategi: den kan virke uden fjernelse af kilden, den kan potentielt set håndtere mange typer forurening, den virker i lang tid og den er ikke begrænset til at foregå i en bestemt del af fanen. Alternativerne til naturlig nedbrydning er også meget få (Bjerg et al., 2004). Opgravning og fjernelsen af hele kilden for derefter at gendeponere den eller sende den til et forbrændingsanlæg er, hvis idet hele taget mulig, meget dyr. Et andet alternativ er at overdække lossepladsen med en impermeabel barriere for at forhindre dannelsen af perkolat. Dette vil imidlertid kun udskyde problemerne, og vil forhindre, at lossepladsen med tiden stabiliseres. Kontrollering af lossepladsfanen enten med spunsvægge og/eller afværgepumpninger er også dyre, og skal køres ligeså længe der er en udsivning fra lossepladsen. Installation af spunsvægge kræver desuden, at der er en terrænnær impermeabel bund i akviferen. Endelig kan man øge nedbrydningen og afstripningen af gasser i selve lossepladsen ved at installere ventileringsboringer. Det kræver dog en opsamling af gasserne der kommer ud af pladsen, og forventes kun at have en gavnlig effekt så længe systemet kører. Der er derfor perspektiver i at bruge naturlig nedbrydning som afværgestrategi på lossepladser, men det kræver en solid faglig indsats. Desuden vil det være ønskværdigt, hvis der fortsat sker en udvikling i form af protokoller møntet på lossepladser og metoder til dokumentation af naturlig nedbrydning. LITTERATUR Baun, A., Ledin, A., Reitzel, L.A., Bjerg, P.L. og Christensen, T.H., Xenobiotic organic compounds in leachates from ten Danish MSW landfills- chemical analysis and toxicity tests, Water Research 38, Bjerg, P.L., Albrechtsen, H.-J., Kjeldsen, P., Christensen, T.H. og Cozzarelli, I., The groundwater geochemistry of waste disposal facilities. Chapter 9.16 in Treatise on geochemistry, vol 9, volume editor B.Sherwood Lollar, Elsevier Pergamon. Carey, M.A., Finnamore, J.R., Morrey, M.J. and Marsland, P.A., Guidance on the Assessment and Monitoring of Natural Attenuation of Contaminant in Groundwater, UK EPA. Christensen, T.H., Bjerg, P.L. og Kjeldsen, P., Natural attenuation: A feasible approach to remediation of ground water pollution at landfills?, Ground Water Monitoring and Remediation, winter,

13 Christensen, T.H., Kjeldsen, P., Bjerg, P.L., Jensen, D.L., Christensen, J.B., Baun, A., Albrechtsen, H.-J. og Heron, G., Biogeochemistry of landfill leachate plumes. Applied Geochemistry 16, Ejlskov, P., Bjerg, P.L. og Kjeldsen, P., Grundvandsundersøgelser ved fyld- og lossepladser håndbog. AVJ rapport nr. 3, 1998, Teknik og Administration. Ejlskov, P. Bjerg, P.L og Pedersen, J.K, Naturlig nedbrydning af phenoxysyrer i en forureningsfane fra en losseplads, Pesticider og punktkilder, ATV jord og grundvand, Interstate Technology Regulatory Cooperation (ITRC) and Remediation Technologies Development Forum (RTDF), Technical/regulatory guidelines: Natural Attenuation of Chlorinated Solvents in ground water: principles and practices. Kjeldsen, P., Bjerg, P.L., Rügge, K., Christensen, T.H. and Pedersen, J.K., Characterization of an old municipal landfill (Grindsted, Denmark) as a ground water pollution source: Landfill hydrology and leachate migration. Waste Management and Research 16, 1, Lindhardt, B., Amtskommunale undersøgelser af grundvandsforurening ved gamle lossepladser. Rapport P0-1, Lossepladsprojektet, Laboratoriet for Teknisk Hygiejne, DTH. MDA, Minnesota Department of Agriculture, Natural attenuation of contaminated soil and groundwater at agricultural chemical incident sites, Guidance Document 20. OSWER/US EPA, Office of Solid Waste and Emergency Response/United States Environmental Protection Agency, Use of monitored natural attenuation at Superfund, RCRA Corrective Action, and underground Storage Tank Sites. Reitzel, L.A., Ledin, A. og Bjerg, P.L., Anvendelsen af in situ indikatorer ved dokumentation af moniteret naturlig nedbrydning hvad virker?. ATV Vingsted vintermøde. Tuxen, N., Ejlskov, P., Albrechtsen, H.-J., Reitzel, L.A., Pedersen, J.K. og Bjerg, P.L., Application of natural attenuation to ground water contaminated by phenoxy acid herbicides at an old landfill in Sjoelund, Denmark. Ground Water Monitoring and Remediation 23, 4, Tuxen, N., Albrechtsen, H-J. og Bjerg, P.L., Vurdering af naturlig nedbrydning af herbicider ved Sjølund losseplads. ATV Vintermøde, Vingsted. Wiedemeier, T., Wilson, J.T:, Kampbell, D.H., Miller, R.N. og Hansen, J.E., Technical Protocol for implementing intrinsic remediation with long term monitoring for Natural Attenuation of fuel contamination dissolved in groundwater, Air Force Center For Environmental Excellence, Technology Transfer Divison. Wiedemeier, T. Swanson, M.A., Moutoux, D.R., Gordon, E.K., Wilson, J.T., Wilson, B.H., Kampbell, D.H., Haas, P.E., Miller, R.N., Hansen, J.E. og Chapelle, F.H., Technical protocol for evaluating Natural Attenuation of chlorinated solvents in groundwater, US EPA report EPA/600/R-98/128.