INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN"

Transkript

1 INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN November 2014

2 Information om antikoagulansbehandling ved atrieflimren Udgivet af: Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Oplag: November 2014 Copyright IRF Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Forord Der anslås at være omkring patienter med non-valvulær atrieflimren i Danmark, og der diagnosticeres årligt nye patienter. Risikoen for atrieflimren stiger markant med alderen, og således har omkring 10% af ældre over 75 år atrieflimren. Prævalensen er derfor estimeret til at fordobles over de næste 50 år, som befolkningen ældes. Imidlertid forbliver en række patienter udiagnosticerede. Atrieflimren øger risikoen for tromboemboliske komplikationer, systemisk emboli og iskæmisk apopleksi. Således er atrieflimren årsagen til 20% af de årlige ca tilfælde af apopleksi i Danmark. Disse fører oftere til dødsfald eller svære handikap sammenlignet med apopleksier hos patienter uden atrieflimren. Antikoagulansbehandling som primær profylakse mod tromboemboli er indiceret til langt størstedelen af patienter med atrieflimren. Den relative risikoreduktion for emboli og apopleksi med antikoagulansbehandling er over 60%, og der findes nu en række lægemidler: Warfarin (Marevan ) og phenprocoumon (Marcoumar ) har været anvendt gennem mange årtier og er begge vitamin K antagonister (VKA). De seneste år er der blevet introduceret en række nye orale antikoagulantia. Det drejer sig om den direkte thrombinhæmmer, dabigatranetexilat (Pradaxa ), og de to direkte faktor Xa-hæmmere, rivaroxaban (Xarelto ) og apixaban (Eliquis ). Desuden er flere nye præparater på vej. Disse nye lægemidler kaldes samlet for non-vitamin K orale antikoagulantia (NOAK). Introduktionen af NOAK har ledt til et væld af studier af, hvilket præparat der nedsætter risikoen for apopleksi og emboli mest muligt, hvilket der alt i alt er mest omkostningseffektivt og hvilket der har de færreste alvorlige bivirkninger. Tilbage står dog, at kun omkring halvdelen af alle patienter, der bør antikoaguleres, får den optimale behandling. Antikoagulansbehandling er kompleks og både under- samt overbehandling er forbundet med store risici for den enkelte patient. Således er warfarin og NOAK blandt de lægemidler, der er forbundet med flest alvorlige bivirkninger. Hovedparten af antikoagulansbehandling bliver initieret uden for almen praksis, mens kontrol af behandlingen bliver varetaget i praksisregi. Med denne folder ønsker vi derfor at give uvildig information om oral antikoagulation, hvor behandlingsvalget allerede er truffet. Vi ønsker specielt at skabe fornyet fokus på vigtigheden af at seponere acetylsalicylsyre og monitorere behandlingen med warfarin, så der opnås en tid i terapeutisk interval (TTI) på over 70% i henhold til gældende vejledninger. Antikoagulansbehandling redder liv.

3 Kombinationsbehandling med antitrombotika øger risikoen for blødninger BEHANDLING HR (95% KI) Seponering af acetylsalicylsyre Warfarin Acetylsalicylsyre Clopidogrel Acetylsalicylsyre + clopidogrel Warfarin + acetylsalicylsyre Warfarin + clopidogrel Tripleterapi Kombinationsbehandling med antitrombotika nedsætter ikke risikoen for apopleksi BEHANDLING Warfarin Acetylsalicylsyre Clopidogrel Acetylsalicylsyre + clopidogrel Warfarin + acetylsalicylsyre Warfarin + clopidogrel Tripleterapi Risiko ratio (95% KI) 1 ( Reference) 0.93 ( ) 1.06 ( ) 1.66 ( ) 1.83 ( ) 3.08 ( ) 3.70 ( ) Hazard ratio (HR) for non-fatale (n = 12191) og fatale (n = 1381) blødninger forbundet med brugen af warfarin, acetylsalicylsyre, clopidogrel samt kombinationer af disse. KI angiver konfidensintervallet. HR (95% KI) 1 ( Reference) 1.83 ( ) 1.86 ( ) 1.56 ( ) 1.27 ( ) 0.70 ( ) 1.45 ( ) Acetylsalicylsyre nedsætter ikke risikoen for iskæmisk apopleksi væsentligt. Til gengæld øges risikoen for alvorlig blødning i næsten samme omfang som ved behandling med warfarin. Beslutningen omkring opstart af profylaktisk behandling involverer overvejelser omkring balancen mellem fordelene ved reduktion af risikoen for tromboemboliske komplikationer og ulemperne i form af den øgede blødningsrisiko. Disse overvejelser er relevante ved enhver behandlingsopstart, men er også vigtige når medicinlisten gennemgås for eventuelle lægemidler, der kan justeres eller seponeres (1). Nedsætter ikke risikoen for apopleksi I Danmark behandles omkring 9% af patienter med atrieflimren med acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl, Hjerdyl, Magnyl ) som eneste profylakse mod tromboemboliske komplikationer (2). Imidlertid er denne anvendelse ikke længere rekommanderet i nationale og internationale vejledninger (1,3,4). Dette skyldes, at nyere studier samt re-analyse af ældre studier har vist, at acetylsalicylsyre ikke nedsætter risikoen for iskæmisk apopleksi væsentligt, mens risikoen for alvorlig blødning øges i næsten samme omfang som ved behandling med warfarin (Marevan ) (5). Dette gælder også for ældre patienter over 75 år (6,7). Derudover er der ingen evidens for, at acetylsalicylsyre nedsætter hverken risikoen for systemisk emboli eller den generelle dødelighed blandt patienter med atrieflimren (5). Derfor bør acetylsalicylsyre ikke anvendes som profylakse mod tromboemboliske komplikationer til patienter med atrieflimren. Kombinationsbehandling øger blødningsrisiko Yderligere er kombinationsbehandling med warfarin og acetylsalicylsyre forbundet med en næsten dobbelt så stor risiko for blødning som monoterapi med warfarin (5,8). Alligevel får omkring 11 % af patienter med atrieflimren stadig både acetylsalicylsyre samt warfarin (9). Acetylsalicylsyre bør alene anvendes som profylaktisk behandling til patienter med atrieflimren, der ikke kan behandles med oral antikoagulans. Her vil en kombination af acetylsalicylsyre og clopidogrel være mere effektiv omend risikoen for alvorlige blødninger øges tilsvarende (4). BEHANDLING MED ØVRIGE ANTITROMBOTIKA Orale antikoagulantia, herunder både VKA og NOAK, bør ikke kombineres med potente ADP-receptorhæmmere som ticagrelor (Brilique ) og prasugrel (Efient ). VÆR OPMÆRKSOM PÅ PATIENTER MED ISKÆMISK HJERTESYGDOM Acetylsalicylsyre er stadig indiceret til en række patienter med iskæmisk hjertesygdom. Det drejer sig om patienter, der indenfor 12 måneder har fået indsat stent, både elektivt eller akut. Patienter i antikoagulansbehandling med stabil iskæmisk hjertesygdom skal ikke behandles med acetylsalicylsyre. Læs mere om hvornår acetylsalicylsyre skal anvendes i Dansk Cardiologisk Selskabs behandlingsvejledning: www. cardio.dk Risiko ratio (95% KI) Hazard ratio (HR) for non-fatale (n = 9785) og fatale (n = 3537) iskæmisk apopleksi forbundet med brugen af warfarin, acetylsalicylsyre, clopidogrel samt kombinationer af disse. KI angiver konfidensintervallet. KILDE: Hansen ML, Sorensen R, Clausen MT, Fog-Petersen ML, Raunso J, Gadsboll N, et al. Risk of bleeding with single, dual, or triple therapy with warfarin, aspirin, and clopidogrel in patients with atrial fibrillation. Arch Intern Med 2010 Sep 13;170(16): Modificeret med tilladelse. (1) NICE guidelines [CG 180]. Atrial fibrillation: the management of atrial fibrillation. June (2) DAK-E. Datafangst: Patienter med atrieflimren diagnose der alene har fået udskrevet acetylsalicylsyre (3) RADS: Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin. Behandlingsvejledning: Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren (4) European Heart Rhythm Association, European Association for Cardio-Thoracic Surgery, Camm AJ, Kirchhof P, Lip GY, Schotten U, et al. Guidelines for the management of atrial fibrillation: the Task Force for the Management of Atrial Fibrillation of the European Society of Cardiology (ESC). Europace 2010 Oct;12(10): (5) Hart RG, Pearce LA, Aguilar MI. Meta-analysis: antithrombotic therapy to prevent stroke in patients who have nonvalvular atrial fibrillation. Ann Intern Med 2007 Jun 19;146(12): (6) Mant J, Hobbs FD, Fletcher K, Roalfe A, Fitzmaurice D, Lip GY, et al. Warfarin versus aspirin for stroke prevention in an elderly community population with atrial fibrillation (the Birmingham Atrial Fibrillation Treatment of the Aged Study, BAFTA): a randomised controlled trial. Lancet 2007 Aug 11;370(9586): (7) Olesen JB, Lip GY, Lindhardsen J, Lane DA, Ahlehoff O, Hansen ML, et al. Risks of thromboembolism and bleeding with thromboprophylaxis in patients with atrial fibrillation: A net clinical benefit analysis using a 'real world' nationwide cohort study. Thromb Haemost 2011 Oct;106(4): (8) Hansen ML, Sorensen R, Clausen MT, Fog-Petersen ML, Raunso J, Gadsboll N, et al. Risk of bleeding with single, dual, or triple therapy with warfarin, aspirin, and clopidogrel in patients with atrial fibrillation. Arch Intern Med 2010 Sep 13;170(16): (9) DAK-E. Datafangst: Patienter med en atrieflimren diagnose (givet i 2012 eller 2013), som har fået en recept på acetylsalicylsyre og vitamin K antagonist i

4 Warfarin anbefales stadig ved atrieflimren Behandlingsvalg ved atrieflimren Anvendelsen af warfarin til antikoagulansbehandling har en række fordele blandt andet, at det er billigt for patienten og kan anvendes uanset nyrefunktion. FORVENTET KVALITET AF WARFARINBEHANDLING WARFARIN (Marevan, Waran, Warfarin "Orion") TTI > 70% TTI < 70% NYREFUNKTION (GFR) NYREFUNKTION (GFR) > 30 ml/min ml/min > 50 ml/min ml/min ml/min < 15 ml/min Individuel dosering DABIGATRAN (Pradaxa ) mg x 2 RIVAROXABAN (Xarelto ) APIXABAN (Eliquis ) Individuel dosering 150 mg x mg x 2 20 mg x 1 15 mg x 1 20 mg x 1 20 mg x 1 15 mg x 1 5 mg x 2 2,5 mg x 2 5 mg x 2 5 mg x 2 2,5 mg x 2 Individuel dosering Warfarin (Marevan ) har været anvendt til antikoagulansbehandling i mere end 60 år og er derved blevet et velgennemprøvet lægemiddel. Warfarin hæmmer enzymet K-vitamin-epoxid-reduktase, hvorved leversyntesen af de K-vitamin-afhængige koagulationsfaktorer (faktor II, VII, IX og X) mindskes. Warfarin er effektivt Non-vitamin K orale antikoagulantia (NOAK), dabigatran (Pradaxa ), rivaroxaban (Xarelto ) og apixaban (Eliquis ) er undersøgt i kliniske studier med patienter pr. behandlingsgruppe og 1,6-2,3 års opfølgning. Studierne fandt, at NOAK var non-inferiøre (dvs. ikke ringere end warfarin) eller havde signifikant bedre effekt på forekomsten af systemisk emboli eller apopleksi i forhold til warfarin. Alene apixaban nedsatte mortaliteten signifikant i forhold til warfarin (1-4). Imidlertid sammenligner disse studier effekterne af de nye orale antikoagulantia med warfaringrupper, der havde en tid i terapeutisk interval (TTI) på 55-64%, hvilket er under behandlingsmålet på 70%. Det er således forventeligt, at forskellene mellem NOAK og warfarin havde været mindre, hvis warfaringrupperne havde ligget indenfor behandlingsmålet. Blødningsrisiko generelt på linje Risikoen for alvorlige blødninger var ens for dabigatran og rivaroxaban i normal dosis sammenlignet med warfarin, mens risikoen for intrakranielle blødninger var lavere med både dabigatran og rivaroxaban i forhold til warfarin. Derimod var forekomsten af gastrointestinale blødninger højere med dabigatran og rivaroxaban sammenlignet med warfarin. Med apixaban var risikoen for både alvorlige og intrakranielle blødninger lavere end med warfarin, mens risikoen for gastrointestinale blødninger var ens (1-4). Dosistitrering har fordele Modsat warfarin kræver NOAK ingen monitorering af aktiviteten, og de har relativt korte halveringstider. Dette stiller i stedet større krav til patienten om at være velinformeret og have en god compliance, da der ikke findes nogen måde at monitorere effekten af behandlingen eller compliance (5). Desuden er der stadig ingen studier, der har undersøgt effekten af de nye orale antikoagulantia i mere end godt 2 år, og der er DERFOR ANBEFALES WARFARIN FORTSAT: 1. Warfarin har en lang anvendelseshistorie 2. Warfarin er effektivt, når TTI er høj og på linie med NOAK, bortset fra risikoen for intrakraniel blødning (der dog er lille) 3. Warfarin er billigt for patienten 4. Effekten kan monitoreres 5. Mange patienter foretrækker den tætte kontakt til egen læge 6. Warfarin kan anvendes til patienter med nyresvigt og til patienter med valvulær atrieflimren endnu ikke godkendte antidoter. Derudover kan warfarin anvendes til patienter uanset nyrefunktion, mens NOAK er kontraindiceret ved svært til terminalt nyresvigt. Derfor skal nyrefunktionen kontrolleres regelmæssigt ved brug af NOAK. KILDE: RADS: Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. Behandlingsvejledning: Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren Produktresuméer for Pradaxa, Xarelto, Eliquis, (1) Connolly SJ, Wallentin L, Ezekowitz MD, Eikelboom J, Oldgren J, Reilly PA, et al. The Long-Term Multicenter Observational Study of Dabigatran Treatment in Patients With Atrial Fibrillation (RELY- ABLE) Study. Circulation 2013 Jul 16;128(3): (2) Connolly SJ, Ezekowitz MD, Yusuf S, Eikelboom J, Oldgren J, Parekh A, et al. Dabigatran versus Warfarin in Patients with Atrial Fibrillation. N Engl J Med /17; 2014/09;361(12): (3) Granger CB, Alexander JH, McMurray JJV, Lopes RD, Hylek EM, Hanna M, et al. Apixaban versus Warfarin in Patients with Atrial Fibrillation. N Engl J Med /15; 2014/09;365(11): (4) ROCKET AF Study Investigators. Rivaroxaban-once daily, oral, direct factor Xa inhibition compared with vitamin K antagonism for prevention of stroke and Embolism Trial in Atrial Fibrillation: rationale and design of the ROCKET AF study. Am Heart J 2010 Mar;159(3): e1. 5) Heidbuchel H, Verhamme P, Alings M, Antz M, Hacke W, Oldgren J, et al. European Heart Rhythm Association Practical Guide on the use of new oral anticoagulants in patients with non-valvular atrial fibrillation. Europace 2013 May 01;15(5): (6) RADS: Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin. Behandlingsvejledning: Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren (7) Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme "trombokardiologi". [Ny udgave] Ny udgave oplag ed. Kbh.: Dansk Cardiologisk Selskab;

5 Monitorering af warfarinbehandlingen Måling af INR og eventuel justering af warfarindosis er en forudsætning for at opnå de gavnlige effekter ved antikoagulation og samtidig minimere risici for alvorlig blødning. Sammenligning af farmakokinetiske og farmakodynamiske egenskaber for oral antikoagulansbehandling Kvalitetsmålet for behandling med warfarin (Marevan ) er, at patienten fastholdes på INR værdier mellem 2,0-3,0 i mindst 70% af tiden (tid i terapeutisk interval, TTI > 70%). Behandlingen med warfarin kompliceres dog af den høje interindividuelle og intraindividuelle variation i dosis, der er nødvendig for at fastholde patienter i terapeutisk interval, hvilket yderligere kompliceres af de mange potentielle interaktioner mellem warfarin og andre lægemidler, kost og alkohol. Imidlertid nedsætter dosisjusteret vitamin K antagonist behandling versus placebo eller ingen behandling den relative risiko for iskæmisk apopleksi med over 60%, mens den relative dødelighed reduceres med omkring 26% (1,2). Komplikationer ved lav TTI I kliniske forsøg er den ønskede INR værdi fastsat mellem 2,0-3,0 og her ligger patienterne 60-65% af tiden, mens mere naturalistiske studier har vist, at dette tal nærmere er under 50% (3). Den kliniske udfordring er, at de gavnlige effekter af vitamin K antagonist behandling vil nedsættes væsentligt, hvis patienterne ikke ligger indenfor terapeutisk niveau i mere end 70% af tiden (1). Studier har vist, at mange patienter rammes af tromboemboliske komplikationer, når de ikke tager deres medicin eller antikoaguleres subterapeutisk (1). Det er her særlig vigtigt at være opmærksom på kvindelige patienter, ældre patienter og patienter med høj komorbiditet, da disse patientgrupper har en højere forekomst af underbehandling end den gennemsnitlige patient med atrieflimren (4,5). Odds ratio TERAPEUTISK INTERVAL Regelmæssig måling af INR og eventuelt justering af warfarindosis er således af kritisk vigtighed i forhold til at opnå de gavnlige effekter ved antikoagulation og samtidig minimere risici for alvorlig blødning, der er størst i de første tre måneder af behandlingen. Iskæmisk emboli Intrakraniel blødning KILDE: Fuster V, Ryden LE, Cannom DS, Crijns HJ, Curtis AB, Ellenbogen KA, et al. ACC/AHA/ESC 2006 Guidelines for the Management of Patients with Atrial Fibrillation. Circulation 2006;114:e INR Lægemiddel Koagulationsvirkning Tid til C max WARFARIN (Marevan, Waran, Warfarin Orion ) Indirekte virkende antikoagulans Ikke relevant, der går 4-5 dage før effekt indtræder DABIGATRAN (Pradaxa ) Elimination 100% hepatisk 85% renalt Halveringstid ved GFR > 80 ml/min Varighed af antikoagulationsvirkning timer (R-warfarin), timer (S-warfarin) Direkte thrombinhæmmer RIVAROXABAN (Xarelto ) Faktor Xahæmmer APIXABAN (Eliquis ) Faktor Xahæmmer 0,5-2 timer 2-4 timer 3-4 timer 66% (33% uomdannet og 33% inaktive metabolitter) 27% renalt (uomdannet) 14 timer 7-11 timer timer 4-5 døgn 1-3 døgn 1-2 døgn 1-2 døgn Dosering Efter INR mål 2,5 (2,0-3,0) 150 mg x 2 20 mg x 1 5 mg x mg x 2 15 mg x 1 2,5 mg x 2 Dosisreduktion Kontraindikation ved nedsat nyrefunktion Særlige forhold Ikke relevant Alder > 80 år Samtidig behandling med verapamil Overvejes til patienter mellem år med lav thromboembolisk risiko og høj blødningsrisiko samt ved nedsat nyrefunktion (GFR ml/min). GFR ml/ min Ved GFR ml/min eller ved to af følgende: Alder > 80 år, Vægt < 60 kg, Serumkreatinin > 133 umol/l Nej GFR < 30 ml/min GFR < 15 ml/min GFR < 15 ml/min Kapslen udtages af blisterpakningen umiddelbart før indtagelse, da indholdet nedbrydes af fugt. Kapslen skal indtages ubrudt. Skal indtages med måltid Dosisdispensering Ikke relevant Nej Ja Ja Pris ved normal daglig dosis (kr)* 0,9-2,7 25, ,7 *Pris d. 29. september 2014 beregnet ud fra billigste pakningsstørrelse. Pris for warfarin er angivet ud fra et dosisinterval på 2,5-7,5 mg/døgn. (1) European Heart Rhythm Association, European Association for Cardio-Thoracic Surgery, Camm AJ, Kirchhof P, Lip GY, Schotten U, et al. Guidelines for the management of atrial fibrillation: the Task Force for the Management of Atrial Fibrillation of the European Society of Cardiology (ESC). Europace 2010 Oct;12(10): (2) Hart RG, Pearce LA, Aguilar MI. Meta-analysis: antithrombotic therapy to prevent stroke in patients who have nonvalvular atrial fibrillation. Ann Intern Med 2007 Jun 19;146(12): (3) Lane DA, Lip GY. Maintaining therapeutic anticoagulation: the importance of keeping "within range". Chest 2007 May;131(5): (4) Wilke T, Groth A, Mueller S, Pfannkuche M, Verheyen F, Linder R, et al. Oral anticoagulation use by patients with atrial fibrillation in Germany. Adherence to guidelines, causes of anticoagulation under-use and its clinical outcomes, based on claims-data of 183,448 patients. Thromb Haemost 2012 Jun;107(6): (5) Kirchhof P, Nabauer M, Gerth A, Limbourg T, Lewalter T, Goette A, et al. Impact of the type of centre on management of AF patients: surprising evidence for differences in antithrombotic therapy decisions. Thromb Haemost 2011 Jun;105(6):

6 Behandlingsvalg til patienter med atrieflimren, der aldrig tidligere har anvendt antikoagulantia Jævn fordeling i anvendelsen af warfarin og nyere antikoagulans i Danmark Effektforskellene mellem warfarin og de nye orale antikoagulantia er minimale sammenlignet med det store uudnyttede potentiale, der ligger i at få startet alle patienter med indikation for behandling i relevant apopleksiprofylakse. 100% Af: Jonas Bjerring Olesen, MD, PhD, Gentofte Hospital 80% 60% 40% 20% 0% Aug 2011 WARFARIN (Marevan ) Jan 2012 Juli Jan 2013 Juli DABIGATRAN (Pradaxa ) RIVAROXABAN (Xarelto ) APIXABAN (Eliquis ) Mellem og danskere lider af atrieflimren (1), tallet svinger noget med typen af opgørelse. Mere end 90% af disse patienter har indikation for antikoagulerende behandling (1,2); enten med warfarin eller med et af de nyere orale antikoagulantia. Kun patienter under 65 år, som ikke lider af hypertension, hjertesvigt, diabetes, iskæmisk hjertesygdom, perifer arteriesygdom eller tidligere apopleksi kan undvære antikoagulation (3). Kun halvdelen får den korrekte behandling I lighed med andre europæiske lande er det kun omkring halvdelen af de patienter, der bør antikoaguleres, som rent faktisk får den korrekte behandling (1). Flere håber på, at introduktionen af de nyere orale antikoagulantia vil få antallet af antikoagulerede patienter med atrieflimren til at stige. Dette på trods af, at der i de randomiserede kontrollerede studier sammenlignet med warfarin, var flere, der stoppede behandlingen med dabigatran og rivaroxaban i utide (4,5). Typisk er lægere tilbageholdende med at starte antikoagulerende behandling til de ældre og svage patienter, ofte grundet en øget frygt for blødning (6,7). Det skal dog understreges, at de ældre også har øget risiko for iskæmisk apopleksi og per se har endnu større gavn ved antikoagulation (7). Nyt studie om brug af orale antikoagulantia I et netop offentliggjort studie har vi, blandt patienter med atrieflimren, som ikke tidligere har været i behandling med antikoagulantia, undersøgt, hvor mange der opstarter behandling med hvert af de godkendte orale antikoagulantia (8). I dette studie finder vi, at der på godt 2 år opstartes patienter i warfarin og patienter i et af de nyere orale antikoagulantia (se s. 16). I et andet studie undersøges patienter, der tidligere har været i behandling med warfarin, og i samme 2-årige periode skiftes der yderligere omkring patienter til et af de nyere orale antikoagulantia (endnu ikke publicerede data). Nogle mener, at de nyere orale antikoagulantia er bedre og mere sikre end warfarin. Forskellene er dog minimale sammenlignet med det store uudnyttede potentiale, der ligger i at få startet alle patienter med indikation for behandling i relevant apopleksiprofylakse. Mere end 90% af patienterne med atrieflimren har indikation for oral antikoagulation og halvdelen af disse patienter modtager endnu ikke denne behandling. KILDE: Jonas Bjerring Olesen, Gentofte Hospital. 1. Olesen JB, Lip GY, Hansen ML, Hansen PR, Tolstrup JS, Lindhardsen J, Selmer C, Ahlehoff O, Olsen AM, Gislason GH, Torp-Pedersen C. Validation of risk stratification schemes for predicting stroke and thromboembolism in patients with atrial fibrillation: nationwide cohort study. BMJ 2011;342:d Olesen JB, Torp-Pedersen C, Hansen ML, Lip GY. The value of the CHA2DS2-VASc score for refining stroke risk stratification in patients with atrial fibrillation with a CHADS2 score 0-1: A nationwide cohort study. Thrombosis and Haemostasis 2012;107: Camm AJ, Kirchhof P, Lip GY, Schotten U, Savelieva I, Ernst S, Van Gelder IC, Al-Attar N, Hindricks G, Prendergast B, Heidbuchel H, Alfieri O, Angelini A, Atar D, Colonna P, De Caterina R, De Sutter J, Goette A, Gorenek B, Heldal M, Hohloser SH, Kolh P, Le Heuzey JY, Ponikowski P, Rutten FH. Guidelines for the management of atrial fibrillation: the Task Force for the Management of Atrial Fibrillation of the European Society of Cardiology (ESC). Europace 2010;12: Connolly SJ, Ezekowitz MD, Yusuf S, Eikelboom J, Oldgren J, Parekh A, Pogue J, Reilly PA, Themeles E, Varrone J, Wang S, Alings M, Xavier D, Zhu J, Diaz R, Lewis BS, Darius H, Diener HC, Joyner CD, Wallentin L, the RE-LY Steering Committee Investigators. Dabigatran versus warfarin in patients with atrial fibrillation. The New England Journal of Medicine 2009;361: Patel MR, Mahaffey KW, Garg J, Pan G, Singer DE, Hacke W, Breithardt G, Halperin JL, Hankey GJ, Piccini JP, Becker RC, Nessel CC, Paolini JF, Berkowitz SD, Fox KA, Califf RM. Rivaroxaban versus warfarin in nonvalvular atrial fibrillation. N Engl J Med 2011;365: Olesen JB, Lip GY, Hansen PR, Lindhardsen J, Ahlehoff O, Andersson C, Weeke P, Hansen ML, Gislason GH, Torp-Pedersen C. Bleeding risk in 'real world' patients with atrial fibrillation: Comparison of two established bleeding prediction schemes in a nationwide cohort. J Thromb Haemost 2011;9: Marinigh R, Lip GY, Fiotti N, Giansante C, Lane DA. Age as a risk factor for stroke in atrial fibrillation patients: Implications for thromboprophylaxis. J Am Coll Cardiol 2010;56: Olesen JB, Sørensen R, Hansen ML, Lamberts M, Weeke P, Mikkelsen AP, Køber L, Gislason GH, Torp-Pedersen C, Fosbøl EL. Non-Vitamin K Antagonist Oral Anticoagulation Agents (NOACs) in Anticoagulant Naïve Atrial Fibrillation Patients: Danish Nationwide Descriptive Data Europace 2014; pii: euu225. [Epub ahead of print] 17

7 Mange patienter skifter behandling indenfor et år Patienter i behandling med oral antikoagulans skifter eller stopper ofte behandlingen. Dette gælder specielt patienter i behandling med NOAK, hvor halvdelen skifter til VKA i løbet af det første halve års behandling. Af: Anton Pottegård, Farmaceut, PhD, Odense Universitetshospital Trods den intense debat om brugen af NOAK og hvorvidt VKA hører fortiden til, er det meget sparsomt, hvad der er tilgængeligt af viden om de egentlige forbrugsmønstre for NOAK, efter de er blevet godkendt til brug hos patienter med atrieflimren. Derfor kiggede vi nærmere på brugen af NOAK og VKA hos patienter med atrieflimren i Region Syddanmark i perioden august 2011 til juni 2013 på baggrund af data fra Odense Universitets Pharmakoepidemiologiske Database (OPED) og Landspatientregisteret (LPR). Formålet var at beskrive hvordan patienter går ind og ud af behandling med VKA og NOAK; hvor lang tid patienterne bliver i behandlingen og hvilke lægespecialer, der står for opstart, vedligehold og skift af behandling (1-3). Skift fra NOAK til VKA Over perioden så vi en lille stigning i den samlede mængde af patienter med atrieflimren, der modtog antikoagulant behandling. Mens antallet af VKA-behandlede forblev stabilt på ca patienter, steg antallet af NOAK-brugere til ca De fleste NO- AK-brugere havde tidligere brugt VKA, mens kun et fåtal startede direkte på NOAK. Blandt dem der startede direkte på NOAK (n=389), fandt vi overraskende, at over halvdelen havde skiftet til VKA inden for 6 måneder. Behandling med både NOAK og VKA blev oftest startet af hospitalslæger (74% og 57%), mens vedligeholdelsesbehandling stort set udelukkende blev varetaget af almen praksis (94% og 98%). Skift af behandling fra NOAK til VKA blev desuden oftest foretaget af almen praksis (69%). Særligt fundet med den store andel af antikoagulant-naive NOAK-brugere, der skiftede til VKA inden for seks måneder, er overraskende og bør undersøges nærmere. Der kan ikke peges på en direkte årsag til dette frafald, men mulighederne inkluderer blandt andet bivirkninger (særligt mave-tarm-gener), at den behandlende læge ikke føler sig tilstrækkelig sikker ved at bruge de nye midler eller at patienten ønsker et skift pga. prisen på NOAK. De bagvedliggende årsager til disse tidligere skift vil blive genstand for yderligere undersøgelser i den kommende tid. Andel i behandling 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0 Læger spiller en stor rolle Det fremgår, at den alment praktiserende læge spiller en endog meget stor rolle i behandlingen med VKA og NOAK. Dette illustreres særligt af den store andel af behandlingsskift, som varetages i almen praksis. Hyppigheden af tidlige skift bør fremover medtænkes i forhold til almen praksis monitorering af patienter, der starter i NOAK. Begge (n = 6940) Vitamin K antagonister (VKA) (n = 6551) Non-vitamin K orale antikoagulantia (NOAK) (n = 389) År 0,25 0,5 0,75 1 1, KILDE: Pottegård A, Poulsen BK, Larsen MD, Hallas J. Dynamics of vitamin K antagonist and new oral anticoagulants use in atrial fibrillation: a Danish drug utilization study. J Thromb Haemost 2014 Sep;12(9): Artiklen er trykt i tidsskriftet Journal of Thrombosis and Haemostasis 2014: 12; 1-6. HÅNDTERING AF KOMPLIKATIONER Information om håndtering af komplikationer, såsom blødning, kan findes i Perioperativ Regulering af Antitrombotisk Behandling (PRAP-rapporten) udgivet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase (DSTH 2011). SÆRLIGE FORHOLD VED OPERATIONER Information om særlige forhold, som pausering, kan ligeledes findes i nævnte rapport samt i Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme (Trombokardiologi-rapporten) udgivet af Dansk Cardiologisk Selskab (DSC 2012). 18

8 Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S T Mandag - fredag Kl E. Læs mere på

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Page 1 of 5 Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Af Torben Bjerregaard Larsen* Baggrund valg af antikoagulantia Nyeste opgørelse viser, at der i øjeblikket er omkring

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ. for. Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ. for. Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ for Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én hård kapsel indeholder 150 mg dabigatranetexilat

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin

Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin Til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) er rapporteret tre alvorlige utilsigtede hændelser hos patienter i behandling med

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler 1. RET OG PLIGT 2. FMK (FÆLLES MEDICIN KORT) 3. INDBERETNING AF BIVIRKNINGER 4. ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER 5. SMERTEBEHANDLING A. PARACETAMOL B. NSAID C. OPIOIDER D. BENZODIAZEPINER

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER

TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER MAGASINET TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 3 juni 2015 29. årgang ISSN Nr. 0902-1787 MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER www.laegemagasinet.dk LÆS INDE I BLADET Antidiabetikas effekt

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Selskab for Apopleksi Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase Antitrombotisk behandling

Læs mere

Afgørelse vedr. KO-2015-0474 Xarelto reklame omhandlende kardiovertering.

Afgørelse vedr. KO-2015-0474 Xarelto reklame omhandlende kardiovertering. København, den 26. februar 2015 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2015-0474 Xarelto reklame omhandlende kardiovertering. Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

YNGRE HÆMOSTASIOLOGERS 1. FORÅRSSEMINAR

YNGRE HÆMOSTASIOLOGERS 1. FORÅRSSEMINAR DANSK SELSKAB FOR TROMBOSE OG HÆMOSTASE YNGRE HÆMOSTASIOLOGERS 1. FORÅRSSEMINAR Vejle Fjord Center, 4. 5. marts 2005 PROGRAM FREDAG D. 4. MARTS Kl. 12.30 13.00 : Tjek ind Kl. 13.15 13.30 : Velkomst, Jørn

Læs mere

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G

Læs mere

og generalforsamling 2014

og generalforsamling 2014 27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL Note: Produktresume og indlægsseddel vil muligvis blive ændret efterfølgende af den nationale myndighed, evt. i

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 18. februar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 20678 1. LÆGEMIDLETS NAVN Zaditen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 0,4 ml indeholder 0,138 mg

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 -

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mizollen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mizolastin 10 mg 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter med modificeret udløsning 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1. Terapeutiske

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner April 2014 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Statens Serum Institut (SSI). Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Hvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling.

Hvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling. Hvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling. Frederik Nielsen, Clinical Research Medical Advisor, Novartis Copenhagen May 7 th 2015 Fælles mål For patienterne

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Din medicin kan være livsfarlig PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin 20 sider Din medicin kan være livsfarlig INDHOLD

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse

PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 11. december 2012 PRODUKTRESUMÉ for Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 0. D.SP.NR. 22646 1. LÆGEMIDLETS NAVN Tranexamsyre Pfizer 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

SYGEPLEJERSKEN. Mundhygiejne forebygger sygdom og død. Valgtillæg 2013 Vend bladet. Sociale medier: Styrk karrieren på LinkedIn

SYGEPLEJERSKEN. Mundhygiejne forebygger sygdom og død. Valgtillæg 2013 Vend bladet. Sociale medier: Styrk karrieren på LinkedIn Valgtillæg 2013 Vend bladet Sociale medier: Styrk karrieren på LinkedIn SYGEPLEJERSKEN DANISH JOURNAL OF NURSING NR. 12 18. OKTOBER 2013 113. ÅRGANG Mundhygiejne forebygger sygdom og død Døende med KOL

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Der er ca. 370.000 danskere, som indtager blodfortyndende

Der er ca. 370.000 danskere, som indtager blodfortyndende 444 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Oral kirurgi i antitrombotisk behandling Et stigende antal patienter med kardiovaskulære lidelser behandles med antitrombotiske midler. Denne behandling medfører en potentiel

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse?

Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Fredag d. 29. januar 2010 Eigtveds Pakhus Jes Søgaard Dansk Sundhedsinstitut 1 Spørgmål til mig: Kan forskning betale sig for samfundet? Svar

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

for Olbetam, kapsler, hårde

for Olbetam, kapsler, hårde Produktinformation for Olbetam (Acipimox) Kapsler 250 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 41 24 00 Kapsler 250 mg 90 stk. Dagsaktuel pris findes på www.medicinpriser.dk

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler

Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler Formål med RADS RADS skal sikre bedre kvalitet i behandlingen ved, at patienter overalt i landet

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1. LÆGEMIDLETS NAVN Efient 5 mg filmovertrukne tabletter. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 5 mg prasugrel (som hydrochlorid). Hjælpestof: Hver tablet

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7 Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...

Læs mere

Region Hovedstaden. Generelle retningslinier. Behandling med SAGM. Ved LIVSTRUENDE blødning, skal balanceret transfusion

Region Hovedstaden. Generelle retningslinier. Behandling med SAGM. Ved LIVSTRUENDE blødning, skal balanceret transfusion Behandling med blodkomponenter ved blødning Region Hovedstaden Generelle retningslinier Ved LIVSTRUENDE blødning, skal balanceret transfusion af erytrocytter (SAGM), plasma og trombocytkoncentrat (TK)

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet?

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? Disposition Lidt om pengene Sektor overgange Prioritering eller optimering? Steffen Thirstrup Institutchef, PhD IRF Revurdering af tilskud Sektor

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl

Læs mere

Antikoagulationsbehandling

Antikoagulationsbehandling Patientinformation Antikoagulationsbehandling med Marevan eller Marcoumar Revideret 21. november 2014 Forord Antikoagulationsbehandling (fremadrettet benævnt AKbehandling) anbefales til: Personer med uregelmæssig

Læs mere

THROMBO-Base. En teknologivurdering af et beslutningsstøttesystem og en klinisk database til AK-behandling

THROMBO-Base. En teknologivurdering af et beslutningsstøttesystem og en klinisk database til AK-behandling THROMBO-Base En teknologivurdering af et beslutningsstøttesystem og en klinisk database til AK-behandling Forfattere: Steen Antonsen Bent Danneskiold-Samsøe Lars Gotfred-Rasmussen December 2005 DSI Institut

Læs mere

Medicineringsfejl 2008

Medicineringsfejl 2008 H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

MAGASINET MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER. læs inde i bladet. www.laegemagasinet.dk

MAGASINET MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER. læs inde i bladet. www.laegemagasinet.dk www.laegemagasinet.dk MAGASINET MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 5 november 2011 25. årgang ISSN Nr. 0902-1787 læs inde i bladet Lettere at forebygge blodpropper

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Citrus Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4-diklorbenzylalkohol

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Farmakoepidemiologi: metoder og mål JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Lif-kursus I farmakoepidemiologi, Novt 2005 Hvad er farmakoepidemiologi Epidemiologi: "An empirical

Læs mere

fokus på patientsikkerhed

fokus på patientsikkerhed 2. årgang - nr. 3-15. oktober 2010 fokus på patientsikkerhed En patient udviklede under indlæggelse tegn på tarmslyng (ileus). Den vagthavende læge ordinerede akut oversigt over abdomen. Denne undersøgelse

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Amendment 2 af 21. maj 2010

Amendment 2 af 21. maj 2010 Amendment 2 af 21. maj 2010 Vedrørende journal nr. 2612-3884 Eksisterende protokol Final version - Dato 19.12.2008 Protokolnummer: 7001, med Amendment 1 af 10. juli 2009 Nuværende tekst = teksten som den

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Formål med RADS Danske Regioners bestyrelse nedsatte i efteråret 2009

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Jordbær Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4- diklorbenzylalkohol

Læs mere

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Hvorfor er det interessant? Sundhedsloven siger: Let og lige adgang Fakta er: Sundhed

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ

KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ Store Praksisdag 2014 KAMPEN OM EVIDENS UNDERVISER: JAKOB KRAGSTRUP KURSUSLEDER: KRISTINE BOSS SKÅRHØJ Tre evidenskrige! 1. evidenskrig: lægekunst contra evidens! 2. evidenskrig: hvad er der evidens for?!

Læs mere