Der kan I bare selv se
|
|
- Frederik Østergaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1990 Der kan I bare selv se Sådan reagerer Hannelore Møller Jensen i sit stille sind over for omgivelserne, da hendes søn Kristian efter tre fejldiagnoser og i en alder af næsten otte år endelig får stillet den rigtige diagnose Af Jørgen Jeppesen Først tror lægerne, at Kristian har en stofskiftesygdom. Så mener de, der er tale om en hjerneskade. Tredje diagnose lyder optimistisk på en lettere spastisk lammelse i venstre side. En lidelse, som med årene næsten helt kan afhjælpes ved grundig træning, siger de og fastholder diagnosen i fire år. Men Kristian bliver bare dårligere. Symptomerne passer ikke, og i efteråret 1986 tager lægerne fat på nye undersøgelser. 3. april 1987, da Kristian snart er otte, falder så den definitive dom på overlægens kontor: Muskeldystrofi, progressiv type Duchenne. - Det var en meget svær omstilling, husker Jørgen Møller Jensen, Kristians far. - Jeg har senere hørt om flere andre tilfælde, hvor man først troede, der var tale om spastiske lammelser. Men jeg har aldrig hørt om, at der er gået så lang tid, siger han. Brikkerne på plads i dag føler hverken Hannelore, Kristians mor, eller Jørgen bitterhed mod de læger, der skulle bruge så lang tid på at finde den egentlige årsag. Det kunne jo alligevel ikke have ændret tingenes gang, Uger de. Måske bortset fra, at Kristian alt for sent fik en trehjulet cykel, og at hans træning gennem fire år blev tilrettelagt ud fra en forkert diagnose. Men det er detaljer, synes de. På én måde følte de faktisk en vis lettelse ved beskeden om den uhelbredelige sygdom. Pludselig var det til at forstå, hvorfor Kristian udviklede sig, som han gjorde. Brikkerne faldt på plads, og det ikke mindst i forhold til omgivelserne. - Jeg ved godt, det lyder forkert, men noget af det første, jeg tænkte, var: "Ha! Der kan l bare selv se!". Sådan reagerede Hannelore. l årevis havde hun følt, at folk ikke rigtig troede, der var noget alvorligt galt med Kristian. Hvad der jo heller ikke var på papiret med den forholdsvis harmløse diagnose på en lettere spastisk lammelse. Men virkeligheden så anderledes ud. Slet skjulte hentydninger - Folk ved de sociale myndigheder i kommunen har for eksempel mere
2 end antydet, at Kristians børnehave bare lod som om, han var mere syg, blot for at beholde ekstra støttetimer, fortæller Hannelore. Et andet eksempel var dengang en sundhedsplejerske kom på uanmeldt besøg og lod forstå, at man på sygehuset mente, at Hannelore ikke havde nok forstand på kost og stimulering. Og at det var medvirkende til Kristians problemer. Forældrene skaffede sig viden om spastisk lammelse, som blandt andet er karakteriseret ved, at nogle muskler altid er spændt under søvn. Men Hannelore opdagede, at når Kristian sov, var de muskler ikke altid spændt. - Jeg turde næsten ikke sige det, og da jeg så gjorde det, var svaret: Kan det mon passe? Ja, så må du skrive op, hvornår og hvor længe. Glæden over en lillesøster Familien Møller Jensen bor i Ødsted ved Vejle. Karina på 13 er ældste barn og går i 6. klasse i den stedlige skole. Så kommer Kristian, der snart er 11 og går i specialskole inde i Vejle. Og på det seneste er etårige Pia Katrine kommet til og har spredt usigelig glæde, mærker man. - Det har været pragtfuldt at få hende, siger Jørgen, som ellers ikke strør om sig med store ord. - Nu har Kristian lige pludselig en lillesøster, som synes, han er alle tiders. Og Karina har én, som har brug for hende, indskyder Hannelore og understreger, at Pia Katrine var planlagt og arbejdet på i fire år. Og også ønsket, selv om hun havde været en muskelsvinddreng. Jørgen og Hannelore arbejder samme sted, som kirkegårdsgravere. Indtil november sidste år var Hannelore dog ledende laborant på MD Foods-mejeriet i Ødsted, men da arbejdsgiveren i forbindelse med nogle strukturomlægninger ikke ville lade hende gå på deltid, sagde hun op efter syv års ansættelse. Nødvendigt at sortere vennerne Hannelore og Jørgen har lært sig ikke at finde sig i noget. Det kom som en nødvendighed efter beskeden om Kristians sygdom, siger de. Venner og familie blev bogstaveligt taget sorteret efter deres måde at forholde sig til Kristian på. De "ubrugelige" blev ikke længere inviteret eller besøgt. - De folk, der siger: "Hvor er det forfærdeligt for Jer". Eller de, der siger: "Det var da værre, hvis han så også blev mobbet". Det er ikke rart, mener Jørgen. De nævner det nære familiemedlem, der altid spørger til Kristian i hvisketone ude i køkkenet. Eller den forælder, man i hvert fald ikke skal ringe til, hvis man en dag har det dårligt. Begge er dog også på det rene med, at de kan være svære at have med at gøre. - Vi er blevet vanskeligere at omgås. Det er der ingen tvivl om. Vi har ikke så meget overskud, siger de.
3 Skrev 12 sider En anden reaktion blev en 12 sider lang artikel i bladet Børnesygeplejersken, hvor de nøgternt beretter om Kristians sygehistorie, erfaringerne med lægerne og sygehusvæsenet samt deres anstrengelser med at få styr på det kaos af sorg og bekymringer, som fulgte i kølvandet på den endelige diagnose. l artiklen, der er skrevet i foråret 1988 og siden læst af mange i sygehusvæsenet, er der kritik af lægerne og hele det store behandlerapparat, som ikke altid spørger dem, det egentlig drejer sig om, før det handler. Nogle citater: "Der var sat et stort apparat i gang, uden at vi var klar over, hvad der skete". Og: "Selv blandt lægerne er der stor uvidenhed". Eller: "Jeg gruer for den dag, det måske er mig, der skal instruere personalet på en afdeling om, hvilke medikamenter det f.eks. ikke er godt at give til en muskelsvindpatient med lungebetændelse". Afløb for følelserne - Før har vi nok været meget autoritetstro. Når en overlæge sagde sådan eller sådan, så troede vi uden videre på det og gjorde, som han sagde, fortæller Hannelore. Arbejdet med artiklen bragte samtidig en slags orden på den voldsomme forvirring, som de i tiden efter den endelige diagnose løb ind i. - Ved selv at deltage aktivt får man på en måde afløb for mange følelser. Og man synker ikke så let ned i selvmedlidenhed, forklarer Hannelore. Da Kristian skulle skifte skole, skrev de en artikel i skolebladet for med deres egne ord at forklare, hvorfor han måtte på en specialskole. Der gik faktisk rygter om, at det var på grund af utilfredshed med det lokale skolevæsen, at Kristian skulle flyttes! De rygter blev manet i jorden, og masser af forældre læste artiklen, viste det sig. Mange kom efter at have læst artiklen og spurgte Jørgen og Hannelore direkte, fordi de gerne ville vide mere. De glemte Karina Men selv om denne åbenhed var god for alle parter, så fik familien igen senere store problemer med skolen. Dog på en noget anden måde, idet storesøster Karina var hovedpersonen denne gang. Til deres forbløffelse fik forældrene at vide, at hun smed med stole og borde, stak af fra skolen og endda stak kammerater og en enkelt lærer et par på hovedet! Hannelore og Jørgen havde godt nok en dårlig samvittighed over for Karina, fordi der kun blev snakket sygdom og Kristian i den første lange periode. Men de anede ikke, hvor galt fat det var inde i Karina. - Vi havde en ide om ikke at snakke med hende, før vi selv havde et afklaret forhold, og før hun selv spurgte. Og tilsyneladende havde hun det
4 godt, fortæller de. Et forvarsel fik de under en weekend på Fyn for familier med handicappede børn. Karina blev overtalt til at tage med, men det var mildt sagt ingen succes. Hun stak af flere gange. Turde ikke snakke med mor og far En aften kort efter ringer klasselæreren og beder dem komme til et vigtigt møde om Karina. Læreren vil ikke snakke rent ud, men mumler noget om "aflastning". - Jeg tænkte: "Nu vil de fjerne hende hjemmefra!". Jeg blev skrækslagen, fortæller Hannelore. På mødet fik de klar besked om Karinas opførsel. Det viste sig også, at hun faktisk gennem nogen tid havde betroet sig til klasselæreren, fordi hun ikke turde snakke med sin mor og far. De blev jo bare endnu mere kede af det. Hun var også bange for selv at få muskelsvind. Skolen havde ikke henvendt sig tidligere, fordi forældrene I forvejen havde så meget at spekulere på". Forældrene havde brug for hjælp To familieterapeuter fra amtet løste en hel del op for problemerne. De kom gennem en længere periode i hjemmet, hvor de faktisk aldrig nåede at snakke med Karina, kun med Hannelore og Jørgen. - Men det var også os, der først og fremmest havde brug for den hjælp. Vi lærte at snakke meget bedre med Karina, og nu går det egentlig fint, fortæller Jørgen og nævner eksempler på emner, der kommer åbent frem, men som, hvis de forbliver usagte, kan skabe komplekser af skyld, skam og angst. For eksempel er Karina jævnligt misundelig på Kristians mange hjælpemidler og også den ombygning af huset, der netop er gennemført. Hun synes, han får alting tiden videre. - Hvorfor kan kommunen så ikke give mig en hest, klager hun. Karina er vild med heste og bruger for tiden det meste af An fritid på ridning. - Eller hun har sagt, før Pia Katrine kom, at hun sådan ønskede sig en rask søskende. Skruen uden ende For to år siden skrev Hannelore og Jørgen i artiklen til Børnesygeplejersken: "Der sker simpelthen noget hele tiden, og vi føler det, som det er skruen uden ende. Vi kan få hjælp til utrolig mange ting, men det er stadig DIT barn, og smerten og sorgen over at se at sygdommen skrider frem, er noget vi må bearbejde med os selv. Der er ingen, der kan gøre arbejdet for os". - Er det stadig skruen uden ende? - Ja, på en måde er det, svarer Jørgen.
5 - På det praktiske plan er der altid problemer med økonomien. Der er altid nogle huller, og vi har konstant ansøgninger om tilskud liggende inde ved kommunen. Det er ikke rart altid at skulle bede om tingene, fortsætter han. Men deres indbyrdes sammenhold og deres ægteskab er meget stærkt. Derfra henter de kræfter til at komme videre, og de synes selv, at de på det følelsesmæssige plan måske klarer sig bedre end de andre muskelsvindfamilier, de kender. - Selv om det jo er sådan, at der kan være perioder, hvor vi tror, vi er helt afklaret, og så får bare en lillebitte ting det hele til at kokse, siger Hannelore.
Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereHalvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen
Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 2000 Halvfemserne gik Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Af Jørgen Jeppesen Ødsted ligner næsten sig selv med Brugsen på den ene side og mejeriet på den anden
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereMarys historie. Klage fra en bitter patient
Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereNår livet slår en kolbøtte
Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereMailene. Dit liv B side 14
Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:
Læs mereTal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereJeg kender Jesus -1. Jesus kender mig
Jeg kender Jesus -1 Jesus kender mig Mål: Børnene får at vide, at Jesus kender og elsker dem, uanset hvem de er, og han ved hvad de laver. Tekst: Mark. 2, 13-17 (Levi kaldes til discipel). Visualisering:
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereLonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.
Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereTest jeres klasse: Er du en god kammerat?
Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereLæseudviklingens 12 trin
Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget
Læs merePsykologiopgave Jesper Mathiesen 819 P Psykologi opgave. Case: Morten
Psykologi opgave Case: Morten 1 Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Forside. Indholdsfortegnelse. Indledning. Problemstillinger og Problemformulering. Heinz
Læs mereDu må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie
Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen
Læs mereKROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.
Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereSkal bleen af så lad den blive på
Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan
Læs mereErna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler
Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereInterview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereBella får hjælp til at gå i skole
Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-2-1
Læs mereJeg elskede onkel Ted. Han var verdens bedste babysitter og pervers.
Onkel Ted 2 Jeg elskede onkel Ted. Han var verdens bedste babysitter og pervers. Egentlig er jeg for gammel til at have babysitter. Jeg er 11 år og kan sagtens være alene hjemme, men da mor og far skulle
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereForskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent
Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent Center for Børneliv har interviewet praktiserende læge Anette Hauskov Graungaard om hendes igangværende forskning med fokus på børn som
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereKøbenhavnerdrengen 1
18. DECEMBER Københavnerdrengen 1 Vi har fået en københavnerdreng og han hedder Frederik. Det var mors idé. Hun mente, det var synd for de mange børn i København, der slet ikke fik nogen sommerferie, men
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereAdam den tredje i Fjerde, Torun Lian Målgruppe: 5. klasse
Handlingen I skolen bliver han mobbet af de store syvende klasser, som bl.a. putter ham ind i jakken og hænger ham op på knagen. Når sådan noget sker, synes Adam, det er bedst at gøre sig usynlig. Han
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereNr. 6: At involvere sine børn
Nr. 6: At involvere sine børn Januar 2018: Der er før kommet hjælp fra børnene. Blandt andet stod en datter for at male køkkenet. Foto: Abelone Glahn Selvom vi var kommet bemærkelsesværdigt langt med saneringen
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereEn god handicapmor er jeg vist ikke
Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereSorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen
Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren
Læs mereAt klare sig selv giver respekt
Artikel i Muskelkraft nr. 7, 2002 At klare sig selv giver respekt Det var en stor omvæltning for Jens Jørgen Knudsen at flytte hjemmefra, men det har givet et større selvværd Af Jane W. Schelde Lejligheden
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereViden om rettigheder. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt og trygt liv.
Viden om rettigheder At børn har rettigheder betyder, at de har ret til noget. At der er noget de har lov til, og noget de kan kræve. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt
Læs mereLivet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Det smukke er at se livet i et andet perspektiv Det er lykkedes at
Læs mereErnst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953
Augsburg, 14.4.1953 Helbredelsesberetning (Brev til Bruno Gröning) Afskrift (pdf) Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953 Kære hr. Gröning! Tirsdag den 31. marts 1953, kom
Læs mereBarnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg
Barnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg 2 statements 1. Du er en god forælder 2. Som forælder skal du hele tiden lære, først og fremmest af dine børn Tidligere: Kvinder havde langt
Læs mereOmsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse
Side 1 Omsorgshandleplan. Hvorfor lave en omsorgsplan? For at få et redskab til at håndtere situationer, hvor børn mister så hverken du selv eller børnene kommer til at står alene i svære situationer.
Læs mereDu er selv ansvarlig for at komme videre
Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn
Læs mere24. DECEMBER SÅ BLIVER DET JUL
24. DECEMBER SÅ BLIVER DET JUL Jeg kommer ikke til at lave juleunderholdning, som jeg havde glædet mig sådan til. Ulrik og mig har nemlig fået skarlagensfeber. Det gør ikke så meget, at jeg ikke kommer
Læs meredin hverdag pustliv.dk
» Hoste? Åndenød?» Pustlivi din hverdag pustliv.dk 1 2 3 4 Et lungetjek foregår hos lægen og tager kun 10 minutter. Hos lægen puster du i et apparat, der måler din lungefunktion. Det gør ikke ondt, og
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs mere20. DECEMBER. Far søger arbejde
20. DECEMBER Far søger arbejde Far er hjemme fra Roskilde, og det er rart. Bare han nu kan li sit nye arbejde, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg bryder mig om at flytte til Roskilde. Det er langt væk fra
Læs merePORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs mereSorg- og kriseplan 1
Sorg- og kriseplan 1 SORG- OG KRISEPLAN VED ASSENS SKOLE Forord Følgende handleplan er tænkt som en vejledning for skolens personale i forhold til skolens børn, hvis et dødsfald eller en ulykke finder
Læs mereDyslexie, en skrifttype for ordblinde
Dyslexie, en skrifttype for ordblinde Der er mange tiltag der ude rettet mod ordblinde. Et nyt tiltag er skrifttypen Dyslexie, som er lavet af en ordblind selv og brugt til videre i teksten kampagne,,
Læs mereForbered dit barn til udredning på Hejmdal
Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereForsamtale interview Unge version
Forsamtale interview Unge version Interviewer: Interviewede: Den unges navn: Cpr. nr.: Alder: Den unges adresse: Hjemmetelefon: Den unges telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden
Læs mereEt privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor
Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,
Læs mereEfter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde
Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar
Læs mereJeres datter bliver nok ikke så gammel
Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1989 Jeres datter bliver nok ikke så gammel Angsten, når diagnosen stilles. Sorgen, når barnet dør. Bente Friis og Mariann Jensen har begge haft en datter, der er død af
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereMin matematiklærer hader mig. * Hvis de roser mig * Hvis de siger, hvad de godt kan li * Hvis han ikke er sur på mig
Jeg har ikke lyst til at komme i skole kan godt betyde: Jeg har ikke lyst til matematik Når jeg bliver ked af noget eller irriteret over noget, så kan det vare hele dagen. Jeg hader matematik Jeg har lyst
Læs merehavde mæslinger og han er meget flink og rar, men det er jo lige meget, når det kommer til at gøre ondt. Niels Kresjans storebror, Knud var i Højrup
10. december Polio 10. DECEMBER Det bliver en dårlig dag, jeg ved det. Det bliver en rigtig, rigtig dårlig dag. I dag skal vi til Højrup og stikkes. Vaccineres mod børnelammelse, eller polio som nogen
Læs mereudfordrer kristne fællesskaber
101 Mennesker med autisme og Aspergers syndrom udfordrer kristne fællesskaber Det er ikke særlig kaffehyggeligt, når der er en med, som hele tiden ødelægger det kaffehyggelige fællesskab, siger Henrik
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereViden om rettigheder. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt og trygt liv.
Viden om rettigheder At børn har rettigheder betyder, at de har ret til noget. At der er noget de har lov til, og noget de kan kræve. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,
Læs mere2. påskedag. Salmevalg
2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereNÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES
B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.
Læs mereHistorien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.
Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereFORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -
FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft
Læs mere