Kommuneqarfik Sermersooq

Transkript

1 Kommuneqarfik Sermersooq Aningaasaqarnermut Inuussutissarsiuteqarnermullu Ataatsimiititaq / Udvalg for Økonomi og Erhverv ( Ordinær møde) :00 Kommunalbestyrelsessalen Information : Mødet strækker sig over to dage og holdes 8 og 9 november

2 Mødeindhold Punkt Side Punkt 0: Forside 1 Punkt 1: Godkendelse af dagsorden 2 Punkt 2: Meddelelser 3 Punkt 3: Orienteringer 4 Punkt 03A: Valg af bestyrelsesmedlemmer til plejehjem 5 Punkt 03B: Nye undervisningsmetoder Flip The Classroom 8 Punkt 03C: Indkøb af sportstøj til børn og unge, gennem fritidspas-ordningen 11 Punkt 03D: Status på ansøgning til UNESCO-Verdensarv, Tasiilaq 13 Punkt 03E: Orientering om status på flytning af erhvervsområder 15 Punkt 4: Beslutninger 18 Punkt 04A: Tilsagn om driftsmidler til Grønlands National Galleri 19 Punkt 04B: Bygdepulje Punkt 04C: Ansøgning om alkoholbevilling type A til Jajja.gl 25 Punkt 04D: Høringssvar på rensdyr- og moskusjagt vinter Punkt 04E: Venskabsbysamarbejdet med Aalborg 29 Punkt 5: Sager der skal videre til Kommunalbestyrelsen 31 Punkt 05A: Tilskudsregler inden for idræt og fritid i Kommuneqarfik Sermersooq 32 Punkt 05B: Status på forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlemmer 34 Punkt 05C: Politisk mødekalender for Punkt 05D: Kodeks for politisk arbejde i Kommunalbestyrelsen 38 Punkt 05E: Ungdomskommunalbestyrelse 41 Punkt 05F: Servicekontrakt med Nanu Travel for Punkt 05G: Servicekontrakt 2018 med Destination East Greenland 46 Punkt 05H: Servicekontrakt med Sermersooq Business Council 48 Punkt 05I: Projektansøgning, De tre søskende, Svend Jungep Aqqutaa - Nuuk 51 Punkt 05J: Projektansøgninger på Qeqertat - Nuuk 54 Punkt 05K: Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg 4A8-1 Ningitsivik, Nuuk, 58 Punkt 05L: Indskydelse af boligafdelinger til Iserit A/S 60 Punkt 05M: Tillægs og omplaceringsbevilling 3. kvartal Punkt 05N: Anden behandling af budget Punkt 6: Eventuelt 86 Punkt 7: Lukkede sager 87 Punkt 8: Godkendelse af referat 88

3 Punkt 0: Forside Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA), formand Harald Bianco (IA) Malene Lynge (IA) Henrik Rachlev (IA) Randi Vestergaard Evaldsen (D) Peter Davidsen (S) Jens Kristian Berthelsen (S) 1

4 Punkt 1: Godkendelse af dagsorden 2

5 Punkt 2: Meddelelser 2A. Fra formanden 2B. Fra forvaltningen 3

6 Punkt 3: Orienteringer 4

7 Punkt 03A: Valg af bestyrelsesmedlemmer til plejehjem Valg af bestyrelsesmedlemmer til plejehjem Til orientering J.nr Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked konst. direktør Kista Lynge Høegh / KILH Sagsresumé Ved møde i Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked d. 4. august 2017 godkendte Udvalget reviderede vedtægter for de to plejehjem i Nuuk, Utoqqaat llluat og Ippiarsuk samt ny vedtægt plejehjemmet Puilasunnguit i Paamiut. Af vedtægterne fremgår det, at der på disse plejehjem skal nedsættes bestyrelser med repræsentanter fra Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked samt repræsentanter for pårørende, medarbejdere og beboere. Til hvert af de 3 plejehjem skal der udpeges 2 bestyrelsesmedlemmer enten fra Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked eller udpeget af Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked. Udvalget for Velfærd og Arbejdsmarked behandlede sagen på deres ekstraordinære møde, den 3. november 2017, og udpegede følgende medlemmer og suppleanter til bestyrelserne: Malene Petersen, med suppleant Mikael Ludvigsen Birthe Henriksen, med suppleant Solvej Jakobsen Ippiarsuk: Rasmine Geisler, med suppleant Charlotte Ludvigsen Naja Silassen, med suppleant Inge Olsvig-Brandt Puilasunnguit: Thiiooq Knudsen, med suppleant Margrethe Jakobsen Henrik Rachlev, med suppleant Jakob Abrahamsen Indstilling Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at sagen tages til orientering, og - udvalget sender sagen videre til Kommunalbestyrelsen som orientering Sagsfremstilling Jævnfør vedtægternes paragraf 3 stk. 1. skal bestyrelsen på det enkelte plejecenter sammensættes af: 2 beboerrepræsentanter 2 pårørenderepræsentanter 1 medarbejderrepræsentant 2 medlemmer fra Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked eller af Udvalget udpegede medlemmer Bestyrelsen finder sin formand og næstformand blandt de 2 medlemmer fra Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked eller af Udvalget udpegede medlemmer. 5

8 Punkt 03A: Valg af bestyrelsesmedlemmer til plejehjem Forstanderen/ lederen af plejehjemmet er tilforordnet bestyrelsen og fagchef for Ældreområdet kan indkaldes som tilforordnet efter behov. Tilforordnede medlemmer deltager i bestyrelsesmøderne med taleret, men uden stemmeret. Forstanderen/ lederen af plejehjemmet og i dennes fravær stedfortræderen, sekretariatsbetjener bestyrelsen og er ansvarlig for forberedelse og indkaldelse af bestyrelsesmøderne. Indkaldelsen af bestyrelsesmedlemmerne sker efter aftale med formanden. Deltagelse i bestyrelsesmøder vil kunne foregå via telefon og/eller videodeltagelse. Løsningsforslag faglig vurdering Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked skal udpege 2 medlemmer fra Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked eller af Udvalget udpegede medlemmer til henholdsvis Utoqqaat lilluat, Ippiarsuk og plejehjemmet Puilasunnguit. Medarbejder-, beboer-, og pårørenderepræsentanter vælges af medarbejdere, beboere og blandt pårørende til beboere på det enkelte plejehjem. Valg til bestyrelsen er igangsat på det enkelte plejehjem og de endelige medarbejder-, beboer-, og pårørenderepræsentanter vil blive valgt til fællesmøder på plejehjemmene medio oktober De af Udvalget udpegede bestyrelsesmedlemmer vil modtage en orientering og navneliste over valgte medarbejder-, beboer-, og pårørenderepræsentanter. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ikke relevant Lovgrundlag og rammesættende dokumenter - Vedtægter for plejehjem Landstingsforordning nr. 11 af 30. oktober 1998 om ældreinstitutioner - Kommuneqarfik Sermersooqs Ældrepolitik Ældresektorplanen fase 1-3 Det videre forløb Bestyrelsen vil på sit første konstituerende møde finde sin formand og næstformand blandt de 2 medlemmer fra Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked eller af udvalget udpegede medlemmer. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer, at det ikke er relevant at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat i denne sag. Tidligere beslutning Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarkeds beslutning den 3. november 2017: Udvalget godkendte indstillingerne og udpegede følgende medlemmer og suppleanter til bestyrelserne: Utoqqaat Illuat: Malene Petersen, med suppleant Mikael Ludvigsen Birthe Henriksen, med suppleant Solvej Jakobsen Ippiarsuk: Rasmine Geisler, med suppleant Charlotte Ludvigsen Naja Silassen, med suppleant Inge Olsvig-Brandt Puilasunnguit: 6

9 Punkt 03A: Valg af bestyrelsesmedlemmer til plejehjem Thiiooq Knudsen, med suppleant Margrethe Jakobsen Henrik Rachlev, med suppleant Jakob Abrahamsen Borgerinddragelse/kommunikation Efter konstitueringen af de nye bestyrelser, vil Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked bistå forstanderen i at kommunikere bestyrelsernes formål og medlemsoversigt ud til brugere, pårørende og medarbejdere på det enkelte plejecenter. Bemærkninger fra andre forvaltninger Ikke relevant. Bilag 1. Vedtægt for Utoqqaat lilluat Vedtægt for Ippiarsuk Vedtægt for Puilasunnguit

10 Punkt 03B: Nye undervisningsmetoder Flip The Classroom Nye undervisningsmetoder Flip The Classroom Til orientering J.nr.: Forvaltning for Børn og Skole Helene Broberg Berthelsen / HEBE Sagsresumé I forbindelse med budget 2017 blev skoleudviklingspuljen udvidet, med det formål at anvende midlerne til udvikling af skolevæsnet og undervisningen i Kommuneqarfik Sermersooq. Skoleafdeling har til hensigt at bruge dele af disse midler til at implementere nye undervisningsformer og didaktiske metoder, der skal udvikle skolevæsnet og undervisningen i kommunes folkeskoler. Dette gøres ved at indføre allerede velafprøvede undervisningsmetoder, på mellemtrinnet på en folkeskole i Nuuk. Formålet er, at indsamle erfaringer der kan anvendes til at indføre nye undervisningsmetoder, på alle folkeskoler i Sermersooq. Efter at udvalg for Økonomi og Erhverv sendte sagen tilbage til Udvalg for Børn og Skole, på deres møde den 21. september, blev sagen taget op på ny i Udvalg for Børn og Skole på deres møde den 31. oktober. Udvalget tog sagen til orientering og sendte den videre som orientering til udvalg for Økonomi og Erhverv. Indstilling Udvalg for Børn og Skole indstiller over for Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling I forbindelse med budget 2017 blev skoleudviklingspuljen udvidet, med det formål at anvende midlerne til udvikling af skolevæsnet og undervisningen i Kommuneqarfik Sermersooq. Skoleafdeling har til hensigt at bruge dele af disse midler til at implementere nye undervisningsformer og didaktiske metoder, der skal udvikle skolevæsnet og undervisningen i kommunes folkeskoler. Ved at anvende midler fra skoleudviklingspuljen ( ,-), vil de nye undervisningsmetoder blive implementeret på mellemtrinnet på én folkeskole i Nuuk. Formålet er at tænke undervisning på nye måder og give lærerne mulighed for, at tilegne sig nye didaktiske redskaber. Flip the Classroom har intet med World Class projektet at gøre. Det eneste der er fælles for de to er anvendelsen af IT- værktøjer. En væsentlig del af de nye undervisningsmetoder der udvikles, understøttes af diverse IT værktøjer. For at udvikle undervisningen nutidens, er det derfor vanskeligt at udvikle undervisningen uden opdatering af nuværende IT værktøjer og systemer. Først og fremmest vil midler fra skoleudviklingspuljen blive anvendt til at indføre nye undervisningsmetoder og give læreren nye didaktiske redskaber. Dette vil bidrage til udvikling af skolens undervisning, til gavn for elevernes læring. Det er metoder der allerede er indført på skoler i blandt andet England og Danmark, hvor de har medført positive resultater. Det centrale element i de nye undervisningsformer er, at det er eleverne der skal være de aktive. Eleverne skal ud og undersøge, finde data, lave data, præsentere data, løse opgaver med mere. Hvor lærens roller er at være den der faciliteter læringsprocessen og stiller opgaverne. Som en naturlig overgang til implementeringen af nye undervisningsmetoder, vil undervisningen overgå til en langt mere projektorienteret undervisning, end skolerne hidtil har arbejdet med. 8

11 Punkt 03B: Nye undervisningsmetoder Flip The Classroom Projektorienteret undervisning kræver og giver, udover de traditionelle færdigheder, kompetencer i samarbejde, kritisk tænkning og i selvstændigt at løse problemstillinger. Undervisningen vil derfor lede frem mod, at den enkelte elev skal lære at være kreativ, innovativ og producerende. Samt at eleven bliver i stand til, at udarbejde egentlige produkter og projekter til fremvisning. Det handler om at udvikle unge mennesker, der kan begå sig godt i et internationalt og globalt samfund. Her er der behov for godt uddannede unge, der kan samarbejde og som tør kaste sig ud i at løse opgaver på en entreprenant og kreativ måde; Det handler om at selvstændigt kunne finde løsninger og tænke nyt og kreativt, og ikke kun om at løse opgaver, hvor der er ét rigtigt svar. Løsningsforslag faglig vurdering De nye undervisningsmetoder omfatter bl.a. følgende: Undervisningen skal i stigende grad være projektorienteret og ende i et produkt - Eleverne og lærer anvender IT og læringsprocesserne skal dokumenteres digitalt - Eleverne skal have medejerskab og undervisningsforløb skal være overskuelige i tid og omfang - Eleverne skal lære at forholde sig analytisk og kritisk til deres samtid - Der skal være mere fokus på læring i processen frem for resultatet af læringsprocessen - Eleverne skal lære at tænke nyt, selvstændigt og kreativt Et nødvendigt redskab for at understøttet undervisningsmetoderne, er tablets. For at udvikle skolerne er det nødvendigt at anvende IT. Det giver mulighed for at eleverne tilegner sig de IT kompetencer der skal til for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Derudover kan IT redskaberne åbne verden op for eleverne, og skabe mulighed for samarbejde mellem elever på tværs af landegrænser. Dele af skoleudviklingspuljen vil blive anvendt til indkøb af disse. Det er vigtigt at understrege, at tablets er nødvendige værktøjer, for at indføre nye undervisningsmetoder og vigtige værktøjer, for at give lærerne de nye didaktiske redskaber. Det primære formål er derfor ikke at anvende skoleudviklingspuljen til tablets. Derimod er formålet at anvende midlerne fra skoleudviklingspuljen til, at implementere nye metoder der kan udvikle undervisningen på én skole. Hvilket skal danne basis for, at indføre samme metoder på alle skoler. Ved at indføre de nye undervisningsmetoder, er det forventningen at det løfter kvaliteten af undervisningen. En væsentlig andel af de anvendte midler, vil blive anvendt på opkvalificering af lærerne. Det er derfor forventningen, at pilotprojektets resultater vil give et væsentlig løft i trintest og senere i karakterne, på den skole, hvor metoderne indføres. Projektet vil derfor bidrage til, at opfylde ambitionerne i koalitionsaftalen og skolepolitikken om: at tilpasse undervisningen elevernes behov, at flere søger videre uddannelse efter endt folkeskole og at styrke skolernes samarbejde med elever og skoler i andre lande ved brug af IT. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Opstartsomkostninger til uddannelse af lærere, tilknytning af konsulent og indkøb og opsætning af IT udstyr anvendes midler fra skoleudviklingspuljen. Efterfølgende driftsomkostninger, vil blive afholdt af skolens budget. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Kommuneqarfik Sermersooqs skolepolitiks mål om 'at tilpasse undervisningen elevernes behov' (side 6), 'at flere søger videre uddannelse efter endt folkeskole' (side 6) og 'at styrke skolernes samarbejde med elever og skoler i andre lande ved brug af IT' (side 5) Det videre forløb Projektet iværksættes i samarbejde med en ekstern konsulent, der har erfaringer fra lignende projekter i grønlandske og danske kommuner. Konsulenten tilknyttes fast til den skole, der 9

12 Punkt 03B: Nye undervisningsmetoder Flip The Classroom udvælges til projektet. Således kan konsulenten løbende give lærerne sparring og vejledning i at anvende de nye undervisningsformer og bruge de nye didaktiske redskaber. Samtidig vil der løbende blive udarbejdet evalueringer af lærere, elever og forældres oplevelse af de nye undervisningsformer. Således kan det dokumenteres, hvilken indvirkning de nye undervisningsformer har for elever, lærere og forældre. På baggrund af drøftelser med IT afdelingen og eksterne aktører, anses det for hensigtsmæssigt at starte projektet for mellemtrinnet på en af skolerne i Nuuk. Dette så der i mindre skala kan blive afprøvet tekniske opsætninger, båndbredde, distribution, internet dækning på skolen mm. Nuuk er valgt, da Nuuk har den bedste IT-infrastruktur i kommune, hvorfor projektet kan igangsættes relativt hurtigt og andelen af tekniske udfordringer kan minimeres. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat finder ovenstående projekt interessant og bemærker at det understøtter den politiske vision. Det bemærkes samtidig at projektet ikke har direkte eller indirekte påvirkning på det fælles it budget og at alle driftsomkostninger mv. afholdes af skolerne selv. Tidligere beslutning Udvalg for Børn og Skoles beslutning den 8. august 2017: Orientering taget til efterretning. Udvalg for Økonomi og Erhvervs beslutning den 21. september 2017: Udvalg for Økonomi og Erhverv sender sagen tilbage til Udvalg for Børn og Skole. Idet, det er Udvalg for Økonomi og Erhvervs opfattelse at de 2 mio.kr. ikke blev afsat til et ipad pilotprojekt, men til anden udvikling af skoleområdet. Forinden sagen fremsendes igen, ønskes der derfor en uddybning af hvorfor disse midler bruges til ipad projektet, når Kommunalbestyrelsen ifm. Budget 2017 afslog ansøgning (A-31) om bevilling til ipad projektet. Udvalg for Børn og Skoles beslutning, den 31. oktober 2017: Orienteringen tages til efterretning og sendes videre til orientering ved Udvalg for Økonomi og Erhverv. Borgerinddragelse/kommunikation Lærere og ledere på den udvalgte skole, vil løbende blive inddraget. Bemærkninger fra de andre forvaltninger Der er ikke indhentet bemærkninger fra de andre forvaltninger. Bilag Ingen. 10

13 Punkt 03C: Indkøb af sportstøj til børn og unge, gennem fritidspas-ordningen Indkøb af sportstøj til børn og unge, gennem fritidspas-ordningen Til orientering J.nr.: Forvaltningen for Børn og Skole Helene Broberg Berthelsen / HEBE Sagsresumé Til børn og unges store glæde, i Tasiilaq og omegn, har Afdeling for Sundhed og Fritid købt sportstøj til skolebørn i alderen 6-17 årige se billederne i bilag 1. Der blev købt træningsbukser, shorts, t-shirts, sko, træningsjakker og tasker. Udvalg for Børn og Skole tog sagn til efterretning på deres møde den 31. oktober 2017, og sendte sagen videre til Udvalg for Økonomi og Erhverv. Indstilling Udvalget for Børn og Skole indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Afdeling for Sundhed og Fritid besluttede at bruge midler afsat til fritidspas-ordningen til køb af sportstøj. Da de midler der var afsat til ordningen ikke blev brugt af målgruppen. Den nuværende fritidspas-ordning gælder kun for mindrebemidlede familier, hvor man kan få tilskud på 500 kr. pr barn til at integrere børn fra mindre bemidlede familier til fritids- og foreningslivet. Fritidspasset var afgrænset i forhold til forældrenes indkomst, hvor lønnen var sat til en øvre grænse på boligstøtteberettigelsen. Oplysning om fritidspas-ordningen skete ved meddelelse via medierne, herunder gennem Sermitsiaq.ag, Nuuk Ugeavis, kommunens hjemmeside, kommunens Facebookside, Timersorneq side (også på Facebook), Sunngiffik.gl, Idrætsrådet samt ved oplysning til foreningerne om muligheden pr. brev/mail. Dernæst blev den sendt pr. brev til de boligstøtteberettigede. Da ordningen stadigvæk ikke blev taget imod, sendte afdelingen fritidspasset gennem skolerne og uddannelsesstederne. Der blev ligeledes sat plakater op ved busstoppestederne. Konklusionen er indtil videre at der ikke er mange der har taget imod fritidspas-ordningen. Løsningsforslag faglig vurdering Afdelingen for Sundhed og Fritid bemærkede, på baggrund af de månedlige arrangementer som afdelingen selv kører, at børn og unge der deltog i arrangementerne ikke brugte træningstøj. Det galdt dog ikke alle men mange af børnene deltog i undertøj. Dermed besluttede afdelingen at købe sportstøj til alle skolebørn i Tasiilaq og omegn. Efter at have undersøgt muligheden for at købe sportstøj i området blev Kommuneqarfik Sermersooqs indkøbsafdeling kontaktet for at finde frem til de løsninger der var behov for og NDO Supply A/S blev brugt som leverandør. Afdelingen har efterfølgende konstateret, at der er midler nok til at indkøbe samme sæt til Qeqertarsuatsiaat, Kapisillit og Arsuk. Disse bliver indkøbt i løbet af oktober/november måned. Afsatte midler er ikke nok til at indkøbe samme sæt til Paamiuts og Nuuks børn. Det er kommunens interesse gennem idrætspolitikken, at alle børn og unge har muligheden for at integrere sig og være en del af foreningslivet, og at børn og unge har et aktivt liv som skaber rammerne for et sundt liv. Ved at give alle skolebørn, og ikke kun mindrebemidlede, samme tøj får de nu mulighed for at komme til sportsarrangementer, månedlige arrangementer uden at blive stigmatiseret. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering 11

14 Punkt 03C: Indkøb af sportstøj til børn og unge, gennem fritidspas-ordningen Midler der blev brugt var indenfor rammerne for fritidspas-ordningen og der blev brugt kr. til projektet. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Budget 2018 for Kommunalbestyrelsen Børnekonventionen Inuuneritta II Det videre forløb Der blev fra starten af bestilt samme sportstøj til børnene i Ittoqqortoormiit, men ved fejl havde leverandøren kun sendt tøj til Tasiilaq. Der er nu indkøbt sportstøj til skolebørnene i Ittoqqortoormiit. Disse forventes at komme til Ittoqqortoormiit i løbet af indeværende år. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer, at det ikke nødvendigt med bemærkning fra Økonomisk Sekretariat. Tidligere beslutning Udvalg for Børn og Skoles beslutning den 31. oktober 2017: Orienteringen tages til efterretning og sendes videre til Udvalg for Økonomi og Erhverv. Borgerinddragelse/kommunikation Afdelingen har forsøgt at kontakte relevante borgere via Sermitsiaq.ag, Nuuk Ugeavis, kommunens hjemmeside, kommunens Facebook, Sunngiffik.gl, Timersorneq side på Facebook, Idrætsrådet samt ved oplysning til foreningerne om muligheden pr. brev/mail. Dernæst blev den sendt pr. brev til de boligstøtteberettigede. Da ordningen stadigvæk ikke blev taget imod, sendte afdelingen fritidspasset gennem skolerne og uddannelsesstederne. Der blev ligeledes sat plakater op ved busstoppestederne. Konklusionen er indtil videre, at der ikke er mange der har taget imod fritidspas-ordningen. Bemærkninger fra andre forvaltninger Ingen Bilag 1. Billeder fra overrækkelsen af tøjet 12

15 Punkt 03D: Status på ansøgning til UNESCO-Verdensarv, Tasiilaq Status på ansøgning til UNESCO-Verdensarv, Tasiilaq Til orientering J.nr.: Koncernservice - kommunaldirektør Lars Møller Sørensen / LMS Sagsresumé Hermed status på Asii Chemnitz Narups (IA), Justus Hansens (D) og Vittus Mikaelsens (S) beslutningsforslag fra 3. november 2016, som omhandler muligheden for at oprette pilotprojekt, som skal igangsætte de fornødne undersøgelser for at gøre fanger- og fiskerkulturen i Tasiilaq til UNESCO-verdensarv. En optagelse på UNESCOs verdensarvsliste er en kompliceret, langvarig og ressourcekrævende proces. Pilotprojektet vil kunne afdække de realistiske muligheder for at få optaget Tasiilaq og omegns unikke fangermiljø og kultur på UNESCOs verdensarvsliste. Efter et forberedende arbejde er der blevet fundet arbejdsgruppe og styregruppe, som vil producere et baggrundsnotat og anbefalinger til, hvad der bedst vil kunne understøtte en optagelse på UNESCO s tentativliste og senere ansøgning om nominering. Indstilling Koncernservice indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv - at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Asii Chemnitz Narup (IA), Justus Hansen (D) og Vittus Mikaelsen (S) har den 3. november 2016 indsendt et beslutningsforslag til Kommunalbestyrelsen. Fangerkulturen i og omkring Tasiilaq er stadig levende, men står også overfor udfordringer, der kan påvirke udviklingen i årene fremover. Tasiilaq besidder en helt unik og særegen kulturel ramme og praksis for fangst, som har bevaringsværdi for verden og for eftertiden. Selv om Grønland og Arktis også rummer andre unikke kulturelle miljøer med fangst i centrum, så rummer den østgrønlandske fangerkultur omkring Tasiilaq noget særligt, som er værd at få vurderet som verdensarv. Pilotprojektet vurderes at kunne laves på 6-8 måneder af en kvalificeret arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen vil bestå af 2 fagpersoner, 1 koordinator og 4 repræsentanter fra Kommuneqarfik Sermersooq, hvoraf 2 er fra Tasiilaq. Desuden en styregruppe bestående af 4-5 personer. Formål for projektet: - At producere en baggrundsrapport der på overskuelig vis sammenfatter Tasiilaqs kulturelle og naturmæssige værdier og resurser. - Anbefalinger til hvilke kultur- og/eller naturforhold der bedst vil kunne understøtte en optagelse på UNESCO s tentativliste og senere ansøgning om nominering. - En strategi for udarbejdelsen af en nomineringsansøgning, herunder hvilke UNESCOkriterier og formater der giver størst chancer for en succesfuld proces. - En vurdering af projektets bæredygtighed. - At producere et udkast til indstilling til selvstyret og til kulturministeriet vedr. optagelse på tentativlisten. 13

16 Punkt 03D: Status på ansøgning til UNESCO-Verdensarv, Tasiilaq En optagelse på UNESCO s verdensarvsliste er desuden en markant og mærkbar mulighed for at skabe opmærksomhed om Grønland generelt og tiltrække turisme og dermed på længere sigt skabe vækst og erhvervsmuligheder omkring det unikke miljø i Tasiilaq og de omkringliggende bygder. En optagelse på UNESCOs verdensarvsliste er en kompliceret, langvarig og ressourcekrævende proces. Pilotprojektet vil kunne afdække de realistiske muligheder for at få optaget Tasiilaq og omegns unikke fangermiljø og kultur på UNESCOs verdensarvsliste. Hvis dette pilotprojektet skønnes realistisk, skal pilotprojektet levere et konkret bud på en organisering af ansøgningsarbejdet samt økonomien frem mod en evt. senere politisk beslutning om at iværksætte en egentlig ansøgningsproces. Som kommune har vi pligt til at bidrage til at værne om og bevare vort lands og befolkningens helt særlige kulturelle og naturlige værdier og kvaliteter, og til dem regner vi fangerkulturen i Østgrønland. Løsningsforslag faglig vurdering Formålet med analysen er at der bliver der dannet et grundlag for hensigtsmæssigt beslutning for en ansøgning med hensyn til at gå videre UNESCO-verdensarvs ansøgningen. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Pilotprojektet med forundersøgelser kan dækkes indenfor eget budget ramme da formålet er i tråd med Vækst og Bæredygtighedssekretariatets formålsbeskrivelse. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter I samarbejdsaftalen mellem Inuit Ataqatigiit og Demokraatit står der at der skal styrkelse på kunst, kultur, fritid og idræt i Kommuneqarfik Sermersooq, samt at der skal afsættes ressourcer til ansøgning om og hurtig afklaring af UNESCO-certificering af Tasiilaq og distriktet. Det videre forløb Ud fra pilotprojektet forundersøgelser gives der konkrete bud på en organisering af ansøgningsarbejdet samt økonomien frem mod en evt. senere politisk beslutning. Pilotprojektet vil kunne udføres fra november 2017 med afleveringsfrist 1. juni Hvis Tasiilaq kommer på tentativlisten i 2018 vil nominerings-ansøgningen kunne færdiggøres på ca. 1½ år med aflevering inden UNESCO s 2019 eller 2020 afleveringsfrist. Hvis nomineringsansøgningen accepteres vil der være site-visit 2020/21 og endelig afgørelse på ansøgningen på optagelsen i 2021/22. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Borgerinddragelse/kommunikation Intet. Bilag Ingen bilag. 14

17 Punkt 03E: Orientering om status på flytning af erhvervsområder Orientering om status på flytning af erhvervsområder Fiskeri og fangst, råstofområdet og servicekontrakter Til orientering Sags.nr.: A Koncernservice - kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé I foråret 2017 blev erhvervsområdet flyttet fra Forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked til Koncernservice, hvor de fleste er forankret i Vækst og Bæredygtighedssekretariatet. Flytningen omfatter følgende områder; Fiskeri og fangst, Råstofområdet, Servicekontrakterne med Destination East Greenland, Nanu Travel og Sermersooq Business Council. Indstilling Koncernservice indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at orienteringen vedrørende status på overdragelsen tages til efterretning Sagsfremstilling I foråret 2017 blev erhvervsområdet flyttet fra Forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked til Koncernservice, hvor de fleste ansvarsområder er forankret i Ledelsessekretariatet, Vækst og Bæredygtighedssekretariatet. Flytningen omfatter følgende områder: Servicekontrakterne Råstofområdet Fiskeri & fangst Nedenfor gives en kort status for hver af områderne. Løsningsforslag faglig vurdering Servicekontrakterne Servicekontrakten med SBC er forhandlet på plads og forventes godkendt på møde i Udvalg for Økonomi og Erhverv d. 9. november. Der er med den nye servicekontrakt lagt op til en mere dialogbaseret tilgang til samarbejdet og Udvalget for Økonomi og Erhverv vil årligt blive inddraget med henblik på at komme med input til Erhvervsplanen i et tidligt stadie af processen. I forhold til midlerne afsat på Finanslov 2017, Midler til erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling i bygder og yderdistrikter er der samlet forbrugt kr. af de der var afsat i puljen. Pengene er brugt i henholdsvis Ittoqqortoormiit ( kr) til fabriksanlæg vedrørende indhandling af moskusuld og i Tasiilaq i forhold til overgangen til fiskerierhvervet ( kr). Servicekontrakten med Destination East Greenland for 2018 er sendt til behandling i Udvalg for Økonomi og Erhverv d. 9. november. Servicekontrakten med Nanu Travel for 2018 er sendt til behandling i udvalg for Økonomi og Erhverv d. 9. november. Pulje til turistfremme i Østgrønland er ligeledes flyttet. Der er pt. modtaget og blevet godkendt seks ansøgninger: Finansiering af bådføreruddannelse for 2 personer kr. 15

18 Punkt 03E: Orientering om status på flytning af erhvervsområder Tilskud til deltagelse i VestNorden Travel Mart 2017 pre-tour til Tasiilaq ,5 kr. Tidsvandstrappe i Tinit kr. Tidsvandtrappe i Kulusuk kr. Etablering af hundeslædebænke i Tasiilaq kr. Flydebro til Ittoqqortoormiit kr. Dækning af Barsel hos Destination East Greenland kr. Ud af de kr. der blev afsat, er der pt. brugt ,5 kr. Det er primært Destination East Greenland der har søgt puljen. I vinteren vil Vækst og Bæredygtighedssekretariatet gøre en ekstra indsats for at promovere puljen med henblik på at tiltrække et bredere felt af ansøgere. Råstofområdet På råstofområdet er den primære aktivitet at repræsentere kommunen i forhold til de IBA-aftaler der er lavet med mineselskaberne. IBA står for Impact Benefit Agreement, og det er et lovkrav at større mineprojekter i Grønland indbefatter disse aftaler. Det overordnede formål for IBA-aftalerne er at maksimere de gavnlige effekter af et givent råstofprojekt for det grønlandske samfund, og i særdeleshed for det/de lokalsamfund som måtte være tættest forbundet med et givent projekt. Kommunens hovedfokus i IBA aftalerne er at sikre optimal brug af lokal arbejdskraft, lokale leverandører samt lærlingeaftaler og kompetenceudvikling af medarbejdere. I 2014 blev der indgået IBA aftale med Rubinprojektet i Aappaluttoq ved Qeqertarsuatsiaat. Der er oprettet en koordinationsgruppe mellem Kommuneqarfik Sermersooq og licenshaveren af Rubinprojektet, LNS Greenland, hvor både Qeqertarsuatsiaat bygdestyrelse og Qeqertarsuatsiaat lokale fisker- og fangerforening er repræsenteret dette forum holder jævnligt IBA-opfølgningsmøder. Fiskeri og fangst Fiskeri og fangst området ligger i afdelingen Borgerservice, hvor der er ansat en AC Konsulent som skal varetage myndighedsbehandling inden for områder. Status på fiskerisamarbejdsgruppen er udarbejdet og afventer svar på, hvem der er de nye medlemmer efter organisationsændringen i kommunen. Derudover er det konsulentens opgave at udarbejde høringssvar på området. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Ingen. Det videre forløb Ingen. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet kommentarer fra Økonomisk Sekretariat. Borgerinddragelse/kommunikation Ingen. Bemærkninger fra andre forvaltninger 16

19 Punkt 03E: Orientering om status på flytning af erhvervsområder Ingen. Bilag Ingen. 17

20 Punkt 4: Beslutninger 18

21 Punkt 04A: Tilsagn om driftsmidler til Grønlands National Galleri Tilsagn om driftsmidler til Grønlands National Galleri Til beslutning J.nr.: A Koncernservice kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé I forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2017 har Inatsisartut givet tilsagn om driftsstøtte, samt overtaget rollen som bygherre for galleriet, såfremt fonden bag kan opnå finansiering til anlæggelsen af galleriet. Anlæggelsen af galleriet vurderes at have en række positive effekter for kommunen i form af skatteindtægter og beskæftigelse i forbindelse med anlæggelsen, en cementering af Nuuks rolle som Grønlands kultur-hovedstad, og øget kulturturisme. Kommunen yder driftsstøtte til galleriet på samme niveau som Naalakkersuisut med maksimalt 2.5 mio. kr. årligt. Indstilling Ledelsessekretariatet indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at Kommuneqarfik Sermersooq giver tilsagn om driftsstøtte til Grønlands Nationalgalleri på samme niveau og vilkår som Naalakkersuisut Sagsfremstilling Fonden for Grønlands Nationalgalleri blev etableret i 2006 og har siden arbejdet på planerne for at realisere visionerne om at etablere et nationalgalleri i Nuuk. I 2010 udskrev bestyrelsen bag galleriet en arkitektkonkurrence hvor den toneangivende arkitekt Bjarke Ingels løb med sejren om, at etablere galleriet for enden af Tuapannguit. Siden er galleriet flyttet til en ny placering ved Stanislaws Plads på Borgmester Anniitap Aqquserna. I forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2017 har Inatsisartut givet tilsagn om driftsstøtte, samt overtaget rollen som bygherre for galleriet, såfremt fonden bag kan opnå finansiering til anlæggelsen af galleriet. Naalakkersuisut har givet tilsagn om støtte på følgende vilkår: Naalakkersuisut er indforstået med at påtage sig bygherrerollen i forbindelse med et fuldt finansieret anlægsprojekt for Grønlands Nationalgalleri for Kunst i Nuuk. Tilsagnet giver ikke mulighed for herudover at bevillige midler til selve anlægsprojektet. Tilsagnet medfører ikke økonomiske forpligtelser for Naalakkersuisut til at dække eventuelle budgetoverskridelser i anlægsfasen. Grønlands Selvstyre vil årligt kunne yde driftsstøtte til Nationalgalleriet for Kunst på maksimalt 2.5 mio. kr. Tilsagnet om driftsstøtte og overtagelse af bygherrerolle skal genvurderes og fornys senest d. 1. januar 2020, såfremt der ikke er sket fremgang i projektet. Såfremt anlæggelsen af Nationalgalleriet påbegyndes inden for denne 3-års periode vil et afgivet tilsagn være bindende også efter udløbet af perioden, og det vil i en sådan situation derfor ikke være nødvendigt af forny tilsagnet. Løsningsforslag faglig vurdering 19

22 Punkt 04A: Tilsagn om driftsmidler til Grønlands National Galleri Galleriet vurderes at blive et stort aktiv for byen og vil være med til at cementere Nuuks rolle som Grønlands kulturelle knudepunkt. Derudover vurderes bygningen i sig selv, at blive en attraktion der vil kunne tiltrække arkitektur turister fra hele verdenen. Kommunen vil ligeledes nyde gavn af den omsætning som selve anlæggelsen af galleriet vil medfører i form af beskæftigelse og skatteindtægter. Anlægsomkostningen for galleriet vurderes at være i omegnen af 200 mio. kr. Fondene og andre bevillingsgivere er meget optaget af, at de projekter de støtter nyder lokal opbakning. Her vil tilsagnet om driftsstøtte fra henholdsvis Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq vise at projektet er lokalt forankret og det vil lette Nationalgalleriets bestyrelses arbejde med, at ansøge midler til anlæggelsen af galleriet. Tilsagnet gives til Grønlands National Galleri for kunst på følgende vilkår og betingelser: Kommuneqarfik Sermersooq vil årligt kunne yde driftsstøtte til Nationalgalleriet for Kunst, i Nuuk, på maksimalt 2.5 mio. kr. Tilsagnet giver ikke mulighed for herudover at bevillige midler til selve anlægsprojektet. Tilsagnet medfører ikke økonomiske forpligtelser for Kommuneqarfik Sermersooq til at dække eventuelle budgetoverskridelser i anlægsfasen. Tilsagnet om driftsstøtte skal genvurderes og fornys senest d. 1. januar 2020, såfremt der ikke er sket fremgang i projektet. Såfremt anlæggelsen af Nationalgalleriet påbegyndes inden for denne 3-års periode vil et afgivet tilsagn være bindende også efter udløbet af perioden, og det vil i en sådan situation derfor ikke være nødvendigt af forny tilsagnet. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Såfremt indstillingen godkendes forpligter kommunen sig til at yde driftsstøtte på 2.5 mio. kr. årligt. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Ingen. Det videre forløb Såfremt indstillingen godkendes udarbejdes en tilsagnsskrivelse til bestyrelsen for Grønlands Nationalgalleri indeholdende ovenstående vilkår. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomi anbefaler ovenstående sag, dog med den bemærkning at midler skal indarbejdes i overslagsårene for de relevante år i budget. Borgerinddragelse/kommunikation Såfremt indstillingen godkendes udsendes pressemeddelse vedrørende Kommuneqarfik Sermersooqs støtte til galleriet. Bemærkninger fra andre forvaltninger Der er ikke indhentet kommentarer fra øvrige forvaltninger. Bilag 1. Tilsagnsskrivelse fra Naalakkersuisut til Grønlands Nationalgalleri 20

23 Punkt 04B: Bygdepulje 2017 Bygdepulje 2017 Anmodning om ompostering af midler i bygdepuljen for Arsuk, Qeqertarsuatsiaat/Kapisillit, samt Kulusuk/Tiilerilaaq/Isertoq Til beslutning J.nr.: Koncernservice - kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Bygdebestyrelsen for Arsuk, Qeqertarsuatsiaat/Kapisillit samt bygdebestyrelsen for Kulusuk/Tiilerilaaq/Isertoq anmoder med denne sagsfremstilling om at ompostere nogle midler i bygdepuljen. Bygdebestyrelserne anmoder om at kunne ompostere ubrugte midler for 2017 til andre konti, så pengene kan blive brugt i indeværende år. Det drejer sig om kr, som er afsat til vedligeholdelse og reparation af bådbeddinge i Kulusuk og Isertoq, som bygdebestyrelsen for Kulusuk/Tiilerilaaq/Isertoq ønsker at omposterer til konto for beskæftigelse af ledige. Bygdebestyrelsen for Arsuk ønsker at flytte kr. fra brættet til oprydning i bygden. Bygdebestyrelsen for Qeqertarsuatsiaat/Kapisillit ønsker at flytte penge fra Bedre liv kurser til sportsforeningstilskud, så de kan få et fitness lokale i forbindelse med udvidelsen af forsamlingshuset. Bygdebestyrelsen for Kuummiit/Sermiligaaq har tilbagemeldt at deres ønsker om ompostering først vil blive fremsent i slutningen af november Indstilling Politisk Sekretariat indstiller over for Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at godkende bygdebestyrelsen for Arsuks anmodning om at ompostere kr. til andet formål - at godkende bygdebestyrelsen for Qeqertarsuatsiaat/Kapisillits anmodning om at ompostere kr. til andet formål - at godkende bygdebestyrelsen for Kulusuk/Tiilerilaaq/Isertoqs anmodning om at ompostere kr. til andet formål Sagsfremstilling Bygdebestyrelsen for Arsuk, bygdebestyrelsen for Kulusuk/Tiilerilaaq/Isertoq samt bygdebestyrelsen for Qeqertarsuatsiaat/Kapisillit anmoder med denne sagsfremstilling om at ompostere nogle midler i bygdepuljen. Bygdebestyrelserne anmoder om at kunne ompostere ubrugte midler for 2017 til andre konti, så pengene kan blive brugt i indeværende år. Det drejer sig om kr, som er afsat til vedligeholdelse og reparation af bådbeddinge i Kulusuk og Isertoq, som bygdebestyrelsen for Kulusuk/Tiilerilaaq/Isertoq ønsker at omposterer til konto for beskæftigelse af ledige. Bygdebestyrelsen for Arsuk ønsker at flytte kr. fra brættet til oprydning i bygden. 21

24 Punkt 04B: Bygdepulje 2017 Bygdebestyrelsen for Qeqertarsuatsiaat/Kapisillit ønsker at flytte penge fra Bedre liv kurser til sportsforeningstilskud, så de kan få et fitness lokale i forbindelse med udvidelsen af forsamlingshuset. Bygdebestyrelsen for Kuummiit/Sermiligaaq har tilbagemeldt at deres ønsker om ompostering først vil blive fremsent i slutningen af november Løsningsforslag faglig vurdering Bygdebestyrelserne ønsker at følgende midler skal omposteres: Arsuk Formål Midler Bygdebestyrelsens bemærkninger Drift af Brættet Konto: Omposteres til nuværende konto kr. Reducere konto til drift af brættet så der er kr. tilbage på kontoen Formål Midler Bygdebestyrelsens bemærkninger Hold Arsuk ren Konto: Qeqertarsuatsiaat/Kapisillit kr. Forøger kontoen for Hold Arsuk ren med kr. Formål Midler Bygdebestyrelsens bemærkninger Bedre liv kurser Konto: kr. Midlerne kommer ikke til at blive brugt til kursus i år Bemærkninger fra den respektive forvaltning Forvaltning for anlæg og Miljø Forvaltningen har ingen indvendinger mod det Bemærkninger fra den respektive forvaltning Forvaltning for anlæg og Miljø Forvaltningen har ingen indvendinger mod det Bemærkninger fra den respektive forvaltning Afd. for Sundhed og Fritid har ingen indvendinger mod det. Omposteres til nuværende konto Formål Midler Bygdebestyrelsens bemærkninger Bemærkninger fra den respektive forvaltning Sportsforeningstilsku d til rejser Konto: kr. Midler ønskes at blive brugt til at de kan få et fitness lokale i forbindelse med udvidelse af Afd. for Sundhed og Fritid har ingen indvendinger mod det. 22

25 Punkt 04B: Bygdepulje 2017 forsamlingshuset Kulusuk Formål Midler Bygdebestyrelsens bemærkninger Reparation af Bådbedding Konto: Omposteres til nuværende konto kr. Opgaven til reparation er ikke færdig, bortset fra at man har færdiggjort trapperne Formål Midler Bygdebestyrelsens bemærkninger Beskæftigelse til ledige Konto: kr. Bygdebestyrelsen vil forøge midlerne til beskæftigelse af ledige Bemærkninger fra den respektive forvaltning Forvaltning for anlæg og Miljø Forvaltningen har ingen indvendinger mod det Bemærkninger fra den respektive forvaltning Forvaltning for velfærd og arbejdsmarked De må vurdere om der er behov for snerydning for ældre borgere eller ej inden udgangen af året Isertoq Formål Midler Bygdebestyrelsens bemærkninger Reparation af Bådbedding Konto: Omposteres til nuværende konto kr. Der søges om at de resterende midler omposteres Formål Midler Bygdebestyrelsens bemærkninger Beskæftigelse til ledige Konto: kr. Flere penge til beskæftigelse af ledige Bemærkninger fra den respektive forvaltning Forvaltning for anlæg og Miljø Forvaltningen har ingen indvendinger mod det Bemærkninger fra den respektive forvaltning Forvaltning for velfærd og arbejdsmarked De må vurdere om der er behov for snerydning for ældre 23

26 Punkt 04B: Bygdepulje 2017 borgere eller ej inden udgangen af året Såfremt Udvalget for Økonomi og Erhverv godkender anmodningen vil der med omposteringen være følgende midler på de fire konti: - Arsuk: kr. til Hold Arsuk ren året ud - Qeqertarsuatsiaat: kr. til sportstilskud til rejser - Kulusuk: kr. til beskæftigelse af ledige året ud - Isertoq: kr. til beskæftigelse af ledige året ud Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen bemærkninger. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den kommunale styrelse Bygdebestyrelsernes årshjul 2017 Det videre forløb Bygdebestyrelserne vil blive meddelt Udvalg for Økonomi og Erhvervs beslutning. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke afhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Borgerinddragelse/kommunikation Ingen. Bemærkninger fra andre forvaltninger Fremgår af sagsfremstillingen. Bilag Ingen. 24

27 Punkt 04C: Ansøgning om alkoholbevilling type A til Jajja.gl Ansøgning om alkoholbevilling type A til Jajja.gl Til beslutning J.nr.: Koncernservice kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Politisk Sekretariat har modtaget ansøgning fra Jajja.gl Manngua 24, 3900 Nuuk ved Taitsiannguaq Tróndheim, om tildeling af type A alkoholbevilling. Indstilling Politisk Sekretariat indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at godkende ansøgningen om type A alkoholbevilling for Jajja.gl Sagsfremstilling Politisk Sekretariat har modtaget ansøgning til Jajja.gl fra Taitsiannguaq Tróndheim om tildeling af type A Ansøgning om alkoholbevilling til salg af stærke og svage drikke. Ansøgningen er den første af sin art, da salget af alkohol vil ske som online vare fra ansøgerens hjem, der er beliggende i et boligområde. Brandmyndigheden har besigtiget stedet og har ingen bemærkninger. Politisk Sekretariat har modtaget alle relevante oplysninger ved førstegangsansøgning til alkoholbevilling. Departement for Sundhed oplyser, at hjemmelen til at sælge alkohol som online vare findes i 3, stk. 3 nr. 1 Landtingslov nr. 11 af 11. november 2000 om Landstingslov nr. 3 af 31. maj 2001 om salg og udskænkning af alkoholiske drikke. Lovens forarbejder beskriver, hvornår Kommunalbestyrelsen som udgangspunkt skal meddele afslag: - Kantiner på arbejdspladser skal være alkoholfrie - Medborgerhuse skal være alkoholfrie - Cafeterier, kaffe- og grillbarer og lignende udskænkningssteder bør ikke kunne sælge stærke drikke. Men Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give disse udskænkningssteder mulighed for at udskænke svage drikke. Lovens forarbejder beskriver også, hvornår Kommunalbestyrelsen på legal vis kan fravige den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning: - Kommunalbestyrelsen kan ud fra byplanmæssige betragtninger meddele afslag til nye udskænkningssteder i egentlige beboelsesområder - I områder med mange udskænkningssteder kan Kommunalbestyrelsen meddele afslag, hvis det f.eks. kan frygtes, at et nyt udskænkningssted vil øge konkurrencen mellem bevillingshaverne og føre til hård udskænkning I andre situationer skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning på grundlag af sammenhængende samfundsmæssige betragtninger, som er egnede til at fremme ædrueligheden: - Kommunalbestyrelsen kan f.eks. meddele afslag ud fra sociale betragtninger, når der er tale om et udskænkningssted, som er beliggende tæt ved sportshaller og lignende steder, som søges af unge mennesker. 1 25

28 Punkt 04C: Ansøgning om alkoholbevilling type A til Jajja.gl Løsningsforslag faglig vurdering Politisk Sekretariat har indhentet alle relevante oplysninger ved førstegangsansøgning til alkoholbevilling. Politisk Sekretariat vurderer, at Jajja.gl ved Taitsiannguaq Tróndheim, som udgangspunkt lever op til kravene for tildeling af alkoholbevilling, dog med bemærkning om, at salget vil foregå fra beboelsesområde. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen væsentlige økonomiske og ressourcemæssige omkostninger for Kommuneqarfik Sermersooq. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter - Landstingslov nr. 11 af 11. november 2000 og Landstingslov nr. 3 af 31. maj 2001 om salg og udskænkning af alkoholiske drikke - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 19 af 29. marts 1990 om indretning og benyttelse af lokaler til udhandling eller servicering af stærke drikke - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 29. maj 1992 om alkoholbevillinger - Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 4. marts 2011 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke i Kommuneqarfik Sermersooq Det videre forløb Ved Udvalg for Økonomi og Erhvervs godkendelse tildeles Jajja.gl ved Taitsiannguaq Tróndheim alkoholbevilling i henhold til gældende regler og procedurer. Politisk Sekretariat står for administrationen af alkoholbevillinger. Ved Udvalg for Økonomi og Erhvervs afslag meddeler Politisk Sekretariat beslutningen til ansøger. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Borgerinddragelse/kommunikation Ingen. Bemærkninger fra andre forvaltninger Ingen. Bilag Ingen. 2 26

29 Punkt 04D: Høringssvar på rensdyr- og moskusjagt vinter 2018 Høringssvar på rensdyr- og moskusjagt vinter 2018 Til beslutning J.nr.: Koncernservice - kommunaldirektør Lars Møller Sørensen / LMS Sagsresumé Forvaltningen modtog høringsmateriale d. 27. oktober 2017 med høringsfrist d. 17. november 2017, fra Departementet for Fiskeri- og Fangst vedr. fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskus for vinter Af høringsmaterialet fremgår det, at der politisk er besluttet at forsigtighedsprincippet skal være bærende for vinterjagt 2018, samtidigt med at kvoten for region 3 (Akia-Maniitsoq) holdes åbent med forhøjet kvote. Forvaltningen har igen i år benyttet anledningen til at opfordre til at der udarbejdes en praksis for hvordan bestandenes tilstand administreres. Indstilling Koncernservice indstiller overfor Udvalget for Økonomi og Erhverv: - at høringssvaret angående vinterjagt på rensdyr og moskus godkendes Sagsfremstilling Forvaltningen modtog høringsmateriale d. 27. oktober 2017 med høringsfrist d. 17. november 2017, fra Departementet for Fiskeri- og Fangst vedr. fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskus for vinter Af høringsmaterialet fremgår det, at der politisk er besluttet at forsigtighedsprincippet skal være bærende for vinterjagt 2018, samtidigt med at kvoten for region 3 (Akia-Maniitsoq) holdes åbent med forhøjet kvote. Forvaltningen har igen i år benyttet anledningen til at opfordrer at der udarbejdes en praksis for hvordan bestandenes tilstand. Løsningsforslag faglig vurdering Forvaltningen hæfter sig ved at, der i høringsmaterialet udtrykkes bekymring omkring en række bestandes tilstand samtidig med at kvoten for rensdyr i region 3 forhøjes i forhold til de senere år. Forvaltningen finder ikke, at en sådan praksis er udtryk for efterlevelse af forsigtighedsprincippet som der ellers refereres til i høringsmaterialet. Forvaltningen efterlyser en faglig vurdering af hvorvidt vinterjagt udgør en relativ stor belastning for bestandene set i forhold til sommerjagt, dette for at skabe mulighed for en kvalificeret politisk debat omkring hvorvidt vinterjagt må prioriteres tilendebragt til fordel for at maksimere det udbytte samfundet som helhed kan få fra bestandene uanset om der er tale om rensdyr eller moskus. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. juni 2013 om beskyttelse og fangst af vilde rensdyr Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 27. juni 2013 om beskyttelse og fangst af moskusokser Det videre forløb Når Udvalget for Økonomi og Erhverv har godkendt høringssvaret, sendes det til Departementet for Fiskeri og Fangst. 27

30 Punkt 04D: Høringssvar på rensdyr- og moskusjagt vinter 2018 Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Borgerinddragelse/kommunikation Ingen. Bemærkninger fra andre forvaltninger Ingen. Bilag 1. Kommuneqarfik Sermersooqs høringssvar vedr. fangstperioder og kvoter for rensdyr og moskus vinter Høringsmateriale 28

31 Punkt 04E: Venskabsbysamarbejdet med Aalborg Venskabsbysamarbejdet med Aalborg Til beslutning J.nr.: P Koncernservice - kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé I august 2015 indgik Kommuneqarfik Sermersooq og Aalborg Kommune en samarbejdsaftale, der løber fra I forbindelse med Grønlandske dage i Aalborg i 2017 gjorde medlemmer af Udvalg for Økonomi og Erhverv samt medlemmer fra Aalborg Kommunes magistrat foreløbig status over samarbejdet. Det blev i forbindelse med Grønlandske dage besluttet at rammeaftalerne og status på rammeaftalerne skulle sendes igennem de stående udvalg med henblik på at orientere, samt få input til det videre samarbejde med Aalborg Kommune. Indstilling Ledelsessekretariatet indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at rammeaftalen og status på rammeaftalen tages til efterretning, og - at udvalget kommer med input til fremtidige samarbejder med Aalborg Kommune indenfor rammeaftalen Sagsfremstilling I forbindelse med afholdelsen af Aalborg dage i Nuuk i august 2015 indgik Kommuneqarfik Sermersooq og Aalborg Kommune en ambitiøs samarbejdsaftale, der løber fra Aftalen forpligter til gensidigt samarbejde indenfor følgende områder: Erhverv, vækst og arbejdspladser Velfærds- og sundhedsområdet Børne- og uddannelsesområdet Byudvikling Kultur, sport og fritid Medarbejder- og praktikantudveksling Aftalen berører samtlige forvaltninger i Kommuneqarfik Sermersooq og er konkretiseret nærmere i 6 rammeaftaler (se bilag). I forbindelse med Grønlandske dage i Aalborg gjorde medlemmer af Udvalg for Økonomi og Erhverv samt medlemmer fra Aalborg Kommunes magistrat foreløbig status over samarbejdet. Der er under venskabsbysamarbejdet gennemført 76 forskellige samarbejdsaktiviteter. Det dækker bl.a. over opsamlingsmøder mellem kommunaldirektørerne, erhvervsservice for grønlandske virksomheder, formidling af studiejobs, dansk undervisning, opkvalificering af medarbejdere, videndeling og erfaringsudveksling i forhold til boligsociale indsatser. Aktiviteterne fordeler sig således i forhold til rammeaftalerne: 29

32 Punkt 04E: Venskabsbysamarbejdet med Aalborg Statusmøder - 6 møder mellem kommunaldirektørerne Rammeaftale 1 Vækstsamarbejde - 15 aktiviteter Rammeaftale 2 - styrkelse af uddannelsesområdet 18 aktiviteter Rammeaftale 3 - Samarbejde om styrkelse og udvikling af velfærdsområdet 12 aktiviteter Rammeaftale 4 - Samarbejde om styrkelse og udvikling af sundhedsområdet 10 aktiviteter Rammeaftale 5 - Samarbejde om udvikling af børn- og skoleområdet 5 aktiviteter Rammeaftale 6 - Samarbejde om styrkelse af kultur, sport og fritidsområdet - 10 aktiviteter I alt 76 samarbejdsaktiviteter. Detaljeret status er nærmere beskrevet i bilagsmaterialet. Det blev i forbindelse med Grønlandske dage besluttet at rammeaftalerne og status på rammeaftalerne skulle sendes igennem de stående udvalg med henblik på at orienterer, samt få input til det videre samarbejde med Aalborg Kommune. Løsningsforslag faglig vurdering Der er opnået en lang række resultater i samarbejdet med Aalborg der har været til gavn for begge kommuner. Ledelsessekretariatet vurderer, at der kan skabes endnu flere resultater af venskabsbysamarbejdet. Der vurderes bl.a. at være et stort potentiale på skoleområdet, i forhold til kompetenceudvikling og medarbejderudveksling, ligesom der fortsat vil være kontinuerligt fokus på vækstsamarbejdet. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med orienteringen, de indkomne forslag vil blive vurderet individuelt med henblik på at fastslå økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter - Hovedaftale om venskabsbysamarbejde mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Aalborg Kommune - Rammeaftale aug Det videre forløb De stående udvalg behandler de respektive rammeaftaler, inputtene herfra vil blive samlet og inkorporeret i venskabsbysamarbejdet med Aalborg Kommune. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Ingen. Borgerinddragelse/kommunikation Ingen. Bemærkninger fra andre forvaltninger Ingen. Bilag 1. Hovedaftale om venskabsbysamarbejde mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Aalborg Kommune 2. Rammeaftale aug Status på rammeaftale 1 30

33 Punkt 5: Sager der skal videre til Kommunalbestyrelsen 31

34 Punkt 05A: Tilskudsregler inden for idræt og fritid i Kommuneqarfik Sermersooq Tilskudsregler inden for idræt og fritid i Kommuneqarfik Sermersooq Forslag til høring om tilskudsregler Til orientering J.nr.: Forvaltningen for Børn og Skole Helene Broberg Berthelsen / HEBE Sagsresumé Kommuneqarfik Sermersooq har fået en ny Idrætspolitik, der beskriver de overordnede rammer for fritidslivet. Samtidig er der kommet en ny inatsisartutlov, Inatsisartutlov nr. 5 af 6. juni 2016 om kultur- og fritidsvirksomhed som erstatter den gamle landstingslov indenfor området. Derfor vurderer Forvaltningen for Børn og Skole at tilskudsregler opdateres og tilrettes til gavn for foreningslivet indenfor idræt og fritid, som er under stærk udvikling. Inden tilskudsreglerne opdateres foreslår forvaltningen, at idræts- og fritidsforeningerne høres om tilskudsreglerne. Sagen blev behandlet af Udvalg for Børn og Skole på deres møde, den. 31. oktober. Her godkendte udvalget sagen og sendte det videre til Udvalg for Økonomi og Erhverv samt Kommunalbestyrelsen til orientering. Indstilling Udvalget for Børn og Skole indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at orientering tages til efterretning - at sagen sendes videre til Kommunalbestyrelsen til orientering Sagsfremstilling Eftersom der er kommet en ny idrætspolitik i kommunen i 2017, samt at Selvstyret har vedtaget idrætslov i 2016, er det naturligt at tilskudsreglerne indenfor fritid og idræt i Kommuneqarfik Sermersooq fornys, da de gamle tilskudsregler er fra 2014,.De nye tilskudsregler forventes at kunne blive gældende fra medio 2018 efter høringer og politisk behandling. Arbejdet på en ny Idrætspolitik i kommunen har stået på gennem en årrække. For knap to år siden holdt Kommuneqarfik Sermersooq et stormøde med kommunens idrætsforeninger. Her var idrætsforeningerne i alle kommunens byer med til at drøfte temaer og prioritere standpunkter til den kommende Idrætspolitik, hvilket også resulterede i at gældende tilskudsregler planmæssigt skal tilpasses og opdateres. Løsningsforslag faglig vurdering Derfor anbefales det, at man laver en høring af foreninger, interessegrupper, borgere og idrætsrådet om de nye tilskudsregler, før fornyelse. Høringen skal vedrøre gældende tilskudsregler og dets indhold, og hvad der kan forbedres eller tilpasses ud fra foreningernes viden, erfaringer eller ønsker til de fremtidige tilskudsregler og dets rammer, forvaltningen har også viden og erfaringer der skal tages i betragtning. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Tilskudsregler bliver hvert år budgetteret gennem konto og og bliver løbende tilpasset. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 5 af 6. juni 2016 om kultur- og fritidsvirksomhed Kommuneqarfik Sermersooqs Hovedstadsstrategi Kommuneqarfik Sermersooqs Idrætspolitik 32

35 Punkt 05A: Tilskudsregler inden for idræt og fritid i Kommuneqarfik Sermersooq Det videre forløb Efter godkendelse vil der igangsættes arbejdet med høringer og fornyelse af tilskudsregler. Planmæssigt vil man første i omgang opfordre interesse målgrupper om at indsende forslag til indhold eller ændringer, derefter vil alle forslag og tilbagemeldinger indsamles af forvaltningen og vurdere alle indkomne indsendelser. Disse vil blive fagligt vurderet og nærlæst, og ud fra eventuelt budgetteret ramme og gældende Idrætspolitik skal der efterfølgende opsættes et udkast til tilskudsregler som også skal sendes ud til anden høringsfase. Efterfølgende vurderes alle indkomne høringssvar, og tilskudsreglerne genbehandles af forvaltningen. Derefter vil den endelig udkast til tilskudsregler blive sendt til Idrætsrådet til vurdering. Idrætsrådet har ønsket at blive involveret først på det tidspunkt af processen. Idrætsrådet vil først inddrages efter høringen af interessenterne, da man vil bedst kunne vurdere sagen efterfølgende. Til sidst sendes udkastet til Udvalget for Børn og Skole til endelig behandling. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat har ikke yderligere tilføjelser Tidligere beslutning Udvalg for Børn og Skoles beslutning, den 31. oktober 2017: Indstillingerne godkendes. Borgerinddragelse/kommunikation I samarbejde med kommunikationsafdelingen arbejde med den grafiske opsætning af høringen og annoncering gennem hjemmeside, aviser og socialmedier samt kontakt til foreninger. Bemærkninger fra andre forvaltninger Der er ikke indhentet bemærkninger fra de andre forvaltninger. Bilag 1. Tilskudsregler pr. 1. april Idrætspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 33

36 Punkt 05B: Status på forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlemmer Status på forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlemmer Til orientering J.nr.: Koncernservice kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Hvert kvartal udarbejder Politisk Sekretariat en oversigt over status på Kommunalbestyrelsesmedlemmers forslag, og hvor det administrative ansvar for disse er placeret. Indstilling Politisk Sekretariat indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at orienteringen tages til efterretning - at sagen videresendes til Kommunalbestyrelsen til orientering Sagsfremstilling Hvert kvartal udarbejder Politisk Sekretariat en oversigt over status på Kommunalbestyrelsesmedlemmers forslag, og hvor det administrative ansvar for disse er placeret. Den pågældende oversigt tager udgangspunkt i indeværende valgperiode. Løsningsforslag faglig vurdering En mere detaljeret oversigt og beskrivelse af de enkelte forslag kan ses i bilagene. I perioden juni til oktober 2017 blev der stillet 17 forslag. Disse er fordelt som følgende, efter forvaltning og status: Forvaltning Igangsat Endnu ikke Afsluttet Antal samlede påbegyndt Anlæg og Miljø Børn og Familie Børn og Skole Velfærd og Arbejdsmarked Økonomi og Erhverv Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Den eneste omkostning vil være arbejdstid fra allerede ansat personale. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Ingen. Det videre forløb En gang i kvartalet vil der blive samlet op på status på forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlemmerne. 34

37 Punkt 05B: Status på forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlemmer Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Borgerinddragelse/kommunikation Ingen. Bemærkninger fra andre forvaltninger Ingen. Bilag 1. Status på forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlemmer Forvaltning for Anlæg og Miljø 2. Status på forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlemmer Forvaltning for Børn og Familie 3. Status på forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlemmer Forvaltning for Børn og Skole 4. Status på forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlemmer Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked 5. Status på forslag fra Kommunalbestyrelsesmedlemmer Koncernservice 35

38 Punkt 05C: Politisk mødekalender for 2018 Politisk mødekalender for 2018 Til beslutning J.nr.: Koncernservice kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Styrelseslovens 8 foreskriver, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes. Beslutning herom offentliggøres i begyndelsen af hvert regnskabsår på den måde, der sædvanligt benyttes i kommunen, og kommunalbestyrelsen har pligt til, at orientere Naalakkersuisut herom. Nærværende politisk mødekalender 2018 er gældende fra januar til og med december Indstilling Politisk Sekretariat indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at Udvalg for Økonomi og Erhverv godkender den politiske mødekalender for at Udvalg for Økonomi og Erhverv tager kommunalbestyrelsens mødekalender til efterretning - at Udvalg for Økonomi og Erhvervs mødekalender videresendes til kommunalbestyrelsen til orientering - at kommunalbestyrelsens mødekalender videresendes til kommunalbestyrelsen til godkendelse Sagsfremstilling Styrelseslovens 8 foreskriver, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes. Beslutning herom offentliggøres i begyndelsen af hvert regnskabsår på den måde, der sædvanligt benyttes i kommunen, og kommunalbestyrelsen har pligt til, at orientere Naalakkersuisut herom. Løsningsforslag faglig vurdering Nærværende politisk mødekalender 2018 er gældende fra januar til og med december Der stilles forslag om, at kommunalbestyrelsesmøderne er tirsdage fra kl. 15:30. Der afholdes syv ordinære kommunalbestyrelsesmøder, hvor seks er fysiske møder og et møde afholdes via telefon- eller videokonference (mødet i januar). Temadagene afholdes mandage inden de fysiske kommunalbestyrelsesmøder tirsdage. Der vil således ikke afholdes temadag forud for kommunalbestyrelsesmødet i januar, da mødet afholdes via telefon- eller videokonference. 1. og 2. behandling af budget i kommunalbestyrelsen foregår på møderne i henholdsvis oktober og november. Udvalg for Økonomi og Erhverv afholder møde ni gange fordelt over hele året, under hensynstagen til møder i kommunalbestyrelsen, ferier og helligdage. Møderne i september og november afholdes over to dage (onsdag og torsdag), da budgettet skal behandles på disse møder. Der stilles forslag om, at møderne i Udvalg for Økonomi og Erhverv afholdes torsdage fra kl. 14:00. 36

39 Punkt 05C: Politisk mødekalender for 2018 Økonomisk og ressourcemæssig vurdering De politiske møder afholdes for de i budgettet fastsatte midler hertil, herunder rejser, vederlag, personaleressourcer med videre. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den kommunale styrelse Det videre forløb Efter den politiske mødekalender for 2018 er godkendt af Udvalg for Økonomi og Erhverv og kommunalbestyrelsen, vil de stående udvalg fastsætte deres møder ud fra Politisk Sekretariats forslag. Politisk Sekretariat foreslår at placere de stående udvalgs møder således, at der tages hensyn til administrative deadlines og at sagerne derfor får den kortest mulige behandlingstid. Når de stående udvalg har godkendt egne møder i politisk mødekalender for 2018, vil møderne blive påført den endelige politiske mødekalender for Politisk mødekalender for 2018 vil blive fremsendt til Naalakkersuisut. Politisk Sekretariat koordinerer og gennemfører kommunalbestyrelsens temadage. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Borgerinddragelse/kommunikation Den politiske mødekalender offentliggøres på kommunens hjemmeside, hvor også mødernes dagsordener og referater vil blive offentliggjort. Den politiske mødekalender vil desuden være tilgængelig på kommunens kommune- og filialkontorer Bemærkninger fra andre forvaltninger Ingen. Bilag 1. Forslag til politisk mødekalender for

40 Punkt 05D: Kodeks for politisk arbejde i Kommunalbestyrelsen Kodeks for politisk arbejde i Kommunalbestyrelsen Til beslutning J.nr.: Koncernservice - kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé For at sikre en god tone og fælles retningslinjer i det politiske arbejde i Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, er defineret et fælles kodeks for det politiske arbejde. Kodekset tager afsæt i de formelle retningslinjer, der er defineret i styrelsesloven. Kodekset indeholder ni anbefalinger til det politiske arbejde i Kommunalbestyrelsen. Kodekset er udarbejdet på baggrund af kommunalbestyrelsesmedlem Asii C. Narups forslag i marts 2017 om at Kommunalbestyrelsen drøfter muligheden for at der udarbejdes kodeks for politisk arbejde og god politisk omgangsform for Kommunalbestyrelsen i Kommune Sermersooq. Kommunalbestyrelsen godkendte forslaget og videresendte sagen til behandling i Økonomiudvalget. Indstilling Koncernservice indstiller overfor Udvalget for Økonomi og Erhverv: - at kodekset godkendes - at sagen videresendes til Kommunalbestyrelsen til endelig beslutning Sagsfremstilling For at sikre en god tone og fælles retningslinjer i det politiske arbejde i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, er defineret et fælles kodeks for det politiske arbejde. Kodekset tager afsæt i de formelle retningslinjer, der er defineret i styrelsesloven. Kodekset er udarbejdet på baggrund af kommunalbestyrelsesmedlem Asii C. Narups forslag i marts 2017 om at kommunalbestyrelsen drøfter muligheden for at der udarbejdes kodeks for politisk arbejde og god politisk omgangsform for kommunalbestyrelsen i Kommune Sermersooq. Kommunalbestyrelsen godkendte forslaget og videresendte sagen til behandling i Økonomiudvalget. Kodekset indeholder ni anbefalinger til det politiske arbejde i kommunalbestyrelsen. De ni anbefalinger er inddelt i tre overordnede temaer, som er en del af politikernes arbejdssfære i Kommunalbestyrelsesarbejdet. Løsningsforslag faglig vurdering Anbefaling 1-3: Det interne arbejde i kommunalbestyrelsen 1) Vi udviser gensidig respekt 2) Vi arbejder på baggrund af konkrete mål, strategier og politikker 3) Vi tager fælles ansvar for kommunalbestyrelsens beslutninger Anbefaling 4-6: Kommunalbestyrelsens samspil med omverdenen 4) Vi arbejder med dialog og inddragelse 5) Vi har et højt informationsniveau (på begge sprog) 6) Vi samarbejder med alle, der kan bidrage konstruktivt til kommunens udvikling Anbefaling 7-9: Samspillet mellem kommunalbestyrelsen og administrationen 7) Vi træffer beslutninger på et oplyst grundlag 38

41 Punkt 05D: Kodeks for politisk arbejde i Kommunalbestyrelsen 8) Vi adskiller det politiske lederskab fra administrationens faglighed 9) Vi samarbejder med en loyal og troværdig administration De ni anbefalinger er illustreret i figuren nedenfor: Kodeks for politisk arbejde i kommunalbestyrelsen vil også gælde det politiske arbejde i Udvalg for Økonomi og Erhverv samt i de stående udvalg. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Der er ingen økonomiske eller ressourcemæssige konsekvenser ved at implementere kodekset. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den kommunale styrelse Det videre forløb Ved Kommunalbestyrelsens godkendelse forpligter kommunalbestyrelsesmedlemmerne sig gensidigt til at anvende kodekset i det politiske arbejde. Det anbefales, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne aktivt anvender kodekset, når det er hensigtsmæssigt. Da kodekset er et politisk redskab, er det således op til politikerne at forpligte hinanden og benytte det som et arbejdsredskab. Det kan for eksempel gøres ved at 39

42 Punkt 05D: Kodeks for politisk arbejde i Kommunalbestyrelsen kommunalbestyrelsesmedlemmerne laver aftaler om hvornår kodekset anvendes og skabe en kultur, hvori kodekset bliver anvendt. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Borgerinddragelse/kommunikation Ingen. Bemærkninger fra andre forvaltninger Ingen. Bilag 1. Kodeks for politisk arbejde i Kommunalbestyrelsen 40

43 Punkt 05E: Ungdomskommunalbestyrelse Ungdomskommunalbestyrelse Til beslutning J.nr.: Koncernservice kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Kommunalbestyrelsen godkendte i juni 2017 kommunalbestyrelsesmedlem Peter Davidsens (S) beslutningsforslag, hvori han ønskede at kommunalbestyrelsen drøftede muligheden for etablering af de unges kommunalbestyrelse. Baggrunden for forslaget er, at han ønsker at øge de unges medansvarlighed ved at involvere dem. Dette ved at etablere de unges kommunalbestyrelse. Indstilling Politisk Sekretariat indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at godkende at der etableres en ungdomskommunalbestyrelse med inspiration fra Inatsisartut-modellen - at sagen videresendes til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte i juni 2017 kommunalbestyrelsesmedlem Peter Davidsens (S) beslutningsforslag, hvori han ønskede at kommunalbestyrelsen drøftede muligheden for etablering af de unges kommunalbestyrelse. Baggrunden for forslaget er, at han ønsker at øge de unges medansvarlighed ved at involvere dem. Dette ved at etablere de unges kommunalbestyrelse. Løsningsforslag faglig vurdering Nedenfor er der oplistet 3 forskellige scenarier til hvordan der kan etableres og opretholdes en ungdomskommunalbestyrelse i Kommuneqarfik Sermersooq. Der er blandt andet hentet inspiration fra Børn og Unge-byrådet i Aarhus, Barn og Unges kommunestyre i Norge, Ungdomsparlamentet i Inatsisartut samt fra ungepanelet i Københavns Kommune. AARHUS MODELLEN INATSISARTUT MODELLEN PANEL-MODELLEN HVEM kan vælges? Elever fra skolernes elevråd. Alder: år Alle unge mellem år med bopæl i Grønland Unge, som er eller har været anbragt eller som modtager forebyggende foranstaltninger ANTAL: 1-2 pr. skole = i alt Ca. 19 stk. Ca stk. VALG hvordan bliver de unge udvalgt? Alle børn og unge mellem 5-17 år kan stemme (på skolerne) Bliver udvalgt ud fra en ansøgning + motiveret video De unge bliver udpeget af fx socialrådgivere PERIODE: 1 år følger skoleåret 3-5 dage Ubegrænset dog kun frem til deres 25. år FREKVENS: Ca. 5 møder pr. år Hvert andet år Ca. 4 møder pr. år 41

44 Punkt 05E: Ungdomskommunalbestyrelse FORSLAG hvem kan indsende forslag? -Alle børn og unge -Forvaltningen -Kommunalbestyrelsen -Kommunalbestyrelsen -Kommunalbestyrelsen -Forvaltningen -De unge selv HVORDAN foregår arbejdet? Debat, gruppearbejde og oplæg Gruppearbejde og oplæg for kommunalbestyrelsen Debat og oplæg LEDELSE hvem styrer det? Der vælges en borgmester og 2 viseborgmestre samt et forretningsudvalg Grupperne bliver styret af vejledere Panelet bliver styret af Politisk Sekretariat SAMARBEJDE: Samarbejde med kommunalbestyrelsen Oplæg for kommunalbestyrelsen ved afslutning Mødes med kommunalbestyrelsen og forvaltningen ØKONOMI: Ca kr. Ca kr. hvert andet år Ca kr. Hvis Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at øge de unges medansvarlighed ved at involvere dem så er det essentielt at de unge reelt bliver hørt og inddraget. Erfaringer fra Aarhus, Norge, Inatsisartut og København viser, at det er vanskeligt at rekruttere unge til at deltage i det kommunale arbejde. Denne proces vil dog blive meget nemmere hvis de unge oplever at kommunalbestyrelsen tager deres forslag og kommentarer alvorligt og ikke mindst handler på dem. Ungdomskommunalbestyrelsen skal ikke blot være en kransekagefigur, men derimod en seriøs medspiller. Det kræver hårdt arbejde fra alle, men resultatet vil blive, at man vil få en stor gruppe engagerede og initiativrige unge, der vil være med til at ændre de unges vilkår i en positiv retning i Kommuneqarfik Sermersooq. Politisk Sekretariat anbefaler, at der etableres en ungdomskommunalbestyrelse med inspiration fra Inatsisartut-modellen. Med en ungdomskommunalbestyrelse med inspiration fra Inatsisartut-modellen bør resultatet være: - At unge i Kommuneqarfik Sermersooq får mulighed for tilkendegive deres meninger i sager der vedrører deres trivsel, læring og udvikling - At give unge større muligheder og indflydelse i demokratiske processer der vedrører dem - At øge de unges interesse for arbejdet i kommunen Da mødefrekvensen for en ungdomskommunalbestyrelse med inspiration fra Inatsisartut-modellen er hvert andet år, vil den kunne løftes af Politisk Sekretariat med nuværende personaleressourcer. Ved kommunalbestyrelsens godkendelse kan ungdomskommunalbestyrelsen etableres med første samling i Økonomisk og ressourcemæssig vurdering De beløb der står beskrevet i modellen samt i bilagene er afstedkommet af en sammenligning af hvad det koster for sammenligningskommunerne samt en beregning på hvad det vil kræve af 42

45 Punkt 05E: Ungdomskommunalbestyrelse rejse- og opholdsudgifter, forplejning, indkøb af materialer osv. Tallene er blot et skøn og slutbeløbet kan derfor variere fra det skrevne beløb. Det estimeres, at en ungdomskommunalbestyrelse med inspiration fra Inatsisartut-modellen vil koste kr. hvert andet år. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at etablere en ungdomskommunalbestyrelse, skal den medtages til 2. behandlingen af budget Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Grønlands Landsting ratificerede FN s Børnekonvention i 1992 og forpligtede sig dermed til at arbejde for børns rettigheder, tage højde for børnenes bedste i forbindelse med alle beslutninger der træffes vedrørende børn, og til at give børnene medindflydelse og medbestemmelse. Børn og unge har derfor ret til at fremføre deres synspunkter, og derudover er beslutningstagerne forpligtet til at tage disse synspunkter med i betragtning i relation til de relevante beslutninger. Børn skal altså anerkendes som borgere med rettigheder og pligter. Det videre forløb Ved kommunalbestyrelsens godkendelse vil Politisk Sekretariat etablere de unges kommunalbestyrelse med inspiration fra Inatsisartut-modellen. Ungdomskommunalbestyrelsen med inspiration fra Inatsisartut-modellen vil blive evalueret, når der har været afholdt to omgange ungdomskommunalbestyrelse. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomi finder det meget positivt at man forsøger at inddrage de unge i den politiske verden. Dette kan være en god måde at sikre at flere ønsker at arbejde med politik både lokalt og på landsplan. Borgerinddragelse/kommunikation Ingen. Bemærkninger fra andre forvaltninger Der er ikke indhentet bemærkninger fra andre forvaltninger. Bilag 1. Aarhus-modellen 2. Inatsisartut-modellen 3. Panel-modellen 43

46 Punkt 05F: Servicekontrakt med Nanu Travel for 2018 Servicekontrakt med Nanu Travel for 2018 Til beslutning J.nr.: Koncernservice kommunaldirektør Lars Møller Sørensen / LMS Sagsresumé Koncernservice indstiller servicekontrakten for 2018 mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Nanu Travel ApS til godkendelse i udvalget. Servicekontrakten har til formål at understøtte turismefremmearbejdet i og omkring Ittoqqortoormiit. Indstilling Koncernservice indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at Servicekontrakten for 2018 mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Nanu Travel ApS godkendes - at sagen sendes videre til Kommunalbestyrelsen til godkendelse Sagsfremstilling Frem til og med år 2015 indgik Nanu Travels aktiviteter i Destination East Greenlands (DEG) servicekontrakt. Kommunalbestyrelsen valgte d. 10. december 2015 at ændre DEG s servicekontrakt fra 2016 og fremadrettet med henblik på at tydeliggøre, hvilke aktiviteter servicekontrakten indebar. Derfor har Kommuneqarfik Sermersooq siden 2016 indgået en selvstændig servicekontrakt med Nanu Travel ApS. I forbindelse med indgåelse af den selvstændige servicekontrakt mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Nanu Travel ApS blev det besluttet at servicebidraget skulle hæves fra til pr. år, så kommunen effektfuldt kan understøtte turismeudviklingen i Ittoqqortoormiit. Samtidig medfører den selvstændige servicekontrakt øgede administrationsudgifter som følge af større krav til afrapportering. Vækst og Bæredygtighed har d. 17. oktober 2017 modtaget input til servicekontrakten for 2018 mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Nanu Travel ApS. På baggrund af inputtene har Vækst og Bæredygtighed udarbejdet et udkast til servicekontrakten for kalenderåret Servicekontrakten indeholder bestemmelser, som skal sikre transparens vedrørende Nanu Travel ApS s indfrielse af servicekontrakten. Nanu Travel ApS er forpligtet til løbende at aflægge kvartalsrapporter til Sekretariatet for Vækst og Bæredygtighed, hvor aktiviteterne beskrives. I det omfang Nanu Travel ApS ikke afholder aktiviteter, der er indbefattet i servicekontakten, sker der et fradrag i servicebidraget, således at betalingen først kan finde sted, når og hvis de pågældende aktiviteter er gennemført inden udgangen af Servicekontrakten for 2018 pålægger Nanu Travel ApS at udføre følgende aktiviteter til gavn for turismeudviklingen i Ittoqqortoormiit og omegn: Turistinformationsfunktion for Ittoqqortoormiit besvarelser fra hele verden angående Scoresbysund generelt samt Nationalparken i østgrønland. Kommunikation mellem kommende turister samt turister der har været her som vil gerne komme igen. Forberedelser indenfor kommende ture, vinter (hundeslæde, snescooter ture) sommer (bådture, kajak, hiking ) 44

47 Punkt 05F: Servicekontrakt med Nanu Travel for 2018 Udkastet til Servicekontrakten for 2018 samt Nanu Travel ApS oplæg til servicekontrakt for 2018 er bilagt sagen. Løsningsforslag faglig vurdering Vækst og Bæredygtighed vurderer, at servicekontrakten med Nanu Travel ApS på sigt vil øge turismeaktiviteterne i Ittoqqortoormiit til gavn for lokalbefolkningen og erhvervslivet. Vækst og Bæredygtighed vurderer ligeledes, at målbarheden og synligheden af aktiviteterne øges ved, at Nanu Travel ApS fremsender kvartalsrapporter til Vækst og Bæredygtighed. Endvidere vurderer Vækst og Bæredygtighed, at man med servicekontrakten handler i overensstemmelse med samarbejdsaftalens fokuspunkt, om at bidrage konstruktivt til turismeerhvervets udvikling i hele kommunen. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Servicebidraget er på og indgår i Kommuneqarfik Sermersooqs budget for Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Samarbejdsaftalen mellem Inuit Ataqatigiit og Demokraatit Inatsisartutlov nr. 23 af 18. december 2003 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v. Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den kommunale styrelse. Det videre forløb Sagen sendes videre til behandling i Kommunalbestyrelsen, hvis udvalget godkender sagen. Efter vedtagelse, vil Nanu Travel i henhold til kontrakten få udbetalt servicebidraget i rater i løbet af 2018, mod at Nanu Travel tilbagerapporterer om arbejdet gennem kvartalsrapporter. Hvis Udvalg for Økonomi og Erhverv godkender servicekontrakten for 2018 med Nanu Travel ApS orienteres udvalget løbende om Nanu Travels aktiviteter igennem kvartalsrapporterne. Kvartalsrapporterne for 1. og 2. kvartal af 2017 er bilagt sagen. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat har ikke yderligere kommentarer og anbefaler ovenstående sag. Borgerinddragelse/kommunikation Ingen. Bemærkninger fra andre forvaltninger Ingen. Bilag 1. Udkast til servicekontrakten for 2018 mellem Nanu Travel ApS og Kommuneqarfik Sermersooq. 2. Bilag til Servicekontrakten for 2018 mellem Nanu Travel ApS og Kommuneqarfik Sermersooq kvartalsrapport 2017 fra Nanu Travel kvartalsrapport 2017 fra Nanu Travel. 45

48 Punkt 05G: Servicekontrakt 2018 med Destination East Greenland Servicekontrakt 2018 med Destination East Greenland Til beslutning J.nr Koncernservice kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Vækst og Bæredygtighed indstiller servicekontrakten for 2018 mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Fonden Destination East Greenland til godkendelse i udvalget. Servicekontrakten har til formål at understøtte turismefremmearbejdet i Østgrønland. Indstilling Vækst og Bæredygtighed indstiller over for Udvalget for Økonomi og Erhverv: - at servicekontrakten for 2018 mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Fonden Destination East Greenland godkendes - at sagen sendes videre til Kommunalbestyrelsen til godkendelse Sagsfremstilling Den 10. december 2015 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny model for bevilling af kommunale midler til turismefremmende aktiviteter i Østgrønland. Udover en erhvervsstøttepulje blev det vedtaget at der fremadrettet indgås to separate servicekontrakter med henholdsvis Nanu Travel ApS for Ittoqqortoormiit-området og Destination East Greenland (DEG) for Tasiilaq og omegn. Disse servicekontrakter skal årligt genforhandles og d. 4. oktober 2017 modtog Vækst og Bæredygtighed Destination East Greenlands oplæg til en kontrakt. På bagrund af oplægget har Vækst og Bæredygtighed nu udarbejdet et udkast til servicekontrakt for kalenderåret Servicekontrakten indeholder bestemmelser, som skal sikre transparens vedrørende DEG s indfrielse af servicekontrakten. DEG er forpligtet til at aflægge kvartalsrapporter til Vækst og Bæredygtighed, hvor aktiviteterne beskrives. I det omfang DEG ikke afholder aktiviteter, der er indbefattet i servicekontakten, sker der et fradrag i servicebidraget, således at betalingen først kan finde sted, når og hvis de pågældende aktiviteter er gennemført inden udgangen af Servicekontrakten for 2018 pålægger DEG at udføre følgende aktiviteter til gavn for turismeudviklingen i Tasiilaq og omegn: Åbent i turistinformationen i vinter sæsonen og hele sommer, samt information via mails, servicere fremmødte turister og andre der søger informationer om Østgrønland både som turistmål og i andre sammenhæng Udarbejdelse af turistinformationsmateriale Repræsentation af Østgrønland på internettet via hjemmesider & Facebook Udkastet til Servicekontrakten for 2018 samt DEG s oplæg til servicekontrakt for 2018 er bilagt sagen. Løsningsforslag faglig vurdering Vækst og Bæredygtighed vurderer, at målbarheden og synligheden af DEG s aktiviteter øges ved at DEG fremsender kvartalsrapport til Vækst og Bæredygtighed. Ydermere vurderer Vækst og Bæredygtighed, at servicekontrakten mellem DEG og Kommuneqarfik Sermersooq vil have en positiv indflydelse på turismen i Østgrønland, hvilket vil gavne både erhvervslivet og lokalbefolkningen. Vækst og Bæredygtighed vurderer ligeledes, at man med servicekontrakten handler i overensstemmelse med samarbejdsaftalens fokuspunkt, om at bidrage konstruktivt til turismeerhvervets udvikling i hele kommunen. 46

49 Punkt 05G: Servicekontrakt 2018 med Destination East Greenland Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Servicebidraget er på kr. og indgår i Kommuneqarfik Sermersooqs budget for 2018 Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Samarbejdsaftalen mellem Inuit Ataqatigiit og Demokratiit Inatsisartutlov nr. 23 af 18. december 2003 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v. Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den kommunale styrelse. Det videre forløb Sagen sendes videre til godkendelse i Kommunalbestyrelsen efter behandling i udvalget. Efter vedtagelse vil DEG i henhold til kontrakten få udbetalt servicebidraget i rater i løbet af 2018, mod at DEG tilbagerapporterer om arbejdet gennem kvartalsrapporter. Hvis Udvalget for Økonomi og Erhverv godkender servicekontrakten for 2017 med DEG orienteres Udvalget løbende om DEG s aktiviteter via kvartalsrapporterne. Kvartalsrapporterne for 1., 2. og 3. kvartal er bilagt. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat har ikke yderligere bemærkninger og anbefaler ovenstående sag. Borgerinddragelse/kommunikation Ingen. Bemærkninger fra andre forvaltninger Ingen. Bilag 1. Udkast til servicekontrakten for 2018 mellem Fonden Destination East Greenland og Kommuneqarfik Sermersooq 2. Bilag til Servicekontrakten for 2018 mellem Fonden Destination East Greenland og Kommuneqarfik Sermersooq kvartalsrapport 2017 fra DEG kvartalsrapport 2017 fra DEG kvartalsrapport 2017 fra DEG 47

50 Punkt 05H: Servicekontrakt med Sermersooq Business Council Servicekontrakt med Sermersooq Business Council Til beslutning Sags.nr A Koncernservice kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Koncernservice indstiller servicekontrakten for mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Sermersooq Business Council (herefter SBC) til godkendelse i udvalget. Indstilling Koncernservice indstiller over for Udvalget for Økonomi og Erhverv: - at servicekontrakten for mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Sermersooq Business Council godkendes - at det godkendes at administrationen af iværksætterhuset forbliver en del af Servicekontrakten med SBC - at sagen sendes videre til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Vækst og Bæredygtighed har i Samarbejde med Sermersooq Business Council (herefter SBC) udarbejdet servicekontrakt gældende for perioden SBC er en selvstændig erhvervsdrivende fond der arbejder for at styrke erhvervet og iværksætteriet i Kommuneqarfik Sermersooq. SBC faciliterer samarbejde mellem virksomheder, det offentlige og uddannelsesinstitutioner. SBC tilbyder rådgivning til iværksættere, fortsættere og modne virksomheder. SBC afholder workshops, events, kurser og foredrag, som inddrager borgerne, iværksættere og virksomheder og skaber samarbejde og netværk i erhvervslivet. SBC varetager en række opgaver for Kommuneqarfik Sermersooq i forhold til servicering af erhvervslivet og iværksættere jf. nedenstående punkter fra servicekontrakten: SBC har til opgave at løfte, udvikle og implementere de opgaver parterne har aftalt i erhvervsplanen. SBC's rolle er at være katalysator og facilitator for udvikling af projekter. Det er SBC's opgave gennem en proaktiv fokuseret indsats og via udviklende tiltag og erhvervsfremmende aktiviteter i nært samspil med det eksisterende erhvervsliv, at udvikle og underbygge iværksætteren, og det eksisterende erhvervsliv i hele Kommuneqarfik Sermersooq. SBC udøver i hele Kommuneqarfik Sermersooq rådgivning, herunder rådgivning i kompetenceudvikling og produktudvikling til iværksættere, eksisterende virksomheder og til udefrakommende aktører, der ønsker at etablere virksomhed i kommunen. SBC kan arrangere og tilbyde kompetenceudvikling i form af kurser og foredrag til iværksættere og eksisterende virksomheder under hensyntagen til ikke at drive konkurrenceforvridende virksomhed. SBCs aktiviteter skal tilpasses behovet og mulighederne på de enkelte bosteder i hele KS. SBC må ikke være driftsmæssigt involveret i projekter og kan ikke yde kapitalformidling. SBCs virksomhed udføres fra kontoret i Nuuk. Øvrige bosteder serviceres med rejsende konsulenter, og med telefonisk og elektronisk servicering. 48

51 Punkt 05H: Servicekontrakt med Sermersooq Business Council SBC forpligter sig til at medvirke til at implementere de erhvervsrettede tiltag i den gældende politiske koalitionsaftale for Kommuneqarfik Sermersooq. Disse tiltag reguleres nærmere i Erhvervsplanen. Løsningsforslag faglig vurdering Vækst og Bærdygtighed har i samarbejde med SBCs sekretariat og bestyrelse drøftet en række ændringer af den nuværende servicekontrakt. De væsentligste ændringer fremgår nedenfor: Kravet om effektmålinger udgår da dette er et anliggende mellem SBCs bestyrelse og SBCs sekretariat. Der etableres halvårlige dialogmøder mellem bestyrelsen i SBC og udvalget for økonomi og erhverv i KS. Heraf afholdes det ene dialogmøde mellem Udvalg for Økonomi og Erhvervs og bestyrelsen for SBC i foråret, hvor udvalget får mulighed for at komme med input til Erhvervsplanen for det efterfølgende år. Erhvervsplanen vil blive fremlagt for Udvalg for Økonomi og Erhverv i slutningen af året. SBC forpligter sig til at medvirke til at implementere de erhvervsrettede tiltag i den gældende politiske koalitionsaftale for Kommuneqarfik Sermersooq. Disse tiltag reguleres nærmere i Erhvervsplanen. Administrationen af Nuukkullak 35 Muligheden for at driften og administrationen af iværksætterhuset flyttes fra SBC til Kommunen har været drøftet i forbindelse med genforhandling af Servicekontrakten. Det er Koncernservices indstilling at opgaven løses bedst ved at håndteringen sker så tæt på iværksætteren som muligt og dermed forbliver i SBCs opgaveportefølje. Vækst og Bæredygtighed vurderer, at de ovennævnte ændringer i servicekontrakten vil øge kommunens udbytte af samarbejdet med Sermersooq Erhvervsråd til gavn for erhvervslivet. Der er med den nye kontrakt lagt op til et mere dialogbaseret samarbejde som muliggør et fleksibelt samarbejde der kan favne og udnytte de muligheder der opstår løbende. Samarbejdsaftalen mellem IA og Demokraterne En hovedstadskommune i fremdrift er skrevet ind i servicekontrakten med henblik på at styrke koblingen mellem de politiske visioner og SBCs indsatsområder og aktiviteter. Erhvervsplanen og dialogmøderne bliver de centrale omdrejningspunkter i forhold til kommunens input til indsatsområder og aktiviteter. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Servicebidraget er på kr. årligt og indgår i Kommuneqarfik Sermersooqs budget for perioden. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Samarbejdsaftalen mellem Inuit Ataqatigiit og Demokratiit Inatsisartutlov nr. 23 af 18. december 2003 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v. Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den kommunale styrelse. Det videre forløb Sagen sendes videre til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomi har ikke yderligere bemærkninger og anbefaler ovenstående sag. Borgerinddragelse/kommunikation Ingen. 49

52 Punkt 05H: Servicekontrakt med Sermersooq Business Council Bemærkninger fra andre forvaltninger Ingen. Bilag 1. Servicekontrakten 50

53 Punkt 05I: Projektansøgning, De tre søskende, Svend Jungep Aqqutaa - Nuuk Projektansøgning, De tre søskende, Svend Jungep Aqqutaa - Nuuk Til beslutning J.nr.: P Forvaltning for Anlæg og Miljø konst. direktør Hans Henrik Winter Johansen / HHWJ Sagsresumé Forvaltning for Anlæg og Miljø har modtaget en projektansøgning om arealreservation til et nyt spændende projekt, indeholdende 51 boliger, beliggende i delområdet 1A19 på Svend Jungep Aqqutaa. På byggegrunden er en lagerhal som interessent selv ejer. Projektet omfatter opførelsen af 3 etageejendomme på 6 etager med en landskabsbearbejdning med rekreative funktioner. Projektet er fremsendt i henhold til den nye planlov, som åbner op for at interessenter kan få en arealreservation på op til 2 år, med baggrund i et politisk godkendt projekt. I de to år skal interessent udarbejde et kommuneplantillæg i tæt dialog med Forvaltningen for Anlæg og Miljø. Derefter skal interessent selv stå for finansiering af byggemodning, byggeri og andre anlæg. Projektet er i overensstemmelse med kommunens strategi om at skabe en bæredygtig byudvikling igennem fortætning og udbygning af eksisterende boligområder, samt at imødekomme boligefterspørgslen ved at skabe flere boliger i Nuuk. Udvalg for Anlæg og Miljø godkendte sagen på deres møde den 30. oktober og sendte sagen videre til Udvalg for Økonomi og Erhverv samt Kommunalbestyrelsen. Indstilling Udvalget for Anlæg og Miljø indstiller følgende overfor Udvalget for Økonomi og Erhverv: - at godkende projektet og processen for det videre forløb - at sende det godkendte projekt og proces til godkendelse i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Forvaltning for Anlæg og Miljø har modtaget en projektansøgning om arealreservation til et nyt spændende projekt, indeholdende 51 boliger, beliggende i delområdet 1A19 nord for tvillingetårnene på Svend Jungep Aqqutaa. Der søges om en arealreservation i henhold til den nye planlov, Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december Se bilag 2. Processen for den nye planlovsændring kan beskrives således: - Investor/firma indsender et projektansøgning til Kommunalbestyrelsen, og det forudsættes at investor selv udarbejder plangrundlaget og evt. en miljøvurdering eks. en VVM efterfølgende. - Kommunalbestyrelsen godkender projektet, og sender det i høring i minimum 6 uger, med kommunalbestyrelsens saglige og objektive kriterier, som ansøgere skal opfylde. - I høringen kan befolkningen indsende høringssvar, indsigelser eller alternative projekter. - Med baggrund i ansøgninger skal kommunalbestyrelsen, ud fra en saglig vurdering vælge det bedste projekt. - Investor får derefter en arealreservation i op til 2 år og kommuneplantillægget igangsættes. - Hvis projektet på grund af sin størrelse kræver en miljø vurdering, eksempelvis en VVM, så skal projektejer selv udarbejde og finansiere en. 51

54 Punkt 05I: Projektansøgning, De tre søskende, Svend Jungep Aqqutaa - Nuuk Med den nye planlovsændring skal man huske på at Kommunalbestyrelsen til en hver tid kan afvise eventuelle projekter, hvis de er i strid med kommuneplanen, eventuelle arealdisponeringer eller andre politiske visioner. Planlovsændringen skal også ses som et led i Naalakkersuisut s og kommunernes bestræbelser på at fremme erhvervsudviklingen i Grønland, ved at gøre det lettere og mere attraktivt at investere. Løsningsforslag faglig vurdering I kommuneplanen Sermersooq2028.gl er området placeret i et A område som betyder at området er udlagt til boliger. Følgelig er der i kommuneplanen 2028 fokus på fortætning, som et bærende princip for at skabe en bæredygtig byudvikling af Nuuk. I den henseende er projektet i god tråd med kommuneplanen. Forvaltning for Anlæg og Miljø er positivt indstillet overfor projektet, da en af dets hoved ideer er at skabe et rekreativt offentligt tilgængeligt område der skal kunne bruges året rundt. Klippestykker samt mistbænke vil bl.a. være en del af inventaret i byrummet. Projektets 6 etager skaber en god overgang til tvillingetårnene med deres 11 etager, hvilket vil give et bedre helhedsindtryk af området. Interessent har fokus på omgivelserne og det vurderes derfor at projektet vil styrke bo-miljøet for hele området. En adgangsvej til bebyggelsen vil blive anlagt af interessent og området vil tilgængeliggøres for offentligheden. Bygningerne beklædes i lette materialer af høj kvalitet og altanerne med lærketræ, så bebyggelsen fremstår, i sin helhed, enkel og elegant. P-pladser er placeret i konstruktionen hvilket kan begrænse behovet for parkeringsareal på det omkringliggende byrum. Det er derudover positivt at interessent, som selv ejer den eksisterende lager hal B-nr. 227, ønsker at ændre områdets anvendelse til bolig bebyggelsen som er i overensstemmelse med kommuneplanen. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Da interessent forpligter sig til samtlige udgifter i dette projekt, vil der ikke være udgifter for Kommuneqarfik Sermersooq. Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at gå videre i processen, skal interessent forud for den offentlige høring, gennem udtalelser fra selskabets pengeinstitutter og/eller investorer overfor forvaltningen godtgøre at selskabet økonomisk kan gennemføre projektet. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse & Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015 om ændring af Inatsisartutlov om planlægning og arealanvendelse Landsplanredegørelse, reservation af arealer, mulighed for forlængelse af udnyttelsesfrist, offentliggørelse af ventelister, fjernelse af plan- og arealklagenævnet, m.v.) Det videre forløb Den videre proces for Boliger, Svend Jungep Aqqutaa Nuuk er således: 1. Hvis projektet godkendes og interessents pengeinstitut godtgør at projektet kan gennemføres, sendes projektet i offentlig høring i mindst 6 uger. Forvaltningen for Anlæg og Miljø har lavet en tjekliste, som skal sendes ud med projektet, så evt. nye projekter opfylder tjeklistens punkter som minimum. Se tjeklisten bilag Derefter behandles eventuelle indsigelser, og det endelige projekt sendes op i Udvalget for Anlæg og Miljø, Udvalget for Økonomi og Erhverv samt Kommunalbestyrelsen til en endelig godkendelse. 52

55 Punkt 05I: Projektansøgning, De tre søskende, Svend Jungep Aqqutaa - Nuuk 3. Derefter gives der en 2 årig arealreservation til interessent, som selv udarbejder et forslag til kommuneplantillæg med detaljerede bestemmelser for området. Når processen for kommuneplantillægget er færdigt, får interessent råderet over området og byggeriet kan igangsættes Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat anbefaler ovenstående sagsfremstilling og finder det positivt at der opføres endnu flere boliger i byen Tidligere beslutning Udvalg for Anlæg og Miljøs beslutning den 30. oktober 2017: Indstillingerne godkendes. Borgerinddragelse/kommunikation Såfremt projektet godkendes og sendes i høring, vil Forvaltningen for Anlæg og Miljø afholde et offentligt infomøde om projektet, hvor projektejere får mulighed for at fremlægge projektet for interesserede borgere. Bemærkninger fra andre forvaltninger Der er ikke indhentet bemærkninger fra andre forvaltninger, da det ikke relevant for denne proces. Bilag 1. Projektansøgning med bilag 2. Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december Tjeklisten udarbejdet af Forvaltningen for Anlæg for Miljø 53

56 Punkt 05J: Projektansøgninger på Qeqertat - Nuuk Projektansøgninger på Qeqertat, Nuuk Politisk godkendelse af arealreservationer i forbindelse med projektansøgninger Til beslutning J.nr.: P Forvaltning for Anlæg og Miljø konst. direktør Hans Henrik Winter Johansen / HHWJ Sagsresumé I forbindelse med kommunens høring angående udvikling af Qeqertat, Nuuk, er der indkommet 8 høringssvar samt et forslag til et alternativt projekt. Høringen omhandler de to projektansøgninger til Qeqertat, henholdsvis fra et konsortium bestående af: Royal Greenland, Aalborg Havn, Stark Kalaallit Nunaat A/S, Arctic Group og Blue Water, mens den anden ansøgning er fra Usisaat. Projektansøgningerne har været i høring i perioden Forvaltningen har analyseret projektansøgningerne og indsigelserne mod projekterne og foreslår hermed en ny helhedsorienteret arealdisponering som følge af høringssvarene, som bedre vil gavne Nuuks erhvervsliv og fremtidssikre Qeqertat, som Nuuks erhvervscentrum (Se bilag 2). Udvalget for Anlæg og Miljø godkendte sagen på deres møde den 30. oktober 2017 og sendte sagen videre til Udvalg for Økonomi og Erhverv samt Kommunalbestyrelsen. Indstilling Udvalget for Anlæg og Miljø indstiller overfor Udvalget for Økonomi og Erhverv: - at godkende forvaltningens arealudlæg for Qeqertat samt at godkende den videre proces - at sende sagen videre til Kommunalbestyrelsen til godkendelse Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen valgte på deres møde d. 7. marts 2017 at sende to projektansøgninger for erhverv i Qeqertat området, i offentlig høring i perioden Der er i høringsperioden indkommet indsigelser og høringssvar fra 8 parter, deriblandt et forslag til et alternativt projekt. De to ansøgere består af et konsortium bestående af 5 virksomheder: Royal Greenland, Aalborg Havn, Stark Kalaallit Nunaat A/S, Arctic Group og Blue Water A/S, mens den anden ansøgning er fra flyttefirmaet Usisaat. Royal Greenland ønsker at opføre en fiskefabrik med tilhørende administration, og Aalborg Havn ønsker at opføre et frysehus. Stark Kalaallit Nunaat A/S ønsker at bygge en tidssvarende Drive In trælasthandel/byggemarked. Arctic Group ønsker at opføre et nyt hovedkontor med engroslager og en Cash and Carry butik, som et samlet knudepunkt for Nuuk og deres forretninger på kysten. Blue Water A/S ønsker at opføre en bygning til administration, logistik og skibsmægling. Den anden ansøgning er fra Usisaat, som ønsker arealer til en bæredygtig udvikling og en modernisering af deres forretning. Usisaat planlægger at bygge industribyggeri til deres flyttevirksomhed, til eksport af gletsjermel, bådhotel mv. med udvidelsesmuligheder ud mod øen vest for Qeqertat. Det alternative projekt Nuuk Bådpark(se bilag 3), som er indsendt i høringsperioden, ønsker et areal til et bådværksted og bådpark, som er en sikker opbevaring af både. Projektet er et konkurrerende projekt til Usisaats projekt med bådhotel og er placeret samme sted på Qeqertat i den nordlige ende. Nuuk Bådparks interessenter er inviteret til at fremlægge projektet for udvalget inden denne sagsbehandling. 54

57 Punkt 05J: Projektansøgninger på Qeqertat - Nuuk De indkomne indsigelser og kommentarer til projektansøgningerne, handler hovedsageligt om en bekymring for Usisaats fremtidige gletsjermel forretning. Man frygter at den kan forurene nærområdet. Firmaet Nuuk Transport har med deres indsigelse også klaget til Selvstyret over processen med projektansøgninger. Dog har klagen ingen opsættende virkning for det videre forløb. Det er forvaltningens klare opfattelse at Nuuk Transport tolker planloven anderledes end forvaltningen gør. Til slut efterlyser nogle erhvervsdrivende arealer til mindre erhverv i området, så flere aktører vil være til stede. Se forvaltningens behandling af indsigelser i bilag 1. Løsningsforslag faglig vurdering I dag tilhører hele området Kommuneqarfik Sermersooq, og kommunen kan bestemme hvordan fremtidige erhvervsarealer skal planlægges og fordeles i området. En projektansøgning er ikke en garanti for en arealreservation. Kommunalbestyrelsen bestemmer udelukkende selv hvordan eventuelle arealer skal udlægges. Forvaltningen har undersøgt områdets rummelighed og projektansøgningerne og har efterfølgende skitseret et forslag, som er en bedre helhedsløsning for byen. De eksisterende projektansøgninger søger om meget store arealer, som de vil udvikle over tid. Forvaltningen vurderer at dette ikke er en holdbar løsning for kommunen, da der mangles erhvervsarealer i Nuuk. Kommunen foreslår i stedet at dele området op i mindre arealer, som dels opfylder ansøgernes ønsker, og dels åbner op for arealer som kommunen selv eller Nuuk City Development, NCD, senere kan annoncere som ledige eller udleje, til mindre erhverv. Skemaet nedenfor, og bilag 2, viser hvad interessenterne har søgt og forvaltningens forslag til nye arealreservationer: Byggefelt: Firma: 1 og 2 Royal Greenland og Aalborg Havn Projektansøgninger, det samlede areal og areal til fremtidige bygninger. Samlet areal: m². + disponibelt m². Tildeles som reservation*: m² Bygninger: m². 3 Kommuneqarfik m² Sermersooq/NCD 4 Kommuneqarfik m² Sermersooq/NCD 5 Stark Kalaallit Samlet areal: m² m² Nunaat A/S Bygning: m². 6 Blue Water Samlet areal: m² m² Bygning: m2 7 Arctic Import Samlet areal: m² Bygning: m². 8 Nuuk Bådpark Samlet areal: m² m² m² Bygning: ca m². 55

58 Punkt 05J: Projektansøgninger på Qeqertat - Nuuk 9 Usisaat Samlet areal: m² m² Bygning: op til m². *Som det fremgår af bilag 2 bliver de forslåede arealer nogle af de største erhvervsarealer i hele kommunen. Forvaltningen vil i arealreservationerne derudover indskrive skærpede krav, udover kommunens standard krav. De skærpede krav er følgende: - Alle byggefelter skal anlægges med en fast belægning - Alle byggefelter skal indhegnes - Alle arealrettighedshavere skal anlægge en intern infrastruktur, som er skitseret i projektet fra konsortiet - Der er byggepligt på samtlige arealer, med en procent sats som vil blive defineret i det kommende forslag til kommuneplantillæg. - Alle arealrettighedshavere skal sammen udarbejdet et samlet kommuneplantillæg i samarbejde med kommunen. Grunden til skærpede krav om bl.a. byggepligt er, at det samlede område ikke skal bruges til oplagsvirksomhed af nogen art, det er arealerne alt for eftertragtede til. Byggepligten kan have den konsekvens at f.eks. Nuuk Bådparks forretningsplan skal justeres. Nuuk Bådpark foreslår, endvidere i deres ansøgning, en offentlig finansiering til byggemodning af området. Forvaltningen har oplyst dem at dette er udelukket, da byggemodningen af området er 100 % privat, og er et af grundprincipperne for en projektansøgning. Dette er Nuuk Bådpark indforstået med. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering I henhold til den nye planlov, skal interessent selv udarbejde et forslag til kommuneplantillæg for området, derfor har dette ikke økonomiske konsekvenser for kommunen. Da kommunen / NCD bliver arealrettighedshavere i området, skal der på sigt afsættes penge til en byggemodning af de områder. Dette beløb fastsættes i fremtiden, og vil fremgå som en del af kommunens anlægsprojekt, eller ske i NCD regi. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse & Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015 om ændring af Inatsisartutlov om planlægning og arealanvendelse Landsplanredegørelse, reservation af arealer, mulighed for forlængelse af udnyttelsesfrist, offentliggørelse af ventelister, fjernelse af plan- og arealklagenævnet, m.v.) Det videre forløb Forvaltningen for Anlæg og Miljø vil indkalde interessenterne til et info møde om udvalgets beslutning, og derefter lave en nyhed om udlæg af arealerne sammen med en beskrivelse af det videre forløb. Hvis samtlige interessenter er enige i kommunalbestyrelsens beslutning vil arealreservationerne tildeles og processen med et nyt kommuneplantillæg for området igangsættes. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat anbefaler ovenstående sagsfremstilling og finder det positivt, at byens erhvervsliv går sammen om sådanne projekter. Tidligere beslutning Udvalg for Anlæg og Miljøs beslutning den 30. oktober 2017: Forvaltningen har rettelser til sagsfremstillingen, da det anbefales at Stark skal tildeles m² i stedet for de m² som er en fejl. Indstillingerne godkendes med rettelserne. 56

59 Punkt 05J: Projektansøgninger på Qeqertat - Nuuk Borgerinddragelse/kommunikation Forvaltningen laver en annonce om udvalgets beslutning, en beskrivelse af arealreservationerne og den kommende proces med en udarbejdelse af et forslag til kommuneplantillæg. Bemærkninger fra andre forvaltninger Der er ikke indhentet bemærkninger fra de andre forvaltninger. Bilag 1. Forvaltningens behandling af indsigelser 2. Forvaltningens opdeling af fremtidige arealer 3. Projekt Nuuk Bådpark 4. Samtlige høringssvar 57

60 Punkt 05K: Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg 4A8-1 Ningitsivik, Nuuk, Qinngorput bydel Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg 4A8-1 Ningitsivik, Nuuk, Qinngorput bydel Til beslutning J.nr.: Forvaltning for Anlæg og Miljø konst. direktør Hans Henrik Winter Johansen / HHWJ Sagsresumé Forvaltningen for Anlæg og Miljø fremlægger hermed Kommuneplantillæg 4A8-1,4A8, Nuuk, Qinngorput bydel, til endelig vedtagelse. Formålet med kommuneplantillægget er at muliggøre opførelsen af ca. 100 nye boliger i Qinngorput. Forslaget udlægger byggefelter til enfamilie-, dobbelt- og rækkehuse til ejerlejligheder og andelsboligforeninger, da forvaltningen oplever en massiv efterspørgsel på netop disse typer boliger. Endvidere har kommuneplantillægget det formål, at den nye bebyggelse og udvikling af boligområdet, skal ske under hensyntagen til områdets eksisterende landskabelige kvaliteter. Derudover vil forslaget sikre at den nye boligbebyggelse forbindes med en fremtidig kyststi. Udvalget for Anlæg og Miljø godkendte sagen, på deres møde den 30. oktober 2017, og sendte den videre til udvalg for Økonomi og Erhverv samt Kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse. Indstilling Udvalget for Anlæg og Miljø indstiller overfor Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at godkende kommuneplantillægget - at det vedtagne kommuneplantillæg fremsendes til endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Nuuks befolkningstal forventes at stige i de kommende år og der er derfor et øget behov for udvikling af nye gode og alsidige byområder og bomuligheder. Samtidig er der massiv efterspørgsel på enfamiliehuse og andelsboliger. Nærværende kommuneplantillæg ønsker at muliggøre opførelsen af en blandet boligbebyggelse i form af enfamilie-, dobbelt- og rækkehuse. Endvidere skal det nye byområde understøtte kommunens arkitekturpolitik i dens visioner for byens arkitektur, landskab og rekreative muligheder. Planområdet indeholder to landskabelige kiler, friholdt for bebyggelse, der løber på tværs igennem området. I kilerne skal der etableres rekreative stier der vil forbindes med en kommende kyststi, samt stiforløb til nabo delområdet 4A6. Løsningsforslag faglig vurdering Forvaltningen for Anlæg og Miljø vurderer at forslaget vil understøtte arkitekturpolitikken for kommunen samt bolig efterspørgslen. Forslaget indebærer en byudvikling der vil skabe alsidige og gode bomuligheder, rodfæstet i det eksisterende landskab og skabe rekreative muligheder for bydelen. Bebyggelsens skala og placering medvirker til at skabe gode bomiljøer. Der er taget hensyn til gode sol- og udsigtsforhold for den nye bebyggelse. De friholdte områder mellem bebyggelsen skaber nærhed til et lokalt rekreativt landskab for de kommende beboere, samtidig med at det hjælper til at bevare områdets landskabskarakter. Endvidere vil et stiforløb sikre forbindelser til området 4A6 og dennes forbindelse til vandet 58

61 Punkt 05K: Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg 4A8-1 Ningitsivik, Nuuk, Qinngorput bydel Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Kommuneplantillægget har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse, Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015 & Kommuneplanen Det videre forløb Kommuneplantillægget skal efter vedtagelse i Udvalget for Økonomi og Erhverv fremsendes til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Forvaltningen fremsender den godkendte plan til de relevante myndigheder jf. Selvstyrets udsendelsesliste. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat anbefaler ovenstående sag og finder det positivt at der skabes nye rum og områder til byggerier. Tidligere beslutning Udvalg for Anlæg og Miljøs beslutning den 30. oktober 2017: Indstillingerne godkendes. Borgerinddragelse/kommunikation Forslaget til kommuneplantillægget har været i høring i perioden , og der er i høringsperioden indkommet 3 høringssvar. Forvaltningens behandling kan læses i bilag 1. Der er efter høringsperioden foretaget en justering af farve koder i kommuneplantillæggets bilag 4, en præcisering af tilladt taghældning i område 2 samt mindre redaktionelle ændringer i kommuneplantillægget. Det godkendte kommuneplantillæg bliver offentligt bekendtgjort på kommunens hjemmeside, Nuuk Ugeavis og Bemærkninger fra andre forvaltninger Ingen. Bilag 1. Behandling af høringssvar 2. Høringssvar 3. Kommuneplantillæg 4A8-1, Ningitsivik, Nuuk 59

62 Punkt 05L: Indskydelse af boligafdelinger til Iserit A/S Indskydelse af boligafdelinger til Iserit A/S Til beslutning J.nr.: A Koncernservice - kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Siden 2005 har Iserit A/S haft en betydelig vækst og i de kommende år vil Iserit A/S og Kommuneqarfik Sermersooq have stor fælles opgave med hovedstadsstrategien, herunder fremskaffelsen og administrationen af flere almene udlejningsboliger. Dette vil bl.a. kræve en styrkelse af kapitalgrundlaget hos Iserit A/S. Dette kan gøres ved at otte af kommunens egne boligafdelinger flyttes fra kommunens forvaltning til Iserit A/S. Hvorved der kan opnås en række fordele: Et stærkere kommunalt boligselskab, forenklede relationer mellem kommunen og administrativ forenkling til fordel for lejerne. Dette giver bedre også muligheder for at benytte de værdier som boligmassen udgør til for boligforbedringer, nybyggeri og andre aktiviteter til fordel for lejerne. Kommunalbestyrelsen godkendte tidligere på efteråret at indskyde 4 boligafdelinger i det nye kommunale byudviklingsselskab, Siorarsiorfik Nuuk City Development. Koncernservice anbefaler at man indskyder de resterende 8 boligafdelinger, som kommunen har, ind i Iserit A/S. Indstilling Koncernservice indstiller over for Udvalg for Økonomi og Erhverv: - at godkende at følgende kommunale boligafdelinger i Nuuk, Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormii tilføres fra kommunen til Iserit A/S: o Nuuk afdeling: 164, 166, 228 o Paamiut afdeling: 142, 156 o Tasiilaq afdeling: 378, 385 o Ittoqqortoormiit afdeling: at sagen sendes videre til Kommunalbestyrelsen til orientering Sagsfremstilling Iserit A/S har siden selskabets start i 2005 haft en betydelig vækst. Antallet af administrerede boliger er næsten fordoblet fra 1200 til godt 2000 og selskabets omsætning er mere end fordoblet fra 7,6 mio. kr. i 2006 til 18,9 mio. kr. i Udover væksten i antallet af boliger har Iserit A/S over årene påtaget sig stadig flere andre bolig- og bygningsrelaterede opgaver. Med hovedstadsstrategien for Nuuk, er der i de kommende år lagt op til at den nuværende vækst i indbyggertallet vil fortsætte, ligesom at der også lægges op til at antallet af almene udlejningsboliger skal forøges. Dette for at imødekomme den store boligefterspørgsel, som bl.a. de nuværende ventelister er det konkrete udtryk for. Det er vigtigt at væksten i hovedstadskommunen gavner alle, også de hvis indkomst tilsiger, at den bedste løsning for dem vil være en almen udlejningsbolig. Derfor vil der i medfør af kommunalreformen ske en overflytning af ejerskab og administration af Selvstyrets udlejningsboliger til kommunerne. Denne udvikling vil give flere opgaver for Iserit A/S og hermed behov et styrkelse af Iserit A/S kapitalgrundlag. Dette kan ske ved kontant indskud i selskabet eller ved apportindskud af kommunens udlejningsboliger. 60

63 Punkt 05L: Indskydelse af boligafdelinger til Iserit A/S Med oprettelse af det nye kommunale byudviklingsselskab Siorarsiorfik Nuuk City Development (NCD) og indskuddet af fire kommunale boligafdelinger i selskabet er der taget et vigtigt skridt i udviklingen af hovedstadsstrategien og aktiveringen af aktiverne i de almene udlejningsboliger. Løsningsforslag faglig vurdering I fortsættelse af overførslen af boligafdelingerne til Siorarsiorfik Nuuk City Development anbefales det at aktiverne i de øvrige kommunale boligafdelingerne ligeledes aktiveres ved at disse indskydes som apportindskud i Iserit A/S. Fordele og ulemper ved indskud af de kommunale udlejningsboliger: En overførsel af ejerskabet til udlejningsboligerne fra kommunen til Iserit A/S har længe været under fælles overvejelse, idet der hermed også fås en mere naturlig grænsedragning mellem kommunen og Iserit A/S på det almene udlejningsområde. Der er en række fordele ved at indskyde de kommunens almene boliger i Iserit A/S. Følgende kan nævnes: Styrkelse af Iserit A/S kapitalgrundlag og solvens uden belastning af kommunekassen. Sammenknytning af ejerskab og administration på ét sted og forenkling af aftalegrundlaget og øget transparens i de økonomiske relationer mellem kommunen og Iserit A/S. Forenklingen vil medføre administrative fordele som kan udmøntes i fordele for lejerne (administrationshonoraret). Antallet af transaktioner mellem kommunen og Iserit A/S kan reduceres. Frem for at f.eks. kapitalafkastet skal afregnes til kommunen og derefter reinvesteres af kommunen spares disse transaktioner. Bedre mulighed for Iserit for langtidsplanlægningen af reinvesteringen af kapitalafkastmidlerne i en højere boligstandard. Mulighed for langtidsplanlægning medfører at der opnås bedre vedligeholdelse for det samme beløb, hvilket kommer lejerne til gode. Bedre muligheder for aktivering af de betydelige værdier i boligmassen til fordel for boligforbedringer, nybyggeri m.v. Dette bidrager til imødekommelse af den meget store boligefterspørgsel (ventelisterne). Nærhedsprincip: Med ejerskabet til boligerne kommer beslutninger vedrørende boligerne tættere på lejerne via de muligheder som ligger i beboerdemokratiet. D.v.s styrkelse af substansen i beboerdemokratiet. Der er ikke umiddelbart ulemper forbundet med en overdragelse af ejerskabet fra kommunen til Iserit A/S idet kommunen fortsat via ejerskabet over Iserit A/S også fortsat (indirekte) vil eje boligerne. Der er dog vigtigt at værdien af boligmassen estimeres så præcist som muligt. Dette arbejde er igangsat jfr. nedenfor. Økonomisk oversigt over boligafdelingerne Det drejer sig om to afdelinger i Paamiut, tre afdelinger i Nuuk, to afdelinger i Tasiilaq og én afdeling i Ittoqqortoormiit. I alt godt 900 boliger med et samlet areal på godt 58 tus. kvadratmeter. 61

64 Punkt 05L: Indskydelse af boligafdelinger til Iserit A/S Jfr. årsrapporterne for boligafdelingerne var der i 2016 en samlet lejeindtægt på godt 39 mio. kr. hvoraf 9,6 mio. kr. var kapitalafkast. Der er i afdelingerne henlagt godt 30 mio. kr. (afdelingernes egenkapital) og afdelingernes likviditet var ultimo 2016 på godt 41 mio. kr. Værdiansættelse - Baseret på kapitalafkastet: Størstedelen af ovenanført boliger ligger i områder hvor handlen med fast ejendom er så begrænset at den ikke kan danne grundlag for en korrekt prisdannelse baseret på balancen mellem udbud og efterspørgsel. Udgangspunktet for en værdiansættelse kan derfor være det kapitalafkast som boligerne hvert år genererer via huslejebetalingen. Da kapitalafkastet er på 1,5% og dette svarer til 9,6 mio. kr. kan hovedstolen for beregningen af kapitalafkastet (boligernes vurderede værdi) beregnes som 9,6 mio. / 0,015 = 641 mio. kr. Imidlertid har boligernes overleverede stand været på et niveau som har tilsagt at der af kapitalafkast sker en årlig reinvestering for at dække efterslæb. Dette arbejde har stået på i nogle år med det mål at skabe en bedre balance mellem boligstandarden i de forskellige byer og bygder i hovedstadskommunen. Mere realistisk vil boligernes værdi derfor kunne ansættes til 62

65 Punkt 05L: Indskydelse af boligafdelinger til Iserit A/S Boligværdi: 1, / 0,015 = 96,9 mio. kr. Sektorplaner og vurderingsberetning: En endelig værdiansættelse vil kunne ske på baggrund af det arbejde som netop er igangsat af kommunen med udarbejdelse af sektorplaner for kommunens boliger. I forbindelse hermed er der indgået aftale med ekstern rådgiver som i samarbejde med Iserit A/S forestår arbejdet. Sektorplanernes væsentligste formål er at: Levere bidrag til Iserit A/S i.f.m. den planlagte periodiske vedligeholdelse af ejendommen og prioriteringer i forbindelse hermed Skabe grundlag for en låneoptagelse i de boliger som indskydes i NCD og de som indskydes i Iserit A/S. Skabe overblik over kommunens boliger og den stand de er i i relation vurdering af behovet for en ekstra vedligeholdelsesindsats. I ovenstående planer vil der kunne hentes data til brug for en værdiansættelse af boligerne og hermed for det arbejde som revisor skal udføre i forbindelse med udarbejdelse af vurderingsberetningen. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Overdragelsen af boligafdelingerne har ikke umiddelbar betydning for det kommunale budget eller regnskab, da der er tale om en overdragelse til et 100 pct. Kommunalt ejet selskab. Iserit A/S er i kommunens regnskab bogført til den nomielle værdi, altså den værdi selskabet oprindeligt havde da det første gang blev bogført i kommunen. Overdragelsen vil imidlertid have stor betydning for Iserit A/S, da boligerne her kan bogføres jf. de vurderinger der foretages i forbindelse med sektorplanerne. Dermed er boligerne med til at konsolidere selskabet. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Ingen. Det videre forløb Såfremt indstillingen godkendes iværksættes processen med at overdrage boligafdelingerne til Iserit A/S. Processen forventes afsluttet i indeværende år. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat anbefaler ovenstående sag og finder det godt at overdragelsen finder sted, da det giver bedre muligheder for Iserit. Borgerinddragelse/kommunikation Kommunen vil i forlængelse af beslutningen udsende en pressemeddelelse, såfremt indstillingen godkendes. 63