For information om projektet og vejledning til skabelonen, se venligst sidste side i dette dokument.

Transkript

1 Skabelon for eksterne bidrag For information om projektet og vejledning til skabelonen, se venligst sidste side i dette dokument. Afsender(e): angiv venligst navn, stilling og ansættelsessted på alle afsendere Kirsten Drotner, professor, dr.phil. Syddansk Universitet Sæt venligst et kryds ved det tema eller de temaer, som dette bidrag handler om Dansk forskning i verdensklasse også i fremtiden Universitetet som en attraktiv arbejdsplads for forskere x Et værdiskabende samspil mellem forskning og samfund Et bud på nye visioner og/eller tiltag i dansk forskningspolitik (maks. 5 sider) Hvad skal vi med impact? Internationalt er fokus er ved at flytte sig, når det gælder om at vurdere, hvordan universiteter samarbejder med det omgivende samfund. Tidligere er samarbejdet blevet set som videnoverførsel fra universiteter og til især det private erhvervsliv, der dokumenteres i form af kommerciel innovation. Nu ses samarbejdet mere som en gensidig og længerevarende udvekslingsproces, der omfatter både offentlige og private aktører, og som dokumenteres i form af samfundsmæssig virkning eller, som det også kaldes på nudansk, societal impact. Begrebet impact er derfor blevet et mantra i mange landes forskningspolitik i de seneste år. Der afholdes konferencer, udvikles fælles europæiske bedømmelseskriterier, og rådgivningsfirmaer har kronede dage med at yde vejledning til rådvilde forskere og institutioner. Men hvad dækker begrebet? Hvorfor er det blevet så populært? Og hvordan kan begrebet bruges og misbruges? Hvad betyder impact? Det engelske ord impact stammer egentlig fra fysikken og bruges om tryk og stød. Det bruges i dag inden for forskning og forskningspolitik i betydningen (ind)virkning, og der er tale om to ret forskellige slags virkning. Den første og ældste form form beskriver, hvilken virkning bestemte forskningsresultater har på den øvrige forskning: Det er den såkaldte videnskabelige virkning (scientific impact). Her bruges statistik til at måle virkningen, eller effekten, i form af såkaldte virkningsfaktorer (impact factors), der fx måler, hvor hyppigt publikationer og tidsskrifter citeres. De faktorer er især er udbredt inden for natur- og sundhedsvidenskab samt teknisk videnskab. Den anden og nyere form beskriver, hvilken virkning forskning har på samfundet uden for videnskaben: Det er den såkaldte samfundsmæssige virkning (societal impact). Her bruges både statistik og fx cases som dokumentation, og den virkning anvendes på alle videnskabelige områder. Man taler således om forskellige former for samfundsmæssig virkning i forhold til kultur, miljø, sundhed, sociale forhold og økonomi. Ofte vurderes virkningen i et længere tidsperspektiv, end når det gælder videnskabelig virkning. Det er denne bredere samfundsmæssige virkning, der kommer i fokus i disse år, og det er også den, jeg har fokus på her. 1

2 Hvorfor er impact-begrebet blevet så populært? Lande, der som Danmark støtter forskning med mange offentlige midler, har naturligvis behov for at dokumentere over for befolkningen, at pengene gavner mere end forskerne selv. Det behov undersøtter forskningspolitiske ønsker om at afklare forskningens samfundsmæssige virkninger. I demokratiske samfund forbindes det behov ofte med et ønske om at finde gennemsigtige metoder, der kan vurdere, hvori virkningerne består og helst gøre det på tværs af fag. Diskussionen om forskningens samfundsmæssige betydning og forsøgene på at vurdere den hænger tæt sammen med, at forskningsinvesteringer i stigende grad prioriteres ud fra politiske ønsker, ikke videnskabelige krav. Hvordan kan forskning være med til at håndtere samfundsmæssige udfordringer, politikere definerer er vigtige? At svare på det spørgsmål indebærer, at man kan vurdere forskningens betydning ud over sig selv. Herhjemme ses den tankegang i udtrykket fra tanke til faktura, der i 2003 blev lanceret af daværende videnskabsminister Helge Sander. Her defineres forskning som en løftestang for økonomisk vækst og nye arbejdspladser i det private erhvervsliv. Den forståelse blev skærpet, da den økonomiske krise ramte store dele af verden i 2008, og den præger i høj grad EU s forskningsprogram Horizon 2020, der løber Her tæller societal impact på lige fod med videnskabelig kvalitet og implementering, når ansøgninger til de strategiske satsninger bedømmes, og der lægges ofte vægt på direkte økonomisk betydning. Også Danmarks Innovationsfond vægter økonomisk betydning højt: 2 i loven beskriver, at fondens formål er at styrke forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Det har dog vist sig at være svært dokumentere forskningens direkte økonomiske virkninger; og det økonomiske fokus er også blevet kritiseret for at overse andre vigtige områder, hvor forskning har betydning for det omgivende samfund. Derfor drejer den forskningspoliske diskussion sig mere og mere om at afklare: Hvem skal forskningen have betydning for? Og hvilke former for betydning er det vigtigt at vurdere? Svarene på de spørgsmål er meget forskellige, og forskellene har stor betydning for, hvad impact overhovedet kan bruges til. Hvem skal forskningen have betydning for? Storbritannien er et af de lande, som ofte danner afsæt for svar på spørgsmål om samfundsmæssig betydning, ikke mindst i Europa. Det skyldes, at Storbritannien tidligt har forholdt sig til spørgsmålet om forskningens bredere betydning. Det er sket som led i den seneste af de vurderinger, der siden 1986 har dannet grundlag for tildeling af basismidler til landets universiteter. Den seneste af disse vurderinger, Research Excellence Framework (REF), der sluttede i 2014, har inddraget non-academic impact of research som et nyt kvalitetskriterium ud af tre: Videnskabelig produktion vægtede 65%, impact vægtede 20%, og forskningsmiljø vægtede 15%. REF definerer impact som an effect on, change or benefit to the economy, society, culture, public policy or services, health, the environment or quality of life, beyond academia. Denne effekt, ændring eller nytte specificeres som følger (Assessment 2011: p. 26): the activity, attitude, awareness, behaviour, capacity, opportunity, performance, policy, practice, process or understanding of an audience, beneficiary, community, constituency, organisation or individuals 2

3 in any geographic location whether locally, regionally, nationally or internationally. Definitionen udelukker altså videnskabelig betydning (den bedømmes i kategorien videnskabelig produktion) og også betydningen af universiternes undervisning. Netop undervisning hævder mange ellers udgør det måske vigtigste element, når forskningens bredere betydning for samfundet gøres op. REF-definitionen er derfor snævrere end en altomfattende definition af, hvad forskning giver tilbage til samfundet, men den er samtidig bredere end den økonomiske definition, der i mange år har udgjort grundforståelsen af, hvad impact drejer sig om. Ifølge REF s definition skal forskningens altså have en virkning for forskellige samfundsmæssige aktører på forskellige niveauer - fra individuelle personer, til grupper og organisationer. Man skelner ikke mellem kommercielle og ikke-kommercielle aktører, ligesom betydningen kan dokumenteres både lokalt, nationalt og internationalt. Hvilke former for betydning er det vigtigt at vurdere? REF s definition er også inklusiv, når det gælder, hvilke former for virkning eller betydning, man skal vurdere. De former omfatter både handlinger og holdninger, både konkrete resultater og mere almene processer. Også her er definitionen snævrere end en forståelse, der fx omfatter videnskabens almene betydning for at opretholde og udvikle et civiliseret samfund. Samtidig er definitionen bredere end en forståelse af, at konkrete produkter eller patenter er de eneste former for virkning på samfundet, man kan og skal vurdere. Hvad er dilemmaerne i at undersøge samfundsmæssig betydning? REF s definition udgør et interessant bud på at forså samfundsmæssig betydning ikke mindst, fordi den gør det muligt at håndtere nogle af de dilemmaer, som traditionelt dukker op, når man skal afgøre, hvem der skal vurdere denne betydning, hvad der skal vurderes, og hvornår vurderingen skal finde sted. Eftersom impact handler om det bredere samfunds udbytte af forskningsprocesser og -resultater, er det også aktører uden for det videnskabelige samfund, der er centrale i at vurdere dette udbytte. Der kan være tale om private firmaer, der dokumenterer, hvordan de har optimeret deres produkt på baggrund af et videnskabeligt resultat; der kan være tale om kommuner, som angiver, hvordan de har revideret organiseringen af en forvaltning ud fra forskning i organisationsændringer; eller museer, der viser, hvordan de har styrket børns læring ud fra videnskabelige indsigter i formidling. I REF består hvert universitets dokumentation af samfundsmæssig virkning af en eller flere cases, der beskriver, hvordan universitetets forskere har samarbejdet med eksterne aktører, og disse aktører udtaler sig eller understøtter på anden vis dokumentationen. Hvad er det så, man vurderer som samfundsmæssig betydning eller virkning? Svaret afhænger i høj grad af, hvilke kriterier, der anses som gyldige mål: Skal den valgte type impact bedømmes i forhold til størst mulig bredde eller mest mulig dybde? Er det eksempelvis bedre impact at nå ud til mange på én gang ved at udtale sig som migrationsekspert i et tv-indslag i bedste sendetid, frem for at omsætte sine videnskabelige indsigter i et samarbejde med et center for uledsagede flygtningebørn? Og skal dokumentationen umiddelbart kunne kvantificeres (antal seere på tv), eller kan dokumentationen foreligge i form af kvalitativ dokumentation (udsagn fra flygtninge og personale)? REF valgte den kvalitative tilgang i form af casebeskrivelser. Men de faglige vurderingspaneler sammenlignede 3

4 herefter de indkomne beskrivelser og rangerede dem fra nul (dårligst) til fire (bedst). Kombinationen af kvalitative og kvantitative tilgange gør det muligt, at man kan vurdere forskellige former for impact, samtidig med at dokumentation anvendes i en tværgående sammenligning med henblik på kvalitetsmæssig rangering. De to eksempler peger ligeledes på et dilemma om, hvornår det er muligt at vurdere forskningens samfundsmæssige betydning. Skal betydningen vurderes som en integreret del af en undersøgelse? Eller er den snarere et element i den forskningsformidling, som sker efter afslutningen af en undersøgelse? Hvis man lander på den sidstnævnte defintion, skal man så vurdere virkningen umiddelbart efter resultatets konkrete anvendelse (et tvindslag, udsagn fra brugere)? Eller skal der gå en vis tid, før man dokumenterer videnskabelig omsætning og udbredelse? Er der i givet fald forskellige tidsrammer for økonomisk, social og kulturel virkning? REF lagde pragmatisk op til, at den samfundsmæssige betydning skal kunne dokumenteres inden for den periode, vurderingen omfatter ( ) og undlader at specificere, om impact udgør en integreret dimension eller en efterfølgende virkning. Skævvrider impact-vurdering forskningen? REF har været en prøvesten for mange af de muligheder og udfordringer, det rummer at vurdere samfundsmæssig virkning. Nogle kritikere har fremført, at den kvalitative tilgang med casebeskrivelser ikke giver et retvisende billede, og at man bør holde sig til kvantitative effektmål. Andre fremhæver, at impact-dimensionen er adfærdsregulende og fører til, at forskerne undlader at arbejde med grundvidenskabelige problemstillinger uden åbenbar samfundsmæssig betydning. I Storbritannien blev spørgsmålet om kvalitativ over for kvantitativ vurdering undersøgt af den såkaldte Wilsdon-komité som opfølgning på debatten om vurderingskriterier. Hvad angår samfundsmæssig virkning, konkluderede den afsluttende rapport, at it is not currently feasible to use quantitative indicators in place of narrative case studies (Wilsdon mfl. 2015: x). Den konklusion svarer til andre undersøgelser af videnskabelig kvalitet, der konkluderer, at det optimale er indholdsmæssig bedømmelse, som det fx kendes ved besættelse af videnskabelige stillinger. Hvad angår kritikken om, at impact-vurdering skævvrider forskernes prioriteringer, findes der ingen samlede undersøgelser i Storbritannien over tid af det. Det er klart, at der ikke er en nødvendig sammenhæng mellem høj videnskabelig kvalitet og stor samfundsmæssig virkning. Nogle forskere og forskningsmiljøer arbejder med langsigtede problemstillinger uden samtidig at kunne dokumentere omsætning til hurtige og klare løsninger. Andre tager afsæt i konkrete samfundsmæssige problemstillinger med henblik på at ændre holdninger eller handlinger på baggrund af videnskabelige indsigter. I Danmarks Grundforskningsfond er indtrykket dog, at den allerbedste videnskab også har stor samfundsmæssig virkning, uden at det på forhånd var planlagt (Balslev mfl. 2016: 25). Hvorfor er det vigtigt at dokumentere samfundsmæssig betydning? At vurdere forskningens samfundsmæssige virkning eller betydning er altså ikke uden vanskeligheder. Alligevel er der god grund til, at både forskningsfinansierende institutioner (råd og nævn, fonde) og forskningsudførende institutioner (universiteter, højere læreanstalter) satser på at udvikle fælles vurderingsmetoder og koordinerer de metoder med tilsvarende internationale processer. Fælles metoder kan være med til at klargøre, hvad et samfund 4

5 finder vigtigt, at forskning forholder sig til uden for sig selv. De kan også være med til at dokumentere, hvad forskerne giver tilbage til samfundet i bred forstand og dermed synliggøre nytten af samfundsinvesteringer i forskning. Frem for alt kan udviklingen at fælles vurderingsmetoder medvirke til at diskutere, hvorvidt den nytte kan reduceres til kortsigtede økonomiske gevinster eller innovation. Referencer Assessment framework and guidance on submissions London: Research Excellence Framework. Se: 0addendum.pdf Balslev, Henrik mfl Videnskabens betydning for samfundet. København: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Se: Wilsdon, James mfl The metric tide: Report of the independent review of the role of metrics in research assessment and management. London: HEFCE. Se: tide.pdf 5

6 6

7 Vejledning DEA inviterer kendte såvel som mindre kendte ansigter i den forskningspolitiske debat til at komme med skarpe bud på nye, langsigtede visioner for dansk forskningspolitik. DEA samler og formidler disse bud mhp. at byde politikere op til en produktiv debat med forskere, universitetsledere og andre relevante aktører. Alle interesserede kan byde ind med nye forslag til nye forskningspolitiske visioner, reformer, tiltag eller lign. under et eller flere af de tre følgende temaer: Dansk forskning i verdensklasse også i fremtiden Excellent forskning er forudsætningen for både videnskabelige og kommercielle gennembrud og derfor væsentlig for at høste de ønskede samfundsmæssige effekter af offentlige investeringer i forskning. Men hvordan sikrer vi hensigtsmæssige rammer for excellent forskning i Danmark? Fremtidsscenarie: Tegn det forskningsfinansierende system anno Vejledende spørgsmål Hvad er de vigtigste formål, det forskningsfinansierende system skal opfylde? Giv bud på tiltag, der kan sikre tilstrækkelige og de rigtige typer af ressourcer til excellent forskning. Hvilke implikationer har fremtidsscenariet for måden vi uddeler midler til forskningen, herunder for de offentlige (og eventuelt også private) organer, som uddeler konkurrenceudsatte midler? For de typer af instrumenter, som anvendes til uddelingen af forskningsmidler? For de krav, som stilles til modtagere af forskningsmidler? Universitetet som en attraktiv arbejdsplads for forskere Både i Danmark og i udlandet bliver der sat spørgsmålstegn ved de arbejdsvilkår og karrieremuligheder, universitetet tilbyder forskere. Der er særligt fokus på de yngre forskere både ift. at håndtere det stigende antal ph.d. er og hjælpe dem hensigtsmæssigt videre i karrieren, hvor end den fører hen, og ift. at give universitetsforskere en optimal start på forskerkarrieren. Hvad skal vi gøre anderledes for at sikre attraktive arbejdsvilkår for forskere på universitetet, så vi får gode karriereveje samt forskning af høj kvalitet og værdi for samfundet? Vejledende spørgsmål Hvilken betydning har de nuværende arbejdsvilkår for de forskere, som vælger en karriere på universitetet ift. deres evne til at udføre nyskabende forskning af høj international kvalitet? Hvordan giver vi yngre forskere den bedste start på karrieren hvad enten karrieren er på universitetet eller andetsteds på arbejdsmarkedet? Et værdiskabende samspil mellem forskning og samfund Universiteter (og forskere) er blevet meget bedre til at samarbejde med det omgivende samfund. Men de kan og skal blive endnu bedre. De sidste par årtier har vi lært meget om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Men hvad er implikationerne af det, vi har lært? Hvordan får vi et produktivt tovejs samspil mellem forskningen og erhvervslivet/samfundet, som skaber værdi for begge parter? Vejledende spørgsmål Hvordan får vi mere forskning ud at virke i erhvervslivet og den offentlige sektor? Hvilke krav stiller det til virksomheder og offentlige institutioner? Til politikere, myndigheder og forskningsfinansierende råd og fonde? Hvilken erhvervs- og samfundsmæssig impact skal universiteter levere? Hvordan skal denne impact vurderes? Og hvilke krav stiller det til universiteter og deres forskere? De eksterne indspil må fylde maks. 5 sider. Bidragsydere opfordres til at tænke langsigtet, ambitiøst og konkret. Bidragsydere opfordres så vidt muligt til at skrive sammen med andre. Alle eksterne indspil offentliggøres (i pdf format) på DEAs hjemmeside i løbet af efteråret Udvalgte indlæg vil danne udgangspunkt for dybdegående interviews. På baggrund af de indkomne indlæg, vil DEA udarbejde en række idékataloger rettet mod politiske beslutningstagere. Disse kataloger offentliggøres i løbet af vinteren 2016/2017, primært via online medier og fokuserede debatarrangementer med forskningspolitiske aktører og politiske beslutningstagere. For mere information om projektet, kontakt venligst analysechef i DEA Maria Theresa Norn (tlf , mtn@dea.nu). 7