Faktaark oversigt. 8. maj Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt"

Transkript

1 oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i Beskæftigelsen kan stige svarende til 18. personer 8. Privat og offentlig beskæftigelsesvækst

2 Konkurrenceevne I erne blev den danske konkurrenceevne svækket væsentligt, fordi de danske lønninger er steget hurtigere end produktiviteten. En del af forklaringen er, at dansk økonomi under den kraftige højkonjunktur frem mod 28 bevægede sig på kapacitetsgrænsen, og det medførte et relativt kraftigt lønpres. Tabet af lønkonkurrenceevne har medført tab af eksportmarkedsandele, jf. figur 1. I de kommende år er vækstudsigterne og genopretningen af dansk økonomi udfordret af den svækkede konkurrenceevne. Der er en risiko for, at mange danske virksomheders konkurrenceevne ikke er tilstrækkelig stærk til, at de fuldt ud vil kunne omsætte de kommende års forventede stigning i den globale efterspørgsel til øget afsætning. Prisen for dette kan være, at perioden med forholdsvis lav beskæftigelse bliver længere end ellers. Derfor er det regeringens mål, at Danmark skal forbedre sin lønkonkurrenceevne over for udlandet. En sådan forbedring vil kunne bringe Danmark hurtigere ud af krisen og understøtte målsætningen om fornyet fremgang i vækst og jobskabelse. Løn- og produktivitetsniveauet vil på sigt balancere. Så jo højere vækst, der skabes i produktiviteten, desto større bliver grundlaget for lønstigninger. Danmark står imidlertid overfor en stor udfordring med at få øget væksten i produktiviteten. Siden midten af 199 erne har den danske produktivitetsvækst været meget lav i international sammenhæng, jf. figur 2. Forringet lønkonkurrenceevne og tab af markedsandele, Figur 2 Produktivitetsudvikling i Danmark og de vigtigste samhandelslande, 2-1 Indeks (1995=1) Indeks (1995=1) Pct. 5, Pct. 5, 1 1 4, 4, , 3, KOR POL CHI USA FIN SWE JPN UK NLD DEU ESP FRA NOR DNK BEL ITA Eksportmarkedsandel Lønkonkurrenceevne Anm.: Lønkonkurrenceevnen viser udviklingen i lønomkostningerne pr. produceret enhed i fremstillingserhverv i Danmark sammenlignet med et gennemsnit af Danmarks samhandelspartnere. Eksportmarkedsandelen er beregnet i mængder for varer og tjenester. I figur 2 sammenlignes produktivitetsvæksten med Danmarks 15 største samhandelspartnere målt ved kronekursvægtene. Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger.

3 Arbejdsudbud Danmarks velstand afhænger blandt andet af, hvor mange der er på arbejdsmarkedet, og hvor mange timer hver enkelt arbejder. Et højt og effektivt arbejdsudbud er således en vigtig faktor, hvis Danmark skal fastholde sin position som et af verdens rigeste lande og udvikle velfærden. Det er veldokumenteret, at et øget arbejdsudbud på sigt vil omsætte sig i øget beskæftigelse og altså ikke i øget ledighed. Det danske arbejdsudbud ligger under gennemsnittet for OECD-landene og et stykke under de førende lande, jf. figur 1. Dette dækker over en høj erhvervsfrekvens for både mænd og kvinder, mens arbejdstiden i en international sammenligning er lav. Arbejdsudbud i 21 Arbejdsudbud pr årig (timer) = Arbejdstimer pr. beskæftiget Erhvervsfrekvens årige ISL KOR GRC EST NZL CHL CZE CHE CAN SWE AUS JPN POL PRT FIN UK USA ISR OECD ESP HUN DNK SVK MEX AUT SVN IRL ITA NOR DEU NLD FRA BEL TUR KOR GRC CHL HUN POL ISR CZE EST TUR MEX ITA NZL SVK OECD JPN PRT CAN ISL FIN USA AUS IRL ESP UK SVN CHE SWE AUT BEL DNK FRA DEU NOR NLD ISL CHE SWE DNK NOR NLD CAN NZL DEU AUS UK AUT FIN ESP JPN PRT USA EST OECD SVN FRA IRL CZE SVK GRC BEL KOR POL CHL ISR MEX HUN ITA TUR Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 211. Med den forudsatte vækst i produktion og beskæftigelse vil der i løbet af få år igen kunne være en bremse på væksten, fordi arbejdsudbuddet falder frem mod 22 set i forhold til befolkningens størrelse, hvis der ikke gennemføres reformer. Regeringens forslag til reformer bidrager til en fremgang i beskæftigelsen svarende til omkring 6. personer i job frem til 22. Det betyder, at beskæftigelsen i alt kan vokse svarende til 18. personer frem til 22. En del af beskæftigelsesfremgangen sker ved at folk arbejder flere timer.

4 De offentlige finanser Det er regeringens mål for den økonomiske politik, at der skal være strukturel balance på de offentlige finanser i 22, og finanspolitikken skal være holdbar. Kun herved kan vi værne om tilliden til dansk økonomi og opretholde et lavt renteniveau, der kan understøtte økonomisk fremgang. Og ved at konsolidere de offentlige finanser nu, kan vi også bevare handlemuligheder i den økonomiske politik, hvis der skulle blive behov for det. Flere forhold lægger pres på de offentlige finanser de kommende år. Frem mod 22 svækkes den strukturelle saldo blandt andet af den demografiske udvikling, faldende Nordsø-indtægter og højere nettorenteudgifter i lyset af stigende rentesatser fra det nuværende meget lave niveau og en konjunkturbetinget stigning i den offentlige gælds andel af BNP, jf. figur 1. Rammerne for de offentlige udgifter bliver således stramme fremover. Hvis der ikke gennemføres nye reformer, vil det offentlige forbrug kun kunne vokse realt med,6 pct. om året i perioden givet at der skal være strukturel balance på de offentlige finanser i 22, jf. figur 2. Når der gennemføres reformer, vil det offentlige forbrug kunne vokse realt med godt,8 pct. om året. Strukturelle nettorenter og strukturelt provenu fra Nordsøen, 28-2 Figur 2 Realvækst i det offentlige forbrug i basis- og reformforløbet, 28-2 Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. Pct. 3, 3, 2,5 2,5 1,5 1,5 1,5 1,5,5,5,5,5 -,5 -, , ,5 Nettorenteudgifter Nordsø Basisforløb Reformforløb Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 2 Udfordringen for de offentlige finanser frem mod 22 I den nyeste makroøkonomiske fremskrivning er der uden nye reformer og med en offentlig forbrugsvækst på godt,8 pct. om året udsigt til et strukturelt underskud på de offentlige finanser på 7 mia. kr. i 22 (svarende til,4 pct. af BNP). Heri er indregnet en besparelse på forsvarets område, som isoleret set reducerer både det offentlige forbrug og det strukturelle underskud i 22 med 2 mia. kr. I den fremskrivning, der lå til grund for den sidste regerings plan To streger under facit, var der ligeledes med en offentlig forbrugsvækst på godt,8 pct. om året strukturel balance på de offentlige finanser i 22. Heri var også indregnet en besparelse på forsvaret på 2 mia. kr. Den ekstra udfordring på 7 mia. kr. afspejler primært følgende forhold: For det første indgik i To streger under facit en række reformer, som ikke er blevet udmøntet. Det drejer sig om tiltag vedr. SU, fleksjob og optjeningsprincipper mv., som ikke er besluttet i Folketinget. Desuden er den forudsatte EU-rabat på 1 mia. kr. ikke besluttet i EU på nuværende tidspunkt. Disse forhold forklarer tilsammen ca. 3½ mia. kr. af forskellen. For det andet indebærer svækkede konjunkturer og større offentlig nettogæld en forøgelse af udfordringen for de offentlige finanser i form af øgede renteudgifter (netto) på knap 2 mia. kr. i 22. For det tredje betyder udviklingen i studieadfærden, at 54 pct. af en ungdomsårgang nu ventes at gennemføre en videregående uddannelse i 22, jf. boks 1.1. I To streger under facit var det forudsat, at 5 pct. ville gennemføre en videregående uddannelse (svarende til uddannelsesmålsætningen fra Globaliseringsaftalen). Ændringen svækker isoleret set de offentlige finanser med ca. 1½ mia. kr. i 22. Ændringerne betyder, at hvis der ikke gennemføres nye reformer, vil det offentlige forbrug kun kunne vokse med,6 pct. om året i perioden , hvis der skal sikres strukturel balance på den offentlige saldo i 22. Afskaffelsen af kontanthjælpsloftet og starthjælpen mv. samt forøgelsen af skatter og afgifter i forbindelse med aftalen om Finansloven for 212 fører sammen med afgiftsstigningerne i forbindelse med energiaftalen - isoleret set til en reduktion af arbejdsudbuddet med ca. 5. personer og dermed en svækkelse af den strukturelle saldo med omkring 1 mia. kr. i 22. En række andre elementer i finanslovsaftalen bidrager imidlertid til at styrke saldoen. Derudover er der en række andre forhold, herunder befolkningsprognosen, skøn for Nordsø-indtægter og registreringsafgift, udgifter til folkepension mv., som isoleret set indebærer mindre ændringer i fremskrivningen. Samlet set er de ovennævnte forhold omtrent neutrale for de offentlige finanser i 22 set i forhold til den fremskrivning, der lå til grund for To streger under facit. Kilde: Egne beregninger.

6 Initiativer på kort sigt Regeringen har allerede taget en række initiativer, der understøtter økonomien på det korte sigt: Hovedinitiativer til at understøtte økonomien på det korte sigt Finansloven for 212, bl.a. med en omfattende kickstart af dansk økonomi, som gennem fremrykning af anlægsinvesteringer mv. styrker beskæftigelsen med 8. job i både 212 og 213. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge den økonomiske aktivitet (BNP) med ¼ pct. i 212 og øge beskæftigelsen med ca job både i 212 og 213. Udviklingspakken, der styrker bl.a. små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder bl.a. ved udvidelse af Vækstkautionsordningen med godt 55 mio. kr., udvidelse af Eksportlåneordningen med 15 mia. kr. og yderligere eksportgarantier på mindst 2 mia. kr. Disse finansielle tiltag understøtter fornyet fremgang i vækst og beskæftigelse og bidrager til, at beskæftigelsesvirkningerne af den økonomiske politik er større end bidraget fra finanspolitikken alene. Aftale om den danske energipolitik , som bringer Danmark i front med en grøn omstilling af økonomien. Aftalen indebærer bl.a. øgede investeringer og styrker derigennem beskæftigelsen med op til 6-8. job de kommende år. Nyt initiativ: Ungepakke, som skal sikre flere praktikpladser og begrænse ungdomsledighed. Ungepakken skal drøftes med arbejdsmarkedets parter som en del af trepartsforhandlingerne. Fastholdelse af lave renter gennem ansvarlig økonomisk politik bidrager til øget vækst og flere job. Den lave rente, der både skyldes den troværdige økonomiske politik og den generelle konjunktursituation, indebærer isoleret set opretholdelse af i størrelsesordenen 45. job. Bl.a. med henblik på at fastholde tilliden til den økonomiske politik og sunde offentlige finanser har regeringen indgået aftale om en budgetlov.

7 Initiativer på langt sigt Regeringens hovedinitiativer til at øge vækst og velfærd på længere sigt Nye reformer, der øger arbejdsudbuddet med 6. personer og styrker de offentlige finanser med 14 mia. kr. Trepartsaftale om øget arbejdstid og opkvalificering af arbejdsstyrken. Fuldt finansieret og socialt afbalanceret skattereform, der markant sænker skatten på arbejdsindkomst. Reform af førtidspension og fleksjobordning, jf. regeringens udspil fra februar 212. Tidligere færdiggørelse af uddannelse og reform af SU. Reformer af bl.a. integration, international rekruttering, forebyggelse og sygefravær samt kontanthjælp og aktivering mv. Øget uddannelse, som skal muliggøre højere produktivitetsvækst Opkvalificering af ufaglærte og forbedret efteruddannelse som led i trepartsaftale. Folkeskolereform. 95 pct. af en ungdomsårgang skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse. 6 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse, 25 pct. skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Yderligere initiativer til at styrke produktiviteten Nedsættelse af produktivitetskommission. Offensiv erhvervs- og vækstpolitik, herunder nedsættelse af vækstteam. Konkurrenceudspil. Styrket adgang til vækstkapital og finansiering. Prioritering af forskning, udvikling og innovation. Reformer til modernisering af den offentlige sektor, som skal muliggøre omprioritering af offentlige udgifter for mindst 5 mia. kr. Effekter, resultater og gensidig læring. Digitalisering. Velfærdsteknologi. Arbejdstids- og arbejdsforhold i det offentlige. Offentlig-privat samarbejde. Bedre regulering og målretning. Kapacitetsudnyttelse, økonomistyring, ledelse og bedre offentlige indkøb.

8 Reformbidrag og anvendelse i planen Danmark i arbejde indeholder samlet bidrag fra reformer og omprioriteringer for 22 mia. kr., som afsættes til sikring af velfærd, vækst, beskæftigelse og grøn omstilling, jf. figur 1. Reformbidrag og anvendelse i 22 Mia. kr. 22 Reformbidrag i 22 Anvendelse i 22 Mia. kr Modernisering mv. (5 mia. kr.) Fremtidig prioritering (5 mia. kr.) Trepartsaftale (4 mia. kr.) Integration, int.rekruttering, forebyggelse, sygefravær, kontanthjælp mv. (3 mia. kr.) Tidligere færdiggørelse af uddannelse (2 mia. kr.) Førtidspension og fleksjob (2 mia. kr.) Skattereform (3 mia. kr.) Vækst, beskæftigelse, uddannelse, offentlig velfærd og grøn omstilling (6 mia. kr.) Uddannelsesmål/6 pct. (2 mia. kr.) Offentlig forbrugsvækst øges til godt,8 pct. om året og der sikres strukturel balance (9 mia. kr.) Besparelser på EU-bidrag (1 mia. kr.) Besparelser på forsvar (2 mia. kr.) 2 Anm.: Besparelsen på forsvaret på 2 mia. kr., jf. venstre søjle, forudsættes at medgå til at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 22 og reducerer isoleret set samtidig det offentlige forbrug med 2 mia. kr. Den forudsatte offentlige forbrugsvækst på,8 pct. om året fra modsvarer en forøgelse af den offentlige forbrugsramme i 22 på ca. 7 mia. kr. set i forhold til et basisforløb uden nye reformer, hvor strukturel balance i 22 sikres alene gennem lavere vækst i det offentlige forbrug. Kilde: Egne beregninger. Reformbidrag: Sigtet med regeringens reformer, som frem mod 22 skal øge arbejdsudbuddet svarende til 6. flere i job, er både at skabe øget beskæftigelse og vækst og samtidig skabe et øget årligt råderum i finanspolitikken på i alt 14 mia. kr. i 22: Skattereform. Regeringen vil fremlægge et udspil til en fuldt finansieret skattereform med en rimelig social balance, der markant sænker skatten på arbejdsindkomst. Reformen skal varigt styrke de offentlige finanser med 3 mia. kr. årligt.

9 2 Reform af førtidspension og fleksjob. Regeringen har i februar 212 fremlagt et udspil til en reform af førtidspensions- og fleksjobordningen, der sigter på at mindske antallet af mennesker på overførselsindkomst, og som i 22 kan styrke de offentlige finanser med ca. 2 mia. kr. årligt. Tidligere færdiggørelse af uddannelser. Regeringen vil yderligere fremlægge forslag om reformer med sigte på, at unge skal færdiggøre deres uddannelse tidligere, og som samlet skal forbedre de offentlige finanser i 22 med 2 mia. kr. årligt. Øvrige reformer. Regeringen vil endvidere fremlægge reformer, som bl.a. skal sikre bedre integration på arbejdsmarkedet af indvandrere og efterkommere, styrke international rekruttering, styrke forebyggelse og reducere sygefraværet samt skaffe flere kontanthjælpsmodtagere i job. Disse reformer skal samlet styrke de offentlige finanser i 22 med 3 mia. kr. årligt. Trepartsforhandlinger. Regeringen vil indlede trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter med henblik på en aftale, der kan øge arbejdsudbuddet og dermed forbedre de offentlige finanser i 22 med 4 mia. kr. årligt. Herudover findes der 3 mia. kr. frem mod 22 ved en besparelse på forsvaret på 2 mia. kr. og en forudsat rabat på Danmarks EU-bidrag på 1 mia. kr. Anvendelse: Det øgede årlige råderum på 17 mia. kr. vil blive disponeret til følgende prioriterede formål: De første 9 mia. kr. skal muliggøre, at det offentlige forbrug kan vokse med godt,8 pct. om året (inkl. besparelsen på forsvaret, der isoleret set reducerer det offentlige forbrug) samtidig med, at der bliver strukturel balance på de offentlige finanser i 22, 2 mia. kr. skal muliggøre, at ambitiøse uddannelsesmålsætninger kan realiseres, og 6 mia. kr. skal muliggøre yderligere initiativer til fremme af vækst og beskæftigelse, herunder til at sikre tilstrækkelig kapacitet i uddannelsessektoren, forbedringer af den offentlige velfærd og bidrage til en grøn omstilling. Modernisering og omprioritering Samtidig med reformerne, der øger det økonomiske råderum, vil regeringen frem mod 22 frigøre mindst 5 mia. kr. gennem modernisering af den offentlige sektor. Moderniseringsinitiativerne vil medvirke til at effektivisere og forbedre den offentlige opgaveløsning og samtidig muliggøre en omprioritering af offentlige udgifter mellem områder og sektorer. Herved kan der kan frigøres yderligere midler til at forbedre den offentlige service på højtprioriterede områder som fx sundheds- og uddannelsesområdet.

10 Beskæftigelsen kan stige svarende til 18. personer I 22-planen Danmark i arbejde skal beskæftigelsen vokse svarende til, at 18. flere personer kommer i job frem mod 22. Regeringen vil fremlægge nye, konkrete reformer, der isoleret set skal øge beskæftigelsen frem mod 22 svarende til, at ca. 6. flere personer er i job, jf. figur 1. Sammen med en genopretning af konjunkturerne og de allerede gennemførte reformer vil det muliggøre en samlet forøgelse af beskæftigelsen frem mod 22, som svarer til, at omkring 18. flere personer er i job, jf. figur 2. Beskæftigelsesfremgangen frem mod 22 skal både komme fra faldende ledighed, ved at antallet af hænder på arbejdsmarkedet øges, og ved højere arbejdstid for de, som allerede er på arbejdsmarkedet. Den samlede stigning i beskæftigelsen på 18. personer afspejler dels, at omkring 15. flere personer er i job, dels at arbejdstiden stiger svarende til indsatsen fra yderligere omkring 3. personer Fremgang i beskæftigelsen fra 211 til 22 Figur 2 Udvikling i beskæftigelsen med hhv. uden nye reformer, personer 1. personer personer 1. personer 25 2 Samlet 22-forløb inkl. nye reformer Inkl. konjunkturgenopretning Strukturelt forløb Genopretning af konjunkturer Nye reformer Samlet beskæftigelse -5 Strukturelt forløb uden nye reformer Anm.: I begge figurer dækker strukturelt forløb over beskæftigelseseffekten af allerede vedtagne reformer samt af den demografiske udvikling mv. fra I det strukturelle forløb er endvidere indregnet en reduktion af beskæftigelsen på 1. personer, som skyldes målsætningen om at øge andelen, som tager en videregående uddannelse til 6 pct. i 22. Kilde: Egne beregninger.

11 Privat og offentlig beskæftigelsesvækst Med højere beskæftigelse og vækst i den private sektor vil der blive bedre råd til at udvikle velfærden og investere i blandt andet uddannelse, samtidig med at der sikres balance i den offentlige økonomi. Med de forudsatte reformer i 22-planen stiger den private beskæftigelse med ca. 13. personer fra 211 til 22, jf. figur 1. I samme periode forudsættes den offentlige beskæftigelse at stige med godt 2. personer. Ud over de ca. 13. personer i den private sektor kommer en stigende arbejdsindsats som følge en øget arbejdstid (svarende til indsatsen fra ca. 3. personer). Omtrent 2/3 af faldet i den private beskæftigelse under finanskrisen på 19. personer vil således blive indhentet igen frem mod 22 på et holdbart grundlag i kraft af reformer. Det skal ses i sammenhæng med, at den private beskæftigelse var uholdbart høj i 28, hvor arbejdsmarkedet var præget af overophedning. Privat og offentlig beskæftigelse i reformforløbet Figur 2 Offentligt forbrug i pct. af BNP i reformforløbet 1. personer 1. personer Pct. af BNP 34 Pct. af BNP Offentlig Privat (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det offentlige forbrugs andel af den samlede samfundsøkonomi (BNP) steg kraftigt i kølvandet på finanskrisen som følge af et kraftigt fald i BNP og mærkbare overskridelser af de offentlige budgetter, særligt i 29. Med forudsætningerne i Danmark i arbejde falder det offentlige forbrugs andel af BNP frem mod 22, jf. figur 2. Faldet skal navnlig ses i sammenhæng med stigende BNP i lyset af den forudsatte fremgang i den private sektor, mens det reale offentlige forbrug i reformforløbet er forudsat at vokser med godt,8 pct. om året i perioden

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Indhold 1. Ny vækst efter krisen... 5 1.1 Danmark i arbejde... 5 1.2 Danmark

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Effektivisering og udgiftsstyring i den offentlige sektor. Afdelingschef Stig Henneberg, april 2016

Effektivisering og udgiftsstyring i den offentlige sektor. Afdelingschef Stig Henneberg, april 2016 Effektivisering og udgiftsstyring i den offentlige sektor Afdelingschef Stig Henneberg, april 2016 1 Rammevilkår for udgiftspolitikken Kun plads til begrænset udgiftsvækst i de kommende år Demografisk

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. VERSION: d. 28.09.2015 Jesper Gregers Linaa (DØRS) DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. Dette notat sammenligner den mellemfristede 2025-fremskrivning i Dansk

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Danmark i arbejde. Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne 2013

Danmark i arbejde. Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne 2013 Danmark i arbejde Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne 213 September 213 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien Østrig Belgien CAN Canada CHL Chile

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 14. 1 På et velfungerende marked konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere let og trygt. På et velfungerende marked tilskyndes virksomhederne til hele tiden at forbedre

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

DANMARK I VÆKST. Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalgs høring. Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark? 7. september 2016

DANMARK I VÆKST. Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalgs høring. Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark? 7. september 2016 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt DANMARK I VÆKST Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalgs høring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark? 7. september

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

Bilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft 1

Bilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 118 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 16 65 6. januar 6 Bilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 I tabeller kan

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Økonomisk analyse Produktivitet og velstand

Økonomisk analyse Produktivitet og velstand Økonomisk analyse Produktivitet og velstand april 215 KRAGHINVEST.DK Indholdsfortegnelse 1 Produktivitet og velstand... 1 1.1 Forskellige produktivitetsmål... 1 1.2 Sammenhæng mellem produktivitet og velstand...

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Omfordelingsproblemets dimensioner Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet, livsindkomsternes fordeling (den

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

DI s kommentarer til Vismandsrapporten

DI s kommentarer til Vismandsrapporten Den 31. maj 2016 DI s kommentarer til Vismandsrapporten Vismændenes prognose er på linje med DI's 1. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Vismændenes prognose ligger på linje med DI s vurdering.

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

2020-planen bringer ikke Danmark i arbejde"

2020-planen bringer ikke Danmark i arbejde En artikel fra KRITISK DEBAT 2020-planen bringer ikke Danmark i arbejde" Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2012 SRSF har fremlagt en ny, ambitiøs 2020 plan. I det følgende introduceres

Læs mere

Sammenfatning Danmark i vækst

Sammenfatning Danmark i vækst 14. Sammenfatning Danmark i vækst Sammenfatning - Udfordringer og vækstvilkår Danmark har et højt velstandsniveau. Men siden midten af 1990'erne har produktiviteten i Danmark udviklet sig relativt svagt

Læs mere