MENNESKET i forhold til

Transkript

1 P R O J E K T O P G A V E MENNESKET i forhold til den teknologiske udvikling Projektopgave Nicolai K. Fisker 9.b. Risskov Skole Har den teknologiske udvikling nogen indvirkning på mennesket fysisk eller psykisk? Kan eventuelle "bivirkninger" undgåes? Se mine PodCasts på

2 Den "fede" teknologi Der er mange af os der tænker at teknologien gør vores dagligdag lettere, og den eneste bivirkning ved den er bilens CO2 udslip. Men der er meget andet teknologien gør ved os, som vi bare ikke tænker over. En af de bivirkninger er livsstils-sygdomme. Livsstilssygdomme er de sygdomme, vi får på grund af vores daglige måde at leve på. Livsstilssygdomme kan opstå ved rygning, alkoholforbrug og fedme fordi vi ikke bevæger os og spiser for fed mad. Disse livsstile kan føre til en tidligere død. Jo flere "usunde" belastninger kroppen udsættes for, jo større risiko løber man for at pådrage sig en livsstilssygdom. Fedme skylles det, at vi spiser usundt og ikke får nok motion i dagligdagen. Den teknologiske udvikling gør at vi ikke længere behøver at bruge kroppen til de fleste af dagligdagens ydelser. De 3 vigtigste emner er transport, fritid, og arbejde. Siden bilen blev opfundet i 1886 har vi mennesker brugt så mange tanker, penge og tid på at bilen skulle gøre det lettere for os at komme rundt uden besvær. Men i løbet af nogle år er fedmen i alle mulige lande steget voldsomt især i USA. Som kortet viser er BMI en i USA steget ufatteligt i løbet af 10 år, hvor staterne nærmest kun var på 10% overvægtige, til hele 15-20% af alle personer i hele USA er blevet overvægtige. Det er ikke kun i USA at mennesker har en BMI over 30. I Danmark er 15% af alle voksne fede og har en BMI over 30, Men det er ikke alt, 42% af de danske mænd og 37% af de danske kvinder har en BMI mellem 25 og 30, og er dermed overvægtige. I dag lever mange af os et meget stillesiddende liv, og det skyldes meget den moderne teknologi. Når vore forfædre rejste var det til fods eller til hest. Når vi rejser, bevæger vi os rundt med bil, tog og fly. Vi bruger rigtig meget af vores tid siddende I bilen, bag en computer eller foran fjernsynet, og vi tager elevatoren i stedet for trapperne. Computeren Nu er det ikke kun den teknologiske udvikling i forhold til bilen, der gør os tykke. Det at vi sidder ned det meste af dagen og ser TV eller spiller på computeren gør også, at vi bliver fede. Mange hjemmesider viser, at vi bruger for meget tid foran TV og computeren; bl.a. TV2.dk og dr.dk. En gennemsnits dansker bruger op til 2 timer om dagen på at se tv og en teenager bruger ca. det dobbelte på at surfe på nettet.

3 Mennesket havde tidligere meget fysisk arbejde. I gamle dage krævede mange jobs, at vi fik brugt vores krop mange timer hver dag. Men i dag har rigtig mange et stillesiddende arbejde. Og næsten hver femte dansker tilbringer idag mere end 3/4 af sin arbejdstid foran computeren. Livsstilsændringer Ældre netforbrugere For det meste mener vi at det er teenagere der bruger nettet mest, men nu er de gamle også kommet med. I løbet af de seneste 2-3 år er vores bedsteforældre kommet på internettet. Normalt når gamle mennesker skal til lægen ringer de for at få hjælp, men nu har de fundet ud af, at det er meget nemmere at kontakte lægen på nettet. En måling fra Danmarks Statistik viser, at antallet af om lægehjælp steg med 60% fra 2007 til 2008 og at den stadigvæk stiger. En brugerundersøgelse foretaget af onlinehandelspladsen QXL afslører, at aldersgruppen år er den mest aktive overhovedet. Hver måned køber danskere over 65 år for mio. kr. på QXL og det betyder at de gamle også bruger meget tid på internettet. Vi danskere er det folk, der har forholdsvis flest Facebook profiler i verden, og den ældre del af Danmark har også en del af fortjenesten. På den måde kan de ældre - lige så meget som vi unge - kontakte deres venner og familie uden at møde dem personligt. Internettet, mobilen og anden teknik er årsag til at både unge og ældre får for lidt motion i dagligdagen, og dermed er der en større risiko for, at Danmarks befolkning bliver federe og tykkere. Men nu er det ikke sådan, at hvis man bruger en time ved TVet og to timer foran computeren, at der så ikke er noget at gøre. Det vigtigste er at stoppe livsstilssygdommene ved at ændre uheldige vaner. Er man i farezonen skal man gøre noget ved det. Jo før man ændrer livsstilen, des større virkning vil det have. Lægen kan hjælpe med at bedømme og foreslå ændringer, men livsstilen kan kun ændres af en selv. Det kan f.eks. gøres ved at dyrke motion dagligt. Vi unge skal helst bevæge os 1 time om dagen og voksne ½ time. Her kan teknologien også hjælpe mange mennesker har gavn af maskiner i fitness centrene. Her kan man f.eks. spinne på spindingscykler eller løbe på løbebånd, hvor teknologien kan give stigninger som om, man løb op ad bakker med forskellige stigninger. På den måde kan dem med allergi motionere indenfor, eller hvis det regner kan man også tage sin løbetur indendørs i tørvejr. Mobiltelefonens opfindelse og historie Mobiltelefoni begyndte med bilradioer. Politiet i blandt andet Chicago indførte i 1920'erne radioer. Det var dog kun envejs kommunikation. Politistationen kunne kalde en vogn og betjentene kunne ringe tilbage fra nogle faste stationer placeret rundt om i politikredsen. Det var primitivt, men det var en start.

4 I 1946 indviede man i USA det første egentlige mobilsystem MTS simpelthen Mobile Telephone System. Systemet havde dog nogle store ulemper. Det var operatørbetjent, hvilket vil sige, at man kontaktede en central som stillede samtalen videre til den bil man ville i kontakt med. Mobiltelefoner som vi kender dem i dag så først dagens lys i slutningen af 1970'erne og først i 1980'erne. På det tidspunkt åbnede flere lande nye revolutionerende mobilnet. Blandt andet det nordiske NMT-system. Nu kunne man kommunikere med hinanden hvor som helst og når som helst. Mobiltelefonen er i dag ikke bare et apparat til at ringe med. Den er et fænomen ikke mange mennesker i Danmark anno 2009 kan sige sig fri for, at mobilen spiller en rolle i hverdagen. Istedet for at tale med vores venner ansigt til ansigt bruger vi mobilen til at snakke eller SMS'e med hinanden. Det er blevet så udbredt, at vi gerne lader vores fysiske samværd med hinanden forstyrre af læsning og skrivning af SMS'er. Man ser nærmest dagligt forældre, der fuldstændig overhører/overser deres børn fordi de har travlt med mobilen. Ligeledes er cyklister, billister og fodgængere til fare for sig selv og andre, når de i trafikken ikke kan lade telefonen være.. Men som forklaring på den store og hurtige udbredelse skal man naturligvis ikke glemme de også meget positive sider ved mobilen. F.eks. den frihed, en mobiltelefon giver. Tænk bare at stå på toppen af Alpe d'huez og ringe til vennerne og sige gæt hvor jeg er uden anden grund end, at man kan. Det er da fedt.

5 Det upersonlige samfund Opfindelsen og brugen af mobiltelefon og computere har på en gang gjort det nemmere og sværere at kommunikere. Vi kommer hurtigt til tasterne, men får måske ikke hvergang skrevet præcis det vi mente. Den nye form for kommunikation skaber mange misforståelser, og gør vort samværd upersonligt og overfladisk. Det værste eksempel er vel nok julekortet eller fødselsdagshilsnen, man oftere og oftere modtager via eller SMS. Det er ikke kun synd for julemærkesalget, men også for modtageren, der nemt kan komme til at savne den personlige varme et brev eller postkort kan indeholde. I nutidens Danmark er der ikke mange, der kan sige, at de ikke har en mobiltelefon. Idag er mobilen endda ikke bare noget, du kan ringe med. Nu er mobilen blevet til en gadget, som folk ikke kan undvære. Vi bruger den i skolen og der hjemme. Når mor kalder fordi der er aftensmad, skal vi måske lige sende en SMS til vores venner, og når vi kommer over til bordet har vi måske ikke engang lagt mobilen fra os. Teknologi har altid været det, der viste, at ejeren havde penge,. Hvis man havde det seneste inden for teknologi, var der noget specielt ved personen. Telefonproducenterne skal hele tiden finde nye funktioner at putte i telefonerne for at de kan blive ved med at være interessante som statussymboler. mener dog også, at det kan blive egoistisk som udgangspunkt. Ved hjælp af den nye mobil fra Apple Iphones billedfremviser er det blevet nemmere at se, hvem det er, der ringer. Og så kan man stille sig selv det spørgsmål Har jeg lyst til at snakke med den person, der ringer? Altså et egoistisk valg som udgangspunkt, siger Johannes Andersen. Face-book er idag en af de mest berømte måder at komme i kontakt med sine venner på. Hvis man har lavet mange lektier og man ikke har haft tid til sine venner, kan man gå ind på face-book og komme i kontakt med dem. Men hvad er det for en kontakt? Det er en meget overfladisk form for kontakt, siger fremtidsforskeren. Vi risikerer, at vores samfund bliver upersonligt i fremtiden. Vi skal derfor være meget bevidst om, hvad det kræver af os i fremtiden, hvis vi vil bevare det menneskelige ved os. En tendens hos de unge er, at man skaber netværk. Netværk virker som en base, og ud fra den base kan man bruge hinanden uden at give i fællesskab. Det er en ny generation af medie-brugere, vi finder i klasselokalerne i dag. Stort set alle elever i folkeskolernes klasse har en personlig profil på en eller flere sociale netværkssider og langt de fleste har en mobiltelefon med kamera. Vi bruger og skaber information der deles, gemmes og sendes hurtigt til andre kun på Internettet. Hvad siger fremtidsforskerne Med mobiltelefonen bliver kontakt mellem mennesker nemt. Samfundsforsker Johannes Andersen Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker siger i et foredrag om fremtidens samfund, at det er luksus ikke at være stresset. Det er efterhånden også luksus at slukke mobiltelefonen ikke at tænde den. Det betyder også, at mobiltelefonen ikke længere er en luksus mobiltelefonen er derimod en

6 plage. Til gengæld vil den telefon, der lige netop kun lader dem komme igennem, du virkeligt gerne vil tale med, være en luksus i fremtiden, siger han. Martin Kruse, insitituttet for fremtidsforskning peger på, at flere og flere mennesker gennem årerne har fundet det vanskeligere at slukke for mobilen og være sig selv. Fordi den er blevet en del af vores dagligdag, vi ved aldrig hvornår telefonen ringer og derfor må vi nok hellere have den med hver dag. Selv vores computer kan indstilles til at "pling" eller "plong", når en mail modtages. Og vi farer hen til maskinen og tjekker "om vi nu lige går glip af noget"... Blandt befolkningen var der for blot ti år siden en udbredt mistro til denne nye tid. I 1999 havde 60% af familierne pc hjemme, men samme år bedyrede 40% af befolkningen, at de var skeptiske overfor IT-udviklingen. I dag sender vi danskere dagligt 1, 5 mio. SMS'er og er på Internettet flere timer om dagen. Vi søger efter kæreste og bolig på nettet, og computerspil er ved at tage over for tv'et, som den foretrukne underholdning blandt vi unge. Konklusion Gennem det sidste århundrede har mennesket skabt en helt anderledes verden. Aldrig tidligere i historien har vi udviklet og ændret alting i tilsvarende fart. Verden har forandret sig radikalt de sidste ti år. 98% af familierne med børn har i dag pc hjemme, og debatemne er meget anderledes end tidligere. Teknologien anses i dag i højere grad som et udtryk for et fremskridt end det modsatte. En undersøgelse kan dokumentere, at danskerne imellem 1995 og 2004 er blevet mindre "fremskridts-forskrækkede". For 100 år siden førte folk en livsstil i roligt tempo og tæt på hvor de bor. I dag rejser vi ofte mange kilometer hver dag fra hvor vi bor til vores arbejde,. Vi tænker ikke specielt meget over det. Transport er blevet en selvfølge for os. Vi får flere og flere biler, Mange sidder endda i bilen og kommunikerer mere upersonligt via f.eks. og mobiltelefoner. I foråret var jeg i London, hvor jeg så musicalen We will rock you. Musicalen viser et samfund, hvor den teknologiske udvikling har taget over. Musikken laves ikke længere af mennesker, men bliver lavet elektronisk. Samfundet er blevet kold og uden følelser. Det er der nogle mennesker, der i det skjulte gør oprør imod. Det lykkes dem at få menneskelige følelser ind i musikken igen og på den måde få menneskelighed tilbage til samfundet. Jeg synes, vi skal lære af den fortælling. Vi skal bruge den teknologiske udvikling og udnytte de fremskridt, det kan give til vi mennesker til f.eks. at lette vor hverdag og komme i kontakt world wide. Men vi skal også tænke kritisk og tage afstand fra udvikling, der er ødelæggende for vi mennesker. Hverdagen skal være nem, men ikke for nem - altså på bekostning af vore personlige relationer til andre, eller på bekostning af vores helbred i form af mindre motion og frisk luft. Det kræver, at vi tager stilling til den teknologiske udvikling. At vi siger fra og ikke lader os styre af udviklingen, så vi ikke ender med et upersonligt samfund. For de personlige kontakter og relationer er det, der giver betydning for vi mennesker.

7 Jeg vil gerne slutte af med at fremhæve, at den teknologiske udvikling i dag giver nogle fantastiske muligheder. Jeg har valgt at vise nogle af dem i min fremlæggelse, hvor jeg vil give eksempler på, læringssituationer ved hjælp af podcast. Jeg har samtidig ønsket at påvise, at en teknologi der ellers beskyldes for at gøre os passive også kan bruges som hjælpemiddel til fysisk aktivitet. Jeg vil vise, at det i dag er muligt at lære medens man befinder sig andre steder end at sidde på en stol i klasseværelset; f.eks. ligge på en strand og se på en undervisning. Eller deltage i en spindingstime uden der behøver være en instruktør - dog ikke mindst for at dokumentere, at vi med omtanke kan benytte de nye teknologier. Det kan I se mere om på

8 Faktabox Hvordan finder man ud af om man vejer for meget? Man kan finde ud af, om man vejer for meget ved at beregne sit BMI (Body Mass Index). BMI er et tal der beregnes ud fra forholdet mellem højde og vægt. BMI beregnes ud fra kropsvægten i kilo divideret med højden gange højde i meter (kilo/m2). En person på 1,87 meter og 85 kilo har derfor et BMI på 24,3. Normalvægt er BMI mellem 18,5 og 24,9. Skillelinjen mellem normalvægt og overvægt er ved BMI 25. Det vil sige, at man er overvægtig og bør tabe sig, hvis ens BMI er over 25. BMI op til 29,9 er moderat overvægt, mens en person med BMI på 30 eller derover er fed. Der er undtagelser, for eksempel kan mennesker med kraftige knogler eller bodybuildere med store muskler, der vejer mere end fedt, godt have et BMI over 25 uden at være overvægtige. Kilder Radioprogrammet cafe hack: søg Johannes Andersen dansk fitness

9