K O MmagasinET. magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 48 / juni / en plus en er tre

Transkript

1 K O MmagasinET magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 48 / juni / 2010 en plus en er tre SPROG SKABER MERVÆRDI KS SÆTTER IND FOR AT OVERVINDE KULTURELLE OG SPROGLIGE FORHINDRINGER VIRKSOMHEDERNE SKAL ERKENDE AT DE HAR BRUG FOR OS DET ER IKKE ALTID SÅ NEMT AT HAVE EN SPROGPOLITIK

2 TEMA: SPROG skaber merværdi INDHOLD 6 / DEN NYE STRUKTUR ER VED AT VISE SIT VÆRD KS-formand Per Lindegaard Hjorth er tilfreds med den nye struktur som KS vedtog sidste år. - Strukturen giver det enkelte medlem helt unikke muligheder for at være aktiv og påvirke beslutningerne. Men den kræver også at alle arbejder aktivt for at gøre den til en succes, sagde Per Lindegaard Hjorth da han aflagde sin første beretning på et repræsentantskabsmøde. 9 / KS SÆTTER IND FOR AT OVERVINDE KULTURELLE OG SPROGLIGE FORHINDRINGER Eksporten falder selvom nye vækstmarkeder åbner sig. Det virker absurd. Og det bliver ikke bedre når man ser nærmere på de mulige årsager. Tidligere var der stort fokus på tekniske handelshindringer, i dag handler det mere om sproglige og kulturelle handelshindringer eller barrierer. Derfor sætter KS fokus på sprog og kulturkundskabers betydning for dansk konkurrenceevne. 16 / MULTIKULTUREL HVERDAG MED SOLIDT SIKKERHEDSNET Drømmer man om et arbejdsmiljø med kollegaer fra hele Europa, så kan det være en idé at vende blikket mod Bruxelles. Med 23 officielle sprog i EU er oversættere blevet uundværlige for EU-institutionerne daglige virke, og i krisetider er man som oversætter sikret et fast job når man først har fået foden indenfor. Det fortæller tre danskere som har arbejdet i Bruxelles i mere end 10 år. 24 / DET NYE ER GAMMELT Kommunikations- og marketingbranchen producerer buzzwords i lange baner, og man skal stå tidligt op for at være opdateret på coorporate blogging, next generation web, return of involvement og alle de andre flotte ord. Men BULLSHIT-BINGO Sådan kommer du i gang: hvorfor 1) klip ikke bullshit-bingo bare tale dansk? pladen ud Og (kopier hvor den, går hvis grænsen du ikke mellem vil klippe varm i bladet) luft og nødvendigt 2) tag fagsprog? Spillepladen med til næste møde/workshop/foredrag/erfa-kaffepause 3) følg reglerne Som de er beskrevet i artiklen her på Siden AGIL PEER-TO-PEER BLOG0SPHERE CO-WORKER ROI 28 / DET ER IKKE ALTID SÅ NEMT AT HAVE EN SPROGPOLITIK Intentionerne er ambitiøse og fremadrettede. Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (LIFE) tror på at et øget internationalt studie- og forskermiljø vil styrke både de studerendes og universitetets internationale konkurrenceposition. Men hvordan kan man sikre at det faglige niveau ikke falder når danske undervisere skal formidle deres forskning på engelsk? DESIGN EMBEDDED TAGCLOUDS COOPORATE BLOGGING COMMUNITY CEO * Spillepladen kan opdateres på: emptybottle.org/bullshit

3 LEDER TEKST / PER LINDEGAARD HJORTH, FORMAND FOR KOMMUNIKATION OG SPROG FOTO / CARSTEN SNEJBJERG What s in it for you? Ca. 35 aktive KS ere havde afsat en hel lørdag til at drøfte blandt andet de fire regioners arbejde og målsætninger samt kommunikationsskik og -etik ved det netop afholdte repræsentantskabsmøde det første af to repræsentantskabsmøder i Det er flot at så mange KS ere vælger at bruge deres fritid på at gøre en aktiv indsats for KS som forbund og ikke mindst for de enkelte medlemmer. Det er ikke kun flot, men også vigtigt for KS hvor værdier som direkte medlemsindflydelse, demokrati og medlemsinitiativ ikke kun er buzzwords, men forbundets bærende søjler. Men hvordan kan du som medlem af KS se den forskel og de fordele der skabes af de medlemmer som vælger at være aktive i KS? Du kan deltage i nogle af de mange aktiviteter som din region står bag. Eller deltage i gå-hjem-møder eller lignende arrangementer som en af de mange KS-aktivitetsgrupper tilbyder alle medlemmer. Bag en aktivitetsgruppe eller en region står dine kolleger i KS altså medlemmer med samme uddannelsesmæssige baggrund som dig. Disse kolleger har valgt at gøre brug af KS helt unikke aktivitetsstruktur hvor ethvert medlem har mulighed for at lave en aktivitet og samtidig opnå økonomisk støtte til aktiviteten. Noget for dig? Så kontakt din KS-region eller KS. Du kan deltage i den diskussion om vores faglige standarder og faglige etik som er en udløber af en af temadebatterne på repræsentantskabsmødet. Mange KS eres faglige etik bliver ofte sat på prøve når faglige etiske grænser bliver overskredet på arbejdspladsen. Og det gælder alle medlemmer uanset om de har en sproglig eller kommunikationsfaglig baggrund. På repræsentantskabsmødet hørte vi om eksempler på oversætteren der skal oversætte en brochure hvor tekstforfatteren bevidst har pyntet på sandheden da det sælger bedre. Vi hørte også eksempler på kommunikatøren der er med til at planlægge kampagner som klart overskrider god kommunikationsskik. Og vi hørte eksempler på bevidst udeladelse af vigtige informationer, løgne, overtrædelse af lovgivningen etc. Hvordan kan og skal vi som de faglige eksperter reagere i sådanne situationer? KS har allerede udarbejdet meget materiale om emnet som er tilgængeligt på vores hjemmeside. Men vi er nødt til at føre debatten længere ud. Skal vi f.eks. arbejde for at oversættere og kommunikatører skal afgive en eller anden form for kommunikationsløfte efter bestået eksamen? Skal vi arbejde for at oversættere og kommunikatører skal nyde en udvidet ansættelsesretlig beskyttelse? Du kan deltage i KS projekt Erhvervsfokus på Sprog, Kultur og Kommunikation hvor KS forsøger at få kvalificeret rådgivning om sprog og kultur integreret i de eksisterende organer der rådgiver danske virksomheder om eksport. KS forsøger således at italesætte de kulturelle handelshindringer som en eksportvirksomhed skal overvinde når den ønsker at gå ind på et nyt eksportmarked. Vi skal få virksomhederne til at forstå og indse deres behov, og vi skal oplyse virksomhederne om præcis de kompetencer vi kan tilbyde, det vil sige hvordan kan netop vi med vores uddannelsesmæssige baggrund hjælpe virksomheden med at overvinde de kulturelle handelshindringer og dermed skabe større merværdi på bundlinjen. Du spørger måske dig selv om what s in it for me? Hvordan kan de to projekter gavne dig? Svaret er at de vil kunne bidrage til at højne vores faglige profil, skabe større efterspørgsel efter vores kompetencer og ikke mindst sikre os interessante og vellønnede job. Jeg ønsker alle en skøn sommer hvor der forhåbentlig vil blive rig lejlighed til en masse udendørsaktiviteter sammen med venner og familie. Per Lindegaard Hjorth Formand KOM magasinet ISSN: Medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog Bladet er medlem af Danske Specialmedier Redaktion Per Lindegaard Hjorth (ansvarshavende) Anne Nimb (redaktør) KOM magasinet 2010 Nr. Deadline Udgivelse 49/ /06 13/08 50/ /09 24/09 Annoncer DG Media a/s Telefon Fax epost@dgmedia.dk Årsabonnement 8 stk. 500 kroner for ikke-medlemmer Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning. Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning. Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC) Grafisk design og produktion Falk og musen grafisk design Tryk PR Offset Oplag eksemplarer Distribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli juni 2009 Adresse Hauser Plads 20, 3. sal 1127 København K. Telefon info@kommunikationogsprog.dk Hjemmeside: Postgiro Ekspedition Mandag-torsdag Fredag Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Gl. Strand København K. Telefon

4 UPDATE HER FÅR DU EN OPDATERING MED NYHEDER FRA OG KOMMUNIKATION OG SPROGS UGENTLIGE NYHEDSBREV. PÅ HJEMMESIDEN KAN DU FØLGE MED I NYHEDERNE HVER DAG, OG DU KAN TILMELDE DIG NYHEDSBREVET. JOBBET FORSVANDT UNDER BARSEL KS oplever jævnligt at medlemmer der skal vende tilbage på jobbet efter barsel, ikke får mulighed for at vende tilbage til den stilling de forlod. Og vi har netop indgået forlig i sådan en sag. Den handler om et medlem der gik på barsel fra en stilling som webmaster i en større virksomhed. Under hendes barsel blev stillingen varetaget af en person der havde haft lignende opgave et andet sted i organisationen, men hvis stilling var blevet nedlagt. Da KS-medlemmet stod for at skulle vende tilbage, fik hun at vide at en omstrukturering havde ændret hendes stilling i en sådan grad at den ikke længere eksisterede, hvorefter hun blev tilbudt en anden stilling som produktchef. Denne stilling afviste hun blandt andet med henvisning til at hendes gamle arbejdsopgaver fortsat blev udført nu af den person der havde været hendes barselvikar. Hun blev herefter opsagt og fritstillet. - Virksomheden har under hele forløbet nægtet at den gamle stilling er den samme som den barselsvikaren bestrider i dag. Det har også været umuligt at få dem til at fremlægge jobbeskrivelser og organisationsdiagrammer der kunne understøtte deres påstande, forklarer jurist Marianne Rohde fra KS forhandlingsafdeling. - Efter et længere forhandlingsforløb er sagen nu forligt på et niveau der svarer til at vi slog cirka halv skade om det beløb som hun efter al sandsynlighed ville kunne få i en retssag. Medlemmet har således fået en fritstilling med fuld løn i en seksmåneders opsigelsesperiode plus en godtgørelse svarende til fire måneders løn. FÅ PENGE TIL AKTIVITETER Alle medlemmer, klubber, netværk, faglige foreninger og andre aktive i Kommunikation og Sprog kan udbyde arrangementer til medlemmerne og få dækket udgifter på op til kroner. For at få penge til en aktivitet må aktiviteten ligge inden for KS rammer. Det vil sige at den skal have et fagligt, et fagforeningsmæssigt eller et netværksdannende formål. Derudover skal aktiviteten være åben for alle medlemmer i KS. I søger om penge ved at udfylde Skema til anmodning om aktivitetspenge og sende det til aktiviteter@kommunikationogsprog.dk. Du kan regne med hurtig tilbagemelding fra KS. LØN ER NUMMER ÉT Meldingen fra KS medlemmer og tillidsrepræsentanter til hovedbestyrelsen er klar: hovedkravet til OK 11 er højere løn, og der er ønske om at forhøjelserne som minimum skal dække stigningerne i pris- og omkostningsniveauet. - Vi ønsker samtidig et øget fokus på en effektivisering af lønforhandlingerne på de lokale arbejdspladser. Her er tillidsrepræsentanterne meget vigtige aktører som gør et kæmpe arbejde, og det bør de have et løntillæg for, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth. Andenprioriteten er mere frihed. Hovedbestyrelsen har besluttet at der skal rejses krav om en ekstra omsorgsdag pr. overenskomstår for alle medarbejdere og som minimum fuld løn i forbindelse med orlov til pleje af alvorligt syge familiemedlemmer. - Vi vil også stille krav om fri på dagen efter Kr. Himmelfartsdag, som også kom igennem på det private arbejdsmarked, siger formanden. Nedskæringerne og omstruktureringerne i den offentlige sektor skaber også behov for at øge trygheden for medarbejderne i den offentlige sektor, og derfor mener KS at arbejdsgivernes opsigelsesvarsel skal forlænges med to måneder. Som led i forbundets indsats på ligestillingsområdet stiller KS krav om en ekstra uges forældreorlov med fuld løn til fædre. Ordningen med seniorbonus til medarbejdere over 64 mener vi skal fortsætte. Det er vores indtryk at bonussen er et tydeligt signal om vigtigheden af seniorernes erfaringer og kompetencer som kan være med til motivere seniorerne til at blive på arbejdspladsen længst muligt. KS krav indgår i en samlet prioritering af kravene fra de øvrige akademikerorganisationer i AC s forhandlingsaftale.

5 4/5 PAS PÅ ÆNDRING I FERIELOVEN KS har fået flere henvendelser fra medlemmer der er blevet pålagt at afholde deres restferie i en opsigelsesperiode. Ferieloven har en hovedregel om at en arbejdsgiver skal varsle hovedferie med tre måneder og restferie med en måned. Men en ændring i ferieloven har gjort det muligt for arbejdsgivere at fravige reglen hvis de skriver det i ansættelseskontrakten. Det betyder at en arbejdsgiver lovligt kan pålægge en medarbejder at afholde restferie i opsigelsesperioden. KS har erfaret at et stigende antal arbejdsgivere udnytter denne mulighed, og det indikerer at mange KS-medlemmer ikke er klar over ændringen i ferieloven og dens konsekvenser. - I praksis kan det betyde at hvis du har tre måneders opsigelse, kan din arbejdsgiver lægge al tilgodehavende ferie i din opsigelsesperiode, også selvom du kun har en måneds opsigelse, forklarer Susanne Boberg Sloth, konsulent i Forbundet Kommunikation og Sprog. KS opfordrer alle medlemmer til at lade en konsulent fra forbundet læse deres ansættelseskontrakt igennem inden de skriver under. NY DIREKTØR I KS FRA 1. JULI Fra den 1. juli 2010 hedder direktøren i Kommunikation og Sprog John Stolberg. Han afløser Jan Ankler der har valgt at gå på pension efter 25 år på posten. John Stolberg har været ansat som økonomichef i KS de seneste 15 år. og det er netop i kraft af denne funktion hovedbestyrelsen har vurderet at han vil være den rigtige til at overtaget jobbet. John Stolberg, direktør i Kommunikation og Sprog fra 1. juli - John er en meget fagligt kompetent og KS-loyal person som via sit indgående kendskab til KS, KS udfordringer og ikke mindst medarbejderne vil kunne skabe ny motivation og drive hos KS medarbejdere i sekretariatet, siger formand Per Lindegaard Hjorth. Når ordet pension er i citationstegn for Jan Anklers vedkommende skyldes det at han lader sig pensionere fra direktørjobbet i KS, men ikke fra arbejdslivet generelt. Jan har fortsat tænkt sig at være aktiv, dels gennem forskellige opgaver i organisationsverdenen, dels i det politiske liv. - For Jan bliver det dejligt at få mere tid til sin familie og hans mange andre interesser, men for KS bliver det også vemodigt at sige farvel til en person der i næsten 25 år har været den faste ankermand der med sin store viden om stort og småt har navigeret forbundet i solskin og stormvejr, siger formanden. John Stolberg er 50 år. Han har en HH og er merkonom i regnskabsfag. Han kom til Kommunikation og Sprog i 1995 fra ISS Data. Inden da var han i 11 år revisor i Revisions- og Forvaltningsinstituttet, i dag Deloitte. Privat lever han i et fast parforhold med Jannie der arbejder som supervisor/coach i SAS. De har et tvillingepar en dreng og en pige på 10 år og en dreng på 21 år Der bliver mulighed for at sige farvel til Jan Ankler den 11. juni 2010 fra kl. 14 hvor der vil blive afholdt en afskedsreception i forbundets lokaler og ved samme lejlighed kan vi så ønske John til lykke med det nye job. HAR KS DE RIGTIGE OPLYSNINGER OM DIG? Har du husket at fortælle os hvis du har skiftet job, er flyttet eller har fået ny e- mail adresse? Det er vigtigt at vi har de rigtige oplysninger om dig for så kan vi bedre sikre os at du får de informationer fra os som er relevante. Hvis du har opdateringer der skal foretages, kan du selv gøre det på KS Medlemsnet som du kommer ind på via Du skal bruge et log-in, men det kan du meget nemt bestille via hjemmesiden hvis du ikke allerede har det. 7,5 procent i rabat i Imerco med FF-kortet Forbrugsforeningen har indgået en aftale med den største isenkræmmerkæde i Danmark IMERCO. Medlemmer får 7,5 procent i rabat hvis de bruger Forbrugsforeningskortet når de handler. IMERCO har 158 forretninger fordelt over hele landet inkl. sin internetbutik og er i dag Danmarks førende specialist inden for køkken og bord. Forbrugsforeningen har rabataftaler med mere end butikker landet over. Her kan du læse mere om hvilke nye aftaler foreningen har indgået. STØRRE FOKUS PÅ MOBNING PÅ ARBEJDSPLADSEN Der er tale om mobning når en person gentagne gange over længere tid oplever sig udsat for ubehagelig, nedværdigende eller sårende behandling som det føles vanskeligt at forsvare sig imod. Sådan står der i indledningen til den brochure om mobning som medarbejderne i Udenrigsministeriet om kort tid bliver præsenteret for. Brochuren er et eksempel på den fokus på mobning som der er, når man i dag taler psykisk arbejdsmiljø. - Brochuren følger i store træk Arbejdstilsynets anvisninger. Den indeholder afsnit om de forskellige former for mobning, for eksempel konfliktmobning, humørmobning, kontrolmobning og så videre. Den fortæller hvordan man skal forholde sig hvis man føler sig mobbet, hvor man kan gå hen og så videre, fortæller KS-medlem Mette Jürgensen der er TR i Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet har i forvejen politikker på en række områder som er væsentlige for det psykiske arbejdsmiljø. For eksempel har man en alkoholpolitik. I KS har vi i mange år givet medlemmerne vejledning i sager hvor der har været tale om mobning, og det gør vi fortsat. Nu kan du også kontakte en særlig hotline som Arbejdstilsynet netop har lanceret. Hotlinen har nummeret

6 REPRÆSENTANTSKABSMØDE TEKST / ANNE NIMB DEN NYE STRUKTUR ER VED AT VISE SIT VÆRD KS-FORMAND PER LINDEGAARD HJORTH ER TILFREDS MED DEN NYE STRUKTUR SOM KS VEDTOG SIDSTE ÅR. - STRUKTUREN GIVER DET ENKELTE MEDLEM HELT UNIKKE MULIGHEDER FOR AT VÆRE AKTIV OG PÅVIRKE BESLUTNINGERNE. MEN DEN KRÆVER OGSÅ AT ALLE ARBEJDER AKTIVT FOR AT GØRE DEN TIL EN SUCCES, SAGDE PER LINDEGAARD HJORTH DA HAN AFLAGDE SIN FØRSTE BERETNING PÅ ET REPRÆSENTANTSKABSMØDE. KS-formand Per Lindegaard Hjorths beretning på repræsentantskabsmødet i maj tog udgangspunkt i den store forandring KS gennemgik i 2009 da vi indførte den nye struktur. - Det er min vurdering at der er rigtig mange aktive der gør en forskel for andre. Fra mig skal der lyde en stor tak til jer alle der organiserer forskellige aktiviteter til fordel for KS medlemmer, sagde han. Han understregede også at det er en væsentlig forudsætning for succes for KS at så mange som overhovedet muligt deltager aktivt: - Ingen aktivitet skabes ved at sidde med hænderne i skødet eller deltage i møder for kun at snakke om tingene, sagde han. Beretningen var et af de væsentligste punkter på Repræsentantskabsmødet. Ud over implementeringen af den nye struktur var det medlemshvervning, Overenskomst 2011 og de øvrige punkter i handlingsprogrammet der optog formanden i beretningen, som blev godkendt af de knapt 40 fremmødte repræsentanter fra hele landet.. Repræsentantskabet skulle også tage stilling til to forslag om tilskud til lister og indførelse af dimittendkontingent begge blev vedtaget. Desuden skulle regnskabet godkendes, hvilket det også blev. (Regnskabet kan ses på På dette repræsentantskabsmøde blev der særligt fokuseret på regionerne idet de hver især fortalte hvordan de har arbejdet siden sidst. - Regionerne er noget nyt, og det er rigtig flot at de har fået opstillet nogle helt klare mål for aktiviteter og medlemshvervning på den korte tid de har eksisteret, siger formanden. På de kommende repræsentantskabsmøder er det planen at sætte fokus på først aktivitetsgrupper/lister og dernæst klubber. Næste repræsentantskabsmøde i KS afholdes den 13. november. Per Lindegaard Hjorth aflægger beretning DIMIT- TENDER SPARER PENGE Fra 1. maj får de ny-dimitterede KS-medlemmer halv pris på kontingentet de første seks måneder efter at de er dimitteret. Dimittenderne skal fremover betale 723 kroner i kvartalet eller 241 kroner om måneden. Dermed er det særlige kontingent for dimittender som der har været tradition for i KS, genindført. Det har kun været afskaffet i en kort periode siden januar Dengang var det højkonjunktur, og de fleste havde nemt ved at komme i arbejde efter at de var dimitteret. Sådan er situationen ikke længere, og i KS har vi kunnet se at det har fået en del dimittender til ikke at melde sig ind i KS. Derfor har Repræsentantskabet nu besluttet at genindføre dimittendkontingentet med virkning allerede tilbage fra 1. maj.

7 6/7 LISTERNE FÅR TILSKUD Repræsentantskabet i KS består af medlemmer der er valgt via fire forskellige lister: Nyt KS Privatlisten Offentlig liste Fag og Fagforening Listerne har medlemmer der kommer fra alle dele af landet, men de har hidtil ikke kunnet få økonomisk støtte til for eksempel transport når de skal mødes. Der må ikke være hindringer for at det politiske liv i KS kan fungere, og derfor besluttede Repræsentantskabet at give listerne tilskud til udgifter i forbindelse med møder. Hver liste, også de nye der eventuelt måtte komme, vil fremover få et fast tilskud på kroner og et variabelt tilskud på kroner pr. repræsentant. En stor del af medlemmerne af KS Repræsentantskab er valgt via lister. Listerne kan nu få økonomisk støtte så det bliver nemmere at samle folk fra hele landet. HVERVNING HAR HØJ PRIORITET Ledelsen i KS har en fast målsætning: Kontingentet må ikke stige, og helst skal det kunne sættes ned. En af de mest effektive måder at nå dette mål på er at KS får flere medlemmer. Så bliver der flere til at betale kontingent, og dermed kan KS både opretholde en høj kvalitet i service og ydelser til medlemmerne og et lavere kontingentniveau. Siden 2000 har vi set en konstant tilbagegang i medlemstallet. Derfor har hvervning af nye medlemmer høj prioritet i KS lige nu. Sekretariatet arbejder hele tiden for at forbedre KS hverveindsats, blandt andet er vi i gang med at ansætte en professionel sælger. Men der er meget andet vi kan gøre, og det er her medlemmerne kommer ind. Det vigtigste element i en vellykket hverveindsats er nemlig medlemmerne selv. Hvis alle tager del i opgaven hvad enten der er på uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladser eller i bekendtskabskredsen kan målet nås. Repræsentantskabet tog hul på opgaven da dets medlemmer på repræsentantskabsmødet både lærte nogle grundlæggende ting om salg og hvervning og prøvede det lærte af på hinanden. I den kommende tid vil der blive arbejdet videre mod målet om at gøre KS til en hvervende organisation. Alle der har lyst til at bidrage, er velkomne til at kontakte sekretariatet, så sender vi materialer der kan bruges i hverveindsatsen. Husk også vores member-get-member-aktivitet hvor du som medlem kan vælge mellem flere fine gaver hvis du hverver et nyt medlem til KS. KOMMUNIKATIONSSKIK ER ET PROJEKT FOR ALLE KS ERE Et af de fagpolitiske områder KS især har lagt kræfter i de sidste par år, er kommunikationsskik. Foreløbig er der kommet et omfattende vejledningsmateriale ud af arbejdet med spørgsmålet om etik og skik for kommunikations og sprogfolk. Vejledningsmaterialet ligger tilgængeligt for alle på KS hjemmeside under Faglige standarder. På repræsentantskabsmødet var det tid til en evaluering af projektet, og repræsentanterne skulle blandt andet komme med en anbefaling af projektets fremtid: Skal KS fortsat koncentrere sig mest om vejledningen af medlemmerne om etik og skik, eller skal vi også arbejde for at være debatskabende og for at ændre dagsordenen i medierne og politisk? Efter en debat hvor medlemmerne gruppevis skulle diskutere deres egne erfaringer på deres arbejdsplads, stod det klart at : 1. der er rigtig mange eksempler på at medlemmer bliver udfordret på etiske spørgsmål på deres arbejdsplads 2. der er enighed om at føre projektet videre ud i den offentlige debat Kommunikationsskik vil således fortsat være et vigtigt fagligt område for KS at beskæftige sig med. Repræsentanterne havde alle en god historie at fortælle fra det virkelige liv. Om oversættelser der skal pyntes på, kommunikation der ikke er helt sand og meget andet. Så der er masser at tage fat på når det gælder kommunikationsskik.

8 TEKST / ANNE NIMB SPROG SKABER MERVÆRDI Q&A JØRGEN CHRISTIAN WIND NIELSEN, KONSULENT I FOR- BUNDET KOMMUNIKATION OG SPROG DEM DER BESTEMMER, HAR IKKE TILSTRÆKKELIG VIDEN OM VIGTIGHEDEN AF PROFESSIONEL INTERKULTUREL KOMMUNIKATION Q: Hvorfor er gode sprogkundskaber vigtige for dansk erhvervslivs konkurrencekraft? A: Gode sprogkundskaber er vigtige fordi det er vigtigt at kunne kommunikere med forretningsforbindelser og kunder på deres sprog og på deres præmisser. Når virksomhederne driver forretning i Danmark, er de sjældent i tvivl om vigtigheden af at kommunikation tilpasset målgruppen. De brander sig, de arbejder med visioner og værdier og med sammenhæng mellem design, tekst og budskab. Men så snart de skal kommunikere over sprog- og kulturgrænser, mener de fleste at det er tilstrækkeligt at kommunikere på engelsk, og at deres visuelle udtryk, for eksempel på internettet, er ligegyldigt. Eksportmulighederne bliver større og større fordi vi efterhånden taler om et globalt marked. Men i sproglig og kulturel forstand, og jo også geografisk, bliver de nye markeder også mere fjerne og vanskeligt tilgængelige, og det har dansk erhvervsliv svært ved at håndtere for tiden. Q: Hvad mener du om den måde dansk erhvervsliv generelt forholder sig til spørgsmålet er man tilstrækkeligt opmærksom på problemet? A: Den overvejende del af virksomhederne i Danmark er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på problemstillingen. Jeg mener ikke det skyldes manglende vilje, snarere manglende viden. Der er da virksomheder der gør en stor indsats, men det er ikke det generelle billede. De toneangivende personer i virksomhederne ejere eller medarbejdere har ikke tilstrækkelig viden om vigtigheden af professionel interkulturel kommunikation. De forsøger at løse problemerne så godt de kan, og når de nu er vant til at kommunikere på engelsk, er det nemmere, billigere og hurtigere i hverdagen at se om ikke det går an. Det gør det bare ikke, hvilket vi kan læse ud af eksportstatistikkerne og DI s analyser. Q: Hvad mener du om den måde man fra politisk hold i uddannelses- og erhvervssammenhæng håndterer problemstillingen? A: Den erhvervspolitiske indsats lader meget tilbage at ønske. Den tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen udtalte på baggrund af en henvendelse fra Forbundet at virksomhederne blot kunne sende medarbejderne på AMU-kurser. Den nuværende økonomi- og erhvervsminister har netop takket nej til at medvirke i et interview i KOM-magasinet om samme emne formentlig igen ikke af manglende vilje, men manglende viden. Ser man på den vejledning der findes om sprog- og kulturforhold i det etablerede erhvervsrådgivningssystem, og det har jeg gjort, er den meget generel og meget mangelfuld hvis den overhovedet er der. Her tænker jeg eksempelvis på Erhvervs- og Boligstyrelsen, den regionale rådgivning og i kommunerne. Men moderne interkulturel kommunikation handler også om teknologi, og her er rigtig god plads til mere rådgivning fra de teknologiske rådgivningscentre. Heldigvis er der også større forskningsprojekter i gang på universiteterne. Det bliver spændende at se resultaterne når de foreligger og effekten. Danskere har det generelt set lidt svært for tiden med det fremmede og det anderledes. Den holdning slår jo også igennem når vi er på arbejde. Vi giver den også videre til vores børn. Derfor sker der det i uddannelsessystemet at færre og færre interesserer sig i dybden for fremmede sprog og fremmede kulturer. Det er en udvikling der desværre også styrkes af den massive påvirkning fra den amerikanske kultur i medierne. Hele vejen gennem uddannelsessystemet, i børnehaverne, i folkeskolen, i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser og på erhvervsuddannelserne bør der sættes fokus på fremmede sprog og fremmede kulturer. Der skal laves incitamenter og strukturer der systematisk fremmer vores interesse for vores omverden. Det nytter ikke noget at vi er kreative og innovative hvis vi ikke kan være det i en konkret kontekst i for eksempel Brasilien. Et andet godt eksempel er den skandinaviske og nordiske mentale union, i erhvervstermer et marked på 20 millioner mennesker der er ved at gå tabt fordi vi ikke længere kan eller gider at forstå hinandens sprog. De seneste udspil fra Nordisk Råd om blandt andet sprogkampagner er en rigtig god idé. Tænk hvis man kunne lave en sprog- og kulturkampagne for de mange forskellige modersmål der tales i Danmark. Grebet an på den rigtige måde er det ressourcer der kan anvendes i erhvervslivet, og som der er hårdt brug for. Q: Hvordan kan de KS-medlemmer der synes at spørgsmålet er vigtigt, gøre noget for sagen ude i de virksomheder hvor de arbejder? A: De kan engagere sig i arbejdet, sætte ord på deres egen viden og kompetencer og i det hele tage blande sig eller involvere sig mere. Den viden de har, er vigtig. De kan organisere sig i netværk, erfa-grupper, ytre sig i virksomhedens interne kommunikation og deltage i de vigtige møder. De kan kortlægge sprog- og kulturressourcer i virksomheden, de kan rådgive om ekstranet og hjemmesider, de kan medvirke til måling af effekten af den internationale kommunikation. Alt det er der heldigvis også mange der gør. Det ved jeg fra den stol jeg sidder på.

9 8/9 sprog skaber MERVÆRDi TEKsT / anne nimb Ks sætter ind FOR at OVERVinDE KULTURELLE Og sproglige FORHinDRingER EKsPORTEn FaLDER selvom nye VÆKsTMaRKEDER ÅBnER sig. DET ViRKER absurd. Og DET BLiVER ikke BEDRE når Man ser nærmere PÅ DE MULigE ÅRsagER. TiDLigERE VaR DER stort FOKUs PÅ TEKnisKE HanDELsHinDRingER, i Dag HanDLER DET MERE OM sproglige Og KULTURELLE HanDELsHinDRingER ELLER BaRRiERER. DERFOR sætter Ks FOKUs PÅ sprog Og KULTURKUnDsKaBERs BETYDning FOR DansK KOnKURREnCEEVnE. Hvordan kan sprog-, kultur- og kommunikationskyndige hjælpe virksomhederne med at overvinde de kulturelle og sproglige barrierer som de støder ind i ude i verden når de vil sælge deres varer? Gennem projektet Erhvervsfokus på Sprog, Kultur og Kommunikation har Kommunikation og Sprog i de seneste måneder samlet alle gode kræfter, fra KS-medlemmerne, til politikere, undervisningsinstitutioner og erhvervsorganisationer med det erklærede mål at gøre en forskel for dansk erhvervsliv og dansk konkurrenceevne gennem en øget indsats for de sproglige og kulturelle kompetencer. - KS-medlemmerne har den særlige kvalitet at de evner at løsne op for mange af de sproglige og kulturelle barrierer der kan opstå når virksomheder skal ind på nye markeder i for eksempel Rusland, Kina og Brasilien hvor det engelske sprog ofte ikke vil være nok. Der skal særlige sproglige færdigheder til for at begå sig i fremmede lande. Alligevel er der stadig alt for mange virksomheder som for sjældent sætter ressourcer af til at forstå deres eksportmarkeders sprog og kultur, siger formand Per Lindegaard Hjorth, Kommunikation og Sprog. - Problemstillingen er virkelig vigtig fordi den koster på den danske eksportkonto, og derfor har KS sat sig for at få diskuteret det grundigt igennem med henblik på at finde de løsninger der kan forbedre situationen, fortsætter han. KS samlede for nylig blandt andet repræsentanter fra Folketinget, Dansk Industri, Copenhagen Business School, Væksthuset Hovedstadsregionen, DEA, beskæftigelsesregionerne, Udenrigsministeriet og et par private virksomheder til en workshop hvor formålet var at drage diskussionen af sprog og kultur ind i en erhvervsvinkel og sammen finde frem til løsninger der kan bruges i fremtiden, til at sikre at sprog og kultur spiller den rigtige rolle for dansk konkurrenceevne. På workshoppen var der enighed om at problemet er stort, og at udfordringerne ikke kun findes hos de små og mellemstore virksomheder der kunne have godt af konsulenthjælp i et vist antal timer i en begrænset periode. Problemet rækker derimod helt ind i uddannelsesstrukturerne hvor skolerne slet ikke gør nok ud af de unges sprog- kompetencer. Som flere deltagere gjorde Virksomhederne skal erkende at de har brug for os opmærksom på, så er det en myte når danskerne tror de er gode til engelsk. Det er de ikke. Og hvad værre er, når danske virksomheder skal begå sig på markeder hvor engelsk er påkrævet, så foretrækker de næsten altid at spare på den professionelle sparring og lægger i stedet arbejdet i hænderne på en kollega eller familiemedlem som de tror har de fornødne færdigheder. Problemerne rækker også ind i større virksomheder hvor man måske godt er klar over at der skal særlige sproglige færdigheder til for at begå sig i fremmede lande, men hvor man sjældent sætter ressourcer af til det og stort set aldrig tager hensyn til de kulturelle forskelle. Derfor bliver kommunikationen ofte blot en direkte oversættelse af det man ville have gjort i Danmark. Workshoppen, der varede en eftermiddag, fokuserede meget på de forskellige løsningsmodeller der gik fra at udbygge eksisterende rådgivning til etablering af et helt nyt center. Der viste sig dog at være brug for meget mere sparring og etablering af et egentligt netværk. Arbejdet i denne gruppe fortsætter. KS har også blandet sig i debatten i medierne, blandt andet i Berlingske Tidende. Og så har alle KS-medlemmer været inviteret til et åbent debatmøde. Her blev det drøftet hvilke krav virksomheder, der skal eksportere på fremmedsprog, har, og hvilke værktøjer der skal stilles til rådighed for dem. Se omtalen andetsteds her på siderne.