Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014"

Transkript

1 d Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår INDHOLD 1 Offentlig saldo i i forhold til Dansk Økonomi, forår Offentlige indtægter Offentlige udgifter Skøn for de offentlige finanser sammenlignet med regeringen Udgiftslofter i forhold til offentlige finanser Driftslofterne Det statslige delloft for indkomstoverførsler Effekt på strukturel saldo af højere statslige udgifter til indkomstoverførsler Dokumentationsnotat for offentlige finanser.docx

2 1 Offentlig saldo i i forhold til Dansk Økonomi, forår 2014 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene i Dansk Økonomi, efterår Det offentlige underskud skønnes til knap 32 mia. kr. i 2014, ca. 69¾ mia. kr. i 2015 og ca. 54¾ mia. kr. i Tabel 1. Dekomponering af den offentlige saldo Mia. kr Nordsø-indtægter 19,2 16,3 17,9 Selskabsskatter (ekskl. Nordsø) 43,0 43,3 42,1 Pensionsafkastskat 32,0 16,1 16,8 Arbejdsmarkedsbidrag 84,6 86,9 90,1 Personskatter mv. 421,9 403,9 413,7 Moms 185,0 190,5 199,1 Registreringsafgift 16,1 16,7 17,7 Punktafgift 48,7 48,5 50,4 Øvrige skatter og afgifter 156,3 162,4 169,6 Offentlige primære indtægter i alt 1006,7 984,6 1017,5 Offentligt forbrug 535,7 548,8 561,6 Offentlige investeringer 44,1 42,6 40,8 Indkomstoverførsler 336,1 340,4 343,7 Subsidier 47,0 47,4 49,9 Øvrige udgifter 65,4 63,8 66,5 Offentlige primære udgifter i alt 1028,3 1043,0 1062,5 Nettorenteindtægter i off. sektor -10,3-11,4-9,7 Offentlige saldo, i alt -31,9-69,8-54,7 Kilde: Dansk Økonomi, efterår I forhold til Dansk Økonomi, forår 2014 er den offentlige saldo forbedret med godt 2½ mia. kr. i 2014 og forværret i 2015 og 2016 med ca. 14½ mia. kr. i begge år, jf. tabel 2. Nedenfor gennemgås ændringer i de vigtigste indtægts- og udgiftsposter

3 Tabel 2. Ændring i offentlig saldo i forhold til Dansk Økonomi, forår Mia. kr Nordsø-indtægter 0,4-1,2-5,5 Selskabsskatter (ekskl. Nordsø) -0,2-0,2 2,6 Pensionsafkastskat 10,9-0,4-3,2 Arbejdsmarkedsbidrag -0,5-1,0-0,9 Personskatter mv. 0,6 2,3 1,4 Moms -2,7-5,0-5,2 Registreringsafgift -1,4-2,8-3,7 Punktafgift -3,2-6,5-6,3 Øvrige skatter og afgifter -2,5-1,5-0,1 Offentlige primære indtægter i alt 1,3-16,2-20,7 Offentligt forbrug 2,2 1,5 3,0 Offentlige investeringer 0,9-0,7 0,7 Indkomstoverførsler -0,8-0,8 0,5 Subsidier 1,4 1,4 1,7 Øvrige udgifter -1,7 1,3 0,4 Offentlige primære udgifter i alt 2,0 2,8 6,3 Nettorenteindtægter i off. sektor -0,8-1,1-0,3 Ændring i den offentlige saldo, i alt 2,6-14,5-14,6 Anm.: Positive tal viser en saldoforbedring, mens negative tal viser en saldoforværring. Kilde: Dansk Økonomi, efterår 2014 og Dansk Økonomi, forår Offentlige indtægter Skønnet for nordsøindtægterne i og frem mod 2020 tager afsæt i Økonomisk Redegørelse, august Indtægterne er omtrent uændret i 2014, men nedjusteret med knap 1¼ mia. kr. i 2015 og 5½ mia. kr. i 2016 afledt af en ny prognose for produktion af olie og gas fra Energistyrelsen, som viser en lavere forventet olie- og gasproduktion. Dertil kommer en lille nedjustering af olieprisen i Skønnet for provenuet fra selskabsskat ekskl. Nordsø er nedjusteret med ¼ mia. kr. i , blandt andet afledt af et lavere BNP-niveau, men opjusteret med godt 2½ mia. kr. i 2016 som følge af en opjustering af skattepligtige indkomst afledt af et lavere renteniveau og dermed færre fradragsberettigede renteudgifter i selskaberne. Skønnene for pensionsafkastskatten i 2014 og 2015 tager afsæt i skønnene i Økonomisk Redegørelse, august I 2014 er indtægterne opjusteret med knap 11 mia. kr. afledt af et lavere forventet niveau for renterne ultimo 2014, som isoleret set øger pensionsselskabernes afkast på obligationer og derivater i Derudover skønnes relative høje stigninger i aktiekurserne i 2014 afledt af udviklingen i den første del af året. Indtægterne fra pensionsafkastskatten skønnes til 32 mia. kr. i Indtægterne i - 3 -

4 2015 er nedjusteret med ca. ½ mia. kr. blandt andet som følge af nye oplysninger om sammensætningen af pensionsformuen. I 2016 skønnes et lavere provenu end i Dansk Økonomi, forår 2014, hvilket kan tilskrives et lavere forventet afkast af pensionsformuen. Det skønnede provenu fra arbejdsmarkedsbidraget er nedjusteret med ½ mia. kr. i 2014 og ca. 1 mia. kr. i 2015 og i 2016, hvilket skyldes en nedjustering af lønsummen. Indtægterne fra personskatter mv. er opjusteret i 2014 med ca. ½ mia. kr. og i 2015 og 2016 med hhv. 2¼ mia. kr. og knap 1½ mia. kr. Regeringen har i forbindelse med Vækstpakke 2014 taget initiativ til at lukke et skattehul, så selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan anvende virksomhedsordningen utilsigtet. Dette øger isoleret set indtægterne fra personskatterne mv. med ¾ mia. kr. fra Stigningen i bundskatten og reduktionen i den grønne check i forbindelse med Vækstpakke 2014 øger isoleret set indtægterne med ca. 4 mia. kr. i 2015 og I modsat retning trækker en stigning i fradraget for fagforeningskontingenter, som reducerer indtægterne med ca. ¾ mia. kr. i 2015 og Dertil kommer en nedjustering afledt af en ændring i vurderingen af konjunktursituationen i i forhold til Dansk Økonomi, forår 2014, som medfører, at skønnet for lønsummen er nedjusteret. Momsindtægterne er nedjusteret med knap 2¾ mia. kr. i 2014 og med ca. 5 mia. kr. i 2015 og Justeringerne af momsindtægterne skal primært ses i lyset af, at privatforbruget er nedjusteret, hvilket isoleret set reducerer indtægterne med ca. 2 mia. kr. i 2014 og ca. 4 mia. kr. i 2015 og 2016 i forhold til Dansk Økonomi, forår Indtægterne fra registreringsafgiften er nedjusteret i i forhold til Dansk Økonomi, forår 2014 på grund af et lavere forventet bilkøb. Indtægterne fra punktafgifter er nedjusteret med ca. 3 mia. kr. i 2014 og 6½ mia. kr. i 2015 og 6¼ mia. kr. i Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at der er indgået politisk aftale, om at forsyningssikkerhedsafgiften ikke gennemføres alligevel. Dertil kommer nedjusteringen af det private forbrug, herunder energiforbruget, siden Dansk Økonomi, forår 2014, som trækker i retning af lavere indtægter fra punktafgifter. Øvrige skatter og afgifter er nedjusteret med ca. 2½ mia. kr. i 2014, ca. 1½ mia. kr. i 2015 og uændret i 2016 i forhold til vurderingen i Dansk Økonomi, forår I 2014 er kapitalskatten (arveafgiften) nedjusteret med knap 1¾ mia. kr. Den er tilsvarende opjusteret med ca. 1 mia. kr. i Dette følger skønnet i Økonomisk Redegørelse, august I 2015 er kapitaloverførsler mv. fra privat til offentlig sektor nedjusteret med samlet set ca. 1¾ mia. kr. afledt af Danmarks Statistiks opgørelse af de offentlige budgetter

5 1.2 Offentlige udgifter Offentligt forbrug Skønnene for det nominelle offentlige forbrug samt realvæksten i det offentlige forbrug i 2014 og 2015 tager afsæt i niveauerne i Økonomisk Redegørelse, august I 2016 afspejler realvæksten i det offentlige forbrug forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2014, samt egne skøn for priser og offentlige lønninger. I forhold til Dansk Økonomi, forår 2014 er det offentlige forbrug nedjusteret med 2¼ mia. kr. i 2014, hvilket blandt andet kan henføres til lavere materialeinvesteringer i forsvaret end oprindeligt budgetteret. Der har de seneste år været en tendens til, at forskellen mellem regnskaber og budgetter bliver mindre for kommuner og regioner, og det forudsættes derfor, at kommunerne og regionerne anvender hele deres budget i I forhold til skønnet i Dansk Økonomi, forår 2014 er pris- og lønudviklingen for det offentlige forbrug nedjusteret med 0,1 pct.point i 2014, hvilket indebærer, at det nominelle offentlige forbrug reduceres med ½ mia. kr. I 2015 er det nominelle offentlige forbrug nedjusteret med 1½ mia. kr., hvilket igen skal ses i lyset af lavere udgifter i forsvaret. Hertil kommer, at skatte- og afgiftslempelser i Vækstpakke 2014 delvist finansieres af et lavere offentligt forbrugsniveau. Dertil kommer en lavere pris- og lønudvikling i 2014 og 2015 end forudsat i Dansk Økonomi, forår 2014, hvilket isoleret set reducerer det offentlige forbrugsniveau med knap 1 mia. kr. i Det offentlige forbrug i 2016 tager afsæt i regeringens realvækst samt egne forudsætninger om priser og lønninger, og er samlet set nedjusteret med 3 mia. kr. Finansieringen af Vækstpakke 2014 indebærer en nedjustering af forbrugsniveauet på ca. ½ mia. kr. Dertil kommer en betydelig nedjustering af pris- og lønudviklingen, blandt andet afledt af en nedjustering af de private lønstigninger. En mere beskeden udvikling i priser og lønninger i 2014 til 2016 reducerer isoleret set det offentlige forbrugsniveau med 2½ mia. kr. i Offentlige investeringer Skønnene for de nominelle offentlige investeringer samt realvæksten i de offentlige investeringer i 2014 og 2015 tager afsæt i niveauerne i Økonomisk Redegørelse, august I 2016 afspejler realvæksten forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2014, samt egne skøn for priser. De offentlige investeringer er nedjusteret med 1 mia. kr. i 2014 primært afledt af et lavere forventet niveau for statslige vejinvesteringer. For kommuner og regioner er budgetterne lagt til grund for skønnene i De offentlige investeringer er opjusteret med ¾ mia. kr. i 2015 med afsæt i oplysninger for statens investeringer på finanslovforslaget for 2015 samt det aftalte anlægsniveau i - 5 -

6 økonomiaftalerne med kommuner og regioner. Opjusteringen skal ses i lyset af, at der ikke blev realiseret det forudsatte fald i kommunernes og regionernes investeringsniveau fra 2014 til I modsat retning trækker en lavere udvikling i priser og lønninger, som isoleret set trækker i retning af en nedjustering af de offentlige investeringer på ½ mia. kr. i I 2016 skal nedjusteringen af de nominelle offentlige investeringer navnlig ses i sammenhæng med lavere prisskøn, der isoleret set reducerer det nominelle niveau med ½ mia. kr. i 2016 Indkomstoverførsler til husholdninger De samlede udgifter til indkomstoverførsler til husholdninger er opjusteret med ¾ mia. kr. i 2014 og 2015, og nedjusteret med ½ mia. kr. i Justeringerne dækker over en nedjustering af de gennemsnitlige ydelser samt en opjustering af antal modtagere. I 2014 er antallet af unge på uddannelseshjælp opjusteret med personer, som modsvares af en nedjustering af antallet af kontanthjælpsmodtagere. Da den gennemsnitlige ydelse er lavere for uddannelseshjælp end kontanthjælp, trækker justeringen i retning af et lavere udgiftsniveau. Det opdaterede skøn tager udgangspunkt i Finansministeriets skøn i Økonomisk Redegørelse, august 2014, og sænker isoleret set udgifterne med 1 mia. kr. i 2014, 2015 og Satsreguleringsprocenten er nedjusteret i både 2015 og Det reducerer isoleret set udgifterne til indkomstoverførsler med ½ mia. kr. i 2015 og 2½ mia. kr. i Antallet af indkomstoverførselsmodtagere tager på linje med vurderingen i Dansk Økonomi, forår 2014 afsæt i en DREAM-fremskrivning fra maj 2014, der justeres hvor der er væsentlige nye informationer. Det gælder bl.a. en nedjustering i antallet af dagpengemodtagere, afledt af et lavere ledighedsniveau, der isoleret set reducerer udgifterne med ½ mia. kr. i 2014, 2015 og Antallet af passive kontanthjælpsmodtagere, unge på uddannelseshjælp og aktiverede udenfor arbejdsstyrken er samlet set opjusteret, hvilket medfører øgede udgifter for 1½ mia. kr. i 2014, 2¼ mia. kr. i 2015 og 3¼ mia. kr. i Stigningen i antallet af passive kontanthjælpsmodtagere modsvares af et tilsvarende fald i antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere, jf. nedenfor. Subsidierne Subsidierne er samlet set nedjusteret med 1½ mia. kr. i 2014 og 2015 og 1¾ mia. kr. i Det dækker bl.a. over, at udgifterne til aktivering af kontanthjælpsmodtagere er blevet nedjusteret. Det skyldes både en nedjustering i den gennemsnitlige ydelse, da flere vil modtage den lavere uddannelseshjælp, og en nedjustering i antallet af modtagere

7 Øvrige udgifter De øvrige udgifter omfatter hovedsageligt overførsler til udlandet og offentlige kapitaloverførsler til virksomheder og husholdninger. Niveauet fra Økonomisk Redegørelse, august 2014 er lagt til grund for skønnene i 2014 og 2015, mens skønnet for 2016 og frem tager udgangspunkt i udviklingen fra Økonomisk Redegørelse, august 2014 samt en gradvis tilpasning til det strukturelle niveau. De øvrige udgifter er opjusteret med 1¾ mia. kr. i 2014 og nedjusteret med 1¼ mia. kr. i 2015 og ½ mia. kr. i 2016 i forhold til Dansk Økonomi, forår Overførslerne til EU er opjusteret med 1½ mia. kr. i 2015 og er tilsvarende nedjusteret med 1½ mia. kr. i I 2014 er kapitaloverførslerne til virksomheder 2 mia. kr. højere end forudsæt i Dansk Økonomi, forår Det skal primært ses i lyset af, at regeringen og Københavns Kommune i maj 2014 blev enige om at anlægge en metro til Sydhavnen. I 2015 viser Danmarks Statistisk opgørelse af de offentlige budgetter, at kapitaloverførslerne og øvrige overførsler fra den offentlige til den private sektor bliver 2½ mia. kr. lavere end lagt til grund i Dansk Økonomi, forår

8 2 Skøn for de offentlige finanser sammenlignet med regeringen I dette afsnit beskrives de overordnede forskelle mellem vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 og regeringens vurdering. Regeringens seneste vurdering af de offentlige finanser blev fremlagt med Økonomisk Redegørelse, august Derudover blev der i forbindelse med finanslovsforslaget 2015 fremlagt et opdateret 2020-forløb, som danner grundlag for fastlæggelsen af udgiftslofterne for året Sammenligningen er baseret på disse to vurderinger. Stillingen på den faktiske saldo afhænger af den forventede makroøkonomiske udvikling, hvor de to vurderinger adskiller sig på en række punkter. Regeringen skønner f.eks. en højere aktivitet på kort sigt, jf. tabel 3. Tabel 3. Nøgletal vedr. den makroøkonomiske prognose ) Dansk Øk onomi, efterår 2014 BNP (realvækst, pct.) 0,5 1,5 2,6 2,8 Privat forbrug (realvækst, pct.) 1,1 1,9 2,8 3,3 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 1,3 0,8 0,6 0,9 Beskæftigelse (1.000 pers.) Ledighed (1.000 pers.) Økonomisk Redegørelse, august 2014 BNP (realvækst, pct.) 1,4 2,0 2,2 2,2 Privat forbrug (realvækst, pct.) 1,3 2,1 2,3 2,5 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 1,3 0,8 0,6 0,6 Beskæftigelse (1.000 pers.) Ledighed (1.000 pers.) Anm.: 1) Søjlen viser den gennemsnitlige årlige vækst i årene , med undtagelse af beskæftigelse og ledighed, som viser antal beskæftigede og ledige (netto) i Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. I Dansk Økonomi, efterår 2014 skønnes et underskud i 2014 på 32 mia. kr. eller 1,7 pct. af BNP, og i 2015 skønnes et underskud på 70 mia. kr. svarende til 3,6 pct. af BNP, jf. tabel 4. Regeringen skønner på kort sigt en bedre saldo end vurderingen Dansk Økonomi, efterår I 2014 skønnes således et underskud på 22 mia. kr. eller 1,2 pct. af BNP, og i 2015 skønnes et underskud på 60 mia. kr. svarende til 3,0 pct. af BNP, jf. tabel

9 Det større underskud i pct. af BNP på kort sigt i Dansk Økonomi, efterår 2014 kan især henføres til den forskellige vurdering af konjunktursituationen, hvor BNP-niveauet er lavere. Udgifterne i de to vurderinger tager primært afsæt i de besluttede budgetter og skønnes til omtrent samme størrelsesorden i mia. kr. Men pga. det lavere BNP-niveau skønnes de offentlige udgifter til 54,1 pct. af BNP i 2015 i Dansk Økonomi, efterår 2014 mod regeringens skøn på 53,1 pct. af BNP, jf. tabel 4. Ligeledes udgør indtægterne en større andel af BNP i Dansk Økonomi, efterår 2014 på trods af, at der forventes færre indtægter fra skatter og afgifter i mia. kr. som følge af lavere aktivitet. Forskellen i udgifternes andel af BNP er dog større end forskellen i indtægternes andel af BNP, hvorfor det offentlige underskud vurderes højere i Dansk Økonomi, forår Frem mod 2020 skønnes en forbedring af saldoen pga. en konjunkturgenopretning samt stigende strukturel beskæftigelse. I Dansk Økonomi, efterår 2014 skønnes et overskud på 0,3 pct. af BNP, mens regeringen skønner en saldo på 0,0 pct. af BNP. Den bedre saldo i 2020 skyldes overvejende, at der i Dansk Økonomi, efterår 2014 skønnes en større strukturel beskæftigelse og et højere privat forbrug. Derimod antages en højere offentlig forbrugsvækst i årene , som trækker i retning af en dårligere saldo. Tabel 4. Offentlig saldo Mia. kr Pct. af BNP Dansk Øk onomi, efterår 2014 Offentlig saldo ,7-3,6-2,7 0,3 Indtægter i alt ,6 51,1 50,7 50,3 Udgifter i alt ,8 54,1 53,0 49,4 Øk onomisk Redegørelse, august 2014 Offentlig saldo ,2-3,0-2,5 0,0 Indtægter i alt ,5 50,7 50,1 50,1 Udgifter i alt ,1 53,1 52,1 49,5 Forskel Offentlig saldo ,5-0,6-0,2 0,3 Indtægter i alt ,1 0,4 0,7 0,3 Udgifter i alt ,6 1,0 0,8-0,1 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. På den korte bane skønnes færre udgifter til subsidier i Dansk Økonomi, efterår 2014, jf. tabel 5. I 2020 skønnes højere udgifter til offentlige forbrug pga. en højere offentlig forbrugsvækst i årene I 2020 ses den forventede højere beskæftigelse bl.a. ved, at udgifterne udgør en mindre andel af BNP

10 Tabel 5. Offentlige udgifter Dansk Øk onomi, efterår Mia. kr Pct. af BNP Udgifter i alt ,8 54,1 53,0 49,4 - Offentligt forbrug ,5 28,5 28,0 26,6 - Offentlige investeringer ,3 2,2 2,0 2,0 - Indkomstoverførsler ,9 17,7 17,1 15,4 - Subsidier ,5 2,5 2,5 2,5 - Øvrige udgifter ,5 3,3 3,3 3,0 Øk onomisk Redegørelse, august 2014 Udgifter i alt ,1 53,1 52,1 49,5 - Offentligt forbrug ,2 27,9 27,6 26,6 - Offentlige investeringer ,3 2,2 2,0 2,0 - Indkomstoverførsler ,5 17,3 16,8 15,6 - Subsidier ,7 2,6 2,6 2,4 - Øvrige udgifter ,4 3,2 3,2 3,0 Forskel Udgifter i alt ,6 1,0 0,8-0,1 - Offentligt forbrug ,4 0,6 0,4 0,0 - Offentlige investeringer ,0 0,1 0,0 0,0 - Indkomstoverførsler ,4 0,4 0,3-0,2 - Subsidier ,2-0,1-0,1 0,1 - Øvrige udgifter ,0 0,1 0,1 0,0 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. Forskellen i indtægtsskøn kan især henføres til de direkte skatter og afgifter, som er poster, der på kort sigt i høj grad afspejler konjunktursituationen. I 2020 giver den skønnede højere beskæftigelse og det højere privatforbrug i Dansk Økonomi, efterår 2014 anledning til flere indtægter fra disse poster

11 Tabel 6. Offentlige indtægter Mia. kr Pct. af BNP Dansk Øk onomi, efterår 2014 Indtægter i alt ,6 51,1 50,7 50,3 - Direkte skatter ,9 29,3 28,9 28,4 - Afgifter ,5 16,5 16,6 16,8 - Andre skatter ,0 1,1 1,0 1,0 - Øvrige indtægter ,2 4,2 4,2 4,1 Øk onomisk Redegørelse, august 2014 Indtægter i alt ,5 50,7 50,1 50,1 - Direkte skatter ,8 29,1 28,6 28,6 - Afgifter ,6 16,5 16,4 16,6 - Andre skatter ,0 1,1 1,0 1,0 - Øvrige indtægter ,1 4,1 4,0 3,9 Forskel Indtægter i alt ,1 0,4 0,7 0,3 - Direkte skatter ,1 0,3 0,3-0,2 - Afgifter ,0 0,0 0,2 0,3 - Andre skatter ,0 0,0 0,0 0,0 - Øvrige indtægter ,1 0,1 0,2 0,1 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger

12 3 Udgiftslofter i forhold til offentlige finanser I dette afsnit beskrives, hvordan driftslofterne og det statslige delloft for indkomstoverførsler håndteres i forhold til de offentlige finanser. Derudover beskrives beregningen af effekten på strukturel saldo af højere statslige udgifter til indkomstoverførsler. 3.1 Driftslofterne Driftsloftet består af to regionale lofter, et loft for kommunale serviceudgifter og et for statslige driftsudgifter, jf. boks 1. Udgifterne under disse lofter er i store træk sammenfaldende med det offentlige forbrug. I Dansk Økonomi, efterår 2014 fremskrives det offentlige forbrug med afsæt i niveauet for udgiftslofterne. Det indebærer, at det beregningsteknisk antages, at udgiftslofterne anvendes fuldt ud. Boks 1 Driftslofter og offentlige udgifter Driftslofterne omfatter de to regionale udgiftslofter, loftet for de kommunale serviceudgifter og de statslige driftsudgifter. De vedrører overvejende udgifter, der i nationalregnskabsmæssig forstand er offentligt forbrug. Men driftslofterne omfatter også tilskudsordninger, overførsler til EU, udviklingsbistand mv., som ikke henføres til det offentlige forbrug i nationalregnskabet. Det offentlige forbrug indeholder omvendt udgifter, som ikke er placeret under driftslofterne. Fastsættelsen af driftslofterne for 2014 til 2017 i juni 2013 tog afsæt i det statslige, kommunale og regionale driftsbudget for 2013, som blev fremskrevet med den besluttede realvækst i det offentlige forbrug i Konvergensprogram Der blev dog foretaget en række korrektioner for blandt andet overførsler til udlandet mv. Foretages en tilsvarende fremskrivning af driftsudgifterne baseret på loftet for 2015 og vurdering i Dansk Økonomi, efterår 2014, hvor der forudsættes samme realvækst i det offentlige forbrug som i Finansministeriets Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018, fås en beregnet udgiftsprofil, som følger lofterne, jf. tabel A. Tabel A Beregnede driftsudgifter under loft mia. kr., 2015-priser Driftslofter i alt 533,4 534,9 538,8 542,3 Beregnede driftsudgifter under loft pba. Dansk Økonomi, efterår ,4 535,0 539,3 542,5 Forskel 0,0 0,1 0,5 0,2 Anm.: Beregnede driftsudgifter under loft er en fremskrivning af de samlede driftsudgifter under loft for årene Fremskrivningen tager udgangspunkt i loftet i 2015, som for årene fremskrives med den reale offentlige forbrugsvækst (svarende til realvæksten i Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018), korrigeret for den reale udvikling i statslige overførsler til udlandet og forbrugsudgifter til beskæftigelsesaktiviteter. Den beskedne forskel til driftslofterne skal ses i lyset af, at deflatorerne for EU-bidraget, udviklingsbistanden mv. er lidt lavere i denne prognose end i regeringens fremskrivning. Kilde: Danmarks Statistik, forslag til finansloven for 2015 og egne beregninger

13 3.2 Det statslige delloft for indkomstoverførsler Det statslige delloft for indkomstoverførsler vedrører de statslige udgifter til ikkeledighedsrelaterede indkomstoverførsler. Med afsæt i skønnene i Dansk Økonomi, efterår 2014 vurderes det, at de statslige udgifter ligger under loftet, jf. boks 2. Det er skønnene for udgifterne og ikke selve udgiftsloftet, som ligger til grund for skønnene i prognosen. Boks 2 Det statslige delloft for indkomstoverførsler Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter de direkte statslige udgifter samt den statslige refusion til kommunerne til ikke-ledighedsrelaterede overførsler. a) Sammenhængen mellem udgifter under det statslige loft og de samlede offentlige (statslige og kommunale) udgifter er således bestemt af refusionsprocenter, som angiver den del af den samlede udgift, som staten afholder: Statslig udgift = Gennemsnitlig refusionsprocent Samlet offentlig udgift I Dansk Økonomi, efterår 2014 er der foretaget en beregning af udgifter under det statslige delloft for indkomstoverførsler ud fra vurderingen af de samlede offentlige indkomstoverførselsudgifter og antagelser om gennemsnitlige refusionsprocenter. Det vurderes, at der er en forskel mellem de skønnede udgifter under loft og loftet på ca. 6-7 mia. kr. i , og en forskel på godt 9 mia. kr. i 2017 og 8½ mia. kr. i 2018, jf. tabel B. Tabel B Statsligt delloft for indkomstoverførsler Mia. kr., 2015-priser Statsligt delloft for indkomstoverførsler 258,0 258,5 259,3 256,7 Beregnet udgift under loft pba. Dansk Økonomi, efterår ,1 251,3 250,2 248,2 Forskel -5,9-7,2-9,1-8,5 Kilde: Forslag til finanslov for 2015 samt egne beregninger. a) Derudover omfatter loftet også driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, som henføres til det offentlige forbrug i nationalregnskabet. 3.3 Effekt på strukturel saldo af højere statslige udgifter til indkomstoverførsler I Dansk Økonomi, efterår 2014 er der foretaget en vurdering af effekten på den strukturelle saldo ved at hæve udgifterne til loft. Da det forudsættes, at udgifterne under driftslofterne omtrent er på niveau med lofterne, svarer dette til at hæve udgifterne under det statslige delloft for indkomstoverførsler til niveauet for loftet, jf. boks

14 Boks 3 Effekt på strukturel saldo af at udgifter hæves til loft I Offentlige Finanser 2014 fra juni 2014 blev der foretaget en række beregningseksempler af effekten på den strukturelle saldo af at øge de statslige overførselsudgifter med ca. 0,1 pct. af BNP. a) Der blev skelnet mellem tilfælde, hvor en højere udgift skyldes højere gennemsnitlig ydelse eller flere modtagere, og om ydelsen er skattepligtig eller ej, samt om refusionen til kommunen er høj eller lav. Konkret blev der set på effekten af at hæve de statslige udgifter til hhv. folkepension, førtidspension og ikke-skattepligtige overførsler. Såfremt højere statslige udgifter skyldes flere modtagere blev det antaget, at arbejdsstyrken blev reduceret tilsvarende. Beregningerne i Offentlige Finanser 2014 viste, at en højere statslig overførselsudgift kan have meget forskellig saldovirkning. Saldovirkningen er mindst, når en højere statslig overførselsudgift skyldes en stigning i en skattepligtig ydelse, hvor staten afholder den fulde udgift. Den største saldovirkning ses i det tilfælde, hvor den højere udgift stammer fra en stigning i antallet af overførselsmodtagere, som tilsvarende reducerer arbejdsstyrken, og hvor ydelsen er forbundet med lav refusion. Konkret viste beregningseksemplerne i Offentlige Finanser 2014, at effekten på den strukturelle offentlige saldo af at øge de statslige overførselsudgifter med 0,1 pct. af BNP kan forværre den strukturelle saldo med mellem godt 0,05 og knap 0,4 pct. af BNP. Skønnet på knap 0,4 må dog betragtes som et overkantsskøn. b) Det er generelt forbundet med stor usikkerhed at skønne over effekten på den strukturelle saldo af at hæve de statslige udgifter op til loft. Regeringen skønner således, at den strukturelle saldo som udgangspunkt vil blive svækket én-til-én med forøgelsen af de loftsbelagte udgifter, jf. Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter I Dansk Økonomi, efterår 2014 betragtes derfor et spænd, hvor den strukturelle saldo forværres med mellem 0,1 og 0,2 pct. af BNP, når de statslige overførselsudgifter øges med 0,1 pct. af BNP. Eksempelvis er forskellen mellem den beregnede udgift under loft og loftet på knap 6 mia. kr., svarende til 0,3 pct. af BNP, i Dermed vil den strukturelle saldo svækkes med mellem 0,3 pct. af BNP og 0,6 pct. af BNP. Da det strukturelle underskud i udgangspunktet skønnes til 0,4 pct. af BNP i 2015, vurderes det strukturelle underskud således til mellem 0,7 og 1 pct. af BNP i 2015, såfremt udgifterne kommer på niveau med loftet. De samlede resultater fremgår af tabel C. Tabel C Strukturel saldo, udgifter hæves til loft pct. af BNP Strukturel saldo i udgangspunktet -0,4-0,5-0,3 0,1 Forværring i strukturel saldo, én-til-én effekt -0,3-0,4-0,4-0,4 Forværring i strukturel saldo, en-til-to effekt -0,6-0,7-0,9-0,8 Strukturel saldo, lofter udnyttes fuldt ud, én-til-én effekt -0,7-0,8-0,8-0,3 Strukturel saldo, lofter udnyttes fuldt ud, en-til-to effekt -1,0-1,2-1,2-0,6 Kilde: Forslag til finanslov for 2015 samt egne beregninger. a) Offentlige finanser 2014 kan findes på De Økonomiske Råds hjemmeside. b) Skønnet på knap 0,4 pct. af BNP for effekten på strukturel saldo fremkommer ved en antagelse om, at der for ordningen førtidspension, som har 50 pct. refusion, kommer flere førtidspensionister, som tilsvarende reducerer arbejdsstyrken. Dette er en relativ stor stigning i antallet af modtagere af førtidspension

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, efterår 2017 Oktober 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Strukturel saldo tæt på ½ pct.- grænsen i 2017 De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Budgetoversigt 2 August 2014

Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2014

Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2014

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2014 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 14. maj 2014 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2016-17 Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2015

Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 10. august 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.10-S00-3-16 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL september 2015

Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL september 2015 Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL16 29. september 2015 Der er med finanslovforslaget for 2016 foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2016-2018 i medfør

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL august 2015

Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL august 2015 Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL16 25. august 2015 Der er med finanslovsforslaget for 2016 foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2016-2018 i medfør

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Indtægtsskøn for

Indtægtsskøn for Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år 5. oktober 216 216:14 Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år Af Michael Nielsen De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 15. maj 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Korrektioner af de gældende udgiftslofter på FFL august Samlede korrektioner på FFL15

Korrektioner af de gældende udgiftslofter på FFL august Samlede korrektioner på FFL15 Korrektioner af de gældende udgiftslofter på FFL15 26. august 2014 Samlede korrektioner på FFL15 I forbindelse med finanslovsforslaget for 2015 er der lagt en række justeringer af de gældende udgiftslofter

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Budgetoversigt 2. August 2015

Budgetoversigt 2. August 2015 Budgetoversigt 2 August 2015 Budgetoversigt 2 August 2015 Budgetoversigt 2 August 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere