Transkript

1

2

3

4

5

6

7 Beretning fra direktionen, Svendborg Vand A/S, Svendborg Spildevand A/S, Svendborg Affald A/S, Svendborg VE A/S, Svendborg Forsyningsservice A/S og Svendborg Forsyning A/S, den 15. november 2016 Tværgående udviklingsaktiviteter i den forløbne periode Indberetninger til Forsyningssekretariatet i relation til ny TOTEX regulering er foretaget, men de nye prislofter (indtægtsrammer) forventes først i udkast senest den 15. november 2016, og endelig version 15. december. Dette kan komme til at udfordre budgetbehandlingerne. Der arbejdes med yderligere implementering af de muligheder som Office365 giver, bl.a. projektstyringssite, ESDH (dokumentstyring) muligheder via OneDrive og SharePoint, Power BI mv. Nyt intranet er opbygget og forventes idriftsat den 1. december Optimering af telefonisystem er igangværende, så det bl.a. bliver muligt at optimere kundeservicen ved hjælp af telefonsvarer mv. Nyt program til håndtering af post er igangsat, Doc2mail, og vil medføre besparelser på portogebyrer fremover. Vi er anmodet om at indgå i et innovativt netværk DWIS (Danish Water Innovation Society) sammen med 5 udvalgte forsyninger, der alle har mål om at bidrage væsentligt til den grønne omstilling. Processer og aktiviteter er under planlægning og der har senest været afholdt møde den 31. oktober. Den 3. oktober blev der gennemført ekstern audit af vores ledelsessystem i forhold til kvalitet (ISO 9001), Miljø (ISO 14001) samt arbejdsmiljø (OHSAS 18001). Auditøren havde store roser til medarbejderne for deres engagement, ansvarlighed og handlekraft. Der blev konstateret to mindre afvigelser, en række rosværdige tiltag og naturligvis også nogle forbedringsområder. Auditrapport er vedhæftet. Der har endvidere været afholdt audits for kloakautorisation (ekstern) og intern audit for elautorisation. Begge audits uden afvigelser. Overgang til udsendelse af digitale kundetilfredshedsskemaer har medført et markant fald i svarprocent, for spildevand har kun 2 ud af 47 udfyldt tilbagemeldingen. Dette udfordrer kundetilfredshedsanalyserne, men vi fortsætter året ud og vil implementere evt. ændringer i 2017, såfremt vi ikke opnår en bedre svarprocent. Vi har i perioden suppleret med forskellige tiltag uden større ændringer i svarprocent. Den 5. nov. og 14 dage frem varetager Aksel Kirkeby undervisning i Kafubu Zambia. Det er det private firma Kruger, der har vundet kontakten på et bæredygtig vand og spildevandsprojekt, og det er projektet der betaler for Aksels tid og omkostninger. Dvs. vi medvirker til at de private firmaer kan vinde opgaver i udlandet, men forbrugere i Svendborg bliver ikke belastet af opgaven, og vores medarbejder oplever et kompetenceløft.

8 Endvidere er jeg udpeget af den europæiske brancheforening EurEau, som ekstern ekspert i et advisory board i et EU finansieret Horizon 2020 projekt POWERSTEP. Projektet består af 15 private selskaber, som er gået sammen om udviklingen af det energiproducerende renseanlæg, der har stor fokus og betydning for vandsektorens grønne omstilling. Min deltagelse er primært feedback på POWERSTEP årlige Generalforsamling, hvor det første fandt sted den 12. september. Projektperioden er tre år. Mine omkostninger betales af projektet. DANVA har genudpeget mig frem til 1. september 2018 til at repræsentere den danske vandbranche i sammenslutningen af de europæiske vandbrancher EurEau, hvor der løbende arbejdes for at påvirke de europæiske rammebetingelser for vandområdet. Arbejdet omfatter normalt 3 årlige møder af 2 dages varighed. Hvervet er ulønnet og omkostningerne betales af Danva. EurEau repræsenterer vandbranchen i 28 lande og ansatte. Uddrag af annoncer i perioden er vedhæftet som bilag. Driftsspecifikke aktiviteter i den forløbne periode Vand Opførelsen af det ny vandværk Sørupværket og tilhørende ledningsanlæg forløber planmæssig. De indvendige bygningsarbejder pågår, Procesanlægget er færdigmonteret, og indkøring af værket påbegyndes snarest (lidt forsinket). Der er jævnlig besøg af kollegaforsyninger, her i blandt Assens Forsyning, Forsyningen Helsingør og AquaDjurs. Arbejdet med opdatering af regulativ for vandforsyning er afsluttet og indstillet som særskilt punkt. Beredskabsøvelse afholdes den 9. november 2016 i samarbejde med Beredskab Fyn. Udarbejdelse af strategi for grundvandsbeskyttelse er under udarbejdelse og er ligeledes fremlagt som separat indstilling til drøftelse af overordnede politikker. Der arbejdes endvidere på grundlag for nye indvindingstilladelser, som skal sikre bæredygtig indvinding koordineret med mulighed for at indvinde på de mest effektive boringer og dermed spare elektricitet. MiljøForum Fyns energirådgivere har gennemgået Lunde, Landet og Stenodden vandværk for besparelser, men har ikke fundet anledning til nyinvesteringer. Anlæggene drives iflg. MiljøForum Fyn effektivt. Hovedværket, Skovmølleværket og Grubbemølleværket har ikke været gennemgået, da levetiden for disse er begrænset, hvorfor en investering i energioptimering ikke er rentabel. Vandmyndighed (Svendborg Kommune) har afholdt tilsyn med vandinstallationerne herunder vandværker og kildepladser. Der var generelt tilfredshed med standarden. Ifm. tilsynet blev det bl.a. identificeret, at der er anledning til overvejelse af antallet af pejleboringer. I den forbindelse afholdes der koordineringsmøde med Region Syddanmark, myndighed og VA, hvor der tages stilling til hvilke pejleboringer, der skal bevares, og hvilke der med fordel kan

9 nedlægges for spare ressourcer og eliminere risici. Derudover blev der på tilsynet omtalt mindre forbedrer som ekstra alarmer, belysning og forskellige aflåsninger for at minimere risici for hærværk. Endelig tilsynsrapport er ikke modtaget pt. Ny Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand, nr. 1007/2016 medfører, at svensk, tysk og hollandsk godkendelse nu accepteret ift. markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand. Dette medfører, at VA s typisk brugte drikkevandsmåler kan bruges iht. bekendtgørelse. Der foregår fortsat en national drøftelse om udarbejdelse af en samlet dansk fleksibel godkendelsesordning, da den tidligere ikke fungerede. Test af ny type vandfontæne er igangværende, da nuværende type på tre lokaliteter har vist for høje KIM tal. De pågældende vandfontæner er lukket pga. af bekendtgørelsen krav til drikkevand, men vandet er ikke sundhedsskadeligt. Envitronic til opsamling og præsentation af data er fuldendt for hhv. vand og spildevand. Envitronic reducerer manuel indtastning af data med ca. 50%. Samtidig kan der automatisk trækkes en række rapporter, som der tidligere er brugt tid på hver måned og år at sætte op manuelt. Spildevand Masterplan for regn og spildevand blev præsentereret på temamøde med Svendborg Byråd den 31. maj, og efterfølgende behandlet på MKT udvalg som en retningsgivende plan. Der blev den 23. september afholdt kick off på projektorganiseringen med chef/ledergruppen hos relevante afdelinger i Svendborg Kommune, og der er enighed om væsentligheden af at prioritere den helhedsorienterede tilgang samt enighed om projektorganiseringen. Der har været afholdt dialogmøder med beboere fra Niels Juels vej, Rønne Alle og Strandvejen i relation til skybruddet den 23. juni. Der arbejdes på forskellige opfølgninger i relation til dette, hvor vejområdet er en væsentligt samarbejdspartner. Der er udarbejdet et skitseprojekt til afhjælpning af oversvømmelser på havnen. Skitseprojektet har været forelagt forskellige samarbejdspartnere fra Svendborg Kommune og der er pt. dialog om relationer til overordnet plangrundlag for havnen (forventes klar 2019), evt. ændringer i politisk prioritering af planarbejdet, samt muligheden for at gennemføre tiltag uden at risikere at miste helheden og fejlinvestere. Møde med beboere på havnen planlægges først, når proces og tiltag er mere afklaret med Svendborg Kommune. Der arbejdes på at gennemgå en række overløb for at validere datagrundlag og funktionalitet til brug for målsætning af de regnvandsbetingede overløb. Opdatering af SRO-anlægget er en væsentligt forudsætning for at kunne gøre dette. Opdateringen foretages i november. Vedligeholdelsessystem er under opbygning og taget i brug på et overordnet niveau efter skift fra Drive til Sys2000 i Team Transport. Brug af vedligeholdelsessystem i sys2000 gør os i stand til direkte at koble alarmer og afvigelser direkte med styring i vedligeholdelsessystemet, hvormed oplysninger og handlinger er samlet i ét system.

10 Dialog foregår pt med vores leverandør af slambortskaffelse i relation til håndtering af c-slam. På Hørup Renseanlæg har der den 21. oktober været en utilsigtet aflastning til Hørup på grund af tilstoppet rist, hvilket skyldes en række fejl sammenfald. Der er konstateret overløb fra anlægget i en regnvejrsperiode på i alt 50 minutter. Der har været afholdt evalueringsmøde med myndighed. Pilotprojektet LAR (Lokal Afledning af Regnvand) i området Sundbakken, Diget, Buen, Strandbakken og Markvænget er under udførelse. Det offentlige LAR projekt er mere omfangsrigt end forventet og færdiggørelsen er derfor forsinket. Det har været nødvendigt at omprojektere flere steder, og der har været flere ændringer ift. ønsker fra beboerne i området samt krav fra vejmyndighed. Udfordringerne på trods, er der generelt en god men ressourcekrævende dialog med områdets beboere. Projektleder er fratrådt sin stilling per 30. september, hvilket sammen med to øvrige vakante stillinger vil have en effekt på realisering af årets spildevandsprojekter. Rekrutteringsprocessen er igangværende. Datahåndteringssystem Envitronic er fuldt implementeret. Specielt skal det fremhæves, at 80% af analyseresultater indføres automatisk, hvor disse tidligere blev indtastet. Det er eksempelvis data fra robot og PULS-databasen, hvorfra de akkrediterede analyser overføres. Affald Svendborg Kommune/Vand og Affald har sammen med alle øvrige kommuner og affaldsselskaber på Fyn samt Ærø og Langeland, Fjernvarmeselskaberne i Odense og Svendborg, NGF Nature Energy A/S samt SDU, ansøgt kommunepuljen og modtaget tilskud til projektet SYFRE (Synergi i fynske ressourcestrategier). Målet er at afklare og sikre synergi mellem de fynske ressourcestrategier indbyrdes og mellem ressource- og energistrategier. Endelig afrapportering er fastsat til den 25. november 2016 og der arbejdes pt med projektbeskrivelse til SYFRE II, som skal danne grundlaget for drøftelser i såvel bestyrelser som politiske udvalg i løbet af 2017 med henblik på evt. fælles beslutninger på Fyn. Vi modtog fire tilbud i forbindelse med EU-udbuddet på indsamling af dagrenovation for de kommende to år og med option på yderligere 24 md. Tildelingskriteriet var billigste pris og dermed blev det HCS Transport og Spedition som får kontrakten. HCS der er hjemmehørende i Glostrup, har ca. 500 medarbejder fordelt i seks lande. Firmaet er ISO 9001, samt OHSAS certificeret (ledelse, miljø og arbejdsmiljø). Kontrakten er underskrevet og der arbejdes nu ihærdigt på at sikre en gnidningsfri overtagelse pr. 1. januar. Indførelsen af betalt afhentning på grund fordrer en større informationskampagne som løber fra uge 45 og fremefter. Dette omfatter bl.a. husstandsomdelt information, radiospots, annoncering i de lokale ugeaviser samt information på hjemmesiden. Det er også her man som kunde kan tilmelde sig afhentning på grund, hvis man ikke vælger at ringe til Vand og Affald.

11 Alle frontløberordningerne er godt i gang. Der er taget godt i mod tilbuddene og vi får kun få henvendelser fra områderne. I Skovparken, SAB, arbejdes der løbende med at informerer og på forskelligvis kontakte de mange grupperinger der findes i bebyggelsen. I den kommende tid undersøger vi dagrenovationen fra Frøslevs Mose, Øksenbjergvej og Baldersvænget for at se om affaldet nu også er frasorteret plast, metal, papir, flasker og pap hvilket ordningerne give mulighed for. Indsamlingen af dåser til Virksomhedsporten, som blev iværksat i 2015, medførte mange problemer med hvepse i sommermånederne. I år har vi forsøgsvis opsat et mørkt telt over containerne, og resultatet har været endnu bedre end vi håbede. Vi har solgt ideen til vores mange kolleger som har kæmpet med hvepse i flere år, uden at finde en brugbar løsning. Regeringens udspil til forsyning for fremtiden indeholder overraskende en række elementer om øget liberalisering af det genanvendelige affald, fra frit valg for borgere, ingen adgang for erhverv på genbrugsstationer, ingen kommunal ejerskab til genanvendelsesanlæg mv. Der foregår pt politiske drøftelser om udspillet, der som helhed ikke pt. er politisk flertal for. Realiserede mål pr. 30. september 2016 I forbindelse med det integrerede ledelsessystem, afholdt ledelsen evalueringsmøde den 2. november 2016 på de realiserede præstationer i 3. kvartal Grafisk oversigt over KPI er med bemærkninger per 30. september 2016 er vedhæftet som bilag.

12 Vand - Målsætninger - KPI Elforbrug Årsag og Aktiviteter ift mål Elforbruget er højere end målsat. Der er foretaget justeringer af skylletid og tryk på ledningsnettet, hvilket bevirker en mindre besparelse i årets sidste måneder. Dog forventes målet ikke overholdt. Ifm Sørupværket udarbejdes mere intelligent trykstyring på ledningsnettet, som ligeledes bidrager til en relativ energibesparelse. Der har været besøg af energikonsulent fra MiljøForum Fyn i samarbejde med Svendborg Kommune. Energikonsulenter har ikke fundet besparelsesmuligheder på det mindre vandværker, som blev gennemgået. Graf kwh Elforbrug Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Drejø Skarø Landet Stenodden Lunde Skovmøllen Grubemøllen Hovedværk Sidste år - ÅTD kwh ÅTD Filterskyllevand Årsag og Aktiviteter ift mål Justering af skylletid forsøges for at påvirke årsforbruget af skyllevand. Grundet filtrenes alder og driften heraf, er det dog vanskeligt at opnå store besparelser. En mindre besparelse er dog opnået fra august til september, men det forventes ikke at et vedvarende niveau vil sikre overholdelse af målet for 2016 Graf m3 skyllevand ÅTD Ja n Fe b Filterskyllevand Filterskyllevands-% pr. md. 0,9% 0,9% 1,0% 0,8% 1,0% 1,0% 1,1% 1,2361,153 Filterskyllevand ÅTD [m3] M ar Ap r Sidste år - ÅTD M aj Ju n Jul Au g Se p Ok t No v De c 2,0% 1,8% 1,6% 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% % af behandlet vand Side 1 af 5

13 Vand - Målsætninger - KPI Klager og afvigelser Årsag og Aktiviteter ift mål Andelen af henvendelser på dårlig smag eller urenheder er lavt. Der har ingen henvendelser været i andet halvår af 2016, hvilket er meget tilfredsstillende og vidner om, at indsatsen for at undgå dette bærer frugt. Graf 5 Antal afvigelser på smag og urent vand 4 3 antal Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec urent vand afvigende / dårlig smag Kundetilfredshed Årsag og Aktiviteter ift mål Efter overgang til elektroniske spørgeskemaer og andelen af respondender ramt et rekord lavt og uforståeligt niveau. Vil dog fortsat forsøge at foretage elektronisk tilfredshedsanalyse, da dette sparer en del ressourcer og alt andet lige må være lettere for kunderne. Der har været udsendt 8 skemaer, hvoraf tre er returneret. Graf 100% 90% 80% 96% 96% Kundetilfredshed år 97% 95% % 70% 74% 60% 50% 40% Kundetilfredshed 96% 96% 96% 96% 74% 74% 93% 100% 90% 100% 83% Svar-% 44% 45% 42% 29% 38% Side 2 af 5

14 Vand - Målsætninger - KPI Vandkvalitet Årsag og Aktiviteter ift mål Der har ikke været konstateret dårlig vandkavlitet som har påvirket vores kunder i første halvår af 2016 Graf % 15,0% 14,0% 13,0% 12,0% 11,0% 10,0% 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Vandkvalitet som har påvirket kunder Akk. - %-overskridelse 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Vandkvalitet - antal prøver Årsag og Aktiviteter ift mål Der foretages ca. dobbelt så mange prøver som planlagt. Dette skyldes, at omprøver ved mindre overskridelser af driftsanalyser tælles med i statistikken. Omprøverne har hver gang vist overholdelse af alle kravværdier. Ift. prøvekrav i bekendtgørelse for vandkvalitet foretages dog langt flere prøver en umiddelbart nødvendigt. I grafen er alle analyser medtaget, hvorfor driftsprøver, reanalyser mv er talt sammen. Der skal i prøveplanen for 2017 søges at begrænse antallet af analyser. Graf % Antal prøver 2200% 2000% 1800% 1600% 1400% 1200% 1000% 800% 600% 400% 200% 0% Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec % prøver ift plan - ÅTD 160% 182% 212% 198% 197% 181% 176% 166% 167% % prøver ift akk. Krav ÅTD 1367%1667%2044%2142%2127%2144%2076%2050% Side 3 af 5

15 Vand - Målsætninger - KPI Ledningsbrud Årsag og Aktiviteter ift mål Antallet af ledningsbrud er nu højere end målsat. Med en kold vinterprognose, kan der forventes yderligere brud grundet frostsprængninger. De flere brud sammenlignet med sidste år kan ikke henledes til mindre renovering i løbet af 2016, hvor nyanlæg til Sørupværket har været i fokus. Graf Brud / 100 km 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Ledningsbrud Jan Feb Mar Apr Maj Jun Antal brud pr. 100 km/md 2,2 0,7 0,2 0,2 0,7 0,0 0,7 1,6 1,6 Antal brud pr. 100 km- ÅTD 2,2 2,9 3,1 3,3 4,0 4,0 4,7 6,2 7,8 Jul Aug Sep Okt Nov Dec Sidste år - ÅTD 1,1 1,9 2,8 3,0 3,4 3,6 3,6 5,1 5,1 5,8 6,4 7,1 Vandtabs-% Årsag og Aktiviteter ift mål På grund af en fejlopgørelse, som først opdages under indberetning til DANVAs benchmarking i august 2016, viser det sig, at tabsprocenten i 2015 var mere end to procentpoint højere end først antaget. Dette er ganske enkelt ikke tilfredsstillende, da der grundet det relativt flotte første resultat for 2015 ikke foretaget målrettede indsats for at minimere tabet i Der vil derfor være en overhængende risiko for, at tabet i 2016 er på niveau med 2015 eller større. I sidste del af 2016 vil det vurderes, hvilke indsatser der skal foretages for at nedbringe tabet i årets sidste måender. Indsatsen kan være systematisk lækagesøgning på ledningsnettet. Graf % 15,0% 14,0% 13,0% 12,0% 11,0% 10,0% 9,0% 8,0% Vandtabs-% 7,0% 6,0% 5,0% Tabs-% 14,3% 9,2% 8,3% 8,0% 9,5% Side 4 af 5

16 Vand - Målsætninger - KPI Udpumpet vandmængde Årsag og Aktiviteter ift mål Store skyllemængder ifm ledninger til Sørupværket er årsag til stigende vandforbrug. Derudover var Landet og Stenodden Vandværk ikke drift i sidste halvår af 2015, hvorfor den udpumpede vandmægde i denne periode var lille. Efter vandværkerne igen er i drift stiger den udpumpede mængde. Graf Akkumuleret vandmængde udpumpet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Side 5 af 5

17 Transport - Målsætninger - KPI Elforbrug Årsag og Aktiviteter ift mål Opgøres årligt Graf 0,80 0,70 0,60 0,50 Elforbrug kwh/m3 0,40 0,30 0,20 0,10 0, Elforbrug 0,19 0,19 0,22 0,23 0,21 0,16 Kundetilfredshed Årsag og Aktiviteter ift mål Efter overgang til elektroniske spørgeskemaer og andelen af respondender ramt et rekord lavt og uforståeligt niveau. Vil dog fortsat forsøge at foretage elektronisk tilfredshedsanalyse, da dette sparer en del ressourcer og alt andet lige må være lettere for kunderne. Antallet af respondenter er dog uacceptabelt, da kun 2 af 47 mulige har svaret på spørgeskema Graf 100,0% 90,0% 80,0% 95% 96% Kundetilfredshed år 97% 93% 99% % 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% Kundetilfredshed [%] 97,0% 93,0% 98,0% 93,0% 97,0% 96,6% 98% 87% 100% 98% 50% Svar-% 55% 54% 28% 96% 28% 47% 39% 42% 69% 4% Side 1 af 2

18 Transport - Målsætninger - KPI Driftsstop Årsag og Aktiviteter ift mål Antallet af driftsstop ligger jævnt pr. måned. Der medtælles antal stop, hvor kunder ikke kan komme af med deres kloakvand. Graf Kundeoplevede driftsstop Stk Driftsstop oplevet af kunde [stk] 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal driftsstop ÅTD [stk] Sidste år - ÅTD Side 2 af 2

19 Rens - Målsætninger - KPI Elforbrug Årsag og Aktiviteter ift mål Elforbruget er stabilt og ligger på forventeligt niveau Graf Elforbrug kwh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Tusinde M3 Bjerreby Hørup Gudme Strandgården Egebjerg Syd Egsmade Sidste år - ÅTD kwh ÅTD Renset spildevand [m3] Fyringsolie Årsag og Aktiviteter ift mål Niveauet af fyringsolie er højere end målsat. Dog ses en anseelig besparelse i tidligere år, hvor niveauet har oversteget liter. Det må forventes, at forbruget stiger en yderligere i afslutningen af året, hvor temperaturen falder. Graf Liter Fyringsolie Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ÅTD - Aktuelt forbrug [L] Sidste år [Liter]- ÅTD 1912,83691,15047,76066,76066,76066,76066,76066,76066,76082,76097,56107,7 Side 1 af 2

20 Rens - Målsætninger - KPI Rensekvalitet Årsag og Aktiviteter ift mål Graf Rensekvaliteten er god. Der har været ganske få overskridelser i årets løb Side 2 af 2

21 Udløbskvalitet for renseanlæg. Driftsanalysers gennemsnitsværdi pr måned i % af kravværdi for det enkelte anlæg. Udnyttelsesgrad af kravværdi på udledningstilladelse. Egsmade 2016 Egsmade 2016 analyser Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec COD % Ammonium % Total-N % Total-P % SS % antal driftsanalyser antal overskridelser Hørup 2016 Hørup 2016 analyser Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec COD % Ammonium % Total-N % Total-P % SS % antal driftsanalyser antal overskridelser Bjerreby 2016 Bjerreby 2016 analyser Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec COD % Ammonium % Total-N % Total-P % SS % antal driftsanalyser antal overskridelser Strandgården 2016 Strandgården 2016 analyser Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec COD % Ammonium % Total-N % Total-P % SS % antal driftsanalyser antal overskridelser Gudme 2016 Gudme 2016 analyser Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec COD % Ammonium % Total-P % SS % antal driftsanalyser antal overskridelser Egebjerg Syd 2016 Egebjerg Syd 2016 analyser Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec COD % Ammonium % Total-N % Total-P % SS % antal driftsanalyser antal overskridelser

22 Affald - Målsætninger - KPI Afvigelser Dagrenovation Årsag og Aktiviteter ift mål Året startet med mange afvigelser p.g.a havde 53 uger. Vi havde valgt at lave en ekstra indsamling for at fastholde lige/ ulige afhentning og samtidig med give en god service i forbindelse med jul og nytår. Desværre havde vores kunder svært ved at finde ud af hvornår de skulle have tømt. I februar og marts er indsamlingen gået planmæssigt, ikke mindst p.g.a. af den milde vinder uden sne. 2. kvt. Udvikling som forventet. Overfyldte beholdere hovedårsag til manglende målopfyldelse. 3. kvt. Vejarbejde og lignende har medvirket til et dårligt resultat i septermber. Af 79 afvigelser på spærring af adgangsvej, er 32 tømt dagen efter normal tømningsdag da der er lavet aftale med entreprenør eller parkerede biler er flyttet. Graf 3,50 3,25 3,00 2,75 2,50 2,25 2,00 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 - Dagrenovation - uafhentet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Resultat måned 3,90 1,62 1,09 1,58 1,80 0,92 0,87 0,65 2,80 Resultat ÅTD 3,90 2,76 2,20 2,05 2,00 1,82 1,68 1,55 1,69 Sidste år - ÅTD 3,63 3,55 2,93 2,77 2,47 2,15 1,90 1,70 1,62 1,55 1,58 1,59 Afvigelser Storskraldsordning Årsag og Aktiviteter ift mål 1. kvt.entreprenøren lægger ikke sedler ved fælles opsamlingssteder da de ikke kender adressen. Dermed opnås ikke det reelle billede. Fremover skal disse også registreres som uafhentet. 2. kvt. Udviklingen som forventet. Kunderne har svært ved at overholde reglerne for papemballering. Ellers intet at bemærke. 3. kvt. Det dårlige resultat i september skyldes bl.a. at kunderne ikke følger vores anvisninger. Af 11 klager har 6 resulteret i efterfølgende afhentning. Graf 1,50 1,25 1,00 0,75 Storskrald - uafhentet 0,50 0,25 - Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Resultat måned 0,30 0,20 0,30 0,60 0,30 0,60 0,30 0,30 1,40 Resultat ÅTD 0,30 0,25 0,27 0,35 0,34 0,38 0,37 0,36 0,48 Sidste år - ÅTD 0,50 0,60 0,57 0,53 0,52 0,52 0,49 0,45 0,44 0,42 0,45 0,45 Side 1 af 2

23 Affald - Målsætninger - KPI Genbrugs-% Årsag og Aktiviteter ift mål Genanvendelse til og med september er 59,8% og dermed 0,2% procentpoint fra målsætningen. Der skal i årets sidste kvartal fastholdes en jævn genanvendelsesprocent på genbrugsstationen, så denne ikke falder. Graf % 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% Genbrugs-% Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec GBS md. - Genbrugs-% 68% 73% 79% 81% 84% 87% 85% 86% 85% Total md. - Genbrugs-% 41% 50% 58% 62% 63% 63% 63% 63% 63% Total ÅTD - Genbrugs-% 41% 46% 51% 54% 56% 58% 59% 59% 60% Sidste år - genbrugs-% 43% 47% 50% 53% 55% 57% 58% 59% 59% 58% 58% 58% Side 2 af 2

24 Generelle - Målsætninger - KPI Naturgas Årsag og Aktiviteter ift mål Naturgasforbruget ligger under idste års niveau. Der er fra DMI varslet en kold vinter, hvilket vil medføre større forbrug af naturgas. Der har de seneste måneder været fokus på indstilling af ventilation- og varmesystem på Ryttermarken 21, så der i administrationsbygningen sikres en jævn fordeling af varme. Graf m Naturgas - forbrug Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Forbrug ÅTD [m3] Forbrug [m3/md] Sidste år Side 1 af 1

25 P1 RAPPORT Svendborg Forsyningsservice A/S Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008, ISO 14001:2004, DS/OHSAS 18001:2008, Bekendtgørelse nr af Auditstart og -slut: 03-okt okt Projektnr: DNV GL teamleader: Auditteam: PRJC MSC-DNK Jens H. Østergaard Jens H. Østergaard

26 Svendborg Forsyningsservice A/S P1 Rapport 2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Generel information... 4 Fokusområde - resultater... 5 Andre resultater... 6 Audit findings og overensstemmelsesstatus... 7 Konklusion... 8 Næste audit... 9 Bilag A - Auditorudsagn Bilag B - Behandling af findings Andre bilag: Auditprogram List of findings DNV GL - Business Assurance assurance.dnvgl.com

27 Svendborg Forsyningsservice A/S P1 Rapport 3 Introduktion Denne rapport summerer resultater og konklusioner fra den udførte audit. Audit udføres, som en del af certificeringsprocessen, med henblik på at opnå eller vedligeholde certificering af et ledelsessystem. Det primære mål med audit er bestemmelse af ledelsessystemets overensstemmelse med standard(erne). I tillæg hertil også evaluering af ledelsessystemets effektivitet mht. sikring af organisationens evne til at nå opstillede mål og opfylde relevante lov-, myndigheds- og kontraktkrav. I DNV GL tror vi på, at vore audits ikke kun skal fokusere på opfyldelse af krav, men også skal stimulere udvikling og forbedring. Gennem vores auditmetodologi tilpasser vi audit til din virksomheds behov. Målet er at hjælpe til forbedring af dit ledelsessystem for opnåelse af tilsigtede resultater og opbygning af bæredygtig forretningsresultater over tid. DNV GL Drevet af vort formål, at sikre liv, værdier og miljø, hjælper DNV GL med at forbedre sikkerhed og bæredygtighed i vore kunders forretninger. DNV GL er en førende udbyder af klassifikation, certificering, verifikation og træning. Med en historie siden 1864 rækker vi i dag globalt. DNV GL opererer i mere end 100 lande, hvor over medarbejdere engagereret hjælper vore kunder med at gøre verden "safer, smarter, greener". Som et af verdens førende certificeringsorganer hjælper DNV GL vore kunder med, at sikre resultater inden for ledelse, produkter, medarbejdere, udstyr og supply chain gennem certificeringer, verifikation, godkendelser, kurser og kompetenceudvikling. Vi leverer også dyb indsigt og pragmatisk support til store virksomheders opbygning af effektive bæredygtighedsstrategier. I partnerskab med vore kunder bygger vi bæredygtige forretninger og skaber troværdighed i forhold til interessenter. DNV GL - Business Assurance assurance.dnvgl.com

28 Svendborg Forsyningsservice A/S P1 Rapport 4 Generel information Certificeringens dækningsområde (scope) Levering af varer og serviceydelser indenfor vandforsyning, spildevand samt renovation og genbrug Væsentlige ændringer med indflydelse på ledelsessystemet siden sidste audit Ingen væsentlige ændringer siden sidste audit Fortrolighed Indholdet af denne rapport inklusive noter og checklister udfyldt under audit behandles fortroligt. Materialet videregives ikke til nogen tredjepart uden skriftlig tilladelse fra kunden, undtaget forhold, der er relevante for akkrediteringsmyndigheder. Akkrediteret enhed Navn på akkrediteret enhed Akkrediteret enheds adresse DNV GL Business Assurance Denmark A/S Tuborg Parkvej 8, DK-2900 Hellerup, Denmark Ansvarsfraskrivelse En ledelsessystemaudit er baseret på verifikation af en stikprøve af tilgængelig information. Der er således et element af usikkerhed i audit findings. Manglende identifikation af afvigelser ved audit medfører ikke nødvendigvis, at der ikke eksisterer afvigelser i eller uden for de auditerede områder. Inden udstedelse eller fornyelse af certifikater foretages uafhængig intern kontrol af denne rapport, som kan påvirke rapportens indhold og konklusioner. DNV GL - Business Assurance assurance.dnvgl.com

29 Svendborg Forsyningsservice A/S P1 Rapport 5 Fokusområde - resultater Fokusområde 1 Implementering af ny organisation LAV GRAD AF STYRING HØJ Positive forhold Ny organisation implementeret 1. januar 2016 Stort engagement i ledergruppe Engagerede medarbejdere der i vid udstrækning tager ansvar for eget arbejdsområde. Fokus på at sikre organisatorisk viden via senior politik. Væsentlige forbedringsområder Mange og ambitøse mål udfordrer ledergruppe og kan medføre stress, true trivsel. Team anlæg er underbemandet og mangler flere projektledere. Fokus på lederes arbejdsmiljø i kommende APV-runde. DNV GL - Business Assurance assurance.dnvgl.com

30 Svendborg Forsyningsservice A/S P1 Rapport 6 Andre resultater Konklusioner udover fokusområderne Positive forhold Engagerede og kompetente medarbejdere. Ledelsessystem der på god vis understøtter forretningsgange og den daglige drift. VØN sikrer fremdrift af korrigerende handlinger og forbedringstiltag Frontløberprojekter. Styring af lovpligtige eftersyn og arbejdspladsbrugsanvisninger. Væsentlige forbedringsområder Håndtering af fyrværkeri på Svandborg Genbrugsstation (Mindre væsentlig afvigelse) Styring af underleverandører (Mindre væsentlig afvigelse. Øvrige forbedringsmuligheder fremgår af List of Findings. DNV GL - Business Assurance assurance.dnvgl.com

31 Svendborg Forsyningsservice A/S P1 Rapport 7 Audit findings og overensstemmelsesstatus Antal afvigelser 2 Væsentlige afvigelser (kategori 1): 0 Mindre væsentlige afvigelser (kategori 2): 2 Antal bemærkninger 4 Antal forbedringsmuligheder identificeret ved denne audit 0 Antal rosværdige tiltag identificeret ved denne audit 8 Status på korrigerende handlinger for afvigelser fra tidligere audit blev gennemgået. Antal afvigelser fra tidligere audits endnu ikke lukket 0 Noter: 1) For detaljer om afvigelser, bemærkning og mulighedr for forbedringer, se List of Findings 2) Se definitioner af findings i Bilag B DNV GL - Business Assurance assurance.dnvgl.com

32 Svendborg Forsyningsservice A/S P1 Rapport 8 Konklusion Auditprogrammet blev fulgt uden væsentlige ændringer. Med undtagelse af afvigelser jf. "List of findings" blev ledelsessystemet fundet i overensstemmelse med standardens krav. Nødvendige afhjælpende og korrigerende handlinger for afvigelserne skal implementeres af organisationen jf. "Definition af findings og betingelser for håndtering af afvigelser". DNV GL - Business Assurance assurance.dnvgl.com

33 Svendborg Forsyningsservice A/S P1 Rapport 9 Næste audit Foreslået dato: Periodisk audit i april Fokusområder (foreslåede): Aftales i forbindelse med planlægning af næste audit DNV GL - Business Assurance assurance.dnvgl.com

34 Svendborg Forsyningsservice A/S P1 Rapport 10 Bilag A - Auditorudsagn Verificerede elementer af standard(erne) Effektivitet af processerne for ledelsesevaluering og intern audit Effektivitet af processerne for håndtering af kundeog/eller interessentklager, inklusiv effektivitet af identificerede og implementerede korrigerende handlinger Ledelsessystemet er opdateret i overensstemmelse med ændringer i organisationen. Effektivitet af processen med etablering af mål, planlægning af handlinger og evaluering af fremdrift og resultater Effektivitet af ledelsessystemet til sikring af, at organisationen er kapabel til overholdelse af relevante lov-, myndigheds- og kontraktkrav Effektiv styring af brug af certificeringslogo og reference til certificeringen Objektivt bevis og resultat OK Leelsesevaluering gennemføres 4 gange årligt senest i august Internaudit foretages i henhold til auditplan senest i juni/juli OK Drøftet i forbindelse med audit. Korrigerende handlinger og forbedringstiltag håndteres i VØN OK Ledelsessystemet opdateres løbende Ok Følges løbende på møder i ledelsen og via status på virksomhedsplan 2016/2017 samt møder i arbejdsmiljøorganisationen. OK Løbende opfølgning blandt andet i forbindelse med kavrtalvise ledelsesevalueringer og møder i arbejdsmiljøorganisationen, samt sikkerhedsrunderinger og intern audit. OK DNV GL - Business Assurance assurance.dnvgl.com

35 Svendborg Forsyningsservice A/S P1 Rapport 11 DNV GL - Business Assurance assurance.dnvgl.com

36 Svendborg Forsyningsservice A/S P1 Rapport 12 Bilag B - Behandling af findings Definition af findings Væsentlig (kategori 1): Fravær af eller manglende implementering af et eller flere systemelementer eller en situation, som rejser væsentlig tvivl om produkter eller tjenesteydelser opfylder specificerede krav. En samling af kategori 2 afvigelser indikerende mangelfuld implementering eller effektivitet af ledelsessystem i relation til et krav i standarden. En kategori 2 afvigelse som er vedholdende (eller ikke korrigeret iht. virksomhedens egen vedtagelse) skal opgraderes til kategori 1. Mindre væsentlig afvigelse (kategori 2): Mangel på styring eller disciplin i implementeringen af ledelsessystemet, som ikke indikerer systemsammenbrud eller rejser tvivl om produkter eller tjenesteydelser opfylder specificerede krav. Overordnet er systemkrav defineret, implementeret og effektivt. Bemærkning En bemærkning er ikke en afvigelse, men noget som ukorrigeret kan lede til en afvigelse. Eller det kan være et forhold uden tilstrækkelig understøttende bevis for, at det udgør en afvigelse. Mulighed for forbedring Muligheder for forbedring relaterer sig til områder eller processer i organisationen, som opfylder minimumskravene i standarden, men kan forbedres. Betingelser for håndtering af afvigelser Normal tidsfrist til besvarelse af afvigelser er maks. 90 dage. Inden for tidsrammen forventes følgende udført af organisationen: Umiddelbar(e) (inddæmmende) handling(er) for eliminering af afvigelsen (hvis relevant for den givne afvigelse) Årsagsanalyse (root cause) til identifikation af handlinger for forebyggelse af gentagelse af afvigelsen. Implementering af korrigerende handlinger og verifikation af handlingernes effektivitet. Udfyld den relevante del af List of findings og send til DNV GL s team leader med relevant underbyggende dokumentation som bevis (når relevant). DNV GL - Business Assurance assurance.dnvgl.com

37 Svendborg Forsyningsservice A/S P1 Rapport 13 Inden for den maksimale tidsfrist og som en forudsætning for udstedelse af certifikat gælder følgende betingelser: Væsentlige afvigelser: Bevis for årsagsanalyse og effektiv implementering af korrigerende handlinger og korrektioner skal forelægges. Mindre afvigelser: Foretrukket og normal tilstand er som for væsentlige afvigelser. Men for nogle afvigelser kan DNV GL s team leader acceptere en plan for implementering af identificerede korrigerende handlinger. Implementeringen af planlagte tiltag vil senest blive verificeret ved næste audit. Tidsfrist for besvarelse ved re-certificering Tidsfrist ved re-certificering: når et certifikat udløber inden for 90 dages perioden sættes en kortere tidsfrist for at sikre passende opfølgning og fornyelse af certifikatet inden udløbsdato. Dette for at sikre kontinuert gyldighed af certificeringen. Hvis tidsfristen overskrides uden at processen er færdiggjort kan det nuværende certifikat ikke forlænges, og det vil blive opfattet som suspenderet indtil fornyelsen af certifikatet. Der er ikke krav om årsagsanalyse og formelle svar på Bemærkninger eller Muligheder for forbedringer. For at opretholde en effektiv certificeringsproces anbefaler DNV GL imidlertid, at organisationen også behandler og svarer på Bemærkninger. DNV GL vil normalt udføre en "follow-up" audit på Væsentlige afvigelser. For Mindre væsentlige afvigelser udføres en vurdering på basis af den fremsendte dokumentation Utilstrækkelige svar på afvigelser eller mangel på korrigerende handlinger kan være årsag til suspension eller tilbagetrækning af certifikat. DNV GL - Business Assurance assurance.dnvgl.com

38 ViewPoint ViewPoint er vort kundenetværk med mere end kunder fra hele verden, som frivilligt bidrager med meninger om og indsigt i aktuelle emner relateret til certificering og bæredygtighed virksomhed i deres brancher. Deltagelse er gratis og alle ViewPoint medlemmer har fuld adgang til data og rapporter fra undersøgelser. Medlemmerne kan også drage nytte af muligheder for at netværke, have adgang til elearning moduler, invitationer til webinars, online forums og meget mere. Vil du være medlem af ViewPoint? Tilmeld dig her: Besøg også vores blog på goingsustainable.com The trademarks DNV GL and the Horizon Graphic are the property of DNV GL AS. All rights reserved. DNV GL 06/2015

39 Kundenavn:Svendborg Forsyningsservice A/S Projekt:PRJC MSC-DNK Udstedelsesdato Audittype Nr. Status Kategori Beskrivelse (Beskrivelse af afvigelse og bevis) Adresse/site Fokusområde Proces/Funktionsområd e/afdeling Standard Afsnit DNV GL auditor 03-okt P1 P JEOS-2P7 Åben Bemærkning Ledelsesrapport for 2. kvartal 2016, Opfølgning på Vand og Affalds virksomhedsplan 2016/2017 (15. august 2016) samt målsætninger og mål er med tilfredsstillende resultat drøftet med direktør. Der er god opfølgning på mål og handlingsplaner. Direktør er opmærksom på de mange og ambitiøse mål kan være en udfordring for de ledelsesmæssige ressourcer i en mindre organisation Svendborg Forsyning (Vand og Affald) (HQ), Implementering af ny organisation ISO 9001:2008 DS/OHSAS 18001:2008 ISO 14001:2004 ISO 14001: DS/OHSAS 18001: DS/OHSAS 18001: ISO 14001: ISO 9001: ISO 9001: JEOS 03-okt P1 P JEOS-2P7 Åben Bemærkning Ny APV kortlægning angående psykisk arbejdsmiljø er planlagt til DNV GL forventer at lederes arbejdsmiljøforhold får særligt fokus i den kommende APV runde. Svendborg Forsyning (Vand og Affald) (HQ), Implementering af ny organisation DS/OHSAS 18001:2008 DS/OHSAS 18001: JEOS 03-okt P1 P JEOS-2P7 N/A Rosværdigt tiltag Vand og affald har i samarbejde med Svendborg Forsyning igangsat 4 frontløberprojekter der skal afprøve og vurdere nye system til indsamling og udnyttelse af affald. Svendborg Forsyning (Vand og Affald) (HQ), ISO 9001:2008 DS/OHSAS 18001:2008 ISO 14001:2004 ISO 14001: DS/OHSAS 18001: ISO 9001: ISO 9001: JEOS 03-okt P1 P JEOS-2P7 N/A Rosværdigt tiltag Markbesøg i Team Transport i forbindelse med vedligehold af dykpumpe i pumpestation på Svendborg Forsyning Rantzausmindevej 3 er gennemført med tilfredsstillende resultat. (Vand og Affald) (HQ), Arbejdet blev udført på kompetent vis og registreret i SRO system med Ipad via online adgang. Medarbejdere udviser god risikoforståelse måling af gasser, afbrydelse af energitilførsel, brug af værnemidler og tekniske hjælpemidler, hygiejne og mulig tæring af arbejdsriste på grund af aggressivt miljø. Implementering af ny organisation ISO 9001:2008 DS/OHSAS 18001:2008 ISO 14001:2004 ISO 14001: DS/OHSAS 18001: DS/OHSAS 18001: ISO 14001: ISO 9001: ISO 9001: JEOS 03-okt P1 P JEOS-2P7 N/A Rosværdigt tiltag Auditbesøg på Bjerreby Rensningsanlæg er gennemført med tilfredsstilelende resultat. Spildevandsoperatør fremstår engageret og kompetent og har fokus på at minimere risiko for slamflugt og overholdelse af udledningskrav via overvågning og effektiv driftsstyring. Arbejdsmiljøforhold, vaccinationer og krav til prøvetagning drøftet. Svendborg Forsyning (Vand og Affald) (HQ), Implementering af ny organisation ISO 9001:2008 DS/OHSAS 18001:2008 ISO 14001:2004 ISO 14001: ISO 14001: DS/OHSAS 18001: ISO 9001: ISO 9001: JEOS 03-okt P1 P JEOS-2P7 N/A Rosværdigt tiltag VØN - "Vi øger nytten" - vurderes som et godt og effektivt værktøj til at styre og sikre fremdrift af forbedringsprojekter. Svendborg Forsyning (Vand og Affald) (HQ), ISO 9001:2008 DS/OHSAS 18001:2008 ISO 14001:2004 ISO 14001: DS/OHSAS 18001: ISO 9001: JEOS 03-okt P1 P JEOS-2P7 Åben Bemærkning Team Anlæg er pt. underbemandet og søger projektledere med ingeniørkompetence. Afdelingsleder er opmærksom på at dette medfører øget arbejdspres som kan påvirke trivslen negativt. Tiltag til at afhjælpe og reducere følgerne heraf er iværksat i form løbende dialog og prioritering og outsourcing af opgaver. Svendborg Forsyning (Vand og Affald) (HQ), Implementering af ny organisation DS/OHSAS 18001:2008 DS/OHSAS 18001: JEOS 04-okt P1 P JEOS-2P7 Åben Mindre væsentlig afvigelse Håndtering og pakning af fyrværkeri på Svendborg Genbrugsstation er ikke udført i henhold til interne instruktioner. Fyrværkeri opbevares uden særlig emballering i lagerrum med affaldscontainer. Instruktion foreskriver at tørt fyrværkeri pakkes i fade med vermculite. Ifølge udsagn mangler man fade til pakning af fyrværkeri; men der ses ikke oprettet afvigelse på dette forhold. Svendborg Forsyning (Vand og Affald) (HQ), Implementering af ny organisation ISO 9001:2008 ISO 14001:2004 DS/OHSAS 18001:2008 ISO 9001: ISO 14001: DS/OHSAS 18001: JEOS Tilbagemelding med korrigerende handling sendes tyil teamleder senest 15. november okt P1 P JEOS-2P7 N/A Rosværdigt tiltag Der ses god styring og dokumentation af lovpligtige eftersyn og datablade og arbejdspladsbrugsanvisninger. Svendborg Forsyning (Vand og Affald) (HQ), ISO 14001:2004 DS/OHSAS 18001:2008 ISO 14001: DS/OHSAS 18001: JEOS 04-okt P1 P JEOS-2P7 N/A Rosværdigt tiltag Arbejdsulykke på Svendborg genbrugsstation, hvor medarbejder kommer til skade i forbindelse med håndtering af glas er med tilfredsstillende resultat drøftet med arbejdsmiljørepræsentant. Der foreligger dokumentation for årsagsanalyse og valg af forebyggelsestiltag. Det er rosværdigt at arbejdsbeskrivelse efterfølgende er opdateret. Svendborg Forsyning (Vand og Affald) (HQ), DS/OHSAS 18001:2008 DS/OHSAS 18001: JEOS 04-okt P1 P JEOS-2P7 N/A Rosværdigt tiltag Ny løsning til reduktion af risiko for hvepse- og bistik ved teltoverdækning af dåsecontainere på Svendborg Genbrugsstation fortjener anerkendelse og formidling til andre affaldsselskaber. Svendborg Forsyning (Vand og Affald) (HQ), DS/OHSAS 18001:2008 DS/OHSAS 18001: JEOS Page1 of2

40 Kundenavn:Svendborg Forsyningsservice A/S Projekt:PRJC MSC-DNK Udstedelsesdato Audittype Nr. Status Kategori Beskrivelse (Beskrivelse af afvigelse og bevis) Adresse/site Fokusområde Proces/Funktionsområd e/afdeling Standard Afsnit DNV GL auditor 04-okt P1 P JEOS-2P7 N/A Bemærkning Det er positiv at mundlig trussel mod medarbejder på genbrugsstation er indrapporteret og behandlet som nærved ulykke. Konkrete hændelser med verbale konflikter og samarbejdsvanskeligheder mellem kolleger på Svendborg Genbrugsstation bør indberettes på lignende måde. Svendborg Forsyning (Vand og Affald) (HQ), DS/OHSAS 18001:2008 DS/OHSAS 18001: JEOS 04-okt P1 P JEOS-2P7 N/A Rosværdigt tiltag Markbesøg i plastsvejsecontainer på Ryttervejen er gennemført med tilfredsstillende resultat. Svendborg Forsyning Der er blandt drøftet krav, specifikationer og kontrol af svejseproces, kalibreringer, lovpligtige eftersyn af (Vand og Affald) (HQ), tekniske hjælpemidler samt hygiejne og uddannelseskrav. Indretning af svejsecontainer er sket med god hensynstagen til arbejdsmiljø og kvalitetskrav til svejseproces. Medarbejder fremstår engageret og kompetent. Implementering af ny organisation ISO 9001:2008 ISO 14001:2004 DS/OHSAS 18001:2008 ISO 9001: ISO 14001: DS/OHSAS 18001: JEOS 04-okt P1 P JEOS-2P7 Åben Mindre væsentlig afvigelse Virksomhedens systematik til styring af underleverandører er ikke i alle tilfælde tilstrækkelig. Ved markbesøg på Ole Rømersvej, hvor JC Entreprenør foretog frigravning af vandledning i forbindelse med udskiftning af stophane var afspærring af fortov utilstrækkelig og ikke i overensstemmelse skilteplan og regelsæt. Svendborg Forsyning (Vand og Affald) (HQ), ISO 9001:2008 DS/OHSAS 18001:2008 ISO 9001: ISO 9001: DS/OHSAS 18001: JEOS Tilbagemelding med korrigerende handling sendes tyil teamleder senest 15. november 2016 Page2 of2

41

42 SOMMERTØMNING, VAND OG PAPIR VA Svendborg deler viden Sommertømningen er slut Fredag den 26. august var sidste dag med ugetømning i denne omgang. Husk at vi altid kører ugetømning i hele uger - og ikke nødvendigvis til 1. september. Du kan altid finde din tømningsdag på vores hjemmeside eller via vores APP "Affaldsportal". Sådan kommer du af med papir Papir kan afleveres på miljøstationen, på genbrugsstationen og til storskraldsordningen i bundter eller klare sække - maks. 15 kg. pr. enhed. Papir er f.eks. aviser, ugeblade, reklamer, tryksager, kuverter, tegnepapir mm. Gavepapir skal afleveres som dagrenovation. Spejdere og andre foreninger samler også papir ind 4 gange om året. Se indsamlingsdatoerne og områderne på vores hjemmeside. Hvidt vand er vand med luft I forbindelse med det ledningsarbejde vi udfører, kan man til tider opleve at vandet, der kommer ud af hanen er hvidt. Hvis vandet ved tapning er hvidt, skyldes det normalt at der er luft i vandet. Prøv at fylde et glas med det hvide vand. Hvis der er luft i vandet, vil det blive klart nedefra og op når luften bruser af. Luft i vandet er uskadeligt. Sms- /mailservice om vand Husk at du kan tilmelde dig vores sms-/mailservice om vand, og få besked hvis vores ledningsarbejde får betydning for vandet på din adresse. Tilmeld dig på vandogaffald.dk/ vand/sms-service-om-vand Dæksler og riste I kommunens veje findes der både kloakdæksler og vejriste. Kloakdækslerne - de runde lukkede - tager vi os af. Vejristene, som sørger for at regnvandet kan løbe fra vejen, tager Svendborg Kommune sig af. Det er altså dem, du skal kontakte, hvis du bliver opmærktsom på en vejrist, der ikke fungerer efter hensigten. vandogaffald.dk post@vandogaffald.dk

43

44

45 Svendborg Vejret i dag Mest tørt vejr med nogen eller en del sol. Temp. mellem 7og11 grader og svag til let vind omkring nordvest.i aften og i nat tørt og overvejende skyet vejr. 4 Søndag 30. oktober 2016 Museumsinspektør på besøg Svendborg: Tirsdag 8. november kan alle interesserede blive lidt klogere på Svendborgs største maritime succeser, når museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen tager på virksomhedsbesøg hos SH Group. Det koster 50 kroner at komme med, men er gratis for medlemmer. Mødested oplyses, når man tilmelder sig på telefon (sokar) Svendborg Avis: Tlf.: Lokalredaktør: Caspar Troest Jørgensen, , catj@faa.dk Journalister: Henrik Nguyen, souschef, , heng@faa.dk Rasmus Hage Dalland , rahda@faa.dk Finn Eriksen, fier@faa.dk Ole Grube, , olgr@faa.dk Gitte Gedde, , gige@faa.dk Julie Ruby Bødiker, , jurb@faa.dk Sofie Secher Karlsen , sokar@faa.dk Andreas Wraae Nielsen , anwni@faa.dk Katrine Becher Damkjær , kada@faa.dk Redaktion: Sankt Nicolai Gade 3, Box 40, 5700 Svendborg. Tlf: Fax, redaktion: Redaktion : Man.-fre. kl Ekspedition: Man.-tors. kl. 8-16, fre. kl Lørdag lukket. svendborg@faa.dk Lokaldebat: Skriv kort! Redaktionen forbeholder sig ret til at returnere indlæg, som overskrider maksimumgrænsen på 1500 anslag inklusive mellemrum. Annoncer: Chef: Mogens Balle Jørgensen, , mogens@fynskemedier.dk Konsulenter: Poul Steesby, , pst@fynskemedier.dk Kasper Kristensen, kakr@fynskemedier.dk Nikolai Iversen, nisi@fynskemedier.dk Henrik Kjærullf, hekj@fynskemedier.dk Avislevering og svigt: Se venligst Side 2. , annoncer: annonce@faa.dk Fax, annoncer: Redigeret af: Silja Smith Bakterier i vandposter Svendborg Vand og Affald har lukket fire bakteriefyldte vandfontæner, som selskabet har opsat som en gave til borgerne. Pris: kroner Svendborg: Drikkevandet fra Svendborg Vand er tidligere blevet kåret til det mest velsmagende på Fyn og i Sønderjylland, men det vand, som borgerne kan tappe fra fi re vandfontæner forskellige steder i Svendborg, er ikke værd at drikke. Der er målt et for højt antal af bakterier - de såkaldte kimtal - i vandet fra fontænerne, og derfor har de længe været lukket. Og der er intet, der tyder på, at fontænerne bliver genåbnet i nær fremtid, for i Vand og Affald kan man ikke finde årsagen til problemerne. - Vi har prøvet flere forskellige ting, men kan simpelthen ikke fi nde ud af, hvad der er galt, siger produktionschef Andreas Bassett. Han fastslår samtidig, at vandet ikke har været sundhedsskadeligt, og at der ikke har været kolibakterier i vandet fra fontænerne. Selvlænsende model De fi re fontæner er en gave fra Svendborg Vand og Affald til borgerne og har en samlet anskaffelsespris på kroner. Derudover kommer etablering af fontænerne. Andreas Bassett afviser, at der skulle være manglende tilbageløb i fontænerne, og at der på den baggrund skulle stå gammelt vand i rørene. [ Vi har prøvet fl ere forskellige ting, men kan simpelthen ikke fi nde ud af, hvad der er galt. Andreas Bassett, produktionschef Vand og Affald - Fontænerne er selvlænsende og tømmer sig selv ud, så det er ikke det, der er problemet. Vi har prøver at rense dem med jævne mellemrum og skylle dem ud i et jævnligt fl ow, men det har ikke løst problemet, siger produktionschefen. Svendborg Vand og Affald har nu opsat en ny fontænemodel ved Sct. Nicolai Kirke og håber på, at kimtallene fra denne vandpost ikke overskrider grænseværdierne. Den nye fi rkantede model koster kroner, og hvis forsøger falder heldigt ud, er det planen at udskifte de øvrige fontæner med denne model. En forskønnelse af byen - Det er i hvert fald den overvejelse, vi går med. Vi har givet gaven for at forskønne byen og give både borgere og turister en mulighed for at tappe rent vand, og derfor er vi også rigtig kede af, at det ikke er gået, som vi havde håbet, siger Andreas Bassett. De problematiske - og altså lukkede - fontæner er opsat ved Sct. Nicolai Kirke, på Lilletorv, ved havnen og i Christiansminde. De tre førstnævnte modeller har en afskaffelsespris på kroner pr. styk, mens vandfontænen i Christiansminde har kostet kassen i Vand og Affald 7000 kroner plus etablering. Af Ole Grube Foto: Katrine Becher Damkjær olgr@faa.dk, kada@faa.dk Vandfontænerne, som er en gave til byen fra Svendborg Vand og Affald, leverer vand med et for højt antal af bakterier, og det er hidtil ikke lykkedes at finde ud af, hvordan problemet er opstået. Foto: Katrine Becher Damkjær TECTYL CENTER STENSTRUP Juelsbjergvej Stenstrup A GRA S Med verdens bedste undervognsbehandling følger altid gratis lånebil Reducere støjen idin bil med op til 5decibel 30 års rustgaranti Skal kun behandles hvert 3år GRATIS RUSTKONTROL Ring for tjek og uforpligtende tilbud.

46 Fra den 1. januar 2017 bliver skraldespanden hentet ved skel. Du kan sætte skraldespanden frem til vejen når der er tømning, eller have den fast stående ved skel. Skel er 0-2 meter fra vej/fortov. Du kan også få hentet din skraldespand inde på din grund. Det koster 125 kr. pr. år pr. beholder, og så skal din adgangsvej naturligvis være i orden. Læs mere om adgangsvejen på vores hjemmeside. Du kan tilmelde dig afhentning på grund på vandogaffald.dk Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen Vand og Affald - post@vandogaffald.dk - Tlf facebook.dk/vandogaffald

47 Budgetopfølgning for Svendborg Spildevand A/S Svendborg Vand A/S Svendborg Affald A/S Svendborg Forsyningsservice A/S 3. kvartal 2016

48 Budgetopfølgning - Koncern sammendrag (uden eliminering) Resultatopgørelse 30. september 2016 Prod. & dist. omk.* Administrationsomk. Omsætning i kr. Budget Realiseret Budget realiseret Budget realiseret Svendborg Vand A/S Svendborg Spildevand A/S Svendborg Affald A/S Svendborg Forsyningsservice A/S I alt * FADO er anvendt Resultatopgørelse 30. september 2015 Prod. & dist. omk.* Administrationsomk. Omsætning i kr. Budget Realiseret Budget realiseret Budget realiseret Svendborg Vand A/S Svendborg Spildevand A/S Svendborg Affald A/S Svendborg Forsyningsservice A/S I alt * FADO er anvendt Koncernsammendrag realiserede FADO ift. budget (med eliminering) Resultatopgørelse 30. september Resultatopgørelse 30. september 2015 Budget Realiseret Budget Realiseret Investeringer i perioden Forbrug i % i kr. Budget for af årsbudget Svendborg Vand A/S % Svendborg Spildevand A/S % Svendborg Affald A/S % Svendborg Forsyningsservice A/S % Investeringsbudget, total %

49 Budgetopfølgning - Svendborg Vand A/S Resultatopgørelse 30. september 2016 i kr. Budget Resultat Afvigelse Afvigelse i % Omsætning Vandbidrag - variabel % Vandbidrag - Fast % Tilslutningsbidrag % Andre indtægter % Omsætning i alt % Produktionsomkostninger Boringer (P) % Vandværker (P) % Afskrivninger produktion % Produktionsomkostninger i alt % Distributionsomkostninger Ledningsnet, trykf. & stik % Andre driftsrelaterede omkostninger % Afskrivninger distribution % Distributionsomkostninger i alt % Resultat af primær drift Administrationsomkostninger % Finansielle poster, netto % Periodens resultat før skat og regulering Driftsomk. i prisloft (DOiPL) kontra Faktiske driftsomk. (FADO) Prisudvikling DOiPL FADO Projektinvesteringer i perioden Forbrug i % i kr. Budget for af årsbudget Projektinvesteringer % Budgetopfølgning - bemærkninger Budgetopfølgning for 3. kvartal 2016 har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger. Enkelte afvigelser i budgetopfølgningen skyldes endvidere periodiseringer i budgettal ift. realiserede tal, men vurderes uvæsentlige for nærværende budgetopfølgning.

50 Budgetopfølgning - Svendborg Spildevand A/S Resultatopgørelse 30. september 2016 i kr. Budget Resultat Afvigelse Afvigelse i % Omsætning Vandafledning - Variabel % Vandafledning - Fast % Vejafvandingsbidrag % Tilslutning og særbidrag % Andre indtægter % Omsætning i alt % Produktionsomkostninger Rens og slambehandling (P) % Afskrivninger produktion % Produktionsomkostninger i alt % Distributionsomkostninger Ledningsnet og stik % Pumpestationer, bassiner mv % Andre driftsomkostninger % Afskrivninger distribution % Distributionsomkostninger i alt % Resultat af primær drift Administrationsomkostninger % Finansielle poster, netto % Periodens resultat før skat og regulering Driftsomk. i prisloft (DOiPL) kontra Faktiske driftsomk. (FADO) Prisudvikling DOiPL FADO Projektinvesteringer i perioden Forbrug i % i kr. Budget for af årsbudget Projektinvesteringer % Budgetopfølgning - bemærkninger Budgetopfølgning for 3. kvartal 2016 har givet anledning til nedenstående bemærkninger: * Særbidrag (ny metode) er opgjort og ligger væsentligt under budget. I ovenstående opgørelse er indeholdt 2015 regulering jf. ny metode. * Omkostninger til ledningsnettet er over budget, hvilket skyldes større reparationer på ledningsnettet og brønde, tv inspektioner mv., som ikke har været budgetteret i samme omfang. Enkelte afvigelser i budgetopfølgningen skyldes endvidere periodiseringer i budgettal ift. realiserede tal, men vurderes uvæsentlige for nærværende budgetopfølgning. Projektinvesteringer når ikke forventet budgetramme, men forventer en færdiggørelsesgrad på 71% efter Q4.

51 Budgetopfølgning - Svendborg Affald A/S Resultatopgørelse 30. september 2016 i kr. Budget Resultat Afvigelse Afvigelse i % Omsætning Dagrenovation % Boligbidrag % Erhvervsordninger % Andre indtægter % Omsætning i alt % Produktionsomkostninger Dagrenov. og storsk % Genbrugsstationer % Andre affaldsordninger % Produktionsomkostninger i alt % Resultat af primær drift Administrationsomkostninger % Finansielle poster, netto % Periodens resultat før skat og regulering Udvikling i driftsomk. uden forbrændingsafgift Prisudvikling Drift uden forbrænding Projektinvesteringer i perioden Forbrug i % i kr. Budget for af årsbudget Projektinvesteringer % Budgetopfølgning - bemærkninger Budgetopfølgning for 3. kvartal 2016 har givet anledning til nedenstående bemærkninger: * Dagrenovation lægger over budget, hvilket primært skyldes sæsonudsving i affaldsmængder, hvorfor difference forventes udlignet i Q4. Enkelte afvigelser i budgetopfølgningen skyldes endvidere periodiseringer i budgettal ift. realiserede tal, men vurderes uvæsentlige for nærværende budgetopfølgning.

52 Budgetopfølgning - Svendborg Forsyningsservice A/S Resultatopgørelse 30. september 2016 i kr. Budget Resultat Afvigelse Afvigelse i % Omsætning Salg Sv. Spildevand % Salg Sv. Vand % Salg Sv. Affald % Omsætning i alt % Produktionsomkostninger Løn og personale % Ejendom og autodrift % Afskrivninger % Distributionsomkostninger i alt % Resultat af primær drift Administrationsomkostninger % Finansielle poster, netto % Periodens resultat før skat og regulering Projektinvesteringer i perioden Forbrug i % i kr. Budget for af årsbudget Projektinvesteringer % Budgetopfølgning - bemærkninger Budgetopfølgning for 3. kvartal 2016 har ikke givet anledning til bemærkninger. Enkelte afvigelser i budgetopfølgningen skyldes endvidere periodiseringer i budgettal ift. realiserede tal, men vurderes uvæsentlige for nærværende budgetopfølgning.

53 Side 1 af :23 Status 3. kvartal Svendborg Vand A/S Investeringer i kr. Baggrund Projektkategori Samlet budget Saldo pr Status Saldo pr Forbrug i 2016 Bemærkninger 3. kvartal Tid Økonomi Bygninger og Grunde: Bygninger og Grunde: Strategi for Grundvandsbeskyttelse Fremtidens Vand Der udarbejdes en Strategi for grundvandsbeskyttelse med henblik på at sikre ressourcen nu og i fremtiden. To nye boringer i Holmdrup Fremtidens Vand Jf. Materplanen udvides indvindingen ved Holmdrup Kildeplads - projektet er udskudt til Renovering pejleboringer samt indvindingsboring Vestergade DDS Sørupværket Fremtidens Vand A Se uddybende bemærkninger pkt. 1 Heldagervej højdebeholder Fremtidens Vand A Se uddybende bemærkninger pkt. 2 Strukturanalyse Udarbejdelse af Fremtidens Vand - skal fordeles ud på de anlægsprojekter der udføres jf. fremtidens Vand Renovering af rentvandsbeholder Stenodden Akut renoveringsbehov Pga. vandkvalitetsproblemer og revner i beholder og filter er det nødvendigt at udføre akut renovering af nødvendige dele af Stenodden Vandværk Samlede investeringer Bygninger og grunde Ledningsnet Renovering: Odensevej UR-plan/Sørupværket Transmissionsledning opdimensioneres - budgetoverskridelse pga. stor dimension samt kompliceret sted og ventiler som ikke virkede Skt. Jørgensvej Transmission UR-plan/Sørupværket Transmissionsledning opdimensioneres, forsyningsledning er renoveret - udskudt fra 2015 pga. koordinering med Vestergade Sandhøj UR-plan/koordineret Projektet udføres pga. koordinering med andre ledningsejere og vejprojekt Skarøvej UR-plan/koordineret Projektet udføres pga. koordinering med andre ledningsejere og vejprojekt Strandhuse UR-plan/koordineret ledningsstrækning ved trappen til sundbakken er udskiftet i forbindelse med LAR-projekt - øvrig del af Strandhuse er udskudt pga. koordinering HC ørstedsvej m.fl UR-plan/koordineret Forventes udført i 2018 Renovering af stik 2016 UR-plan Udskylningsbrønde DDS Projektet udføres jf. DDS for at eliminere risiko for forurening på didtrbutionsnettet Øvrige koordinerede ledningsprojekter UR-plan/koordineret Pilevænget UR-plan/koordineret Koordineret pga. asfaltering Lillevang UR-plan/koordineret Koordineret pga. asfaltering Brydegårdsvej Bro Koordineret Koordineret pga. Renovering af bro, samt opdimensionering af ledning som forberedelse til Sundledning - store krav samt manglende koordinering fra Banedanmark fordyrede projektet Hellegårdsvej 275 Akut Forsinkringssag - sætningsskade pga. manglende dræn i forbindelse med vandledning/stophane Hovedværket - omlægning af ledninger Fremtidens Vand Sørupværket - lukning af Hovedværket Tværgående projekter Fordeles på ledningprojekterne ved årets afslutning Slidlag Vand Fordeles på ledningprojekterne ved årets afslutning Samlede investeringer Ledningsnet renovering Ledningsnet Nyanlæg Ledningsanlæg til Sørupværket (inkl. råvandsledninger) Fremtidens Vand Nye transmissionledninger fra Sørupværket til eksisterende ledningsnet. Budgetændring fra til i forbindelse med detailprojektering samt øget ressourceforbrug pga. VVM screening Sektionering UR-plan Der etableres sektionering i Svendborg Centrum - er udskudt til 2017 Stik 2016 Nytilslutninger Målerudskiftning 2016 Sikkerhedsstyrelsen Målerudskiftning iforb. stikprøvekontroller og opfølgning samt udskiftning af store måler Bækkehavevej Ny tilslutning Ny hovedledning er etableret i forbindelse med ny tilslutning Johannes Jørgensensvejs forlængelse Koordineret Ny vandledning etableres i forbindelse med etablering af ny vej Søndervej 200 Nytilslutninger Ny hovedledning etableres i forbindelse med ny tilslutning Nørreskovvej Nytilslutninger Ny hovedledning etableres i forbindelse med ny tilslutning Trykforhold Vængemosevej og Åbyskovvej Trykforbedring Forbedring af trykforhold - budgettal afventer valg af løsning Hønsehavevej 17 Nytilslutninger Ny hovedledning etableres i forbindelse med ny tilslutning Vandfontæner Udskiftning Vandkvalitet i eksisterende vandfontæner overholder ikke kvalitetskrav - derfor forsøges disse udskiftet Data - Danvandgraf Data Konvertering af vandledningsdata til ny database - Danvand Samlede investeringer Ledningsnet nyanlæg Samlede investeringer Svendborg Vand A/S Nye projekter Som planlagt OBS på ændrede forhold Skærpet fokus Samlet forbrug til og med 3. kvartal 2016 Budgetramme kr kr.

54 Bemærkninger til budgetopfølgning 3. kvartal Pkt. 1 - Sørupværket Opførelsen af Sørupværket forløber planmæssigt. Bygningen og filterskyllebassin er opført, og færdiggørelsen af de indvendige bygningsarbejder pågår. Procesanlægget er monteret og indkøringen opstartes primo november. Tidsplan Den overordnede tidsplan for projektet er, at Sørupværket opføres i perioden august 2015 til og med 2016 med aflevering primo Den overordnede tidsplanen følges, dog er indkøringen af procesanlægget udskudt med opstart primo november Økonomi Samlet budget på kr. Der er ingen væsentlige ændringer i det fastsatte budgettal. Pkt. 2 Heldagervej Højdebeholder I følge Fremtidens Vand skal Højdebeholderen ved Heldagervej renoveres. På grund af beholderens dårlige stand samt centrale funktion på distributionsnettet er projektet fremskudt. Tidsplan Projektering af renoveringen af højdebeholderen er i fuld gang. Selve renoveringen af Heldagervej Højdebeholder forventes udført i Økonomi Budgettal revideres når valg af løsning er fastlagt. 1

55 Side 1 af Status 3. kvartal Svendborg Spildevand A/S Investeringer i kr. Projektkategori Samlet budget Korrigeret samlet budget Status Saldo pr. Saldo pr Forbrug i 2016 Bemærkninger Tid Økonomi Ledningsnet nyinvestering: Gl. spildevandsplan ( ) Kloakering Sognevej, Stationsvej, Sønder Ringvej og Engvej (13 stk.) Tillæg Kloakering af ejendommene på Sognevej og Stationsvej er udført i Kloakering af 5 ejendomme på Engvej og Søndre Ringvej er under udførelse Kloakering Ørbækvej, Alleen og Gryagervej (15 ejendomme) Tillæg Anlægsarbejdet er under udførelse Kloakering - spildevandsplan ( ) Kloakering Knarreborg Møllevej, Boelsmosevej, Albjergvej, Fuglehavevej, Tanghavevej, Hovvej, Hammesbrovej 41 og Landevejen (47 stk.) A Kloakering Holmdrup Stævning, Lundevej, Brudagergårdsvej og Svendborgvej 101 (17 ejendomme) Borgerne klager over, at området Knarreborg Møllevej, Boelsmosevej, Tanghavevej og Hovvej skal kloakeres. Afventer svar fra kommunen. Ejendomme på Albjergvej, Fuglehavevej, Hammesbrovej og Landevejen er kloakeret Anlægsarbejdet er afsluttet. Idriftsætning af pumper pågår. Der har været ekstra udgifter til afklaring af matrikulære forhold Husmandsalleen, Sognevej, Gudme Kohavevej, Broholm Kohavevej, Tøjsmosevej og Stærkærvej (47 ejendomme) Anlægsarbejdet er afsluttet. Idriftsætning af pumper pågår Kloakering Landevejen (5 ejendomme) Afventer svar fra kommunen vedr. om ejendommene skal kloakeres Kloakering Lehnskov Strand (4 ejendomme) Kloakeringen er udskudt til 2017 pga. manglende mandskabsressourcer hos VA Spildevandsplan Ajourføring af spildevandsplanen forventes påbegyndt i 2017 Spildevandsrensning i åbent land 2016 (kontraktligt medlemskab) Afventer tilbagemelding fra Svendborg Kommune Øvrige kloakeringsprojekter i "det åbne land" Afventer tilbagemelding fra Svendborg Kommune Samlede investeringer - ledningsnet nyinvestering Ledningsnet renovering: Renovering af ledninger Regnvandsledning Grønnemosevej bassin Lundtoftevej Udførelsen påbegyndt 12. september og afsluttes senest 2. feb Kører planmæssigt. Udskiftning af stikledninger Kloakfornyelse Kystvej, Bregningevej og Vindeby Birkevej Projektet er udskudt til 2017 pga. manglende mandskabsressourcer hos VA Flytning af oppumpningsbrønd Gl. Havn Drejø Projektering er igangsat. Udførelsen er udskudt til 2017 Regnvandsafledning Niels Juuls Vej Processen kører planmæssigt Regnvandsafledning Frederiksgade/Havnepladsen Planlægning er påbegyndt Kloakfornyelse Stationsvej 67, Stenstrup Udskiftning af en meget dårlig kloakledning. Anlægsarbejdet er afsluttet. Udretning af lunker på trykledning Scan Hide til renseanlæg Egebjerg Syd Første etape med udretning af to lunker blev færdiggjort i efteråret Yderligere 2 lunker er udrettet i foråret Anlægsarbejdet er afsluttet Sætting Strandvej - nyt udløb Er afsluttet Kloakfornyelse Tværvej, Stenstrup Projektet er udskudt til 2017 pga. manglende mandskabsressourcer hos VA Renovering af pumpestationer Pumpestation Lodsvej Anlægsarbejdet er afsluttet Tilstandsvurdering af pumpestationer A Gennemgang af tilstandsvurdering af pumpestationer er udskudt til 2017 på grund af manglende mandskabsressourcer hos VA Renovering pumpestation Porthusvej Planlægning er påbegyndt. Projektet er forsinket pga. manglende mandskabsressourcer hos VA Renovering pumpestationer Damsager 8 og Søvangen 12a Anlægsarbejdet er afsluttet

56 Side 2 af Status 3. kvartal Svendborg Spildevand A/S Investeringer i kr. Projektkategori Samlet budget Korrigeret samlet budget Status Saldo pr. Saldo pr Forbrug i 2016 Bemærkninger Tid Økonomi Fornyelsesplaner Fornyelsesplan Thurø Udkast til fornyelsesplan er udarbejdet Fornyelsesplan Hesselager (tv-inspektion 37 km) LAR (Lokal afledning af regnvand) LAR Tankefuldvej og Kogtved A LAR-refusioner Ledningsregistrering, MOUSE og Sambamodeller Tv-inspektionen er afsluttet. Udarbejdelse af fornyelsesplanen er udskudt til 2017 Pilotprojektet LAR Kogtved er under udførelse. Anlægsarbejdet er mere omfangsrigt end forventet og færdiggørelsen er derfor forsinket. Det har været nødvendigt at omprojektere flere steder, og der har været flere ændringer ifht. ønsker fra beboerne i området samt krav fra vejmyndighed. Omkostninger til projektering er derfor større end forventet. Dialogen med områdets beboere er ressourcekrævende pga. projektets karakter Flere ejendomme end forventet har fået refusion for afkobling af regnvand. Borgerhenvendelser vedrørende LAR-refusion er mere tidskrævende end forudsat. Der er afkoblet 12 ejendomme i Ledningsregistrering Løbende ajourføring af ledningsdatabasen Mouse og Samba modeller Løbende ajourføring af Mouse og Samba modeller Samlede investeringer Ledningsnet renovering Bassiner: Fælleskloakerede bassiner (renovering/udvidelse af eksisterende) Bassin Pasopvej 2016 A Rørbassin Søvej, Ollerup Anlægsarbejdet er afsluttet. Montage af børsterist udføres i oktober Rørbassin ved Rødmevej, Stenstrup Regnvandsregulering Anlægsarbejdet er afsluttet. Merudgiften skyldes oprensning af grøfterender og tv-inspektion af nærliggende kloakledninger. Regnvandsregulering Ring Nord-Ørbækvej ved Kobberbækken Anlægsarbejdet er afsluttet. Regnvandsregulering Tvedvej ved Trappebækken Anlægsarbejdet er afsluttet. Samlede investeringer bassiner Byggemodninger: Stik Etablering af nye stikledninger ved byggemodninger. Merudgiften skyldes at VA mangler at sende en faktura til Svendborg Kommune Kloakering ved ny retsbygning Bregnegårdshaven - Christiansvej Anlægsarbejdet er afsluttet Ørbækvej Vest - boliger Afventer privat bygherre. Forventes ikke udført i 2016 Samlede investeringer byggemodninger

57 Side 3 af Status 3. kvartal Svendborg Spildevand A/S Investeringer i kr. Projektkategori Samlet budget Korrigeret samlet budget Status Saldo pr. Saldo pr Forbrug i 2016 Bemærkninger Tid Økonomi Øvrige projekter: Masterplaner, øvrige maskiner, energioptimering mv. Udskillelse fra Kommunen Projektet forventes afsluttet i 2016 Masterplan for regn- og spildevand Planlægning af ny hovedpumpestation Svendborg Havn A Masterplan for regn- og spildevand er godkendt som retningsgivende i MKT-udvalget. Der arbejdes videre med implementeringen af planen Planlægning af ny pumpestation på Svendborg Havn afventer arkitektkonkurrence vedrørende Simac Slidlag 2016 Spildevand Ren. af styring af hovedpumpestation TP01 Havnen Det er nødvendigt bla. at udskifte frekvensomformeren, styretavlen og andre vigtige komponenter for at sikre stabil drift af eksisterende Hovedpumpestation på Svendborg Havn indtil den nye Hovedpumpestation er etableret i ca Arbejdet er under udførelse Indkøb af transportabel rist Arbejdet er under udførelse Udskiftning af el P020, Drejø gammel havn Arbejdet er udskudt til 2017 Energioptimering af pumpestationer Plan med omfang, tid og økonomi er udskudt til 2017 Rensemulighed for trykledning ved pumpestation Drejø og Skarø Projektering er igangsat. Anlægsarbejdet er udskudt til 2017 Slamcontainerplads for tømning af slamsuger på Miljøvej Udsat til 2017 Tilbagestrømssikring af pumpestationer Plan med omfang, tid og økonomi er udskudt til 2017 Flytning af olieudskiller Ryttermarken Flytning af vaskeplads til slamsuger pga. Sørupværket Opsamling for afsluttede projekter Udskiftning af dæksler Tværgående projektarbejde Samlede investeringer øvrige projekter Renseanlæg: Egsmade VVS- anlæg CRA- tilbagestrømsikring MUDP vedr. mikroplastik og forfiltrering af organisk stof Projektet er afsluttet med forsinkelse. Forsinkelsen skyldes bl.a. manglede funktion af CIPanlæg (Cleaning in place), som nu er løst og fungerer. CIP-anlægget er en rengøringsproces, der sikrer bedre varmegenanvendelse i anlægget. Derudover har der været problemer med vandtrykket, som ligeledes er løst Som øvrige forskningsprojekter er dette projekt ligeledes forbundet med visse usikkerheder. Det forventes derfor ikke, at VA involveres før Ligeledes har projektet fået et andet fokus, som er biosorption Egsmade maling af tag på mandskabsbygning Arbejdet er afsluttet Trykluftanlæg Egsmade Slamafvandingsudstyr Egsmade Projektet er afsluttet Slamafvanding el, Egsmade Projektet er afsluttet Projektet er gennemført til et absolut minimalt behov. Efter igangsættelse af projektet viste det sig, at nuværende trykluftrør rundt på anlægget er i fin stand og ikke behøver udskiftning. Der er derfor udelukkende installaret ny kompressor samt køletørring. Egsmade energioptimering - bundbeluftning (forundersøgelser) Det er indtil videre besluttet ikke at fortsætte med bundbeluftning, da tilbagebetalingstiden ikke er tilfredsstillende. Egsmade frekvensomformer Afsluttet inden for tid og økonomi Nye tagrender Egsmade Afsluttet på mandskabsbygning. Det resterende projekt er på teknikbygninger, og der skal tages stilling til, hvorvidt dette skal udføres i ventiler udløbspumpestation Egsmade Egsmade ny tavleopbygning Er afhængig af renovering af TP01 på havnen, hvor der skal lukkes ned inden skift af ventiler. Mindre udfordringer i dette projekt har negativ indflydelse på tidsplanen, da det er afhængigt af, at TP01 kan lukkes af og ikke pumpe vand til Egsmade under ventilskiftet Efter detailprojektet forventes en samlet omkostning på ca. kr Udbudsmateriale er udarbejdet og deles i tre: bygning, el og tavle. Tidsplanen er meget usikker, da der skal søges om tilladelse til bebyggelse ved Kystdirektoratet. Der er behandlingstid på op mod 26 uger. Der forventes derfor en endnu ikke kendt forsinkelse på projektet.

58 Side 4 af Status 3. kvartal Svendborg Spildevand A/S Investeringer i kr. Projektkategori Samlet budget Korrigeret samlet budget Status Saldo pr. Saldo pr Forbrug i 2016 Bemærkninger Tid Økonomi Egebjerg Syd Egebjerg Syd omrører i rådnetank Egebjerg Syd implementering af Star Coating indvendig BT4 Egebjerg Syd Projektet er afsluttet og har vist sig særdeles nødvendigt. De mekaniske dele er meget slidte, hvilket har nedsat funktionaliteten af rådnetanken. Således er der brugt ca kr. på alene at bortkøre slam fra tanken, som ellers ikke ville være tilfældet under normal funktionalitet. Rådnetanken er statet op igen i 2. kvartal 2016 STAR er installeret og har givet gode driftsmæssige resultater ift. det styringsmæssige. Der er dog tvivl om, hvorvidt de forventede besparelse opnås. Styring af flow fra Buffertank - BT4 (ScanHide) mangler, da dette har været udsat grundet nødvendig og omfattende forbedring af BT4. Projektet er derfor forsinket efter tidsplanen men overholder økonomi. Ved den årlige tømning af BT4 i Scanhide sommerferie viste der sig store defekter i indvendig coat i tanken ligesom betonen flere steder var meget smuldret og blød. Grundet disse defekter, var en større reparation nødvendig for at sikre, at buffertanken også fremover vil kunne udnyttes. Der forventes reparationsomkostninger på ca. 1,3 mio kr som dækker stilladsarbejde, betonreparation, sandblæsning og ny coating af hele tanken. Ny rist Egebjerg Syd Rist er bestilt og forventes leveret ultimo november 2016 Renovering returslampumpestation Egebjerg Syd Lugtfjernelse Egebjerg Syd Bjerreby Forbedring omrører Bjerreby Renseanlæg Under skybrud d. 23. juni 2016 blev pumpestationen oversvømmet, hvilket resulterede i defekte pumper og elinstallationer. Disse skal udbedres Projektet er fortsat på hold. Udretning af trykledning har givet markant forbedrede forhold. Ny omrører er købt og installeret i procestank på anlægget. Købet var en nødvendighed efter som den gamle omrører brød ned Gudme Eltavle Gudme Renseanlæg Samlet tilbud pålyder ca og er altså over budget. Der afholdes projektmøde for at klarlægge usikkerheder i tilbuddet, som er årsag til at leverandør har lagt relativ stor buffer i tilbuddet Gudme renovering returslampumpestation Projektet er afsluttet. Strandgården STAR supplement Strandgården Afsluttet Udskiftning af diffusermembraner Strandgården Renseanlæg Solcelleanlæg Solcelleanlæg A Det oprindelige budget er overskredet, da flere bomme til diffuserne i tanken var defekte og bøjet, hvilket ikke på forhånd var kendt. Grundet reparation og merhåndtering af disse defekter overskrides budgettet. Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet Naturstyrelsens afslag på ansøgning om etablering af solcelleanlæg ved Egsmade. Projektet er derfor skrinlagt. Samlede investeringer renseanlæg Samlet forbrug i 2016: Budgetramme 2016: kr kr

59 Svendborg Kommune Att.: Jens Otto Kromann Ramsherred Svendborg Godkendelse og fastsættelse af takster, samt garantistillelse for låneoptagelse for 2017 Med fremsendelse af budget 2017 for Vand og Affald anmodes Svendborg Kommune om at fastsætte takster for Svendborg Affald A/S for Svendborg 17. november 2016 Svendborg Affald A/S Svendborg Vand A/S Svendborg Spildevand A/S For Svendborg Vand A/S og Svendborg Spildevand A/S anmoder selskabernes bestyrelser Svendborg Kommune, i egenskab af myndighed, om at godkende de takster, der er en konsekvens af budgetterne. Endvidere anmodes Svendborg Byråd om garantistillelse af selskabernes låneoptagelse i Takstfastsættelse i Svendborg Affald A/S Taksterne fremgår af vedlagte takstblad 2017 for Vand og Affald. Privat Affaldstaksterne stiger i 2017, primært pga., at tidligere års overdækning i perioden er ved at være fuldt indfaset. Endvidere ses der en stigning i bortskaffelsesomkostninger samt stigning i dagrenovation, grundet skifte til ny dagrenovatør (udbud). I nedenstående ses hvordan stigningen på affaldstaksterne for en gns. familie har udviklet sig siden Fra 2012 til takst 2017 har der været en samlet stigning på ca. 3,8% over 5 år. Affaldstakster gns. familie (110 l sæk / boligbidrag parcelhus) Gns. Affaldstakst Prisudvikling Erhverv Sammensætning af administrationsgebyret for erhverv ændres således at affaldskonsulentens funktion gøres brugerbetalt, hvilket bl.a. medfører at administrationsgebyret for erhverv falder fra 480 kr. i 2016 til 200 kr. i 2017.

60 For erhvervets adgang til genbrugsstationer skal taksterne justeres i relation til affaldsbekendtgørelsen og hermed gennemførte brugerundersøgelser om erhvervets brug af genbrugsstationen og de tilhørende omkostninger/indtægter. For klippekortsordningen indføres en forenkling af takstgrupper således at der fremadrettet kun er tre takster, henholdsvis; 1) bygningsaffald (150 kr./gang) 2) haveaffald (50 kr./gang) 3) genanvendeligt (0 kr./gang). Som alternativ til klippekortsordningen er der tidligere indført en abonnementsordning (2015: 43 tilmeldte erhvervskøretøjer), og prisen stiger her ca. 23 % i forhold til Konsekvensen af overstående ændringer vil for nogle betyde en stigning og andre en reduktion. F.eks. vil en kassevogn, der har valgt abonnementsordningen (ubegrænset årlig adgang til genbrugsstationen), opleve en stigning på abonnementsordningen fra kr. til kr., men en reduktion i administrationsgebyret på 280 kr., dvs. i alt en stigning på 11 %. En anden erhvervskunde, som har valgt klippekortsordningen, og har 10 årlige besøg i en kassevogn med bygningsaffald, vil opleve et samlet fald på 18 %. Takstgodkendelse i Svendborg Vand A/S Taksterne fremgår af vedlagte takstblad 2017 for Vand og Affald. Taksten på det faste bidrag reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger. For 2017 stiger det faste bidrag fra 630,00 kr. til 640,00 kr. (ekskl. moms). Det variable bidrag stiger fra 15,65 kr. til 15,85 kr. (ekskl. moms). Ovenstående medfører en samlet stigning på ca. 1,4 %, hvilket er lig den stigning, som har været gældende i pris- og omkostningsindeks for vandsektoren det seneste år. Tilslutningsbidrag Takster for tilslutning er tillige reguleret efter indeks for bygge- og anlægsomkostninger. Dette medfører at en tilslutning (hoved-, forsyningslednings- og stikledningsbidrag) stiger fra kr. til kr. (ekskl. moms). Takstgodkendelse i Svendborg Spildevand A/S Taksterne fremgår af vedlagte takstblad 2017 for Vand og Affald. Taksten på det faste bidrag reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger. For 2017 stiger det faste bidrag fra 574,00 kr. til 592,00 kr. (ekskl. moms). Variabelt bidrag stiger fra 30,00 kr. til 31,00 kr. (ekskl. moms). Ovenstående medfører en samlet stigning på ca. 3,3 %, hvilket hovedsageligt skyldes en mindre indtægt vedr. vejbidrag (stigning ca. 1,8 %) og trappemodellen (stigning på ca. 0,9 %). Med ovenstående taget i betragtning, så er prisudviklingen på spildevandstaksten mindre end prisudviklingen, som har været gældende i pris- og omkostningsindeks for vandsektoren det seneste år. Side 2 af 3

61 Tilslutningsbidrag Takst for tilslutning er reguleret efter bestemmelse i betalingsvedtægt med indeks for jordarbejder. Takst for tilslutning af regn- og spildevand stiger fra kr. til kr. (ekskl. moms) Vejbidrag Kommunalt vejbidrag er indregnet med tkr. Der er på landsplan tvivl om hvilken beregningsmodel, der skal anvendes, hvorfor der kan komme ændringer i løbet af Særbidrag Indtægten fra særbidrag er indregnet efter en kostægte opgørelse for de berørte virksomheder. Konsekvens af de beskrevne takster For en gennemsnitsfamilie, der forbruger 130 m³ vand pr. år og har en 110 l affaldssæk, vil det betyde en samlet prisstigning på ca. 3,17 % fra 2016 til Godkendelse af lånoptagelse Svendborg Vand A/S, Svendborg Spildevand A/S anmoder jf. forretningsordenens afsnit 13.1 om, at Svendborg Byråd i egenskab af ejer godkender lånoptagelse i 2017 i Svendborg Vand A/S på tkr. og i Svendborg Spildevand A/S på tkr. Med Venlig hilsen Pia Dam Bestyrelsesformand Svendborg Affald A/S, Svendborg Vand A/S, Svendborg Spildevand A/S Ole Steensberg Øgelund Adm. direktør Svendborg Affald A/S, Svendborg Vand A/S, Svendborg Spildevand A/S Side 3 af 3

62 Budget 2017 Indholdsfortegnelse: Sidetal: Budgetberetning 2-5 Budget Budgetforudsætninger års budget Forbehold/væsentlige bemærkninger i foreløbig budgetudkast Indtægtsramme for 2017 er ikke modtaget d.d. fra Forsyningssekretariatet. Indtægtsrammer vil senest blive afgjort den 15. december 2016 (gældende for Svendborg Vand og -Spildevand). I nærværende budget er indarbejdet en forventet indtægtsramme for 2017, udarbejdet af BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab.

63 Budget Vand og affald Budgetberetning Budgettet omfatter regnskabsåret 2017 og er udarbejdet som en del af den løbende planlægning og styring af virksomheden i overensstemmelse med virksomhedens sædvanlige budgetprocedurer. Budgettet er opstillet efter samme regnskabspraksis, som er anvendt i årsregnskabet for Budgettet er bygget op i ét budgetoplæg og indeholder kun selskaber med decideret driftsaktivitet, herunder: -Svendborg Vand A/S, -Svendborg Spildevand A/S, -Svendborg Affald A/S, -Svendborg Forsyningsservice A/S. Det vil sige, at Svendborg VE A/S og Svendborg Forsyning A/S ikke er medtaget i nærværende budget. Målet med budgetlægningen i VA er, at sikre, at selskaberne ikke generer overskud, men skal "hvile i sig selv". VA arbejder konstant på at tilpasse de økonomiske udfordringer, så hele koncernen som helhed som for hvert enkelt selskab, styrer mod et 0-resultat. Implementering af intentionerne i ejerstrategien I budgetlægningen har der været stor fokus på, at understøtte Svendborg Kommunes vision og politikker, værdier og strategier, herunder: Takstpolitik, effektiviseringer, miljørigtighed, arbejdsmiljø, sociale klausuler, klimapolitk og målsætninger. Takster Svendborg Vand A/S og Svendborg Spildevand A/S er begge underlagt vandsektorloven og hermed lov om økonomiske rammer for vandselskaber, bekendtgørelse nr. 161 af 26/02/2016, hvilket medfører, at Forsyningssekretariatet fastlægger en øvre grænse for selskabernes indtægter (indtægtsrammen) og hermed en øvre grænse for selskabernes takstfastsættelse. Svendborg Affald A/S er ikke underlagt en økonomisk ramme for takstfastsættelsen, men skal iht. affaldsbekendtgørelsen, "hvile i sig selv", hvilket betyder, at affaldsordningerne ikke må generere overskud. I de seneste år har prisen (inkl. moms) på vand, kloak og affald udviklet sig som nedenfor: Budget Prisudvikling inkl. moms Sv. Vand A/S Vandbidrag 12,28 12,28 11,75 12,00 Grøn afgift & vandbidrag 7,67 8,16 7,81 7,82 Fast bidrag vand 612,50 612,50 787,50 800,00 Sv. SpildeV. A/S Vandafl. bidrag 39,00 39,00 37,50 38,75 Fast bidrag vandafl. 204,00 204,00 717,50 740,00 Sv. Affald A/S Tømningsbidrag (110 l) 907,00 940,00 850,00 912,50 Boligbidrag (parcelhus) 968,50 970, , ,00 For en familie der forbruger 130 m³/år og har en 110 liter affaldssæk, er prisudviklingen i kr. og %, som nedenfor: Budget Prisudvikling inkl. moms Omkostninger for en gns. Familie Prisudvikling ift. tidl. år i % 5,60% 0,95% 3,77% 3,17% Side 2

64 Budget Vand og affald Budgetberetning Ovenstående udvikling fra 2016 til 2017 er primært afledt af en stigning i spildevandstaksten på grund af en reduktion i indtægtsgrundlaget for 2017 som konsekvens af Østre Landsrets dom af 13. februar 2015 i sagen om vejbidrag mellem Slagelse Kommune og Forsyningssekretariatet. For budget 2017 betyder dette en stigning i spildevandstaksten på ca. 1,8 %. Endvidere har den lovbestemte trappemodel siden indførelsen i 2014 medført en generel stigning i spildevandstaksten på ca. 2,90%, heraf 0,90% i 2017 (for yderligere info om trappemodellen, henvises til takstblad 2017 samt betalingsvedtægter for Svendborg Spildevand A/S). Endvidere ses der en stigning i affaldsselskabet som primært skyldes en stigning i bortskaffelsesomkostninger samt stigning i dagrenovation, grundet skifte til ny dagrenovatør (udbud i 2016). Endvidere er tidligere års overdækning på ordningerne ved at være fuldt indfaset. Investeringsprojekter Investeringsprojekter i Vand og Affald har følgende effekter på selskabets bundlinjer for økonomi, miljø, klima og sociale aktiviteter. Med disse bundlinjer mener vi: - Økonomi: Driftsforbedringer, effektiviseringer, omkostningsreduktion, reinvestering i anlæg mv. - Miljø: Vandforsyningsplan, Spildevandsplan, Kommuneplan/Lokalplan + senere de nationale Vandplaner (vandløb og kystvande) - Klima: Klimasikring og reduktion klimamæssige påvirkninger - Social: Arbejdsmiljø, trivsel, undervisning m.v. Økonomi For at opnå langsigtede forbedringer af driften i alle selskaber - både henset til omkostningsreduktion, miljø-, og energioptimering samt risikominimering - er der indarbejdet øgede investeringer til strukturelle ændringer, som finansieres via effektiviseringer i driften samt låneoptag hos KommuneKredit. Der investeres løbende i de eksisterende anlæg med henblik på at sikre en forsvarlig renoveringstakt og dermed værdifastholdelse af selskabets aktiver. For investeringsprojekter udarbejdes årligt et budget for det kommende år, samt for en ti-årig periode som anvendes som styringsparametre for anlægsafdelingens aktiviteter og som bl.a. er med i grundlaget for beregning af taksterne. Miljø Investeringsprojekterne medvirker til forbedring af miljøtilstanden i vandløb og kystvande. Planer vedtaget af stat og kommune, foreskriver hvilke miljøforbedringer, selskabet skal iværksætte. Desuden stiller certificeringerne inden for miljø ISO samt fødevaresikkerhed ISO skærpede krav til standarden af selskabernes anlæg. Dette kan for Svendborg Vand A/S omhandle øgede aktiviteter indenfor grundvandsbeskyttelse, nyanlæg eller øgede krav til vandkvalitet som fødevareproducerende virksomhed. For Svendborg Spildevand A/S er miljøforbedringer nye kloakeringer, pumpestationer, bassiner samt anlæg på renseanlæg eller renovering af eksisterende. Side 3

65 Budget Vand og affald Budgetberetning Klima Vand og Affald har i samarbejde med kommunen vedtaget strategier for hvorledes selskabet skal forholde sig til klimaforandringer, jf. Klimatilpasningsplanen samt Masterplan for regn- og spildevand. Vand og Affalds imødegåelse af klimaforandringer omhandler reduktion af drivhusgasser fra egne aktiviteter, klimaog energikrav til nyanlæg, samt klimatilpasning af ledningsnet, pumpestationer og bassiner så systemet og Svendborg kan håndtere mere regnvand i fremtiden. Endvidere arbejdes der med forskellige forretningsmetoder for etablering af vedvarende energianlæg, herunder solcelleanlæg mv. Social Vand og Affald indbygger en række arbejdsmiljøkrav til såvel investeringsprojekters endelige funktioner, til udførelse af anlægsarbejder, samt til forbedringer af eksisterende arbejdsforhold for driften. Disse omhandler et sikkert arbejdsmiljø i alle faser af ethvert anlæg, som knytter sig til Vand og Affalds aktiviteter. Selskabet har desuden en særlig samfundsmæssig forpligtigelse til, at forholde sig til social ansvarlighed. Sociale klausuler samt miljømæssige krav anvendes som udgangspunkt ved alle investeringsprojekter, hvor det sikres at sociale klausuler indenfor uddannelses- og praktikaftaler ved udbud af bygge- og anlægsopgaver samt tjenesteydelser følges. Ledelsessystem I budgettet for 2017 er endvidere financieret drift og revision af et certificeret ledelsessystem, som er certificeret iht. standarderne for: - Kvalitetsledelse (ISO 9001) - Miljøledelse (ISO 14001) - Arbejdsmiljøledelse (OHSAS 18001) - Fødevaresikkerhed (ISO 22000) Side 4

66 Budget Vand og affald Budgetberetning "Hvile i sig selv princippet"/indtægtsramme/prisloft/takster Svendborg Vand A/S Forsyningssekretariatet har dd. ikke udsendt endelig afgørelse til indtægsramme for Svendborg Vand A/S for BDO har beregnet en forventet indtægtsramme på tkr. (fratrukket afgift for ledningsført vand). Prisloft Budget Indtægtsramme Budget Driftsomkostninger IPO (1:1 omkostninger) Finansielle poster Investeringer Under-/overdækning Total * * Forventet udmeldt indtægsramme for 2017 er overholdt i budgettet for Svendborg Spildevand A/S Forsyningssekretariatet har dd. ikke udsendt endelig afgørelse til indtægsramme for Svendborg Spildevand A/S for BDO har beregnet en forventet indtægtsramme på tkr. Prisloft Budget Indtægtsramme Budget Driftsomkostninger IPO (1:1 omkostninger) Finansielle poster Investeringer Under-/overdækning Total * * Forventet udmeldt indtægsrammer for 2017 er overholdt i budgettet for Svendborg Affald A/S Grundet tidligere års overdækning på ordningerne, så er der budgetteret med et underskud i "Hvile i sig selv"-princippet vurderes overholdt i budget Budget Budget Budget Affaldsordninger (1-6) Indtægter Udgifter 2017 Dagrenovation: 1 Dagrenovation Boligbidraget og øvrig indtægt: Genbrugsstationer Storskrald Miljøstationer Øvrige ordninger og anlæg Erhvervsordn.: 6 Erhvervsordning Resultat i alt OK Side 5

67 Budget Vand og affald Budget Svendborg Vand A/S Resultatopgørelse Regnskab Budget Budget i kr Omsætning Vandbidrag - variabel andel Vandbidrag - fast andel Tilslutningsbidrag Andre driftsindtægter Omsætning i alt Produktionsomkostninger Boringer / Indvindingsområder Vandværker Afskrivninger produktion Produktionsomkostninger i alt Distributionsomkostninger Trykforøgere Ledningsnet og stik mv Afskrivninger Distribution Distributionsomkostninger i alt Resultat af primær drift Administrationsomkostninger Afskrivninger administration Andre driftsomkostninger Finansielle poster Årets resultat før skat og regulering Balance Regnskab Budget Budget i kr Anlægsaktiver Lager Tilgodehavender Likvider Aktiver Egenkapital Hensatte forpligtelser Gæld til kommunekredit Anden lang gæld Kortfristede gældsforpligtelser Passiver Side 6

68 Budget Vand og affald Budget Svendborg Vand A/S Investeringer I Svendborg Vand A/S opretholdes et højt investeringsniveau. Investeringerne sikrer, at de store værdier bevares og udbygges i takt med samfundets udvikling. Investeringerne er ligeledes med til at sikre et højt service- og sikkerhedsniveau for vandkvalitet og forsyning mv. Ligeledes er investeringerne medvirkende til nedbringelse af de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Budget Anlægsinvesteringer, i kr Bygninger og grunde - Strategi for Grundvandsbeskyttelse Renovering pejleboringer samt indvindingsboring Vestergade Hovedværket, afvikling Grundvandsressourcen Heldagervej Skovmølleværket I alt Bygninger og grunde Investering i eksisterende ledningsanlæg - Investering i eksisterende ledningsanlæg Mølmarksvej Udskylningsbrønde Vestergade, trykforhold 220 I alt Renovering Nyanlæg - Mølmarksvej - transmissionsledning Sektionering Nye stik Målerudskiftning 800 I alt Nyanlæg Samlede investeringer i Svendborg Vand A/S i budgetåret Side 7

69 Budget Vand og affald Budget Svendborg Vand A/S Bygninger og grunde I 2017 udarbejdes strategi for grundvandsbeskyttelse med henblik på at beskytte ressourcen nu og i fremtiden. Som en del af strategi for grundvandsbeskyttelse samt revidering af indvindingstilladelser udføres der i 2017 en analyse af den fremtidige grundvandsressource. Jf. masterplan for Fremtidens Vand som fremtidssikrer produktionsanlæggene skal Heldagervej Højdebeholder renoveres. Renoveringen er opprioriteret og udføres i Desuden udføres projektering af nyt/renoveret Skovmølleværk ligeledes i Som følge af opførelsen af Sørupværket, afvikles Hovedværket i Som en del af ISO udføres renovering af pejleboringer samt indvindingsboring i Vestergade. Investering i eksisterende ledningsanlæg Der udføres ledningsrenovering af eksisterende anlæg jf. udbygnings og renoveringsplanen, grundet ledningernes tilstand samt koordinering med øvrige ledningsejere. Ledningsrenoveringen sikrer en forsvarlig renoveringstakt. Vandledningen i Mølmarksvej renoveres, og derudover renoveres vandledningerne i Bellevuevej, Lolkvænget, Lyøvej, Munkestræde, Skovvang og Byskrivervej. Desuden etableres udskylningsbrønde grundet hygiejnekrav jf. dokumenteret drikkevandssikkerhed. Et område i Vestergade flyttes til en anden trykzone med henblik på at forbedre trykforholdene så vi lever op til målsætningen om minimum 2 bar. Nyanlæg (Nyanlæg ledningsnet) Der etableres ny transmissionsledning i Mølmarksvej pga. ny produktionsstruktur jf. Fremtidens Vand. Desuden udføres sektionering af ledningsnettet i centrum jf. Udbygnings- og renoveringsplanen. Målerudskiftning fortsættes i forbindelse med stikprøvekontroller og opfølgning samt udskiftning af store målere. Side 8

70 Budget Vand og affald Budget Svendborg Spildevand A/S Resultatopgørelse Regnskab Budget Budget i kr Omsætning Vandafledningsbidrag - variabel andel Vandafledningsbidrag - fast andel Vejafvandingsbidrag Tilslutningsbidrag og særbidrag Andre driftsindtægter Omsætning i alt Produktionsomkostninger Rens og slambehandling Afskrivninger produktion Produktionsomkostninger i alt Distributionsomkostninger Ledningsnet og stik Pumpestationer og Bassiner mv Afskrivninger distribution Distributionsomkostninger i alt Resultat af primær drift Administrationsomkostninger Afskrivninger administration Andre driftsomkostninger Finansielle poster Årets resultat før skat og regulering Balance Regnskab Budget Budget i kr Anlægsaktiver Lager Tilgodehavender Likvider Aktiver Egenkapital Hensatte forpligtelser Gæld til kommunekredit Anden lang gæld Kortfristede gældsforpligtelser Passiver Side 9

71 Budget Vand og affald Budget Svendborg Spildevand A/S Investeringer I Svendborg Spildevand A/S opretholdes et højt investeringsniveau. Investeringerne sikrer, at de store værdier bevares og udbygges i takt med samfundets udvikling. Investeringerne er ligeledes med til at sikre højt serviceniveau og håndtering af klimatilpasninger mv. Ligeledes er investeringerne medvirkende til nedbringelse af de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Budget Anlægsinvesteringer, i kr Ledningsnet ny investering - Spildevandsrensning i åbent land. (kontraktligt medlemskab) Spildevandsplan I alt Ledningsnet ny investering Ledningsnet renovering - Renovering af ledninger Klimatilpasningsprojekter LAR (lokal nedsivning af regnvand) Renovering af pumpestationer Fornyelsesplaner, ledningsregistrering og modelberegninger I alt Ledningsnet renovering Bassiner - Regnvandsbassin Bratenskoven Regnvandsbassin Skovmøllevej Udvidelse af bassin i Vejstrup Øvrige projekter I alt Bassiner Byggemodninger - Byggemodninger Nye stik I alt Byggemodninger Øvrige projekter - Ny hovedpumpestation Svendborg Havn (opstart projektering) Implementering af Masterplan Energioptimering af pumpestationer Slidlag, slamcontainerplads, udskiftning af dæksler m.m Øvrige projekter i alt Renseanlæg - Egsmade ny tavlebygning Materiale og bygningsdele (renovering) Energioptimering m.v Renseanlæg i alt Samlede investeringer i Svendborg spildevand A/S i budgetåret Side 10

72 Budget Vand og affald Budget Svendborg Spildevand A/S Ledningsnet ny investering Alle projekter under nyinvesteringer fremkommer af Spildevandsplanen og udgør en miljøforbedring i form af færre udløb. Samtidig øger nyinvesteringerne forsyningens samlede ledningsnet og pumpesystem samt nye kontraktslige medlemsskaber (små biorenseanlæg). Som følge af vandplanernes lempede krav forventer vi ikke at samtlige af de ejendomme som er udlagt til kloakering jf. den gældende spildevandsplan skal kloakeres, og budgettallet er derfor reduceret væsentligt. Der er i 2017 afsat penge til spildevandsrensning i det åbne land samt udarbejdelse af ny spildevandsplan. Ledningsnet renovering Ledningsnetsrenovering øger levetiden af de eksisterende anlæg og sikrer dermed en forsvarlig renoveringstakt. Jf. fornyelsesplanerne renoveres i 2017 ledninger i Herman Nielsensvej, Martinsvej, Fjællebrovejen, Grønnemosevej, tværvej samt diverse stikledninger. Desuden er der afsat et beløb til øvrige koordinerede projekter. Imødegåelse af klimaforandringer opnås ved, at kapaciteten af et eksisterende ledningsanlæg øges eller suppleres af øvrige ledningsanlæg for at imødegå større regnskyl i fremtiden. I 2017 er der afsat penge til udførelse af klimatilpasningsprojekter på Niels Juels Vej, Bratenvej, Bregningevej, Vindeby Birkevej samt Frederiksgade/ havnepladsen. Udførelsen af sidstnævnte projekt afhænger af koordinering med de øvrige planer for området. LAR projekterne (Lokal Afledning af Regnvand) bidrager til klimatilpasning samt øger den rekreative værdi i nærområderne ved etablering af grønne og bæredygtige løsninger. Der er afsat penge til færdiggørelse af LARpilotprojektet i Kogtved. Desuden udføres forbedring og energioptimering af eksisterende pumpestationer, hvor styring og pumper optimeres og udledning til klimaet reduceres ved udskiftning af gamle pumper med nye som arbejder mere effektivt. I 2017 forbedres pumpestationer ved Gl. Havn Drejø, Nonnevænget, Stejlbjergvej. Pumpestationer ved Landevejen i Vejstrup samt ved Sandhøj nedlægges. Bassiner Bassiner, der renoveres eller nyanlægges vil give det eksisterende system forøget levetid og mindske udledninger i vandmiljøet. Imødegåelse af klimaforandringer opnås ved at øgningen af den samlede bassin volumen kan håndtere større regnskyl i fremtiden. Bassinerne etableres enten med baggrund i krav fra vandplaner eller som en del af klimatilpasningsprojekter. I 2017 er der budgetteret med at etablere regnvandsbassiner ved Bratenskoven og ved Skovballevej samt en udvidelse af et bassin i Vejstrup for at forbedre forholdene i Vejstrup å samt sikring af det eksisterende bassin. Byggemodninger Byggemodninger opstår løbende, men er oftest planlagt i Spildevandsplanen eller Kommuneplanen. Det spiller positivt ind på miljøet, at Svendborg Kommune indarbejder LAR i kommende byggemodninger, hvor regnvand skal håndteres lokalt i stedet for at belaste det eksisterende kloaksystem. I 2017 er der afsat penge til byggemodninger af Skårup Vestergade etape 2, Nordre Ringvej 5, Sønderballevej samt Kogtvedvej. Øvrige projekter Projektering af ny pumpestation ved Svendborg Havn forventes opstartet i 2017 og er koordineret med SIMAC s byggeri samt den øvrige havneplan. Pumpestation på Svendborg Havn er essentiel for spildevandssystemet i Svenborg, og den eksisterende pumpestation opretholdes i funktion med nødvendige reparationer, men er udtjent. Side 11

73 Budget Vand og affald Budget Svendborg Spildevand A/S Arbejdet omkring implementering af Masterplan for regn- og spildevand forløber i 2017 i form af koordinering og fælles planlægning for klimatilpasning af Svendborg. Efterfølgende udarbejdes handleplaner som så udmønter sig i en prioriteret plan for klimatilpasning af Svendborg. Renseanlæg I 2017 skal der på Egsmade renseanlæg udføres en generel vedligeholdelse af styretavler, bygningsdele m.v. for at kunne sikre stabil drift. Desuden arbejdes der i 2017 på at undersøge hvorvidt Egsmade renseanlæg kan energioptimeres jf. virksomhedsplanen. Side 12

74 Budget Vand og affald Budget Svendborg Affald A/S Resultatopgørelse Regnskab Budget Budget i kr Omsætning Dagrenovation (tømninger) Boligbidrag Erhvervsordninger Andre driftsindtægter fra affaldsordninger Omsætning i alt Produktionsomkostninger Dagrenovation Genbrugsstationer Andre affaldsordninger Produktionsomkostninger i alt Resultat af primær drift Administrationsomkostninger Afskrivninger administration Finansielle poster Årets resultat før skat og regulering Balance Regnskab Budget Budget i kr Anlægsaktiver Lager Tilgodehavender Likvider Aktiver Egenkapital Gæld til kommunekredit Kortfristede gældsforpligtelser Passiver Investeringer Budget Anlægsinvesteringer, i kr Grunde og bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar I alt andre anlæg, driftsmateriel og inventar Side 13

75 Budget Vand og affald Budget Svendborg Forsyningsservice A/S Resultatopgørelse Regnskab Budget Budget i kr Omsætning Svendborg Spildevand A/S Svendborg Vand A/S Svendborg Affald A/S Omsætning i alt Produktionsomkostninger Løn og personaleomkostninger Ejendomsomkostninger Autodrift Afskrivninger produktion Produktionsomkostninger i alt Resultat af primær drift Administrationsomkostninger Afskrivninger administration Finansielle poster Årets resultat før skat Balance Regnskab Budget Budget i kr Anlægsaktiver Tilgodehavender Likvider Aktiver Egenkapital Hensatte forpligtelser Gæld til kommunekredit Kortfristede gældsforpligtelser Passiver Investeringer Budget Anlægsinvesteringer, i kr Andre anlæg, driftsmateriel og inventar - Software og programmel I alt andre anlæg, driftsmateriel og inventar Side 14

76 Budget Vand og affald Budgetforudsætninger - Svendborg Vand A/S Omsætning Variabelt bidrag Der er forudsat solgt m³ vand, fastsat med baggrund i realiseret salg i 2015 ( m³) tillagt udviklingstendens. Fast bidrag Der forudsættes at kunne opkræves faste bidrag, fastsat med baggrund i realiserede tal fra 2015 tillagt udviklingstendens og forventning til nye stik i 2016 og Tilslutningsbidrag Der er indregnet tilslutningsbidrag fra 16 tilslutninger i Takster for tilslutning er reguleret efter indeks for jordarbejder. Dette har medført at en tilslutning (hoved-, forsyningslednings- og stikledningsbidrag) stiger med 1,27%, fra kr. i 2016 til kr. i Omkostninger Drift og administration De faktiske driftsomkostninger (FADO) for 2017 er reduceret med ca. 11 % i forhold til realiseret FADO i Ovenstående omkostningsreduktion er inkl. hensyn til den generelle prisudvikling i markedet. FADO: Faktiske driftsomkostninger ekskl. afskrivninger Afskrivninger Afskrivningerne er fremskrevet på baggrund af anlægskartotek og planlagte investeringer. Rente Nyt lån er indregnet med en rente på 1,5 %. Herudover kommer kommunal lånegaranti på 0,75 %. Investeringer Investeringsbudgettet tager udgangspunkt i UR-planen (udbygnings- og renoveringsplanen) samt Masterplanen for fremtidens vand. Investeringsplanen beskriver et aktivitetsniveau i 2017 på tkr. og yderligere tkr. i overslagsårene ( ). Låneoptagelse Der budgetteres med hjemtagelse af lån for tkr. i 2017 og yderligere tkr. i overslagsårene. Med de skitserede takst, afdrag og investeringsniveauer vil langfristet gæld være øget med tkr. i 2026, set i forhold til Side 15

77 Budget Vand og affald Budgetforudsætninger - Svendborg Spildevand A/S Omsætning Variabelt bidrag Der er forudsat afledt m³ spildevand, fastsat med baggrund i realiseret afledning i 2015 ( m³) tillagt udviklingstendens. Fast bidrag Der forudsættes at kunne opkræves faste bidrag, fastsat med baggrund i realiserede tal fra 2015 tillagt udviklingstendens. Det faste bidrag kan jf. lovgivningen maksimalt udgøre 592,69 kr. ekskl. moms. Tilslutningsbidrag Takst for tilslutning er reguleret efter bestemmelse i betalingsvedtægt med indeks for jordarbejder. Takst for tilslutning af regn- og spildevand stiger i 2017 fra kr. til kr. i 2017 (ekskl. moms) Vejbidrag Der er i budget 2017 indregnet kommunalt vejbidrag med tkr., samt statsveje med 883 tkr. Der er på landsplan tvivl omkring hvilken model der skal anvendes ift. beregning af kommunalt vejbidrag, hvorfor der kan komme ændringer til det indregnede bidrag for 2017 (og tidl. år). Omkostninger Drift og administration De faktiske driftsomkostninger (FADO) for 2017 er reduceret med ca. 4 % i forhold til realiseret FADO i Ovenstående omkostningsreduktion er inkl. hensyn til den generelle prisudvikling i markedet. Afskrivninger Afskrivningerne er fremskrevet på baggrund af anlægskartotek og planlagte investeringer. Rente Nyt lån er indregnet med en rente på 1,5 %. Herudover kommer kommunal lånegaranti på 0,75 %. Investeringer Oversigten beskriver investeringsniveauet som følge af gennemførelse af aktiviteter i henhold til 'Spildevandsplanen, kloakfornyelse, bassiner og klimatilpasning mv. Investeringsplanen beskriver et aktivitetsniveau i 2017 på tkr. og yderligere tkr. i overslagsårene ( ). Låneoptagelse Der budgetteres med hjemtagelse af lån for tkr. i 2017 og yderligere tkr. i overslagsårene. Med de skitserede takst, afdrag og investeringsniveauer vil langfristet gæld være øget med tkr. i 2026, set i forhold til Side 16

78 Budget Vand og affald Budgetforudsætninger - Svendborg Affald A/S Omsætning Tømningsbidrag Tømningsbidraget er beregnet ud fra nuværende antal tilmeldte beholdere (23.420) samt den indgåede kontrakt med renovatør og udmeldte "forventede" takster fra Svendborg Kraftvarme A/S mv. Boligbidrag Beregnet ud fra helårsbeboelser, 404 værelser og 766 sommerhuse. Bidraget dækker de samlede udgifter til alle øvrige ordninger dvs. Storskrald (ikke sommerhuse), Genbrugsstationerne, Miljøstationer og Farlig affald. Salg af genanvendelige materialer Priserne på genanvendelige materialer har været faldende i 2016, specielt jern, hvorfor priserne forventes at falde yderligere fra budget 2016 til Administrationsgebyr, erhverv Sammensætning af administrationsgebyret for erhverv ændres således at affaldskonsulentens funktion gøres brugerbetalt, hvilket bl.a. medfører at administrationsgebyret for erhverv falder fra 480 kr. i 2016 til 200 kr. i Driftsgebyr, erhverv For erhvervets adgang til genbrugsstationer skal taksterne justeres i relation til affaldsbekendtgørelsen og hermed gennemførte brugerundersøgelser om erhvervets brug af genbrugsstationen og de tilhørende omkostninger/ indtægter. For klippekortsordningen indføres en forenkling af takstgrupper således at der fremadrettet kun er tre takster henholdsvis; 1) bygningsaffald (150 kr./gang) 2) haveaffald (50 kr./gang) 3) genanvendeligt (0 kr/gang). Som alternativ til klippekortsordningen er der tidligere indført en abonnementsordning (2015: 43 tilmeldte erhvervskøretøjer), og prisen stiger her ca. 23 % i forhold til Konsekvensen af overstående ændringer vil for nogle betyde en stigning og andre en reduktion. F.eks. vil en kassevogn, der har valgt abonnementsordningen (ubegrænset årlig adgang til genbrugsstationen) opleve en stigning på abonnementsordningen fra kr. til kr., men en reduktion i administrationsgebyret på 280 kr., dvs. i alt en samlet stigning på 11 %. En anden erhvervskunde, som har valgt klippekortsordningen og har 10 årlige besøg i en kassevogn med bygningsaffald vil opleve et samlet fald på 18 %. Omkostninger Drift og administration De samlede drifts- og administrationsomkostninger stiger med 6% fra regnskab 2015 til budget 2017, dette skyldes primært stigning i bortskaffelsesomkostninger (hovedsageligt forbrændingstaksten), samt stigning i dagrenovation, grundet skifte til ny dagrenovatør (udbud). Det har pt. ikke været muligt at få en nøjagtig prisfastsættelse på forbrændingsafgiften. Afskrivninger Afskrivningerne er fremskrevet på baggrund af anlægskartotek og planlagte investeringer. Investeringer Der er budgetteret med i alt tkr. til investeringer i 2017, hvori primært indgår investering i nye containere. Side 17

79 Budget Vand og affald Budgetforudsætninger - Svendborg Forsyningsservice A/S Omsætning Koncernintern omsætning Omsætningen er budgetteret på baggrund af regnskab 2015 og forventninger til regnskab Omsætningen dækker omkostningerne vedr. de koncerninterne ydelser. Omkostninger Administrationsomkostninger Omkostningerne er fastsat ud fra realiserede tal fra 2015 og 2016 og er på niveau med Afskrivninger Afskrivningerne er fremskrevet på baggrund af anlægskartotek og planlagte investeringer. Investeringer På IT-siden er der i 2017 planlagt videreførelse af investering i nyt ERP-system, samt andre It-mæssige investeringer i samarbejde med SamAqua A/S. Låneoptagelse Det er ikke vurderet nødvendigt at optage lån til finansiering af investeringerne. Side 18

80 Budget Vand og affald 10 års budget - Svendborg Vand A/S Resultatopgørelse Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Omsætning Vandbidrag - variabel andel Vandbidrag - fast andel Tilslutningsbidrag Andre driftsindtægter Omsætning i alt Produktionsomkostninger Boringer / Indvindingsområder Vandværker Afskrivninger produktion Produktionsomkostninger i alt Distributionsomkostninger Trykforøgere Ledningsnet og stik mv Afskrivninger Distribution Distributionsomkostninger i alt Resultat af primær drift Administrationsomkostninger Andre driftsomkostninger Finansielle poster Årets resultat før skat og regulering

81 Budget Vand og affald 10 års budget - Svendborg Vand A/S Balance Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Anlægsaktiver Lager Tilgodehavender Likvider Aktiver Egenkapital Hensatte forpligtelser Gæld til kommunekredit Anden lang gæld Kortfristede gældsforpligtelser Passiver Investeringer Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Grunde og bygninger Ledningsnet - renovering i eksisterende anlæg Ledningsnet nyanlæg Målere Investeringer i alt

82 Budget Vand og affald 10 års budget - Svendborg Spildevand A/S Resultatopgørelse Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Omsætning Vandafledningsbidrag - variabel andel Vandafledningsbidrag - fast andel Vejafvandingsbidrag Tilslutningsbidrag og særbidrag Andre driftsindtægter Omsætning i alt Produktionsomkostninger Rens og slambehandling Afskrivninger produktion Produktionsomkostninger i alt Distributionsomkostninger Ledningsnet og stik Pumpestationer og Bassiner mv Afskrivninger distribution Distributionsomkostninger i alt Resultat af primær drift Administrationsomkostninger Andre driftsomkostninger Finansielle poster Årets resultat før skat og regulering

83 Budget Vand og affald 10 års budget - Svendborg Spildevand A/S Balance Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Anlægsaktiver Lager Tilgodehavender Likvider Aktiver Egenkapital Hensatte forpligtelser Gæld til kommunekredit Anden lang gæld Kortfristede gældsforpligtelser Passiver Investeringer Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Ledningsnet nyinvestering Ledningsnet renovering Bassiner Byggemodninger Øvrige projekter Renseanlæg Investeringer i alt

84 Budget Vand og affald 10 års budget - Svendborg Affald A/S Resultatopgørelse Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Omsætning Dagrenovation (tømninger) Boligbidrag Erhvervsordninger Andre driftsindtægter fra affaldsordninger Omsætning i alt Produktionsomkostninger Dagrenovation Genbrugsstationer Andre affaldsordninger Produktionsomkostninger i alt Resultat af primær drift Administrationsomkostninger Finansielle poster Årets resultat før skat og regulering

85 Budget Vand og affald 10 års budget - Svendborg Affald A/S Balance Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Anlægsaktiver Lager Tilgodehavender Likvider Aktiver Egenkapital Gæld til kommunekredit Kortfristede gældsforpligtelser Passiver Investeringer Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Grunde og bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Investeringer i alt

86 Budget Vand og affald 10 års budget - Svendborg Forsyningsservice A/S Resultatopgørelse Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Omsætning Salg Svendborg Spildevand A/S Salg Svendborg Vand A/S Salg Svendborg Affald A/S Omsætning i alt Produktionsomkostninger Løn og personaleomkostninger Ejendomsomkostninger Autodrift Afskrivninger produktion Produktionsomkostninger i alt Resultat af primær drift Administrationsomkostninger Finansielle poster Periodens resultat før skat

87 Budget Vand og affald 10 års budget - Svendborg Forsyningsservice A/S Balance Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Anlægsaktiver Tilgodehavender Likvider Aktiver Egenkapital Hensatte forpligtelser Gæld til kommunekredit Kortfristede gældsforpligtelser Passiver Investeringer Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Investeringer i alt

88 Takstblad 2017 Indholdsfortegnelse Sidetal Renovationsordning Takster for husholdninger Takster for erhverv 3-4 Vandforsyning 5-7 Spildevand 8-10 Gebyrer 11 Priseksempel 12 Betalingsbetingelser 13 Henvendelser 14

89 Takstblad Vand og affald Renovationsordning Tømningsperiode I januar, februar, marts, april og maj er der tømning hver 14. dag. I juni, juli og august er der ugentlig tømning. I september, oktober, november og december er der tømning hver 14. dag. Takster for husholdninger Normal afhentning Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms 110 liters sæk 680,00 730,00 912, liters spand 770,00 830, , liters spand 870,00 930, , liters spand 970, , , liters container 1.420, , , liters container 1.850, , , liters container 2.290, , , liters sæk på øerne 1.050, , ,50 Afhentning udenfor rute (kørsel) 168,00 52,00 65,00 Ekstra sæk/poselukker 24,00 24,00 30,00 Afstand over 25 m til renovationsbeholder (skal godkendes) 428,00 200,00 250,00 Nyt låg (almindelig) 80,00 80,00 100,00 Nyt låg (låg i låg) 140,00 172,00 215,00 Lås til spand/container 132,00 132,00 165,00 Tillægspriser for faste ekstraydelser Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Afhentning på grunden, årligt pr. spand/sæk* - 100,00 125,00 * Vand og Affald skal godkende alle anmodninger om afhentning på grund. Krav: max 25 meter, adgangsvejen skal opfylde arbejdstilsynets krav/bekendtgørelse. Ekstraordinær tømning, inkl. kørsel Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms 110 liters sæk 196,00 72,00 90, liters spand 200,00 80,00 100, liters spand 204,00 88,00 110, liters spand 208,00 92,00 115, liters container 224,00 104,00 130, liters container 236,00 120,00 150, liters container 252,00 136,00 170,00 Udbringning af spande / stativ / container 0,00 104,00 130,00 Side 2

90 Takstblad Vand og affald Renovationsordning Takster for husholdninger (fortsat) Boligbidrag for private husstande * Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Parcelhus/Lejlighed 860,00 900, ,00 Sommerhus 390,00 410,00 512,50 Værelse 250,00 260,00 325,00 * Boligbidrag er et kollektivt opkrævet gebyr, som dækker de administrative omkostninger, som Vand og Affald har i forbindelse med de iværksatte ordninger indenfor affaldsområdet, samt omkostninger ved borgernes brug af genbrugspladser, storskraldsordningen og miljøstationerne i Svendborg Kommune. Takster for erhverv Administrationsbidrag * Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Fast bidrag pr. år 480,00 200,00 250,00 * Administrationsbidraget dækker kommunens omkostninger til at udarbejde affaldsregulativer og affaldsplaner, anvisning af affald, information og øvrig sagsbehandling og administration vedr. erhvervsaffald. Genbrugsstationer (Miljøvej og Hesselager) Klippekortordning Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Klippekort 100,00 100,00 125,00 Køretøj (uanset model/størrelse) Bygningsaffald * 150,00 187,50 Haveaffald * 50,00 62,50 Genanvendeligt uden andet affald 0,00 0,00 0,00 * Ordning er omlagt med virkning fra 1. januar 2017, hvorfor der henvises til takstblad Abonnementsordning Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Kategori 1 Personbil pr. år pr. bil (inkl. trailer) 1.600, , ,00 Kategori 2 Kassevogn pr. år pr. bil (inkl. trailer) 3.300, , ,00 Kategori 3 Ladbil pr. år pr. bil (inkl. trailer) 6.300, , ,00 Side 3

91 Takstblad Vand og affald Renovationsordning Takster for erhverv (fortsat) Farligt affald Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Spildolie til genbrug 0,00 0,00 0,00 Andet farligt affald - pr. kg. 4,00 8,00 10,00 Erhverv kan aflevere dagrenovation på genbrugsstationen til 30 kr. pr. sæk. ekskl. moms Abonnementsordning fra offentlige institutioner Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Sæk 25,00 28,00 35,00 Afhentning af 10 kg. pap pr. uge 52,50 56,00 70,00 Kørselsgebyr 110,00 112,00 140,00 Indsamling storskrald fra institutioner/børnehaver Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Afhentning 1 gang om måneden 200,00 200,00 250,00 Side 4

92 Takstblad Vand og affald Vandforsyning Forbrugerpriser - vand Variabel bidrag for vand pr. m3 Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Vand 9,40 9,60 12,00 Grøn afgift til staten 5,86 5,86 7,33 Drikkevandsbidrag 0,39 0,39 0,49 I alt 15,65 15,85 19,82 Fast bidrag pr. år efter målerstørrelse Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Qn 2,5 til boliger 630,00 640,00 800,00 Qn 6 880,00 880, ,00 Qn , , ,50 DN , , ,50 DN , , ,00 DN , , ,50 Privat brønd/boring Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Administrationsgebyr for målerinstallation i privat brønd/boring, pr. år 190,00 192,00 240,00 Ejendomme med egen brønd uden måler, drikkevandsbidrag og grøn afgift til staten, af 170 m3 pr. år* 1.329, ,40 - * For ejere af ejendomme, der forsynes med vand fra egne boringer/brønde, og som skal betale vandafgift, forhøjes afgiftsbeløbet med 25% (grøn afgift til staten: 7,33 kr. og drikkevandsbidrag: 0,49 kr.) Andre takster Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Vand aftappet fra vandkiosk - pr. m3 (vand og kloak inkl. statsafgifter) 45,65 46,85 58,56 Afprøvning af vandmåler på grundejerens foranledning. Pris ved ingen målerfejl 740,00 740,00 925,00 Midlertidigt forbrug (f.eks. Byggevand) minimum 5 m3 (vand og kloak inkl. statsafgifter) 228,25 234,25 292,81 Leje af brandhanemateriel ved aftapning (ekskl. forbrug, som afregnes særskilt) 410,00 410,00 512,50 Opsætning/nedtagning af vandmåler, pr. udkørsel 410,00 410,00 512,50 Side 5

93 Takstblad Vand og affald Vandforsyning Andre takster (fortsat) Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Pris for ødelagt/bortkommen måler (frostsprængt) Qn 2,5 (til boliger) 360,00 360,00 450,00 Qn 6 560,00 560,00 700,00 Qn ,00 920, ,00 DN , , ,00 DN , , ,00 DN , , ,00 Betaling for lukning af vand - indenfor arbejdstiden 410,00 412,00 515,00 Betaling for lukning af vand - udenfor arbejdstiden 620,00 620,00 775,00 Betaling for genåbning af vand - indenfor arbejdstiden 410,00 412,00 515,00 Betaling for genåbning af vand - udenfor arbejdstiden 620,00 620,00 775,00 Vandstik ikke i brug 630,00 640,00 800,00 Tilslutningsbidrag - Vand For vandtilslutning betales et tilslutningsbidrag, som består af et hovedbidrag, et forsyningsledningsbidrag og et stikledningsbidrag. Hovedbidrag Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Hovedbidrag til etablering og vedligeholdelse af vandværker og boringer. Hovedbidraget reguleres efter målerstørrelse , , ,00 Målerstørrelse Vandstrøm Fordelingstal Qn 2,5 0,00 < qd < 0,95 1,00 Qn 6 0,95 < qd < 1,75 1,50 Qn 10 1,75 < qd < 3,50 3,00 DN 50 3,50 < qd < 5,40 5,00 DN 80 5,40 < qd < 12,00 DN ,00 Flere lejligheder på samme stikledning (pr. lejlighed) med fælles måler 6.840, , ,50 Et-værelses-, kollegie, ungdoms- eller ældreboliger (pr. boligenhed) 2.731, , ,50 Side 6

94 Takstblad Vand og affald Vandforsyning Forsyningsledningsbidrag Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Forsyningsledningsbidrag til etablering og renovering af ledning 7.810, , ,50 Flere lejligheder på samme stikledning (pr. lejlighed) med fælles måler 5.860, , ,50 Et-værelses-, kollegie, ungdoms- eller ældreboliger (pr. boligenhed) 2.340, , ,50 For sprinklerstik gælder, at der ikke skal installeres vandmåler. Hoved- og forsyningsledningsbidraget beregnes ud fra den målerstørrelse, som svarer til den dimensionsgivende vandstrøm (qd). Stikledningsbidrag Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Stikledningsbidrag til etablering af stophane og 32/40/50 mm 9.110, , ,50 63 mm , , ,50 Tee-indskæring og større dimension stikledning udføres efter regning. Betingelsen for at en ejendom kan tilsluttes er, at Vand og Affald har modtaget betaling for tilslutning. Vandmålere med puls- eller analog signalgiver Nyinstallation Ved nyinstallation af vandmåler med puls- eller analog signalgiver afholdes udgiften af rekvirent eller ejer af ejendommen fratrukket katalogpris for en tilsvarende standardvandmåler. Udskiftning Ved udskiftning af en vandmåler til måler med puls- eller analog signal afholdes udgiften ligeledes af rekvirent eller ejer. Målerprisen fratrækkes restværdien af standardvandmåleren, idet fradragsprisen (restværdien) af den installerede vandmåler nedskrives årligt med 10% af katalogprisen på udskiftningsdatoen. Afregning for vandforbrug I tilfælde af forskel mellem målervisning målt ved puls- eller analog signal og visningen på målerens mekaniske tælleværk vil afregningen finde sted på basis af det mekaniske tælleværks visning. Side 7

95 Takstblad Vand og affald Spildevand Forbrugerpriser - kloak (vandafledningsbidrag) Variabel bidrag Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Kloak, variabel bidrag pr. m3* 30,00 31,00 38,75 * Inkl. afgift af spildevand til staten Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Ejendomme med egen brønd uden måler sættes til standardforbrug 170 m3 pr. år 5.100, , ,50 Ejendomme, hvor Svendborg Spildevand A/S' spildevandspumper er tilsluttet ejers el-installation (tryksatte systemer), får tilbagebetalt pr. m3-1,13-1,13-1,41 * Den variable betaling for vandafledning er ændret, idet der er indført en trappemodel i 2014, hvor opkrævningen nedsættes i forhold til forbruget, hvis dette er større end 500 m3. Betingelsen for reduktion er, at der drives erhverv fra ejendommen på markedsmæssige vilkår. Ansøgning skal sendes til Naturstyrelsen, som vandforsyningen modtager data fra. År Trin 1 Trin 2 Trin 3 (til og med 500 m3) (> m3) (> m3) Kubikmetertaksten er Kubikmetertaksten er Kubikmetertaksten er Ingen reduktion i bidraget 4 % lavere end trin 1 12 % lavere end trin 1 Ingen reduktion i bidraget 8 % lavere end trin 1 24 % lavere end trin 1 Ingen reduktion i bidraget 12 % lavere end trin 1 36 % lavere end trin 1 Ingen reduktion i bidraget 16 % lavere end trin 1 48 % lavere end trin 1 Ingen reduktion i bidraget 20 % lavere end trin 1 60 % lavere end trin 1 Fast bidrag pr. år Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Kloak - fast bidrag pr. stik 574,00 592,00 740,00 Tømningsordning, pr. tømning Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Helårsbeboelse/sommerhus pr. tank indtil 2,5 m3 og dæksel der vejer 30 kg eller mindre * 594,00 600,00 750,00 Forgæves kørsel, pr. gang 187,00 200,00 250,00 Køb af dæksel 284,00 288,00 360,00 * Ved tank større end 2,5 m3 bliver bidrag forholdsmæssigt udregnet (individuel opgjort). Side 8

96 Takstblad Vand og affald Spildevand Afgift af spildevand til staten for ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloak Priser Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Nedsivning efter en kommunal tilladelse eller både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering, pr. m3 0,75 0,75 - Både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering, pr. m3 0,90 0,90 - Både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning, pr. m3 1,50 1,50 - Både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation, pr. m3 1,65 1,65 - Både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering eller kemisk fældning, pr. m3 1,95 1,95 - Samletank for toiletvand eller både mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation, pr. m3 2,10 2,10 - Både mekanisk og biologisk rensning, pr. m3 2,40 2,40 - Både mekanisk, rensning og kemisk fældning, pr. m3 2,85 2,85 - Andre, pr. m3 5,70 5,70 - Tilslutningsbidrag - Boliger* Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Tilslutningsbidrag pr. boligenhed , , ,00 For ejendomme hvor kun spildevand pålignes , , ,00 * Ved anmodning fra off./privat bygherre om etablering af kloakstik skal der ligge en garantistillelse for eller forudbetaling af tilslutningsbidraget. Tilslutningsbidrag - Erhverv* Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Tilslutningsbidrag pr. påbegyndt 800 m2 matrik. areal , , ,00 For ejendomme hvor kun spildevand pålignes, pr. påbegyndt 800 m2 matrik. areal , , ,00 * Ved anmodning fra off./privat bygherre om etablering af kloakstik skal der ligge en garantistillelse eller en forudbetaling af tilslutningsbidraget. Side 9

97 Takstblad Vand og affald Spildevand Fast bidrag for målerinstallation til måling af vandforbrug Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Fast bidrag for målerinstallation til måling af erhvervsmæssigt vandforbrug, der ikke ledes til kloak. (Prisen dækker indkøb, administration og udskiftning 190,00 192,00 240,00 af vandmåler). Fast bidrag for måler på regnvandsanlæg til registrering af mængden af afledt spildevand. 187,00 188,00 235,00 Afværgevand (vandafledningsbidrag fra afværgeboringer), inkl. spildevandsbidrag til staten. Reduceret bidrag efter godkendelse af Svendborg Spildevand A/S Priser, pr. m3 Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Afværgevand 10,00 12,00 15,00 Spildevand leveret på renseanlæg Priser, pr. m3 Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Spildevand pr. m3 leveret på renseanlæg 11,00 12,00 15,00 Særbidrag for erhverv Alle ejendomme, der afleder særligt forurenet spildevand*, skal betale særbidrag, såfremt afledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Særbidraget opkræves af spildevandsforsyningsselskabet i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand. Bekendtgørelse nr af 2015 fastsætter nærmere om opgørelse af udgifter i 6 på baggrund af opgørelse af forureningsindhold efter 3 og 4. Naturstyrelsens vejledning til bekendtgørelsen indeholder forslag til gangbare formler. Spildevandsudlederen skal for egen regning på Svendborg Spildevand A/S forlangende etablere afløbsledninger og prøvetagningsbrønde i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til prøvetagningen. Spildevandsudlederen er pligtig til at give Svendborg Spildevand de oplysninger, der er nødvendige for bidragsberegningen, herunder udgifter til energiforbrug, behandlingsomkostninger, slambortskaffelse, vedligeholdelse, løn og afskrivninger, der hidrører fra den særlige renseløsning. * Ved særlig forurenet spildevand forstås spildevand med et højere indhold af forurenende stoffer end husspildevand. Side 10

98 Takstblad Vand og affald Gebyrer Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Rykkergebyr rykker 1 (momsfri) 100,00 100,00 - Rykkergebyr rykker 2 (momsfri) 100,00 100,00 - Rykkergebyr rykker 3 oversendelse til SKAT 0,00 0,00 - Gebyr for manglende aflæsning 163,00 200,00 250,00 Gebyr for forgæves kørsel til en indgået aftale eller ejer undlader at reagere på gentagne henvendelser - 400,00 500,00 * Restancer forrentes efter Rentelovens bestemmelse. Sikkerhedsstillelse Vand og affald er berettiget til at forlange sikkerhed for fremtidig levering af vand, når forbrugeren er registreret med restance. Undlader forbrugeren at stille sikkerhed, er Vand og Affald berettiget til at afbryde forsyningen. Eventuelle følger af en afbrydelse er Vand og Affald uvedkommende. Forbrugeren bliver varslet skriftligt om dagen for afbrydelsen. Sikkerhedsstillelsen forrentes ikke. Side 11

99 Takstblad Vand og affald Pris eksempler Omkostning/pris (hvis man er tilsluttet anlæg fra Svendborg Vand A/S og Svendborg Spildevand A/S) Priser, pr. m3 Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Vand 9,40 9,60 12,00 Grøn afgift på vand til staten 5,86 5,86 7,33 Drikkevandsbidrag 0,39 0,39 0,49 Kloak, variabel bidrag 30,00 31,00 38,75 I alt 45,65 46,85 58,56 Samlet årlig pris i 2017 for en familie med et årsforbrug på 130 m³ Kr. inkl. moms Variable bidrag 7.613,00 Faste afgifter 1.540,00 I alt 9.153,00 Ovenstående omkostninger fordeler sig således: Spildevand, variabelt bidrag 55% Spildevand, fast bidrag 8% Vand, fast bidrag 9% vand, variabelt bidrag 17% Vand, grøn afgift 10% Vand, drikkevandsbidrag 1% Omkostning/pris (hvis man bor i hus og har en 110 l sæk til renovationstømning) Priser Kr. ex. moms Kr. ex. moms Kr. inkl. moms Boligbidrag, som dækker de administrative omkostninger ved storskrald, genbrugsstation og miljøstationer 860,00 900, ,00 Tømning af 110 l sæk 680,00 730,00 912,50 I alt 1.540, , ,50 Samlet årlig omkostning for den viste familie, der er vand-, spildevand- og affaldskunde, Kr. /% med et forbrug på 130 m3 vand er i totale omkostninger ,50 Heraf udgør moms og afgifter til staten 3.050,63 Moms og afgifter til staten udgør i % 27% Side 12

100 Takstblad Vand og affald Betalingsbetingelser Der opkræves á conto 2 gange årligt. På grundlag af selvaflæsningen pr. 31. december foretages årsafregningen samtidig med opkrævning af 1. rate for det efterfølgende år. For storforbrugere afregnes månedsvis eller kvartalsvis efter selvaflæsning. Affaldsgebyr opkræves 1 gang årligt. Ved overskridelse af forfaldsdatoen opkræves et gebyr samt rente efter rentelovens bestemmelser. OVERSIGT OVER BETALINGSFRISTER Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Betalingsfrist Kørselstype Flytteopgørelser Storforbrugere Flytteopgørelser Storforbrugere Særbidrag, afregning og 1. á conto rate Årsopgørelse og 1. á conto rate Ansøgningsfrist for fritagelse af Administrationsbidrag (erhverv) Storforbrugere Flytteopgørelser Storforbrugere Flytteopgørelser Storforbrugere Særbidrag, 2. á conto rate Betaling af administrationsbidrag (erhverv) Flytteopgørelser Storforbrugere Flytteopgørelser og 2. á conto rate Storforbrugere Flytteopgørelser Storforbrugere September Særbidrag, 3. á conto rate Flytteopgørelser Storforbrugere Oktober November December Flytteopgørelser Storforbrugere Flytteopgørelser Storforbrugere Særbidrag, 4. á conto rate Flytteopgørelser Storforbrugere Side 13

101 Takstblad Vand og affald Henvendelser Ikrafttræden Dette takstblad er gyldigt fra den 1. januar 2017 og erstatter tidligere udgaver. Henvendelser Vand og Affald Ryttermarken Svendborg Telefon: Fax.nr.: Afregning og flytning Telefon: Telefontider: Mandag - Torsdag Fredag post@vandogaffald.dk Hjemmeside: Side 14

102 REGULATIV FOR SVENDBORG VAND A/S Gældende fra xxxx 1

103 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledende bestemmelser Svendborg Vand A/S styrelse Ret til forsyning med vand Forsyningsledninger Stikledninger Opretholdelse af tryk og forsyning Vandforsyning til brandslukning Vandinstallationer Afregningsmålere Vandspild Eftersyn af vandinstallationer og oplysningspligt Anlægsbidrag Driftsbidrag... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 14 Betaling af anlægs- og driftsbidrag Godkendelse Klage m.v Straf Ikrafttrædelse og offentliggørelse

104 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1.1 Regulativ for Svendborg Vand A/S Dette regulativ er udfærdiget af Svendborg Vand A/S Regulativet er godkendt af byrådet i Svendborg Kommune den dd.mm.åå Regulativet er tilgængeligt på Svendborg Vand A/S hjemmeside, hvorfra det kan downloades. I dette regulativ er der henvist til de nuværende love og bekendtgørelser. Hvis de erstattes eller der vedtages ændringer til dem, er det den til en hver tid gældende lov eller bekendtgørelse, der skal anvendes. 1.2 Benyttede retsgrundlag Regulativet Dette regulativ er udfærdiget i medfør af 55 i lov om vandforsyning m.v. (vandforsyningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 10. december 2015 med seneste ændringer Fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag Bestemmelserne om fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag er i overensstemmelse med vandforsyningslovens 53, stk Vandmålere og betaling efter målt vandforbrug Bestemmelserne om vandmålere og betaling efter målt forbrug er i overensstemmelse med Miljøog Energiministeriets bekendtgørelser nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau og nr. 837 af 27. november 1998 om individuel afregning efter målt vandforbrug, jf. vandforsyningslovens 55, stk. 5 og Offentliggørelse af oplysninger om vandkvaliteten Bestemmelser om offentliggørelse af det leverede vands kvalitet m.v. er i overensstemmelse med Vandforsyningslovens 57, stk. 2 og 28, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 802 af 1. juni 2016 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens 55, stk Installationsarbejder Bestemmelserne om installationsarbejders udførelse ved autoriserede VVS-installatører er i overensstemmelse med lov nr. 401 af 28. april 2014, om autorisation af virksomheder på el., vvs og kloakinstallationsområder med seneste ændringer Kontrol med og indgreb i målere Bestemmelserne om kontrol med og indgreb i målere er i overensstemmelse med Bekendtgørelse af 17. oktober 2006 om målerteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand med seneste ændringer. Bestemmelserne om brandtekniske foranstaltninger er i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab med senere ændringer, jf. Lov 1054 af 23. december 1992 Beredskabsloven, jf. Lovbekendtgørelse 660 af 10. juni 2009, og disse senere ændringer. 3

105 1.2.7 Morarenter og restancer Bestemmelser om morarenter er i overensstemmelse med lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven): Lov 638 af 21. december 1977om renter ved forsinket betaling m.v., jf. Lovbekendtgørelse 459 af 13. maj Bestemmelser om overgivelse af restancer til restanceinddrivelsesmyndigheden er i overensstemmelse med Lov nr af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse 29 af 12. januar 2015, og disse senere ændringer (inddrivelsesloven) Vandafgift Bestemmelser om afgifter for vand er i overensstemmelse med lov om afgift af ledningsført vand med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013 (vandafgiftsloven) Vandselskaber Bestemmelser om forholdet mellem en vandforsyning omfattet af vandsektorloven (vandselskab) og kommunen er i overensstemmelse med Lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold og disse senere ændringer (vandsektorloven). 1.3 Definitioner Ejer og bruger I dette regulativ angiver betegnelsen ejer grundejeren, når en bestemmelse ikke specifikt angiver, at ejerlejlighedsforhold eller specielle forhold, som nævnt i punkt , også er omfattet af den pågældende bestemmelse. For ejendomme med en eller flere ejerlejligheder angiver betegnelsen ejerne af de enkelte ejerlejligheder. Hvis der på en ejendom med ejerlejligheder er tinglyst en bestemmelse i ejendommens vedtægter om, at ejerforeningen er forpligtet over for Svendborg Vand A/S, anses ejerforeningen dog som ejer efter regulativets bestemmelser. Ved betegnelsen bruger forstås en person, som ikke ejer den til vandselskabet tilsluttede ejendom, men er den kontraktmæssige indehaver af retten til at benytte en enhed eksempelvis lejeren af en lejlighed, beboeren af en andelslejlighed eller anden ejendom, forpagteren af en erhvervsvirksomhed, ejeren af en ejerlejlighed, når ejerforeningen efter det ovenstående betragtes som ejer, og beboeren af en tjenestebolig. Såfremt der er indgået et direkte kundeforhold mellem bruger og Svendborg Vand A/S overgår ejers forpligtelser til brugeren. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens 19 jf. Lov 111 af 31. maj 1926 om tinglysning, jf. Lovbekendtgørelse 1075 af 30. september 2014 og disse senere ændringer Leje- eller andelsbolig Ved individuel afregning efter målt forbrug angiver betegnelsen ejendom mindst to udlejningseller andelsenheder beliggende på et eller flere matrikelnumre, der i følge notering i matriklen skal holdes forenet. Betegnelsen enhed angiver den enkelte udlejnings- eller andelsenhed i en ejendom Ejerens underretning af brugere Ejeren af en ejendom, der får vand fra Svendborg Vand A/S, skal underrette eventuelle brugere af ejendommen om deres forpligtelser efter regulativet, men ejeren er i alle forhold ansvarlig over for Svendborg Vand A/S, jf. dog

106 1.4 Svendborg Vand A/S anlæg m.v. I det følgende defineres en del af de begreber, der anvendes i vejledningen. En del af definitionerne svarer til dem, som fremgår af Norm for almene vandforsyninger DS 442. Almene vandforsyningsanlæg: Herved forstås anlæg som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. vandforsyningslovens 3, stk. 3. Som synonym anvendes ofte begrebet almen vandforsyning. Distributionsnet: Svendborg Vand A/S ledningsnet fra udpumpningen fra vandforsyningsanlægget frem til skel. Distributionsnettet opdeles i: hovedledninger, forsynings-ledninger og stikledninger. Forsyningsledning: Den del af distributionsnettet som transporterer drikkevand fra hovedledningen til stikledningen. Forsyningsområde: I vandforsyningsplanen udlægger kommunen forsyningsområderne. Det er de områder, som de enkelte almene vandforsyninger skal forsyne. Ved Svendborg Vand A/S naturlige forsyningsområde forstås som udgangspunkt det område, der ligger indenfor Svendborg Vand A/S distributionsnet jf. gældende vandforsyningsplan. Hovedanlæg: Svendborg Vand A/S vandværksanlæg til indvinding og behandling af drikkevand samt distributionsnettet herunder trykforøgeranlæg og beholderanlæg. Hovedledning: Den del af distributionsnettet, som transporterer færdigbehandlet vand fra vandbehandlingsanlægget, eventuelt via trykforøgeranlæg og beholderanlæg mv., til forsyningsledningerne. Jordledning: Den ledning, der forbinder stikledningen med installationerne i ejendommens bygninger. Jordledningen ligger i jorden på ejendommens grundstykke fra skel eller fra stophanen frem til ejendommen. Jordledningen er en del af ejendommens vandinstallationer. Råvand: Ubehandlet vand, dvs. grundvand eller overfladevand. Stikledning: Stikledningen inkl. en eventuel afspærringsventil eller stophane er den del af distributionsnettet, som transporterer vand fra forsyningsledningen til ejendommens skel. Vand til husholdningsbrug: Vand til husholdningsbrug omfatter alt vand i husholdningen dvs. til konsum og madlavning, personlig hygiejne, toiletskyl, tøjvask m.m. Vandbehandlingsanlæg: Anlæg, hvori råvandet underkastes behandling med henblik på dets anvendelse til drikkevand. Vandforsyning: Dette begreb anvendes som betegnelse for en vandforsyningsvirksomhed, dvs. den juridiske enhed som ejendommen afregner sit vandforbrug med. Vandforsyning benyttes ofte som synonym for vandværk eller vandforsyningsanlæg. Vandforsyningsanlæg: Dette består af vandindvindingsanlægget samt hoved-, forsynings- og stikledninger og eventuelle pumper på ledningerne (distributionsnettet). Et vandforsyningsanlæg kan bestå af flere vandindvindingsanlæg, der leverer vand til samme distributionsnet. 5

107 Vandindvindingsanlæg: Omfatter boringer, brønde og andre anlæg til indtagning af vandet og endvidere vandbehandlingsanlæg og anlæg til udpumpning fra behandlingsanlæg, herunder eventuelle rentvandsbeholdere. Vandinstallation: Omfatter installationer i bygninger og jord inden for grundgrænsen, som ikke tilhører Svendborg Vand A/S. Ledningsinstallationer i jord fra stikledningens forlængelse benævnes jordledninger, og er en del af vandinstallationen. Her til hører også en eventuel afspærringsventil placeret på jordledningen. Vandinstallation er betegnet som vandindlæg i vandforsyningslovens 50. 6

108 2 SVENDBORG VAND A/S STYRELSE 2.1 Oplysninger om Svendborg Vand A/S Dette regulativ omfatter Svendborg Vand A/S, der er et forsyningsaktieselskab ejet af Svendborg Kommune. Alle henvendelser om vandforsyningsforhold skal rettes til Svendborg Vand A/S. Svendborg Vand A/S har hjemsted i Svendborg Kommune og har CVR-nr Yderligere oplysninger findes på Afgørelser Afgørelser som ved det godkendte regulativ træffes af Svendborg Vand A/S. 2.3 Takstblad Takster for tilslutningsbidrag, driftsbidrag og for etablering af midlertidige vandleverancer m.v. fastsættes af Svendborg Vand A/S og godkendes af byrådet. Taksterne bekendtgøres i et takstblad, der er tilgængeligt på Svendborg Vand A/S hjemmeside, hvorfra det kan downloades. 2.4 Forbrugervalg til Svendborg Vand A/S bestyrelse Forbrugerne har ret til at vælge repræsentanter til vandselskabets bestyrelse, jf. bekendtgørelse nr. 772 af 16. juni 2012 om forbrugerindflydelse i vandselskaber, med senere ændringer. De nærmere regler om valg af forbrugerrepræsentanter findes på vandselskabets hjemmeside. 7

109 3 RET TIL FORSYNING MED VAND 3.1 Ret til forsyning med vand Enhver ejer, hvis ejendom ligger i Svendborg Vand A/S naturlige forsyningsområde, har med respekt for Svendborg Vand A/S indvindingstilladelse ret til forsyning med vand til almindeligt husholdningsforbrug, til institutioner, til almindeligt landbrug (dog ikke til vanding af landbrugsafgrøder) og anden erhvervsvirksomhed, som benytter vand i mindre omfang. Ved Svendborg Vand A/S naturlige forsyningsområde forstås som udgangspunkt det område, der ligger indenfor Svendborg Vand A/S' distributionsnet jf. gældende vandforsyningsplan. Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker på de vilkår, som er fastsat i regulativet og mod betaling efter godkendte takster. 3.2 Forsyning af erhvervsvirksomheder Svendborg Vand A/S bestemmer i hvilket omfang, der kan leveres vand til erhvervsvirksomheder, herunder landbrug, som benytter vand i større omfang. Svendborg Vand A/S fastsætter i hvert enkelt tilfælde vilkårene for en sådan levering. Vilkårene fastsættes i en skriftlig aftale, der skal godkendes af byrådet. Der kan herunder fastsættes vilkår om, at ejere/brugere, der benytter vand i større omfang eller som har et vandaftag, der kan skabe et så stort flow, at der forekommer risiko for løsrivning af partikler i ledningsnettet, må tåle de gener der er forbundet hermed, og at de for egen regning foretage de fornødne foranstaltninger i den forbindelse, jf. også Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker i øvrigt på de vilkår, som er fastsat i regulativet og mod betaling efter godkendte takster. 3.3 Forsyning af brandtekniske installationer Vand til brandtekniske installationer kan normalt ikke tillades via direkte kobling til vandforsyningsnettet, men skal indrettes i overensstemmelse med gældende normer for indretning af sprinkleranlæg, f.eks. DBI retningslinje 251/4001 Sprinkleranlæg. Svendborg Vand A/S kan forlange eksisterende sprinkleranlæg ændret, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til dimensioneringen, trykoptimering og sektionering af Svendborg Vand A/S hovedanlæg og forsyningsledningsnet, samt hvis den eksisterende sprinklerinstallation kan udgøre en forureningsrisiko. I forbindelse med levering af vand til brandtekniske installationer med vandforbrug fastsætter Svendborg Vand A/S eventuelle særlige vilkår for leveringen ved siden af bestemmelserne i dette regulativ, jf. dog bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. 3.4 Reserveforsyning En ejendom må ikke tilsluttes Svendborg Vand A/S kollektive vandforsyningsnet før den tidligere vandforsyning er frakoblet. Etablering af vandforsyning og forsyning med vand fra Svendborg Vand A/S som reserve for en ejendoms eget vandforsyningsanlæg, kan normalt ikke forventes tilladt. 8

110 Svendborg Vand A/S kan dog undtagelsesvis tillade mulighed for nødforsyning på særlige vilkår herunder overholdelse af: Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer Rørcenteranvisning 015, oktober Trykstød Vandforbruget skal aftages på en sådan måde at trykstød ikke forekommer og således at pludselige og unødvendige variationer undgås. 3.6 Udstykning, byggemodning m.v. Ved udstykning af en ejendom til grunde eller ejerboliger, hvor Svendborg Vand A/S hidtil har leveret samlet til den tidligere ejendom via én hovedmåler, installerer Svendborg Vand A/S en ny måler ved hver ny ejendom. Svendborg Vand A/S fastlægger vilkår for vandforsyningen til de ved udstykningen opståede ejendomme, herunder krav til anlæggets dimensionering og funktion, jf. også 5.3. I forbindelse med byggemodninger skal en eventuel udstykning være gennemført, inden Svendborg Vand A/S fører stikledninger frem til de nye matrikelnumre. Forsyningen med vand sker i øvrigt på de vilkår, som er fastsat i regulativet, og mod betaling efter godkendte takster. 4 FORSYNINGSLEDNINGER 4.1 Anlæg af forsyningsledninger Forsyningsledninger anlægges af, vedligeholdes af og tilhører Svendborg Vand A/S. Svendborg Vand A/S bestemmer, hvornår forsyningsledninger skal anlægges. 4.2 Tinglysning Hvis forsyningsledninger fremføres over privat grund, skal retten til deres anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses på de respektive ejendomme. Udgiften til tinglysning afholdes af Svendborg Vand A/S. 9

111 5 STIKLEDNINGER 5.1 Anlæg og vedligeholdelse af stikledninger Stikledninger med eventuelle afspærringsanordninger, herunder stophaner, anlægges af, vedligeholdes af og tilhører Svendborg Vand A/S. Alt arbejde med stikledninger skal udføres af autoriserede VVS-installatører eller af Svendborg Vand A/S personale 1, jf. bestemmelserne i Bekendtgørelse 859 af 3. juli 2014 om undtagelser fra krav om autorisation for arbejder udført af forsyningsvirksomheder m.v. Afspærringsanordninger, stophaner eller lignende, der er placeret efter stikledningen på ejerens vandinstallationer, herunder på jordledningen, ejes og vedligeholdes af ejeren i overensstemmelse med reglerne i dette regulativs punkt Stikledning til ejendomme Hver ejendom skal normalt have sin særskilte stikledning. Der vil i sædvanligvis kun blive anlagt én stikledning til hver ejendom. Svendborg Vand A/S fastlægger antallet og placeringen af stikledninger efter drøftelse med ejendommens ejer. Stikledningen skal normalt indlægges fra forsyningsledningen i den gade eller vej, hvortil ejendommen har facade (adgangsvej). I særlige tilfælde kan Svendborg Vand A/S tillade, at forsyning til to eller flere ejendomme efter ejernes ønske skal ske gennem en fælles stikledning. Vilkårene herfor fastsættes i en deklaration, der skal være godkendt af Svendborg Vand A/S, og som skal tinglyses på de respektive ejendomme ved ejernes foranstaltning og på deres bekostning. Hvis stikledning fremføres over privat grund, skal retten til dens anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses på den/de respektive ejendomme. Udgifterne hertil afholdes af Svendborg Vand A/S. 5.3 Udstykning og omlægning Svendborg Vand A/S kan omlægge en stikledning hvis en ejendom udstykkes, hvis der på en ejendom foretages om- eller tilbygningsbygningsarbejder, eller der sker væsentlige ændringer i vandforbruget eller lignende, som indebærer at stikledningsdimensionen bør ændres. I så fald må ejendommens ejer afholde omkostningerne til omlægningen samt eventuelt yderligere anlægsbidrag, jf. punkt 12.8 og Tilsvarende gælder, hvis ejeren selv ønsker stikledningen omlagt. Ved udstykning af sokkelgrunde på en ejendom afgør Svendborg Vand A/S, om stikledningen kan føres helt frem til det nye skel, eller om det fortsat skal være ejerens egen jordledning. 5.4 Ubenyttet ejendom Svendborg Vand A/S kan afbryde stikledningen til en ubenyttet ejendom ved forsyningsledningen for ejerens regning. 1 Det gælder også, når Svendborg Vand A/S personale er ansat i vandselskabets serviceselskab i koncernen 10

112 5.5 Fejl på stikledninger og stophaner Ejere af ejendomme skal straks give Svendborg Vand A/S meddelelse om indtrufne eller formodede fejl, herunder utætheder ved stikledninger og stophaner. 11

113 6 OPRETHOLDELSE AF TRYK OG FORSYNING 6.1 Vandtryk Svendborg Vand A/S skal til enhver tid tilstræbe at opretholde tilfredsstillende forsyningsforhold og opretholde et vandtryk, der gør almindeligt vandforbrug muligt i samtlige tilsluttede ejendomme, jf. dog Svendborg Vand A/S har dog ingen pligt til at opretholde noget mindstetryk i forsyningsledningsnettet ud for de enkelte ejendomme. Svendborg Vand A/S er inden for rammerne af ovenstående berettiget til at ændre aktuelle trykforhold forbigående eller varigt. 6.2 Aflukning Ved aflukning af vandledninger skal der normalt gives ejere eller deres repræsentanter et rimeligt varsel, men Svendborg Vand A/S kan ved ledningsbrud og andre særlige forhold foretage aflukninger uden varsel. 6.3 Ulemper Enhver forbruger må, uden at have krav på erstatning, tåle de ulemper der måtte opstå ved svigtende levering som følge af mangler ved anlægget og disses afhjælpning, ved vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget, herunder ved ledningsbrud, strømsvigt og anden force majeure, eller ved ledningslukninger, reparationer og udskylning af ledninger m.v. 6.4 Indskrænkning af vandforbruget Svendborg Vand A/S kan, uden at der kan gøres krav på erstatning herfor, træffe bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder m.v., når Svendborg Vand A/S drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Byrådet kan pålægge Svendborg Vand A/S at træffe en sådan bestemmelse. 12

114 7 VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING 7.1 Etablering og vedligeholdelse Etablering og vedligeholdelse af brandhaner på forsyningsledninger skal ske efter byrådets anvisning og udgifterne hertil afholdes af byrådet. 7.2 Flytning af forsyningsledning Ved flytning af en forsyningsledning afholder byrådet omkostningerne til flytning og tilslutning af brandhaner på forsyningsledningen. 7.3 Brug af brandhaner Bortset fra indsats ved brand og andre nødstilfælde samt de lovpligtige afprøvninger af brandhaner må ingen bruge vand fra brandhaner, medmindre både byrådet og Svendborg Vand A/S har givet tilladelse hertil. 13

115 8 VANDINSTALLATIONER 8.1 Generelt vedrørende vandinstallationer Grundejeren Vandinstallationer, herunder jordledninger, etableres af, vedligeholdes af og tilhører grundejeren, jf. dog 9.4 og 9.6 angående afregningsmålere. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, jf , sidste afsnit, afholdes udgifter vedrørende vandinstallationer af ejeren af bebyggelsen på grunden. Alle udgifter vedrørende vandinstallationer afholdes af ejeren, herunder også udgifter til omlægning af vandinstallationer, f.eks. omlægning af jordledninger, som følge af nødvendig omlægning af forsynings- og/eller stikledning. Udgifter i henhold til 9.6 og 9.15, 4. punktum angående afregningsmålere afholdes dog af Svendborg Vand A/S Nyanlæg og væsentlig ændring Arbejder med nyanlæg og væsentlig ændring af vandinstallationer fra installationsgenstande, vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg eller andre vandinstallationer, hvor svigtende tilbagestrømningssikring kan udgøre en risiko for forurening af vandforsyningsanlægget, skal færdigmeldes til Svendborg Vand A/S. Dokumentation skal leveres af en autoriseret VVSinstallatør. Svendborg Vand A/S kan oplægge ejeren at lade foretage de foranstaltninger, som Svendborg Vand A/S finder ønskelige af hensyn til vandinstallationens forsvarlige funktion. Sådanne foranstaltninger skal til stadighed holdes i god stand, og de må ikke fjernes eller ændres uden vandforsyningens tilladelse. Anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine skal udføres i overensstemmelse med gældende Rørcenteranvisning, og der skal om fornødent indhentes tilladelse hertil fra byrådet jf. Bek. 802 af 1. juni 2016 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 4. Svendborg Vand A/S kan kræve dokumentation for, at en nyinstalleret eller ændret vandinstallation fungerer forskriftsmæssigt. Dokumentation skal leveres af en autoriseret VVSinstallatør Vandinstallationer Arbejder med vandinstallationer, herunder med jordledninger og vandmålere, skal udføres af autoriserede VVS-installatører. Som en undtagelse må nærmere bestemte simple arbejder udføres af personer, som ikke har autorisation som VVS-installatør, jf. Bekendtgørelse 859 af om undtagelser fra krav om autorisation for arbejde udført af forsyningsvirksomheder m.v. (udskiftning) og Bekendtgørelse 546 af 30. maj 2014 om simple arbejder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, som enhver må udføre. Vandinstallationer skal udføres, så de opfylder kravene i Bygningsreglementet, hvor der i vejledningen til overholdelse af Bygningsreglementet henvises til DS 439 (Norm for vandinstallationer) og til gældende DS/EN 1717:2002 Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer. 14

116 Svendborg Vand A/S kan kræve dokumentation for, at tilbagestrømningssikringen er etableret, og at den fungerer forskriftsmæssigt Fabriksfremstillede produkter godkendt til drikkevand Fabriksfremstillede byggevarer, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer til drikkevand, skal være godkendt efter Bek af 29. juni 2016 om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand. Produktet skal desuden være forsynet med CE-mærke, der viser, at produktet stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse Fejl på vandinstallationer Vandinstallationer skal udføres, benyttes og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er fare for forurening af vandet, opstår utætheder eller på anden måde voldes ulemper, eksempelvis at tilstanden af installationen er så dårlig at det ikke er muligt at udskifte vandmåleren. Hvis det konstateres eller må formodes at der er utætheder, herunder utæthed på jordledning, eller andre fejl, skal ejeren sørge for at vandinstallationerne straks gennemgås og i fornødent omfang bringes i orden. Brugere skal straks anmelde konstaterede eller formodede fejl til ejeren. Hvis fejlen har betydning for ejendommens vandforbrug eller udgør en risiko for forurening af vandet i forsyningsnettet, skal ejeren straks underrette Svendborg Vand A/S om forholdet Forsvarlig funktion Svendborg Vand A/S kan pålægge ejeren at lade foretage de foranstaltninger som Svendborg Vand A/S finder ønskelige af hensyn til vandinstallationernes forsvarlige funktion, herunder tilbagestrømningssikring. Sådanne foranstaltninger skal til stadighed holdes i god stand, og de må ikke fjernes eller ændres uden Svendborg Vand A/S tilladelse. Hvis der efter reparation eller der på anden måde er en begrundet formodning om utæthed på jordledningen, kan Svendborg Vand A/S forlange, at jordledningen tæthedsprøves for det maksimalt forekommende tryk. Tæthedsprøvningen skal foretages af Svendborg Vand A/S eller en autoriseret vvs-installatør og sker for ejerens egen regning og risiko. Svendborg Vand A/S kan forlange dokumentation for, at den eller de pålagte foranstaltninger er foretaget, og at vandinstallationerne fungerer forskriftsmæssigt, hvis prøvningen ikke udføres af Svendborg Vand A/S. Dokumentation skal i så fald leveres af en autoriseret VVS-installatør Ubenyttede vandinstallationer Ejeren har pligt til at holde ubenyttede vandinstallationer aflukket og tømt for vand. Svendborg Vand A/S kan forlange, at vandinstallationer i ubenyttede bygninger afbrydes på forskriftsmæssig måde. Svendborg Vand A/S kan alternativt forlange, at der er et nærmere bestemt årligt minimumsforbrug på installationen Arbejde på ejerens bekostning Forsømmer ejeren de forpligtelser, som påhviler ejeren med hensyn til vandinstallationer, kan byrådet i sin egenskab af tilsynsmyndighed efter forudgående påbud lade arbejdet udføre på ejerens bekostning, jf. vandforsyningslovens Aktuel fare for forurening Ejendommens ejer eller bruger skal straks iværksætte de fornødne foranstaltninger til at standse en konstateret og aktuel fare for forurening af vandet i forsyningsnettet, f.eks. som følge af trykfald 15

117 eller manglende aflukning eller tømning af ubenyttede vandinstallationer, eller ved omfattende vandspild, jf Svendborg Vand A/S er berettiget til at lukke for vandtilførslen til en ejendom, når forhold på ejendommen udgør en aktuel fare for forurening af vandet i forsyningsnettet, herunder ved trykfald, eller udgør fare for omfattende vandspild eller hvis: ejeren undlader at reagere straks på en konstateret eller formodet utæthed, jf. punkt ejeren undlader at foretage foranstaltninger, som Svendborg Vand A/S har pålagt ejeren, jf. punkt 8.1.6, herunder undlader at fremsende dokumentation i overensstemmelse med Svendborg Vand A/S forlangende, ejeren undlader at aflukke og tømme ubenyttede vandinstallationer, jf. punkt 8.1.7og hvis ejeren i forbindelse med ovennævnte situationer nægter Svendborg Vand A/S adgang til Svendborg Vand A/S installationer på ejerens ejendom, herunder vandmåleren. Svendborg Vand A/S kan lukke for vandtilførslen til en ejendom, hvis ejendommens ejer eller bruger ikke straks iværksætter de fornødne foranstaltninger til at standse en konstateret og aktuel fare for forurening af vandet i forsyningsnettet. Svendborg Vand A/S foretager genåbning, når ejeren kan dokumentere, at der er foretaget de nødvendige foranstaltninger til at bringe forholdene, som begrunder aflukning af vandtilførslen, til ophør, herunder fx. når en forureningsfare ikke længere er til stede, en utæthed er udbedret, en nødvendig foranstaltning er foretaget eller en ubenyttet vandinstallation forsvarligt tømt og aflukket. 8.2 Andre vandinstallationer i bygninger Trykforøgeranlæg Finder Svendborg Vand A/S at trykforholdene i en ejendom kan forventes at blive utilfredsstillende, og dette kan henføres til særlige forhold vedrørende den pågældende ejendom, kan Svendborg Vand A/S forlange, at der efter nærmere angivne forskrifter skal opstilles et trykforøgeranlæg eller trykreduktionsanlæg i forbindelse med ejendommens vandinstallationer. Etablering af dette anlæg foranstaltes og betales af ejeren Brandtekniske installationer Etablering og vedligeholdelse af brandtekniske installationer med vandforbrug, f.eks. sprinkleranlæg eller lignende, skal ske i henhold til de til enhver tid gældende regler og forskrifter herfor, herunder kravene i Bygningsreglementet, hvor der i vejledningen til overholdelse af Bygningsreglementet henvises til DS 439 (Vandnormen) og til DS/EN 1717 (tilbagestrømningssikring). Særlige vilkår for levering af vand til brandtekniske installationer med vandforbrug fastsættes af Svendborg Vand A/S, jf. punkt 3.2. Vandspild som følge af misbrug af brandtekniske installationer må ikke forekomme 8.3 Vandinstallationer m.v. i jord Ændring af jordledning ved ombygning Ved ombygning af en ejendom kan Svendborg Vand A/S forlange, at jordledningen ændres, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til ejendommens kommende vandforbrug. 16

118 8.3.2 Udgifter ved omlægning af jordledning Udgifter til omlægning af jordledningen som følge af nødvendig omlægning af forsynings- og/eller stikledning, afholdes af grundejeren Målerbrønde Målerbrønde skal udføres således at vandmåleren holdes frostfri. Målerbrønden skal være forsynet med et forsvarligt dæksel og skal ved ejerens foranstaltning holdes ren og så vidt muligt tør. Ved høj grundvandsstand kan Svendborg Vand A/S forlange, at målerbrønden etableres som tæt PE-brønd. Målerbrønden etableres af, vedligeholdes af og tilhører ejeren, med mindre ejeren og Svendborg Vand A/S har aftalt andet. 17

119 9 AFREGNINGSMÅLERE 9.1 Generelle bestemmelser for installationer til måling af vandforbrug De generelle bestemmelser for vandinstallationer jf finder tilsvarende anvendelse for installationer til måling af vandforbrug. 9.2 Afregning af samlet vandforbrug Ejeren af en ejendom, der er tilsluttet Svendborg Vand A/S, har pligt til at installere Svendborg Vand A/S afregningsmåler til brug for afregning af ejendommens samlede vandforbrug. Der må kun anbringes én afregningsmåler på hver ejendom, medmindre der er truffet aftale med Svendborg Vand A/S om andet. Afregningsmåleren og dennes placering må ikke ændres uden forudgående aftale herom med Svendborg Vand A/S. Plomber ved målere og ventiler må kun brydes af Svendborg Vand A/S personale eller af forsyningens dertil bemyndigede personer. 9.3 Private brønd/boring Ejendomme med en privat brønd eller boring kan få installeret en vandmåler fra Svendborg Vand A/S bl.a. til måling af vandforbrug i forhold til betaling af afgift på spildevand. Ejer kan også vælge at installere egen måler. I begge tilfælde betales fast bidrag for målerinstallation i privat børn/boring, som det fremgår af takstbladet. For ejendomme uden måler betales drikkevandsbidrag og grøn afgift til staten, som det fremgår af takstblad. 9.4 Placering af afregningsmåler Afregningsmåler anbringes i bygning umiddelbart efter jordledningens indføring og sådan, at den er beskyttet mod frost, utilsigtet opvarmning, mekaniske ydre påvirkninger og korrosion. I tilfælde, hvor afregningsmåleren af hensyn til installation, aflæsning eller vedligeholdelse af måleren ikke kan placeres i en bygning, anbringes måleren i en målerbrønd på jordledning efter forsyningens anvisning. Samme regler gælder ved ombygning af en ejendom, skift af status for ejendom eller ved overgang til fjernaflæsning. Måleren skal til stadighed være let af aflæse og udskifte. 9.5 Svendborg Vand A/S ejendom Afregningsmålere stilles til rådighed af Svendborg Vand A/S og forbliver Svendborg Vand A/S ejendom. Afregningsmålere anbringes på ejerens bekostning. Svendborg Vand A/S kan beslutte, at afregningsmålere skal være elektroniske og kunne fjernaflæses. 9.6 Aflæsning Svendborg Vand A/S har til enhver tid ret til at aflæse afregningsmålere efter varsel, jf Svendborg Vand A/S har til enhver tid ret til elektronisk overførsels af målerdata fra afregningsmålere. 18

120 9.7 Vedligeholdelse og udskiftning Afregningsmålere vedligeholdes af Svendborg Vand A/S og for dennes regning. Svendborg Vand A/S er berettiget til når som helst for egen regning at udskifte og kontrollere målere efter varsel, jf Størrelse og type Afregningsmåleres størrelse og type bestemmes af Svendborg Vand A/S ud fra de oplysninger, som ejeren har givet om vandinstallationerne og vandforbruget til erhvervsvirksomheder m.v. 9.9 Ændring af vandforbruget Hvis vandforbruget ændres i forhold til det af ejeren tidligere oplyste jf. 9.7 således at afregningsmåleren ikke længere er tilpasset vandforbruget, kan Svendborg Vand A/S forlange målerinstallationen ændret for ejers regning, så måleren kan udskiftes med en måler af passende størrelse Ejerens ansvar Ejer er erstatningspligtig over for Svendborg Vand A/S i alle tilfælde, hvor en afregningsmåler er bortkommet eller er blevet beskadiget, f.eks. ved vold, brand, frost m.v. Ejer og bruger må tåle de ulemper, der er forbundet med at vandtilførslen afbrydes ved udskiftning af målere. Ejerens forpligtelser overgår til brugeren, hvis der er etableret et direkte kundeforhold Utætheder eller fejl Opdager ejeren, at der er utætheder eller fejl ved en afregningsmåler, skal dette straks meddeles til Svendborg Vand A/S. Brugere af en ejendom skal straks meddele konstaterede fejl til ejeren Indgreb m.v. i afregningsmålere Ejere og brugere må ikke foretage indgreb i afregningsmålere, bryde plomben eller på nogen måde påvirke målernes korrekte funktion. Der må ikke gøres forsøg på optøning af en frossen måler. Omkostninger til eftersyn og istandsættelse eller udskiftning af en måler som følge af indgreb, jf. ovennævnte, afholdes af ejeren Overgang fra fælles til individuel afregning Beslutning om at overgå fra fælles til individuel afregning med Svendborg Vand A/S skal meddeles skriftligt til Svendborg Vand A/S Ejerens ansvar, rettigheder og pligter For ejendomme, hvor der er indgået aftale med Svendborg Vand A/S om individuel afregning efter målt forbrug, overgår ejerens ansvar, rettigheder og pligter efter 9.9, 9.10, 9.11 og 9.15, 9.16 og 9.17 til brugeren af enheden Måleteknisk kontrol Afregningsmålere, der anvendes som grundlag for betaling af driftsbidrag, skal opfylde de krav og underkastes den måletekniske kontrol, der er fastsat i Bek. Af om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand med seneste ændringer. 19

121 9.16 Kontrol af afregningsmåleren Ejeren kan ved skriftlig henvendelse til Svendborg Vand A/S få kontrolleret afregningsmålerens nøjagtighed. Afregningsmåleren anses for at vise rigtigt, når dens visning ligger inden for de maksimalt acceptable grænser for måleunøjagtighed, som er fastsat i bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, og i de forskrifter, hvortil bekendtgørelsen henviser. Hvis afregningsmålerens visning ligger inden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes omkostningerne til prøvningen mv. af den, der har ønsket afprøvningen. Hvis afregningsmålerens visning ligger uden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes omkostningerne til prøvningen mv. af Svendborg Vand A/S. Efter høring af ejeren foretager Svendborg Vand A/S en skønsmæssig nedsættelse eller forhøjelse af det målte forbrug for det tidsrum, hvor Svendborg Vand A/S skønner, at fejlvisningen har fundet sted, dog højst for 3 år, jf. Lov 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer, jf. lovbekendtgørelse 1238 af 9. november 2015 (forældelsesloven). Der kan klages over Svendborg Vans A/S afgørelser iht. afsnit 16. Ejerens forpligtelser overgår til brugeren, hvis der er etableret et direkte kundeforhold Selvaflæsning Svendborg Vand A/S kan pålægge ejeren eller lejer ved direkte kundeforhold at aflæse afregningsmåleren og indberette målerstanden til Svendborg Vand A/S (selvaflæsning). Selvaflæsning af den fysiske afregningsmåler lægges til grund for Svendborg Vand A/S afregning for forbrug af vand (variable driftsbidrag). Efterkommer en ejer ikke Svendborg Vand A/S pålæg om selvaflæsning, er Svendborg Vand A/S berettiget til at skønne ejers vandforbrug ud fra ejendommens seneste tre års vandforbrug. Svendborg Vand A/S er berettiget til at opkræve et administrationsgebyr for manglende aflæsning, som fremgår af Svendborg Vand A/S takstblad. Ejerens forpligtelser overgår til brugeren, hvis der er etableret et direkte kundeforhold Fjernaflæsning Svendborg Vand A/S kan beslutte, at aflæsning af afregningsmåler skal foretages som fjernaflæsning Tilsyn med afregningsmålere Inden Svendborg Vand A/S aflæser, tilser eller udskifter en afregningsmåler, aftaler Svendborg Vand A/S dato og det omtrentlige tidspunkt for Svendborg Vand A/S besøg med ejeren. Hvis Svendborg Vand A/S kører forgæves til en aftale om aflæsning, tilsyn, målerskifte eller plombering af en afregningsmåler, eller ejeren gentagne gange undlader at reagere på en henvendelse om at bestille tid til målerskift, er Svendborg Vand A/S berettiget til at opkræve et administrationsgebyr, som fremgår af Svendborg Vand A/S takstblad. Ejerens rettigheder og pligter overgår til brugeren, hvis der er etableret et direkte kundeforhold. 20

122 9.19 Bimålere Svendborg Vand A/S kan tillade opsætning af fordelingsmålere (bimålere). Sådanne fordelingsmålere aflæses normalt ved ejerens foranstaltning, og eventuelle uoverensstemmelser mellem ejer og lejer om fordelingsmålernes aflæsning er Svendborg Vand A/S uvedkommende. Svendborg Vand A/S har til enhver tid ret til at aflæse fordelingsmåleren. 10 VANDSPILD 10.1 Benyttelse og spild af vand Vand fra Svendborg Vand A/S må, bortset fra brand under indsats eller andre nødstilfælde samt vedligeholdelse, ikke benyttes til andet formål eller i større mængde end den benyttelse, som Svendborg Vand A/S har fastsat, eller som med rimelighed kan antages at ville finde sted fra de tilladte vandinstallationer. Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd er forbudt. Rindende vand må ikke bruges til køleformål, medmindre Svendborg Vand A/S har givet særlig tilladelse hertil Vandspild før afregningsmåler Hvis vandspild som ovenfor nævnt foregår fra vandinstallationer før afregningsmåleren, kan vandspildet forlanges betalt af ejendommens ejer ud over det almindelige driftsbidrag. Størrelsen af vandspildet vil i så fald blive fastsat ved Svendborg Vand A/S skøn efter forhandling med ejeren Lukning af vandtilførsel ved fare for forurening som følge af vandspild Svendborg Vand A/S kan lukke for vandtilførslen til en ejendom i overensstemmelse med 8.1.9, hvis vandspildet medfører en konstateret og aktuel fare for forurening af vandet i forsyningsnettet, og ejendommens ejer eller bruger ikke straks iværksætter de fornødne foranstaltninger til at standse det konstaterede og aktuelle vandspild. Svendborg Vand A/S foretager genåbning, når ejeren kan dokumentere, at vandspildet er bragt til ophør. Der kan opkræves et gebyr for såvel lukning som genåbning. Gebyret vil fremgå af takstbladet. 21

123 11 EFTERSYN AF VANDINSTALLATIONER OG OPLYSNINGSPLIGT 11.1 Det kommunale tilsyn Byrådet har som tilsynsmyndighed mod forevisning af legitimation adgang uden retskendelse til ethvert sted på en ejendom, hvor der findes vandinstallationer, jf. vandforsyningslovens 64, stk. 1. Svendborg Vand A/S personale har mod forevisning af legitimation, og såfremt byrådet har bemyndiget disse personer hertil efter vandforsyningslovens 64, stk. 1, adgang til at foretage undersøgelser af vandinstallationer på en ejendom uden retskendelse Svendborg Vand A/S adgang til vandinstallationer For at kunne kontrollere vandforbruget, efterse at vandinstallationer holdes i god og forskriftsmæssig stand, at der ikke finder vandspild sted samt for vedligeholdelse og udskiftning af vandmålere, skal Svendborg Vand A/S personale mod forevisning af legitimation have adgang til ethvert sted på en ejendom, hvor der findes vandinstallationer. Ejeren skal om fornødent skaffe sådan adgang Oplysninger om vandforbrug Enhver ejer og bruger af en ejendom som er tilsluttet Svendborg Vand A/S, skal på forlangende give Svendborg Vand A/S alle oplysninger om vandets anvendelse og om forbrugets størrelse Kontrol af Svendborg Vand A/S målere Svendborg Vand A/S har pligt til at etablere et kontrolsystem til overvågning af nøjagtigheden af Svendborg Vand A/S målere til forbrugsafregning og er forpligtet til at oplyse om kontrolsystemets indhold over for de til Svendborg Vand A/S tilsluttede forbrugere, ligesom forbrugerne skal orienteres hvis der foretages ændringer i kontrolsystemet Information om Svendborg Vand A/S og drikkevandets kvalitet Svendborg Vand A/S har pligt til at stille den nødvendige information om Svendborg Vand A/S og drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne. Mindst én gang om året skal Svendborg Vand A/S offentliggøre: Opdaterede oplysninger om Svendborg Vand A/S adresse, telefonnummer, e- mailadresse, hjemmeside og eventuelle kontaktpersoner, En generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige parametre og værdier for parametre af særlig lokal betydning, Overskridelse af de gældende kvalitetskrav for drikkevand. Informationen er tilgængelig på Svendborg Vand A/S hjemmeside. 22

124 12 TILSLUTNINGSBIDRAG 12.1 Tilslutningsbidrag Tilslutningsbidraget til Svendborg Vand A/S består af et hovedbidrag, et forsyningsledningsbidrag og et stikledningsbidrag. Tilslutningsbidraget fastsættes af Svendborg Vand A/S og godkendes af byrådet. Bidragenes størrelse fremgår af Svendborg Vand A/S gældende takstblad. Tilslutningsbidrag for ejendomskategorier, som undtagelsesvis ikke fremgår af takstbladet, fastsættes separat af Svendborg Vand A/S efter forhandling og godkendes af byrådet Betaling af tilslutningsbidrag Når en ejendom bliver tilsluttet, skal der betales et tilslutningsbidrag til Svendborg Vand A/S Forsyningsledningsnettets alder Forsyningsledningsbidraget skal betales, hvad enten den ledning som ejendommen tilsluttes er nyanlagt eller ældre Tilslutning til ny forsyningsledning Hvis en ejendom, der tidligere har fået vand fra en ældre forsyningsledning, sluttes til en ny forsyningsledning, betales ikke tilslutningsbidrag medmindre andet følger af Betaling af hovedbidrag og forsyningsledningsbidrag til en udstykning Når et udstykningsforetagende ønsker forsyningsledninger anlagt, kan Svendborg Vand A/S forlange, at udstykningsforetagendet betaler hovedbidrag og forsyningsledningsbidrag for de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen. Udstykningsforetagendet skal forevise en godkendt udstykningsplan med henblik på, at Svendborg Vand A/S kan opgøre og opkræve hovedbidrag og forsyningsledningsbidrag. Svendborg Vand A/S kan forlange enten, at betaling skal finde sted før forsyningsledningerne anlægges, eller at der forud stilles sikkerhed for betalingen, og at betaling sker så snart forsyningsledningerne er anlagt Betaling af stikledningsbidrag i en udstykning Når et udstykningsforetagende har ønsket forsyningsledninger anlagt og der i den forbindelse anlægges stikledninger til de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen, kan Svendborg Vand A/S forlange at udstykningsforetagendet betaler stikledningsbidrag. Svendborg Vand A/S kan forlange enten, at betaling finder sted før stikledningen anlægges, eller at der forud stilles sikkerhed for betalingen og at betaling i så fald sker, så snart stikledningerne er anlagt Bidrag til vand til midlertidigt forbrug For levering af vand til midlertidigt forbrug, f.eks. til byggevand, kan Svendborg Vand A/S fastsætte et anlægsbidrag til dækning af de udgifter, der er forbundet med etablering og reetablering af den midlertidige leverance. Dette anlægsbidrag skal godkendes af byrådet Ændret forudsætning for et fastsat og betalt tilslutningsbidrag Hvis forudsætningerne for et fastsat og betalt tilslutningsbidrag ændres som følge af en ændret anvendelse af ejendommen, kan Svendborg Vand A/S forlange, at ejeren betaler den forøgelse af tilslutningsbidraget, der svarer til ændringen. 23

125 Svendborg Vand A/S kan f.eks. sædvanligvis opkræve supplerende tilslutningsbidrag ved oprettelsen af flere boligenheder på en ejendom, ved ændring af en ejendoms anvendelse, herunder omdannelse fra erhverv til bolig, samt udvidelse/ændring af bolig- eller erhvervsenheder, navnlig ved etablering af flere vandforbrugende installationer. I tilfælde hvor ejendommen ombygges, tilbygges eller ændrer anvendelse, påhviler det ejeren at sandsynliggøre, at forudsætningerne for det hidtidigt fastsatte tilslutningsbidrag ikke ændres. På forlangende skal ejeren meddele Svendborg Vand A/S, hvorvidt det medfører et højere vandforbrug. Tilslutningsbidrag tilbagebetales ikke i forbindelse med, at forudsætningerne for et fastsat og betalt tilslutningsbidrag ændres, f.eks. hvis antallet af boligenheder i en ejendom reduceres Tilslutningsbidrag ved væsentlig nyinvestering i vandforsyningsanlægget Svendborg Vand A/S kan forlange nyt tilslutningsbidrag i forbindelse med væsentlig nyinvestering i vandforsyningsanlægget. En sådan forhøjelse af tilslutningsbidraget skal godkendes af byrådet. 24

126 13 DRIFTSBIDRAG (FORBRUGERPRIS) 13.1 Betaling for leveret vand og undtagelser herfra For alt leveret vand betales et driftsbidrag bortset fra vand til brandslukningsformål under indsats og de lovpligtige afprøvninger af brandhaner. Driftsbidraget omfatter et variabelt bidrag pr. m 3 vand og et fast årligt bidrag bestemt efter størrelsen på vandmåleren se takstblad. Driftsbidrag kan forlanges betalt fra den dag hvor Svendborg Vand A/S har påbegyndt leveringen af vand til ejendommen. Bidragenes størrelse fremgår af Svendborg Vand A/S takstblad Fast bidrag til ejendomme uden installationer For ejendomme hvor forsyningsmulighed efter ejers ønske er etableret, men hvor der ikke forefindes vandinstallationer, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter et fast årligt bidrag bestemt efter målerstørrelsen Driftsbidrag til midlertidigt brug For vand leveret til midlertidigt brug, f.eks. byggevand betales driftsbidrag efter Svendborg Vand A/S kan dog bestemme, at der ikke betales fast bidrag Driftsbidrag til brandtekniske installationer For brandtekniske installationer, f.eks. sprinkleranlæg, overrislingsanlæg og andre anlæg til brandslukningsformål, som normalt ikke medfører noget vandforbrug, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter et fast årligt bidrag Eftergivelse af statsafgift ved brud For vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål, kan ejeren af en ejendom ansøge Svendborg Vand A/S om eftergivelse af afgiften og andre beløb af det pågældende vandspild, jf. bestemmelserne herom i lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013 af lov om afgift af ledningsført vand med seneste ændringer. Ansøgningen skal være skriftlig og begrundet. Svendborg Vand A/S kan eftergive den del af det variable bidrag for vand pr. m3, som ligger ud over for et registreret forbrug ud over ejendommens årlige normalforbrug tillagt en selvrisiko på 300 m 3 årligt. Det er en forudsætning for eventuel eftergivelse, at forbrugeren ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og at forbrugeren har udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet Driftsbidrag ved skønnet vandforbrug Er en afregningsmåler bortkommet, blevet beskadiget eller er der konstateret utætheder eller fejl ved måleren, fastsættes driftsbidraget af Svendborg Vand A/S efter høring af ejeren/brugeren af en enhed bl.a. ud fra et skønnet vandforbrug i det tidsrum hvor målingen skønnes at have været i uorden. 25

127 14 BETALING AF TILSLUTNINGS- OG DRIFTSBIDRAG 14.1 Tilslutningsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau Tilslutningsbidrag, driftsbidrag og forskudsvis afholdte omkostninger til arbejde ved stikledning eller vandinstallationer, som Svendborg Vand A/S har foretaget eller ladet foretage efter 5.3, 5.4 eller 8.1.8, påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens 19. I sådanne tilfælde påhviler tilslutningsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder ved stikledningen ejeren af grunden, hvorimod driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde med vandinstallationer påhviler ejeren af bygningen Betaling af tilslutningsbidrag Betales tilslutningsbidrag ikke inden den fastsatte betalingsfrist kan Svendborg Vand A/S nægte at etablere tilslutningen. Er tilslutning sket, kan Svendborg Vand A/S lukke for vandtilførslen for at begrænse yderligere tab, hvis lukning sker inden 6 måneder efter den fastsatte betalingsfrist. Aflukning vil blive varslet senest 5 arbejdsdage, inden den foretages. Svendborg Vand A/S opkræver betaling for lukning og genåbning af vand, som det fremgår af takstbladet. Hvis lukning af vandtilførslen ikke er sket og ejendommen overdrages til en ny ejer, som ikke har overtaget den tidligere ejers gæld, må lukning ikke foretages Betaling af driftsbidrag Driftsbidrag skal på opkrævningen opføres med særlige poster for hver art af afgift. Ved gentagen misligholdelse af pligten til at betale driftsbidrag, kan Svendborg Vand A/S kræve betaling af et depositum til sikkerhed for forpligtelserne over for Svendborg Vand A/S. Depositumbetalingen kan maksimalt udgøre et beløb svarende til et års driftsbidrag for ejendommens årlige normalforbrug. Betales driftsbidraget ikke inden for den fastsatte frist, kan Svendborg Vand A/S lukke for vandet. Lukning vil blive varslet mindst 5 arbejdsdage, inden lukningen foretages. Svendborg Vand A/S opkræver betaling for lukning og genåbning af vand, som det fremgår af takstbladet. Genåbning finder først sted, når det skyldige beløb tillige med renter beregnet i henhold til renteloven: Lov 638 af 21. december 1977 om renter ved forsinket betaling m.v. jf. Lovbekendtgørelse 459 af 13. maj 2014 er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen. 26

128 Inddrivelse hos SKAT 100 % kommunalt ejede vandforsyninger kan overgive fordringer til inddrivelse hos SKAT. Fordringer på betaling af anlægsbidrag med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger kan, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, overgives til inddrivelse hos SKAT, som er restanceinddrivelsesmyndighed, jf. 1, stk. 1 og 2 i lov nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven). Svendborg Vand A/S kan, hvis forholdene i særlig grad taler derfor, overdrage fordringer til SKAT på et tidligere tidspunkt. Svendborg Vand A/S underretter skriftligt skyldneren om overdragelsen med mindre det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet. Genåbning kan finde sted, når det skyldige beløb er overgivet til SKAT. Svendborg Vand A/S opkræver betaling for lukning og genåbning af vand, som det fremgår af takstbladet Afdragsvis betaling eller henstand Svendborg Vand A/S kan på skyldnerens anmodning tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. Betales de af Svendborg Vand A/S forskudsvis afholdte udgifter ikke inden den af Svendborg Vand A/S fastsatte frist, gælder tilsvarende bestemmelse som anført i Åbning ved ejerskifte Svendborg Vand A/S har pligt til at genåbne for vandtilførsel ved ejerskifte, medmindre den ny ejer, enten ved tinglysning eller skriftlig aftale med tidligere ejer, har overtaget den tidligere ejers gæld til Svendborg Vand A/S. Svendborg Vand A/S opkræver betaling for genåbning af vand, som det fremgår af takstbladet Driftsbidrag efter 2 i bekendtgørelse om individuel afregning efter målt forbrug Individuel afregning af driftsbidrag Hvis en ejendom med mindst to udlejnings- eller andelsenheder ønsker at overgå fra fælles til individuel afregning, skal det ske efter reglerne i bekendtgørelse nr. 837 af 27. november 1998 om individuel afregning efter målt vandforbrug, jf. vandforsyningslovens 55, stk. 5 og 6. Målerne stilles til rådighed af Svendborg Vand A/S og forbliver Svendborg Vand A/S ejendom Specificeret opkrævning Driftsbidrag skal på opkrævningen opføres med særlige poster for hver art af afgift. 27

129 Bortfald af ejers hæftelse for brugers driftsbidrag Når forudsætningerne i er opfyldt, og der er etableret et direkte kundeforhold mellem en bruger af en enhed og Svendborg Vand A/S, bortfalder ejers hæftelse for brugers driftsbidrag Fraflytning Ved fraflytning af en enhed hæfter brugeren for betaling af driftsbidrag m.v. indtil måleraflæsning er foretaget. Eventuelt indbetalt depositum modregnes i slutopgørelsen vedrørende driftsbidrag m.v Meddelelse om ny bruger Ejendommens ejer skal med 10 dages varsel skriftligt underrette Svendborg Vand A/S om ny brugers overtagelse af en enhed. Ved manglende underretning hæfter ejendommens ejer for enhedens driftsbidrag Åbne for vandet til ny bruger Når en ny bruger overtager en enhed, skal Svendborg Vand A/S åbne for vandet Ejendommens ejers hæftelse for driftsbidrag Ejendommens ejer hæfter for driftsbidrag i enheder, hvor der ingen bruger er, for fællesforbrug samt for eventuelt spild fra jordledninger eller andre vandinstallationer inden brugernes vandmålere. 28

130 15 GODKENDELSE Regulativet udarbejdes af Svendborg Vand A/S og godkendes af byrådet, jf. vandforsyningslovens 55, stk. 2. Byrådets godkendelse sker efter forudgående forhandling med Svendborg Vand A/S. Ved godkendelsen får regulativet retsvirkning, herunder som grundlag for at udarbejde takstblad og opkræve anlægs- og driftsbidrag, gebyrer m.v. fra forbrugerne. I tillæg til de foreslåede bestemmelser i vejledningen om normalregulativer kan Svendborg Vand A/S foreslå yderligere eller ændrede bestemmelser til deres regulativ. Ligeledes har byrådet mulighed for at ændre bestemmelser i regulativet, f.eks. ved at præcisere i hvilke situationer, afgørelsen skal træffes af byrådet, eller undlade at overlade kompetencer til Svendborg Vand A/S. 29

131 16 KLAGE M.V. Byrådets afgørelser om påbud og forbud er omfattet af vandforsyningslovens kapitel 12 om afgørelser i vandforsyningsloven. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. vandforsyningslovens 75, stk. 1. Miljøoplysningslovens regler om aktindsigt gælder for almene vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorloven. Det gælder både kommunalt ejede og andre almene vandforsyninger. Kommunalt ejede vandforsyninger er desuden omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt. Tvister om forhold vedrørende forsyningsforholdet mellem forbrugeren og Svendborg Vand A/S, herunder vedrørende opkrævning af takster, måleraflæsninger og opgørelse af opkrævede restancer kan afgøres ved domstolene ved anlæggelse af civilt søgsmål. Forbrugere i forbrugerklagelovens forstand har, hvis forholdet ikke allerede er afgjort ved dom eller forlig, derudover mulighed for at indbringe klage om aftaleforhold til: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Læs nærmere om klagemuligheden på Klageadgangen er fastsat i medfør af Lov 524 af 29. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven). Dette koster 100 kr., som ikke tilbagebetales. Er der ikke fundet en mindelig løsning ved mediation, kan der klages til Forbrugerklagenævnet. Dette koster 400 kr. Dette beløb tilbagebetales, hvis klageren får medhold. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fastsætte beløbsmæssige over- og undergrænser m.v. for størrelsen på det omtvistede beløb, som betingelse for indbringelse af klager. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring og anden forbrugerbeskyttende lovgivning, f.eks. urimelige betingelser i aftalen, for høje renter, gebyrer, diskrimination, m.v. 30

132 17 STRAF 17.1 Bødestraf efter vandforsyningslovens 84 Efter vandforsyningslovens 84, stk. 1, nr. 1, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af vandforsyningslovens krav om, at vandinstallationer i de enkelte ejendomme skal udføres og benyttes på en sådan måde, at der ikke opstår fare for forurening af vandet eller på anden måde voldes ulemper, og at ejeren skal lade foretage de foranstaltninger, som Svendborg Vand A/S pålægger i den anledning samt at ejeren skal sørge for at holde vandinstallationerne forsvarligt vedlige og afhjælpe enhver mangel snarest, jf. lovens 50. Spild af vand eller brug af vand til andre formål og i større mængder end tilladt, jf. vandforsyningslovens 51, stk. 1, kan også straffes med bøde. Endvidere kan der efter vandforsyningslovens 84, stk. 2, straffes med bøde, ved undladelse af at efterkomme byrådets påbud eller forbud efter loven, herunder et påbud om at berigtige et ulovligt forhold. Følgende punkter i regulativet indeholder regulering, hvor overtrædelse eller tilsidesættelse vil kunne straffes med bøde efter vandforsyningslovens 84, stk. 1, nr. 1 og 4. Det drejer sig om punkterne 5.1, 5,5, 6,4, 7,3, 8.1.2, 8.1.3, 8.1.4, 8.1.5, 8.1.6, 8.1.7, 8.2.1, 8.2.2, , 9.2, 1. punktum, 9.3, 9.8, 9.10, 10.1 samt Der kan endvidere fastsættes bødestraf for at modvirke adgang til en ejendom dvs. adgang til uden retskendelse at foretage undersøgelser til brug for beslutninger i henhold til vandforsyningsloven eller regulativet. Vandforsyningslovens 64 giver byrådet ret til adgang uden retskendelse mod forevisning af legitimation. Samme ret gælder for personer, som byrådet har bemyndiget til adgang uden retskendelse mod forevisning af legitimation, jf. lovens Bødestraf for uautoriseret arbejde på installationer Den, der uden at være berettiget dertil, udfører arbejde ved vandinstallationer og ledninger m.v., som er omfattet af bestemmelserne i 2, stk. 1, nr. 3, i lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, straffes med bøde efter lovens 25. På samme måde straffes den, der lader de nævnte arbejder udføre af virksomheder eller personer, som efter loven ikke er berettiget til det Bødestraf efter bekendtgørelse om kontrol med vandmålere Ejere og brugere, som foretager indgreb i målere, der er omfattet af bestemmelserne i vandmålerbekendtgørelsen (Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 17. oktober 2006 om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand), bryder plomben eller på anden måde påvirker målerens korrekte funktion, straffes med bøde efter bekendtgørelsens

133 18 IKRAFTTRÆDELSE OG OFFENTLIGGØRELSE Dette regulativ er godkendt af Svendborg Kommunes Byråd og træder i kraft den [...]. Samtidig ophæves det tidligere regulativ af 16. august Regulativet kan til enhver tid erstattes af et nyt regulativ, der er udarbejdet i medfør af vandforsyningsloven. 32

134 Vand & Affald - Svendborg Vand A/S 2. november 2016 NOTAT OM STRATEGI FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Introduktion Dette interne notat er udarbejdet til bestyrelsen i Svendborg Vand A/S (herefter benævnt Svendborg Vand). Formålet med notatet er at give et kortfattet overblik til de indledende drøftelser for det store og omfattende arbejde, der ligger foran Svendborg Vand i forbindelse med udmøntningen af en strategi til beskyttelse af grundvandsressourcen. Grundvandet udgør råvaren i drikkevandsproduktionen, og er grundlaget for rent drikkevand af høj kvalitet til Svendborg Vands kunder. Derfor er det væsentligt, at der ydes en målrettet og prioriteret indsats for at sikre, at der både nu og i fremtiden kan indvindes rent grundvand til brug i drikkevandsproduktionen. En strategi for grundvandsbeskyttelse er et planlægningsværktøj, som netop sikrer en velovervejet, målrettet, og prioriteret indsats for at beskytte grundvandsressourcen. Strategien vil danne grundlag for de investeringer, der fremadrettet skal foretages investeringer som skal sikre rent drikkevand til nuværende og kommende generationer. Overordnet handlingsplan Under hele processen foretages en grundig og omfattende dataindsamling, og der udarbejdes løbende emne specifikke interne notater, som dokumentation for beslutningsgrundlag. Herunder de vigtigste punkter, der skal afklares før en strategi for grundvandsbeskyttelse kan implementeres gradvist henover en periode på 1-30 år. Planperiode afhænger af de valgte tiltag, der skal implementeres: 1. Politik for grundvandsbeskyttelse udarbejdes og vedtages i bestyrelsen 2. Strategi for grundvandsbeskyttelse udarbejdes indenfor rammerne af politikken 3. Handleplaner for kildepladser og indvindingsområder udarbejdes og implementeres Interesseområder Strategien, skal indenfor rammerne af politikken for grundvandsbeskyttelse, definere og prioritere, hvor og hvilke indsatser til grundvandsbeskyttelse, der skal udføres. Der opereres med forskellige områdeinddelinger omkring kildepladsernes indvindingsboringer. Zonerne er defineret på baggrund af beregning af transporttid af grundvandets vej frem til indvindingsboringerne: De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indvindingsoplandet Det grundvandsdannende opland Indsatserne vil blive prioriteret og gradueret indenfor de forskellige interesseområder. 1-8

135 Virkemidler Følgende virkemidler omfatter de tiltag, der kan gennemføres med henblik på at beskytte grundvandet. Nedenstående virkemidler er en bruttoliste, som skal behandles og prioriteres nærmere i strategien: Skovrejsning og/eller andre naturtyper f.eks. ved brug af jordbytning eller jordopkøb Dyrkningsaftaler om pesticidfri/økologisk drift Dyrkningsaftaler om reduceret nitratudvaskning Minimering af udspredning af spildevandsslam og andre affaldsstoffer Sløjfning af gamle brønde og boringer Sløjfning af nedsivningsanlæg og renovering af utætte kloakker Fokus på vaske- og fyldepladser Grundvandsrelateret miljøtilsyn Landbrugskampagner Målrettet informationsindsats Samarbejde med Kommunen om planlægning af grundvandsbeskyttende tiltag, ex. Indsatsplanlægning m.v. Kompenserende/afhjælpende tiltag i fht. vandindvindingens kvalitative eller kvantitative miljøpåvirkninger Grundvandets tilstand Når der arbejdes med grundvandsbeskyttelse, er både den kvalitative og den kvantitative tilstand væsentlig. Den kvalitative tilstand påvirkes af både naturligt forekommende og miljøfremmede stoffer. Den kvalitative tilstand af grundvandet fra kildefelterne i Hvidkilde, Holmdrup og Lunde vurderes som rigtig god, hvorimod den bynære indvinding defineres som en ikke sikker ressource. Den kvantitative tilstand knytter sig til størrelsen af den udnyttelige grundvandsressource, som er en naturbestemt randbetingelse, der er styret af klimaet. Størrelsen af den udnyttelige ressource er i høj grad politisk bestemt, og de statslige vandplaner har stor fokus på grundvandsindvindingens påvirkning af vådområder og natur i oplandet. Desuden er dræning i landområder og kloakering af regnvand i byerne begge faktorer, som begrænser den udnyttelige grundvandsressource. I Svendborg by er der samtidig en modsatrettet problemstilling i forhold til den kvantitative tilstand, da det højst sandsynligt vil resultere i periodiske oversvømmelse af lavtliggende områder i Svendborg by, hvis indvindingen fra Hvidkilde og de bynære kildepladser reduceres. Strategien for grundvandsbeskyttelse skal altså indeholde en vurdering af både den kvalitative og kvantitative tilstand, og skal beskrive og prioritere mulige tiltag for at forbedre og beskytte grundvandsressourcen. 2-8

136 Proces for udvikling af strategi for grundvandsbeskyttelse For at anskueliggøre sammenhængen mellem de mange relevante parametre er der udarbejdet to illustrationer. I Figur 1 vises den overordnede proces, hvor der tages udgangspunkt i interne og eksterne rammebetingelser. Inden for rammebetingelserne kan man formulere en politik, der definerer hvilke typer løsninger man ønsker undersøgt. Når data er undersøgt kan man udarbejde en strategi for at løse den ønskede politik. Herefter vælges konkrete indsatser for at beskytte grundvandet på en individuel kildeplads. Figur 1 Proces for udvikling af strategi for grundvandsbeskyttelse 3-8

137 I Figur 2 ses en opdeling efter de tre bundlinjer med flere overlappende begreber og fænomener fra både de interne og de eksterne rammebetingelser. For at gennemføre den optimale strategi skal både de menneskeskabte og de naturlige rammebetingelser afstemmes og vægtes i forhold til hinanden. Figur 2 Elementer der skal vægtes i en bæredygtig og optimal strategi for grundvandsbeskyttelse 4-8

138 Politik for grundvandsbeskyttelse Bestyrelsen i Svendborg Vand A/S (herefter benævnt Svendborg Vand) har med dette notat modtaget følgende oplæg til en politik for grundvandsbeskyttelse opdelt efter de tre bundlinjer virksomheden operer efter. Noterne forsøger meget kort at belyse hvilke implikationer en politik kan have i forhold til nogle af de mere alment kendte begrænsninger i de interne og eksterne rammebetingelser. Økonomisk bundlinje Svendborg Vand vil sikre forbrugerne et optimalt afkast af investeringerne i grundvandsbeskyttelse i form af god drikkevandskvalitet og langsigtet forsyningssikkerhed. Svendborg Vand ønsker at vælge en strategi for grundvandsbeskyttelse, der har færrest mulige negative konsekvenser for samfundet. 1 Social bundlinje Svendborg Vand vil være en kompetent og attraktiv samarbejdspartner for myndigheder og interessenter. Grundvandsbeskyttelse kræver samarbejde. Svendborg Vand vil have et højt fagligt niveau i arbejdet med grundvandsbeskyttelse for at kunne imødekomme fremtidens udfordringer. Svendborg Vand vil via formidling forbedre omverdenens forståelse for, at der er behov for at beskytte grundvandet. Svendborg Vand vil arbejde for at forbedre de lovfæstede muligheder for grundvandsbeskyttelse. Miljømæssig bundlinje Svendborg Vand vil basere vandforsyningen på drikkevand produceret af grundvand 2, som kun kræver en simpel vandbehandling. Videregående vandbehandling for at fjerne forurening er sidste udvej og altid en midlertidig løsning. 3 Svendborg Vand mener som udgangspunkt, at grundvandsforurening skal bekæmpes ved kilden 4. Svendborg Vand vil beskytte grundvandet, så der også i fremtiden kan indvindes rent grundvand på kildepladserne. Svendborg Vand vil udnytte grundvandsressourcen således, at der er færrest mulige negative effekter på grundvandskvaliteten. Svendborg Vand vil arbejde for en bæredygtig udvikling på kildepladserne som et led i grundvandsbeskyttelsen bl.a. via virkemidler såsom skovrejsning eller andre naturområder. Svendborg Vand vil beskytte natur og miljø, så vandindvindingen ikke forsager kort- eller langsigtede skader på dyre- og planteliv 5. 1 Svendborg by er afhængig af, at der oppumpes grundvand fra de ældre og centrale kildefelter uanset om vandet er velegnet til drikkevand ellers vil store dele af byen være i fare for meget overfladenært grundvand i store mængder. 2 Der findes også mulighed for at benytte kunstig infiltration, langsom sandfiltrering, behandlet overfladevand, omvendt osmose af havvand, membranfilteranlæg, slutbruger mikrofiltrering, og opsamling af regnvand mv. 3 Som det også fremgår af Fremtidens Vand, er der flere uafklarede forhold på Tåsinge, hvor bla. videregående vandbehandling foregår på Landet Vandværk, der renser pesticidholdigt vand med et AC/UV anlæg. 4 Der findes også flere tekniske muligheder for at behandle forureningsfaner in situ i grundvandsstrømmen, og derved mere eller mindre passivt medvirke til oprensning af forurenet jord/grundvand. 5 Såfremt kildepladserne på sigt overudnyttes kan man overveje at etablere brug af sekundavand hos forbrugerne. 5-8

139 Indblik i et eksempel på en strategi for grundvandsbeskyttelse fra Vandcenter Syd Vandcenter Syd formulerede deres første egentlige strategi for grundvandsbeskyttelse i 2008 efter 2 års arbejde. Strategien fulgte op på erfaringerne samlet sammen i en stor og teksttung teknisk rapport, der opsamlede al den indhentede og tilgængelige viden relevant for at kunne ligge en fornuftig og langsigtet investeringsstrategi i grundvandsbeskyttelse. Vandcenter Syd (VCS) har en årlig produktion på 11 mio. m3. Indvindingen er fordelt på 7 kildepladser med i alt 42 indvindingsboringer. Strategien sikrer en investering på ca. 134 mio. kr over en periode på 30 år. VCS lagde vægt på følgende i deres strategi: Fagligt velfunderet Risikobaseret Omkostningseffektiv Enkel at administrere Enkel at formidle Realistisk Der opereres med en overordnet generel indsats: Samarbejde med myndigheder Aktiv rolle som høringspart Aktivt arbejde i DANVA Formidling af viden Grundvandsbeskyttelsesindsats efter akut opstået behov/mulighed Den specifikke indsats er mere målrettet og geografisk bundet op på kildepladserne: Centrale kildepladser Bæredygtig indvinding Optimal indvindingsstrategi Tidssvarende indvindingsanlæg Tiltag i indsatsprogrammet efter grundig kortlægning af grundvandet: Medfinansiering/støtte til skovrejsning Opkøb af landbrugsejendomme Dyrkningsaftaler (pesticid/nitrat) Spildevandsslam/andre affaldsstoffer Sløjfning af brønde/boringer/septiktanke Vaske-/fyldepladser Miljøtilsyn Landbrugs- og informationskampagner Figur 3 Eksempel på indhold i en strategi. 6-8

140 Indblik i et eksempel på en handleplan fra Vandcenter Syd Vandcenter Syd har de sidste ca. 10 år med udgangspunkt i en grundlæggende politik og en konkret strategi arbejdet sig hen imod udmøntningen af individuelle handleplaner for deres 7-8 kildepladser. I 2015 blev de første 4 handleplaner endeligt vedtaget. Her gives et indblik i hvad en sådan handleplan kan indeholde. Borreby kildeplads har 4 indvindingsboringer og en indvindingstilladelsen er på 1,6 mio. m 3 /år. Der produceres ca. 0,9 mio. m 3 /år hvilket er lige under halvdelen af den samlede produktion i Svendborg. Vandcenter Syd har i deres handleplan for Borreby kildeplads afsat 23,3 mio. kr til gennemførelse af handleplanens aktiviteter henover en planperiode på 23 år. Handleplanen forventes således ikke endeligt gennemført førend i år Indsatsen for grundvandsbeskyttelse på denne kildeplads er skovrejsning. Handleplanen er resultatet af meget lange og grundige undersøgelser af alle forholdene forbundet med grundvandsindvinding. Alle de relevante aspekter er derfor velunderbygget og dokumenteret yderligere i underrapporter. Der er vist flere illustrationer fra rapporten for at illustrere det store data og vidensniveau nødvendigt for at kunne udvælge det rigtige område for indsatsen. De 23,3 mio kr omfatter indsats for udvidelse af skovarealet ved privat skovrejsning, tilskud til privat skovrejsning, tilskud til offentlig skovrejsning, og dyrkningsaftaler. Dertil mindre beløb til kommer sløjfning af private brønde og boringer, samt løbende kontrol med kloakledninger. En sidste, og endnu økonomisk og indholdsmæssigt uafklaret post i handleplanen er målrettede grundvandskampagner til private, landbrug og erhverv. Handleplanen vil over de næste 23 år rejse skov på det røde område i illustrationen til højre. Figur 4 Eksempel på indhold i en handleplan. 7-8

141 Tidsplan Det foreslås, at der følges en overordnet tidsplan som skitseret i Figur 5 nedenfor. I 2016 udarbejder og vedtager Svendborg Vand A/S en politik for grundvandsbeskyttelse. Efterfølgende i 2017 udarbejdes og vedtages en strategi for grundvandsbeskyttelse. Arbejdet med at udforme konkrete handleplaner for de individuelle kildepladser påbegyndes også i 2017 og afsluttes i løbet af Planperioden for implementering af handleplanerne afhænger af de valgte tiltag for kildepladserne, og er derfor behæftet med stor usikkerhed der er herunder indsat en foreløbig planperiode på 20 år. Den lange planperiode skyldes bla., at det erfaringsmæssigt tager år, at forhandle gode aftaler på plads ved brug af jordbytning til skovrejsning eller lignende naturtyper. Figur 5 Overordnet tidsplan de næste 20 år. Planperiode afhænger af de valgte tiltag. 8-8

142

143

144 Kapitel 1 Forsyning for fremtiden September

145 Kapitel 1 1. Forsyning for fremtiden 6 2. Effektive forsyningssektorer er afgørende for vækst og velstand i Danmark Betydeligt effektiviseringspotentiale Principper for fremtidig regulering af forsyningssektoren 16 Princip 1 - Konkurrenceudsættelse af ikke-monopolopgaver Princip 2 - Incitamentsbaseret økonomisk regulering af naturlige monopoler Princip 3 - God selskabsledelse Princip 4 - Robust regulering af forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og sundhed Princip 5 - Et effektivt og transparent tilsyn Tiltag på forsyningsområdet 29 Ny økonomisk regulering af eldistributionssektoren Ny økonomisk regulering af Energinet.dk og bedre investeringer Konsolidering og ny regulering af gassektoren Bedre incitamenter til investeringer i fjernvarmesektoren Forbedret regulering af fjernkølingssektoren Styrkede incitamenter i drikkevands- og spildevandssektoren Konkurrenceudsættelse af affaldssektoren God selskabsledelse i forsyningssektoren En robust regulering af forsyningssikkerheden Et effektivt og transparent tilsyn Styrket incitament til konsolidering Lige konkurrencevilkår i forsyningssektoren Selskabsgørelse og skattepligt Konkurrenceudsættelse af energiselskabernes energispareindsats En mere gennemsigtig forsyningssektor Ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi Aftalebaseret regulering Forsyning for fremtiden September 2016

146 Kapitel 1 Danmarkshistoriens første forsyningsstrategi Regeringen er stolt af at kunne lancere Danmarks første samlede strategiske ramme for forsyning til de danske husstande og virksomheder. Strategien favner både forsyning med energi, fjernvarme og vand samt håndtering af affald og spildevand. Det er første gang, at forsyningsområderne bliver betragtet som én samlet sektor. Vi er i færd med at opbygge fremtidens forsyning. En sektor, som skaber værdi på flere forskellige bundlinjer. Den økonomiske bundlinje for husholdninger og virksomheder. Den samfundsmæssige bundlinje med forsyningssektoren som leverandør af kritisk infrastruktur og service til hele landet, så vi skaber et Danmark i balance. Og endelig forsyningssektorens egen bundlinje, hvor det handler om udvikling og fremtidssikring af forsyningssektoren. Vi ønsker at give danskerne en effektiv og sammenhængende forsyningssektor med selskaber, der agerer på lige vilkår, uanset hvilken type ejerskab, der er tale om. Derudover ønsker vi en sektor med høj forsyningssikkerhed, høj miljøbeskyttelse, høje sundhedsstandarder, lave priser og bedre produkter gennem teknologiudvikling. Ved at modernisere forsyningssektoren kan vi realisere et samlet effektiviseringspotentiale på 5,9 mia. kr. i Det vil sikre lave priser for husholdninger og virksomheder, fremtidssikre forsyningssektoren og gøre Danmark 5½ mia. kr. rigere, end vi ellers ville have været. I forbindelse med udarbejdelsen af strategien har vi været i god dialog og haft et godt samarbejde med forsyningssektoren. Dele af sektoren bygger på årtier af frivilligt arbejde, lokalt engagement og ildsjæle i bestyrelserne på fx vandværker og fjernvarmeselskaber over hele landet. Dette engagement skal vi værne om og bygge på også i fremtidens forsyningssektor. Regeringen vil effektivisere, ikke privatisere forsyningssektorerne. Ejerskabet blander vi os ikke i. Regeringen anerkender kommunernes indsats og interesser i sektoren. Forsyningsydelser er vigtige for borgerne, og derfor skal kommunerne også kunne varetage forsyningsopgaver. Men der skal samtidig være fokus på god selskabsledelse i overensstemmelse med de principper, som ligger til grund for Selskabsloven og gælder for statslige og private selskaber. Arbejdet med strategien er udført med blik for sektorernes vilkår og betingelser. Effektiviseringspotentialet i en sektor er netop et udtryk for, at selskaberne har vidt forskellige forudsætninger for at løse deres opgaver. Og det resulterer alt andet lige i varierende priser for de danske forsyningskunder. Men forsyningskunderne kan ikke uden videre skifte forsyningsselskab, ligesom man kan skifte mobilselskab eller handle i et andet supermarked. Derfor tager forsyningsstrategien udgangspunkt i selskabernes kunder nemlig forbrugerne. Effektiviseringerne skal først og fremmest komme forbrugerne til gode, i takt med at vi udvikler og fremtidssikrer forsyningssektoren. Vi ser frem til at realisere fremtidens forsyning i fortsat god dialog og samarbejde med sektoren. Lars Chr. Lilleholt Energi-, forsynings- og klimaminister Forsyning for fremtiden September

147 Kapitel 1 1. Forsyning for fremtiden Nyt kapitel Både borgere og virksomheder er afhængige af, at vores forsyningssektorer fungerer fx når vi bruger vand, tænder lyset eller bruger internettet. Og som forbrugere er vi afhængige af, at der stilles høje krav til forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og sundhed, som vi kan have tillid til bliver overholdt. Udgifter til forsyningsydelser fylder meget i almindelige husholdningers økonomi. En gennemsnitlig dansk husholdning bruger fx ca kr. på forsyningsydelser om året, hvilket omtrent svarer til en husholdnings udgifter til fødevarer. Tilsvarende udgør udgifter til forsyningsydelser for mange virksomheder særligt for de energiintensive produktionsvirksomheder en stor del af de samlede omkostninger i produktionen. I 2014 aftalte et bredt flertal i Folketinget, at forsyningssektoren skal effektiviseres med 3,3 mia. kr. frem mod Forsyningssektoren skal dog fortsat effektivisere efter Derfor sætter regeringen nu et ambitiøst mål om, at forsyningssektorerne samlet skal realisere et effektiviseringspotentiale på 5,9 mia. kr. årligt i , hvori det allerede besluttede effektiviseringskrav på 3,3 mia. kr. er indeholdt. Det skal skabe grundlag for lavere priser på forsyningsydelser og vil komme alle husholdninger til gode. For en typisk LO-familie vil det betyde en stigning i rådighedsbeløbet på kr. årligt, hvis forsyningsstrategien gennemføres. Det skal samtidig sikre virksomhederne lave priser og dermed bedre konkurrenceevne. Hvis det fuldt indfasede besparelsespotentiale indhentes, skønnes det, at en lille virksomhed vil kunne spare op til godt 1 mio. kr. om året i Og en stor virksomhed vil kunne spare op til 6 mio. kr. om året i For samfundet som helhed vurderes forsyningsstrategien at kunne øge strukturelt BNP med 5½ mia. kr. i Dermed er forsyningsstrategien et væsentligt bidrag til at realisere regeringens mål om at øge vækstgrundlaget, så Danmark frem mod 2025 bliver i alt 65 mia. kr. rigere. I en årrække har der været svag produktivitetsudvikling i forsyningssektoren på trods af et stort potentiale for at øge effektiviteten og produktiviteten og skabe fremgang i forsyningssektoren. Dette potentiale skal indfries gennem mere hensigtsmæssig regulering, der styrker forsyningsselskabernes tilskyndelse til at effektivisere, innovere og investere fornuftigt. Det 1 Hertil kommer et effektiviseringspotentiale i 2025 på Energinet.dk, affaldsindsamling og genanvendeligt affald, som ikke indgår i potentialet. 2 Besparelserne afhænger dog af den enkelte virksomheds konkrete forbrug, eventuelle særordninger og fradrag samt evt. fremtidige ændringer i energiforbrug. 6 Forsyning for fremtiden September 2016

148 Kapitel 1 Forsyning for fremtiden skal sikre, at der kan leveres forsyningsydelser til den rigtige pris, samtidig med at hensyn til kvalitet, miljø, sundhed og forsyningssikkerhed varetages. I 2014 blev der med Aftale om en Vækstpakke indgået bred politisk aftale om effektivisering af forsyningssektorerne med 3,3 mia. kr. i Som det fremgår af regeringsgrundlaget Sammen for fremtiden, juni 2015, vil regeringen tage det næste skridt og sikre, at vi får mere ud af forsyningssektoren. Derfor lancerer regeringen med Forsyning for fremtiden sin strategi for fremtidens forsyningssektor. Strategien skaber rammerne for en forsyningssektor, der leverer ydelser af en høj kvalitet til lavere priser. Det er til gavn for både virksomheder og den enkelte dansker. Strategien udstikker rammerne for den fremtidige regulering af forsyningssektorerne med udgangspunkt i fem principper: Princip 1: Opgaver, som ikke er naturlige monopoler, konkurrenceudsættes så vidt muligt, og der skal sikres vandtætte skotter mellem monopol og konkurrenceudsatte områder det skal skabe mest mulig konkurrence til gavn for borgere og virksomheder. Princip 2: Naturlige monopoler underlægges ensartet, incitamentsbaseret økonomisk regulering det skal skabe de bedst mulige regulatoriske rammer for mere effektive forsyningsselskaber og lave priser. Princip 3: God selskabsledelse det skal tilskynde til effektiv og transparent ledelse i forsyningsselskaberne. Princip 4: Robust regulering af forsyningssikkerhed det skal sikre høj forsyningssikkerhed, miljø og sundhed. Princip 5: Et effektivt og transparent tilsyn baseret på rammeregulering det skal sikre udvikling af reguleringen, effektiv administration af reguleringen og målrettet analyse af effekterne af reguleringen. Strategien indeholder en række konkrete initiativer, der samlet vil understøtte effektiviseringer på 5,9 mia. kr. årligt i 2025 samt fastholde en høj forsyningssikkerhed. Initiativerne forbedrer rammevilkårene for danske virksomheder samt sikrer forbrugerne lave priser, jf. figur 1. Forsyning for fremtiden September

149 Kapitel 1 Forsyning for fremtiden Figur 1 Forsyning for fremtiden - En forsyningssektor for borgere og virksomheder En mere effektiv forsyningssektor understøtter samtidig en efterspørgsel efter konkurrencedygtige forsyningsløsninger og bidrager dermed også positivt til, at der udvikles nye løsninger, der kan eksporteres til et globalt marked, jf. boks 1. 8 Forsyning for fremtiden September 2016

150 Kapitel 1 Forsyning for fremtiden Boks 1 Teknologiudvikling, færre administrative byrder, eksport og et sammenhængende energisystem Effektiviseringer og teknologiudvikling går hånd i hånd. Danske virksomheders evne til at udvikle og eksportere den bedste og mest effektive teknologi forudsætter et stabilt hjemmemarked, herunder afsætning til forsyningssektoren. Gennemførelsen af strategien vil understøtte, at forsyningssektoren efterspørger effektive løsninger, som vil give virksomhederne incitament til at udvikle konkurrencedygtige løsninger, der kan klare sig på det globale marked. Mere effektive forsyningssektorer ventes således at fremme teknologiudvikling og danske virksomheders eksport af forsyningsteknologi ved at skabe øget efterspørgsel på konkurrencedygtige løsninger. I forsyningsstrategien er der samtidig et øget fokus på at harmonisere den økonomiske regulering og fjerne regulatoriske barrierer og administrative byrder for bedre integration mellem de forskellige sektorer. Strategien understøtter samlet set dansk eksport og teknologiudvikling samt et sammenhængende, fleksibelt energisystem og høj forsyningssikkerhed, høj miljøbeskyttelse, høje sundhedsstandarder og lave priser og vækst, jf. figur 2. Figur 2 Effekter af Forsyning for fremtiden Sammenhængende forsyning og færre administrative byrder Høj forsyningssikkerhed En forsyningssektor for borgere og virksomheder Lave priser og vækst Høj miljøbeskyttelse og høj sundhedstilstand Teknologiudvikling og eksport Forsyning for fremtiden September

151 Kapitel 2 2. Effektive forsyningssektorer er afgørende for vækst og velstand i Danmark Nyt kapitel Forsyningssektorerne forsyner borgere og virksomheder med el, gas, varme, drikkevand og teleydelser samt sørger for håndtering af affald og rensning af spildevand. Forsyningssektoren er samtidig en stor sektor i den danske økonomi, hvor der omsættes for i omegnen af 90 mia. kr. årligt 3. Forsyningsydelser fylder derfor meget i danskernes økonomi. En gennemsnitlig dansk husholdning bruger fx ca kr. på forsyningsydelser om året. Det svarer til en gennemsnitlig dansk husholdnings indkøb af fødevarer, jf. figur 3. Figur 3 Forsyningssektoren fylder meget i danskernes økonomi Kr Transport Forsyningsydelser Fødevarer mv. Fritid og kultur Beklædning Sundhed Kr Anm.: Årligt forbrug for en gennemsnitlig husholdning på udvalgte varegrupper, Forsyningsydelser dækker over vandforsyning og vandafledningsafgift, renovation, elektricitet, naturgas, flydende brændsler og kulbrinter, kul og andet fast brændsel, fjernvarme mv., fastnettelefon, mobiltelefoni, internet og kombinerede teletjenester. Kilde: Danmarks Statistik, FU51. Selvom vi bruger omtrent det samme beløb på forsyningsydelser og fødevarer, er der stor forskel på måden, vi køber ind på. Når vi som forbrugere køber fødevarer, kan vi vælge mellem en række forskellige indkøbsmuligheder. Sådan er det sjældent i forsyningssektoren. Det 3 Nationalregnskabet. 10 Forsyning for fremtiden September 2016

152 Kapitel 2 Effektive forsyningssektorer er afgørende for vækst og velstand i Danmark skyldes, at forsyningssektorerne i høj grad er præget af naturlige monopoler, hvor der ikke er flere udbydere at vælge imellem. Fraværet af muligheden for at tilvælge eller fravælge en forsyningsudbyder medfører et manglende naturligt konkurrencepres på omkostningerne og kvaliteten. Det er derfor afgørende, at reguleringen tilskynder til effektiv drift og investeringer, beskytter forbrugerne mod for høje priser og samtidig sikrer hensyn til kvalitet og forsyningssikkerhed. De manglende valgmuligheder og alternativer betyder desuden, at borgere og virksomheder kan mærke prisstigninger eller prisfald på forsyningsydelser direkte på rådighedsbeløb og bundlinje. En effektiv forsyningssektor er derfor central for borgernes velstand, virksomhedernes bundlinje og konkurrenceevne samt væksten i Danmark. Forsyning for fremtiden September

153 Kapitel 3 3. Betydeligt effektiviseringspotentiale Nyt kapitel Forsyningssektoren har over en længere årrække haft en svag produktivitetsudvikling, jf. figur 4. Figur 4 Udvikling i produktivitet i forskellige sektorer, Pct. 4 4 Pct Industri Landbrug Privat service Byggeriet Forsyning Privat sektor, i alt -1 Anm.: Figuren viser timeproduktivitetsvæksten for perioden Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets beregninger, jf. DK2025 Et stærkere Danmark, august Set på tværs af de danske brancher, har produktiviteten - udover i forsyningssektoren - udviklet sig langsomt i de private serviceerhverv samt bygge- og anlægsbranchen. Omvendt har fx industrien haft en produktivitetsvækst på omkring 3 pct. i siden Forsyningssektoren, servicebranchen og bygge- og anlægsbranchen er blandt andet karakteriseret ved i højere grad at være rettet mod hjemmemarkedet og dermed i mindre grad udsat for udenlandsk konkurrence, end fx på samme måde som virksomhederne i industrien. Samtidig er erhvervene på forskellig vis underlagt regulering, der begrænser effektiviteten og dynamikken i erhvervene. Det er faktorer, der er med til at forklare den svage produktivitetsudvikling. Forsyningssektoren er endvidere i høj grad præget af naturlige monopoler. Det betyder, at virksomheder og husholdninger ikke har den samme mulighed for frit at vælge mellem forskellige leverandører, som de har på andre varer. Der er derfor et behov for at se på regulering og indretningen af forsyningssektoren med henblik på at forbedre sektorens rammevilkår og forbedre grundlaget for at øge produktivite- 12 Forsyning for fremtiden September 2016

154 Kapitel 3 Betydeligt effektiviseringspotentiale ten og skabe fremgang i sektoren, samtidig med at hensyn til kvalitet, miljø, sundhed og forsyningssikkerhed varetages. Der er gennemført en række analyser af forsyningsområdet, som peger i retning af, at der er et betydeligt potentiale for at øge effektiviteten og skabe fremgang i sektoren. I en netop offentliggjort analyse for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har McKinsey & Company og Struensee & Co. opgjort et betydeligt effektiviseringspotentiale på ca. 5,9-7,0 mia. kr. årligt i 2025, jf. figur 5. Potentialet dækker over såvel forbedringer, der kan hentes gennem en bedre drift af de eksisterende anlæg, som effektive investeringer i nye anlæg. Forsyning for fremtiden September

155 Kapitel 3 Betydeligt effektiviseringspotentiale Figur 5 Stort effektiviseringspotentiale i forsyningssektoren Mia. kr. Mia. kr ,3-2,7 0,1 0,4-0,5 5,9-7, ,5-3,0 0,6-0, Vand og spildevand Eldistribution Fjernvarme Gasdistribution Affaldsforbrænding I alt 0 Kilde: McKinsey & Company og Struensee & Co.: Forsyningssektorens effektiviserings-potentiale, I vurderingen af potentialet er McKinsey og Struensee (2016) kommet frem til et spænd i potentialet på 5,9-7,0 mia. kr. i Det lave skøn afspejler, at det kan være vanskeligt at realisere effektiviseringspotentialet på anlæg med en lang tidshorisont. Ud fra et forsigtighedssyn er det lave skøn på 5,9 mia. kr. i 2025 lagt til grund for regeringens ambitioner for forsyningssektoren. Det opgjorte potentiale er inkl. allerede fastsatte mål for effektiviseringer i 2020 og tager højde for, at effektiviseringer på anlæg har en længere tidshorisont. Potentialet er endvidere i nogenlunde tråd med tidligere analyser på området af bl.a. Deloitte (2013) for vandsektoren, EY, Copenhagen Economics og prof. Peter Bogetoft (2015) for fjernvarmesektoren, Copenhagen Economics (2014) for elsektoren samt Incentive (2015) for affaldsforbrændingssektoren, idet der dog kan være sektorbestemte afvigelser. Potentialet er relativt større i fjernvarme- og drikkevandssektoren end i fx el- og affaldsforbrændingssektoren, jf. tabel 1. Dertil kommer et effektiviseringspotentiale for affaldsindsamling, genanvendeligt affald og Energinet.dk, som ikke er opgjort. 14 Forsyning for fremtiden September 2016

156 Kapitel 3 Betydeligt effektiviseringspotentiale Tabel 1 Eksisterende 2020-målsætning og samlet effektiviseringspotentiale i 2025, mia. kr. Allerede besluttede krav i 2020 Samlet potentiale i 2025 Besparelser i pct. af omk. Basen Eldistribution Op til 0,6 0,6 0, Fjernvarme 0,5 2,3 2, Drikkevand 0,4 1,1 1, Spildevand 0,9 1,4 1, Affaldsforbrænding 0,2 0,4 0, Gasdistribution - 0, Affaldsindsamling og genanvendeligt affald - Ikke opgjort - Energinet.dk 0,7 ikke opgjort - Kilde: Aftale om en vækstpakke 2014 og McKinsey & Company og Struensee & Co.: Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale, Analysen opgør ikke effektiviseringspotentialer for brændselsanvendelse i fjernvarme, Energinet.dk, affaldsindsamling og genanvendeligt affald. Forsyning for fremtiden September

157 Kapitel 4 4. Principper for fremtidig regulering af forsyningssektoren Nyt kapitel Der kan peges på en række ligheder på tværs af de enkelte forsyningssektorer. Værdikæden i sektorerne er stort set ens, og kunderne er de samme. Sektorerne er investeringstunge og har ofte et naturligt monopol. Lighederne hører imidlertid op, når det kommer til reguleringen. Forskelle i regulering medfører betydelige administrative byrder for de forsyningsselskaber, som er til stede i flere forsyningssektorer, hvilket udgør en barriere for øget samarbejde og konsolidering på tværs af sektorerne. Samtidig er reguleringens tilskyndelse til effektiv drift og kvalitet ikke stærk nok i alle sektorer. Regeringen ønsker derfor en gradvis udvikling for alle forsyningssektorer mod en ensartet og incitamentsbaseret regulering baseret på fem overordnede principper for en moderniseret forsyningssektor, jf. boks 2. Boks 2 Regeringens fem principper for en fremtidig forsyningssektor Princip 1: Opgaver, som ikke er naturlige monopoler, konkurrenceudsættes så vidt muligt, og der skal sikres vandtætte skotter mellem monopol og konkurrenceudsatte områder det skal skabe mest mulig konkurrence til gavn for borgere og virksomheder. Princip 2: Naturlige monopoler underlægges ensartet, incitamentsbaseret økonomisk regulering det skal skabe de bedst mulige regulatoriske rammer for mere effektive forsyningsselskaber og lave priser. Princip 3: God selskabsledelse det skal tilskynde til effektiv og transparent ledelse i forsyningsselskaberne. Princip 4: Robust regulering af forsyningssikkerhed - det skal sikre høj forsyningssikkerhed, miljø og sundhed. Princip 5: Et effektivt og transparent tilsyn baseret på rammeregulering det skal sikre udvikling af reguleringen, effektiv administration af reguleringen og målrettet analyse af effekterne af reguleringen. Principperne bygger på erfaringer med reguleringen af bl.a. eldistributionssektoren, gasdistributionssektoren og udviklingen i telesektoren. 16 Forsyning for fremtiden September 2016

158 Kapitel 4 Principper for fremtidig regulering af forsyningssektoren Som led i bevægelsen mod mere ensartet regulering inden for de forskellige forsyningsarter vil der ske en harmonisering og, hvor det er muligt, forenkling af reguleringen på tværs af forsyningsarter. Forsyning for fremtiden September

159 Kapitel 4 Principper for fremtidig regulering af forsyningssektoren Princip 1 - Konkurrenceudsættelse af ikke-monopolopgaver Velfungerende konkurrence er til fordel for forbrugerne, der får produkter af en højere kvalitet til en lavere pris. Forbrugerne får samtidig flere valgmuligheder, da flere virksomheder vil konkurrere om at levere det bedste produkt. I sidste ende kommer en velfungerende konkurrence derfor hele samfundet til gavn. Erfaringerne viser, at konkurrenceudsættelse af fx telesektoren, postservice, lufttransport, godstransport, elproduktion og andre lignende sektorer i Europa har medført innovation, højere produktivitet, lavere priser, øget kvalitet og flere valgmuligheder. På el- og teleområdet skønnes priserne fx at være faldet med mere end 10 pct. 4. Liberaliseringen af teleområdet i Danmark er et godt eksempel på, at konkurrenceudsættelse af et forsyningsområde har bidraget til, at forbrugerne har fået gavn af nye innovative tjenester, lavere priser og fordele for forbrugerne. Prisen for det billigste abonnement med et givet forbrug af mobiltelefoni er fx faldet ca. 50 pct. i de seneste 10 år, mens priserne på de billigste bredbåndsabonnementer er faldet med ca pct. siden Der vil derfor være et potentiale i at konkurrenceudsætte de dele af opgaverne, som ikke er baseret på naturlige monopoler, fx affaldshåndtering og energispareindsatsen. Det skal understøttes af fri og lige adgang for udbydere, forbrugermobilitet og den fornødne sikring af forbrugerhensyn, jf. boks 3. 4 Copenhagen Economics for Produktivitetskommissionen: Productivity gains in Danish network industries, august Prisudviklingen er opgjort af Energistyrelsen. 18 Forsyning for fremtiden September 2016

160 Kapitel 4 Principper for fremtidig regulering af forsyningssektoren Boks 3 Effektiv konkurrence til gavn for borgere og virksomheder Konkurrenceudsættelse Opgaver, som ikke er naturlige monopoler, skal så vidt muligt konkurrenceudsættes, og der skal sikres vandtætte skotter mellem monopoler og konkurrenceudsatte områder. Fri og lige adgang for alle udbydere Det er en central forudsætning for effektiv konkurrence, at der så vidt muligt er fri og lige adgang for de konkurrenceudsatte dele af forsyningssektoren. Unødvendige adgangsbarrierer fjernes. Det er centralt at tilstræbe lige vilkår for konkurrerende virksomheder og teknologier og dermed undgå konkurrenceforvridning, som kan opstå som følge af fx krydssubsidiering ift. monopolvirksomhed eller statsstøtte. Beskyttelse af forbrugerhensyn Forudsætningen for en effektiv konkurrence er også, at forbrugerne er mobile og reagerer på prissignaler. Det skal bl.a. ske gennem en høj grad af gennemsigtighed for forbrugerne. På forsyningsområdet er det ikke altid tilfældet, hvilket blandt andet skyldes en efterspørgsel, der er relativt konstant uanset prisen, samt lave og uigennemsigtige gevinster ved at skifte selskab som følge af, at afgifter og faste tariffer udgør en stor del af prisen. Derfor kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt i en periode at supplere konkurrenceudsættelse med fx prisregulering, øget åbenhed om kontraktbetingelser og vilkår eller information om kundernes rettigheder og klagemuligheder samt øget tilsyn. Forsyning for fremtiden September

161 Kapitel 4 Principper for fremtidig regulering af forsyningssektoren Princip 2 - Incitamentsbaseret økonomisk regulering af naturlige monopoler Store dele af forsyningssektorerne er karakteriseret ved at være naturlige monopoler, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at have flere udbydere af ydelsen. For disse dele af forsyningssektorerne skal reguleringen skabe det nødvendige effektiviseringspres, som markedet ikke kan levere. Den økonomiske regulering skal derfor: Lægge et loft over tarifferne gennem en indtægtsramme og stille krav om, at loftet sænkes løbende for at sikre, at forbrugerne på sigt betaler så lave priser som muligt. Give monopolselskaberne incitamenter til hele tiden at være så effektive som muligt på alle omkostninger, ved at de i en kortere periode kan beholde et overskud, hvis de er bedre end deres pålagte effektiviseringskrav. Sikre forbrugerne gevinsten på den lange bane, ved at selskabernes loft over indtægter løbende sænkes til de faktiske omkostninger. Regeringen foreslår derfor, at der for alle sektorer arbejdes gradvist hen imod en incitamentsbaseret økonomisk regulering af monopolselskaberne, som i grove træk ligner den regulering, der har fungeret godt i eldistributionssektoren siden 2004 og som også er i tråd med Elreguleringsudvalgets anbefalinger. Distributionssektoren har gennemgået en konsolidering fra ca. 200 selskaber i 1999 til ca. 60 selskaber i dag, og i årene fra 2008 til 2014 er der i alt givet varige effektiviseringskrav på ca. 640 mio. kr. og midlertidige effektiviseringskrav på ca. 32 mio. kr. Samtidig er forsyningssikkerheden meget høj sammenlignet med andre lande. Reguleringen er sammenfattet i boks Forsyning for fremtiden September 2016

162 Kapitel 4 Principper for fremtidig regulering af forsyningssektoren Boks 4 Styrket økonomisk regulering - mere effektive selskaber Reguleringselementerne i en incitamentsbaseret økonomisk regulering kan variere fra sektor til sektor, men indebærer overordnet, at selskaberne bliver underlagt en flerårig indtægtsramme, der er fastsat på baggrund af selskabernes faktiske omkostninger, afskrivninger og en passende forrentning tillagt justeringer: Indtægtsramme Indtægtsrammen lægger et loft over tarifopkrævningerne og fastsættes som udgangspunkt på baggrund af selskabernes faktiske omkostninger, afskrivninger og en passende forrentning, jf nedenfor. Indtægtsrammerne fastsættes for en flerårig periode med henblik på at give selskaberne et økonomisk incitament til at foretage ekstraordinære effektiviseringer. Forrentning Reguleringen skal tillade ejerne af forsyningsselskaberne at opnå et markedskonformt, systematisk risikojusteret afkast af investeret kapital (dette gælder både egen- og fremmedfinansiering) bl.a. med henblik på, at selskaberne kan gennemføre og finansiere de nødvendige investeringer. Reguleringen skal tillade, at ejerne af forsyningsselskaberne beholder gevinsterne, hvis de inden for en reguleringsperiode gennemfører ekstraordinære effektiviseringer udover de pålagte effektiviseringskrav. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode tilpasses indtægtsrammen til de faktiske omkostninger, hvorefter gevinsten tilfalder forbrugerne. Justeringer af indtægtsrammen Indtægtsrammen reduceres med generelle effektiviseringskrav og individuelle effektiviseringskrav fastsat på baggrund af regulatoriske benchmark med systematiske sammenligninger af forsyningsselskabers totalomkostninger. Indtægtsrammen kan justeres som følge af nødvendige nyinvesteringer med udgangspunkt i automatiske indikatorer eller efter myndighedsgodkendelse. Indtægtsrammen kan reduceres ved utilstrækkelig leveringskvalitet. Vurderingen af leveringskvalitet sker på baggrund af langsigtede og stabile mål for leveringskvaliteten. Principperne indebærer, at alle omkostninger fremover som udgangspunkt indgår i benchmarkingen, er omfattet af en indtægtsramme (loft over tarifferne), og er underlagt tilstrækkeligt objektive og robuste godkendelsesprocedurer. Principperne indebærer desuden, at selskaberne i en kortere periode kan få del i gevinsterne ved ekstraordinære effektiviseringer. Dermed har selskaberne et incitament til at have en effektiv drift og foretage så effektive investeringer som muligt. Endelig betyder principperne, at forbrugerne i sidste ende får gevinsterne i form af lavere priser. Det sker ved overgangen til en ny reguleringsperiode, hvor omkostningsrammen tilpasses de faktiske omkostninger. Forsyning for fremtiden September

163 Kapitel 4 Principper for fremtidig regulering af forsyningssektoren Der lægges med principperne op til, at selskaberne får en forrentningsramme svarende til et systematisk risikojusteret afkast på kapitalen, som selskaberne kan opkræve hos forbrugerne. En markedsbaseret forrentningsramme afspejler, at kapital er forbundet med omkostninger, uanset om kapitalen opkræves hos forbrugerne, ejerne eller lånes/garanteres hos kommunerne eller bankerne. Det skal derfor understøtte sunde investeringsbeslutninger og en høj forsyningssikkerhed i forsyningssektoren inden for de fastsatte indtægtsrammer. Når reguleringen udvikles fra en regulering, hvor alle omkostninger kan opkræves fra forbrugerne (hvile-i-sig-selv) til forskellige former for incitamentsbaseret regulering, stiger styrken i de økonomiske incitamenter. Der kan endvidere ses på, om aftalebaseret regulering på sigt kan være en hensigtsmæssig reguleringsform, der under nærmere forudsætninger kan tages i brug, jf. boks 5. Boks 5 Aftalebaseret regulering Aftalebaseret økonomisk regulering går grundlæggende ud på, at selskaberne og den regulerende myndighed forhandler en forretningsplan for typisk én reguleringsperiode ad gangen. Der skal eksistere en tilbagefaldsløsning i fald regulator og selskab ikke kan blive enige om en forhandlet forretningsplan. Aftalebaseret regulering kan være mere fleksibel, både for selskaberne og for regulator. Der kan sikres bedre mulighed for at finde en løsning, der passer til det enkelte selskab, og dermed bedre mulighed for at indhente alle effektiviseringsgevinster, samtidig med at de rette investeringer foretages. Tilstrækkelige kompetencer hos både regulator og selskabet er en forudsætning for aftalebaseret regulering. Derudover skal aftalebaseret regulering også afgrænses til de største selskaber i en sektor eller til sektorer med relativt få selskaber for at undgå store adminstrative omkostninger i tilsynet. 22 Forsyning for fremtiden September 2016

164 Kapitel 4 Principper for fremtidig regulering af forsyningssektoren Princip 3 - God selskabsledelse Forsyningsselskaberne forvalter store samfundsmæssige aktiver og har ansvaret for opgaver, der i høj grad kræver god selskabsledelse og stærke kompetencer blandt de mange tusinde bestyrelsesmedlemmer i forsyningssektoren 6. Dette gælder optimering af drift og vedligehold, investeringsbeslutninger og finansiering mv. Det er centralt, at bestyrelserne i forsyningssektoren agerer uafhængigt af ejerne, og at ejerne er i aktiv dialog med bestyrelsen om mål, forventninger, resultater mv. Regeringen vil arbejde for at understøtte en organisatorisk og økonomisk adskillelse af politik og drift af forsyningsselskaber. Samtidig vil regeringen understøtte, at forsyningsselskaberne i højere grad drives og ledes ud fra de relevante retningslinjer vedrørende god selskabsledelse, som gælder private virksomheder og statslige selskaber, fx i selskabsloven og Komitéen for god selskabsledelse, jf. boks 6. Boks 6 Retningslinjer for god selskabsledelse Adskillelse af myndighed, politik og drift For at sikre gennemsigtighed for forbrugerne i forsyningssektoren er det centralt, at der sker en adskillelse af myndighedsudøvelsen, det politiske niveau og driften af selskabet. Dette skal sikre armslængde og uafhængighed. Det skal bl.a. understøttes gennem selskabsgørelse, således at selskaberne overgår til begrænset hæftelse og underlægges reglerne i selskabsloven. Kodeks for god selskabsledelse God selskabsledelse kan bidrage til at sikre effektivt drevne forsyningsselskaber og dermed lave priser til borgere og virksomheder. Et vigtigt element i god selskabsledelse er, at bestyrelsen handler uafhængigt af særinteresser og ud fra, hvad der tjener selskabet bedst. God selskabsledelse i forsyningssektoren kan understøttes ved, at forsyningsselskaberne forholder sig til et kodeks for god selskabsledelse, på samme vis som børsnoterede selskaber og statslige selskaber er forpligtet til. Aktivt ejerskab Et vigtigt element i ejerskabsudøvelsen er, at ejerne agerer som aktive ejere og i dialog med bestyrelserne opstiller klare mål og forventninger til selskaberne og deres resultater. En incitamentsbaseret økonomisk regulering vil i sig selv tilskynde til en god selskabsledelse, så selskabet kan udnytte og realisere sit effektiviseringspotentiale og gevinster til ejerne, som på sigt tilfalder forbrugerne. 6 AxcelFuture: Forsyningssektorens erhvervspotentiale, februar Forsyning for fremtiden September

165 Kapitel 4 Principper for fremtidig regulering af forsyningssektoren Derudover skal reguleringen ikke favorisere eller diskriminere nogle ejerskaber frem for andre. Ejerne skal være underlagt de samme vilkår og agere efter de samme retningslinjer. Det gælder den økonomiske regulering, reguleringen af køberetter, reguleringen af forsyningssikkerhed, tilsyn og krav til ejerskabsvaretagelse. Hensynet til forsyningssikkerhed og forbrugerbeskyttelse kan og skal håndteres af reguleringen. Det er derfor ikke afgørende, hvem der ejer forsyningsvirksomhederne. Det afgørende er derimod, at selskaberne på forsyningsområdet ejes og drives af de ejere, som skaber størst værdi for forbrugerne. Det sikrer en effektiv forsyningssektor til gavn for borgere og virksomheder. 24 Forsyning for fremtiden September 2016

166 Kapitel 4 Principper for fremtidig regulering af forsyningssektoren Princip 4 - Robust regulering af forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og sundhed Ligesom regeringen vil stille krav om effektiviseringer, vil regeringen også stille krav til kvaliteten. Effektiv drift og høj kvalitet skal gå hånd-i-hånd. Forsyningssikkerheden er således høj i dag også i de sektorer, som fx el og gas, der er underlagt incitamentsbaseret regulering. Forsyningssikkerheden skal også fremover være i højsædet på alle områder, hvilket sikres ved en robust sektorregulering. Sektorreguleringen skal sikre en målrettet regulering, der fastsætter hensigtsmæssige mål og krav til forsyningssikkerhed, miljø og sundhed, hensigtsmæssige sanktionsmuligheder, rollefordeling og tilsyn samt regler for håndtering af konkurser. Det skal ligeledes sikres, at forsyningssikkerheden fastholdes i forbindelse med ejerskifter i sektoren. Der skal bl.a. være sikkerhed for, at der ikke overdrages kontrol med kritisk infrastruktur til ejere, som fra et sikkerhedspolitisk synspunkt vurderes uegnede. Nye ejere skal desuden have den tekniske indsigt og finansielle formåen til at fastholde forsyningssikkerheden. Den økonomiske regulering skal således suppleres af en robust sektorregulering og et stærkt tilsyn, som skal være på plads inden overgangen til en mere incitamentsbaseret regulering, og som gennemføres under hensyntagen til selskaberne administrative byrder, jf. boks 7. Forsyning for fremtiden September

167 Kapitel 4 Principper for fremtidig regulering af forsyningssektoren Boks 7 Robust regulering af forsyningssikkerhed, miljø og sundhed Eftersom den nuværende regulering allerede åbner for forskellige ejerskaber, skal hensynet til forsyningssikkerheden primært varetages gennem krav i sektorreguleringen og ikke gennem ejerskabet. Det forudsætter en robust regulering. Mål og krav til forsyningssikkerhed fastsættes i reguleringen Der skal i relevant omfang opstilles klare og langsigtede mål og krav til forsyningssikkerhed i reguleringen, bl.a på baggrund af samfundsøkonomiske analyser. Hensigtsmæssige sanktionsmuligheder Myndighederne skal sikres tilstrækkelig mulighed for at gribe ind over for selskaber, der ikke lever op til målene for forsyningssikkerhed. Det gælder både tilstrækkelige sanktionsmuligheder i sektorreguleringen samt mulighed for at reducere i selskabernes indtægtsrammer eller pålægge bøder, hvis selskaberne ikke lever op til de fastsatte mål for forsyningssikkerhed. Rollefordeling og tilsyn Der skal være en klar og entydig opgavefordeling mellem myndighederne inden for og på tværs af forsyningsområder. Myndighederne skal have tilstrækkelig indsigt i og adgang til relevante data for at kunne føre tilsyn med, om ejerne lever op til gældende krav og mål for forsyningssikkerhed. Samtidig skal myndighederne i tilstrækkelig grad anvende mulighederne for tilsyn og påbud over for selskaberne for at sikre, at ejerne lever op til gældende krav. Tilsynet skal føres under hensyntagen til selskabernes administrative byrder. Myndighedsgodkendelse ved ejerskifte Myndighederne skal i nødvendigt omfang godkende nye ejere forud for køb af infrastruktur i forsyningssektoren. Nye ejere skal kunne dokumentere den fornødne tekniske indsigt til at drive selskabet samt have en finansiel stilling, der muliggør løbende investeringer i selskabet. Der skal desuden være sikkerhed for, at der i forbindelse med ejerskifter i sektoren ikke overdrages kontrol med kritisk infrastruktur til ejere, som ud fra et sikkerhedspolitisk synspunkt vurderes uegnede. Håndtering af konkurser Reguleringen skal kunne sikre forsyningssikkerheden i tilfælde af konkurser. En incitamentsbaseret økonomisk regulering indeholder i sig selv hensigtsmæssige incitamenter til, at selskaberne investerer tilstrækkeligt i nettet og til en fortsat høj forsyningssikkerhed: Lav leveringskvalitet skal i modsætning til i dag sanktioneres økonomisk fx i form af en lavere indtægtsramme. Et systematisk lavere investeringsniveau skal resultere i en reduktion af selskabernes indtægtsramme, da omkostningsrammen skal fastsættes ud fra de faktiske omkostninger. Underinvesteringer vil samtidig betyde, at selskabernes værdier i nettet reduceres tilsvarende. 26 Forsyning for fremtiden September 2016

168 Kapitel 4 Principper for fremtidig regulering af forsyningssektoren En markedsbaseret forrentning af investeringerne (WACC), som indebærer, at der kan gennemføres og finansieres nødvendige nye investeringer, som kan fastholde en høj forsyningssikkerhed. Der er således ikke en modsætning mellem den anbefalede incitamentsbaserede økonomiske regulering og forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og sundhed, hvilket også har været erfaringerne fra eldistributionssektoren siden En incitamentsbaseret økonomisk regulering kombineret med den øvrige regulering vil derfor tilskynde selskaberne til at investere tilstrækkeligt i forsyningssikkerhed mv. Forsyning for fremtiden September

169 Kapitel 4 Principper for fremtidig regulering af forsyningssektoren Princip 5 - Et effektivt og transparent tilsyn En effektiv forsyningssektor er afhængig af et effektivt og uafhængigt tilsyn, der løbende udvikler reguleringen i overensstemmelse med de rammer og mål, der fastsættes politisk, og som reducerer de administrative byrder for selskaberne mest muligt uden at gå på kompromis med målsætningen om lave priser for forbrugerne. Det danske tilsyn med forsyningssektorerne afspejler imidlertid ikke bedste praksis i Europa, idet tilsynet i Danmark har mindre fokus på at udvikle reguleringen og analysere effekterne af reguleringen. Regeringen foreslår derfor, at det statslige tilsyn fremover skal leve op til en række overordnede principper, jf. boks 8. Boks 8 Principper for et effektivt statsligt tilsyn med forsyningssektorerne Udformning af den tekniske del af reguleringen og målrettet tilsyn med forsyningssektoren Tilsynet skal være ansvarlig for at udmønte lovgivningen og bidrage til at udforme den tekniske del af reguleringen. Tilsynet skal desuden målrettet analysere konsekvenserne af reguleringen og evaluere, om de politiske målsætninger efterleves, og om reguleringen er hensigtsmæssigt indrettet. Faglig styrke Det statslige tilsyn med forsyningssektorerne skal have den faglige styrke, der er nødvendig for, at tilsynet kan administrere og udvikle reguleringen på en måde, så de politiske målsætninger efterleves bedst muligt. Uafhængighed og klar opgavefordeling mellem myndigheder Tilsynet skal som i dag være uafhængig, og der skal være en klar og entydig opgavefordeling mellem myndighederne inden for og på tværs af forsyningsområder. Læring og feedback fra tilsynet inddrages i ny regulering Det skal sikres, at der er løbende læring og feedback fra tilsynet, således at tilsynets erfaringer med administrationen af reguleringen inddrages i den løbende udvikling af reguleringen på området. Risikobaseret tilsyn Et effektivt tilsyn målretter sin indsats der, hvor der kan opnås den største samfundsmæssige gevinst ved at føre tilsyn, og hvor der er behov for at afklare reel usikkerhed i reguleringen. Fuld adgang til information Et effektivt tilsyn har adgang til den information fra virksomhederne, der er nødvendig for at kunne følge med i selskabernes performance og for at udvikle og justere reguleringen i overensstemmelse med de politiske målsætninger og hensigter. Dette forudsætter sammenhængende og sammenlignelige data. Tilstrækkelige ressourcer og kompetencer og kortere sagsbehandlingstider Et effektivt tilsyn har tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at kunne efterse, at hensigten med reguleringen efterleves af alle virksomheder og sagsbehandlingstiden er kortere. Effektive sanktionsmuligheder Et effektivt tilsyn har tilstrækkelige sanktionsmuligheder til, at de kan sikre, at selskaberne overholder reglerne på området. 28 Forsyning for fremtiden September 2016

170 Kapitel 5 5. Tiltag på forsyningsområdet Nyt kapitel Med forsyningsstrategien sætter regeringen en ambitiøs langsigtet dagsorden om en effektiv og velfungerende forsyning i Danmark. Det er centralt for regeringen, at forsyningssektoren bevæger sig hen imod en øget grad af konkurrence på de dele af sektoren, der kan konkurrenceudsættes. Derudover indføres en incitamentsbaseret økonomisk regulering af de naturlige monopoler, som skal gå hånd-i-hånd med god selskabsledelse, krav til forsyningssikkerhed og et effektivt tilsyn, jf. regeringens fem principper for regulering af forsyningssektoren. Udviklingen bør ske som en proces, hvor sektoren bevæger sig gradvist mod målet om en effektiv og velfungerende forsyning. Regeringen foreslår i denne strategi en lang række tiltag, herunder både tværgående og sektorspecifikke tiltag, som et første skridt på vejen. Forsyning for fremtiden September

171 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Ny økonomisk regulering af eldistributionssektoren Elsektoren er på mange måder et eksempel på, at en konkurrenceudsættelse og indførelse af incitamentsbaseret økonomisk regulering kan medføre en hensigtsmæssig strukturudvikling. Forsyningssikkerheden er samtidig fastholdt på et højt niveau. El-reguleringsudvalget har dog påpeget en række udfordringer i den økonomiske regulering, som kan udgøre barrierer for yderligere effektiviseringer: Manglende sammenhæng mellem omkostninger og indtægter. Manglende tilskyndelse til at foretage effektiviseringer. Skæve investeringssignaler. Det er regeringens mål at indhente et effektiviseringspotentiale på 0,6 mia. kr. i 2025 i eldistributionssektoren. Dette skal endvidere ses i lyset af, at El-reguleringsudvalget har peget på et samlet effektiviseringspotentiale på op imod 1,0 mia. kr. i Regeringen foreslår derfor en forbedret økonomisk regulering af netvirksomhederne, som skal understøtte, at sektoren bliver endnu mere effektiv og velkonsolideret, jf. boks Forsyning for fremtiden September 2016

172 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Boks 9 Ny regulering af eldistributionsvirksomhederne Ny økonomisk regulering Som opfølgning på Elreguleringsudvalgets anbefalinger om en ny økonomisk regulering af eldistributionssektoren foreslår regeringen følgende: Indtægtsrammerne fastsættes, så netvirksomhederne har incitament til at indhente gevinsterne ved effektivisering til gavn for forbrugerne: Indtægtsrammerne skal bestå af en omkostningsramme, som er baseret på netvirksomhedernes reelle omkostninger og en markedsbaseret forrentningsramme. Der stilles effektiviseringskrav og sanktioneres hårdere i tilfælde af gentagne brud på leveringskvaliteten (afbrud i distributionsnettet). Flerårige reguleringsperioder skal ligeledes understøtte incitament til effektivisering, give forudsigelighed og fleksibilitet: Indtægtsrammerne fastsættes for flerårige reguleringsperioder. Perioderne skal skabe stabilitet i reguleringen og sikkerhed for, at indhentning af ekstraordinære effektiviseringer har økonomisk værdi for både virksomhed og forbrugere. Individuelle og generelle effektiviseringskrav skal sikre indhentelse af effektiviseringspotentialet og delingen med forbrugerne: Netvirksomhederne vil årligt blive pålagt individuelle og generelle effektiviseringskrav. Begge typer af effektiviseringskrav fastsættes som en reduktion af netvirksomhedernes indtægtsramme. Individuelle effektiviseringskrav fastsættes som følge af en benchmarking af netvirksomhedernes samlede omkostninger. En ny benchmarkingmodel til dette formål er under udvikling. Generelle effektiviseringskrav fastsættes svarende til produktivitetsudvilkingen i relevante sektorer. Styrkelse af konkurrencen på elhandelsmarkedet Skærpelse af kravet til netvirksomhedernes særskilte identitet, så forbrugerne bedre kan kende forskel på netvirksomheder og fx elhandelsvirksomheder, vurderes at kunne styrke konkurrencen på elhandelsmarkedet. Analyse af mulighederne for mere omkostningsægte tarifering Regeringen vil gennemføre en analyse af elvirksomhedernes tarifering og betaling for transport af el. Herunder analyseres fordele og ulemper fra at gå fra overvejende forbrugsafhængig betaling til en betaling, der i højere grad er knyttet til kapaciteten på tilslutningen. I den forbindelse vil fordelingsmæssige konsekvenser ved en eventuel omlægning indgå. Der er igangsat flere pilotprojekter både i Danmark og i udlandet omhandlende effekttarifering, som forventes at kunne bidrage med erfaringer. Forsyning for fremtiden September

173 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet I tillæg til ovenstående skal sektorens indtægtsrammer justeres i forhold til de opgaver, som ikke længere varetages af netvirksomhederne som følge af indførslen af engrosmodellen. Ny økonomisk regulering af Energinet.dk og bedre investeringer Energinet.dk s opgaveportefølje er vokset over årene og omfatter i dag en række opgaver, der ikke ligger inden for Energinet.dk s kerneopgaver som TSO-virksomhed (Transmissionsog Systemoperatør). Derudover er Energinet.dk s investeringer vokset betydeligt over årene. Selskabet er desuden underlagt en regulering, som giver begrænsede incitamenter til effektiviseringer. Energinet.dk s aktiviteter og investeringer har dermed et større omfang i dag, end da den nuværende regulering blev indført. Der er på den baggrund gennemført to analyser, som peger på et behov for at fokusere Energinet.dk s opgaveportefølje, harmonisere de lovgivningsmæssige rammer, så de svarer til andre europæiske lande, samt styrke godkendelsesprocedurerne for Energinet.dk s betydelige investeringer. Regeringen foreslår derfor en regulering, som svarer til reguleringen af eldistributionssektoren, og en slanket opgaveportefølje, som understøtter effektiv drift og investeringer samt fokus på kerneopgaven, jf. boks Forsyning for fremtiden September 2016

174 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Boks 10 Ny økonomisk regulering af Energinet.dk og bedre investeringer Energinet.dk s fokus på TSO-opgaven skal samles Energinet.dk s opgaveportefølje fokuseres ved at flytte en række myndighedsopgaver til Energistyrelsen. De myndighedsopgaver, der flyttes, er fx opkrævning og udbetaling af støtte til vedvarende energi samt administration af forsknings- og udviklingsmidler. Ved at flytte disse opgaver kan Energinet.dk styrke fokus på de samfundsmæssige kerneopgaver. Ny økonomisk regulering af Energinet.dk Regeringens forslag til ny incitamentsbaseret økonomisk regulering af Energinet.dk består af 10 hovedelementer: 1. Fastsættelse af en indtægtsramme bestående af en omkostningsramme og en forrentning med en flerårig reguleringsperiode. Flaskehalsindtægter opgøres særskilt og indgår i indtægtsrammen. 2. Omkostningsrammen fastsættes på baggrund af reelle historiske udgifter (TOTEX), ekskl. systemydelsesindkøb, og reduceres med et effektiviseringskrav, som afspejler effektiviseringsudviklingen i virksomheder af samme økonomiske størrelse og potentialet i Energinet.dk. 3. Omkostningsrammen reguleres som følge af ændret aktivitetsniveau. 4. Der fastsættes en markedsbaseret forrentning (WACC) for nye investeringer, som kan indregnes i indtægtsrammen. 5. Der fastsættes krav til leveringskvalitet, som understøttes gennem reduktion af indtægtsrammen, hvis selskabet ikke lever op til kravene. 6. Indførsel af udbyttekrav svarende til en markedsbaseret forrentning (WACC) af investeringer og tilbagebetaling af udbytte til forbrugerne over tarifferne. 7. Fortsat princip om samfundsøkonomiske investeringer. 8. Investeringsbeslutninger skal træffes på baggrund af markedsrisikoen ved de pågældende investeringer. Der igangsættes desuden en analyse af ny lånestruktur, garantiprovision og opbygning af egenkapital. 9. Samfundsøkonomisk hensigtsmæssige investeringer skal fortsat myndighedsgodkendes mhp. tillæg til indtægtsrammen, som skal tage højde for forventet indtjening fra flaskehaldsindtægter. 10. Indførelse af flerårig samfundsøkonomisk investeringsplan på baggrund af langsigtede udviklingsplaner. Planen udgør den økonomiske ramme om Energinet.dk s investeringer. Udarbejdelse af ny økonomisk regulering af Energinet.dk vil således tage udganspunkt i forslag til ny økonomisk regulering af elnetvirksomhederne. Idet Energinet.dk adskiller sig på en række punkter, vil der være behov for at foretage nærmere analyser mht. indikatorer, leveringskvalitet, WACC og effektiviseringskrav. Ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces i Energinet.dk: Regeringen foreslår otte tiltag, som skal styrke transparens i Energinet.dk s net- og systemudvikling samt styrke godkendelsesprocessen for investeringer, så det sikres, at investeringerne stemmer overens med og er båret af den politisk ønskede udvikling af sektoren. 1. Indførelse af formel myndigheds- og ministergodkendelse af langsigtede udviklingsplaner, som ikke godkendes i dag. Godkendelsen sker ud fra samfundsøkonomiske kriterier således, at der sikres en politisk prioritering af de potentielle investeringer. Udviklingsplanerne ligger til grund for fastsættelse af en investeringsramme for nødvendige samfundsøkonomiske nyinvesteringer i nye forbindelser og udlandsforbindelser. Forsyning for fremtiden September

175 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet 2. Indførelse af myndighedsfastlæggelse af grundantagelser og beregningsforudsætninger mht. blandt andet pris- og teknologiudvikling (gennem tværgående analyse), der skal anvendes i Energinet.dk s samfundsmæssige analyser (net- og systemudviklingsplaner samt investeringssager). Energistyrelsen bliver ansvarlig myndighed. 3. Ekstern inddragelse gennem høringer i planlægningsfasen i forbindelse med langsigtede udviklingsplaner. 4. Langsigtede udviklingsplaner udgør reguleringsgrundlaget og mandatet for Energinet.dk til at arbejde videre med projekterne inden for bestemte forudsætninger. 5. Godkendte langsigtede planer anvendes til indrapportering til EU/regionalt samarbejde. 6. Indførelse af administrative godkendelser af konkrete investeringer på bagrund af de ministergodkendte langsigtede udviklingsplaner. 7. Krav om ekstern teknisk og økonomisk vurdering af konkrete anlægsinvesteringer. 8. Indførsel af afrapporteringskrav af realiserede omkostninger til indkøb af systemydelser. Tilpasning af kabelhandlingsplanen Regeringen har i Et stærkere Danmark Vækst 2016 fremlagt udspil om, at kabelhandlingsplanen fra 2008 og principperne for den fremtidige netudbygning af eltransmissionsnettet tilpasses, så der fokuseres på byområder og den allermest følsomme natur. Den fokuserede kabellægning indebærer, at det samlede antal tracé-km luftledninger nedbringes med ca. 400 km i forhold til i dag. Det kan sammenholdes med, at 2008-princippet indebærer en reduktion på ca tracé-km luftledninger i forhold til i dag. Tilpasningen vil betyde en besparelse på ca. 8 mia. kr. for forbrugerne frem mod 2040 år og har ikke negativ betydning for forsyningssikkerheden eller den grønne omstilling. Regeringen vil, som led i udviklingen af en ny økonomisk regulering, fokusering af opgaveportefølje og nye procedurer for investeringsgodkendelser, fastlægge et nyt effektiviseringsmål for Energinet.dk. 34 Forsyning for fremtiden September 2016

176 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Konsolidering og ny regulering af gassektoren Indførelse af indtægtsrammereguleringen i 2005 af de monopolregulerede distributionsselskaber har allerede ført til en række effektiviseringer i sektoren. Gassektoren står imidlertid over for en omstillingsproces, i og med at gasforbruget er faldende, og der dermed bliver færre forbrugere til at betale for distributionen af gas. Der blev på den baggrund udarbejdet en analyse af gassektoren 7, som peger på, at sektoren er udfordret på en række områder. Den nuværende økonomiske regulering betyder, at netselskaberne ikke har tilstrækkelig incitament til effektiv drift. Derudover er gas-detailmarkedet præget af lav konkurrence, både som følge af lav forbrugermobilitet, og fordi koncernforbundne selskaber i dag har en konkurrencemæssig fordel i forhold til rene handelsselskaber. En stor del af udfordringerne bunder i den nuværende organisering af sektoren, hvor der i dag er tre distributionsselskaber. En konsolidering vil langt hen af vejen kunne skabe grundlag for en mere effektiv sektor til gavn for borgere og virksomheder. Det er regeringens mål, at et effektiviseringspotentiale på 0,1 mia. kr. i 2025 skal realiseres til gavn for husholdninger og virksomheder. Regeringen foreslår på baggrund af anbefalingerne i analysen En effektiv gassektor, at der i første omgang arbejdes for at konsolidere gassektoren, hvorefter der skal tages stilling til en styrkelse af konkurrencen og reguleringen af sektoren, jf. boks Arbejdsgruppen for analyse af gassektoren: En effektiv gassektor, Forsyning for fremtiden September

177 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Boks 11 Initiativer i gassektoren En effektiv og konsolideret gassektor Gassektoren er allerede relativt konsolidereret, men der er imidlertid et potentiale for at konsolidere sektoren yderligere. Gennem dialog med sektoren vil regeringen forsøge at opnå tilslutning til en samling af den danske naturgasdistribution. Regeringen foreslår på den baggrund at gennemføre to tiltag: Differentierede tariffer For at sikre en smidig konsolidering af naturgasdistributionen, vil regeringen arbejde for, at der i en overgangsperiode kan opereres med differentierede tariffer mellem de geografiske distributionsområder, hvori de nuværende tre selskaber driver gasdistribution. Modregning Kommunerne bliver i dag blive modregnet med 100 pct. i deres bloktilskud, såfremt de afhænder deres gasdistributionsselskaber til staten. Regeringen foreslår at give kommunerne incitament til konsolidering gennem en lempelse og harmonisering af modregningsreglerne for gas, så de svarer til regeringens forslag til justerede modregningsregler for de øvrige forsyningssektorer, jf. boks 23. Øget konkurrence på detailmarkedet Regeringen foreslår at skærpe konkurrencen på detailmarkedet, samtidig med at det fremtidige detailmarked skal være enkelt at administrere og gennemskueligt for forbrugerne. Resultatet af dialogen med sektoren om konsolidering vil dog få afgørende betydning for, hvilke konkrete initiativer, der vil være hensigtsmæssigt at gennemføre. Forsyningspligt og samfakturering (gasengrosmodel) Forbrugere, der ikke selv vælger gashandelsselskab, får i dag leveret gas fra et forsyningspligtigt selskab til en fast pris. Dette, kombineret med bl.a. manglende samfakturering (dvs. at forbrugerne får to regninger), vurderes at hæmme konkurrencen på detailmarkedet til skade for forbrugerne. Regeringen foreslår derfor uanset udfaldet af drøftelserne om en konsolidering at se på mulighederne for at afskaffe forsyningspligten samt indføre en engrosmodel, så forbrugerne kun vil modtage én regning. Rebranding af distributionsselskaberne Selskaber, som både distribuerer og sælger gas, kan i dag anvende et enslydende navn og logo, hvormed de har en brandingfordel i forhold til rene handelsselskaber. Samtidig står det dermed ikke klart for forbrugerne, at distribution og handel med gas er to forskellige ydelser, som de køber og betaler for. Såfremt der ikke opnås opbakning til en konsolidering, foreslår regeringen, at distributionsselskaberne skal anvende navn og logo, der adskiller sig fra det, som anvendes af handelsselskabet. Den økonomiske regulering skal understøtte fokus på effektiv drift Regeringen foreslår at gennemføre ændringer af den nuværende økonomiske regulering, så den fremadrettet indeholder forbedrede økonomiske incitamenter til effektivisering og nødvendige investeringer. Det skal sikre, at forbrugernes gasregning bliver den billigst mulige. Også her er resultatet af dialogen med sektoren dog afgørende for, i hvilken grad det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre større eller mindre ændringer af den nuværende regulering. Loft over alle investeringer Regeringen foreslår, at både opgørelsen af omkostningsrammen og effektiviseringskravet udvides til at omfatte alle driftsomkostninger samt afskrivninger på anlægs- og netaktiver. Hermed sikres, at selskaberne har fokus på samtlige omkostninger og ikke blot en delmængde, hvilket vil have positiv afsmittende effekt på forbrugernes regning. Selskabernes fokus på omkostningerne vil yderligere blive skærpet ved, at de får mulighed for at beholde ekstraordinære effektiviseringsgevinster i en femårig periode. Disse effektiviseringsgevinster skal på sigt komme forbrugerne til gode. Markedsbaserede investeringer Distributionsselskaberne skal have incitament til at foretage de rigtige investeringer, sådan at der hverken over- eller underinvesteres. Regeringen foreslår at skabe det rette grundlag herfor ved at se nærmere på forrentningen af selskabernes fremadrettede investeringer. 36 Forsyning for fremtiden September 2016

178 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Regeringens mål for gassektoren i 2025 er fortsat at styrke sektorens positive udvikling ved at fjerne de sidste barrierer for konkurrence, mens en forbedret regulering af distributionsselskaberne skal medvirke til, at sektoren bliver endnu mere effektiv til gavn for husholdninger og virksomheder. Forsyning for fremtiden September

179 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Bedre incitamenter for investeringer i fjernvarmesektoren I dag er der ikke noget loft over de varmepriser, som fjernvarmesektoren opkræver hos forbrugerne, og der stilles ikke effektiviseringskrav til fjernvarmevirksomhederne. Der blev derfor i 2015 udarbejdet en analyse af fjernvarmesektoren Ib Larsen-rapporten som pegede på et betydeligt effektiviseringspotentiale og et behov for en forbedret økonomisk regulering for at understøtte en mere effektiv fjernvarmesektor. Det blev bl.a. foreslået, at der skulle indføres benchmarking af fjernvarmeselskaberne, at der skulle udarbejdes klarere regler for selskabernes forrentning, og at fjernvarmeselskabernes generelle rammevilkår skulle efterses herunder rammerne for investeringer i sektoren. På baggrund af rapporten indgik regeringen, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti d. 7. april 2016 en aftale om effektivisering af fjernvarmesektoren for 0,5 mia. kr. i 2020 til gavn for husholdninger og virksomheder. Med aftalen lægges et loft over de tariffer, som fjernvarmeværkerne kan opkræve hos forbrugerne, og der stilles løbende krav om effektiviseringer, så loftet reduceres, og forbrugerne dermed får lave priser, jf. boks 12. Boks 12 Aftale om en ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren af 7. april 2016 For at understøtte en mere effektiv fjernvarmesektor, blev der indgået en aftale, som indebærer, at: Fjernvarmeselskaberne skal standardisere opgørelsen af deres omkostninger, afskrivninger, forrentning, omkostningsfordeling og regnskabsår til brug for benchmarking. Der lægges et loft over virksomhedernes samlede omkostninger, og der udmeldes individuelle effektiviseringskrav for fjernvarmeselskaberne. De centrale kraftvarmeværker pålægges i stedet generelle effektiviseringskrav. Helt små værker, der leverer mindre end 50 TJ varme om året, undtages fra den regulatoriske benchmark. Der gennemføres en analyse af konkurrencesituationen på fjernvarmeområdet. Aftalens parter drøfter inden udgangen af 2018 behovet for nye initiativer, herunder hvordan sektoren gives yderligere incitamenter til effektivisering. Fjernvarmevirksomhederne har i dag mulighed for at opkræve en rimelig forrentning af virksomhedens indskudskapital som et tillæg til varmeprisen. Som opfølgning på Ib-Larsenrapporten og fjernvarmeaftalen af 7. april 2016 har Energistyrelsen gennemført en analyse af reglerne for forrentning. Analysen viser, at de nuværende forrentningsregler indebærer, at virksomhedernes mulighed for forrentning ikke er entydigt koblet til deres investeringsniveau. Virksomhederne har altså ulige muligheder for forrentning, uafhængigt af hvor meget de investerer i sektoren. Det indebærer, at der kun er svage og ulige incitamenter for selskaberne til at investere effektivt, og reglerne øger risikoen for over- eller underinvestering i sektoren. 38 Forsyning for fremtiden September 2016

180 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Fjernvarmevirksomhederne har i dag mulighed for at tjene et overskud, hvis de benytter visse VE-teknologier. Da denne mulighed imidlertid er begrænset til enkelte teknologier, skævvrider det incitamenterne for virksomhederne til at vælge de teknologier, hvor de kan opnå et overskud fremfor de teknologier, som er mest effektive. Fjernvarmevirksomhederne kan i dag delvist finansiere nye anlægsinvesteringer ved at foretage henlæggelser over varmeprisen. Det betyder, at virksomhederne kan opkræve en forhøjet varmepris fra forbrugerne i en periode for at anvende dem til investeringer på et senere tidspunkt. Reglerne indebærer, at forbrugerne i praksis yder rentefrie lån til fjernvarmevirksomhederne, selvom forbrugerne i de fleste tilfælde har større finansieringsomkostninger, end virksomhederne ville have haft, hvis de havde optaget lån på almindelige kommercielle vilkår. De favorable finansieringsvilkår kan desuden motivere til overinvestering i sektoren. For at sikre, at selskaberne i fremtiden investerer effektivt og effektiviserer til gavn for husholdninger og virksomheder, foreslår regeringen at ændre reglerne for forrentning, overskud og henlæggelser i fjernvarmesektoren, hvorved reguleringen i højere grad kommer til at ligne den økonomiske regulering af elsektoren, jf. boks 13. Forsyning for fremtiden September

181 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Boks 13 Effektive investeringer, incitament til effektivisering og hensigtsmæssig finansiering Indførsel af indtægtsrammeregulering Der indføres indtægtsrammeregulering, og virksomhederne får mulighed for at optjene og udtage et overskud som følge af ekstraordinære effektiviseringer. Det skal give incitament for selskaberne til at effektivisere på hele omkostningsbasen, og det vil understøtte hensigtsmæssige investeringer i sektoren. På sigt skal det bidrage til lavere priser. Fjernvarmeselskaberne underlægges i fremtiden skattepligt efter de almindelige regler. Nye regler for opgørelse af selskabernes forrentningsgrundlag Der indføres en ny metode for opgørelse af fjernvarmevirksomhedernes forrentningsbase, så muligheden for forrentning i højere grad afspejler virksomhedernes investeringsniveau. Virksomheder, der foretager store investeringer i sektoren, skal have adgang til en større forrentning, end selskaber der foretager mindre investeringer. Klarere rammer for forrentning Den forrentning, selskaberne kan opnå, bestemmes ved, at der fastsættes en markedsbaseret forrentning (WACC) for nye investeringer, som kan indregnes i indtægtsrammen. Det skal give klarere rammer for virksomhedernes forrentning og mindske sagsbehandlingstiden for virksomhederne, så de har klare rammer for deres investeringer. Afskaffelse af muligheden for at foretage henlæggelser Virksomhedernes mulighed for at foretage henlæggelser til fremtidige investeringer over varmeprisen afskaffes i udgangspunktet. Det skal sikre, at forbrugerne ikke betaler en merpris ved at yde billige lån til fjernvarmeselskaberne, og at selskaberne ikke agerer kapitalforvaltere for forbrugerne. Det overvejes, om muligheden for at foretage henlæggelser skal fastholdes i enkelte tilfælde for værker under afvikling. Klarere regler for fordeling af omkostninger ved samproduktion Der udarbejdes klarere regler for kraftvarmeværkernes fordeling af deres omkostninger på hhv. el og varme for at styrke konkurrencen. Grundlag for hensigtsmæssige investeringer Fjernvarme blev oprindeligt udrullet med central planlægning under hensyn til energieffektivitet og elforsyningssikkerhed. I dag er reguleringen grundlæggende den samme som i Det betyder, at reguleringen stadig indeholder krav og bindinger på produktionsform og brændsler samt mulighed for tilslutningspligt, som ikke er tidssvarende. Fjernvarmevirksomhederne hindres dermed i at agere på markedsvilkår, og forbrugerne kan ikke frivilligt vælge eller fravælge fjernvarme. Det illustreres ved, at 42 pct. af fjernvarmeværkerne, svarende til 33 pct. af varmeforbruget, ikke er konkurrencedygtige med individuel opvarmning med naturgas 8. Endvidere understøtter den nuværende afgiftsstruktur ikke en hensigtsmæssig samfundsøkonomisk udvikling af sektoren. 8 Dansk Fjernvarme: Fjernvarmeprisen 2015, Forsyning for fremtiden September 2016

182 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Udfordringerne i fjernvarmesektoren bliver større, når grundbeløbet bliver udfaset, selvom der allerede er gjort meget for at imødegå udfordringerne ved fjernelse af forsyningssikkerhedsafgiften, forslag om omlægning af PSO-afgiften og ved at sikre frit brændselsvalg for de mindste værker. Regeringen ønsker at tage hånd om sektorens udfordringer ved at skabe bedre rammebetingelser for de mindste værker. Der er derfor gennemført en analyse af rammerne for investeringsbeslutninger i fjernvarmesektoren. På den baggrund foreslår regeringen at afskaffe kraftvarmekravet og brændselsbindingen for de små værker udenfor kvotesektoren, hvilket for mange værker vil være en væsentlig imødegåelse af bortfaldet af grundbeløbet. Der vil dog stadig være forbrugere, som er pålagt tilslutningspligt på mindre værker, som på trods af ovenstående tiltag, vil kunne opleve en markant prisstigning med grundbeløbets bortfald fra Regeringen vil derfor analysere dette nærmere. For de større værker inden for kvotesektoren vil regeringen desuden se nærmere på konsekvensen af grundbeløbets bortfald og mulige løsninger. Regeringen foreslår således en række tiltag, der skaber grundlag for en konkurrencedygtig fjernvarmesektor, hvor forbrugerne har frihed til at vælge den varmekilde, der er bedst og billigst, jf. boks Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet: Bedre rammer for investeringer i fjernvarmesektoren, Forsyning for fremtiden September

183 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Boks 14 Anbefalinger til bedre rammer for investeringer i fjernvarmesektoren Klarere rammer for investeringer i sektoren og øget frihed for forbrugerne Reguleringen skal understøtte, at sektoren på sigt får mulighed for en markedsbaseret udvikling, hvor selskaberne kan gennemføre de investeringer, som er selskabsøkonomisk optimale samtidig med, at forbrugerne frit kan vælge den billigste opvarmningsform. Regeringen foreslår, at der iværksættes en række tiltag og analyser, som kan vise retningen mod en markedsbaseret udvikling. Udfase kraftvarmekravet og brændselsbindingen Kraftvarmekravet og brændselsbindingen til naturgas hæmmer den fri konkurrence og pålægger selskaberne en ekstra investeringsomkostning, som i sidste ende skal betales af husholdninger og virksomheder. Regeringen foreslår derfor, at kraftvarmekravet og brændselsbindingen til naturgas bliver afskaffet for de ikke-kvoteomfattede værker i sammenhæng med en opfølgning på afgifts- og tilskudsanalysen. Regeringen vil endvidere analysere bindingerne inden for kvotesektoren. Udfase muligheden for at anvende tilslutningpligt Kommunerne kan i dag pålægge forbrugerne at være tilsluttet samt forblive tilsluttet det kollektive forsyningsnet. Tilslutningspligten reducerer konkurrencen mellem fjernvarme og individuel opvarmning og medfører, at forbrugerne kan pålægges en omkostning til den kollektive forsyning, uanset om de aftager varme eller ej. Regeringen foreslår at ophæve muligheden for at pålægge tilslutningspligt for eksisterende byggeri, så forbrugerne frit kan vælge opvarmningsform. Derudover vil regeringen undersøge nærmere, om tilslutningspligt for nybyggeri og byggeri med tilslutningspligt kan afskaffes særligt med henblik på at hjælpe de forbrugere, som kan komme i klemme ved grundbeløbets ophør. Bedre grundlag for investeringsbeslutninger Fjernvarmevirksomheder skal i dag udarbejde projektforslag for alle større investeringer, som efterfølgende skal godkendes af kommunen. Regeringen foreslår derfor, at den eksisterende vejledning og projektbekendtgørelsen på kort sigt opdateres, samtidig med at der indføres dokumentationspligt for beregningsforudsætninger. Tiltaget forventes at styrke kvaliteten af projektforslagene. Fremtidig godkendelsesproces Kommunerne skal i dag godkende alle større investeringer. Der vil blive foretaget et serviceeftersyn af den nuværende godkendelsesproces, herunder en lempelse af krav om myndighedsgodkendelse af investeringer. Derudover analyseres, om dele af godkendelsesprocessen bør ligge hos en anden myndighed end kommunen. En række kommunale fjernvarmevirksomheder er i dag integreret i den kommunale forvaltning. Det kan føre til en sammenblanding af politik og drift, som resulterer i højere varmepriser for forbrugerne. Regeringen vil derfor arbejde for en tydeligere økonomisk adskillelse af politik og drift af forsyningsselskaber, jf. boks Forsyning for fremtiden September 2016

184 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet. Boks 15 Krav til selskabsgørelse Der skal stilles krav om selskabsgørelse af fjernvarmeselskaber og udskillelse fra den kommunale forvaltning. Reglerne indføres fra januar Det skal bidrage til, at princippet om organisatorisk og økonomisk armslængde, der følger af selskabsloven, nu realiseres for fjernvarmeselskaberne. Regeringens mål for fjernvarmesektoren i 2025 er en mere effektiv, gennemsigtig og velkonsolideret sektor til gavn for borgere og virksomheder. Det skal sikres ved at gennemføre en mere incitamentsbaseret regulering og fokus på at øge konkurrencen for de dele af værdikæden, som ikke er naturlige monopoler. Det er regeringens mål at indhente et effektiviseringspotentiale på 2,3 mia. kr. i 2025 i fjernvarmesektoren. Forsyning for fremtiden September

185 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Forbedret regulering af fjernkølingssektoren Fjernkølingssektoren er en relativt ny sektor på det danske forsyningsmarked. Det første fjernkøleselskab blev etableret i På trods af den unge alder har fjernkølingssektoren gennemgået en betydelig udvikling både teknisk og regulatorisk. Fjernkøling adskiller sig fra de andre forsyningssektorer ved, at forsyning med fjernkøling kun vurderes at være relevant for erhvervs- og industrivirksomheder. Fjernkøling produceres ofte i kombination med fjernvarme, idet der kan udnyttes en række synergier og stordriftsfordele ved at drifte fjernvarme og fjernkøling sammen. Da kommunale selskaber i dag står for størstedelen af den danske fjernvarmeleverance, spiller både kommunale og private selskaber en rolle i udrulningen af fjernkøling. Der er gode forudsætninger for konkurrence på området og kombineret med, at det er et relativt ungt marked, vurderes det, at området i høj grad kan udvikles og udvides via investeringer fra private aktører. På den baggrund har Rambøll udarbejdet Analyse af det danske kølepotentiale (2014) for Energistyrelsen for bl.a. at kortlægge eksisterende barrierer for den videre udvikling af markedet for fjernkøling. Med udgangspunkt i analysen er følgende hovedudfordringer for den videre udvikling af fjerkølingsmarkedet identificeret: Forundersøgelser til fjernkølingsprojekter kan kun finansieres via frie midler i fjernvarmeselskabet. Lokalitetsprincippet medfører, at projekter på tværs af kommuner ikke kan realiseres. Kommunale selskaber kan ikke altid tilbyde den mest optimale løsning, fordi det i den gældende lovgivning er et krav, at synergier med fjernvarme skal udnyttes. På den baggrund vil regeringen arbejde for en forbedret regulering af fjernkølingssektoren, jf. boks Forsyning for fremtiden September 2016

186 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Boks 16 Forbedret regulering af fjernkølingssektoren Tillade finansiering af forundersøgelser over varmeprisen Regeringen foreslår, at både privat og offentligt ejede fjernvarmeforsyninger får tilladelse til at finansiere forundersøgelser i størrelsesordenen kr. af fjernkølingsprojekter over varmepriserne for at mindske usikkerhederne om projekterne og minimere kundernes og investorernes risici. Fjernkøling på tværs af kommunegrænser Regeringen foreslår at tillade, at kommunale selskaber i nogle tilfælde kan drive fjernkølingsaktiviteter på tværs af kommunegrænser. I dag har kommunale selskaber ikke mulighed for at levere fjernkøling til kunder umiddelbart på den anden side af kommunegrænsen, selvom det kan understøtte lavere priser for forbrugerne. Frit teknologivalg Regeringen foreslår at sikre, at kommunale selskaber får tilladelse til at anvende alle teknologier ved produktion af fjernkøling herunder også rene frikølingsanlæg, som er den mest energieffektive form for køling. Analyse af projektgodkendelser Procedurerne for projektgodkendelse på fjernkølingsområdet analyseres nærmere med henblik på mulig afbureaukratisering. Analysen integreres i den tilsvarende analyse på fjernvarmeområdet. Det er regeringens mål, at fjernkølingssektoren fortsat skal udbredes på markedsvilkår. Det er en målsætning, som allerede afspejles i reguleringen i dag. At fjernkølingssektoren udvikles på markedsvilkår indebærer også, at tilsynet med sektoren kan minimeres. Forsyning for fremtiden September

187 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Styrkede incitamenter i drikkevands- og spildevandssektoren Vandsektoren er langt hen ad vejen karakteriseret ved naturlige monopoler og er derfor i dag underlagt hvile-i-sig-selv-princippet, hvor selskaberne kan opkræve den pris, som svarer til de nødvendige omkostninger. De største selskaber i sektoren blev i 2009 udskilt som selskaber fra kommunerne og underlagt prisloftregulering og benchmarking. Reguleringen fra 2009 har medført samlede effektiviseringskrav i vand- og spildevandssektoren på 1,1 mia. kr. fra 2011 til 2016 opgjort i faste priser. Uden vandsektorloven og benchmark-reguleringen ville disse krav ikke være blevet stillet, og prisen på vand og spildevand ville kunne have været ca. 1,1 mia. kr. højere end ellers. De faktisk afholdte omkostninger faldt desuden med 1,4 mia. kr. fra 2010 til Som opfølgning på det brede politiske forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Det Konservative Folkepart, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten af 29. april 2015 er en ændret vandsektorlov trådt i kraft den 1. marts Loven skaber rammerne for en mere effektiv vandsektor med understøttelse og videreudvikling af et højt niveau for miljø, klima, service og forsyningssikkerhed, mindre bureaukrati i organisering og tilsyn samt bedre rammer for teknologiudvikling. Loven betyder bl.a., at selskaberne fremover kender deres økonomiske rammer flere år frem, og at der kun gennemføres økonomisk benchmarking af de største selskaber hvert andet år. Deloitte påpegede i sin analyse Evaluering af vandsektoren (2013) på en række barrierer for yderligere effektiviseringer, som ikke er adresseret med ovennævnte lovforslag. Den nuværende regulering består primært af pisk i form af pålagte effektiviseringskrav. Regeringen vil derfor analysere, hvordan der kan skabes yderligere incitamenter for ejerne til effektivisering af vandsektorerne gennem brug af gulerod, som belønner de mest effektive anlæg. Analysen skal bl.a. undersøge: betydningen for effektiviseringsincitamentet af, at ejerne får mulighed for en gevinst, hvis de gennemfører ekstraordinære effektiviseringer udover de pålagte effektiviseringskrav, betydningen for investeringerne af, at der i modsætning til i fx elsektoren ikke kan forrentes på ejernes indskud i selskabet, og om muligheden for tillæg til investeringer giver tilstrækkelige incitamenter til omkostningseffektive investeringer. For at skabe stærkere incitamenter for ejerne til at realisere effektiviseringer, der ligger ud over effektiviseringskravene i den økonomiske regulering og i lyset af den kommende analyse, vil regeringen på den lange bane arbejde for, at selskabets ejere kan få en forrentning af den indskudte kapital og opnå en gevinst ved ekstraordinære effektiviseringer. Regeringen vil i givet fald sikre, at gevinsterne som følge af ekstraordinære effektiviseringer tilfal- 46 Forsyning for fremtiden September 2016

188 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet der forbrugerne ved overgangen til en ny reguleringsperiode, hvor indtægtsrammen tilpasses omkostningerne, jf. boks 17. Boks 17 Analyser på vand- og spildevandsområdet Analyse af forrentning og investeringer i vand- og spildevandssektoren Det skal analyseres, om der er hensigtsmæssige incitamenter til at investere effektivt i vandsektoren herunder procedurer og rammer for udarbejdelse og godkendelse af nye investeringer. Som en del af analysen vil betydningen af at indføre forrentning i sektoren og muligheden for at udtage overskud til ejerne for priser, markedsstruktur m.m. blive undersøgt nærmere. Desuden skal det analyseres, om den nuværende model for tillæg til selskaberne i tilstrækkelig grad sikrer, at der foretages samfundsmæssigt hensigtsmæssige investeringer. Formålet er at sikre lave priser på vand og spildevand til gavn for borgere og virksomheder. Det er regeringens mål at indhente et effektiviseringspotentiale på 2,5 mia. kr. i 2025 drikkevands- og spildevandssektoren. Samtidig vil regeringen sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed under hensyntagen til sundhed, miljø, service og klima. Derfor igangsættes yderligere analyser af forsyningssikkerheden, jf. særskilt afsnit om forsyningssikkerhed. Regeringens mål for drikke- og spildevandssektoren i 2025 er således en velkonsolideret og mere effektiv sektor gennem en forbedret regulering og ved, at eventuelle barrierer for konkurrenceudsættelse fjernes. Regeringen vil arbejde for, at udviklingen af vandsektoren kommer forbrugerne til gode i form af lavere priser på vand- og spildevandsydelser med den høje forsyningssikkerhed og kvalitet samt de miljøhensyn, som forbrugerne forventer. Forsyning for fremtiden September

189 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Konkurrenceudsættelse af affaldssektoren Affald har udviklet sig fra at være et problem til at være en efterspurgt ressource. Dermed er der skabt mulighed for et velfungerende marked for affald, som giver mulighed for øget konkurrence og en mere effektiv affaldshåndtering. Affald er ikke et naturligt monopol, men er i dag delvist underlagt et regulatorisk monopol, da kommunerne har anvisningsret på en meget stor andel af den samlede affaldsmængde. Området har derfor været genstand for en række analyser, der peger på, at: Der ikke er et tilstrækkeligt incitament til at konkurrere på pris og effektivitet for den del af affaldet, som kommunerne har ansvaret for. Affaldsproducenterne (husholdninger og virksomheder) ikke frit kan vælge den billigste og bedste affaldshåndteringsløsning, selvom affaldstaksterne for forbrænding i dag varierer fra omkring 250 kr. for et ton affald op til ca. 900 kr., er det ikke muligt for kunderne frit at vælge det billigste anlæg. Den nuværende økonomiske regulering af affaldssektoren er kompleks, byrdefuld og uigennemsigtig for både affaldsproducenterne, private affaldsløsninger og kommunerne. Udspil om konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding Regeringen har derfor i Et stærkere Danmark Vækst 2016 fremlagt udspil om at konkurrenceudsætte affaldsforbrændingssektoren for at realisere effektiviseringsgevinster på 0,4 mia. kr. i 2025 og sikre en hensigtsmæssig konkurrence, jf. boks 18. Boks 18 Udspil om konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding Regeringen har i Et stærkere Danmark Vækst 2016 fremlagt udspil om konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding, der skal realisere effektiviseringer på 0,4 mia. kr. i 2025 til gavn for husholdninger og virksomheder. Udspillet indeholder følgende elementer: Virksomhederne får frihed til selv at bestemme, hvor deres forbrændingsegnede affald forbrændes, så de kan vælge det billigste anlæg. Kommuner skal indsamle og udbyde husholdningsaffald samt kommunens eget affald til forbrænding med henblik på at sikre den bedste pris. Kommunale forbrændingsanlæg selskabsgøres og skal drives på markedsvilkår, hvilket sikrer lige konkurrence mellen kommunale og private aktører. Regeringen ønsker samtidig at styrke konkurrencen på markedet for genanvendeligt erhvervsaffald og åbne for alternativer til kommunal håndtering af genanvendeligt husholdningsaffald, jf. boks Forsyning for fremtiden September 2016

190 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Boks 19 Yderligere tiltag på affaldsområdet Konkurrenceudsættelse af det genanvendelige affald Regeringen vil fremsætte forslag om, at det genanvendelige affald konkurrenceudsættes yderligere. Kommunernes rolle på markedet for genanvendeligt husholdningsaffald begrænses, så borgerne får mulighed for at benytte andre ordninger end de kommunale, og der bliver pligt for kommunerne til at anvende private løsninger til håndtering, herunder sortering mv. af kommunalt indsamlet affald. Derudover skal alle virksomheder fremover indgå aftale med en privat affaldsvirksomhed om håndtering af alt affald. Kommunerne får dog mulighed for at indsamle og håndtere både husholdnings- og erhvervsaffald på de ikke brofaste øer samt alt affald fra virksomheder med begrænset affaldsproduktion, der drives fra en privatbolig. Administrationsgebyr for erhvervet ophæves Den kommunale administration af affaldshåndtering for erhvervet reduceres væsentligt som følge af konkurrenceudsættelse af det fobrændingsegnede affald. Det eksisterende administrationsgebyr på ca. 100 mio. kr. foreslås derfor ophævet. Den resterende administration finansieres via et gebyr på forbrænding af affald på ca. 10 mio. kr. ud fra forureneren betaler -princippet. Analyse af indsamlingsleddet Det analyseres, hvordan indsamlingsleddet kan effektiviseres yderligere, fx ved at indføre national ensretning af affaldsindsamling af husholdningssaffald på tværs af kommunerne. Regeringens mål for affaldssektoren i 2025 er således en mere effektiv affaldshåndtering til gavn for husholdninger og virksomheder gennem en markedsbaseret regulering og en konkurrenceudsat sektor, der bidrager til en mere cirkulær økonomi. Forsyning for fremtiden September

191 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet God selskabsledelse i forsyningssektoren God selskabsledelse er en vigtig forudsætning for effektive selskaber. Dette gælder for virksomheder generelt og for forsyningsselskaberne. Både OECD og Komitéen for god selskabsledelse har formuleret retningslinjer for god selskabsledelse. I tråd hermed gælder der også et særskilt sæt retningslinjer for god selskabsledelse i statslige selskaber. Det er centralt for regeringen, at også forsyningsselskaber forholder sig til et sæt retningslinjer for god selskabsledelse. Regeringen og KL aftalte i Økonomiaftalen for 2016 i fællesskab at udarbejde et kodeks for god kommunal selskabsledelse, jf. boks 20. Boks 20 Kodeks for god selskabsledelse Regeringen vil tage initiativ til dialog med KL med henblik på, at der etableres retnlngslinjer for god selskabsledelse i forsyningssektoren. Det skal bidrage til at sikre effektivt drevne forsyningsselskaber og dermed lave priser til borgere og virksomheder. Et vigtigt element i god selskabsledelse er, at bestyrelsen handler uafhængigt af særinteresser og ud fra hvad, der tjener selskabet bedst. God selskabsledelse i forsyningssektoren kan understøttes ved, at forsyningsselskaberne forholder sig til et kodeks for god selskabsledelse på samme vis, som børsnoterede selskaber og statslige selskaber er forpligtede til. 50 Forsyning for fremtiden September 2016

192 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet En robust regulering af forsyningssikkerheden Forsyningssikkerheden i Danmark er i dag høj inden for de nuværende økonomiske rammer. Der kan dog under de ændrede økonomiske vilkår for sektoren opstå behov for nye tiltag for at justere den sektorspecifikke regulering. Regeringen vil derfor inden for selskabernes og ministeriernes eksisterende omkostningsrammer sikre, at sektorreguleringen er tilstrækkelig robust til at understøtte en fortsat høj forsyningssikkerhed og en høj miljøbeskyttelse. Der kan bl.a. være behov for at fastsætte målrettede og specifikke mål og krav til forsyningssikkerhed i reguleringen, ligesom der skal være hensigtsmæssige sanktionsmuligheder, herunder justeringer i selskabernes indtægtsrammer, såfremt selskaberne ikke overholder disse krav. Regeringen vil desuden sikre, at forsyningssikkerheden fastholdes i forbindelse med ejerskifter i sektoren. Der skal bl.a. være sikkerhed for, at der ikke overdrages kontrol med kritisk infrastruktur til ejere, som fra et sikkerhedspolitisk synspunkt vurderes uegnede. Nye ejere skal desuden have den tekniske indsigt og finansielle formåen til at fastholde forsyningssikkerheden. Regeringen vil igangsætte en række tiltag og analyser for at sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed, jf. boks 21. Udover nedenstående tiltag vil der i el- og gassektorerne være mulighed for at sanktionere hårdere i indtægtsrammerne ved gentagne brud på leveringskvaliteten. Disse initiativer fremgår også under de enkelte sektorer ovenfor. Forsyning for fremtiden September

193 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Boks 21 Initiativer til opretholdelse af fortsat høj forsyningssikkerhed i forsyningssektorerne Elsektoren Krav om tilstrækkelig leveringskvalitet Høj forsyningssikkerhed skal fortsat understøttes. Derfor igangsætter regeringen en analyse af et hensigtsmæssigt niveau for leveringskvalitet, hvor bl.a. udenlandske erfaringer vil blive inddraget. Styrket tilsyn med kvalitet af distributionsnettet Regeringen lægger op til, at der fremadrettet anvendes en række indikatorer til at føre øget tilsyn med, at netvirksomhederne lever op til kravet om vedligehold og udbygning af nettet. Det skyldes, at der med den nye økonomiske regulering forventes øget fokus på omkostningseffektivitet. Gassektoren 10 Udvikle standarder for mål- og kvalitetskontrol Regeringen vil arbejde på, i samarbejde med branchen, at udvikle standarder for mål- og kvalitetskontrol for at sikre vedligehold af nettet. Det kan fx ske gennem et certificeringssystem eller ved aftalebaseret regulering. Styrket økonomisk formåen hos distributionsselskaberne Regeringen lægger op til, at der skal føres et mere aktivt tilsyn med distributionsselskabernes virksomhed, herunder deres økonomiske formåen, med henblik på at komme eventuelle konkurssituationer i forkøbet. I konkurstilfælde vurderes der at være behov for klare regler om, hvem der midlertidigt overtager driften. Regeringen foreslår derfor, at transmissionsselskaber overtager driften på vilkår, som forhindrer spekulation i konkursmuligheder fx som led i beredskabsplanen. Mere aktivt tilsyn med distributionsselskabernes bevillingskrav Tilsynet med, at distributionsselskaberne udfører deres opgaver, herunder sikrer tilstrækkelig vedligeholdelse af distributionsnettet, sker i forhold til de selskaber, der er underlagt et bevillingskrav igennem tilsyn med bevillingerne. Regeringen lægger op til, at der ved fortsat offentligt ejerskab føres et mere aktivt tilsyn med distributionsselskabernes virksomhed og tekniske og økonomiske formåen. Ved kommercielt ejerskab lægges ligeledes op til aktivt tilsyn med bevillingerne. Fjernvarmesektoren Servicemål ved tilslutningspligt Såfremt forbrugerne allerede er pålagt tilslutningspligt/forblivelsespligt, vil der blive igangsat en dialog med kommunerne om servicemål med henblik på fx at fastsætte mål som krav. Analyse af retningslinjer og håndtering af konkurser Analyser viser, at retningslinjerne for håndtering af konkurser er forskellige på tværs af forsyningssektorer. Der igangsættes derfor en analyse af behovet for håndtering af eventuelle konkurser, herunder af behovet for og ansvarsfordelingen for opretholdelse af forsyning og reetablering af en varig forsyningsløsning i tilfælde af konkurs. 10 Tiltagenes konkrete udformning afhænger af udfaldet af drøftelserne om en konsolidering af sektoren. 52 Forsyning for fremtiden September 2016

194 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Vandsektoren Analyse mhp. at sikre en robust regulering af forsyningssikkerhed Det er afgørende, at der fortsat er en høj forsyningssikkerhed i vandsektoren. Derfor skal følgende analyseres: Behovet for skærpelse af det kommunale og statslige tilsyn. Behovet for opdatering og harmonisering af udledningstilladelser på spildevandsområdet. Muligheder for at kommunerne kan implementere deres mål fra spildevands- og klimatilpasningsplanerne. Behovet for indførelse af kvalitetssikring for spildevandsselskaber. Behovet for harmonisering af kvalitetssikring for drikkevandsselskaber Analyse af incitamenter for implementering af lokalt tilpassede serviceniveauer på miljøområdet Det skal analyseres, hvordan kommunerne kan fastsætte og implementere hensigtsmæssige miljømål, herunder om der kan defineres hensigtsmæssige serviceniveauer, der kan ligge til grund for at vurdere nye miljømål med betydning for indtægtsrammen. Analyse af myndighedsgodkendelse ved ejerskifte Det skal afdækkes, hvordan der kan skabes øget sikkerhed for, at der i forbindelse med ejerskifter i sektoren ikke overdrages kontrol med kritisk infrastruktur til ejere, som fra et sikkerhedspolitisk synspunkt vurderes uegnede. Analyse af retningslinjer og håndtering af konkurser Analyser viser, at retningslinjerne for håndtering af konkurser er forskellige på tværs af forsyningssektorer. Der igangsættes derfor en analyse af behovet for håndtering af eventuelle konkurser, herunder af behovet for og ansvarsfordelingen for opretholdelse af forsyning og reetablering af en varig forsyningsløsning i tilfælde af konkurs. Affaldssektoren Analyse af affaldstilsynet Det analyseres, hvordan kommunernes affaldstilsyn kan styrkes og effektiviseres yderligere, fx ved at fokusere opgaverne, afrapportere om tilsynsaktiviteter og udvikle værktøjer til tilsynsmyndigheden. Forsyning for fremtiden September

195 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Et effektivt og transparent tilsyn Det økonomiske tilsyn med el-, gas- og fjernvarmesektoren varetages af Energitilsynet, mens det økonomiske tilsyn med drikkevands- og spildevandssektoren varetages af Forsyningssekretariatet. En forudsætning for effektive forsyningssektorer er et velfungerende tilsyn, der håndhæver den økonomiske regulering effektivt for at sikre lave priser for forbrugerne. Derfor er der gennemført en analyse af det statslige tilsyn med forsyningssektorerne, der peger på følgende udfordringer: Tilsynet i Danmark har en meget snæver opgaveportefølje, hvor der alene er fokus på administration af reguleringen fremfor målrettede analyser af effekterne og løbende udvikling og tilpasning af regulering, hvis der viser sig at være behov for dette. Opgaverne i forbindelse med udarbejdelse og håndhævelse af regulering er spredt på tværs af Energistyrelsen, Energinet.dk, Energitilsynet og Forsyningssekretariatet. Der er begrænset fokus på at analysere effekterne af regulering og derfor begrænset gennemsigtighed og læring. Reguleringen skaber unødige administrative byrder og påvirker selskabernes opfattelse af tilsynets arbejde negativt. Tilsynet er på nogle områder præget af sagspukler og lange sagsbehandlingstider. Tilsynene har i dag stor personalegennemstrømning, som reducerer effektiviteten i tilsynets arbejde. Regeringen vil derfor gennemføre en række initiativer, der skal sikre, at tilsynet med forsyningssektorerne i fremtiden har så gode betingelser som muligt for at varetage deres arbejde, jf. boks Forsyning for fremtiden September 2016

196 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Boks 22 Bedre rammer for et effektivt statsligt tilsyn med forsyningssektorerne For at sikre et effektivt tilsyn, der kan sikre klare rammer for selskaberne, lave priser for forbrugere og en fortsat høj forsyningssikkerhed, ønsker regeringen at gennemføre følgende tiltag: Rammeregulering Tilsynet får i højere grad ansvar for at udforme og implementere den tekniske del af reguleringen inden for en ramme, der fastsættes ved lov. Det indebærer en øget anvendelse af rammeregulering, der fastlægger formålet med reguleringen af sektoren og skal give mere stabile rammer for selskaberne. Styrket tilsyn med sektoren Tilsynet får et udvidet og klarere ansvar for at analysere og følge udviklingen i forsyningssektoren, herunder effekterne af reguleringen på effektivitet, priser m.m. Det skal skabe øget gennemsigtighed i sektorerne om bl.a. produktivitetstal og priser samt give bedre rammer for fremtidige justeringer af reguleringen. Ny organisering af tilsynet Det uafhængige Energitilsyn erstattes af en uafhængig direktion, der indgår i den daglige ledelse af hele Energitilsynets organisation, men er udpeget efter gældende retningslinjer om uafhængighed. Det skal understøtte, at tilsynet fungerer effektivt ved at sikre tilstrækkelig ledelseskraft til at udvikle organisationen. Etablering af stærke feed-back-mekanismer mellem tilsyn og lovgiver Det lovfæstes, at tilsynet skal informere lovgiver, hvis reguleringen efter tilsynets opfattelse er indrettet på en måde, der modarbejder politikkernes intentioner og hensyn med reguleringen, herunder hensynet til lave priser for forbrugerne. Klarere rammer for udvikling af regulering Der udarbejdes klarere rammer for udvikling og udmelding af ny regulering og inddragelse af interessenter. Det indebærer bl.a., at der i reguleringen af Energitilsynet indarbejdes en klarere informationspligt overfor selskaberne, og at der sættes klarere rammer for, hvornår i processen sektoren inddrages i reguleringsarbejdet. Regelforenkling Reglerne på forsyningsområdet skal forenkles for at sikre, at reglerne er mere gennemskuelige for selskaberne og nemmere at administrere for tilsynet. Fokuseret tilsyn Tilsynet skal i fremtiden have bedre mulighed for at målrette deres indsats der, hvor den største samfundsmæssige gevinst ved at føre tilsyn er. Det skal sikre, at der ikke bruges store ressourcer på at føre tilsyn i sager, som ingen praktisk betydning har for forbrugerne. Forsyning for fremtiden September

197 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Styrket incitament til effektiv drift Modregningsreglerne indebærer, at kommuner modregnes i bloktilskuddet fra staten fx ved udbytte fra selskaberne. Der er i dag forskelle på reglerne sektorerne imellem. I de fleste sektorer gælder, at kommunerne bliver modregnet med 60 pct. af provenuet, såfremt det udbetales til kommunen med det samme, mens de kun bliver modregnet med 40 pct., såfremt de deponerer pengene i 10 år med en løbende udbetaling. Derudover er der på tværs af forsyningssektorerne forskellige modregningstidspunkter, hvilket har medført en meget kompleks regulering. De nuværende regler om modregning vurderes at udgøre en barriere for effektive forsyningssektorer. Særligt forhindrer reglerne en konsolidering i gassektoren, hvor der er 100 pct. modregning, jf. Analyse af modregningsreglerne på forsyningsområdet (2016). Regeringen foreslår at fjerne barrierer for effektivisering på tværs af forsyningsselskaberne og sikre en hensigtsmæssig strukturudvikling i gassektoren ved at ensrette modregningsreglerne, jf. boks 23. Boks 23 Justering af regler vedr. modregning Nedsættelse af modregningsprocenterne Regeringen foreslår at nedsætte modregningsprocenterne fra 40 pct. til 20 pct., når provenuet fra salg eller udbytte bindes i en 10-årig periode med løbende udbetaling. Modregningsreglerne i gassektoren tilpasses niveauet i de øvrige sektorer. Dermed styrkes incitamentet til et mere effektivt ejerskab. Ændre modregningstidspunktet Regeringen foreslår at fjerne barrierer for effektivisering gennem øget samarbejde på tværs af forsyningsselskaberne ved at ensrette modregningsreglerne, så der først sker modregning, når værdierne tilgår kommunen. 56 Forsyning for fremtiden September 2016

198 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Lige konkurrencevilkår i forsyningssektoren Forsyningssektoren omfatter aktiver for mange hundrede milliarder kroner. Sektoren har derfor et løbende behov for lånefinansiering af betydelige beløb. Kommunerne kan garantere for lån, enten i form af en formel garanti eller i form af accept af selskabets låneoptagelse. Det betyder, at kommunalt ejede forsyningsvirksomheder ofte har adgang til bedre lånevilkår, herunder lavere renter, end andre forsyningsvirksomheder. Der er derfor gennemført en foranalyse 11 af kommunernes muligheder for at garantere for lån i forsyningssektoren. Foranalysen peger på følgende udfordringer: Manglende afgrænsning af hvilke aktiviteter der er konkurrenceudsatte og derfor ikke kan få kommunale lån eller kommunegaranti. Uklare rammer for fastsættelse af garantiprovision. Regeringen foreslår på den baggrund at sikre, at kommunalt ejede forsyningsselskabers lånemuligheder ikke skaber ulige konkurrence og et skævt grundlag for investeringsbeslutninger i sektoren, jf. boks 24. Boks 24 Præcisering af regler vedr. kommunal låntagning Afgrænsning af konkurrenceudsatte og kommercielle aktiviteter Regeringen foreslår at foretage en mere eksplicit afgrænsning af konkurrenceudsatte og kommercielle aktiviteter, så det tydeliggøres, at der ikke kan stilles subsidierede kommunegarantier eller gives mulighed for kommunal låneoptagelse for sådanne aktiviteter på vilkår der er bedre end de vilkår, en markedsøkonomisk investor ville acceptere på markedsvilkår. Tydeliggørelse af rammerne for fastsættelse af garantiprovision Der er behov for at gøre rammerne for kommunernes beregning og opkrævning af garantiprovision klarere, herunder de rammer, der er fastsat med statsstøttereglerne. Derfor undersøges det, hvordan præciseringen af de gældende regler på området bedst foretages. 11 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet: Analyse af kommunal låntagning på forsyningsområdet (2016) Forsyning for fremtiden September

199 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Selskabsgørelse og skattepligt Der er i dag betydelig variation i selskabsformer på tværs af forsyningssektorerne. Størstedelen af selskaberne har en privatretlig konstruktion som aktieselskab (A/S), anpartsselskab (ApS), forbrugerejet (amba) eller selvejende. En mindre del af selskaberne ligger i stedet under den kommunale forvaltning eller er kommunale 60-fællesskaber. For at sikre adskillelse af myndigheds- og driftsrolle, understøtte god selskabsledelse samt sikre lige konkurrencevilkår mellem offentlige og private leverandører i forsyningssektoren foreslår regeringen, at de kommunale forsyningsopgaver skal selskabsgøres. Kommunerne vil fortsat kunne eje og drive forsyningsselskaber. For at understøtte selskabsgørelsen er det vigtigt, at forsyningsselskaberne som udgangspunkt er underlagt ens regler herunder almindelig skattepligt. Særregler på skatteområdet vil kunne være konkurrenceforvridende i forhold til andre selskaber og sektorer. Som konsekvens af selskabsgørelsen underlægges forsyningsselskaberne almindelig skattepligt. Skattepligten understøtter lige konkurrence og konsolidering af forsyningsselskaber i større enheder, hvormed synergier på tværs af forsyningssektorerne kan udnyttes og føre til øget produktivitet og i sidste ende billigere forsyningsydelser til forbrugerne. Endelig vil skattepligten for forsyningsselskaberne give større incitament til lånefinansiering, idet dette vil fritage selskaberne for at oparbejde overskud og dermed skattepligt til finansiering af nye investeringer. Lånefinansiering indebærer, at det er de forbrugere, der har glæde af investeringerne, som også finansierer dem. Ved finansiering gennem tilbageholdt overskud betaler nuværende kunder derimod for investeringer, som fremtidens kunder drager fordel af. Samtidig medfører lånefinansiering, at selskaberne ikke oparbejder store egenkapitalværdier, som de skal forvalte på vegne af forbrugerne. Dette ses ikke som en kerneopgave for selskaberne. Samlet set vil selskabsgørelse af kommunale forsyningsopgaver og almindelig skattepligt for alle forsyningsselskaber fjerne barrierer for transparent drift, lige konkurrencevilkår og konsolidering og dermed bidrage til at sikre produktive og effektivt drevne forsyningsselskaber med fokus på forbrugernes behov, jf. boks Forsyning for fremtiden September 2016

200 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Boks 25 Selskabsgørelse og skattepligt Selskabsgørelse af kommunale forsyningsopgaver Regeringen foreslår gennem selskabsgørelse af kommunale forsyningsopgaver at sikre adskillelse af myndigheds- og driftsrollerne, god selskabsledelse og lige konkurrencevilkår mellem offentlige og private leverandører i forsyningssektoren. Skattepligt for forsyningsselskaber Forsyningsselskaber bør som udgangspunkt være skattepligtige efter de almindelige beskatningsregler, så særregler på skatteområdet ikke opstiller en barriere for konsolidering af forsyningsselskaber i større enheder. Forsyning for fremtiden September

201 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Konkurrenceudsættelse af energiselskabernes energispareindsats Energiselskabernes energispareindsats er ikke en naturlig monopolopgave. Regeringen arbejder derfor for at fremme en konkurrenceudsættelse af energispareindsatsen. Analyser 12 har vist, at der kan være et potentiale for økonomiske gevinster ved at flytte energispareforpligtelsen fra net- og distributionsselskaberne over til handelsselskaberne. Da omkostningerne ved realiseringen af energibesparelserne i dag finansieres fuldt ud af en tilsvarende stigning i slutbrugernes energiregninger, vil de økonomiske gevinster ved en overflytning komme borgere og virksomheder direkte til gavn i form af lavere energiregninger. Regeringen ønsker derfor, at energispareforpligtelsen flyttes til handelsselskaberne senest pr. 1. januar 2021, forudsat at der er klarhed omkring rammerne for energispareforpligtelsen efter 2020, samt at der i forbindelse med en overflytning til handelsselskaberne bliver udarbejdet et solidt administrativt grundlag, der både sikrer en effektiv og tilstrækkelig kontrol med ordningen samt skaber effektive markedsvilkår. Uden opfyldelse af disse betingelser viser analyserne, at tilpasningsomkostningerne ved en flytning vil overstige effektiviseringspotentialet. Regeringen vil derfor gennemføre de nødvendige analyser, så der foreligger et godt beslutningsgrundlag, når der skal tages stilling til energiselskabernes energispareforpligtelse efter 2020 og samtidig igangsætte forberedelserne af en eventuel overflytning af energiselskabernes energispareforpligtelse til handelsselskaberne, jf. boks 26. Boks 26 Konkurrenceudsættelse af energiselskabernes energispareindsats Analyse af den samlede energispareindsats Analysen skal bidrage til at afklare niveau og form for energispareindsatsen efter Administrativt set-up for overflytning af energiselskabernes energispareforpligtelse Regeringen igangsætter arbejdet med at udarbejde et administrativt set-up for en overflytning af energispareforpligtelsen, der både sikrer en effektiv og tilstrækkelig kontrol med ordningen samt skaber effektive markedsvilkår. 12 Copenhagen Economics og Kuben Management: Potentiale ved at flytte energispareforpligtelsen til handelsselskaberne, 4. april 2016 og Kammeradvokaten: Notat om overflytning af energispareforpligtelsen, 12. maj Forsyning for fremtiden September 2016

202 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet En mere gennemsigtig forsyningssektor Forsyningssektoren omsætter for i omegnen af 90 mia. kr. årligt 13 og foretager store millioninvesteringer, hvoraf nogle er politisk bestemt. I dag er der dog ikke et samlet og systematisk overblik over sammenhængen mellem takster og ydelser. Der findes heller ikke et systematisk overblik over omkostninger, produktion, produktivitetsudvikling og opfyldelse af politiske målsætninger. Der skal derfor skabes et fælles datagrundlag og løbende afrapportering af nøgletal for sektoren. Det styrker gennemsigtigheden af tilsynet og bidrager til nedbrydelse af barrierer for sammenhængende regulering, effektivisering og fremtidssikring af sektoren. Samtidig kan flere og bedre data om sektoren understøtte forsyningsselskabernes eget arbejde med at effektivisere planlægning og vedligeholdelse af infrastruktur og optimering af interne arbejdsgange. Nem adgang til data, der kan kombineres og deles på tværs af forvaltningssystemer og egne forretningssystemer, efterspørges af forsyningsselskaberne. Regeringen vil derfor gennemføre en analyse af data i forsyningssektoren med henblik på at sikre en mere gennemsigtig forsyningssektor og styrke tilsyn hermed, jf. boks 27. Boks 27 Sammenhængende data i forsyningssektoren Analyse af behovet for sammenhængende data i forsyningssektoren Regeringen vil kortlægge eksisterende data i forsyningssektoren og deres anvendelser samt analysere myndigheders og forsyningsselskabers behov for nye og/eller mere sammenhængende data bl.a. til brug for en mere effektiv myndighedsregulering, et mere transparent tilsyn og en øget effektivisering af interne arbejdsgange i sektoren. På baggrund af analysen foretages en vurdering af en hensigtsmæssig tilgang til at sikre sammenhængende data på tværs af sektoren, med henblik på at der årligt redegøres for udviklingen i nøgletal i sektoren. 13 Nationalregnskabet. Forsyning for fremtiden September

203 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi Regeringen har i maj 2016 offentliggjort en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for I digitaliseringsstrategien er der sat fokus på en effektiv og vækstskabende forsyningssektor, og investeringer på op til omkring 60 mio. kr. vil levere et markant bidrag til den digitale omstilling af forsyningssektoren. Initiativerne har særligt fokus på områder og opgaver, der går på tværs af staten, regionerne og kommunerne, og hvor etablering af en fælles ramme og mål for styrket samarbejde og datadeling kan effektivisere forvaltningsprocesser og arbejdsgange hos myndigheder og i forsyningsselskaber. Bedre og mere tilgængelige data kan desuden understøtte innovation i private virksomheder og åbne op for nye datadrevne produkter og services til offentlige og private kunder. Med digitaliseringsstrategien tages et vigtigt første skridt i arbejdet med at afdække, hvor i forsyningssektoren data og datainfrastrukturer kan bidrage til effektivisering og højere kvalitet i opgavevaretagelsen, med fokus på hvor der skabes merværdi. Erfaringerne herfra vil blive inddraget i den videre analyse af behov og gevinster ved sammenhængende forsyningsdata og derved bidrage til udmøntning af forsyningsstrategiens principper og tiltag. Digitaliseringsstrategien indeholder en række tiltag, der udover at styrke digitaliseringen også vil medvirke til at sikre effektive forsyningssektorer, jf. boks Forsyning for fremtiden September 2016

204 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Boks 28 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Åbne data om energiforsyning Initiativet skal undersøge og demonstrere muligheden for bedre adgang til relevante data om energiforbrug, der skal understøtte fremtidens intelligente bygninger. Gennem en mere intelligent styring og aktivering af energiforbruget i bygninger kan der i fremtiden skabes en bedre balance i energisystemet. Bedre adgang til data kan optimere energistyringen og forbedre mulighederne for, at bygningerne kan blive en aktiv medspiller i det samlede energisystem. Udveksling af data om nedgravet infrastruktur (ledningsejerregisteret) Det er omkostningsfuldt for myndigheder og virksomheder at vedligeholde og anlægge infrastruktur under jorden. Derfor etableres en digital platform for udveksling af data om nedgravet infrastruktur, der skal effektivisere arbejdsgange, reducere graveskader og give mulighed for at koordinere gravearbejde og udnytte synergi mellem forskellige forsyningsinfrastrukturer. Samlet arkitektur for affaldsdata Bedre data om affald vil betyde, at kommunerne kan planlægge, håndhæve og evaluere de kommunaleaffaldsordninger mere optimalt til gavn for borgere og virksomheder. Indsamling af affaldsdata foregår i dag bl.a. via en række it-systemer, som alle er etableret særskilt, og som kun i begrænset omfang kan dele data med hinanden. Fælles data om terræn, klima og vand Initiativet skal skabe bedre indsigt gennem mere sammenhængende data. Dermed skabes grundlag for klogere beslutninger om investeringer i fremtidens værn mod stadigt mere ekstremt vejr. Samtidig sikrer initiativet, at private virksomheder fortsat har en hjemlig platform til at udvikle nye smarte vandløsninger. Forsyning for fremtiden September

205 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Aftalebaseret regulering På sigt kan aftalebaseret regulering være et alternativ til en incitamentsbaseret økonomisk regulering. Det indebærer, at forsyningsvirksomhederne og tilsynet aftaler sig frem til de økonomiske rammer. Aftalebaseret regulering forudsætter et stærkt tilsyn og veldrevne selskaber af en vis størrelse. Regeringen lægger op til at skabe et stærkere tilsyn. På sigt kan det overvejes at indføre aftalebaseret regulering i de forskellige sektorer, når tilsynet og sektorerne er kommet tættere på at opfylde forudsætningerne, jf. boks 29. Boks 29 Aftalebaseret regulering Analyse af aftalebaseret regulering Aftalebaseret regulering bygger på dialog, er fleksibel og kan indrettes efter aktuelle behov og forandrede vilkår. De danske erfaringer med aftalebaseret regulering er imidlertid begrænsede. En analyse vil derfor blive brugt til at tilvejebringe et grundlag for en drøftelse om, hvorvidt der er potentiale for at arbejde henimod aftalebaseret regulering i udvalgte forsyningssektorer. 64 Forsyning for fremtiden September 2016

206 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet Forsyning for fremtiden September

207 Kapitel 5 Tiltag på forsyningsområdet 66 Forsyning for fremtiden September 2016

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256