K O MmagasinET. magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 48 / juni / en plus en er tre

Transkript

1 K O MmagasinET magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 48 / juni / 2010 en plus en er tre SPROG SKABER MERVÆRDI KS SÆTTER IND FOR AT OVERVINDE KULTURELLE OG SPROGLIGE FORHINDRINGER VIRKSOMHEDERNE SKAL ERKENDE AT DE HAR BRUG FOR OS DET ER IKKE ALTID SÅ NEMT AT HAVE EN SPROGPOLITIK

2 TEMA: SPROG skaber merværdi INDHOLD 6 / DEN NYE STRUKTUR ER VED AT VISE SIT VÆRD KS-formand Per Lindegaard Hjorth er tilfreds med den nye struktur som KS vedtog sidste år. - Strukturen giver det enkelte medlem helt unikke muligheder for at være aktiv og påvirke beslutningerne. Men den kræver også at alle arbejder aktivt for at gøre den til en succes, sagde Per Lindegaard Hjorth da han aflagde sin første beretning på et repræsentantskabsmøde. 9 / KS SÆTTER IND FOR AT OVERVINDE KULTURELLE OG SPROGLIGE FORHINDRINGER Eksporten falder selvom nye vækstmarkeder åbner sig. Det virker absurd. Og det bliver ikke bedre når man ser nærmere på de mulige årsager. Tidligere var der stort fokus på tekniske handelshindringer, i dag handler det mere om sproglige og kulturelle handelshindringer eller barrierer. Derfor sætter KS fokus på sprog og kulturkundskabers betydning for dansk konkurrenceevne. 16 / MULTIKULTUREL HVERDAG MED SOLIDT SIKKERHEDSNET Drømmer man om et arbejdsmiljø med kollegaer fra hele Europa, så kan det være en idé at vende blikket mod Bruxelles. Med 23 officielle sprog i EU er oversættere blevet uundværlige for EU-institutionerne daglige virke, og i krisetider er man som oversætter sikret et fast job når man først har fået foden indenfor. Det fortæller tre danskere som har arbejdet i Bruxelles i mere end 10 år. 24 / DET NYE ER GAMMELT Kommunikations- og marketingbranchen producerer buzzwords i lange baner, og man skal stå tidligt op for at være opdateret på coorporate blogging, next generation web, return of involvement og alle de andre flotte ord. Men hvorfor ikke bare tale dansk? Og hvor går grænsen mellem varm luft og nødvendigt fagsprog? AGIL PEER-TO-PEER BLOG0SPHERE CO-WORKER ROI 28 / DET ER IKKE ALTID SÅ NEMT AT HAVE EN SPROGPOLITIK Intentionerne er ambitiøse og fremadrettede. Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (LIFE) tror på at et øget internationalt studie- og forskermiljø vil styrke både de studerendes og universitetets internationale konkurrenceposition. Men hvordan kan man sikre at det faglige niveau ikke falder når danske undervisere skal formidle deres forskning på engelsk? DESIGN EMBEDDED TAGCLOUDS COOPORATE BLOGGING COMMUNITY CEO * Spillepladen kan opdateres på: emptybottle.org/bullshit

3 LEDER TEKST / PER LINDEGAARD HJORTH, FORMAND FOR KOMMUNIKATION OG SPROG FOTO / CARSTEN SNEJBJERG What s in it for you? Ca. 35 aktive KS ere havde afsat en hel lørdag til at drøfte blandt andet de fire regioners arbejde og målsætninger samt kommunikationsskik og -etik ved det netop afholdte repræsentantskabsmøde det første af to repræsentantskabsmøder i Det er flot at så mange KS ere vælger at bruge deres fritid på at gøre en aktiv indsats for KS som forbund og ikke mindst for de enkelte medlemmer. Det er ikke kun flot, men også vigtigt for KS hvor værdier som direkte medlemsindflydelse, demokrati og medlemsinitiativ ikke kun er buzzwords, men forbundets bærende søjler. Men hvordan kan du som medlem af KS se den forskel og de fordele der skabes af de medlemmer som vælger at være aktive i KS? Du kan deltage i nogle af de mange aktiviteter som din region står bag. Eller deltage i gå-hjem-møder eller lignende arrangementer som en af de mange KS-aktivitetsgrupper tilbyder alle medlemmer. Bag en aktivitetsgruppe eller en region står dine kolleger i KS altså medlemmer med samme uddannelsesmæssige baggrund som dig. Disse kolleger har valgt at gøre brug af KS helt unikke aktivitetsstruktur hvor ethvert medlem har mulighed for at lave en aktivitet og samtidig opnå økonomisk støtte til aktiviteten. Noget for dig? Så kontakt din KS-region eller KS. Du kan deltage i den diskussion om vores faglige standarder og faglige etik som er en udløber af en af temadebatterne på repræsentantskabsmødet. Mange KS eres faglige etik bliver ofte sat på prøve når faglige etiske grænser bliver overskredet på arbejdspladsen. Og det gælder alle medlemmer uanset om de har en sproglig eller kommunikationsfaglig baggrund. På repræsentantskabsmødet hørte vi om eksempler på oversætteren der skal oversætte en brochure hvor tekstforfatteren bevidst har pyntet på sandheden da det sælger bedre. Vi hørte også eksempler på kommunikatøren der er med til at planlægge kampagner som klart overskrider god kommunikationsskik. Og vi hørte eksempler på bevidst udeladelse af vigtige informationer, løgne, overtrædelse af lovgivningen etc. Hvordan kan og skal vi som de faglige eksperter reagere i sådanne situationer? KS har allerede udarbejdet meget materiale om emnet som er tilgængeligt på vores hjemmeside. Men vi er nødt til at føre debatten længere ud. Skal vi f.eks. arbejde for at oversættere og kommunikatører skal afgive en eller anden form for kommunikationsløfte efter bestået eksamen? Skal vi arbejde for at oversættere og kommunikatører skal nyde en udvidet ansættelsesretlig beskyttelse? Du kan deltage i KS projekt Erhvervsfokus på Sprog, Kultur og Kommunikation hvor KS forsøger at få kvalificeret rådgivning om sprog og kultur integreret i de eksisterende organer der rådgiver danske virksomheder om eksport. KS forsøger således at italesætte de kulturelle handelshindringer som en eksportvirksomhed skal overvinde når den ønsker at gå ind på et nyt eksportmarked. Vi skal få virksomhederne til at forstå og indse deres behov, og vi skal oplyse virksomhederne om præcis de kompetencer vi kan tilbyde, det vil sige hvordan kan netop vi med vores uddannelsesmæssige baggrund hjælpe virksomheden med at overvinde de kulturelle handelshindringer og dermed skabe større merværdi på bundlinjen. Du spørger måske dig selv om what s in it for me? Hvordan kan de to projekter gavne dig? Svaret er at de vil kunne bidrage til at højne vores faglige profil, skabe større efterspørgsel efter vores kompetencer og ikke mindst sikre os interessante og vellønnede job. Jeg ønsker alle en skøn sommer hvor der forhåbentlig vil blive rig lejlighed til en masse udendørsaktiviteter sammen med venner og familie. Per Lindegaard Hjorth Formand KOM magasinet ISSN: Medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog Bladet er medlem af Danske Specialmedier Redaktion Per Lindegaard Hjorth (ansvarshavende) Anne Nimb (redaktør) KOM magasinet 2010 Nr. Deadline Udgivelse 49/ /06 13/08 50/ /09 24/09 Annoncer DG Media a/s Telefon Fax epost@dgmedia.dk Årsabonnement 8 stk. 500 kroner for ikke-medlemmer Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning. Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning. Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC) Grafisk design og produktion Falk og musen grafisk design Tryk PR Offset Oplag eksemplarer Distribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli juni 2009 Adresse Hauser Plads 20, 3. sal 1127 København K. Telefon info@kommunikationogsprog.dk Hjemmeside: Postgiro Ekspedition Mandag-torsdag Fredag Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Gl. Strand København K. Telefon

4 UPDATE HER FÅR DU EN OPDATERING MED NYHEDER FRA OG KOMMUNIKATION OG SPROGS UGENTLIGE NYHEDSBREV. PÅ HJEMMESIDEN KAN DU FØLGE MED I NYHEDERNE HVER DAG, OG DU KAN TILMELDE DIG NYHEDSBREVET. JOBBET FORSVANDT UNDER BARSEL KS oplever jævnligt at medlemmer der skal vende tilbage på jobbet efter barsel, ikke får mulighed for at vende tilbage til den stilling de forlod. Og vi har netop indgået forlig i sådan en sag. Den handler om et medlem der gik på barsel fra en stilling som webmaster i en større virksomhed. Under hendes barsel blev stillingen varetaget af en person der havde haft lignende opgave et andet sted i organisationen, men hvis stilling var blevet nedlagt. Da KS-medlemmet stod for at skulle vende tilbage, fik hun at vide at en omstrukturering havde ændret hendes stilling i en sådan grad at den ikke længere eksisterede, hvorefter hun blev tilbudt en anden stilling som produktchef. Denne stilling afviste hun blandt andet med henvisning til at hendes gamle arbejdsopgaver fortsat blev udført nu af den person der havde været hendes barselvikar. Hun blev herefter opsagt og fritstillet. - Virksomheden har under hele forløbet nægtet at den gamle stilling er den samme som den barselsvikaren bestrider i dag. Det har også været umuligt at få dem til at fremlægge jobbeskrivelser og organisationsdiagrammer der kunne understøtte deres påstande, forklarer jurist Marianne Rohde fra KS forhandlingsafdeling. - Efter et længere forhandlingsforløb er sagen nu forligt på et niveau der svarer til at vi slog cirka halv skade om det beløb som hun efter al sandsynlighed ville kunne få i en retssag. Medlemmet har således fået en fritstilling med fuld løn i en seksmåneders opsigelsesperiode plus en godtgørelse svarende til fire måneders løn. FÅ PENGE TIL AKTIVITETER Alle medlemmer, klubber, netværk, faglige foreninger og andre aktive i Kommunikation og Sprog kan udbyde arrangementer til medlemmerne og få dækket udgifter på op til kroner. For at få penge til en aktivitet må aktiviteten ligge inden for KS rammer. Det vil sige at den skal have et fagligt, et fagforeningsmæssigt eller et netværksdannende formål. Derudover skal aktiviteten være åben for alle medlemmer i KS. I søger om penge ved at udfylde Skema til anmodning om aktivitetspenge og sende det til aktiviteter@kommunikationogsprog.dk. Du kan regne med hurtig tilbagemelding fra KS. LØN ER NUMMER ÉT Meldingen fra KS medlemmer og tillidsrepræsentanter til hovedbestyrelsen er klar: hovedkravet til OK 11 er højere løn, og der er ønske om at forhøjelserne som minimum skal dække stigningerne i pris- og omkostningsniveauet. - Vi ønsker samtidig et øget fokus på en effektivisering af lønforhandlingerne på de lokale arbejdspladser. Her er tillidsrepræsentanterne meget vigtige aktører som gør et kæmpe arbejde, og det bør de have et løntillæg for, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth. Andenprioriteten er mere frihed. Hovedbestyrelsen har besluttet at der skal rejses krav om en ekstra omsorgsdag pr. overenskomstår for alle medarbejdere og som minimum fuld løn i forbindelse med orlov til pleje af alvorligt syge familiemedlemmer. - Vi vil også stille krav om fri på dagen efter Kr. Himmelfartsdag, som også kom igennem på det private arbejdsmarked, siger formanden. Nedskæringerne og omstruktureringerne i den offentlige sektor skaber også behov for at øge trygheden for medarbejderne i den offentlige sektor, og derfor mener KS at arbejdsgivernes opsigelsesvarsel skal forlænges med to måneder. Som led i forbundets indsats på ligestillingsområdet stiller KS krav om en ekstra uges forældreorlov med fuld løn til fædre. Ordningen med seniorbonus til medarbejdere over 64 mener vi skal fortsætte. Det er vores indtryk at bonussen er et tydeligt signal om vigtigheden af seniorernes erfaringer og kompetencer som kan være med til motivere seniorerne til at blive på arbejdspladsen længst muligt. KS krav indgår i en samlet prioritering af kravene fra de øvrige akademikerorganisationer i AC s forhandlingsaftale.

5 4/5 PAS PÅ ÆNDRING I FERIELOVEN KS har fået flere henvendelser fra medlemmer der er blevet pålagt at afholde deres restferie i en opsigelsesperiode. Ferieloven har en hovedregel om at en arbejdsgiver skal varsle hovedferie med tre måneder og restferie med en måned. Men en ændring i ferieloven har gjort det muligt for arbejdsgivere at fravige reglen hvis de skriver det i ansættelseskontrakten. Det betyder at en arbejdsgiver lovligt kan pålægge en medarbejder at afholde restferie i opsigelsesperioden. KS har erfaret at et stigende antal arbejdsgivere udnytter denne mulighed, og det indikerer at mange KS-medlemmer ikke er klar over ændringen i ferieloven og dens konsekvenser. - I praksis kan det betyde at hvis du har tre måneders opsigelse, kan din arbejdsgiver lægge al tilgodehavende ferie i din opsigelsesperiode, også selvom du kun har en måneds opsigelse, forklarer Susanne Boberg Sloth, konsulent i Forbundet Kommunikation og Sprog. KS opfordrer alle medlemmer til at lade en konsulent fra forbundet læse deres ansættelseskontrakt igennem inden de skriver under. NY DIREKTØR I KS FRA 1. JULI Fra den 1. juli 2010 hedder direktøren i Kommunikation og Sprog John Stolberg. Han afløser Jan Ankler der har valgt at gå på pension efter 25 år på posten. John Stolberg har været ansat som økonomichef i KS de seneste 15 år. og det er netop i kraft af denne funktion hovedbestyrelsen har vurderet at han vil være den rigtige til at overtaget jobbet. John Stolberg, direktør i Kommunikation og Sprog fra 1. juli - John er en meget fagligt kompetent og KS-loyal person som via sit indgående kendskab til KS, KS udfordringer og ikke mindst medarbejderne vil kunne skabe ny motivation og drive hos KS medarbejdere i sekretariatet, siger formand Per Lindegaard Hjorth. Når ordet pension er i citationstegn for Jan Anklers vedkommende skyldes det at han lader sig pensionere fra direktørjobbet i KS, men ikke fra arbejdslivet generelt. Jan har fortsat tænkt sig at være aktiv, dels gennem forskellige opgaver i organisationsverdenen, dels i det politiske liv. - For Jan bliver det dejligt at få mere tid til sin familie og hans mange andre interesser, men for KS bliver det også vemodigt at sige farvel til en person der i næsten 25 år har været den faste ankermand der med sin store viden om stort og småt har navigeret forbundet i solskin og stormvejr, siger formanden. John Stolberg er 50 år. Han har en HH og er merkonom i regnskabsfag. Han kom til Kommunikation og Sprog i 1995 fra ISS Data. Inden da var han i 11 år revisor i Revisions- og Forvaltningsinstituttet, i dag Deloitte. Privat lever han i et fast parforhold med Jannie der arbejder som supervisor/coach i SAS. De har et tvillingepar en dreng og en pige på 10 år og en dreng på 21 år Der bliver mulighed for at sige farvel til Jan Ankler den 11. juni 2010 fra kl. 14 hvor der vil blive afholdt en afskedsreception i forbundets lokaler og ved samme lejlighed kan vi så ønske John til lykke med det nye job. HAR KS DE RIGTIGE OPLYSNINGER OM DIG? Har du husket at fortælle os hvis du har skiftet job, er flyttet eller har fået ny e- mail adresse? Det er vigtigt at vi har de rigtige oplysninger om dig for så kan vi bedre sikre os at du får de informationer fra os som er relevante. Hvis du har opdateringer der skal foretages, kan du selv gøre det på KS Medlemsnet som du kommer ind på via Du skal bruge et log-in, men det kan du meget nemt bestille via hjemmesiden hvis du ikke allerede har det. 7,5 procent i rabat i Imerco med FF-kortet Forbrugsforeningen har indgået en aftale med den største isenkræmmerkæde i Danmark IMERCO. Medlemmer får 7,5 procent i rabat hvis de bruger Forbrugsforeningskortet når de handler. IMERCO har 158 forretninger fordelt over hele landet inkl. sin internetbutik og er i dag Danmarks førende specialist inden for køkken og bord. Forbrugsforeningen har rabataftaler med mere end butikker landet over. Her kan du læse mere om hvilke nye aftaler foreningen har indgået. STØRRE FOKUS PÅ MOBNING PÅ ARBEJDSPLADSEN Der er tale om mobning når en person gentagne gange over længere tid oplever sig udsat for ubehagelig, nedværdigende eller sårende behandling som det føles vanskeligt at forsvare sig imod. Sådan står der i indledningen til den brochure om mobning som medarbejderne i Udenrigsministeriet om kort tid bliver præsenteret for. Brochuren er et eksempel på den fokus på mobning som der er, når man i dag taler psykisk arbejdsmiljø. - Brochuren følger i store træk Arbejdstilsynets anvisninger. Den indeholder afsnit om de forskellige former for mobning, for eksempel konfliktmobning, humørmobning, kontrolmobning og så videre. Den fortæller hvordan man skal forholde sig hvis man føler sig mobbet, hvor man kan gå hen og så videre, fortæller KS-medlem Mette Jürgensen der er TR i Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet har i forvejen politikker på en række områder som er væsentlige for det psykiske arbejdsmiljø. For eksempel har man en alkoholpolitik. I KS har vi i mange år givet medlemmerne vejledning i sager hvor der har været tale om mobning, og det gør vi fortsat. Nu kan du også kontakte en særlig hotline som Arbejdstilsynet netop har lanceret. Hotlinen har nummeret

6 REPRÆSENTANTSKABSMØDE TEKST / ANNE NIMB DEN NYE STRUKTUR ER VED AT VISE SIT VÆRD KS-FORMAND PER LINDEGAARD HJORTH ER TILFREDS MED DEN NYE STRUKTUR SOM KS VEDTOG SIDSTE ÅR. - STRUKTUREN GIVER DET ENKELTE MEDLEM HELT UNIKKE MULIGHEDER FOR AT VÆRE AKTIV OG PÅVIRKE BESLUTNINGERNE. MEN DEN KRÆVER OGSÅ AT ALLE ARBEJDER AKTIVT FOR AT GØRE DEN TIL EN SUCCES, SAGDE PER LINDEGAARD HJORTH DA HAN AFLAGDE SIN FØRSTE BERETNING PÅ ET REPRÆSENTANTSKABSMØDE. KS-formand Per Lindegaard Hjorths beretning på repræsentantskabsmødet i maj tog udgangspunkt i den store forandring KS gennemgik i 2009 da vi indførte den nye struktur. - Det er min vurdering at der er rigtig mange aktive der gør en forskel for andre. Fra mig skal der lyde en stor tak til jer alle der organiserer forskellige aktiviteter til fordel for KS medlemmer, sagde han. Han understregede også at det er en væsentlig forudsætning for succes for KS at så mange som overhovedet muligt deltager aktivt: - Ingen aktivitet skabes ved at sidde med hænderne i skødet eller deltage i møder for kun at snakke om tingene, sagde han. Beretningen var et af de væsentligste punkter på Repræsentantskabsmødet. Ud over implementeringen af den nye struktur var det medlemshvervning, Overenskomst 2011 og de øvrige punkter i handlingsprogrammet der optog formanden i beretningen, som blev godkendt af de knapt 40 fremmødte repræsentanter fra hele landet.. Repræsentantskabet skulle også tage stilling til to forslag om tilskud til lister og indførelse af dimittendkontingent begge blev vedtaget. Desuden skulle regnskabet godkendes, hvilket det også blev. (Regnskabet kan ses på På dette repræsentantskabsmøde blev der særligt fokuseret på regionerne idet de hver især fortalte hvordan de har arbejdet siden sidst. - Regionerne er noget nyt, og det er rigtig flot at de har fået opstillet nogle helt klare mål for aktiviteter og medlemshvervning på den korte tid de har eksisteret, siger formanden. På de kommende repræsentantskabsmøder er det planen at sætte fokus på først aktivitetsgrupper/lister og dernæst klubber. Næste repræsentantskabsmøde i KS afholdes den 13. november. Per Lindegaard Hjorth aflægger beretning DIMIT- TENDER SPARER PENGE Fra 1. maj får de ny-dimitterede KS-medlemmer halv pris på kontingentet de første seks måneder efter at de er dimitteret. Dimittenderne skal fremover betale 723 kroner i kvartalet eller 241 kroner om måneden. Dermed er det særlige kontingent for dimittender som der har været tradition for i KS, genindført. Det har kun været afskaffet i en kort periode siden januar Dengang var det højkonjunktur, og de fleste havde nemt ved at komme i arbejde efter at de var dimitteret. Sådan er situationen ikke længere, og i KS har vi kunnet se at det har fået en del dimittender til ikke at melde sig ind i KS. Derfor har Repræsentantskabet nu besluttet at genindføre dimittendkontingentet med virkning allerede tilbage fra 1. maj.

7 6/7 LISTERNE FÅR TILSKUD Repræsentantskabet i KS består af medlemmer der er valgt via fire forskellige lister: Nyt KS Privatlisten Offentlig liste Fag og Fagforening Listerne har medlemmer der kommer fra alle dele af landet, men de har hidtil ikke kunnet få økonomisk støtte til for eksempel transport når de skal mødes. Der må ikke være hindringer for at det politiske liv i KS kan fungere, og derfor besluttede Repræsentantskabet at give listerne tilskud til udgifter i forbindelse med møder. Hver liste, også de nye der eventuelt måtte komme, vil fremover få et fast tilskud på kroner og et variabelt tilskud på kroner pr. repræsentant. En stor del af medlemmerne af KS Repræsentantskab er valgt via lister. Listerne kan nu få økonomisk støtte så det bliver nemmere at samle folk fra hele landet. HVERVNING HAR HØJ PRIORITET Ledelsen i KS har en fast målsætning: Kontingentet må ikke stige, og helst skal det kunne sættes ned. En af de mest effektive måder at nå dette mål på er at KS får flere medlemmer. Så bliver der flere til at betale kontingent, og dermed kan KS både opretholde en høj kvalitet i service og ydelser til medlemmerne og et lavere kontingentniveau. Siden 2000 har vi set en konstant tilbagegang i medlemstallet. Derfor har hvervning af nye medlemmer høj prioritet i KS lige nu. Sekretariatet arbejder hele tiden for at forbedre KS hverveindsats, blandt andet er vi i gang med at ansætte en professionel sælger. Men der er meget andet vi kan gøre, og det er her medlemmerne kommer ind. Det vigtigste element i en vellykket hverveindsats er nemlig medlemmerne selv. Hvis alle tager del i opgaven hvad enten der er på uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladser eller i bekendtskabskredsen kan målet nås. Repræsentantskabet tog hul på opgaven da dets medlemmer på repræsentantskabsmødet både lærte nogle grundlæggende ting om salg og hvervning og prøvede det lærte af på hinanden. I den kommende tid vil der blive arbejdet videre mod målet om at gøre KS til en hvervende organisation. Alle der har lyst til at bidrage, er velkomne til at kontakte sekretariatet, så sender vi materialer der kan bruges i hverveindsatsen. Husk også vores member-get-member-aktivitet hvor du som medlem kan vælge mellem flere fine gaver hvis du hverver et nyt medlem til KS. KOMMUNIKATIONSSKIK ER ET PROJEKT FOR ALLE KS ERE Et af de fagpolitiske områder KS især har lagt kræfter i de sidste par år, er kommunikationsskik. Foreløbig er der kommet et omfattende vejledningsmateriale ud af arbejdet med spørgsmålet om etik og skik for kommunikations og sprogfolk. Vejledningsmaterialet ligger tilgængeligt for alle på KS hjemmeside under Faglige standarder. På repræsentantskabsmødet var det tid til en evaluering af projektet, og repræsentanterne skulle blandt andet komme med en anbefaling af projektets fremtid: Skal KS fortsat koncentrere sig mest om vejledningen af medlemmerne om etik og skik, eller skal vi også arbejde for at være debatskabende og for at ændre dagsordenen i medierne og politisk? Efter en debat hvor medlemmerne gruppevis skulle diskutere deres egne erfaringer på deres arbejdsplads, stod det klart at : 1. der er rigtig mange eksempler på at medlemmer bliver udfordret på etiske spørgsmål på deres arbejdsplads 2. der er enighed om at føre projektet videre ud i den offentlige debat Kommunikationsskik vil således fortsat være et vigtigt fagligt område for KS at beskæftige sig med. Repræsentanterne havde alle en god historie at fortælle fra det virkelige liv. Om oversættelser der skal pyntes på, kommunikation der ikke er helt sand og meget andet. Så der er masser at tage fat på når det gælder kommunikationsskik.

8 TEKST / ANNE NIMB SPROG SKABER MERVÆRDI Q&A JØRGEN CHRISTIAN WIND NIELSEN, KONSULENT I FOR- BUNDET KOMMUNIKATION OG SPROG DEM DER BESTEMMER, HAR IKKE TILSTRÆKKELIG VIDEN OM VIGTIGHEDEN AF PROFESSIONEL INTERKULTUREL KOMMUNIKATION Q: Hvorfor er gode sprogkundskaber vigtige for dansk erhvervslivs konkurrencekraft? A: Gode sprogkundskaber er vigtige fordi det er vigtigt at kunne kommunikere med forretningsforbindelser og kunder på deres sprog og på deres præmisser. Når virksomhederne driver forretning i Danmark, er de sjældent i tvivl om vigtigheden af at kommunikation tilpasset målgruppen. De brander sig, de arbejder med visioner og værdier og med sammenhæng mellem design, tekst og budskab. Men så snart de skal kommunikere over sprog- og kulturgrænser, mener de fleste at det er tilstrækkeligt at kommunikere på engelsk, og at deres visuelle udtryk, for eksempel på internettet, er ligegyldigt. Eksportmulighederne bliver større og større fordi vi efterhånden taler om et globalt marked. Men i sproglig og kulturel forstand, og jo også geografisk, bliver de nye markeder også mere fjerne og vanskeligt tilgængelige, og det har dansk erhvervsliv svært ved at håndtere for tiden. Q: Hvad mener du om den måde dansk erhvervsliv generelt forholder sig til spørgsmålet er man tilstrækkeligt opmærksom på problemet? A: Den overvejende del af virksomhederne i Danmark er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på problemstillingen. Jeg mener ikke det skyldes manglende vilje, snarere manglende viden. Der er da virksomheder der gør en stor indsats, men det er ikke det generelle billede. De toneangivende personer i virksomhederne ejere eller medarbejdere har ikke tilstrækkelig viden om vigtigheden af professionel interkulturel kommunikation. De forsøger at løse problemerne så godt de kan, og når de nu er vant til at kommunikere på engelsk, er det nemmere, billigere og hurtigere i hverdagen at se om ikke det går an. Det gør det bare ikke, hvilket vi kan læse ud af eksportstatistikkerne og DI s analyser. Q: Hvad mener du om den måde man fra politisk hold i uddannelses- og erhvervssammenhæng håndterer problemstillingen? A: Den erhvervspolitiske indsats lader meget tilbage at ønske. Den tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen udtalte på baggrund af en henvendelse fra Forbundet at virksomhederne blot kunne sende medarbejderne på AMU-kurser. Den nuværende økonomi- og erhvervsminister har netop takket nej til at medvirke i et interview i KOM-magasinet om samme emne formentlig igen ikke af manglende vilje, men manglende viden. Ser man på den vejledning der findes om sprog- og kulturforhold i det etablerede erhvervsrådgivningssystem, og det har jeg gjort, er den meget generel og meget mangelfuld hvis den overhovedet er der. Her tænker jeg eksempelvis på Erhvervs- og Boligstyrelsen, den regionale rådgivning og i kommunerne. Men moderne interkulturel kommunikation handler også om teknologi, og her er rigtig god plads til mere rådgivning fra de teknologiske rådgivningscentre. Heldigvis er der også større forskningsprojekter i gang på universiteterne. Det bliver spændende at se resultaterne når de foreligger og effekten. Danskere har det generelt set lidt svært for tiden med det fremmede og det anderledes. Den holdning slår jo også igennem når vi er på arbejde. Vi giver den også videre til vores børn. Derfor sker der det i uddannelsessystemet at færre og færre interesserer sig i dybden for fremmede sprog og fremmede kulturer. Det er en udvikling der desværre også styrkes af den massive påvirkning fra den amerikanske kultur i medierne. Hele vejen gennem uddannelsessystemet, i børnehaverne, i folkeskolen, i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser og på erhvervsuddannelserne bør der sættes fokus på fremmede sprog og fremmede kulturer. Der skal laves incitamenter og strukturer der systematisk fremmer vores interesse for vores omverden. Det nytter ikke noget at vi er kreative og innovative hvis vi ikke kan være det i en konkret kontekst i for eksempel Brasilien. Et andet godt eksempel er den skandinaviske og nordiske mentale union, i erhvervstermer et marked på 20 millioner mennesker der er ved at gå tabt fordi vi ikke længere kan eller gider at forstå hinandens sprog. De seneste udspil fra Nordisk Råd om blandt andet sprogkampagner er en rigtig god idé. Tænk hvis man kunne lave en sprog- og kulturkampagne for de mange forskellige modersmål der tales i Danmark. Grebet an på den rigtige måde er det ressourcer der kan anvendes i erhvervslivet, og som der er hårdt brug for. Q: Hvordan kan de KS-medlemmer der synes at spørgsmålet er vigtigt, gøre noget for sagen ude i de virksomheder hvor de arbejder? A: De kan engagere sig i arbejdet, sætte ord på deres egen viden og kompetencer og i det hele tage blande sig eller involvere sig mere. Den viden de har, er vigtig. De kan organisere sig i netværk, erfa-grupper, ytre sig i virksomhedens interne kommunikation og deltage i de vigtige møder. De kan kortlægge sprog- og kulturressourcer i virksomheden, de kan rådgive om ekstranet og hjemmesider, de kan medvirke til måling af effekten af den internationale kommunikation. Alt det er der heldigvis også mange der gør. Det ved jeg fra den stol jeg sidder på.

9 8/9 sprog skaber MERVÆRDi TEKsT / anne nimb Ks sætter ind FOR at OVERVinDE KULTURELLE Og sproglige FORHinDRingER EKsPORTEn FaLDER selvom nye VÆKsTMaRKEDER ÅBnER sig. DET ViRKER absurd. Og DET BLiVER ikke BEDRE når Man ser nærmere PÅ DE MULigE ÅRsagER. TiDLigERE VaR DER stort FOKUs PÅ TEKnisKE HanDELsHinDRingER, i Dag HanDLER DET MERE OM sproglige Og KULTURELLE HanDELsHinDRingER ELLER BaRRiERER. DERFOR sætter Ks FOKUs PÅ sprog Og KULTURKUnDsKaBERs BETYDning FOR DansK KOnKURREnCEEVnE. Hvordan kan sprog-, kultur- og kommunikationskyndige hjælpe virksomhederne med at overvinde de kulturelle og sproglige barrierer som de støder ind i ude i verden når de vil sælge deres varer? Gennem projektet Erhvervsfokus på Sprog, Kultur og Kommunikation har Kommunikation og Sprog i de seneste måneder samlet alle gode kræfter, fra KS-medlemmerne, til politikere, undervisningsinstitutioner og erhvervsorganisationer med det erklærede mål at gøre en forskel for dansk erhvervsliv og dansk konkurrenceevne gennem en øget indsats for de sproglige og kulturelle kompetencer. - KS-medlemmerne har den særlige kvalitet at de evner at løsne op for mange af de sproglige og kulturelle barrierer der kan opstå når virksomheder skal ind på nye markeder i for eksempel Rusland, Kina og Brasilien hvor det engelske sprog ofte ikke vil være nok. Der skal særlige sproglige færdigheder til for at begå sig i fremmede lande. Alligevel er der stadig alt for mange virksomheder som for sjældent sætter ressourcer af til at forstå deres eksportmarkeders sprog og kultur, siger formand Per Lindegaard Hjorth, Kommunikation og Sprog. - Problemstillingen er virkelig vigtig fordi den koster på den danske eksportkonto, og derfor har KS sat sig for at få diskuteret det grundigt igennem med henblik på at finde de løsninger der kan forbedre situationen, fortsætter han. KS samlede for nylig blandt andet repræsentanter fra Folketinget, Dansk Industri, Copenhagen Business School, Væksthuset Hovedstadsregionen, DEA, beskæftigelsesregionerne, Udenrigsministeriet og et par private virksomheder til en workshop hvor formålet var at drage diskussionen af sprog og kultur ind i en erhvervsvinkel og sammen finde frem til løsninger der kan bruges i fremtiden, til at sikre at sprog og kultur spiller den rigtige rolle for dansk konkurrenceevne. På workshoppen var der enighed om at problemet er stort, og at udfordringerne ikke kun findes hos de små og mellemstore virksomheder der kunne have godt af konsulenthjælp i et vist antal timer i en begrænset periode. Problemet rækker derimod helt ind i uddannelsesstrukturerne hvor skolerne slet ikke gør nok ud af de unges sprogkompetencer. Som flere deltagere gjorde Virksomhederne skal erkende at de har brug for os opmærksom på, så er det en myte når danskerne tror de er gode til engelsk. Det er de ikke. Og hvad værre er, når danske virksomheder skal begå sig på markeder hvor engelsk er påkrævet, så foretrækker de næsten altid at spare på den professionelle sparring og lægger i stedet arbejdet i hænderne på en kollega eller familiemedlem som de tror har de fornødne færdigheder. Problemerne rækker også ind i større virksomheder hvor man måske godt er klar over at der skal særlige sproglige færdigheder til for at begå sig i fremmede lande, men hvor man sjældent sætter ressourcer af til det og stort set aldrig tager hensyn til de kulturelle forskelle. Derfor bliver kommunikationen ofte blot en direkte oversættelse af det man ville have gjort i Danmark. Workshoppen, der varede en eftermiddag, fokuserede meget på de forskellige løsningsmodeller der gik fra at udbygge eksisterende rådgivning til etablering af et helt nyt center. Der viste sig dog at være brug for meget mere sparring og etablering af et egentligt netværk. Arbejdet i denne gruppe fortsætter. KS har også blandet sig i debatten i medierne, blandt andet i Berlingske Tidende. Og så har alle KS-medlemmer været inviteret til et åbent debatmøde. Her blev det drøftet hvilke krav virksomheder, der skal eksportere på fremmedsprog, har, og hvilke værktøjer der skal stilles til rådighed for dem. Se omtalen andetsteds her på siderne.

10 SPROG SKABER MERVÆRDI TEKST / Anne Nimb FOTO / CARSTEN SNEJBJERG I SKAL AF NAT OG TEK

11 10/11 LÆRE UR NIK - Vi har mistet noget vigtigt i folkeskolen: at det der er svært også er sejt. Unge synes samfundsfag er sjovt fordi man kan snakke og debattere, og det er jo vanskeligt at have en holdning til franske verber ud over, at de er svære og man derfor ikke rigtig gider dem, siger Charlotte Rønhof. KOMMUNIKATIONS- OG SPROGBRANCHEN BØR LÆRE AF DE FEJL DER ER BLEVET BEGÅET INDEN FOR NATUR OG TEKNIK HVOR DER SLET IKKE BLIVER UDDANNET TILSTRÆKKELIGT TIL DEN EFTERSPRØGSEL DER ER OG KOMMER PÅ ARBEJDSMARKEDET. - DENGANG SÅ VI IKKE FARESIGNALERNE I TIDE, OG DEN FEJL MÅ VI IKKE BEGÅ IGEN, SIGER FORSKNINGS- OG UDDANNELSESPOLITISK CHEF CHARLOTTE RØNHOF, DI. DERFOR ER DI PÅ BARRIKADERNE FOR AT SIKRE FREMMEDSPROGS- KOMPETENCERNE I DANMARK. - Det er jo ikke nogen hemmelighed at DI har haft fokus på natur og teknik. I mange år har vi talt om mangel på ingeniører, naturvidenskabsfolk, sundhedsfagligt uddannede og alle slags tekniske uddannelser. Vi kunne jo se at der blev uddannet for få inden for hele det tekniske og naturvidenskabelige felt. Problemet opstod i folkeskolen. Og det er stadig ikke løst. Sådan indleder Charlotte Rønhof, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i den store arbejdsgiverorganisation DI. Når hun lægger sådan vægt på at fortælle om problemerne med natur- og teknikfagene i et interview som hun udmærket godt ved skal handle om sprogkompetencer, er det fordi hun ser så mange lighedspunkter mellem situationen for alle de fag som hun kalder facts-baserede i modsætning til de bløde snakke-fag som samfundsfag, dansk og historie. - Prøv en øvelse: Hver gang nogen siger natur og teknik og hvad det betyder for os at vi som samfund har færre og færre der er virkelig dygtige til det, skal I erstatte natur og teknik med sprog. Så vil I opdage at det er de samme problemstillinger. Problemerne med at tiltrække og uddanne studerende til de naturvidenskabelige fag har været påtrængende. Det er kun så småt ved at gå galt med sprog, men I burde altså slå pjalterne sammen, for både naturvidenskab og sprog taber til samfundsfag, siger Charlotte Rønhof. Hun tror det handler om at sprogfag er eksakte fag ligesom natur og teknik. - Der er rigtig meget man bare skal kunne, og det appellerer ikke til unge i dag. Vi har mistet noget vigtigt i folkeskolen: at det der er svært også er sejt. Unge synes samfundsfag er sjovt fordi man kan snakke og debattere, og det er jo svært at have en holdning til franske verber og matematik. Så sporene fra naturfagene skræmmer. Vi skal ikke særlig langt ud i fremtiden før der virkelig bliver mangel på arbejdskraft i Danmark inden for naturvidenskab. Og hvis virksomhederne ikke kan finde de rigtige medarbejdere, har de for vane at flytte. - Snebolden er begyndt at vokse for sprog. - Lavineskredet er sket for længst for naturfagene. Siger Charlotte Rønhof og spørger samtidig hvorfor det er så svært? - De unge kommer typisk ud af folkeskolen med to sprog i bagagen. Når de så vælger uddannelse, taber de sproget og kan kun engelsk som de så også er blevet bekræftet i at vi kan klare os fint med. Tænk i nye måder Charlotte Rønhof opfordrer til at man tænker i nye måder at gøre det på. Nogle olympiader og andre konkurrencer om at være bedst som kan skærpe interessen for de svære fag. Charlotte Rønhof tror at politikerne er ved at være klar over problemet. - Det er min fornemmelse at der politisk er en forståelse for at sprogene også er på vej ind i en krise. Men det er ikke nemt at løse, for det du spiller med, er det at få de unge til at interessere sig for det.

12 Jeg tror der ligger et stort arbejde i at få virksomhederne til at erkende at de har behov for os. Det tror jeg ikke mange virksomheder ved at de har. Hvordan gør vi så det? Og hvem har ansvaret? - Ansvaret er delt mellem Folketinget og kommunerne, men det er især vigtigt at få kommunerne med på banen. Man bliver nemlig nødt til at være åben for at tage nogle andre profiler ind som undervisere, universitetsuddannede fransklærere for eksempel. Jeg tror det er nødvendigt at være mere åben for at betragte Danmark som et laboratorium. Der er en masse ting man kunne overveje: at starte sprogundervisningen tidligere, undervise naturfag på engelsk, lave om på fagrækken eller finde på noget andet for at prøve nye veje. Hvis der ikke er timer nok, hvorfor så ikke betragte skolen og SFO en som en helhed? Det er jo en kunstig opdeling at man kun må lære noget når man er skolen, og så snart man går i SFO, så er det næsten kun computerspil man må blive bedre til. Sproglærerne bør også gribe i egen barm gå i dialog med eleverne om hvilke undervisningsmetoder der tænder dem. Gøre det sejt og sexet at lære sprog. Det vigtigste er at vi er parate til at handle ikke parkerer problemerne men tager fat i dem. Det er da for ærgerligt at lave de samme fejl for sprog som vi har gjort for naturfagene. Og den vigtigste fejl er ikke at tage det alvorligt i tide. BLÅ BOg CHaRLOTTE RØnHOF, forsknings- og uddannelsespolitisk chef, di. Hun er oprindeligt uddannet mejeriingeniør og Har desuden en Hd i ledelse og organisation, Strategi. kom til di i 2000 fra et job Som konsulent i landbrugsraadet. før da var Hun blandt andet forsker på dtu og i forskningsafdelingen på leo pharma. Virksomheder vil have dobbeltkompetencer Hvordan oplever i efterspørgslen hos virksomhederne lige nu? - Vi får tilbagemeldinger fra virksomhederne om at det ville være dejligt hvis medarbejderne beherskede flere sprog. Men det er særligt medarbejdere med dobbeltkompetencer der efterlyses. Det vil sige at det sprogbehov virksomhederne især har, er at en ingeniør eller en cand. merc. ikke bare er god til sit fag, men også til et eller flere sprog. Derfor kunne vi godt forestille os at man tænkte sprog ind i for eksempel ingeniørstudierne, ikke på bekostning af ingeniørfagene, men som et ekstra tilbud. Det er vores ønske at man tænker disse ting mere integreret. Men for at det rigtig skal lykkes, tror vi også at man skal tænke sprog ind lidt tidligere. - Udfordringen i mange virksomheder er at de kunne klare sig meget bedre hvis sprogkompetencerne var større og bredere, mener Charlotte Rønhof og opfordrer til at vi får kortlagt hvor stort behovet er. - Det er ikke et svært regnestykke at finde ud af hvor meget sprog der er behov for at få lavet en prognose. Det gælder især hvad der er behov for af undervisere fra folkeskole til universitet. Vi har forsøgt at interessere videnskabsministeren for sagen, men foreløbig uden held, fortæller hun. Det gør DI blandt andet gennem netværket Ja til sprog som DI var med til at tage initiativ til fordi man følte at man blev nødt til at samle nogle af de parter som er bekymrede på sprogs vegne. - Vi arbejder med sprog som et af vores politikområder. Vi har et fælles udspil med andre parter omkring folkeskolen med det formål at give eleverne et mere globalt tankesæt og vi tænker sprog ind i det daglige politiske arbejde, for eksempel med uddannelse, eksportfremme og behov for udenlandsk arbejdskraft. - Så vi tænker sprog ind i politik, og vi har tænkt os at gøre det i endnu højere grad. Det skal huskes i det daglige, og det er noget vi alle helst skulle blive bedre til. - Den største fejl er ikke at erkende at problemet er der nu. Det er et fattigt land hvis vi ikke har en bred palet af sprogundervisning og forskning, slutter Charlotte Rønhof.

13 Vil du lære projektledelse på masterniveau? Så tag en Master i Projektledelse & Procesforbedring (MPF) på Roskilde Universitet. Master i Projektledelse & procesforbedring Nyt hold starter primo september Uddannelsen tager 2 år på deltid og koster kr. pr. modul. Uddannelsen foregår primært i weekender og ved netbaseret projektarbejde. MPF indeholder de seneste værktøjer og den seneste viden om procesforbedring MPF er den eneste projektlederuddannelse, der skelner mellem styring og ledelse af projekter MPF bringer kommunikation og kontekstanalyse ind i projektledelse Uddannelsesleder Anita Mac amm@ruc.dk Roskilde Universitet

14 sprog skaber MERVÆRDi TEKsT / JULiE nissen MEDLEMSDEBAT: ViRKsOMH ER DET nok at DansKE ViRKsOMHEDER MEsTRER EngELsK når DE skal FORHanDLE MED TYsKE Og POLsKE samarbejdspartnere? ER DET nok at OVERsÆTTE En DansK HJEMMEsiDE TiL EngELsK, TYsK Og FRansK UDEn at TagE HEnsYn TiL DE KULTURELLE normer DER ER FORanKREDE i sproget? ER DET OKaY at sige nej TaK TiL En VODKasJUs UnDER ET HanDELsMØDE i RUsLanD? DET ER nogle af DE spørgsmål DER BLEV REJsT Da FORBUnDET KOMMUniKaTiOn Og sprog afholdt ET gå-hjem- MØDE FOR MEDLEMMERnE. Mange virksomheder har i dag den opfattelse at det er nok at kunne tale engelsk med deres handelspartnere. Men de overser de kulturelle og sproglige barrierer når to handelspartnere kommunikerer sammen på et tredjesprog. KS-medlemmerne havde mulighed for at møde op til gå-hjem-mødet den 27. april i København for at diskutere hvordan sprog-, kultur- og kommunikationskyndige kan hjælpe danske virksomheder med at forstå deres eksportmarkeders sprog og kultur. Under mødet blev der også sat fokus på hvordan danske virksomheder får øjnene op for KS-medlemmernes kompetencer. Medlemmernes egne erfaringer KS-medlemmerne er enige om at de kan lære danske virksomheder meget om kulturelle og sproglige normer i andre lande: De kan give ekstra plus på virksomhedens bundlinje. Mange medlemmer påpeger at virksomhederne spænder ben for sig selv ved at tro at de kan klare hele verden med engelskkundskaber. De sætter spørgsmålstegn ved om danskerne virkelig er så gode til engelsk som de selv tror. SKAL HAR BRUg De mener at virksomhederne kan undgå flere sproglige misforståelser ved at kommunikere på handelspartnerens modersmål. Det udviser samtidig respekt for den pågældende handelspartner at kunne tale hans sprog. Et af medlemmerne har erfaret at det især er noget franskmændene sætter pris på. Et andet medlem har erfaret fra sin tid i Polen at der gælder helt andre normer for hvordan man indleder et møde sammenlignet med i Danmark. I Polen lægger man ud med at fortælle om sine private forhold, og det er danskerne slet ikke vant til. Virksomhederne skal heller ikke undervurdere betydningen af hvordan deres sælgere går klædt. Flere medlemmer nævner at danskere generelt går mere udfordrende klædt end folk fra andre kulturer. Det er heller ikke i alle sammenhænge det er okay at møde op i cowboybukser og uldtrøje. Et af medlemmerne fortæller om sine erfaringer fra Rusland hvor det er meget uhøfligt ikke at drikke på samme niveau som dem man handler med også selvom man er kvinde. Danskere er generelt meget løsagtigt klædt på sammenlignet med andre lande. Derudover er det ikke til møder det går at man bare har cowboybukser på.

15 14/15 EDERnE Danskere har ofte den opfattelse at fordi vi er danskere, så er vi foran på point. Vi tror vi laver de bedste produkter. Men som et lille land er vi i virkeligheden bagud på point. Jeg mener at forskellen på den danske selvopfattelse og verdens opfattelse er problematisk. Hvis man i Polen kommer med den attitude, så bliver man hurtigt valgt fra. ERKEnDE AT DE FOR Os i Polen indleder man altid med en snak om hvem man er. Det vil virke akavet for mange danskere at fortælle en fremmed handelspartner om deres private forhold. Det er vi ikke vant til. i Danmark starter man ofte et møde med at indlede med nogle jokes. Der er mange vigtige detaljer forankret i verdens forskellige kulturer. De er værd at kende når man skal hente en handel hjem. KS-medlemmerne mener entydigt at danske virksomheder ville gøre sig selv en tjeneste ved at opprioritere de kommunikationskyndiges interkulturelle og sproglige kompetencer. Men spørgsmålet der hænger i luften, er hvordan virksomhederne får øjnene op for KS ernes kompetencer? Pakkeløsning Der findes ikke et entydigt svar på hvordan man får danske virksomheder til at åbne øjnene for de muligheder der ligger gemt i sprog- og kommunikationskyndiges specialviden inden for interkulturel kommunikation. KSmedlemmerne er enige om at der ligger et stort arbejde i at få virksomhederne til at erkende at de har brug for sådanne medarbejdere. Det er måske fordi virksomhederne ikke er klar over at det i sidste ende godt kan betale sig at ansætte en interkulturel medarbejder. Et af medlemmerne mener at vejen frem kunne være at skabe mere fleksible uddannelser hvor man har moduler i stedet for et fast pensum, og så skal virksomhederne vænne sig til at specialviden om sprog og kultur er noget de skal betale sig fra. Et andet forslag lyder at de kommunikationskyndige skal kunne dokumentere at deres kompetencer kan give plus på bundlinjen. Et tredje forslag går ud på at gøre virksomhederne opmærksomme på de ulemper og misforståelser som dårlige sproglige og kulturelle kompetencer kan føre med sig. Ved at illustrere det igennem konkrete eksempler fra erhvervslivet mener KS-medlemmerne at direktørerne vil få øjnene op for hvilke konsekvenser det kan få at være uvidende på dette område. Forslagene er mange på gå-hjem-mødet der ender med at KS-medlemmer må ud at markedsføre sig selv. De skal vise at de er en pakkeløsning der både har forståelse for sprog, kultur og marketing. Udfordringen er at forklare virksomhederne hvad det konkret er de sprog-, kultur- og kommunikationskyndige kan tilbyde, og hvilke positive indflydelse det kan få for virksomhedens økonomi. Mange danskere har den holdning at det er nok at kunne tale engelsk. Virksomhedernes indstilling til fl ersproglighed er kritisabel, for er vi danskere virkelig så gode til engelsk som vi tror?

16 SPROGKARRIERE TEKST / RIKKE BRØNDUM MULTIKULTUREL HVE Henning Bojesen, Morten Iversen og Neel Walløe: Tre KS ere i Bruxelles.

17 16/17 RDAG MED SOLIDT SIKKERHEDSNET DRØMMER MAN OM ET ARBEJDSMILJØ MED KOLLEGAER FRA HELE EUROPA, SÅ KAN DET VÆRE EN IDÉ AT VENDE BLIKKET MOD BRUXELLES. MED 23 OFFICIELLE SPROG I EU ER OVERSÆTTERE BLEVET UUNDVÆRLIGE FOR EU- INSTITUTIONERNE DAGLIGE VIRKE, OG I KRISETIDER ER MAN SOM OVERSÆTTER SIKRET ET FAST JOB NÅR MAN FØRST HAR FÅET FODEN INDENFOR. DET FORTÆLLER TRE DANSKERE SOM HAR ARBEJDET I BRUXELLES I MERE END 10 ÅR. BRUXELLES. Det ligner ved første øjekast en helt almindelig kantine med varme retter, en sodavandsautomat og kassedamer. Men lytter man nærmere efter, er det alligevel tydeligt at arbejdspladsen ikke er helt almindelig. Italiensk, spansk, svensk blander sig nemlig hen over bordene med tysk og polsk, og væggene er dekoreret med blå og gule EU-plakater. Kantinen befinder sig på én af EU-Kommissionens mange arbejdspladser i Bruxelles hvor oversættere fra hele Europa har deres daglige arbejdsgang. De tre danskere Neel Walløe, Morten Iversen og Henning Bojesen er nogle af dem, og med mere end 10 års erfaring som oversættere i EU-institutionerne er de vant til en hverdag hvor både kantinen og kontorgangene er præget af forskellige sprog og kulturer. I øjeblikket arbejder de som weboversættere og har ansvaret for at EU-Kommissionens daglige nyheder bliver oversat til dansk og lagt ud på hjemmesiden. Men deres karrierer i Bruxelles begyndte for mere end 10 år siden hvor de tog springet fra så forskellige tilværelser som freelanceoversættere og forlagsmedarbejdere i Danmark. Udlandslyst og sikkert job Med solide sproguddannelser i fransk, engelsk og spansk fra Københavns Universitet og fra Handelshøjskolen i København var de tre danskere da også godt rustet til et job hvor de til at begynde med skulle oversætte tekniske lovdokumenter fra engelsk og fransk til dansk. Mens Henning Bojesen begyndte i EU-parlamentet i 1992 og senere skiftede til Kommissionen, kom både Neel Walløe og Morten Iversen til EU-Kommissionen i slutningen af 1990 erne. De havde begge arbejdet på freelancebasis i nogle år, og ligesom i øjeblikket var arbejdsløsheden for sprog- og kommunikationsuddannede dengang til at tage og føle på. - Det var dels lysten til at arbejde i udlandet og lysten til at få et fast job hvor jeg kunne bruge min uddannelse, der fik mig til at tage udvælgelsesprøven for oversættere, siger Morten Iversen som på det tidspunkt havde været færdiguddannet i nogle år og arbejdede som underviser og freelanceoversætter. Også 42-årige Neel Walløe kom til Bruxelles for 10 år siden og har ikke fortrudt at hun tog af sted efter at have bestået prøven og fået et tilbud om et fast job. - Jeg tog egentlig mest prøven for sjov og regnede med at blive her maksimalt i fem år. Der var ikke mange af mine medstuderende som kendte til at arbejde i EU, og det blev opfattet som meget støvet og kedeligt. Men da jeg først var kommet ind i systemet, opdagede jeg hvor mange gode muligheder der er for karriereudvikling, og jeg faldt hurtigt til i byen, forklarer hun, og Henning Bojesen supplerer: - Bruxelles er jo en by fuld af internationale mennesker, og man kan hurtigt lære nye folk at kende i de forskellige klubber der er hernede. Man skal være indstillet på at nogle er her på midlertidigt, men generelt er det ikke svært at blive integreret, siger han. FAKTA: Sådan få du job som oversætter i EU: Der er flere muligheder for at arbejde som oversætter i EU: enten som tjenestemand eller som midlertidig ansat. I begge tilfælde skal man bestå en optagelsesprøve, den såkaldte concours. For at kunne gå op til prøve skal man være EU-borger og have en universitetseksamen. Det er EU s personalekontor EPSO der varetager prøverne. Ansøgningsfrister, krav og meget mere kan du læse om her:

18 Gode udviklingsmuligheder I dag sidder de alle tre i webafdelingen i Kommissionen hvor de har ansvaret for at oversætte nyhedsmeldinger fra EU-Kommissionen til dansk og lægge dem på hjemmesiden. De oversætter dagligt mellem to og fire nyhedsartikler, men der er gode muligheder for selv at tilrettelægge og fordele arbejdsbyrden mellem sig. Alle tre danskere peger således på at én af fordelene ved at arbejde i Bruxelles er de mange muligheder for at udvikle sig faglig og flytte rundt fra én institution til en anden. Når man først har foden indenfor, kan man nemlig søge stillinger i Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Desuden kan man også søge om at arbejde i Luxembourg for EF-domstolen. - Oversættere bliver betragtet på lige fod med andre tjenestemænd i EU i dag. Jeg synes vi har stor medbestemmelse i det daglige arbejde, og vi har gode muligheder for at komme på efteruddannelse og forskellige kurser når vi selv foreslår det, siger Henning Bojesen som netop har søgt om at komme på et kursus i islandsk. Lønmæssigt skal man dog ikke længere regne med at kunne hæve en helt så stor check hver måned som tidligere. EU-Kommissionen har nemlig skåret i lønniveauet for nyuddannede, og da lønnen er fast, afhængigt af hvilket trin man bliver ansat på, har man ikke mulighed for individuel lønforhandling som vi kender i Danmark. Stadig betaler man dog kun den såkaldte EU-skat på 25 procent, og der er også en fast pensionsordning som er en del af EU s budget. Nye optagelsesregler Både Henning Bojensen, Neel Walløe og Morten Iversen ventede i næsten to år fra de bestod udvælgelsesprøven for oversættere og til de fik tilbudt et job. - Jeg havde faktisk nået at få et fast job da jeg pludselig blev tilbudt at komme til Kommissionen. Man kommer nemlig på en reserveliste hvor man kan vente længe før der er brug for danske oversættere, siger Morten Iversen og henviser til den prøve oversættere skal bestå for at komme igennem nåleøjet til EU s institutioner. Her får man først og fremmest testet sine sprogkompetencer og kommer dernæst på en reserveliste hvis man består. Derefter må man vente indtil institutionerne har brug for netop de særlige kompetencer en dansk oversætter eksempelvis har. I dag er reglerne ændret for at gøre rekrutteringsprocessen hurtigere. Som oversætter skal man stadig igennem en udvælgelsesprøve, men i modsætning til tidligere kan man gå til prøve hvert år, og der er ud over praktisk sprogkompetence også lagt vægt på gruppeøvelse og evner til at give en mundtlig præsentation. Man kommer stadig på en reserveliste, men det er målet med de nye prøver at man maksimalt kan vente ét år før man får tilbudt et job. Behov for danskere Netop i øjeblikket er der gode muligheder for danske oversættere for at komme ind i EU-institutionerne fordi mange unge embedsmænd der blev ansat i 1970 erne, nu har nået pensionsalderen. I juli er der optagelsesprøve for oversættere med netop dansk som speciale, og fra EU-Kommissionen lyder der da også en opfordring til danskere med udlandslyst om at gøre et forsøg. - Inden 2014 har vi omkring 20 oversættere alene i Kommissionen som skal på pension, så vi får helt sikkert brug for danskere der kan oversætte fra fortrinsvis engelsk og fransk. Hvis man deltager i og består prøven til sommer, kan man komme med i betragtning allerede til næste år hvor vi skal begynde at ansætte, siger departementschef i Kommissionens Generaldirektorat for oversættelse Bodil Franssen. De tre danskere anbefaler at hvis man som nyuddannet sprogkandidat har lyst til at prøve kræfter med en tilværelse som oversætter i Bruxelles, så kan det være en idé at tage et praktikophold først. - Det giver en god indføring i hvad jobbet går ud på, forklarer Neel Walløe. BLÅ BOG TRE DANSKE OVERSÆTTERE I BRUXELLES Neel Walløe: 42 år gammel. Uddannet cand.ling.merc. i fransk og engelsk fra Handelshøjskolen i København. Arbejdede som oversætter blandt andet med kemiske patenter på et oversætterbureau inden karrieren i Bruxelles. Bor med belgisk kæreste og barn i byen. Morten Iversen: 44 år gammel. Uddannet cand.ling. merc. i fransk og engelsk fra Handelshøjskolen i København. Arbejdede som freelanceoversætter, sprogunderviser og i daværende Unibank inden Bruxelles. Er belgisk gift og har en datter. Henning Bojesen: 52 år gammel. Uddannet cand.mag i engelsk og spansk fra Københavns Universitet og master of arts i middelalderstudier fra England. Har arbejdet som ordbogsredaktør hos Gyldendal og hos Nordisk Film. I Bruxelles siden 1992.

19 18/19 din partner på det GLObALE MARKEd LIONbRIdGE GøR det LET AT Nå HELE VERdEN VI ER der SELV Hos Lionbridge ved vi, hvor meget det betyder at blive forstået på tværs af både sproglige og kulturelle grænser. Med kontorer i 26 lande er vi verdens førende leverandør af oversættelse til alle sprog. Vores webbaserede oversættelsessoftware åbner for helt nye muligheder for samarbejde mellem vores kunder, oversættere og projektledere. KONTAKT OS på ELLER cph-info@lionbridge.com, OG HøR MERE OM, HVORdAN VI KAN HjÆLpE dig MEd AT Nå HELE VERdEN. OVERSÆTTELSE. LOKALISERING. TEST. E-LEARNING.

20 SPROG SKABER MERVÆRDI TEKST / MARIANNE BARFOD FOTO / CARSTEN SNEJBJERG

21 20/21 BLÅ BOG SABINE KIRCHMEIER-ANDERSEN BLEV I 2006 DEN FØRSTE DIREKTØR FOR DANSK SPROGNÆVN. HUN ER CAND. MAG. I DANSK OG TYSK SAMT PH.D. I LINGVISTIK OG DATALINGVISTIK. HUN KOM FRA EN STILLING SOM LEKTOR OG INSTITUTLEDER VED INSTITUT FOR DATALINGVISTIK VED CBS (HANDELS- HØJSKOLEN I KØBENHAVN), HVOR HUN HAVDE VÆRET ANSAT I 10 ÅR. HENDES FAGLIGE PROFIL SPÆNDER BREDT FRA STUDIER I ÆLDRE DANSK, DANSK SYN- TAKS OG LEKSIKOGRAFI, TIL SPROGPOLI- TIK OG SPROGTEKNOLOGI. DET KLINGER I KASSEN KAN ET ORDENTLIGT DANSK GØRE EN KONTANT FORSKEL? JA, SELVFØLGELIG! SIGER DANSK SPROGNÆVN

22 Er det muligt at optimere sin indtjening ved at være bevidst om sin sprogbrug? Det spørgsmål vil nogen måske mene er helt hen i vejret; det er effektiviseringer, lean og andre rationaliseringsmetoder som giver øget værdi skaffer klingende merværdi i kassen. Et ordentligt dansk i Sprognævnets forstand er et klart og formålstjenligt dansk der fungerer i den situation man befinder sig i. Et ordentligt dansk involverer modtageren og tager højde for hele kommunikationssituationen i bred forstand. Så enkelt kan det ifølge direktør i Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen siges, men så enkelt opfattes det langtfra altid. Der er mange holdninger til hvornår dansk er ordentligt dansk og ikke mindst hvornår det opfattes som det modsatte; for danskerne er traditionsbundne og bliver ganske nemt stødt på deres personlige sproglige manchetter. Men man kan ikke tale om ét dansk, der er mange måder at bruge og formulere dansk på og det ved virksomhederne godt, siger Sabine Kirchmeier- Andersen og understeger: Sproglig mobning Siden 1950 erne har vi set en stigende tendens til standardisering af talesproget; rigsdansk er blevet promoveret kraftigt overalt i Danmark; dialekterne er blevet trængt i baggrunden. Det har blandt andet betydet at danskerne har hørt meget lidt dialekt i radio og tv. I dag har de fleste mistet interessen for dialekterne og evnen til at forstå dem. DR forsøger med sin nye sprogpolitik at rette op på dette og sørger nu for at vi hører mere dialekt. Og det er på høje tid. - Sproglige særpræg blev tidligere brugt til at markere sociale afstand, for eksempel mellem de veluddannede rige og de fattige som ikke havde råd til ordentlig skolegang. I dag er de sociale skel langt mindre udprægede og den sociale sproglige variation meget mere nuanceret, men de negative sprogholdninger fra dengang holder stadig ved. Sproglig mobning, for eksempel at man bliver gjort til grin hvis man ikke skelner mellem ligge og lægge eller hans og sin, optræder oftere end vi tror. - I Sprognævnet får vi ofte klager over sprogets forfald, forkerte anvendelser af ord og grammatiske fejl, men så galt som mange af klagerne mener, står det slet ikke til: et sprog skal udvikle sig, ellers dør det. Vi taler jo ikke længere som folk på Karen Blixens tid eller som lille Per i de gamle Far til fire-film. Sprogets udformning er en social konvention det vil sige noget vi uden at bemærke det hele tiden forhandler og bliver enige om. Men hvad vi bliver enige om, er ikke fuldstændig tilfældigt det er i langt de fleste tilfælde i overensstemmelse med reglerne i sprogsystemet. Ofte er den udvikling sprogbrugerne sætter i gang, både tidssvarende og systematisk. Blandt andet derfor overvejer vi i den nye Retskrivningsordbog som kommer i 2011, at give tilladelse til at tillade formerne gymnasie, akvarie med flere ved siden af formerne gymnasium og akvarium. Det giver en bedre gennemskuelighed af ordbilledet og et mere regelmæssigt bøjningsmønster, og det er faktisk et skridt mod en fordanskning, siger Sabine Kirchmeier-Andersen. Og i øvrigt er der heller ikke nogen der gør anskrig når vi siger præmie i stedet for præmium, vel? - Det lyder jo enkelt. Man skal sætte sig ind i hvad modtageren har brug for. Derfor kan det give problemer hvis den interne jargon i virksomhederne, det sprog som de bruger i rapporter eller teknisk kommunikation, løber ind i den eksterne kommunikation og dermed gør budskabet uforståeligt for modtageren; men vi ser det i dag i mindre omfang end tidligere. Godt sprog i 20 år I de sidste 20 år har mange virksomheder og offentlige institutioner med succes arbejdet med deres kommunikations- og sprogpolitikker. Der er efterhånden en erkendelse af at det at udtrykke sig klart og forståeligt er mere end blot at stave korrekt. Private virksomheder er jo ikke forpligtede på retskrivningsnormen sådan som offentlige myndigheder og institutioner er det, men hvis man vil skrive så man støder færrest mulige, er det en fordel at man følger retskrivningsnormen. Hvordan forvalter erhvervslivet det danske sprog? Jeg synes generelt at mange virksomheder forvalter sproget med omtanke, og jeg er overbevist om at den målrettede, klare og præcise kommunikation er med til at der spares penge. Alene det at mængden af tekst og dermed forbrug af papir reduceres fordi overflødigt fedt skæres fra teksterne, kan give store besparelser. Mange virksomheder kunne formentlig spare yderligere ved at analysere deres tekster og teksternes modtagere mere detaljeret. Der produceres stadig mange lange tekster som aldrig bliver læst En anden merværdiskabende effekt af et godt og målrettet sprog er jo at der opstår færre misforståelser, og at virksomheden dermed får gladere og mere positive kunder. Jo mindre tilbageløb som skal håndteres med telefonservice og brevskrivning, jo flere ressourcer sparer virksomheden. Men hvem er det der bestemmer hvad der er godt sprog? - Det er ikke Dansk Sprognævn. På det område kan vi kun rådgive. Det eneste vi i henhold til loven har autoritet til at normere, altså at bestemme, er hvordan ord skal staves. Det gør vi ved at udgive Retskrivningsordbogen. Staten har normeret stavningen siden Allerede dengang havde man den holdning at lovgiverne ikke skal blande sig i hvordan folk taler og hvilken betydning ordene tillægges. Det hører til den personlige frihed. Det eneste staten kan tillade sig at blande sig i, var og er stavemåden. En ensartet stavning gør det nemmere for børn at lære at læse og skrive, og den sikrer at vi kan læse teksterne hurtigere fordi øjet ikke hele tiden bliver forstyrret af skiftende stavemåder for det samme ord, siger Sabine Kirchmeier-Andersen. Penge i kassen Og så tilbage til om et ordentligt dansk er merværdiskabende? For direktøren i Dansk Sprognævn er der ikke noget at være i tvivl om, selvfølgelig skaber god sprogbrug værdi, men det gør ikke nødvendigvis afsættet enkelt; det vil altid handle om den givne situation og omstædighederne.

23 22/23 BRUGERNE BLIVER GLADERE FOR PRODUKTET OG FOR VIRKSOMHEDEN NÅR DEN NØDVENDIGE KOMMUNIKATION ER UPROBLEMATISK OG FYLDESTGØRENDE Endelig bliver brugerne gladere for produktet og for virksomheden når den nødvendige kommunikation er uproblematisk og fyldestgørende. Det vil medvirke til at kunderne bliver ved med at komme igen en god kommunikation og en klar og overskuelig produktvejledning kan afgøre valget mellem to i øvrigt ens produkter. Er der tilstrækkelig fokus på erhvervslivets sprogbrug? Generelt synes jeg at danske virksomheder har fokus på værdien af god og bevidst sprogbrug. Sjovt nok har topcheferne altid haft mest opmærksomhed rettet mod reklamer og anden massekommunikation og mindre blik for de rationaliseringsgevinster der ligger i at optimere produktionen af almindelige tekster som for eksempel produktvejledninger, kundebreve, forsikringsbetingelser og så videre og det er til trods for at der hver dag produceres langt flere tekster af denne type, og så kommer vi jo slet ikke ind på at mange af disse tekster i dag ofte også oversættes til flere sprog. På bog i banken Dansk Sprognævn har bidraget til rapporten Sprog på spil som mange steder anbefaler at der etableres en national termbank hvor formålet vil være at beskrive danske fagudtryk og deres oversættelse til engelsk og andre sprog. Vi ser flere og flere områder hvor der i dag ikke dannes nye fagtermer på dansk, men derimod udelukkende på engelsk. Vi synes at det er vigtigt at fastholde og udvikle det danske fagsprog således at man fortsat kan tale om alt hvad der rører sig i samfundet på dansk. De fleste universiteter anerkender i deres sprogpolitikker en forpligtelse til at kommunikere med danske udtryk og støtter en fortsat udvikling af dansk fagsprog. Men de enkelte lærere mangler et praktisk redskab til at dele deres viden effektivt. Når lærere på hver deres universitet uddeler hver deres ordliste til deres studerende for at forklare dem om den danske terminologi på deres felt, kunne de jo i stedet lægge termerne og deres oversættelse ind i termbanken og dele dem ikke blot med de studerende, men også med andre lærere, gymnasieelever, virksomheder, journalister og interesserede borgere. - På dette punkt er vi sakket langt bagud i forhold til vores nordiske naboer i Norge og Sverige som alle har iværksat store nationale statsfinansierede termbankprojekter. Engelsk til dansk Behovet for termafklaring opstår ifølge Sabine Kirchmeier-Andersen især når der dukker nyt op. Ny viden er altid forbundet med nye ord, nano eller e-book er blot få af mange eksempler, og det kan komme til at betyde meget for sprogbrugen om nye begreber introduceres med danske eller engelske ord. Heldigvis sker det at begreber der er introduceret på engelsk, får et ækvivalent dansk udtryk som bliver det mest anvendte udtryk; det har vi set med road rage som nu omtales som vejvrede, og exit poll som betyder valgstedsmåling. Det gør det altså nemmere for mange at forstå og også at stave. Det er vigtigt at vi får introduceret danske ord, ellers ryger de engelske videre i sprogbrugen. Journalister, fagfolk, forfattere af undervisningsmateriale og undervisere har brug for at kunne formidle på dansk med danske ord ikke mindst fordi mange engelske ord som for eksempel exit poll eller best practice ikke fungerer på dansk. Dansk videndeling skal give point - Der er så mange grunde til at skabe en national termbank på nettet og dele nye fagudtryk med andre. Den ideelle situation ville være hvis en forsker der finder på noget nyt på engelsk, også tænkte på hvad det kunne hedde på dansk og lagde begrebet/ordet i termbanken. Det ville være en billig måde at formidle fagsproget på, og forskere på universiteterne og i virksomhederne ville kunne gøre en enorm forskel ved at bidrage til at vi fastholder og beskriver danske fagtermer. Desværre er der ikke i øjeblikket noget der motiverer forskere især inden for naturfag til at skrive artikler på dansk, men et lille bidrag til termbanken kunne være en mindre og mere overkommelig indsats for de fleste. Og jeg så jo meget gerne at et bidrag til termbanken gav point i de bibliometriske målinger der p.t. bliver brugt af Videnskabsministeriet til at udmåle bevillinger til universiteterne. Hvorfor skulle man ikke også kunne få point for at tilføre en national termbank nye, gode kommunikative danske termer. Og det slutter jo cirklen: en national termbank er et vigtigt bidrag til at vi kan formulere os på et ordentligt dansk, det vil sige på et klart og formålstjenligt sprog der fungerer i situationen, siger Sabine Kirchmeier-Andersen. Vi skal lægge den opfattelse fra os at der kun er ét rigtigt dansk. Det er væsentligt at der er en sproglig mangfoldighed, og vi skal have blik for at sproget kan virke stærkere når man vælger efter situationen end når man kommunikerer på en standardiseret måde, siger Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør i Dansk Sprognævn.

24 PLANLÆGNING SPROG SKABER MERVÆRDI TEKST / CLAUS ANDERS MUNCH KLEBAK FOTO ILLUSTRATION / CARSTEN / MAJ SNEJBJERG RIBERGÅRD DET N BULLSHIT-BINGO Sådan kommer du i gang: 1) klip bullshit-bingo pladen ud (kopier den, hvis du ikke vil klipp 2) tag Spillepladen med til næste møde/workshop/foredrag/er 3) følg reglerne Som de er beskrevet i artiklen her på Siden AGIL PEER-TO-PEER BLOG0SPHERE CO-WORKER ROI DESIGN EMBEDDED TAGCLOUDS COOPORATE BLOGGING * Spillepladen kan opdateres på: emptybottle.org/bullshit

25 24/25 YE ER GAMMELT e i bladet) fa-kaffepause COMMUNITY CEO KOMMUNIKATIONS- OG MARKETINGBRANCHEN PRODUCERER BUZZWORDS I LANGE BANER, OG MAN SKAL STÅ TIDLIGT OP FOR AT VÆRE OPDATERET PÅ COORPORATE BLOGGING, NEXT GENERATION WEB, RETURN OF INVOLVEMENT OG ALLE DE ANDRE FLOTTE ORD. MEN HVORFOR IKKE BARE TALE DANSK? OG HVOR GÅR GRÆNSEN MELLEM VARM LUFT OG NØDVENDIGT FAGSPROG? Buzzwords vælter ud af munden på kommunikations- og marketingfolk. De færreste af os kan sige os fri fra at bruge dem ofte uden at vide hvad vi snakker om. Det er nye ord oppe i tiden meget gerne engelske og allerhelst forkortet til to-tre bogstaver ROI, HR, CSR, videndeling, corporate blogging, innovation, holistisk tilgang, key performance indicator og så videre. Man behøver bare bruge fem minutter på nettet for at forøge sit ordforråd med bunker af nye skinnende begreber man kan imponere chefer, kolleger og kunder med. Den amerikanske filosof Harry G. Frankfurt udgav for et par år siden bestselleren On Bullshit hvor han hævder at bullshit er mere skadeligt for samfundet end regulær løgn. For bullshitteren er et ubekvemt begreb som sandhed for længst ryddet af vejen. Siden er en lind strøm af bøger med titler som Bullshit bingo og Dictionary of corporate bullshit sendt ud på markedet bøger som kort fortalt siger at vi lever i en verden, hvor vi blindt accepterer tomme managementfraser. Er buzzwords så det samme som bullshit? I nogle tilfælde måske. Men buzzwords er mere end det ifølge Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn. Det er i familie med andre gruppesprog som man eksempelvis bruger i subkulturer eller blandt unge. Et af målene er at vise at man tilhører en afgrænset flok ved at bruge et fælles sprog. Det er med til at skabe en fælles identitet blandt folk inden for et område som kommunikationsbranchen. - Man kan sammenligne det med unge der bruger et særligt sprog for at skille sig ud fra forældre, pædagoger og lærere, siger han. Line Pedersen der ejer konsulentvirksomheden Ordkløveren og blandt andet rådgiver virksomheder i godt sprog, er enig - Buzzwords er ofte lidt svulstige ord der er svære at afkode, og som skal signalere at man har fanget tidens tendenser. Det er både inkluderende og ekskluderende. Man signalerer at der er de indviede man taler med, og dermed også at dem der ikke forstår ordene, er de uindviede, siger hun. - Der er ingen grund til at være hellig. Vi bruger alle buzzwords. Alle siger agenda selv om det betyder det samme som dagsorden. Og vi siger synergieffekt og innovation uden at ryste i stemmen. - Lige for tiden er det fedt at sige community, fortæller hun.

26 Varm luft eller fagsprog? Line Pedersen mener at en vigtig ting ved buzzwords er deres imponatoreffekt. De må gerne efterlade publikum med en fornemmelse af at kommunikationskonsulenten virkelig er med på noderne. Nogle gange kammer det dog over. Så bliver signalet så meget vigtigere end indholdet at det lige frem kan virke provokerende på tilhørerne. Derfor er det vigtigt at have en bevidsthed om de ord der kører rundt i organisationen, siger hun. Vittige hoveder har som reaktion på buzzword-fraserne opfundet spillet Bullshit-bingo hvor man udfylder en bingoplade med de mest brugte og irriterende fraser. Når man er til møde, kan man krydse af hver gang et af ordene bliver sagt. Og når hele pladen er fuld, råber man bullshit og går. Jørgen Nørby Jensen peger på at det netop er et kendetegn ved buzzwords: signalværdien står over indholdet. - Det må gerne lyde lidt fint og være svært at gennemskue. Det ville ikke have samme effekt hvis alle forstod det, siger han. Fordi ordet er så svært at indfange, bliver det næsten pinligt hvis man spørger ind til det. - Det er nok de færreste der stopper op og spørger kommunikationskonsulenten: Hvad mener du egentlig med corporate blogging? siger Jørgen Nørby Jensen. På den måde adskiller buzzwordsproget sig også fra fagsprog som er defineret ved at en gruppe specialister for eksempel læger eller kaptajner har udviklet særlige ord til at beskrive hvad de foretager sig. - I fagsprog ved man nøjagtig hvad man taler om. Ordene er vigtige fordi de gør det muligt at tale sammen i et præcist og detaljeret sprog. Det er ikke væsentligt om udenforstående forstår det eller ej, siger han. Grænsen mellem et imponerende buzzword og et nødvendigt fagudtryk kan være hårfin. Eksempelvis er cloud computing et udtryk som indeholder nogle af de typiske træk engelsk og med imponatoreffekt men som alligevel er et fagudtryk, vurderer Line Pedersen. Hun hæfter sig ved at det betegner noget konkret, og at der ikke i forvejen findes et dansk begreb der dækker levering af software, service og tjenesteydelser på nettet. LIGE FOR TIDEN ER DET FEDT AT SIGE COMMUNITY Er du agil? Buzzwords skal selvfølgelig også have noget friskt og trendy over sig. Man overlever ikke særlig lang tid på at bruge gårsdagens ord. På en branchehjemmeside som K-forum.dk kan man følge med i hvordan nye tendenser bliver aflivet på transportbånd af skribenter som allerede har kastet deres kærlighed på det nyeste nye. Håbløs hype om 2.0, Hvad er greenwashing?, CEO CSR-branding med bravur og Game change PR hedder nogle af titlerne. Det er ikke tilfældigt at kommunikations- og marketingskonsulenter er storforbrugere af nye modeord, vurderer Line Pedersen. Som konsulent skal man berettige sin egen eksistens, og derfor er det vigtigt at bruge et sprog der hele tiden forandrer sig, så man kan vise man følger med. Men buzzwords behøver ikke at være nyopfundne ord og begreber. Faktisk kan ord der allerede findes i retskrivningsordbogen, støves af og bruges på ny. Et ord som vi måske kommer til at se meget til i den kommende tid, er agil. Ordet kom fra en Facebook-ven da Line Pedersen spurgte til nye buzzwords. Agil er ikke et nyt ord, men det bliver brugt i nye sammenhænge. Man skal for eksempel kunne agere agilt i et foranderligt marked, eller man kan blive kommunikationsmedarbejder i en agil virksomhed. - Lige pludselig skal alt være agilt, siger hun. Ifølge ordbogen betyder agil hurtig, let og smidig i bevægelserne. Ofte kan brugen af et buzzword give et tiltrængt og forfriskende løft til et fænomen der allerede eksisterer. Eksempelvis lugter ordet personaleafdeling af overenskomst, klager og advarsler, mens human ressource-afdeling dufter af udvikling, talentpleje og trivsel, fortæller Line Pedersen. Til gengæld undrer hun sig over hvad der blev af den administrerende direktør. - Han er i dag blevet til CEO, men hvorfor det? Betyder det at toplederen har fået flere opgaver der ikke længere favnes af adm.dir.-titlen? Næ. Skab dine egne ord Det er også en helt naturlig sprogudvikling at det er engelske ord der dominerer, og ikke franske eller tyske, fortæller Jørgen Nørby Jensen. - USA er den dominerende magt på alle områder, og hvis man vil vise at man er smart og internationalt orienteret, er det naturligvis engelsk man skal vælge. Et andet træk ved et buzzword er at det kan lide en krank skæbne langsomt miste sin status som et eksklusivt trendy ord, blive overladt til masserne og efterladt overbrugt og indholdsløst. Livscyklussen for et ord der engang var oppe i tiden og siden blev hvermandseje, er med andre ord tragisk. Det er måske den skæbne et ord som innovation og dets adjektiv innovativ er på vej til at lide. Igen er ordene ikke nye. Innovation blev allerede brugt i Danmark i 1960 erne og 70 erne. I de senere år har det fået en opblomstring. - Man kan stort set ikke finde en jobannonce hvor det ikke fremhæves som et vigtigt krav til ansøgeren at være innovativ, siger Line Pedersen. Regeringen har længe snakket om hvor innovative vi danskere skal være, og der findes et utal af innovationsstrategier rundt omkring i virksomheder og organisationer. Innovativ har altså sneget sig ind som et buzzword. Men hvordan er dets tilstand i dag? - I dag er det nærmest tømt for indhold. Det giver simpelt hen ikke mening at påstå det modsatte. Man kan ikke påstå at man ikke er innovativ, hvis man vil nogen vegne, siger Jørgen Nørby Jensen. Det kan altså godt betale sig at lytte lidt til hvornår ordene begynder at falme, hvis man vil opretholde sin imponatoreffekt. Et tip kan være at kigge på den lille samling af buzzword-generatorer der findes på nettet. Eksempelvis emptybottle.org/bullshit. Her kan man med få klik danne sine helt egne vendinger som med garanti vil få co-workers og CEO s til at spærre øjnene op. Giv dem innovativt cross-media-indhold, fortæl dem at de skal integrere globale mindshare-modeller, og vær selv agil.

27 26/27 sum asb mer sommeruniversitet Åben Uddannelse Sommerkurser på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Er du ledig eller i arbejde, og vil du gerne bruge sommerferien på kompetenceudvikling i et inspirerende og internationalt studie- og forskningsmiljø? Sommeren igennem udbyder Handelshøjskolen, Aarhus Universitet en bred vifte af kurser til dig, der gerne vil lære mere og fremme dine karrieremuligheder. Bachelor og Master niveau I juli og august kan du deltage i kurser inden for Business Administration og Business Communication på Bachelor- og Masterniveau. Du kan for eksempel få indsigt i fagområder som Asian Business, Non-profit Management, Corporate Communication eller Marketing mulighederne er mange! ansøgningsfrist Kurserne er fordelt på to perioder. 1. periode: 5. juli - 23.juli Ansøgningsfrist: 25. juni 2. periode: 2. august august. Ansøgningsfrist: 23. juli På hvert fag optages max. 40 studerende. læs mere om Handelshøjskolens Åben Uddannelse (Open University) på

28 SPROG SKABER MERVÆRDI TEKST / JULIE NISSEN FOTO / CARSTEN SNEJBJERG

29 28/29 DET ER IKKE ALTID SÅ NEMT AT HAVE EN SPROGPOLITIK INTENTIONERNE ER AMBITIØSE OG FREMADRETTEDE. DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET VED KØBENHAVNS UNIVERSITET (LIFE) TROR PÅ AT ET ØGET INTERNATIONALT STUDIE- OG FORSKERMILJØ VIL STYRKE BÅDE DE STUDERENDES OG UNIVERSITETETS INTERNATIONALE KONKURRENCEPOSITION. MEN HVORDAN KAN MAN SIKRE AT DET FAGLIGE NIVEAU IKKE FALDER NÅR DANSKE UNDERVISERE SKAL FORMIDLE DERES FORSKNING PÅ ENGELSK? Danske universiteter har for længst erkendt at de må udbyde flere uddannelser på engelsk hvis de vil klare sig i den internationale konkurrence. Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (LIFE) er som det eneste fakultet på Københavns Universitet gået hele vejen og har indført en sprogpolitik der ændrer undervisningssproget på næsten alle kandidatuddannelser fra dansk til engelsk. Men vejen mod internationaliseringen har langtfra været gnidningsfri. Kritikere har påpeget at det danske fagsprog glemmes hvis universiteterne underviser på engelsk i stedet for dansk. De har også peget på kvalitetsforringelse af undervisningen som en sandsynlig konsekvens når danske lektorer underviser på engelsk. Den fortsatte opmærksomhed på sprogpolitikken stiller store krav til LIFE der hele tiden må være bevidst om de udfordringer som sprogpolitikken bringer med sig. LIFE har blandt andet imødekommet kritikken ved at indføre et kvalitetssikringsprogram der tester underviseres sprogfærdigheder og tilbyder undervisere og studerende sprogkurser. Hvorfor indføre en sprogpolitik? I 2000 besluttede ledelsen på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (LIFE) i samråd med studenterrepræsentanterne at vedtage en plan for at indføre en sprogpolitik over ti år. Sprogpolitikken på LIFE er blevet integreret på én uddannelse ad gangen i løbet af de sidste ti år, og det første hold begyndte i De primære grunde til at indføre en sprogpolitik var at fakultet ønskede at styrke universitetets internationale konkurrenceposition og skabe et internationalt forsknings- og undervisningsmiljø på fakultetet. Ledelsen havde en forventning om at et større udbud af engelsksprogede kandidatuddannelser ville tiltrække flere udenlandske studerende. Ambitionen var også at tiltrække verdens mest kvalificerede undervisere og derved sikre høj uddannelsesmæssig kvalitet. - Det har alt sammen været for at kunne tilbyde de studerende den højeste kvalitet i undervisningen. Vores mål er at ansætte verdens bedst kvalificerede undervisere og rekruttere dygtige, internationale studerende der kan være med til at klæde vores danske studerende på til det internationale arbejdsmarked, siger Grete Bertelsen, prodekan for uddannelse på LIFE. I 2009 var 9,1 procent af nyansat videnskabeligt personale på LIFE undervisere og forskere der kom fra stillinger uden for Danmark. Godt 20 procent af alle studerende på LIFE kommer fra udlandet. Grete Bertelsen er tilfreds med antallet, men siger at LIFE ikke har en bestemt målsætning om at øge antallet af internationale studerende. Positive reaktioner på sprogpolitikken Ida Engelund, formand for De Studerendes Fællesråd ved LIFE og studerende på LIFE, oplever at de studerende generelt er meget positive over for sprogpolitikken og glade for at blive undervist på engelsk. Personligt synes hun det er positivt at LIFE har fået en sprogpolitik. - Jeg har kun oplevet positive reaktioner på implementeringen af sprogpolitikken på LIFE. Personligt har jeg været rigtig glad for at blive undervist på engelsk fordi det ruster mig til at formidle min forskning internationalt og giver mig meget bedre forudsætninger for at kunne klare mig på det globale arbejdsmarked, siger Ida Engelund. Grete Bertelsen mener også at en af fordelene ved sprogpolitikken er at det forbereder de studerende til den globale virkelighed de kommer ud i, når de er færdiguddannede. - De internationale studerende der kommer hertil, kan lære meget af den måde danske studerende er vant til at strukturere deres arbejde på. Omvendt lærer de danske studerende også rigtig meget af at være i gruppe med studerende fra eksempelvis USA og Italien der er præget af en anden arbejdskultur. Det giver

30 DET ER KLART AT DER ER NOGLE STORE UDFORDRINGER FORBUNDET MED AT IMPLEMENTERE EN SPROGPOLITIK PÅ SÅ STORT ET FAKULTET, MEN IKKE SÅ STORE AT VI IKKE KAN FINDE UD AF AT TACKLE DEM. alt i alt et meget godt billede af den virkelighed de kommer til at møde på arbejdsmarkedet. De fleste danske virksomheder arbejder jo globalt på tværs af kulturer, siger Grete Bertelsen. Flere færdiguddannede kandidater får job i udlandet, men størstedelen bliver ansat i virksomheder i Danmark, viser tal fra LIFE om trends for kandidaters beskæftigelse i det private Grete Bertelsen forklarer at selvom de nyuddannede kandidater bliver ansat i danske virksomheder, får de stadig brug for deres engelskkundskaber da langt de fleste større virksomheder arbejder internationalt. - De studerende skal være klar til at tage job i internationale virksomheder når de forlader LIFE. Vi forbereder dem på det globale arbejdsmarked såvel kulturelt som sprogligt. Derfor får de ud over den faglige viden kompetencer i både interkulturel forståelse og sprog, siger Grete Bertelsen. Selvom de studerende generelt er glade for sprogpolitikken, har Ida Engelund fået flere henvendelser fra studerende der er skeptiske over for undervisernes kompetencer til at undervise på engelsk. - Nogle studerende har henvendt sig med bekymringer om hvorvidt den engelsksprogede undervisning ville gå ud over kvaliteten og dermed begrænse dem i deres studier. Der har været tilfælde hvor studerende har påpeget at en bestemt lærer var for dårlig til at undervise på engelsk. Det har dog aldrig resulteret i klagesager, men har været nyttig viden for ledelsen der på den måde har kunnet finde en løsning på problemet. Henvendelserne fra de studerende er en af grundene til at alle undervisere nu bliver sprogtestet, siger Ida Engelund. Sprogtest skal sikre undervisningskvalitet Det vigtigste for Grete Bertelsen er at der bliver gjort noget ved de udfordringer som LIFE støder på. En af de justeringer der er foretaget undervejs i implementeringen af sprogpolitikken, er indførelsen af den såkaldte TOEPAS-test. Testen varetages af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed og klarlægger undervisernes engelskkompetencer ud fra en femtrinsskala. - Testen giver underviserne et godt billede af hvad der er deres svagheder. De får at vide om det er deres ordforråd eller grammatik de skal arbejde på. Og så får de konstruktiv vejledning i hvordan de bliver bedre til at formidle på engelsk, siger Grete Bertelsen. Sprogcertificering blandt undervisere har været et krav på LIFE i cirka halvandet år, så derfor er der endnu ingen resultater. De første evalueringer er netop ved at blive bearbejdet, og Grete Bertelsen venter spændt på om sprogtesten har haft den ønskede effekt. SPROG PÅ LIFE Sprogpolitikken blev formuleret i 2000 og skal efter planen være fuldt ud implementeret i 2010 LIFE har 3500 studerende (heraf 400 ph.d.-studerende). Cirka 800 studerende kommer fra udlandet. Cirka 20 procent af de danske studerende tager til udlandet i forbindelse med deres studium. LIFE har 2000 fuldtidsansatte. LIFE har en omsætning på 1,48 milliarder kroner. LIFE har samarbejdsaftaler med 140 universiteter verden over. Kilde: - Jeg er meget glad for at vi har indført disse test, og underviserne har taget rigtig godt imod dem. På denne måde kan vi sikre en høj undervisningskvalitet der ruster vores studerende til en international fremtid, siger Grete Bertelsen. En af de erfaringer som Grete Bertelsen har gjort sig i sin tid som institutleder ved Institut for Fødevarevidenskab, er at det tager et til to år for en underviser at vænne sig til at undervise på engelsk. - De danske undervisere har som regel haft svært ved at omstille sig til at undervise på engelsk, og det har typisk taget dem to år at vænne sig til det. Jeg ser det ikke som et problem, men snarere som en udfordring. Vi er begyndt at forberede adjunkterne på at skulle undervise på engelsk langt tidligere end førhen, netop for at gøre dem mere klar til undervisningssituationer på engelsk, siger Grete Bertelsen. En spørgeskemaundersøgelse om underviseres holdninger til engelsk som undervisningssprog på fakulteterne ved Københavns Universitet, foretaget af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) fra 2009 indikerer da også at mange undervisere finder det svært at undervise på engelsk. Knap 30 procent af de adspurgte undervisere på LIFE er helt eller delvist enige i at de oplever problemer med fagligt overskud når de underviser på engelsk. Svarprocenten er dog kun på 17 procent, så undersøgelsen skræmmer ikke Grete Bertelsen. Hun mener det er meget naturligt at undervisere har svært ved at undervise på engelsk i begyndelsen fordi de skal omlægge deres undervisningsmateriale og -metoder, så de internationale studerende også ved hvad der bliver snakket om. Selv samme undersøgelse viser da også at 91 procent af underviserne på LIFE selv vurderer at deres faglige engelsk er fremragende, rigtig godt eller godt, mens ingen har svaret at det er utilstrækkeligt. Grete Bertelsen er derfor optimistisk fordi hun ved at undervisere og studerende er glade for sprogpolitikken. - Vi er hele tiden på vagt over for nye udfordringer. Det vigtigste er at vi tager udfordringen op og gør noget ved det, siger Grete Bertelsen. Engelsk skal ikke erstatte dansk Flere universiteter har formuleret målsætninger om at øge udbuddet af engelsksprogede uddannelser i de kommende år deriblandt CBS. Det viser en rapport fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Universiteternes sprogstrategier fra december Sven Bislev, prodekan for uddannelse på Copenhagen Business School (CBS) forklarer at CBS har en målsætning om at øge den nuværende procentdel af engelsksproglighed, men ikke ret meget. - Vi er en international handelshøjskole med cirka 1000 udenlandske studerende, og vi vil gerne styrke vores internationale konkurrenceposition som uddannelsesinstitution. Men langt størstedelen af vores studerende har dansk som modersmål, og vi finder det ikke nødvendigt konsekvent at undervise dem på engelsk. De lærer nemlig mere når de bliver undervist på deres modersmål, siger Sven Bislev. Sven Bislev mener det er vigtigt at bruge dansk og engelsk som parallelle arbejdssprog, og mener ikke universiteterne skal gøre engelsk til det dominerende undervisningssprog sådan som LIFE har gjort. - Vi har erkendt at det er nødvendigt at undervise mere og mere på engelsk på grund af internationaliseringen, men hvis der er gode grunde til at beholde undervisningen på dansk, gør vi det, siger Sven Bislev. Han forklarer at CBS gerne vil holde fast i det danske sprog fordi der er stor efterspørgsel på dansksprogede uddannelser både fra studerende, undervisere og fra det dansksprogede arbejdsmarked. Selvom LIFEs sprogpolitik er blevet kritiseret for at medføre dansk domænetab, mener Grete Bertelsen ikke det er tilfældet. I dag er den generelle politik på LIFE at undervise på dansk på bachelorniveau og på engelsk på kandidat-

31 ED Erhvervssproglig diplomuddannelse Har du brug for sproglig efter- eller videreuddannelse på universitetsniveau, eller behov for at få opdateret dine sproglige kompetencer, så er ED noget for dig! Studiet udbydes som fjernundervisning kombineret med fire samværsdage pr. semester ved Syddansk Universitet i Kolding. Fjernundervisningen betyder, at du selv bestemmer, hvornår du vil arbejde med studiet. Det giver fleksibilitet, og du har mulighed for at forene studiet med arbejds- og familieliv. E n k E lt m o d u l E r I efteråret 2010 kan du fx følge enkeltfagene: Virksomhedskommunikation 1 (ED 1. del) engelsk og tysk Samfund og kultur (ED 1. del) engelsk og tysk Juridisk sprog (ED 2. del) engelsk Teknisk sprog (ED 2. del) engelsk og tysk Terminologi (ED 2. del) Ring på tlf , skriv til ed@evu.sdu.dk eller se detaljeret information på ENGELSK: CIVILPROCES Målgruppe Translatører og BA er med erfaring inden for juridisk sprog. Indhold Flere og flere procesretlige dokumenter skal efterhånden oversættes til (og fra) engelsk; indholdet i dette kursus vil foruden de gængse processkrifter med den tilhørende terminologi bl.a. være forskellige delemner inden for civilprocessen som for eksempel intervention og adcitation. Spørgsmål Deltagerne opfordres til at indsende oversættelsesproblemer i form af (udsnit af) vanskelige tekster, termer eller formuleringer til info@sprogtraening.com senest en uge før kurset. Der udstedes diplom efter kurset. Underviser Translatør, cand.ling.merc. Helle Pals Frandsen, Translatørernes Sprogtræning Kursusleder: Kommunikation og Sprog Efteruddannelse Dato: , kl Pris: Medlemmer af Forbundet Kommunikation og e f t e r u d d a n n e l s e sprog kr ,- ekskl. moms. Andre kr ,- ekskl. moms Sted: Ascot Hotel, København Tilmeldingsfrist: Kurset gennemføres med minimum fem betalende kursister kommunikation ledelse salg og marketing sprog IT og web sprogteknologi personlig udvikling

32 Det vigtigste for Grete Bertelsen, prodekan for uddannelse på LIFE, er at der bliver gjort noget ved de udfordringer som LIFE støder på BLÅ BOG Grete Bertelsen er uddannet bromatolog på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet dengang hed det stadig Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. I 1985 blev hun ph.d. i fødevarevidenskab, i 1992 blev hun lektor og institutleder for Institut for Fødevarevidenskab. Siden februar 2008 har hun været prodekan for uddannelse på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE). Hun er desuden medlem af flere internationale netværk. niveau. Der er dog enkelte undtagelser. Kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning er eksempelvis stadig på dansk fordi den primært fokuserer på danske forhold. - Vi har beholdt dansk som undervisningssprog på de studier hvor det er mest hensigtsmæssigt. Det er ikke meningen at det engelske sprog skal erstatte det danske konsekvent, for der er stadig nogle studieretninger der mest har national interesse, siger Grete Bertelsen. Hun er enig med Sven Bislev i at dansk og engelsk skal fungere som parallelle arbejdssprog. Sprogpolitik var det rigtige valg Sprogpolitikken på LIFE har skabt stor debat i medierne i løbet af de sidste ti år, både blandt politikere og mellem forskere på landets universiteter. Grete Bertelsen har flere gange deltaget i sprogpolitiske debatter og fortæller at også de studerende på eget initiativ gik til medierne og forsvarede valget om at indføre en sprogpolitik. - Sprogpolitikken har modtaget overvældende meget kritik det er en evig kamp. Det er klart at der er nogle store udfordringer forbundet med at implementere en sprogpolitik på så stort et fakultet, men ikke så store at vi ikke kan finde ud af at tackle dem. Jeg er ikke i tvivl om at vi har lagt den rigtige strategi, slutter Grete Bertelsen.

33 32/33 KOMMUNIKATIONSDAGEN j U N I T E K N O l O G I S K I N ST I T U T TA AST r U p I S A M A R B E J D E M E D KO M M U N I K AT I O N O G S P R O G < Åbningstaler: Clement Kjersgaard studievært, skribent og foredragsholder UDVID NETVÆRKET MØD SKARPE PROFILER FRA BRANCHEN FÅ INDSIGT OG INSPIRATION SAMMENSÆT DIT EGET PROGRAM - VÆLG MELLEM 9 FORSKELLIGE SPOR n Kommunikation med målbare resultater n Ekspertpanelet - strategisk kommunikation og ledelse n Sociale medier i praksis - med bundlinjeeffekt n Intern kommunikation, der samler og styrker n Bliv rustet til rollen som rådgiver Læs mere om KommuniKationsdagen 2010 og tilmeld dig på:

34 SOCIALE MEDIER TEKST / BIRGITTE I. SAXTORPH SÅDAN SKABER MAN EN LOYAL KERNESUND FAMILIE ER BLEVET HÆNGT TIL TØRRE I PRESSEN OG UNDSAGT AF EKSPERTER OG MYNDIGHEDER. ALLIGEVEL HAR BLOGGEN EN TROFAST LÆSERSKARE DER OPFATTER DEM SOM TROVÆRDIGE. HVORDAN DET? Har du hørt om konceptet Kernesund Familie? De siger om sig selv at de er Årtusindets sundhedssucces. Over danskere ved allerede hvorfor. Kernesund har haft alt andet end en positiv presse. Konceptet er blevet kritiseret af et væld af eksperter. Alligevel har bloggen på hjemmesiden kernesundfamilie.dk en fast læser(kunde)skare der opfatter dem som troværdige. Men hvad er det for virkemidler Kernesund benytter sig af for at opnå den status de har som samlingssted? kaberen af konceptet Kernesund Familie Ninka-Bernadette Mauritson gør strategisk set tre overordnede ting i bloggen. Hun skaber en familie læserne vil være en del af Hun appellerer til læsernes følelser Hun lader bloggen være et supplement til indholdet på hjemmesiden Kernesund er kendetegnet ved at den virker som et samlingssted, og ikke som et sted hvor overtalelsen finder sted. Læserne har givetvis læst bøgerne, de er bekendt med kritikken og vælger alligevel at undersøge konceptet nærmere. Det vil sige at læserne ofte allerede er positivt interesserede i konceptet når de besøger bloggen. En del af konceptet er at skille vandene og fremstille konceptet som en moderne David vs. Goliat-historie hvor Mauritson selv er David og myndighederne er Goliat. Familien Firmaet Innocent Smoothies der kører rundt i deres græsdækkede bil i København byder nye købere velkommen i familien. En blog skal gøre det samme, altså byde læseren velkommen. Da man jo af gode grunde ikke kan sende nye læsere et velkomstbrev, må metoden være anderledes. Det første skridt er at skabe en form for konsensus på bloggen. Konsensus kan man skabe ved at lægge vægt på de ting som målgruppen er enig om i forvejen. Argumenterne skal tage udgangspunkt i en fællesnævner der kan danne grundlaget for den videre argumentation. I retorikken er det en del af taktikken at man starter med noget kendt og alment antaget for derefter at forsætte argumentationen. Der er vigtigt at tilhørerne er enige i argumentets udgangspunkt, præmissen, hvis de skal kunne følge argumentationen. Derudover har man også mulighed for at bygge argumenter op med udgangspunkt i modsætningspar som Ethos i blogs Artiklen er skrevet på baggrund af specialet Fortællinger fra et Kernesundt univers ethos i blogs der har behandlet Ninka- Bernadette Mauritsons blog. Hun står bag konceptet Kernesund Familie sådan!. Specialet undersøger hvorfor Mauritsons blog, på trods af den massive kritik af mange opfattes som troværdig. Hypotesen i specialet er at Mauritson har anvendt narrativer (storytelling) og religiøse virkemidler for at forme og fastholde sin Ethos. retfærdigt/uretfærdig, god/dårlig og smuk/grim. Umiddelbart lyder det måske meget simpelt, men ved at sætte argumentet op på den måde bliver det en naturlig konsekvens hvad modsætningen er. Fremhæv ligheder Man skal som blogger kende sin målgruppe og vide hvilke fællesnævnere man kan trække på i argumentationen. Fællesnævnerne fremhæves for at skabe bevidsthed om et fællesskab og fordi lighederne mellem målgruppen og afsender derigennem klarlægges. Appellér til følelserne Ifølge forskere i online-ethos (Caroline Miller, E. Hoff-Clausen) skal man for at få folk til at lytte, være behagelig at være i selskab med. Derfor skal læseren altså finde bloggeren sympatisk. Undersøgelser har vist at man lytter til dem man kan lide. Dermed ikke forstået at man skal overdrive: Det man forsøger at sælge, skal selvfølgelig kunne stå mål med følelserne. Mauritson kan med den følelsesmæssige appel i konceptet gå meget langt, netop fordi hun sælger et livsstilskoncept, og fordi hun i sin argumentation bruger sønnen som hun påstår konceptet har helbredt for autisme. Det er værdierne der skal formidles. Hvad står virksomheden/brandet for, og hvordan viser man det i bloggen? Det kan man for eksempel gøre gennem utallige små historier der belyser hvordan hverdagen med produktet er. Historierne gør bloggen levende, og læseren føler sig inkluderet. Social autoritet Hvorvidt læserne opfatter din blog som troværdig, kommer i lige så høj grad an på hvad andre siger om den. I første omgang skal kommentarerne på bloggen selvfølgelig helst være positive fordi det automatisk vil gøre nye læsere trygge. Hvis din blog bliver en succes, vil der blive talt om den andre steder på nettet. Hvad der skrives om din blog på andre websites, er lige så vigtigt som hvad der står i bloggens eget kommentarfelt. Der findes forskellige muligheder for at holde øje med når andre nævner din blog og linker til den. Tjek hvad de skriver og svar gerne på kritikken. Men svar ikke mens du er vred, vent til du er mere rolig. En tommelfingerregel kan være at man ikke skal skrive noget som ikke kan stå på et barns T-shirt. Stil Ifølge Cicero er stilen en af de vigtigste parametre for troværdigheden. Under stil hører også at man skriver passende. Det vil sige, at man overholder konventioner og ikke bliver ubehagelig (igen, dit barns T-shirt er et godt sted at starte). Lad bloggen være et supplement Der er ikke nogen grund til at bruge bloggen til at overbevise dem der ikke allerede er overbevist om at dit produkt er godt. Bloggen skal ikke fungere som en anden form for reklame der priser produktet. Det er der ingen der gider

35 34/35 KUNDESKARE VED AT BLOGGE læse. Lav reklame et andet sted på hjemmesiden. Brug for eksempel Youtube til at vise videoer om hvor godt produktet er, og lad så bloggen være et kommunikationsforum for kundernes kontakt til virksomheden. Saml læserne Bloggen skulle gerne blive til et sted hvor læserne udveksler erfaringer og kan se en grund til at komme tilbage. Så tal med dem,der allerede er enige. Du kommer måske ikke ud til et bredere publikum, men du kan fastholde det publikum der er. Det er de loyale kunder man tjener penge på. Gør det klart fra starten hvad du vil acceptere på bloggen På den måde bliver det lettere at argumentere for hvorfor en bestemt kommentar er blevet fjernet. Men lad vær med at slette kommentarer fordi de er kritiske. De kritiske spørgsmål skal besvares selvom de kan være svære. Hvis læserne ikke får lov til at ytre sig kritisk på bloggen, går de et andet sted hen og gør det, og du bliver utroværdig. For at bevare din troværdighed skal de svære spørgsmål besvares, og det skal være tydeligt at en kritisk kommentar ikke bliver slettet FORDI den er kritisk. Til sidst Til sidst er det bare at advare mod at oprette en blog fordi andre har én. Man skal kun oprette en blog fordi det giver mening i forhold til virksomhedens øvrige kommunikationsprofil. Og hvis det er en blog der skal til, så husk på at det er tovejskommunikation. Hvis du ikke svarer, skal du ikke have en blog, men et nyhedsbrev. Husk det er ikke alt hvad der kan lade sig gøre, der er godt. BLÅ BOG BIRGITTE I. SAXTORPH ER NYUDDANNET FRA CAND.LING.MERC.- UDDANNELSEN PÅ CBS I TYSK OG INTERNATIONAL ERHVERVS- KOMMUNIKATION. UNDER UDDANNELSEN SAD HUN I TO PERIODER SOM STUDENTERREPRÆSENTANT I STUDIENÆVNET. BIRGITTE LEDER PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT EFTER SIT FØR- STE JOB. ENGELSK: ANSÆTTELSESRET, HERUNDER ANSÆTTELSESKON- TRAKTER PÅ ENGELSK e f t e r u d d a n n e l s e Målgruppe Translatører og BA er med erfaring inden for juridisk sprog. Indhold Kurset gennemgår de forskellige elementer der indgår i et ansættelsesforhold med særligt fokus på indgåelse og ophør. Spørgsmål Deltagerne opfordres til at indsende problematiske tekster og spørgsmål til info@sprogtraening.com senest en uge før kurset. Der udstedes diplom efter kurset. Underviser Translatør, cand.ling.merc. Helle Pals Frandsen, Translatørernes Sprogtræning Kursusleder: Kommunikation og Sprog Efteruddannelse Dato: , kl Pris: Medlemmer af Forbundet Kommunikation og sprog kr ,- ekskl. moms. Andre kr ,- ekskl. moms Sted: Ascot Hotel, København Tilmeldingsfrist: Kurset gennemføres med minimum fem betalende kursister kommunikation ledelse salg og marketing sprog IT og web sprogteknologi personlig udvikling

36 E F T E R U D D a n n E L s E SKRIV KLART, FORSTÅELIGT OG KORREKT på dette seminar om skriveregler får du mulighed for at blive rigtig god til at skrive. undervisningsforløbet vil være en vekslen mellem teori og praktiske øvelser. du kommer bl.a. til at arbejde med forskellige genrer og med at omskrive tekster, herunder , til mere læseværdige tekster. du vil kunne arbejde med nogle af skriveøvelserne på pc. (der er pc er i lokalet). medbring gerne egne tekster (på usb) som du kan arbejde med og få underviserens vurdering af. dato: okt dato: marts 2011 Sted: kursuscenter østerport, københavn pris for medlemmer af ks: kr. ekskl. moms kurset udbydes i samarbejde med danske Sprogseminarer. tilmelding sker direkte til danske Sprogseminarer. læs mere: sprogseminar.dk/skriftlig_ kommunikation_formidling.htm NY ERFA-GRUPPE OM KOMMUNIKATIONSMÅLING kom med i en erfa-gruppe der er mere end en mulighed for et netværk og videndeling med andre kommunikatører. bjerg k er bl.a. vært for forskningsprojektet målinger man kan lære af som er støttet af videnskabsministeriet og cbs. oplæg på hvert møde fra bjerg k om erfaringer og resultater med kommunikationsmålinger i en lang række forskellige virksomheder. internt projektrum, hvor vi kan dele filer og kommentarer. mulighed for at fremlægge dine egne projekter og få feedback af bjerg k og resten af gruppen. gruppen er for alle der arbejder professionelt med kommunikation i en privat eller offentlig virksomhed. du er interesseret i at udvikle dit kommunikationsarbejde og bruge målinger til det. måske er du allerede i gang, men du er også velkommen hvis du står over for de første tiltag. pris: for medlemmer af forbundet kr. ekskl. moms. for ikke-medlemmer: kr. ekskl. moms. din tilmelding er personlig, og bindende. dato: de næste mødegange i 2010 er 11. juni, 28. september og 15. december tilmelding: Send en mail til kresten@bjergk.dk læs mere DIGITALE SUCCESER de tre nominerede projekter i danske Specialmediers bordings digitale pris for 2010 er af en karakter så andre vil kunne blive inspireret af dem, vurderede juryen. derfor præsenteres de tre projekter på et møde i danske Specialmedier de tre projekter er: Hvordan en facebook-gruppe bruges til at skabe faglig refleksion, dialog og bedre journalistik v. Socialpædagogen. Hvordan du kan bruge din medlemsdatabase til journalistisk research v. fagbladet 3f. Sådan får du fat i dine mobile brugere, v. mediehuset ingeniøren. dato: tirsdag den 8. juni kl Sted: pressens Hus, Skindergade 7, københavn. pris for medlemmer af ks: 300,- kr. udbydes i et samarbejde med danske Specialmedier. tilmelding til specialmedierne@specialmedierne.dk Skriv at du er medlem af forbundet kommunikation og Sprog

37 36/37 Læs mere om alle kurser og arrangementer på kommunikationogsprog.dk MODERNE JURIDISK SPROG OG KOMMUNIKATION dette seminar henvender sig til jurister der er ansat i en privat virksomhed, ved domstolene, i statsadministrationen eller en kommunal organisation. målgruppen er dem der har til opgave bl.a. at skrive tekster og breve hvor det juridiske indhold skal være både præcist, holdbart og skrevet i et nutidigt og forståeligt sprog. det kan være notater og indstillinger, høringssvar, vejledninger eller for eksempel afgørelser og breve med et væsentligt juridisk indhold. gennem en kombination af oplæg, øvelser og praktiske opgaver får du lejlighed til at diskutere og arbejde med både egne og andres tekster. efter seminaret har du et sæt sproglige redskaber til et klart, professionelt og moderne sprog og en skærpet bevidsthed om juridisk formidling der passer til din målgruppe, til det emne du skriver om, og til den type tekster du arbejder med til daglig. dato: 2. nov Sted: ingeniørforeningens mødecenter, københavn pris for medlemmer af ks: ekskl. moms kurset udbydes i samarbejde med danske Sprogseminarerer tilmelding sker direkte til danske Sprogseminarer. læs mere: sprogseminar.dk/ moderne-juridisk-sprog-og-kommunikation.htm LÆR AT SKRIVE REFERAT Synes du det er svært at tage notater og at omsætte notaterne til et referat? er du i tvivl om hvorvidt du skal vælge nutid eller datid, og har du problemer med passiver og med abstrakt sprog? Så er dette seminar i notatteknik og referatteknik noget for dig. Her lærer du at skrive referat på en hurtig og effektiv måde. du lærer at få det vigtige med i dine notater og at skrive brugbare referater uden at bruge unødvendig lang tid på det. et par uger inden seminaret og et par uger efter har du mulighed for at få et af dine referater efterset af underviseren. det vil du få en mail om. dato: okt Sted: kursuscenter østerport, københavn pris for medlemmer af ks: kr. ekskl. moms kurset udbydes i samarbejde med danske Sprogseminarer der er ansvarlig for arrangementet. tilmelding sker direkte til danske Sprogseminarer. læs mere: sprogseminar.dk KVALITET I OVERSÆTTELSER møde om oversættelse: kvalitetssikring med ds/en på mødet kan du høre om hvad der står i standarden, hvordan den bruges i praksis, og hvordan man sikrer oversættelseskvalitet med standarden. dato: 10. juni Sted: Handelshøjskolen i århus, fuglsangs allé, lokale m209 læs mere på ENGELSK KORREKTURLÆSNING de fleste danskere er efterhånden tosprogede, og mange af os læser og skriver dagligt tekster på engelsk. men engelsk er svært, og foruden de fejl som også indfødte kan begå, har danske begreber og sætningsmønstre let ved at snige sig ind i vores engelske tekster. på dette seminar i engelsk korrekturlæsning får du udviklet dit talent for at rette fejl og fange tvivlsomme formuleringer i dine egne og andres engelske tekster. du bliver bedre til engelsk grammatik. dato: okt Sted: kursuscenter østerport, københavn pris for medlemmer af ks: kr. ekskl. moms kurset udbydes i samarbejde med danske Sprogseminarer, der er ansvarlig for arrangementet. tilmelding sker direkte til danske Sprogseminarer. læs mere: sprogseminar.dk/engelsk_ korrektur_grammatik.htm ASSERTIONSTRÆNING FOREBYG KONFLIKTER OG SKAB BEDRE SAMARBEJDE trivsel og samarbejde på arbejdspladsen hænger tæt sammen med hvordan vi kommunikerer med hinanden. assertiv kommunikation forbedrer din kommunikations- og samarbejdsevne på arbejdspladsen og i privatlivet. når vi kommunikerer assertivt, giver vi udtryk for vores tanker, følelser og holdninger på en direkte og afbalanceret måde. det gør at vi nemmere kan sige til og fra over for vores omgivelser, og det øger selvtillid og tryghed i samværet med andre. på seminaret bliver du bedre rustet til at sige din mening og stå fast på dine rettigheder også under pres. du vil få viden om meningen med en ligeværdig dialog; derigennem får du redskaber til en mere konstruktiv konfliktløsning. begge dage begynder kl og slutter kl fra kl er der morgenkaffe med rundstykker. dato: nov Sted: kursuscenter østerport, københavn pris for medlemmer af ks: kr. ekskl. moms kurset udbydes i samarbejde med danske Sprogseminarer tilmelding sker direkte til danske Sprogseminarer. læs mere: sprogseminar.dk/assertionstraening.htm

38 TEKsT / JULiE nissen arbejdsliv UTRaDiTiOnELT KOMMUniKaTiOnsJOB PÅ YDRE nørrebro Et godt stykke oppe af Ragnhildsgade på det ydre Nørrebro står en gitterport på klem. Indhegningen danner ramme om et gammelt DSB-jernbaneområde der bærer præg af beliggenheden i et socialt belastet område i København. Flere ruder er smadrede, de fleste bygninger er dekoreret med graffiti, og græsset vokser vildt op ad bygningernes husgavle. Stedet ser umiddelbart ikke ud af meget, men under overfladen gemmer der sig en kreativ og spirende verden. I september 2009 blev der pustet nyt liv i de gamle barakker da etableringen af Ressourcecenter Ydre Nørrebro for alvor begyndte at tage fart. Centret tilbyder forskellige aktiviteter for børn og unge, eksempelvis lektiehjælp, kampdans, pigeklub, indspilning af musik og kreativ fotobehandling. De 200 frivillige der er registreret i centrets database, bemander de fleste aktiviteter. Centret har også 10 fastansatte, som er kommunalt ansat. Mere end kommunikationsmedarbejder 29-årige Bjørn Rasmussen har arbejdet i ressourcecentrets røde barak som kommunikationsmedarbejder siden november Han er uddannet cand.com. og har været jobsøgende siden han afsluttede sit speciale i december Kultur har altid interesseret ham, men han havde ikke overvejet muligheden for at arbejde med socialt belastede børn før han blev tilbudt et løntilskudsjob hos Ressourcecenter Ydre Nørrebro. Selvom han er ansat som kommunikationsmedarbejder og bruger meget tid på konceptudvikling og tekstarbejde, er han også i tæt kontakt med børnene som han hjælper med blandt andet lektier, cv og jobsøgning. - Her laver man nok en del mere end en kommunikationsmedarbejder der er ansat på et reklamebureau. Ud over at skrive pressemeddelelser og lave projektansøgninger hjælper jeg blandt andet til i lektiecafeen og ja, sådan lidt over det hele, siger Bjørn Rasmussen. I den røde barak kommer unge mellem år. Omkring 95 procent af dem der bruger centret, er udlændinge eller flygtninge, fortæller Bjørn Rasmussen mens han viser rundt i barakken. Det første rum på den lange gang er lektiecafeen som organiseres af frivilligkoordinatoren. Bjørn Rasmussen har udarbejdet en folder som de frivillige tager med ud i folkeskolerne for at opfordre flere unge til at bruge lektiecafeen. I ét af centrets kreative rum står cirka femten spritnye computere som frit kan bruges af de unge. - Rigtig mange interesserer sig naturligvis for Facebook, og det kan de også bruge her. Når nu de gerne vil lægge deres billeder op på Facebook, så har vi opfordret dem til at gøre billederne fede først. Derfor har vi haft en journalist og en fotograf herude og lære dem om at tage billeder og bruge Photoshop. På den måde får vi uddannelse og kreativitet ind over et interesseområde som Facebook, fortæller Bjørn Rasmussen. Uddannelse og kultur er netop den røde tråd i Ressourcecenter Ydre Nørrebros arbejde. Også medansvarlighed og brugerinddragelse er to begreber som centret er bygget op omkring. Derfor står store fladskærms-tv, computere og lydudstyr frit fremme i alle rum. - Der er ingen her på centret der stjæler eller laver hærværk. De unge har selv været med til at indrette og male, og det ønsker de ikke at ødelægge, siger Bjørn Rasmussen. Brud med den traditionelle ungdomsklub Ressourcecenter Ydre Nørrebro adskiller sig fra andre lignende centre i København fordi konceptet forsøger at bryde med den traditionelle ungdomsklub. - Vi synes det er vigtigt, at de unge er aktive og kreative i stedet for bare at hænge ud i en klub foran tv og playstation en hel eftermiddag eller aften. Derfor forsøger vi at holde vores stue åben BJØRN RASMUSSEN, CAND.COM., KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER HOS RESSOURCECENTER YDRE NØRREBRO så lidt som muligt, fortæller Bjørn Rasmussen. De unge har sat deres præg på udsmykningen af rummet. På væggen bag det store fladskærms-tv har de skrevet nogle af deres digte. - De har så meget på hjerte, men mangler ofte et sted at udtrykke det, siger Bjørn Rasmussen. Teateropsætningen Perlerækken er ét af de initiativer der giver de unge et sted at udtrykke sig. Bjørn Rasmussen laver alt pr-arbejdet for Perlerækken der har haft stor succes. Foruden to udsolgte forestillinger i København har stykket indsamlet kroner til Haiti. - Det er en kæmpe succesoplevelse for børnene. De føler sig kæmpestore efter en udsolgt forestilling. De fik alle sammen nye jakker i forbindelse med teaterforestillingerne, og nogle af dem tog den ikke af i en måned. Perlerækken er historier som de unge selv fortæller historier som mange Nørrebro-børn kan relatere sig til, siger Bjørn Rasmussen. Bjørn Rasmussen ønsker at forblive tilknyttet Ressourcecentret som frivillig når hans løntilskudsstilling udløber. - Man kommer virkelig til at brænde for det her. Og så arbejder man gerne flere timer end man er sat til, siger han. Næste skridt på karrierevejen er som projektleder for kulturprojektet Imagine Nørrebro der skal brande Nørrebro som bydel. - Børn og unge skal hjælpe med at samle de gode historier fra Nørrebro og få dem fortalt, slutter Bjørn Rasmussen.

39 XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX kommunikation 2.0 sociale medier: slip kontrollen BeVar fatningen Er det godt eller skidt, at medarbejderne viser deres ansigt på Facebook? Eller at ledelsen twitter fra forretnings rejsen? Hvad sker der når kunderne blogger om virksomhedens produkter og kundeservice eller hænger jer ud på Youtube? Er det en god idé at kaste jer ud i dialogen derude? Kan I overhovedet lade være? Og hvad betyder det, hvis konkurrenterne læser med? Virksomhedens kommunikation er ikke længere begrænset til kontrollerede kanaler. Det er ikke spørgsmålet, om virksomheden ønsker at afgive kontrollen med kommunikationen. Spørgsmålet er, hvordan i ønsker at tage udfordringen op, lytte til dialogen og bruge den ukontrollerede kommunikation strategisk. praktisk information Sted: Mediehøjskolen, 2400 København NV. Tre seminarer: Forløbet afholdes som tre seminarer á to dage: september september-1. oktober oktober 2010 Mellem seminarerne er der hjemmeopgaver med individuel sparring på egne cases. Med Kommunikation 2.0 sætter Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fokus på kommunikation i nye, sociale medier. Kurset giver dig tjek på de digitale muligheder og spilleregler og gør dig i stand til at forholde dig både praktisk og strategisk til den nye virkelighed. > du kommer til at arbejde med dialogen på et strategisk niveau > du får fingre ned i de sociale medier helt praktisk > du får en forståelse af, hvordan netop din virksomhed kan arbejde med nye, sociale medier i f.eks. branding, videndeling og stakeholder-kommunikation. Pris: kr Åben uddannelse: Updates Åben uddannelse er statsanerkendt, kompetence- og meritgivende. Forløbet giver 10 ECTS og kan indgå i en fleksibel diplomuddannelse. Tilmelding: Ring på eller send en mail til am@update.dk > og så vil du blive inspireret af en række fremtrædende kommunikationsprofiler og deres bud på kommunikation 2.0. Læs mere Om KursEt, se program Og tilmeld dig på update.dk. updatexxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX DANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX MEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX OGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXX