INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN"

Transkript

1 INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN November 2014

2 Information om antikoagulansbehandling ved atrieflimren Udgivet af: Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Oplag: November 2014 Copyright IRF Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Forord Der anslås at være omkring patienter med non-valvulær atrieflimren i Danmark, og der diagnosticeres årligt nye patienter. Risikoen for atrieflimren stiger markant med alderen, og således har omkring 10% af ældre over 75 år atrieflimren. Prævalensen er derfor estimeret til at fordobles over de næste 50 år, som befolkningen ældes. Imidlertid forbliver en række patienter udiagnosticerede. Atrieflimren øger risikoen for tromboemboliske komplikationer, systemisk emboli og iskæmisk apopleksi. Således er atrieflimren årsagen til 20% af de årlige ca tilfælde af apopleksi i Danmark. Disse fører oftere til dødsfald eller svære handikap sammenlignet med apopleksier hos patienter uden atrieflimren. Antikoagulansbehandling som primær profylakse mod tromboemboli er indiceret til langt størstedelen af patienter med atrieflimren. Den relative risikoreduktion for emboli og apopleksi med antikoagulansbehandling er over 60%, og der findes nu en række lægemidler: Warfarin (Marevan ) og phenprocoumon (Marcoumar ) har været anvendt gennem mange årtier og er begge vitamin K antagonister (VKA). De seneste år er der blevet introduceret en række nye orale antikoagulantia. Det drejer sig om den direkte thrombinhæmmer, dabigatranetexilat (Pradaxa ), og de to direkte faktor Xa-hæmmere, rivaroxaban (Xarelto ) og apixaban (Eliquis ). Desuden er flere nye præparater på vej. Disse nye lægemidler kaldes samlet for non-vitamin K orale antikoagulantia (NOAK). Introduktionen af NOAK har ledt til et væld af studier af, hvilket præparat der nedsætter risikoen for apopleksi og emboli mest muligt, hvilket der alt i alt er mest omkostningseffektivt og hvilket der har de færreste alvorlige bivirkninger. Tilbage står dog, at kun omkring halvdelen af alle patienter, der bør antikoaguleres, får den optimale behandling. Antikoagulansbehandling er kompleks og både under- samt overbehandling er forbundet med store risici for den enkelte patient. Således er warfarin og NOAK blandt de lægemidler, der er forbundet med flest alvorlige bivirkninger. Hovedparten af antikoagulansbehandling bliver initieret uden for almen praksis, mens kontrol af behandlingen bliver varetaget i praksisregi. Med denne folder ønsker vi derfor at give uvildig information om oral antikoagulation, hvor behandlingsvalget allerede er truffet. Vi ønsker specielt at skabe fornyet fokus på vigtigheden af at seponere acetylsalicylsyre og monitorere behandlingen med warfarin, så der opnås en tid i terapeutisk interval (TTI) på over 70% i henhold til gældende vejledninger. Antikoagulansbehandling redder liv.

3 Kombinationsbehandling med antitrombotika øger risikoen for blødninger BEHANDLING HR (95% KI) Seponering af acetylsalicylsyre Warfarin Acetylsalicylsyre Clopidogrel Acetylsalicylsyre + clopidogrel Warfarin + acetylsalicylsyre Warfarin + clopidogrel Tripleterapi Kombinationsbehandling med antitrombotika nedsætter ikke risikoen for apopleksi BEHANDLING Warfarin Acetylsalicylsyre Clopidogrel Acetylsalicylsyre + clopidogrel Warfarin + acetylsalicylsyre Warfarin + clopidogrel Tripleterapi Risiko ratio (95% KI) 1 ( Reference) 0.93 ( ) 1.06 ( ) 1.66 ( ) 1.83 ( ) 3.08 ( ) 3.70 ( ) Hazard ratio (HR) for non-fatale (n = 12191) og fatale (n = 1381) blødninger forbundet med brugen af warfarin, acetylsalicylsyre, clopidogrel samt kombinationer af disse. KI angiver konfidensintervallet. HR (95% KI) 1 ( Reference) 1.83 ( ) 1.86 ( ) 1.56 ( ) 1.27 ( ) 0.70 ( ) 1.45 ( ) Acetylsalicylsyre nedsætter ikke risikoen for iskæmisk apopleksi væsentligt. Til gengæld øges risikoen for alvorlig blødning i næsten samme omfang som ved behandling med warfarin. Beslutningen omkring opstart af profylaktisk behandling involverer overvejelser omkring balancen mellem fordelene ved reduktion af risikoen for tromboemboliske komplikationer og ulemperne i form af den øgede blødningsrisiko. Disse overvejelser er relevante ved enhver behandlingsopstart, men er også vigtige når medicinlisten gennemgås for eventuelle lægemidler, der kan justeres eller seponeres (1). Nedsætter ikke risikoen for apopleksi I Danmark behandles omkring 9% af patienter med atrieflimren med acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl, Hjerdyl, Magnyl ) som eneste profylakse mod tromboemboliske komplikationer (2). Imidlertid er denne anvendelse ikke længere rekommanderet i nationale og internationale vejledninger (1,3,4). Dette skyldes, at nyere studier samt re-analyse af ældre studier har vist, at acetylsalicylsyre ikke nedsætter risikoen for iskæmisk apopleksi væsentligt, mens risikoen for alvorlig blødning øges i næsten samme omfang som ved behandling med warfarin (Marevan ) (5). Dette gælder også for ældre patienter over 75 år (6,7). Derudover er der ingen evidens for, at acetylsalicylsyre nedsætter hverken risikoen for systemisk emboli eller den generelle dødelighed blandt patienter med atrieflimren (5). Derfor bør acetylsalicylsyre ikke anvendes som profylakse mod tromboemboliske komplikationer til patienter med atrieflimren. Kombinationsbehandling øger blødningsrisiko Yderligere er kombinationsbehandling med warfarin og acetylsalicylsyre forbundet med en næsten dobbelt så stor risiko for blødning som monoterapi med warfarin (5,8). Alligevel får omkring 11 % af patienter med atrieflimren stadig både acetylsalicylsyre samt warfarin (9). Acetylsalicylsyre bør alene anvendes som profylaktisk behandling til patienter med atrieflimren, der ikke kan behandles med oral antikoagulans. Her vil en kombination af acetylsalicylsyre og clopidogrel være mere effektiv omend risikoen for alvorlige blødninger øges tilsvarende (4). BEHANDLING MED ØVRIGE ANTITROMBOTIKA Orale antikoagulantia, herunder både VKA og NOAK, bør ikke kombineres med potente ADP-receptorhæmmere som ticagrelor (Brilique ) og prasugrel (Efient ). VÆR OPMÆRKSOM PÅ PATIENTER MED ISKÆMISK HJERTESYGDOM Acetylsalicylsyre er stadig indiceret til en række patienter med iskæmisk hjertesygdom. Det drejer sig om patienter, der indenfor 12 måneder har fået indsat stent, både elektivt eller akut. Patienter i antikoagulansbehandling med stabil iskæmisk hjertesygdom skal ikke behandles med acetylsalicylsyre. Læs mere om hvornår acetylsalicylsyre skal anvendes i Dansk Cardiologisk Selskabs behandlingsvejledning: www. cardio.dk Risiko ratio (95% KI) Hazard ratio (HR) for non-fatale (n = 9785) og fatale (n = 3537) iskæmisk apopleksi forbundet med brugen af warfarin, acetylsalicylsyre, clopidogrel samt kombinationer af disse. KI angiver konfidensintervallet. KILDE: Hansen ML, Sorensen R, Clausen MT, Fog-Petersen ML, Raunso J, Gadsboll N, et al. Risk of bleeding with single, dual, or triple therapy with warfarin, aspirin, and clopidogrel in patients with atrial fibrillation. Arch Intern Med 2010 Sep 13;170(16): Modificeret med tilladelse. (1) NICE guidelines [CG 180]. Atrial fibrillation: the management of atrial fibrillation. June (2) DAK-E. Datafangst: Patienter med atrieflimren diagnose der alene har fået udskrevet acetylsalicylsyre (3) RADS: Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin. Behandlingsvejledning: Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren (4) European Heart Rhythm Association, European Association for Cardio-Thoracic Surgery, Camm AJ, Kirchhof P, Lip GY, Schotten U, et al. Guidelines for the management of atrial fibrillation: the Task Force for the Management of Atrial Fibrillation of the European Society of Cardiology (ESC). Europace 2010 Oct;12(10): (5) Hart RG, Pearce LA, Aguilar MI. Meta-analysis: antithrombotic therapy to prevent stroke in patients who have nonvalvular atrial fibrillation. Ann Intern Med 2007 Jun 19;146(12): (6) Mant J, Hobbs FD, Fletcher K, Roalfe A, Fitzmaurice D, Lip GY, et al. Warfarin versus aspirin for stroke prevention in an elderly community population with atrial fibrillation (the Birmingham Atrial Fibrillation Treatment of the Aged Study, BAFTA): a randomised controlled trial. Lancet 2007 Aug 11;370(9586): (7) Olesen JB, Lip GY, Lindhardsen J, Lane DA, Ahlehoff O, Hansen ML, et al. Risks of thromboembolism and bleeding with thromboprophylaxis in patients with atrial fibrillation: A net clinical benefit analysis using a 'real world' nationwide cohort study. Thromb Haemost 2011 Oct;106(4): (8) Hansen ML, Sorensen R, Clausen MT, Fog-Petersen ML, Raunso J, Gadsboll N, et al. Risk of bleeding with single, dual, or triple therapy with warfarin, aspirin, and clopidogrel in patients with atrial fibrillation. Arch Intern Med 2010 Sep 13;170(16): (9) DAK-E. Datafangst: Patienter med en atrieflimren diagnose (givet i 2012 eller 2013), som har fået en recept på acetylsalicylsyre og vitamin K antagonist i

4 Warfarin anbefales stadig ved atrieflimren Behandlingsvalg ved atrieflimren Anvendelsen af warfarin til antikoagulansbehandling har en række fordele blandt andet, at det er billigt for patienten og kan anvendes uanset nyrefunktion. FORVENTET KVALITET AF WARFARINBEHANDLING WARFARIN (Marevan, Waran, Warfarin "Orion") TTI > 70% TTI < 70% NYREFUNKTION (GFR) NYREFUNKTION (GFR) > 30 ml/min ml/min > 50 ml/min ml/min ml/min < 15 ml/min Individuel dosering DABIGATRAN (Pradaxa ) mg x 2 RIVAROXABAN (Xarelto ) APIXABAN (Eliquis ) Individuel dosering 150 mg x mg x 2 20 mg x 1 15 mg x 1 20 mg x 1 20 mg x 1 15 mg x 1 5 mg x 2 2,5 mg x 2 5 mg x 2 5 mg x 2 2,5 mg x 2 Individuel dosering Warfarin (Marevan ) har været anvendt til antikoagulansbehandling i mere end 60 år og er derved blevet et velgennemprøvet lægemiddel. Warfarin hæmmer enzymet K-vitamin-epoxid-reduktase, hvorved leversyntesen af de K-vitamin-afhængige koagulationsfaktorer (faktor II, VII, IX og X) mindskes. Warfarin er effektivt Non-vitamin K orale antikoagulantia (NOAK), dabigatran (Pradaxa ), rivaroxaban (Xarelto ) og apixaban (Eliquis ) er undersøgt i kliniske studier med patienter pr. behandlingsgruppe og 1,6-2,3 års opfølgning. Studierne fandt, at NOAK var non-inferiøre (dvs. ikke ringere end warfarin) eller havde signifikant bedre effekt på forekomsten af systemisk emboli eller apopleksi i forhold til warfarin. Alene apixaban nedsatte mortaliteten signifikant i forhold til warfarin (1-4). Imidlertid sammenligner disse studier effekterne af de nye orale antikoagulantia med warfaringrupper, der havde en tid i terapeutisk interval (TTI) på 55-64%, hvilket er under behandlingsmålet på 70%. Det er således forventeligt, at forskellene mellem NOAK og warfarin havde været mindre, hvis warfaringrupperne havde ligget indenfor behandlingsmålet. Blødningsrisiko generelt på linje Risikoen for alvorlige blødninger var ens for dabigatran og rivaroxaban i normal dosis sammenlignet med warfarin, mens risikoen for intrakranielle blødninger var lavere med både dabigatran og rivaroxaban i forhold til warfarin. Derimod var forekomsten af gastrointestinale blødninger højere med dabigatran og rivaroxaban sammenlignet med warfarin. Med apixaban var risikoen for både alvorlige og intrakranielle blødninger lavere end med warfarin, mens risikoen for gastrointestinale blødninger var ens (1-4). Dosistitrering har fordele Modsat warfarin kræver NOAK ingen monitorering af aktiviteten, og de har relativt korte halveringstider. Dette stiller i stedet større krav til patienten om at være velinformeret og have en god compliance, da der ikke findes nogen måde at monitorere effekten af behandlingen eller compliance (5). Desuden er der stadig ingen studier, der har undersøgt effekten af de nye orale antikoagulantia i mere end godt 2 år, og der er DERFOR ANBEFALES WARFARIN FORTSAT: 1. Warfarin har en lang anvendelseshistorie 2. Warfarin er effektivt, når TTI er høj og på linie med NOAK, bortset fra risikoen for intrakraniel blødning (der dog er lille) 3. Warfarin er billigt for patienten 4. Effekten kan monitoreres 5. Mange patienter foretrækker den tætte kontakt til egen læge 6. Warfarin kan anvendes til patienter med nyresvigt og til patienter med valvulær atrieflimren endnu ikke godkendte antidoter. Derudover kan warfarin anvendes til patienter uanset nyrefunktion, mens NOAK er kontraindiceret ved svært til terminalt nyresvigt. Derfor skal nyrefunktionen kontrolleres regelmæssigt ved brug af NOAK. KILDE: RADS: Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. Behandlingsvejledning: Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren Produktresuméer for Pradaxa, Xarelto, Eliquis, (1) Connolly SJ, Wallentin L, Ezekowitz MD, Eikelboom J, Oldgren J, Reilly PA, et al. The Long-Term Multicenter Observational Study of Dabigatran Treatment in Patients With Atrial Fibrillation (RELY- ABLE) Study. Circulation 2013 Jul 16;128(3): (2) Connolly SJ, Ezekowitz MD, Yusuf S, Eikelboom J, Oldgren J, Parekh A, et al. Dabigatran versus Warfarin in Patients with Atrial Fibrillation. N Engl J Med /17; 2014/09;361(12): (3) Granger CB, Alexander JH, McMurray JJV, Lopes RD, Hylek EM, Hanna M, et al. Apixaban versus Warfarin in Patients with Atrial Fibrillation. N Engl J Med /15; 2014/09;365(11): (4) ROCKET AF Study Investigators. Rivaroxaban-once daily, oral, direct factor Xa inhibition compared with vitamin K antagonism for prevention of stroke and Embolism Trial in Atrial Fibrillation: rationale and design of the ROCKET AF study. Am Heart J 2010 Mar;159(3): e1. 5) Heidbuchel H, Verhamme P, Alings M, Antz M, Hacke W, Oldgren J, et al. European Heart Rhythm Association Practical Guide on the use of new oral anticoagulants in patients with non-valvular atrial fibrillation. Europace 2013 May 01;15(5): (6) RADS: Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin. Behandlingsvejledning: Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren (7) Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme "trombokardiologi". [Ny udgave] Ny udgave oplag ed. Kbh.: Dansk Cardiologisk Selskab;

5 Monitorering af warfarinbehandlingen Måling af INR og eventuel justering af warfarindosis er en forudsætning for at opnå de gavnlige effekter ved antikoagulation og samtidig minimere risici for alvorlig blødning. Sammenligning af farmakokinetiske og farmakodynamiske egenskaber for oral antikoagulansbehandling Kvalitetsmålet for behandling med warfarin (Marevan ) er, at patienten fastholdes på INR værdier mellem 2,0-3,0 i mindst 70% af tiden (tid i terapeutisk interval, TTI > 70%). Behandlingen med warfarin kompliceres dog af den høje interindividuelle og intraindividuelle variation i dosis, der er nødvendig for at fastholde patienter i terapeutisk interval, hvilket yderligere kompliceres af de mange potentielle interaktioner mellem warfarin og andre lægemidler, kost og alkohol. Imidlertid nedsætter dosisjusteret vitamin K antagonist behandling versus placebo eller ingen behandling den relative risiko for iskæmisk apopleksi med over 60%, mens den relative dødelighed reduceres med omkring 26% (1,2). Komplikationer ved lav TTI I kliniske forsøg er den ønskede INR værdi fastsat mellem 2,0-3,0 og her ligger patienterne 60-65% af tiden, mens mere naturalistiske studier har vist, at dette tal nærmere er under 50% (3). Den kliniske udfordring er, at de gavnlige effekter af vitamin K antagonist behandling vil nedsættes væsentligt, hvis patienterne ikke ligger indenfor terapeutisk niveau i mere end 70% af tiden (1). Studier har vist, at mange patienter rammes af tromboemboliske komplikationer, når de ikke tager deres medicin eller antikoaguleres subterapeutisk (1). Det er her særlig vigtigt at være opmærksom på kvindelige patienter, ældre patienter og patienter med høj komorbiditet, da disse patientgrupper har en højere forekomst af underbehandling end den gennemsnitlige patient med atrieflimren (4,5). Odds ratio TERAPEUTISK INTERVAL Regelmæssig måling af INR og eventuelt justering af warfarindosis er således af kritisk vigtighed i forhold til at opnå de gavnlige effekter ved antikoagulation og samtidig minimere risici for alvorlig blødning, der er størst i de første tre måneder af behandlingen. Iskæmisk emboli Intrakraniel blødning KILDE: Fuster V, Ryden LE, Cannom DS, Crijns HJ, Curtis AB, Ellenbogen KA, et al. ACC/AHA/ESC 2006 Guidelines for the Management of Patients with Atrial Fibrillation. Circulation 2006;114:e INR Lægemiddel Koagulationsvirkning Tid til C max WARFARIN (Marevan, Waran, Warfarin Orion ) Indirekte virkende antikoagulans Ikke relevant, der går 4-5 dage før effekt indtræder DABIGATRAN (Pradaxa ) Elimination 100% hepatisk 85% renalt Halveringstid ved GFR > 80 ml/min Varighed af antikoagulationsvirkning timer (R-warfarin), timer (S-warfarin) Direkte thrombinhæmmer RIVAROXABAN (Xarelto ) Faktor Xahæmmer APIXABAN (Eliquis ) Faktor Xahæmmer 0,5-2 timer 2-4 timer 3-4 timer 66% (33% uomdannet og 33% inaktive metabolitter) 27% renalt (uomdannet) 14 timer 7-11 timer timer 4-5 døgn 1-3 døgn 1-2 døgn 1-2 døgn Dosering Efter INR mål 2,5 (2,0-3,0) 150 mg x 2 20 mg x 1 5 mg x mg x 2 15 mg x 1 2,5 mg x 2 Dosisreduktion Kontraindikation ved nedsat nyrefunktion Særlige forhold Ikke relevant Alder > 80 år Samtidig behandling med verapamil Overvejes til patienter mellem år med lav thromboembolisk risiko og høj blødningsrisiko samt ved nedsat nyrefunktion (GFR ml/min). GFR ml/ min Ved GFR ml/min eller ved to af følgende: Alder > 80 år, Vægt < 60 kg, Serumkreatinin > 133 umol/l Nej GFR < 30 ml/min GFR < 15 ml/min GFR < 15 ml/min Kapslen udtages af blisterpakningen umiddelbart før indtagelse, da indholdet nedbrydes af fugt. Kapslen skal indtages ubrudt. Skal indtages med måltid Dosisdispensering Ikke relevant Nej Ja Ja Pris ved normal daglig dosis (kr)* 0,9-2,7 25, ,7 *Pris d. 29. september 2014 beregnet ud fra billigste pakningsstørrelse. Pris for warfarin er angivet ud fra et dosisinterval på 2,5-7,5 mg/døgn. (1) European Heart Rhythm Association, European Association for Cardio-Thoracic Surgery, Camm AJ, Kirchhof P, Lip GY, Schotten U, et al. Guidelines for the management of atrial fibrillation: the Task Force for the Management of Atrial Fibrillation of the European Society of Cardiology (ESC). Europace 2010 Oct;12(10): (2) Hart RG, Pearce LA, Aguilar MI. Meta-analysis: antithrombotic therapy to prevent stroke in patients who have nonvalvular atrial fibrillation. Ann Intern Med 2007 Jun 19;146(12): (3) Lane DA, Lip GY. Maintaining therapeutic anticoagulation: the importance of keeping "within range". Chest 2007 May;131(5): (4) Wilke T, Groth A, Mueller S, Pfannkuche M, Verheyen F, Linder R, et al. Oral anticoagulation use by patients with atrial fibrillation in Germany. Adherence to guidelines, causes of anticoagulation under-use and its clinical outcomes, based on claims-data of 183,448 patients. Thromb Haemost 2012 Jun;107(6): (5) Kirchhof P, Nabauer M, Gerth A, Limbourg T, Lewalter T, Goette A, et al. Impact of the type of centre on management of AF patients: surprising evidence for differences in antithrombotic therapy decisions. Thromb Haemost 2011 Jun;105(6):

6 Behandlingsvalg til patienter med atrieflimren, der aldrig tidligere har anvendt antikoagulantia Jævn fordeling i anvendelsen af warfarin og nyere antikoagulans i Danmark Effektforskellene mellem warfarin og de nye orale antikoagulantia er minimale sammenlignet med det store uudnyttede potentiale, der ligger i at få startet alle patienter med indikation for behandling i relevant apopleksiprofylakse. 100% Af: Jonas Bjerring Olesen, MD, PhD, Gentofte Hospital 80% 60% 40% 20% 0% Aug 2011 WARFARIN (Marevan ) Jan 2012 Juli Jan 2013 Juli DABIGATRAN (Pradaxa ) RIVAROXABAN (Xarelto ) APIXABAN (Eliquis ) Mellem og danskere lider af atrieflimren (1), tallet svinger noget med typen af opgørelse. Mere end 90% af disse patienter har indikation for antikoagulerende behandling (1,2); enten med warfarin eller med et af de nyere orale antikoagulantia. Kun patienter under 65 år, som ikke lider af hypertension, hjertesvigt, diabetes, iskæmisk hjertesygdom, perifer arteriesygdom eller tidligere apopleksi kan undvære antikoagulation (3). Kun halvdelen får den korrekte behandling I lighed med andre europæiske lande er det kun omkring halvdelen af de patienter, der bør antikoaguleres, som rent faktisk får den korrekte behandling (1). Flere håber på, at introduktionen af de nyere orale antikoagulantia vil få antallet af antikoagulerede patienter med atrieflimren til at stige. Dette på trods af, at der i de randomiserede kontrollerede studier sammenlignet med warfarin, var flere, der stoppede behandlingen med dabigatran og rivaroxaban i utide (4,5). Typisk er lægere tilbageholdende med at starte antikoagulerende behandling til de ældre og svage patienter, ofte grundet en øget frygt for blødning (6,7). Det skal dog understreges, at de ældre også har øget risiko for iskæmisk apopleksi og per se har endnu større gavn ved antikoagulation (7). Nyt studie om brug af orale antikoagulantia I et netop offentliggjort studie har vi, blandt patienter med atrieflimren, som ikke tidligere har været i behandling med antikoagulantia, undersøgt, hvor mange der opstarter behandling med hvert af de godkendte orale antikoagulantia (8). I dette studie finder vi, at der på godt 2 år opstartes patienter i warfarin og patienter i et af de nyere orale antikoagulantia (se s. 16). I et andet studie undersøges patienter, der tidligere har været i behandling med warfarin, og i samme 2-årige periode skiftes der yderligere omkring patienter til et af de nyere orale antikoagulantia (endnu ikke publicerede data). Nogle mener, at de nyere orale antikoagulantia er bedre og mere sikre end warfarin. Forskellene er dog minimale sammenlignet med det store uudnyttede potentiale, der ligger i at få startet alle patienter med indikation for behandling i relevant apopleksiprofylakse. Mere end 90% af patienterne med atrieflimren har indikation for oral antikoagulation og halvdelen af disse patienter modtager endnu ikke denne behandling. KILDE: Jonas Bjerring Olesen, Gentofte Hospital. 1. Olesen JB, Lip GY, Hansen ML, Hansen PR, Tolstrup JS, Lindhardsen J, Selmer C, Ahlehoff O, Olsen AM, Gislason GH, Torp-Pedersen C. Validation of risk stratification schemes for predicting stroke and thromboembolism in patients with atrial fibrillation: nationwide cohort study. BMJ 2011;342:d Olesen JB, Torp-Pedersen C, Hansen ML, Lip GY. The value of the CHA2DS2-VASc score for refining stroke risk stratification in patients with atrial fibrillation with a CHADS2 score 0-1: A nationwide cohort study. Thrombosis and Haemostasis 2012;107: Camm AJ, Kirchhof P, Lip GY, Schotten U, Savelieva I, Ernst S, Van Gelder IC, Al-Attar N, Hindricks G, Prendergast B, Heidbuchel H, Alfieri O, Angelini A, Atar D, Colonna P, De Caterina R, De Sutter J, Goette A, Gorenek B, Heldal M, Hohloser SH, Kolh P, Le Heuzey JY, Ponikowski P, Rutten FH. Guidelines for the management of atrial fibrillation: the Task Force for the Management of Atrial Fibrillation of the European Society of Cardiology (ESC). Europace 2010;12: Connolly SJ, Ezekowitz MD, Yusuf S, Eikelboom J, Oldgren J, Parekh A, Pogue J, Reilly PA, Themeles E, Varrone J, Wang S, Alings M, Xavier D, Zhu J, Diaz R, Lewis BS, Darius H, Diener HC, Joyner CD, Wallentin L, the RE-LY Steering Committee Investigators. Dabigatran versus warfarin in patients with atrial fibrillation. The New England Journal of Medicine 2009;361: Patel MR, Mahaffey KW, Garg J, Pan G, Singer DE, Hacke W, Breithardt G, Halperin JL, Hankey GJ, Piccini JP, Becker RC, Nessel CC, Paolini JF, Berkowitz SD, Fox KA, Califf RM. Rivaroxaban versus warfarin in nonvalvular atrial fibrillation. N Engl J Med 2011;365: Olesen JB, Lip GY, Hansen PR, Lindhardsen J, Ahlehoff O, Andersson C, Weeke P, Hansen ML, Gislason GH, Torp-Pedersen C. Bleeding risk in 'real world' patients with atrial fibrillation: Comparison of two established bleeding prediction schemes in a nationwide cohort. J Thromb Haemost 2011;9: Marinigh R, Lip GY, Fiotti N, Giansante C, Lane DA. Age as a risk factor for stroke in atrial fibrillation patients: Implications for thromboprophylaxis. J Am Coll Cardiol 2010;56: Olesen JB, Sørensen R, Hansen ML, Lamberts M, Weeke P, Mikkelsen AP, Køber L, Gislason GH, Torp-Pedersen C, Fosbøl EL. Non-Vitamin K Antagonist Oral Anticoagulation Agents (NOACs) in Anticoagulant Naïve Atrial Fibrillation Patients: Danish Nationwide Descriptive Data Europace 2014; pii: euu225. [Epub ahead of print] 17

7 Mange patienter skifter behandling indenfor et år Patienter i behandling med oral antikoagulans skifter eller stopper ofte behandlingen. Dette gælder specielt patienter i behandling med NOAK, hvor halvdelen skifter til VKA i løbet af det første halve års behandling. Af: Anton Pottegård, Farmaceut, PhD, Odense Universitetshospital Trods den intense debat om brugen af NOAK og hvorvidt VKA hører fortiden til, er det meget sparsomt, hvad der er tilgængeligt af viden om de egentlige forbrugsmønstre for NOAK, efter de er blevet godkendt til brug hos patienter med atrieflimren. Derfor kiggede vi nærmere på brugen af NOAK og VKA hos patienter med atrieflimren i Region Syddanmark i perioden august 2011 til juni 2013 på baggrund af data fra Odense Universitets Pharmakoepidemiologiske Database (OPED) og Landspatientregisteret (LPR). Formålet var at beskrive hvordan patienter går ind og ud af behandling med VKA og NOAK; hvor lang tid patienterne bliver i behandlingen og hvilke lægespecialer, der står for opstart, vedligehold og skift af behandling (1-3). Skift fra NOAK til VKA Over perioden så vi en lille stigning i den samlede mængde af patienter med atrieflimren, der modtog antikoagulant behandling. Mens antallet af VKA-behandlede forblev stabilt på ca patienter, steg antallet af NOAK-brugere til ca De fleste NO- AK-brugere havde tidligere brugt VKA, mens kun et fåtal startede direkte på NOAK. Blandt dem der startede direkte på NOAK (n=389), fandt vi overraskende, at over halvdelen havde skiftet til VKA inden for 6 måneder. Behandling med både NOAK og VKA blev oftest startet af hospitalslæger (74% og 57%), mens vedligeholdelsesbehandling stort set udelukkende blev varetaget af almen praksis (94% og 98%). Skift af behandling fra NOAK til VKA blev desuden oftest foretaget af almen praksis (69%). Særligt fundet med den store andel af antikoagulant-naive NOAK-brugere, der skiftede til VKA inden for seks måneder, er overraskende og bør undersøges nærmere. Der kan ikke peges på en direkte årsag til dette frafald, men mulighederne inkluderer blandt andet bivirkninger (særligt mave-tarm-gener), at den behandlende læge ikke føler sig tilstrækkelig sikker ved at bruge de nye midler eller at patienten ønsker et skift pga. prisen på NOAK. De bagvedliggende årsager til disse tidligere skift vil blive genstand for yderligere undersøgelser i den kommende tid. Andel i behandling 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0 Læger spiller en stor rolle Det fremgår, at den alment praktiserende læge spiller en endog meget stor rolle i behandlingen med VKA og NOAK. Dette illustreres særligt af den store andel af behandlingsskift, som varetages i almen praksis. Hyppigheden af tidlige skift bør fremover medtænkes i forhold til almen praksis monitorering af patienter, der starter i NOAK. Begge (n = 6940) Vitamin K antagonister (VKA) (n = 6551) Non-vitamin K orale antikoagulantia (NOAK) (n = 389) År 0,25 0,5 0,75 1 1, KILDE: Pottegård A, Poulsen BK, Larsen MD, Hallas J. Dynamics of vitamin K antagonist and new oral anticoagulants use in atrial fibrillation: a Danish drug utilization study. J Thromb Haemost 2014 Sep;12(9): Artiklen er trykt i tidsskriftet Journal of Thrombosis and Haemostasis 2014: 12; 1-6. HÅNDTERING AF KOMPLIKATIONER Information om håndtering af komplikationer, såsom blødning, kan findes i Perioperativ Regulering af Antitrombotisk Behandling (PRAP-rapporten) udgivet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase (DSTH 2011). SÆRLIGE FORHOLD VED OPERATIONER Information om særlige forhold, som pausering, kan ligeledes findes i nævnte rapport samt i Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme (Trombokardiologi-rapporten) udgivet af Dansk Cardiologisk Selskab (DSC 2012). 18

8 Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S T Mandag - fredag Kl E. Læs mere på

INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN

INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN November 2014 Information om antikoagulansbehandling ved atrieflimren Udgivet af: Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.

Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Behandlingsvejledning: Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Fagudvalget under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Page 1 of 5 Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Af Torben Bjerregaard Larsen* Baggrund valg af antikoagulantia Nyeste opgørelse viser, at der i øjeblikket er omkring

Læs mere

Perorale antikoagulantia

Perorale antikoagulantia Klinisk brug af antikoagulantia: VKA vs NOAC Perorale antikoagulantia Erik Lerkevang Grove Afdelingslæge, ph.d., FESC Hjertesygdomme, AUH, Skejby Vitamin-K antagonister: Warfarin (Marevan ) Phenprocoumon

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:

Læs mere

AK-behandling i almen praksis med fokus på ATRIEFLIMREN. Christian Lange. Scandic Hotel 28.01.2014

AK-behandling i almen praksis med fokus på ATRIEFLIMREN. Christian Lange. Scandic Hotel 28.01.2014 AK-behandling i almen praksis med fokus på ATRIEFLIMREN 28.01.2014 Christian Lange Scandic Hotel Disclosures Christian Lange Modtager af honorar fra: MSD Pfizer Boehringer Ingelheim AstraZeneca Bristol

Læs mere

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet

Læs mere

lingsindikation med antitrombotiske stoffer. I det følgende anvendes forkortelsen AF hos patienter med en oplagt valvulær

lingsindikation med antitrombotiske stoffer. I det følgende anvendes forkortelsen AF hos patienter med en oplagt valvulær Effekt Bivirkninger pris = Rationel Farmakoterapi Rationel Farmakoterapi Juni 2013 5 Antitrombotisk behandling ved atrieflimren Af Steen Husted* og Axel Brandes** Atrieflimen (AF) er den hyppigst forekommende

Læs mere

Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering

Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Afdelingen anvender primært følgende præparater: 1. Farmaka der nedsætter dannelsen af normale koagulationsfaktorer: Marevan 2. Farmaka der øger

Læs mere

Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved

Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene

Læs mere

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen

Læs mere

Hjertet slår uregelmæssigt betyder det noget?

Hjertet slår uregelmæssigt betyder det noget? Hjertet slår uregelmæssigt betyder det noget? Underviser: Albert Marni Joensen, overlæge, AAUH Moderator: Mette Fredberg Greth Nordjysk Praksisdag 2016 Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Læs mere

Baggrundsnotat for oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Indholdsfortegnelse

Baggrundsnotat for oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Indholdsfortegnelse Baggrundsnotat for oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til

Læs mere

Baggrundsnotat Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.

Baggrundsnotat Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Baggrundsnotat Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Fagudvalget under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til baggrundsnotat

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Lægemiddelkomiteer Sygehusapoteker Andre relevante interessenter

Lægemiddelkomiteer Sygehusapoteker Andre relevante interessenter Baggrundsnotat for oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til

Læs mere

Skal vi fortsat varetage AK-behandling i almen praksis?

Skal vi fortsat varetage AK-behandling i almen praksis? Hjertesygdom Skal vi fortsat varetage AK-behandling i almen praksis? Af Susanne Lis Larsen, Jacob Heeholm Sønderstrup, Dines Heeholm Sønderstrup og Jens Christian Toft Biografi Susanne Lis Larsen, Jacob

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 354, tirsdag den 24. maj 2011. Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 24. maj 2011. I mødet deltog:

Læs mere

Ti skarpe om antikoagulationsbehandling

Ti skarpe om antikoagulationsbehandling Hermed endnu et bidrag til artikelserien fra vores samarbejdspartnere vedrørende almindeligt forekommende problemstillinger i den kliniske hverdag. Her gælder det faldgruberne i forbindelse med antikoagulationsbehandling

Læs mere

Genvej til indhold. Formål. Målgrupper og anvendelsesområde. Definitioner. Antikoagulationsbehandling med non-vka orale antikoagulantia (NOAK)

Genvej til indhold. Formål. Målgrupper og anvendelsesområde. Definitioner. Antikoagulationsbehandling med non-vka orale antikoagulantia (NOAK) Antikoagulationsbehandling med non-vka orale antikoagulantia (NOAK) Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1.0, UDKAST, marts 2015 Forfattere AK udvalget under RLK Gældende fra Fagligt

Læs mere

Octaplex - ved blødninger - akut revertering af vitamin K-antagonist (VKA)- behandling

Octaplex - ved blødninger - akut revertering af vitamin K-antagonist (VKA)- behandling Octaplex - ved blødninger - akut revertering af vitamin K-antagonist (VKA)- behandling Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1.0, udkast september 2014 Forfattere Jørn Dalsgaard Nielsen

Læs mere

Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme

Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg,

Læs mere

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Gunnar H. Gislason overlæge, ph.d. Kardiologisk afdeling Gentofte

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme

Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg,

Læs mere

Indhold. Indskærpelser for brugen af bromocriptin (Parlodel ) til laktationshæmning. EU s liste med anbefalinger i forbindelse med sikkerhedssignaler

Indhold. Indskærpelser for brugen af bromocriptin (Parlodel ) til laktationshæmning. EU s liste med anbefalinger i forbindelse med sikkerhedssignaler # 7Årgang 5 August 2014 Nyt Om Bivirkninger 1 Indhold Nyt fra EU Ferumoxytol (Rienso) ændrede anbefalinger for at nedsætte risikoen for alvorlige anafylaktiske reaktioner Indskærpelser for brugen af bromocriptin

Læs mere

Nyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban)

Nyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban) Nyt om Pradaxa (dabigatran etexilat) og Xarelto (rivaroxaban) Indledning Sundhedsstyrelsen samarbejder med Forskningens Hus, Trombosecenter Aalborg, om monitoreringen af en gruppe af blodfortyndende midler,

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Rationel farmakoterapi

Rationel farmakoterapi Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse

Læs mere

HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE

HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE Formålet med sessionen er, at give mulighed for at drøfte hjertekarbehandlingen med andre klinik-ansatte. Underviseren, der er praktiserende læge, vil forsøge at formidle

Læs mere

Warfarin (Marevan ) er det mest anvendte orale

Warfarin (Marevan ) er det mest anvendte orale VIDENSKAB & KLINIK Fokusartikel ABSTRACT Håndtering af blødning med tranexamsyre 5 % ved orale antitrombotika og dento-alveolær kirurgi Håndtering af orale antitrombotika i tandlægepraksis I takt med at

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren

Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene

Læs mere

Highlights fra det forløbne år. Jens Heisterberg. DSKF Årsmøde, april 2016

Highlights fra det forløbne år. Jens Heisterberg. DSKF Årsmøde, april 2016 Highlights fra det forløbne år Jens Heisterberg DSKF Årsmøde, 14.-15.april 2016 Hvad skal jeg vælge som highlights? HPV vaccine-sagen GVK Bioscience-sagen Godkendelse af mange nye biosimilære produkter

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital.

Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital. Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital. Anvendes af læger/personale på Bispebjerg Hospital i forbindelse med behandling af akut forgiftede patienter. Giftlinjens

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Historisk. Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter

Historisk. Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ. for. Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ. for. Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ for Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én hård kapsel indeholder 150 mg dabigatranetexilat

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet.

Læs mere

Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos patienter med cardiologiske lidelser: Stabil iskæmisk hjertesygdom. Indholdsfortegnelse

Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos patienter med cardiologiske lidelser: Stabil iskæmisk hjertesygdom. Indholdsfortegnelse Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos patienter med cardiologiske lidelser: Stabil iskæmisk hjertesygdom Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne.

Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne. Dansk Hypertensionsselskab Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3. 1263 København K. Hypertensionsbehandling i Danmark 6. marts 2006 Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Primær forebyggelse af venøs tromboemboli (VTE) hos voksne patienter efter elektiv total hofte- eller knæalloplastik.

PRODUKTRESUMÉ. for. Primær forebyggelse af venøs tromboemboli (VTE) hos voksne patienter efter elektiv total hofte- eller knæalloplastik. 18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ for Pradaxa 110 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN Pradaxa 110 mg, hårde kapsler 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én hård kapsel indeholder 110 mg dabigatranetexilat

Læs mere

AK-BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED KIRSTEN NØRGAARD JANNE UNKERSKOV

AK-BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED KIRSTEN NØRGAARD JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AK-BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED KIRSTEN NØRGAARD JANNE UNKERSKOV Program Gennemgang af antitrombotisk behandling Fordele og ulemper ved de forskellige midler hvad skal vi vælge?

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer

Læs mere

THROMBO-Base. En national database for patienter i AK-behandling Odense 22. april 2004

THROMBO-Base. En national database for patienter i AK-behandling Odense 22. april 2004 THROMBO-Base En national database for patienter i AK-behandling Odense 22. april 2004 Torben Bjerregaard Larsen Overlæge, Ph.D Afdeling KKA Odense Universitets Hospital Kvalitetssikring af behandlingen?

Læs mere

Et kirurgisk indgreb i mundhulen er hos alle patienter

Et kirurgisk indgreb i mundhulen er hos alle patienter VIDENSKAB & KLINIK Fokusartikel ABSTRACT Antitrombotisk behandling i tandlægepraksis Antallet af patienter i antitrombotisk behandling er stigende, og behandlingen omfatter hovedgrupperne antikoagulerende

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Baggrundsnotat for behandling af nye patienter med Akut Koronart Syndrom (AKS) med lægemidler med trombocythæmmende effekt

Baggrundsnotat for behandling af nye patienter med Akut Koronart Syndrom (AKS) med lægemidler med trombocythæmmende effekt Baggrundsnotat for behandling af nye patienter med Akut Koronart Syndrom (AKS) med lægemidler med trombocythæmmende effekt Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne,

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Historisk. Baggrundsnotatet omfatter udelukkende nye patienter, og behandlingstiden er begrænset til 12 måneder for ADP-receptor blokkere.

Historisk. Baggrundsnotatet omfatter udelukkende nye patienter, og behandlingstiden er begrænset til 12 måneder for ADP-receptor blokkere. Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.

depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion. Atrieflimren Jan Bech, Overlæge Phd Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital jbech@dadlnet.dk AFLI er ætiologisk ansvarlig for op til 25% af alle tilfælde med iskæmisk apopleksi, er ofte fatal, og de

Læs mere

Lægedage 2015 8. november 2015

Lægedage 2015 8. november 2015 Atrieflimren i almen praksis Lægedage 2015 8. november 2015 Steen Pehrson Hjertecentret, RH Interessekonflikter (seneste 2 år) BMS-Pfizer Foredrag, atrieflimren Eli Lilly Foredrag, lægemiddelinduceret

Læs mere

S T A T U S R A P P O R T

S T A T U S R A P P O R T Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Ritalin og Eltroxin Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed August 20 Indhold INTRODUKTION... 2 OVERVÅGNING AF LÆGEMIDDELSIKKERHED...

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Angreb på medicinlister

Angreb på medicinlister Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:

Læs mere

The IRF-list. A screening tool for irrational use of medication in the elderly

The IRF-list. A screening tool for irrational use of medication in the elderly The IRF-list A screening tool for irrational use of medication in the elderly Dorte Glintborg, cand.pharm, dip. clin.pharm. Danish Institute for Rational Pharmacotherapy Drugs where the indication should

Læs mere

Indhold. EU s liste med anbefalinger i forbindelse med sikkerhedssignaler. Antallet af brugere under 25 år, der får melatonin, stiger fortsat

Indhold. EU s liste med anbefalinger i forbindelse med sikkerhedssignaler. Antallet af brugere under 25 år, der får melatonin, stiger fortsat # 2Årgang 6 Februar 205 Nyt Om Bivirkninger Indhold Nyt fra EU EMA skærper retningslinjerne for brugen af medicin, der indeholder hydroxyzin (Atarax m.fl.) for at minimere risikoen for hjerterytmeforstyrrelser

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Kontrolniveau ved behandling med flecainid et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2015. Nr. 3 Kardiogent shock 1 DCS holdningspapir,

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin

Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin Til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) er rapporteret tre alvorlige utilsigtede hændelser hos patienter i behandling med

Læs mere

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk

Læs mere

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Læge,, PhD. studerende Nikolai Hoffmann-Petersen Medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Generelle udfordringer >

Læs mere

1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering

1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen

Læs mere

Tjekliste for Databasen for atrieflimren i Danmark. Dato og initialer. Koder for indikatorer for atrieflimren i Danmark (AFDK)

Tjekliste for Databasen for atrieflimren i Danmark. Dato og initialer. Koder for indikatorer for atrieflimren i Danmark (AFDK) Tjekliste for Databasen for atrieflimren i Danmark Tjeklisten omfatter koderne i relation til indikatorsættet for Databasen for atrieflimren i Danmark Tjeklisten er ikke obligatorisk, men kan anvendes

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf AXEL HEIDES GADE KØBENHAVN S

MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf AXEL HEIDES GADE KØBENHAVN S MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 7. september 2006 Axel Heides Gade 1 2300 København S Indstilling til tilskudsstatus for

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk NSAID behandling hos patienter med hjertekarsygdom et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2016. Nr. 1 NSAID behandling hos patienter

Læs mere

!!"!# $ !" # $% #... 1... 2

!!!# $ ! # $% #... 1... 2 !!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 415, tirsdag den 19. august 2014. Tid og sted: Mødet fandt sted i Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 19. august 2014. I mødet

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos Patienter med Cardiologiske Lidelser: Stabil Iskæmisk Hjertesygdom

Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos Patienter med Cardiologiske Lidelser: Stabil Iskæmisk Hjertesygdom Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos Patienter med Cardiologiske Lidelser: Stabil Iskæmisk Hjertesygdom Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Romefen Vet., tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Romefen Vet., tabletter 29. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Romefen Vet., tabletter 0. D.SP.NR 8710 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Romefen Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Ketoprofen 10 mg og 20 mg. 3. LÆGEMIDDELFORM

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Gældende fra 28. september 2016 Version: 3.1 Dok.nr: Offentliggjort: November 2016

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Gældende fra 28. september 2016 Version: 3.1 Dok.nr: Offentliggjort: November 2016 Behandlingsvejledning for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis (Tidligere kaldt biologisk behandling af dermatologiske lidelser) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne 426 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUMÉ

BILAG I PRODUKTRESUMÉ BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

Læs mere

Historisk. A (J05 AF) B (J05AF) C (J05AG el. J05AE el. J05AX) efavirenz eller. eller lamivudin

Historisk. A (J05 AF) B (J05AF) C (J05AG el. J05AE el. J05AX) efavirenz eller. eller lamivudin Behandlingsvejledning for terapiområde HIV, AIDS Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder

Læs mere

Nyt Om Bivirkninger 25. april 2013 1

Nyt Om Bivirkninger 25. april 2013 1 #4 Årgang 4 Nyt Om Bivirkninger 25. april 2013 1 Cerebral blødning i forbindelse med behandling med methylphenidat (Ritalin m.fl.) I februar måned modtog Sundhedsstyrelsen en bivirkningsindberetning vedrørende

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere