J A K O B W O L F ROSENS RÅB I N T E L L I G E N T D E S I G N I N A T U R E N O P G Ø R M E D D A R W I N I S M E N

Transkript

1 J A K O B W O L F ROSENS RÅB I N T E L L I G E N T D E S I G N I N A T U R E N O P G Ø R M E D D A R W I N I S M E N

2 Rosens Råb Intelligent design i naturen Opgør med darwinismen JAKOB WOLF Forlaget ANIS København 2004

3 Rosens Råb Intelligent design i natureni Opgør med darwinismen Jakob Wolf Forfatteren og Forlaget ANIS, 2004 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center og trykt hos Narayana Press ISBN Omslag: Mindgame Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10A DK-1820 Frederiksberg C tlf fax Jeg takker lektor Phd. Poul G. Hjort, Danmarks Tekniske Universitet, og lektor cand.scient. Troels Wolf, Solrød Gymnasium, for at have været inspirerende diskussionspartnere undervejs i den erkendelsesproces, det har været at skrive denne bog.

4 Indhold I. Indledning 7 II. Teologi og darwinisme Forholdet mellem teologi og darwinisme Kritik af uafhængigheds-teorien 20 III. Den analoge erkendeform Den analoge erkendeform alment Den analoge erkendeform og biologien Den analoge erkendeform mellem teologi og biologi 45 IV. Irreducibel kompleksitet Den komplekse celle Den darwinistiske mekanisme kan ikke forklare irreducible komplekse systemers opståen Eksempler på irreducible komplekse systemer i naturen Behes kritik af de darwinistiske forklaringer Behes kritik af forklaringer på livets opståen, kemisk evolution De fossile fund Kritik af Behe en indirekte udviklingsvej? Hverken darwinismen eller kritikken af darwinismen kan bevises Hvad med fremtiden? Diskussionen kan ikke afsluttes 84 V. Intelligent design teorien Intelligent design teoriens overskridelse af grænsen Darwinistisk kritik af intelligent design teorien Intelligent design teorien og den analoge erkendeform 102 VI. Darwinismen som ideologi Darwinismens overskridelse af grænsen Kritik af darwinismen som ideologi 113

5 VII. Den analoge erkendelse er the missing link mellem teologi og darwinisme 120 Litteratur 122 Navne- og emneregister 125

6 I. INDLEDNING Der hersker i dag bred enighed om, at teologi og darwinisme ikke bør bekrige hinanden. De bør leve fredeligt sammen. Problemet er imidlertid, hvordan man kan slutte fred mellem darwinisme og teologi, da der umiddelbart består en konflikt imellem dem. Darwinismen hævder, at naturens udvikling skyldes en naturlig udvælgelse af de bedst tilpassede organismer blandt den tilfældigt givne variation, og teologien hævder, at naturens udvikling skyldes en guddommelig skaber. Konflikten består i, at darwinismen hævder, at en immanent naturlov kan forklare naturens udvikling, mens teologien hævder, at naturens udvikling skyldes en transcendent magt. Begge parter kan ikke have ret. Er den ene påstand sand, er den anden falsk. Den mest udbredte løsning på problemet består i, at man hævder, at darwinisme og teologi er to helt forskellige perspektiver på verden, og derfor er der ingen problemer i på én gang at acceptere den darwinistiske teori og teologiens påstand. Det darwinistiske perspektiv vedrører spørgsmålet om, hvordan naturen fungerer, og teologiens perspektiv handler om spørgsmålet om godt og ondt, etikken, og spørgsmålet om, hvad der er meningen med tilværelsen. Disse to perspektiver er helt uafhængige af hinanden. De kan derfor ikke udelukke hinanden, men supplerer hinanden, da vi har brug for begge perspektiver. Denne bog er et opgør med dette synspunkt. Man kan ikke adskille det darwinistiske og det teologiske perspektiv, fordi det hører uløseligt med til det teologiske perspektiv, at teologien påstår, naturens udvikling skyldes en guddommelig transcendent magt. Teologien kan ikke opgive denne påstand uden at opgive sig selv, da en opgivelse af denne påstand opløser selve gudsbegrebet. Det hører uadskilleligt med til begrebet om Gud, at Gud har skabt universet og naturen. En Gud, der ikke har skabt universet og naturen, er ingen Gud. 1 Det kan ikke undgås, at det darwinistiske og det teologiske perspektiv overlapper hinanden. Et andet problem ved adskillelses-synspunktet er, at det fører til en to-verdens eller to-sandheds opfattelse. Konsekvensen af 1. Det gælder i hvert fald for de tre store monoteistiske religioner, jødedom, kristendom og islam. 7

7 I. INDLEDNING synspunktet er, at vi lever i en naturvidenskabeligt forstået verden og en teologisk forstået verden som to adskilte verdener, eller at vi lever med to sandheder, en naturvidenskabelig sandhed og en teologisk sandhed. Dette synspunkt er uholdbart, fordi der hverken findes to verdener eller to sandheder. Verden og sandheden er én. Ligesom det er ensbetydende med at ophæve begrebet om Gud at hævde, at Gud ikke har skabt universet og naturen, sådan er det ensbetydende med en ophævelse af selve sandhedsbegrebet at påstå, at der findes to sandheder. Adskillelses-løsningen er en uholdbar skin-løsning. Problemet ved at forene darwinisme og teologi er, at på den ene side kan man ikke adskille dem som to helt forskellige perspektiver, og på den anden side modsiger de to perspektiver hinanden. Påstanden i denne bog er, at man kun kan løse problemet, hvis der findes noget tredje, der kan være et bindeled mellem den darwinistiske teori og teologien. Stiller man umiddelbart de to størrelser, darwinismen og teologien, over for hinanden, kan resultatet kun være en uforsonlig konflikt. Men findes der en tredje størrelse, som er forenelig med både darwinismen og teologien, så kan darwinismen og teologien forenes igennem dette tredje. Dette tredje findes, og det er den såkaldte analoge erkendeform. Denne erkendeform har især Immanuel Kant ( ) og fænomenologiske filosoffer fra det 20. århundrede gjort opmærksom på. Den analoge erkendeform består i, at vi erkender noget i kraft af analogi. Vi erkender noget ukendt i kraft af, at det ligner noget kendt. Denne erkendeform, hævder den fænomenologiske filosofi, er vores mest fundamentale erkendeform. Det viser en analyse af dagligsproget. Denne erkendeforms relevans for biologien er, at vi kun kan forstå, hvad en organisme grundlæggende er i kraft af en analogi. I et biologisk system er delene integreret i en helhed, der udfører en bestemt funktion, som ingen enkeltdel kan udføre. I et hjerte er delene f.eks. arrangeret således, at de tilsammen udfører funktionen, at pumpe blod. Derved ligner det en menneskeskabt maskine. I et ur er delene f.eks. også sat sammen på en sådan måde, at de tilsammen udfører en bestemt funktion, nemlig at vise tiden. Det vil sige, at vi kun kan forstå et biologisk systems grundlæggende struktur i kraft af en analogi mellem det og en menneskeskabt maskine. Det følger af analogien, at ligesom en menneskeskabt maskine kun kan skyldes en intelligent årsag, sådan kan organismen også kun skyldes en intelligent årsag. Ifølge den fænomenologiske filosofi er den analoge erkendeform en erkendeform i sin egen ret. Den er forskellig fra såvel den darwinistiske, naturvidenskabelige erkendeform som den teologiske erkendeform, men den har en relation til begge erkendeformer. Den analoge erkendelse er forenelig med 8

8 såvel den naturvidenskabelige som den teologiske erkendelse. Derved kan den bygge bro over kløften mellem darwinisme og teologi. Den analoge erkendeform er forskellig fra den naturvidenskabelige erkendeform, da den naturvidenskabelige erkendeform er kausal og ikke analog. I naturvidenskaben erkender man ikke noget i kraft af, at det ligner noget andet, men i kraft af, at man blotlægger årsagen til det. Den analoge erkendeform er imidlertid også forenelig med den naturvidenskabelige erkendelse på den måde, at de to erkendelser skal supplere hinanden, hvis vi skal have en fuldstændig forståelse af organismen. Organismen kan ikke forklares alene naturvidenskabeligt som et resultat af mekaniske årsager. Organismen som et komplekst system kan vi kun erkende i kraft af, at vi ser en analogi imellem det biologiske system og den menneskeskabte maskine. Med den naturvidenskabelige erkendelse erkender vi, hvordan delene i organismen virker sammen, og med den analoge erkendelse erkender vi organismens grundliggende struktur. En helhedsforståelse af organismen kræver, at vi supplerer den naturvidenskabelige erkendelse med den analoge erkendelse. Den analoge erkendeform er forskellig fra den teologiske erkendeform ved, at den specifikke teologiske erkendeform ikke som den analoge erkendeform har sin kilde i en iagttagelse af naturen. Den specifikke teologiske erkendeform har sin kilde i en tro på, at guddommen har åbenbaret sig for bestemte personer, og at denne åbenbaring er bevidnet i bestemte hellige skrifter. Ifølge f.eks. kristendommen har guddommen åbenbaret sig i Jesus fra Nazareth, og denne åbenbaring er bevidnet i kristendommens hellige skrift, Bibelen. Den analoge erkendeform er imidlertid forenelig med den teologiske erkendelse, fordi den analoge erkendelse af den organiske natur peger på, at naturen kun kan skyldes en intelligent årsag. Dette forhold er åbent for den fortolkning, at organismen skyldes en transcendent årsag. Den analoge erkendelse forbinder således troen på den åbenbarede Gud med den almenmenneskelige erfaring og erkendelse af naturen. På den måde supplerer de to erkendelser hinanden. Hvis ikke den teologiske erkendelse har en forbindelse til den almen-menneskelige erfaring og erkendelse, isoleres den som en sekterisk, privat erkendelse, der kun kan være af betydning for de indforståede, troende. 2 I den model, der fremlægges her, adskiller man også den naturvidenskabelige og den teologiske erkendelse som to forskellige perspektiver på naturen, men man bliver ikke stående ved adskillelsen; man forener dem også. Den analoge erkendelse skaber en forbindelse mellem den naturvidenskabelige te- 2. Jf. Jakob Wolf Den skjulte Gud Om naturlig teologi Kbh

9 I. INDLEDNING ori og den teologiske erkendelse ved ikke blot at adskille dem i forskellige planer, men ved også at skabe en forbindelse mellem de forskellige niveauer. Den naturvidenskabelige og den analoge erkendelse er to forskellige perspektiver på naturens organismer. Det naturvidenskabelige perspektiv består i, at vi ser på, hvor langt vi kan komme med at forklare naturens organismer udelukkende ud fra mekaniske, immanente årsager, og den analoge erkendelses perspektiv består i, at organismen som en kompleks helhed kun kan forklares som et resultat af en intelligent, transcendent årsag. Disse to perspektiver forenes imidlertid ved tilsammen at give os en fuld forståelse af organismen. Det følger heraf, at den naturvidenskabelige erkendelse af organismen er udtryk for en reduceret erkendelse. Den naturvidenskabelige erkendelse ser nemlig bort fra den analoge erkendelse, når den prøver at se på, hvor langt vi kan komme med at forklare organismen ud fra mekaniske, immanente årsager alene. Den naturvidenskabelige erkendelse modsiges således ikke af den teologiske erkendelse, men den bestemmes som en reduceret erkendelse. Ifølge denne model findes der således ikke to sandheder. Spørger vi, hvad der er årsag til organismen, så får vi kun ét svar: det er en transcendent magt. En immanent naturlov kan kun give en reduceret forklaring på komplekse biologiske systemer. Da mange darwinister sikkert vil hævde, at Kants påstand om, at organismen ikke er forklarlig ud fra en mekanisk kausalitet, er blevet overhalet af især biokemiens udvikling de sidste 50 år, så introducerer denne bog den såkaldte intelligent design teori, der er blevet fremsat af biologer og biokemikere i USA de sidste 10 år, som en underbygning af, at Kants påstand stadigvæk står ved magt. Intelligent design forskerne viser naturvidenskabeligt detaljeret, at det er usandsynlig, at den darwinistiske mekanisme kan forklare tilblivelsen af meget komplekse organismer. Den kan højst forklare små ændringer i udviklingen. Disse forskere hævder, at komplekse organismers tilblivelse kun kan forklares ved hjælp af en intelligent årsag, ligesom komplekse maskiner kun kan blive til i kraft af en menneskelig intelligens. Intelligent design teoretikerne forstår selv intelligent design teorien som en naturvidenskabelig teori. Denne opfattelse forholder introduktionen sig kritisk til. Intelligent design teorien er en teori, der underbygger den analoge erkendelsesforms uundværlighed inden for biologien; den er ikke en naturvidenskabelig teori. Intelligent design teoretikerne overser ligesom darwinisterne den analoge erkendeform og skelner ikke mellem den analoge og den naturvidenskabelige erkendeform. 10

10 Intelligent design teorien bekræfter på sin indirekte måde det, der er bogens hovedpåstand, at den analoge erkendeform er the missing link mellem den darwinistiske teori og teologien. 11

11 N AVNE- OG EMNEREGISTER NAVNE- OG EMNEREGISTER A Albert, B. 49 analog 9 analog erkendeform 8, 9, 10, 23, 24, 25, 29, 45, 46, 47 analogi 9 Anaximander 109 antropomorfisme 33, 35, 39 Aquinas, T. 17 Aristoteles 92, 97, 109 B Bacon, F. 92 Baltimore, D. 105 Barbour, I. 19 Barham, J.A. 96 Behe, M. 48, 51, 53, 57, 58, 59, 60, 65, 68, 71, 72, 74, 75, 83, 86, 103, 116, 117 Behrendt, P. 37 bibelfundamentalist 13 Bultmann, R. 16 C Cavalier-Smith, T. 59 Crick, F.H.C. 96 D dagligsprog 8, 25, 27, 29 Darwin, C. 14, 42, 44, 50, 68, 92, 100, 110 darwinistisk mekanisme 10 Dawkins, R. 14, 60, 95 Dembski, W.A. 78, 81, 88, 89, 91, 103 Descartes, R. 115 Ding an sich 29, 36 Diogenes 110 F formålsrettethed 30, 31, 35 fænomenologisk filosofi 8, 25, 29, 109 G Galilei 92, 114, 115 Gene, M. 107 Goethe, J.W. 37 Goldsmith, R. 76 Gould, S.J. 15, 70 Gregersen, N.H. 18, 19, 21 H Heitler, W. 39, 44 Heraklit 109 Hoffmeyer, J. 98 Hume, D. 101, 102 I immanens 7 immanent årsag 10, 17, 21 intelligent design teori 10, 11, 45 intelligent årsag 8, 9, 38 irreducibel kompleksitet

12 NAVNE- OG EMNEREGISTER irreducibelt kompleks system 51, 52, 53, 54 K Kant, I. 8, 22, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 44, 45, 48, 52, 102, 107, 109 Kauffman, S. 19, 82 kausal 9 Kepler, J. 92, 93, 109, 113 Knudsen, J.M. 15 kreationisme 13, 14, 23 kristen inkarnationstanke 28 Kuhn, T. 87 L Laudan, L. 87, 105 Lindhardt, J. 15 Linné, C. von 42, 69 Lipps, H. 25 Luther, M. 99, 112 Løgstrup, K.E. 25, 28, 38, 39, 40, 41, 43, 44, 45, 48, 52 M Maguelis, L. 59 Maimonides, M. 109 Miller, K. 70, 71 Miller, S. 65 N naturlig udvælgelse 18, 21, 40 nominalisme 28 O Oparin, A.I. 64 Orr, A. 70, 72 P Paley, W. 110 Patterson, C. 64 Peacocke, A. 18, 19 Prigogine, I. 19, 82, 83 primær årsag 17, 19 R Redi, F. 64 regulativ idé 40 S Schneider, T.D. 81 sekundær årsag 17, 19 selvorganisering 31, 32, 36, 52 selvregulerende system 52 selvregulering 38, 39, 40, 41 Sokrates 110 Stengers, I. 82 Strangers, I. 19 Szathmary, E. 59 T teistisk evolution 18 teleologi 33, 34, 35, 36, 39 transcendens 7 transcendent årsag 9, 10, 17, 21 U Urey, H

13 N AVNE- OG EMNEREGISTER W Weber, M. 97 Wittgenstein, L. 16 Wolf, J. 9, 37, 99, 107 Å åbenbaret Gud 9 127