Historien om livets oprindelse (Introtekst 2)
|
|
- Ingeborg Emilie Groth
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Historien om livets oprindelse (Introtekst 2) Fra Aristoteles til Pasteur: Spontan dannelse af liv Mennesket har altid spekuleret over livets mystik, og så langt tilbage i filosofiens historie som til den græske oldtid har vi skriftlige udsagn om spekulationerne. Fra filosoffen Aristoteles ( f.kr., Platons elev, se nedenfor) har vi bl.a. disse vidnesbyrd: Liv som svampe, dyr og planter mentes at kunne opstå af sig selv ved hjælp af aktive naturkræfter, som tænktes at være til stede i forskellige naturlige stoffer eller i luften. Før mikroskopets tid kendte man ikke til mikroorganismer, og der var derfor mange fænomener, som var vanskelige at forstå: sygdommes smitsomhed, mug på brødet osv. For øjet så det ud, som om liv i mange forskellige former opstod spontant, hvor der blot var et organisk materiale at opstå i. Organisk materiale: Svamperester, planterester eller dyrerester, dvs. materialet stammer fra en tidligere organisme. Aristoteles-citat: Sådan er kendsgerningerne: Alt bliver til liv, ikke alene ved dyrenes parring, men også ved jordens forrådnelse Og blandt planterne forholder det sig på samme måde, nogle udvikler sig af frø, andre så at sige ved spontan genese ved hjælp af naturens kræfter; de opstår af henrådnende jord eller fra visse dele af planter. 1
2 citeret fra: Biologisk Forskning, Gyldendal. Genese: Fra græsk: genesis = oprindelse eller tilblivelse Genese betyder således her, at liv bliver til spontant = af sig selv Liv mentes altså at kunne opstå af sig selv (=spontant) i naturen på en del forskellige måder. Synspunktet kaldes spontan genese. Synspunktet holdt meget længe, ganske enkelt fordi det for øjet så ud til at være sandt. Så langt op i historien som i 1600-tallet finder vi datidens naturkendere udtrykke det samme: Jean Baptiste van Helmont, , belgisk læge og universalvidenskabsmand Opskrift på dannelse af mus: lerkrukke + snavsede klude + fugtige hvedekorn + 21 dage - mus Jean Baptiste van Helmont, foto wikipedia Kontrollerede forsøg og forbedringer af de tidlige mikroskoper (fra 1600-tallet) førte i løbet af det 18. årh. til opdagelsen af mikroorganismer, og med disse kom en helt ny teori om livets opståen: Liv kan kun komme af liv, kaldet biogenese. Gennembruddet til den nye forståelse kom med den franske biolog Louis Pasteur. 2
3 Biogenese Bio = liv og genese = oprindelse. Hermed menes ofte specifikt, at alt liv stammer fra reproduktion af andet levende, eller populært sagt: liv kommer af liv. Ordet biogenese kan dog også simpelthen generelt betyde studiet af, hvordan liv opstår = bio-genese. For at understrege, at det første liv opstår af livløst (uorganisk) materiale bruges undertiden det noget selvmodsigende udtryk a- biogenese. Louis Pasteur, : Biogenese Pasteur er blevet en del af sproget gennem ordet pasteurisering, som han opfandt som metode. Han arbejdede bl.a. med mikroorganismer, gæring, vaccination og sera. Pasteurisering Pasteurisering er en varmebehandling, som forhindrer vækst af mikroorganismer, fx mug, skimmel og svampe på levnedsmidler. Louis Pasteur opdagede, at når han havde foretaget en varmebehandling og derefter afskar det varmebehandlede fra at blive inficeret udefra, forblev det varmebehandlede i livløshed: Der opstod ikke af sig selv liv på det i form af fx mug, skimmel og rådsvampe. Pasteur beviste gennem laboratorieforsøg, at teorierne om spontan genese var forkerte. Konklusionen for Pasteur måtte derfor blive, at liv kun kan komme af liv! Louis Pasteur, foto: wikipedia 3
4 Pasteurs videnskabelige resultater medførte naturligvis også en ny opmærksomhed på grundspørgsmålet: Hvordan begyndte livet, når liv tilsyneladende kun kan komme af liv? Livets begyndelse en gåde uden enkle løsninger Hvis liv kun kan komme af liv, sådan som Pasteurs forsøg viste det, gives der ikke mange muligheder for en forklaring på, hvordan livet kan være kommet på Jorden. Der er faktisk kun to: 1: livet har altid været på Jorden 2: livet er kommet fra et andet sted og til Jorden ad 1: Vi ved med sikkerhed, at der ikke altid har været liv på Jorden. ad 2: Denne løsning skubber kun problemet væk fra selve Jorden, men løser ikke det principielle problem, hvordan livet kan opstå i et univers, som heller ikke altid har eksisteret. Hverken 1 eller 2 synes at være mulige løsninger! Løsningen må jo findes! For livet er her jo, - og derfor må der også findes en forklaring, på trods af at der ikke umiddelbart gives en nem, indlysende eller logisk forklaring. To vidt forskellige løsningsforslag på gåden om livets opståen på Jorden: 1: Det første liv på Jorden er alligevel opstået af sig selv, altså af livløse uorganiske stoffer 2: Det første liv på Jorden er blevet til på en overnaturlig måde Det første synspunkt forsøger ad naturvidenskabelig vej at opstille en hypotese om livets selv-opståen på Jorden. Hypotesen er i praksis særdeles kompliceret og indeholder en lang række forudsætninger og separate led med nødvendige fysiske og kemiske processer. Hypotesen er en del af en altomfattende evolutionsteori. Dette syn på livets oprindelse kan kun med vanskelighed kobles sammen med ordet forklaring, fordi man principielt ikke kan foretage en eksperimentel gentagelse af livets oprindelse. Den biologiske forskning er i netop disse år tæt på kunstigt i laboratoriet - at kunne fremstille visse livsformer. Det er uklart i hvilken grad disse forsøg og 4
5 nye muligheder vil kunne kaste lys over gåden om livets oprindelse på jorden. Der er nemlig ikke umiddelbare forventninger om, at de kunstigt skabte livsformer vil være tæt sammenlignelige med eller endsige kopier af de naturlige livsformer. Herom mere sidst i dette afsnit. Synspunkt 2 afskriver muligheden af, at livet overhovedet kan blive til af sig selv. Liv menes således at indeholde og kræve mere end fysiske og kemiske lovbundne og tilfældige processer kan frembringe. Liv skal hjælpes i gang, designes og skabes. Dette grundsyn sprænger rammen for den naturvidenskabelige tænkning og metode. Det indeholder metafysiske og religiøse elementer og kan derfor ikke kobles sammen med ordet forklaring, fordi det netop ikke forklarer liv, men snarere forudsætter det og gør dets oprindelse mirakuløst. Konklusion og status i år I forhold til livets oprindelse står vi uden en fyldestgørende forklaring. I et par af de nyeste bøger om livets oprindelse kan man læse således: Vi ved ikke, hvordan livet opstod på Jorden. (Citat fra Jørn Madsen, Livets Udvikling, Gyldendal 2006, side 19.)..livets første udvikling... og på flere punkter er det endnu ikke lykkedes at formulere blot nogenlunde fornuftige ideer om, hvordan det er gået til. (Citat af Tom Fenchel, Det første liv, Gads forlag 2000, side 11.) Livets gåde Mekanik eller noget helt særligt? To helt forskellige syn har historisk set præget debatten om, hvad liv egentlig er. De to syn kaldes mekanicisme og vitalisme. Mekanicisme Ordet indeholder helt det samme som ordet mekanik. Livet opfattes på denne måde som en maskine som en højt kompliceret maskine, langt mere kompliceret end fx det mest udviklede mekaniske ur. 5
6 Sagt mere præcist i fysikkens og kemiens sprog betyder det, at livet kun er = kemiske processer, fysiske love og fysiske energiomsætninger i et forgrenet netværk. Pointen er, at alle biologiske fænomener kan reduceres til at være ren kemi og fysik. Filosoffen og matematikeren René Descartes ( ) er den typiske eksponent for dette synspunkt. Vitalisme Vitalismen hævder det stik modsatte, nemlig at liv ikke kan reduceres til kun at være kemi og fysik. Liv er noget mere og noget selvstændigt, som ikke stammer fra den fysisk-kemiske verden, men selvfølgelig har denne som sit medium eller grundlag. Hvad det mere er, kan benævnes ved forskellige ord, som fx ved ordet livskraft. Liv skulle altså være afhængig af en særlig type kræfter, som ikke bor i den rent fysiske verden. Andre fx Immanuel Kant har især fremhævet, at liv kun kan forstås ud fra ordet formål. Kemi og fysik kan umuligt forbindes med ordet formål (eller teleologi): Den kemiske proces i sig selv tjener ikke et højere formål. Et eventuelt formål kommer udefra eller et andet sted fra end fra kemien. Det vitalistiske synspunkt som fx formuleret af Kant har ikke mange tilhængere i dag, men det betyder modsat ikke, at diskussionerne om livets definition er ophørt. Hovedordene i kritikken af det mekanistiske synspunkt er i dag ord og begreber som: livets informationskarakter livets organisationskarakter liv som selvorganiserende helheder liv som et særegent niveau ud over det fysisk-kemiske niveau liv kan ikke reduceres til ren fysik og kemi Dette syn på liv kaldes organicisme. Reduktionsargumentet er analogt til, at et maleri ikke kan reduceres til summen af dets farver. Derved elimeneres maleriets anden virkelighed, som er dets mening, tegn, symboler og betydning. En uddybning af tankegangen kan fx læses i artiklen af Claus Emmeche: Når molekylerne formes til mennesker i bogen Videnskaben eller Gud, DR 2005 Organismen Biologisk liv består af organismer. Organismen er en selvstændig enhed, som kan skelne mellem sig selv og omgivelserne. Cellens eller organismens hud, membranen, er en meget væsentlig størrelse. Ligesom vort jeg begynder ved hudens overflade, begynder den enkelte lille organisme ved dens membran og derfra erkendes, registreres og påvirkes om-verdenen. 6
7 Med fremkomsten af organismer taler vi om biologi og en helt ny kausalitet er begyndt i verden. Kausalitet betyder årsagssammenhæng, forklaring på årsag og virkning. Med livets opståen er der tale om to modsatrettede kausale baner eller veje. Livet er blevet en selvstændig kausal faktor i verden. Livet former verden og ikke kun det omvendt, at verden former livet. Fra den fysiske verden biologien Fra biologien den fysiske verden Eks: Fysisk kulde (koldt vejr) påvirker organismen (den fryser) men det modsatte er også tilfældet Organismen påvirker kulden ved at opvarme lidt af verden ved at brænde mere sukker af og selv gøre sig og verden mere varm. På globalt plan er effekten af biologiens påvirkning på den fysiske verden enorm i form af den såkaldte drivhuseffekt. Niels Bohr Nobelpristageren og danskeren Niels Bohr ( ), som sammen med tyskeren Albert Einstein ( ) regnes for det 20. århundredes største fysikere, beskæftigede sig også med spørgsmålet om, hvad liv og bevidsthed var. Bohrs grundsynspunkt var følgende: Man opdeler typisk verden på følgende måde: A: det ikke-levende stof = det fysiske B: det levende stof = det biologiske C: bevidsthed = det mentale Det synes for manges tankegang tydeligt, at der går et skel mellem A og C mellem stof og bevidsthed. Denne skelnen går igen utallige steder i sproget og i den videnskabelige tænkning: fysik psykologi eller stof ånd eller naturvidenskab åndsvidenskab. Det interessante er nu, hvor det biologiske element skal placeres: Sammen med A eller sammen med C? - Disse to muligheder gives altså: I: det fysiske og det biologiske kontra det mentale II: det fysiske kontra det biologiske og det mentale 7
8 Hvad mente så Bohr? Han mente, at II var den rigtige forståelse!! Hermed mente Bohr altså: liv kan ikke forstås fysisk liv kan ikke forstås kemisk organismens liv og helhed kan ikke forstås ud fra cellens enkeltdele liv og bevidsthed hører sammen og er ikke væsensforskellige liv er irrationelt i forhold til fysikken liv kan ikke erkendes med den erkendelse, som hører fysikken og kemien til Problemet, hvad liv er, var for Bohr først og fremmest et erkendelsesproblem (ikke et såkaldt ontologisk problem i forhold til den fysiske verden). Dvs., at mennesket ikke kan forstå liv i samme kategori som et fysisk fænomen. Men hvordan det i virkeligheden (ontologisk) forholder sig (udenfor hjernen), kan man ikke vide. Niels Bohr Instituttet, Blegdamsvej Niels Bohr, (begravet på Assistens Kirkegård i København) Fik nobelprisen i fysik i Den banebrydende kraft bag den kvantemekaniske forståelse af den atomare verden. Mars liv på en anden klode? Det nyeste kapitel i historien om livets oprindelse bærer overskriften: Mars. Efter at flere rumsonder har været tæt på og fotograferet, er de første egentlige fartøjer begyndt undersøgelsen af Mars overflade. En egentlig bemandet rumfærd er på tegnebrættet og tænkes ikke nødvendigvis længere ude i fremtiden end til ca På mange måder er en ekspedition til Mars interessant, men spørgsmålet om liv er uden tvivl det største spørgsmål, som søges besvaret. 8
9 Mars, foto:wikipedia Månen var livløs. Det havde alle også regnet med på forhånd. Månen indeholder ikke vand, og den er for lille til at kunne have en atmosfære med luftarter. Men hvad med Mars? Størrelsesmæssigt er den tæt på Jordens størrelse. Afstanden er længere til solen, så temperaturen er derfor generelt noget lavere og svinger mellem -60 og +25 grader. Mars roterer omkring sig selv og har en døgnrytme næsten som Jordens døgn. Et døgn er 24 timer og 39½ minut. Året er på 687 døgn og ligesom Jorden hælder Mars akse i forhold til solen, så også den har årstider. Atmosfæren er meget anderledes en Jordens og består mest af kuldioxid, 95%, og kun ganske lidt ilt, 0,13%. Man ved nu også med sikkerhed, at der fortsat findes vand på Mars, mest som is. Ingen forventer således at finde små grønne marsmænd eller lignende, men modsat er spørgsmålet om liv yderst relevant. Hvis der tidligere har været tilstrækkelige betingelser for liv, kan det så tænkes, at der også har været opstået liv på Mars, som dog måske senere er bukket under. Hvis der har været liv, er det ret utænkeligt, at det ikke skulle være muligt at finde sporene efter dette liv. Endelig kan det heller ikke udelukkes, at visse livsformer vil kunne have tilpasset sig de ekstreme nuværende betingelser. Gåden om livets oprindelse er på mange måder helt tilsvarende debatten om livets oprindelse på Jorden. Men i og med sagen om liv på Mars et sted uden for Jorden - sker der alligevel noget afgørende nyt for tanken: 9
10 Hvis der er spor af eller efter liv på Mars: Hvilke konsekvenser vil det kunne tænkes at få for menneskets selvforståelse og for synet på universet? Det følgende er skrevet som teser, fordi det endnu kun eksisterer som tanker. Tese 1: Liv på Mars vil bevise, at liv ikke er et enestående fænomen på kloden Jorden. Tese 2: Liv på Mars vil give mennesket endnu et realitetschok et syvende chok. Det første realitetschok fik vi, da Jorden ikke længere kunne kaldes flad, som den ellers så ud, men var rund. Det andet kom, da Jorden ikke mere var verdens centrum, men derimod solen var det. Det tredje kom, da Solen heller ikke var centrum, og et eventuelt centrum var ukendt eller ikke eksisterende. Det fjerde kom med Darwin. Det femte kom med Einstein, da tid og rum blev relativiserede. Det sjette kom med Niels Bohrs kvantemekanik. Det syvende vil kunne blive det chok, der ligger i at tænke liv universelt og ikke isoleret jordisk. Ethvert af disse realitetschok er i strid med menneskets umiddelbare verdensbillede. Verdensbilledet er en del af menneskets identitet, og derfor føles ændringer for mange som et jordskælv føles: Det sikre rystes omkuld og viser sig at være helt anderledes end forventet. Tese 3: Liv på Mars vil være et afgørende argument for - om ikke det afgørende bevis for -, at liv kan opstå, når (blot) de rette fysiske betingelser er til stede. Det vil være et meget stærkt bevis for den evolutionære hypotese. De mange naturvidenskabelige vanskeligheder og den deraf følgende skepsis, som i dag gør, at det ikke er muligt at afgøre, hvordan og også om liv kan opstå af sig selv under de rette fysiske betingelser, vil blive afløst af en helt generel overbevisning om, at uanset om vi i dag ikke kan finde den naturvidenskabelige forklaring, som forklarer livets fysiske tilblivelse, så er det alligevel tilfældet (Se hovedafsnittet Viden og Fakta). Liv på Mars vil føre til, at hypotesen om livets evolutionære oprindelse vil blive afløst af læren om livets evolutionære tilblivelse. Tese 4: Liv på Mars vil ændre forståelsen af liv som noget helt enestående. Rent faktisk vil livet jo ikke være enestående (= kun på Jorden), men netop være flere steder (på Jorden og på Mars). Liv vil fortsat i sig selv kunne betragtes som noget enestående, men ikke som noget unikt (=helt enestående) på samme måde som tidligere. Tese 5: Liv på Mars vil påvirke teologien. Gud som Skaber vil fortsat være den samme. Universet, Jorden og livet vil fortsat blive udtrykt som værende Guds, 10
11 men menneskets identitet vil blive ændret og sammen med den også synet på omfanget af Guds almagt og tilstedeværelse i universet som livgiver overalt. (Se artiklen af N. H. Gregersen: Liv udenfor Jorden gør en teologisk forskel.) Tese 6: Liv på Mars vil ikke grundlæggende ændre synet på, hvad liv er. Niels Bohrs problemstilling (i det forudgående afsnit) vil bestå uændret. Emergensproblemet vil ikke være løst. Se hovedafsnittet Fakta og Viden. Tese 7: Liv på Mars vil ændre menneskets syn på universet. For mange anses universet for at være den store, kolde eller glohede, utilnærmelige omgivelse, kun fyldt op af uendelig tomhed. Bevidsthed om liv uden for Jorden vil ændre bevidstheden i retning af, at universet bliver os bekendt eller fortroligt, og vi vil som mennesker umiddelbart komme til at føle os tættere forbundet med universet. Muligheden vil være, at frygt for det kendte vil afløse angsten for det tomme. Tankegangen vil på mange måder blive parallel til religionsfilosoffen K. E. Løgstrups tanker i bogen Ophav og Omgivelse : Universet ændrer karakter fra kun at være kulisse og omgivelse til at være ophav og forbundethed. og modsat Tese 8: Manglende fund af liv eller spor efter liv på Mars vil foreløbig fastholde den bestående debat om livets oprindelse. Evolutionshypotesen om livets oprindelse vil fortsat have status af hypotese, som mangler verifikation. Standpunktet, at livet er helt enestående på Jorden og vanskeligt kan tænkes uden for Jorden, vil blive styrket, og de med synet på livet som et faktisk mirakel vil føle sig bekræftet over for den naturlige, evolutionære forklaring. 11
12 Foto: Nasa Den kendte danske astrofysiker Jens Martin Knudsen ( ) afslutter en beskrivelse af udforskningen af Mars på denne måde: Omvendt, hvis det viser sig, at sporene i Marsmetoritten alligevel ikke stammer fra liv, og hvis der ikke vil blive fundet tegn på endog fossilt liv på Mars, vil vort syn på Jorden også ændres. Er livet spredt ud over universet, eller skal vi betragte livet som et mirakel på vores egen planet? Citeret efter: Videnskaben eller Gud, side 29 12
Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?
Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:
Læs mereLidt biologisk historik
Lidt biologisk historik Som indledning til AT-forløbet om Tro og viden forsøger jeg mig med en oversigt over vigtige begivenheder inden for biologien sit i historisk lys det følger nedenfor Men først lidt
Læs mereAt undre sig over det forunderlige. Den religiøse dimension
At undre sig over det forunderlige Den religiøse dimension Verdens orden fører til undren Det fysiske virkelighed er ordnet i naturlove og kan udtrykkes som den smukkeste matematik Den biologiske virkelighed
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereMekanicisme og rationalisme
Ved ANDERS FOGH JENSEN Mekanicisme og rationalisme Om dualisme, rationalisme og empirisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk 1. Det naturvidenskabelige
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mere- og ORDET. Erik Ansvang.
1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig
Læs mereNaturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:
Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSolformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior
Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt
Læs mereAristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen
Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det
Læs mereTal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.
1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereLæs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre
Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville
Læs mereFigur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632.
Indledning Når man hører fortællinger om fysikkens historie, virker det ofte som om, der sker en lineær, kontinuert udvikling af naturvidenskaben. En ny og bedre teori afløser straks ved sin fremkomst
Læs mereSANDELIG! INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
SANDELIG! STAKKELS PLUTO I 1930 opdagede en astronom fra den amerikanske delstat New Mexico et ganske lille objekt. Ved nærmere efterforskning viste det sig at bevæge sig i en bane omkring solen, der lå
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereDansk forord ved Steen Hildebrandt...15 Forord...19 Tak...23
INDHOLD Dansk forord ved Steen Hildebrandt....15 Forord...19 Tak...23 Indledning. Paradigmer i naturvidenskab og samfund...25 Den naturvidenskabelige metode...26 Videnskabelige og samfundsmæssige paradigmer...27
Læs mere9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver
Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Overordnet. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse er en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 5 områder
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereVerdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet
Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp
Læs mereAristoteles og de athenske akademier
lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.
Læs mereGennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.
Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereDawkins bagvendte argument
Dawkins bagvendte argument 21. nov., 2009 Peter Øhrstrøm Den naturlige fristelse består i at tillægge det tilsyneladende udtryk for design et faktisk eksisterende design. I tilfældet med en menneskeskabt
Læs mereEn stjernes fødsel, liv og død
En stjernes fødsel, liv og død Undervisningsforløb 2 - Origins2017 1 En stjernes fødsel, liv og død Undervisningsforløb 2 - Origins2017 Forfattere: Christina Ena Skovgaard, VUC Aarhus, Torben Arentoft,
Læs mereLys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereRedigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding
Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren
Læs mereMarie Louise Odgaard Møller
Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereGrænser. Overordnede problemstillinger
Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende
Læs mereKom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!
Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den
Læs mereNaturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Læs mereAt eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Læs mereNyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun
Læs mereTema 3 Tro og Viden - religion og naturvidenskab Hvordan Hvorfor Myter selvstændig naturvidenskab naturlove verdensanskuelse fysiske psykologiske
Tema 3 Tro og Viden - religion og naturvidenskab Du skal kunne forklare, hvad begreberne tro og viden hver især betyder, - hvad de hver især be-griber af virkeligheden. Hvad er de vigtigste forskelle på
Læs mereEinsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse
Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte
Læs mereBoganmeldelser. Einsteins univers
Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)
Læs mereFra elev til student 2010
Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs mereVerdensbilleder i oldtiden
Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereLæservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel
Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereLoven for bevægelse. (Symbol nr. 15)
Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med
Læs mereFRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.
1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane
Læs mereHvad vil videnskabsteori sige?
20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål
Læs mereJ A K O B W O L F ROSENS RÅB I N T E L L I G E N T D E S I G N I N A T U R E N O P G Ø R M E D D A R W I N I S M E N
J A K O B W O L F ROSENS RÅB I N T E L L I G E N T D E S I G N I N A T U R E N O P G Ø R M E D D A R W I N I S M E N Rosens Råb Intelligent design i naturen Opgør med darwinismen JAKOB WOLF Forlaget ANIS
Læs mereUndervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Læs mereViden og videnskab - hvor står vi dag?
Viden og videnskab - hvor står vi dag? Oplæg ved konferencen: Videnskab og vidensformer bidrag til studieområdet ved HTX Ulrik Jørgensen, docent Innovation og Bæredygtighed DTU Management Lidt historie
Læs mereI Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige
Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende
Læs mereComputeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.
Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.
Læs mereSansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed
Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereÅrsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Historiens
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereAnalytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011
Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereDe fire Grundelementer og Verdensrummet
De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereRosemary Burton. www.visdomsnettet.dk
1 Energi følger tanken Rosemary Burton www.visdomsnettet.dk 2 Energi følger tanken Af Rosemary Burton fra The BEACON (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Vær forsigtig med dine tanker. De
Læs mereMysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith.
1 Mysteriet elektricitet Brian Arrowsmith www.visdomsnettet.dk 2 Mysteriet elektricitet Af Brian Arrowsmith Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Manas er elektricitet. Manas er elektricitet. Oplyst
Læs mereUniverset. Fra superstrenge til stjerner
Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereUndervisningsplan med slut- og delmål for. biologi
Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereLivets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling
Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereNaturvidenskabelig grundforløb
Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereIntroduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?
Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter
Læs mereGRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2
GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober
Læs merePointen med Funktioner
Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en
Læs mereTILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mere