Fordybelsesopgave innovationsprojektet: Vild med farver
|
|
- Mette Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fordybelsesopgave innovationsprojektet: Vild med farver Indhold Indledning s. 2 Vild med Farver en 5. klasses besøg på museet s. 3 Skolen på museum s. 7 Innovationspædagogik s. 9 Afrunding s. 12 Anvendt litteratur s. 14 Bilag: Værkeksempler Bilag: Undervisningshæfte Bilag: Powerpointpræsentation 1
2 Fordybelsesopgave innovationsprojektet: Vild med farver Indledning Nærværende opgave tager sit afsæt i det innovative samarbejde Learning Museum et samarbejde mellem museer, læreruddannelser og skoler i perioden Selvom J.F. Willumsens Museum ikke er en del af Learning Museum vil jeg i det følgende lade som om og således præsentere et formidlingsprojekt med udgangspunkt i kunsten på dette museum jf. bekendtgørelsen for billedkunsts billedkategori A, nemlig kunstbilleder. Jeg vil beskrive, hvordan et forløb for en 5. klasse i Vild med Farver kunne foregå og diskutere didaktiske overvejelser i denne forbindelse. Afslutningsvis vil jeg undersøge og diskutere begrebet innovationspædagogik i relation til dette undervisningsforløb og desuden diskutere, hvorfor skolerne overhovedet skal ind på museerne. Da J.F. Willumsens Museum allerede har udviklet hjemmesiden samt undervisningsmaterialet Vild med iscenesættelse, var det oplagt at kalde dette projekt for Vild med farver. J.F. Willumsen ( ) var gennem hele sit kunstneriske virke begejstret for og fascineret af farver og undersøgte og eksperimenterede med farverne igen og igen. Willumsens kunst egner sig derfor på bedste vis som eksempler, når man skal lære om farveteori og i en undersøgelse af, hvad farver er og kan i det hele taget. Da farveteori er en del af billedkunstfaget men også oplagt i billedanalyse i faget dansk, er det relevant at lave et sådant projekt. Desuden kunne det også være oplagt, at en natur/tekniklærer arbejder videre med projektet ved at undersøge den videnskabelige tilgang til farver sammen med eleverne. Målgruppen for projektet Vild med farver er indskolingen (0.-3. klasse) og mellemtrinnet (4.-6. klasse), og der er lavet et undervisningshæfte til begge grupper samt en lærervejledning, hvor læreren kan få mere at vide om de i hæfterne fremhævede værker og nogle af tankerne bag øvelserne. Hæfterne veksler mellem teori og værkeksempler, faktabokse og spørgsmål/øvelser (se bilag). Disse hæfter kan bruges før, under og efter et besøg på J.F. Willumsens Museum. De fysiske rammer for projektet er altså dels J.F. Willumsens Museum dels skolen. 2
3 Vild med Farver en 5. klasses besøg på museet En 5. klasse besøger J.F. Willumsens Museum og skal omvises af en museumsunderviser. En omvisning tager ca minutter. 1.: Introduktion: Museumsunderviseren præsenterer sig selv, stedet og stiller spørgsmål som hvad må man på et museum? 1 Ved denne introduktion kan eleverne samtidig få snakket af og få stillet deres nysgerrighed ved at kigge rundt i lokalet (frem for på et bestemt billede) og ved at stille alle de nysgerrige spørgsmål, de har og fortælle, hvad de har brug for at fortælle! 2.: Eleverne præsenteres for værket Selvportræt i malerbluse og får herigennem fortalt om kunstneren J.F. Willumsen. Hvem var han, hvilke typer af kunst lavede han, hvor boede han, hvad malede han. Hvilke farver han har brugt. Ved siden af værket står en montre med nogle af Willumsens redskaber, pensler, palet, tuber med farver, redskaber til at arbejde med ler og grafik samt farverprøver. Eleverne prøver at holde en palet og en pensel. De ser én af Willumsens adskillige dagbøger og museumsunderviseren læser op fra den et eksempel på, hvordan Willumsen altid noterede de farver, han så, hvordan han prøvede at beskrive verden via farverne. Desuden diskuteres det: Hvorfor har Willumsen brugt den røde farve som baggrund i sit billede? Hvilken type rød, er der tale om? Hvordan har Willumsen det (og hvordan fortælles dette via farverne)? 3.: Eleverne kigger på billedet Mor og datter i tre alderstrin, og museumsunderviser og elever snakker sammen om, hvilke farver der er anvendt. Farvecirklen gennemgås og eleverne bliver spurgt: Hvilke grundfarver er brugt og hvor? Den lille røde kyse: Museumsunderviseren forklarer, hvorfor den fylder så meget i billedet, holder en hånd henover den for at vise, hvor fladt billedet er uden. Der lægges op til en snak om signalfarver og hvordan reklamer (eks. Coca Cola) bruger farver til at skabe opmærksomhed. 1 Min erfaring siger mig, at det er godt at fokusere på det positive dvs.: hvad må man på et museum frem for hvad må man ikke. Eleverne svarer typisk, hvad man ikke må, men ved at spørge igen, får de et andet fokus, nemlig på alt det, der er godt ved at gå på museum frem for alle forbudene. 3
4 4.: Eleverne præsenteres for værket Badende børn. De får udleveret blyant og papir og skal notere, hvilke farver Willumsen har brugt. Willumsen har brugt rigtig mange farver, og mange af dem er atypiske: Dette skal eleverne lægge mærke til. De får et par minutter til at skrive, og der snakkes om billedets farver derefter. Underviseren fortæller om komplementærfarver, og eleverne bliver gjort opmærksomme på, at skyggerne er malet i komplementærfarve til kroppene. Desuden gør underviseren opmærksom på varme og kolde farver. 5.: Eleverne kigger på billedet Aftensuppen. De får udleveret farvekridt og et papir, hvorpå der er tegnet en ramme. Eleverne skal med farvekridt forsøge groft at male de samme farver, som Willumsen har brugt. De skal ikke tegne med farverne de skal male med dem, så farverne i grove træk bygger et billede op, der minder om Aftensuppen. Herefter snakker museumsunderviser og eleverne om, hvorfor Willumsen har brugt disse farver. Han har blandet sort i den gule, så den ikke længere er varm og rar men uhyggelig. Hvad vil han fortælle med det? 6.: Eleverne præsenteres for to selvportrætter, det ene skabte Willumsen som 22årig i 1882, det er malet i naturalistisk stil. Det andet malede han som 69årig i 1929, hvor han malede ekspressionistisk og med inspiration fra tegneseriestilen. Eleverne skal forklare forskellene i farve og malestil. Underviseren fortæller om naturalisme og ekspressionisme. Om udviklingen i Willumsens kunst. Eleverne får desuden spørgsmålet: Hvilket af billederne fortæller mest om Willumsen hvorfor? 7.: Afrunding ved Kongesønnens Bryllup: Der er de samme modsætninger i dette værk, som der er imellem de to portrætter, eleverne netop har set. Willumsen har malet billedet i 1888 og lavet om på det i Her mødes den unge og den gamle kunstner og to forskellige måder at male på: Eleverne genkender sandsynligvis dette og har derfor meget at byde ind med. De finder ud af, at de har lært noget, som de kan bygge videre på. At de kan analysere og forstå et billede ved at kigge på farverne. Underviser og elever gennemgår sammen, hvad de har lært ved at kigge på Willumsens billeder og der rundes af med en snak om farver mere generelt hvad var verden uden farver? 4
5 8.: Ekstra: Hvis klassen har tid, kan de gå rundt på egen hånd og finde andre værker, hvor det er oplagt at undersøge farverne nærmere. De kan fx fotografere dem og arbejde videre med dem på skolen. I undervisningshæftet nævnes andre værker, der kunne være oplagte at undersøge. Desuden er der i hæftet markeret, hvor der kan klippes en passepartoutramme, som eleverne kan bruge til at gå rundt og finde detaljer i værkerne med. Eleverne kan desuden arbejde videre på skolen (eller have arbejdet med temaet farver, før de besøger museet). I hæftet er en liste, hvor eleverne kan krydse af ved de ord, de har lært. Ordenes betydning er forklaret. Desuden er der i hæftet forskellige opgaver, som eleverne ikke laver ved museumsbesøget, men som læreren kan vælge at lave med eleverne. Her er nogle af dem: - Opgave: Tag et sort-hvid-billede af dig selv, eller få en anden til at gøre det. Lad dig inspirere af Willumsens ekspressionistiske selvportræt. Træk dit portræt op med sorte streger og vælg farver efter dit humør. Du må gerne overdrive. Hvad har du lyst til at fortælle om dig selv (med farverne)? - Øvelse: Gå sammen to og to. Vælg et af billederne fra dette hæfte. Den ene af jer skal beskrive farverne i billedet så præcist som muligt. Brun kan fx være rugbrødsbrun eller grøn kan være græsgrøn. I kan prøve at gøre det uden at kigge på billedet. Derefter kan I kigge på billedet og se, om I husker farverne, præcis som de er! - Her ser du tre forskellige røde farver: [Firkanter: En bordeaux-rød, en pink, en postkasserød]. Beskriv hver farve. Willumsen skriver eksempelvis om jernrød. Kan du på samme måde sætte ord på de tre røde farver? - Opgave: Hvad kommer du til at tænke på, når du ser Det store relief? Lav en mindmap/et myldretræ lige som den, du ser nedenfor. Skriv alt det, der falder dig ind. Det behøver ikke kun være ord. Det kan også være tegninger eller små symboler. - Prøv at forestille dig verden uden farver! Nogle mennesker elsker farver de går i farvestrålende tøj og indretter deres hjem med mange farver. Andre kan bedst lide at gå i sort tøj og bo i et hjem uden alt for mange farver. Snak to og to om, hvad I synes om farver på tøj, derhjemme, på skolen eller andre steder! Synes I, det er vigtigt, at der er farver? Eller er det lige meget? 5
6 - Opgave: Lav en farvet kikkert! Du skal bruge et rør fra en toiletrulle og sætte et bredt stykke tape i den ene ende. Mal på tapen en klar farve fx gul, blå, grøn eller rød. I stedet for tape og maling, kan du også bruge forskellige farver silkepapir. Hvad sker der, når du kigger på dine omgivelser, på naturen, dit værelse eller dine klassekammerater gennem din kikkert med gul eller med blå? Kommer der en anden stemning? Bliver omgivelserne mere varme eller kolde? Rarere eller mere ubehagelige? Du kan også prøve at kigge på forskellige billeder gennem din kikkert! Alle er de skabt med henblik på, at eleverne skal øve sig i at se på farver, sætte ord på farver og opdage, at verden og deres hverdag er fuld af farver! Desuden har jeg fokuseret på, at de skal være sjove at lave. Gennem dette forløb får eleverne kendskab til farver og farveteori samt indblik i en kunstners overvejelser om farver. I selve omvisningen er der fokus på afveksling. Eleverne er meget på: De får stillet spørgsmål, de skal lave en maleøvelse og en skriveøvelse. Deres sanser vækkes, de holder en palet og en pensel, ser en af Willumsens dagbøger. Jeg håber, der skabes en grad af nysgerrighed herved. At der er en rød tråd gennem omvisning temaet farver gør, at eleverne er med hele tiden. I artiklen Mødet som kunstværk: valg, iscenesættelse, appropriation skriver Helene Illeris, at samtidskunsten modsat kunst af ældre dato lægger op til og giver en række tilbud om at engagere sig i forskellige oplevelsesformer. Selvom Willumsens kunst er af ældre dato, håber jeg, at jeg med Vild med farver får eleverne til at se, at der også her er mange måder at opleve kunsten på alt efter hvilket fokus eller hvilke briller, man går til værkerne med. Og at også kunst af ældre dato kan bruges i forskellige sammenhænge: [Det] er mit ønske at kunstformidlingen skal medvirke til at flytte publikums holdning fra kunst skal forstås til kunst skal bruges. Hermed bliver en af formidlerens vigtigste opgaver at skabe gode pædagogiske rammer om denne brug, både i forhold til de udstillede værker og i forhold til det undervisningsmæssige forløb, besøget indgår i. 2 2 Illeris, 2004, p. 46 6
7 Besøget på J.F. Willumsens Museum er baseret på dialog, men som Ingerid Bach Hansen skriver, skal man også passe på, at formidleren ikke står i vejen for dialogen mellem elever og værk. 3 Man kunne også, som hun foreslår, lade eleverne stille spørgsmål til værkerne. Herved skaber de selv deres nøgle til et værk og finder ud af, at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert i tilgangen til kunst. Bach Hansen definerer et museumsbesøg som godt, når eleverne selv stiller spørgsmål. Selvom hun skriver om elevers møde med samtidskunsten, der er kendetegnet ved, at betragteren er medskaber af betydningen, så kan hendes anskuelser også overføres som succeskriterier ved mødet med ældre kunst. Selvom J.F. Willumsen ofte havde en idé med sit kunstværk, er det ikke ensbetydende med, at betragteren ikke kan lægge (andre) betydninger i værket. Skolen på museum Der er mange grunde til at sende skoleklasserne på museum. I hæftet Learning Museum præsenteres forskellige af disse grunde af de lærerstuderende. Fx at museet er et andet læringsrum, der kan give indblik i og perspektivere mekanismer og sammenhænge, der fx ikke kan illustreres verbalt. 4 At besøge et museum giver mulighed for at arbejde tværfagligt. Samtidig påpeges det, hvad museerne skal blive bedre til nemlig at forny sig, de skal aktualisere sig selv, opdatere, debattere og udvikle samlingerne, så de relateres til hverdag og omgivelser. Desuden skal sanserne aktiveres på museumsbesøget. Det er netop der, museet skal adskille sig fra klasseværelset der kan tages andre læringsstile i brug at bruge sanserne er en del af dette. Museerne skal være interaktive, inddrage eleverne. De skal udarbejde undervisningsmateriale og have engagerede formidlere. Men hvordan skal besøget så forløbe? Hvordan tilrettelægges et undervisningsforløb? Hvordan sikrer man sig, at eleverne får mest muligt ud af et museumsbesøg? Olga Dysthe, der er professor i pædagogik og har deltaget i forskellige museers undervisning, fremhæver den dialogbaserede museumsundervisning. 5 Både verbal og praktisk deltagelse skaber motivation. At underviseren er interesseret i det, eleverne 3 Hansen, 2004, p Seligmann, 2011, p. 4 5 Dysthe, 2011, p. 30 7
8 siger, og at eleverne oplever at blive taget alvorligt. Desuden skaber den dialogbaserede undervisning, at eleverne lærer at lytte til hinanden med respekt og værdsætte hinandens bidrag. Omvendt lærer museet også at lytte til eleverne og blive bekendt med deres perspektiv. Sally Thorhauge har undersøgt gymnasieelevers oplevelse af at gå på museum. 6 Efter et museumsbesøg fortæller eleverne, at det er godt at kunne se udviklingen i ting, ikke kun læse om den i bøger, det var bedre at høre om museet og maskinen fra eksperter selvom de ikke er så pædagogiske og man sidder ikke bare og terper, det kommer bedre til at sætte sig fast i hovedet. 7 Hun har spurgt i alt 30 gymnasieelever om deres holdning til at flytte undervisningen ind på museet, og alle svarede meget positivt og brugte ord som levende, spændende, autentisk og sansning. Min erfaring som museumsunderviser er, at en omvisning på et museum - for især de yngre elever, gerne må være varierende i formen. For en gruppe bestående udelukkende af voksne mennesker, fungerer det, at en omviser snakker uafbrudt foran forskellige kunstværker i en time. For børn og skoleklasser skal der mere variation til. Det har jeg fokuseret på i Vild med farver. Mette Meyhoff Jensen fremhæver desuden den gode museumsunderviser som én, der tager udgangspunkt i elevernes verden og deres hverdag. Én, der tager afsæt i, hvad eleverne allerede ved og har arbejdet med i skolen. 8 Ifølge hende fordrer et godt museumsbesøg og en god museumsformidler en interesse for historien, en historiebevidsthed: Mennesker bruger nemlig denne historiebevidsthed til at orientere sig i tid og rum, og flere lære- og dannelsesprocesser er derfor knyttet til samspillet mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. 9 Genkendeligheden er derfor vigtig, for at museumsbesøget er givende. Meyhoff Jensen påpeger desuden, at elevernes refleksion i det hele taget skærpes via en dialog med en dygtig og nærværende formidler/museumsunderviser. Der er mange forudsætninger for læring og én af dem er æstetikken og de æstetiske læreprocesser. Lotte Darsø opstiller en lang række færdigheder og kompetencer, man får 6 Thorhauge, 2011, p Thorhauge, 2011, pp Jensen, 2011, pp Jensen, 2011, p. 61 8
9 herigennem: at kunne anvende intuition, at kunne motivere sig selv og andre, at kunne udvikle og anvende fantasi er bare nogle. 10 Men de æstetiske læreprocesser opnås kun, når en oplevelse kobles på en analyse eller en vurdering. Derfor skal et museumsbesøg kobles sammen med den øvrige undervisning. Der skal være en mening med at tage på museum. Hermed ikke sagt, at eleverne ikke får noget ud af at museumsbesøg i sig selv men ved at koble det med viden skabes en større refleksion. 11 Det handler om at se noget i relation til noget andet. Helen Krog påpeger, at eleverne oplever, de kommer med en viden, de kan bruge til noget. Det motiverer dem at lære mere, så de suger rigtig godt til sig af den viden, de får på museet. 12 Når eleverne har en forforståelse af, hvad de skal høre om på museet, lytter de mere og ser på en helt anden måde. Meyhoff Jensen understreger også, at det er vigtigt, at skoler og museer samarbejder. Det er ikke nok, at en museumsunderviser har styr på det faglige. Også didaktiske og pædagogiske kompetencer er vigtige for, at udbyttet er der. Innovationspædagogik I forlængelse af udviklingen af det danske samfund fra et industrisamfund til et videnssamfund ligger oplevelsesøkonomien danskerne vil have oplevelser og transformation. De ønsker unikke muligheder. 13 Der stilles derfor nye krav til mennesket og dets måde at tænke på der skal tænkes i oplevelsesøkonomi og innovation og det stiller også nye krav til uddannelsesinstitutionerne. Hvordan får man innovation, kreativitet og iværksætteri ind i undervisningen? Learning Museum og at tage skolen på museum i det hele taget kan måske ses som én af måderne, hvorpå undervisningen kan nærme sig oplevelsesøkonomien og innovationen, som Lotte Darsø definerer: Innovation er at se muligheder og at være i stand til at føre disse muligheder ud i livet på en værdiskabende måde. Værdi skal her forstås bredt. Det kan 10 Darsø, 2011, p Jensen, 2011, p Krog, 2011, p Helms, Denne udlægning af oplevelsesøkonomien er noget afstumpet, men jeg har valgt ikke at definere den nærmere pga. pladsmangel. 9
10 betyde økonomisk værdi, men kan også vedrøre social, kulturel, mellemmenneskelig og samfundsmæssig værdi. 14 Men hvordan flette dette ind i skolen? Hans Henrik Helms påpeger, at der må tænkes i flere forskellige typer af læringsrum, hvor lærerens og elevernes roller indbyrdes og i det hele taget - ændres. Der er selvfølgelig undervisningsrummet her er fokus på lærerens undervisning, men der er også fx praksisrummet det kan fx være et besøg på et museum. Her er lærerens undervisning ikke længere i fokus, rollerne ophæves, og viden og læring bliver sværere at definere. Helms fremhæver begrebet innovationspædagogik, der delvist handler om at skabe nye former for relationer i skolen mellem disse rum, mellem underviser og elever og mellem forskellige typer af viden. Innovationspædagogik handler desuden om at tilrettelægge et undervisningsforløb, der fremelsker elevernes innovationskompetence og lærer dem at tænke i alternativer. Lotte Darsø påpeger, at der frem for at tænke resultatdrevet, lineært og målstyret, snarere skal tænkes procesdrevet, kaos-præget og ikke-lineært. Innovationskompetence er evnen til at skabe innovation ved at navigere effektivt sammen med andre i komplekse sammenhænge i en verden, der er mere og mere kompleks, og hvor alt går hurtigt. Dette er gode kompetencer at give eleverne så tidligt som muligt. Kent Lykke opridser innovationspædagogikken som en proces, hvor der idégenereres, eksperimenteres og skabes merværdi. 15 Innovationspædagogikken udvider læringsrummet, reflekterer over egen praksis, den inddrager samfundet. Han skriver: Forståelsen af, hvad en lærer er, hvad et undervisningslokale er, og hvad gode materialer er, må udvides. Den gode lærer er i denne verden ikke blot en læreruddannet, men kan udmærket være den lokale smed eller kunstneren. Den optimale lærer er den person, der i en bestemt situation besidder en bestemt viden og forstår at formidle den. Eller en person, som forstår at se elevernes behov for en specifik viden i en bestemt undervisningssituation og er i stand til 14 Darsø, 2011, p Lykke,
11 at vejlede dem i, hvor og hvordan de tilegner sig denne viden. Altså en person, der skaber behovet for læring. 16 Folkeskolen er lig samfundet - i forandring. Justine Grønbæk Pors, der forsker i skolens styring siger: Hvis du som lærer tænker dig selv som én, der står oppe ved tavlen og underviser og kigger ud over eleverne, så er du so last year. Du tilhører industrisamfundet 17 Hun påpeger desuden, at læreren skal tænke i læringsprocesser frem for læring. Det differentierede læringsmiljø. Flere skoler er begyndt at fokusere meget på undervisningsdifferentiering og det faktum, at eleverne ikke er ens. Men innovationspædagogik i skolerne er ikke kun godt. Pors mener, at den konstante forandring, det at beslutninger altid skal være åbne for ombeslutning også kan skabe uro i skolen. 18 Børn har måske også brug for noget, der ligger fast, er tilbagevendende og traditionspræget det skaber ro. Der er i det forgangne opridset mange gode grunde til, hvorfor skolerne skal på museum. Museet er alternativt læringssted. Desuden er det at gå på museum et led i den almene opdragelse: In order to develop the public s appreciation of the cultural and social value of science, we should encourage school students to experience science in many forms and in many locations. We need to kindle students interests at an early age in the hope that they will be consumed with interest in science throughout their lives. 19 Ved at gå på (kunst)museum lærer eleverne at forstå, at viden og læring ikke kun er noget, der har med skolen og måske pligten at gøre, men at viden og læring hænger sammen med alt andet i verden. De forstår, hvad de kan bruge deres viden til. 16 Lykke, Mehlsen, Mehlsen, Dillon, 2011, p
12 Merethe Frøyland påpeger, at mennesket har mange informationskanaler, altså forskellige måder at lære på, og det varierer fra person til person, hvilke informationskanaler der fungerer bedst. 20 Men hun påpeger samtidig, at informationskanalerne kan udvikles og skal udfordres. Derfor skal skoleundervisningen variere, så udviklingen aktiveres. Som hun skriver: I klasserommet kan elevene bygge teoretisk kunnskap, men den erfaringsbaserte kunnskapen må de ut av klasserommet for å bygge. 21 Skoleundervisningen bør give eleverne mange erfaringer i mange rum museet skal fungere som det udvidede klasseværelse, men det er samtidig vigtigt, at der sker noget andet på museet, end der gør i klasseværelset. Herved aktiveres elevernes læringsproces. Afrunding Nærværende opgave har taget udgangspunkt i et undervisningsprojekt på J.F. Willumsens Museum kaldet Vild med farver. I undervisningsforløbet er der lagt vægt på variation bl.a. ved spørgsmål og forskellige typer af opgaver. Med undervisningshæftet kan eleverne arbejde videre derhjemme med forskellige typer af opgaver. Eleverne lærer, at der er mange måder at bruge kunsten på alt efter hvilke briller, man har på. Den ses nemmere som relaterende til resten af samfundet. Der er mange gode argumenter for at sende skolen på museum. Museet er et alternativt læringsrum, hvor det non-verbale, sanserne, tværfagligheden findes. Der stilles selvfølgelig krav til museet og museumsunderviseren: Anerkendende dialog, variation i måderne at møde kunsten på, konstant fornyelse er nogle af kravene. Det er desuden en fordel, når eleverne har en forhåndsviden om det, de skal møde på museet så er de mere åbne for læring. Dette kan de fx få via et undervisningsmateriale. Innovationspædagogik er en ny, vigtig del af skolen og undervisningen i takt med at samfundet ændrer sig og fokuserer på innovation, viden, kreativitet og oplevelser, er det nødvendigt, at også skolerne er nytænkende og fokuserer på disse behov i samfundet. Med innovationspædagogikken forsøges der at bryde med traditionelle former for undervisning både lærer og elev får nye roller, og undervisningen skal 20 Frøyland, 2011, p Frøyland, 2011, p
13 være mere varierende i form. At gå på museum og opleve kunst er en måde at tænke innovativt i forhold til læring og en måde at tænke i undervisningsdifferentiering på eleverne lærer fx at navigere bedre i en kompleks verden. 13
14 Anvendt litteratur Bøger og artikler: Fordybelsesopgave, billedkunst , Blaagaard KDAS Darsø, Lotte [2011]: Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetence, Frederiksberg: Samfundslitteratur Dillon, Justin: Partnerships in science education: Why science education should not be kept inside schools [2011] in: UP. Unge pædagoger. Nr. 1//2011. Tema: Museumsdidaktik, København: Unge Pædagoger, pp Dysthe, Olga: Museernes særlige læringspotensiale i et dialogisk og flerstemmig perspektiv [2011] in: UP. Unge pædagoger. Nr. 1//2011. Tema: Museumsdidaktik, København: Unge Pædagoger, pp Frøyland, Merethe: Mange erfaringer i mange rom [2011] in: UP. Unge pædagoger. Nr. 1//2011. Tema: Museumsdidaktik, København: Unge Pædagoger, pp Jensen, Mette Meyhoff: Museumsformidlerens betydning [2011] in: UP. Unge pædagoger. Nr. 1//2011. Tema: Museumsdidaktik, København: Unge Pædagoger, pp Thorhauge, Sally: Det er mere levende på museet En gymnasieklasse på museum [2011] in: UP. Unge pædagoger. Nr. 1//2011. Tema: Museumsdidaktik, København: Unge Pædagoger, pp Seligmann, Tine [2011]: Learning Museum, København: Skoletjenesten Hjemmesider: Lykke, Kent: Hwa nøt æ et te? Innovationspædagogik skal generere nye idéer og visioner ( (Søgedato: ) Helms, Hans Henrik: (Søgedato: ) 14
15 Mehlsen, Camilla: Farvel til fabriksundervisning, goddag til fremtidens fleksible læring ( (Søgedato: ) 15
Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013
Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereLotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk
Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor
Læs mereInnovationspædagogik og kreativitet
Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er
Læs mereFilm - 7 gode argumenter for at arbejde med film
Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film er så stor en del af børns hverdag, at det er vigtigt at arbejde pædagogisk med film helt ned til børnehavealderen og i hele skoleforløbet. Der er
Læs mereInnovationskompetence - fremtidens kernekompetence
Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereInnovation Step by Step
Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereKreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson
Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.
Læs merePsykologi & Innovation
Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereUndervisningsmateriale
Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser Kaarina Kaikkonen You Remain In Me 29/05/2018 16/09/2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kaarina Kaiikonen
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereEn lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013
En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling
Læs mereHvilke kompetencer har Børn og Unge brug for i mødet med fremtiden?
Hvilke kompetencer har Børn og Unge brug for i mødet med fremtiden? Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email:
Læs mereNår en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag
Læs mere10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse
10 måder at knække kunsten på 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen 4.-10.klasse Indledning 10 måder at knække kunsten på præsenterer 10 forskellige metoder til at arbejde med
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereFoto: Museum Vestsjælland
Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er
Læs mereFRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk
FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereProjektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)
Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen maeg03@frederiksberg.dk Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen
Læs mereBILLEDKUNST OG INNOVATION
BILLEDKUNST OG INNOVATION Udsmykning og innovative billedprocesser Fagfestival i Brønderslev Kommune Tirsdag den 5. august 2019 Kl. 12.30 15.00 ved Hanne Bøgesvang LU i Aalborg Workshoppens program: Velkommen
Læs mereForslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet
ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra
Læs mereKunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten
Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,
Læs mereBilledet fortæller historier
Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereOPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART
OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereBEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING
BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...
Læs mereUNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin
UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereUndervisningsmateriale
Undervisningsmateriale Grundskolen Kurt Trampedach - Møder i mørket 12/09/2018-06/01/2019 Kunsten Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kurt Trampedach Møder
Læs mereSpecialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereKUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012
BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereMadkamp 2018/2019 Brug knolden
Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamps baggrund og didaktiske tilgang v/ Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn Madkamp projekter I: 2013-2016 II: 2016-2019? Sandsynligvis sidste DM i madkundskab
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereSusan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015
En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy
Læs mereTEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE
TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE KØBENHAVN FOR BØRN OG UNGE AKADEMIET FOR WWW.VlSUEL-lNNOVATlON.DK børnenes design INSPIRERENDE SOMMER SommerCampus på AVI er det mest kreative og inspirerende
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereDyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE
UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet
Læs mereKOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN
KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereSynlighed og kommunikation sparker processen
Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereTEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE
TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE KØBENHAVN FOR BØRN OG UNGE AVI AKADEMIET FOR WWW. VlSUEL - lnnovatlon. DK designskole for børn INSPIRERENDE SOMMER SommerCampus på AVI er det mest
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereEn sammenhængende skolestart
Teamserien Ulla Riisbjerg Thomsen og Mette Skov Lauritsen Teamets arbejde med En sammenhængende skolestart Teamserien redigeres af Ivar Bak Dafolo Indhold Forord... 5 Hvordan kunne en sammenhængende skolestart
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs merePERSONAL MEANING MAPPING
PERSONAL MEANING MAPPING Duft Dyr Duft er en sans Snuse Se Hval Dyr har sanser Også lidt det samme også en se sans Hvaler taler ikke sammen på samme måde som mennesker Sanser Mennesker har sanser Mennesket
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereSkulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs mereEt udvidet tværfagligt praksisbegreb
Et udvidet tværfagligt praksisbegreb samarbejde mellem læreruddannelser og museer Af Marianne Axelsen Leth, lektor i historie, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus har i Learning
Læs mereTEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE
TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse
Læs mereVerden i klassen Klassen i verden -fortællingen i billede og lyd. En workshop for 4. og 5. klasse
Verden i klassen Klassen i verden -fortællingen i billede og lyd En workshop for 4. og 5. klasse Indhold Introduktion til projekt Kladdehæftet Mobiltelefonen til optagelse af billede og lyd. Computer til
Læs mereSolstrålen Læreplaner, 2013
Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereEdderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog
Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog Evaluering af emneuge med fokus på sprog: Københavns kommune har fokus på sprog i pejlemærkerne i år 2014, hvorfor vi i basisgruppen
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereBilledanalyse og portrættering
Billedanalyse og portrættering Titel: Billedanalyse og portrættering et undervisningsforløb med værkstedsarbejde Kort beskrivelse af emnet: I danskfaget indgår billedanalyse på flere klassetrin. I dette
Læs mereLærervejledning til Fanget
Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereDyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereN Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN
Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mere