LYNETTEFÆLLESSKABET I/S. Lynettefællesskabet I/S GRØNT REGNSKAB 2008

Transkript

1 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S Lynettefællesskabet I/S GRØNT REGNSKAB 28

2 GRØNT REGNSKAB 28 Lynettefællesskabet I/S EJERKOMMUNER Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Herlev Hvidovre København Lyngby-Taarbæk Rødovre BESTYRELSE Formand Hamid El Mousti København Næstformand Margit Ørsted Frederiksberg Medlemmer Lisbeth Winther Gentofte pr. 1. april 29 Mette Marie Schmidt Gladsaxe Lis Lykke Petersen Herlev Bjarne Fritzbøger Hvidovre Sven Milthers København Johannes Nymark København Bo Normander København Niels Knudsen København Peter Schlüter København Rikke Fog-Møller København Niels Nørbæk Lyngby-Taarbæk Dora Arvidsen Rødovre Medarbejderrepræsentant Levi Madsen Lynettefællesskabet EMBEDSMANDSUDVALG Formand Torben Knudsen Lynettefællesskabet Medlemmer Mikael Koopmann Frederiksberg pr. 1. april 29 Carsten Nystrup Nordvand Jens Bastrup Nordvand Søren Birch Herlev Carsten Raad Petersen Hvidovre Lykke Leonardsen København Søren Povlsen København N. J. Drisdal Hansen Lyngby-Taarbæk Johanne Bruun Rødovre Direktør Adresse Torben Knudsen Lynettefællesskabet I/S Refshalevej 25 DK-1432 København K Telefon: Telefax: info@lyn-is.dk

3 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 3 Indhold Basisoplysninger 4 Tilsynsmyndighedens udtalelse 5 Lynettefællesskabets væsentligste ressource- og miljømæssige forhold 6 Ledelsens redegørelse 9 Valgte miljøoplysninger 9 Miljø- og arbejdsmiljøpolitik 9 Mål og resultater for miljø og arbejdsmiljø 1 Leverandører og miljø 11 Medarbejdere og miljø 11 Arbejdsmiljø og sikkerhed 11 Vilkårsoverholdelse og klager 11 Miljø- og arbejdsmiljødata 13 Kommentarer til miljødata 13 Miljødata for perioden Arbejdsmiljødata for perioden Resumé af egenkontrol 27

4 4 GRØNT REGNSKAB 28 Faktuelle oplysninger ADRESSE Lynettefællesskabet I/S Refshalevej 25, DK-1432 København K Tlf.: , fax.: info@lyn-is.dk CVR-NUMMER: P-NUMMER (Lynetten): P-NUMMER (Damhusåen): TILSYNSMYNDIGHED Miljøcenter Roskilde, Center for Miljø København (spillevandsbehandling fra røggasrensningen) BRANCHEBETEGNELSE 9 1 : Opsamling og behandling af spildevand. Listepunkter K 17: Anlæg, der forbrænder andet ikke-farligt affald end dagrenovation eller dagrenovationslignende affald, med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. K 15: Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 1 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end 25. tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald (i). Hovedaktivitet Rensning af spildevand. RECIPIENT Øresund modtager biologisk renset spildevand og mekanisk renset spildevand fra renseanlæggene. Væsentlige biaktiviteter Forbrænding af spildevandsslam og deponering af slamaske. Miljøgodkendelser og spildevandstilladelser Miljøgodkendelse af renseanlæg Lynettens slamforbrændingsanlæg, 23. december 25. Miljøgodkendelse af slamaskedepot ved renseanlæg Lynetten, 26. april Tilladelse til udledning af renset spildevand fra renseanlæg Lynetten, 23. april Tilladelse til udledning af renset spildevand fra renseanlæg Damhusåen, 23. april Tilladelse til etablering af tre specialdepoter til oplagring af forurenet jord og spildevandsslam på renseanlæg Damhusåen, 12. august Miljøgodkendelse af modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald på renseanlæg Damhusåen, 24. november 25.

5 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 5 Tilsynsmyndighedens udtalelse Miljøcenter Roskilde har modtaget grønt regnskab for Lynettefællesskabet I/S for regnskabsåret 28. Miljøcenter Roskilde har i sin udtalelse ikke forholdt sig til de dele af det grønne regnskab, der omhandler tungmetalfældningsanlægget. For tungmetalfældningsanlægget er det Københavns Kommune, der er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Center for Miljø har den 28. maj 29 meddelt Miljøcenter Roskilde, at oplysningerne i det grønne regnskab er i overensstemmelse med deres oplysninger om virksomheden, og at de ikke har oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter deres opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Udtalelse Oplysningerne i grønt regnskab 28 er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som - indgår i produktionsprocesserne - udledes af virksomheden til luft, vand og jord - indgår i virksomhedens produkter - indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om - den samlede affaldsmængde - hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding og deponering - opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner - virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Klager Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Roskilde ikke har modtaget klager over Lynettefællesskabet I/S i det pågældende regnskabsår. Grundlag for udtalelse Udtalelsen forholder sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab, dog har Miljøcenteret ikke vurderet forhold vedrørende deponering af stoffer på jord, bortskaffelse af affald og udledning af spildevand til offentlig kloak, da kommunen fører tilsyn med disse forhold: Basisoplysninger Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt under Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r) Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressourceog miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår. Med venlig hilsen Hanne Holst Linulf Ledelsens redegørelse En redegørelse for, hvad virksomheden i regnskabsåret har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelser og for at forebygge eventuelle gentagelser

6 6 GRØNT REGNSKAB 28 Lynettefællesskabets væsentligste res Spildevandet fra Lynettefællesskabets opland består af vand fra husholdninger, erhvervs- og industrivirksomheder og regnvand opsamlet fra veje og tagflader og vand fra grundvandssænkninger i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Spildevandet indeholder partikler i form af organisk og uorganisk stof og næringssalte i form af kvælstof og fosfor m.fl. Ved renseprocessen fjernes hovedparten af stofferne. Ved at reducere udledningen af organisk stof og næringssalte til Øresund begrænses algevæksten og risikoen for iltsvind, der i alvorlige tilfælde kan give anledning til fiskedød. Udledningen af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer til Øresund reduceres også ved renseprocessen, da en væsentlig del af disse fjernes fra spildevandet med slammet. Ved renseprocessen dannes slam, som efter afvanding på renseanlæggene tørres og forbrændes på Renseanlæg Lynetten. Ved forbrændingsprocessen dannes røggas, som efter rensning i et el-filter, to kemiske skrubbere samt et posefilter udledes fra en 9 m høj skorsten. Ved rensning af røggassen begrænses de lokale og regionale påvirkninger af mennesker og miljø. De ke- Renseanlæg Lynetten Posefilter Eksternt depot Askedepot eller genanvendelse Eksternt depot

7 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 7 source- og miljømæssige forhold miske skrubbere producerer spildevand, der renses for tungmetaller, inden vandet returneres til vandbehandlingen. Tungmetalholdigt materiale afhændes til specialbehandling sammen med laboratorieaffald fra Lynettefællesskabets laboratorium. I posefiltret bruges kalk og aktivt kul, som efterfølgende deponeres på eksternt depot. De gamle røggasvaskere står som reserve til røggasrenseanlægget. Næsten halvdelen af asken fra forbrændingsprocessen bliver genbrugt i produktionen af isoleringsmateriale hos Rockwool, og resten deponeres i et miljøgodkendt depot på Renseanlæg Lynettens område. Miljøpåvirkningen fra depotet i form af udsivning af tungmetaller til Øresund er under vurdering af tilsynsmyndigheden. På Renseanlæg Lynetten forbruges el og varme. Slambehandlingen bruger desuden hedtvand til tørring. Til støttefyring ved forbrænding af slammet bruges biogas og fyringsolie. Hedtvandet produceres ved forbrænding af biogas på Renseanlæg Lynettens gas-/oliekedler. På Renseanlæg Damhusåen forbruges el og varme. En del af denne energi produceres på anlæggets gasmotor. Det afvandede slam fra Renseanlæg Damhusåen transporteres på lastbil til Renseanlæg Lynetten til tørring og forbrænding. Der bruges fældningskemikalier til at rense vandet for fosfor, og der bruges polymerer ved afvandingen af slammet. Der benyttes drikkevand til rengøring og til en række procesformål, hvor der af arbejdshygiejniske grunde ikke kan anvendes renset spildevand. Ved rensningen af spildevandet fjernes sand, som genbruges. Ristestof køres til ekstern forbrænding hos Amagerforbrænding I/S. Fedt udrådnes med slammet i rådnetankene. Lynettefællesskabet har ingen udledninger til jord. Renseanlæggene kan have en lugtudsendelse, som påvirker nærmiljøet, selvom kritiske dele af anlæggene er overdækket. På Renseanlæg Lynetten forbrændes en del af ventilationsluften i forbrændingsovnen. På Renseanlæg Damhusåen renses ventilationsluften fra riste og sandfang i en bioskrubber og i et aktivt kulfilter, inden den ledes ud i omgivelserne. Der er ingen væsentlige støjgener for omgivelserne fra hverken vandrensning eller slambehandling på renseanlæggene. Renseanlæg Damhusåen Til forbrænding Tilsætning af jernsalt og organinsk stof Tilsætning af jernsalt

8 8 GRØNT REGNSKAB 28

9 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 9 Ledelsens redegørelse Valgte miljøoplysninger Lynettefællesskabet I/S har for 28 valgt at medtage følgende oplysninger i det grønne regnskab: Mængden af renset og aflastet spildevand til Øresund og spildevandets indhold af organisk stof, kvælstof og fosfor. Mængden af flydende affald Renseanlæg Lynetten modtager fra sugevogne og mængden af modtaget ekstrent organisk stof til forbedring af næringssaltfjernelsen på Renseanlæg Damhusåen. Mængden af afvandet spildevandsslam som forbrændes, og mængden af rejektvand som ledes retur til vandbehandlingen fra slambehandlingen. Mængden af røggas udledt via skorsten og nødskorsten fra slamforbrændingen og mængden af diverse indholdsstoffer i røggassen. Energiforbrug i form af el, varme og fyringsolie. Energiproduktion i form af el fra biogas og solceller samt produktion af varme til eget brug og til fjernvarmenettet. Biogasproduktion og mængden af afbrændt biogas på faklen. Forbrug af fældningskemikalier, polymerer, drikkevand og diverse hjælpestoffer til behandlingen af spildevand, slam og røggas. Forbrug af diesel, benzin og flaskegas til transport. Mængden af restprodukter fra vand- og slambehandlingen, mængden af røggasaffald kørt til specialdepot, og mængden af ristestof afhændet til forbrænding på Amagerforbrænding I/S. Mængden af øvrigt affald produceret på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen, dog ikke opgjort som 5-års-oversigter, da dette set i forhold til vores øvrige miljøpåvirkninger er vurderet som værende af mindre betydning. Mængden af udvalgte tungmetaller i det urensede og rensede spildevand og i det afvandede slam, røggas, aske og rejektvand fra slambehandlingen Lynettefællesskabet vil gennem samarbejde med interessentkommunerne medvirke til, at kommunernes borgere og virksomheder erkender deres ansvar for at nedsætte mængden af miljøbelastende stoffer i spildevandet. Lynettefællesskabet vil systematisk arbejde for at forbedre de arbejdsmiljømæssige forhold for vore medarbejdere. Lynettefællesskabet vil ved information og uddannelse motivere medarbejderne til at udvise miljømæssig ansvarlighed. Lynettefællesskabet vil systematisk arbejde på at forhindre lugtemissioner, således at vore naboer ikke generes. Lynettefællesskabet vil arbejde på, at indkøb foretages hos leverandører, der har indført miljøledelse. Lynettefællesskabet vil udvikle sin viden om spildevandsrensning og slambortskaffelse gennem samarbejde med universiteter og videncentre i ind- og udland. Lynettefællesskabet vil markere sig med deltagelse i udviklingsorienterede samarbejdsprojekter sammen med private og offentlige deltagere. Lynettefællesskabet vil medvirke til at informere omverdenen om vandkredsløbet og vandets betydning som ressource. Miljø- og arbejdsmiljøpolitik Lynettefællesskabet vil aktivt medvirke til at genopbygge og bevare den naturlige balance i vore omgivelser. For at arbejde mod det mål har Lynettefællesskabet formuleret sin miljøpolitik: Lynettefællesskabet er til enhver tid forpligtet til at rense spildevandet og bortskaffe slammet i henhold til gældende krav. Rensning af spildevandet og behandling af slammet ud over de gældende krav skal ske ud fra en samlet vurdering af, hvad der er bedst for miljøet. Lynettefællesskabet vil åbent samarbejde med myndighederne og vores interessenter om miljøspørgsmål og vil til enhver tid som minimum overholde de krav, som myndighederne har pålagt os. Lynettefællesskabet vil løbende revurdere sin miljøpolitik for derigennem at sikre en fortsat forbedring af miljøindsatsen.

10 1 GRØNT REGNSKAB 28 Målet er nået Målet er ikke nået endnu, men arbejdet fortsætter Målet er ikke nået og opgivet ATEX: Arbejde i eksplosiv atmosfære APV: Arbejdspladsvurdering APB: Arbejdspladsbrugsanvisning Mål og resultater for miljø og arbejds miljø Mål Resultater i 28 Reducering af el-forbrug til kvælstoffjernelsen med 1%. På Renseanlæg Lynetten og Damhusåen er el-forbruget til beluftning relativt til kvælstoffjernelse reduceret med ca. 2% i 28 i forhold til 24/25. Udrådning af biologisk slam på rådnetanke: Mål for 28: 8% af biologisk slam på Renseanlæg Lynetten udrånes. Dokumentationen for grad af udrådning af biologisk slam på Renseanlæg Lynetten er utilstækkelig til at opgøre den. Den ligger formentligt på ca. 5%. Mål for 29: 8% af biologiske slam skal udrådnes. Bedre dokumentation. Tungmetalfældningsanlægget skal overholde kravværdierne i sidste halvår af 27. Anlægget overholdt kravene på nær for nikkel og arsen. Der arbejdes på at optimere fældningsprocessen. Forbruget af drikkevand skal fortsat nedbringes. Reduceres med 1. m 3 i forhold til basisåret 26. Vandforbruget er reduceret med 1.95 m 3 i 28. Der arbejdes fortsat på en reduktion ved at anvende renset spildevand, hvor det er muligt teknisk og arbejdsmiljømæssigt. Den automatiske målestation i skorstenen skal overholde alle formelle vilkår og krav i miljøgodkendelsen og standarder. Målestationen overholder alle formelle krav. Det er dog ikke altid muligt at kalibrere måleren pga. lave emissioner. Myndighederne har stillet nye krav til opgørelsesmetoden for udetid (emissionsoverskridelser) i 29. Reduktion af lugt fra Renseanlæg Lynetten til 8 LE (lugtenheder) i anlæggets skel i 27. Der er ikke udført lugtmålinger i 28. Rensning af luft fra overdækning af primærtanke m.v. vil blive vurderet ved lugtmålinger i 29. Udarbejdelse og implementering af beredskabsplan (risiko og miljø) for hele Lynettefællesskabet i 27. Planen er færdiggjort, og der planlægges øvelser i 29. Desuden gennemgås anlægget efter ATEX-direktivet. Revision af APV med indarbejdelse af sygefravær og psykisk arbejdsmiljø. Opfølgning og videreførelse af arbejdet i 28. Kemikaliestyring. Revision af APB for mærkningspligtige produkter. Opgørelse af miljøpåvirkninger fra Lynettefællesskabet efter UMIP-metoden for 28. Rapport forventes medio maj 28.

11 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 11 Leverandører og miljø Lynettefællesskabet stiller i sin indkøbspolitik følgende krav til miljøhensyn: Lynettefællesskabet vil gennem miljørigtige indkøb gøre en aktiv indsats for at mindske virksomhedens miljøbelastning. Ved valg af leverandører skal der lægges vægt på, at leverandørerne har en intern miljøpolitik for virksomheden. De må gerne være certificeret efter EMAS eller ISO 141. Endvidere bør der vælges produkter, der opfylder kravene til en af de offentligt kontrollerede miljømærkeordninger. Der sker en løbende udskiftning af stoffer og materialer, der anvendes i driften af renseanlæggene, således at miljø- og arbejdsmiljøbelastningen nedsættes. Dette sker ved brug af positivlister og miljømærkede produkter, især inden for rengøringsmidler og brændstoffer. Medarbejdere og miljø Som miljøvirksomhed med ansvar for at rense spildevand er mange medarbejdere i Lynettefællesskabet naturligt inddraget i at forbedre miljøet gennem deres daglige arbejde. Miljøpræstationen måles løbende ved onlinemålinger og laboratorieanalyser, som bl.a. er grundlaget for de interne nøgletal, grønt regnskab og de benchmarkinger, vi har deltaget i. Dette arbejde involverer en række medarbejdere på flere forskellige niveauer i organisationen. Arbejdsmiljø og sikkerhed Lynettefællesskabets sikkerheds- og sundhedsarbejde varetages af en sikkerhedsorganisation (SIO), der består af et sikkerhedsudvalg (SIU) på otte personer og ni sikkerhedsgrupper. Sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget afholder fire møder årligt. Sikkerhedsudvalgets primære opgave er at planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Sikkerhedsgruppernes opgave er at varetage de ansattes sikkerhed og deltage i forebyggelse af sikkerhedsmæssige risici. Alt arbejde, der udføres af eget personale eller af eksterne firmaer, tilrettelægges og planlægges i samarbejde med sikkerhedsorganisationen. Hvis der registreres arbejdsmiljøproblemer, som ikke umiddelbart kan løses, udarbejdes en arbejdspladsvurdering (APV), og der opstilles et skema, som bruges i forbindelse med sikkerhedsorganisationens arbejde. Der foretager løbende vedligeholdelse og opdatering af arbejdspladsvurderingerne. I slutningen af året blev begge renseanlæg screenet af Arbejdstilsynet, og begge anlæg blev efterfølgende udtaget til tilpasset tilsyn. Dvs. at Arbejdstilsynet kommer på genbesøg i løbet af de første måneder i 29. Her vil Arbejdstilsynet gennemgå virksomheden med henblik på at kontrollere, om vi lever op til arbejdsmiljølovens regler. Særlige arbejdsmiljømæssige risici i Lynettefællesskabet: Aerosoler fra rensningen af spildevand Støv ved håndtering og transport af slamaske Håndtering af fældningskemikalier, lud (NaOH) og syre (HCl) m.fl. Støj og støv ved maskinanlæg i forbindelse med slambehandlingen Lynettefællesskabets Miljøgruppe har igennem en årrække arbejdet med at undersøge om antibiotikaresistens og lægemiddelrester i spildevand udgør en sundhedsrisiko og kan have en miljøskadelig effekt ved udledning fra renseanlæggene. Dette arbejde har ført til, at man kan pege på en række lægemidler, som er specielt problematiske pga. mængder, og/eller fordi de er meget potente. En stor del af disse anvendes primært på hospitaler, og det vil derfor være naturligt at undersøge, om udledning af disse kan begrænses, naturligvis uden at det går ud over patientbehandlingen. Derfor vil arbejdet fremover fokusere på regulering af hospitalsspildevand og spildevandsplanlægning ved nybyggeri/renovering af hospitaler. Der er i den forbindelse indledt et samarbejde med Region Hovedstaden og hospitalerne omkring spildevandsplanerne og retningslinjer, som kan anvendes ved projektering og renovering af hospitalerne. Vilkårsoverholdelse og klager Alle krav til det rensede spildevand er overholdt i 28. Kontrolværdierne beregnet på grundlag af data fra hele 28 efter bekendtgørelse nr (24 prøver i afløb, der er dog pga. en fejl udtaget 25 prøver til kontrollen på begge anlæg), mens massestrømme ind og ud af anlægget er beregnet på basis af driftsdata og kontrolprøver tilløb og afløb (tabel s. 14). De seks årlige præstationsprøver viser, at røggasrensningen overholdt sine krav i 28. Den automatiske målestation har registreret en række kortvarige overskridelser for partikler, NO X, SO 2 og CO. Ifølge FORCE Technology s vurdering er der kun reelle overskridelser for NO X, SO 2 og CO bl.a. i forbindelse med opstart af ovn. Alle B-krav overholdes. Tilsynsmyndigheden har i et påbud stillet krav om, at opgørelsesmetoden for overskridelse af emissionskravene ændres fra 29. Således vil nødskorstensdrift (urenset røggas) og rensning af røggas på røggasvaskere (utilstrækkeligt renset røggas) tælle med i den samlede opgørelse efter stop for indfyring på ovnen. Desuden skal der fremover måles på røggasen under opstart og nedlukning. I 28 overholdt røggasrensningen ikke emissionskravene i 29 timer, heraf var de 8 timer med nødskorstensdrift og 12 timer med drift på røggasvaskere, hvor emissionerne ikke

12 12 GRØNT REGNSKAB 28 er målt, men sandsynligvis overskredet (dog uden indfyring af slam på ovnen). Det er højst tilladt af have 6 timer med emissionsoverskridelser om året. Der er registreret to ikke-valide døgnværdier for NO X, SO 2,TOC og CO. For partikler er der registreret fem ikke-valide døgnværdier. Der er etableret en buffertank til røggasrensningens tungmetalfældningsanlæg, og driften af anlægget har i 28 været mere stabil. Kravene til suspenderet stof og tungmetaller har været overholdt på nær for nikkel og arsen. Der arbejdes på at optimere fældningsprocessen. Der er tale om en relativ lille massestrøm af tungmetaller set i forhold til massestrømmene på det samlede renseanlæg. Der har i 29 ikke været udtaget prøver af røggasaffald og affald fra tungmetalfældningsanlægget pga. arbejdsmiljørelaterede problemer. Der er ikke gennemført lugt- eller støjmålinger i 28 på Renseanlæg Lynetten eller Renseanlæg Damhusåen. Der har ikke været klager over lugt- eller støjgener i 28. I forbindelse med renovering af askeudsugningssystemet er der blevet etableret et nyt posefilter til rensning af luften før afkast. Myndighederne er ved at vurdere askedeponiets videreførelse efter 16. juli 29. Problemet består i, at askedeponiet i 1992 er anlagt uden membran og perkolatopsamling, som på det tidspunkt var i overensstemmelse med lovgivningen for kystnære deponier. En senere ændring af lovgivningen foreskriver membran og perko-latopsamling også for kystnære deponier. En lækage i den ene gasbeholder på Renseanlæg Lynetten resulterede i et udslip på ca. 1. m 3 biogas den 12. august (svarende til to timers produktion). Herefter var det nødvendigt at tømme beholderen for de sidste 56 m 3 ud til omgivelserne af hensyn til inspektion m.v. Der udføres forebyggende vedligholdelse på gasbeholderne med inspektion og trykprøvning efter leverandørens anvisning. Lynettefællesskabet undlod at indrapportere uheldet til miljømyndighederne, da uheldet ikke efter vores opfattelse havde karakter af et miljøuheld, som beskrevet i vores miljøgodkendelse i vilkår 3. Heri er vores tilsynsmyndighed ikke enig og mener, at vi har overtrådt vilkår 3.

13 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 13 Miljø- og arbejdsmiljødata Kommentarer til miljødata Renseanlæggene modtog tilsammen 93 mio. m 3 spildevand, hvilket svarer til gennemsnittet set over en årrække. Mængden af tilledt organisk stof (mål som COD) er steget med 5% på Renseanlæg Lynetten og 17% på Renseanlæg Damhusåen. Der er ikke samme stigning i tilledningen af kvælstof og fosfor. Der er ikke nogen enkel forklaring på stigningen i organisk stof, men specielle forhold omkring virksomhedsudledningerne kan have medvirket. Den mindre nedbør i 28 i forhold til 27 har betydet, at mængden af aflastet spildevand er væsentligt reduceret. Det gælder også mængden af organisk stof, kvælstof og fosfor. I forhold til 27 er mængden af kobber, nikkel og zink steget på Renseanlæg Lynetten og mængden af krom og zink steget på Renseanlæg Damhusåen i det indkommende spildevand. Der er ikke nogen umiddelbart forklaring på stigningen. I det rensede spildevand er de udledte mængder af tungemetaller generelt mindre, dog er krom højere i udledningen på Renseanlæg Damhusåen. Stigningen i tilledningen slår igennem i slammet for kobber, krom og zink. Forbrændingen og røggasrensningen har i 28 fungeret tilfredsstillende, idet der i forhold til 27 er udsendt mindre mængder af forurenende stoffer. Den udledte mængde svovldioxid er dog steget pga. driftsforstyrrelser med doseringen af kalk. Indholdet af tungmetaller i den rensede røggas er også generelt faldet i forhold til 27. I forhold til 27 er mængden af slam til forbrænding steget. Dette skyldes, at der på Renseanlæg Lynetten er blevet udrådnet mindre sekundærslam i forhold til 27, hvilket medfører større slammængder til forbrænding. Stigningen i mængden af organisk stof i tilledningen er også en del af forklaringen. Endvidere var der en del slam akkumuleret på Renseanlæg Lynetten fra 27, som først blev brændt i 28. Forbruget af ressourcer i 28 er ikke væsentligt ændret i forhold til i 27. Dog blev der brugt mere kalk til røggasrensningen, hvilket også resulterede i mere røggasaffald. Der blev afsat større mængder af aske til genbrug i 28, mens den samlede askeproduktion steg noget pga. af den større slammængde. Der er anvendt mindre jord i 28 til overdækning af askedeponiet.

14 14 GRØNT REGNSKAB 28 Vandbehandling Indgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 65,6 27,4 93, M Organisk stof i spildevand COD t/år B BOD t/år B Næringssalte i spildevand Fosfor t/år B Kvælstof t/år B Sugevogne Flydende affald t/år M Propylenglycol t COD/år M Udgående strømme Organisk stof i renset spildevand COD t/år B BOD t/år B Næringssalte i renset spildevand Fosfor t/år B Kvælstof t/år B Aflastet primært renset spildevand Mængde * mio. m 3 /år 2, 1,9 3,9 M Organisk stof i aflastet spildevand COD t/år B BOD t/år B Næringssalte i aflastet spildevand Fosfor t/år B Kvælstof t/år B Slambehandling Indgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Spildevandsslam Slam til forbrænding t TS/år B Heraf modtaget fra andre anlæg t/år B Interne strømme Rejektvand retur til vandbehandling Vandmængde mio. m 3 /år 1,2 1,3 2,5 M Udgående strømme Røggas fra forbrændingsovn Røggasmængde mio. Nm 3 /år B Kuldioxid t/år B Svovldioxid kg/år B Partikler kg/år B Saltsyre kg/år 3-3 B Flussyre kg/år B Dioxin mg/år,1 -,1 B Nødskorsten Nødudslip timer/år 8-8 M Onlineflowmålinger Flowproportionale døgnprøver Flowproportionale døgnprøver Afvejning Årlig mængde leveret Flowproportionale døgnprøver Flowproportionale døgnprøver Onlineflowmålinger Flowproportionale prøver Flowproportionale prøver Onlineflowmåling og tørstofbestemmelser Afvejning og tørstofbestemmelser Onlineflowmålinger Registrering af driftstid og gennemsnitsflow Seks emissionsmålinger á 2x1 time To emissionsmålinger á 2x6 timer Registrering af driftstid * : Values normalised for precipitation * : Nedbørsnormaliserede : Quality of data is indicated værdier by: : Datakvaliteten M: Measured for C: den Calculated enkelte parameter E: Estimated er angivet ved: M: målt B: beregnet A: anslået

15 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 15 Ordliste: RL: Renseanlæg Lynetten RD: Renseanlæg Damhusåen COD: Kemisk iltforbrug BOD: Biologisk iltforbrug (5 dage) Energi Indgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved El MWh/år M Heraf fra vindmøller MWh/år M Aflæsning af målere Varme MWh/år M Fyringsolie m 3 /år M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Indgående strømme - egen produktion Varme MWh/år M Aflæsning af målere Biogas Nm3/år M Flowmåler El fra solceller** MWh/år Udgående strømme Salg af fjernvarme MWh/år M Salg af el MWh/år M Aflæsning af målere Biogas til fakkel Nm 3 /år B Registrering af driftstid og gennemsnitsflow Ressourcer Vandbehandling RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Jern(III)klorid t produkt/år M NaOH (5 %) t produkt/år M HCl (3 %) t produkt/år 2-2 M Ca(OH)2 t/produkt/år M Slambehandling Aluminiumsklorid t produkt/år M Polymerer t aktiv/år M TMT 15 t produkt/år 3-3 M HOK aktivt koks t/produkt/år 8-8 M Vand Drikkevand m 3 /år M Transport Diesel l/år M Benzin l/år M Flaskegas kg/år M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Aflæsning af målere Årlig mængde leveret Årlig indkøbt mængde Årlig mængde leveret ** : Det har ikke været muligt at fremskaffe oplysninger for 28 : Datakvaliteten for den enkelte parameter er angivet ved: M: målt B: beregnet A: anslået

16 16 GRØNT REGNSKAB 28 Affald & restprodukter Genanvendelse RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Batterier*** kg/år Elektronikaffald og lyskilder kg/år M Afvejning m.m.**** Grene, blade, græs, kg/år Jern & metal kg/år A Vægt anslået ud fra volumen Beton & ovnsten kg/år M Papir/pap kg/år M Afvejning Kabelskrot**** kg/år Olieaffald kg/år Genanvendt plast kg/år M Aske kg TS/år M Afvejning Sand kg/år M I alt til genanvendelse: kg/år Forbrænding Husholdningsaffald***** kg/år Laboratorieaffald kg/år M Maling m/u org. opløsningsmidler kg/år M Olieaffald kg/år Småt brændbart kg/år M Ristestof kg/år M I alt til forbrænding: kg/år Deponering Eget depot Aske (bund- og flyveaske) kg TS/år M Jord (klasse 1)****** kg/år M Eksternt depot Røggasaffald kg TS/år M Isoleringsmateriale kg/år 6-6 M I alt til deponering: kg/år Total affaldsproduktion kg/år Afvejning Afvejning Afvejning Afvejning ***: Batterier ikke afhentet i 28 ****: Ikke opgjeort i 28 *****: Ikke opgjort afhentes af R98 * *****: I forbindelse med slutafdækning : Datakvaliteten for den enkelte parameter er angivet ved: M: målt B: beregnet A: anslået

17 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 17 Tungmetaller Indgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Tungmetaller i spildevand Bly kg/år B Cadmium kg/år B Kobber kg/år B Krom kg/år B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver Kviksølv kg/år B Nikkel kg/år B Zink kg/år B Interne strømme Tungmetaller i slam Bly kg/år B Cadmium kg/år B Kobber kg/år B Krom kg/år B Ugeblandeprøver af stikprøver Kviksølv kg/år B Nikkel kg/år B Zink kg/år B Udgående strømme Tungmetaller i spildevand 1) 2) Bly kg/år B Cadmium kg/år B Kobber kg/år B Krom kg/år B 14-dages flowproportionale døgnprøver Kviksølv kg/år B Nikkel kg/år B Zink kg/år B Tungmetaller i røggas Arsen kg/år,2 -,2 B Bly kg/år,7 -,7 B Cadmium kg/år,3 -,3 B Kobber kg/år,2 -,2 B Krom kg/år,2 -,2 B Seks emissionsmålinger á 2x1 time Kviksølv kg/år 1,7-1,7 B Mangan kg/år 1,6-1,6 B Nikkel kg/år,1 -,1 B Tungmetaller i aske Bly kg/år B Cadmium kg/år B Kobber kg/år B Krom kg/år B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Kviksølv kg/år,1 -,1 B Nikkel kg/år B Zink kg/år B I 28 er der ikke foretaget målinger for tungmetaller i rejektvandet og i slammet fra tungmetalfældningsanlægget. 1) Inkl. bidrag fra aflastet spildevand 2) Ekskl. bidrag fra aflastet spildevand : Datakvaliteten for den enkelte parameter er angivet ved: M: målt B: beregnet A: anslået

18 18 GRØNT REGNSKAB 28

19 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 19

20 2 GRØNT REGNSKAB 28 Miljødata for perioden VANDBEHANDLING Mio. m 3 /årtilløb og aflastning af spildevand T/år Flydende affald fra sugevogne ,8 1,6 3,1 5 3,8 2. Mm/år Nedbør T COD/år Kulstofdosering T/år Organisk stof COD indløb og udløb T/år Organisk stof BOD tilløb og afløb T/år Kvælstof indløb og udløb 4.81 T/år Fosfor indløb 732 og udløb

21 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 21 SLAMBEHANDLING T TS/år Slam til forbrænding T/år Røggassens indhold af CO Mio. m3/år 3, 3, 2,5 2,7 3, Rejektvand fra slambehandling 3, 3, Mg/år 1,5 1,2 1,3 1,1 Røggassens indhold af dioxin 2, 1,5 1,,9,6,38,5,5,3,1 Mio. m3/år Røggasmængde Røggassens indhold af SO 2 og partikler Timer/år Nødudslip af urenset røggas Røggassens indhold af HCl og HF

22 22 GRØNT REGNSKAB 28 ENERGI MWh/år El-forbrug og -produktion MWh/år Varmeforbrug og -produktion Nm3/år Biogasproduktion og afbrænding i fakkel M3/årOlieforbrug RESSOURCER T/år Forbrug af fældningskemikalier JKL Alklorid Total aktivstof i kemikalier M3/år Vandforbrug T aktiv/år Polymerforbrug Forbrug af NaOH (t/år) HCl (kg/år) TMT15 (kg/år) RESTPRODUKTER 15 Aske t TS/år og røggasaffald kg/år T/år 2 Sand og ristestof

23 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 23 TUNGMETALLER, VANDBEHANDLING Bly tilløb og afløb Kviksølv tilløb og afløb Cadmium tilløb og afløb Nikkel tilløb og afløb Krom tilløb og afløb Zink tilløb og afløb Kobber tilløb og afløb

24 24 GRØNT REGNSKAB 28 TUNGMETALLER, SLAMBEHANDLING Bly afvandet slam og aske Kobber afvandet slam og aske Cadmium afvandet slam og aske Kviksølv afvandet slam og aske Krom afvandet slam og aske Nikkel afvandet slam og aske Zink afvandet slam og aske

25 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 25 TUNGMETALLER, RØGGASBEHANDLING Ingen målinger for tungmetaller i røggasaffaldet i 28 2, 2 2 Bly røggas og røggasaffald 2, 2 2 Krom røggas og røggasaffald 1,5 1,5 1, , ,5,5 1, 1 1 Cadmium røggas og røggasaffald 4 4 Kviksølv røggas og røggasaffald,8 35 3,6,4, , 2 2 Kobber røggas og røggasaffald 8 7 Nikkel røggas 7 og røggasaffald 1,5 6 1,, Zink røggasaffald 5 Arsen og mangan i røggassen

26 26 GRØNT REGNSKAB 28 Arbejdsmiljødata for I 28 var antallet af registrerede arbejdsulykker fire, hvilket er et fald på en arbejdsulykke i forhold til 27. Antallet af fraværsdage på grund af arbejdsskader er desværre steget fra 37 i 27 til 73 i 28. Baggrunden for denne stigning kan dog forklares ved, at en tidligere medarbejder fik et vred i ryggen og var sygemeldt til sin fratrædelse, hvilket alene svarede til 53 sygedag. Der er undersøgt 15 tæt på uheld, hvilket nogenlunde svarer til niveauet fra sidste år. Forskellen på tæt på uheld og egentlige arbejdsulykker er, at en tæt på uheld ikke har medført fravær ud over den dag, uheldet fandt sted, og derfor ikke skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Registreringen af tæt på uheld har været med til at sætte fokus på den forbyggende indsats omkring arbejdsulykker og herved bevirke, at antallet af arbejdsulykker er blevet reduceret, hvilket fremgår skemaet nedenfor, som indeholder statistik fra de sidste fem år. Registrerede arbejdsulykker Arbejdsulykker i alt Tæt på uheld Dødsulykke 1* Fraværsdage pga. arbejdsulykke Fravær pr. ansat pga. arbejdsulykke,88,6,5,27,55 * Den anførte dødsulykke er forårsaget ved, at en ansat kørte galt i en tjenestebil på vej hjem fra arbejde. Der er i 28 registreret 159 APV er, som består af opfølgning af eksisterende APV er samt nye APV er. Af de i alt 159 APV er er 36 afsluttet, og 57 er igangsat. De uafsluttede APV er omhandler bl.a.: støjområder forhold vedrørende kemikalieanlæg transport af slam og aske indretning af bygningsværk arbejde i påvirkningsområder etc. APV (Arbejdspladsvurderinger) Tilkommende APV 1 4 > 1 35 Opfølgning på eksisterende APV 75 3 Afsluttede APV Ikke-afsluttede APV i alt > 1 > 1 Sikkerhedsudvalget har som noget nyt besluttet at indføre en såkaldt rullende arbejdspladsvurdering, således at vi fremover behandler indkommende APV er med det samme i sikkerhedsgrupperne samt laver løbende opfølgning på eksisterede APV er. Ved brug af denne metode lever vi nemt op til kravet om, at virksomheden skal revidere og gentage deres APV mindst hvert tredje år. De større og mere komplicerede APV er bliver fremover kaldt Projekt-APV er (PAPV) og bliver ligeledes vurderet ved SiU-/SiOmøderne. Sygefraværet og det psykiske arbejdsmiljø indgår ligeledes i arbejdet med arbejdspladsvurderingen.

27 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 27 Resumé af egenkontrol Alle krav til det rensede spildevand er overholdt i 28, og alle prøver er udtaget efter kravene i bekendtgørelse nr (24 prøver i afløb, der er dog pga. en fejl udtaget 25 prøver til kontrollen på begge anlæg), mens massestrømme ind og ud af anlægget er beregnet på basis af driftsdata og kontrolprøver fra tilløb og afløb. Måling af aflastede mængder spildevand foretages af Lynettefællesskabet ved daglige onlineflowmålinger. Resultaterne af spildevandsmålingerne ses i tabellen herunder. Udledte koncentrationer og mængder i det biologisk rensede spildevand og aflastede mængder spildevand Renseanlæg Lynetten og Damhusåen i 28 Parameter Enhed RL RD Kravværdi Krav overholdt? Krav til koncentrationer Kvælstof, N mg/l 3,6 6,2 8/8 Ja/ja Fosfor, P mg/l,5,5 1,5/1,5 Ja/ja Organisk stof, BOD mg/l 2, 2,6 15/15 Ja/ja Organisk stof, COD mg/l /75 Ja/ja Krav til udledte mængder Kvælstof, N t/år /32 Ja/ja Fosfor, P t/år /6 Ja/ja Organisk stof, BOD t/år /6 Ja/ja Organisk stof, COD t/år /3. Ja/ja Aflastede mængder * mio. m 3 /år 2, 1,9 2,5/3, Ja/ja * Nedbørsnormaliserede værdier. Parametrene omfattet af egenkontrollen af røggasemissionen fra slamforbrændingen ses i tabellen herunder. Målingerne foretages af et akkrediteret laboratorium, og der foretages seks årlige emissionsmålinger á 2x1 time. Emissionen af dioxin måles to gange om året á 2x6 timer. Beregningen af røggassens indhold af tabellens parametre, med undtagelse af dioxin, er baseret på Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1993, om begrænsning af forurening fra forbrændingsanlæg.

28 28 GRØNT REGNSKAB 28 Røggasemissioner målt med automatisk målestation i skorsten fra slambehandlingsanlægget på Renseanlæg Lynetten i 28 Parameter Enhed overskridelser kravværdi Midlingstid Krav overholdt? Partikler Antal døgnværdier over 1 mg/nm 3 5 døgn (kontinuert) Nej, skyldes udelukkende signalfejl eller service. Altså ingen reel overskridelse Partikler Antal ½-times værdier over 3 mg/nm 3 7 ½-time (alle) Nej, skyldes udelukkende signalfejl eller service, Altså ingen reel overskridelse Partikler Pct. ½-times værdier under 1 mg/nm ½-time (97% af alle (år)) Ja Svovldioxid, SO 2 Antal døgnværdier over 5 mg/nm 3 2 døgn (kontinuert) Nej, skyldes udelukkende signalfejl eller service, Altså ingen reel overskridelse Svovldioxid, SO 2 Antal ½-times værdier over 2 mg/nm 3 ½-time (alle) Nej, skyldes udelukkende signalfejl eller service, Altså ingen reel overskridelse Svovldioxid, SO 2 Pct. ½-times værdier under 5 mg/nm ½-time (97% af alle (år)) Ja NO x - beregnet som NO 2 Antal døgnværdier over 2 mg/nm 3 2 døgn (kontinuert) Nej, skyldes udelukkende signalfejl eller service, Altså ingen reel overskridelse NO x - beregnet som NO 2 Antal ½-times værdier over 4 mg/nm 3 1 ½-time (alle) Nej NO x - beregnet som NO 2 Pct. ½-times værdier under 2 mg/nm ½-time (97% af alle (år)) Ja Total organisk Carbon - TOC Antal døgnværdier over 1 mg/nm 3 2 døgn (kontinuert) Nej, skyldes udelukkende signalfejl eller service, Altså ingen reel overskridelse Total organisk Carbon - TOC Antal ½-times værdier over 2 mg/nm 3 35 ½-time (alle) Nej Total organisk Carbon - TOC Pct. ½-times værdier under 1 mg/nm ½-time (97% af alle (år)) Ja Kulmonoxid, CO Antal døgnværdier over 5 mg/nm 3 2 døgn (kontinuert) Nej, skyldes udelukkende signalfejl eller service, Altså ingen reel overskridelse Kulmonoxid, CO Antal ½-times værdier over 1 mg/nm 3 6 ½-time (alle) Nej, skyldes formentlig kortvarige opstartsproblemer Kulmonoxid, CO Pct. ½-times værdier under 15 mg/nm ½-time (95% af alle (år)) Ja

29 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 29

30 3 GRØNT REGNSKAB 28 Røggasemissioner (præstationsmåling) fra slambehandlingsanlægget på Renseanlæg Lynetten i 28 Parameter Enhed RL Kravværdi Krav overholdt? Krav fra Saltsyre mg/nm 3 < 1 1 Ja Kravværdi fra miljøgodkendelse Flussyre mg/nm 3 <,1 1 Ja Kravværdi fra miljøgodkendelse Hg mg/nm 3,1,5 Ja Kravværdi fra miljøgodkendelse Cd+Ti mg/nm 3 <,3,5 Ja Kravværdi fra miljøgodkendelse Sb+As+Pb+Gr+Cu+Mn+Ni+V mg/nm 3,2,5 Ja Kravværdi fra miljøgodkendelse Lattergas N 2 O mg/nm 3 -* 5 Ja Kravværdi fra luftvejledning ikke i miljøgodkendelse Dioxin ng/nm 3,36,1 Ja Kravværdi fra miljøgodkendelse PAH mg/nm 3 -* 5. Ja Kravværdi fra luftvejledning ikke i miljøgodkendelse * Der er ikke målt på disse i 28, da der ikke er krav til disse i miljøgodkendelsen Afløb fra tungmetalfældningsanlægget ledes retur til renseanlægget sammen med rejektvand fra slamafvandingen. I miljøgodkendelsen er der krav om mindst fire årlige prøver. I 28 er der udtaget flere prøver på grund af indkøringsvanskeligheder af fældningsanlægget. Afløb fra tungmetalfældningsanlæg røggasrensning i 28 Parameter Enhed RL Kravværdi Krav overholdt? Cadmium (Cd) µg/l 14 2 Ja Krom (Cr) µg/l Ja Kobber (Cu) µg/l 79 3 Ja Kviksølv (Hg) µg/l 1,4 3 Ja Nikkel (Ni) µg/l Nej Bly (Pb) µg/l 14 1 Ja Zink (Zn) µg/l Ja Arsen (As) µg/l Nej Thallium (Tl) µg/l 19 3 Ja Dioxiner og furaner pg/l 3,55 1 Ja Suspenderet stof (SS) mg/l 9 3 Ja Miljømyndigheden kan hvert andet år forlange, at Lynettefællesskabet skal foretage målinger af støj og lugt fra Renseanlæg Lynettens slamforbrændingsanlæg, men frekvensen af målingerne er typisk en gang hvert andet år. Der er ikke foretaget støjmålinger siden 22. I 26 er der foretaget lugtmålinger. Tabellerne herunder viser resultaterne fra støj- og lugtmålingerne. Lugtmålinger foretages mindst hvert andet år. Måling vil blive foretaget i 29.

31 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 31 Støjmålinger og -beregninger Renseanlæg Lynetten 22 Målested Enhed RL Kravværdi Krav overholdt? Refshalevej, 42 m fra skel Dag / aften / nat db 35 / 35 / 35 6 / 6 / 6 Ja / ja / ja Langelinie, 99 m fra skel Dag / aften / nat db 35 / 35 / / 45 / 4 Ja / ja / ja Renseanlæg Lynettens skel Vest: Dag / aften / nat db 48 / 47 / 47 7 / 7 / 7 Ja / ja / ja Syd: Dag / aften / nat db 52 / 52 / 52 7 / 7 / 7 Ja / ja / ja Nord: Dag / aften / nat db 51 / 51 / 51 7 / 7 / 7 Ja / ja / ja Som det fremgår af tabellen herunder, er kravene til lugtimmissionen fra slamforbrændingen overholdt. Lynettefællesskabet måler imidlertid ikke blot på lugtbelastningen fra forbrændingen, men også fra renseanlægget som helhed. Dette medfører en væsentlig større lugtbelastning af omgivelserne, jf. tabellen. Denne belastning er ikke acceptabel for Lynettefællesskabet, og det er derfor startet et større projekt for at reducere lugtgenerne fra især primærtankanlægget. Lugtmålinger og -beregninger Renseanlæg Lynetten 26 Lugtkilde Enhed* RL** Kravværdi Krav overholdt? Slamforbrænding 1,5 m over jorden LE/m Ja 1 m over jorden LE/m Ja Hele renseanlægget 1,5 m over jorden LE/m m over jorden LE/m * Lugtenheder (LE). ** Lugtimmissionen i omgivelserne 7 m fra anlæggets midte er beregnet ud fra lugtmålinger på selve renseanlægget.

32 32 GRØNT REGNSKAB 28 Lynettefællesskabet er Danmarks største anlæg til rensning af spildevand. Hvert år renser virksomheden 8-11 mio. m 3 vand fra private husholdninger, erhverv og industri samt nedbør, hvilket svarer til forureningen fra 1,1 mio. mennesker. Alt vandet bliver renset på de to renseanlæg Lynetten og Damhusåen, som Lynettefællesskabet ejer og driver. Lynettefællesskabet arbejder målrettet på at skabe de bedste miljømæssige løsninger på såvel rensnings- som vandudledningsområdet i samarbejde med private og offentlige virksomheder. Desuden deltager Lynettefællesskabet aktivt i undersøgelser og projekter, der kan bidrage til at optimere processer og genanvendelse inden for spildevandssektoren, ligesom vi deltager i aktiviteter, der inddrager uddannelsesinstitutioner og befolkningsgrupper i et forsøg på at skabe større miljøbevidsthed hos den enkelte forbruger. Lynettefællesskabet ejes af de otte kommuner Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre. Layout: Suzanne Fog v/ Foto: Allan Larsen & Alexander Fog