Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014"

Transkript

1 d Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår INDHOLD 1 Offentlig saldo i i forhold til Dansk Økonomi, forår Offentlige indtægter Offentlige udgifter Skøn for de offentlige finanser sammenlignet med regeringen Udgiftslofter i forhold til offentlige finanser Driftslofterne Det statslige delloft for indkomstoverførsler Effekt på strukturel saldo af højere statslige udgifter til indkomstoverførsler Dokumentationsnotat for offentlige finanser.docx

2 1 Offentlig saldo i i forhold til Dansk Økonomi, forår 2014 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene i Dansk Økonomi, efterår Det offentlige underskud skønnes til knap 32 mia. kr. i 2014, ca. 69¾ mia. kr. i 2015 og ca. 54¾ mia. kr. i Tabel 1. Dekomponering af den offentlige saldo Mia. kr Nordsø-indtægter 19,2 16,3 17,9 Selskabsskatter (ekskl. Nordsø) 43,0 43,3 42,1 Pensionsafkastskat 32,0 16,1 16,8 Arbejdsmarkedsbidrag 84,6 86,9 90,1 Personskatter mv. 421,9 403,9 413,7 Moms 185,0 190,5 199,1 Registreringsafgift 16,1 16,7 17,7 Punktafgift 48,7 48,5 50,4 Øvrige skatter og afgifter 156,3 162,4 169,6 Offentlige primære indtægter i alt 1006,7 984,6 1017,5 Offentligt forbrug 535,7 548,8 561,6 Offentlige investeringer 44,1 42,6 40,8 Indkomstoverførsler 336,1 340,4 343,7 Subsidier 47,0 47,4 49,9 Øvrige udgifter 65,4 63,8 66,5 Offentlige primære udgifter i alt 1028,3 1043,0 1062,5 Nettorenteindtægter i off. sektor -10,3-11,4-9,7 Offentlige saldo, i alt -31,9-69,8-54,7 Kilde: Dansk Økonomi, efterår I forhold til Dansk Økonomi, forår 2014 er den offentlige saldo forbedret med godt 2½ mia. kr. i 2014 og forværret i 2015 og 2016 med ca. 14½ mia. kr. i begge år, jf. tabel 2. Nedenfor gennemgås ændringer i de vigtigste indtægts- og udgiftsposter

3 Tabel 2. Ændring i offentlig saldo i forhold til Dansk Økonomi, forår Mia. kr Nordsø-indtægter 0,4-1,2-5,5 Selskabsskatter (ekskl. Nordsø) -0,2-0,2 2,6 Pensionsafkastskat 10,9-0,4-3,2 Arbejdsmarkedsbidrag -0,5-1,0-0,9 Personskatter mv. 0,6 2,3 1,4 Moms -2,7-5,0-5,2 Registreringsafgift -1,4-2,8-3,7 Punktafgift -3,2-6,5-6,3 Øvrige skatter og afgifter -2,5-1,5-0,1 Offentlige primære indtægter i alt 1,3-16,2-20,7 Offentligt forbrug 2,2 1,5 3,0 Offentlige investeringer 0,9-0,7 0,7 Indkomstoverførsler -0,8-0,8 0,5 Subsidier 1,4 1,4 1,7 Øvrige udgifter -1,7 1,3 0,4 Offentlige primære udgifter i alt 2,0 2,8 6,3 Nettorenteindtægter i off. sektor -0,8-1,1-0,3 Ændring i den offentlige saldo, i alt 2,6-14,5-14,6 Anm.: Positive tal viser en saldoforbedring, mens negative tal viser en saldoforværring. Kilde: Dansk Økonomi, efterår 2014 og Dansk Økonomi, forår Offentlige indtægter Skønnet for nordsøindtægterne i og frem mod 2020 tager afsæt i Økonomisk Redegørelse, august Indtægterne er omtrent uændret i 2014, men nedjusteret med knap 1¼ mia. kr. i 2015 og 5½ mia. kr. i 2016 afledt af en ny prognose for produktion af olie og gas fra Energistyrelsen, som viser en lavere forventet olie- og gasproduktion. Dertil kommer en lille nedjustering af olieprisen i Skønnet for provenuet fra selskabsskat ekskl. Nordsø er nedjusteret med ¼ mia. kr. i , blandt andet afledt af et lavere BNP-niveau, men opjusteret med godt 2½ mia. kr. i 2016 som følge af en opjustering af skattepligtige indkomst afledt af et lavere renteniveau og dermed færre fradragsberettigede renteudgifter i selskaberne. Skønnene for pensionsafkastskatten i 2014 og 2015 tager afsæt i skønnene i Økonomisk Redegørelse, august I 2014 er indtægterne opjusteret med knap 11 mia. kr. afledt af et lavere forventet niveau for renterne ultimo 2014, som isoleret set øger pensionsselskabernes afkast på obligationer og derivater i Derudover skønnes relative høje stigninger i aktiekurserne i 2014 afledt af udviklingen i den første del af året. Indtægterne fra pensionsafkastskatten skønnes til 32 mia. kr. i Indtægterne i - 3 -

4 2015 er nedjusteret med ca. ½ mia. kr. blandt andet som følge af nye oplysninger om sammensætningen af pensionsformuen. I 2016 skønnes et lavere provenu end i Dansk Økonomi, forår 2014, hvilket kan tilskrives et lavere forventet afkast af pensionsformuen. Det skønnede provenu fra arbejdsmarkedsbidraget er nedjusteret med ½ mia. kr. i 2014 og ca. 1 mia. kr. i 2015 og i 2016, hvilket skyldes en nedjustering af lønsummen. Indtægterne fra personskatter mv. er opjusteret i 2014 med ca. ½ mia. kr. og i 2015 og 2016 med hhv. 2¼ mia. kr. og knap 1½ mia. kr. Regeringen har i forbindelse med Vækstpakke 2014 taget initiativ til at lukke et skattehul, så selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan anvende virksomhedsordningen utilsigtet. Dette øger isoleret set indtægterne fra personskatterne mv. med ¾ mia. kr. fra Stigningen i bundskatten og reduktionen i den grønne check i forbindelse med Vækstpakke 2014 øger isoleret set indtægterne med ca. 4 mia. kr. i 2015 og I modsat retning trækker en stigning i fradraget for fagforeningskontingenter, som reducerer indtægterne med ca. ¾ mia. kr. i 2015 og Dertil kommer en nedjustering afledt af en ændring i vurderingen af konjunktursituationen i i forhold til Dansk Økonomi, forår 2014, som medfører, at skønnet for lønsummen er nedjusteret. Momsindtægterne er nedjusteret med knap 2¾ mia. kr. i 2014 og med ca. 5 mia. kr. i 2015 og Justeringerne af momsindtægterne skal primært ses i lyset af, at privatforbruget er nedjusteret, hvilket isoleret set reducerer indtægterne med ca. 2 mia. kr. i 2014 og ca. 4 mia. kr. i 2015 og 2016 i forhold til Dansk Økonomi, forår Indtægterne fra registreringsafgiften er nedjusteret i i forhold til Dansk Økonomi, forår 2014 på grund af et lavere forventet bilkøb. Indtægterne fra punktafgifter er nedjusteret med ca. 3 mia. kr. i 2014 og 6½ mia. kr. i 2015 og 6¼ mia. kr. i Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at der er indgået politisk aftale, om at forsyningssikkerhedsafgiften ikke gennemføres alligevel. Dertil kommer nedjusteringen af det private forbrug, herunder energiforbruget, siden Dansk Økonomi, forår 2014, som trækker i retning af lavere indtægter fra punktafgifter. Øvrige skatter og afgifter er nedjusteret med ca. 2½ mia. kr. i 2014, ca. 1½ mia. kr. i 2015 og uændret i 2016 i forhold til vurderingen i Dansk Økonomi, forår I 2014 er kapitalskatten (arveafgiften) nedjusteret med knap 1¾ mia. kr. Den er tilsvarende opjusteret med ca. 1 mia. kr. i Dette følger skønnet i Økonomisk Redegørelse, august I 2015 er kapitaloverførsler mv. fra privat til offentlig sektor nedjusteret med samlet set ca. 1¾ mia. kr. afledt af Danmarks Statistiks opgørelse af de offentlige budgetter

5 1.2 Offentlige udgifter Offentligt forbrug Skønnene for det nominelle offentlige forbrug samt realvæksten i det offentlige forbrug i 2014 og 2015 tager afsæt i niveauerne i Økonomisk Redegørelse, august I 2016 afspejler realvæksten i det offentlige forbrug forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2014, samt egne skøn for priser og offentlige lønninger. I forhold til Dansk Økonomi, forår 2014 er det offentlige forbrug nedjusteret med 2¼ mia. kr. i 2014, hvilket blandt andet kan henføres til lavere materialeinvesteringer i forsvaret end oprindeligt budgetteret. Der har de seneste år været en tendens til, at forskellen mellem regnskaber og budgetter bliver mindre for kommuner og regioner, og det forudsættes derfor, at kommunerne og regionerne anvender hele deres budget i I forhold til skønnet i Dansk Økonomi, forår 2014 er pris- og lønudviklingen for det offentlige forbrug nedjusteret med 0,1 pct.point i 2014, hvilket indebærer, at det nominelle offentlige forbrug reduceres med ½ mia. kr. I 2015 er det nominelle offentlige forbrug nedjusteret med 1½ mia. kr., hvilket igen skal ses i lyset af lavere udgifter i forsvaret. Hertil kommer, at skatte- og afgiftslempelser i Vækstpakke 2014 delvist finansieres af et lavere offentligt forbrugsniveau. Dertil kommer en lavere pris- og lønudvikling i 2014 og 2015 end forudsat i Dansk Økonomi, forår 2014, hvilket isoleret set reducerer det offentlige forbrugsniveau med knap 1 mia. kr. i Det offentlige forbrug i 2016 tager afsæt i regeringens realvækst samt egne forudsætninger om priser og lønninger, og er samlet set nedjusteret med 3 mia. kr. Finansieringen af Vækstpakke 2014 indebærer en nedjustering af forbrugsniveauet på ca. ½ mia. kr. Dertil kommer en betydelig nedjustering af pris- og lønudviklingen, blandt andet afledt af en nedjustering af de private lønstigninger. En mere beskeden udvikling i priser og lønninger i 2014 til 2016 reducerer isoleret set det offentlige forbrugsniveau med 2½ mia. kr. i Offentlige investeringer Skønnene for de nominelle offentlige investeringer samt realvæksten i de offentlige investeringer i 2014 og 2015 tager afsæt i niveauerne i Økonomisk Redegørelse, august I 2016 afspejler realvæksten forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2014, samt egne skøn for priser. De offentlige investeringer er nedjusteret med 1 mia. kr. i 2014 primært afledt af et lavere forventet niveau for statslige vejinvesteringer. For kommuner og regioner er budgetterne lagt til grund for skønnene i De offentlige investeringer er opjusteret med ¾ mia. kr. i 2015 med afsæt i oplysninger for statens investeringer på finanslovforslaget for 2015 samt det aftalte anlægsniveau i - 5 -

6 økonomiaftalerne med kommuner og regioner. Opjusteringen skal ses i lyset af, at der ikke blev realiseret det forudsatte fald i kommunernes og regionernes investeringsniveau fra 2014 til I modsat retning trækker en lavere udvikling i priser og lønninger, som isoleret set trækker i retning af en nedjustering af de offentlige investeringer på ½ mia. kr. i I 2016 skal nedjusteringen af de nominelle offentlige investeringer navnlig ses i sammenhæng med lavere prisskøn, der isoleret set reducerer det nominelle niveau med ½ mia. kr. i 2016 Indkomstoverførsler til husholdninger De samlede udgifter til indkomstoverførsler til husholdninger er opjusteret med ¾ mia. kr. i 2014 og 2015, og nedjusteret med ½ mia. kr. i Justeringerne dækker over en nedjustering af de gennemsnitlige ydelser samt en opjustering af antal modtagere. I 2014 er antallet af unge på uddannelseshjælp opjusteret med personer, som modsvares af en nedjustering af antallet af kontanthjælpsmodtagere. Da den gennemsnitlige ydelse er lavere for uddannelseshjælp end kontanthjælp, trækker justeringen i retning af et lavere udgiftsniveau. Det opdaterede skøn tager udgangspunkt i Finansministeriets skøn i Økonomisk Redegørelse, august 2014, og sænker isoleret set udgifterne med 1 mia. kr. i 2014, 2015 og Satsreguleringsprocenten er nedjusteret i både 2015 og Det reducerer isoleret set udgifterne til indkomstoverførsler med ½ mia. kr. i 2015 og 2½ mia. kr. i Antallet af indkomstoverførselsmodtagere tager på linje med vurderingen i Dansk Økonomi, forår 2014 afsæt i en DREAM-fremskrivning fra maj 2014, der justeres hvor der er væsentlige nye informationer. Det gælder bl.a. en nedjustering i antallet af dagpengemodtagere, afledt af et lavere ledighedsniveau, der isoleret set reducerer udgifterne med ½ mia. kr. i 2014, 2015 og Antallet af passive kontanthjælpsmodtagere, unge på uddannelseshjælp og aktiverede udenfor arbejdsstyrken er samlet set opjusteret, hvilket medfører øgede udgifter for 1½ mia. kr. i 2014, 2¼ mia. kr. i 2015 og 3¼ mia. kr. i Stigningen i antallet af passive kontanthjælpsmodtagere modsvares af et tilsvarende fald i antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere, jf. nedenfor. Subsidierne Subsidierne er samlet set nedjusteret med 1½ mia. kr. i 2014 og 2015 og 1¾ mia. kr. i Det dækker bl.a. over, at udgifterne til aktivering af kontanthjælpsmodtagere er blevet nedjusteret. Det skyldes både en nedjustering i den gennemsnitlige ydelse, da flere vil modtage den lavere uddannelseshjælp, og en nedjustering i antallet af modtagere

7 Øvrige udgifter De øvrige udgifter omfatter hovedsageligt overførsler til udlandet og offentlige kapitaloverførsler til virksomheder og husholdninger. Niveauet fra Økonomisk Redegørelse, august 2014 er lagt til grund for skønnene i 2014 og 2015, mens skønnet for 2016 og frem tager udgangspunkt i udviklingen fra Økonomisk Redegørelse, august 2014 samt en gradvis tilpasning til det strukturelle niveau. De øvrige udgifter er opjusteret med 1¾ mia. kr. i 2014 og nedjusteret med 1¼ mia. kr. i 2015 og ½ mia. kr. i 2016 i forhold til Dansk Økonomi, forår Overførslerne til EU er opjusteret med 1½ mia. kr. i 2015 og er tilsvarende nedjusteret med 1½ mia. kr. i I 2014 er kapitaloverførslerne til virksomheder 2 mia. kr. højere end forudsæt i Dansk Økonomi, forår Det skal primært ses i lyset af, at regeringen og Københavns Kommune i maj 2014 blev enige om at anlægge en metro til Sydhavnen. I 2015 viser Danmarks Statistisk opgørelse af de offentlige budgetter, at kapitaloverførslerne og øvrige overførsler fra den offentlige til den private sektor bliver 2½ mia. kr. lavere end lagt til grund i Dansk Økonomi, forår

8 2 Skøn for de offentlige finanser sammenlignet med regeringen I dette afsnit beskrives de overordnede forskelle mellem vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 og regeringens vurdering. Regeringens seneste vurdering af de offentlige finanser blev fremlagt med Økonomisk Redegørelse, august Derudover blev der i forbindelse med finanslovsforslaget 2015 fremlagt et opdateret 2020-forløb, som danner grundlag for fastlæggelsen af udgiftslofterne for året Sammenligningen er baseret på disse to vurderinger. Stillingen på den faktiske saldo afhænger af den forventede makroøkonomiske udvikling, hvor de to vurderinger adskiller sig på en række punkter. Regeringen skønner f.eks. en højere aktivitet på kort sigt, jf. tabel 3. Tabel 3. Nøgletal vedr. den makroøkonomiske prognose ) Dansk Øk onomi, efterår 2014 BNP (realvækst, pct.) 0,5 1,5 2,6 2,8 Privat forbrug (realvækst, pct.) 1,1 1,9 2,8 3,3 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 1,3 0,8 0,6 0,9 Beskæftigelse (1.000 pers.) Ledighed (1.000 pers.) Økonomisk Redegørelse, august 2014 BNP (realvækst, pct.) 1,4 2,0 2,2 2,2 Privat forbrug (realvækst, pct.) 1,3 2,1 2,3 2,5 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 1,3 0,8 0,6 0,6 Beskæftigelse (1.000 pers.) Ledighed (1.000 pers.) Anm.: 1) Søjlen viser den gennemsnitlige årlige vækst i årene , med undtagelse af beskæftigelse og ledighed, som viser antal beskæftigede og ledige (netto) i Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. I Dansk Økonomi, efterår 2014 skønnes et underskud i 2014 på 32 mia. kr. eller 1,7 pct. af BNP, og i 2015 skønnes et underskud på 70 mia. kr. svarende til 3,6 pct. af BNP, jf. tabel 4. Regeringen skønner på kort sigt en bedre saldo end vurderingen Dansk Økonomi, efterår I 2014 skønnes således et underskud på 22 mia. kr. eller 1,2 pct. af BNP, og i 2015 skønnes et underskud på 60 mia. kr. svarende til 3,0 pct. af BNP, jf. tabel

9 Det større underskud i pct. af BNP på kort sigt i Dansk Økonomi, efterår 2014 kan især henføres til den forskellige vurdering af konjunktursituationen, hvor BNP-niveauet er lavere. Udgifterne i de to vurderinger tager primært afsæt i de besluttede budgetter og skønnes til omtrent samme størrelsesorden i mia. kr. Men pga. det lavere BNP-niveau skønnes de offentlige udgifter til 54,1 pct. af BNP i 2015 i Dansk Økonomi, efterår 2014 mod regeringens skøn på 53,1 pct. af BNP, jf. tabel 4. Ligeledes udgør indtægterne en større andel af BNP i Dansk Økonomi, efterår 2014 på trods af, at der forventes færre indtægter fra skatter og afgifter i mia. kr. som følge af lavere aktivitet. Forskellen i udgifternes andel af BNP er dog større end forskellen i indtægternes andel af BNP, hvorfor det offentlige underskud vurderes højere i Dansk Økonomi, forår Frem mod 2020 skønnes en forbedring af saldoen pga. en konjunkturgenopretning samt stigende strukturel beskæftigelse. I Dansk Økonomi, efterår 2014 skønnes et overskud på 0,3 pct. af BNP, mens regeringen skønner en saldo på 0,0 pct. af BNP. Den bedre saldo i 2020 skyldes overvejende, at der i Dansk Økonomi, efterår 2014 skønnes en større strukturel beskæftigelse og et højere privat forbrug. Derimod antages en højere offentlig forbrugsvækst i årene , som trækker i retning af en dårligere saldo. Tabel 4. Offentlig saldo Mia. kr Pct. af BNP Dansk Øk onomi, efterår 2014 Offentlig saldo ,7-3,6-2,7 0,3 Indtægter i alt ,6 51,1 50,7 50,3 Udgifter i alt ,8 54,1 53,0 49,4 Øk onomisk Redegørelse, august 2014 Offentlig saldo ,2-3,0-2,5 0,0 Indtægter i alt ,5 50,7 50,1 50,1 Udgifter i alt ,1 53,1 52,1 49,5 Forskel Offentlig saldo ,5-0,6-0,2 0,3 Indtægter i alt ,1 0,4 0,7 0,3 Udgifter i alt ,6 1,0 0,8-0,1 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. På den korte bane skønnes færre udgifter til subsidier i Dansk Økonomi, efterår 2014, jf. tabel 5. I 2020 skønnes højere udgifter til offentlige forbrug pga. en højere offentlig forbrugsvækst i årene I 2020 ses den forventede højere beskæftigelse bl.a. ved, at udgifterne udgør en mindre andel af BNP

10 Tabel 5. Offentlige udgifter Dansk Øk onomi, efterår Mia. kr Pct. af BNP Udgifter i alt ,8 54,1 53,0 49,4 - Offentligt forbrug ,5 28,5 28,0 26,6 - Offentlige investeringer ,3 2,2 2,0 2,0 - Indkomstoverførsler ,9 17,7 17,1 15,4 - Subsidier ,5 2,5 2,5 2,5 - Øvrige udgifter ,5 3,3 3,3 3,0 Øk onomisk Redegørelse, august 2014 Udgifter i alt ,1 53,1 52,1 49,5 - Offentligt forbrug ,2 27,9 27,6 26,6 - Offentlige investeringer ,3 2,2 2,0 2,0 - Indkomstoverførsler ,5 17,3 16,8 15,6 - Subsidier ,7 2,6 2,6 2,4 - Øvrige udgifter ,4 3,2 3,2 3,0 Forskel Udgifter i alt ,6 1,0 0,8-0,1 - Offentligt forbrug ,4 0,6 0,4 0,0 - Offentlige investeringer ,0 0,1 0,0 0,0 - Indkomstoverførsler ,4 0,4 0,3-0,2 - Subsidier ,2-0,1-0,1 0,1 - Øvrige udgifter ,0 0,1 0,1 0,0 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. Forskellen i indtægtsskøn kan især henføres til de direkte skatter og afgifter, som er poster, der på kort sigt i høj grad afspejler konjunktursituationen. I 2020 giver den skønnede højere beskæftigelse og det højere privatforbrug i Dansk Økonomi, efterår 2014 anledning til flere indtægter fra disse poster

11 Tabel 6. Offentlige indtægter Mia. kr Pct. af BNP Dansk Øk onomi, efterår 2014 Indtægter i alt ,6 51,1 50,7 50,3 - Direkte skatter ,9 29,3 28,9 28,4 - Afgifter ,5 16,5 16,6 16,8 - Andre skatter ,0 1,1 1,0 1,0 - Øvrige indtægter ,2 4,2 4,2 4,1 Øk onomisk Redegørelse, august 2014 Indtægter i alt ,5 50,7 50,1 50,1 - Direkte skatter ,8 29,1 28,6 28,6 - Afgifter ,6 16,5 16,4 16,6 - Andre skatter ,0 1,1 1,0 1,0 - Øvrige indtægter ,1 4,1 4,0 3,9 Forskel Indtægter i alt ,1 0,4 0,7 0,3 - Direkte skatter ,1 0,3 0,3-0,2 - Afgifter ,0 0,0 0,2 0,3 - Andre skatter ,0 0,0 0,0 0,0 - Øvrige indtægter ,1 0,1 0,2 0,1 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger

12 3 Udgiftslofter i forhold til offentlige finanser I dette afsnit beskrives, hvordan driftslofterne og det statslige delloft for indkomstoverførsler håndteres i forhold til de offentlige finanser. Derudover beskrives beregningen af effekten på strukturel saldo af højere statslige udgifter til indkomstoverførsler. 3.1 Driftslofterne Driftsloftet består af to regionale lofter, et loft for kommunale serviceudgifter og et for statslige driftsudgifter, jf. boks 1. Udgifterne under disse lofter er i store træk sammenfaldende med det offentlige forbrug. I Dansk Økonomi, efterår 2014 fremskrives det offentlige forbrug med afsæt i niveauet for udgiftslofterne. Det indebærer, at det beregningsteknisk antages, at udgiftslofterne anvendes fuldt ud. Boks 1 Driftslofter og offentlige udgifter Driftslofterne omfatter de to regionale udgiftslofter, loftet for de kommunale serviceudgifter og de statslige driftsudgifter. De vedrører overvejende udgifter, der i nationalregnskabsmæssig forstand er offentligt forbrug. Men driftslofterne omfatter også tilskudsordninger, overførsler til EU, udviklingsbistand mv., som ikke henføres til det offentlige forbrug i nationalregnskabet. Det offentlige forbrug indeholder omvendt udgifter, som ikke er placeret under driftslofterne. Fastsættelsen af driftslofterne for 2014 til 2017 i juni 2013 tog afsæt i det statslige, kommunale og regionale driftsbudget for 2013, som blev fremskrevet med den besluttede realvækst i det offentlige forbrug i Konvergensprogram Der blev dog foretaget en række korrektioner for blandt andet overførsler til udlandet mv. Foretages en tilsvarende fremskrivning af driftsudgifterne baseret på loftet for 2015 og vurdering i Dansk Økonomi, efterår 2014, hvor der forudsættes samme realvækst i det offentlige forbrug som i Finansministeriets Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018, fås en beregnet udgiftsprofil, som følger lofterne, jf. tabel A. Tabel A Beregnede driftsudgifter under loft mia. kr., 2015-priser Driftslofter i alt 533,4 534,9 538,8 542,3 Beregnede driftsudgifter under loft pba. Dansk Økonomi, efterår ,4 535,0 539,3 542,5 Forskel 0,0 0,1 0,5 0,2 Anm.: Beregnede driftsudgifter under loft er en fremskrivning af de samlede driftsudgifter under loft for årene Fremskrivningen tager udgangspunkt i loftet i 2015, som for årene fremskrives med den reale offentlige forbrugsvækst (svarende til realvæksten i Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018), korrigeret for den reale udvikling i statslige overførsler til udlandet og forbrugsudgifter til beskæftigelsesaktiviteter. Den beskedne forskel til driftslofterne skal ses i lyset af, at deflatorerne for EU-bidraget, udviklingsbistanden mv. er lidt lavere i denne prognose end i regeringens fremskrivning. Kilde: Danmarks Statistik, forslag til finansloven for 2015 og egne beregninger

13 3.2 Det statslige delloft for indkomstoverførsler Det statslige delloft for indkomstoverførsler vedrører de statslige udgifter til ikkeledighedsrelaterede indkomstoverførsler. Med afsæt i skønnene i Dansk Økonomi, efterår 2014 vurderes det, at de statslige udgifter ligger under loftet, jf. boks 2. Det er skønnene for udgifterne og ikke selve udgiftsloftet, som ligger til grund for skønnene i prognosen. Boks 2 Det statslige delloft for indkomstoverførsler Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter de direkte statslige udgifter samt den statslige refusion til kommunerne til ikke-ledighedsrelaterede overførsler. a) Sammenhængen mellem udgifter under det statslige loft og de samlede offentlige (statslige og kommunale) udgifter er således bestemt af refusionsprocenter, som angiver den del af den samlede udgift, som staten afholder: Statslig udgift = Gennemsnitlig refusionsprocent Samlet offentlig udgift I Dansk Økonomi, efterår 2014 er der foretaget en beregning af udgifter under det statslige delloft for indkomstoverførsler ud fra vurderingen af de samlede offentlige indkomstoverførselsudgifter og antagelser om gennemsnitlige refusionsprocenter. Det vurderes, at der er en forskel mellem de skønnede udgifter under loft og loftet på ca. 6-7 mia. kr. i , og en forskel på godt 9 mia. kr. i 2017 og 8½ mia. kr. i 2018, jf. tabel B. Tabel B Statsligt delloft for indkomstoverførsler Mia. kr., 2015-priser Statsligt delloft for indkomstoverførsler 258,0 258,5 259,3 256,7 Beregnet udgift under loft pba. Dansk Økonomi, efterår ,1 251,3 250,2 248,2 Forskel -5,9-7,2-9,1-8,5 Kilde: Forslag til finanslov for 2015 samt egne beregninger. a) Derudover omfatter loftet også driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, som henføres til det offentlige forbrug i nationalregnskabet. 3.3 Effekt på strukturel saldo af højere statslige udgifter til indkomstoverførsler I Dansk Økonomi, efterår 2014 er der foretaget en vurdering af effekten på den strukturelle saldo ved at hæve udgifterne til loft. Da det forudsættes, at udgifterne under driftslofterne omtrent er på niveau med lofterne, svarer dette til at hæve udgifterne under det statslige delloft for indkomstoverførsler til niveauet for loftet, jf. boks

14 Boks 3 Effekt på strukturel saldo af at udgifter hæves til loft I Offentlige Finanser 2014 fra juni 2014 blev der foretaget en række beregningseksempler af effekten på den strukturelle saldo af at øge de statslige overførselsudgifter med ca. 0,1 pct. af BNP. a) Der blev skelnet mellem tilfælde, hvor en højere udgift skyldes højere gennemsnitlig ydelse eller flere modtagere, og om ydelsen er skattepligtig eller ej, samt om refusionen til kommunen er høj eller lav. Konkret blev der set på effekten af at hæve de statslige udgifter til hhv. folkepension, førtidspension og ikke-skattepligtige overførsler. Såfremt højere statslige udgifter skyldes flere modtagere blev det antaget, at arbejdsstyrken blev reduceret tilsvarende. Beregningerne i Offentlige Finanser 2014 viste, at en højere statslig overførselsudgift kan have meget forskellig saldovirkning. Saldovirkningen er mindst, når en højere statslig overførselsudgift skyldes en stigning i en skattepligtig ydelse, hvor staten afholder den fulde udgift. Den største saldovirkning ses i det tilfælde, hvor den højere udgift stammer fra en stigning i antallet af overførselsmodtagere, som tilsvarende reducerer arbejdsstyrken, og hvor ydelsen er forbundet med lav refusion. Konkret viste beregningseksemplerne i Offentlige Finanser 2014, at effekten på den strukturelle offentlige saldo af at øge de statslige overførselsudgifter med 0,1 pct. af BNP kan forværre den strukturelle saldo med mellem godt 0,05 og knap 0,4 pct. af BNP. Skønnet på knap 0,4 må dog betragtes som et overkantsskøn. b) Det er generelt forbundet med stor usikkerhed at skønne over effekten på den strukturelle saldo af at hæve de statslige udgifter op til loft. Regeringen skønner således, at den strukturelle saldo som udgangspunkt vil blive svækket én-til-én med forøgelsen af de loftsbelagte udgifter, jf. Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter I Dansk Økonomi, efterår 2014 betragtes derfor et spænd, hvor den strukturelle saldo forværres med mellem 0,1 og 0,2 pct. af BNP, når de statslige overførselsudgifter øges med 0,1 pct. af BNP. Eksempelvis er forskellen mellem den beregnede udgift under loft og loftet på knap 6 mia. kr., svarende til 0,3 pct. af BNP, i Dermed vil den strukturelle saldo svækkes med mellem 0,3 pct. af BNP og 0,6 pct. af BNP. Da det strukturelle underskud i udgangspunktet skønnes til 0,4 pct. af BNP i 2015, vurderes det strukturelle underskud således til mellem 0,7 og 1 pct. af BNP i 2015, såfremt udgifterne kommer på niveau med loftet. De samlede resultater fremgår af tabel C. Tabel C Strukturel saldo, udgifter hæves til loft pct. af BNP Strukturel saldo i udgangspunktet -0,4-0,5-0,3 0,1 Forværring i strukturel saldo, én-til-én effekt -0,3-0,4-0,4-0,4 Forværring i strukturel saldo, en-til-to effekt -0,6-0,7-0,9-0,8 Strukturel saldo, lofter udnyttes fuldt ud, én-til-én effekt -0,7-0,8-0,8-0,3 Strukturel saldo, lofter udnyttes fuldt ud, en-til-to effekt -1,0-1,2-1,2-0,6 Kilde: Forslag til finanslov for 2015 samt egne beregninger. a) Offentlige finanser 2014 kan findes på De Økonomiske Råds hjemmeside. b) Skønnet på knap 0,4 pct. af BNP for effekten på strukturel saldo fremkommer ved en antagelse om, at der for ordningen førtidspension, som har 50 pct. refusion, kommer flere førtidspensionister, som tilsvarende reducerer arbejdsstyrken. Dette er en relativ stor stigning i antallet af modtagere af førtidspension

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Strukturel saldo tæt på ½ pct.- grænsen i 2017 De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2014

Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Budgetoversigt 2 August 2014

Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2014

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2014 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 14. maj 2014 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2015

Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 10. august 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.10-S00-3-16 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL august 2015

Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL august 2015 Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL16 25. august 2015 Der er med finanslovsforslaget for 2016 foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2016-2018 i medfør

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 15. maj 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Korrektioner af de gældende udgiftslofter på FFL august Samlede korrektioner på FFL15

Korrektioner af de gældende udgiftslofter på FFL august Samlede korrektioner på FFL15 Korrektioner af de gældende udgiftslofter på FFL15 26. august 2014 Samlede korrektioner på FFL15 I forbindelse med finanslovsforslaget for 2015 er der lagt en række justeringer af de gældende udgiftslofter

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. januar 2014 1 Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Resumé: Papiret sporer værdierne for pensionsafkastskatten

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Budgetoversigt 2. August 2015

Budgetoversigt 2. August 2015 Budgetoversigt 2 August 2015 Budgetoversigt 2 August 2015 Budgetoversigt 2 August 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

Budgetoversigt 3. September 2015

Budgetoversigt 3. September 2015 Budgetoversigt 3 September 2015 Budgetoversigt 3 September 2015 Budgetoversigt 3 September 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 23. maj 2006 J nr. 004-439 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Budgetoversigt 3 December 2014

Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Pris- og lønudviklingen , juni udsendt d

Pris- og lønudviklingen , juni udsendt d N O T A T Pris- og lønudviklingen 2006-2008, juni 2007 - udsendt d. 25-06-2007 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske Regioner i april 2007, og indeholdt skøn for pris- og lønudviklingen

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere