BRANDVÆSEN. Højderedning

Transkript

1 NR. 2 marts 2008 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Højderedning Træning, dobbeltsikring og god kondi er nogle af kravene til højderedning. Her fra en øvelse på Storebæltsbroen. BRANDVÆSEN ser nærmere på redning fra store højder. (Foto: Slagelse Brand og Redning) Side 14-23

2 BRANDVÆSEN NR. 2 marts ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax.: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax: erik.weinreich@lapart.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 350,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, Beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Indhold Leder: Problemet SINE Af Jesper Djurhuus, næstformand i FKB... side 3 Navne Hans Christian Høgh slutter efter 37 år... side 4 Niels Mørup ny beredskabschef i Nordsjælland... side 5 Birgitte Burskov næstformand i kreds 2... side 5 Per Paaske slutter efter 30 år... side 6 Nakskov Brandmandsforening 100 år... side 6 Uniforms fusion... side 6 Debat: Er redningsberedskaberne store nok Af Søren Vincent Brydholm... side 8 Nye uddannelser på Beredskabsskolen i Aalborg Af Katrine Høyer Christensen... side 11 Klassificering af brandsynsobjekter Af Rasmus Storgaard Petersen... side 12 Højderedning Mølleredning en disciplin hos 12 beredskaber... side 14 Undersøgelse om højderedning... side 15 Meget få indsatser i højden... side 17 Højderedning er ikke nyt ansvar... side 17 Broreddere på Storebælt uddannet efter engelsk forbillede... side 18 Skanderborg klar til redning i luften... side 20 Arbejdsulykke 48 meter over jorden... side 21 Falck har én kontrakt om højderedning... side 21 Højderedning er et krav hos Vestas... side 22 Beredskabsstyrelsen redder ikke fra master... side 23 Akutberedskabet Hvert minut uden ilt koster døde celler... side 24 Den hurtige ilt reddede Bente... side 25 SINE Vagtcentraler i centrum... side 26 Gammeldags pager flere år endnu... side 26 Tetra på prøve... side 27 Fugt og varme værst ved de nye radioer... side 28 Superbrugere klar til at øve uden kontrolrum... side 29 Fortsat to radioer til holdlederen... side 29 Forsinkelse i Norge... side 29 Høringssvar: Bekymring om SINE... side 30 Brandmandskonkurrencer i Tønder... side 31 Termisk kamera Termokamera finder røggasser... side 32 Hjørring altid ud med kamera i hjelmen... side 32 TrygFonden har 20 mio. kr. til gode ideer... side 33 Hvem sælger... side 34 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN april 2008 er 25. marts BRANDVÆSEN

3 Leder Problemet SINE Manglende arkitektur, manglende overblik, manglende viden om udstyr = frustration Gennem årene har mange store øvelser afdækket, at der er behov for et fælles kommunikationssystem, således at alle beredskabsaktører kan kommunikere sammen. Flere rapporter har beskrevet problemstillinger og ikke mindst økonomi ved etablering af et sådant kommunikationsnet, uden at det dog havde den store effekt. Efter Seest ulykken blev der sat fokus på det samlede beredskab, og et af resultaterne blev, at der skulle etableres et fælles beredskabskommunikationsnet med henblik på, at alle aktører kunne kommunikere sammen på et skadested samt, at der kunne skabes overblik og koordination af beredskabsmæssige ressourcer. Dette blev i øvrigt indført i regeringsgrundlaget på daværende tidspunkt. Så endelig lykkedes det at få etableret et fælles kommunikationssystem, som FKB har efterlyst gennem mange år men hvad skete så? Der blev under Økonomistyrelsen i 2007 etableret forskellige arbejdsgrupper, der skulle være med til at udforme grundlaget for et udbud af det nye, fælles net. FKB gjorde fra starten opmærksom på vigtigheden i, at kommunikationsarkitekturen var på plads, før man begyndte at anskaffe udstyr, således at brugerne vidste, hvad der skulle købes, samt hvordan det skulle anvendes men ak, FKB talte for døve øren, og hvad er resultat så i dag: frustration og manglende overblik. Brug modellen fra Storkøbenhavn En anden vigtig ting, som FKB hele tiden har gjort opmærksom på, er kontrolrums-problematikken. Her er konceptet simpelthen forkert. Ved den politiske godkendelse af projektet var forudsætningerne bl.a., at der blev skabt et overblik over beredskabsmæssige ressourcer og koordination. Det får man ikke ved at placere et kontrolrum hos hver indsatsenhed. Alarmcentralerne skal i spil. Overblik og styring af kommunikationssystemet skal selvfølgelig ske centralt, således at de beredskabsmæssige ressourcer kan udnyttes optimalt. FKB har adskillige gange påpeget, at politiets alarmcentraler bør omstruktureres fra den nuværende call-center funktion uden overblik og koordination til et center, hvorfra der kan disponeres, kommunikeres samt koordineres. Centralerne ses gerne suppleret med beredskabs- og sundhedsfagligt personale. Modellen findes i dag på alarmcentralen for Storkøbenhavn, som er landes største og mest velfungerende alarmcentral. Det er blot at tage læring herfra hvis man vil! Skandaletoget venter forude... Men hvad er status så i dag? Økonomistyrelsen har iværksat et pilotforsøg på Lolland-Falster, men inden dette er afviklet og testresultaterne foreligger, bliver kommunerne presset til at afgive bestilling på noget udstyr, de ikke ved hvordan fungerer. Ej heller ved de, hvordan det skal bruges, idet kommunikationsarkitekturen endnu ikke er på plads. Og her taler vi om investeringer på millioner af kroner. Når øjet falder på IC4 toget, redningshekopteren EH-101, Tårnfalken m.m., kan man frygte, at den næste vogn, der kobles på skandaletoget, hedder SINE. Jeg håber det ikke, men hvis det skal undgås, er det på tide, at de ansvarlige politikere griber ind og får styr på projektet og tilrettet konceptet, for hverken kommuner eller regioner kan være tjent med den behandling, de får. For ikke at tale om skatteyderne, der i sidste ende skal betale hele herligheden. Jesper Djurhuus Næstformand i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN 3

4 navne Uddannelse er det største fremskridt og et af de største problemer er den tid, der går med uddannelse, siger beredskabschef Hans Christian Høgh, Nordsjællands Brandvæsen, som afslutning på 37 års tjeneste Ingen tvivl om, at det største fremskridt er uddannelse af brandfolk i faste rammer. Da jeg begyndte, lærte man af de andre og kom i ny og næ på et weekendkursus eller deltog, når distriktsbrandinspektøren holdt et pumpekursus. Det går ikke mere, og det er en god udvikling, at brandmændene i dag skal på kursus i flere uger. Ordene kommer fra en tilfreds Hans Christian Høgh, der ved udgangen af januar takkede af som beredskabschef i Helsingør og Fredensborg kommuner og chef for det fælleskommunale Nordsjællands Brandvæsen. Han fortsætter: De samme kurser gør det imidlertid sværere at skaffe deltidsbrandmænd. Der går meget fritid med uddannelse og øvelser samtidig med, at en brandmand ikke kan tage med familien til stranden eller andre gøremål, når han har vagt. Og forresten må kone og børn heller ikke tage afsted i bilen, for den skal Dronningens brandvagtmester Hans Christian Høgh med slukningsansvar for Fredensborg Slot blev hyldet af 200 gæster ved sin afskedsreception. En stor dag, som han af hjertet siger tak for. brandmanden jo bruge, hvis han bliver alarmeret! Jeg har ingen løsning. Men jeg tror, at man skal begrænse kurser og øvelser i weekenden, og måske inddrage deltidsfolkenes hovedarbejdsgivere noget mere, så de får kompensation for, at deres medarbejdere pludselig kan stikke af. Eller også skal kommunerne ansætte nogle flere servicemedarbejdere dem, der tidligere hed pedeller og varmemestre som så også skal være brandmænd. Fælles brandvæsen Da Helsingør Kommune i 2002 stod for at skulle forny sin brandslukningskontrakt med Falck, foreslog beredskabschef Ole Andersen sin kollega i Fredensborg-Humlebæk, Hans Christian Høgh, at de to kommuner i stedet gik sammen om et fælles brandvæsen. Denne var med på ideen, og snart sad de sammen med deres respektive borgmestre i en lille arbejdsgruppe og planlagde, hvad der skulle blive til Nordsjællands Brandvæsen. Politisk fik forslaget en flot modtagelse, og den 1. januar 2004 var det nye brandvæsen en realitet, fortæller Hans Christian Høgh. Han var først viceberedskabschef og siden beredskabschef i den nye organisation, der er kendt for en vellykket sammenlægning. Den omfatter i dag syv brandstationer, heriblandt en helt ny i Espergærde, samt en moderne vognpark. 37 år Hans Christian Høgh kan se tilbage på 37 års tjeneste, idet han helt tilbage i 1970 som nyansat i Tornved Kommune i Vestsjælland, blev sendt på Statens Brandskole, så han ud over at være leder af bygningsinspektionen også som brandinspektør fik ansvaret for brandsyn m.v. I 1979 gik turen til Fredensborg først som brandinspektør og i 1993 som beredskabschef ved sammenlægningen af brandvæsen og civilforsvar. I de følgende år var han med til at integrere nye serviceopgaver fra blandt andet hjjemmeplejen i beredskabet, og det er også en del af hans fortjeneste, at støttepunktberedskabet blev placeret i Fredensborg, da beredskabscentret i Hillerød lukkede ved udgangen af Hans Christian Høgh kan ligeledes se tilbage på 20 år som kredsformand i FKBs (gamle) kreds 2 og på spændende år som censor i byggesagsbehandling på Beredskabsstyrelsens højskole i Snekkersten, samt som censor funktionsuddannelse brand i Hillerød, Næstved og på Bornholm. 4 BRANDVÆSEN

5 navne Fra Stevns til Nordsjællands Brandvæsen Niels Mørup bliver chef for syv brandstationer, en brand- og dykkerskole og 162 medarbejdere Ny beredskabschef ved Nordsjællands Brandvæsen bliver 45-årige Niels Mørup, der de sidste syv år har været beredskabschef ved Stevns Brandvæsen. Han tiltræder sit nye job den 1. maj. Niels Mørup opfatter sig selv som selvstændig, lyttende og engageret i sine medmennesker. Han opfatter ledelse, udvikling og samarbejde som vigtigt for enhver arbejdsplads. Kreds 2 Birgitte Buskov ny kredsnæstformand. Helsingør og Fredensborg kommuner, der står bag Nordsjællands Brandvæsen, har tilsammen over indbyggere mod i Stevns. Nordsjælland har da også et langt større beredskab med syv brandstationer og 162 medarbejdere inklusiv de 86 deltidsbrandmænd. Det betyder, at jeg nu skal udføre generel ledelse og ikke kun faglig ledelse. Det er en udfordring jeg glæder mig til, siger Niels Mørdrup. Han har en bred uddannelse inden for Beredskabskorpset, hvor han begyndte for 25 år siden, og hvor han i en periode var sektionschef ved korpsets Befalingsmandsskole på Bernstorff Slot. Det blev også til en tid som sektionschef i Beredskabsstyrelsen, inden han blev beredskabschef på Stevns. Han er desuden uddannet merkonom og tog Viceberedskabschef Birgitte Buskov fra Struer Beredskab er valgt som ny næstformand i FKB kreds 2. Ved årsmødet 2007 blev daværende kredsformand Niels Christensen, Ikast- Brande, valgt ind i FKBs bestyrelse, hvorefter kredsnæstformanden, beredskabsinspektør Anders Enggaard, Skanderborg, overtog kredsformandsposten. Pladsen som næstformand er nu atter besat. i 1997 en pædagogisk eksamen fra Danmarks Lærerhøjskole. I dag repræsenterer han FKB i Dansk Førstehjælpsråd, sidder i Uddannelsesfagligt Dialogforum som repræsentant for KL og er desuden næstformand i kreds 4, der dækker Region Sjælland. Niels Mørup blev valgt blandt 15 kvalificerede ansøgere til jobbet. Ansættelsesudvalget bestod af borgmestre og kommunaldirektører fra Helsingør og Fredensborg kommuner samt tre repræsentanter for Nordsjællands Brandvæsen. SALGSKONSULENT BRAND- OG REDNINGSKØRETØJER Har du et godt kendskab til salg af brand- og rednings- og bjærgningskøretøjer - så har vi måske jobbet til dig hos SAWO i Haslev! Jobbet Din profil Vi tilbyder * Salg af brand- og redningskøretøjer * Salg af ladvogne og bjærgningkøretøjer * Salg til kommunale såvel som private brand- og redningstjenester * Projekt udarbejdelse og kunderådgivning * Udarbejde tilbud/ordrer og afslutte handler * Energisk, selvstændig og fleksibel * Forhandlingsvant og flair for teknik * Sund indstilling til system og orden * Trives i en hektisk men afvekslende hverdag * Kendskab til branchen og/eller ovenstående produkter * God til tysk samt svensk / norsk / engelsk på samtaleniveau * Et spændende og selvstændigt job * Et arbejdsmiljø hvor godt humør er en selvfølge * Uddannelse i nødvendigt omfang * Mulighed for udvikling af jobfunktionen * Løn efter kvalifikationer Såfremt vi har vakt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Skriv til SAWO A/S, Industrimarken 1, 9530 Støvring. Att.: personaleafdelingen, job@sawo.dk. Ved spørgsmål kontakt salgschef Jens Østergaard, tlf SAWO er landsdækkende med 18 afdelinger der dækker importerede samt egenproducerede kvalitetsprodukter. Bl.a. stykgodskraner, hejseladsudrustninger, skovkraner, skovmaskiner, tip, påhængsvogne og trækkeropbygninger, medbringer- trucks og palleløftere/gaffeltrucks, knæk-, fast- og speciallad, bjærgnings- & brandslukningskøretøjer og renovationskøretøjer. Se sawo.dk/hyster.dk BRANDVÆSEN 5

6 navne Samme job ny titel Per Paaske har i 30 år sat sit præg på Nakskov Brandvæsen Det er ikke for ingenting, at Per Paaske er æresmedlem af Nakskov Brandmandsforening, for gennem 30 år har han været en fast del af Nakskov Brandvæsen og efter kommunesammenlægningen af Lolland Brandvæsen. Den 1. maj har han valgt at stoppe. Ved ansættelsen i 1978 var titlen brandmester og mekaniker, og i 1986 blev han udnævnt til vicebrandinspektør med ansvaret for brandstationens daglige drift, herunder fast deltagelse i indsatsledervagten i Nakskov Kommune. Da de fire vestlollandske kommuner i 1995 samordnede deres beredskab til Vestlollands Redningsberedskab med fælles beredskabschef og indsatsledelse, fortsatte de egentlige brandslukningsopgaver som hidtil med Falck i de tre kommuner og med Nakskov Brandvæsen i Nakskov Kommune. Per Paaske blev nu chef med stillingsbetegnelsen beredskabsinspektør. Efter kommunesammenlægningen blev han decentral leder af Nakskov Brandvæsen denne gang med stillingsbetegnelsen brandinspektør. Som chef har Nakskov Brandvæsen har Per Paaske bl.a. gennemført en fornyelse af brandvæsenets vognpark og materiel ved indtægtsdækkende virksomhed og over driftsbudgettet. 100 år Nakskov brandmandsforening har holdt jubilæumsfest i anledning af 100 års dagen for dens stiftelse. Den 1. januar 2008 overtog Falck brandslukningen i hele Lollands Kommune og dermed også i Nakskov. Dermed kommer der ikke flere nye medlemmer til foreningen, der nu fortsætter som ren selskabelig forening. Per Paaske har i alle årene kæmpet for bevarelse af det kommunale brandvæsen, og det var derfor en stor skuffelse for for ham, da Lolland Kommune valgte at privatisere brandvæsenet fra den 1. januar Uniforms fusion Dansk Uniform i Oksbøl og Albatros International i Næstved er fusioneret til firmaet Albatros Dansk Uniform A/S med hjemsted i Oksbøl og en afdeling på Sjælland. Det nye firma bliver Danmarks største totalleverandør af specialbeklædning til brandvæsner og vagtselskaber. 6 BRANDVÆSEN

7

8 debat Er de danske kommunale redningsberedskaber store nok? Tiden er inde til en debat om størrelse, effektivitet, overblik, service og samarbejde. Måske sammenlægning. Skal hvert redningsberedskab våge over mennesker? Af Søren Vincent Brydholm, vicebrandchef ved Københavns Brandvæsen Debat I kølvandet på kommunesammenlægningen forhandles flere steder i landet om endnu større beredskaber end de nye storkommuner i sig selv betinger. BRANDVÆSEN har bedt Københavns vicebrandchef, Søren Vincent Brydholm, tage hul på debatten om størrelsen på et effektivt beredskab. Indlæg i debatten kan sendes til: erik@lapart.dk Efter kommunalreformen er mange af de danske redningsberedskaber blevet større som en konsekvens af kommunesammenlægninger. Befolkningsgrundlaget for kommunerne er steget, og i dag har de fleste kommuner et indbyggertal mellem og kommuner har et indbyggertal over , heraf seks kommuner med flere end indbyggere. Til sammenligning har de fem danske regioner mellem og indbyggere, og de 12 politikredse et befolkningsgrundlag på mindst indbyggere. De fem statslige beredskabscentre dækker i gennemsnit ca indbyggere. Kommunalreformen var for de kommunale redningsberedskaber et skridt i den rigtige retning; men ser vi bort fra den kommunale tilknytning og alene ser på, om redningsberedskaberne er store nok i forhold til at have en effektiv organisation, kan der være grund til at sætte spørgsmålstegn. Overblik efterlyses I modsætning til mange andre kommunale serviceydelser er redningsberedskabet kendetegnet ved, at det i princippet skal være i stand til at yde assistance hvor som helst i landet, hvorfor det skal have en høj grad af kompatibelt udstyr og systemer. Dette er i vid udstrækning reguleret ved aftaler og lov; men der er alligevel mange områder, hvor kommunernes redningsberedskaber udvikler og indkøber helt uafhængig af hinanden, desuagtet at det er de helt samme opgaver, de skal løse. Den kommunale assistancepligt er en helt rigtig måde at løse større eller samtidige indsatser på. Dog lider ordningen de fleste steder af den skavank, at der mangler overblik over redningsberedskabets ressourcer. Ikke mange steder i landet findes større, fælles vagtcentraler med overblik over ressourcerne Overblik, vagtcentraler, service, økonomi og effektivitet er blot nogle af de mange faktorer, som Søren Vincent Brydholm fremdrager i dette debatoplæg. 8 BRANDVÆSEN

9 debat Dette er ikke et forslag til en beredskabsmæssig inddeling af Danmark. Kortet er udelukkende en anskueliggørelse af, hvordan landet kunne se ud, inddelt i 18 områder med mindst indbyggere i hver. Bortset fra, at Bornholm på grund af den omlagte færgeforbindelse er koblet sammen med Køge, er der i inddelingen taget hensyn til regionernes grænser. i et givent stort område, og politiets alarmcentraler ønsker ikke at påtage sig den opgave. Størrelsen tæller En af bevæggrundene for politireformen og den følgende ændring af politikredsene til større kredse var bl.a. at få et befolkningsmæssigt mere bæredygtigt grundlag, at få færre og mere slagkraftige vagtcentraler og at få strømlinet teknologien Ændringen fra 54 kredse til 12 viser, hvor vigtigt det har været at skabe et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag for kredsene. På det præhospitale område ser vi, at regionerne udarbejder nye planer, hvor en af de vigtige opgaver er at sikre regionens borgerne en så vidt muligt ensartet service. Dette skal bl.a. sikres ved at styringen af ambulancer og akutlægebiler m.fl. skal ske fra én vagtcentral i hver region altså et dækningsområde på mellem og indbyggere. Fordele ved store enheder Giver det så mening at drage paralleller mellem politireform og kommunalreform herunder reformen af de gamle amter hvad angår redningsberedskabet? Svaret må være et ja. Det er åbenlyst, at både redningsberedskabernes operative og forebyggende virke er velegnet til at organiseres i større enheder. Hvis større redningsberedskaber tilmed også får ansvaret for at koordinere den kommunale beredskabsplanlægning for den civile sektor, vil dette betyde en endnu bedre mulighed for at planlægge og udvikle dette område. En stor ulykke, der rammer et område med mange kommunale ressourcer, som koordineres fra ét sted, vil normalt få et bedre udfald, end hvis mange parter har ansvaret for koordinationen. Hvor der før i gennemsnit var fem kommuner, der skulle koordinere indsatser og planlægningen med én politikreds, er der i dag otte store kommuner pr. politikreds. Det virker oplagt, at et færre antal redningsberedskaber i en politikreds vil lette koordinationsarbejdet i tilfælde af især meget store hændelser. Der vil være store fordele forbundet med, at udarbejdelse af beredskabsplaner og risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet foregår i større enheder, da der bl.a. er et vist overlap i indholdet mellem nabokommuner. Der vil være store fordele ved at få samlet beredskabsfaglig ekspertise i større enheder med den naturlige udvikling, det vil medføre, i stedet for at have kommuner, hvor 3-5 fastansatte personer i redningsberedskabet skal tage sig af ledelse, administration og sagsbehandling uden megen tid til udvikling. Når nu det landsdækkende radiokommunikationssystem SINE bliver rullet ud, bliver der behov for at tænke tanker om, hvordan koordinationen af ikke mindst de kommunale redningsberedskabsressourcer skal finde sted. Det er en forventning, at der findes en løsning på opgaven, som i sin konsekvens kan have, at kommunerne skal samarbejde om at etablere et antal fælles vagtcentraler, uanset om man stadig vil opretholde én i egen kommune. Forventninger til service Nu skal der ikke laves organisatoriske ændringer blot for ændringenes skyld. Formålet Fortsætter side 10 BRANDVÆSEN 9

10 debat Fortsat fra side 9 i form af bedre service for de samme eller færre midler skal naturligvis være et must. Gerda på 4. sal tv. i Nørregade skal opleve at få bedre service for de samme penge eller den samme service for færre penge. Det er naturligvis usikkert, om borgerne forventer, at serviceniveauet på beredskabsområdet er nogenlunde ens i kommunerne, da der mig bekendt aldrig er foretaget en national undersøgelse heraf. Men er det ikke det, vi i disse tider erfarer, gør sig gældende på andre områder som daginstitutioner, skoler, ældrepleje m.v. Ikke et ensartet lavt, men et ensartet højt niveau. For så vidt er vi allerede på vej i den rigtige retning i flere kommuner. Rundt omkring i landet er der indgået kommunalt samarbejde om fælles redningsberedskab enten helt eller delvis, og de meget store vagtcentraler, som vi ser hos Falck og i visse store kommuner, kan koordinere flere kommuners redningsberedskabsressourcer. På svensk side ser vi, at der indgås samarbejde mellem både fem og ti kommuner om redningsberedskabet med én ledelse og med operative og forebyggende opgaver. Opskrift til samarbejde Der er derfor i princippet intet til hinder for at oprette større kommunale redningsberedskaber ved et samarbejde mellem flere kommuner. Beredskabsloven beskriver mulighederne for, hvordan der kan oprettes en fælles beredskabskommission for blot at nævne en mulighed. Ideelsituationen kunne være etableringen af større kommunale redningsberedskaber med et befolkningsgrundlag på minimum indbyggere, hvilket vil betyde, Danmark er opdelt i 12 politikredse, der ikke følger opdelingen i fem regioner. at beredskaber skal dække Danmark. Det vil være en forudsætning for et effektivt virke, at i princippet alle nuværende opgaver, som det kommunale redningsberedskab har, indgår i opgaveporteføljen. Redningsberedskaber i den omtalte størrelse vil også give mulighed for et andet og mere effektivt samarbejde med de statslige beredskabscentre. Hvad er så forklaringen på, at vi ikke allerede i dag har mange flere store redningsberedskaber? Status contra effektivitet Hidtil har det nok været svært at få øje på behovet og gevinsten. Det er vel først efter et øget politisk fokus på beredskabet efter begivenheder som 9/ World Trade Center, bomber i Madrid og London, nationale sårbarhedsrapporter og i kølvandet mange flere større øvelser, at der for alvor er kommet fokus på vigtigheden af mere slagkraftige beredskaber. Der er vel også fortsat en vis status i at have sit eget kommunale redningsberedskab; men også den bevæggrund må vige, hvis større redningsberedskaber kan medføre bedre beredskaber og måske frigivelse af midler til f.eks. børne- og ældreområdet. Andre bevæggrunde gør sig naturligvis også gældende. Forudsætningen for at få det rigtige kommunale beredskab set også i et nationalt lys er at få diskuteret emnet i de rigtige fora, hvor helhedstænkningen gør sig gældende, og som måske kan munde ud i en analyse af det bæredygtige kommunale beredskab. Lad os så få den diskussion. 10 BRANDVÆSEN

11 Beredskabsskolen i Aalborg går i luften Klar med nye uddannelser i frigørelse og redning fra løst underlag, master og byggepladser Af Katrine Høyer Christensen, informationsmedarbejder, Beredskabscenter Aalborg Ambulanceberedskabet har hidtil varetaget en del af redningsarbejdet, og i løbet af 2008 overgår dette fuldt ud til kommunerne, og selv om det endnu ikke er helt klart for alle, hvad redningsarbejdet indebærer, ønsker Beredskabscenter Aalborg at være med fra starten. Derfor har beredskabsskolen i Aalborg udviklet en lang række uddannelser på området. Det er vigtigt for os at vise, at vi er på forkant med udviklingen og er klar til at håndtere hele opgaven ved redning, fortæller beredskabschef Jørgen Pedersen. Således tilbyder Beredskabscenter Aalborg fremover en række varierede uddannelser indenfor områder som brug af faldsikringsudstyr, højderedning fra master og vindmøller, redning fra brønde, skakter og siloer, redning i løst oplag, redning fra stilladser og byggepladser, frigørelse, herunder supplerende frigørelse med brug af kæder, samt frigørelse i miljøsikret å eller grøft. For at kunne imødekomme de nye uddannelser udvider Beredskabscenter Aalborg sit uddannelsesområde med flere nye øvelsesmomenter. Det drejer sig bl.a. om en 12 meter høj gittermast med platform, hvor der kan indøves højderedning, lineredning, nedfiring af båre, faldsikring m.m. Derudover er der opstillet en seks meter høj tagkonstruktion, et stillads til indøvning af redning fra byggepladser og lignende, en silobygning og en redningsplatform med lodret skakt, grøft og vandløb. Redningsuddannelserne er tilrettelagt sådan, at de naturligt kan kombineres med de eksisterende faciliteter på beredskabsskolen. Som f.eks. naturgasanlæg, overtændingscontainer, brandhuse og meget mere. Den nye tagkonstruktion i øvelsesområdet skal bruges til den helt nye uddannelse som instruktør i faldsikring, som Beredskabscenter Aalborg fremover vil udbyde i samarbejde med ICM Sikkerhedsmateriel. Denne uddannelse vil give kursisterne kompetence til selv at uddanne mandskabet hjemme på stationen i brug af faldsikring og give dem ret til selv at efterse og kontrollere det udstyr, der skal bruges i forbindelse med faldsikring. Når vi overtager hele redningsopgaven, så er det vigtigt, at vi som kommunalt beredskab viser, at vi er opgaven voksen og kan leve op til de krav, der følger med overtagelsen fra dag ét, understreger Jørgen Pedersen. BRANDVÆSEN 11

12 Klassificering af brandsynsobjekter efter driftsmæssige forhold Københavns Brandvæsen forventer at kunne udnytte ressourcerne bedre med et nyt system, der foreløbig er prøvet på 65 plejeinstitutioner Af Rasmus Storgaard Petersen, ingeniørstuderende ved Københavns Brandvæsen Københavns Brandvæsen har i efteråret udviklet et system til at opdele brandsynsobjekter alt efter brugernes evne til at opfylde driftsmæssige krav. Opdelingen sker udelukkende ved bedømmelse af den driftsmæssige brandsikkerhed, hvorfor der ikke er tale om en samlet vurdering af brandsikkerheden, hvor geometri, anvendelse og indsatsmuligheder naturligt også vil indgå. Metoden til klassificering af brandsynsobjekter er udviklet i brandvæsenet med inspiration fra oplægget til den nye brandsynsbekendtgørelse. Vi håber, at metoden kan videreudvikles, så vi kan udnytte ressourcerne bedre og i forhold til, hvordan man på de enkelte objekter som hoteller, plejehjem og lignende er i stand til at opfylde de driftmæssige forskrifter. Fordele Klassifikationssystemet vil kunne bruges på alle typer brandsynsobjekter fra skoler til butikker, hvor vi nu har mulighed for at vurdere, hvem i de enkelte katagorier der har styr på brandsikkerheden, og hvem der ikke har. Den københavnske model til klassificering af brandsyn er meget detaljeret. Som noget helt nyt får vi mulighed for efter et brandsyn at melde tilbage til den enkelte om, hvordan vi vurderer vilje og evne og ikke som hidtil kun at beskrive fejl og mangler, der skal rettes. Endelig får vi mulighed for at bedømme effekten af brandsyn og de tiltag, der bliver gjort for at forbedre brandsikkerheden. Bedømmelsen er i hvert fald ikke endnu en smileyordning, men det kunne måske en dag kobles på, og hvis der en dag skulle blive mulighed for udskydelse af brandsyn, kunne bedømmelsen måske blive udgangspunkt for, hvilke brandsyn, der skal gennemføres, og hvilke, der eventuelt kan udskydes. Afprøvet på plejehjem Systemet er afprøvet på Københavns Kommunes plejeinstitutioner, hvor vi har gennemgået alle brandsynsrapporter fra BRANDVÆSEN

13 Store værdier er på spil, hvis der ikke er forståelse for bemærkninger i brandsyn. Foto: Københavns Brandvæsen, Videogruppen. Blandt 65 plejeinstitutioner var forholdene omkring den driftsmæssige brandsikkerhed på de otte bedømt som utilfredsstillende. Disse institutioner havde flere fejl og mangler, som brandvæsenet vurderede kunne have en betydelig indvirkning i tilfælde af brand. I havde brandvæsenet 16 reelle brand-udrykninger hertil, dog uden nævneværdigt omfang og personskade. På 16 plejeinstitutioner bedømte brandvæsenet forholdene til at være i kategorien mindre tilfredsstillende. Her havde brandvæsenet konstateret fejl og mangler af en sådan karakter, at et sammenfald af uheldige omstændigheder kunne få alvorlige følger. Til disse plejeinstitutioner havde brandvæsenet i samme periode 54 reelle brandudrykninger, hvor en enkelt plejeinstitution blev noteret for 29 af disse. Et fåtal af brandene medførte, at brandvæsenets kom i reel indsats, og ved en enkelt hændelse omkom en beboer. De generelle problemer i disse to kategorier var fastholdelse af branddøre i åben stilling, branddøre som var sat ud af funktion, varslingsanlæg og anlæg til nød- og panikbelysning, der var frakoblet, samt betydelige mængder letantændeligt materiale i flugtvejsgangen. På 17 plejeinstitutioner med bedømmelsen tilfredsstillende var der mindre og ganske få mangler, som brandvæsenet dog gav skriftlige påbud om. I denne gruppe plejeinstitutioner har der været i alt 33 reelle brande i nævnte periode. Af disse er 17 på en enkelt institution. Endelig har der på de resterende 24 plejeinstitutioner ikke været noget at bemærke ved brandsynet, hvorfor de blev vurderet som særdeles tilfredsstillende. Problemer i ferien Vi fandt ingen sammenhæng mellem plejeinstitutionernes brandsikkerhed og deres geografiske beliggenhed i de københavnske udrykningsdistrikter, men der er en svag sammenhæng mellem brandsyn udført i industriferien og en dårligere bedømmelse. Dette kan muligvis skyldes, at de ansvarlige for brandsikkerheden har ferie, og at ferieafløsere ikke har samme forståelse for eller tid til at fokusere på brandsikkerheden. Hvis vi ser bort fra de to plejeinstitutioner med exceptionelt mange brande, er det tydeligt, at antallet af brande stiger i takt med en dårligere bedømmelse, dog uden at brandenes omfang stiger. Beredskabsmapper Generelt mener brandvæsenet, at personalet på plejeinstitutionerne gør et særdeles godt stykke arbejde i tilfælde af brand. Ved gennemgang af udrykningsrapporter fra den beskrevne periode kan vi se, at personalet i langt de fleste tilfælde reagerer meget Bedømmelsen hurtigt og får slukket branden og evakueret beboere fra røgfyldte områder. I de enkelte tilfælde med dødelig udgang har branden været så kraftig, at brandvæsenet måtte foretage slukningsarbejdet. Plejepersonalet havde dog forsøgt slukning inden brandvæsenets ankomst. For at forbedre brandsikkerheden på plejeinstitutioner er det aftalt, at alle kommunes plejeinstitutioner skal have udarbejdet beredskabsmapper, og at perso-nalet skal uddannes i brandforebyggelse. Beredskabsmapper er en samling af informationer om hvordan man på institutioner forholder sig før, under og efter en brand, vandskade eller lignende ulykke. Finjustering Klassificeringssystemet skal i år finjusteres, når det benyttes ved brandsyn på plejeinstitutioner, således at det fra 2009 kan anvendes på alle brandsyn. Københavns Brandvæsen forventer, at systemet efterhånden bliver et værktøj til en målrettet indsats med specielt fokus på forhold omkring brandsikkerheden for hver enkelt brandsynskategori og objekt. Københavns Brandvæsens klassificeringssystem arbejder med en subjektiv karaktergivning fra 1 til 4, hvor 1 gives for opfyldelse af de driftmæssige forskrifter, og 4 er den dårligste karakter. Karakteren omregnes til point, ved brug af en vigtighedsfaktor, der er bestemt ud fra vigtigheden af det pågældende punkt. På den måde tages der direkte stilling til, hvilke punkter i de driftsmæssige forskrifter, der er vigtigere end andre at efterleve. Eksempelvis er vigtighedsfaktoren for, at flugtvejsdøre kan passeres uden brug af nøgle eller værktøj vurderet til det højeste, mens vigtigheden af en instruks til betjening af nød- og panikbelysning er vurderet til det næstmindste. Klassificeringssystemet er inddelt i de samme kapitler som de driftsmæssige forskrifter, således at der gives en bedømmelse til hvert kapitel, som så i sidste ende kan munde ud i en samlet vurdering. BRANDVÆSEN 13

14 højderedning Mølleredning en disciplin hos 12 beredskaber Højderedning er et aktuelt emne hos mange kommunale beredskaber 12 danske kommuner kan i dag rykke ud med eget udstyr og mandskab til højderedning fra vindmøller og høje master. Yderligere én kommune har købt udstyr og vil inden den 1. juli have uddannet mandskab til højderedning. To kommuner har uddannet mandskab, men ikke udstyr, og endelig har fire kommuner aftaler eller delvise aftaler med en nabokommune eller private entreprenører om højderedning. Højderedning opfattes meget forskelligt, og udgangspunktet er her først og fremmest redning fra vindmøller og høje master. Det er meget sjældne hændelser, men de er blevet aktuelle og diskuteres sammen med andre særlige risici i forbindelse med kommunernes pligt til at dimensionere redningsberedskabet i forhold til lokale risici. I takt med, at der bliver flere og flere vindmøller, og disse bliver højere og højere, vil kommunerne skulle tage stilling til, hvilken rolle denne særlige risiko skal spille i det samlede beredskab. Præcis på samme måde, som de kommunale beredskaber skal tage stilling til, om dimensioneringen skal tage hensyn til risikoen for, at en bil kører i havnen, et fly styrter ned eller der går ild i et fyrværkerilager. København er klar København er uden sammenligning den kommune med De 12 røde kommuner har eget udstyr og mandskab til højderedning. De fire orange kommuner har skriftlige eller mundtlige aftaler om hjælp til højderedning, og i de tre gule kommuner er der uddannet mandskab til højderedning, men ikke udstyr til redning fra fx vindmøller. de største udfordringer, også når det gælder højderedning, og ikke overraskende har pionererne hos Københavns Brandvæsen både udstyr til og uddannelse i højderedning. Døgnet rundt kan otte mand rykke ud til højderedning i op til 200 meters højde. Også Frederiksberg Brandvæsen kan gå i højden med to sæt udstyr. Otte brandfolk er uddannet til redingsopgaver op til 100 meter, hvilket skulle række, når den højeste bygning i kommunen er 93 meter. I Region Hovedstaden vil Frederikssund Brand- & Redningsberedskab pr. 1. juli have både udstyr og ti mand uddannet i højderedning 14 BRANDVÆSEN

15 højderedning blandt andet på baggrund af kommunens mange vindmøller og planlægning af nye op til 150 meter. Måske fælles løsning Generelt fylder højderedning ikke meget i de kommunale beredskaber. I Region Sjælland og Region Syddanmark melder følgende kommuner om udstyr og uddannelse til højderedning: Kalundborg, Slagelse, Stevns, Lejre, Odense og Middelfart. På grund af den nye Lillebæltsbro har Middelfart en lige så naturlig indgang til højderedning som Slagelse, og kommunen har både udstyr og ni mand uddannet til redning fra de 120 meter høje pyloner, men ikke til mølleredning. Lolland har højderedning som en del af kommunens kontrakt med Falck, og Haderslev har fire uddannede højdereddere, men ikke udstyr til brug over 30 meter. Det skal tilføjes, at flere fynske kommuner taler sammen om en fælles løsning til højderedning, evt. gældende for hele Region Syddanmark. På Djursland er foreløbig to holdledere uddannet til højderedning, og mere uddannelse er på vej. Udstyret rækker op til 100 meter. Skanderborg har både udstyr og seks brandmænd uddannet til højderedning, og skulle der blive behov for det, er der en aftale om også at højderedde i nabokommunen, Silkeborg. Viborg Brandvæsen har ligeledes udstyr og uddannelse til højderedning, mens Lemvig Redningsberedskab har en aftale om højde-assistance fra det private redningskorps Rednings-Ringen, der har en godkendt 43 meter mobilkran med mandskabskurv. Næsten tilsvarende ser det ud i Holstebro Kommune, der vil kunne rekvirere en Undersøgelse om højderedning BRANDVÆSEN har spurgt alle Danmarks 92 redningsberedskaber (nogle beredskaber dækker flere kommuner), om de har udstyr og uddannet mandskab til højderedning ud over, hvad der kan klares fra en redningslift eller stige. 66 har svaret, og det er ikke sandsynligt, at flere end højst et par af de resterende redningsberedskaber har udstyr til højderedning. Fejl i undersøgelsen kan ikke udelukkes, da ikke alle definerer højderedning ens. mobilkran hos den lokale Krangården. Blot er der ingen formaliseret aftale. Ingen kommuner i Region Nordjylland har tilsyneladende eget udstyr til egentlig højderedning, men både i Aalborg og Frederikshavn melder redningsberedskabet om uddannede medarbejdere. Dermed være ikke sagt, at resten af kommunerne er ligeglade. Greve Redningsberedskab er eksempelvis i dialog med Køge, Solrød, og Stevns om specialredning, og en af overvejelser går på, at højderedning vil kunne tilknyttes støttepunktets redningsvogn, hvor indsatsmandskabet i forvejen har en uddannelse inden for specialredning. I Esbjerg har man i forvejen et nært samarbejde med de helikoptere, der betjener oliefelter og vindmøller i Nordsøen, og i givet fald regner man med at kunne hente hjælp her. BRANDVÆSEN 15

16 Dansk kvalitet, dansk produktion...din sikkerhed AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten Tlf.: Fax: hydrant_marts2008.indd :36:03

17 højderedning Meget få indsatser i højden Klipper, klinter og klitter står for de fleste Langt over halvdelen af de sjældne højderedninger i Danmark foretages i naturen. Der er meget langt mellem indsatserne, når det gælder redning fra tårne, vindmøller, højhuse og lignende. Højderedning i naturen har hidtil næsten udelukkende været Falcks arbejde med omkring fem årlige redningsindsatser på de bornholmske klipper og et par på Mønt Klint. Dertil kommer et par indsatser om året i de op til 100 meter høje sandklitter i Hjørring Kommune, hvor drageflyvere ikke kan komme ned af de stejle sider efter en landing. Ikke én om året Ellers er der ikke mange meldinger om redning fra store højder, hvor opgaven ikke kan klares med stige eller redningslift, viser en rundspørge til samtlige kommuner. 66 kommuner har svaret, og heraf har kun Storkøbenhavn, Aalborg samt Ikast-Brande udført højderedning de sidste ti år. Sidstnævnte er omtalt andet sted. Frederiksberg Kommune har haft indsatser i udgravningen til Metroen og i en byggekran. København melder om en indsats cirka hvert andet år, mens Aalborg blandt andet har skullet hente en person ned fra en 72 meter høj skorsten, der var under opførelse på Nordjyllandsværket, fordi en lille personelevator havde sat sig fast, da der opstod ild i en hydraulikslange. Så sent som sidste år havde redningsberedskabet i Aalborg en indsats i Tivoli Karolinelund, hvor 11 personer skulle reddes ned fra Edderkoppen, som havde sat sig fast. Højderedning er ikke nyt ansvar Ingen undtagelser i det kommunale redningsansvar Højderedning har som al anden redning altid været en del af ansvaret for de kommunale redningsberedskaber. Blot er man blevet mere opmærksom på denne udfordring i forbindelse med den risikobaserede dimensionering og i forbindelse med, at det nu officielt er præciseret, at frigørelse ved færdselsulykker også er redningsberedskabernes ansvar. Ifølge Beredskabslovens 12 skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsansvaret er således generelt og uden undtagelser, og de enkelte kommuner skal ud fra en analyse af lokale risici og en række repræsentative scenarier vælge en fornuftig dimensionering af det lokale beredskab. Højderedning fra fx en vindmølle er entydigt et kommunalt ansvar, og kommunerne bør derfor inddrage det i deres planlægning i det omfang, de selv finder det nødvendigt. BRANDVÆSEN 17

18 højderedning Al højderedning kræver dobbeltsikring Bro-reddere på Storebælt er uddannet og certificeret efter engelsk forbillede Man skal have en god kondi for at bevæge sig rundt på Storebæltsbroen, og man skal ikke lide af højdeskræk. Her viceberedskabschef og redningsinstruktør Søren Lundhild med dobbeltsikring til wirer i begge sider. Foto: Slagelse Brand og Redning. Uanset om det gælder redning fra en skrænt, en vindmølle, en kran eller en Storebæltsbro, er den største udfordring dobbeltsikring på dobbeltsikring. Hvis sikringen foroven eller tovværket af en eller anden grund svigter, skal der være en ekstra sikkerhed. Enhver form for højderedning er omfattende, og vertikal højderedning med patientredning skal som minimum øves 8-10 gange årligt. Viceberedskabschef Søren Lundhild, Slagelse, ved hvad han taler om, for han har ansvaret for højderednings-beredskabet på Storebæltsbroen. Beredskabet er opbygget og tilpasset på baggrund af de særlige erfaringer som er gjort igennem årene og ikke mindst instruktørernes uddannelse i England. Der er tale om en certificeret uddannelse under Coventry University, der fik opgaven fra den britiske statsbrandskole, og uddannelsen er i dag standard for højderedning i England. Da det daværende Korsør Redningsberedskab (nu: Slagelse Brand og Redning) fik en henvendelse fra brokonsortiet, lød udfordringen på at kunne redde personer ned på en båre enten fra de 254 meter høje pyloner eller fra et hvilket som helst andet sted på broen. Der er siden ofret masser af ressourcer på dette beredskab, for ud over at være et rent fagligt problem, skal der hele tiden investeres i tid og træning for at vedligeholde kompetancen, fortæller Søren Lundhild. 18 BRANDVÆSEN

19 højderedning Håndværkere på broen benytter denne kabelvogn, når de skal efterse og reparere hovedkablet. Vognen er i tre etager med en køredel øverst, et reparationsrum i midten og et lagerrum nederst. Foto: Slagelse Brand og Redning. Højderedning på Storebæltsbroen er ikke et job for hvem som helst. Det kræver blandt andet højdetilvænning at spadsere ned ad hovedkablet, og ikke alle kan klare det uden at blive svimmel. I dag har Slagelse Brand og Redning mand uddannet til den særlige broredning, så der døgnet rundt kan være nogen på vagt. Det betyder bare ikke, at naboberedskaber frit kan forvente hjælp fra Slagelse, hvis de får en opgave med højderedning, for bro-redderne på vagt har ikke nødvendigvis kompetance til at udføre redning fra toppen af en vindmølle eller en høj kran. Til gengæld uddanner brandskolen ved Slagelse Brand og Redning (tidl. Korsør Brand og Redningsskole) højdereddere efter det engelske princip enten på skolen eller andre steder, hvor kunderne ønsker det. Senest har skolen undervist medarbejdere fra et vindmøllefirma, samt været rådgiver og opbygget et koncept til en ny, svensk bro, der nærmest kan sammenlignes med en kortere udgave af Storebæltsbroen. Links: Beredskabschef Vores beredskabschef har valgt at søge nye udfordringer i det private erhvervsliv, hvorfor vi snarest søger hans afløser til at fortsætte den positive udvikling, vores beredskab er i. Sønderborg Brand & Redning er et af landets største beredskaber med 22 frivillige brandværn samt beredskabsforbund i alt 600 engagerede frivillige. Der er ca. 650 udkald årligt i kommunen. 10 dygtige fuldtidsansatte medarbejdere søger en leder til at tage sig af de overordnede strategiske linier for Brand & Redning samt sikre et fortsat godt arbejdsmiljø, hvor høj faglighed, arbejdsglæde, humor og teamspirit er omdrejningspunkterne. Stillingen kan eventuelt besættes på åremål. Se job- og personprofil på under ledige stillinger Læs mere om Brand & Redning om jobbet og ansættelsesproceduren på BRANDVÆSEN 19

20 højderedning Klar til redning i luften Skanderborg har investeret i både uddannelse og udstyr Som et af de få redningsberedskaber i landet har Skanderborg Brand og Redning i flere år haft seks mand uddannet i højderedning. Der er tale om en ren frivillig ordning, der som al anden uddannelse kræver jævnlig genopfriskning. Det gælder om at være 100 % fortrolig med redningsudstyret, så man i en ekstrem situation kan hænge i sin egen sele og samtidigt give en anden person sele på, også selv om vedkommende er bevidstløs, fortæller beredskabsinspektør Jesper Hansen. Ud over uddannelse af de seks brandmænd har Skanderborg Brand og Redning investeret op mod kr. i rednings- og nedfiringssæt med seler og nedfiringsudstyr. Som ved mange andre opgaver skal der to mand til en højderedningsopgave. Krav i nye vindmøller Højderedning gælder redning fra såvel bygninger som byggekraner og vindmøller. Alle er steder, hvor der arbejdes, og hvor mennesker vil kunne få et pludseligt ildebefindende eller komme til skade, så de skal fires ned. Som noget nyt stilles i dag krav om, at der i toppen af nye vindmøller skal ligge et helt evakueringssæt, så redningsfolkene ikke selv skal medbringe det de måske 100 meter op ad den indvendige trappe. Der skal således både ligge tovværk og evakueringssele klar. Reglerne gælder dog kun nye møller, så redningsfolk kan ikke altid være sikre på, om det er der. Også i byggekraner kan der ligge redningsseler, men det er ikke noget krav. På en redningsøvelse i Skanderborg i februar var der både lejlighed til at øve sig inde i det 20 meter høje slangetårn og til at redde en person, der var faldet ud over en kant. Her bliver brandmand Ronny Bertelsen firet ned i en sele med begge hænder fri til at redde. 20 BRANDVÆSEN

21 Arbejdsulykke 48 m over jorden Tre timers vanskeligt redningsarbejde, da omkommet montør skulle fires ned højderedning Da en montør i januar 2006 omkom ved en arbejdsulykke i møllehuset på en stor vindmølle, 48 meter over jorden, tog det tre timer at få ham bjerget ned, men tiden spillede i sig selv heller ingen rolle, idet manden var erklæret død. Men hvis nu han havde været i live, hvad ville vi så have gjort? Det spørgsmål har beredskabschef Niels Christensen fra Ikast-Brande ofte spekuleret over. Han var dengang første redningsmand fremme ved møllen i Munklinde nord for Ikast, og han besluttede, at den omkomne skulle fires ned inde i mølletårnet. Det hele besværliggjordes af, at den kran oppe ved gearkassen, der bruges til at hejse reservedele op og ned, var gået i stykker. Nyt hejseudstyr skulle derfor fremskaffes fra vindmøllefirmaet og bæres op sammen med en båre. Først derefter kunne nedfiringen begynde med stop undervejs på de plateauer, som møllen er født med. I alt deltog otte mand i redningsarbejdet. Vi kunne have taget manden ned med helikopter. Der er en taglem i møllehuset, hvorfra vi kunne have hejst ham ovenud af møllen. Det ved jeg, at man har prøvet under en helikopterøvelse i Norge, og den løsning ville jeg nok have valgt i dag, siger Niels Christensen. Han er helt klar over, at også dén operation ville være vanskelig, også selv om møllevingerne forinden var låst fast i en Y-form. Siden ulykken i Munklinde har Niels Christensen aftalt med Siemens Wind Power, der netop har sin hovedafdeling i Brande, at man sammen skal udvikle et koncept for højderedning fra vindmøller. Kun én kontrakt om højderedning endnu Tre timers vanskeligt redningsarbejde, da omkommet montør skulle fires ned Lolland er formentlig Danmarks fladeste kommune, og alligevel har den som den eneste kommune hidtil tegnet kontrakt med Falck om enhver form for højderedning, herunder redning fra kommunens højeste mast på 120 meter. Til at udføre højderedning har Falck uddannet ti deltids brandmænd på stationen i Nakskov, og heraf er de tre altid på vagt, fortæller Benny Juul Nielsen, der er korpsets fagansvarlige for højderedning. Desuden er der indkøbt udstyr til højderedning i op til 140 meters højde. Ved redning fra større højder, end udstyret rækker, kan den tilskadekomne i nogle tilfælde hægtes fast et stykke nede, hvorefter redningsudstyret flyttes ned til fortsat nedfiring. Højderedning omfatter også redning fra brønde, vindmøller og alt andet i luften eller ned i jorden. For tiden har Falck desuden fire tilbud ude hos beredskaber rundt i landet om en lignende service. Hidtil har Falck også udført højderedning i enkelte andre kommuner som en del af brand- og redningskontrakterne, men uden at Falck har taget sig betalt herfor. Det vil der formentlig blive ændret på. Det gælder eksempelvis klipperedning på Bornholm, klinteredning på Møns klint, samt redning på sandklitterne ved Hjørring. Endelig er redning fra pylonerne på Øresundsbroen dækket af Falck som en del af en redningskontrakt med broselskabet. Det sker fra Falck i Hvidovre, hvor der holder en svær redningsvogn. BRANDVÆSEN 21