NÅR RYGNING TRÆKKER I FORSKELLIGE RETNINGER
|
|
- Gregers Davidsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rygning Kræftens Bekæmpelse NÅR TRÆKKER I FORSKELLIGE RETNINGER Udforsk din rygning som på en cykeltur i nye omgivelser. Opdag nye sider og nye betydninger, uanset om du ønsker at stoppe eller ej. Til dig, der vil udforske og forstå din rygetrang
2 INDHOLD: Forstå og udforsk din rygetrang...5 Nikotin og nydelse...6 Velvære eller ubehag i hjernens belønningscenter...8 Myggestik, vaner og vindstød Følelserne strider imod hinanden NÅR TRÆKKER I FORSKELLIGE RETNINGER Tidligere forsøg på at stoppe Hvad med de andre? Er du den samme som før...20 Din motivation...22 Her og nu eller på længere sigt Lettelse og livskvalitet Nye muligheder nye veje...30 Det ukendte landskab uden røg Pejlemærker i det ukendte landskab Er det nu?...34 Idéer til at mindske og udholde rygetrang...36 Rådgivning og støtte
3 FORSTÅ OG RYGETRANG Dette hæfte er skrevet til dig, der ryger. Læs det, hvis du af og til ville ønske, at du fortsat kunne ryge og samtidig være stoppet. Måske spekulerer du over, hvorfor det kan føles rart at ryge. Måske er du bare nysgerrig du har ikke planer om at ændre vaner lige nu. Måske tænker du på at skære ned eller stoppe. Du er velkommen til at gå på opdagelse i hæftet, uanset hvad. Nogle steder er der gjort plads til dine tanker. Skriv dem ind i hæftet eller overvej blot, hvad de betyder for dig. De fleste rygere har oplevet ikke at kunne ryge, når de har lyst til det. Måske har de opholdt sig et sted, hvor rygning ikke kunne lade sig gøre. Måske ønsker de at ryge mindre eller ligefrem holde helt op. Ligegyldig hvad kan det være ubehageligt at opleve rygetrang uden at kunne tilfredsstille den. Ligesom det føles rart at tilfredsstille rygetrangen. Vi vil give dig en forklaring på, hvorfor tobak kan virke som noget, der kan være svært at undvære. Du får viden om, hvordan tobakken påvirker kroppens belønningscenter. Vi vil gerne forklare, hvorfor det føles, som det gør, når du ryger og også når du mangler tobakken. Til gengæld fortæller vi ikke i dette hæfte om, hvordan tobak skader din krop. TÆNK PÅ EN CYKELTUR Som på en cykeltur i nye omgivelser vil du se nye sider og nye betydninger af din rygning. Hvis du ind imellem overvejer, om du skal ryge eller stoppe, kan spørgsmålene i hæftet hjælpe dig til afklaring. Når vejen på cykelturen deler sig i to, kan du med spørgsmålene undersøge, hvilken retning du synes er den rigtige. Hvis der er modvind, er spørgsmålene med til at undersøge, hvad der giver dig energi og styrke til at fortsætte. Kommer du op på bakketoppen, får du udsyn og kan se i alle retninger. Igennem hæftet kan du udforske din rygning som på en cykeltur i nye omgivelser. Du opdager nye sider og nye betydninger af din rygning. Sidst i hæftet finder du gode råd, redskaber og henvisninger til yderligere hjælp, hvis du ønsker at ændre på din rygning. Du bliver bedre rustet til at træffe de beslutninger, der føles rigtige for dig uanset om du vil stoppe eller fortsætte med at ryge. 4 5
4 NIKOTIN OG NYDELSE De fleste, der ryger, oplever nydelse og livskvalitet ved rygningen. Det er, som om cigaretten bare hører med: Den er med til at give hygge, afslapning og belønning. Den kan være med til at strukturere hverdagene, markere overgangen fra ét til noget andet. Mange synes også, at rygning hører med, når følelserne svinger. Som om den gør det gode endnu bedre eller det slemme lidt mindre slemt. Der er flere grunde til, at det opleves på den måde. Nikotinen i tobakken er et stof, der påvirker en kemisk balance i hjernen. Denne balance (eller mangel på balance) har stor betydning for, hvor godt vi føler os tilpas og for vores humør. Den har også betydning for, hvordan vi oplever dagligdagens og livets udfordringer. Behovet for at ryge og få nikotin kan føles så stort, at det næsten overskygger alt andet. Det er en trang, der både mærkes fysisk og følelsesmæssigt. Hvis man har røget gennem lang tid, har man mange gange oplevet behovet for nikotin. Hver gang man tænder en cigaret, fastholder og forstærker man vanen. Mennesket er et vanedyr. Vi er tilbøjelige til at gentage det, vi er vant til at gøre, fordi det er godt og velkendt. Disse ting kan jeg særlig godt lide ved at ryge: I disse situationer synes jeg, det giver særlig nydelse at ryge: I disse situationer har jeg følt, at tobakken gjorde det slemme mindre skidt: 6 7
5 VELVÆRE ELLER UBEHAG I HJERNENS BELØNNINGSCENTER Når vi spiser gode energikilder som fed og sød mad, dyrker sex eller gør andre ting, der sikrer artens overlevelse, så stimuleres hjernens belønningscenter, og vi føler vi os godt tilpas. Det er en smart og vanvittig stærk drivkraft, der i høj grad styrer vores handlinger, hvad vi synes er rart, og hvordan vi prioriterer. Når man ryger, føres nikotinen øjeblikkeligt med blodet op til hjernen. Nikotinen virker stimulerende på nogle nervecentre, som aktiverer hjernens belønningscenter. Disse nervecentre bliver vænnet til at få nikotin, og ret hurtigt får de svært ved at stimulere belønningscentret tilstrækkeligt uden nikotin. Når belønningscentret ikke stimuleres, får man instinktivt voldsom lyst til det, der igen kan aktivere belønningscentret. Det kan næsten føles som om, éns eksistens var truet, hvis belønningscentret ikke stimuleres: man får rygetrang og MÅ bare ha den smøg, for at opnå hygge, afslapning, få energi, kunne klare stress mv. Dermed bliver nikotinen en forudsætning for at opnå det velvære, man faktisk selv kunne opnå, inden man begyndte at ryge. Man har påvirket mekanismen, så kroppen har brug for tilførsel af nikotin, for at hjernens belønningscenter stimuleres. Man er blevet afhængig af og får trang til det, der tilfører nikotin. Hvis kroppen imidlertid på et tidspunkt oplever nogle uger uden nikotin, genvinder den sin egen oprindelige evne til at holde en god kemisk balance og stimulere belønningscentret. I disse overgangsuger, mens behovet for nikotin klinger af, kan trangen til tobak komme i bølger eller vindstød af få minutters varighed. Når det blæser, og vindstødene er kraftige, kan trangen til at ryge føles meget stærk og vanskelig at modstå. Trangen kan næsten overskygge alt andet. Det er sådan, man mærker rygetrang og abstinenser. Sådan mærker jeg rygetrangen i min krop:: Sådan påvirker rygetrangen mine følelser: Sådan påvirker rygetrangen mine tanker: 8 9
6 Da jeg røg, tænkte jeg, at jeg kun røg, fordi jeg kunne lide det, og fordi det gav mig livskvalitet. Men nu kan jeg se, at min afhængighed fik mig til at ryge og til at tænke sådan. I virkeligheden holdt smøgerne ubalancen i hjernens belønningscenter ved lige, så jeg hele tiden måtte ryge for at dulme ubehaget. I starten fik den mig til at tro, at smøgerne var nødvendige. Den fik mig til at føle det, som om der ikke ville være noget ved noget som helst. Men det ændrede sig heldigvis. Camilla, 28 år 10 11
7 MYGGESTIK, VANER OG VINDSTØD Afhængigheden kan sammenlignes med et ubehageligt myggestik, og tilførslen af nikotin er, som når man klør. Det er rart, mens man gør det, men man vedligeholder kløen. Efter en periode uden nikotin har kroppen genvundet sin egen naturlige evne til at opretholde en god kemisk balance, og man vil med tiden opleve tingene anderledes. På det tidspunkt klør myggestikket ikke længere undtagen måske svagt få gange. Men hvis man igen tilfører kroppen nikotin, så vil kløen vende tilbage. Hvis man ændrer sine vaner, kan det i starten føles akavet og mindre rart. Tingene er ikke, som de plejer. Som ryger har man lært at forbinde rygning med bestemte følelser (uro eller glæde), bestemte ting (kaffekoppen), kontakten med bestemte personer, eller handlinger (at holde pause, at feste). Når man møder de følelser, ting, personer eller handlinger, som før var koblet til rygning, bliver abstinensernes vindstød kraftigere. I starten kan man opleve rygetrang og savne tobakken, indtil man har fået nye vaner, og vinden er stilnet af. Hvis du en periode ikke har røget, har du måske oplevet ubehag og abstinenser. Det skyldes, at du har været røgfri i en kortere tid, hvor kroppen endnu ikke nåede at genvinde sin egen gode kemiske balance. Vindstødene kan være mange og voldsomme. Disse ting giver mig særlig lyst til at ryge: Disse situationer giver mig særlig lyst til at ryge: Disse følelser giver mig særlig lyst til at ryge: Efter nogle uger uden nikotin genvinder kroppen sin balance. Nikotinbehovet aftager. Den gode kemiske balance er genoprettet. Med tiden får man nye vaner, og abstinensernes blæst forsvinder. Man kommer til at undvære det pludselige behag, som dengang, man tændte en cigaret. Men man oplever heller ikke i nær samme grad trang til at ryge og få nikotin. Man er i et nyt landskab med roligere vejr
8 FØLELSERNE STRIDER IMOD HINANDEN De fleste rygere nyder den pause, hygge, beroligelse og energi, som det giver at ryge. Mange oplever, at rygningen giver livskvalitet og kan have vanskeligt ved at forestille sig et liv uden røgen. Samtidig tænker flere end halvdelen af alle rygere på at stoppe. Mange oplever, at tobakken ikke kun er et gode og en nydelse, selv om det føles rart, når de ryger. De kan være irriterede over at bruge så mange penge på tobak, over at føle sig afhængige eller over at blive set skævt til. Nogle har dårlig samvittighed over at ryge. Men det kan virke uoverskueligt at ændre på en indgroet vane. Det kan virke uoverkommeligt at skulle give slip på noget, man samtidig oplever som godt, beroligende eller måske ligefrem nødvendigt. Fordele for mig ved at ryge: Ulemper for mig ved at ryge: Hvor ville det være fedt, hvis jeg både kunne ryge og samtidig være stoppet. Charlotte, 53 år. Fordele for mig ved at stoppe: Både rygning og at opnå fordelene ved at stoppe kan opleves som vigtigt. Det kan føles umuligt at vælge. De modstridende tanker og følelser er ofte ubehagelige og pinefulde. Ulemper for mig ved at stoppe: På den ene side ønsker du ikke at opgive din rygning. På den anden side har du måske dine egne særlige grunde til nogle gange at tænke på rygestop. Det kan føles, som om du er nede i en mørk dal, hvor du ikke kan se, hvilken vej du skal. Det føles, som om der er modvind i alle retninger, og du ved ikke, hvordan du skal komme op igen. Derop, hvor du igen har udsyn og kan se, hvilken retning du skal vælge
9 TIDLIGERE FORSØG PÅ AT STOPPE Mange har tidligere prøvet at stoppe med at ryge. Det er ikke spildte kræfter at have prøvet. Hver røgfri periode er en erfaring, der giver vigtige viden om, hvordan man håndterer rygetrang og klarer sig uden tobak. At blive røgfri kan sammenlignes med at lære at cykle. Nogle lærer det hurtigt, andre skal øve sig i længere tid, inden det lykkes. Hvis du har slingret eller ligefrem er væltet på cyklen, så bær over med dig selv. I starten er det svært, og man må øve sig og pludselig en dag suser man afsted. Derfor forsøgte jeg at stoppe: Dette hjalp mig til at modstå rygetrang i de perioder, hvor jeg ikke røg: Sådan ville jeg opmuntre mig selv, hvis jeg var et barn, der var væltet på cyklen: 16 17
10 HVAD MED DE ANDRE? For mange er rygning noget, som foregår sammen med bestemte andre personer. Man kan spekulere på, om et rygestop vil påvirke forholdet til rygende venner eller familie. Kan man mon være sammen med dem uden selv at ryge? Kan man mon være bekendt at bede dem om ikke at ryge, når man er sammen med dem? Vil de andre tænke, at man er blevet en hellig ikkeryger? Hvis jeg stopper med at ryge, kan mit forhold til nogle andre måske blive belastet: Ideer til hvordan jeg kan mindske belastningen: Hvis jeg stopper med at ryge, kan mit forhold til nogle andre måske blive forbedret: Mange af mine venner ryger, og jeg troede, at det ville blive et problem, hvis jeg stoppede med at ryge. Men det var det ikke. I starten lod de være med at ryge, når de var sammen med mig. Nu generer det mig ikke, at de ryger. Faktisk er to af mine venner også stoppet. Lars, 32 år 18 19
11 ER DU DEN SAMME SOM FØR? Når du prøver at stoppe med at ryge, kan det undertiden virke, som om du ikke længere er den samme. Det kan i en periode være svært at styre følelserne. Fra at have tobakken som ven og som hjælp til at holde balancen på cyklen i et kendt landskab skal du nu på egen hånd ud i ukendt område. På hvilken måde kan jeg i min krop mærke, når jeg ryger: Opfattelsen af, hvem vi er, hænger nøje sammen med oplevelserne af os selv i vores krop. Det er gennem kroppen, at vi sanser, oplever og nyder. Kroppen giver os mulighed for bevægelse og oplevelser. Rygning giver i høj grad kropslige oplevelser. Røgen smages i munden, lugtes i næsen, og mærkes måske på vej ned gennem luftvejene. Også i resten af kroppen opleves det. Mange oplever en rar fornemmelse, der breder sig i krop og sind, mens de ryger. Hvad ville min krop bede mig om, hvis den kunne: Eftervirkningerne fra rygningen melder sig måske som morgenhoste, kolde hænder og fødder eller en grim smag i munden. De velkendte oplevelser styrker vores oplevelse af at være rygere, som om det var en fasttømret del af vores personlighed. Også selv om rygningen, og ikke mindst dens konsekvenser, måske er noget, man egentlig gerne ville undvære. At stoppe med at ryge medfører i løbet af kort tid kropslige ændringer, der mærkes. Lugtesans og smagssans bliver bedre. Vejrtrækningen opleves anderledes fri, ubesværet og livgivende. Hænder og fødder bliver mindre kolde. Man bliver mindre forpustet og kan præstere mere fysisk. Søvnen bliver bedre, og man får mere energi. Måske tænker man, om man fortsat vil være den samme, når kroppen bliver så anderledes. Men de kropslige ændringer vil være forbundet med glæde og tilfredshed. Hvis tobakken før føltes som en ven, kan man nu i stedet se sig selv som sin egen nye bedste ven. Man er en ny udgave af sig selv, som passer på kroppen og livet. Sådan ville min krop føles, hvis jeg ikke længere røg: 20 21
12 MOTIVATION Måske tænker du, at din rygetrang skal være væk, før du giver dig i kast med et rygestop. At hvis du virkelig var motiveret, så ville du ikke længere have lyst til at ryge. Lige nu er jeg motiveret for at ryge, fordi: Men følelser er sammensatte. Derfor giver det ikke rigtig mening at vente på, at motivationen kommer, og rygetrangen forsvinder. De fleste vil i starten både have lyst til at ryge videre... og til at stoppe. Undertiden er den ene følelse stærkere end den anden. Andre gange fylder de næsten lige meget. Lige nu er jeg motiveret for at stoppe, fordi: 22 23
13 HER OG NU ELLER PÅ LÆNGERE SIGT Der vil altid være noget, man gerne vil opnå ved et rygestop. Et stopforsøg er et middel til at opnå dét, man rigtig gerne vil. For nogle er det vigtigste helbredet, for andre er det økonomien. Nogle vil gerne være gode rollemodeller, andre vil stoppe med at ryge for at glæde børn eller ægtefælle. Skriv om, hvad der virkelig har betydning i dit liv her og nu og på længere sigt: Man er nødt til at vælge: Vil man tilfredsstille sin her-og-nu lyst til at ryge? Eller vil man i en periode tåle et eventuelt ubehag for på længere sigt at opnå noget andet? Vil man undvære det rare kick eller den rare følelse, det giver, når man ryger? Vil man tro på det, når ubalancen i nervecentrene i hjernen for en stund får en til at tænke, at man simpelthen har brug for cigaretten for at klare det eller for at føle glæde? Og tør man tro på, at det med tiden vil forsvinde? Disse overvejelser kan hjælpe, når man tænker over, om man vil fortsætte med at ryge. De kan hjælpe, når det føles op ad bakke. Man kan spørge sig selv, om tobakken hjælper med til at opnå det, der på længere sigt virkelig har betydning i éns liv. Skriv om, hvordan din rygning hjælper og/eller hindrer dig i at opleve det, der har betydning i dit liv her og nu og på længere sigt: 24 25
14 LETTELSE OG LIVSKVALITET Mange rygere forbinder rygning med livskvalitet. Men efter at de er stoppet, oplever de fleste en endnu bedre livskvalitet, er gladere og mindre stressede. En vigtig grund til det er, at de slipper for modsatrettede tanker om rygningen. Det er slut med at forhandle med sig selv, om de skal ryge eller ej. De føler sig lettede og roligere uden tobakken. Det giver dem en god følelse at vide, at de selv gør, hvad de kan for at nå deres eget mål. De er fri for at opleve rygetrang uden at kunne tilfredsstille den. Kroppen bliver sundere, fungerer bedre og får mere energi. Den glæde opvejer savnet af tobak, som ind imellem kan dukke op, især den første periode efter at man er stoppet. Efter rygestop: Sådan vil det føles at opnå det, der er vigtigt for mig: Hvis jeg havde vidst, det var så let at stoppe med at ryge, havde jeg gjort det for mange år siden. I virkeligheden var det meget nemmere end at gå og spekulere på, at jeg egentlig gerne ville stoppe. Jan, 62 år Den største lettelse ved ikke længere at ryge: 26 27
15 Jeg har jo altid røget og opfattet mig selv som ryger. Men så gik det op for mig, at jeg nu kunne være sammen med mine børnebørn meget mere, fordi jeg ikke hele tiden skulle udenfor og ryge. Og jeg ville kunne spare penge sammen til den rejse, jeg altid har drømt om. Pernille, 68 år 28 29
16 NYE MULIGHEDER NYE VEJE Et rygestop giver nye muligheder. Når penge og tid ikke længere bruges på tobak, åbner der sig nye veje. Mange får ekstra energi og skal beslutte, hvad den skal bruges på. Måske kan man nu besøge familie, venner og steder, som man før afholdt sig fra, fordi man ikke kunne ryge dér. Prøv at overveje, hvilke drømme og muligheder, du har for fremtiden og overvej, hvordan du ville udnytte dem, hvis du var røgfri. Hvad mon du ville drømme om at bruge den ekstra tid og de sparede penge på? Det kan opleves, som om man endelig har nået bakketoppen. Der, hvor der er udsyn og frihjul i alle retninger. Tiden brugt på rygning ville jeg som røgfri bruge på: Pengene brugt på rygning ville jeg som røgfri bruge på: Min nye energi ville jeg som røgfri bruge på: DET UKENDTE LANDSKAB UDEN RØG Landskabet uden røg kan være svært at se for sig. Abstinensernes midlertidige blæsevejr kan hindre udsynet. Det kan være svært at forestille sig noget, man ikke har besøgt eller kun kortvarigt har besøgt i ubehageligt stormvejr. Det er svært at danne sig et billede af et røgfrit og vindstille landskab, man endnu ikke kender. I et ukendt landskab har man ingen eller få pejlemærker at finde rundt ved. Landskabet kan derfor virke utydeligt og måske lidt afskrækkende. Man tror måske ikke, at man kan finde vej. Efter nogen tid som røgfri i det nye landskab vil man begynde at få en ide om, hvordan der ser ud, og hvor man er
17 PEJLEMÆRKER I DET UKENDTE LANDSKAB Som en hjælp til at kunne forestille sig det ukendte landskab uden røg og finde vej i det kan det være en fordel at ændre lidt på rygevanerne. Erfaringer siger, at det sjældent holder, hvis man nedsætter tobaksforbruget. Man skal altså indstille sig på at stoppe helt, hvis man vil blive tobakken kvit. Men inden det sker, kan man godt øve sig ved at forandre sine rygevaner. Man får nye erfaringer og pejlemærker til at finde rundt ved, også selv om afhængigheden og rygetrangen holdes ved lige og skaber stormvejr i denne periode. Hvis man springer en enkelt cigaret over, vil man i ventetiden på den næste cigaret få erfaringer med, hvad der hjalp til at udholde rygetrangen. Man vil opleve, at det er muligt at spise uden at ryge lige bagefter. At man kan være glad uden at ryge. At man kan falde til ro følelsesmæssigt uden at ryge. At man kan tale i telefon uden at ryge. De nye erfaringer er med til at skabe pejlemærker i det nye landskab også selv om det endnu blæser. De giver oplevelser af, hvordan verden kan hænge sammen, hvis man stopper med at ryge. Derfor er enhver røgfri periode en succes, kort eller lang. ANDRE ÆNDRINGER KAN VÆRE: At udsætte rygning 10 minutter efter måltider At drikke kaffe, te eller alkohol uden at ryge til At erklære nogle steder for røgfri, f.eks. bilen, ved spisebordet, foran tv eller mens du taler i telefon At skifte fra lighter til tændstikker (eller omvendt) eller skifte tobaksmærke Kun at ryge stående, ikke sidde ned og ryge At bryde vaner og ikke ryge dér, hvor du plejer at ryge Små ændringer i mine rygevaner: Som pejlemærker vil de nye oplevelser skabe nye forestillinger og fortællinger. De fortæller om alle de situationer, hvor du før har oplevet tobakken som nødvendig, men hvor du nu har klaret dig uden. De nye erfaringer giver værdifuld træning i at holde balancen på cyklen i stormvejr. Jo flere forskellige pejlemærker, jo enklere bliver det bagefter at finde vej. Du kan prøve med forskellige ændringer i dine rygevaner. De skal kun gælde i en kortere tid. Du skal være helt sikker på, at du kan overholde ændringerne i den tid, du fastsætter. Gør dem ikke for svære i starten. Lav gerne nye ændringer efter nogle dage. Du kan f.eks. lave en aftale med dig selv om, at du stadig gerne må ryge, men at du venter to minutter hver gang, inden du ryger. I de to minutter tænker du over, hvorfor du egentlig har lyst til at ryge lige nu. Hvad det helt præcis er, du forventer, den næste cigaret vil give dig. Hvad er det, den forandrer? 32 33
18 ER DET NU? Er det det rigtige tidspunkt at stoppe med at ryge for dig? Nogle beslutter, at det er det ikke. Der kan være andre ting, som fylder. Nogle synes ikke, de lige nu har overskud til at ændre på vanerne. Det er ikke nu, de vil undvære de gode oplevelser, tobakken giver. Måske senere. Andre mener, at nu lige så godt kan være det rigtige tidspunkt. At det er nu, de vil prøve det, som de før nøjedes med at tænke på. Måske vil de prøve, hvor længe de kan holde sig røgfri. Andre vælger at undvære tobakken de næste ti minutter, hvorefter de igen og igen forlænger den røgfri periode med yderligere ti minutter. På turen gennem dette hæfte har du gjort dig tanker om din rygning. Måske har du overvejet, om du vil stoppe eller ej. Det kan være, du skal bruge mere tid, før du er parat til at træffe en beslutning. Det kan også være, at du er kommet nærmere en beslutning. Måske vil du fortsætte med at ryge. Måske vil du cykle ud i en røgfri tilværelse. Forhåbentlig har du fået mere ro med dine tanker og med det, du vælger at gøre... Så vigtigt er det for mig at stoppe med at ryge: Ikke vigtigt Jeg satte krydset her og ikke på et lavere tal, fordi: Så meget tror jeg på, at jeg kan stoppe med at ryge: Tror ikke Jeg satte krydset her og ikke på et lavere tal, fordi: Meget vigtigt Tror meget Så parat er jeg til at stoppe med at ryge: Ikke parat Meget parat Jeg satte krydset her og ikke på et lavere tal, fordi: 34 35
19 IDÉER TIL AT MINDSKE OG UDHOLDE RYGETRANG Hvis du beslutter dig for at ændre på dine rygevaner, kan det være en god idé at være klar med planer, så du kan modstå rygetrangen, hvis den skulle dukke op. Ganske mange oplever kun lidt rygetrang, når først de har besluttet sig for at ændre deres rygevaner. Alligevel er det almindeligt ind i mellem, at gejsten og retningen forsvinder. Det kan være svært at holde balancen på cyklen. Du kan prøve at gå tilbage at genoverveje nogle af spørgsmålene i dette hæfte. Andre forslag kan være at give rygetrangen modspil ved at bruge din fysik. At gøre noget med kroppen, hvad enten det er at gå en tur, komme ud i dagslyset eller dyrke motion, fremmer en god kemisk balance i hjernen og hjælper med til at give overskud til tidspunkter med modvind. At bruge og mærke sin krop kan også dæmpe abstinensernes vindstød. Så kan man bedre holde balancen på cyklen. Hvis du foretager dig noget i de 3-7 minutter, vindstødene varer, kan du desuden bedre tænke på noget andet. BRUG E KRÆFTER Bevægelse kan give overskud, og det kan føles godt at få afløb for nogle af de spændinger, der kan følge med rygetrang. Mens du har rygetrang, kan du med dine hofter, skuldre eller hænder skubbe hårdt mod en væg eller et træ. Du kan knuge eller ligefrem bokse på en pude. Du kan lave push-ups, løfte jern, drible med en bold, lave knæbøjninger, danse til en god melodi, eller du kan gå en tur. Pointen er, at du bruger og udfordrer din krop, så du kommer til stede i den og mærker din egen styrke. ker vejret. Når du ånder ind, tænker du jeg ånder ind og under udåndingen smiler du, mens du tænker jeg ånder ud og smiler. Hver gang tankerne vandrer, trækker du dem blidt tilbage til ind- og udåndingen. Både vejrtrækningsøvelsen og smilet har en beroligende effekt på kroppen og sindet. GIV KROP NOGET AT NYDE Giv dig selv behagelige oplevelser med kroppen. Du kan klappe på hele kroppen med flade hænder, så den føles endnu mere levende og nærværende. Du kan tage et fodbad eller rulle fødderne på en nopret bold. Få massage, tørbørste huden eller smøre dig ind i creme. Mærke din nye mere ubesværede vejrtrækning. Nyde den bedrede lugte- og smagssans. MÅSKE NIKOTIN ELLER PILLER Nikotinprodukter kan gøre gavn i en overgangsperiode for nogle mennesker. Rygetrangen mindskes, og man kan i første omgang koncentrere sig om at slippe tobakken og få nye vaner. Siden slipper man nikotinafhængigheden. Nikotinprodukter købes på apoteket. Husk at få rådgivning om dosering, anvendelse og om, hvordan du stopper igen med at bruge nikotinprodukterne. Der findes også piller, som kan hjælpe til at mindske rygetrangen. Pillerne fås på recept, som udskrives af lægen. SE ET NEJ FOR DIG OG TRÆK VEJRET Gør modstand mod rygetrangen ved at visualisere et stort NEJ til den. Et nej, du bliver ved med at se for dig, indtil trangen tager af igen. Eller du kan overbærende og lidt uengageret sige goddag til rygetrangen. Derefter lader du trangen være til stede i de få minutter, den varer uden at den får al din opmærksomhed. Imens kan du fokusere på, hvordan det føles, når du træk
20 RÅDGIVNING OG STØTTE PERSONLIGT MØDE: I alle kommuner findes gratis rygestoprådgivning med uddannede rygestoprådgivere, som du kan tale med. Der er også grupper, hvor du sammen med andre rygere mødes med rygestoprådgiveren. RING TIL: Stoplinien tlf eller sms rygestop til 1231, hvorefter du bliver ringet op. Stoplinien giver gratis og professionel rådgivning i telefonen og kan henvise til et rygestoptilbud i din kommune. PÅ NETTET: E OMGIVELSER KAN STØTTE DIG PÅ FLERE MÅDER APPS Hent e-kvit i din app-butik, så er hjælpen altid lige ved hånden. Er du under 25 år, kan du i stedet hente appen XHALE. For nogle folk omkring dig kan det være svært at forstå, hvordan du har det med din rygning. Mange ved ikke, hvad det kræver at ændre på sine rygevaner. For nogle rygere kan det være en hjælp at tale med andre. For andre er det bedre at gå med det for sig selv, måske især i starten. Det er vigtigt, at dine omgivelser respekterer dine ønsker. Deres opgave er at støtte og hjælpe. De må ikke presse eller bebrejde. De skal understøtte din beslutning og gerne give ros og opmuntring igennem hele processen. Du kan selv tænke over, hvordan dine omgivelser bedst kan støtte dig. Hvad det er, du har brug for fra de enkelte personer. Det må du fortælle dem, ellers ved de det ikke. Måske skal de lade være med at ryge, mens I er sammen. Måske skal de ikke spørge dig hele tiden, hvordan det går. Men måske må de alligevel gerne give et lille skulderklap en gang imellem. NÅR TRÆKKER I FORSKELLIGE RETNINGER Kræftens Bekæmpelse Forebyggelse & Oplysning Strandboulevarden København Ø Telefon Tekst: Merete Mærsk, psykolog og fysioterapeut Redigering: TOBAK-gruppen Layout: Obitz.dk Foto: Colourbox, Adobe Stock og Shutterstock Tryk: LaserTryk.dk Udgivet med støtte fra Sundheds- og Ældreministeriets udlodningsmidler Kræftens Bekæmpelse 2017 ISBN
21 NÅR TRÆKKER I FORSKELLIGE RETNINGER Til dig, der vil udforske og forstå din rygetrang Kræftens Bekæmpelse Forebyggelse & Oplysning Strandboulevarden København Ø Telefon Varenummer: 5524 Oktober
RYGER RYGER IKKE, Rygning Kræftens Bekæmpelse. Få ro med dine overvejelser. Træf beslutninger, der føles rigtige for dig.
Rygning Kræftens Bekæmpelse RYGER, RYGER IKKE, RYGER Få ro med dine overvejelser. Træf beslutninger, der føles rigtige for dig. Til dig, der ryger og har fået en kræftsygdom. 2 RYGER, RYGER IKKE, RYGER...
Læs merebeslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.
p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der
Læs mereRygestop. Rygestop. Motivation: Parat, tro og vilje
Rygestop Rygestop Motivation: Parat, tro og vilje I denne artikel (7 sider) kan du læse om rygestop. Forudsætningen for et rygestop er, at du er fast besluttet på det. Dvs. du må være motiveret for rygestoppet.
Læs mereKAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?
KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereFORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.
Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere
Læs mereø1: Registrering af fremmøde Forløb:
ø1: Registrering af fremmøde Forløb: DELTAGER 1. MØDEGANG 2. MØDEGANG 3. MØDEGANG 4. MØDEGANG 5. MØDEGANG ø2: Notatskema STARTDATO: FORLØB: DELTAGERNAVN: SMS: 1. 2. 3. 4. 5. DELTAGER NIKOTINERSTATNINGENS
Læs mereDen lille Rygestop-guide
Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.
Læs mereGode råd om rygestop. Kalaallisut. Kontakt SEND TIL VEN
Kalaallisut Dansk Søg på Sundhedsportalen... eller vælg et emne Kontakt Gode råd om rygestop FAKTA Rygning er en af de allerstørste trusler mod din sundhed og er noget af det farligste du kan udsætte din
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever
Læs mereSAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper
SAMTALEARK Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper 46 SAMTALEARK Samtalearkene kan du bruge til at vække
Læs mereRygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage
Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver
Læs mereRygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED
Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRøgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop
Røgfri graviditet Rygestop er en gave til jeres barn TEST: Parat til rygestop Rygestop er den bedste gave En røgfri graviditet er noget af det vigtigste, I kan give jeres barn lige nu... Rygestop er altid
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016
Læs mereBILAG OVERSIGT OVER ARBEJDSARK
BILAG OVERSIGT OVER ARBEJDSARK 1. Fremmøde, kuliltemåling og nikotinprodukter 2. Kvit røgen i seks trin 3. Mine veje til røgfrihed 4. Vigtighed og tiltro 5. Nikotinens virkning 6. Rygehistorien 7. Nikotinabstinenser
Læs mereRYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING
RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............
Læs mereUd med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer.
Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer. For at nå frem til det, der for dig er det gode liv uden stress og i stedet med gode
Læs mereAlle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?
Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereom rygning og rygestop
D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden
Læs mereSlip af med hovedpinen
Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Lotus Sofie Bast Post doc, ph.d. folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs mereHVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?
KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne?
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 06 Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne? 08 Brug og misbrug 10 Ungdomsliv 12 Hvem taler man med? 14 04 ADHD er en forstyrrelse i hjernens
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereFortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.
Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger
Læs mereSpørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak
Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Find mere inspiration på www.op-i-roeg.dk Note til underviseren: Herunder finder du spørgsmålsark til de faglige udfordringer med spørgsmål om tobak. Der er
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereGuide: Sådan kvitter du smøgerne
Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05
Læs mereSelvfølgelig kræver det mere end rygrad
Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642
2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereGode råd om hvordan man kommer af med stress
Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver
Læs mereHVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER
GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER Vi har ofte nogle tvangstanker, som kører rundt i hovedet på os. Nogle gange bliver vi ved med at få disse tanker om
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereRen luft til ungerne
Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange
Læs mereMindfulness på arbejde
Mindfulness på arbejde Hvad kan støtte os i mindful væren når vi er på arbejde Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Inviter kroppen med på arbejde Det er fint
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereRygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende
Rygestop Denne brochure er ikke bare en række velmenende råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest kan holde op med at ryge. Og den indeholder viden, som kan hjælpe mere, end du tror. Du har
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereHVORDAN DU TAKLER TRAUMER
GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske
Læs mereBliv mentalt klar til store skriftlige opgaver
1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt
Læs mereOm Tanker - Tankebobler
Om Tanker - Tankebobler 1. 2. På en måde kan man godt sige, at der findes to forskellige slags tanker. Tanker, som vi kan bruge til noget. Fx praktiske tanker om hverdagens opgaver. Tanker, som vi kan
Læs merePsykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!
03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop
Læs mereGØR DET, DER ER VIGTIGT
HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har
Læs mereStyrk dit nærvær. E-bog med viden, øvelser samt tips til at styrke nærværet i hverdagen. Jeanette Selvig Sørensen
Styrk dit nærvær E-bog med viden, øvelser samt tips til at styrke nærværet i hverdagen Jeanette Selvig Sørensen Du modtager denne e-bog fordi du har skrevet dig op til mit nyhedsbrev - så tak for din interesse!
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereRen luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og
Læs mereFor nybegyndere 1. del
For nybegyndere 1. del E-bogen er skrevet af hundetræner Brith Skovmøller Må ikke kopieres eller anvendes andre steder uden skriftlig tilladelse fra Loppetjansen.dk. Ophavsretten til denne bog tilhøre
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereEvents om rygning. Se et videoklip fra en event her: www.cancer.dk/unge-rygning/frivillige.
Events om rygning Vejledning Kræftens Bekæmpelse har udviklet en eventpakke, som skal sætte fokus på rygning og motivere unge til at lade være med at ryge. Denne vejledning introducerer dig til de aktiviteter,
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 ADHD er en forstyrrelse
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereFå hjælp til røgfri arbejdstid
Få hjælp til røgfri arbejdstid Rygestopkonsulenterne ApS 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Intern Service, Vejen Kommune Ill.: Rygestopkonsulenterne Ordrenr.: 1005-19 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2019
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs mereGratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk
Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du
Læs mereRøgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox
Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,
Læs merep1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer
p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer 4. UGE: Fastholdelse af rygestoppet 6. UGE: Hjælp til fremtiden
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereLæs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn
Hjælp til bange børn Denne lille tegneserie indeholder viden, som forældre og fagpersoner kan bruge til at hjælpe børn, som er bange. Noget af det er mest til voksne, andet kan bruges direkte med børnene
Læs mereKopiering eller gengivelse af denne bog eller dele heraf er i henhold til gældende dansk lov ikke tilladt uden forudgående aftale med forfatteren.
1 Fertilitetsyoga - en smagsprøve. Else Marie Lehman 2013 Lehman Bøger. 1. udgave. ISBN: 978-87-92989-02-4 Forfatter: Else Marie Lehman Foto: Lars Kaae Illustrationer: Global Solution India Grafisk tilrettelæggelse
Læs merePilates B Nyhedsbrev Juni 2014
Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Sommertræning SOMMER! Længe ventet for de fleste den er her nu! Så nyd det hver dag og vær god ved dig selv og din krop. Hvis du skal nyde den skønne danske sommer hjemme
Læs mereHOLDNINGSKORT. Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg
HOLDNINGSKORT Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg Hvert kort har en forside med et udsagn. På bagsiden er ekstra info til inspiration om emnet. Man har selv ansvar for at leve sundt I
Læs mereHavfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske
Havfruernes verden - En sanserejse Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter guide
Læs mererisikosituationer og fristelser
p l a n f o r s a m ta l e o m 9.1 risikosituationer og fristelser HOVEDOPGAVER: Beskrivelse af situationen og rygningens funktioner Beskrivelse af indre og ydre tegn på at en situation er ved at opstå
Læs mere3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...
1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3
Læs mereForslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.
FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk
Læs mereRobuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen
Robuste børn hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD Vuggestuen Børnehaven Ankersgade Gerlachsgade Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Vuggestuen Læssøesgade D.I.I. Børnehuset
Læs mereRygevaner, Krydstabeller Alle. Total
Køn Alder Geografi 5. Er du for tiden beskæftiget? Mand Kvinde 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland, ansat i privat virksomhed,
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereBoble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske
Boble-Byen - Et indre rum af ro og styrke Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereTermometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08
Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt
Læs mereINTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor
INTRO MINDFULNESS Parterapeut og supervisor Mindfulness: hvad er det? BEVIDST NÆRVÆR At blive nærværende i det nu, hvor du befinder dig lige der hvor livet sker At være, frem for at gøre At være med det
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereINSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress
INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,
Læs mereMUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:
KAMPLEG FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: I skal bruge: 2 aquaorme I har begge en aquaorm i hånden, som I skal fægte med. Først kan det gælde om at ramme hinandens
Læs mereKorte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk).
Korte Råd om Søvn Søvn er sundt Søvn er så sundt, at mennesket har brug for cirka 27 års søvn i løbet af et liv. Pattedyr, fugle og fisk, blåhvaler og bananfluer må sove godt, for at fungere godt. Søvn
Læs mere