Fedtsyrer i frisk græs Af Hanne Bang Bligaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Aktuelt om majs... 3 Af Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Frøkvalitet og markspiring... 4 Plastdækning af majs... 9 Høsttider og vurdering af høsttidspunkt Høst af majs til modenhed og til kolbehøst Optimal styring af vandingen i majs og græs Af Erik Sandal, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Vandingsregnskab Vanding af græsmarker Vanding af majs Vandingsundersøgelser Fedtsyrer i frisk græs Af Hanne Bang Bligaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg NDF Fremtidens vigtigste parameter i foderformidlingen Af Ole Aaes, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Hvad er NDF? Hvor mange fraktioner er der af NDF? FK NDF NDF og prikeffekt vomkradser Fup og fakta om toksiner Af Rudolf Thøgersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Grænseværdier for Fusarium toksiner Ensileringsmidler til græs og majs Af Rudolf Thøgersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Retningslinier for eventuelt brug af ensileringsmidler i græs Mælkesyrebakterien L. buchneri kan forbedre stabiliteten af majsensilage Af Rudolf Thøgersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Effekten af forskellige mælkesyrebakterier på den aerobe stabilitet af majsensilage.. 58 Aktuelt nyt analyser af frisk og ensileret majshelsæd Af Rudolf Thøgersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Sammenligning af ensilageprøver og Landsforsøg Aktuelt nyt om græs de nye græsblandinger og de nye arter Af Karsten A. Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Rajsvingel Rødkløver kontra hvidkløver ensilering og fodring Legume Silages for Animal Production

3 Aktuelt om majs Af Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl - 3 -

4 Aktuelt om majs Forfatter: Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Frøkvalitet og markspiring Hvert år er har vi problemer med fremspiringen i en del majsmarker. Det kan skyldes en dårlig etablering (dårligt såbed, for tidlig såning, for dyb eller for øverlig såning, mv.) en dårlig frøkvalitet, dvs. frø med for lille spirekraft Bedre etablering For at sikre en god etablering må der strammes op på håndværket i at lave et ensartet bekvemt såbed, et jævnt såbed og et tilpas fast såbed, hverken for tidlig eller sen såning, såning i korrekt og ensartet dybde over hele arealet. Bedre frøkvalitet For at sikre en god fremspiring, skal man ved bestilling af majsfrø sikre sig, at frøet er godt koldtestet så vidt muligt undgå overgemt frø. sikre sig, at overgemt frø altid er ledsaget af en ny koldtest foretaget efter 1. januar i den sæson, som frøet skal sås. På sækkens mærkeseddel står plomberingsmåned og år. tjekke ved modtagelsen af frøet, at frøet er nyt, eller at der er foretaget en ny koldtest. sikre sig ved bestilling af økologisk frø, at frøet altid er af ny høst. Ubejdset frø mister betydeligt hurtigere spireenergien under lagring end bejdset frø. Koldtesten anvendes til test af frøets vitalitet eller spirekraft. Koldtesten er ikke en lovpligtig analyse, men anvendes af frøfirmaerne til vurdering af frøets spireevne ved de temperaturer, der er i jorden under markforhold om foråret. Koldtesten er således en supplement til den lovpligtige spireanalyse, hvor frøet spires ved O C. Ved koldtesten spires frøet ved 8-10 O C i 7-14 dage og derefter ved 25 O C i 3-18 dage. Der er ingen international metode til koldtest (ISTA-metode). Derfor anvendes der forskellige metoder hos de enkelte frøfirmaer. Aftale med frøfirmaerne, december 2003 Dansk Landbrugsrådgivning har i december 2003 aftalt med frøfirmaerne, at de skal meddele, hvilken koldtestmetode deres leverandører anvender. de skal meddele, hvorvidt landmændene kan få oplysning om koldtestanalysen før køb eller såning af majsfrø Dansk Landbrugsrådgivning laver i foråret 2004 en monitering af marker med mangelfuld fremspiring i foråret Koldtestmetoder Tabel 1 giver en oversigt over firmaernes tilbagemeldinger. Både Plantedirektoratet og de fleste frøfirmaer anvender spiring i 7 dage ved 10 O C. Ved anvendelse af denne metode meddeler firmaerne, at frøet skal spire med minimum 87 pct. Advanta og Euralis sætter frøet på en hårdere prøve, nemlig henholdsvis 14 og dage ved 8 O C. Advanta laver af hver høst en sammenhæng mellem koldtesten og spiring i marken (2 såtidpunkter: 1. april og ca. 22. april). Ud fra denne korrelation fastsættes hvert år en norm for spiringsprocenten ved koldtesten. For 2004 er den 72 pct. Det vil sige, at frø fra Advanta som minimum bør spire med 72 pct. ved deres egen koldtest. Kan landmanden få oplysning om koldtestanalyserne? Kun DLF Trifolium, Advanta, Frøsalget og DLA kan oplyse koldtestanalysen før levering/såning af egne sorter eller udvalgte sorter

5 Frøsalget og Advanta lader sorterne Crescendo, Rhapsody og Treasure analysere hos Plantedirektoratet, og kan udlevere et dansk analysebevis for en koldtest sammen med frøet. DLA lader sorten Buxxil koldteste hos Plantedirektoratet. Resultatet kan udleveres før såning. Monitering og tjekliste til brug ved markkontrol Planen er, at marker med fremspiringsproblemer moniteres via LandbrugsInfo på Internettet. Formålet med moniteringen er, at vi får kendskab til, hvis der er problemer med en sort eller frøpartier. hvor stort problemet er med mangelfuld fremspiring. hvor stor en del af tilfældene, der skyldes dårlig frøkvalitet og hvor stor en del af tilfældene, der skyldes dårlig dyrkningsteknik. For at moniteringen skal være pålideligt, er det vigtigt, at registreringen i marken til monitering foretages omhyggeligt. Markkontrollen og moniteringen kan baseres på tjeklisten vist i tabel

6 Tabel 1. Koldtestmetoder og firmaernes villighed til oplysning om koldtestanalyser. Firma sorter Metode til koldtest Udlevering af koldtestanalyser? Plantedirektoratet Spiring på papir/jord (ISTA) 7 dage v. 10 O C i mørke 6 dage v. 25 O C i lys Dansk Landbrugs Grovvareselskab KWS Companero Constantino Reinaldo Salgado Vernal Vogue Tassilo Vito Ohio Spiring på papir/jord (ISTA) 7 dage v. 10 O C i mørke 6 dage v. 25 O C i lys Syngenta Saaten Unionen Pioneer Algans Avenir Cameron Delitop Gazelle Manatan Abraxas Alemao Goldoli Tango Justina PR39M48 PR39P49 PR39W67 Nickerson Banguy Nescio Advanta Amati Aurelia Bonapart Cantona Eternity Ocean Rhapsody Rosalie Talman Topper Treasure (tabel 1 fortsættes på næste side) Spiring på papir/jord (ISTA) 7 dage v. 10 O C i mørke 4 dage v. 25 O C i lys Spiring på papir/jord (ISTA) 7 dage v. 10 O C i mørke 7 dage v. 25 O C i lys Spiring på papir/jord (ISTA) 7 dage v. 10 O C i mørke 7 dage v. 25 O C i lys Spires i et sterilt substrat 7 dage v. 9 O C i mørke 3 dage v. 25 O C i lys Spiring i jord fra majsmark 14 dage v. 8 O C i mørke 6 dage v. 25 O C i lys (Denne metode er betydeligt hårdere end metoderne anvendt af de øvrige firmaer) Krav til spiringsprocenten ved koldtesten fastsættes hvert år ud fra sammenhæng mellem en spiringstest i marken og spiring ved koldtest. I 2004 er kravet min. 72 pct. spiring ved koldtest. Resultatet af koldtest kan ikke udleveres før levering. Koldtestresultater fremsendes til endelig køber i tilfælde af, at der skulle blive reklameret over dårlig fremspiring. DLG skal have dokumentation for, at udsæden er købt af DLG, eller hvis der er tale om en mellemhandler, at denne har købt udsæden hos DLG. Dokumentation skal foreligge i form af fakturakopi med oplysning om partinummer, samt mærkesedler fra den endelige køber. Ønsker ikke generelt at oplyse om resultatet af koldtest før såning/køb. Advanta har koldtestanalyserne på kontoret i Hedensted, og er der landmænd, som har problemer med fremspiringen i en majsmark, vil de naturligvis kunne få analyserne af det pågældende parti. Sorterne Treasure, Crescendo og Rhapsody sendes til koldtest hos Plantedirektoratet af Frøsalget i Brørup. Resultatet af denne test vil kunne oplyses til landmanden før såning - 6 -

7 (tabel 1 fortsat) Firma sorter Metode til koldtest Udlevering af koldtestanalyser? DLF Trifolium Angevin Anjou 219 Anjou 209 Apostrof Maisadour Duke Anjou 219 Passat Den Lokale Andel RAGT Birko BUXXIL Euralis Saaten Unionen Canopy Vectris Sibulis Ravenna Abraxas Goldoli Pajbjerg Fonden LG Genetic LG3214 Polaire Landbrugets Forsyningsselskab Spiring i jord 7 dage v. 10 O C i mørke 3 dage v. 25 O C i lys Spiring i jord 7 dage v. 10 O C i mørke 3 dage v. 25 O C i lys Spiring i jord 7 dage v. 10 O C i mørke 13 dage v. 25 O C i lys Spiring i papir 10 dage v. 8 O C i mørke 7 dage v. 25 O C i lys De bedste partier: Spiring i smittet sand 18 dage v. 8 O C i mørke 7 dage v. 25 O C i lys Spiring i jord 7 dage v. 10 O C i mørke 7 dage v. 25 O C i lys 7 dage v. 9 O C i steril substrat, derefter 3 dage v. 25 O C i jord Trods opfordring ingen tilbagemelding DLF modtager koldtestanalyserne og man kan få oplysning herom før køb/såning ved henvendelse til DLF. Ønsker ikke generelt at oplyse om resultatet af koldtest før såning/køb. Sorten Buxxil samt alt overgemt majsfrø er koldtestet hos Plantedirektoratet og resultaterne kan udleveres. Opstår der problemer i marken med en af de øvrige partier udleveres den pågældende koldtest og marken besøges. Ønsker ikke generelt at oplyse om resultatet af koldtest før såning/køb. Vil kun udlevere resultatet af en koldtest i det tilfælde, at der opstår problemer med fremspiringen

8 Tabel 2. Tjekliste til brug ved monitering af marker med mangelfuld markspiring. Oplysninger ved monitering Sådan fås oplysningen Udsæden Sort Partinummer Plomberingsmåned og år Bejdset/ubejdset Bejdsemidler Står på mærkesedlen/sækken Sørg for, at landmændene gemmer en tom sæk m. mærkeseddel af alle købte udsædspartier Leverandøren Koldtest Primær sælger. Er maskinstationen sælger af frøet, er det dem, der er ansvarlig. Oplyses evt. af sælger Oplyses af landmanden Data for marken Areal Landmanden JB Skøn Forfrugt Landmanden Sådato Landmanden Lav/høj jord Skøn Plantebestand Planter pr. ha. Kun antallet af normale og livskraftige planter oplyses. Plantetallets ensartethed Ved 75 cm rækkeafstand: 13,3 m række = 1/1000 ha Ved 50 cm rækkeafstand: 20 m række = 1/1000 ha Ved bredsåning: 2 x 5 m = 1/1000 ha Optæl 5-10 steder i marken. Vurder procent af marken med samme plantetal Såbedets kvalitet med/uden pløjning landmand/vurdering Ensartet bekvemt Træk støvlen igennem jorden for se om såbedet er ensartet harvet op eller er ensartet løs i 10 cm dybde Jævnhed Vurdering Fasthed Er såsporerne 0-5 cm dybe eller 5-10 cm dybe Tør/fugtig Vurdering knoldet/skorpet Vurdering Såningens kvalitet Såmetode Rækkesåning/bredsåning Sådybde og sådybdens ensartethed Forskel til andre sorter sået samtidigt i samme mark Startgødning type Startgødning mængde Startgødning placering Forskel på bestand Forskel på plantehøjde og planternes livskraft Cm fra frø til jordoverfladen under trykrullen. Skrab jorden væk med en plade på cm længde. Mål 5-10 steder. Vurder om frøene ligger med ensartet afstand.. Landmanden Landmanden Vurder om startgødningen er placeret 5 cm under og 5 cm ved siden af frøet. Optælling (se ovenfor) Vurdering - 8 -

9 Plastdækning af majs To systemer Der findes to systemer til plastdækning af majs: 1. Punch plastic systemet. 2. Extend systemet. Punch plastic systemet Punch plastic systemet er det gamle, det gængse og det mest udbredte system i Europa. Såmaskinen sprøjter mod ukrudt, lægger plastik ud og sår majsen ned igennem plastfolien. Plastfolien ligger på jordoverfladen. Majsen vokser op igennem såhullet i plastfolien. Det er Punch plastic systemet, der er afprøvet i landsforsøgene i 80erne, og det er også dette system, der er anvendt ved dyrkning af sukkermajs op gennem 80erne. Extend systemet Systemet er udviklet af firmaet Samco i Irland og er den mest anvendte metode i Irland. I Irland blev der i 2003 dyrket ha med majs pct. af dette areal blev dyrket med plastdækning. I dette system sprøjtes først mod ukrudt, majsen sås og plasten lægges ud over. Majsen vokser ved egen kraft igennem plastfolien. For at majsen kan vokse igennem plastfolien er det vigtigt, at plasten ligger stramt over kamme, så der over majsplanterne mindst er 5 cm luft mellem jordoverfladen og plastikken. Hver plastbane dækker to rækker, og der er ca. 50 cm udækket jord mellem hver plastbane. Den første maskine kom til Danmark i Erfaringen har været, at der kræves stor omhyggelighed med indstillingen af maskinen, for at plastfolien strammes tilpas, og for at plasten i siderne dækkes tilpas med jord. Hvis ikke maskinen er indstillet korrekt, kan plasten blæse bort, eller maskinen kan lægge jord ind over plasten over majsrækken, hvilket forhindrer majsen i at spire frem. Danske forsøg med plastdækning af majs Landsforsøg I er der gennemført tre forsøg med plastdækning af majs til ensilering. Det er punch plastic metoden, som er anvendt i forsøgene. Resultaterne er vist i tabel 3. Tabel 3. Tre landsforsøg med plasticdækning af majs, (Oversigten 1986, side 224) Majs Pl. pr. m 2 Lejesæd, 0-10 Pct. tørstof Udb. og merudb., pr. ha hkg tørstof a.e. Silomajs, gns. 6 sorter, 3 forsøg Udækket 9,2 2 23,1 115,8 94,4 Plasticdækket 9,1 1 27,6 20,7 20,7 Landsforsøg 2001 I 2001 har Familie Landbrugsrådgivning I/S Gl. Viborg Amt i Skive anlagt et forsøg med plastdækning af tre majssorter med Extend systemet. Forsøget er ikke høstet forsøgsmæssigt på grund af manglende plantebestand. Den manglende plantebestand skyldes vanskeligheder med indstillingen af maskinen ved såning. Jordtemperaturen i 5 cm s dybde er målt flere gange i perioden 12. maj til 22. juni. Om dagen har jordtemperaturen været ca. 5 grader højere med plastdækning end uden plastdækning. Målinger om morgenen viser, at forskellen om natten har været mindre. Efter ca. 4 uger er majsplanterne begyndt at bryde igennem plasten. De plastoverdækkede majsplanter har i hele vækstperioden været betydeligt foran de uoverdækkede majs. I tabel 4 er vist tørstofindholdet i tre sorter og på to tidspunkter i oktober

10 Tabel 4. Plastdækning af majs. (Oversigt over Landsforsøgene 2001, side 305) Pct. tørstof Majssort den 17/10 den 23/10 uden plast med plast uden plast med plast 2001 Crescendo 23,5 34,6 25,7 42,1 Tassilo 23,4 35,0 26,6 39,1 Loft 24,0 32,6 29,7 39,1 Tørstofprocenten har i alle tre sorter været betydeligt højere i majsen med plastoverdækning end i majsen uden plastoverdækning. Plantebestanden i de overdækkede majs har i dele af rækkerne været meget mangelfuld, fordi planterne ikke har kunnet trænge igennem plasten. Det skyldes vanskeligheder med indstillingen af maskinen ved såningen. Efter høst er en mindre del af plasten stadig ikke er nedbrudt. Statsforsøg I er der gennemført forsøg med plastdækning af majs. Plastdækningen er foretaget manuelt og der er ikke brugt maskiner til det. Plastdækningen er foretaget ved, at der er lagt bane plastfolie ud mellem rækkerne. Bredden på plastbanen har været 60 cm det første år og 75 cm i de to sidste forsøgsår. Rækkeafstanden har været 75 cm. I alle tre år er der sået på tre tidspunkter: 12. og 26. april samt 10. maj. I gennemsnit af alle forsøg ved forskellige såtider er der høstet et merudbytte for plastdækning på 1919 FE ved Jyndevad og 2495 FE ved Ødum. Tabel 5 viser udbytterne ved Jyndevad (sandjord) og ved Ødum (lerjord). Tabel 5. Plastdækning af majs sået på tre forskellige tidspunkter ved Jyndevad. (Statens Planteavlsforsøg, ber. 1830, 1986). Udbytte, a.e. pr. ha Majs såtid uden plast kolbe med plast med plast netto*) uden plast kolbe + stængel med plast med plast netto*) forsøg, Jyndevad 12/4 86,3 104,1 76,0 131,2 155,8 127,7 26/4 87,8 104,3 76,2 137,4 160,4 132,3 10/5 99,9 106,4 78,3 156,5 166,5 138, , 3 forsøg, Ødum 12/4 68,5 87,5 59,4 94,1 125,0 96,9 26/4 83,2 92,6 64,5 121,8 141,5 113,4 10/5 72,4 85,2 57,1 107,7 132,1 104,0 *) Netto i forhold til såning uden plastdækning, dvs. værdien af merprisen for såning, plastic, ukrudtsbekæmpelse beregnet i afgrødeenheder er trukket fra de opnåede bruttoudbytter. Der er regnet med 90 øre pr. FE. Se tekst nedenfor. Ved Jyndevad er det højeste udbytte både i alt og af kolbe høstet ved sidste såtid den 10. maj. Ved Ødum er der høstet de største udbytter både i alt og af kolbe ved såning den 26. april. Der har ikke været forskel på det optimale såtidspunkt med og uden plasticdækning. Økonomi I tabel 6 er anslået omkostninger til såning, startgødning og ukrudtsbekæmpelse. Forskellen er omkring 2500 kr. pr. ha. Omregnet til afgrødeenheder svarer det til 2800 foderenheder pr. ha, når en afgrødeenhed sættes til 90 kr. Det vil sige, at udbyttet ved plastdækning skal være 2800 foderenheder større pr. ha end ved traditionel såning af majs for at økonomien balancerer

11 I tabel 5 er vist nettoudbyttet ved plastdækning i forhold til såning uden plastdækning, dvs. at værdien af merprisen for såning, plastic, ukrudtsbekæmpelse ved plastdækning er omregnet til afgrødeenheder og er trukket fra de opnåede bruttoudbytter. Der er regnet med 90 kr. pr. afgrødeenhed. Tabel 6. Anslåede omkostninger til såning, startgødning og ukrudtsbekæmpelse. Traditionel såning kr. pr. ha Såning 450 Startgødning, fosfor 100 Ukrudtsbekæmpelse, kemikalier 600 Ukrudtsbekæmpelse, 2 x sprøjtning 140 I alt pr. ha 1290 Såning med plasticdækning Såning inkl. plastic og 2,5 liter Interterbutylazin pr. ha 3450*) Ukrudtsbekæmpelse bladsprøjtning, kemikalier 300 Ukrudtsbekæmpelse bladsprøjtning, 1 x sprøjtning 70 I alt pr. ha 3820 Forskel mellem såmetoder 2530 *) Såning 1000 kr. pr. ha, 2,5 liter Interterbutylazin 450 kr. pr. ha, plastic 2000 kr. pr. ha. Konklusion Forsøgsarbejdet og praktisk erfaring i Danmark har indtil nu vist: at plastdækning i gennemsnit har givet omkring 2000 FE mere pr. ha end såning uden plastik. at jordtemperaturen i 5 cm dybde om dagen har været ca. 5 o C højere med plastdækning end uden plastdækning. Forskellen har været mindre om natten. at tørstofindholdet i majsen i oktober har været betydeligt højere i plastdækket majs end i uoverdækket majs. Forskellen i tørstofprocenten svarer til, at majsen under plast har været mindst 3 uger tidligere moden end uoverdækket majs. at plastfolien ikke har været helt nedbrudt ved høst. at plastdækning med extendsystemet kræver stor omhyggelighed ved indstilling af maskinen. at der under almindeligt til gode forhold ikke er økonomi i plastdækning, men at økonomien under dårligere forhold balancerer i gennemsnit. at plastdækning af majs under dårligere forhold kan stabilisere udbyttet, tørstofprocenten og kvaliteten af majs. I 2004 er der planer om at belyse plastdækning af majs i både markforsøg og i Farmtest

12 Høsttider og vurdering af høsttidspunkt I hvert af årene 2002 og 2003 er der gennemført et forsøg med det formål at belyse udbytte og kvalitet i typer af majssorter til ensilering. De fire sorter har været den meget tidlige sort Avenir, den tidlige sort Crescendo, den middeltidlge sort Manatan og den sildige sort Banguy. Forsøgene er gennemført på JB 7 på Koldkærgård. Der er høstet på fire tidspunkter med ca. 2 uger i mellem. Første og sidste høsttidspunkt er i september og 11. oktober og i august og 6. oktober. Begge år har været udsædsvanligt varme og tørre. Forskellen mellem 2002 og 2003 er, at der i 2003 kom en del nedbør i slutningen af august. Figur 1 viser udbyttet og foderværdien for Banguy i 2002 og Figur 2 viser høsttidens indvirkning på sammensætningen i de fire sorter i Høsttider i Banguy 2002 og a.e. pr. ha Pct. tørstof Kg tørstof pr. FE 1,35 1,3 1,25 1,2 1,15 1,1 1, Pct. tørstof Figur 1. Høsttider i majssorten Banguy i 2002 og (Tabelbilaget, tabel og tabel ). Udviklingen i udbytte og foderværdi har omtrent samme forløb i 2002 og i I forhold til 2003 er udviklingen parallelforskudt med 5-10 procentenheder i tørstofprocenten. Ved samme udviklingstrin har tørstofprocenten i 2002 været 5-10 procentenheder højere end i I 2002 har det været meget tørt indtil sidste høsttidspunkt. Det har betydet, at tørstofindholdet i stængelen antageligt har været meget højt. I 2003 kom der nedbør i slutningen af august, hvilket har forhindret denne udtørring af stængelen. Foreløbigt kan konkluderes, at udbyttet og foderværdien ikke forringes ved at udsætte høsttidspunktet i majs. Hidtil har et tørstofindhold på 29 til 33 procent tørstof været anset for optimalt. Resultatet af forsøgene ændrer ikke denne anbefaling

13 Anbefaling: Hvis mindst en tredjedel af grovfoderet er græs skal majs høstes med 32 til 33 pct. tørstof. Hvis mindre end en tredjedel af foderrationen er græs skal majsen høstes med pct. tørstof hverken mere eller mindre. Høstes majsen med mindre end 29 pct. tørstof øges risikoen for tab ved saftafløb og køernes foderoptagelse mindskes. Høstes majsen med mere end 33 pct. tørstof øges risikoen for tab af både udbytte og kvalitet under og efter ensilering. som følge af varmedannelse. En tør afgrøde er vanskeligt at køre ordentlig sammen. Det betyder, at luften lettere suser ind i stakken og så er vejen banet for varmedannelse. En anden ulempe ved en høj tørstofprocent er, at der dannes mindre eddikesyre. Eddikesyre er effektiv til at hæmme vækst af svampe. Derfor skal vi helst have dannet en vis mængde eddikesyre i ensilagen. Høsttider i majssorter 2003 a.e. pr. ha pct. tørstof Avenir Crescendo Manatan Banguy 1,35 Kg tørstof pr. FE 1,3 1,25 1,2 1,15 Avenir Crescendo Manatan Banguy 1, Pct. tørstof (Figur 2 fortsættes på næste side)

14 Pct. stivelse Pct. tørstof Avenir Crescendo Manatan Banguy 55 Pct. NDF Pct. tørstof Avenir Crescendo Manatan Banguy FK NDF Pct. tørstof Avenir Crescendo Manatan Banguy (Figur 2 fortsættes på næste side)

15 Hkg stivelse pr. ha Pct. tørstof Avenir Crescendo Manatan Banguy Figur 2. Høsttider i typer af majssorter, (Tabelbilag, tabel U09). Metoder til vurdering af tørstofindholdet i majs Der findes mange forskellige metoder til vurdering af tørstofprocenten. To af disse metoder er i 2003 afprøvet i tre af sortsforsøgene med majssorter, nemlig i Hjørring, Års og Varde. De to metoder er klemmemetoden og Pioneermetoden. Klemmemetoden Metoden er: Udvælg 5 planter i træk 4 steder i marken. Bræk kolberne midt over og læg de midterste kerner mellem tommel- og pegefinger. Når man netop ikke mere kan klemme en dråbe ud af de midterste kerner i kolben, er tørstofindholdet i hele planten normalt ca. 30 pct. Ved denne metode vurderes tørstofprocenten alene ud fra kerneudviklingen. I en periode med tørke vil denne metode ofte vurdere tørstofprocenten for lav, og i en periode med regn vil metoden vurdere tørstofprocenten for høj. Det skyldes, at tørstofindholdet i stænglen stiger i en periode med tørke og falder i en periode med fugtigt vejr. Metoden vil ofte vurdere tørstofprocenten for højt i sorter, som har et lavt indhold af tørstof i stængelen, f.eks. stay-green sorter, som f.eks. sorten Manatan og for lavt i sorter med et højt tørstofindhold i stængelen, f.eks. sorten Avenir. Metoden vil også let vurdere tørstofprocenten for højt i sorter, som har en lille kolbeandel og for lavt i sorter, som har en stor kolbeandel i afgrøden. Derfor bør man anvende metoder, som både tager hensyn til kerneudviklingen, kolbeandelen og tørstofindholdet i stængelen. Metoden kan bruges op til en tørstofprocent på pct. tørstof og på ensartede arealer. Pioneer metoden (via Sejet Planteforædling) Metoden er udviklet af Pioneer i Buxtehude i Tyskland. Metoden tager hensyn til både kerneudviklingen, kolbeandelen i afgrøden og tørstofprocenten i stængelen. Metoden er udviklet til brug i Nordtyskland. Metoden kan bruges i intervallet pct. tørstof. Metoden er vist i tabel 1. De angivne tørstofprocenter er ud fra målinger i sorter dyrket i Midt- og Nordtyskland. Metoden er derfor ikke justeret ind efter danske forhold

16 Således bruges Pioneer metoden (tabel 7): Udvælg 5 planter i træk 4 steder i marken. Den rigtige kolonne i tabellen findes ved at vurdere kolbeandelen og stængelens modning: Vurder først om kolbeandelen af afgrøden er lille, middel eller høj. Vurder derefter om stænglen er grøn, grøngul eller strågul. Den rigtige række i tabellen findes ved at vurdere kerneudviklingen. Ud for det rigtige udviklingstrin for kernen går man ind i tabellen. Hvor rækken krydser den rigtige kolonne aflæses den forventede tørstofprocent i hele planten. Tabel 7. Pioneer metoden til vurdering af tørstofprocenten i majs til ensilering. (Kilde: Pioneer, Buxtehude, Tyskland) % kolbe af grønmasse Lille Middel Høj Modning af stængel ca. % tørstof i stængel % tørstof i kerneudkolbe vikling 30 Tidlig mælkemoden. Vandigt/mælket indhold 35 Mælkemoden. Cremet/mælket indhold. Gul/hvide kerner 40 Næsten alle kerner fuldt udviklede. Cremet/grynet indhold 45 Tidlig dejmodenhed. Blødt indhold 50 Dejmoden med et fast indhold. Kernerne gule grøn 18,0 grøngul 21,0 strågul 24,0 grøn 18,0 grøngul 21,0 strågul 24,0 grøn 18,0 Forventet tørstofprocent i hele planten grøngul 21,0 strågul 24,0 21,4 23,9 26,1 22,5 24,7 26,7 23,7 25,6 27,3 22,3 25,0 27,5 23,8 26,3 28,5 25,4 27,6 29,6 23,1 25,9 28,6 24,8 27,5 30,0 26,9 29,4 31,6 23,7 26,7 29,5 25,7 28,6 31,3 28,1 30,9 33,3 24,2 27,3 30,3 26,5 29,6 32,4 29,2 32,2 34,9 55 kerner hårde 24,6 27,9 31,0 27,1 30,4 33,4 30,2 33,4 36,3 Afprøvning af metoder til vurdering af tørstofindholdet i majs, 2003 Klemmemetoden og Pioneer metoden er i 2003 afprøvet i 19 sorter i landsforsøgene med majssorter i Hjørring, Års og Varde. Vurderingen er sket umiddelbart før høst af forsøgene (og dermed umiddelbart før prøven er udtaget til laboratorieanalysen). Alle tre steder er klemmemetoden anvendt i sorter med mere end 32 pct. tørstof, hvilket er uden for metodens anvendelsesområde. Pioneer metoden kan anvendes op til 36 pct. tørstof, hvilket har været tilfældet i de sildigere sorter på alle tre lokaliteter, men ikke i de tidlige sorter. Tabel 8 viser resultaterne

17 Tabel 8. Tørstofprocenten bestemt i laboratoriet, ved klemmemetode og ved Pioneer metoden i sortsforsøgene med majs i Hjørring, Aars og Varde, Sorter Hjørring Aars Varde Labora- Klemme- Pioneer Labora- Klemme- Pioneer Labora- Klemme- Pioneer torie metode metode torie metode metode torie metode metode Topper 34,5 0,5-2,5 33,5-4,0-6,0 32,4-3,4-4,4 Banguy 35,0 0,0-3,0 33,8-4,3-5,3 32,0-2,0-3,0 Manatan 34,8 0,2-1,8 32,9-3,4-3,8 33,1-1,1-0,1 Goldoli 33,3-0,3-2,3 35,9-6,9-6,9 32,0-3,0-4,0 Nescio 35,0-3,0-4,0 36,0-7,0-5,5 30,8-0,8-2,8 Birko 36,6-0,6-3,6 34,9-7,4-6,4 33,6-2,6-4,6 Cameron 35,5-4,5-4,5 36,1-7,1-7,5 33,7-4,7-4,7 Speedy 37,1-2,1-5,1 33,9-3,4-3,5 35,4-0,4 0,6 Naxos 38,6-2,6-5,6 33,9-4,9-6,4 34,0 1,0 0,0 Companero 35,2-3,2-4,2 36,4-4,9-5,9 35,3-0,3-5,3 Reinaldo 39,1-3,1-6,1 35,8-6,3-5,8 35,0 0,0 2,0 Loft 38,0-7,0-10,0 37,9-8,9-9,3 34,1-2,1-4,1 Tassilo 36,3-3,3-4,3 38,6-7,6-8,2 36,0 1,0 1,0 Buxxil 41,5-6,5-8,5 36,6-7,1-7,0 35,0-3,0-3,0 Rhapsody 38,4-3,4-6,4 37,2-8,7-9,2 37,6-2,6-1,6 Abraxas 38,0-3,0-6,0 37,2-7,2-9,9 39,3-4,3-2,3 Passat 42,0-6,0-6,0 37,0-7,5-7,4 36,7-1,7-3,7 Crescendo 42,7-6,7-7,7 40,5-11,0-10,5 38,8-1,8-5,8 Avenir 40,5-4,5-5,5 41,8-10,8-9,8 44,4-6,4-6,4 Gennemsnit 37,5-3,1-5,1 36,5-6,9-7,2 35,2-2,0-2,7 I tabellen er sorterne rangeret på grundlag af gennemsnittet af sorternes tørstofprocenter (analyseret på laboratoriet) fra de tre steder. Det betyder, at de sildige sorter står øverst og de tidlige sorter står nederst i tabellen. Resultaterne for klemmemetoden og for Pioneer metoden er angivet som afvigelsen i forhold til laboratorie metoden. I undersøgelsen har begge metoder undervurderet tørstofindholdet Pioneer metoden gennemgående undervurderet lidt mere end klemmemetoden spredningen på afvigelserne i gennemsnit været 2,2 procentenheder for klemmemetoden og 2,1 procentenheder for Pioneer metoden. begge metoder givet den bedste vurdering ved de laveste tørstofprocenter begge metoder givet nogenlunde samme rangering af sorterne. For at en metode er brugbar, skal den kunne ramme indenfor et interval på +/- 1-2 procentenheder i forhold til den sande værdi. Dette har klemmemetoden kunnet gøre i 26 pct. ud af 57 vurderinger, og Pioneer metoden har kunnet gøre det i 10 pct. ud af 57 vurderinger. Den lave træfsikkerhed kan skyldes, at begge metoder (især klemmemetoden) har været anvendt ved betydelig højere tørstofprocenter, end metoderne er egnet til at håndtere. Undersøgelsen har derfor vist, at metoderne kun kan bruges indenfor deres anvendelses område. Dvs. at klemmemetode kun kan bruges ved tørstofprocenter under 32 pct. tørstof og Pionere metoden skal bruges ved mindre end pct. tørstof. Undersøgelsen har også vist, at det kræver stor erfaring, at kunne håndtere begge metoder med stor træfsikkerhed. I fremtiden: Der bør arbejdes videre med at udvikle Pioneer metoden. Den burde være bedre end klemmemetoden, da den tager hensyn til udviklingen af hele planten. Erfaringen med Pioneer metoden skal øges, og metoden skal evt. justeres til vore dyrkningsforhold

18 Høst af majs til modenhed og til kolbehøst I 2003 har produktionsøkonomigruppen Kvæg i samarbejde med LandboSyd og landscentret for byggeri og teknik foretaget registreringer og beregninger på to bedrifter, der har høstet majs til modenhed. Derudover har landscentret for Byggeri og teknik foretaget en udbyttemåling og tekniske registreringer hos en landmand, der har høstet majs til ensilering og til kolbehøst. Majs til modenhed Begge bedrifter har leveret den høstede vare til den lokale grovvareforretning efter følgende betingelser: Der er betalt 8,00 kr. pr. hkg råvare til tørring, rensning og transport. Der er regnet med et standartfradrag på 30 pct. af råvaren til tørre- og rensesvind. De resterende 70 pct. af råvaren er afregnet til 100 kr. pr. hkg. LandboSyd har fastsat stykomkostningerne ud fra de reelle stykomkostninger eller ud fra budgetkalkulerne Kapacitetsomkostningerne er fastsat på grundlag af de aktuelle maskinhandlinger og på grundlag af budgetkalkulerne minus 20 procent. Majs til modenhed. Bedrift A På bedrift A er der dyrket majs til modenhed på to marker mark 1 på 5,3 ha og mark 2 på 9,0 ha. Sorterne har været en blanding sorterne Reinaldo og Birko. Mark 1 er vandet med 3 x 30 mm (10/7, 20/7 og 13/8). Mark 2 er vandet med 2 x 25 mm (26/7 og 14/8). Majsen er høstet 16/10. Styk- og kapacitetsomkostningerne har været ens i de to marker, mens udbyttet har været forskelligt. Analyserne af majsen i mark 1: 37,7 % vand, 1,1 % råaske, 6,4 % råprotein, 3,9 % råfedt, 2,9 % træstof, 48,5 % N-fri ekstraktstof, EFOS-kvæg 99,0 %, 78,9 FEK pr. 100 kg og 42,5 % stivelse. Analyserne af majsen i mark 2: 36,8 % vand, 1,0 % råaske, 6,4 % råprotein, 3,4 % råfedt, 2,9 % træstof, 48,6 % N-fri ekstraktstof, EFOS-kvæg 99,3 %, 81,1 FEK pr. 100 kg og 44,0 % stivelse. Tabel 9 viser styk- og kapacitetsomkostningerne. Tabel 9.Stykomkostninger og kapacitetsomkostninger for bedrift A Bedrift A Kr. pr. ha Kr. pr. ha Stykomkostninger Udsæd (2 unit majsfrø à 600 kr Roundup før såning 150 Planteværn 4 liter Lido 880 Gødning ifølge landskalkuler Kapacitetsomkostninger Pløjning x harvninger 180 Såning x sprøjtning 400 Mejetærskning

19 I tabel 10 er dækningsbidraget vist for de to marker på bedrift A. Tabel 10. Udbytter og økonomi for majs til modenhed på bedrift A Bedrift A Kr, pr. ha Kr. pr. ha Mark 1 (5,3 ha) Udbytte råvare: 131,2 hkg råvare Udbytte renvare = 131,2 hkg x 70 pct. x 100 kr. pr. hkg 9180 Stykomkostninger 3370 Kapacitetsomkostninger 2150 Tørring/rensning/transport 131,20 hkg à 8 kr DB efter maskinomkostninger 2610 Hektarstøtte 2378 DB incl. hektarstøtte 4988 Mark 2 (9 ha) Udbytte råvare: 101,46 hkg råvare Udbytte renvare = 101,46 hkg x 70 pct. x 100 kr. pr. hkg 7100 Stykomkostninger 3370 Kapacitetsomkostninger 2150 Tørring/rensning/transport 101,46 hkg à 8 kr DB efter maskinomkostninger 768 Hektarstøtte 2378 DB incl. hektarstøtte 3146 Majs til modenhed. Bedrift B Der er dyrket 12 ha majs til modenhed på JB 1. Marken er vandet 3 gange. Der er anvendt flere sorter: Caruso, Pretti, Avenir og Hudson. Majsen er dyrket pløjefri og er sået efter 1 x harvning. Majsen er høstet 23/9. Analyserne af majsen: 38,4 % vand, 1,0 % råaske, 4,9 % råprotein, 3,4 % råfedt, 2,3 % træstof, 50,0 % N-fri ekstraktstof, EFOS-kvæg 98,8 %, 77,1 FEK pr. 100 kg og 44,6 % stivelse. Tekniske observationer: Majsen er høstet med en Claas Lexion 460 med almindeligt 7,5 m kornskærebord (høster 10 rækker majs ad gangen). Stubhøjden har været 20 cm, fordi marken dyrkes pløjefrit. Majsen har været let at høste. På trods af et højt vandindhold er afgrøden gledet uproblematisk gennem maskinen, og afgrøden har ikke på nogen måder svinet maskinen til indvendig. Der må forventes en kapacitetsforringelse og en øget slitage ved brug af et almindeligt skærebord frem for et plukkebord. Spild: Der er registret spild af 2-3 kolber pr. 7,5 m 2. I de høje majs har der været et større spild af hele kolber. Det skyldes, at majsplanterne blev væltet af vinden og havde problemer med at komme ind i indføringen. Dette spild vil antageligt være mindre ved brug af plukkebord. Kerne kvalitet: Der har været en del knækkede kerner. Kapacitet: Er målt til 2,43 ha pr. time. Det svarer til 195 hkg korn med 38,4 % vand pr. time. Maskinindstillinger: Majsen er høstet uden montering af ekstra udstyr i for hold til høst af korn. På mejetærskerens computer er valgt grundindstillingen majs. Tærskecylinderen og blæseren har kørt med henholdsvis 400 og 1300 omdrejninger pr. min.. Tærskebroen har ligget med 26 mm afstand fra cylinderen. Oversolden og undersolden har været indstillet med henholdsvis 15 og 16 mm afstand mellem lamellerne

20 Tankens tømmetid: 1 min. Korner løber let til sneglen på trods af et højt vandindhold. I tabel 11 viser udbytter og økonomi på bedrift B. Tabel 11. Udbytter og økonomi på bedrift B Bedrift B Kr. pr. ha Kr. pr. ha Udbytte råvare: 80,33 hkg råvare pr. ha Udbytte renvare = 80,33 hkg x 70 pct. x 100 kr. pr. hkg 5620 Stykomkostninger Udsæd 2 units à 600 Roundup i efteråret ,5 liter Lido Gødning iflg. Budgetkalkuler 2003 Kapacitetsomkostninger 1 x harvning 1 x såning 2 x sprøjtning Mejetærskning Tørring/rensning/transport 80,33 hkg à 8 kr DB efter maskinomkostninger -5 Hektarstøtte 2378 DB incl. hektarstøtte Alternativt dækningsbidrag i vårbyg I tabel 12 har LandboSyd anslået et alternativt dækningsbidrag ved dyrkning af vårbyg i de samme marker på de to bedrifter. Tabel 12. Anslået alternativ dækningsbidrag i vårbyg Vårbyg Kr, pr. ha Kr. pr. ha Udbytte 50 hkg à 85 kr Stykomkostninger 1800 Kapacitetsomkostninger 2500 Tørring DB efter maskinomkostninger -315 Hektarstøtte 2378 DB incl. hektarstøtte 2063 Undersøgelsen har vist, at der under de særdeles gode vejrforhold for majsdyrkning i 2003 har været en bedre økonomi i dyrkning af majs end i dyrkning af vårbyg. at majs er let at høste med en mejetærsker med almindeligt skærebord. at der kan ske spild af hele majskolber ved brug af almindeligt skærebord, hvis der sættes en kort stub. at der må påregnes en del knækkede kerner ved brug af kornbro i mejetærskeren. at kapaciteten ved høst af majs med pct. vand er fuld på højde med eller større end kapaciteten i korn med mindre end 20 pct. vand. at majs glider let gennem maskinen og løber hurtigt til sneglen i tanken. at et plukkebord øger kapaciteten og minimerer slitagen. Kommentar: For 2004 oplyser Sydvestjysk Andel Følgende betingelser: Indleveret råvare af moden majs tørres til 15 kr. pr. hkg uanset vandprocent op til 35 pct. Udover 35 pct. vand laves individuel aftale. Der beregnes tørre- og rensesvind på 30 pct. af råvaren uanset aktuel vandprocent og afrensning. For den beregnede renvare (70 pct. af råvaren) betales 100 kr. pr. hkg. Majsen afhentes uden beregning (inkluderet i de 15 kr. pr. hkg). Til gengæld kan landmanden frit bryde kontrakten, det vil sige, han kan frit vælge at ensilere majsen, hvis vejrforholdene ikke er til moden majs i 2004.

21 Høst af kolber på bedrift C På en bedrift i Skærbækområdet er der i 2003 foretaget en udbyttemåling i en majsmark til både kolbehøst og til almindelig høst af hele afgrøden til ensilering. Sorten har været Topper. Kolber med svøb er høstet med en finsnitter med plukkebord. Afgrødemassen er indvejet og tørret hos Ny Sønderjysk Tørreindustri i Løgumkloster. Tekniske observationer: Til Kolbehøst er anvendt en Claas Jaguar 850 med en 6-rækket plukkebord (Gads Maskinstation i Skærbæk). Hastigheden er målt til 8,2-9,0 km i timen og kapaciteten er målt til 2,7 ha i timen. (Føreren vurderede, at hastigheden ved traditionel finsnitning af en tilsvarende majsafgrøde med alm. majsskærebord ville være 6-7 km i timen, og at kapaciteten ville være ca. 2 ha i timen). Udbyttemåling Hele udbyttet ved kolbehøst er indvejet til løntørring på tørreriet i Løgumkloster. Prisen har været 30 øre pr. kg færdigvare, hvilket svarer til 30 øre pr. FE. Ved høst er der udtaget en prøve til analyse. Tabel 13 viser en oversigt over analyser og udbytter. Tabel 13. Udbyttemåling i majsmark til tarditionel høst og til kolbehøst, Pct. tørstof Pct af tørstof FK org. Kg ts. pr. Majs råprot. træstof stivelse stof FE Udb. og merudbytte a.e. pr ha Traditionel finsnitning 30,4 8,5 19,1 31,6 75,5 1,16 129,0 Kolbehøst 50,6 8, ,0 0,90-21,2 Ved kolbehøst er der høstet 16,5 pct. færre foderenheder end ved traditionel finsnitning af hele planten. I 2000 er der foretaget fire tilsvarende udbyttemålinger. disse fire målinger har udbyttet ved kolbehøst været pct. mindre end ved høst af hele planten (Oversigt over Landsforsøgene 2000, side 307). I 2000 var det betydeligt køligere end i Tørstofindholdet i kolben ved høst har i 2000 i gennemsnit af de fire målinger været 45,2 pct. mod 50,6 i Majsen har i 2000 derfor ikke været så udviklet som i Undersøgelserne har vist at udbyttet til kolbehøst under gode forhold har været 16,5 pct. mindre end udbyttet til traditionel finsnitning af hele planten. Gode forhold er, hvor der kan opnås den ønskede tørstofprocent i kolben på ca. 50 pct. at udbyttet til kolbehøst under forhold, hvor der ikke kan opnås 50 pct. tørstof i kolben, har ligget på pct. mindre udbytte end ved traditionel finsnitning af hele planten. Kapaciteten ved kolbehøst har været 35 pct. større ved kolbehøst end ved alm. høst

22 - 22 -

23 Optimal styring af vandingen i majs og græs Af Erik Sandal, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl

24 Optimal styring af vandingen i majs og græs Forfatter: Konsulent Erik Sandal, Landscentret, Planteavl Optimal vandforsyning Ved optimal vandforsyning forstås, at jorden er så tilpas fugtig, at plantens fordampning svarer til den fordampning, der er fra en tæt kortklippet græsoverflade med fuld vandforsyning (potentiel fordampning). Når jorden tørrer ud kan planten ikke længere opretholde potentiel fordampning, og der sker følgende: Produktionen nedsættes fordi planternes læbeceller lukkes Planten kommer i tørkestress, og forsøger at overleve ved at abortere nogle af de allerede ansatte frø eller søge mod den reproduktive fase. I græs ses sidstnævnte ved at tørkestressede afgrøder danner flere stængler, mens majs reagerer ved kun at sætte få kerner i kolberne. Normalt kan man regne med, at planterne ikke længere kan opretholde potentiel fordampning, når halvdelen af jordens vandindhold er brugt. Vandbalancen Det centrale element i optimal styring af vandingen er den aktuelle vandbalance i jorden. Når jorden om foråret er fyldt op til markkapacitet er vandbalancen nul. Når afgrøderne begynder væksten sker der en fordampning og jorden tømmes langsom for vand. Når der falder nedbør fyldes jorden op igen. Den daglige vandbalance udgøres derfor at forskellen mellem fordampning og nedbør. Ved at holde regnskab med den daglige balance kan man følge med i hvornår underskuddet i marken bliver kritisk (når halvdelen af jordens vandindhold er brugt). Fordampningen afhænger helt af vejret, men varierer normalt mellem 1 og 5 mm pr. dag. (se Balancen kan aldrig være positiv fordi nedbøroverskud drænes væk. Man kan derfor se på vandbalancen et badekar, der tømmes (fordampning) og fyldes op (nedbør eller vanding), men badekarret kan aldrig indeholde mere vand end det er bygget til (jordens vandholdende evne). Den daglige fordampning kan følges via vejrtjenesten på planteinfo ( mens nedbøren bør måles lokalt. Kritisk underskud Som nævnt begynder afgrøderne at lide under tørke når halvdelen af jorden vandindhold er brugt. På grovsandet jord (JB 1) som normalt har et vandindhold på 60 mm svarer det til et underskud på cirka 30 mm, mens det på grov lerblandet sandjord (JB 3) svarer til et underskud på mm. I perioder med høj fordampning (4-5 mm pr. dag) tåler afgrøderne dog mindre udtørring, ligesom afgrøder der er i de mest tørkefølsomme faser (normalt ved blomstring og kernesætning) også tåler mindre underskud. I praksis betyder det at man under sådanne forhold skal vande ved mindre nedbørsunderskud

25 Vanding til markkapacitet Når der vandes bør markerne normalt vandes op til markkapacitet. Det vil sige at man ved et underskud på 35 mm bør tilføre 35 mm + ca. 10 % der kan henregnes som tab som følge af uensartet fordeling med videre. Hvis man vander med for små mængder vil afgrøden hurtigt igen komme i tørkestress. Det betyder at man ikke får optimalt udbytte af vandingen. Dette sker typisk, hvis man kommer for sent i gang med vandingen som figur 2 viser. Bemærk at man i figur 2 trods fem vandinger i det meste af perioden er under det kritiske underskud. I figur 1 hvor vandingen er begyndt rettidigt er man på intet tidspunkt under det kritiske underskud, og afgrøden har her mulighed for at producere optimalt. mm underskud Vanding Aktuelt underskud Maksimalt underskud Figur 1: Rettidig vanding med tilstrækkelige mængder

26 mm underskud Vanding Aktuelt underskud Maks underskud Figur 2: For sen vanding med utilstrækkelige mængder Vandingsregnskab Formålet med et vandingsregnskab er at holde øje med vandbalancen i de enkelte marker. På baggrund af vandingsregnskabet træffes der således beslutning om, hvornår de enkelte marker skal vandes. Det er værd at bemærke sig at ingen af markerne på noget tidspunkt bør komme under det kritiske underskud. I praksis betyder det at man skal være færdig med at vande den dag den første mark kommer i kritisk underskud. Hvis man først begynder på dette tidspunkt vil alle andre marker blive vandet for sent. Vandingsregnskab kan føres på mange måder manuelt på papir, på tavler eller elektronisk via planteinfo. Den elektroniske metode som foregår på internettet er langt den bedste, idet man her dagligt automatisk får fordampningstallene og vejrprognoser. Desuden indeholder programmet en vurdering af den aktuelle fordampning i forhold til planternes udvikling. I figur 3 vises skærmbilledet fra vandingsregnskabet på planteinfo. Bemærk at landmanden kan få sin konsulent til at oprette marker med videre på planteinfo, og at det er muligt at indberette nedbør og vandinger til programmet via mobiltelefon

27 Figur 3: Skærmbillede fra Vandregnskab på planteinfo. Vanding af græsmarker Græs anses normalt som en afgrøde, der har stort behov for vanding. I gennemsnit af de gennemførte vandingsforsøg er der opnået merudbytter på godt FE pr. ha ved vandingen. Når græs har et stort vandingsbehov skyldes det dels, at afgrøden har en lang vækstsæson, dels at især kløvergræs har en begrænset roddybde. Dette forhold gør sig især gældende i reguleret storfold. For kløvergræs gælder endvidere at kvælstoffikseringen er afhængig af en vis jordfugt, og at væksten af hvidkløverens udløbere er betinget af at, der hele tiden er fugt til stede så udløberne kan slå rod. Græs der bliver tørkestresset sætter typisk mange stængler, men i modsætning fra andre enårige afgrøder kan græsset efter en lang tørkeperiode atter komme i fuld vækst. Forsøg har således vist at græsset har en evne til at kompensere i senere slæt hvis udbyttet i de første slæt har været begrænset af vandmangel. Se figur

28 Dette kan udnyttes ved vandingsprioriteringen, idet f.eks. slætgræs kan sættes ud af vandingsprioriteringen i perioder, hvor f.eks. korn har et stort behov FE pr. ha slæt 2. Slæt I alt Vandet Uvandet Figur 4. Udbytter af 1. og 2. slæt for henholdsvis vandet og uvandet kløvergræs. Der er vandet med 40 mm i første slæt, mens der ikke har været behov for vanding i 2. slæt. Hvor frisk kløvergræs indgår som et vigtigt led i den daglige forderforsyning bør disse marker derimod have den højeste prioritet, og her bør der generelt vandes ved et lidt mindre underskud end den generelle anbefaling. Udbyttetal fra forsøgsdatabasen Figur 5 viser sammenhængen mellem nedbør + vanding og udbyttet for forsøgene i forsøgsdatabasen. Græs ( ) Udbytte a.e pr. ha y = 0,1217x + 37,554 R 2 = 0, mm ialt maj-sept vandet uvandet Lineær (vandet) Figur 5: Sammenhæng mellem mængden af nedbør +vanding og udbyttet for græsforsøg

29 I gennemsnit af 69 vandede forsøg er der opnået FE, mens der i gennemsnit af 23 uvandede forsøg er opnået FE. Figuren viser imidlertid også, at der er en del vandede forsøg som ikke har fået tilført tilstrækkelige mængder vand til sikre et højt udbytte. Fingerafstrømning På grovsandet jord er der i flere tilfælde fundet fingerafstrømning. Det vil sige at det tilførte vandingsvand på grund af at jordoverfladen er vandskyende samles i små pytter. Herfra siver vandet hurtigt igennem rodzonen uden at hele rodzonen bliver fugtet op. Vandingsvejledning for græs og kløvergræs (sandjord JB1) Kløvergræs til afgræsning. I maj juni vandes med 30 mm hver gang afgrøden har et underskud på 25 mm. I resten af sæsonen vandes med 35 mm hver gang afgrøden har et underskud på 30 mm. Græs til slæt. I maj-juni vandes med 35 mm hver gang afgrøden har et underskud på 30 mm. I resten af sæsonen vandes med 40 mm hver gang afgrøden har et underskud på 35 mm I perioder med hårdt brug for vandingsanlægget kan vanding undlades. Ved stærk udtørring fremskyndes slættidspunktet. Når marken atter skal vandes op bør det ske i to omgange f.eks 15 mm + 35 mm 3-4 dage senere. Vanding af majs Såvel danske som udenlandske erfaringer viser, at der under tørre forhold kan være særdeles god økonomi i markvanding af majs. På sandjord JB1 vil som gennemsnit næsten altid være økonomi i vandingen. Merudbytter på FE pr. hektar er sandsynlige, hvor nedbøren i juni-august er under 250 mm. De største merudbytter opnås når tørken indtræder under blomstring og kernefyldning. Der vil på lidt bedre jord (JB 3) også normalt kunne opnås rentable merudbytter ved vanding. Danske forsøg med vanding af majs Der er ikke gennemført vandingsforsøg i Danmark siden 1980, hvor der på St. Jyndevad blev afsluttet en femårig forsøgsserie, hvor fire forskellige vandingsstrategier blev afprøvet i forhold til uvandet. (Gregersen 1982). I gennemsnit af de fem år blev der opnået merudbytter fra FE. pr. ha til FE. pr. hektar afhængig af vandingsstrategien. Majs er mest tørkefølsom i blomstringsfasen Den internationale litteratur peger ensidigt på, at majsen er mest tørkefølsom omkring blosmtringsfasen, fra det tidspunkt hanblomsten kommer frem til kernerne er ansat og begynder at blive fyldt. Se figur

30 En tommelfingerregel siger at majsen i denne fase er 3-4 gange så følsom overfor tørke som før blomstring (Andersen 2002). Figur 6. Udbyttetab som følge af vandmangel i majs (McWilliams 2002) Vandmangel før blomstring påvirker især udbyttet af stængler, mens vandmangel i kernefyldningsperioden især påvirker udbyttet af kolbestørstof. Der er ikke ved læsning af den internationale litteratur refereret til undersøgelser, der kan vise at vanding under selve blomstringen (når pollen frigives) skulle kunne forhindre optimal bestøvning. Praktiske observationer i Danmark i 2003, har heller ikke kunnet bekræfte denne teori (Thomsen 2003). Estimering af udbyttetab under forskellige klimaforhold På baggrund af forskellige udbyttefunktioner er det muligt at beregne et forventet udbyttetab ved forskellige nedbørsunderskud i løbet af vækstsæsonen som det ses i tabel 1. Tabel 1. Beregning af vandingsbehov og sandsynlige merudbytter for vanding (Sandal 2004) Lokalitet, Nedbør JB 1 JB 3 juni-aug. Vandbehov mm Merudbytte FE pr. ha 1 Vandbehov mm Merudbytte FE pr. ha 1 Askov, normal Askov, tørt Foulum, normal Foulum, tørt , Grid , Grid Ved udbytte i vandet majs på FE

31 Når der tilsyneladende opnås større merudbytter i grid 1153 end 1674 på trods af større nedbør i juni-august skyldes det forskelle i hvornår nedbøren er faldet. I grid 1153 er der således kun faldet i alt 17 mm i majsens blomstringsperiode, mens der i grid 1674 er faldet 38 mm i samme. Omkostninger til vanding I håndbog for driftsplanlægning er vandingsomkostningerne beregnet til kr. pr. ha + 75 kr. pr. vanding + 4 kr. pr. mm. Heraf udgør de faste omkostninger som vedrører forrentning og afskrivning af anlægget. På ejendomme med anlæg kan der i første omgang ses bort fra disse omkostninger. Til ovenstående omkostninger skal der dog fratrækkes omkostninger til den afgrøde, der mistes i vandingssporet. Dette vil normalt være to rækker. Hvis den effektive bredde for vandingsmaskinen er 70 m, som normalt vil indeholde 93 rækker vil der derfor mistes ca. 2 % udbytte ved vanding. Dette svarer til en omkostning på ca. 216 kr. pr. hektar. Set i relation til de beregnede merudbytter i tørkeperioder bør dette ikke afholde nogen fra at vande. Dette tab er endvidere overestimeret, idet naborækkerne delvis vil kompensere for dette tab. Det vil derfor være rimeligt at antage, at den første vanding i majs koster cirka kr. pr. hektar, mens de efterfølgende koster kr. pr. hektar. Med en pris på 0,90 kr. pr. FE vil et merudbytte på FE. således dække omkostningerne på ejendomme, hvor man har vandingsanlæg. På JB 1 i områder, hvor der normalt kan forudses vandingsbehov, bør man etablere vandingsspor, ved at undlade såning i de to rækker, hvor vandingsmaskinen skal køre. Dette vil give den fordel, at man ikke skal køre majsen ned, og naborækkerne vil kompensere for det tabte udbytte i de manglende rækker. Vejledning for vanding af majs (sandjord JB 1). Før blomstring: Ved udsigt til 2 uger med underskud på mere end 40 mm skal majsen vandes. Lige før under blomstring og kernesætning: Ved underskud på over 30 mm og fortsat udsigt til tørt vejr skal majsen vandes. Majsen skal holdes optimalt vandet indtil kernefyldningen er begyndt. Under kernefyldningen: Kun ved udsigt til tørkeperioder på mere end 2-3 uger med underskud på mere end 40 mm er der grund til at vande majsen

32 Vandingsundersøgelser Data fra praktiske udbytteopgørelser. Der er indberettet majsudbytter fra fire landbrugscentre (DSH- Løgumkloster, Midtjysk Rådgivningscetner i Grindsted, Sydvestjysk Landboforening i Varde og Hedens Agrorådgivning i Herning). Kvægbrugskonsulenterne er blevet bedt om, at finde majsmarker fra såvel vandede som uvandede marker. Der er indberettet oplysninger om jordbundstype, antal vandinger, udbytte og CHR-nummer. Det giver mulighed for, at finde frem til analyseresultaterne fra de enkelte landmænd. Der er i alt indsendt resultater fra 55 majsprøver. I tabel 3 ses en opstilling af resultaterne. Tabel 3. Resultater fra 55 indberettede majsprøver i 2003 Antal Udbytte f.e % tørstof % stivelse af tørstof Kg. Tørst pr. f.e Alle ,5 28,6 1,10 JB ,5 28,3 1,10 Andre jordtyper ,5 30,1 1,11 JB 1 uvandet ,5 27,1 1,10 JB 1-3 uvandet ,3 28,0 1,10 JB 1 vandet ,0 29,2 1,09 JB 1-3 vandet ,0 28,4 1,09 JB 1-3 vandet en gang ,5 29,5 1,10 Jb 1-3 vandet mere end en gang ,6 27,5 1,09 Det er lykkedes, at indsamle oplysninger fra i alt 50 majsanalyser. Det skal bemærkes at alle resultater er forbundet med stor usikkerhed, fordi det ofte har været svært at få nøjagtige oplysninger omkring vandingen og der i mange tilfælde har været flere marker i samme stak. Ovennævnte resultater skal derfor kun ses som en grov rette snor for året, men ved at se på udbytteresultaterne er det dog gået som forventet. Udfra udbytte resultaterne kan det bemærkes at: Udbyttet fra de bedre jordtyper er noget højere end fra sandjorden. Det laveste udbytte er opnået på uvandet JB 1, men vandet JB 1 og vandet JB 1-3 har kun givet lidt højere udbytte. De marker, vandet mere end en gang har givet et væsentlig højere udbytte end de der kun er vandet en gang. Ses på analyse resultaterne ses ikke de store forskelle inden for de enkelte grupper. Gregersen, 1982 fandt heller ingen forskelle i fordøjeligheden mellem vandede og ikke vandede parceller. Forklaringen er formentlig, at der i tørkeskadede afgrøder ikke sker samme grad af lignininficering som i afgrøder med fuld vandforsyning. Det er ikke let udfra ovenstående at drage en entydig konklusion, men meget tyder på, at en del af de vandede marker, ikke er vandet tilstrækkeligt eller også er de vandet for sent. Ovenstående resultater kan ses i sammenhæng med de teoretiske udbytter i tabel 1, hvor der blev beregnet merudbytter på f.e pr. hektar

33 Data fra forsøgsdatabasen I forsøgsdatabasen er alle majsforsøg ( ) på JB 1 og JB 3 undersøgt. Der er valgt de forsøg ud, hvor der indgår et standardled. Disse forsøg er opdelt efter vanding eller ej. Det har givet i alt 118 vandede forsøg og 107 uvandede forsøg. I gennemsnit af de vandede forsøg er der opnået et udbytte på FE pr. ha, mens de uvandede forsøg i gennemsnit har givet a.e pr. ha. Dette svarer til en forskel på a.e. Der er tale om en statistisk sikker forskel. En opdeling af materialet i de år, hvor der har været størst vandingsbehov (juni-august nedbørmindre end 200 mm ( ,2001,2003)) viser, at der i gennemsnit af 105 vandede forsøg er opnået FE, mens der i gennemsnit af 52 uvandede forsøg er opnået FE. Dette svarer til en forskel på a.e. Der har ikke været forsøg nok til at der kan foretages en opdeling af materialet på de enkelte år. I figur 7 er disse forsøgs udbytte vist i forhold til mængden af nedbør + vanding. Figuren viser at en del vandede forsøg ikke er tilført tilstrækkelige mængder vand for at dække underskuddet. Tørre år ( ,2000,2001,2003) udbytte a.e y = 0,2493x + 59,77 R 2 = 0,1824 y = 64,749Ln(x) - 234,05 R 2 = 0,1966 vandet Lineær (vandet) Log. (vandet) mm ialt juni-aug Figur 7: Sammenhæng mellem nedbør i juni-august + tilført vand med vanding i de vandede forsøg i årene , 2000, 2001, 2003 hvor nedbøren var i juni-august var under 200mm. Referencer Andersen 2002: Mathias N. Andersen: Irrigation from a holistic ressource perspective. Application for the research programme: Agriculture from a holistic perspective. Submittet to Directorate of Food, Fisheries and Agri Business Gregersen 1982: A.K. Gregersen. Vanding af majs Tidsskrift for Planteavl 86 ( McWilliams 2002 Denise McWilliams: Drought Strategies for Corn and Grain Sorghum. Cooperative Extension Service. Circular 580. College of Agriculture and Home Economics1. New Mexico State Univesity Sandal 2004 E. Sandal: Økonomien I vanding af majs. Landbrugsinfo 2004 ( Thomsen 2003 Peder Chr. Thomsen. Planteavlskonsulent Sydvestjysk Landboforening, Varde. Personlig kommunikation

34 - 34 -

35 Fedtsyrer i frisk græs Af Hanne Bang Bligaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg

36 Fedtsyrer i frisk græs Forfatter: Hanne Bang Bligaard, Dansk Kvæg Indhold og sammensætning af fedtsyrer i frisk græs er interessant både i forhold til køernes ernæring og produktion og i forhold til den ernæringsmæssige kvalitet af mælk og kød. Frisk græs indeholder en relativt stor andel af umættede fedtsyrer og gennem de senere år har interessen især samlet sig om græssets indflydelse på indholdet af CLA og omega-3 fedtsyrer i mælk og kød. Variation over sommeren I løbet af sommeren 2002 og 2003 analyserede Dansk Kvæg fedtsyreindholdet i frisk græs fra nogle af de besætninger, der deltog i den årlige afgræsningsundersøgelse med malkekøer. Det samlede indhold af fedtsyrer i de analyserede prøver er vist i figur 1 sammen med resultater fra et engelsk forsøg. Resultaterne viser at fedtsyreindholdet er højt i foråret, falder henover sommeren og stiger igen i sensommeren og efteråret. Fedtsyrer, % af ts 2, , , mar 23- apr 12- jun 01- aug 20- sep 09- nov 29- dec Alm. Rajgræs. Dewhurst et al, 2001 Figur 1. Fedtsyreindhold i frisk græs analyseret på 46 prøver fra afgræsningsmarker i 2002 og I den engelske undersøgelse blev græsset slået med 4-6 ugers mellemrum gennem vækstsæsonen og forfatterne konkluderede, at indholdet af fedtsyrer var højest sidst i april, hvor der var en stor bladandel og faldt i højsommeren, hvor stængelandelen i græsset er større (Dewhurst et al., 2001). Andelen af de enkelte fedtsyrer varierer også gennem sæsonen. I figur 2 og 3 er vist indholdet af to af de væsentligste fedtsyrer i græs. Både indholdet af linolsyre og linolensyre er lavest midt på sommeren

37 C18:2, % af ts 0,35 0, ,25 0,2 0, ,1 0, mar 23- apr 12- jun 01- aug 20- sep 09- nov 29- dec Alm. Rajgræs. Dewhurst et al, Figur 2. Indhold af linolsyre (C18:2) i frisk græs analyseret på 46 prøver fra afgræsningsmarker i 2002 og C18:3, % af ts 1,4 1, ,8 0, ,4 0,2 Dewhurst et al, mar 23- apr 12- jun 01- aug 20- sep 09- nov 29- dec Figur 3. Indhold af linolensyre (C18:3) i frisk græs analyseret på 46 prøver fra afgræsningsmarker i 2002 og Vækstfaktorer Fedtsyreindhold og sammensætning i græsset påvirkes i nogen grad af plantearten (og sorter), men tidspunkt på året (temperatur, lysintensitet) og afstanden fra seneste slæt har større effekt. (Elgersma et al, 2003; Dewhurst et al, 2001). Elgersma et al (2003) fandt et fald i fedtsyreindhold fra 2,6 til 2,3 % af tørstof i frisk græs høstet efter 23 eller 33 dages genvækst. Indholdet af alle fedtsyrer i frisk græs faldt med stigende vækstperiode bortset fra C18:0 og C18:2, der var uændrede og C18:1 det steg med øget vækstperiode. Dewhurst et al. (2001) fandt at indholdet af C18:3 faldt med 45 % når vækstperioden blev forlænget fra 20 til 38 dage. Effekt af fortørring og ensilering I det hollandske forsøg (Elgersma et al., 2003) blev fedtsyreindholdet analyseret i både frisk græs og i ensilage lavet i laboratorieskala. Forsøget viste, at det samlede fedtsyreindhold faldt, hvilket også er i overensstemmelse med andre resultater (Børsting et al, 2003)

38 Tabel 1. Fedtsyreindhold i frisk græs og tilsvarende ensilage (Elgersma et al., 2003). Frisk græs Ensilage Fedtsyrer (% af tørstof) 2,9 2,0 Fedtsyrefordeling (%) C14 0,4 0,6 C16:0 14,6 16,3 C16:1 1,7 1,2 C18:0 1,2 1,2 C18:1 1,7 1,2 C18:2 10,6 11,8 C18:3 68,4 64,7 Ukendte 1,4 2,9 Ensileringen øgede andelen af C16:0 og C18:2 og reducerede andelen af C18:1 og C18:3. Også i ensilagen var indholdet af C18:1 højere i græs, der havde haft en længere genvækstperiode. Forfatteren angiver at ændringen i fedtsyresammensætningen muligvis skyldes planteenzymer frigivet i forbindelse med slæt nærmere end mikrobiel omsætning i forbindelse med ensileringen. Dewhurst & King (1998) fandt at skygge og fortørring reducerede indholdet af C18:3 betydeligt, hvorimod der ingen væsentlig effekt var af ensileringsmidler. Dette indikerer ifølge forfatterne at fedtsyreindholdet tilsyneladende ikke påvirkes videre under selve ensileringsprocessen. Drøvtyggere danner CLA To af de vigtigste fedtsyrer i frisk græs er linolsyre (C18:2) og linolensyre (C18:3). I vommen bliver umættede fedtsyrer i vid udstrækning mættet af mikroorganismerne. Linolsyre mættes gennem flere led og bliver i den sidste ende til stearinsyre (C18:0). Et af mellemprodukterne i denne proces er blandt andet konjugeret linolsyre (CLA). At fedtsyren er konjugeret betyder, at der er dobbeltbindinger på to nabo C-atomer. Der findes flere varianter af CLA, men i vommen dannes især cis-9, trans 11 C18:2 (Børsting et al, 2003). CLA har vist sig blandt andet at have en hæmmende effekt på kræft og produkter fra drøvtyggere er den eneste væsentlige kilde til CLA (Dewhurst et al., 2001). Omega-3 fedtsyrer Oksekød og mælk er et alternativ til fiskeolie som omega-3-fedtsyrekilde. Omega-3-fedtsyrer består af alfa-linolensyre (C18:3), C20:5 og C22:6, der generelt findes i fiskeolie. C18:3 er forløber til C20:5 i mælk og kød. Køer, der får frisk græs har et højere indhold af omega-3 fedtsyrer og CLA i mælk og kød end køer, der får konserveret grovfoder (Dewhurst et al., 2001). Ændring i mælkens fedtsyresammensætning I et engelsk forsøg analyserede man fedtsyresammensætningen i mælk fra en besætning hver måned gennem 2,5 år. I vinterperioden fik køerne en ration bestående af græsensilage, majsensilage og tilskudsfoder. I sommerperioden var køerne på græs og efterhånden som græsvæksten aftog over sommeren, blev der tildelt en stigende andel af majs- og græsensilage som supplement. Variationen i fedtsyresammensætning var ens år for år. Generelt var indholdet af mættede fedtsyrer højest om vinteren og lavest om sommeren (10 % mindre i maj end i november). Indholdet af CLA i mælken viste den største variation hen over året. I maj, juni og juli indeholdt mælken således 1,50 % CLA af mælkens fedtsyreindhold mens andelen i de øvrige måneder udgjorde 0,77 %. I gennemsnit producerede køerne 14 g CLA pr. ko pr dag i maj-juli, mens mængden i den øvrige del af året var 6,6 g/dag (Lock & Garnsworthy, 2003)

39 Frisk græs øger indholdet af CLA i kød Andelen af frisk græs i rationen påvirker også indholdet af CLA i oksekød. I et forsøg blev stude gennem 85 dage tildelt en af 5 rationer med stigende andel af frisk græs. Energitildelingen var ens uanset rationstype og dyrene blev slagtet ved samme alder og vægt. En analyse af fedtsyresammensætningen i filetmusklen viste et stigende indhold af CLA fra 0,47 til 1,08 % af det samlede fedtsyreindhold. Indholdet af omega-3 fedtsyrer steg også som følge af et højere indhold af linolensyre i græsset end i tilskudsfoderet (French et al, 2000). Forfatterne skriver, at mængden af CLA, der dannes ud fra den tilførte linolsyre i vommen, afhænger af aktiviteten af en bestemt bakterie (Butyrivibrio fibrisolvens), der danner et enzym, som katalyserer mætningsprocessen. Det høje indhold af opløselige kulhydrater og fibre i græsset kan muligvis være med til at fremme aktiviteten af denne bakterie. Græs og fedtprocent i mælken At græsset øger indholdet af CLA i mælken er positivt for mælkens kvalitet til human ernæring. CLA har imidlertid også den effekt at den reducerer fedtprocenten i mælken fordi den hæmmer dannelse af nye fedtsyrer i yveret. (Peterson et al., 2002). Lav fedtprocent i mælken er et kendt fænomen, der gentager sig hver sommer, og her er altså en af forklaringerne på fænomenet. Litteratur Børsting, C.F., Weisbjerg, M.R. & Hermansen, J.E Fedtomsætning i mave-tarmkanalen. Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 1 Næringsstofomsætning og fodervurdering. DJFrapport, Husdyrbrug nr. 53. Kap. 11. Dewhurst, R.J., Scollan, N.D., Youell, S.J., Tweed, J.K.S. & Humphreys, M.O., Influence of species, cutting date and cutting interval on the fatty acid composition af grasses. Grass and Forage Science 56: Dewhurst, R. J. & King, P.J Effects of extended wilting, shading and chemical additives on the fatty acids in laboratory grass silages. Grass and Forage Science 53: Elgersma, A., Ellen, G., van der Horst, H., Muuse, B.G., Boer, H. & Tamminga, S Comparison of the fatty acid composition of fresh and ensiled perennial ryegrass (Lolium perenne L.), affected by cultivar and regrowth interval. Animal Feed Science and Technology 108: French, P., Stanton, C., Lawless, F., O Riordan, E.G., Monahan, F.J., Caffrey, P.J. & Moloney, A.P Fatty acid composition, including conjugated, linoleic acid, of intramuscular fat from steers offered grass, grass silag, or concentrate-based diets. J. Anim. Sci. 78: Lock, A.L. & Garnsworthy, P.C Seasonal variation in milk conjugated linoleic acid and 9 -desaturase activity in dairy cows. Livestock Production Science 79:

40 - 40 -

41 NDF Fremtidens vigtigste parameter i foderformidlingen Af Ole Aaes, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg

42 NDF Fremtidens vigtigste parameter i fodermiddelvurderingen Forfatter: Ole Aaes, Dansk Kvæg I over 100 år var analyser af fodermidler begrænset til analyse for råaske, råfedt, råprotein (N) og træstof. Fodervurderingssystemerne var bygget op omkring disse analyser. I 1960 erne arbejdede Peter Van Soest, Cornell University, USA, intenst med nye analyser, som fraktionerede fodermidlerne anderledes. Målet var en fraktionering i celleindholdsstoffer og cellevægsstoffer. NDF er et udtryk for sidstnævnte. Dette langvarige arbejde har ført til et skift i måden at karakterisere fodermidlerne på verden over, og selv om fraktionerne stadig ikke indgår direkte i det danske fodervurderingssystem, er der meget fokus på NDF - også i Danmark. Der er heller ikke tvivl om, at NDF vil indgå som en meget vigtig parameter i et kommende fodervurderingssystem. På nuværende tidspunkt er NDF-analyser standard på NIR-analyser af frisk og ensileret græs samt frisk og ensileret majs i Danmark. Hvad er NDF? NDF er et udtryk for indholdet af cellevægskulhydraterne cellulose, hemicellulose og lignin. I figur 1 er som eksempel vist en kemisk fraktionering af ensilage. Aske Råfedt Råprotein Sukker Stivelse Mælkesyre Eddikesyre Andre syrer Pektin Hemicellulose Total cellevægge 1 Kulhydrat 1 Organisk stof Cellulose NDF ADF Lignin ADL 1) Beregnet indhold: Totale cellevægge = aske råfedt råprotein sukker stivelse Kulhydrat = aske råfedt råprotein Figur 1. Kemisk fraktionering af ensilage NDF (Neutral Detergent Fiber) bestemmes som den rest, der er tilbage, efter at prøven er kogt en time i en Neutral Detergent (sæbe) opløsning og filtreret samt vasket med kogende vand og acetone. For at fjerne al stivelse fra fraktionen er det nødvendigt at anvende amylasebehandling i forbindelse med NDF-kogningen

43 Under NDF-kogningen går pektinstoffer, som også hører til cellevægskulhydraterne, i opløsning og indgår således ikke i NDF-fraktionen. Heldigvis ligner fordøjelsesforløbet af pektin også mere sukker og stivelse end de øvrige cellevægskulhydrater. ADF står for Acid Detergent Fiber. Det er den rest, der er tilbage efter kogning med en sur detergent (sæbe) væske. ADF består hovedsagelig af cellulose og lignin. Hvis der foretages en yderligere behandling med 72% svovlsyre, kan ligninfraktionen bestemmes, og den kaldes Acid Detergent Lignin (ADL). NDF stiger med afgrødemængden og afgrødens alder Indholdet af NDF i græs og kløvergræs stiger med stigende afgrødemængde og dermed med stigende alder af afgrøden, mens fordøjeligheden af NDF og organisk stof falder (se figur 2). Faldet i fordøjelighed skyldes i høj grad det stigende indhold af lignin (ADL). Figur 2. Kvalitet af 1. slæt almindelig rajgræs tilført 100 kg N pr. ha. FOS er fordøjelighed af organisk stof, mens de øvrige parametre er vist i procent af tørstof (Søegaard, 1994) NDF stiger frem mod sensommeren Indholdet af NDF i græs og kløvergræs stiger frem til sidst på sommeren, hvorefter der sker et lille fald (se figur 3). Én af årsagerne til dette forløb er, at det er varmest i sensommeren. Varme øger koncentrationen af alle cellevægskulhydraterne og øger lignifiseringen

44 Figur 3. Kvalitet af almindelig rajgræs og kløvergræs gennem sæsonen ved en afgrødemængde på 3 tons tørstof pr. ha. FOS er fordøjelighed af organisk stof, og de øvrige parametre er vist i procent af tørstof. FOS og ADF gælder både for græs og kløvergræs (Søegaard, 1994) Analysesikkerhed Først for nylig er der lavet en officiel godkendelse af en analysemetode til NDF i USA. Denne godkendte metode er ved at blive indført i Norden. Så længe der er forskel på analysemetode mellem laboratorier, skal man være forsigtig, når man sammenligner NDF-indhold i foder, som ikke er analyseret på samme laboratorium. Ifølge David Mertens (personlig meddelelse) kan der være op til 10 %-enheder i forskel på NDFindholdet mellem laboratorier. Med den officielt godkendte metode kan man ifølge David Mertens forvente, at 95% af laboratorierne vil ligge inden for 3-4 %-enheder, mens 19 ud af 20 gentagelser inden for et laboratorium vil ligge inden for 2,5 %-enheder. Hvor mange fraktioner er der af NDF? Der er næppe ret mange andre fraktioner af et fodermiddel, som kan få så mange ekstra benævnelser på. Derfor kan man støde på mange forskellige udtryk, hvor NDF er indeholdt: andf = Amylasebehandlet NDF DNDF = Potentiel fordøjeligt NDF eller potentielt nedbrydeligt NDF INDF = Ufordøjeligt NDF ED NDF = Effektiv nedbrydning af NDF FK NDF = Fordøjeligheden af NDF endf = Effektiv NDF (er et udtryk for foderets strukturværdi) pendf = Fysisk effektive NDF (et nyere udtryk for foderets struktur/tyggetid)

45 andf Som nævnt skal stivelsesholdige fodermidler behandles med amylase for at få alt stivelse væk. Da amylasebehandling bliver standard, kan det lille a forhåbentlig undværes med tiden. I nogle tilfælde kan man også opleve et lille i foran, som betyder, at der er anvendt sulfit i analysen, hvilket der også er i standardanalysen fremover. DNDF og INDF DNDF vil i Danmark blive benævnt potentiel fordøjeligt NDF eller potentiel nedbrydeligt NDF. Indholdet af potentielt fordøjeligt NDF kan bestemmes ved, at foderprøven langtidsinkuberes in vitro eller i nylonpose i vommen. Den rest, der bliver tilbage, er den totalt ufordøjelige del af NDF, som internationalt kaldes INDF. ED NDF ED NDF betyder effektiv nedbrydningsgrad af NDF. Vi kender det fra vores proteinsystem, hvor den effektive nedbrydningsgrad af protein i vommen spiller en stor rolle for beregningen af AAT og PBV. Lige så vigtig forventer vi, at den effektive nedbrydningsgrad af NDF bliver fremover. Den effektive nedbrydningsgrad af NDF (ED NDF) beregnes ud fra en hastighedskonstant for NDF-nedbrydningen (k d ), som angiver nedbrydningshastigheden (andel pr. time), en potentiel fordøjelighed af NDF og passagehastigheden af NDF ud af vommen (k p ). Endelig indgår også en nøletid, som angiver den tid, det tager, før nedbrydningen starter, efter at foderet kommer i vommen. Den effektive nedbrydningsgrad af NDF svarer til vomfordøjeligheden af NDF. FK NDF Når der er forskel på vomfordøjeligheden og den totale fordøjelighed af NDF (FK NDF), skyldes det, at der også sker en mikrobiel nedbrydning af cellevægge (NDF) i blind- og tyktarm. Den kan udgøre 0-15% af den totale NDF-fordøjelse (Weisbjerg et al., 2003). I samme undersøgelse blev der i gennemsnit fordøjet 6,5% af NDF i blind- og tyktarm. FK NDF bliver anvendt som en vigtig parameter for grovfodermidlernes foderværdi og indgår som bekendt i vurderingen, når forskellige sorter af majs skal vurderes. Weisbjerg et al. (2001) har udledt en formel til beregning af fordøjeligheden af NDF ud fra fordøjeligheden af organisk stof og indholdet af NDF. Der ligger også en beskrivelse af forudsætninger og antagelser, som ligger til grund for formlen. På LandbrugsInfo ligger der et Excel-regneark til beregning af den enkelte analyse (KvægInfo nr. 1013, juli 2002). Formlen er med andre ord ikke et 100% præcis udtryk for NDF-fordøjeligheden, men et plot af den beregnede NDF-fordøjelighed mod den målte NDF-fordøjelighed målt på får, som gav en R 2 på 0,8. Der var 46 prøver med en fordøjelighed af NDF fra 50 til 80. Antagelsen, som er vist med god sikkerhed, er, at den sande fordøjelighed af celleindholdsstoffer (fedt, protein, pektin mm.) er 100%, samt at den endogene udskillelse er nogenlunde konstant på 100 gram pr. kg fodertørstof. Formel til beregning af fordøjeligheden af NDF: FK NDF = 100 * [NDF (% i ts) ufordøjeligt NDF (% i ts)] / NDF (% i ts) hvor: Ufordøjeligt NDF (% af ts) = ufordøjeligt OM ufordøjeligt NDS = [OM* (100-FKOM) / 100] - [NDS* (100 FK NDS) / 100] hvor: FK OM = fordøjeligheden af organisk stof FK NDS (%) = 100 [1.000 / (%NDS i ts)], altså fordøjeligheden af celleindholdsstoffer

46 hvor: NDS (celleindholdsstoffer, % i ts) = OM (% i ts) NDF (% i ts) hvor: OM (organisk stof, % i ts) = 100 aske (% i ts). endf endf står for effektiv NDF og er et udtryk for fodermidlets strukturværdi. Effektiv NDF blev udviklet som redskab til at sammensætte en ration, som kunne holde fedtprocenten på normalt niveau. Det udtrykker ikke en værdi ved det enkelte foder, men angiver, at en vis del af rationen skal bestå af NDF fra grovfoder, som ikke er formalet. endf anvendes ikke længere ret tit i USA, fordi det var svært at sætte værdier på foderet. Udtrykket kan sikkert findes i nogle lande endnu, men David Mertens, der har været bagmand for beregningen, har udviklet et andet system, som anvender NDF som udtryk for struktur/tyggetid - nemlig pendf. pendf pendf betyder fysisk effektiv NDF og er et udtryk for fodermidlets evne til at give tyggetid. På den måde kan det helt sammenlignes med det danske indeks for tyggetid. Forskellen er, at vi i Danmark regner foderrationen helt igennem til tyggetid, mens David Mertens system stopper ved mængden af fysisk effektiv NDF eller cellevægge. I Danmark finder vi tyggetiden for et fodermiddel ved at gange mængden af træstof med en findelingsfaktor, som er forskellig alt efter partikelstørrelsen og arten af foder. pendf findes ved at gange fysisk effektiv faktor med NDF mængden. Faktoren er afhængig af findelingsgraden af foderet og foderets art - på samme måde som i det danske system. Den fysisk effektive faktor findes ved at finde andelen af partikler, som tilbageholdes af et 1,18 mm sold, der rystes vertikalt. Vi bruger billedbehandling til at bestemme findelingsfaktoren. NDF og prikeffekt vomkradser Det er således også tyggetiden, som er udgangspunktet for bedømmelse af et fodermiddels strukturværdi i dette nye pendf-system fra USA. Filosofien bag størrelsen af sold er, at med 1,18 mm vil de partikler, der tilbageholdes, være mellem 7 og 12 mm lange. Mindre partikler kan passere ud af vommen og vil derfor ikke bidrage til tyggetid. Det betyder også, at hvis partiklerne er over den nævnte størrelse, vil de have en strukturvirkning. Der er altså ikke i indekset regnet med, at det er nødvendigt med en mængde lange eller stive partikler for at få en god vomfunktion. I Danmark er der meget tale om foderets prikeffekt i vommen. Det er vanskeligt at vurdere, hvor meget betydning det kan have for vommens funktion, at noget af foderet er langt og stift, hvis rationen har et højt indhold af grovfoder og dermed af NDF. Umiddelbart vurderet har både det danske og amerikanske struktursystem en relation til tyggetiden. Det vil sige, at tilstrækkelig tyggetid kan opnås med letfordøjeligt grovfoder, som ikke er snittet alt for fint. En eventuel prikvirkning på vomvæggen kunne være en øget stimulering af vommens kontraktioner. Det har sandsynligvis stor betydning for optimal opgylpning af foderboller, men da en foderration med optimal mængde pendf også giver en optimal tyggetid, er sandsynligheden mindre for, at der vil være en prikvirkning ved sådan en ration. Der er også tvivl om, om foderets prikvirkning i virkeligheden er en evne til at danne et godt flydelag i vommen. Dette flydelag vil fysisk påvirke vomvæggen på samme måde som de opvaskesvampe, man bruger til at give kontraktioner i vommen i forsøg, hvor køer ikke får foder i vommen. Ifølge David Mertens kalder de også i USA prikeffekten for en kradseeffekt, og i USA er der også nogen tvivl om, hvorvidt foderets længde og fysiske hårdhed kan have betydning

47 Der er imidlertid ikke tvivl om, at længde og hårdhed har betydning for tyggetiden. Derfor vil en ration med så lav tyggetid, at flydelaget er tyndt og ikke særligt virksomt, have stor gavn af selv mindre mængder af foder med prikeffekt. Derimod er det tvivlsomt, om en ration med stor grovfoderandel og tyggetid kan have nogen øget virkning af hårde og lange partikler. En høj tørstofprocent i grovfoderet øger ikke strukturværdien eller prikeffekten. Faktisk er det sådan, at køerne tygger mere på fugtigt foder end på tørt foder, fordi de bruger længere tid på at æde fugtigt foder. Både under tygningen og i vommen vil foderet hurtigt blive opblødt, så tørt foder ikke har større prikeffekt end vådt foder. NDF i grovfoder Tabel 1 viser eksempler på niveauerne for de forskellige NDF-parametre i dansk grovfoder. Tabel 1. Indhold af NDF, ufordøjeligt NDF (INDF), potentielt fordøjeligt NDF (b) samt nedbrydningshastigheden (c), nøletiden (lagtime) (t 0 ) og beregnet effektiv nedbrydningsgrad (ED) af NDF ved en passagehastighed på 2% pr. time for forskellige fodermidler FODERMIDDEL NDF INDF B c t 0 ED % af tørstof % af NDF % af NDF % pr. time Timer % NDF Roer Roepulpetter Roeaffald Grønpiller Græshø - tidligt slæt 56.5 (± 0.2) 16.9 (± 3.2) 83.3 (± 3.0) 4.50 (± 2.28) 2.3 (± 1.1) 52.1 (± 4.6) Græshø - sent slæt Græsensilage 50.7 (± 5.6) 16.7 (± 1.2) 83.3 (± 1.4) 4.1 (± 0.5) 1.2 (± 0.4) 54.6 (± 2.2) Ærtehelsæd Byghelsædsensilage Hvedehelsædsensilage 40.3 (± 2.6) 23.9 (± 0.3) 76.1 (± 0.3) 1.50 (± 0.11) 3.3 (± 0.1) 30.5 (± 1.3) Hvedehalm NH 3 behandlet halm Resultaterne viser, at såvel nedbrydningshastigheden som den potentielle nedbrydningsgrad af NDF-indholdet varierede meget fra fodermiddel til fodermiddel. Kilder Thøgersen, Rudolf, Faktorer, der påvirker NDF i græs og kløvergræs. KvægInfo nr Weisbjerg, M. R., Lund, P. og Hvelplund, T., Kulhydratomsætningen i mave- tarmkanalen. I: Hvelplund og Nørgaard (red.) Kvægets ernæring og fysiologi, bind 1 Næringsstofomsætning og fodervurdering. Weisbjerg, M.R., Lund, P., Jørgensen, K.F. og Børsting, C.F., Brug af cellevægskulhydraternes nedbrydningsprofiler i fodermiddelvurderingen. Intern rapport nr. 142, Danmarks JordbrugsForskning, p Søegaard, K., Kombinationer af slæt og afgræsning i græs og kløvergræs. Rapport nr. 4, Statens Planteavlsforsøg, 71 pp

48 - 48 -

49 Fup og fakta om toksiner Af Rudolf Thøgersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg

50 Fup og fakta om toksiner Forfatter: Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Sammendrag Fusarium er skimmelsvampe der vokser på afgrøderne i marken, hvor de kan danne toksiner. Fusarium kan ikke overleve og vokse i ensilage. Der er endnu ikke fundet indhold af Fusariumtoksiner i ensilage i Danmark, der overskrider de tyske og amerikanske grænseværdier for foder til kvæg. Fusariumtoksiner er ikke et generelt problem for kvæg, der er mere tolerante overfor toksiner end énmavede dyr. Penicillium roqueforti er en skimmelsvamp, der ofte ses i ensilage, hvor den kan overleve uden ilt og vokse ved meget lav iltkoncentration og ved lav temperatur. P. roqueforti kan danne toksiner, der svækker immunforsvaret. Aspergillus fumigatus er en skimmelsvamp, der kræver mere varme og ilt. Derfor ses den oftest i de øverste lag af ensilagen. A. fumigatus kan danne toksiner og kan inficere dyret ved at gennemtrænge mavetarmkanalen og derved give aborter. Dette bilag indeholder først og fremmest de første resultater af toksinanalyser i grovfoder fra Danmark. For en mere generel gennemgang af Fusarium svampe og deres toksiner henvises til KvægInfo 1263/2003. Skimmelsvampe er kendte og frygtede for deres evne til at danne toksiner. Der findes mange tusinde toksiner, men heraf har man identificeret mindre end 500. Kun ganske få af disse identificerede toksiner kender man den toksiske virkning af og kun for ganske enkelte har man kunnet opstille vejledende grænseværdier for indhold i foder og fødevarer. Én af de mest frygtede toksiner er aflatoksin, der blandt andet er kræftfremkaldende. Derfor er der også opstillet skrappe krav til indhold af aflatoksin i foder og fødervarer. Aflatoksin i Danmark stammer næsten 100% fra importerede fodermidler og fødevarer. Men vi har eksempler på, at der i helt specielle situationer er dannet aflatoksin i fugtigt korn i Danmark. F.eks. i et tilfælde, hvor der ved en fejl blev brugt myresyre til konservering i stedet for propionsyre. Dette er også set i Sverige og derfor er det forbudt at bruge myresyre til konservering af korn i Sverige. Skimmelsvampe er ikke kun frygtet for deres evne til at danne toksiner. Det mest udbredte problem med skimmelsvampe er allergiske reaktioner. Desuden kan visse skimmelsvampe inficere dyr og mennesker direkte, hvor de kan give skader på de indre organer og f.eks. give aborter. Fusarium svampe vokser kun i marken De værste skimmelsvampe i foder anses normalt for at være af slægterne Fusarium, Penicillium og Aspergillus. Fusarium svampe er meget iltkrævende og vokser på afgrøderne i marken. De kan vokse videre under aerobe forhold, f.eks. ved opbevaring af fugtigt korn. Fusarium kan derimod ikke overleve i ensilage og dermed vokse videre ved åbning af stakken. Fusarium er derfor udelukkende et problem i marken, men eventuelt dannede toksiner i marken kan genfindes i ensilagen, selvom der måske sker en vis nedbrydning i ensilagen. Penicillium og Aspergillus svampe er lagersvampe Penicillium og Aspergillus er derimod udprægede lagersvampe, der også kan inficere ensilage. Penicillium roqueforti er den mest kendte skimmelsvamp i ensilage. Det skyldes, at den kan overleve i ensilage helt uden iltog den er i stand til at vokse ved meget lav iltkoncentration. Det betyder, at den kan overleve i ensilage og vokse frem, når der bliver åbnet for stakken i forbindelse med opfodring. Den kan desuden vokse ved lav temperatur (5 grader) og derfor kan den udmærket ses uden varmedannelse. Aspergillus kræver mere ilt og varme end Penicillium svampe. Aspergillus fumigatus er den mest kendte i ensilage og den findes normalt i de øverste lag af ensilagen, hvis der har været varmedannelse

51 Både Penicillium og Aspergillus svampe kan danne toksiner. Aspergillus fumigatus kan desuden inficere organismen direkte, fordi den kan trænge gennem mavetarmkanalen, og blandt andet give aborter. Grænseværdier for Fusarium toksiner Fusarium toksiner er et problem i kornprodukter i både foder og fødevarer. I EU arbejdes der derfor på at etablere fælles grænseværdier for Fusarium toksiner i fødevarer, men der foreligger endnu ikke et konkret forslag men blot nogle ideer til grænseværdier, der er vist i tabel 1. Tabel 1. EU-kommissionens overvejelser over grænseværdier for visse Fusariumtoksiner i fødevarer (Fødevaredirektoratet, 2003). DON (Vomitoxin) Zearalenon ppm (mg/kg) Kornråvarer til videre forarbejdning 1 2 0,1 0,5? Korn til human ernæring 0,5 0,05 0,1? Kornbaserede fødevarer til spædbørn og mindre børn 0,1 0,2 0,02 0,05? Nogle lande har desuden opstillet vejledende grænseværdier for indhold af Fusarium toksiner i foder til kvæg. I tabel 2 er vist de tyske vejledende grænseværdier, der svarer til de amerikanske. Den canadiske grænseværdi for DON i foder til malkekøer er lavere (1 ppm). Tabel 2. Tyske vejledende grænseværdier for Fusariumtoksiner i foder til kvæg. DON (Vomitoxin) Zearalenon ppm (mg/kg) Småkalve 2 0,25 Kvier og malkekøer 5 0,5 Slagtekvæg 5 Ingen Fusariumtoksiner i dansk majsensilage Siden december 2003 har vi indsamlet prøver af majsensilage fra besætninger, hvor der har været mistanke til forgiftninger med Fusariumtoksiner. Mistankerne har i de fleste tilfælde bygget på formodninger og ikke på konkrete observationer. I nogle tilfælde er der dog forinden fundet Fusariumtoksiner i blodprøver fra køer, der har været syge. Vi har p.t. indsamlet prøver af majs-, græs- og byghelsædsensilage fra 16 kvægbrug. Vi har endnu kun resultaterne fra en del af disse prøver, der er vist i tabel 4. De fleste prøver er indtil videre kun analyseret med ELISA. ELISA er en hurtig og billig metode, der giver et fingerpeg om niveauet, men ikke en præcis bestemmelse. Der kan forekomme falske positive resultater. Nogle af analyserne er derfor kontrolleret med gaschromatografi (GC). Prøverne er analyseret hos Biocheck i Leipzig, Blgg Oosterbeek i Holland, Eurofinns i Kolding og Steins Laboratorium A/S. Flere af de høje værdier af DON og zearalenon analyseret med ELISA afventer kontrolanalyse med GC. Der blev ikke fundet værdier af DON over de vejledende grænseværdier i nogen af prøverne. Laboratoriet Biocheck i Leipzig har fundet meget høje indhold af zearalenon, men kontrolprøver er ved at blive analyseret med GC

52 Tabel 3. Analyser af Fusariumtoksiner i særligt udvalgte ensilageprøver med mistanke til toksinforgiftninger i vinterhalvåret T-2 DON Zearalenon ELISA ELISA GC ELISA GC ppm (på tørstofbasis) Majsensilage, ,0247 0,125 0,893* - kontrolprøve, Blgg 0,070 0,780 0,102 Kl.græsens., ,0507 0,0567 < 0,050 9,22* - kontrolprøve, Blgg 0,030 0,250 0,115 Majsensilage, ,400 < 0,1 Majsensilage, ,0270 0,416 0,330 1,48* Majsensilage, ,0206 1,82 2,13* - kontrolprøve, Blgg 0,042 0,942 0,105 Majsensilage, ,0239 1,80 0,670 2,46* Majsensilage, ,0184 1,68 1,12* Majsensilage, ,0258 0,106 1,95* Majsensilage, ,0315 0,785 1,85* - kontrolprøve, Blgg 0,077 0,898 0,048 - kontrolprøve, Blgg 0,614 Byghelsæd, ,0157 0,0295 0,252* *) Meget høje niveauer, analyseret hos Biocheck, Leipzig. Ved at blive kontrolleret med GC på Steins Laboratorium A/S. Analyse af stærkt Penicillium inficerede prøver af majsensilage I 2003 fik vi udtaget prøver af majsensilage, der var stærkt inficeret med skimmelsvampe. Bioteknologisk Institut (Biocentrum, DTU) identificerede skimmelsvampene ved dyrkning og ved undersøgelser i mikroskop. Prøverne blev herefter analyseret for specifikke Penicillium toksiner på Biocentrum, DTU (Tabel 4). De mest inficerede dele af prøverne blev udvalgt til analyse og bør derfor betragtes som worst case. Mycophenolic acid er et toksin, der er kendt for at kunne hæmme immunforsvaret. Men man ved ikke hvor sundhedsskadeligt toksinet er for kvæg. Der findes ikke vejledende grænseværdier for indhold i foder til kvæg af de fundne toksiner i tabel 4. Tabel 4. Toksinanalyser i de mest inficerede dele af majsensilage prøver. Analyseret hos Biocentrum, DTU. Skimmelsvamp i prøven Roquefortine C Mycophenolic acid Pencillic acid Patulin Citrinin Andre metabolitter µg/g prøve (ppm) Penicillium roqueforti ND ND ND Marcfortine A Penicillium roqueforti ND ND ND Penicillium roqueforti 4 70 ND ND ND Penicillium roqueforti ND ND ND Marcfortine A, PR toxin Penicillium roqueforti ND ND ND Penicillium roqueforti ND ND ND Marcfortine A Penicillium roqueforti ND ND ND Marcfortine A Penicillium roqueforti/ 0,4 1 ND ND ND Mevinolin Monascus ruber Aspergillus fumigatus ND ND ND ND ND Spor af gliotoxin ND: Not detected (ikke fundet)

53 Ensileringsmidler til græs og majs Af Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg, og Karsten A. Nielsen, Planteavl

54 Ensileringsmidler til græs og majs Forfatter: Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg, og Karsten A. Nielsen, Planteavl Før beslutning om brug af ensileringsmiddel skal der tages stilling til følgende: Hvilken virkning ønskes af ensileringsmidlet? Er midlet godkendt med den ønskede virkning i DLG-Gütezeichen? Er forholdene til stede for, at den ønskede virkning af midlet kan opnås? Hvordan forventes økonomien at være af det DLG-Gütezeichen godkendte middel? Generelt om majs: I majs er det kun relevant at bruge ensileringsmidler, hvis der er behov for at forbedre den aerobe stabilitet. Der bør bruges ensileringsmiddel til at forbedre den aerobe stabilitet i majs, der har mere end 35% tørstof eller hvis der er særlig risiko for varmedannelse eller svampevækst. Der bør bruges ensileringsmidler, hvis majsarealet er meget uens modent eller tørkeskadet og tørstofindholdet er højt. Propionsyre, eddikesyre, benzoesyre eller sorbinsyre tilsat i tilstrækkelige mængder kan forbedre den aerobe stabilitet. Et dansk og et amerikansk review af litteraturen viser, at der er god dokumentation for, at den heterofermentative mælkesyrebakterie L. buchneri kan forbedre den aerobe stabilitet i majsensilage. Nye blandingsprodukter med homofermentative mælkesyrebakterier + benzoat/sorbat kan også være aktuelle. Mælkesyrebakterier er normalt billigere end midler indeholdende syrer. Generelt om græs: I græs med mindre end cirka 30% tørstof bør altid bruges ensileringsmiddel for at forbedre ensilagekvaliteten og undgå udvikling af anaerobe sporer. I græs med 30 40% tørstof er der generelt kun økonomi i at bruge homofermentative mælkesyrebakterier, hvis det kan give højere mælkeydelse. I græs med mere end 40% tørstof er det kun relevant at bruge ensileringsmiddel, hvis der er behov for at forbedre den aerobe stabilitet. Mælkesyrebakterier har ingen virkning mod anaerobe sporer. Homofermentative mælkesyrebakterier hæmmer alkoholgæring og udvikling af Listeria. Et amerikansk review af litteraturen fra 1990 til 1995 viser, at homofermentative mælkesyrebakterier generelt øgede mælkeydelsen i cirka halvdelen af forsøgene. Homofermentative mælkesyrebakterier kan forringe den aerobe stabilitet og kræver derfor ekstra omhyggelig håndtering af ensilagen og bør ikke bruges i græs med mere end 40% tørstof med mindre de indgår et blandingsprodukt med benzoat/sorbat. Retningslinier for eventuelt brug af ensileringsmidler i græs Tørstofprocent Primært mål med ensileringsmiddel Typer af ensileringsmiddel < 30% Undgå smørsyre og sporer Myresyre og nitrit 30 40% Øge mælkeydelsen Homofermentative mælkesyrebakterier 40 55% Forbedre stabiliteten Heterofermentative mælkesyrebakterier, homofermentative mælkesyrebakterier i kombination med benzoat/sorbat

55 Mælkesyrebakterien L. buchneri kan forbedre stabiliteten af majsensilage Af Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

56 Mælkesyrebakterien L. buchneri kan forbedre stabiliteten af majsensilage Forfatter: Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Sammendrag Et stort antal forsøg dokumenterer, at tilsætning af mælkesyrebakterien L. buchneri forbedrer den aerobe stabilitet af især majsensilage. L. buchneri forbedrer stabiliteten via et højere indhold af især eddikesyre og til dels propionsyre. Virkningen er bedst afprøvet i majsensilage, og virkningen forbedres med et stigende antal bakterier pr. gram frisk afgrøde. Det øgede indhold af eddikesyre produceret af L. buchneri har ingen negativ indflydelse på foderoptagelse og mælkeproduktion. Virkningen af L. buchneri på stabiliteten af majsensilage er bekræftet i et dansk review af forsøg i perioden (Kirkebæk et al., 2004). Baggrund L. buchneri er en heterofermentativ mælkesyrebakterie, der har den særlige egenskab, at den øger mængden af eddikesyre og reducerer mængden af mælkesyre i ensileringsprocessen. Eddikesyre hæmmer vækst af gær- og skimmelsvampe, mens mælkesyre ikke har nogen virkning overfor svampe. De mælkesyrebakterier, der traditionelt har været brugt, er homofermentative, hvilket betyder, at de kun danner mælkesyre under ensileringen. Review af virkningen af L. buchneri på forgæringen og ensilagens stabilitet Dette review omfattede 25 publicerede forsøg med tilsætning af mælkesyrebakterien L. buchneri ved ensilering. Resultaterne viste, at tilsætning af L. buchneri giver højere koncentrationer af eddike- og propionsyre, der inhiberer væksten af gærsvampe og forbedrer ensilagens stabilitet. Virkningens størrelse blev øget med stigende antal tilsatte bakterier. De 25 forsøg omfattede i alt 49 sammenligninger af behandlede ensilagepartier med ikke behandlede kontrolpartier. Sammenligningerne omfattede ensilage af majs, græs, helsæd og lucerne, men med det største antal af majs. Behandlingen med L. buchneri blev delt op efter den tilsatte mængde, henholdsvis over og under kolonidannende enheder (cfu) pr. g. Der var ingen forskel i ph og tørstoftab mellem behandlingerne. Der var en negativ korrelation mellem koncentrationen af eddikesyre og antallet af gærsvampe (r 2 = 0,34) og en positiv korrelation mellem koncentrationen af eddikesyre og ensilagens stabilitet (r 2 = 0,28). Tabel 1. Virkning af L. buchneri på forgæringen og ensilagens stabilitet (i alt 49 sammenligninger med forskellige typer ensilage). Ubehandlet L. buchneri Signifikans < cfu/g > cfu/g Mælkesyre, % af ts. 5,49 a 4,27 b 3,95 b P < 0,05 Eddikesyre, % af ts. 2,20 a 3,30 a 4,53 b P < 0,05 Propionsyre, % af ts. 0,11 a 0,33 b 0,44 b P < 0,06 Mælkesyre:eddikesyre 3,76 a 2,29 b 1,01 c P < 0,08 Gærsvampe, log 10 cfu 3,52 a 2,50 b 2,00 c P < 0,05 Stabilitet, timer 113 a 259 b 355 c P < 0,05 Resultaterne viser, at tilsætning af L. buchneri giver højere indhold af eddike- og propionsyre, der hæmmer udviklingen af gærsvampe og forbedrer ensilagens aerobe stabilitet. Virkningen var størst ved tilsætning af mere end cfu/g frisk afgrøde. Kleinschmit, H. & Kung Jr., L. A., A summary of the effect of Lactobacillus buchneri on the fermentation and aerobic stability of silage. Abstract M217, p

57 Behandling med L. buchneri påvirker ikke køernes foderoptagelse og mælkeydelse Dette forsøg viste, at tilsætning af L. buchneri ved ensilering af majs eller fodring med eddikesyre ikke påvirker køernes foderoptagelse og mælkeydelse Forsøg har vist, at infusion af eddikesyre i vommen kan reducere foderoptagelsen. Forsøget blev derfor gennemført for at teste om anvendelsen af L. buchneri eller fodring med eddikesyre har en negativ indflydelse på køernes foderoptagelse og mælkeydelse. Tre forskellige fuldfoderrationer blev fodret til 18 Holstein køer i 2. eller senere laktation. I kontrolblandingen (TMRC) indgik ubehandlet majs- og majskolbeensilage. TMRB var en blanding identisk med TMRC bortset fra, at majs- og majskolbeensilagen var behandlet med cfu/g af L. buchneri. TMRA var en blanding med samme energiindhold som TMRC og indeholdt ubehandlet majs- og majskolbeensilage, men var desuden tilsat 700 ml eddikesyre/ko/dag. Forsøget blev gennemført som et 3 x 3 romerkvadratforsøg med gentagelse. Der var ingen forskel i foderoptagelse og mælkeydelse (kg mælk og kg fedtkorrigeret mælk) mellem behandlingerne bortset fra, at der var højere fedtprocent i mælken ved fodring med eddikesyre. Combs, D.K. & Hoffman, P.C., Intake and milk yield of cows fed diets containing L. buchneri-inoculated corn silage and high moisture corn or acetic acid supplement. Abstract M222, p Sammenligning af effekten af mælkesyrebakterier designet til at forbedre den aerobe stabilitet af majsensilage Tilsætning af midler med L. buchneri forbedrede den aerobe stabilitet af majsensilage, mens Biomax 5 forringede stabiliteten. Kun i behandlingen med Biomax 5 blev der fundet gærsvampe i majsensilage. Biomax 5 indeholder homofermentative mælkesyrebakterier. Majsen blev høstet ved 32% tørstof og ensileret i 20 liters laboratoriesiloer i 108 dage. Den friske majshelsæd blev behandlet med midlerne som vist i tabellen. ph i ensilagen var den samme som den ubehandlede kontrol (U) med undtagelse af PLB4, der havde højere ph. Behandling med Biomax 5 øgede mængden af mælkesyre i forhold til U, mens alle 3 behandlinger med L. buchneri reducerede mængden af mælkesyre. Det højeste indhold af eddikesyre blev fundet i behandlingen med PLB4, hvor der var tilsat cfu/g af L. buchneri i modsætning til PLB1, hvor der kun var tilsat cfu/g. Både PLB1 og LLB havde højere indhold af eddikesyre end U og Biomax. Den aerobe stabilitet blev bestemt ved at måle antallet af timer indtil temperaturen i ensilagen var steget til mere end 2 grader over rumtemperaturen. Alle 3 behandlinger med L. buchneri forbedrede den aerobe stabilitet til mere end 210 timer i forhold til 73 timer for U, mens Biomax forringede stabiliteten til 52 timer. Effekten af L. buchneri på den aerobe stabilitet blev tilskrevet det øgede indhold af eddikesyre

58 Tabel 2. Effekten af forskellige mælkesyrebakterier på den aerobe stabilitet af majsensilage Mælkesyrebakterie Ubehandlet L. buchneri 11A44 Behandling U PLB1 PLB4 LLB B5 L. buchneri L. buchneri 11A Biomax 5, L. plantarum PA-28 og K-270 Firma - Pioneer Pioneer Lallemand Chr. Hansen Bakterier tilsat, cfu/g Mælkesyre, % af ts. 5,27 4,75 3,72 4,40 5,88 Eddikesyre, % af ts. 3,29 6,31 7,59 6,29 2,92 Gærsvampe, log 10 cfu/g ,95 Stabilitet, timer 73 > 210 > 210 > Kleinschmit, D.H., Schmidt, R.J., Lynch, J.E., Ladd, J.M., Reddish, M., Stratton, K.E., Carr, J.G. & Kung Jr., L., A comparison of the effects of microbial inoculants designed to improve the aerobic stability of corn silage. Abstract 44, p. 11. Kilder 2003 Joint Annual Meeting, Abstracts, June 22 26, 2003, Phoenix, Arizona, Journal of Dairy Science, 86, Supplement 1, 385 pp. Kirkebæk et al., Anvendelse af mælkesyrebakterier til ensilering et litteraturreview. Landscentret, Dansk Kvæg, under udarbejdelse

59 Aktuelt nyt analyser af frisk og ensileret majshelsæd Af Rudolf Thøgersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Dansk Kvæg

60 Aktuelt nyt analyser af frisk og ensileret majshelsæd Forfatter: Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Sammendrag Majsensilagen havde i 2003 en højere fordøjelighed end i 2002 på trods af et lavere indhold af stivelse. Derfor har vi sammenlignet forskellige analysemetoder, undersøgelser og laboratorier. Denne sammenligning har givet følgende resultat: Sammenligning af FK organisk stof af frisk og ensileret majshelsæd analyseret med NIR baseret på henholdsvis EFOS og IVOS viser samme niveau frem til og med 2002, men i 2003 har majsensilagen cirka 3 procentenheder højere fordøjelighed end frisk majshelsæd. Landsforsøgene og en opgørelse af analyserne af majsensilage for 2003 giver samme rangorden af majssorterne i forhold til fordøjelighed og energiværdi (kg tørstof pr. FE), men der er en betydelig niveauforskel. Det er ikke muligt at fastslå hvilken analysemetode, der i 2003 giver den korrekte fordøjelighed, og hvad der er årsag til forskellen mellem de to metoder. En ringtest af NIR-analyser af majsensilage viser næsten samme fordøjelighed (IVOS) hos Blgg Oosterbeek og Steins Laboratorium A/S, men mindre systematiske forskelle i tørstofprocent, råaske, træstof, stivelse og NDF. Sammenligning af analyser af majsensilage fra Blgg Oosterbeek og Steins Laboratorium A/S bekræfter de fundne forskelle i ringtesten. Vi vil arbejde for at udvide omfanget af ringtest på grovfoderanalyser mellem laboratorier, der udfører grovfoderanalyser i Danmark, for at øge analysesikkerheden og minimere forskellene mellem analysemetoder og laboratorier. Sammenligning af ensilageprøver og Landsforsøg Fordøjeligheden af majsensilage analyseres i Danmark med NIR kalibreret i forhold til in vitro metoden (IVOS), mens fordøjeligheden af frisk majs analyseres med NIR kalibreret i forhold til EFOS. EFOS analysen er brugt siden 1999 til frisk majs i Landsforsøgene og på nogle kvægbrug ved Den friske linie, hvor der tages prøve af den friske majs med henblik på at forudsige foderværdien af den ensilerede majs. I perioden 1999 til 2001 er majsprøverne fra Landsforsøgene analyseret hos Danmarks JordbrugsForskning, mens prøverne i 2002 og 2003 er analyseret hos Steins Laboratorium A/S. Det giver mulighed for at sammenligne niveauet for de to analysemetoder. Man skal dog huske, at metoderne er brugt på forskellige typer af prøver (frisk og ensileret). Imidlertid vil vi forvente stort set samme fordøjelighed af organisk stof i frisk og ensileret majs, når der ikke sker saftafløb. Desuden vil vi også forvente, at resultaterne er repræsentative for de to metoder, da der er et forholdsvist stort prøveantal. Figur 1 viser, at analyserne af frisk og ensileret majs følger stort set samme niveau fra 1999 til Især i 2003 er der imidlertid en væsentlig forskel mellem de to metoder. Samme rangorden af sorter Figur 2 og 3 viser, at på trods af niveauforskellen mellem de to metoder, er der stort set samme rangorden af majssorterne i forhold til henholdsvis fordøjelighed og energiværdi. I opgørelsen for majsensilage er der ikke korrigeret for eventuelle forskelle mellem områder. Derfor kan ensilageprøverne pga. geografiske forskelle i brugen af sorter give en lidt anden rangorden af sorterne end Landsforsøgene. Sammenligningen af de to metoder i figur 2 og 3 viser imidlertid, at rangordenen er stort set ens, selvom der er en klar niveauforskel

61 79 78 FK organisk stof Ensilage (IVOS) Friske linie (EFOS) Landsforsøg (EFOS) Årstal Figur 1. FK organisk stof i frisk og ensileret majshelsæd analyseret med NIR baseret på henholdsvis EFOS og IVOS. FK org. stof, Landsforsøg 80 Y = R 2 = 0, FK org. stof, ensilageprøver Figur 2. Sammenhæng mellem majssorternes fordøjelighed af organisk stof bestemt i Landsforsøgene og i ensilageprøver fra praksis i

62 1,2 R 2 = 0,61 Y = X Kg ts/fe, Landsforsøg 1,15 1,1 1,05 1,05 1,1 1,15 1,2 Kg ts/fe, ensilageprøver Figur 3. Sammenhæng mellem majssorternes energiværdi bestemt i Landsforsøg og i ensilageprøver fra praksis i Ringtest af majsensilage Steins Laboratorium A/S sendte i november 2003 efter aftale med Dansk Kvæg 10 prøver af majsensilage til kontrolanalyse hos Blgg Oosterbeek. De 10 prøver blev tilfældigt udvalgt blandt de modtagne prøver på en given dag i november måned på Steins Laboratorium, og hver udvalgt prøve blev straks neddelt til to friske delprøver ved modtagelsen. Prøverne blev således neddelt før tørring og formaling for at undgå eventuel indflydelse på NIR-analysen som følge af forskellig formalingsgrad m.v. på de to laboratorier. Den ene af delprøverne blev nedfrosset og sendt til almindelig NIR-analyse hos Blgg. På Steins blev prøverne ligeledes analyseret med NIR-analyse efter normal procedure. Tabel 1. Resultater af ringtest af 10 prøver af majsensilage samt analyseresultater for dansk majsensilage fra høståret 2003 fra Blgg Oosterbeek og Steins Laboratorium A/S. Ringtest af 10 prøver af majsensilage ved NIR-analyse Analyseresultater for dansk majsensilage, 2003 Laboratorium Blgg Steins Forskel Blgg Steins Forskel Tørstof, % 32,5 33,3-0,9 32,7 33,9-1,2 Indhold i tørstof, % Råaske 4,2 3,4 0,8 4,1 3,4 0,7 Råprotein 7,7 8,0-0,4 7,4 7,8-0,4 Træstof 21,0 18,9 2,2 21,1 18,2 2,9 Sukker ,2 - - Stivelse 31,9 28,9 2,9 32,5 29,5 3,0 NDF 42,6 39,1 3,5 41,4 37,6 3,8 Fordøjelighed af org. stof IVOS, ukorrigeret 74,9 74,5 0,3 75,5 75,4 0,1-62 -

63 Aktuelt nyt om græs de nye græsblandinger og de nye arter Af Karsten A. Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl

64 Aktuelt nyt om græs - De nye græsblandinger og de nye arter Forfatter: Karsten A. Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Rajsvingel Gennem de seneste år er der afprøvet nye sorter af Rajsvingel. grunden til de ikke er med i de anbefalede Frøblandinger til Græsmarker er, at der på nuværende tidspunkt ikke har været tilstrækkelige mængder til at anvende i faste blandinger. Men de kan bestilles på frøbestillingsskemane eller direkte hos de, der formidler frø. Det gælder for rajsvingel sorterne: Sorter af Rajsvingel Sort Type Forhandler Felopa Alm. rajgræs Hunsballe Perun Alm. rajgræs DLF - Trifolium Hykor Strandsvingel DLF - Trifolium Anvendelse og egenskaber: Sorter som ligner alm. rajgræs (Felopa og Perun) kan anvendes til afgræsning og til slæt i blanding med kløver og i renbestand. Sorter, der ligner strandsvingel (Hykor) kan anvendes til slæt i blanding med kløver. I renbestand vil disse typer normal producere et højt udbytte med afgrøden har let ved at blive tung fordøjelig. Ellers skal der gennemføres 5 til 6 slæt årlig for at få en høj fordøjelighed.. Afprøvningen af de nye sorter har vist i forhold til alm. middeltidlig rajgræs: større resistens mod kronrust (især Hykor) større udbytte i første slæt større udbytter generelt, især under forhold, hvor vand og kvælstof er de begrænsende faktorer vi må forvente at persistensen er større såvel under tørre som våde forhold. Indtil der kommer tilstrækkelige mængder rajvingl frø på markedet og der bliver lavet blandinger, der indeholder rajsvingel kan man evt. supplere følgende blandinger: Bl. nr 22: Suppleres med 4 til 6 kg Felopa eller Perun, dvs. ca.20 kg bl til 5 kg rajsvingel pr ha.. Denne supplering er især interresant, hvor der satses på at øge slætandelen i forhold til afgræsning. Bl. nr. 42. Suppleres med 5 til 7 kg rajsvingel til slæt. Denne supplering er især interessant, hvor der er tørre forhold eller begrænsede vandingsmuligheder. Sorter Felopa og Perun anvendes, hvor foderværdien sættes højt og sorten Hykor, hvor udbyttet sættes over foderværdien eller der er mulighed for at 1. slæt gennemføres meget tidlig

65 Arter Rajsvingel Hybridrajgræs Nye græsarter Krydsninger mellem Strandsvingel og ital. rajgræs Engsvingel og ital. rajgræs Alm. rajgræs og ital. rajgræs Hykor og Lofa Sorter Felopa, Perun, Paulita og Forum Citeliac og AberExcel De nye græsarter - kvaliteter Afgræsningsforsøg, hvidkløver Slætforsøg, rent græs Arter Brugsår Alm. rajgræs Middeltidl. målebl. 1,17 1,13 1,16 1,17 Rajsvingel Felopa 1,18 1,14 1,20 1,20 Perun 1,21 1,14 1,22 1,20 Hykor 1,21 1,19 1,22 1,28 Sorter Citeliac AberExcel 1,18 1,21 Kg tørstof pr. FE 1,16 1,19 1,19 1,14 1,22 1,22 Oversigten, s. 278 Oversigten, s. 277 Arter Alm. rajgræs Rajsvingel Hybridrajgræs De nye græsarter - udbytter Sorter Brugsår Middeltidl. målebl. Felopa Perun Hykor Citeliac AberExcel Hybridrajgræs Afgræsningsforsøg, hvidkløver Udbytter eller fht. FE pr. ha Slætforsøg, rent græs De nye græsarter - Afgræsningsegenskaber Vraggræs Udb. og merudb., hkg ts. pr. ha Kronrust pct. dækning Arter Brugsår Alm. rajgræs Sorter Middeltidl. Målebl. 6,4 Kar. for overvintring* Rajsvingel Felopa -2,0 Perun -0,9 Hykor 2,5 Hybridrajgræs Citeliac -0,8 AberExcel -1,6 * = Kar. 0-10, 10 = god overvintring Oversigten s. 278/

66 Nye typer af græs De nye græsarter - konklusion Sorter Slæt Afgræsning Alm. rajgræs Hybrid rajgræs AberExcel Rajsvingel, Hykor Arter Alm. rajgræs Rajsvingel I renbestand Hybridrajgræs Brugsår Middeltidl. målebl. Felopa Perun Hykor Citeliac AberExcel Med kløver ( ) I renbestand Med kløver ( ) Arter Alm. rajgræs Rajsvingel Hybridrajgræs De nye græsarter udbytte og kvalitet, 1. slæt, hvidkløvergræs Sorter Middelt. målebl. Felopa Perun Hykor Citeliac AberExcel D D D D FK in vitro = D Fht. for a.e. pr. ha og FK in vitro Nye typer af græs Fht. udbytte og pct. Fordøjelighed, 4 slæt FE 220 kg N pr. ha 310 kg N pr. ha kg 100 Fht. for FE Fht. for hkg 80 råprotein FK NDF 60 FK org. stof * = Rød-og hvidkløver, 40 alm.- og Bl. 42* Rødkløvekløverajgrærajgræsvingel Rød- Hybrid- Hybrid- Raj- hybridrajgræs Hybridrajgræsvingel Raj- Alm. rajgræs Oversigten s

67 Rødkløver kontra hvidkløver ensilering og fodring Dyrkning af rødkløver udgik næsten af dyrkningen, da der først i 90-erne blev satses på afgræsning på afgræsning i reguleret storfold, hvortil rødkløver ikke egner sig pga. af den oprette vækstform. Derfor har der kun været få aktiviteter med hensyn til rødkløver, dvs. næsten ingen nye sorter i afprøvningen og i dyrknings- eller fodringsforsøg. International har der heldigvis været en betydelig forskningsaktivitet med rødkløver. Et stort EU - projekt om bælgplanterensilage og animalsk produktion (LEGSIL) er gennemført i mellem England, Sverige, Finland og Tyskland. En populær rapport (vedlagt). Fra Sverige er der netop publiceret resultater fra to års ensileringsforsøg og fodringsforsøg med højtydende malkekøer ( J Bertilson and Myphy). Grass and Forage Seince, Volume 58, no 3. Effects of feeding clover silages on feed indtake, milk production and digestion in dairy cows. side 309. Materiale og metoder. Græsmarksplanterne: Hvidkløver: Sonja Rødkløver: Vivi Alm. rajgræs: Helmer, tetraploid. Det 1. forsøgsår er der anvendt ensilagen fra 2. slæt, hvor alm. rajgræs er høstet 8. august, rødkløver den 10. august. Og hvidkløver d. 24. august. Det 2. forsøgsår er der anvendt ensilage fra 1. slæt, hvor alm. rajgræs er høstet d. 8 juni, rødkløver og hvid kløver den 16. juni. 2. slæt i hvidkløver er høstet den 20. august. Blandingerne med 50 pct. alm. rajgræs og hvid- eller rødkløver er blandet i en mixervogn. Besætningen: Rød Svensk og Hvid Breed (SRB) Tilskudsfoder: 8 kg pr. ko daglig af en blanding bestående af sukkerroer pulp, tørret mask, varmebehandlet rapsfrø, havre, byg, sojabønne mel og hvedklid. Den kemiske sammensætning var følgende: Pct. Tørstof 88,6 Aske 5,3 Råprotein 20,7 Eff, protein nedbrydelighed 63,5 NDF 30,9 Eff. fiber nedbrydelighed 48,2 Lignin 4,0 Stivelse 15,5 Beregnet energi MJ/kg ts. 12,7-67 -

68 Afgrødekvalitet Tabel 1. Kemisk indhold i alm. rajgræs, rød- og hvidkløver, 1. år I afgrøden Alm. rajgræs Rød kløver Hvid kløver Pct. Råprotein 13,8 19,9 27,3 Pct. NDF 51,5 35,4 29,8 Pct. Sukker 11,3 8,6 5,3 Ppm Nitrat - N 1,25 0,34 1,11 Buffer kapacitet* 7,1 7,6 7,7 *) g Hla pr. 10 g ts. ½ rødkløver: ½ alm. rajgræs ½ hvidkløver: ½ alm. rajgræs Tabel 2. Kemisk indhold i alm. rajgræs, rød- og hvidkløver, 2. år I afgrøden Alm. rajgræs Rød kløver Hvid kløver Pct. Råprotein 15,4 20,4 24 Pct. NDF 44,1 29,9 25,5 Pct. Sukker 19,8 10,9 7,4 Ppm Nitrat - N 0,4 0,4 0,4 Buffer kapacitet* 5,4 6,6 6,4 *) g Hla pr. 10 g ts. ½ rødkløver: ½ alm. rajgræs ½ hvidkløver: ½ alm. rajgræs Bemærkninger: Man skal være opmærksom på, at der ikke er samme slættidspunkt i alle afgrøder

69 Ensilagekvalitet Tabel 3. Kemisk indhold i alm. rajgræs, rød- og hvidkløver, 1. år I ensilagen ½ rødkløver: ½ alm. rajgræs ½ hvidkløver: ½ alm. rajgræs Alm. rajgræs Rød kløver Hvid kløver Pct. Tørstof 34,1 26,3 20,2 30,7 25 Pct. Råaske 11,3 11, ,8 10,9 MJ pr. kg ts. 10 9,6 9, ,3 Energi Pct. Råprot. 14,5 20,5 27,2 17,7 20,1 Pct. NDF 49,5 35,3 29,2 39,7 31,2 Poten. ndb. NDF 68,1 58,4 57,5 g/kg NDF Pct. Mælkesyre 4,5 6,8 9 5,7 7,2 Pct. Eddikesyre 1,5 2,7 3,8 2 2,6 Pct. Smørsyre 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 Pct. Etanol 0,8 0,7 0,1 0,6 0,5 Tabel 4. Kemisk indhold i alm. rajgræs, rød- og hvidkløver, 2. år I ensilagen ½ rødkløver: ½ alm. rajgræs Rødkløver ( 2. Slæt ) Alm. rajgræs Rød kløver Hvid kløver Pct. Tørstof 34,1 30,6 40,8 33,5 42,3 Pct. Råaske 8,9 10,1 10,6 9,6 9,2 MJ pr. kg ts. 11,3 10,8 10,9 10,7 9,8 Energi Pct. Råprot. 16,6 19,6 22,9 17,7 16,7 Pct. NDF 43,7 32,9 24,8 38,8 34,6 Poten. ndb. NDF 85,7 68,3 77,9 55,6 g/kg NDF Pct. Mælkesyre 3,5 7,9 5,3 4,9 0,6 Pct. Eddikesyre 0,5 1,7 1 0,9 0,2 Pct. Smørsyre 0,04 0,01 0,01 0,02 0 Pct. Etanol 0,7 0,2 0,2 0,6 0,1 Bemærkninger: I det 1. forsøgsår har tørstof indholdet været for lavt i bælgblanterne. Det har der været rettet op på i det 2. forsøgsår. Råaske indholdet har næsten været den samme i hvidkløver og i rødkløver og den er selvfølgelig højre end i alm. rajgræs pga. af et større mineral indhold i kløverarterne. Proteinindholdet er lavest i alm. rajgræs og højest i hvidkløvergræs. Indholdet af NDF er væsentlig lavere i rød- og hvidkløver end det er i alm. rajgræs. Den potentielle ned brydelighed af NDF er væsentlig lavere i kløverarterne end i alm. rajgræs. ( Bemærk at det ikke er det samme som FK NDF men det ligner. Ensilerbarheden har været særdeles tilfredsstillende i begge kløvervarter. Der er produceret mere mælkesyre og eddikesyre end i alm. rajgræs og mindre smørsyre

70 Foderoptagelse og Mælkeydelse Tabel 5. Foderoptagelse og produktion pga. af alm. rajgræs, rød- og hvidkløver, 1. år Alm. rajgræs Rød kløver Hvid kløver ½ rødkløver: ½ alm. rajgræs ½ hvidkløver: ½ alm. rajgræs LSD Foder optagelse Ensilage (kg ts. ) 13,2 14,1 12,7 15,1 14,7 1,5 Total (kg ts) 20,3 21,2 19,7 22,1 21,7 1,5 Mælkeproduktion (daglig) Kg EKM 27,6 29,2 28,8 28,2 29,9 1,5 Kg Fedt 1,17 1,22 1,19 1,16 1,27 0,09 Kg protein 0,82 0,88 0,87 0,86 0,89 0,04 Lactose 1,26 1,26 1,38 1,35 1,37 0,7 Urea mmol pr. L 5,9 7,4 9,6 7,5 7,8 1 Vægtændring (kg pr. dag) 0,12 0,44 0,13 0,6 0,4 0,7 Tabel 6. Foderoptagelse og produktion pga. af alm. rajgræs, rød- og hvidkløver, 2. år ½ rødkløver: Alm. rajgræs Rød kløver Hvid kløver ½ alm. rajgræs Rødkløver ( 2. Slæt ) LSD Foder optagelse Ensilage (kg ts. ) 15, , ,3 1,4 Total (kg ts) 22,3 20,1 21, ,4 1,6 Mælkeproduktion (daglig) Kg EKM 31,3 29,3 29,9 31,9 29,7 2,8 Kg Fedt 1,34 1,23 1,15 1,35 1,27 0,17 Kg protein 0,94 0,87 0,97 0,95 0,88 0,07 Lactose 1,39 1,38 1,51 1,46 1,36 0,14 Urea mmol pr. L 6 7,3 8,1 6,6 5,9 0,7 Vægtændring (kg pr. dag) 0,57 0,12 0,09 0,8 0,3 0,44 Bemærkninger: Foderoptagelsen: I1. forsøgsår har foderoptagelsen været ensartet og høj i begge 50 pct. blandingerne med hvid- og rødkløver. Foder optagelsen har været større i rødkløver end i hvidkløver men det skyldes evt. en højre tørstofprocent. Den totale foderoptagelse har været ensartet og høj uanset om køerne har fået ensilage af kløverarterne i renbestand eller i 50 pct. blandinger. I 2. forsøgsår har foderoptagelsen været størst i hvidkløver og 2. slæt rødkløver, det kan være betinget af en højre tørstofprocent. Den totale foderoptagelse har været ensartet og høj uanset om køerne har fået ensilage af kløverarterne i renbestand, i 50 pct. blanding eller af rødkløver fra 2. slæt. I 1. forsøgsår har ydelsen i EKM har været størst med fodring af en blanding med 50 pct. hvidkløver og 50 pct. alm. rajgræs og større end tilsvarende blanding med rødkløver, der har givet mælk med et lidt lavere fedt ind hold. I 2. forsøgsår har fodring med rød- og hvidkløver ensilage givet samme ydelse i EKM, uanset om rødkløveren er fra 2. slæt. Der tendens til, at en blanding med 50 pct. rødkløver og 50 pct. alm. rajgræs har givet en lidt større ydelse i EKM

71 Konklusion: Rødkløver kontra hvidkløver Rødkløver og rødkløvergræs har haft en mere hensigtsmæssig indhold af råprotein end ren græs, der ofte er for lav eller hvidkløvergræs der ofte er for højt. Rødkløver og hvidkløver giver ca. samme foderoptagelse, når de har næsten samme energi indhold, men foderoptagelsen er afhængig af tørstofindholdet. Rødkløver og hvidkløver er med hensyn til ensilerbarhed ens og der produceres større mængder af mælkesyre og eddikesyre og mindre smørsyre og alkohol end i alm. rajgræs ensilage. Produktionen af EKM er på samme niveau ved fodring af rødkløver og hvidkløver ensilage med ens kvalitet. I et forsøg med en blanding af 50 pct. hvidkløver og 50 pct. alm. rajgræs var ydelsen lidt højre end i tilsvarende blanding med rødkløver

72 - 72 -

73 Legume Silages for Animal Production Af Karsten A. Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl

74 Legume Silages for Animal Production Increasing Profits with Forage Legumes

75 Legume Silages for Animal Production Edited by R.J. Wilkins The production of this booklet has been funded by the European Union Grant QLK Legumes for silage in low input systems of animal production; appraisal of results and technologies. This booklet is focussed on the UK with other booklets in the series dealing with other parts of northern Europe and being published in Finnish, German and Swedish.The booklets are based on research carried out in the project LEGSIL out from 1997 to 2001 with funding from the EU (FAIR CT ) and national governments. Individual sections were drafted by Jan Bertilsson and Magnus Halling (SLU, Sweden), Guenter Pahlow (FAL, Germany), Chris Doyle (SAC) and Roger Wilkins (IGER). The research in the UK was carried out by IGER and SAC and contact points are: General and ensiling Roger Wilkins, IGER, North Wyke, Okehampton, EX20 2SB (tel ; Agronomy Alan Hopkins, IGER, North Wyke, Okehampton, EX 20 2SB (tel ; Animal production Richard Dewhurst, IGER, Plas Gogerddan, Aberystwyth, SY23 3 EB (tel ; richard.dewhurst@bbsrc.ac.uk) Environmental impact David Scholefield, IGER, North Wyke, Okehampton, EX20 2SB (tel ; david.scholefield@bbsrc.ac.uk) Economics Chris Doyle and Kairsty Topp, SAC, Auchincruive, Ayr, KA6 5HW (tel ; c.doyle@au.sac.ac.uk) Further copies of this booklet are available from Melanie Leonard, IGER, North Wyke, Okehampton, EX20 2SB (tel ; melanie.leonard@bbsrc.ac.uk) More detailed results of LEGSIL were presented at a Workshop in Braunschweig in July The proceedings will be published as FAL Agricultural Research Special Issue available free of charge from Christian Paul, Institute of Crop and Grassland Science, FAL, Bundesallee 50, D Braunschweig, Germany. This booklet is printed by Hedgerow Print, 16 Marsh Lane, Lords Meadow, Crediton, EX17 1ES (tel ; sales@hedgerowprint.free-online.co.uk). December, 2001

76 Why forage legumes? Forage legumes can contribute to efficient production systems through: Nitrogen fixation by bacteria in root nodules reducing or eliminating the need for fertiliser nitrogen. Production of feeds of high nutritive quality reducing the need for concentrate feeds. Legumes are essential for organic production, but can also play a key role in adapting conventional systems to the requirements of the 21st Century, through reductions in inputs, saving in costs and reducing the risks of pollution. Reliable methods are now available for the production, conservation and use of legumes for milk production. This will: Reduce costs of milk production. Increase farm profitability. This booklet highlights key factors for the efficient use of legumes using conclusions and recommendations from research in the project LEGSIL carried out from with EU and national funding. The research was undertaken by six partners: Institute of Grassland and Environmental Research, UK. University of Helsinki, Finland. Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala, Sweden. Institute of Crop and Grassland Science, FAL, Braunschweig, Germany. Scottish Agricultural College, Ayr, UK. Valio Ltd, Helsinki, Finland.

77 Herbage production from forage legumes Experiments were carried out to determine the herbage production from legumes, cut at the silage stage, in comparison with grass. Five legume species were sown pure or in mixture with grass at the IGER sites at North Wyke (Devon), Bronydd Mawr (Powys) and Trawsgoed (Ceredigion). The legumes and mixtures received no N fertiliser. They were cut three times annually for two years. Yield of legumes in pure stand (average of three sites for two years) Yield of legume-grass mixtures (average of three sites for two years)

78 General conclusions from trials For red clover and lucerne yields were comparable to grass receiving 200kg N/ha; there was little difference according to whether these legumes were sown alone or with grass. Yields for white clover and lotus were lower, but were increased when grown in mixture with grass, which would be the normal recommendation. Establishment of the legumes can be critical. Galega did not establish satisfactorily at any of the UK sites, although giving promising results in the other countries. This failure may have occurred because of competition with unsown grasses and white clover. Persistency can be a problem for legumes. Yields and average legume contents declined in the second year, particularly for lotus and red clover. At the upland site at Bronydd Mawr, only a few plants of lucerne survived into the second year, whilst red clover persisted well for three harvest years. The legume species Red clover had a high yield with relatively little variation between sites, but yield was lower in the second year except at Bronydd Mawr. Mixtures with grass had a high content of red clover. Lucerne had the highest yield potential but yields varied a lot between sites. Establishment was a problem at sites with low ph and high competition from unsown species, White clover, in mixture with grass, was consistent across sites and yield tended to improve with time. Lotus was not outstanding at any site, with a low yield and low persistence. The three harvest system may have penalised lotus, because better performance has been found in Sweden when only two cuts are taken. Galega was rather variable in yield but showed very good persistence, especially in the third year in Sweden and Finland. Establishment can be a problem and galega failed in the UK.

79 General points for successful legume production Establishment is generally better on a well-structured soil; use lime if ph is below 5.5. Inoculate with appropriate rhizobia if species that have not been commonly grown are used. Ensure adequate P and K, but avoid N. If a cover crop is used, spring barley can be a good choice, but reduce seed and N fertiliser rate. Control perennial weeds before sowing. Annual weeds can be controlled with a cover crop or by taking several cuts during establishment leaving a high stubble. Mixtures with grass often give the best performance. Choose a companion grass with similar development and competitiveness. Growth characteristics for the silage legumes Characteristic Red clover White Lucerne Lotus Galega clover Soil type All types Not too Well All types Prefer heavy drained lighter Ideal ph Establishment rate Fast Medium Medium Slow Slow Inoculation needed No No Yes Yes Yes Drought tolerance High Medium Very high High High Persistence Low High Medium Medium High Regrowth rate High High High Medium Medium Red clover with grass White clover with grass

80 Agronomic characteristics of the silage legumes Characteristic Red White Lucerne Lotus Galega clover clover Production High Medium Very high Medium Uncertain potential Stability in yield Medium High Low Medium Uncertain Varieties See NIAB See NIAB See NIAB Norcen, Gale list list list Georgia 1, Leo Companion grass T, Mf, Pr, Mf, Pr, Mf T, Mf, Pr T, Mf Hr, It Hr Competition High Medium High Low Low in mixture Number of cuts* Seed rate (kg/ha) Pure With grass Rate of grass** T = timothy, Mf = meadow fescue It = Italian ryegrass * Including possibility of grazing red and white clover and lotus Pr = perennial ryegrass Hr = hybrid ryegrass ** Reduce to about one third this rate for timothy Lucerne with grass Lotus with grass Galega with grass

81 Making silage from legumes Robust and reliable techniques are needed for the conservation of legumes. However, forage legumes give some difficulties with ensiling because of: Low contents of water-soluble carbohydrates (WSC), which are required for fermentation to the preserving lactic acid. High contents of buffering substances, which counteract the desired quick acidification. Water-soluble carbohydrates in legumes and ryegrass Rubber rollers in Krone mower-conditioner give effective conditioning of legumes

82 Technology must be adapted to allow for these features of legume composition. Preservation was consistently good provided that: Fermentability coefficient (FC) is increased by wilting to above 30% dry matter (DM). Fermentability coefficient integrates the effects of WSC, buffering capacity and DM content. A value of at least 45 is required for successful preservation without additives. The cut crop is wilted rapidly. The use of a mower-conditioner with rubber rollers has been particularly effective as it crimps the stems and increases drying without increasing field losses. Effective additives are used. Fermentability coefficient in legumes and ryegrass Direct cut 25% DM 40% DM Galega Lucerne Lotus Red clover Ryegrass Note that the fermentability coefficient for ryegrass at 25% DM is similar to that of the legumes at 40% DM, indicating the need for extra measures with legumes to achieve successful preservation.

83 Slight wilting of legumes to 25% DM alone was not sufficient, generally, to avoid poor fermentation, which resulted in butyric acid production and ammonia formation from protein decomposition. The table shows the effect of either a single strain inoculant (Ecosyl) (10 6 cfu Lactobacillus plantarum per gram of the crop) or formic acid (6 l per t at 25% DM and 3.5 l per t for heavily wilted crops) compared to the control: While both products were equally successful in reducing butyric acid content to an acceptable low level, formic acid was more efficient in preventing the protein breakdown as indicated by the ammonia fraction expressed as percent of the total nitrogen (TN). It was particularly important to achieve a high DM content or use a high rate of acid additive with lucerne and galega. Effect of additives on quality of silage fermentation Additive Butyric acid Lactic acid NH 3 N Treatment % DM % DM % TN Control Inoculant Formic acid Legume silages have good stability on exposure to air: None of 264 legume silages showed any heating or fungal spoilage when exposed to air for 4 days and 90% of the silages were stable for 7 days. Mixtures of legumes and grass (50:50) also produced silages with high aerobic stability. 90% of pure grass silages deteriorate within 4 days. These results in relation to preservation and aerobic stability were confirmed in experiments at a field scale using both big bales and bunker silos. Suitable technology is available for the successful ensiling of all the forage legumes.

84 Nutritional characteristics of legumes There are major differences between legumes and grass silages that relate to differences in physical and chemical composition. Especially the contents of crude protein (CP), neutral detergent fibre (NDF) and water-soluble carbohydrates (WSC) differ between species. WSC content is lower while mineral contents are higher for legumes than for grasses. All silages used in the animal experiments were of good hygienic quality. Silages used for dairy cow experiments Species CP NDF Ammonia-N (%) (%) (% total N) Grass Red clover White clover Galega White clover is highest in protein and lowest in NDF. Galega and lucerne are high in fibre and fibre digestibility is much decreased by late cutting. Red clover and lotus are intermediate between the extremes above. Silages from baled legumes are of good hygienic quality. No negative health aspects were observed even when 100% legumes were fed. No signs of bloat were observed in any of the trials. Wrapping of bales Disintegration of bales

85 High intake potential when feeding legume silages Feed intake studies were carried out for dairy cows and sheep. For both categories of animals feed intake was higher for legumes and legume-grass mixtures compared to grass. Forage dry matter intake vs. organic matter digestibility by sheep Silage intake by dairy cows fed 8 kg concentrate Means over countries and years, kg DM/cow/day (G=grass, RC=red clover, WC=white clover, Gal=Galega, combinations of legends indicate mixtures, 50/50 on DM basis)

86 Production from dairy cows fed legume silages Cows produced more milk and lambs grew faster when legume and legume-grass silages were fed compared to grass silages. Milk production from dairy cows Means over contries and years, kg/cow/day (legends as in figure on silage intake) Highest milk yield with white clover but lowest milk fat content and nitrogen efficiency. Similar milk production on pure red clover and red clover-grass mixes. Results from feeding galega showed that harvest stage is crucial. Lucerne was fed in only one experiment. Intake was very high, but milk production was lower than with white or red clover.

87 Increased concentrate levels decreased the intake of silage by kg DM and increased milk production by around 1 kg per kg concentrate. This was the same for grass and legume. Nitrogen efficiency in the cow is negatively correlated to N content in feeds. Typical nitrogen efficiencies for dairy cows fed silage-dominated diets, as in the LEGSIL trials, are 20-30%. More forage and higher legume proportions lead to higher contents of unsaturated fatty acids in the products. This may be positive for human health, but increases the risk of oxidation of fat in milk and meat. There was little effect of legume silages on rumen ph, VFA and digestion. Rumen microbial protein production was increased with legume silages, but this arose from higher intake of nitrogen, rather than enhanced microbial efficiency with legume silages. Rapid digestion and particle breakdown in the rumen are probably the major drivers for increased intake and production with legume silages. In other UK studies lambs grew faster on legumes and the highest growth rate was obtained when feeding lotus silage.

88 Economics of forage legumes Production costs and crop values From the LEGSIL trials conducted in the UK, estimates have been obtained of the costs of producing silage from forage legumes and the economic value of the feeds. The costs and feed values are shown in per t dry matter for pure and mixed crops of grass, white clover (WC), red clover (RC), lucerne (Luc) and lotus (Lot) in the figures below. In the case of pure grass silage, production costs are presented for swards receiving both 200 (G200) and 400 (G400) kg of fertiliser N per hectare. In all other cases, no fertiliser N is applied. Production costs Economic food value General conclusions Silage from red clover and lucerne costs about 10 per cent less than grass silage to produce. Grass-legume silages have similar or slightly lower production costs per t DM. Pure legume silages have the highest economic value as a feed. Grass silage is the least valuable feed.

89 Comparative profitability The attraction of growing forage crops is not determined by either costs of production or the economic value of the feed, but rather by the profitability per hectare. The comparative profitability of growing and ensiling forage legumes is shown in the figures below. In every case, the profits for the different forage legumes have been expressed as the increase in profits expected to be realised from growing a particular forage legume relative to ensiling a grass crop receiving 200 kg of N per hectare. Increase in profits General observations Red clover and grass-red clover mixtures appear to be the most profitable forage legumes to grow for silage. White clover and lucerne, either as pure crops or mixtures with grass, also appear to be economically more attractive than even grass silage produced on swards receiving 400 kg of N per hectare. It would appear that pure legume silages are more profitable to grow than grass-legume mixtures. However, the LEGSIL trials elsewhere in Europe showed that grass-legume mixtures performed better than pure legume silages.

90 Profitability of organic legume systems As legume-based systems potentially do not require inorganic fertiliser, they are very attractive for organic livestock systems. Using the results of feeding trials, the comparative profitability of organic dairy systems based on legume silages are shown in the figures below. In each case these show the increase in profits per hectare from growing and feeding organic legume silages relative to conventional grass-based conservation systems. The gains in profits have been calculated at organic milk price premiums of 20 and 40 per cent. Increase in profits organic milk price premium of 20% Increase in profits organic milk price premium of 40% General observations Using forage legumes, organic systems should achieve profits in excess of those for conventional grass-based systems, even with a milk price premium of around 20%. Red and white clover, whether grown as sole crops or as mixtures, seem especially promising forages for organic silage systems. Overall forage yields for organic conservation systems would need to be 15% to 20% less than those obtained from conventional grass silage systems to wipe out the economic advantage.

91 Potential problems with forage legumes Some possible problems with legumes for silage are discussed below: Nitrogen losses to the environment Although inputs of fertiliser N are low, levels of N leaching from fields with pure legumes may be slightly higher than from grass with 200 kg N/ha. Action: Losses reduced with grasslegume mixtures. Avoid pure legumes in nitrate vulnerable zones. The high crude protein (CP) content in legumes may increase the quantity of nitrogen lost in excreta, particularly urine. Action: Reduce CP in concentrate feeds. Use grass-legume mixtures or feed with low CP forages, such as maize or whole-crop cereals. Animal health Fresh legumes may cause bloat, but this is rarely a problem with silages. Bloat does not occur with lotus. Some varieties of red clover have high contents of oestrogens, which can reduce fertility, particularly in sheep. Milk quality Differences in taste were detected in LEGSIL between milk from cows fed legume and grass silages. This is not thought to be a major problem.