Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23 Side 23

24 Side 24

25 Side 25

26 Side 26

27 Side 27

28 Side 28

29 Side 29

30 Side 30

31

32 Valgfagskatalog Valgfagskatalog Godkendt på Børne- og Familieudvalgets møde den XXX edoc Side 32

33 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Slå en pensionist Ringkøbing Skole... 2 Innovation og Teknologi Ringkøbing Skole... 3 Folkedrab Tarm Skole... 4 Prøveklar Videbæk Skole... 5 Moderne dans Videbæk Skole Side 33

34 Indledning De valgfag der godkendes i Børne- og Familieudvalget vil være tilgængelige i valgfagskataloget og alle overbygningsskoler vil have mulighed for at udbyde de fag, der er i kataloget. Efter 9 stk. 6 i folkeskoleloven kan Kommunalbestyrelsen godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner. Undervisningsministeriet har til dette formål udarbejdet en valgfagsskabelon med tilhørende vejledning. Valgfagsskabelonen indgår i bekendtgørelsen om Fælles Mål, og valgfagene skal godkendes på denne baggrund. De valgfag, der er i denne udgave er alle godkendte valgfag fra foråret For yderligere information om kommunale valgfag: 1 Side 34

35 2 Side 35

36 3 Side 36

37 4 Side 37

38 5 Side 38

39 6 Side 39

40

41 Videbæk d Til børn- og familieudvalget V. Lennart Quist Ansøgning om dækning af underskud i I forbindelse med etableringen af vuggestuen i børnehaven Gl. Kongevej i efteråret 2015 opstod der et underskud på kr. i Ved indgangen til 2015 havde vi et overskud på ca kr., som var akkumuleret over en årrække, disse penge blev brugt ifb. med til- og ombygningen i (Se vedhæftede bilag) Vi blev tildelt kr. til etablering af vuggestuen, hvilket knap dækkede udgifterne til garderober, borde, stole, puslefaciliteter, m.m. Derudover skulle der reetableres et redskabsrum og cykelskur, der var blevet fjernet for at give plads til vuggestuen (det lå der hvor vuggestuen fysisk skulle placeres) der skulle reetableres legeplads og fliser i samme omgang. Bestyrelsen valgte, da vi startede vuggestuen, at børnene skulle bruge deres egen barnevogn til at sove i, da forældrene mener at det giver stører tryghed, så vi har ikke fået krybber til en pris af ca kr., som efterfølgende vuggestuer har fået ud over et etableringsbeløb. Jeg har vedhæftet et bilag med udgifterne på reetablering af legeplads og genrejsning af fælles cykel og redskabsskur, med udgifter både i 2015 og Med venlig hilsen Lone Rabjerg Enhedsleder Videbæk/Ølstrup Børnehaven Gl Kongevej 6920 Videbæk Ringkøbing - Skjern Kommune Side 41

42 Side 42

43

44 Udenomsarealer Artskonto Opret. den Oversigt over afholdte udg. til udenom Kreditor Ind.vedl., håndv.yd BYGGEFIRMAET ELMHOLT ApS Ind.vedl., håndv.yd TROLDHEDE INSTALLATIONSFORRETNING A Udv.vedl., håndv.yd Søgaards Totalservice v/peter Chris Udv.vedl., håndv.yd Udv.vedl., håndv.yd Udv.vedl., håndv.yd Udenomsa., håndv.yd Søgaards Totalservice v/peter Chris Udenomsa., håndv.yd Udenomsa., håndv.yd Udenomsa., håndv.yd Udenomsa., håndv.yd Søgaards Totalservice v/peter Chris Samlet resultat Udenomsarealer Artskonto Opret.den Kreditor Udenomsa., øv.varek MALERFIRMAET ARNE HUSTED ApS Udenomsa., øv.varek BOS A/S Udenomsa., øv.varek HNN BYGGEFIRMA. VIDEBÆK ApS Udenomsa., øv.varek BOS A/S Udenomsa., håndv.yd BYGGEFIRMAET ELMHOLT ApS Udenomsa., håndv.yd Søgaards Totalservice v/peter Chris Samlet resultat Materialeudgifter Artskonto Oprettet den Kreditor Materialer, varekøb Brigitte Susanne Materialer, varekøb Brigitte Susanne Materialer, varekøb LEKOLAR LEIKA A/S Inventar Artskonto Oprettet den Kreditor Øvr.matr-ej, anskaf TOYJOY DANMARK A/S Inv-ej., varekøb HANDICARE A/S Inventar Artskonto Oprettet den Kreditor Inv-ej., varekøb LEKOLAR LEIKA A/S Side 44

45 Inv-ej., varekøb HOTRI STORKØKKEN A/S Inv-ej., varekøb LEKOLAR LEIKA A/S Inv-ej., varekøb LEKOLAR LEIKA A/S Inv-ej., varekøb X SYSTEMS ApS Vedl.-Inv., ø.tj.yd Hee Transport og Flytteforretning v Side 45

46 msarealer og inventar i forb. med etabl. af vuggestue U. moms DKK Div. tømrerarb. I forb. med renovering ,96 Lev. og opsætn.led-lamper i vuggest.+mont.vægl ,50 Arbejdsløn pedelarb. og reetabl. af hegn og legepl ,00 Betonfliser 50x50x5cm. 468,00 Lauridsen topring til hævning af brønd. 160,00 Diverse søm, skruer, lim og lign. 250,00 Arbejdsløn vedr. nyt skur, påfyldn.sand, afretn. m ,00 Betonfliser 50x50x5cm ,00 Flisesand 45,00 Havehegn 10x10 90x25m. 99,50 Arbejdsløn beskær. hæk,plantn.af potentilla mm , ,96 U. moms DKK Flügger 2 in 1 C,afdækningsfilt 250 g 100 cm x ,21 Sikkerhedsmåtter 6.829,00 Høvling af planker, støbeplade, borde til sandkass 2.797,63 Sikkerhedsmåtte 1500x1000mm. 22 mm, pløkker mm 4.130,00 Opføreise af redskabsskur. 2.6 x 6,5 m m ,00 Færdiggørelse af legeplads ved vuggestue , ,63 U. moms DKK Udlæg ønskebørn: NeoNate mm ,15 Ikea div. opbevaring 1.111,20 Spejl 50x120 cm 4.485, ,35 Udgiftsbaseret DKK Samlet tilbudsp 3.999,00 Vandafvisende hynde blå 67 x 80 x 5 cm 1.080, ,00 DKK Lekolar tvillingevogn 3.466,50 Side 46

47 Kop stabelbar Cambro 239 ml, polycarbona 2.476,00 2 stk. Leander høje barnestole, bøg 2.360,00 2 stk. Leander bøjle bøg 418,50 Xergo Comfort Mat 2.594,00 Kørsel af møbler fra Højbo til Gl. Kongevej 2.130, , ,94 Side 47

48

49 Fagchef Flemming Nielsen og Formanden for børne- og familieudvalget Lennart Qvist Mariehønen Birkevænget 31 Astrup 6900 Skjern Vedr. Ansøgning om etablering af vuggestuegruppe i Mariehønen i Astrup. Fællesbestyrelsen for Faster Skole og Mariehønen søger hermed om tilladelse til at oprette en vuggestueafdeling i Mariehønen. Telefon: Dato: I Faster/Astrup er der 3 dagplejere ansat indtil Herefter er der to dagplejere, da der er opsagt en dagplejer pga. faldende børnetal og en del forældre vælger en privat dagplejer. Når vi ser de kommende prognoser for børnetallet i Mariehønen, kan vi desværre konstatere, at det er faldende (en nedgang på 37% indtil ). Vi vurderer, at det på sigt kan være en fin udnyttelse af de eksisterende lokaler, hvis der etableres en vuggestuegruppe i institutionen. Vi vurderer også, at kapaciteten kan udnyttes bedre ved etablering af en vuggestuegruppe, idet pladserne hos dagplejerne har svært ved at blive udnyttet. Endvidere vil det fremover være vanskeligt at tilbyde gæstepleje i området, når der kun er to dagplejere tilbage. Vi ved, at forældrene prioriterer det højt, at børnene både kan få både plads og gæsteplads i nærmiljøet, hvilket en vuggestuegruppe kan råde bod på. Ved oprettelse af vuggestueafdelingen tror vi, at det vil styrke nærområdet i Faster Astrup. Vi arbejder i forvejen med den røde tråd fra dagpleje til børnehave og til skole. Her vurderer vi, at den røde tråd bliver tydeligere for børn og voksne. Ved oprettelse af en vuggestuegruppe vil overgangen til børnehaven også blive lettere. Desuden kan vi oplyse, at personalegruppen i Mariehønen er yderst positiv indstillet over for etablering af vuggestueafdeling i Mariehønen. Venlig hilsen Merete Bilberg Bestyrelsesformand Henny Nørgaard Mikkelsen Leder af Mariehønen, SFO og Dagplejen Ringkøbing - Skjern Kommune Side 49

50

51 Forældrebestyrelsen Nr. Vium Børnehus Sønderupvej Videbæk Dagtilbud og Undervisning Dyrvigsvej Videbæk Att. Børne og Familieudvalget Kære Børne og Familieudvalg Som I allerede er bekendt med, åbnede vi den 1. august 2016 dørene op til Nr. Viums nye børnehus. Samtidig åbnede vi også dørene op til den nyetablerede vuggestue, Sneglehuset. I den forbindelse var vi så heldige med, at der i Hee var 2 overskuds krybber, så vi fra start kunne tage hånd om de mindste børn. Vi erkendte dog hurtigt, at 2 krybber langt fra var nok. Fra medio maj er vores vuggestue fyldt med liv fra 8 små mennesker, og der vil i den forbindelse være et væsentlig større behov for krybber. Retteligt vil der være et behov for yderligere 8 krybber, da vi allerede fra efter sommerferien er så heldige at have vuggestuebørn. Under vores formøde tilbage i 2015 blev det præciseret, at man ved oprettelsen af Nr. Viums nye børnehus ville have et stort set udgifts neutral flytning. Dette med hensyn til bygningerne, idet flytningen var indregnet i budgettet ved NSK. Altså ville dette ikke omfatte ny anskaffelsen af hverdagsnødvendige krybber til børnehusets mindste. Det er vores holdning, at Nr. Vium Børnehus ikke skal behandles hverken bedre eller dårligere end andre børnehuse. Vi håber derfor, at vi med denne ansøgning kan nå vores mål om at gøre Nr. Vium Børnehus til et samlingssted for alle børn i sognet, Nr. Vium og Troldhede, også de mindste. Vi ser frem til at høre fra jer. Forældrebestyrelsen Nr. Vium Børnehus Side 51

52

53 Side 53

54

55 Jens Ole Koch Dagtilbud og undervisning Dyrvigsvej Videbæk Sdr.Vium d Ansøgning om godkendelse som privat daginstitution. Da man forventede, at det på generalforsamlingen på Sdr.Vium friskole d ville blive besluttet, at man ikke forsat kan drive Sdr. Vium friskole og dermed lukker den med udgangen af juni 2017, indkaldte forældrene til børnene i SpireVium til stiftende generalforsamling for den private daginstitution SpireVium d , hvor der blev valgt en bestyrelse og vedtægter blev godkendt. Vi ønsker på den bagrund at blive godkendt som en privatinstitution med vuggestue og børnehave med virkning fra d. 1. juli Vi ønsker en godkendelse på 30 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Vi forventer at det vil fungere som en virksomhedsoverdragelse, da det er en fortsættelse af den eksisterende institution i de samme bygninger, det samme personale og de samme børn tilknyttet. Dog vil vi ikke kunne tilbyde SFO længere. Vi vil i første omgang fortsætte med de samme lærerplaner, som nu, men vil rette dem til så snart de nye retningslinier for lærerplaner kommer. Vi håber, at vi, da det bliver en virksomhedsoverdragelse, kan fortsætte med at få drifttilskuddet som nu, så det første drifttilskud til SpireVium kan udbetales 1. juli Vedlagt er: Bilag 1: Vedtægter. Bilag 2. Forretningsorden. Bilag 3: Tegninger over lokalerne. Er der noget, vi ikke har fået beskrevet eller sendt med, må du meget gerne tage kontakt til os, så vi kan få det på plads hurtigst muligt. Med venlig hilsen Kiki Hansen Leder, SpireVium Esbølvej Hemmet spirevium@gmail.com Side 55

56

57 Vedtaget, Sdr. Vium den 18. april 2017 Vedtægter for den selvejende private daginstitution SpireVium Vuggestue & Børnehave 1 Institutions navn Den selvejende private institutions navn er SpireVium Vuggestue & Børnehave herefter benævnt SpireVium. Oprettet den 18. april Dens hjemsted er Ringkøbing-Skjern Kommune, og beliggenheden er Esbølvej 9, Sdr. Vium, 6893 Hemmet. Institutionen drives som selvejende private daginstitution, med en bestyrelse bestående af et forældreflertal. 2 Institutions formål Det er institutionens formål at virke som daginstitution for børn. Stk. 2 Daginstitutionen er et tilbud for 30 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn i alderen 0 år og frem til skolestart. Daginstitutionen skal medvirke til: At skabe trygge og harmoniske børn, hvor der lægges vægt på kontakt mellem børn og medarbejdere. At udvikle børn til at være sociale og selvstændige. At fremme børnenes motorik, sprog, fantasi, leg og kreative evner. Daginstitutionen skal have et nært samarbejde med forældrene. Stk. 3 Institutionens pædagogiske målsætning er: At give barnet tryghed. At styrke det enkelte barns interesser og udvikling, og gennem selvbestemmelse udvikle barnets tro på sig selv og sit eget værd. At lære barnet at tage hensyn, samarbejde, hjælpe og respektere andre, selvom vi er forskellige. At udvikle og stimulere barnets kreativitet og fantasi. At barnet bliver selvhjulpent. At give barnet oplevelser i naturen og lære at værne om den. At have et aktivt og åbent forældresamarbejde. At det er et godt sted at være for børn, forældre og personale. 3 Institutions ledelse Den selvejende institutions ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse. En leder, der under ansvar over for bestyrelsen varetager den pædagogiske og daglige, administrative ledelse og drift af institutionen. Stk. 2 Bestyrelsen fastsætter den daglige åbningstid inden for en ugentlige åbningstid, der som minimum svarer til beregningsgrundlaget for størrelse af det kommunale tilskud. 4 Forældrekreds og vennekreds Forældrekredsen består af de personer, som har forældremyndigheden over barnet/børn i SpireVium. Stk. 2 Vennekredsen består af forældrekredsen samt andre personer med interesse for SpireVium, der af bestyrelsen godkendes som medlemmer. Bestyrelsens afgørelse om medlemskab kan indankes for generalforsamlingen såvel af den, bestyrelsen har afslået at optage, som af et evt. mindretal i bestyrelsen. Stk. 3 Bestyrelsen fastsætter kontingent for medlemskab af vennekredsen. Der er dog ikke noget kontingent for medlemmer af forældrekredsen. Stk. 4 Medlemskab af vennekredsen giver adgang til, ved fremmøde på generalforsamlingen, at afgive stemme. Hver person har en stemme. 1 Side 57

58 5 Bestyrelsen Bestyrelsen består af 3 medlemmer som vælges ved generalforsamlingen. 2 forældrerepræsentanter valgt fra forældrekredsen (skal have børn i institutionen) og 1 medlem med interesse for institutionen valgt fra vennekredsen (kan have børn i institutionen). Stk. 2 Bestyrelsen vælges for 2 årige perioder, på en sådan måde, at det undgås, at alle bestyrelsesmedlemmer er på valg samme år. I lige år vælges 1 bestyrelsesmedlem og i ulige år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer. Genvalg kan finde sted. Stk. 3 Valgperioden løber fra det tidspunkt på generalforsamlingen, hvor de er valgt. Stk. 4 Der vælges 2 suppleanter for en et-årig periode. Suppleanter vælges fra forældrekredsen. Stk. 5 institutionens personale er ikke valgbar til bestyrelsen. Stk. 6 Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand og en kasserer. Stk. 7. Suppleanten kan indtræde i bestyrelsen hvis et bestyrelsesmedlem er fraværende i en længere periode på f.eks. tre måneder (f.eks. længerevarende sygdom). Stk. 8 Suppleanterne deltager i bestyrelsens møder. Suppleanterne har ikke stemmeret. Stk. 9 Et bestyrelsesmedlem bliver i bestyrelsen til næstkommende generalforsamling, selvom deres barn/børn forlader institutionen. Dette afviges dog ved: på ønske ved fraflytning, hvis et andet bestyrelsesmedlem ønsker bestyrelsesmedlemmets afgang eller hvis der ikke længere er et forældreflertal i bestyrelsen. Ved afgang indtræder en suppleant. Stk. 10 Institutionens leder deltager i bestyrelsens møder. Institutionens leder har ikke stemmeret. Lederen fungerer som bestyrelsens sagsbehandler og sekretær. 6 Regnskab Regnskabet følger kalenderåret. Stk. 2 Et evt. overskud i institutionen anvendes med respekt for formålet til konsolidering af den selvejende daginstitution SpireVium. 7 Generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af marts. Indkaldelse til generalforsamling sker ved annoncering lokalt og direkte til forældrene senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 7 dage før afholdelse. Ved valg til bestyrelse og ved vedtægtsændringer anvendes skriftlig afstemning. I øvrige, skriftlig afstemning på forlangende. Afgørelser træffes ved almindelig flertalsbeslutning blandt de fremmødte, med undtagelse af vedtægtsændringer, som kræver mindst 2/3 af de fremmødtes stemmer. Dagsordenen skal indeholde: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning om SpireViums virksomhed i det forløbne år 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Fremlæggelse af driftsplan 5. Forslag til det kommende års budget og fastsættelse forældrebetaling 6. Indkomne forslag 7. Valg af medlemmer til bestyrelsen samt 2 suppleanter 8. Eventuelt Stk. 2 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 14 dage efter at formand, et flertal i bestyrelsen eller 1/3 af de stemmeberettigede forældre, skriftligt begrundet anmoder herom. Indkaldelsen sker som ved en ordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden. 8 Tavshedspligt Bestyrelsesarbejdet er i henhold til Forvaltningsloven og Straffeloven underlagt en almindelig tavshedspligt, der fortsætter efter bestyrelsesmedlemmet er trådt ud af bestyrelsen. Bestyrelsen er forpligtet til skriftligt at orientere nye bestyrelsesmedlemmer om denne tavshedspligt og modtage kvittering for bestyrelsesmedlemmets modtagelse af denne orientering. 2 Side 58

59 9 Driftsplan Der udarbejdes hvert år en driftsplan for institutionen. Udarbejdelsen sker i samarbejde mellem bestyrelsen, den daglige ledelse og institutionens personale. Planens formål er, at den skal virke som arbejds- og styringsredskab for bestyrelse og personale, og desuden overfor forældre, kommune og øvrige samarbejdspartnere være orienterende og oplysende om institutionens virksomhed. 10 Bestyrelsen kompetence Bestyrelsen påser, at den selvejende institutions administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyntagen til institutionens formål og regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift. Bestyrelsen har ret til at undersøge alle forhold, der vedrører institutionen og til at forlange oplysninger af lederen/personalet. Bestyrelsen og dens enkelte medlemmer kan når som helst aflægge besøg i institutionen. Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker ud over institutionens daglige ledelse og drift, kræver bestyrelsens tilslutning. Indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens kapital, kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen kan fastsætte de nærmere regler for den selvejende institutions ledelse og drift i henhold til kommunens godkendelse af institutionen som privat daginstitution. 11 Hæftelse Institutionen hæfter med sin egenkapital/formue efter dansk rets almindelige regler for alle institutionens påhvilende gældsforpligtelser. Stk. 2 Bestyrelsens medlemmer er ansvarlige for institutionens dispositioner i overensstemmelse med dansk rets almindelige ansvarsregler. Stk. 3 Til at forpligte institutionen overfor tredjemand kræves underskrift af mindst to bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden, eller ved dennes længerevarende fravær de to øvrige bestyrelsesmedlemmer. Dispositioner over fast ejendom eller institutionens lejemål kræver underskrift af alle bestyrelsesmedlemmer. 11 Ansættelser og afskedigelser Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen. Stk.2 Bestyrelsen og lederen ansætter og afskediger i fællesskab det øvrigt personale indenfor de rammer, der er fastsat i det af bestyrelsen godkendte budget. 12 Optagelseskriterier Institutionen er tilgængelig for alle børn. Stk. 2 Optagelse i institutionen sker i henhold til anciennitet på ventelisten. Søskende til nuværende eller tidligere børn i institutionen har fortrinsret. Børn fra Sdr. Vium Sogn har en fortrinsret. 13 Udmeldelse/opsigelse af børn Opsigelse eller udmeldelse af institutionen kan tidligst ske med 2 måneders varsel til den 1. i en måned. 14 Institutions nedlæggelse Opløsning af institutionen kan finde sted med 2/3 flertal på en generalforsamling eller med simpelt flertal på to efter hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær. Stk. 2 Ved institutionens nedlæggelse vil dens formue være at anvende til et af bestyrelsen vedtaget lokalt formål for børn og unge i Sdr. Vium. 15 Ændring af vedtægter Ændring af disse vedtægter kræver tilslutning fra bestyrelsen ved enstemmighed. Stk. 2 Ved mangelende enstemmighed skal vedtægtsændringer godkendes på en generalforsamling. 3 Side 59

60

61 Sdr. Vium den 23. april 2017 Forretningsorden for bestyrelsen i SpireVium Vuggestue & Børnehave 1 Bestyrelsesmøder afholdes 4-6 gange årligt. 2 Institutionens leder sikrer, at nyvalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, senest ved første bestyrelsesmøde efter valget udleveres Bestyrelsens Forretningsorden, Samarbejdsaftale, Tavshedserklæring og Vedtægter. 3 Dato for bestyrelsesmøder aftales fra gang til gang. 4 Al post til bestyrelsen tilgår formanden, men bekendtgøres af denne til de øvrige medlemmer på bestyrelsesmøder og via mail efter skøn. 5 Dagsorden udarbejdes af bestyrelsens formand og Børnehavens leder på baggrund af evt. indkomne ønsker fra bestyrelsesmedlemmer og forældre. 6 Dagsorden udsendes ca. 8 dage før mødet. Materiale, der ligger til grund for punktets behandling på mødet, udleveres så vidt muligt sammen med dagsordenen. Samtidig opslås dagsordenen til forældrekredsens orientering. 7 Dagsordenens faste punkter er følgende: 1. Godkendelse af referat fra sidste møde. 2. Nyt fra børnehaven, herunder 4 x årlig budgetstatus. 3. Nyt fra bestyrelsen. 4. Punkter fra forældre. 5. Punkter til kommende møder. 6. Eventuelt. 8 Afbud meddeles tidligst muligt pr. mail eller tlf. til formanden. 9 I tilfælde af et fast bestyrelsesmedlems ophør indtræder suppleanten i bestyrelsen. 10 Suppleanter deltager i bestyrelsens møder, men har kun stemmeret i tilfælde af et fast bestyrelsesmedlems fravær. 11 Ordstyrerfunktionen følger formandsposten. 12 institutionens leder er referent. 13 Formanden godkender og udsender referatet, således at det er den samlede bestyrelse i hænde senest 14 dage efter bestyrelsesmødet. Referatet medtages på førstkommende bestyrelsesmøde til endelig godkendelse. Efter udsendelse af referatet til bestyrelsen offentliggøres referatet til hjemtagelse for interesserede forældre. 14 Bestyrelsen inddrages i de beslutninger, der er af principiel og overordnet art, ligesom bestyrelsen orienteres om sager i daglig drift, der er særligt ressource- eller opmærksomhedskrævende. 15 Ved fratrædelse af Formand udpeges dennes afløser på førstkommende Bestyrelsesmøde. 1 Side 61

62 16 Institutionens leder er garant for, at det der besluttes på bestyrelsesmøderne, føres ud i livet. 17 Der påhviler alle bestyrelsesmedlemmer, suppleanter, leder og personalerepræsentant livsvarig tavshedspligt. Punkter der nødvendiggør tavshedspligt behandles fortroligt på et lukket møde uden referat. 18 Der henvises i øvrigt til Vedtægter for SpireVium Vuggestue & Børnehave samt Institutionens Samarbejdsaftale. 2 Side 62

63

64 Godkendelseskriterier Godkendelseskriterier for private institutioner Dagtilbud og Undervisning Marts 2012 Godkendt af Ringkøbing-Skjern Kommune den 26. marts 2012 Side 64

65 Side 2 Godkendelseskriterier for private dagtilbud for børn i Ringkøbing-Skjern Kommune. Efter 20 i Dagtilbudsloven godkender kommunalbestyrelsen privatinstitutioner, som opfylder lovgivningen og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse. Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet, at privatinstitution også kan være et tilbud til børn i skolealderen, jf. Dagtilbudslovens 52 stk. 4. For privatinstitutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune er der fastsat følgende godkendelseskriterier: Indhold Den private institution skal dokumentere, at institutionen lever op til: - Dagtilbudslovens formålsbestemmelser - Dagtilbudslovens bestemmelser om pædagogiske læreplaner, sprogvurdering og børnemiljøvurdering - Folkeskolelovens bestemmelser om sprogstimulering af tosprogede småbørn - Gældende krav til bygninger, legepladser m.v. Privatinstitutionen skal senest 6 måneder efter etableringen udarbejde en pædagogisk læreplan. Den private institution er omfattet af de politiske mål, som gælder for kommunens øvrige dagtilbud herunder: Delmål for dagtilbudsområdet og Fælles børne- og ungesyn i Ringkøbing-Skjern Kommune. Den private institution er forpligtet til efter anmodning at levere data til kommunens vidensportal samt at medvirke til gennemførsel af brugerundersøgelser blandt forældrene. Personale Det er en forudsætning, at lederen er uddannet pædagog eller har en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau. Ringkøbing-Skjern Kommune skal have dokumentation for lederens uddannelsesbaggrund i form af eksamenspapirer eller lignende. Personalegruppen skal samlet have de kompetencer, som er nødvendige i forbindelse med arbejdet med børnene herunder de kompetencer som matcher de Side 65

66 Side 3 lovgivningsmæssig krav til arbejdet med pædagogiske læreplaner, forebyggende arbejde m.v. Mindst halvdelen af personalet skal bestå af uddannede pædagoger. Det er et krav, at der skal tales dansk i institutionen. Det er lederens ansvar at sikre, at de medarbejdere, der ansættes, kan godkendes til at passe børn. Det betyder, at der skal indhentes børneattest for samtlige medarbejdere. Ringkøbing-Skjern Kommune kan på baggrund af børneattesten nægte en person ansættelse i den private institution. Den private institution skal efterleve de love, som er gældende for private arbejdsgivere herunder Arbejdsmiljøloven. Det forudsættes, at institutionen af sikkerhedsmæssige årsager til enhver tid er normeret med det nødvendige antal medarbejdere. Sundhed og hygiejne Privatinstitutionen skal leve op til lovgivningsmæssige krav til sundhed og hygiejne i daginstitutioner, herunder reglerne om røgfrit miljø. Særlig støtte til børn Privatinstitutionen skal være åben for børn med behov for særlig støtte og samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om de nødvendige tiltag overfor disse børn. Såfremt tilbuddet ikke kan opfylde barnets behov, eller kommunen skønner, at barnet ikke trives i privatinstitutionen, kan kommunen pålægge forældrene at få barnet flyttet til en anden institution. Underretningspligt Ansatte i privatinstitutioner er i lighed med andre, som udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, underlagt underretningspligt, jf. servicelovens kapitel 27. Det betyder, at privatinstitutionen skal tage kontakt til kommunen med henblik på at få en vurdering af behovet for støtte til børn med særlige behov eller handicap. Støtteressourcer Ringkøbing-Skjern Kommune beslutter og finansierer alle de nødvendige udgifter til ekstra støtte til børn med særlige behov ved siden af driftstilskuddet og følger op på indsatsen. Kommunen skal som tilsynsmyndighed for alle dagtilbud i kommunen sørge Side 66

67 Side 4 for, at kommunens afgørelser vedr. særlig støtte til børn reelt føres ud i livet, således at børnene modtager den støtte, de har behov for. Privatinstitutionen skal følge kommunens procedure for ansøgning om støttepædagoger. Tilsyn med privatinstitutionen Ringkøbing-Skjern Kommune fører tilsyn med, at betingelserne for godkendelse er opfyldt. Privatinstitutionen er forpligtet til at samarbejde med det kommunale tilsyn, så det kan foregå frit og uhindret, herunder udlevere den dokumentation, som kommunen anser som nødvendig for at udøve tilsynet eller varetage kommunens forpligtelser i øvrigt. Privatinstitutionen har pligt til at oplyse, hvis der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget. Hvis Ringkøbing-Skjern Kommune bliver bekendt med, at privatinstitutionens overskud anvendes til ulovlige formål eller ikke opfylder grundlæggende krav til økonomisk hæderlighed, kan godkendelsen trækkes tilbage. Forældreindflydelse Forældre til børn i privatinstitutionen skal have samme indflydelse som forældre til børn i selvejende institutioner. Det vil sige, at forældrebestyrelsen som minimum skal have indflydelse på principperne for daginstitutionens arbejde, principper for anvendelse af budgettet samt indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale. Vedtægter Sammen med godkendelsesansøgningen skal fremsendes vedtægter for den private institution. Vedtægterne skal bl.a. omfatte: Optagelseskriterier Opsigelsesvarsel Bestyrelsessammensætning Valg til forældrebestyrelsen Institutionens mål Åbningstid Antal børn Anvendelse af institutionens overskud Side 67

68 Side 5 Optagelse af børn Privatinstitutionen skal fastsætte regler om optagelse af børn og følge almindelige retsgrundsætninger så som lighedsgrundsætningen, diskriminationsforbud og lignende. Der kan ikke fastsættes optagelsesregler eller udvikles en praksis, der formelt eller reelt udelukker visse grupper fra optagelse. Privatinstitutionen skal være tilgængelig for børn med handicap. Økonomi, lokaleforhold m.v. Sikkerhed Administrationen kan til ansøgere uden dokumenteret erfaring med institutionsdrift stille krav om depositum på kr. i forbindelse med ansøgning om godkendelse samt en driftsgaranti, der svarer til driftstilskuddet for den første måned. Lokaleforhold Hvis de pågældende lokaler ikke allerede er godkendt til formålet, skal der indhentes en ibrugtagningstilladelse fra byggemyndighederne. Dette gælder både for en evt. midlertidig placering og en efterfølgende permanent placering af institutionen. Ved godkendelsen fastsættes et loft over hvor mange børn, der kan indskrives i de pågældende lokaler. Loftet kan kun undtagelsesvist og midlertidigt overskrides uden en ny godkendelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Forsikring Den private institution skal tegne de nødvendige forsikringer. Tilskud til børn op til skolealderen Ringkøbing-Skjern Kommune yder et driftstilskud pr. barn (excl. Støttepædagogudgifter), der svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt til institutioner med deltidspladser. Der ydes et bygningstilskud, som fastsættes med udgangspunkt i de gennemsnitlige bygningsudgifter pr. barn i selvejende daginstitutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der gives et administrationsbidrag, der svarer til det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. barn i selvejende daginstitutioner i kommunen, såfremt privatinstitutionen selv varetager alle administrationsopgaver. Efter godkendelse af Ringkøbing-Skjern Kommune indgås en samarbejdsaftale om udbetaling af tilskud mv. Side 68

69 Side 6 Tilskud til skolebørn Tilskuddet udgør samme beløb, som staten opkræver af kommunerne for børn, der er optaget i en friskoles skolefritidsordning. Forældrebetaling Privatinstitutionen fastsætter selv forældrebetalingen og opkræver selv denne hos forældrene. Kommunen bevilger søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud og behandlingsmæssigt tilskud samt socialpædagogisk fripladstilskud efter reglerne i dagtilbudsbekendtgørelsen. Godkendelsesprocedure Privatinstitutionen har først krav på udbetaling af tilskud, når der er gået 3 måneder + løbende måned efter godkendelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sammen med ansøgningen fremsendes, vedtægter og forslag til forretningsorden for bestyrelsen. Svar på ansøgning kan forventes behandlet indenfor 2 måneder. Klageadgang Klage over fastsættelse af kommunens godkendelseskriterier kan afhængig af klagens art påklages til kommunalbestyrelsen eller Konkurrencerådet/Konkurrencestyrelsen. Kommunens afgørelse om godkendelse af en privat leverandør, som efter leverandørens opfattelse er ulovlig, kan indbringes for det kommunale tilsyn. Side 69

70

71 Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget 2017 Forbrug Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2016 i.f.t. regnskab ultimo april Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo april Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo april Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forv. regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Dagtilbud og Undervisning i alt Dagtilbud og Undervisning i alt (serviceudgifter) Heraf "råderumspulje" ,51 30,20 29,95 30, ,42 30,20 29,91 30, Andre faste ejendomme ,53 23,52 41,60 15, Folkeskoler ,75 33,52 32,69 32, Syge- og hjemmeundervisning ,00 10, Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v ,10 33,92 32,79 33, Skolefritidsordninger ,17 31,40 31,48 35, Befordring af elever i grundskolen ,43 24,35 17,81 13, Specialundervisning i regionale tilbud ,06 27,15 24,70 21, Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 o ,57 29,34 32,05 30, Efter- og videreuddannelse i folkeskolen ,45-667,76-60,16 0, Bidrag til statslige og private skoler ,00 0,00 0,00 0, Efterskoler og ungdomskostskoler ,00 0,00 0,00 0, Ungdommens Uddannelsesvejledning ,85 42,24 48,17 49, Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ,71 32,34 34,59 26, Ungdomsskolevirksomhed ,28 34,30 33,80 35, Fælles formål ,30 42,33 39,55 33, Dagpleje ,38 34,81 34,64 34, Integrerede institutioner ,55 36,54 36,14 38, Daginstitutioner ,20 32,99 31,01 28, Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, ,64 33,61 32,52 32, private fr Særlige dagtilbud og særlige klubber ,09 29, Dagtilbud og Undervisning - overførselsudgifter i alt ,94 40,24 64,21 64, Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold ,94 40,24 64,21 64, Side 71

72

73 Side 73

74 Side 74

75 Side 75

76 Side 76

77 Side 77

78 Side 78

79 Side 79

80 Side 80

81 Side 81

82 Side 82

83 Side 83

84 Side 84

85 Side 85

86 Side 86

87 Side 87

88 Side 88

89

90 Sundhedsplan Ringkøbing-Skjern Kommunale Tandplejes forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til børn og unge under 18 år Sunde tænder hele livet - forebyggelse er den bedste behandling Ringkøbing-Skjern Kommune, Børn og Familie Side 90

91 Indholdsfortegnelse Forord Tandsundhedsudvikling ½ årige, mål og metoder årige, mål og metoder årige, mål og metoder årige, mål og metoder årige, mål og metoder Fastlæggelse af undersøgelsesintervaller.. 18 Risikovurdering.. 19 Kvalitetsstandard ved undersøgelse, 0-2½ år år år år Ekstra forebyggende ydelser Passiv profylakse Fissurforsegling Fissurforsegling, arbejdsgang Smertekontrolleret tandpleje, Generelt Lokalbedøvelse.. 28 N2O Midazolam The Wand Generel anæstesi Side 91

92 Forord I Ringkøbing-Skjern Kommune er Tandplejen placeret i fagområdet Børn og Familie. Tandplejens medarbejdere samarbejder bredt med partnere i såvel Børn og Familie som Dagtilbud og Undervisning, bl.a. ved deltagelse i fælles kompetenceudvikling og relevante møder. Det kommunale tandplejetilbud i RKSK er organiseret således, at både kommunens tandklinikker i Skjern og Ringkøbing og 8 private tandklinikker i området indgår i arbejdet. Alle medarbejderne arbejder sammen for at opnå den bedst mulige tandsundhed for børn og unge i kommunen indenfor de politisk besluttede rammer. Nøgleordene i vores arbejde er høj faglig kvalitet i såvel forebyggelse som behandling, og vi prioriterer sundhedsfremme og tidlig indsats højt. Vi lægger stor vægt på smertekontrol i forbindelse med tandbehandling, og vi arbejder aktivt for at undgå udvikling af tandlægeangst hos vores brugere. Vi har en anerkendende tilgang i vores møde med børnene/de unge og familierne jævnfør principperne i det fælles børne- og ungesyn, der er politisk vedtaget i RKSK. Vi arbejder behovsorienteret og giver individuelle tilbud til brugerne på baggrund af en aktuel risikovurdering, der tager højde for såvel tandplejefaglige som generelle helbredsmæssige og/eller sociale forhold. Vores visioner er: o At arbejde med høj faglighed o At lykkes med det forebyggende arbejde således at tandsundheden hos børnene og de unge bliver bedst mulig o At vores brugere er glade og tilfredse, når de har været på klinikkerne o At bevare vores gode arbejdsmiljø Den største udfordring i forhold til tandsundheden for børn og unge i RKSK er fortsat caries, hvor hovedvægten i det forebyggende arbejde ligger på information, undervisning og motivation til familierne i forhold til tandbørstning og sukkerforbrug. Erosioner (syreskader) er her ud over en tandsundhedsmæssig udfordring, der både på landsplan og i RKSK udviser en stigende tendens. Information om, hvordan uhensigtsmæssig indtagelse af sure drikke/fødeemner forårsager uoprettelige skader på tænderne, er højt prioriteret i Tandplejens forebyggende arbejde, både på klinikkerne og på skolerne. Tandsundheden hos børn og unge i RKSK er på baggrund af en systematisk forebyggende indsats forbedret i perioden siden kommunesammenlægningen. (Se figur side 3). Tandsundheden hos børn og unge i RKSK er dog fortsat væsentlig dårligere end landsgennemsnittet. Evidensbaserede undersøgelser viser, at børns tandsundhed hænger direkte sammen med fluorindholdet i drikkevandet i området og med mødrenes uddannelsesniveau. I RKSK er fluorindholdet i drikkevandet meget lavt, ligesom det generelle uddannelsesniveau blandt borgerne er lavt. Prioritering af ressourcer til opretholdelse og fortsat forbedring af de nuværende tandsundhedsresultater er derfor en vigtig parameter. Sundhedsplan er den anden i rækken, og den er fortsat tænkt som: o Et redskab til sikring af kvaliteten i Den kommunale Tandplejes forebyggende arbejde o En beskrivelse af kommunens målsætninger for tandsundhedsudviklingen i løbet af de næste 5 år o En beskrivelse af metoderne til at nå målene 3 Side 92

93 Udviklingen i det gennemsnitlige antal huller i mælketænderne hos 3, 5 og 7-årige børn i Ringkøbing-Skjern Kommune fra 2006 til ,5 4 3,5 3 2,5 2 3 årige 5 årige 7 årige 1,5 1 0, Udviklingen i det gennemsnitlige antal huller i de blivende tænder hos 12, 15 og 18- årige børn/unge i Ringkøbing-Skjern Kommune fra 2006 til årige 15 årige 18 årige Side 93

94 Målgruppen 0-2½-årige Sundhedsmål: Mælketænder 97 % af de 3-årige er cariesfrie i 2017 defs for de 3-årige i 2017 er højst 0,15 Vidensmål Vi ønsker, at barnets forældre og nøglepersoner skal have viden om: o Ringkøbing-Skjern kommunale Tandplejes tilbud o Mælketændernes frembrud og deres betydning o At amning er godt, men at hyppig amning er årsag til huller i tænderne o At bakteriebelægninger på tænderne er årsag til caries og tandkødsbetændelse o At tandbørstning 2 gange dagligt fra den første tand bryder frem er vigtigt for at undgå huller o At tandbørstning med fluortandpasta med fluoridindhold på 1450 ppm beskytter tænderne mod huller o Børste på tværs metoden o Korrekt dosering af fluortandpasta o Sammenhæng mellem kost og caries / erosioner o Sunde hoved og mellemmåltider o Sunde drikkevaner svarende til alderen o At der kan være skjult sukker i mad - og drikkevarer o At kalk er vigtigt for opbygningen af tænder og knogler o At sukkerholdige drikke i sutteflasken eller sut dyppet i sukker/honning er årsag til huller i tænderne o At medicin kan fås sukkerfrit o At seponering af sutten bør ske i 2-3 års alderen o Forholdsregler, hvis barnet slår sine tænder 5 Side 94

95 Holdningsmål Vi ønsker, at barnets forældre og nøglepersoners holdning er: o At barnets tandsundhed er forældrenes ansvar, men barnets nøglepersoner har også del i ansvaret o At tandbørstning 2 gange dagligt er nødvendigt for at undgå huller, - forældrene bør gennemføre tandbørstningen, selvom barnet vægrer sig o At medarbejderne i Tandplejen er gode samarbejdspartnere i arbejdet med at bevare barnets tænder sunde o At det er naturligt, at barnet har helt sunde tænder i 0-3 års alderen o At det er vigtigt, at barnet får en god start i Tandplejen Adfærdsmål Vi ønsker, at barnets forældre og nøglepersoners adfærd skal være: o At forældrene børster barnets tænder 2 gange dagligt med fluortandpasta, - helt rene inden sengetid o At der anvendes tandpasta med et fluoridindhold på 1450 ppm o At børste på tværs metoden anvendes o At forældrene giver børnene gode kost- og drikkevaner o At forældrene er opmærksomme på sukkerholdig medicin, - barnets tænder børstes grundigt i forbindelse med indtagelse af medicinen o At forældre og barn møder på klinikken til de aftalte besøg 6 Side 95

96 Metoder Basisydelsen o Informationsbrev udsendes sammen med indkaldelse til første tandplejebesøg o Første besøg på klinikken sker når barnet er 12 måneder o Første besøg er en dialog med forældrene, hvor vi formidler klare ensartede budskaber om tænder, tandpleje, kost og drikkevaner samt traumer o Der oprettes grundig anamnese, - ved medfødte lidelser eller syndromer konsulteres Ulla efterfølgende med henblik på inddragelse af Videncenteret o Udlevering af tandbørste (1+2-årige) og mundspejl(2-årige) o Udlevering af brochurer efter behov o Børste på tværs træning med forældrene, når barnet ligger på puslepuden (forældrene børster) o Tydelig og præcis demonstration af anbefalet tandpasta-mængde og type o Behandling af initiale cariesangreb med Duraphat (fluorlak) o Vurdering af behov for sparring fra tandplejer/tandlæge o Risikovurdering og fastsættelse af tidspunkt for næste besøg, senest efter 12 måneder o Inddragelse af forældrene i risikovurderingen samt aftalerne om det videre forløb o Første undersøgelse med scor foretages af tandplejer/tandlæge i det kalenderår, hvor barnet fylder 3 år Behovsydelser o Ekstra forebyggende besøg på klinikken o Tandplejens medarbejdere tager kontakt til relevante samarbejdspartnere i tilfælde af bekymring for det enkelte barns trivsel o Tandplejen stiller faglig viden til rådighed Forslag til ekstra aktiviteter o Arrangere og/eller deltage i relevante arrangementer, f.eks. åbent hus, møder i dagplejen eller temadage i institutioner o Formidle sundhedsinformation via dagspressen o Foretage brugerundersøgelser 7 Side 96

97 Målgruppen 3-5-årige Sundhedsmål: Mælketænder 85 % af de 5-årige er cariesfrie i 2017 defs for de 5-årige i 2017 er højst 0,8 Højst 12 % af de 5-årige har caries i zone 3+4 i 2017 Vidensmål Vi ønsker, at barnets forældre og nøglepersoner skal have viden om: o Ringkøbing-Skjern kommunale Tandplejes tilbud o Mælketændernes frembrud og deres betydning o At bakteriebelægninger på tænderne er årsag til caries og tandkødsbetændelse o At tandbørstning udført af en voksen 2 gange dagligt er vigtigt for at undgå huller o At tandbørstning med fluortandpasta med fluoridindhold på 1450 ppm beskytter tænderne mod huller o Børste på tværs metoden o Korrekt dosering af fluortandpasta o Sammenhæng mellem kost og caries / erosioner o Sunde hoved og mellemmåltider o Sunde drikkevaner svarende til alderen o At der kan være skjult sukker i mad - og drikkevarer, slikvaners betydning o At kalk er vigtigt for opbygningen af tænder og knogler o At medicin kan fås sukkerfrit o At seponering af sutten bør ske i 2-3 års alderen o Forholdsregler, hvis barnet slår sine tænder 8 Side 97

98 Holdningsmål Vi ønsker, at barnets forældre og nøglepersoners holdning er: o At barnets tandsundhed er forældrenes ansvar, men barnets nøglepersoner har også del i ansvaret o At tandbørstning 2 gange dagligt er nødvendigt for at undgå huller, - forældrene bør gennemføre tandbørstningen, selvom barnet vægrer sig o At medarbejderne i Tandplejen er gode samarbejdspartnere i arbejdet med at bevare barnets tænder sunde o At det er naturligt, at barnet har helt sunde tænder i denne alder o At det er vigtigt, at barnet falder godt til i Tandplejen Adfærdsmål Vi ønsker, at barnets forældre og nøglepersoners adfærd skal være: o At forældrene børster barnets tænder 2 gange dagligt med fluortandpasta, - helt rene inden sengetid o At der anvendes tandpasta med et fluoridindhold på 1450 ppm o At børste på tværs metoden anvendes o At der anvendes tandtråd ved fladekontakter mellem mælkekindtænderne og ved begyndende huller mellem tænderne o At forældrene giver barnet sunde kost- og drikkevaner o At sukkerholdige drikke kun nydes ved festlige lejligheder o At forældrene er opmærksomme på sukkerholdig medicin, - barnets tænder børstes grundigt i forbindelse med indtagelse af medicinen o At forældre og barn møder på klinikken til de aftalte besøg Metoder Basisydelsen o Individuel indkaldelse til tandeftersyn, første scor i det kalenderår, barnet fylder 3 år o Mødet med familierne er fortsat baseret på dialog og anerkendelse o Instruktion og træning af forældre i tandbørstning og børste på tværs metoden o Udlevering af tandbørste efter behov o Tydelig og præcis demonstration af anbefalet tandpasta-mængde og type o Instruktion i brug af tandtråd ved fladekontakt eller begyndende huller mellem tænderne o Behandling af initiale cariesangreb med fluor o Røntgenbilleder på indikation o Fissurforsegling af mælkekindtænderne på cariesaktive børn o Orientering om frembrud af 6-års-tænderne o Udlevering af brochurer efter behov o Risikovurdering og fastsættelse af tidspunkt for næste besøg o Inddragelse af forældrene i risikovurderingen samt aftalerne om det videre forløb 9 Side 98

99 Behovsydelser o Ekstra forebyggende besøg på klinikken o Tandplejen prioriterer ekstra ressourcer til samarbejde med daginstitutioner/forældrebestyrelser i områder i kommunen, hvor tandsundheden for førskolebørn er dårligere end i resten af RKSK. Hensigten er at etablere et samarbejde om en ændring af børnenes tandbørstevaner, kostvaner og drikkevaner, således at tandsundheden i lokalområdet bedres. o Tandplejens medarbejdere tager kontakt til relevante samarbejdspartnere i tilfælde af bekymring for det enkelte barns trivsel o Tandplejen stiller faglig viden til rådighed Forslag til ekstra aktiviteter o Arrangere og/eller deltage i relevante arrangementer, f.eks. åbent hus i eller møder/temadage i institutioner o Deltage med faglig viden f.eks. ved udarbejdelse af kostpolitik i institutioner o Formidle sundhedsinformation via dagspressen o Foretage brugerundersøgelser 10 Side 99

100 Målgruppen 6-12-årige Sundhedsmål: Blivende tænder 70 % af de 12-årige er cariesfrie i 2017 DMFS for de 12-årige i 2017 er højst 0,8 Højst 12 % af de 12-årige har caries i zone 3+4 i 2017 Vidensmål Vi ønsker, at barn og forældre samt nøglepersoner skal have viden om: o At bakteriebelægninger på tænderne er årsag til caries og tandkødsbetændelse o At tandbørstning 2 gange dagligt er vigtigt for at undgå huller o At barnet ikke er tilstrækkelig motorisk udviklet til at kunne børste sine tænder rene før i års alderen o At tandbørstning med fluortandpasta med fluoridindhold på 1450 ppm beskytter tænderne mod huller o Korrekt dosering af fluortandpasta o At tændernes frembrudsperiode er en risikoperiode med hensyn til caries o At tandbørstning på tværs er ekstra vigtig i tændernes frembrudsperiode o At vi anbefaler fissurforsegling af de blivende kindtænder o At brug af tandtråd specielt ved fladekontakter forebygger caries mellem tænderne o At vi arbejder efter Nexø-metoden for at sikre børnenes tandsundhed bedst muligt o Sammenhæng mellem kost og caries o Sunde hoved og mellemmåltider o Sunde drikkevaner svarende til alderen o Indholdet af skjult sukker i mad - og drikkevarer, slikvaners betydning o At sodavand og søde/sure læskedrikke/fødeemner er årsag til uoprettelige syreskader (erosioner) på tænderne o At kalk er vigtigt for opbygningen af tænder og knogler o Forholdsregler, hvis barnet slår sine tænder 11 Side 100

101 Holdningsmål Vi ønsker at barnet, forældrene og nøglepersoners holdning er: o At barnets tandsundhed er forældrenes ansvar o At tandbørstning er en naturlig del af den personlige hygiejne o At tandbørstning 2 gange dagligt er nødvendigt for at undgå huller o At forældrene børster barnets tænder til barnet er mindst 10 år o At fissurforsegling af de blivende kindtænder er en god forebyggende behandling o At medarbejderne i Tandplejen er gode samarbejdspartnere i arbejdet med at bevare barnets tænder sunde Adfærdsmål Vi ønsker, at barnet, forældrene og barnets nøglepersoners adfærd skal være: o At forældrene børster barnets tænder 2 gange dagligt med fluortandpasta, - helt rene inden sengetid o At der anvendes tandpasta med et fluoridindhold på 1450 ppm o At barnet fra 10-års-alderen gradvis overtager tandbørstningen om morgenen o At børste på tværs metoden anvendes med særligt fokus på tænder i frembrud o At der anvendes tandtråd ved fladekontakter og ved begyndende huller mellem tænderne o At de har sunde kostvaner, herunder at de vælger mellemmåltider med lavt indhold af sukker o At børnene primært drikker vand eller mælk o At barnet tilmeldes skolens mælkeordning med mindre barnet har mælkeallergi (juice og kakao frarådes) o At barn og forældre møder på klinikken til de aftalte besøg Metoder Basisydelsen o Individuel indkaldelse til tandeftersyn, hvor barnets tænder indfarves og barn og forældre instrueres i børste på tværs metoden o Instruktion i tandtråd ved fladekontakt og ved begyndende huller mellem tænderne o Orientering om frembrud af 6- og 12-års-tænder o Røntgenbilleder på indikation o Behandling af initiale cariesangreb med fluor o Fissurforsegling af blivende kindtænder o Reforsegling af blivende kindtænder, hvis det er nødvendigt o Ved behov for fyldningsbehandling approximalt anvendes interguard/proxitector/anden fysiks barriere for at hindre læsion af nabotand o Risikovurdering og fastsættelse af tidspunkt for næste besøg o Inddragelse af barn og forældre i risikovurderingen samt aftalerne om det videre forløb o Tandbørstekursus til alle 4. klasserne; undervisning og tandbørstetræning 12 Side 101

102 Behovsydelser o Ekstra forebyggende besøg på klinikken o Ekstra undervisning på skoler med særlig høj cariesfrekvens o Fluorskylning hver 14. dag på skoler med særlig høj cariesfrekvens o Tandplejens medarbejdere tager kontakt til relevante samarbejdspartnere i tilfælde af bekymring for det enkelte barns trivsel o Tandplejen stiller faglig viden til rådighed, f.eks. gennem deltagelse i forældremøder, forældrebestyrelsesmøder, personalemøder på institutioner Forslag til ekstra aktiviteter o Yderligere tiltag i skoler og institutioner o Deltage med faglig viden f.eks. ved udarbejdelse af kostpolitik i institutioner o Formidle sundhedsinformation via dagspressen o Foretage brugerundersøgelser 13 Side 102

103 Målgruppen årige Sundhedsmål: blivende tænder 50 % af de 15-årige er cariesfrie i 2017 DMFS for de 15-årige i 2017 er højst 2,3 Højst 27 % af de 15-årige har caries i zone 3+4 i 2017 Vidensmål Vi ønsker, at de unge og deres forældre skal have viden om: o At bakteriebelægninger på tænderne er årsag til caries og tandkødsbetændelse o Hvordan caries undgås o Hvordan caries er synlig på røntgenbilleder o Indholdet af skjult sukker i de gængse kostemner o At sodavand og søde/sure læskedrikke/fødeemner er årsag til uoprettelige syreskader (erosioner) på tænderne o At piercinger kan give skader også på tænderne o Den generelle tandstatus hos unge i DK Holdningsmål Vi ønsker, at de unges og deres forældres holdning er: o At det er nødvendigt, at man selv gør en indsats, hvis man ønsker at bevare tænder og tandkød sundt o At det er naturligt at have sunde og rene tænder, og at det er en væsentlig del af den personlige hygiejne o At mælk og vand er bedst, når tørsten skal slukke Adfærdsmål Vi ønsker, at de unges adfærd er: o At de børster tænderne helt rene 2 gange dagligt og vælger fluortandpasta med et fluoridindhold på 1450 ppm o At de anvender tandtråd ved fladekontakter og ved begyndende huller mellem tænderne o At de har sunde kostvaner o At de primært drikker vand eller mælk o At de fravælger piercinger i tunge og læbe o At de møder på klinikken til de aftalte besøg 14 Side 103

104 Metoder Basisydelsen o Individuel indkaldelse til tandeftersyn, hvor alle til og med 7. klasse får tænderne indfarvet og instrueres i børste på tværs metoden o Fra 8. klasse er indfarvning af tænderne frivillig, der instrueres fortsat efter behov o Røntgenbilleder på indikation o Behandling af initiale cariesangreb med fluor o Reforsegling af blivende kindtænder, hvis det er nødvendigt o Instruktion i tandtråd ved fladekontakter og ved begyndende huller mellem tænderne o Ved behov for fyldningsbehandling approximalt anvendes interguard/proxitector/anden fysiks barriere for at hindre læsion af nabotand o Unge med piercinger/ erosioner og unge, der ryger, inddrages i en samtale herom o Risikovurdering og fastsættelse af tidspunkt for næste besøg o Inddragelse af den unge i vurderingen af cariesstatus samt aftalerne om det videre forløb o Inddragelse af og tilsagn fra forældrene o Projektundervisning i alle 8. klasserne. Emnerne er mundhygiejne, caries, erosioner, tandkødsbetændelse, parodontose, kostvaner, drikkevaner, sukkertid, tandsmykker, blegning, dårlig ånde Behovsydelser o Ekstra forebyggende besøg på klinikken o Ved skift til efterskoler gives mundtlig orientering til forældre og børn (nye vaner) o Ekstra undervisning på skoler med særlig høj cariesfrekvens o Fluorskylning hver 14. dag på skoler med særlig høj cariesfrekvens o Tandplejens medarbejdere tager kontakt til relevante samarbejdspartnere i tilfælde af bekymring for det enkelte barns trivsel o Tandplejen stiller faglig viden til rådighed, f.eks. gennem deltagelse i forældremøder eller forældrebestyrelsesmøder Forslag til ekstra aktiviteter o Yderligere tiltag i skoler o Deltage i udarbejdelse af kostpolitik o Formidle sundhedsinformation via dagspressen o Foretage brugerundersøgelser 15 Side 104

105 Målgruppen årige Sundhedsmål: blivende tænder 30 % af de 15-årige er cariesfrie i 2017 DMFS for de 15-årige i 2017 er højst 5 Højst 45 % af de 18-årige har caries i zone 3+4 i 2017 Vidensmål Vi ønsker, at de unge skal have viden om: o At bakteriebelægninger på tænderne er årsag til caries og tandkødsbetændelse o Hvordan caries undgås o Hvordan caries er synlig på røntgenbilleder o Indholdet af skjult sukker i de gængse kostemner o At sodavand og søde/sure læskedrikke/fødeemner er årsag til uoprettelige syreskader (erosioner) på tænderne o At piercinger kan give skader også på tænderne o Visdomstændernes placering og betydning o Den generelle tandstatus hos unge i DK o Det gældende tandplejetilbud når de er fyldt 18 år Holdningsmål Vi ønsker, at de unges holdning er: o At det er nødvendigt, at man selv gør en indsats, hvis man ønsker at bevare tænder og tandkød sundt o At det er naturligt at have sunde og rene tænder, og at det er en væsentlig del af den personlige hygiejne o At mælk og vand er bedst, når tørsten skal slukkes 16 Side 105

106 Adfærdsmål Vi ønsker, at de unges adfærd er: o At de børster tænderne helt rene 2 gange dagligt og vælger fluortandpasta med et fluoridindhold på 1450 ppm o At de anvender tandtråd ved fladekontakter og ved begyndende huller mellem tænderne o At de har sunde kostvaner o At de primært drikker vand og mælk o At de fravælger piercinger i mund og på læber o At de møder på klinikken til de aftalte besøg o At de fortsætter i regelmæssig tandpleje, efter de er fyldt 18 år Metoder Basisydelsen o Individuel indkaldelse til undersøgelse, hvor alle tilbydes indfarvning og instruktion i børste på tværs metoden o Røntgenbilleder på indikation o Behandling af initiale cariesangreb med fluor o Reforsegling af blivende kindtænder, hvis det er nødvendigt o Instruktion i brug af tandtråd ved fladekontakter og ved begyndende huller mellem tænderne o Ved behov for fyldningsbehandling approximalt anvendes interguard/proxitector/anden fysiks barriere for at hindre læsion af nabotand o Unge med piercinger/ erosioner og unge, der ryger, inddrages i en samtale herom o Risikovurdering og fastsættelse af tidspunkt for næste besøg o Inddragelse af den unge i vurderingen af cariesstatus samt aftalerne om det videre forløb o Inddragelse af og tilsagn fra forældrene, hvis det er nødvendigt Behovsydelser o Ekstra forebyggende besøg på klinikken o Tandplejens medarbejdere tager kontakt til relevante samarbejdspartnere i tilfælde af bekymring for den enkelte unges trivsel o Tandplejen stiller faglig viden til rådighed, f.eks. på uddannelsesinstitutioner Forslag til ekstra aktiviteter o Formidling af tandsundhedsresultater via dagspressen o Kampagner målrettet denne aldersgruppe o Foretage brugerundersøgelser 17 Side 106

107 Undersøgelsesintervaller og risikovurdering Barnet indkaldes sammen med forældrene til første besøg på tandklinikken i 1- års alderen. Barn og forældre indkaldes senest igen, når barnet er 2 år. Første egentlige undersøgelse med scor-registrering foretages i det kalenderår, hvor barnet fylder 3 år. Herefter indkaldes til regelmæssige undersøgelser, sidste indkaldelse sker så vidt muligt 2-3 måneder før, den unge fylder 18 år. Anamneseskemaet opdateres ved hver undersøgelse. Undersøgelse af tand-, mund- og kæberegionen foretages med intervaller, der fastsættes på grundlag af tandplejefaglige kriterier indenfor de givne rammer i RKSK (ressourcer/serviceniveau). Undersøgelserne foregår med en anerkendende tilgang jævnfør principperne i kommunens fælles børne- og ungesyn. Ved undersøgelserne diagnosticeres sygdomstilstande og deres følger. Den kliniske undersøgelse suppleres efter behov med røntgenoptagelser. Sygdomsårsager identificeres og familien motiveres til ændring af uhensigtsmæssige kost- og tandbørstevaner. Der gives information, instruktion og træning i forhold til hensigtsmæssig tandpleje i hverdagen med henblik på kontrol af tandsygdomsudviklingen. Ved hver undersøgelse af barnet /den unge skal der ud fra en tandplejefaglig vurdering foretages en risikovurdering, der danner grundlag for behandlingsplanen. I behandlingsplanen indgår fastlæggelse af undersøgelsesinterval samt planlægning af tiltag i perioden frem til næste undersøgelse. Er der diagnosticeret initialcaries og/eller observeret andre caries-risikofaktorer, indebærer det ekstra besøg på klinikken med henblik på yderligere instruktion, afpudsning, fluor, kontrol, røntgen eller andet. Øvrige årsager til ekstra besøg mellem undersøgelserne er molarer i frembrud, bekymring i forbindelse med tandskifte, PA-problemer eller andet. I perioden arbejdes med 2 undersøgelsesintervaller: o Størstedelen af kommunens børn og unge indkaldes til tandeftersyn hver 12. måned o Børn og unge med meget fin tandsundhed indkaldes til tandeftersyn hver 16. måned Det er tandlægen/tandplejeren (og for de 0-2½-årige klinikassistenten), der ved de regelmæssige undersøgelser er ansvarlig for den individuelle risikovurdering. Forældrene skal inddrages i behandlingsplanlægningen. Varetagelsen af det forebyggende arbejde er et fælles ansvar for alle tandplejens faggrupper hver gang, de møder børnene, de unge og forældrene. De rent forebyggende konsultationer foretages fortrinsvis af tandplejere og/eller klinikassistenter. 18 Side 107

108 Faktorer, der danner grundlag for risikovurderingen Individ niveau o Tandlægeangst o Kooperation o Generelle sygdomme o Kulturelle forhold o Sociale/familiemæssige forhold o Tandplejevaner, herunder tandbørstning og brug af fluor Tandniveau o Bakteriebelægninger i stagnationsområderne o Blødende papiller/tandkødsbetændelse o Initialcaries på 5+5 distalt, 6-6 distalt, 7+7 mesialt (Mejare) o Børn med caries i 05 erne har 15 x forhøjet risiko for caries i 6 erne o Højt defs forøger risikoen for højt DMFS o Cariesprogressionen er højere hos 6-12-årige end hos årige o Hypoplasier o Erosioner Kost o Sukkerholdige spise- og drikkevaner o Stort forbrug af mad/drikke med lavt PH o Manglende kalk 19 Side 108

109 Kvalitetsstandard ved undersøgelse af børn og unge fra 0-18 år Specielt for de 0-2½-årige o Der indledes med en samtale med forældrene om, hvordan barnet trives og hvordan det går med tandbørstningen o Der oprettes grundig anamnese, - ved medfødte lidelser eller syndromer konsulteres Ulla efterfølgende med henblik på inddragelse af Odontologisk Videncenter i Århus o Vi spørger til evt. søskende og søskendes tandpleje-vaner o Hvor passes barnet? Kost og tandbørstning i pasningsordningen? o Vi taler med forældrene om at tage ansvar for barnets tandsundhed og giver råd om, hvordan man kan gøre tandbørstningen til en god oplevelse o Information om tandfrembrud o Information om valg af tandbørste o Information om valg af fluortandpasta med 1450 ppm, instruktion i dosering o Information om suttevaner og afvænning o Information om kost/amning/flaske, giv eksempler på hensigtsmæssig kost o Forholdsregler ved brug af medicin o Forholdsregler hvis barnet kommer til skade med tænderne o Barnet kigges i munden (lift the lip/stramt læbebånd) for at konstatere tandfrembrud og vurdere mundhygiejne o Vurdering af tandsættet generelt - mørke fissurer, hypoplasier og caries o Instruktion i tandbørstning. Her vises tandbørstning inklusiv børste på tværs specielt på kindtænderne på barnet liggende på puslebordet. Vi viser, hvordan tandbørstens hældning er skråt ned mod facial og oralfladerne og hvordan tandbørsten lægges i forhold til tandkødsranden og stagnationsområderne. Det er vigtigt, at forældrene selv prøver at børste o Vurdering af behov for sparring med tandplejer/tandlæge o Fluorbehandling af initiale cariesangreb o Der foretages risikovurdering og fastsættes undersøgelsesinterval. Ved initialcaries og/eller andre risikofaktorer fastlægges behandlingsplan i samarbejde med forældrene for perioden frem til næste undersøgelse (Ekstra forebyggende konsultationer). o Udlevering af tandbørste og tandpasta. Desuden udlevering af mundspejl til de 2-årige o Henvisning til Tandplejens materiale på kommunens hjemmeside, udlevering af brochurer efter behov 20 Side 109

110 Specielt for de 3 5-årige o Børnene indkaldes sammen med forældrene. Opdatering af anamneseskema. Der snakkes hyggeligt med barnet i øjenhøjde. Der skabes tillid inden barnet selv kravler op i tandlægestolen eller sidder sammen med en af forældrene. Show - tell - do o Tænder, tandkød, slimhinder, tandstilling og funktion undersøges under anvendelse af tørlægning og godt lys o Tandbørsteinstruktion ud fra den store model, så forældrene præcist ser, hvad vi mener. Vi instruerer, og forældrene børster efterfølgende på barnet o Præcisering af, at det er de uforstyrrede bakterier, der giver huller o Vi opfordrer til, at barnet ligger ned under tandbørstningen eller at forældrene står bag ved barnet o Vi viser, hvordan tandbørsten lægges i forhold til tandkødsranden, så alle stagnations-områder rengøres o Der er fokus på mælkekindtænderne. Der instrueres i tandbørstning på tværs på og bag ved disse o Instruktion i tandtråd hvis barnet har fladekontakt mellem kindtænderne, begyndende huller mellem tænderne eller usundt tandkød mellem tænderne. Forældrene prøver at bruge tandtråd på barnet o Afpudsning af tænderne på de 4- og 5-årige o Fluorbehandling af initiale cariesangreb o Tyggefladerne på mælkekindtænderne lakeres ved behov, hvis barnet kan samarbejde o Der tages røntgenbilleder, hvis tandkødet mellem kindtænderne er usundt, og barnet kan samarbejde herom o Information om valg af fluortandpasta med 1450 ppm, instruktion i dosering, udlevering af tube o Information om valg af tandbørste og udlevering af tandbørste til barnet o Information om sunde kost- og drikkevaner med fokus på forebyggelse af caries og syreskader, giv eksempler o Relevant orientering om frembrud af 6-års-tænderne o Vi anbefaler sutteafvænning i 2-3 års alderen o Der foretages risikovurdering og fastsættes undersøgelsesinterval. Ved initialcaries og/eller andre risikofaktorer lægges behandlingsplan i samarbejde med forældrene for perioden frem til næste undersøgelse (Ekstra forebyggende konsultationer) o Henvisning til Tandplejens materiale på kommunens hjemmeside, udlevering af brochurer efter behov 21 Side 110

111 Specielt for de 6-10-årige Besøget starter i tandbørsterummet, hvor: o Nexø-metoden og indfarvningsprincippet forklares for barn og forældre o Barnets tænder indfarves, resultatet drøftes, der tages udgangspunkt i de vel-børstede områder. Principperne fra det fælles børne- og ungesyn i RKSK anvendes o Vi instruerer i omhyggelig og systematisk tandbørstning af alle tænder og flader, inklusiv børstning på tværs på og bagved alle kindtænder o Vi fokuserer på stagnationsområderne langs tandkødsranden og mellem tænderne o Vi fortæller om 6 års tændernes frembrud og vigtigheden af at holde disse tænder helt rene. Besøget fortsætter på klinikken, hvor: o Der følges op på tandbørstningen sammen med forældrene, og alle tænderne afpudses o Instruktion i tandtråd hvis barnet har fladekontakt mellem kindtænderne, begyndende huller mellem tænderne eller usundt tandkød mellem tænderne. Forældrene prøver at bruge tandtråd på barnet o Tænder, tandkød, slimhinder, tandstilling og funktion undersøges under anvendelse af tørlægning og godt lys o Stagnationsområder og begyndende huller/kridtninger demonstreres for barn og forældre o Der fokuseres på kost, syreskader/erosioner efter behov o Der tages røntgenbilleder efter individuel vurdering o Der foretages risikovurdering og fastsættes indkalderinterval o Der planlægges ekstra forebyggende konsultationer efter individuel vurdering. Forældrene inddrages i planlægningen o Henvisning til Tandplejens materiale på kommunens hjemmeside, udlevering af brochurer efter behov 22 Side 111

112 Specielt for de årige (fra 4. klasse) Besøget starter i tandbørsterummet, hvor o Børn og unge op til 8. klasse får tænderne farvet ind. (Fra 8. klasse er indfarvning et tilbud). Resultatet drøftes, principperne fra det fælles børne- og ungesyn i RKSK anvendes o Tandbørstningen trænes og justeres efter behov o De instruktioner, der er givet på tandbørstekurset i 4. klasse, repeteres efter behov o Der lægges vægt på, at der stadig børstes systematisk og på tværs o Der lægges vægt på stagnationsområderne langs tandkødsranden og mellem tænderne o Der fokuseres på frembrud af 12-års-tænderne, hvor det er aktuelt Besøget fortsætter på klinikken, hvor o Der følges op på tandbørstningen og alle tænderne afpudses, forældrene inddrages efter behov o Instruktion i tandtråd hvis barnet har fladekontakt mellem kindtænderne, begyndende huller mellem tænderne eller usundt tandkød mellem tænderne. Forældrene/den unge prøver at bruge tandtråden o Tænder, tandkød, slimhinder, tandstilling og funktion undersøges under anvendelse af tørlægning og godt lys o Stagnationsområder og begyndende huller/kridtninger demonstreres for barnet/den unge og evt. forældre o Der fokuseres på kost, syreskader/erosioner efter behov o Der tages røntgenbilleder efter individuel vurdering o Der foretages risikovurdering og fastsættes indkaldeinterval o Der planlægges ekstra forebyggende konsultationer efter individuel vurdering o Der gives skriftlig eller mundtlig information til forældrene til og med 15 år o Der gives i alle tilfælde skriftlig eller mundtlig information til forældrene, hvis der observeres alvorlige eller usædvanlige tilstande o Henvisning til Tandplejens materiale på kommunens hjemmeside, udlevering af brochurer efter behov 23 Side 112

113 Tandplejens tilbud om ekstra forebyggende konsultationer Tilbud om ekstra konsultationer gives på individuel indikation, og planlægningen sker i forbindelse med de regelmæssige undersøgelser. Indikation for ekstra konsultationer kan f. eks. være: o Manglende respons på tandbørsteundervisning o Høj cariesprogression o Grov gingivitis o Tandlægeangst o Molarer i frembrud o Behov for kontrol af tandskifte De ekstra forebyggende konsultationer udføres fortrinsvis af klinikassistenter og tandplejere. Det vurderes løbende og senest i forbindelse med næste regelmæssige undersøgelse, hvorvidt tilbuddet om ekstra konsultationer skal fortsætte. Forældrene skal være informerede og accepterer forløbet. For unge over 15 år skal forældrene blot informeres. Der arbejdes sundhedsfremmende og med en anerkendende tilgang jævnfør det fælles børne- og ungesyn i RKSK. I forhold til barnet, den unge og familierne søger vi gennem opmuntring, positiv dialog og medinddragelse at styrke deres muligheder for at tage vare på egen tandsundhed. Vi ønsker at give familierne en følelse af mening og sammenhæng i vores tilbud, og vi søger at tilknytte én fast fagperson i det forebyggende arbejde. Redskaberne i de ekstra konsultationer er dialog og/eller tandbørstetræning, afpudsning, fluorbehandling, andet. I forbindelse med tandbørstetræning instrueres i børste på tværs metoden med fokus på systematik, stagnationsområder/ tænder i frembrud. Der kan instrueres i brug af tandtråd ved initiale cariesangreb approximalt. Fluorbehandling tilbydes ved initiale aktive cariesangreb. Der anvendes 2 % NaF eller Duraphat og behandlingen udføres med 3 måneders intervaller. Duraphat behandling: Tænderne afpudses med pudsepasta. Der skylles og tørlægges godt. Duraphat påføres de initiale caries angreb. Barnet må tidligst spise 1 time efter behandlingen. Barnet må drikke 5 minutter efter behandlingen. Fluorpensling med 2 % NaF: Tænderne afpudses med pudsepasta. Der skylles og tørlægges godt. Fluoropløsningen påføres de initiale cariesangreb 1 minut og der holdes efterfølgende tørt i 1 minut. Barnet må tidligst spise eller drikke 5 minutter efter behandlingen. 24 Side 113

114 Passiv profylakse På individuel indikation og i begrænsede perioder anvendes passiv profylakse, hvor Tandplejens medarbejdere overtager en stor del af ansvaret for barnets/den unges tandsundhed. Dette sker ved o Afpudsning mindst én gang om måneden med tandpasta med et fluoridindhold på 5000 ppm o Når der afpudses med 5000 ppm så hyppigt får man ingen yderligere effekt ved at fluorpensle / fluorlakere oveni Det vurderes løbende og senest i forbindelse med næste regelmæssige undersøgelse, om passiv profylakse fortsat er det rette tilbud. Forældrene skal være informerede og accepterer forløbet. For unge over 15 år skal forældrene blot informeres. 25 Side 114