RUDERSDAL KOMMUNE HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD

Transkript

1 Til Rudersdal Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober, 2015 RUDERSDAL KOMMUNE HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD

2 RUDERSDAL KOMMUNE HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD Revision 0 Dato Udarbejdet af DHJ / RASE Kontrolleret af KATN Godkendt af DHJ Beskrivelse Handleplan for øget sortering af husholdningsaffald Ref. \LF DHJ Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F C:\Users\tala\Dropbox\Handleplan for øget sortering af husholdningsaffald i Rudersdal Kommune\Handleplan for øget sortering af husholdningsaffald_11_11_2015.docx

3 INDHOLD 1. BAGGRUND 1 2. AFFALDSSYSTEM I RUDERSDAL I DAG 2 3. OPSTILLING AF UDVIKLINGSSCENARIE 4 4. VURDERING AF UDVIKLINGSSCENARIE Genanvendelsesprocent Klimapåvirkning Kvalitet og afsætning Økonomi Driftsomkostninger Anlægsinvestering Service for brugerne BORGERINDDRAGELSE OPSTILLING AF TIDS- OG AKTIVITETPLAN Tids- og aktivitetsplan Tids- og aktivitetsplan Vurdering af tids- og aktivitetsplanerne VURDERING FOR TAKSTER OG AFFALDSØKONOMI Takster Affaldsøkonomi REFERENCER 33 BILAG Bilag 1 Detaljeret tids- og aktivitetsplan 1 Bilag 2 Detaljeret tids- og aktivitetsplan 2

4 1 af BAGGRUND Rudersdal Kommune ønsker at efterleve den nationale målsætning om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2020 (målsætningen skal opnås i 2022 for Danmark generelt). I 2014 blev knap 20 % af husholdningsaffaldet i Rudersdal Kommune genanvendt. Gennem en øget genanvendelse af husholdningsaffaldet sættes fokus på affald som ressource, i stedet for affald som et spildprodukt. Genanvendelsen søges først og fremmest opnået som direkte genanvendelse af materialer eventuelt efter en forsortering og oparbejdning. Efterfølgende søges opnået en energiudnyttelse af affaldet, hvis materialerne ikke kan genanvendes. Helt overordnet er betragtningen, at jo flere materialer, der kan sendes tilbage i kredsløb, jo mere positiv indflydelse har det på klimapåvirkningen ved den affaldshåndtering, der sker i Rudersdal Kommune. For at sikre en højere genanvendelse af husholdningsaffaldet er det nødvendigt, at indføre nye affaldsordninger og/eller effektivisere nuværende affaldsordninger for 7 genanvendelige fraktioner. Det drejer sig om: glas, papir, pap, plast, metal, træ og organisk affald. Generelt viser erfaringerne fra andre kommuner, at jo tættere på husstanden affaldet kan afleveres, jo større mængder affald kan der indsamles. Et ønske om øget sortering af husholdningsaffaldet vil derfor betyde, at der skal opstilles et antal beholdere på den enkelte husstand, samt ske en effektivisering af de øvrige indsamlinger via storskraldsordningen, decentrale pladser og på genbrugspladser. Endvidere viser erfaringerne, at det er nødvendigt med en indsats for både papir, de genanvendelige emballagefraktioner, det organiske affald og træ for at opnå målsætningerne. I denne rapport er der udarbejdet en handlingsplan for opnåelse af målsætningen om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i Handlingsplanen giver et overblik over hvilke fraktioner, beholdertyper og størrelser, der skal udrulles i Rudersdal Kommune samt en tids- og aktivitetsplan for implementeringen. Der er udarbejdet en alternativ tids- og aktivitetsplan, der forudsætter, at målet om de 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet opnås i Årsagen til, at der er udarbejdet en alternativ tids- og aktivitetsplan med en lidt længere tidshorisont, er at de øvrige kommuner under Norfors ikke i samme grad som Rudersdal Kommune, er klar til at implementere nye ordninger. Hvis Rudersdal Kommune skal drage fordel af koordinering med de øvrige kommuner, via f.eks. fælles udbud under Norfors, er der behov for en lidt længere tidshorisont. Endelig er der udarbejdet en vurdering af konsekvenser for takster og affaldsøkonomi for den enkelte husstand i kommunen. I affaldsplanen er der fastlagt en række andre aktiviteter som f.eks. etablering af en ny ordning for farligt affald. Dette planlægningsarbejde foregår i samarbejde med Norfors, og er derfor ikke en del af denne handleplan. Selve affaldsordningen for farligt affald vil dog i praksis, blive koordineret med de tiltag, der beskrives i denne handleplan. Handleplanen er udarbejdet af Rudersdal Kommunes "Natur, Park og Miljøafdeling" i tæt samarbejde med Rambøll i perioden 1. september til 31.oktober 2015.

5 2 af AFFALDSSYSTEM I RUDERSDAL I DAG I Rudersdal Kommune er der i dag et enkelt affaldssystem for de private husholdninger. Det består af en henteordning for restaffald, en storskraldordning med afhentning 6 gange årligt, en frivillig haveaffaldsordning med afhentning hver uge i perioden 1. april til 30. november, decentralt opstillede bobler til glas og papir samt mulighed for aflevering af affald på to genbrugspladser. Endvidere kan der afleveres batterier i udvalgte butikker og medicinaffald på apotekerne. Dette affaldssystem betegnes i nærværende rapport som basisscenariet. Basisscenariet benyttes som referenceramme for vurdering af det nye affaldssystem. I 2014 blev der indsamlet ca tons fra private husholdninger via det nuværende affaldssystem. Som det fremgår af figuren nedenfor blev 48 % af de totale affaldsmængder fra husholdningerne afleveret til genanvendelse, 48 % til forbrænding samt 2 % til deponering og 2 % til særlig behandling. Husholdningsaffald 2014 Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling 2% 2% 48% 48% Figur 1: Husholdningsaffald 2014 fordeling på behandlingsform Set ud fra de totale affaldsmængder for husholdningsaffald er Rudersdal Kommune således tæt på målsætningen om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet. Desværre er det dog ikke på de totale affaldsmængder, at beregningen skal foretages, for at sammenligne Rudersdal Kommune med den nationale målsætning. Beregningen skal kun foretages på den del af husholdningsaffaldet, der omfatter dagrenovation, emballager og storskrald. Haveaffald, bygge- og anlægsaffald samt farligt affald indgår ikke i beregningerne. I 2014 kan genanvendelsesprocenten for husholdningsaffaldet, efter Miljøstyrelsens beregningsmetode for dagrenovation, emballageaffald og storskrald, derfor opgøres til knap 20 % i Ruderdal Kommune.

6 3 af 33 Husholdningsaffald Rudersdal Kommune år 2014 Nationale mål år Figur 2: Husholdningsaffald, Genanvendelsesprocent efter Miljøstyrelsen beregningsmetode Ud fra denne beregningsmetode, er Rudersdal Kommune således meget langt fra målsætningen om genanvendelse af 50 % af husholdningsaffaldet.

7 4 af OPSTILLING AF UDVIKLINGSSCENARIE I Rudersdal Kommune udgør villa- og rækkehuse (fremadrettet kaldet enfamilieboliger) ca. 60 % af husstandene, mens etageboliger udgør ca. 40 %. I hver af grupperne er der dog ca. 2 % andre boligtyper som institutioner, kollegier og sommerhuse 1. Ved opstilling af udviklingsscenariet er der fokuseret på, hvordan affaldssystemet fremadrettet skal tilrettelægges for de to store brugergrupper: enfamilieboliger og etageboliger. Set ud fra en affaldssammenhæng, er de to brugergrupper ret forskellige, idet der er forskel på mængden af affald husstandene producerer, sammensætningen af affaldet, hvilke forventninger kommunen kan have til effektivitet i ordningerne, pladshensyn osv. Der er stor forskel på hvor stor en indsamlingseffektivitet, der kan forventes for forskellige affaldsfraktioner for de to brugergrupper, alt efter hvilken løsning brugerne tilbydes. Som det ses af tabellerne nedenfor betyder det blandt andet at jo tættere på bopælen affaldet kan afleveres, jo højere effektivitet kan kommunen forvente at kunne opnå 2. Tabel 1: Forventet effektivitet i procent af potentialet for enfamilieboliger ved at henholdsvis kildesortering på adressen, bringeordning til kuber eller aflevering på genbrugspladsen (Miljøprojekt 1458, 2013). Til GA: leveret til genanvendelse. Til rest: indgår i dagrenovationens restaffald Fraktion Kildesortering Kuber GBS Til GA Til rest Til GA Til rest Til GA Til rest Papir 0,90 0,10 0,50 0,50 0,50 0,50 Pap og Karton 0,60 0,40 0,10 0,90 0,10 0,90 Plastemballage 0,60 0,40 0,01 0,99 0,01 0,99 Glasemballage 0,85 0,15 0,72 0,28 0,72 0,28 Metalemballage 0,80 0,20 0,10 0,90 0,10 0,90 Organisk affald 0,70 0,30 0,00 1,00 0,00 1,00 Restaffald 0,00 1,00 0,00 1,00 0,00 1,00 Tabel 2: Forventet effektivitet i procent af potentialet for etageboliger ved at henholdsvis kildesortere på adressen, bringeordning til kuber eller aflevering på genbrugspladsen (Miljøprojekt 1458, 2013). Til GA: leveret til genanvendelse. Til rest: indgår i dagrenovationens restaffald Fraktion Kildesortering kuber GBS Til GA Til rest Til GA til rest Til GA Til rest Papir 0,70 0,30 0,45 0,55 0,45 0,55 Pap og Karton 0,50 0,50 0,10 0,90 0,10 0,90 Plastemballage 0,40 0,60 0,01 0,99 0,01 0,99 Glasemballage 0,85 0,15 0,72 0,28 0,72 0,28 Metalemballage 0,60 0,40 0,10 0,90 0,10 0,90 Organisk affald 0,50 0,50 0,00 1,00 0,00 1,00 Restaffald 0,00 1,00 0,00 1,00 0,00 1,00 Overordnet set er der taget udgangspunkt i, at begge brugergrupper skal kildesortere husholdningsaffaldet i langt højere grad end det sker i dag, og at der skal etableres affaldsløsninger tæt på den enkelte bolig. For pappet vil det ske gennem storskraldsordningen, og for de øvrige affaldsfraktioner via beholderløsninger på adressen. 1 Danmarks Statistik, Statistikbanken, BOL for Rudersdal Kommune 2 Miljøprojekt 1458, 2013: Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation

8 5 af 33 Nedenfor er der vist en figur over affaldsmængder i den enkelte husstand fordelt på affaldsfraktionerne papir, pap, plast, metal, glas, organisk affald og restaffald. De to første søjler viser det potentiale, der teoretisk set kan opsættes for affaldsmængderne i henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger. Derefter er der vist en søjle, som viser den fordeling af affaldet, som borgerne i Rudersdal Kommune har afleveret i Sidst er der vist to søjler over forventede fordeling af affaldsmængderne i 2020 i Rudersdal Kommune for henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger. Potentialerne er opstillet med udgangspunkt i Miljøprojekt nr. 1458, Dog er der sket en nedjustering af forventningen til indsamling af organisk affald, på baggrund af realiserede indsamlingserfaringer fra kommunerne Egedal, Frederikssund, Gribskov og Halsnæs, som alle har sorteret madaffald i mange år. Endvidere er potentialet for glasemballage opskrevet i forhold til Miljøprojektet, idet der allerede i dag indsamles glasemballagemængder over potentialet fra miljøprojektet i Rudersdal Kommune. Figur 3: Fordeling af husholdningsaffald på fraktionerne papir, pap, metal, plast, glas, organisk og restaffald. Opgjort som kg/husstand/år, henholdsvis som et potentiale, status 2014 samt en forventning til mulig indsamlingseffektivitet i De to sidste søjler repræsentere således forventningerne til hvilke affaldsmængder, der kan indsamles efter indførelse af de nye affaldsordninger hos henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger.

9 6 af 33 Som det ses af figur 3 udgør organisk affald, glas og papir en væsentlig del af de samlede mængder. Ud fra en vægtmæssig betragtning er det derfor vigtigt, at få igangsat ordninger for organisk affald, ændret indsamlingsordningerne for glas og papir fra bringeordninger til henteordninger, og derefter sikret en bedre afhentning af pap, plast og metal. I enfamilieboliger foreslås følgende affaldssystem hjemme på adressen: Tabel 3: Forslag til affaldssystem i enfamilieboliger Beholder Fraktion Afhentningsfrekvens 240 liter 2 rumsbeholder Restaffald og organisk affald Hver 14. dag Dog hver uge i perioden 1. juni -31. august 240 liter 2 rumsbeholder Papir og glas Hver 4. uge 240 liter 2 rumsbeholder Plast og metal Hver 4 uge Storskraldsordning Udvides med stort plast, som f.eks. vandtønder, havemøbler mm og rent træ. Indsamling af pap, stort metal og forbrændingsegnet affald fortsætter uændret Hver 2. måned Haveaffaldsordning Fortsætter uændret Hver uge i perioden 1. april til 30. november Miljøboks Farligt affald og småt elektronik Afklares senere Figur 4: Illustration af mulig opstilling af beholderløsninger i enfamiliebolig. Der er som eksempel benyttet piktogrammer fra koncept udarbejdet af Vestforbrænding

10 7 af 33 I etageboliger foreslås følgende affaldssystem i boligområdet: Tabel 4: Forslag til affaldssystem i etageboliger (fælles for 6 boligenheder) Beholder Fraktion Afhentningsfrekvens 660 liter Restaffald Hver 14. dag 400 liter Organisk affald Hver 14. dag Dog hver uge i perioden 1. juni -31. august 660 liter /kube Papir Hver 4. uge/tilpasses 660 liter /kube Glas Hver 2. måned/tilpasses 660 liter Plast Hver 4. uge 660 liter Metal Hver 2. måned Storskraldsordning Udvides med stort plast, som f.eks. vandtønder, havemøbler mm og rent træ. Indsamling af pap, stort metal og forbrændingsegnet affald fortsætter uændret Hver 2. måned Haveaffaldsordning Fortsætter uændret Hver uge i perioden 1. april til 30. november Miljøskab Farligt affald og småt elektronik Afklares senere Figur 5: Illustration af mulig opstilling af beholderløsninger i etagebolig. Der er som eksempel benyttet piktogrammer fra koncept udarbejdet af Vestforbrænding Som udgangspunkt er alle ordninger obligatoriske for alle husstande. Det betyder, at alle betaler til alle ordninger, og får tilbudt materiel til opsamling af affaldet. Forvaltningen foreslår at det administreres således, at der er mulighed for, at den enkelte bolig fravælger opstilling af en eller flere beholdere. Lignende muligheder er indført i andre kommuner,

11 8 af 33 f.eks. Herlev Kommune, hvor under 8 % af husstandene har fravalgt opstilling af "Madam Skrald"-beholderen. Det er forventningen at den administrative mulighed for at fravælge beholderne i enkelte husstande, vil imødekomme et behov hos husstande med f.eks. meget små grundarealer og besværlige adgangsforhold. Endvidere er der også en administrativ mulighed for at fritage husstande, som ikke ønsker at have beholderen stående af andre årsager, f.eks. æstetiske overvejelser. En fravælgelse af beholderløsningen fritager ikke den enkelte husstand for sorteringskravet, men giver blot husstanden mulighed for, at aflevere det kildesorterede affald på f.eks. genbrugspladserne. Ud over etablering af de nye ordninger, der skal tilbydes den enkelte husstand hjemme på adressen, vil der være behov for at optimere affaldssorteringen på genbrugspladserne, hvis den samlede målsætning om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet skal nås. I 2014 modtog de to genbrugspladser i Rudersdal Kommune tons småt og stort brændbart affald. For at nå målsætningen om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet, er der behov for at ca tons flyttes fra brændbart til genanvendelse i Rudersdal Kommune. Det kunne ske gennem en øget udsortering af blandt andet rent træ, pap, papir og plast, som i dag afleveres i containerne til brændbart affald.

12 9 af VURDERING AF UDVIKLINGSSCENARIE Der er foretaget en vurdering af det opsatte udviklingsscenarie på en række grundlæggende parametre. Det drejer sig om genanvendelsesprocent, klimabetragtninger, kvalitet og afsætning, økonomi samt servicevurdering for brugerne. I beregningerne er der taget udgangspunkt i antallet af boliger i Der er ikke foretaget en fremskrivning af antal boliger. 4.1 Genanvendelsesprocent I 2020 er det forudsat at der fortsat bliver indsamlet ca tons fra private husholdninger via affaldssystemet. Det er således forudsat, at den enkelte husstand samlet set aflevere samme affaldsmængde i 2020 som i Årsagen til, at der ikke er beregnet en stigning i affaldsmængderne pr. bolig er, at en eventuel stigning som følge af økonomisk vækst forventes udlignet med et fald i affaldsmængderne, som følge af affaldsforebyggende initiativer angående f.eks. deleordninger og undgåelse af madspild. Med et ændret indsamlingssystem, hvor der er større fokus på indsamling af genanvendelige fraktioner på den enkelte husstand, forventes den samlede genanvendelse af husholdningsaffaldet at stige. Som det fremgår af figuren nedenfor, forventes 65 % af de totale affaldsmængder fra husholdningerne at blive afleveret til genanvendelse, 31 % til forbrænding samt 2 % til deponering og 2 % til særlig behandling. I forhold til tallene fra 2014 er det en omfordeling af ca. 17 % af den totale affaldsmængde, svarende til ca tons affald fra forbrænding til genanvendelse Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling 2% 2% 31% 65% Figur 6: Husholdningsaffald 2020, fordeling på behandlingsform Som nævnt i afsnit 2 er det ikke genanvendelsesprocenten på de totale affaldsmængder, som den nationale målsætning skal måles op imod, men kun på den del af husholdningsaffaldet, der omfatter dagrenovation, emballager og storskrald. Haveaffald, bygge- og anlægsaffald samt farligt affald tæller ikke med i beregningerne. I 2020 kan genanvendelsesprocenten for husholdningsaffaldet, efter Miljøstyrelsens beregningsmetode for dagrenovation, emballageaffald og storskrald forventes at udgøre knap 50 % i Ruderdal Kommune.

13 10 af 33 Husholdningsaffald Rudersdal Kommune år 2020 Nationale mål år Figur 7: Husholdningsaffald, Genanvendelsesprocent efter Miljøstyrelsens beregningsmetode, 2020 Forudsætningen for at dette kan lade sig gøre er, at der etableres husstandsindsamling af papir, plast, metal, glas, organisk affald og restaffald i beholderløsninger. Samtidig effektiviseres indsamling af pap og rent træ gennem storskraldsindsamlingen, og der flyttes mængder fra stort og småt brændbart på genbrugspladsen til genanvendelse. Det vil for eksempel være bedre udsortering af pap, plast og rent træ fra fraktionerne stort og småt brændbart. Der har ikke været foretaget en decideret affaldskortlægning af sammensætningen af affaldet i Rudersdal Kommune. Beregningerne er derfor baseret på landsdækkende data, ligesom vurdering af mulig effektivitet i ordningerne er baseret på oplysninger fra Miljøstyrelsens publikationer. Det er dog Rambølls vurdering, at der er et stort uudnyttet potentiale for genanvendelse af husholdningsaffaldet i Rudersdal Kommune, og at det med de anførte tiltag vil være muligt at hæve genanvendelsesprocenten markant. Om procenten i 2020 ender med at være 45, 50 eller 55 % vil i høj grad afhænge af, hvor godt det lykkes, både teknisk og formidlingsmæssigt, at implementere ordningerne hos borgerne i Rudersdal Kommune. 4.2 Klimapåvirkning Affaldsbehandling i form af f.eks. genanvendelse af papir, omsmeltning af metal, forbrænding af restaffald eller bioforgasning af organisk affald vil give anledning til en række klimapåvirkninger. Påvirkningerne vil være forskellige, alt efter hvilken affaldsbehandling, der er tale om. Det skyldes blandt andet forskellig kvalitet af den enkelte affaldsfraktion som skal behandles, den konkrete teknologi i behandlingsanlægget, effektivitet i behandling mm. Endvidere vil transporten til det enkelte behandlingsanlæg samt eventuel omlastning af affaldet have indflydelse på den klimapåvirkning et givent affaldssystem måtte have. En egentlig opgørelse af disse klimapåvirkninger (LCA), er en meget komplekst opgave, og ikke mulig indenfor rammerne af denne opgave. Der kan dog ud fra en række erfaringstal baseret på de seneste omregningsfaktorer fra Europæisk og Amerikanske Miljøstyrelser, samt førende universiteter på området, herunder Danmarks Tekniske Universitet, opstilles en beregning for klimapåvirkningen ved transport, sortering, balletering, omlastning og behandling af affald, ud fra en række standardfaktorer.

14 11 af 33 Der er benyttet følgende standardfaktorer ved beregningerne: Tabel 5: Standardfaktor anvendt ved beregning af CO 2 i forhold til indsamling Indsamling kg CO2/ton Genanvendelige fraktioner 24 Kuber 14 Organisk affald 10 Restaffald 10 Tabel 6: Standardfaktor anvendt ved beregning af CO 2 i forhold til transport Transport kg CO2/km/ton Alle fraktioner 0,14 Tabel 7: Standardfaktor anvendt ved beregning af CO 2 i forhold til balletering, sortering og omlastning Håndtering kg CO2/ton Ballering 3,91 Sortering 329,49 Omlastning 2,2 Tabel 8: Standardfaktor anvendt ved beregning af CO 2 i forhold til behandling Behandling kg CO2/kg Papir genanvendelse Pap genanvendelse 50 Metal genanvendelse Plast genanvendelse Glas genanvendelse -600 Organisk affald til bioforgasning -700 Restaffald til forbrænding -400 For restaffald til forbrænding er der taget udgangspunkt i det anlæg, som Norfors vil have til rådighed med etablering af ny ovnlinje 5. I beregningerne er der desuden taget udgangspunkt i, at der skal ske en omlastning af affaldsfraktionerne, der indsamles i 2 rumsbeholderne, og at dette medfører en ekstra transport og omlastning af dette affald. Det er forudsat at organisk affald omlastes på Norfors inden kørsel til Biovækst i Audebo. Det er forudsat at glas omlastes hos Stena i Brøndby, inden kørsel til Kroghs Flaskegenbrug i Havdrup, og endeligt er det forudsat at plast omlastes hos Stena i Brøndby inden kørsel til Alba i Tyskland. Disse forudsætninger vil selvfølgelig kunne ændres i forbindelse med den endelige planlægning af det nye affaldssystem, således at afsætningssystemet bliver tilrettelagt fælles for kommunerne under Norfors. Beregningen vises som reduktion i CO 2 udledning pr. år for den del af affaldssystemet som omfatter dagrenovation og emballagefraktionerne. Det vil sige, at der er foretaget en beregning af klimapåvirkningen for de samme affaldsmængder, som indgår i beregning af genanvendelsesprocenten efter Miljøstyrelsens beregningsmetode henholdsvis i 2014 og I 2014 kan reduktion af CO 2 udledningen beregnes til ca tons, mens beregningen viser at der i 2020 kan ske en reduktion på ca tons. Tallene skal ses, som et udtrykt den redukti-

15 12 af 33 on af CO 2 udledning, der sker ved at affaldet gennemgår indsamling, sortering, omlastning og affaldsbehandling. Figur 8: Husholdningsaffald, dagrenovation, beregnet CO2 reduktion i 2014 og ,00 Husholdningsaffald - dagrenovation reduktion CO2 pr. år (ton) 0, ,00 Basisscenarie Udviklingsscenarie -4000, , , , ,00 Forbrænding Biologisk behandling Genanvendelse Håndtering Transport Indsamling , , ,00 Det interessante tal, er ikke selve reduktionen i sig selv, men nærmere forskellen mellem de to affaldssystemer i henholdsvis 2014 og Resultatet viser, at en øget udsortering af de genanvendelige fraktioner, vil betyde en yderligere reduktion af CO 2 udledningen på ca tons årligt. Til sammenligning kan nævnes, at de udførte indsatser vedrørende energibesparelser i de kommunale bygninger og tekniske anlæg i perioden , er opgjort til at udgøre en CO 2 reduktion på tons pr. år 3. Som det ses af opgørelsen betyder omlastning, balletering og transport marginalt ved beregning af CO 2 reduktionen for det enkelte affaldssystem. Det er primært valg af affaldsbehandling, der har betydning for den reduktion, som beregningen viser. Det betyder, at der godt kan arbejdes med omlastning af affaldsfraktioner og øget kørsel i et nyt affaldssystem, uden at det påvirker klimaregnskabet markant. Den beregnede klimareduktion er foretaget på baggrund af en række standardfaktorer, og dermed udtryk for en teoretisk beregnet klimareduktion og ikke en eksakt opnået klimareduktion. Den endelige klimagevinst vil afhænge af hvilke modtageanlæg, der i praksis vil blive indgået aftaler med, når affaldssystemet planlægges endeligt. Det er dog Rambølls vurdering, at bereg- 3 Rudersdal Kommune, Klima- og energipolitik , status 2014

16 13 af 33 ningerne viser, at der kan opnås en ikke uvæsentlig klimareduktion ved gennemførelse af nyt affaldssystem. 4.3 Kvalitet og afsætning Rudersdal Kommune er som interessent i affaldsselskabet Norfors omfattet af de aftaler, der er indgået mellem interessenterne og affaldsselskabet vedrørende afsætning af affald. Af vedtægternes 4, stk. 1 fremgår det at 4 : "Interessentselskabet har pligt til og eneret på fra oplandet at modtage alt fast affald, herunder almindelige genbrugsmaterialer. Olie- og kemikalieaffald samt spildevandsslam er ikke omfattet. For Helsingør Kommune omfatter ovennævnte pligt og eneret alene fast affald til forbrænding." Som udgangspunkt betyder det, at alt affald fra Rudersdal omfattet af det nye indsamlingssystem, skal afsættes via Norfors. I vedtægterne er der dog en mulighed for afvigelse fra denne ordning i 4, stk. 4: "Bestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte undtagelse fra interessentskabets eneret på modtagelse og bortskaffelse af affald, herunder genbrugsmaterialer." I dag afleverer Rudersdal Kommune næsten alt affald til Norfors, enten direkte til interessentselskabets anlæg, via genbrugspladserne eller til modtageanlæg, som Norfors har indgået aftale med, om modtagelse af affaldet fra oplandet. Undtaget fra denne praksis er metal fra storskraldsordningen. Metalaffald afleverer Rudersdal Kommune selv til Lyngby produkthandel, og modtager selv betaling for dette affald. Der har været dialog med Norfors om den fremtidige afsætning af affald fra Rudersdal Kommune ved gennemførelse af ny affaldsordning via mails og møder. I forhold til de nuværende afsætningsaftaler er der behov for, at supplere med afsætning af blandet plast og organisk affald. For de øvrige fraktioner er det forudsat, at der anvendes de samme afsætningskanaler som i dag, dog med et fokus på mulig forbedring af behandlingen af rent træ. Det er samme afsætningsaftaler, som er anvendt til at foretage klimaberegningerne. I praksis vil dette godt kunne ændre sig i perioden frem til 2020, idet Norfors løbende udbyder afsætning og behandling af de enkelte fraktioner. I tabellerne nedenfor er de enkelte affaldsfraktioner gennemgået i forhold til følgende parametre: Ordning Aftager i dag Kapacitet Udfordringer Ved ordning er det oplyst, om fraktionen i dag afsættes via en fællesordning hos Norfors eller via en kommunal ordning direkte af Rudersdal Kommune. Aftager i dag, er opgjort som det anlæg, der i dag modtager affaldet efter indsamling. I praksis er de fleste aftagere ikke egentlige behandlere af affaldet, men i stedet virksomheder, der grovsortere, opballer og afsætter de genanvendelige materialer til verdensmarkedet. Kapacitet er opgjort efter antallet af udbydere af denne ydelse i Danmark i dag. Der er foretaget en vurdering af, om der er mange mulige aftagere (stor kapacitet over 5 aftagere), medium antal aftagere (medium kapacitet 3-4 aftagere) eller få antal aftagere (begrænset kapacitet aftagere). 4 Vedtægter for I/S Nordforbrænding af 1. januar 2008

17 14 af 33 Ved udfordringer er der taget udgangspunkt i de kendte problemstillinger, der er ved den nuværende og fremtidige afsætning af den pågældende affaldsfraktion. Tabel 9: Afsætning af papir Fraktion Ordning Aftager i dag Kapacitet Papir Fællesordning Stena Recycling Stor Udfordringer Ved etablering af ny husstandsindsamling af papir forventes der at blive flyttet papirmængder fra den nuværende indsamling af papir i kubeordningen, men også fra restaffaldet. Samlet set forventes mængden af papir at stige. Det er forudsat, at papiret fortsat afsættes via en fælles afsætningsaftale via Norfors. I 2014 blev der indsamlet ton i kommunen, og der forventes i 2020 at blive indsamlet ca ton. Papir afsættes af aftageren på verdensmarkedet, hvilket betyder at prisen svinger meget. Desuden er sporbarhed og kvalitetskontrol af faktisk genanvendelse vanskelig. Der er ingen papirmøller tilbage i Danmark og papiret skal derfor også fremadrettet afsættes på verdensmarkedet. Tabel 10: Afsætning af pap Fraktion Ordning Aftager i dag Kapacitet Pap Fællesordning Stena Recycling Stor Udfordringer I den nye affaldsordning forventes pap fortsat at blive indsamlet via storskraldsordning og genbrugspladserne. Det er forudsat, at der kan indsamles en øget mængde af pap på genbrugspladserne, som flyttes fra stort og småt brændbart affald. Det er forudsat, at pappet fortsat afsættes via en fælles afsætningsaftale via Norfors. I 2014 blev der indsamlet 582 ton i kommunen, og der forventes i 2020 at blive indsamlet ca. 782 ton. Pap afsættes af aftageren på verdensmarkedet, hvilket betyder at prisen svinger meget. Desuden er sporbarhed og kvalitetskontrol af faktisk genanvendelse vanskelig. Der er ingen papirmøller tilbage i Danmark og pappet skal derfor også fremadrettet afsættes på verdensmarkedet. Tabel 11: Afsætning af plast Fraktion Ordning Aftager i dag Kapacitet Plast Fællesordning Sortering på Toelt Losseplads efterfølgende aflevering til Marius Petersen Begrænset

18 15 af 33 Udfordringer Ved etablering af ny husstandsindsamling af plastemballage forventes der at blive flyttet plastmængder fra indsamling af restaffaldet. Endvidere forventes der at blive flyttet plastmængder fra stort og småt brændbart på genbrugspladserne til plast. Samlet set forventes mængden af plastemballage til genanvendelse at stige. Det er forudsat at der indsamles både hård og blød plast i en blandet fraktion i den nye husstandsordning. Der blev i 2014 indsamlet 19 ton plast i kommunen, og der forventes i 2020 at blive indsamlet ca. 660 ton. Det er aftalt med Norfors, at der i økonomi og klimaberegningerne regnes med en afsætning af blandet plast via en ordning, lig de aftale kommunerne under Vestforbrænding har med dette selskab. Den blandende plastfraktion indsamles allerede i en række kommuner under Vestforbrænding, som afsætter materialerne til et sorteringsanlæg Alba i Tyskland, efter plasten er blevet grovsorteret og ballet hos Vestforbrænding. Kvaliteten af det indsamlede blandede plast, vil afhænge meget af borgernes evne til at sortere efter vejledningerne. Der vil derfor forestå et stort informations- og kommunikationsarbejde for at sikre en ordentlig kvalitet af det indsamlede materiale. Der er kun et begrænset antal aftagere af plastemballager i Danmark på nuværende tidspunkt. Alternativet til afsætning via Vestforbrænding er f.eks. fortsat afsætning via Marius Petersen eller via Dansk Affald i Vojens. Som udgangspunkt ønsker Rudersdal Kommune gerne en fælles afsætning af plasten, på lige fod med afsætning af hård og blød plast indsamlet på genbrugspladserne. Sporbarhed og kvalitetskontrol af faktisk genanvendelse er også vanskelig for denne fraktion, som følge af afsætningen på verdensmarkedet. I dag afsættes store mængder plastaffald til Kina. Tabel 12: Afsætning af metal Fraktion Ordning Aftager i dag Kapacitet Metal Kommunal ordning/fællesordning Lyngby produkthandel Udfordringer Ved etablering af ny husstandsindsamling af metalemballager forventes der at blive flyttet metalmængder fra den nuværende indsamling af jern og metal på genbrugspladserne, men primært fra restaffaldet. Samlet set forventes mængden af metal at stige. I dag afsætter Rudersdal Kommune jern og metalaffald indsamlet fra storskraldsordningen selv, mens jern og metal indsamlet via genbrugspladserne afsættes fælles. Stor Der blev i 2014 indsamlet 741 ton jern og metal i kommunen, og denne mængde er fastholdt i Ud over denne mængde forventes der indsamlet ca. 300 ton metalemballage i Det er forudsat at metal fremadrettet afsættes via en fælles ordning via Norfors. Jern og metal afsættes af aftageren på verdensmarkedet, hvilket betyder at prisen svinger meget. Fraktionen har ikke samme udfordringer med faktisk genanvendelse som de øvrige fraktioner. Der findes fortsat få jern og metalstøberier i Danmark, hvilket betyder, at ikke alt afsættes til udlandet.

19 16 af 33 Tabel 13: Afsætning af glas Fraktion Ordning Aftager i dag Kapacitet Glas Fælles ordning Kroghs Flaskegenbrug Begrænset Udfordringer Ved etablering af ny husstandsindsamling af glasemballager forventes der at blive flyttet glasmængder fra den nuværende indsamling af glasemballager på genbrugspladserne og fra kuberne, men også fra restaffaldet. Samlet set forventes mængden af glasemballage at stige. I dag afsættes glasemballage til Kroghs Flaskegenbrug via en fælles aftale under Norfors. Der blev i 2014 indsamlet ca ton glas i kommunen, og der forventes at blive indsamlet ca ton i Det er forudsat at glasemballager fremadrettet afsættes via en fælles ordning via Norfors. I dag afsættes flasker og glas til Kroghs Flaskegenbrug, som udsorterer hele flasker til direkte genbrug og skår til omsmeltning. Gennemsnit på 31 % hele flasker i Ved etablering af en husstandsindsamling vil der blive en omlastning mere af flaskerne, og dermed reduceres andelen af hele flasker. Det bør derfor overvejes om fraktionen skal afsættes som skår til omsmeltning i stedet, hvilket vil betyde en reduktion af behandlingsprisen Der er få mulige aftagere af flasker i Danmark, hvilket gør at udbuddet af aftagere er vurderet til at være begrænset. Kvalitet og afsætning af glasemballagen vil være afhængig af indsamlingsmetoden, hvilket er forudsat at der tages højde for i udbudsbeskrivelsens kravspecifikation ved ny affaldsordning. Tabel 14: Afsætning af organisk affald Fraktion Ordning Aftager i dag Kapacitet Organisk affald Ikke igangsat - Medium Udfordringer Ved etablering af ny husstandsindsamling af organisk affald forventes der at blive flyttet organisk affald fra restaffaldet. Mængden af organisk affald forventes at stige. Det organiske affald forventes efter en forsortering at blive afleveret til et biogasanlæg, som kan udnytte energiindholdet og efterfølgende afsætte kompostmaterialet. Det er ikke indsamlet organisk affald i 2014, men der forventes at blive indsamlet ca ton organisk affald i Det er aftalt med Norfors, at der benyttes data fra Biovækst A/S i beregningerne af fremtidige omkostninger til behandling af organisk affald. Rudersdal Kommune og Norfors har ikke adgang eller rettigheder til behandlingskapacitet på Biovækst, på nuværende tidspunkt. Behandlingskapaciteten skal derfor enten tilkøbes eller etableres. Kapaciteten er i dag begrænset til få mulige mod-

20 17 af 33 tageanlæg, hvor der er kapacitetsmæssige udfordringer allerede i dag. Alternativet til Biovækst vil for eksempel være aflevering på Marius Petersens forsorteringsanlæg i Nordhavnen og efterfølgende kørsel til Hashøj Biogasanlæg. På sigt bør en fælles løsning for omlastning og eventuelt behandling af denne fraktion i Norfors regi undersøges nærmere. Tabel 15: Afsætning af rent træ Fraktion Ordning Aftager i dag Kapacitet Rent træ Fællesordning Sortering på Toelt Losseplads. Afsætning til genanvendelse og forbrænding Begrænset Udfordringer I den nye affaldsordning forventes rent træ fortsat at blive indsamlet via genbrugspladserne, men også via storskraldsordningen. Der forventes en stigning af mængden af rent træ, primært gennem en bedre udsortering på genbrugspladserne fra stort og småt brændbart affald. Det er forudsat at træet fortsat afsættes via en fælles afsætningsaftale via Norfors. Der er indsamlet ca. 330 ton rent træ i 2014 i kommunen, og der forventes at blive indsamlet ca ton i Rent træ fra genbrugspladserne køres i dag til en sortering af på Toelt Losseplads. Hele paller afsættes til direkte genbrug (%-del, ikke kendt). Øvrigt træ sorteres i rent træ og forbrændingsegnet affald. Begge fraktioner brændes på Norfors eget anlæg, og genanvendes dermed ikke. Norfors har pt. ikke en aftale med f.eks. Novopan om at aftage det rene træ til produktion af spånplader. I den nye affaldsordning forventes rent træ fortsat at blive afsat via Norfors. Hvis det er muligt at indgå en aftale om genanvendelse af rent træ som materialeerstatning fremfor brændsel, bør Rudersdal Kommune understøtte at denne mulighed forfølges for at sikre genanvendelse af det rene træ. Tabel 16: Afsætning af restaffald Fraktion Ordning Aftager i dag Kapacitet Restaffald Fællesordning Nordforbrænding Begrænset

21 18 af 33 Udfordringer Ved etablering af ny husstandsindsamling, hvor de tørre genanvendelige fraktioner og det organiske affald frasorteres, forventes mængden af restaffald derfor at falde. Det gælder også i et vist omfang for mængden af stort og småt brændbart affald fra genbrugspladserne, hvor mere pap, plast og rent træ forventes at blive udsorteret til genanvendelse. Der blev i 2014 indsamlet ca ton dagrenovation, ca ton småt brændbart og ca ton stort brændbart affald i kommunen. I 2020 forventes disse mængder at falde til ca ton dagrenovation, ca ton småt brændbart og ca ton stort brændbart. Et samlet fald fra ca ton til ton, eller i alt et fald i mængden af brændbart affald på ca ton. Alt forbrændingsegnet affald, herunder restaffaldet forventes fortsat at blive afleveret til Norfors. Ved en øget udsortering af de genanvendelige fraktioner vil mængden af affald til forbrænding falde. Derved kommer forbrændingsanlægget til at mangle affald for at opretholde den nuværende produktion af el og varme. Som det fremgår af ovenstående gennemgang af de enkelte fraktioner, er det primært afsætning af plastemballage, rent træ og organisk affald, der er forbundet med udfordringer. Det skyldes først og fremmest, at det er de nye fokusfraktioner i affaldssystemet. I dag er der et begrænset antal aftagere af disse fraktioner, hvilket gør at afsætningen er mere usikker, både i forhold til pris og kvalitet. Derudover vil udsortering af disse fraktioner have en direkte påvirkning af mængden af restaffald, der vil blive afleveret til forbrænding. Behov for omlastning Det er forudsat, at der hos enfamilieboliger opstilles 2 rumsbeholdere til henholdsvis organisk affald og restaffald, til papir og glas samt til plast og metal. Da affaldet ikke skal afleveres hos samme modtageanlæg, er der en transport udfordring i forhold til aflæsning. Der er flere varianter på en løsning af denne udfordring. Der kan for eksempel arbejdes med følgende tiltag: 1. Ved valg af modtageanlæg kan der lægges vægt på, om der er mulighed for at aflevere flere fraktioner på samme adresse. 2. Renovationsbilen kører først til modtageanlæg nr. 1 og aflæsser affald fra rum 1, hvorefter der køres til modtageanlæg nr. 2, hvor der sker en aflæsning af rum Der etableres en mulighed for omlastning lokalt, eller hos Norfors, hvor affaldet kan omlastes til større containere, inden aflevering på de enkelte modtageanlæg. 4. Transportøren, som indgår kontrakt om kørsel af de pågældende beholdere, bliver bedt om at sikre en mulighed for omlastning for affald indsamlet i 2 rumsbeholderne. Det foreslås, at fordele og ulemper ved de forskellige løsninger på udfordringen omkring eventuel omlastning afsøges i samarbejde med Norfors. Ved beregning af klimabelastning og økonomi er der derfor forudsat at der skal ske en omlastning af tre af fraktionerne. Det drejer sig om organisk affald, som forventes omlastet på Norfors og efterfølgende køres til Biovækst i Audebo. Endvidere drejer det sig om glas, der forventes omlastet hos Stena, og efterfølgende køres til Kroghs Flaskegenbrug. Endelig drejer det sig om plast, som omlastes hos Stena og efterfølgende køres til Alba sorteringsanlæg i Tyskland.

22 19 af 33 Som nævnt tidligere vil den endelige planlægning af hvordan affaldssystemet skal udformes, herunder afsætningskanalerne, blive endeligt fastlagt efter drøftelse med de øvrige kommuner og Norfors. 4.4 Økonomi Driftsomkostninger Der er foretaget en beregning af omkostninger ved håndtering af dagrenovation og emballageaffaldet, da disse ordninger berøres udgiftsmæssigt ved indførelse af ny affaldsordning. Beregningerne er baseret på tømnings- og behandlingspriser, som er opgjort dels i Miljøprojekt nr. 1458: Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation, dels via erfaringstal fra Rudersdal Kommune, Norfors og Rambøll. Der er således tale om teoretiske beregninger af en formodet gennemsnitlig driftsomkostning, som ved den konkrete gennemførelse af udbud i forbindelse med etablering af ny affaldsordning i Rudersdal Kommune kan afvige i et mindre omfang. Endvidere er der foretaget en vurdering af de årlige vedligeholdelsesudgifter, der vil være ved det nye affaldssystem. Vedligehold er medtaget, som en årlig udgift på 4 % af anlægsudgifterne på de forskellige beholdertyper. Udgiften skal dække de udgifter Rudersdal Kommune fremadrettet må forventes at få, når kommunen overtager ejerskabet af beholderne. Rambøll vurderer dog, at priserne har et konservativt udgangspunkt, og at overslagene derfor kan anvendes ved vurdering af udviklingsscenariets økonomiske konsekvenser. I beregningen er medtaget omkostninger til tømning og behandling af papir, glas, plast, metal, organisk affald og restaffald, dels på husstanden, dels ved kuberne. Beregningen er opgjort som kr. pr. husstand pr. år, ekskl. moms. I beregningen indgår således ikke udgifter til drift af storskraldsordning, haveaffaldsordning, ordninger for farligt affald, genbrugspladser samt administration. Drift og vedligehold dagrenovation og emballageaffald Basisscenarie Udviklingsscenarie kr. pr. husstand pr. år Figur 9: Driftsomkostninger til indsamling og behandling af dagrenovation og emballageaffald samt vedligehold, opgjort i kr./husstand/år, ekskl. moms

23 20 af 33 Som det ses af figuren vil indførelse af ny sorteringsordning medføre en stigning i drifts- og vedligeholdelsesudgifterne på ca. 235 kr. pr. år pr. husstand, idet udgifterne stiger fra gennemsnitligt 774 kr. til kr. pr. husstand pr. år, ekskl. moms Indeholdt i denne beregning er indtægter for en øget indsamling af blandt andet metal og papir. En del af disse indsamlede mængder, vil være mængder der flyttes fra øvrige ordninger. En sådan flytning af mængderne vil betyde, at der i det sideordnede regnskab for eksempelvis genbrugspladserne vil komme til at mangle en indtægt. For at vurdere denne påvirkning af driftsudgifterne er der foretaget en beregning af udgifterne i udviklingsscenariet, hvor der ikke er medregnet indtægter fra salg af papir og metal. Beregningen viser, at udgifterne vil være ca. 100 kr. højere, svarende til en årlig udgift pr. husstand på kr., og dermed en merudgift på 335 kr. pr. husstand pr. år, ekskl. moms. Drift og vedligehold dagrenovation og emballageaffald Basisscenarie Udviklingsscenarie kr. pr. husstand pr. år Figur 10: Driftsomkostninger til indsamling og behandling af dagrenovation og emballageaffald samt vedligehold, eksklusiv indtægter fra salg af papir og metal, opgjort i kr./husstand/år, ekskl. moms I det videre arbejde er der derfor taget udgangspunkt i den konservative beregning, hvor indtægterne fra salg af papir og metal i udviklingsscenariet ikke er medregnet. Alle tallene er teoretisk beregnet, men vurderes af Rambøll, at udgøre et kvalificeret overslag Anlægsinvestering Der er foretaget en beregning af investeringsbehov ved indførelse af ny sorteringsordning. Beregningerne er baseret på priser på beholdere, som er opgjort dels i Miljøprojekt nr. 1458: Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation, dels via erfaringstal indhentet hos leverandører af beholdere i forbindelse med udbudsforretninger gennemført af Rambøll. Der er således tale om teoretiske beregninger af en forventelig anlægsinvestering, som ved den konkrete gennemførelse af udbud i forbindelse med beholderindkøb ved etablering af ny indsamlingsordning i Rudersdal Kommune kan afvige i et mindre omfang. Rambøll vurderer dog, at priserne har et konservativt udgangspunkt, og at overslagene derfor kan anvendes ved vurdering af udviklingsscenariets økonomiske konsekvenser.

24 21 af 33 Tabel 17: Anlægsudgifter ved etablering af ny affaldsløsning (kr.) Scenarie Husstandstype System Anlæg Antal husstande Anlæg i alt Anlæg pr. scenarie Kildesortering 6 Enfamiliebolig 3 stk 240 l 2 rums beholdere fraktioner + pap og rent træ i storskrald Etagebolig 5 stk 660 liter containere + 1 stk l container pr. 6 boliger Alle tallene er teoretisk beregnet, men vurderes af Rambøll, at udgøre et kvalificeret overslag. 4.5 Service for brugerne I forbindelse med indførelse af en ny affaldsordning vil der ske ændringer af det servicetilbud, som brugerne oplever. Derfor har det stor betydning hvordan den endelige ordning tilrettelægges, herunder eventuelle valgmuligheder, der indarbejdes i ordningen. Der er ikke gennemført brugerundersøgelser hos borgerne i Rudersdal Kommune på affaldsområdet i forhold til at indhente ønsker til kommende serviceudbud. Det anbefales derfor, at der i forbindelse med gennemførelse af pilotforsøg, indhentes sådanne service tilkendegivelser fra testfamilierne, inden endelig ordning fastlægges. Nedenfor i tabel 18 er der foretaget overordnede vurderinger af den fremtidige service set fra brugernes vinkel, i forhold til den aktuelle affaldsordning. Der er taget udgangspunkt i en vurdering for enfamilieboliger, idet det vil være dem der påvirkes mest direkte af en ny affaldsordning. Der er foretaget en vurdering på fem parametre, som vurderes at have betydning for, hvordan borgeren oplever servicen i den enkelte indsamlingsordning. De 5 parametre er: Hente/bringeordninger Antal af beholdere Grad af kompleksitet i sorteringen Afhentningsfrekvens Fleksibilitet Henteordning/ Bringeordning Det vurderes at en henteordning udgør et højere serviceniveau, end en bringeordning. En henteordning kan modificeres af krav til brugere i enfamiliehuse ved at skulle stille beholderen frem i skel forud for tømning (i stedet for afhentning ved standplads). Der er i økonomiberegningerne forudsat, at beholderne hentes på standplads, som det sker i dag med restaffaldet. Beholdere (antal, type) Antallet og størrelse af beholdere for enfamiliehuse vurderes at have betydning for det oplevede serviceniveau. Mange og store beholdere kan være vanskelige at indpasse både fysisk og arkitektonisk på den enkelte matrikel og kan være besværlige at håndtere. Grad af kompleksitet i sortering Systemets grad af kompleksitet vurderes især med hensyn til sorteringsvejledning til borgerne og sammenhæng i kommunens affaldsordninger. Et system der kræver udsortering af mange nye fraktioner i forhold til de kendte i dag vurderes som værende mere kompliceret, end et system hvor der ikke sorteres. Afhentningsfrekvens Ved vurdering af afhentningsfrekvens er det forudsat, at flere afhentninger opleves som en bedre service end færre afhentninger. Især hyppig afhentning af organisk affald må forventes at opleves som bedre service, idet det kan lugte og medfører maddiker om sommeren. Der er i økonomiberegningerne regnet med ekstra sommertømning af organisk affald i perioden 1. juni til 31.

25 22 af 33 august. Nogle borgere vil opleve at færre afhentninger er en fordel, idet borgeren ikke forstyrres så ofte af skraldemandens afhentning af beholder. Fleksibilitet Har betydning for mulighederne for evt. udbygning / udvidelse af sorteringssystemet /beholdere for eksempel at man på et senere tidspunkt kan udsortere en fraktion mere, uden at skulle have en ny beholder (tekstiler, tetrapak mm). Vurderingerne er således mere kvalitativt beskrivende i forhold til en vurdering af serviceniveauet i udviklingsscenariet set i forhold til affaldssystemet i dag. Tabel 18: Vurdering af service set fra brugernes vinkel Parameter Henteordning/ bringeordning Beholdere (antal/type) Grad af kompleksitet i sortering Afhentningsfrekvens Affaldsordning i dag (125 l beholder til restaffald + bobler til papir og glas) Kombination af hente- og bringeordninger Udviklingsscenarie (3 stk. 240 l 2 rums beholdere + bobler til papir og glas) Henteordning for alle fraktioner + bringeordning som supplement Servicevurdering Flertallet af borgerne vil opfatte det som en serviceforbedring at affaldet afhentes på adressen, i stedet for at det skal bringes til enten decentrale pladser eller genbrugspladserne. Et mindretal af borgerne vil sandsynligvis argumentere for at de gerne selv vil transportere affaldet, og at servicen ikke er nødvendig 1 beholder 3 beholdere Flertallet af borgerne vil opfatte 3 beholdere som en væsentlig udfordring i forhold til placering og udseende. Erfaringen fra andre kommuner er dog, at mange borgere i løbet af kort tid opfatter beholderne som en gevinst, idet affaldet kan flyttes fra kælderen, skuret, bryggers eller hvor det tidligere har været anbragt til en udendørs beholderløsning. Det bør overvejes om borgerne skal have en mulighed for at kunne fravælge beholdere, eventuelt kun papir og glas som der er opstillet bobler til. Enkelt system uden mange krav Hver uge for restaffald. Storskrald hver 2. måned Kompleks system, hvor borgerne skal lære nye sorteringsvaner Hver 14. dag for restaffald og bioaffald (dog hver uge i perioden 1. juni til 31. august). Papir, glas, metal og plast hver måned. Storskrald hver 2. måned Flertallet af borgere vil opleve, at det nye kildesorteringssystem kræver tilvænning. Det er afgørende at information, skiltning og kommunikation omkring afsætning er entydig og klar. Fra andre kommuner er erfaringen fra borgerinterviews at nye vaner er indarbejdet i løbet af 3-4 uger. Flertallet af borgere vil opleve det som en serviceforringelse at rest og organisk affald kun afhentes hver 14. dag i stedet for hver uge, primært pga. risiko for lugtgener. Derfor foreslås der en ugeafhentning i sommermånederne til trods for at affaldsmængderne her er mindre. Et mindretal af borgere vil synes det

26 23 af 33 Fleksibilitet Stor fleksibilitet i forhold til nye ordninger, da alt principielt kan bygges på fremadrettet I et vist omfang, da beholdernes størrelse er givet er en forbedring at renovationsbilen ikke kommer så ofte (støj fra tømning). Beholderne som forventes opstillet er opbygget med et aftageligt skillerum. Det er således muligt, at fjerne skillerummet, hvis den teknologiske udvikling om 10 år viser at det er muligt at foretage en del af sorteringen på centrale sorteringsanlæg fremfor ved kilden i den enkelte husstand. Beholderne vil endvidere kunne leveres i mindre størrelser, som kan anvendes ved boliger med 1 person. Etablering af et indsamlingssystem baseret på beholdere på hjul, vil formodentlig kunne reducere antallet af rotteanmeldelser i Rudersdal Kommune, idet rotterne vil få vanskeligere adgang til fødevare i plastbeholderne, end de har i de nuværende træstativer. I perioden har der årligt været gennemsnitligt rotteanmeldelser i Rudersdal Kommune. Forvaltningen har opgjort at ca. 10 % af anmeldelser skyldes rotter i de nuværende skraldestativer.