NY DOM OM PROFESSIONELT ANSVAR - VETERINÆRRÅD- GIVNING M.V.

Transkript

1 12. DECEMER 2016 NY DOM OM PROFESSIONELT NSVR - VETERINÆRRÅD- GIVNING M.V. En ny dom fastslår, at der ikke var ansvar for en veterinær sundhedsordning, der skulle sikre sundhed i svinebesætninger, selv om en avlsbesætning blev smittet med stort tab til følge. Det blev tillagt vægt, at den ansvarlige organisation havde fulgt nogle interne retningslinjer. Det fik ikke betydning, at den enkelte svineavler ikke var bekendt med disse retningslinjer. Det blev heller ikke afgørende, at den beskrivelse af sundhedsordningen, som den enkelte svineejer var bekendt med, ikke var så præcis, som man kunne ønske. fgørende var, at man rent faktisk havde overholdt de gældende retningslinjer, og at disse retningslinjer var fastsat efter saglige kriterier. Størstedelen af landets svineavlere er ved indgåelse af såkaldte ejeraftaler tilknyttet en sundhedsordning, der administreres af landbrugsorganisationen X. Svineavleren krævede erstatning af X som følge af, at en af hans svinebesætninger blev smittet med lungesygdommen p-12. anførte, at dels skulle X løbende sikre, at hans besætning var rask i henhold til sundhedsordningen ("sundhedskontrollen"), dels havde X stået for karantænerumskontrol og frigivet dyrene fra svineavler 's besætning, der havde været i karantænerum, hvorefter disse svin blev ført ind i 's besætning, hvor de smittede 's besætning med p-12. havde som følge af sygdommen i besætningen lidt et stort tab, navnlig i form af driftstab. 's samlede erstatningskrav blev opgjort til godt 10,5 mio. kr. X påstod frifindelse og gjorde navnlig gældende, at man i relation til såvel den sundhedskontrol med 's besætning, man havde indgået aftale med om, som i relation til kontrollen med 's besætning i karantænerummet havde fulgt de gældende regler og forskrifter. Der var derfor ikke handlet ansvarspådragende. Retssagen vedrørte navnlig en vurdering af, om X havde handlet ansvarspådragende, herunder fortolkning af X' forpligtelser over for i henhold til parternes aftale og de regler, der var fastsat for sundhedsordningen og frigivelse af svin fra karantænerum. Sagen vedrørte endvidere en række

2 2/4 12. DECEMER 2016 spørgsmål om bl.a. vedtagelse og anvendelse af en ansvarsbegrænsning i aftalegrundlaget, forskellige tvistepunkter vedrørende erstatningsopgørelsen m.v. Da retssagen vedrørte spørgsmål af principiel karakter, og da sagens udfald kunne få væsentlig betydning for mange andre end parterne, blev det i medfør af retsplejelovens 12, stk. 3, bestemt, at sagen skulle behandles af tre dommere. opfyldt. Det forhold, at der tilfældigvis på samme tidspunkt også blev udtaget og undersøgt nogle andre blodprøver vedrørende andre forhold som led i den generelle sundhedsordning og uden forbindelse med den pågældende karantænerumskontrol, gav ikke særskilt krav på, at X også lod denne anden undersøgelse indgå som et element i karantænerumsfrigivelsen. Der var tale om forskellige opgaver på forskelligt aftalegrundlag, der blev udført særskilt og adskilt fra hinanden. gjorde bl.a. gældende, at X ikke havde fulgt de gældende regelsæt, idet X havde givet meddelelse om, at de svin, som fik leveret fra, kunne flyttes ind i 's besætning på trods af, at resultatet af en blodprøveudtagning ikke forelå på det tidspunkt, hvor meddelelsen til blev givet. Dette måtte ifølge karakteriseres som groft uagtsomt. anførte endvidere bl.a., at det måtte tillægges betydning, at X selv udarbejdede de pågældende regelsæt, ligesom X suverænt håndterede og styrede sundhedsordningen, hvilket bl.a. skete uden at orientere købere eller sælgere om, hvilke blodprøver der blev udtaget, og hvornår resultaterne af blodprøverne ville foreligge. Det forhold, at X havde valgt en fremgangsmåde, hvor blodprøveudtagning m.v. suverænt blev varetaget af X selv, måtte skærpe culpabedømmelsen i relation til, der kun kunne agere i blind tillid til den fremgangsmåde, der blev anvendt og administreret af X. Ifølge måtte det endvidere skærpe culpabedømmelsen, at X var professionel. X gjorde gældende, at man i det hele havde overholdt de gældende retningslinjer. Der er ingen garanti for, at dyrene i en besætning omfattet af sundhedsordningen ikke kan blive smittet; og fastsættelse af ordningens indhold og omfang beror på en afvejning af såvel kommercielle som veterinærmæssige hensyn. Jo oftere man skal kontrollere en svinebesætning for en mængde forskellige sygdomme, jo vanskeligere vil det være for svineavlerne at have en løbende produktion og afsætning af svin. De forudsætninger, der efter parternes aftale var for frigivelse af karantænerumsdyr, var X redegjorde nærmere for de gældende retningslinjer, herunder interne retningslinjer for frigivelse af karantænerumsdyr. Dette var ikke regler, som den enkelte svineavler nødvendigvis var bekendt med. Parterne anførte en lang række anbringender, der er gengivet i den vedhæftede dom. Sagen er foreløbig afgjort ved dom afsagt af retten i Esbjerg den 5. oktober Retten lagde til grund, at frigivelsen af karantænerumsdyrene var sket i overensstemmelse med X' interne retningslinjer, som man fast fulgte. I den forbindelse udtog man blodprøver for en række sygdomme, men ikke for p-12. Det beroede på en tilfældighed, at der i den pågældende periode som led i den sædvanlige sundhedsordning blev udtaget en blodprøve til undersøgelse for p-12. Der var ikke i sundhedsreglerne nogen særskilt bestemmelse om, at der i forbindelse med salg fra en besætning og/eller frigivelse fra karantænerum skulle foretages anden eller yderligere blodprøvekontrol end den, reglerne for karantænerumsdyr foreskrev. Retten lagde endvidere til grund, at de til enhver tid gældende regler var fastsat efter høring af bl.a. avls- og opformeringsbesætningernes interesseorganisation, og at de var udtryk for en afvejning af veterinære og økonomiske hensyn samt et ønske om at have et handlekraftigt system. DVOKTPRTNERSELSK FREDERIKSERGGDE KØENHVN K TEL

3 3/4 12. DECEMER 2016 estemmelsen i det regelsæt, svineavlerne var bekendt med, om blodprøveudtagning i sælgerbesætninger inden frigivelse, kunne have været formuleret mere præcist. estemmelsen måtte imidlertid fortolkes i overensstemmelse med det samlede regelsæt. Det kunne ikke lægges til grund, at var blevet gjort udtrykkelig opmærksom på, hvilke sygdomme der blev undersøgt for ved den blodprøveudtagning, der skal være foretaget inden frigivelse af karantænerummet. Retten fandt imidlertid, at efter den indgåede aftale og karakteren af sundhedssystemet ikke med rette kunne forvente, at frigivelsesmeddelelsen fra X var baseret på andet end den blodprøvekontrol, der var gældende for frigivelse af karantænerumsdyr. I den forbindelse bemærkede retten, at, selv om hans opformeringsbesætning var nystartet, havde lang erfaring som svineproducent. Man bemærkede endvidere, at man efter det oplyste på dagældende tidspunkt kunne se på X' hjemmeside, hvilke sygdomme der blev undersøgt for. På denne baggrund fandt retten, at X ikke havde handlet ansvarspådragende ved at meddele, at karantænerumsdyrene fra kunne frigives. Herefter blev X frifundet, og blev dømt til at betale sagsomkostninger til X med kr. Dommen var enstemmig. Kommentar: Det er bemærkelsesværdigt, at selv om retten finder, at beskrivelsen af de kontrolforanstaltninger, X påtog sig at gennemføre i forhold til de enkelte svineavlere, kunne have været beskrevet mere præcist i aftalen, blev dette ikke tillagt afgørende betydning. Det var heller ikke afgørende, at de retningslinjer, X henholdt sig til, var interne retningslinjer, som ikke var blevet meddelt den enkelte svineavler (medmindre svineavleren selv bad om sådan information). De to forhold, der formentlig var afgørende for rettens vurdering af ansvarsgrundlaget, var følgende: For det første lægger retten vægt på, at havde lang erfaring som svineproducent (selv om det var nyt, at han havde en såkaldt opformeringsbesætning). Der var altså tale om en professionel part. For det andet lægger retten vægt på, at X havde overholdt de gældende retningslinjer, og at disse retningslinjer var fastsat efter saglige kriterier. Herefter blev det altså ikke afgørende for ansvarsspørgsmålet, at beskrivelsen af kontrollen ikke var så præcis, som man kunne ønske, eller at de pågældende interne retningslinjer ikke var kendt af kunderne. Dom afsagt af retten i Esbjerg den 5. oktober 2016 vedhæftes. var repræsenteret af advokat Gert Lund, mens X var repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye. Dommen er nu anket til Vestre Landsret. Under ankesagen har dog reduceret erstatningspåstanden fra ca. 10,5 mio. kr. under byretssagen til nu 2 mio. kr. Dommen kan nok ses som udtryk for, at på et så fagligt kompliceret område (det samlede sæt retningslinjer var særdeles omfattende) må den professionelle part, der har påtaget sig den pågældende opgave, kunne udføre denne i overensstemmelse med, hvad der må anses som den fagligt korrekte løsning, uden at der nødvendigvis er givet en præcis og fuldstændig beskrivelse over for kunden af den måde, hvorpå opgaven vil blive løst. DVOKTPRTNERSELSK FREDERIKSERGGDE KØENHVN K TEL

4 4/4 12. DECEMER 2016 I den forbindelse vil det formentlig være en forudsætning som også er nævnt af retten i denne dom at den nærmere fastlæggelse af den måde, hvorpå opgaven udføres, sker efter saglige kriterier (i denne sag bl.a. ved en afvejning af veterinærfaglige og økonomiske hensyn samt nødvendigheden af at have et handlekraftigt system). Det kan derfor blive væsentligt, at man i en sådan sag kan redegøre for de hensyn og overvejelser, der ligger bag udfærdigelsen af de retningslinjer, man har valgt at følge ved udførelsen af en opgave, der ikke er præcist og udtømmende beskrevet i parternes aftale. Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til dommen. MICHEL S. WIISYE DVOKT (H) MSW@NNLW.DK Tilmeld/frameld dig nyhedsbrevet her: For at scanne skal du have en app på din tablet eller smartphone DETTE NYHEDSREV KN IKKE ERSTTTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRGER DVOKTPRTNERSELSK OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTGER SIG INTET NSVR FOR T SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE F RUG F NYHEDSREVET, HERUNDER FOR T SOM FØLGE F UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLGTIGE INFORMTIONER, VURDERINGER ELLER NDRE FORHOLD I FORINDELSE MED NYHEDS- REVET. NIELSEN NØRGER DVOKTPRTNERSELSK YDER RÅDGIV- NING I FORINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEM- MELSE MED DE DVOKTETISKE REGLER. DVOKTPRTNERSELSK FREDERIKSERGGDE KØENHVN K TEL

5 RETTEN I ESJERG Udskrift af dombogen DOM fsagt den 5. oktober 2016 i sag nr. S 7-144/2012: mod SPF-Sundhedsstyringen Drejervej Vejen Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 1. februar Den angår, om sagsøgte, SPF-Sundhedsstyringen, (SPF-SuS), er erstatningsansvarlig ved den 31. januar 2011 at have givet meddelelse til sagsøgeren,, om, at 44 sopolte, som han den 20. december 2010 havde fået leveret fra Svineavl /S, måtte flyttes fra karantænerummet og ind i hans besætning på Ørumvej 19, Ørum, uden, at SPF-SuS i forbindelse med salget ved kontrol af blodprøver havde sikret sig, at svinene var fri for svinesygdommen p-12. har påstået SPF-SuS dømt til at betale kr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb. SPF-SuS har principalt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af ikke højere end kr., og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af efter rettens skøn. Oplysningerne i sagen Der har deltaget 3 dommere i afgørelsen af sagen, jf. retsplejelovens 12, stk. 3. Dommens sagsfremstilling er forkortet, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 3. driver 3 landbrugsejendomme beliggende på henholdsvis - vej 19,, vej 73, og vej 3,. I ejeraftalen mellem og SPF-SuS for vej 19, der er indgået den 3. januar 2001, står:

6 Side 2/44 "... ftalen omfatter alle svin i den eller de besætninger, der nu eller senere opstaldes på ovennævnte CHR-nr. 2. SPF-Sundhedsstyringen påtager sig at deklarere sundhedsstatus i besætningen på grundlag af de til enhver tid gældende SPF-Sundhedsregler, jf. pkt. 4 og styring og udvikling af DNSKE SLGTERIERs SPF-system som helhed. 3. Ejer påtager sig at overholde de til enhver tid gældende SPF-sundhedsregler, jf. pkt. 4, som Ejer før underskrift på denne ftale har modtaget og gjort sig bekendt med. 4. SPF-Sundhedsreglerne fastlægges og ændres af SPF-estyrelsen. Efter ændring af SPF-Sundhedsreglerne modtager Ejer straks meddelelse fra SPF-Sundhedsstyringen om, hvilke ændringer og tilføjelser, der er foretaget. De træder i kraft dagen efter, at meddelelsen om ændringen er udsendt, med mindre andet er meddelt. 5. Lider Ejer tab som følge af SPF-Sundhedsstyringens fejl eller forsømmelser, er SPF-Sundhedsstyringen erstatningsansvarlig, hvis det kan påvises, at SPF-Sundhedsstyringen eller personer, der handler på SPF-Sundhedsstyringens vegne, har handlet groft uagtsomt i henhold til de regler, der gælder for SPF-Sundhedsstyringens arbejde. Lider SPF-Sundhedsstyringen tab som følge af Ejers fejl eller forsømmelser, er Ejer erstatningsansvarlig, hvis det kan påvises, at han eller personer, der handler på hans vegne, har handlet groft uagtsomt i henhold til de pligter, som Ejer er pålagt i henhold til SPF-Sundhedsreglerne Ejer betaler et årligt vederlag (= SPF-gebyr) til SPF-Sundhedsstyringen Gebyrets størrelse fastsættes af SPF-estyrelsen...." Den seneste ejeraftale for ejendommen beliggende vej 73 er indgået den 25. november 2010, og ejeraftalen for ejendommen beliggende vej 3 er indgået den 5. marts ftalerne for disse ejendomme svarer til aftalen for vej 19, dog er i punkt 2 "Danske Slagteriers" ændret til "Landbrug & Fødevarers" og i punkt 8 er "SPF-bestyrelsen" ændret til "Landbrug & Fødevarers SPF-SuS-Udvalg". Endvidere lyder pkt. 5: " 5. Sker der skade i Ejers besætning som følge af SPF-SuS' ansvarspå-

7 Side 3/44 dragende fejl eller forsømmelser, er SPF-SuS erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Erstatningen kan dog højst udgøre kr Sker der skade i flere Ejer-besætninger, som følge af samme fejl eller forsømmelse som SPF-SuS er erstatningsansvarlig for, kan erstatningen til de skadelidte Ejere dog højst udgøre kr Ved udmåling af erstatning lægges de skadelidtes tab sammen og overstiger tabene kr fordeles erstatningen mellem de skadelidte i forhold til de individuelle tab. Tilføjes SPF-SuS tab som følge Ejers ansvarspådragende fejl eller forsømmelser, er Ejer erstatningsansvarlig med indtil kr , hvis det kan påvises, at Ejer har handlet groft uagtsomt - herunder groft uagtsomt tilsidesat de pligter, han er pålagt i SPF-Sus' "SPF-Sundhedsregler for SPFbesætninger." SPF-SuS udsendte den 28. januar 2010 et brev til besætningsejerne om ændring af erstatningsbetingelserne i SPF-Ejeraftalerne, således at der i fremtiden maksimalt ydes en erstatning på kr. Det er endvidere anført, at er der flere besætninger involveret i en erstatningssag, kan der sammenlagt maksimalt ydes 2 mio. kr. i erstatning. s besætninger var i SPF-systemet deklareret som en rød besætning. f SPF-Sundhedsregler for SPF-besætninger fremgår blandt andet af pkt , at en rød besætning, der er deklareret fri for de sygdomme, der er omfattet af SPF-systemet, herunder p-12, kontrolleres ved klinisk kontrol suppleret med følgende: "a) For Myc, p-serotyperne 2, 6 og PRRS: lodprøver mindst hver måned (Ved undersøgelse for p-6 undersøges samtidig indirekte for p-3) b) For p-12: lodprøver mindst hvert kvartal. c) For p-1 (dermed indirekte serotype 9), p-5 p-7 (dermed indirekte serotype 4) og p-10 lodprøver mindst hver 12. måned. d) For p-8: lodprøver hver måned sammen med p-6, hvis besætningen er fri for p-6, idet p-typerne 3 og 8 krydsreagerer. Er besætningen ikke fri for p-6, kontrolleres p-8 kun ved klinisk kontrol. e) For Nys: Næsesvaberprøver 2 gange i vinterhalvåret. f) For Sal, Ødem og Yersinia 09. Undersøgelser jf. ppendiks.

8 Side 4/44 SPF-SuS kan administrativt ændre kontrolprocedurerne, når det samtidig meddeles på Det fremgår af pkt , at ejer omgående skal give meddelelse til Sundhedskontrollen, hvis han får mistanke om eller kendskab til uønsket smitte i sin besætning. f pkt fremgår, at Sundhedskontrollen, SPF-Transportører og SPF-SuS har samme forpligtelse som nævnt for ejer, hvis de konstaterer eller får mistanke til smitte. I kapitlet om smittebeskyttelse pkt står om rød besætning, at dyr "... der tilføres til supplement af besætningen skal - før de indsættes i besætningsområdet - gennemgå et ophold på mindst 42 dage i godkendt karantænerum, jf. ppendiks C...." I ppendiks C1.1 står: "esætningens karantænerum har til formål at forhindre overførsel af smitte til besætningens indkøbte svin, idet indkøbte svin ved modtagelsen anbringes i karantænerummet i en periode på mindst 42 dage, før de - efter nærmere regler - kan overføres til besætningsområdet i den besætning, de er tilknyttet." I punkt C4.5 står om røde besætninger: "Der må i en rød besætning kun overføres dyr fra karantænerummet til besætningsområdet med SPF-SuS' skriftlige tilladelse. Denne tilladelse kan først gives efter en blodprøveudtagning i den/de sælgerbesætninger, der har leveret dyrene i karantænerummet, og det kan tidligst ske: a) 28 dage efter levering til besætninger, der er deklareret fri for Myc jf. pkt b) 14 dage efter levering til besætning, der ikke er deklaret fri for Myc jf. pkt Hvis dyrene overføres til besætningsområdet inden 42 dage efter karantæneperiodens start - og/eller uden skriftlig tilladelse fra SPF-SuS, skal dette omgående meddeles til SPF-Sus. Der indføres samtidig og automatisk betinget status for hele besætningen, indtil mindst ovennævnte karantæneperiode ville være udløbet." I "Procedure for frigivelse af karantænerumsdyr" står: "... Dyr i karantænerum kan frigives til besætningsområdet efter 42 dage, når følgende forudsætninger er opfyldt:

9 Side 5/44 a. lodprøver udtaget i leverandørbesætningen tidligst 28 dage efter levering fra mykoplasmafrie besætninger, og tidligst 14 dage efter levering fra Røde SPF+Mycbesætninger er negative for alle sygdomme, for hvilke der undersøges månedligt. Vedr. Salmonella se "regler for sundhedsovervågning" pkt b. Der er ved sidste gennemgang af leverandørbesætningen ikke fundet kliniske tegn på de sygdomme, besætningen er deklareret fri for. c) Såfremt der er udtaget nye blodprøver for p2, p6, Myk og/eller PRRS senere end de i punkt 1. nævnte prøver, skal negativt svar på disse prøver afventes inden dyrene frigives...." I en brochure udgivet af SPF-SuS om, hvornår karantænerumsdyr kan frigives står, at ejerne, hvis de er i besiddelse af en adgangskode, kan få detailoplysninger på SPF-SuS' hjemmeside om, hvornår en frigivelse af dyrene forventes, og hvad grunden til en eventuelt forsinkelse kan være. Videre står: "... Tidligst frigivelse den Datoen angiver, hvornår der er gået 6 uger, og at dyrene tidligst kan frigives denne den dag. Forudsætning: Leverandørbesætningen er kontrolleret og alle blodprøver negative. Hvis der ikke er gået 6 uger siden leveringen, vil der være tilføjet meddelelsen "Datoen er ikke nået endnu". etinget status hos leverandør Så længe der er en betinget status i levenrandørbesætningen, bliver dyrene i karantænerummet ikke frigivet. Sidste rød kontrol Her står en dato, hvis Sundhedskontrollen har foretaget "Rød kontrol" i leverandørbesætningen, og dyrene kan frigives, hvis alle blodprøver er negative. Hvis der har været en rød kontrol ved leverandøren kort tid efter indsættelse, vises teksten "Ingen frigivende Rød kontrol efter indsættelse". lodprøverne undersøges for PRRS, Myc, p2 og p6.... KRNTÆNERUM: Selv om de indkøbte dyr har SPF-status, kan de have en skjult smitte i sig.

10 Side 6/44 Har de det, vil sygdommen normalt bryde ud inden 6 uger. Derfor skal dyrene altid stå i karantænerum i mindst 6 uger. Når karantæneperioden er omme, kommer der en meddelelse fra SPF-SuS med grønt lys til at flytte svinene fra karantænerummet. Flyt aldrig svinene før du har fået denne meddelelse. Den er sikkerheden for, at der ikke er opstået mistanke om SPF-sygdom i den besætning, der har leveret svinene...." Inden den 31. januar 2011 modtog meddelelse fra SPF-SuS om, at svinene leveret fra Svineavl kunne flyttes over i hans besætning, var der den 18. januar 2011 udtaget blodprøver i hans besætning. Svaret på blodprøverne viste den 3. februar 2011, at de var negative for p-12. I blodprøver udtaget hos Svineavl den 19. januar 2011 blev der den 9. februar 2011 konstateret p-12, hvilket blev bekræftet ved supplerende blodprøver udtager den 10. februar 2011, hvor resultatet forelå den 11. februar I en blodprøve udtaget den 16. februar 2011 i s besætning, blev der konstateret smitte med p-12, men der var kun var smitte i prøver fra dyr, som var modtaget fra Svineavl. SPF-SuS meddelte den 16. februar 2016, at hans besætning på grundlag af meddelelse fra Sundhedskontrollen distrikt Midt/No havde fået indført betinget status på mistanke om p-12. Den 22. februar 2011 ændrede besætningen status fra en Rød SPF besætning til en Rød SPF besætning + p-12. Efter først at have forsøgt sig med en medicinsk sanering foretog en sanering med udskiftning af hele besætningen. Der er afholdt syn og skøn til belysning af s tab. Skønsmanden, cand.agro. Laust Skou, har udfærdiget skønserklæring af 5. juli 2013 og supplerende skønserklæringer af 8. oktober 2013, 15. april 2014 og 29. april Forklaringer har forklaret, at han har været svineproducent siden 1. februar Han har løbende udviklet bedriften, og i 2010 besluttede han at omlægge til en opformeringsbesætning. eliggenheden er god i forhold til risikoen for smitte fra nabogårde. En opformeringsbesætning producerer avlsdyr til produktionsbesætninger. Han producerer LY Danavlspolte. LY polte er en krydsning mellem racerne Yorkshire og Landrace og er populær i hele verden. Han driver svineproduktionen på to gårde vej 19 og 73, som han ejer, og vej 3, som er lejet. Han har 4 ansatte. Sygdommen p-12 er en lungesygdom, som er en grim ting at få, når man er

11 Side 7/44 nystartet med opformering. Grisene kan betegnes som sekundavarer, som folk ikke vil have, når de skal starte en produktion op. Som nybegynder gjorde smitten det umuligt for ham at sælge polte. Det var nemt for folk at få polte uden p-12. Hvis grisene ikke kan sælges til opformering, sælges de til slagtning, hvilket giver en anden pris. Salmonellaindekset i besætningen var på 12,4 på et tidspunkt i Det gav ikke problemer. Han har aldrig haft en kunde, som har spurgt efter indekset eller spurgt til, om han havde salmonella. Han kom med i SPF-systemet allerede i 1993, hvor der blev solgt smågrise gennem SPF. Man skal, når man opformerer, være medlem af SPF-SuS, som har hele Sundhedsstyringen Det er der ikke andre, der har. Der er altså intet alternativ til SPF-SuS. Hver 4. uge er der besøg af en dyrlæge, som bl.a. tager blodprøver og hele proceduren omkring f.eks. staldaflåsning og håndvask gennemgås. Det er en fra SPF-SuS, en såkaldt rød-kontrol dyrlæge, som kommer. Vedkommende kommer ved siden af hans egen dyrlæge. Han betaler årligt kr. i ejerafgift og ca kr. til rød kontrol. Han er bekendt med SPF-regelsættet. Efter hans opfattelse giver det den tryghed, at det er SPF, som har styr på alt med Sundhedsstyringen, og f.eks. ved indkøb ved man, at dyrene har den status, der bliver lovet. Det giver tryghed i produktionen. Han har ikke ejet en ejendom beliggende vej 1. Forevist bilag M har han forklaret, at han ikke mindes at have modtaget skrivelsen. Han har heller ikke modtaget brochuren fremlagt som bilag P. Forevist ekstrakten side 195 forklarede han, at han ikke har set dette før. Han har aldrig modtaget noget, hvor SPF s logo ikke var øverst. Den 20. december 2010 modtog han nogle polte fra Svineavl. De blev samme dag sat i en karantænestald. Mandag den 7. februar 2011 blev dyrene flyttet fra karantænestalden. aggrunden var, at han ugen forinden havde modtaget et såkaldt grønt lys; en karantænefrigivelsesmeddelelse fra SPF-SuS om at dyrene måtte flyttes. Han stolede på frigivelsesmeddelsen og på, at dyrene da ikke havde nogle sygdomme. Det er det, hele systemet går ud på. Han havde ingen mistanke om, at dyrene var smittet. Hvis en besætning er gennemsmittet, vil man høre hosten blandt dyrene. Han opdagede ikke hosten hos dyrene i karantænestalden i den periode, hvor de stod der. En polt er et hunungdyr, som er mellem 12 og 30 uger. Når polten er ca. 30 til 31 uger, er den gammel nok til at blive insemineret og deltage i produktionen. Han kunne godt selv have taget blodprøver af dyrene i karantænestalden. Sådanne egne prøver har dog ingen betydning eller gyldighed i forhold til SPF- SuS kontrollen. Onsdag den 9. februar 2011 fik han en mistanke. Dyrlægen ringede og fortalte, at hun var på besøg på en anden ejendom, som også havde fået leveret dyr fra, og som netop havde fået betinget status som følge af leveringen. Han kender ikke leveringsdatoen for den pågældende le-

12 Side 8/44 C vering. Det var da to dage siden, han havde flyttet sine polte fra over i besætningen. Han forsøgte at begrænse skaden ved at flytte dyrene igen. Der blev taget supplerende blodprøver hos, som viste, at alle dyr var positive. Han hørte imidlertid intet fra SPF-SuS. Den 9. bad dyrlægen SPF-SuS om at kontakte ham. Den 16. februar 2011 havde han rød kontrol. Han spurgte dyrlægen til sin sundhedsstatus og sagde bl.a., at SPF-SuS udmærket vidste, at han havde købt dyr fra den pågældende stald, og at man var nød til at give ham betinget status. Dyrlægen ringede til SPF-SuS og sagde, at man hellere måtte give ham betinget status. Det fik han. Der blev samme dag taget blodprøver af 5 dyr leveret fra og 5 egne. lle -dyrene var positive. Hver fredag køres fravænnede grise til produktionen på de to andre gårde. Dyrene herpå betragtedes derfor også som smittede. På vej 19 er der søer. Smågrise kommer ud på de to andre ejendomme. De gjorde, hvad de kunne, for at begrænse skaden. Forsøg på medicinsk sanering er et naturligt valg i sådan en situation. Hvis SPF-SuS blot havde givet besked to eller fem dage før, ville han være blevet reddet. Det lykkedes ikke med medicinen. Han kørte videre med driften i Den leveringsaftale, som var indgået med, blev annulleret grundet smitten. Omkring 60 % af polteproduktionen for 2011 var reelt afsat på forhånd. Det så godt ud, indtil de blev smittet, men han solgte ingen avlspolte i 2011 med undtagelse af en levering den 31. januar 2011 til Nordjylland, samme dag, som han fik frigivelsesmeddelelsen. I 2012 blev der solgt få hundrede dyr, og det var til en dårlig pris. Det stod slet ikke mål med de omkostninger, der var forbundet med at drive en opformeringsbesætning. Sidst i 2012 begyndte han derfor at arbejde med en sanering. Han tog beslutningen først i 2013 og startede op i april 2013, hvor der blev indsat en ny besætning. lle dyr blev solgt og hele produktionsudstyret blev rengjort. Rengøringen i 2013 blev for størstedelen udført ved egen arbejdskraft. Dyrene blev solgt til viderefedning, brug eller slagt, men ikke til avl. Han indkøbte en hel ny besætning. Han kunne ikke fortsætte som i 2012 og skulle enten skifte til produktionsbedrift eller totalsanere. Det kører godt i dag. Der er næsten udsolgt. Han havde underskrevet ejeraftale vedrørende vej 73, så han vidste godt, at der var en ansvarsbegrænsning på 1 mio. kr. Han mente ikke, at der var en tilsvarende begrænsning vedr. vej 19. Han havde underskrevet vedrørende vej 73 langt senere. De nye avlsdyr, han indsatte, blev alle leveret på en gang og fra samme leverandør. Siden er der ikke kommet nye svin ind i besætningen. Mogens ækgaard har som vidne forklaret, at han er uddannet agronom. Han er leder af Midtjysk Svinerådgivning i Skive og arbejder som svinekonsulent og rådgiver omkring svineproduktion. Han har været i stillingen i de sidste 14 år. har været kunde i virksomheden i mange år, men med en anden rådgiver. Ved forsikringssager mv. tager vidnet over. Da han kom ind i sagen, var den medicinske sanering forsøgt, og det var ca. det be-

13 Side 9/44 løb, som fremgår af hans opgørelse, man regnede med, at det havde kostet i medicinudgifter. Ved en totalsanering skiftes besætningen ud. lle dyr sælges, og man rengør, desinficerer og indsætter nye, sygdomsfri avlsdyr. Han har i sin tabsopgørelse anslået, hvad man kan få for den gamle besætning, og hvad en ny vil koste. Derudover er der et betydeligt driftstab i den periode, hvor den gamle besætning, som ikke kan sælges til avl, afvikles, og en ny besætning skal opbygges. Unge polte indkøbes, de skal løbes og have afkom, som skal opdrættes. Der går en lang periode, hvor man ikke sælger dyr. Han drøftede mulighederne med. Salget af avlsdyr svigtede, fordi de, som købte avlsdyr til etablering af nye besætninger, ville have helt sygdomsfri dyr. Hvis man har en eller flere uønskede sygdomme, falder kundernes interesse. Især i en ret nyetableret opformeringsbesætning, som endnu ikke har en kundekreds, er man afhængig af at kunne sælge til nyetablerede besætninger. havde ikke noget valg, men måtte sanere, hvis han skulle fortsætte med at drive en opformeringsbesætning. Man kunne godt have sadlet om til en produktionsbesætning, men der var inden for kort tid foretaget en stor investering i avlsdyr. Efter hans opfattelse skulle der en totalsanering til for at få gang i salget igen. jørn Lorenzen har forklaret, at han er uddannet dyrlæge og har diplom som svinefaglig dyrlæge. Han har arbejdet med SPF-systemet siden 1. november 1994 og er i dag afdelingsleder i SPF-SuS. SPF-organisationen blev dannet i 1971, idet man ville have sat et sundhedssystem på benene i Danmark. Det, som i dag hedder SPF-SuS, var en integreret del af det. Det blev en stor kommerciel succes. I 1999 fandt konkurrencemyndighederne, at der vist var tale om et monopol. Løsningen blev, at det kommercielle SPF-Selskabet, som i dag hedder SPF-Danmark, gerne måtte være kommerciel, men skulle have nogle konkurrenter. Lige præcis den del, der hed SPF-SuS, som ikke var kommerciel, måtte gerne være en del af SPF- Selskabet, hvis man også servicerede SPF-Selskabets konkurrenter. Siden er SPF-SuS blevet udskilt fra SPF-Danmark og underlagt en brancheorganisation, som da hed Danish Meat ssociation og i dag Landbrug og Fødevarer. SPF-SuS er i dag en del af det, som hedder SEGES, Videnscenter for svineproduktion. SPF-SuS bor til leje hos SPF-Danmark, som også servicerer deres edb-system. Ellers er der ingen relation. SPF-SuS er i virkeligheden et varedeklarationssystem og servicerer hele svinebranchen. I dag arbejder der 4 mand i SPF-SuS, som ikke har til formål at tjene penge. Resultatet skal gerne gå i nul, når året er omme. Omsætning er på knap 4 mio. kr. Heraf skal afholdes udgifter til et meget avanceret edb-system og lønnes 4 medarbejdere. Regelsættet for SPF-SuS er vedtaget af Videnscenter for Svineproduktions, sektorbestyrelse efter en høring. Der har altid været en høring af høringspar-

14 Side 10/44 ter, uanset hvilket organisatorisk tilhørsforhold SPF-SuS har haft. Høringen kører netop i denne tid, hvor udkast til regelsættet for 2017 er udsendt. Man har altid hørt f.eks. Danavl Opformering, altså opformeringsbesætningernes forening. Høringen omfatter brugerne, både svineproducenter og transportører. Ejeraftalerne er ens for alle SPF-besætninger. Vedrørende brug af karantænerum er der ved indkøb af dyr altid en risiko. Leverandørbesætningen kan være blevet smittet i mellemtiden. Det er almindeligvis en effektiv metode at sætte indkøbte dyr i karantæne i minimum 42 dage. I denne periode undersøger man efter et fastsat regelsæt, hvordan det er gået i leverandørbesætningen. Der testes ikke for alle sygdomme. Der er i alt 18 sygdomme i SPF-systemet, men der testes alene for 4. Vedrørende f.eks. nysesyge og dysenteri tages ikke blodprøve, men alene klinisk test. Det har vist sig, at det er en sikker metode. I de blå besætninger, som er produktionsbesætninger, er det frivilligt, om indkøbte dyr bliver sat i karantæne. I de røde besætninger, som er avls- eller opformeringsbesætninger, og som ligger i toppen af avlspyramiden, skal de løbende indkøbte avlsdyr i karantænerum. Den røde besætning, som indkøber, opnår en beskyttelse herved, men som system betragtet har kravet om karantænerum imidlertid til formål at beskytte køberbesætningerne, altså de, som køber fra den røde avlsbesætning. Der er en risiko ved at købe ind. Det er biologi, man arbejder med, og man ved, at der kommer smitte i leverandørbesætninger. Det er alene 4 sygdomme, der tages hensyn til ved frigivelse fra karantænerum. Disse fire er mycoplasma, som også kaldes almindelig lungesygom, p, som kaldes ondartet lungesyge, typerne p-2 og p-6 og PRRS, som er en sygdom, der bl.a. giver lungelidelser og aborter. Det er i henhold til regelsættet ikke en fejl, at der i denne sag ikke er undersøgt for p-12, før der skete frigivelse. Det er i forhold til reglerne kørt lige efter en snor. Reglerne er de samme, som dem, der blev anvendt, da han startede i SPF-systemet i Der er et bilag, som nøje beskriver, hvordan man frigiver dyr fra karantænerum. ilaget er fremlagt som bilag O, som er en manual for sundhedskontrollen i røde besætninger. Manualen er fra 2003 og var også gældende i Der er ikke lavet om på reglerne. Tidligere var det sundhedskontrollen, altså de såkaldte røde dyrlæger; de som foretager den fysiske kontrol i avls- og opformeringsbesætningerne, der forestod frigivelsen. Det var et sindrigt system med papirgennemslag. I 2008 blev det digitaliseret og flyttet over i SPF-SuS, så det herefter er blevet styret centralt. Han har selv været med til, hvordan det skulle programmeres, og der blev ikke ændret på den måde, man frigav på. Proceduren er fortsat gældende i dag. Der er i alt 18 sygdomme i SPF-systemet. Heraf udgør p-sygdommene de 11. Man undersøger ikke for alle med samme intensitet. Det afhænger bl.a. af, hvor hyppigt man regner med at se sygdommen, og hvor alvorlig den er. Nogle sygdomme, f.eks. skab, testes alene ved klinisk kontrol og f.eks. dysenteri undersøges alene, hvis der er en klinisk mistanke. Der testes for p- 12 fire gange om året; en gang for hver kvartalsmåned. Det er for at foretage

15 Side 11/44 en overvågning af toppen af avlspyramiden. De p-typer, som ikke er i landet, eller som alene er fundet i 1-2 besætninger; p-1, 7 og 10, testes der alene for 1 gang årligt. Det gør man for, at man fortsat kan sige, at de typer ikke er i systemet. Det fremgår også af regelsættet pkt Det har ikke noget med frigivelse fra karantænerum at gøre, men vedrører det kontrolomfang, der er i alle røde SPF-besætninger. Der er ikke et forbud mod, at der testes oftere. Som det fremgår af reglerne, er der tale om en minimumskontrol. Hvis der på anden måde er indikation, f.eks. hoste eller dødsfald i besætningen, vil man tage prøver. Man vil da indføre betinget status. Man tager ikke prøver uden at have en mistanke, og hvis der er en mistanke, skal der indføres betinget status. SPF-SuS s hjemmeside er åben for alle. For at bruge siden, skal man kun kende besætningens CHR-nummer. esætningsejere og dyrlæger kan få en kode, så de kan se nogle flere ting, bl.a. hvornår de seneste blodprøver er taget, eller seneste kontrol er foretaget. Man kunne i 2010 også se, hvordan status var på de dyr, man havde i karantænerum, idet man kunne følge, hvilke undersøgelser, der var lavet i leverandørbesætningen, f.eks. om blodprøverne var taget på rigtige tidspunkter. SPF-SuS har orienteret om funktionen på hjemmesiden. I en periode fik alle besætningsejere, som fik dyr sat i karantænerum, en folder hver gang. Folderen er fremlagt som bilag P og i ekstrakten side 332. Informationerne kunne også ses på hjemmesiden. Folderen indeholder bl.a. skærmbilleder i uddrag fra hjemmesiden. SPF-SuS begyndte at styre det med karantænerum i sommeren 2008, og i begyndelsen sendte man folderen ud sammen med frigivelsen, som da blev udsendt på papir. Det var lidt post festum, at man først da gav information om, hvad man kunne have set i karantænerumsperioden. Man lavede derfor en aftale med SPF-Selskabet, som da var det selskab, der satte langt de fleste dyr i karantænerum, om, at de sendte folderen ud sammen med fakturaen. Det gjorde de i nogle år. Fra december 2010 er folderen nok ikke udsendt længere, men informationen var stadig på hjemmesiden. SPF-SuS indførte fra foråret 2010 en ansvarsbegrænsning. aggrunden var, at man gik fra at være en del af SPF-Danmark til at blive en del af Landbrug og Fødevarer. Fra at høre under et kommercielt selskab, hvor risikoen for erstatningskrav burde afspejles i omsætningen, blev Sundhedsstyringen et ikkekommercielt foretagende med en lille omsætning og med et nul-resultat som mål. Svinebesætningerne blev stadig større med deraf følgende større risiko for tab ved fejl. SPF-SuS servicerer hele svinebranchen, og der kan altid gå et eller andet galt, bl.a. da man arbejder med et meget kompliceret edb-system. Risikoen stod ikke i rimeligt forhold til omsætning, og Landbrug og Fødevarer kunne komme i en situation, hvor organisationen som følge af risikoen for meget store erstatningskrav ville få svært ved at tegne ansvarsforsikring. Man var nødt til at begrænse risikoen. revet fremlagt som bilag M er et såkaldt flettebrev. Det er sendt ud til alle

16 Side 12/44 besætningsejere, som da havde en ejeraftale med SPF-SuS. Ekstraktens side 195 er den orientering, han gav til det udvalg, som hedder SPF-SuS-udvalget. I udvalget sidder der repræsentanter fra både avls- og opformeringbesætninger, produktionsbesætninger, godkendte SPF-transportører og dyrlægeforeningen. eslutningen om at fastsætte en ansvarsbegrænsning var en direktionsbeslutning, og udvalget blev orienteret. SPF-SuS havde en procedure for udsendelsen af flettebrevet. SPF-Danmark, som servicerer SPF-SuS edb-system, lavede et udtræk fra SPF-SuS s database den 27. januar lle besætningsejere har et ejernummer og et hoved-chr-nummer, hvor alle ejernumre er registreret under. Dataene blev lagt ind i en exel-fil, hvorfra de blev trukket til en flettefil med brevteksten. lle breve blev herefter printet og kuverteret. Den side, som er fremlagt som bilag I, er en side fra exel-filen, som er på i alt 82 sider. Filen er ikke ændret siden 27. januar På grund af den faste kolonnebredde kan hele teksten i adressekolonnen ikke læses på printet. Han har stadig filen, hvori det er muligt at ændre kolonnebredden. Hvis der er tre CHR-numre på linjen, var det alene det ene CHR-nummer, der fik flettebrevet. Ved var der vist to CHR-numre på linjen. ilag J er et skærmprint, som han tog i august 2016 for at vise, at exel-filen ikke er ændret. Det var en sekretær, som lavede flettebrevet. Der blev vist ikke medsendt en ny udgave af kontrakten. I flettebrevet blev det eller de relevante CHR-numre indsat i 2. afsnit. For ville der altså have stået 2 numre. Omkring halvdelen af alle opformeringsbesætninger har p-12, som tidligere blev betegnet som en mild p-type. Det er meget sjældent, at p-12 medfører sygdom hos grisene. Man deklarerer nok herfor, fordi man kan. Der er tale om en risikobaseret overvågning, hvor der lægges vægt på, hvad der er farligt, og hvor hyppigt det forekommer. I slutningen af 1970 erne konstaterede man p-6 i nogle besætninger, men i begyndelsen undersøgte man ikke for det. p-6 viste sig imidlertid at være farlig. Nogle år senere fandt man første gang p-12. Man ville ikke lave den samme fejl og besluttede derfor, at der skulle blodprøveundersøges også for denne type. Der blev lavet en handel med DO - Danavl Opformering, som er avls- og opformeringsbesætningernes interesseorganisation. Jo mere der undersøges for, jo flere penge koster det, og der er alene besætningsejerne til at betale. lle avls- og opformeringsbesætninger undersøges for p-6 hver måned. Der tages 20 blodprøver. Efter ønske fra DO bliver der hver 3. måned, hvor der også undersøges for p-12, kun taget 10 blodprøver til p-6 undersøgelsen. Det ville være nemt at undersøge for alt, hver dag, men det vil med sikkerhed låse systemet, idet der også ofte ses falske positive prøver. Det er vigtigt, at systemet er handlekraftigt; at der kan handles og transporteres grise. Der er ingen garanti for, at en gris ikke kan få p-12, selvom man følger reglerne. Der konstateres reinfektion hver dag, og årligt er der besætninger, som får sygdom ind på trods af, at alle regler er fulgt. Nogle sygdomme er luftbårne. Reglerne tilpasses en gang årligt efter høring. lle er nød til

17 Side 13/44 at afveje omkostninger og fordele. Gebyret til SPF-SuS udgør i dag kr. pr. CHR-nummer for en rød besætning. Derudover betales for blodprøverne til sundhedskontrollen, men disse penge går ikke ind på SPF-SuS konto. Hvis SPF-SuS har givet frigivelsesmeddelelse til dyr i karantænerum og leverandørbesætningen senere konstateres positiv for sygdom, gives der ikke automatisk betinget status til modtagerbesætningen. SPF-SuS søger 42 dage tilbage fra det tidspunkt, hvor den betingede status er indført i leverandørbesætningen. esætninger, som har fået leveret dyr indenfor disse 42 dage underrettes og får afledet betinget status. Når dyrene er frigivet, må det betyde, at dyrene er leveret for mere end 42 dage siden. Edb-systemet er sat op til at søge 42 dage tilbage. De følger manualen. D Det var sundhedskontrollen, altså en rød dyrlæge, som indførte betinget status hos. Daværende distriktsdyrlæge Poul Kjeldsen var på besøg hos den 16. februar 2011, hvor der blev lavet rød kontrol og bl.a. udtaget p-12 prøver. Når der udtages prøver, må det være på grund af en mistanke. Ved mistanke skal der indføres betinget status. har som vidne forklaret, at hun er dyrlæge med 13 års erfaring. Hun er ikke svinefagdyrlæge, men har i alle årene kun beskæftiget sig med svinebesætninger. Hun er ansat i og har været besætningdyrlæge for, siden hun blev færdiguddannet. Hun er s datter. Som besætningsdyrlæge kommer man i besætningen 12 gange årligt og er den dyrlæge, som har ansvaret for sundheden i besætningen, herunder vaccinationsprogrammer. Der er et lovkrav om, at besøgene gennemføres for hver 35. dag. En rød besætning er en besætning, som indgår i avlssystemet i Danmark. En rød opformeringsbesætning laver LY eller YL-polte, som bruges som søer i andre besætninger. havde i 2010 en rød SPF-besætning, dvs. en besætning med højeste sundhedsstatus. Det var en fin og veldreven besætning. Salmonella er tre forskellige ting. Salmonellaindekset i en besætning baseres på de blodprøver, som besætningen får taget hver måned. Ud fra antistofværdierne i blodet beregnes et indeks. Der har i s besætning været varierende værdier som i enhver anden besætning. Det har ikke givet problemer i den daglige drift. Der var ingen klinisk sygdom. p-12 er en bakteriesygdom. På verdensplan er der i alt 14 p-typer. Heraf er de 9 på et eller andet tidspunkt blevet konstateret i Danmark. Der er forskel på udbredelsen af de forskellige p-typer. Type 2, 6 og 12 er typer, som er mere udbredt. Hoste er altid et kardinalsymptom både ved p og mycoplasma. Selv produktionsbesætninger ønsker ikke p-12. Der er bedre mulighed for at sælge grise, som ikke har nogen sygdomsbetegnelse. Opformeringsbesætninger er højest i avlspyramiden.

18 Side 14/44 E, E E,, F F Den 11. februar 2011 var hun på besætningsbesøg hos en anden kunde, I/S, på. Hun fik af landmanden at vide, at han samme dag havde modtaget et brev, hvor SPF-SuS havde meddelt betinget status på polte i karantænestalden baseret på mistanke om p-12 hos. Hun sagde, at det ikke kunne være sådan, idet s karantænestald var blevet frigivet. Hun vidste, at s blodprøver lå dagen efter s, at der ikke var taget nye prøver siden frigivelsen. Det måtte derfor være en fejl, at SPF-SuS havde meddelt betinget status til. Hun ringede til SPF-SuS og bad den daværende chef, Frank ndersen, forklare, hvordan meddelelsen til kunne hænge sammen med frigivelsen til. Han svarede blot, at han ikke ville tale med hende, og hun afsluttede samtalen uden at vide, om det var rigtig eller ej. Hun gravede videre, men ikke mange ville svare. Hun ringede til, som ikke havde fået meddelelse om betinget status. Hun sagde, at de skulle klappe hesten, og at SPF-SuS havde lovet, at de ville ringe, så han måtte høre et eller andet. Det var SPF-SuS s egen dyrlæge, som udtog blodprøverne hos den 16. februar Hvis blodprøverne er negative, er OD-procenten under 50. I forløbet efter den 11. februar 2011 fortalte, at ejeren af havde ringet for at sige, at der var positive dyr og, at man havde taget nye prøver. Der var 9 positive ved første udtagning. Man plejer at få resultatet af blodprøverne samme dag, som de indleveres til analyse i. Hun talte med om, hvad der skulle gøres. Han havde leveret til. Hun ringede til s dyrlæge og fortalte, om at der var testet positivt hos s leverandør. Poltene i karantænerummet hos var blevet frigivet fredag, men de blev først flyttet mandag. De undersøgte, hvor i stalden de enkelte svin var placeret, og hvor de havde gået på vej til staldafsnittet. Smitten ville vanskeligt kunne isoleres. Poltene var rimelig samlet, men ornen havde været mange steder. De forsøgte med en medicinsk sanering, hvilket ikke er let ved p sygdomme. Hun sagde til, at de ikke kunne håndtere både kronisk smittede dyr, altså de 44 polte fra, sammen med akutsmittede. De fik derfor hurtigt poltene ud i andet staldafsnit og herefter slagtet. De andre svin blev medicineret. Medicin virker godt, hvis smitten endnu ikke er nået mandlerne. De måtte til sidst konstatere, at det ikke var lykkedes. Hun havde anbefalet at forsøge med medicinsk sanering, idet en totalsanering ville være meget dyr. Hun ville aldrig anbefale andre at købe p-12 positive polte. Det er en helt umulig status at have. Totalsaneringen hos er lykkedes. I dag sælger han stort set alle de dyr, han har. Hun kunne godt som besætningsdyrlæge tage blodprøver for p-12, men de vil ikke have nogen betydning i SPF-systemet. Kernen i SPF-systemet er at tage blodprøver, undersøge og

19 Side 15/44 besvare dem. Hun kan ikke umiddelbart huske, hvad den medicinske sanering kostede, men det var godt og vel et par hundrede tusinde blot for medicinen. Hun har telefonisk fra DTU fået oplyst, at blodprøverne for p-12 blev udtaget hos den 11. oktober Næste gang var den 18. januar 2011, altså mere end et kvartal efter. Samme forhold gjorde sig gældende for. I 2010 kunne enhver, som havde CHR-nummeret, slå besætningens sundhedsstatus op på SPF-SuS hjemmeside. Men evt. statusskifte skete først, når SPF-SuS havde modtaget svar på blodprøveundersøgelsen. Laust Skou har vedstået sin syns- og skønserklæring samt de supplerende erklæringer. Han har forklaret, at han er uddannet i 1978 og har arbejdet som svinekonsulent siden da og indtil 2012, hvor han gik på efterløn. Herefter har han arbejdet en del med syn- og skøn. Han har oplysningerne om statusskifte i s besætninger fra papirerne. Han har ikke undersøgt baggrunden for statusskiftet. Han har fastsat udgiften til en medicinsk sanering ud fra oplysningerne i den behandlingsplan, som forelå. Herefter har han beregnet medicinforbruget. eregningen sker efter vægt, og han har hos en dyrlæge fået oplyst, hvad medicinen koster. Vedrørende muligheden for at sælge p-12 positive dyr i 2011 og 2012 afhang det meget af udbud og efterspørgsel. Hvis køberne har muligheden for at få sygdomsfri dyr, vil de have det. Hvis efterspørgslen derimod er stor, fordi mange starter ny svinebesætning, er det nok ikke noget problem at afsætte p-12 positive avlssvin. Der var på daværende tidspunkt næsten ingen i Danmark, som startede op, og de, som allerede har en svinebedrift, har typisk en fast leverandør. Den eneste afsætningsmulighed for en nystartet opformeringsbesætning var til Rusland, som kræver den højeste sundhedsstatus. t DI ikke har solgt til Tyskland og Holland, skyldes nok, at man ikke vil have p-12 positive dyr, hvis man har mulighed for at købe uden. DI er en brancheejet organisation, som sælger danske avlsdyr til udlandet. I elgien var status uden betydning, men prisen generel lavere. Hans besvarelse af de stillede spørgsmål om betydningen af p-12 ved salg er baseret både på hans egne erfaringer og på oplysninger fra de firmaer eller organisationer, der omsætter svin. Pork-Ex sælger primært til Rusland. I Danmark tillægges besætningens salmonellastatus vægt. Danmark har været foregangsland i forhold til fokus på salmonella. Hvis man i forvejen har salmonella i sin besætning, betyder det dog knap så meget. Der blev i besætning i februar 2012 lavet typebestemmelse på en salmonellatype, som nogle købere ville reagere på, hvis de ikke i forvejen havde pågældende type i besætningen. Som han har læst papirerne, har der ikke før slutningen af 2011 eller begyndelsen af 2012 været et salmonellaniveau eller indeks i s besætning, som indikerede problemer. Ud fra de oplysninger han har, tillagde de russiske købere det ikke betydning i 2012, om der var salmonella i besætningen. Hans fastsættelse af salgsprisen for et p-12 positivt svin er baseret på den

20 Side 16/44 forudsætning, at et salg er muligt. Han har været med til totalsanering mange gange. s besætning var meget stor. Der vil være et driftstab, fordi der ikke produceres svin i en periode. Driftstabet er det manglende dækningsbidrag i den periode, hvor der ikke produceres. Derudover er der et tab ved udskiftning af besætningen, som slagtes, samt udgift til rengøring og evt. også til rådgivning. Han har i besvarelsen af spørgsmål 9 opregnet de punkter, hvor der er udgifter. Driftstabet beregnes normalt ud fra den produktion, man har på det tidspunkt, hvor saneringen går i gang. Tallet på 800 polte er taget ud fra s regnskab for I hans besvarelse af spørgsmål 10 er antallet af polte fastsat til 3.500, som er det antal, der efter hans skøn ville kunne sælges årligt, hvis produktionen kørte optimalt. Det vil sige det forventede salg, hvis besætningen ikke var p-12 positiv. Udgiften til rådgivning og diverse er fastsat efter hans bedste skøn. Der vil f.eks. være udgift til at få lavet en indkøringsplan. Det er forskelligt, i hvilket omfang besætningsejeren selv ordner tingene eller køber bistand udefra. Vedrørende besvarelsen af spørgsmål H og 9 har han forudsat, at dyrene havde samme indkøbsalder, 22 uger. Det har de ikke i praksis, men det er enklere at lave beregningen ud fra, og det giver næsten det samme resultat i kr., idet yngre dyr skal fodres m.v. i en længere periode. Ved beregningen af indkøringstabet har han anvendt en procentsats på 10, hvorimod Mogens ækgaards beregning er baseret på 5 %. Han har altid brugt 10 % i forbindelse med de totalsaneringer, han har været involveret i. Det er en rent skøn. Indkøringstabet følger besætnings størrelse og er et udtryk for, at der vil være tale om nye avlsdyr, som alle har førstelæg, altså får deres første kuld. Kuldstørrelsen er mindre i førstelæg. Parternes synspunkter: har i det væsentligste gjort de anbringende gældende, der står i påstandsdokumentet: "... PROLEMSTILLING: Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte er erstatningsansvarlig over for sagsøger, fordi sagsøgte den 31. januar 2011 gav meddelelse til sagsøger om, at de svin, som sagsøger fik leveret fra Svineavl den 20. december 2010, og som frem til dette tidspunkt havde befundet sig i sagsøgers karantænestald, måtte flyttes ind i sagsøgers besætning. De pågældende polte, som sagsøger indsatte i sin besætning, var P12 positive dvs. de var smittet med svinesygdommen P12.