Faktaark oversigt. 8. maj Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt"

Transkript

1 oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i Beskæftigelsen kan stige svarende til 18. personer 8. Privat og offentlig beskæftigelsesvækst

2 Konkurrenceevne I erne blev den danske konkurrenceevne svækket væsentligt, fordi de danske lønninger er steget hurtigere end produktiviteten. En del af forklaringen er, at dansk økonomi under den kraftige højkonjunktur frem mod 28 bevægede sig på kapacitetsgrænsen, og det medførte et relativt kraftigt lønpres. Tabet af lønkonkurrenceevne har medført tab af eksportmarkedsandele, jf. figur 1. I de kommende år er vækstudsigterne og genopretningen af dansk økonomi udfordret af den svækkede konkurrenceevne. Der er en risiko for, at mange danske virksomheders konkurrenceevne ikke er tilstrækkelig stærk til, at de fuldt ud vil kunne omsætte de kommende års forventede stigning i den globale efterspørgsel til øget afsætning. Prisen for dette kan være, at perioden med forholdsvis lav beskæftigelse bliver længere end ellers. Derfor er det regeringens mål, at Danmark skal forbedre sin lønkonkurrenceevne over for udlandet. En sådan forbedring vil kunne bringe Danmark hurtigere ud af krisen og understøtte målsætningen om fornyet fremgang i vækst og jobskabelse. Løn- og produktivitetsniveauet vil på sigt balancere. Så jo højere vækst, der skabes i produktiviteten, desto større bliver grundlaget for lønstigninger. Danmark står imidlertid overfor en stor udfordring med at få øget væksten i produktiviteten. Siden midten af 199 erne har den danske produktivitetsvækst været meget lav i international sammenhæng, jf. figur 2. Forringet lønkonkurrenceevne og tab af markedsandele, Figur 2 Produktivitetsudvikling i Danmark og de vigtigste samhandelslande, 2-1 Indeks (1995=1) Indeks (1995=1) Pct. 5, Pct. 5, 1 1 4, 4, , 3, KOR POL CHI USA FIN SWE JPN UK NLD DEU ESP FRA NOR DNK BEL ITA Eksportmarkedsandel Lønkonkurrenceevne Anm.: Lønkonkurrenceevnen viser udviklingen i lønomkostningerne pr. produceret enhed i fremstillingserhverv i Danmark sammenlignet med et gennemsnit af Danmarks samhandelspartnere. Eksportmarkedsandelen er beregnet i mængder for varer og tjenester. I figur 2 sammenlignes produktivitetsvæksten med Danmarks 15 største samhandelspartnere målt ved kronekursvægtene. Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger.

3 Arbejdsudbud Danmarks velstand afhænger blandt andet af, hvor mange der er på arbejdsmarkedet, og hvor mange timer hver enkelt arbejder. Et højt og effektivt arbejdsudbud er således en vigtig faktor, hvis Danmark skal fastholde sin position som et af verdens rigeste lande og udvikle velfærden. Det er veldokumenteret, at et øget arbejdsudbud på sigt vil omsætte sig i øget beskæftigelse og altså ikke i øget ledighed. Det danske arbejdsudbud ligger under gennemsnittet for OECD-landene og et stykke under de førende lande, jf. figur 1. Dette dækker over en høj erhvervsfrekvens for både mænd og kvinder, mens arbejdstiden i en international sammenligning er lav. Arbejdsudbud i 21 Arbejdsudbud pr årig (timer) = Arbejdstimer pr. beskæftiget Erhvervsfrekvens årige ISL KOR GRC EST NZL CHL CZE CHE CAN SWE AUS JPN POL PRT FIN UK USA ISR OECD ESP HUN DNK SVK MEX AUT SVN IRL ITA NOR DEU NLD FRA BEL TUR KOR GRC CHL HUN POL ISR CZE EST TUR MEX ITA NZL SVK OECD JPN PRT CAN ISL FIN USA AUS IRL ESP UK SVN CHE SWE AUT BEL DNK FRA DEU NOR NLD ISL CHE SWE DNK NOR NLD CAN NZL DEU AUS UK AUT FIN ESP JPN PRT USA EST OECD SVN FRA IRL CZE SVK GRC BEL KOR POL CHL ISR MEX HUN ITA TUR Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 211. Med den forudsatte vækst i produktion og beskæftigelse vil der i løbet af få år igen kunne være en bremse på væksten, fordi arbejdsudbuddet falder frem mod 22 set i forhold til befolkningens størrelse, hvis der ikke gennemføres reformer. Regeringens forslag til reformer bidrager til en fremgang i beskæftigelsen svarende til omkring 6. personer i job frem til 22. Det betyder, at beskæftigelsen i alt kan vokse svarende til 18. personer frem til 22. En del af beskæftigelsesfremgangen sker ved at folk arbejder flere timer.

4 De offentlige finanser Det er regeringens mål for den økonomiske politik, at der skal være strukturel balance på de offentlige finanser i 22, og finanspolitikken skal være holdbar. Kun herved kan vi værne om tilliden til dansk økonomi og opretholde et lavt renteniveau, der kan understøtte økonomisk fremgang. Og ved at konsolidere de offentlige finanser nu, kan vi også bevare handlemuligheder i den økonomiske politik, hvis der skulle blive behov for det. Flere forhold lægger pres på de offentlige finanser de kommende år. Frem mod 22 svækkes den strukturelle saldo blandt andet af den demografiske udvikling, faldende Nordsø-indtægter og højere nettorenteudgifter i lyset af stigende rentesatser fra det nuværende meget lave niveau og en konjunkturbetinget stigning i den offentlige gælds andel af BNP, jf. figur 1. Rammerne for de offentlige udgifter bliver således stramme fremover. Hvis der ikke gennemføres nye reformer, vil det offentlige forbrug kun kunne vokse realt med,6 pct. om året i perioden givet at der skal være strukturel balance på de offentlige finanser i 22, jf. figur 2. Når der gennemføres reformer, vil det offentlige forbrug kunne vokse realt med godt,8 pct. om året. Strukturelle nettorenter og strukturelt provenu fra Nordsøen, 28-2 Figur 2 Realvækst i det offentlige forbrug i basis- og reformforløbet, 28-2 Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. Pct. 3, 3, 2,5 2,5 1,5 1,5 1,5 1,5,5,5,5,5 -,5 -, , ,5 Nettorenteudgifter Nordsø Basisforløb Reformforløb Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 2 Udfordringen for de offentlige finanser frem mod 22 I den nyeste makroøkonomiske fremskrivning er der uden nye reformer og med en offentlig forbrugsvækst på godt,8 pct. om året udsigt til et strukturelt underskud på de offentlige finanser på 7 mia. kr. i 22 (svarende til,4 pct. af BNP). Heri er indregnet en besparelse på forsvarets område, som isoleret set reducerer både det offentlige forbrug og det strukturelle underskud i 22 med 2 mia. kr. I den fremskrivning, der lå til grund for den sidste regerings plan To streger under facit, var der ligeledes med en offentlig forbrugsvækst på godt,8 pct. om året strukturel balance på de offentlige finanser i 22. Heri var også indregnet en besparelse på forsvaret på 2 mia. kr. Den ekstra udfordring på 7 mia. kr. afspejler primært følgende forhold: For det første indgik i To streger under facit en række reformer, som ikke er blevet udmøntet. Det drejer sig om tiltag vedr. SU, fleksjob og optjeningsprincipper mv., som ikke er besluttet i Folketinget. Desuden er den forudsatte EU-rabat på 1 mia. kr. ikke besluttet i EU på nuværende tidspunkt. Disse forhold forklarer tilsammen ca. 3½ mia. kr. af forskellen. For det andet indebærer svækkede konjunkturer og større offentlig nettogæld en forøgelse af udfordringen for de offentlige finanser i form af øgede renteudgifter (netto) på knap 2 mia. kr. i 22. For det tredje betyder udviklingen i studieadfærden, at 54 pct. af en ungdomsårgang nu ventes at gennemføre en videregående uddannelse i 22, jf. boks 1.1. I To streger under facit var det forudsat, at 5 pct. ville gennemføre en videregående uddannelse (svarende til uddannelsesmålsætningen fra Globaliseringsaftalen). Ændringen svækker isoleret set de offentlige finanser med ca. 1½ mia. kr. i 22. Ændringerne betyder, at hvis der ikke gennemføres nye reformer, vil det offentlige forbrug kun kunne vokse med,6 pct. om året i perioden , hvis der skal sikres strukturel balance på den offentlige saldo i 22. Afskaffelsen af kontanthjælpsloftet og starthjælpen mv. samt forøgelsen af skatter og afgifter i forbindelse med aftalen om Finansloven for 212 fører sammen med afgiftsstigningerne i forbindelse med energiaftalen - isoleret set til en reduktion af arbejdsudbuddet med ca. 5. personer og dermed en svækkelse af den strukturelle saldo med omkring 1 mia. kr. i 22. En række andre elementer i finanslovsaftalen bidrager imidlertid til at styrke saldoen. Derudover er der en række andre forhold, herunder befolkningsprognosen, skøn for Nordsø-indtægter og registreringsafgift, udgifter til folkepension mv., som isoleret set indebærer mindre ændringer i fremskrivningen. Samlet set er de ovennævnte forhold omtrent neutrale for de offentlige finanser i 22 set i forhold til den fremskrivning, der lå til grund for To streger under facit. Kilde: Egne beregninger.

6 Initiativer på kort sigt Regeringen har allerede taget en række initiativer, der understøtter økonomien på det korte sigt: Hovedinitiativer til at understøtte økonomien på det korte sigt Finansloven for 212, bl.a. med en omfattende kickstart af dansk økonomi, som gennem fremrykning af anlægsinvesteringer mv. styrker beskæftigelsen med 8. job i både 212 og 213. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge den økonomiske aktivitet (BNP) med ¼ pct. i 212 og øge beskæftigelsen med ca job både i 212 og 213. Udviklingspakken, der styrker bl.a. små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder bl.a. ved udvidelse af Vækstkautionsordningen med godt 55 mio. kr., udvidelse af Eksportlåneordningen med 15 mia. kr. og yderligere eksportgarantier på mindst 2 mia. kr. Disse finansielle tiltag understøtter fornyet fremgang i vækst og beskæftigelse og bidrager til, at beskæftigelsesvirkningerne af den økonomiske politik er større end bidraget fra finanspolitikken alene. Aftale om den danske energipolitik , som bringer Danmark i front med en grøn omstilling af økonomien. Aftalen indebærer bl.a. øgede investeringer og styrker derigennem beskæftigelsen med op til 6-8. job de kommende år. Nyt initiativ: Ungepakke, som skal sikre flere praktikpladser og begrænse ungdomsledighed. Ungepakken skal drøftes med arbejdsmarkedets parter som en del af trepartsforhandlingerne. Fastholdelse af lave renter gennem ansvarlig økonomisk politik bidrager til øget vækst og flere job. Den lave rente, der både skyldes den troværdige økonomiske politik og den generelle konjunktursituation, indebærer isoleret set opretholdelse af i størrelsesordenen 45. job. Bl.a. med henblik på at fastholde tilliden til den økonomiske politik og sunde offentlige finanser har regeringen indgået aftale om en budgetlov.

7 Initiativer på langt sigt Regeringens hovedinitiativer til at øge vækst og velfærd på længere sigt Nye reformer, der øger arbejdsudbuddet med 6. personer og styrker de offentlige finanser med 14 mia. kr. Trepartsaftale om øget arbejdstid og opkvalificering af arbejdsstyrken. Fuldt finansieret og socialt afbalanceret skattereform, der markant sænker skatten på arbejdsindkomst. Reform af førtidspension og fleksjobordning, jf. regeringens udspil fra februar 212. Tidligere færdiggørelse af uddannelse og reform af SU. Reformer af bl.a. integration, international rekruttering, forebyggelse og sygefravær samt kontanthjælp og aktivering mv. Øget uddannelse, som skal muliggøre højere produktivitetsvækst Opkvalificering af ufaglærte og forbedret efteruddannelse som led i trepartsaftale. Folkeskolereform. 95 pct. af en ungdomsårgang skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse. 6 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse, 25 pct. skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Yderligere initiativer til at styrke produktiviteten Nedsættelse af produktivitetskommission. Offensiv erhvervs- og vækstpolitik, herunder nedsættelse af vækstteam. Konkurrenceudspil. Styrket adgang til vækstkapital og finansiering. Prioritering af forskning, udvikling og innovation. Reformer til modernisering af den offentlige sektor, som skal muliggøre omprioritering af offentlige udgifter for mindst 5 mia. kr. Effekter, resultater og gensidig læring. Digitalisering. Velfærdsteknologi. Arbejdstids- og arbejdsforhold i det offentlige. Offentlig-privat samarbejde. Bedre regulering og målretning. Kapacitetsudnyttelse, økonomistyring, ledelse og bedre offentlige indkøb.

8 Reformbidrag og anvendelse i planen Danmark i arbejde indeholder samlet bidrag fra reformer og omprioriteringer for 22 mia. kr., som afsættes til sikring af velfærd, vækst, beskæftigelse og grøn omstilling, jf. figur 1. Reformbidrag og anvendelse i 22 Mia. kr. 22 Reformbidrag i 22 Anvendelse i 22 Mia. kr Modernisering mv. (5 mia. kr.) Fremtidig prioritering (5 mia. kr.) Trepartsaftale (4 mia. kr.) Integration, int.rekruttering, forebyggelse, sygefravær, kontanthjælp mv. (3 mia. kr.) Tidligere færdiggørelse af uddannelse (2 mia. kr.) Førtidspension og fleksjob (2 mia. kr.) Skattereform (3 mia. kr.) Vækst, beskæftigelse, uddannelse, offentlig velfærd og grøn omstilling (6 mia. kr.) Uddannelsesmål/6 pct. (2 mia. kr.) Offentlig forbrugsvækst øges til godt,8 pct. om året og der sikres strukturel balance (9 mia. kr.) Besparelser på EU-bidrag (1 mia. kr.) Besparelser på forsvar (2 mia. kr.) 2 Anm.: Besparelsen på forsvaret på 2 mia. kr., jf. venstre søjle, forudsættes at medgå til at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 22 og reducerer isoleret set samtidig det offentlige forbrug med 2 mia. kr. Den forudsatte offentlige forbrugsvækst på,8 pct. om året fra modsvarer en forøgelse af den offentlige forbrugsramme i 22 på ca. 7 mia. kr. set i forhold til et basisforløb uden nye reformer, hvor strukturel balance i 22 sikres alene gennem lavere vækst i det offentlige forbrug. Kilde: Egne beregninger. Reformbidrag: Sigtet med regeringens reformer, som frem mod 22 skal øge arbejdsudbuddet svarende til 6. flere i job, er både at skabe øget beskæftigelse og vækst og samtidig skabe et øget årligt råderum i finanspolitikken på i alt 14 mia. kr. i 22: Skattereform. Regeringen vil fremlægge et udspil til en fuldt finansieret skattereform med en rimelig social balance, der markant sænker skatten på arbejdsindkomst. Reformen skal varigt styrke de offentlige finanser med 3 mia. kr. årligt.

9 2 Reform af førtidspension og fleksjob. Regeringen har i februar 212 fremlagt et udspil til en reform af førtidspensions- og fleksjobordningen, der sigter på at mindske antallet af mennesker på overførselsindkomst, og som i 22 kan styrke de offentlige finanser med ca. 2 mia. kr. årligt. Tidligere færdiggørelse af uddannelser. Regeringen vil yderligere fremlægge forslag om reformer med sigte på, at unge skal færdiggøre deres uddannelse tidligere, og som samlet skal forbedre de offentlige finanser i 22 med 2 mia. kr. årligt. Øvrige reformer. Regeringen vil endvidere fremlægge reformer, som bl.a. skal sikre bedre integration på arbejdsmarkedet af indvandrere og efterkommere, styrke international rekruttering, styrke forebyggelse og reducere sygefraværet samt skaffe flere kontanthjælpsmodtagere i job. Disse reformer skal samlet styrke de offentlige finanser i 22 med 3 mia. kr. årligt. Trepartsforhandlinger. Regeringen vil indlede trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter med henblik på en aftale, der kan øge arbejdsudbuddet og dermed forbedre de offentlige finanser i 22 med 4 mia. kr. årligt. Herudover findes der 3 mia. kr. frem mod 22 ved en besparelse på forsvaret på 2 mia. kr. og en forudsat rabat på Danmarks EU-bidrag på 1 mia. kr. Anvendelse: Det øgede årlige råderum på 17 mia. kr. vil blive disponeret til følgende prioriterede formål: De første 9 mia. kr. skal muliggøre, at det offentlige forbrug kan vokse med godt,8 pct. om året (inkl. besparelsen på forsvaret, der isoleret set reducerer det offentlige forbrug) samtidig med, at der bliver strukturel balance på de offentlige finanser i 22, 2 mia. kr. skal muliggøre, at ambitiøse uddannelsesmålsætninger kan realiseres, og 6 mia. kr. skal muliggøre yderligere initiativer til fremme af vækst og beskæftigelse, herunder til at sikre tilstrækkelig kapacitet i uddannelsessektoren, forbedringer af den offentlige velfærd og bidrage til en grøn omstilling. Modernisering og omprioritering Samtidig med reformerne, der øger det økonomiske råderum, vil regeringen frem mod 22 frigøre mindst 5 mia. kr. gennem modernisering af den offentlige sektor. Moderniseringsinitiativerne vil medvirke til at effektivisere og forbedre den offentlige opgaveløsning og samtidig muliggøre en omprioritering af offentlige udgifter mellem områder og sektorer. Herved kan der kan frigøres yderligere midler til at forbedre den offentlige service på højtprioriterede områder som fx sundheds- og uddannelsesområdet.

10 Beskæftigelsen kan stige svarende til 18. personer I 22-planen Danmark i arbejde skal beskæftigelsen vokse svarende til, at 18. flere personer kommer i job frem mod 22. Regeringen vil fremlægge nye, konkrete reformer, der isoleret set skal øge beskæftigelsen frem mod 22 svarende til, at ca. 6. flere personer er i job, jf. figur 1. Sammen med en genopretning af konjunkturerne og de allerede gennemførte reformer vil det muliggøre en samlet forøgelse af beskæftigelsen frem mod 22, som svarer til, at omkring 18. flere personer er i job, jf. figur 2. Beskæftigelsesfremgangen frem mod 22 skal både komme fra faldende ledighed, ved at antallet af hænder på arbejdsmarkedet øges, og ved højere arbejdstid for de, som allerede er på arbejdsmarkedet. Den samlede stigning i beskæftigelsen på 18. personer afspejler dels, at omkring 15. flere personer er i job, dels at arbejdstiden stiger svarende til indsatsen fra yderligere omkring 3. personer Fremgang i beskæftigelsen fra 211 til 22 Figur 2 Udvikling i beskæftigelsen med hhv. uden nye reformer, personer 1. personer personer 1. personer 25 2 Samlet 22-forløb inkl. nye reformer Inkl. konjunkturgenopretning Strukturelt forløb Genopretning af konjunkturer Nye reformer Samlet beskæftigelse -5 Strukturelt forløb uden nye reformer Anm.: I begge figurer dækker strukturelt forløb over beskæftigelseseffekten af allerede vedtagne reformer samt af den demografiske udvikling mv. fra I det strukturelle forløb er endvidere indregnet en reduktion af beskæftigelsen på 1. personer, som skyldes målsætningen om at øge andelen, som tager en videregående uddannelse til 6 pct. i 22. Kilde: Egne beregninger.

11 Privat og offentlig beskæftigelsesvækst Med højere beskæftigelse og vækst i den private sektor vil der blive bedre råd til at udvikle velfærden og investere i blandt andet uddannelse, samtidig med at der sikres balance i den offentlige økonomi. Med de forudsatte reformer i 22-planen stiger den private beskæftigelse med ca. 13. personer fra 211 til 22, jf. figur 1. I samme periode forudsættes den offentlige beskæftigelse at stige med godt 2. personer. Ud over de ca. 13. personer i den private sektor kommer en stigende arbejdsindsats som følge en øget arbejdstid (svarende til indsatsen fra ca. 3. personer). Omtrent 2/3 af faldet i den private beskæftigelse under finanskrisen på 19. personer vil således blive indhentet igen frem mod 22 på et holdbart grundlag i kraft af reformer. Det skal ses i sammenhæng med, at den private beskæftigelse var uholdbart høj i 28, hvor arbejdsmarkedet var præget af overophedning. Privat og offentlig beskæftigelse i reformforløbet Figur 2 Offentligt forbrug i pct. af BNP i reformforløbet 1. personer 1. personer Pct. af BNP 34 Pct. af BNP Offentlig Privat (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det offentlige forbrugs andel af den samlede samfundsøkonomi (BNP) steg kraftigt i kølvandet på finanskrisen som følge af et kraftigt fald i BNP og mærkbare overskridelser af de offentlige budgetter, særligt i 29. Med forudsætningerne i Danmark i arbejde falder det offentlige forbrugs andel af BNP frem mod 22, jf. figur 2. Faldet skal navnlig ses i sammenhæng med stigende BNP i lyset af den forudsatte fremgang i den private sektor, mens det reale offentlige forbrug i reformforløbet er forudsat at vokser med godt,8 pct. om året i perioden

Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Indhold 1. Ny vækst efter krisen... 5 1.1 Danmark i arbejde... 5 1.2 Danmark

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 I tabeller kan

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel

6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel 6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel 6.1 Indledning Uddannelsesniveauet i Danmark er generelt højt, både målt i forhold til andre lande og i et historisk perspektiv. Det bidrager til

Læs mere

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 Bedre udgiftsstyring 1. Sammenfatning

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske. Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning og hovedkonklusioner Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter en dyb lavkonjunktur. Genopretningen ventes at strække sig over nogle år

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 29 REGERINGEN DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 29 REGERINGEN Danmark styrket ud af krisen Debatoplæg om de udfordringer, som Danmark står overfor for at sikre

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013 Kraghinvest.dk Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD December 2013 Resumé Vi har i denne analyse set nærmere på Danmark i et internationalt perspektiv. Vi har bl.a set på timeproduktiviteten i OECD,

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

SRSF regeringens. 2020 - plan: - Danmark i arbejde. eller i arbejdsløshed?

SRSF regeringens. 2020 - plan: - Danmark i arbejde. eller i arbejdsløshed? Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå RAPPORT asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

Veje til Vækst. hvad skal drive Væksten i danmark? REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 15. 16. april 2010

Veje til Vækst. hvad skal drive Væksten i danmark? REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 15. 16. april 2010 Veje til Vækst hvad skal drive Væksten i danmark? Møde i Vækstforum den 15. 16. april 21 REGERINGEN Veje til Vækst hvad skal drive væksten i Danmark? Møde i Vækstforum den 15. 16. april 21 REGERINGEN

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

GenopretningsPakken. Danmark ud af krisen regningen betalt

GenopretningsPakken. Danmark ud af krisen regningen betalt GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt REGERINGEN Maj 2010 GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt REGERINGEN Maj 2010 Vi har igen fået økonomisk vækst i Danmark.

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN Danmark i Den globale økonomi konkurrenceevneredegørelse 21 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 21 Udarbejdet

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

danmarks konvergensprogram 2011

danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 Maj 2011 REGERINGEN Maj 2011 danmarks konvergensprogram 2011 REGERINGEN Maj 2011 Indhold 1. Udfordringer, strategi og målsætninger til

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Marts 213 Vækstplan DK teknisk baggrundsrapport Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Det samfundsøkonomiske forløb frem til 22... 3 1.1 Forløbet i hovedtræk... 3

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 1 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Økonomisk Redegørelse Maj 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

En 2020-plan med ambitioner

En 2020-plan med ambitioner En 2020-plan med ambitioner» Fordi Danmark skal vinde SIDE 1 FORORD Danmark er et godt land, men vi er ude af balance. Og hvis ikke vi får genoprettet balancen, vil vi om få år ikke være i stand til at

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN Find landekoderne på indersiden af flappen og hav den slået ud mens du læser! LANDEKODER AUS Australien Østrig Belgien CAN Canada

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

vækst og beskæftigelse?

vækst og beskæftigelse? Danmark herfra til år 2032 Vækst og beskæftigelse Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Sigtelinjer for Socialdemokraternes økonomiske politik

Sigtelinjer for Socialdemokraternes økonomiske politik Sigtelinjer for Socialdemokraternes økonomiske politik Socialdemokraterne overtog ansvaret i 2011. Dengang havde vi mistet over 100.000 private arbejdspladser. Virksomheder drejede nøglen om. Danmark var

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. August 2010

Økonomisk Redegørelse. August 2010 Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August I tabeller kan afrunding medføre, At tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov. 2012 (revideret 20. maj 2014)

Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov. 2012 (revideret 20. maj 2014) Notat Opr.. nov. 1 (revideret. maj 1) Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo 1. Indledning Den strukturelle offentlige saldo har i løbet af de seneste 1-15 år indtaget en central rolle

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 28 Regeringen DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 28 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 28 Udarbejdet

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 11 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1 Økonomisk Redegørelse December 11 Økonomisk

Læs mere

styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010

styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 Forord Erhvervslivets evne til at innovere er vigtig for fortsat vækst og velstand

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Perspektivering af offentlig styring

Perspektivering af offentlig styring Perspektivering af offentlig styring StyringsAgenda 18. september 2014 Peter Stensgaard Mørch Indholdet i perspektiveringen 1. De økonomiske og samfundsmæssige rammer 2. Implementering af reformer 3. Beskæftigelsesministeriets

Læs mere