Finanslovforslaget for 2009

Transkript

1 Finanslovforslaget for august 28 Oversigt over pressemateriale 1. Finansministerens forord 2. Konjunktursituationen fortsat pres på arbejdsmarkedet og høj inflation 3. Indbetalinger til Særlig Pensionsopsparing (SP) genoptages i Fortsatte forbedringer på sundhedsområdet 5. Fortsat udbygning af den borgernære service i kommunerne 6. 1 mia. kr. yderligere til højere kvalitet og attraktive arbejdspladser i den offentlige sektor 7. Investeringer i en moderne sygehusstruktur 8. 3 mia. kr. til investering i bedre brug af teknologi i den offentlige sektor 9. Investeringsniveauet i kommunerne 1. Mindre bureaukrati mere tid til service og omsorg mio. kr. til udsatte og svage grupper i Styrket globaliseringsindsats i 29 godt 2 mia. kr. mere end i Forøgelse af bistand til verdens fattigste 14. Grøn vækst 15. Højere indtægter fra Nordsøen som følge af højere oliepriser 16. Hovedtal på finanslovforslaget for Større initiativer på finanslovforslaget for 29 For yderligere kommentarer fra finansministeren kontakt: Kommunikationschef Søs Marie Serup Direkte: , Mobil:

2 Finanslovforslaget for 29 1 Finansministerens forord Dansk økonomi står i en ganske gunstig position. Beskæftigelsen er rekordhøj og ledigheden historisk lav. Både den offentlige økonomi og betalingsbalancen udviser pæne overskud. Og Danmark er ikke tynget af store gældsposter. Væksten i efterspørgslen i dansk økonomi er taget af. Afdæmpningen af efterspørgselspresset er imidlertid udtryk for en normalisering af konjunkturerne. Der er således fortsat betydeligt pres på arbejdsmarkedet. For at fastholde den økonomiske stabilitet er der behov for en afbalanceret økonomisk politik og en fortsættelse af den strukturpolitiske indsats for at øge arbejdsudbuddet. Der er allerede iværksat initiativer for at øge arbejdsudbuddet som led i aftalen med Dansk Folkeparti, Ny Alliance og Radikale Venstre om jobplanen. Regeringen vil indlede drøftelser med arbejdsmarkedets parter og Folketingets partier om yderligere tiltag, der skal øge arbejdsudbuddet. Med finanslovforslaget for 29 fastholder regeringen fokus på at forbedre kvaliteten i den offentlige service. Uden den gunstige økonomiske situation bliver sat over styr. Aftalen i juni med regionerne sikrer sundhedsområdet et betydeligt løft, og aftalen med kommunerne indebærer et løft af kommunernes serviceudgifter. Kvalitetsreformen indeholder en lang række initiativer, der skal skabe bedre velfærd for borgerne og attraktive offentlige arbejdspladser. Som led i reformen er der afsat 5 mia. kr. i kvalitetsfonden i perioden til målrettede investeringer i moderne sygehuse, arbejdskraftbesparende teknologi og bedre fysiske rammer i daginstitutioner, skoler, vedrørende idrætsfaciliteter og på ældreområdet. Finanslovforslaget for 29 indeholder også initiativer på en række andre områder. Blandt andet bedre forhold for svage og udsatte grupper, nedbringelse af sygefraværet, betydelige investeringer i forskning og uddannelse, højere udviklingsbistand, bedre vilkår for SU-modtagere og den aftalte forhøjelse af ældrechecken. Regeringen inviterer Folketingets partier til forhandlinger om finansloven for 29. Lars Løkke Rasmussen Finansminister

3 Finanslovforslaget for 29 2 Konjunktursituationen fortsat pres på arbejdsmarkedet og høj inflation Dansk økonomi har været igennem et kraftigt opsving, og aktivitetsniveauet er meget højt. Ledigheden er fortsat med at falde med umindsket styrke til et historisk lavt niveau på ca. 1½ pct. af arbejdsstyrken i juni, og lønstigningstakten på det private arbejdsmarked er øget til knap 5 pct. i 2. kvartal i år. Samtidig er inflationen steget betydeligt til 4 pct. i juli, navnlig som følge af en opgang i energi- og fødevarepriserne. Figur 1 Figur 2 Ledigheden er faldet yderligere Lønstigningstakten og forbrugerprisinflationen er øget 1. personer 1. personer Pct. (å/å) Lønstigning Forbrugerprisinflation Pct. (å/å) Der er nu klare tegn på, at væksten i efterspørgslen er ved at tage af. Men selv om væksten bliver afdæmpet de næste par år, vil ledigheden fortsat være meget lav, og lønstigningerne ventes fortsat at ligge på et højt niveau, som er større end i udlandet. Dermed bliver virksomhedernes lønkonkurrenceevne forværret. Den centrale udfordring for den økonomiske politik er at sikre mod mere vedvarende inflation og forhindre, at de kraftige prisstigninger medfører yderligere pres på lønningerne. En sådan løn-pris spiral kan medføre pres på renten og svækkelser i konkurrenceevnen og dermed skabe grundlag for et langvarigt tilbageslag med høj arbejdsløshed i Danmark. Generelt begrænses vækstmulighederne i Danmark både af den demografiske udvikling og den meget høje kapacitetsudnyttelse. Det fordrer en tilbageholdende linje i finanspolitikken og en fortsat strukturpolitisk indsats, som kan styrke arbejdsudbuddet og dermed også bidrage til at dæmpe presset på lønninger og priser.

4 Finanslovforslaget for 29 3 Indbetalinger til Særlig Pensionsopsparing (SP) genoptages i 29 I den aktuelle konjunktursituation med et højt aktivitetsniveau, lav ledighed, høj inflation og fortsat svækkelse af lønkonkurrenceevnen er der behov for en tilbageholdende linje i finanspolitikken. Selv om væksten i efterspørgslen er aftagende, vil der i kraft af højere lønstigninger end i udlandet fortsat være pres på virksomhedernes konkurrenceevne også i 29. Genindførelsen af SP-bidraget i 29 følger af gældende regler. Hvis SP-bidraget ikke skulle genindføres, kræves en lovændring dvs. en aktiv beslutning om at lempe den økonomiske politik yderligere i en situation med pres på arbejdsmarkedet og høj inflation. Det er ikke hensigtsmæssigt. Den økonomiske politik vil fortsat være ekspansiv med en samlet aktivitetsvirkning på,2 pct. af BNP i 29 inklusive SP-bidraget. SP-bidraget reducerer isoleret set aktivitetsvirkningen med,1 pct. af BNP. SP er en privat opsparing, som senere kommer til udbetaling til hver enkelt borger inklusive forrentning mv. På kort sigt vil SP-indbetalingerne dæmpe virkningen på det private forbrug fra den nedsættelse af skatten, der sker i 28 og 29. De positive effekter på arbejdsudbuddet af lavere skat på arbejde vil derimod i vidt omfang bevares. Samlet vil personskattenedsættelserne og genindførelse af SP-bidraget medføre en forøgelse af husholdningernes disponible indkomster på ca. 2½ mia. kr. i 28 (¼ pct.) og 7 mia. kr. i 29 (¾ pct.) i forhold til 27-regler, jf. tabel 1. Obligatorisk pensionsopsparing blev oprindeligt indført i 1998 for at dæmpe pres i økonomien på det tidspunkt. Tabel 1 Betydning af skatteændringer og SP-bidrag for husholdningernes disponible indkomst Mia. kr., 29-niveau Beskæftigelsesfradrag 3,9 4,2 Personfradrag,7 1,9 Mellemskattefradrag, 3,9 Kommuneskat -2, -2, Kompenserende skattenedsættelse, 4, Samlet skattebesparelse 2,6 12, SP-bidrag, -5, Ændring i disponibel indkomst 2,6 7,1

5 Finanslovforslaget for 29 4 Fortsatte forbedringer på sundhedsområdet Finanslovforslaget for 29 afspejler fortsatte forbedringer på sundhedsområdet. I regeringens aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 29 er der sikret mulighed for blandt andet flere behandlinger, ny medicin samt fokus på en bedre ressourceanvendelse og effektivitet på sygehusene: Sundhedsområdet får et realløft i 29 på godt 1,6 mia.kr. Hertil kommer forbedringer via effektiviseringer på 25 mio.kr. 1,3 mia.kr. går direkte til flere behandlinger, medicin mv. på sygehusene. Samlet er der skabt grundlag for en aktivitetsvækst på sygehusene i 29 på 3,5 pct., heraf 2 pct. via øget produktivitet. 55 mio.kr. går til sygesikringsområdet. Herudover får regionerne i 29 tilført ca. 36 mio. kr. til initiativer som led i kvalitetsreformen. Det er et løft på ca. 18 mio. kr. i forhold til 28. Tabel 1 Hovedelementer i aftalen om regionernes økonomi for 29 på sundhedsområdet Mio. kr. 29 Realt løft i Omprioritering via bedre indkøb og administration 25 Ramme til forbedringer i alt Heraf: - Flere behandlinger på sygehusene, sygehusmedicin og andre sygehusudgifter Sygesikring 55 Hertil kommer: Stigning i midler til initiativer som led i kvalitetsreformen, fx fast kontaktperson for patienter på sygehuse 18

6 Finanslovforslaget for 29 5 Fortsat udbygning af den borgernære service i kommunerne Regeringen indgik i foråret aftale med KL om kommunernes økonomi for 29. Aftalen skaber mulighed for en fortsat udbygning af den borgernære service. Aftalen for 29 tager afsæt i kommunernes budgetter for 28. Det indebærer et løft på knap 1 mia. kr. i forhold til det aftalte serviceniveau for 28. Derudover løftes kommunernes serviceudgifter i 29 med 35 mio. kr. til bedre service til borgerne, jf. figur 1. Figur 1 Figur 2 Fortsat styrkelse af den borgernære service i kommunerne i 29 Investeringsløft på borgernære områder Mia. kr., 29-priser 2, 1,5 1,,5, Kvalitetsinitiativer Aftalt udgiftsløft Omprioritering 45 mio. kr. 35 mio. kr. 1. mio. kr. Mia. kr., 29-priser 2, 1,5 1,,5, Mia. kr Investeringsniveau i de seneste år til: - daginstitutioner -skoler - idrætsfaciliteter -ældre Udmøntning fra kvalitetsfonden Mia. kr Med aftalen gennemføres samtidig en række initiativer, der skal understøtte implementeringen af kvalitetsreformen i kommunerne. Det omfatter blandt andet: Kvalitetsreformen. Kommunerne tilføres i alt ca. 88 mio. kr. i 29 som led i kvalitetsreformen svarende til et løft på ca. 45 mio. kr. i forhold til 28. Initiativerne omfatter blandt andet afskaffelse af løsrevne lukkedage i daginstitutioner, et sundt frokostmåltid i daginstitutioner samt midler til de indgåede trepartsaftaler. Omprioritering og bedre ressourceudnyttelse. Regeringen og KL har i aftalen om kommunernes økonomi for 29 gensidigt forpligtet hinanden på at gennemføre afbureaukratiserings- og effektiviseringsinitiativer, der frigør samlet 1 mia. kr. i 29 stigende til 5 mia. kr. i 213, der kan anvendes til borgernær service i kommunerne. Kvalitetsfonden. Fra kvalitetsfonden udmøntes 1 mia. kr. i 29 og 2 mia. kr. årligt i jf. figur 2. Dermed vil anlægsinvesteringerne for daginstitutioner, folkeskoler, idrætsområdet og ældreområdet under ét i 29 udgøre mindst 6 mia. kr. og i årene mindst 7 mia. kr. Det skal ses i forhold til et aktuelt investeringsniveau på ca. 5 mia. kr. for de fire områder under ét.

7 Finanslovforslaget for mia. kr. yderligere til højere kvalitet og attraktive arbejdspladser i den offentlige sektor Regeringens kvalitetsreform vil give borgerne bedre service og ledere og medarbejdere i den offentlige sektor mere attraktive arbejdspladser. Regeringen har afsat i alt 1 mia. kr. i årene (28-priser). Det svarer til 1,4 mia. kr. i 29- priser. I 29 er der således afsat i alt 2,2 mia. kr. til højere kvalitet i den offentlige service. Det er en stigning på ca. 1 mia. kr. i forhold til 28. Kvalitetspulje Mio.kr. (29-priser) Trepartsinitiativer Andre kvalitetsreforminitiativer Resterende kvalitetspulje på Kvalitetspulje i alt Blandt kvalitetsreformsinitiativerne kan nævnes: Et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne. Alle førskolebørn i daginstitutioner skal senest 1. januar 21 have tilbud om et sundt frokostmåltid. Udgiften til måltidet bliver fuldt forældrebetalt for de familier, som ikke er omfattet af reglerne om friplads eller søskenderabat. Ingen løsrevne lukkedage. Løsrevne lukkedage i daginstitutioner vil blive afskaffet fra 1. januar 29. Der må således fremover kun holdes lukket på dage, hvor fremmødet af børn i institutionen er lavt. Forstærket indsats for kronisk syge patienter. Indsatsen vil være målrettet de store kroniske sygdomsområder, herunder diabetes, muskel- og skeletlidelser, obstruktiv lungelidelse (KOL) og hjerte-kar-sygdomme. Fast kontaktperson i hjemmeplejen. Der indføres en fast kontaktpersonordning for modtagere af hjemmehjælp pr. 1. januar 29. Fast kontaktperson for patienter på sygehusene. Kontaktpersonordningen indebærer, at en indlagt patient eller en patient i et længerevarende ambulant forløb får tilknyttet én fast kontaktperson gennem behandlingsforløbet. Som led i kvalitetsreformen indgik regeringen, KL og Danske Regioner i sommeren 27 trepartsaftaler med LO, AC og FTF om ca. 5 initiativer, der skal sikre attraktive offentlige arbejdspladser og bedre ledelse i offentlige institutioner. Initiativerne omhandler blandt andet styrket kompetenceudvikling, efter- og videreuddannelse, styrket indsats for at fastholde seniorer i job samt nyt tilbud om offentlig lederuddannelse på diplomniveau.

8 Finanslovforslaget for 29 7 Investeringer i en moderne sygehusstruktur Regeringen har afsat 25 mia. kr. fra kvalitetsfonden til investeringer i en moderne sygehusstruktur i perioden Pengene skal bruges til at give et markant løft af det danske sundhedsvæsen og fremme en ny struktur, der sikrer kvaliteten i behandlingen blandt andet gennem samling af den specialiserede behandling. Der er aftalt en køreplan for udmøntningen af de første 15 mia. kr., jf. boks 1. Boks 1. Køreplan for sygehusinvesteringer Efteråret 28: et ekspertpanel afslutter i efteråret 28 en vurdering af regionernes planer for nye, større sygehusprojekter. Panelet er sammensat af danske og internationale eksperter. Panelets vurdering vil fokusere på, hvordan projekterne lever op til principper for en moderne sygehusstruktur, fx: -sikres et fagligt grundlag med øget kvalitet og patientsikkerhed? - er der et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag for akutmodtagelser (til sikring af en høj patientkvalitet)? - giver investeringen grundlag for bedre arbejdsgange mv., så der opnås den bedst mulige anvendelse af ressourcerne? - er der i tilstrækkelig grad i regionernes planer taget højde for de andre regioners planlægning (så blandt andet muligheden for opbygning af kompetence og specialiseret behandling på tværs af regionsgrænserne udnyttes)? November 28: Ekspertpanelet afgiver indstilling til regeringen. 1. februar 29: Regeringen udmelder, efter drøftelse med Danske Regioner, en samlet tilsagnsramme til de enkelte regioner. Samlet udmeldes 15 mia. kr. af kvalitetsfondens 25 mia. kr. Der er med de resterende 1 mia. kr. mulighed for i en anden senere omgang at håndtere yderligere behov. Februar 29 : Regionerne kvalificerer og detaljerer de konkrete projekter inden for de konkrete investeringsrammer, der er udmeldt af regeringen. Projekterne forelægges ekspertpanelet i en løbende proces, hvor panelet efterfølgende indstiller til regeringen, hvilke projekter der lever op til kravene om en moderne sygehusstruktur. Regeringen giver efter drøftelse med Danske Regioner et tilsagn om midler til de konkrete investeringsprojekter. Der forventes anvendt 1 mia. kr. fra kvalitetsfonden til investeringerne i 29. Sammen med regionernes basisanlægsramme på 2 mia. kr. årligt og en ekstraordinær ramme på yderligere 1 mia. kr. 29 aftalt i forbindelse med aftalen om regionernes økonomi for 29 giver det et samlet investeringsniveau i regionerne på 4 mia. kr. i 29.

9 Finanslovforslaget for mia. kr. til investering i bedre brug af teknologi i den offentlige sektor Regeringen ser bedre brug af teknologi og nye arbejds- og organisationsformer i den offentlige sektor som en af de væsentligste veje til at frigøre ressourcer til mere borgernær service og til at skabe attraktive arbejdspladser i den offentlige sektor. I aftalen om finansloven for 28 aftalte regeringen derfor med Dansk Folkeparti og Ny Alliance at afsætte i alt 3 mia. kr. til investering i arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer i den offentlige sektor i perioden I 29 lægger regeringen op til at anvende de første 2 mio. kr. til konkrete projekter blandt andet indenfor sundhed og ældre- og handicappleje. Der er endvidere afsat 4 mio. kr. årligt i 21 og 211 og 5 mio. kr. i 212. Regeringen vil lægge op til at støtte både større projekter, hvor fx en velafprøvet og moden teknologi indføres nationalt, og mindre og nyskabende demonstrationsprojekter, hvor ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer afprøves og indføres i mindre skala. Med investeringerne følger endvidere muligheder for at afprøve nye samarbejdsformer mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet og udvikle løsninger, der kan omsættes kommercielt til gavn for vækst og beskæftigelse. Regeringen har nedsat et bedømmelsesudvalg bestående af ledere fra den offentlige og private sektor og eksperter til at vurdere projekterne. Regeringen har oprettet en fond til investering i arbejdskraftbesparende teknologi ( til at stå for udmøntning af pengene samt for opfølgning på projekterne. Boks 1.1 Eksempler på arbejdskraftbesparende teknologi En ny behandlingskuffert til hjemmebehandling af patienter med rygelunger skønnes at kunne spare sundhedsvæsenet for betydelige millionbeløb. Et pilotprojekt fra Fyn peger på at sundhedsvæsenet i Syddanmark kan spare ca. 18 mio. kr. om året ved brug af behandlingskufferten. Håndholdte computere i ældreplejen (CareMobil) bliver i øjeblikket afprøvet i en række kommuner. Computerne kan hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker bruge ude hos de ældre til at hjælpe med oplysninger om fx dagens rute og oplysninger om de ældre. Udstyret skønnes på sigt at kunne spare hjemmehjælperne tid svarende til stillinger, hvis det anvendes i alle kommuner. Det svarer til ca. 1 mia. kr. om året. (Handlingsplan for at frigøre ressourcer til borgernær service, Regeringen 28).

10 Finanslovforslaget for 29 9 Investeringsniveauet i kommunerne I aftalen om kommunernes økonomi for 29 er der fastsat en samlet ramme for kommunernes anlægsudgifter i 29 på 15 mia.kr. Niveauet for anlægsudgifterne er fastsat under hensyntagen til den aktuelle konjunktursituation med højt kapacitetspres og meget lav ledighed. De kommunale udgifter til køb af jord og administration har herudover de seneste år været ekstraordinært høje, hvilket skal ses i sammenhæng med kommunalreformen og udviklingen på boligmarkedet. Et lavere investeringsniveau på disse områder i 29 og frem vil frigøre rum til prioritering af investeringerne på de borgernære serviceområder. På den baggrund fastholdes det historiske niveau for anlægsinvesteringerne i kommunerne, jf. figur 1. Rammen for anlægsinvesteringerne på 15 mia.kr. i 29 omfatter ikke kommunernes investeringsudgifter til ældreboliger. I tidligere år har den aftalte anlægsramme være inklusive udgifter til ældreboliger. Det betyder, at dette års aftalte anlægsniveau ikke kan sammenlignes med de aftalte niveauer i tidligere år. Aftalen indebærer endvidere, at der de næste 5 år foretages en bunden målrettet prioritering af kommunale anlægsinvesteringer for at løfte de fysiske rammer på de borgernære serviceområder. Der udmøntes 1 mia.kr i 29 og 2 mia.kr. årligt i fra kvalitetsfonden. Anlægsinvesteringerne for daginstitutioner, folkeskoler og idrætsområdet og ældreområdet løftes dermed fra ca. 5 mia.kr. til mindst 6 mia. kr. i 29 og mindst 7 mia. kr. i årene , jf. figur 2. Figur 1 Figur 2 Kommunale anlægsinvesteringer Investeringsløft på de borgernære områder Mia. kr., 9-pl 2 Mia. kr., 9-pl 2 Mia. kr., 9-pl 8 Midler fra kvalitetsfonden Mia. kr., 9-pl mia. kr. +2 mia. kr Budget 5 Aftale Investeringsniveau i de seneste år på ca.5 mia. kr. til: - daginstitutioner -skoler - idrætsfaciliteter -ældre Anlægsinvesteringer Administration og køb af jord Anm.: Figur 1: Kommunale regnskaber frem til 27, budget 28 og aftale 29. Opgjort ekskl. ældreboliger. KL-kommuner, inklusive KBH og FRB. Sammenligning mellem årene vanskeliggøres af kommunalreformen. For 29 er der aftalt en samlet anlægsramme (ekskl. ældreboliger) hvorfor det ikke er muligt at udskille administration og køb af jord. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

11 Finanslovforslaget 29 1 Mindre bureaukrati mere tid til service og omsorg Medarbejderne på de centrale velfærdsområder skal have mere tid til omsorg og service og skal bruge mindre tid på administration. Samtidig skal medarbejdere og ledere have større frihed i den lokale opgaveløsning. Derfor har regeringen iværksat en omfattende indsats for afbureaukratisering. Centrale velfærdsområder i afbureaukratiseringsprogrammet Folkeskolen Ældreplejen (hjemmeplejen og plejehjem) Det regionale sundhedsområde (sygehusene) Dagtilbud Indsatsen for handicappede Indsatsen for udsatte børn og unge Den kommunale beskæftigelsesindsats Lokale medarbejdere og ledere, der i det daglige arbejde skal efterleve regler, krav og procedurer, bliver omdrejningspunktet i indsatsen: Lokale medarbejdere og ledere får mulighed for at pege på uhensigtsmæssige regler og procedurer og komme med forslag til forenkling. Offentlige institutioner får en udfordringsret, hvor udvalgte institutioner kan søge om at blive fritaget fra bestemte regler. Udvalgte medarbejdergruppers administrative opgaver skal kortlægges, og det skal måles, hvor lang tid der bliver brugt på de enkelte opgaver. Regeringen præsenterer medio 29 forpligtende handlingsplaner med konkrete mål for indsatsen. Konkrete afbureaukratiseringstiltag På en række områder har medarbejderne allerede været med til at pege på uhensigtsmæssige regler og procedurer. Med udgangspunkt i de forslag, som medarbejderne er kommet med, har regeringen og KL i fællesskab aftalt en række konkrete afbureaukratiseringstiltag: Forenkling af ungereglerne på beskæftigelsesområdet: Regeringen vil fremsætte forslag om færre målgrupper og en harmonisering af indsatsen i forhold til unge ledige. Forenkling af sanktionsreglerne på beskæftigelsesområdet: Regeringen foreslår at reducere antallet af sanktionstyper. Afbureaukratisering af sygedagpengereglerne: Som led i regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet vil regeringen sikre, at sagsbehandlerne i jobcentrene kan fokusere indsatsen der, hvor der er mest brug for det. Kommunernes informationspligt på ældreområdet: Regeringen vil ophæve kommunernes pligt til at udarbejde informationsmateriale om private leverandører af personlig og praktisk hjælp. Reglerne for køb af handicapbil: Regeringen vil modernisere og forenkle reglerne om støtte til køb af handicapbiler. Der er afsat 52 mio.kr. til afbureaukratisering i perioden , heraf 28 mio.kr. i 29.

12 Finanslovforslaget mio. kr. til udsatte og svage grupper i 29 I 29 vil regeringen styrke indsatsen for udsatte og svage grupper yderligere. Satspuljen for 29 udgør ca. 846 mio. kr. Regeringen vil som tidligere år stille forslag til anvendelse af satspuljen, der tilgodeser overførselsmodtagere samt svage og udsatte grupper på en række områder. Tabel 1 Regeringens forslag til udmøntning af satspuljen for 29 Mio. kr Psykiatri og sundhed for socialt udsatte Udsatte grupper Handicappede Integration, svage grupper på arbejdsmarkedet samt øvrige initiativer I alt Regeringen ønsker blandt andet at prioritere midler fra satspuljen til: En yderligere styrkelse af psykiatrien ved en gradvis indførelse af en udrednings- og behandlingsret på det voksenpsykiatriske område. En handlingsplan målrettet lejere, der sættes ud af deres bolig. En opfølgning på Anbringelsesreformen, der skal sikre mere kontinuitet i anbringelserne og en skånsom hjemsendelse. Forbedring af løn- og ansættelsesvilkår for handicaphjælpere. En styrket beskæftigelsesindsats for svage grupper på kanten af arbejdsmarkedet. Indsats til modarbejdelse af en marginalisering af etniske minoritetsgrupper. Regeringen vil samlet set afsætte knap 4,1 mia. kr. til svage og udsatte grupper i Boks 1 Hvad er satspuljen? Satspuljen er blevet udmøntet siden 1993 med det formål at forbedre tilværelsen for samfundets svage og udsatte grupper, herunder overførselsmodtagere. Udmøntningen sker på baggrund af årlige politiske forhandlinger mellem forligspartierne bag satspuljen. Satspuljen anvendes til foranstaltninger på social-, sundhedsog arbejdsmarkedsområdet. Det er muligt at anvende satspuljemidlerne til en bred vifte af foranstaltninger, herunder forebyggende foranstaltninger mv. I henhold til lov om en satsreguleringsprocent tilføres satspuljen et årligt puljebeløb, som udgør en procentdel svarende til tilpasningsprocenten, dog højst,3 procent af de samlede offentlige udgifter i lønåret til indkomstoverførsler, der reguleres med satsreguleringsprocenten.

13 Finanslovforslaget for Styrket globaliseringsindsats i 29 godt 2 mia. kr. mere end i 28 Regeringen har siden 21 lagt stor vægt på at ruste Danmark og den danske økonomi til en stadigt mere globaliseret verden. Der er på den baggrund foretaget væsentlige satsninger på uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri. Der udmøntes derfor godt 6 mia. kr. i 29 til en styrket globaliseringsindsats som led i aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2. november 26 mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Det er ca. 2 mia. mere end i 28, jf. tabellen nedenfor. Tabel 1. Globaliseringsmidler i 28 og 29 Mio. kr. (29-priser) Vækst Forskning og udvikling Alle unge skal have en ungdomsuddannelse Flere skal have en videregående uddannelse Innovation og iværksætteri Styrket voksen- og efteruddannelsesindsats Globaliseringspuljen i alt Anm.: Afrundinger bevirker, at tallene ikke summerer til totalen. Godt halvdelen af globaliseringspuljen går til forskning og udvikling i 29. Konkret er der afsat knap 1½ mia. kr. mere til forskning og udvikling i 29 i forhold til 28. Fra 29 og frem er der ufordelte forsknings- og udviklingsmidler. Regeringen vil til efteråret fremlægge forslag til fordeling af midler fra den ufordelte reserve. Derudover er det aftalt, at globaliseringspuljen skal udmøntes til blandt andet: Øget gennemførelse af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Partierne bag globaliseringsaftalen er enige om, at mindst 95 pct. af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og mindst 5 pct. gennemfører en videregående uddannelse i 215. Konkret skal globaliseringsmidlerne blandt andet bruges på et kvalitetsløft af uddannelserne og øget undervisningskapacitet. Mere innovation og iværksætteri, så danske virksomheder og offentlige institutioner bliver blandt de mest innovative i verden, og Danmark inden 215 bliver et af de lande med flest iværksættere. Globaliseringsmidlerne skal blandt andet bruges til styrket rådgivningsindsats og markedsføring af Danmark. Styrket voksen- og efteruddannelsesindsats der blandt andet indebærer en målsætning om, at 4. kursister årligt skal på læse-, skrive- og regnekurser. Derudover har aftalepartierne afsat en pulje på 1 mia. kr. til mere erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

14 Finanslovforslaget for Forøgelse af bistand til verdens fattigste Det er regeringens sigte, at udviklingsbistanden over en årrække skal øges fra,8 pct. af BNI. Regeringen har derfor på finanslovforslaget for 29 afsat yderligere ca. 75 mio. kr. til udviklingsbistand i 29 i forhold til 28. Korrigeret for prisudviklingen svarer det til en realvækst på ca. 4 mio. kr. Heraf afsættes 1 mio. kr. på en særskilt reserve til særlige indsatser under udviklingsbistanden mv. Dermed udgør den danske udviklingsbistand på finanslovforslaget for 29 i alt ca. 15,3 mia. kr. i 29 svarende til ca.,82 pct. af BNI. Det skal ses i lyset af, at FN anbefaler en udviklingsbistand på,7 pct. af BNI, og at den gennemsnitlige bistand i EU-landene er på,38 pct. af BNI (27-opgørelse). Boks 1. Prioritering af den danske udviklingsbistand Regeringen vil i 29 fokusere udviklingsbistanden yderligere til blandt andet: Afrika. Regeringen vil på finanslovsforslaget for 29 øge den bilaterale udviklingsbistand til Afrika med ca. 7 mio. kr. i 29 til i alt ca. 3,8 mia. kr. Afrika-kommission. Der er afsat en reserve på 2 mio. kr. under udviklingsbistanden i opfølgning på regeringens Afrika-kommission, der medio 29 vil fremlægge forslag til nye, innovative strategier for økonomisk vækst og jobskabelse for unge i Afrika og for et mere effektivt internationalt udviklingssamarbejde. Kvinders rettigheder og muligheder i verdens fattigste lande. Regeringen øger støtten til ca. 3 mio. kr. i 29. Regeringen styrker også indsatsen for bekæmpelse af hiv/aids. I 29 afsættes i alt ca. 9 mio. kr. til området. Klima. Klimapuljen, der skal bistå ikke mindst de fattigste lande med at begrænse og tilpasse sig menneskeskabte klimaforandringer, øges til 2 mio. kr. i 29. Danmark har gennem en årrække været et af de lande i verden, der set i forhold til vores samlede indkomst yder mest udviklingsbistand til verdens fattigste, jf. figur 1. Regeringen finder, at Danmark fortsat skal befinde sig blandt de lande, der yder den største og mest effektive bistand. Figur 1. OECD-landenes udviklingsbistand i pct. af BNI, 27 Pct. af BNI 1,2 1,,8,6,4,2,,95,93,9,81,81,54,49,43,41,4,39,37,37,36,3,28,27,19,19,17,16,16,28 NOR SWE LUX DK NLD IRE AUT BEL ESP FIN FRA CHE DEU UK AUS CAN NZL ITA PRT JPN USA GRC Total DAC Pct. af BNI 1,2 1,,8,6,4,2, Anm.: FN anbefaler, at OECD-lande yder,7 pct. af BNI i udviklingsbistand, jf. den stiplede linje.

15 Finanslovforslaget for Grøn vækst Regeringen ønsker en grøn vækstvision, der forener et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Miljøet, klimaet og naturen skal beskyttes endnu bedre end i dag, og der skal sikres en natur i fremgang. Udledningen af næringsstoffer skal sænkes yderligere, og udledningen af drivhusgasser og skadevirkningerne af sprøjtegifte skal ned. Regeringen vil derfor nedsætte et ministerudvalg med henblik på ved årsskiftet 28/9 at fremlægge et samlet udspil for natur, miljø og landbrug. Udspillet forventes blandt andet at skulle indeholde følgende elementer: Miljø- og naturplan Danmark 22 o Yderligere reduktion i udvaskningen af kvælstof og fosfor, forbedringer af de fysiske forhold i vandløb og reduktion i pesticiders skadesvirkninger o Sikring af biodiversiteten o Mere og bedre tilgængelig natur Et vækstorienteret landbrug o Kvalitets- og miljøbevidst fødevareproduktion o Moderne og økonomisk robust landbrugssektor Investeringer i natur, miljø og vækst o Forstærket innovation og udvikling af teknologi o Miljø, energi, klima, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed i fokus Landbruget vil i stigende grad skulle bidrage til et renere miljø, et bedre klima og en varieret natur. Dette skal forenes med udviklingen af en økonomisk bæredygtig landbrugssektor, der står stærkt i den internationale konkurrence. Regeringen vil derfor endvidere igangsætte en faglig udredning om dansk landbrugs vækstvilkår og udfordringer i de kommende 15 år, Dansk Landbrug 222.

16 Finanslovforslaget for Højere indtægter fra Nordsøen som følge af højere oliepriser De høje oliepriser bidrager til, at statens indtægter fra olie- og gas-aktiviteterne i Nordsøen er høje i disse år. Nordsø-indtægterne skønnes til 41,4 mia. kr. i 28 og 39,5 mia. kr. i 29. I forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 28, er indtægterne justeret op med knap 5 mia. kr. i 28 og med ca. 7 mia. kr. i 29. Oliepriserne og dollarkursen kan svinge meget, og skønnene for Nordsøindtægterne er usikre. Skønnene forudsætter en oliepris på ca. 117 dollar pr. tønde i 28 og ca. 123 dollar pr. tønde i 29. Oliepriserne toppede i juli med priser på godt 14 dollar pr. tønde, og er siden faldet til omkring 115 dollar pr. tønde pr. 25. august. En stigning i oliepriserne målt i danske kroner på 1 pct. skønnes at give et merprovenu fra Nordsøen på ca.,5 mia. kr. i 28 og ca.,4 mia. kr. i 29. Den umiddelbare provenuvirkning bliver gradvist mindre i takt med, at produktionen på Nordsøen aftager. I 215-planen fra efteråret 27 indgår indtægterne fra Nordsøen som et varigt finansieringsbidrag på ca.,35 pct. af BNP eller godt 6 mia. kr. årligt (28- niveau) i al fremtid. Nordsø-indtægterne medgår således i planen til at finansiere offentlige udgifter på såvel kort som langt sigt, også efter at Nordsø-reserverne er udtømt. På den måde er der i planen prioriteret efter, at Nordsø-provenuerne både skal komme nuværende og fremtidige generationer til gode. Opgjort som en permanent årlig indtægt (virkningen på den finanspolitiske holdbarhed) er de aktuelle skøn for Nordsø-indtægterne ca. 1 mia. kr. højere pr. år end forudsat i 215-planen. Det dækker over, at Nordsø-indtægterne frem mod 218 med de aktuelle skøn for oliepriser, olieproduktion og dollarkurs er højere end forudsat i 215-planen. Efter 218 er skønnene for Nordsø-indtægterne imidlertid lavere end forudsat i planen. Det afspejler nedjusterede skøn for den fremtidige olieproduktion, jf. Energistyrelsen, Danmarks olie- og gasproduktion 27, juni 28 og Danmarks olie- og gasproduktion 26, juni 27. Nye skøn for Nordsø-provenuerne vil blive indarbejdet i en opdateret 215-plan i forbindelse med Danmarks Konvergensprogram 28 til november, hvor der samtidig vil blive indarbejdet andre opdaterede beregningsforudsætninger mv.

17 Finanslovforslaget for Hovedtal på finanslovforslaget for 29 Statens budget omfatter drifts-, anlægs- og udlånsbudgetterne (DAU). Finanslovforslaget for 29 afspejler et DAU-overskud på 63¼ mia. kr. i 29. De samlede statslige udgifter forventes at blive ca. 66 mia. kr. i 29. Størstedelen af de statslige udgifter omfatter indkomstoverførslerne. Det er overførsler til personer i form af f.eks. folkepension, SU og arbejdsløshedsdagpenge. Disse overførsler ventes at udgøre ca. 244½ mia. kr. svarende til godt 4 pct. af de samlede statslige udgifter. De statslige driftsudgifter forventes at udgøre godt 117½ mia. kr. i 29. De omfatter udgifter til de statslige institutioner, herunder uddannelse, forsvar og politi. Herudover har staten udgifter for knap 174 mia. kr. til tilskud til regioner og kommuner til næste år. Tilskuddets samlede størrelse fastsættes hvert år ved forhandlinger mellem staten, kommunerne og regionerne. Desuden forventes staten at bruge godt 8½ mia. kr. på anlægsudgifter blandt andet til at forbedre veje og jernbaner. Renteudgifterne af statens gæld mv. skønnes til ca. 22 mia. kr. Endelig udgør statens øvrige udgifter 39½ mia. kr. i 29. De øvrige udgifter omfatter blandt andet udgifter til Danmarks internationale indsats. Figur 1a Figur 1b Statens udgifter Statens indtægter Bloktilskud 173,7 mia. kr. Indkomstoverførsler 244,6 mia. kr. Afgifter o.lign. 16,8 mia. kr. Personskatter 167,1 mia. kr. Renteudgifter 22,2 mia. kr. Øvrige udgifter 39,4 mia. kr. Driftsudgifter 117,5 mia. kr. Anlægsudgifter 8,6 mia. kr. Moms 187,4 mia. kr. Erhvervsskatter mv. 8,2 mia. kr. Øvrige indtægter 26,1 mia. kr. Arbejdsmarkedsbidrag 12, mia. kr. De statslige indtægter forventes at udgøre ca. 669½ mia. kr. i 29. Den største indtægtskilde er momsen, hvor indtægterne skønnes til ca. 187½ mia. kr. eller knap 28 pct. af de samlede indtægter. Herefter følger personskatter, som skønnes at give staten en indtægt på ca. 167 mia. kr. i 29. Afgifter o.l., herunder på tobak og alkohol, ventes samlet at medføre en indtægt på knap 17 mia. kr. i 29. Herudover skønnes arbejdsmarkedsbidraget til næste år at give en indtægt på ca. 12 mia. kr. Erhvervsskatterne m.v. forventes at udgøre godt 8 mia. kr., mens øvrige indtægter, som blandt andet tæller Nationalbankens overskud og udbytte fra statens aktier og renteindtægter, ventes at indbringe godt 26 mia. kr. i 29.

18 Finanslovforslaget for Større initiativer på finanslovsforslaget for 29 Mio. kr. 29 Fortsatte forbedringer på de borgernære serviceområder Fortsat øget aktivitet på sygehusene og forbedringer på sundhedsområdet Bedre service til borgerne 35 Kvalitetsreformen Fast kontaktperson for patienter på sygehuse 21 Forstærket indsats for kronisk syge patienter 78 Fast kontaktperson i hjemmeplejen 1 Ingen løsrevne lukkedage i daginstitutioner 65 Andre initiativer i kvalitetsreformen 135 Reserve til yderligere kvalitetsreforminitiativer 1 Attraktive arbejdspladser, kompetenceudvikling og bedre ledelse, jf. trepartsaftaler 586 Kvalitetsfonden Investeringer i fremtidens sygehusstruktur 1. Løft af fysiske rammer på borgernære serviceområder 1. Investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer 2 Forbedringer for ældre, svage og udsatte grupper Svage og udsatte grupper (satspuljen) 846 Nedbringelse af sygefravær 73 Forhøjelse af ældrechecken (supplerende pensionsydelse) 55 Investeringer i uddannelse og forskning Globaliseringspulje: - Forskning og udvikling Alle unge skal have en ungdomsuddannelse Flere skal have en videregående uddannelse 27 Forbedringer for SU-modtagere 67 Takstløft til handelsskolernes hhx-uddannelse 34 Styrket indsats på klimaområdet Klimakonference i Danmark og nedsættelse af klimakommission 24 Andre initiativer Højere udviklingsbistand 4 Fortsat styrkelse af kulturlivet 21 Ny digital signatur 4 Andre initiativer 59 I alt 9.555