Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014"

Transkript

1 d Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår INDHOLD 1 Offentlig saldo i i forhold til Dansk Økonomi, forår Offentlige indtægter Offentlige udgifter Skøn for de offentlige finanser sammenlignet med regeringen Udgiftslofter i forhold til offentlige finanser Driftslofterne Det statslige delloft for indkomstoverførsler Effekt på strukturel saldo af højere statslige udgifter til indkomstoverførsler Dokumentationsnotat for offentlige finanser.docx

2 1 Offentlig saldo i i forhold til Dansk Økonomi, forår 2014 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene i Dansk Økonomi, efterår Det offentlige underskud skønnes til knap 32 mia. kr. i 2014, ca. 69¾ mia. kr. i 2015 og ca. 54¾ mia. kr. i Tabel 1. Dekomponering af den offentlige saldo Mia. kr Nordsø-indtægter 19,2 16,3 17,9 Selskabsskatter (ekskl. Nordsø) 43,0 43,3 42,1 Pensionsafkastskat 32,0 16,1 16,8 Arbejdsmarkedsbidrag 84,6 86,9 90,1 Personskatter mv. 421,9 403,9 413,7 Moms 185,0 190,5 199,1 Registreringsafgift 16,1 16,7 17,7 Punktafgift 48,7 48,5 50,4 Øvrige skatter og afgifter 156,3 162,4 169,6 Offentlige primære indtægter i alt 1006,7 984,6 1017,5 Offentligt forbrug 535,7 548,8 561,6 Offentlige investeringer 44,1 42,6 40,8 Indkomstoverførsler 336,1 340,4 343,7 Subsidier 47,0 47,4 49,9 Øvrige udgifter 65,4 63,8 66,5 Offentlige primære udgifter i alt 1028,3 1043,0 1062,5 Nettorenteindtægter i off. sektor -10,3-11,4-9,7 Offentlige saldo, i alt -31,9-69,8-54,7 Kilde: Dansk Økonomi, efterår I forhold til Dansk Økonomi, forår 2014 er den offentlige saldo forbedret med godt 2½ mia. kr. i 2014 og forværret i 2015 og 2016 med ca. 14½ mia. kr. i begge år, jf. tabel 2. Nedenfor gennemgås ændringer i de vigtigste indtægts- og udgiftsposter

3 Tabel 2. Ændring i offentlig saldo i forhold til Dansk Økonomi, forår Mia. kr Nordsø-indtægter 0,4-1,2-5,5 Selskabsskatter (ekskl. Nordsø) -0,2-0,2 2,6 Pensionsafkastskat 10,9-0,4-3,2 Arbejdsmarkedsbidrag -0,5-1,0-0,9 Personskatter mv. 0,6 2,3 1,4 Moms -2,7-5,0-5,2 Registreringsafgift -1,4-2,8-3,7 Punktafgift -3,2-6,5-6,3 Øvrige skatter og afgifter -2,5-1,5-0,1 Offentlige primære indtægter i alt 1,3-16,2-20,7 Offentligt forbrug 2,2 1,5 3,0 Offentlige investeringer 0,9-0,7 0,7 Indkomstoverførsler -0,8-0,8 0,5 Subsidier 1,4 1,4 1,7 Øvrige udgifter -1,7 1,3 0,4 Offentlige primære udgifter i alt 2,0 2,8 6,3 Nettorenteindtægter i off. sektor -0,8-1,1-0,3 Ændring i den offentlige saldo, i alt 2,6-14,5-14,6 Anm.: Positive tal viser en saldoforbedring, mens negative tal viser en saldoforværring. Kilde: Dansk Økonomi, efterår 2014 og Dansk Økonomi, forår Offentlige indtægter Skønnet for nordsøindtægterne i og frem mod 2020 tager afsæt i Økonomisk Redegørelse, august Indtægterne er omtrent uændret i 2014, men nedjusteret med knap 1¼ mia. kr. i 2015 og 5½ mia. kr. i 2016 afledt af en ny prognose for produktion af olie og gas fra Energistyrelsen, som viser en lavere forventet olie- og gasproduktion. Dertil kommer en lille nedjustering af olieprisen i Skønnet for provenuet fra selskabsskat ekskl. Nordsø er nedjusteret med ¼ mia. kr. i , blandt andet afledt af et lavere BNP-niveau, men opjusteret med godt 2½ mia. kr. i 2016 som følge af en opjustering af skattepligtige indkomst afledt af et lavere renteniveau og dermed færre fradragsberettigede renteudgifter i selskaberne. Skønnene for pensionsafkastskatten i 2014 og 2015 tager afsæt i skønnene i Økonomisk Redegørelse, august I 2014 er indtægterne opjusteret med knap 11 mia. kr. afledt af et lavere forventet niveau for renterne ultimo 2014, som isoleret set øger pensionsselskabernes afkast på obligationer og derivater i Derudover skønnes relative høje stigninger i aktiekurserne i 2014 afledt af udviklingen i den første del af året. Indtægterne fra pensionsafkastskatten skønnes til 32 mia. kr. i Indtægterne i - 3 -

4 2015 er nedjusteret med ca. ½ mia. kr. blandt andet som følge af nye oplysninger om sammensætningen af pensionsformuen. I 2016 skønnes et lavere provenu end i Dansk Økonomi, forår 2014, hvilket kan tilskrives et lavere forventet afkast af pensionsformuen. Det skønnede provenu fra arbejdsmarkedsbidraget er nedjusteret med ½ mia. kr. i 2014 og ca. 1 mia. kr. i 2015 og i 2016, hvilket skyldes en nedjustering af lønsummen. Indtægterne fra personskatter mv. er opjusteret i 2014 med ca. ½ mia. kr. og i 2015 og 2016 med hhv. 2¼ mia. kr. og knap 1½ mia. kr. Regeringen har i forbindelse med Vækstpakke 2014 taget initiativ til at lukke et skattehul, så selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan anvende virksomhedsordningen utilsigtet. Dette øger isoleret set indtægterne fra personskatterne mv. med ¾ mia. kr. fra Stigningen i bundskatten og reduktionen i den grønne check i forbindelse med Vækstpakke 2014 øger isoleret set indtægterne med ca. 4 mia. kr. i 2015 og I modsat retning trækker en stigning i fradraget for fagforeningskontingenter, som reducerer indtægterne med ca. ¾ mia. kr. i 2015 og Dertil kommer en nedjustering afledt af en ændring i vurderingen af konjunktursituationen i i forhold til Dansk Økonomi, forår 2014, som medfører, at skønnet for lønsummen er nedjusteret. Momsindtægterne er nedjusteret med knap 2¾ mia. kr. i 2014 og med ca. 5 mia. kr. i 2015 og Justeringerne af momsindtægterne skal primært ses i lyset af, at privatforbruget er nedjusteret, hvilket isoleret set reducerer indtægterne med ca. 2 mia. kr. i 2014 og ca. 4 mia. kr. i 2015 og 2016 i forhold til Dansk Økonomi, forår Indtægterne fra registreringsafgiften er nedjusteret i i forhold til Dansk Økonomi, forår 2014 på grund af et lavere forventet bilkøb. Indtægterne fra punktafgifter er nedjusteret med ca. 3 mia. kr. i 2014 og 6½ mia. kr. i 2015 og 6¼ mia. kr. i Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at der er indgået politisk aftale, om at forsyningssikkerhedsafgiften ikke gennemføres alligevel. Dertil kommer nedjusteringen af det private forbrug, herunder energiforbruget, siden Dansk Økonomi, forår 2014, som trækker i retning af lavere indtægter fra punktafgifter. Øvrige skatter og afgifter er nedjusteret med ca. 2½ mia. kr. i 2014, ca. 1½ mia. kr. i 2015 og uændret i 2016 i forhold til vurderingen i Dansk Økonomi, forår I 2014 er kapitalskatten (arveafgiften) nedjusteret med knap 1¾ mia. kr. Den er tilsvarende opjusteret med ca. 1 mia. kr. i Dette følger skønnet i Økonomisk Redegørelse, august I 2015 er kapitaloverførsler mv. fra privat til offentlig sektor nedjusteret med samlet set ca. 1¾ mia. kr. afledt af Danmarks Statistiks opgørelse af de offentlige budgetter

5 1.2 Offentlige udgifter Offentligt forbrug Skønnene for det nominelle offentlige forbrug samt realvæksten i det offentlige forbrug i 2014 og 2015 tager afsæt i niveauerne i Økonomisk Redegørelse, august I 2016 afspejler realvæksten i det offentlige forbrug forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2014, samt egne skøn for priser og offentlige lønninger. I forhold til Dansk Økonomi, forår 2014 er det offentlige forbrug nedjusteret med 2¼ mia. kr. i 2014, hvilket blandt andet kan henføres til lavere materialeinvesteringer i forsvaret end oprindeligt budgetteret. Der har de seneste år været en tendens til, at forskellen mellem regnskaber og budgetter bliver mindre for kommuner og regioner, og det forudsættes derfor, at kommunerne og regionerne anvender hele deres budget i I forhold til skønnet i Dansk Økonomi, forår 2014 er pris- og lønudviklingen for det offentlige forbrug nedjusteret med 0,1 pct.point i 2014, hvilket indebærer, at det nominelle offentlige forbrug reduceres med ½ mia. kr. I 2015 er det nominelle offentlige forbrug nedjusteret med 1½ mia. kr., hvilket igen skal ses i lyset af lavere udgifter i forsvaret. Hertil kommer, at skatte- og afgiftslempelser i Vækstpakke 2014 delvist finansieres af et lavere offentligt forbrugsniveau. Dertil kommer en lavere pris- og lønudvikling i 2014 og 2015 end forudsat i Dansk Økonomi, forår 2014, hvilket isoleret set reducerer det offentlige forbrugsniveau med knap 1 mia. kr. i Det offentlige forbrug i 2016 tager afsæt i regeringens realvækst samt egne forudsætninger om priser og lønninger, og er samlet set nedjusteret med 3 mia. kr. Finansieringen af Vækstpakke 2014 indebærer en nedjustering af forbrugsniveauet på ca. ½ mia. kr. Dertil kommer en betydelig nedjustering af pris- og lønudviklingen, blandt andet afledt af en nedjustering af de private lønstigninger. En mere beskeden udvikling i priser og lønninger i 2014 til 2016 reducerer isoleret set det offentlige forbrugsniveau med 2½ mia. kr. i Offentlige investeringer Skønnene for de nominelle offentlige investeringer samt realvæksten i de offentlige investeringer i 2014 og 2015 tager afsæt i niveauerne i Økonomisk Redegørelse, august I 2016 afspejler realvæksten forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2014, samt egne skøn for priser. De offentlige investeringer er nedjusteret med 1 mia. kr. i 2014 primært afledt af et lavere forventet niveau for statslige vejinvesteringer. For kommuner og regioner er budgetterne lagt til grund for skønnene i De offentlige investeringer er opjusteret med ¾ mia. kr. i 2015 med afsæt i oplysninger for statens investeringer på finanslovforslaget for 2015 samt det aftalte anlægsniveau i - 5 -

6 økonomiaftalerne med kommuner og regioner. Opjusteringen skal ses i lyset af, at der ikke blev realiseret det forudsatte fald i kommunernes og regionernes investeringsniveau fra 2014 til I modsat retning trækker en lavere udvikling i priser og lønninger, som isoleret set trækker i retning af en nedjustering af de offentlige investeringer på ½ mia. kr. i I 2016 skal nedjusteringen af de nominelle offentlige investeringer navnlig ses i sammenhæng med lavere prisskøn, der isoleret set reducerer det nominelle niveau med ½ mia. kr. i 2016 Indkomstoverførsler til husholdninger De samlede udgifter til indkomstoverførsler til husholdninger er opjusteret med ¾ mia. kr. i 2014 og 2015, og nedjusteret med ½ mia. kr. i Justeringerne dækker over en nedjustering af de gennemsnitlige ydelser samt en opjustering af antal modtagere. I 2014 er antallet af unge på uddannelseshjælp opjusteret med personer, som modsvares af en nedjustering af antallet af kontanthjælpsmodtagere. Da den gennemsnitlige ydelse er lavere for uddannelseshjælp end kontanthjælp, trækker justeringen i retning af et lavere udgiftsniveau. Det opdaterede skøn tager udgangspunkt i Finansministeriets skøn i Økonomisk Redegørelse, august 2014, og sænker isoleret set udgifterne med 1 mia. kr. i 2014, 2015 og Satsreguleringsprocenten er nedjusteret i både 2015 og Det reducerer isoleret set udgifterne til indkomstoverførsler med ½ mia. kr. i 2015 og 2½ mia. kr. i Antallet af indkomstoverførselsmodtagere tager på linje med vurderingen i Dansk Økonomi, forår 2014 afsæt i en DREAM-fremskrivning fra maj 2014, der justeres hvor der er væsentlige nye informationer. Det gælder bl.a. en nedjustering i antallet af dagpengemodtagere, afledt af et lavere ledighedsniveau, der isoleret set reducerer udgifterne med ½ mia. kr. i 2014, 2015 og Antallet af passive kontanthjælpsmodtagere, unge på uddannelseshjælp og aktiverede udenfor arbejdsstyrken er samlet set opjusteret, hvilket medfører øgede udgifter for 1½ mia. kr. i 2014, 2¼ mia. kr. i 2015 og 3¼ mia. kr. i Stigningen i antallet af passive kontanthjælpsmodtagere modsvares af et tilsvarende fald i antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere, jf. nedenfor. Subsidierne Subsidierne er samlet set nedjusteret med 1½ mia. kr. i 2014 og 2015 og 1¾ mia. kr. i Det dækker bl.a. over, at udgifterne til aktivering af kontanthjælpsmodtagere er blevet nedjusteret. Det skyldes både en nedjustering i den gennemsnitlige ydelse, da flere vil modtage den lavere uddannelseshjælp, og en nedjustering i antallet af modtagere

7 Øvrige udgifter De øvrige udgifter omfatter hovedsageligt overførsler til udlandet og offentlige kapitaloverførsler til virksomheder og husholdninger. Niveauet fra Økonomisk Redegørelse, august 2014 er lagt til grund for skønnene i 2014 og 2015, mens skønnet for 2016 og frem tager udgangspunkt i udviklingen fra Økonomisk Redegørelse, august 2014 samt en gradvis tilpasning til det strukturelle niveau. De øvrige udgifter er opjusteret med 1¾ mia. kr. i 2014 og nedjusteret med 1¼ mia. kr. i 2015 og ½ mia. kr. i 2016 i forhold til Dansk Økonomi, forår Overførslerne til EU er opjusteret med 1½ mia. kr. i 2015 og er tilsvarende nedjusteret med 1½ mia. kr. i I 2014 er kapitaloverførslerne til virksomheder 2 mia. kr. højere end forudsæt i Dansk Økonomi, forår Det skal primært ses i lyset af, at regeringen og Københavns Kommune i maj 2014 blev enige om at anlægge en metro til Sydhavnen. I 2015 viser Danmarks Statistisk opgørelse af de offentlige budgetter, at kapitaloverførslerne og øvrige overførsler fra den offentlige til den private sektor bliver 2½ mia. kr. lavere end lagt til grund i Dansk Økonomi, forår

8 2 Skøn for de offentlige finanser sammenlignet med regeringen I dette afsnit beskrives de overordnede forskelle mellem vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 og regeringens vurdering. Regeringens seneste vurdering af de offentlige finanser blev fremlagt med Økonomisk Redegørelse, august Derudover blev der i forbindelse med finanslovsforslaget 2015 fremlagt et opdateret 2020-forløb, som danner grundlag for fastlæggelsen af udgiftslofterne for året Sammenligningen er baseret på disse to vurderinger. Stillingen på den faktiske saldo afhænger af den forventede makroøkonomiske udvikling, hvor de to vurderinger adskiller sig på en række punkter. Regeringen skønner f.eks. en højere aktivitet på kort sigt, jf. tabel 3. Tabel 3. Nøgletal vedr. den makroøkonomiske prognose ) Dansk Øk onomi, efterår 2014 BNP (realvækst, pct.) 0,5 1,5 2,6 2,8 Privat forbrug (realvækst, pct.) 1,1 1,9 2,8 3,3 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 1,3 0,8 0,6 0,9 Beskæftigelse (1.000 pers.) Ledighed (1.000 pers.) Økonomisk Redegørelse, august 2014 BNP (realvækst, pct.) 1,4 2,0 2,2 2,2 Privat forbrug (realvækst, pct.) 1,3 2,1 2,3 2,5 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 1,3 0,8 0,6 0,6 Beskæftigelse (1.000 pers.) Ledighed (1.000 pers.) Anm.: 1) Søjlen viser den gennemsnitlige årlige vækst i årene , med undtagelse af beskæftigelse og ledighed, som viser antal beskæftigede og ledige (netto) i Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. I Dansk Økonomi, efterår 2014 skønnes et underskud i 2014 på 32 mia. kr. eller 1,7 pct. af BNP, og i 2015 skønnes et underskud på 70 mia. kr. svarende til 3,6 pct. af BNP, jf. tabel 4. Regeringen skønner på kort sigt en bedre saldo end vurderingen Dansk Økonomi, efterår I 2014 skønnes således et underskud på 22 mia. kr. eller 1,2 pct. af BNP, og i 2015 skønnes et underskud på 60 mia. kr. svarende til 3,0 pct. af BNP, jf. tabel

9 Det større underskud i pct. af BNP på kort sigt i Dansk Økonomi, efterår 2014 kan især henføres til den forskellige vurdering af konjunktursituationen, hvor BNP-niveauet er lavere. Udgifterne i de to vurderinger tager primært afsæt i de besluttede budgetter og skønnes til omtrent samme størrelsesorden i mia. kr. Men pga. det lavere BNP-niveau skønnes de offentlige udgifter til 54,1 pct. af BNP i 2015 i Dansk Økonomi, efterår 2014 mod regeringens skøn på 53,1 pct. af BNP, jf. tabel 4. Ligeledes udgør indtægterne en større andel af BNP i Dansk Økonomi, efterår 2014 på trods af, at der forventes færre indtægter fra skatter og afgifter i mia. kr. som følge af lavere aktivitet. Forskellen i udgifternes andel af BNP er dog større end forskellen i indtægternes andel af BNP, hvorfor det offentlige underskud vurderes højere i Dansk Økonomi, forår Frem mod 2020 skønnes en forbedring af saldoen pga. en konjunkturgenopretning samt stigende strukturel beskæftigelse. I Dansk Økonomi, efterår 2014 skønnes et overskud på 0,3 pct. af BNP, mens regeringen skønner en saldo på 0,0 pct. af BNP. Den bedre saldo i 2020 skyldes overvejende, at der i Dansk Økonomi, efterår 2014 skønnes en større strukturel beskæftigelse og et højere privat forbrug. Derimod antages en højere offentlig forbrugsvækst i årene , som trækker i retning af en dårligere saldo. Tabel 4. Offentlig saldo Mia. kr Pct. af BNP Dansk Øk onomi, efterår 2014 Offentlig saldo ,7-3,6-2,7 0,3 Indtægter i alt ,6 51,1 50,7 50,3 Udgifter i alt ,8 54,1 53,0 49,4 Øk onomisk Redegørelse, august 2014 Offentlig saldo ,2-3,0-2,5 0,0 Indtægter i alt ,5 50,7 50,1 50,1 Udgifter i alt ,1 53,1 52,1 49,5 Forskel Offentlig saldo ,5-0,6-0,2 0,3 Indtægter i alt ,1 0,4 0,7 0,3 Udgifter i alt ,6 1,0 0,8-0,1 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. På den korte bane skønnes færre udgifter til subsidier i Dansk Økonomi, efterår 2014, jf. tabel 5. I 2020 skønnes højere udgifter til offentlige forbrug pga. en højere offentlig forbrugsvækst i årene I 2020 ses den forventede højere beskæftigelse bl.a. ved, at udgifterne udgør en mindre andel af BNP

10 Tabel 5. Offentlige udgifter Dansk Øk onomi, efterår Mia. kr Pct. af BNP Udgifter i alt ,8 54,1 53,0 49,4 - Offentligt forbrug ,5 28,5 28,0 26,6 - Offentlige investeringer ,3 2,2 2,0 2,0 - Indkomstoverførsler ,9 17,7 17,1 15,4 - Subsidier ,5 2,5 2,5 2,5 - Øvrige udgifter ,5 3,3 3,3 3,0 Øk onomisk Redegørelse, august 2014 Udgifter i alt ,1 53,1 52,1 49,5 - Offentligt forbrug ,2 27,9 27,6 26,6 - Offentlige investeringer ,3 2,2 2,0 2,0 - Indkomstoverførsler ,5 17,3 16,8 15,6 - Subsidier ,7 2,6 2,6 2,4 - Øvrige udgifter ,4 3,2 3,2 3,0 Forskel Udgifter i alt ,6 1,0 0,8-0,1 - Offentligt forbrug ,4 0,6 0,4 0,0 - Offentlige investeringer ,0 0,1 0,0 0,0 - Indkomstoverførsler ,4 0,4 0,3-0,2 - Subsidier ,2-0,1-0,1 0,1 - Øvrige udgifter ,0 0,1 0,1 0,0 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. Forskellen i indtægtsskøn kan især henføres til de direkte skatter og afgifter, som er poster, der på kort sigt i høj grad afspejler konjunktursituationen. I 2020 giver den skønnede højere beskæftigelse og det højere privatforbrug i Dansk Økonomi, efterår 2014 anledning til flere indtægter fra disse poster

11 Tabel 6. Offentlige indtægter Mia. kr Pct. af BNP Dansk Øk onomi, efterår 2014 Indtægter i alt ,6 51,1 50,7 50,3 - Direkte skatter ,9 29,3 28,9 28,4 - Afgifter ,5 16,5 16,6 16,8 - Andre skatter ,0 1,1 1,0 1,0 - Øvrige indtægter ,2 4,2 4,2 4,1 Øk onomisk Redegørelse, august 2014 Indtægter i alt ,5 50,7 50,1 50,1 - Direkte skatter ,8 29,1 28,6 28,6 - Afgifter ,6 16,5 16,4 16,6 - Andre skatter ,0 1,1 1,0 1,0 - Øvrige indtægter ,1 4,1 4,0 3,9 Forskel Indtægter i alt ,1 0,4 0,7 0,3 - Direkte skatter ,1 0,3 0,3-0,2 - Afgifter ,0 0,0 0,2 0,3 - Andre skatter ,0 0,0 0,0 0,0 - Øvrige indtægter ,1 0,1 0,2 0,1 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger

12 3 Udgiftslofter i forhold til offentlige finanser I dette afsnit beskrives, hvordan driftslofterne og det statslige delloft for indkomstoverførsler håndteres i forhold til de offentlige finanser. Derudover beskrives beregningen af effekten på strukturel saldo af højere statslige udgifter til indkomstoverførsler. 3.1 Driftslofterne Driftsloftet består af to regionale lofter, et loft for kommunale serviceudgifter og et for statslige driftsudgifter, jf. boks 1. Udgifterne under disse lofter er i store træk sammenfaldende med det offentlige forbrug. I Dansk Økonomi, efterår 2014 fremskrives det offentlige forbrug med afsæt i niveauet for udgiftslofterne. Det indebærer, at det beregningsteknisk antages, at udgiftslofterne anvendes fuldt ud. Boks 1 Driftslofter og offentlige udgifter Driftslofterne omfatter de to regionale udgiftslofter, loftet for de kommunale serviceudgifter og de statslige driftsudgifter. De vedrører overvejende udgifter, der i nationalregnskabsmæssig forstand er offentligt forbrug. Men driftslofterne omfatter også tilskudsordninger, overførsler til EU, udviklingsbistand mv., som ikke henføres til det offentlige forbrug i nationalregnskabet. Det offentlige forbrug indeholder omvendt udgifter, som ikke er placeret under driftslofterne. Fastsættelsen af driftslofterne for 2014 til 2017 i juni 2013 tog afsæt i det statslige, kommunale og regionale driftsbudget for 2013, som blev fremskrevet med den besluttede realvækst i det offentlige forbrug i Konvergensprogram Der blev dog foretaget en række korrektioner for blandt andet overførsler til udlandet mv. Foretages en tilsvarende fremskrivning af driftsudgifterne baseret på loftet for 2015 og vurdering i Dansk Økonomi, efterår 2014, hvor der forudsættes samme realvækst i det offentlige forbrug som i Finansministeriets Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018, fås en beregnet udgiftsprofil, som følger lofterne, jf. tabel A. Tabel A Beregnede driftsudgifter under loft mia. kr., 2015-priser Driftslofter i alt 533,4 534,9 538,8 542,3 Beregnede driftsudgifter under loft pba. Dansk Økonomi, efterår ,4 535,0 539,3 542,5 Forskel 0,0 0,1 0,5 0,2 Anm.: Beregnede driftsudgifter under loft er en fremskrivning af de samlede driftsudgifter under loft for årene Fremskrivningen tager udgangspunkt i loftet i 2015, som for årene fremskrives med den reale offentlige forbrugsvækst (svarende til realvæksten i Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018), korrigeret for den reale udvikling i statslige overførsler til udlandet og forbrugsudgifter til beskæftigelsesaktiviteter. Den beskedne forskel til driftslofterne skal ses i lyset af, at deflatorerne for EU-bidraget, udviklingsbistanden mv. er lidt lavere i denne prognose end i regeringens fremskrivning. Kilde: Danmarks Statistik, forslag til finansloven for 2015 og egne beregninger

13 3.2 Det statslige delloft for indkomstoverførsler Det statslige delloft for indkomstoverførsler vedrører de statslige udgifter til ikkeledighedsrelaterede indkomstoverførsler. Med afsæt i skønnene i Dansk Økonomi, efterår 2014 vurderes det, at de statslige udgifter ligger under loftet, jf. boks 2. Det er skønnene for udgifterne og ikke selve udgiftsloftet, som ligger til grund for skønnene i prognosen. Boks 2 Det statslige delloft for indkomstoverførsler Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter de direkte statslige udgifter samt den statslige refusion til kommunerne til ikke-ledighedsrelaterede overførsler. a) Sammenhængen mellem udgifter under det statslige loft og de samlede offentlige (statslige og kommunale) udgifter er således bestemt af refusionsprocenter, som angiver den del af den samlede udgift, som staten afholder: Statslig udgift = Gennemsnitlig refusionsprocent Samlet offentlig udgift I Dansk Økonomi, efterår 2014 er der foretaget en beregning af udgifter under det statslige delloft for indkomstoverførsler ud fra vurderingen af de samlede offentlige indkomstoverførselsudgifter og antagelser om gennemsnitlige refusionsprocenter. Det vurderes, at der er en forskel mellem de skønnede udgifter under loft og loftet på ca. 6-7 mia. kr. i , og en forskel på godt 9 mia. kr. i 2017 og 8½ mia. kr. i 2018, jf. tabel B. Tabel B Statsligt delloft for indkomstoverførsler Mia. kr., 2015-priser Statsligt delloft for indkomstoverførsler 258,0 258,5 259,3 256,7 Beregnet udgift under loft pba. Dansk Økonomi, efterår ,1 251,3 250,2 248,2 Forskel -5,9-7,2-9,1-8,5 Kilde: Forslag til finanslov for 2015 samt egne beregninger. a) Derudover omfatter loftet også driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, som henføres til det offentlige forbrug i nationalregnskabet. 3.3 Effekt på strukturel saldo af højere statslige udgifter til indkomstoverførsler I Dansk Økonomi, efterår 2014 er der foretaget en vurdering af effekten på den strukturelle saldo ved at hæve udgifterne til loft. Da det forudsættes, at udgifterne under driftslofterne omtrent er på niveau med lofterne, svarer dette til at hæve udgifterne under det statslige delloft for indkomstoverførsler til niveauet for loftet, jf. boks

14 Boks 3 Effekt på strukturel saldo af at udgifter hæves til loft I Offentlige Finanser 2014 fra juni 2014 blev der foretaget en række beregningseksempler af effekten på den strukturelle saldo af at øge de statslige overførselsudgifter med ca. 0,1 pct. af BNP. a) Der blev skelnet mellem tilfælde, hvor en højere udgift skyldes højere gennemsnitlig ydelse eller flere modtagere, og om ydelsen er skattepligtig eller ej, samt om refusionen til kommunen er høj eller lav. Konkret blev der set på effekten af at hæve de statslige udgifter til hhv. folkepension, førtidspension og ikke-skattepligtige overførsler. Såfremt højere statslige udgifter skyldes flere modtagere blev det antaget, at arbejdsstyrken blev reduceret tilsvarende. Beregningerne i Offentlige Finanser 2014 viste, at en højere statslig overførselsudgift kan have meget forskellig saldovirkning. Saldovirkningen er mindst, når en højere statslig overførselsudgift skyldes en stigning i en skattepligtig ydelse, hvor staten afholder den fulde udgift. Den største saldovirkning ses i det tilfælde, hvor den højere udgift stammer fra en stigning i antallet af overførselsmodtagere, som tilsvarende reducerer arbejdsstyrken, og hvor ydelsen er forbundet med lav refusion. Konkret viste beregningseksemplerne i Offentlige Finanser 2014, at effekten på den strukturelle offentlige saldo af at øge de statslige overførselsudgifter med 0,1 pct. af BNP kan forværre den strukturelle saldo med mellem godt 0,05 og knap 0,4 pct. af BNP. Skønnet på knap 0,4 må dog betragtes som et overkantsskøn. b) Det er generelt forbundet med stor usikkerhed at skønne over effekten på den strukturelle saldo af at hæve de statslige udgifter op til loft. Regeringen skønner således, at den strukturelle saldo som udgangspunkt vil blive svækket én-til-én med forøgelsen af de loftsbelagte udgifter, jf. Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter I Dansk Økonomi, efterår 2014 betragtes derfor et spænd, hvor den strukturelle saldo forværres med mellem 0,1 og 0,2 pct. af BNP, når de statslige overførselsudgifter øges med 0,1 pct. af BNP. Eksempelvis er forskellen mellem den beregnede udgift under loft og loftet på knap 6 mia. kr., svarende til 0,3 pct. af BNP, i Dermed vil den strukturelle saldo svækkes med mellem 0,3 pct. af BNP og 0,6 pct. af BNP. Da det strukturelle underskud i udgangspunktet skønnes til 0,4 pct. af BNP i 2015, vurderes det strukturelle underskud således til mellem 0,7 og 1 pct. af BNP i 2015, såfremt udgifterne kommer på niveau med loftet. De samlede resultater fremgår af tabel C. Tabel C Strukturel saldo, udgifter hæves til loft pct. af BNP Strukturel saldo i udgangspunktet -0,4-0,5-0,3 0,1 Forværring i strukturel saldo, én-til-én effekt -0,3-0,4-0,4-0,4 Forværring i strukturel saldo, en-til-to effekt -0,6-0,7-0,9-0,8 Strukturel saldo, lofter udnyttes fuldt ud, én-til-én effekt -0,7-0,8-0,8-0,3 Strukturel saldo, lofter udnyttes fuldt ud, en-til-to effekt -1,0-1,2-1,2-0,6 Kilde: Forslag til finanslov for 2015 samt egne beregninger. a) Offentlige finanser 2014 kan findes på De Økonomiske Råds hjemmeside. b) Skønnet på knap 0,4 pct. af BNP for effekten på strukturel saldo fremkommer ved en antagelse om, at der for ordningen førtidspension, som har 50 pct. refusion, kommer flere førtidspensionister, som tilsvarende reducerer arbejdsstyrken. Dette er en relativ stor stigning i antallet af modtagere af førtidspension

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2014

Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2015

Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Budgetoversigt 3 December 2014

Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2012

Budgetoversigt 1 Maj 2012 Budgetoversigt 1 Maj 2012 Budgetoversigt 1 Maj 2012 Budgetoversigt 1 Maj 2012 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen.

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen. NOTAT Efteråret 2013 Beskrivelse af priser og forslagsværdier i Effektivindsats J.nr. 2013-0000843 2013-mastere. Ledighedsniveau For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skønnet for ledigheden i

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov. 2012 (revideret 20. maj 2014)

Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov. 2012 (revideret 20. maj 2014) Notat Opr.. nov. 1 (revideret. maj 1) Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo 1. Indledning Den strukturelle offentlige saldo har i løbet af de seneste 1-15 år indtaget en central rolle

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 Bedre udgiftsstyring 1. Sammenfatning

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Region Sjælland Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Oktober 2009 Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Hermed fremsendes

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2015

Konvergensprogram. Danmark 2015 Konvergensprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 6 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9.1 Indledning Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved et højt omfang af skattefinansieret offentlig service og indkomstoverførsler, som

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013*

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013* Regnskab Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning International og dansk afmatning Udsigterne for den danske økonomi er blevet kraftigt forværrede igennem det seneste halve år. Usikkerheden omkring udviklingen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere