KLIMA- OG MILJØBERETNING

Transkript

1 2 16 KLIMA- OG MILJØBERETNING Energieffektiv BIOFOS er blandt verdens mest energieffektive spildevandsvirksomheder Side 4 Klar til fremtiden Nyt pilotanlæg gør BIOFOS klar til fremtiden Side 6 Reduceret CO 2 -udledning BIOFOS' netto CO 2 -udledning er nu reduceret med 95 procent Side 1

2 Birkerød SIGNATURFORKLARING KOMMUNEGRÆNSE LYNGBY-TAARBÆK GENTOFTE P HOVEDOPLANDSGRÆNSE TRANSMISSIONSLEDNINGER PUMPESTATION REGNVANDSBASSIN RENSEANLÆG HERLEV GLADSAXE BALLERUP RENSEANLÆG LYNETTEN ALBERTSLUND RØDOVRE FREDERIKSBERG GLOSTRUP KØBENHAVN HØJE-TAASTRUP BRØNDBY VALLENSBÆK HVIDOVRE RENSEANLÆG DAMHUSÅEN ISHØJ DRAGØR RENSEANLÆG AVEDØRE Vi skaber bæredygtigt vandmiljø og udvinder ressourcer til nytte og gavn for dig og din by BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Vi renser vandet for 1,2 mio. ind byggere i hovedstadsområdet på vores tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Ressourcerne i spildevandet udnytter vi til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsyningsnettet. BIOFOS har desuden en aktiv besøgstjeneste, der modtager mere end 12. gæster om året.

3 INDHOLD Klima- og miljøberetning SPILDEVAND TIL RENSEANLÆG 115 mio. m 3 4 Pilotanlæg gør os klar til fremtiden Tiltag som hjælper os til at møde fremtidens belastning. Side 6 KØB AF ENERGI MWh EL, FYRINGSOLIE, FJERNVARME ETC MWh EL MWh FJERNVARME 152 m 3 FYRINGSOLIE ENERGIBALANCE MWh + 164,6% SALG AF ENERGI MWh FJERNVARME, BIOGAS, EL MWh EL 4.81 MWh FJERNVARME Nm 3 BIOGAS 6 Vi sælger mere energi, end vi køber For hver gang vi køber 1 energienheder, sælger vi 164,6 enheder. Side 4 Ledelsens beretning Vi ser tilbage på de første tre år i BIOFOS med fokus på de opnåede resultater. Side 2 BIOFOS' nettoudledning af CO 2 er reduceret igen I 216 tog vi endnu et skridt i den rigtige retning, og BIOFOS' netto CO 2 -udledning er nu reduceret med 95 procent. Side 1 Miljømål Side 14 Miljøindsatser og resultater 216 Læs her om hvorledes egenkontrol og vilkår er overholdt på de tre anlæg. Side 15 Miljøforhold der medfører væsentlige miljøpåvirkninger Side 18 Bilag 18 Miljødata for Femårsoversigt 26 Miljø- og klimapolitik 3 Basisoplysninger og miljøgodkendelser 31 8 Massestrømme 216 Oversigt over hvor meget vand BIOFOS har behandlet og hvilke ressourcer, der er brugt og høstet, fx i form af energi. Side 8

4 2 LEDELSENS BERETNING LEDELSENS BERETNING Vandrensning, energi og samarbejde i fokus Alle krav til rensekvalitet er i 216 igen overholdt med endog god margin på vores tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen. I 216 har vi med god margin også overholdt kravene til bypass af mekanisk renset spildevand, og alle emissionskrav til vores to slamforbrændingsanlæg på Lynetten og Avedøre er også overholdt. Tilfredsstillende resultater, der har bidraget til at skabe et bæredygtigt vandmiljø i Køge Bugt og Øresund. I årets Klima- og miljøberetning ser vi tilbage på 216. Det har været et år præget af samarbejde om et stort opland med mange aktører og samtidig med øjnene rettet mod fremtiden. At netop fremtidens renseanlæg skal udnytte alle ressourcer endnu bedre end i dag og tænke i gen anvendelse og energiproduktion er formålet med fyrtårnsprojektet VARGA (VAnd Ressource Genvindings Anlægget). BIOFOS er også aktiv deltager i Water Smart Cities, som har til formål at udvikle og anvende nye metoder til optimal Pejlemærker i BIOFOS' strategi er også at være energiproducerende, og at alle restprodukter genanvendes eller nyttiggøres. Samtidig er der fokus på innovativ og effektiv spildevandsrensning, og dette inkluderer minimering af anlæggenes påvirkning af miljø og omgivelser. styring og planlægning af vandets vej gennem byen, og BIOFOS er ansvarlig for et andet projekt: SAMDUS se mere i faktaboks. Alle projekter er eksempler på et ihærdigt arbejde for optimering af samspil mellem by, opland og renseanlæg med bedst udnyttelse af ressourcer og energi. I 216 har genanvendelse af aske været et aktuelt emne. Der er potentiale i at udvinde fosfor fra asken til gødningsformål, og måske er det også på sigt muligt at anvende asken i betonproduktion på linje med kulflyve aske. Med en udmelding om udfasning af kulfyrede kraftværker i Danmark skal der findes en erstatning for kulflyveaske. Hvad fremtiden vil bringe med hensyn til en bæredygtig spildevandsrensning er spændende. En hændelse i 216 bidrog til, at vigtigheden af BIOFOS' arbejde med beredskab og risikovurderinger blev klar og tydelig. Der var en oversvømmelse af Renseanlæg Lynetten i oktober, hvor en kombination af kraftigt regnvejr og meget ristestof blokerede ristene i ristehuset. Hændelsen betød ikke alene et større oprydningsarbejde på anlægget efter oversvømmelsen, men også at Øresund blev belastet med ikke-renset spildevand. Den konkrete hændelse er vurderet, og der er gennemført tiltag, både på anlægget og i afløbssystemet, for at reducere risikoen for gentagelser. Beredskab og risikovurdering af anlæggenes drift, både i forhold til interne og eksterne hændelser, vil også

5 LEDELSENS BERETNING 3 fremadrettet være et prioriteret fokusområde, bl.a. via et Asset Management-arbejde. Pejlemærker i BIOFOS' strategi er også at være energiproducerende, og at alle restprodukter genanvendes eller nyttiggøres. Samtidig er der fokus på innovativ og effektiv spildevandsrensning, og dette inkluderer minimering af anlæggenes negative påvirkning af miljø og omgivelser. Målopfyldelse af strategi og fokusområder sker bl.a. via arbejdet med BIOFOS Udbygningsstrategi, som blev påbegyndt i 215 og fortsatte i 216. Dette arbejde fortsætter også i 217, hvor vi vil få et konkret billede af, hvilke tiltag der skal gennemføres for at imødekomme fremtidens belastning og krav. Da CO 2 -regnskabet og energibalancen udgør en væsentlig del af beretningen, har vi i år valgte at ændre navnet fra Miljøberetning til Klima- og miljøberetning. I denne beretning vil vi redegøre for BIOFOS energibalance, CO 2 -regnskab og miljøpræstation i 216. Redegørelsen bruges som retningslinje for, hvordan vi skal arbejde med klima, energi og miljø næste år og de kommende år. Velkommen til BIOFOS Klima- og miljøberetning for 216. John Buur Christiansen Adm. direktør Jens Prisum Teknisk Direktør BLIK MOD BYEN FRA RENSEANLÆG LYNETTEN Byen udbygges, og et godt samspil mellem by, kloaksystem, renseanlæg og ikke mindst fremtidens klima er afgørende VARGA BIOFOS er i 216 gået sammen med Amager Ressource Center (ARC), EnviDan, DTU-miljø og Unisense om projektet, der er støttet af Miljøteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram (MUDP). Water Smart Cities Et samarbejde mellem en række offentlige og private aktører samt landets fire største vandselskaber. Projektet er støttet af Innovationsfonden. SAMDUS SAMarbejde om Drift og Udvikling af Spildevandssystemet, som understøtter en optimal og robust drift af det samlede afløbssystem og indeholder et IT-værktøj til visualisering af onlinedata om kloaksystemets og renseanlæggenes tilstand. Dette giver et fælles billede på tværs af afløbssystemet og potentiale for fælles samstyring.

6 4 ENERGIEFFEKTIV SPILDEVANDSVIRKSOMHED ENERGIBALANCEN. FRA 213 TIL 216 ER UDVIKLINGEN VENDT FRA NEGATIV TIL POSITIV ENERGIBALANCE KØB AF ENERGI MWh EL, FYRINGSOLIE, FJERNVARME ETC. SPILDEVAND TIL RENSEANLÆG 115 mio. m MWh EL MWh FJERNVARME 152 m 3 FYRINGSOLIE ENERGIBALANCE MWh + 164,6% SALG AF ENERGI MWh FJERNVARME, BIOGAS, EL MWh EL 4.81 MWh FJERNVARME Nm 3 BIOGAS I perioden fra 213 til 216 har vi vendt et underskud på energibalancen til et overskud, hvilket er et af målene i vores strategi. 164,6% POSITIV ENERGIBALANCE Vores positive energibalance på 164,6 procent viser, at for hver gang vi køber 1 enheder energi, sælger vi 164,6 enheder energi som elektricitet, biogas eller fjernvarme til forsyningsnettet og bidrager dermed i høj grad til en cirkulær økonomi El-forbruget til beluftning på Renseanlæg Avedøre er faldet med hele 57 procent i forhold til dengang, vi brugte overfladebeluftning.

7 ENERGIEFFEKTIV SPILDEVANDSVIRKSOMHED 5 ENERGIEFFEKTIV SPILDEVANDSVIRKSOMHED Vi sælger mere energi, end vi køber BIOFOS er blandt verdens mest energieffektive spildevandsvirksom heder, og vi har nu været energiproducerende i tre år. I 216 solgte vi 164,6 procent mere energi, end vi købte. Det kan lade sig gøre, fordi vi sælger biogas, fjernvarme og el og fordi vi har mindsket vores forbrug af energi væsentligt. Vores positive energibalance på 164,6 procent viser, at for hver gang vi køber 1 enheder energi, sælger vi 164,6 enheder energi som elektricitet, biogas eller fjernvarme til forsyningsnettet og bidrager dermed i høj grad til en cirkulær økonomi. I perioden fra 213 til 216 har vi vendt et underskud på energibalancen til et overskud, hvilket er et af målene i vores strategi. En markant vækst i salget af biogas fra næsten ingenting til knap 6 millioner normalkubikmeter i 216 har stor betydning for udviklingen. Hertil kommer, at vi gennem vores fokus på energi udnyttelsen ved slamforbrænding har haft succes med at optimere processerne, så vi fortsat kan levere en høj fjernvarmeproduktion til forsyningsnettet. Overalt i BIOFOS har vi fokus på at reducere energiforbruget i alle led. Som et resultat af dette er forbruget af energi fra fossile brændstoffer i 216, som fx fyringsolie, næsten halveret i forhold til 213. Vi sælger nu fjernvarme En positiv energibalance kommer ikke af sig selv, det er noget man skal arbejde hårdt på. I efteråret 216 afsluttede vi vores fjernvarmeprojekt på Renseanlæg Avedøre, så vi nu kan sende overskydende varme fra slamforbrændingsanlægget over i det eksterne fjernvarmesystem. Vi har solgt MWh fjernvarme i løbet af de sidste måneder af 216 og har samtidig sparet olie til støtteopvarmning af rådnetankene. Tidligere opvarmede vi al slammet med varme fra afbrænding af biogas i en biogasmotor suppleret med olieafbrænding i kedler, inden det skulle ind i rådnetankene. Den proces krævede en del energi. Men nu genvinder vi varme fra det udrådnede slam ved at lede rejektvandet fra den efterfølgende slamafvanding sammen med varmt spildevand fra røggasrensningen i forbrændingen. Varmen bruger vi til at opvarme det indgående slam til 38 grader. Med andre ord genbruger vi varmen. Bundbeluftning sænker elforbruget I 215 etablerede vi bundbeluftning i den biologiske vandbehandling på Renseanlæg Avedøre, og det har vist sig at være en stor succes. El-forbruget til beluftning på Renseanlæg Avedøre er faldet med hele 57 procent, i forhold til dengang vi brugte overfladebeluftning. 216 er det første hele år, vi har brugt bundbeluftning, og vi overvejer nu muligheden for, om det skal etableres på vores to øvrige renseanlæg. OPTIMAL UDNYTTELSE Nyt varmesystem på Renseanlæg Avedøre sikrer optimal udnyttelse af overskydende varme

8 6 FREMTIDENS RENSEANLÆG TRYGT TESTMILJØ Pilotanlæggene kan teste og simulere forskellige scenarier uden at risikere at påvirke det eksisterende anlæg. Her ovenfor foto fra vand behandlingen på Renseanlæg Avedøre

9 FREMTIDENS RENSEANLÆG 7 FREMTIDENS RENSEANLÆG Pilotanlæg gør os klar til fremtiden Vi ved, at der vil komme større pres på vores renseanlæg i fremtiden, da hovedstadsområdet er et populært sted at bosætte sig. Derfor har vi meget glæde af vores to pilotanlæg, der kan simulere belastningsgraden af vores processer. Det kan hjælpe os til at træffe beslutninger, når vi skal dimensionere fremtidens renseanlæg. Vi simulerer den rigtige verden, og med de to pilotanlæg kan vi sammenligne, hvad der sker i et anlæg, når vi laver forsøg. Vi lader det ene pilotanlæg ligne vores rigtige anlæg, og så udfører vi forsøg i det andet pilotanlæg og tester resultatet op mod normalen. ARTUR TOMASZ MIELCZAREK, PROJEKTLEDER I 216 har vi bygget to ens pilotanlæg i to 4 fods containere. Det første, vi skal bruge pilotanlæggene til, er at vurdere, hvor meget vi skal udbygge vores renseanlæg, så vi kan klare fremtidens belastning. Pilotanlæggene kan teste og simulere forskellige scenarier uden at risikere at ødelægge de eksisterende anlæg. Og når der er to ens pilotanlæg, kan det ene bruges som reference. Vi simulerer den rigtige verden, og med de to pilotanlæg kan vi sammenligne, hvad der sker i et anlæg, når vi laver forsøg. Vi lader det ene pilotanlæg ligne vores rigtige anlæg, og så udfører vi forsøg i det andet pilotanlæg og tester resultatet op mod normalen, fortæller projektleder Artur Tomasz Mielczarek. Som Danmarks største selskab inden for spildevandsrensning skal vi gå forrest med udvikling, test og demonstration. Et pilotanlæg af den kaliber, vi har, er unikt. Det giver uanede muligheder for at teste ideer i yderligtgående hjørner af driften uden at skade vores anlæg. Kapacitetsbestemmelse Der er en række relevante tests, der ligger lige for at udføre i pilotanlægget fremover med henblik på at forbedre driften af de store anlæg. Først og fremmest skal vi kortlægge vores kapacitet, da vi løbende er i dialog med myndighederne om udbygning af Renseanlæg Lynetten og Damhusåen. Forskellige muligheder for kapacitetsudvidelse skal opstilles og sammenlignes. Vi kan teste udvidelsesforslag i pilotanlægget, hvilket kan give os mere præcise data til dimensionering. Kan vi fx reducere anlæggets størrelse med fem procent, vil vi spare et tocifret millionbeløb på anlægssiden. Af kommende projekter, vi skal afprøve i de to pilotanlæg, er eksempelvis fosforgenvinding, afvanding af bio logisk slam og lattergasmåling.

10 8 MASSESTRØMME 216 Massestrømme 216 Her ses et overblik over de væsentligste ind- og udgående massestrømme på de tre anlæg, Renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen i 216. Se tabel 1 for data om de tre anlæg. BIOFOS opland er fordelt på 15 kommuner med et samlet indbyggerantal på ca. 1,2 mio. Oplandet er karakteriseret ved tæt bebyggelse, lidt industri og ca. 1 sær bidragsvirksomheder, der udleder særligt forurenet spildevand, som giver anledning til særlige foranstaltninger på et spildevandsanlæg. Renseanlæg Lynetten og Damhusåens oplande er primært fælles kloakeret, og Renseanlæg Avedøres opland er primært separatkloakeret. Renseanlæg Lynetten og Damhusåen udleder renset spildevand til Øresund, og Renseanlæg Avedøre udleder til Køge Bugt. SPILDEVAND TIL RENSEANLÆG 115 mio. m TON KVÆLSTOF 847 TON FOSFOR TON ORGANISK MATERIALE (COD) TON SUSPENDERET STOF EKSTERNT MODTAGET SLAM 2.27 ton TS TIL ENERGIUDNYTTELSE FORBRUG AF VAND m 3 KØB AF HJÆLPESTOFFER 4.31 ton FÆLDNINGSKEMIKALIER, LUD OG POLYMER KØB AF ENERGI MWh EL, FJERNVARME, FYRINGSOLIE

11 MASSESTRØMME TABEL 1. DESIGNKAPACITET OG MAKSIMALT INDLØBSFLOW TIL MEKANISK OG BIOLOGISK RENSNING PÅ DE TRE ANLÆG Designkapacitet, Maks. indløbsflow, Maks. indløbsflow, personækvivalent (PE) mekanisk rensning m 3 /time biologisk rensning m 3 /time Renseanlæg Lynetten Renseanlæg Avedøre Renseanlæg Damhusåen RØGGASEMISSIONER 18 mio. Nm 3 FRA ENERGIUDNYTTELSE/FORBRÆNDING ASKE OG SAND TIL DEPOTER ton BÅDE EGNE OG EKSTERNE DEPOTER SALG AF ENERGI MWh EL, FJERNVARME OG BIOGAS FABRIK ASKE OG SAND TIL GENANVENDELSE ton KØRES UD AF BIOFOS RISTESTOF TIL ENERGIUDNYTTELSE ton KØRES UD AF BIOFOS RENSET SPILDEVAND VIA HAVLEDNINGER 112 mio. m TON KVÆLSTOF 86 TON FOSFOR TON ORGANISK MATERIALE (COD) 1.61 TON SUSPENDERET STOF BYPASS UDEN NEDBØRSKORREKTION 3 mio. m TON KVÆLSTOF 19 TON FOSFOR TON ORGANISK MATERIALE (COD) 594 TON SUSPENDERET STOF

12 1 CO 2 -REDUKTION

13 CO 2 -REDUKTION 11 BIOGASPRODUKTION I rådnetanke udnyttes spildevandsslammet til biogasproduktion. På Renseanlæg Avedøre opvarmes slammet nu med genanvendt varme. BIOFOS' nettoudledning af CO 2 er reduceret igen Et af BIOFOS' strategiske pejlemærke er, at BIOFOS i 225 skal være CO 2 -neutral. I 216 tog vi endnu et skridt i den rigtige retning, og BIOFOS' netto CO 2 -udledning er nu reduceret med 95 procent i forhold til referenceårene. Dette betyder, at fuld CO 2 - neutralitet nu er inden for rækkevidde i løbet af de kommende år. Alt i alt er netto CO 2 -udledningen fra BIOFOS i 216 reduceret til 1.96 ton CO 2 -ækvivalenter, og CO 2 -udledningen er i forhold til tidligere år igen reduceret markant. Den væsentligste årsag til dette er, at den fossilfri energiproduktion på de tre anlæg er vokset markant, mens vores energiforbrug er faldet i forhold til referenceåret. Fx har Renseanlæg Lynetten i forhold til 215 leveret 33 procent mere biogas til bygasnettet i København. Der er for 216 udarbejdet et samlet CO 2 -regnskab for BIOFOS' tre anlæg. Det bygger på DANVAs vejledning nr. 88: CO 2 -regnskab for forsyninger en guide samt nationale CO 2 -emissionsfaktorer. Den samlede drivhusgasudledning er opgjort i CO 2 -ækivalenter. Det betyder, at alle udledte drivhusgasser bliver omregnet til, hvad deres klimaeffekt svarer til i CO 2. Det gør resultaterne mere ensartede og lettere at sammenligne. 216-tallene vurderes i relation til gældende referenceår, der for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen er 25 og for Renseanlæg Avedøre er 27. Alt i alt er netto CO 2 -udledningen fra BIOFOS i 216 reduceret til 1.96 ton CO 2 -ækvivalenter. FIGUR 1. NETTO CO 2 -UDLEDNING (TON CO 2 -ÆKVALENTER (CO 2 - ÆKV.) FRA BIOFOS FOR

14 12 CO 2 -REDUKTION NYE RÅDNETANKE Fokus på minimering af lækager og utilsigtede udslip af biogas. Her nye rådnetanke på Renseanlæg Lynetten Overblik over CO 2 -bidrag Figur 2 viser de systemgrænser samt energi- og materialestrømme, der danner grundlag for CO 2 -regnskabet. De forskellige kategorier dækker over følgende: ENERGIFORBRUG OG PRODUKTION El, fjernvarme og fyringsolie (kun forbrug). RESSOURCEFORBRUG Fældningskemikalier, polymerer og andre hjælpestoffer i vand- og slambehandlingen. TRANSPORT Intern transport, slamtransport fra Renseanlæg Damhusåen til de to andre anlæg samt slamtransport til og fra eksterne behandlingsanlæg. LATTERGAS (N 2 O) Forsøg på Renseanlæg Lynetten har gjort det muligt at kvantificerede mængder af N 2 O, der frigives under behandling af spildevandet. I beregningerne antages det, at der på alle renseanlæg frigives en konstant mængde N 2 O pr. omsat mængde ammonium (NH 4 ). METAN (CH 4 ): Lækager fra lager- og rådnetanke samt frigivelse fra spildevandet. De utilsigtede metanudslip på Renseanlæg Avedøre er reduceret efter opsætning af en ny gasfakkel, og metanudslip udgør nu samlet kun ca. 4 procent af vores samlede CO 2 -udledning. I 216 er en større del af BIOFOS samlede CO 2 -udledning knyttet til energiforbruget, selv om el-forbruget i BIOFOS er på samme niveau som i 215. Energiforbruget udgør stadig det største enkeltstående bidrag på 49 procent. Dette skyldes, at Energinet.dk s effektfaktor ved brug af 1 kwh er steget fra 215 til 216. Årsagen til dette er, at produktionen af grøn strøm fra vindmøller faldt med ca. 1 procentpoint fra 215 til 216, da det blæste mindre i 216 i forhold til 215. Det har betydet et større forbrug af fossile brændsler som naturgas, kul og brunkul ved energiproduktionen og derved en større CO 2 -emissionsfaktor. I tabel 2 er BIOFOS samlede nettoudledning af ikke neutrale CO 2 -bidrag opgjort med og uden energiproduktion og salg af biogas. Fremtidige indsatsområder En relevant mulighed er etablering af bundbeluftning på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen. Dette vil give en samlet el-besparelse på cirka 7. MWh, der svarer til en reduktion i CO 2 -udledningen på ca. 1.2 ton CO 2 -ækvivalenter. I den mellemliggende periode forventer vi også at opnå energibesparelser på optimering af andre anlægsdele bl.a. ventilations- og pumpesystemer.

15 CO 2 -REDUKTION 13 FIGUR 2. SYSTEMGRÆNSER SOM BENYTTES VED UDARBEJDELSE AF CO 2 -REGNSKABET N 2 O OG CH 4 SPILDEVAND RENSET SPILDEVAND KØB AF ENERGI RENSEANLÆG AVEDØRE Energi Ressourcer Transport N 2 O CH 4 REST- PRODUKTER EKSTERNT SLAM RENSEANLÆG LYNETTEN Energi Ressourcer Transport N 2 O CH 4 *) *) *) RENSEANLÆG DAMHUSÅEN Energi Ressourcer Transport N 2 O CH 4 SALG AF ENERGI OG BIOGAS *) TRANSPORT AF SLAM TABEL 2. UDLEDNING AF TON CO 2 -ÆKVALENTER (CO 2 -ÆKV.) FRA BIOFOS I REFERENCEÅRET OG 216, % REDUKTION SAMT KG CO 2 -ÆKV. PR. PERSON I 216. ANTAL PERSONER I OPLANDET FORUDSÆTTES I BEREGNINGEN AT VÆRE 1 MIO. INKLUSIV ERHVERV OG INDUSTRI Referenceår 216 Reduktion Pr. pers. i 216 CO 2 -ækv. ton CO 2 -ækv. ton % CO 2 -ækv. kg Ekskl. energiproduktion ,4 19 Inkl. energiproduktion, ekskl. salg af biogas ,8 9 Inkl. energiproduktion, inkl. salg af biogas ,1 1 FIGUR 3. NETTO CO 2 -UDLEDNING FOR REFERENCEÅRET OG 216 FOR BIOFOS FORDELT PÅ KATEGORIER (TON CO 2 -ÆKV.) FIGUR 4. PROCENTVIS FORDELING AF DE ENKELTE KATEGORIERS CO 2 -BIDRAG FOR BIOFOS I % % 49% REFERENCEÅR 216 1% 13% CO 2 -UDLEDNING Energiforbrug fratrukket produktion Ressourcer i alt Transport i alt Lattergas vandbehandling (N 2 O) Metanudledning i alt (CH 4 ) Salg af biogas (64 procent CH 4 ) CO 2 -BIDRAG Energiforbrug Ressourcer i alt Transport i alt Lattergas vandbehandling (N 2 O) Metanudledning i alt (CH 4 )

16 14 MILJØMÅL Miljømål BIOFOS' strategi kan ses på vores hjemmeside For 217 har BIOFOS sat konkrete miljømål vedr. rensekvalitet. Disse miljømål er sat uafhængigt af myndighedernes fastsatte udledningskrav. PRØVETAGNING En lang række parametre overvåges på de tre anlæg ved løbende prøvetagning bl.a. af spildevand i ind- og udløbet TABEL 3. BIOFOS INTERNE MILJØMÅL VEDR. RENSEKVALITET I 217 PARAMETER ENHED MÅL VEDR. RENSEKVALITET I 217 Renseanlæg Renseanlæg Renseanlæg Lynetten Avedøre Damhusåen BOD mg/l 3,5 2,5 3, COD mg/l 3, 28, 3, Total P mg/l,8,6,6 Total N mg/l 5, 4, 5, Suspenderet stof mg/l 12, 5, 1, Overløb af mekanisk renset spildevand (bypass) mio. m 3 2,* 1, 2,5* Overskridelse af røggasemissioner, A-krav timer 5, 2, Overholdelse af røggasemissioner, B-krav % 99, 99, Utilsigtet udslip af biogas fra renseanlægget %,1,5,1 * Nedbørskorrigeret Miljømål vedr. energiforbrug: Forbruge mindre energi (el, fjernvarme, og fyringsolie) end BIOFOS afsætter (fjernvarme, el og biogas). Mål i 217 er 165 procent samlet for alle tre anlæg. Dermed er BIOFOS energiproducerende

17 MILJØINDSATSER OG RESULTATER Miljøindsatser og resultater 216 BIOFOS konkrete planlagte projekter og handlinger for 216, som angivet i Miljø beretning 215, er præsenteret i nedenstående tabel med kort beskrivelse af mål, handling og status. Det skal også nævnes, at etablering af nyt varmesystem og anlæg til opgradering af biogas til naturgas på Renseanlæg Avedøre blev færdigetableret og idriftsat i 216. Arbejdet med miljø- og kvalitetsledelse er fortsat en løbende generel aktivitet i BIOFOS. Til arbejdet med BIOFOS' Udbygningsstrategi, som blev påbegyndt i 215, hører mål om begrænsning af bypass på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen og optimering af samstyring mellem opland og renseanlæg. Dette er aktiviteter, der er arbejdet med i 216 og som fortsættes i 217. Se de følgende afsnit i forhold til opfølgning på BIOFOS interne miljømål for 216. På Renseanlæg Lynetten er udslip af biogas reduceret pga. hyppigere rensninger af rådnetankenes rørsystemer, og fordi podeslam- og recirkuleringsmængden er blevet reduceret. TABEL 4. MÅL, HANDLING OG STATUS FOR PROJEKTER I 216 MÅL HANDLING STATUS At øge genanvendelsen af restprodukter Genanvendelse af aske fra slamfor- Projektet måtte bremses pga. mangfra renseprocessen brændingerne på Renseanlæg Lynetten lende miljøgodkendelser hos modtager og Avedøre af asken Primært at begrænse bypass på Rense- Etablering af yderligere slamspejlsmålere Arbejdet er påbegyndt i 215. Udbud er anlæg Lynetten og Damhusåen og på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen gennemført i 216, og projektet foroptimere styring af anlæggene til optimeret styring af vandbehandlingen ventes gennemført i 217 At opfylde interne mål vedr. utilsigtet Minimering af utilsigtede biogasudslip På Renseanlæg Lynetten er udslip af udslip af biogas fra anlæggene biogas reduceret pga. hyppigere rensninger af rådnetankenes rørsystemer, og fordi podeslam- og recirkuleringsmængden er blevet reduceret. Se beskrivelse i følgende afsnit. Tiltagene har medført meget stabil drift på trods af, at opholdstiden i tanken er reduceret til i alt ca. 13 dage På Renseanlæg Avedøre er udslip af biogas reduceret i 216 pga. ny fakkel og renovering af biogasmotoren

18 16 MILJØINDSATSER OG RESULTATER 216 Egenkontrol og overholdelse af vilkår i miljøgodkendelser, uheld og klager i 216 og 99,5 procent på Renseanlæg Avedøre for 216. Begge miljømål er opfyldt. Udledningstilladelserne for alle tre anlæg kravværdier Udledningstilladelsernes krav til bypass er overholdt på alle tre anlæg. BIOFOS interne miljømål for bypass i 216 er sat til 2,1 mio. m 3 (nedbørskorrigeret) på Renseanlæg Lynetten, til,5 mio. m 3 på Renseanlæg Avedøre, og til 2,5 mio. m 3 (nedbørskorrigeret) på Renseanlæg Damhusåen. Miljømålene blev opfyldt på alle tre anlæg. På alle tre anlæg er udledningstilladelsernes kravværdier til biokemisk iltforbrug (BOD), kemisk iltforbrug (COD), kvælstof (N), fosfor (P) og suspenderet stof (SS) overholdt med god margin, se tabel 5. På alle tre anlæg er udledningstilladelsernes kravværdier til biokemisk ilt forbrug (BOD), kemisk iltforbrug (COD), kvælstof (N), fosfor (P) og suspenderet stof (SS) overholdt med god margin. Slamforbrændingsanlæg på Renseanlæg Avedøre og Lynetten overholdelse af emissionskrav Generelt overholder forbrændingsanlæggene på Renseanlæg Lynetten og Avedøre de gældende emissionskrav med god margin både vurderet på præstationsmålinger og på rapporter fra den automatiske målestation. Dette uddybes herunder, hvor A-krav og B-krav henviser til grænseværdier i Affaldsforbrændingsbekendtgørelsens bilag 3. På Renseanlæg Lynetten har der været en hændelse på i alt 1,5 timer (krav < 6 timer) med overskridelser af emissionskravene (A-krav) til henholdsvis CO og CH 4. Årsagen til overskridelsen var for lav iltprocent under opstart efter ovnstop. Internt miljømål vedr. maksimalt fem timers overskridelse af A-krav er opfyldt. Emissionskrav (A-krav) til CO blev overskredet på Renseanlæg Avedøres forbrænding ved tre hændelser på i alt tre timer (krav < 6 timer). Hændelserne skete på grund af menneskelige fejl i forbindelse med opstart af ovnen. Internt miljømål vedr. maksimalt to timers overskridelse af A-krav er ikke opfyldt. B-krav er generelt overholdt over 99 procent af tiden i forhold til krav om minimum 97 procent af tiden. De interne miljømål er på 99 procent af tiden på Renseanlæg Lynetten Slambehandlingsdelen (rådnetanke og afvanding) på Renseanlæg Lynetten og udslip af biogas fra rådnetanke på alle tre anlæg Der har været otte tilfælde af udslip af biogas fra rådnetankene på Renseanlæg Lynetten i 216, i alt ca. 3.3 Nm 3, svarende til,4 procent af den samlede produktion af biogas. Udslippene skyldes primært tilstopning af fx afgangsrør eller pumper med ristestof, som fører til efterfølgende udblæsning af vandlås på grund af for højt tryk i tankene. Herudover har der været udslip i forbindelse med lejeskift og renovering. På Renseanlæg Avedøre er mængden af biogasudslip til atmosfæren opgjort til ca Nm 3 svarende til,91 procent af den samlede produktion af biogas. Udslippene på Renseanlæg Avedøre er primært sket i forbindelse med stop/ havari af biogasmotor og fakkel, som efterfølgende er blevet renoveret. Mængden af udslip fra Renseanlæg Damhusåen er for 216 opgjort til 2.5 Nm 3 svarende til,1 procent af den samlede produktion af biogas. Askedepoter på Renseanlæg Lynetten og Avedøre Der er ingen bemærkninger til driften af de to askedepoter på Renseanlæg Lynetten og Avedøre og overholdelse af miljøgodkendelserne. Biogasmotor på Renseanlæg Avedøre Præstationskontrol udført i 216 viser, at emissionsgrænseværdier er overholdt. Der er i øvrigt ingen bemærkninger, ud over at biogasmotoren i 216 undergik en omfattende renovering. Modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald på Renseanlæg Damhusåen Der er i alt modtaget 468 m 3 glykol, svarende til ca. 11 ton COD, fra Københavns Lufthavne i 216. Københavns Lufthavne bruger glykolen til af-ising af fly. Klager over lugt og støj m.m. Lige efter nytår modtog BIOFOS en klage over, at støv fra askedepotet var blæst til Brøndby Havn. Et sammentræf af frostvejr og et havari på udstyr til sprinkling/støvdæmpning i depotet var årsag til hændelsen. Tiltag i form af udlægning af sand til støvdæmpning og øget fokus på drift af udstyr om vinteren blev gennemført, og berørte bådejere blev tilbudt rengøring af bådene. I september modtog Renseanlæg Damhusåen en klage over lugt og støj. Støjen viste sig ikke at komme fra renseanlægget. I forhold til lugtgener i omgivelserne havde der ikke været unormal drift eller udslip af nogen art (fx biogas) fra anlægget i perioden. Dog fungerede bioskrubber/ bioreaktor på ristehuset ikke som den skulle i den pågældende periode. Kombination af dette og en længere tør og varm periode kan forklare, hvorfor lugtgenen opstod.

19 MILJØINDSATSER OG RESULTATER I december blev der modtaget yderligere en klage vedr. lugt. I perioden havde der ikke været unormale driftsforhold på anlægget, og vindretningen for perioden tydede på, at lugten ikke kom fra anlægget. Miljøuheld Om aftenen den 2. oktober 216 faldt et større regnvejr i Københavnsområdet, hvilket gav et større tilløb til Renseanlæg Lynetten. Der kom samtidig store mængder ristestof, og et havari af ristene betød, at spildevandet måtte ledes ikke-renset ud i Øresund fra forsyningernes pumpestationer for at undgå yderligere oversvømmelse af anlægget. Aflastet mængde spildevand til Øresund i perioden den 2. til 3. oktober, hvor tilløbene blev genetableret, var m 3. På Renseanlæg Damhusåen var der den 3. oktober 216 et overløb af mekanisk renset spildevand på ca. 5. m 3 til Damhusåen fra renseanlæggets nødudløb. Nødudløbet, der forhindrer en oversvømmelse af anlægget, og som meget sjældent er i brug, blev aktiveret pga. den ekstraordinære situation beskrevet ovenfor. En begrænsning i trykrørenes kapacitet forplantede sig tilbage til Renseanlæg Damhusåen, hvor vandstanden steg i afgangskanalen. Dette medførte, at nødspjældene åbnede ud til åen i ca. en time. På Renseanlæg Damhusåen var der i juli et overløb af ikkerenset spildevand på m 3 til Damhusåen fra anlæggets nødoverløb før indløbspumpestationen. Årsagen var en defekt strømforsyning til den computer, der styrer ristegodstransportørerne dette gav stop af ristene. Fejlen blev straks rettet. Tilsyn Myndighederne har været på et enkelt tilsyn på anlæggene i 216: Godkendelse til modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald på Renseanlæg Damhusåen. Tilsynet gav ikke anledning til indskærpelser. TABEL 5. OVERSIGT OVER UDLEDNINGSTILLADELSERNES KRAV SAMT KONTROLVÆRDIER FOR 216 FOR DE TRE ANLÆG. BEREGNET EFTER DS2399 RENSEANLÆG LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN LOVKRAV BOD, mg/l 2,4 1,8 2,6 15 COD, mg/l 29, 22, 26, 75 Total P, mg/l,28,46,51 1,5 Total N, mg/l 4,8 3,3 5,4 8 SS, mg/l 3,8 2 TABEL 6. SAMMENLIGNING MELLEM ÅRETS KONTROLVÆRDIER OG BIOFOS INTERNE MILJØMÅL SAT FOR 216. SIDSTNÆVNTE MILJØMÅL ER VIST I PARENTES. DET SES, AT DE INTERNE MILJØMÅL ER OVERHOLDT, DOG ER TOTAL N OG SS FRA RENSEANLÆG DAMHUSÅEN IKKE OPFYLDT RENSEANLÆG LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN BOD, mg/l 2,4 (3,5) 1,8 (3,) 2,6 (3,) COD, mg/l 29, (3,) 22, (3,) 26, (3,) Total P, mg/l,28 (,9),46 (,5),51 (,6) Total N, mg/l 4,8 (5,) 3,3 (5,) 5,4 (5,) SS, mg/l 11, (12,) 3,8 (5,) 21, (1,) TABEL 7. ÅRETS RESULTAT SAMMENLIGNET MED BIOFOS INTERNE MILJØMÅL SAT FOR 216. MÅL FOR UDSLIP AF BIOGAS PÅ RENSEANLÆG AVEDØRE ER IKKE OPFYLDT RENSEANLÆG LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN Udslip af biogas til atmosfæren i 216, som % af produktion,4,91,1 Miljømål 216 for ovennævnte,1,3,1

20 18 MILJØFORHOLD OG MILJØDATA Vi er meget stolte af det banebrydende resultat og forventer at gøre vores positive energibalance endnu større i de kommende år. NY FAKKEL Hvis biogassen ikke kan ledes til gassystemet og nyttiggøres, afbrændes den i fakkel. På Renseanlæg Avedøre blev der i 216 etableret en ny fakkel

21 MILJØFORHOLD OG MILJØDATA 19 MILJØFORHOLD OG MILJØDATA Miljøforhold der medfører væsentlige miljøpåvirkninger Her beskrives miljøforhold og miljødata vedr. de væsentligste udledninger og PRTR (Pollutant Release and Transfer Register) stoffertil vand, luft og jord samt støj, affaldsmængder og ressourceforbrug. Beskrivelsens formål er at pege på, hvorfor og hvilke data vi indsamler og efterfølgende vurderer. Miljødata for 216 er samlet i bilag 1. BIOFOS tre renseanlægs produktion og processer, der forårsager væsentlige miljøpåvirkninger, er rensning af det indkomne spildevand, herunder slambehandling ved produktion af biogas og forbrænding af spildevandsslam. Spildevandet indeholder organisk og uorganisk stof i opløst og fast form samt næringssalte i form af kvælstof og fosfor m.m. Ved renseprocessen fjernes hovedparten af stofferne, sådan at udledning af organisk stof, næringssalte, tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer til recipienterne Øresund og Køge Bugt begrænses. Det rensede spildevand udledes via havledninger på 1,5 km til Øresund (Renseanlæg Lynetten og Damhusåen) og via havledninger på henholdsvis 1, og 1,2 km til Køge Bugt (Renseanlæg Avedøre). Når spildevandsmængden bliver større end anlæggenes hydrauliske kapacitet i den biologiske vandbehandling, ledes spildevandet forbi den biologiske vandbehandling til recipienten via havledningerne. Denne vandstrøm betegnes bypass. Spildevandsslam, som dannes i renseprocessen, udrådnes og afvandes, før det tørres og forbrændes på Renseanlæg Lynetten og Avedøre. Afvandet slam fra Renseanlæg Damhusåen transporteres på lastbil til Renseanlæg Lynetten til tørring og forbrænding. På både Renseanlæg Lynetten og Avedøre modtages der mindre mængder spildevandsslam fra andre renseanlæg. I udrådningsprocessen dannes der biogas, som forbruges både internt på anlæggene til støttefyring, varme- og elproduktion samt eksternt til bygas i København. På Renseanlæg Avedøre blev et Power2Gas-anlæg indviet i 216. Anlægget bruger strøm til at øge produktionen af biometan. Hvis biogassen ikke kan ledes til gassystemet og nyttiggøres, afbrændes den i fakkel. Af sikkerhedsmæssige årsager kan der også ske udslip af biogas til atmosfæren i mindre mængder. BIOFOS tre renseanlægs produktion og processer, der forårsager væsentlige miljøpåvirkninger, er rensning af det indkomne spildevand, herunder slambehandling ved produktion af biogas og forbrænding af spildevandsslam. Anlæggene kan have en lugtemission, som påvirker nærmiljøet. Store dele af Renseanlæg Avedøre er ikke overdækket, hvorimod dele af Renseanlæg Damhusåen og Lynetten er overdækkede. På alle tre anlæg er der tiltag til at forhindre lugtgener, fx forbrændes ventilationsluft fra forbrændingsbygningen i ovnen eller renses i biofiltre, og ventilationsluft fra ristehus renses i en bioscrubber og i et aktivt kulfilter, inden den ledes ud i omgivelserne. Der er ingen væsentlige lugtgener ved de tre anlæg.

22 2 MILJØFORHOLD OG MILJØDATA Der er ingen væsentlige støjgener til omgivelserne fra hverken vandrensning eller slambehandling på renseanlæggene. Der er ingen udledninger til jord. Ved forbrænding af spildevandsslam i slamforbrændingsanlæggene på Renseanlæg Lynetten og Avedøre dannes røggas, som efter rensning i el-filter, posefilter og et quench-/scrubbersystem udledes fra en henholdsvis 4 og 5 meter høj skorsten. Ved rensning af røggassen begrænses de lokale og regionale påvirkninger af mennesker og miljø. I posefiltret bruges kalk og aktivt kul, som på Renseanlæg Lynetten efterfølgende deponeres på eksternt depot. På Renseanlæg Avedøre blandes kalk og aktivt kul med asken fra el-filtret. Slamasken deponeres i miljøgodkendt depot på Renseanlæg Avedøres område. I 216 er en andel af asken bortskaffet til genanvendelse. Se afsnit om kommentarer til væsentlige miljødata 216. På Renseanlæg Lynetten bliver en andel af flyveasken fra forbrændingsprocessen genbrugt i produktionen af isoleringsmaterialer hos Rockwool, og resten deponeres i et miljøgodkendt depot på Renseanlæg Lynettens område. BEDRE KAPACITET Buffertank på Renseanlæg Damhusåen sikrer bedre kapacitet i slambehandlingen 11% MERE COD I 216 Der er modtaget ca. 11 procent mere COD i 216 på Renseanlæg Lynetten og 5 procent mere COD på Renseanlæg Avedøre og Damhusåen sammenlignet med 215. Sammenlignet med de seks tidligere år er 216 dét år, hvor der er modtaget mest COD I renseprocessens mekaniske del fjernes ristestof, sand og fedt. Ristestof køres til ekstern forbrænding på Amager Ressourcecenter (ARC) fra alle tre anlæg. Sand fra sandfang på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen køres til genbrug hos ekstern modtager, og sand fra Renseanlæg Avedøre udlægges på askedepotet. Fedt udrådnes med spildevandsslammet i rådnetanke. El- og varmeproduktion på de tre anlæg i 216 beskrives kort her. På Renseanlæg Avedøre og Damhusåen produceres el ved afbrænding af biogas i biogasmotor og fra solcelleanlæg. Den el, som ikke bruges til interne processer, sælges. Der produceres varme og biogas på alle tre anlæg. Varme produceres primært i gas-oliekedler på Renseanlæg Lynetten og i kedel/biogasmotor på Renseanlæg Avedøre (2,5 MW) og Damhusåen (6 kw). Overskydende varme sælges som fjernvarme på alle tre anlæg. I 216 har både Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Avedøre solgt overskydende biogas. Til støttefyring ved forbrænding af slammet på Renseanlæg Avedøre og Lynetten bruges olie eller biogas. Hedtvand produceret ved forbrænding af biogas eller olie anvendes for at sikre, at temperaturen i rådnetanke kan opretholdes på Renseanlæg Avedøre. På Renseanlæg Lynetten anvendes hedtvand som varmekilde til tørring af det afvandede slam og til varmeproduktion. Der bruges fældningskemikalier til at rense spildevandet for fosfor, og der bruges polymerer ved afvanding af slam-

23 MILJØFORHOLD OG MILJØDATA 21 met. Der benyttes drikkevand til rengøring og til en række procesformål, hvor der af arbejdshygiejniske grunde ikke kan anvendes renset filtreret spildevand. Kommentarer til væsentlige miljødata 216 Her kommenteres væsentlige miljødata for 216. Nedenstående er valgt ud, bl.a. fordi de adskiller sig fra miljødata i 215. Miljødata for 216 kan ses i bilag 1. Mængde af modtaget spildevand, organisk stof og næringssalte Bypass på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Partikler i røggas på Renseanlæg Avedøre Aske til genanvendelse på Renseanlæg Avedøre Tungmetalindhold i indgående spildevand og slam Se afsnit om energibalance og CO 2 -regnskab for tal vedr. energiproduktion og forbrug. For 215-miljødata henvises til miljøberetningen fra 215, som kan ses på I bilag præsenteres femårsoversigt over samlede miljødata for BIOFOS tre anlæg for en række parametre. Modtaget spildevand og organisk stof 216 har været et normalt år i forhold til nedbør, og mængden af modtaget spildevand (115 mio. m 3 ) er derfor også mindre end i 215, hvor der blev modtaget 129 mio. m 3 i runde tal. Alligevel er der modtaget mere organisk stof og næringssalte i 216 end i 215. Der er modtaget ca. 11 procent mere COD i 216 på Renseanlæg Lynetten og 5 procent mere COD på Renseanlæg Avedøre og Damhusåen sammenlignet med 215. Sammenlignet med de seks tidligere år er 216 dét år, hvor der er modtaget mest COD. Det samme gælder for kvælstof og suspenderet stof for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen. En oplagt forklaring er, at der er flyttet flere personer til renseanlæggenes opland og særligt til Renseanlæg Lynettens opland, og der er fx sket en minimering af overløb fra oplandet, tætning af kloakker o.l. Således ledes der mere ufortyndet spildevand til anlæggene. Bypass på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen På Renseanlæg Lynetten og Damhusåen er omfanget af bypass reduceret meget i forhold til tidligere år. Det skyldes bl.a., at omfanget af nedbør i 216 har ligget på et normalt niveau i sammenligning med 215, og at der driftsmæssigt er sket tiltag, der har reduceret omfanget af bypass på de to anlæg. Partikler i røggas på Renseanlæg Avedøre Mængden af partikler målt i røggassen på Renseanlæg Avedøre er 2 kg for 216, hvilket er en del lavere end tidligere år, hvor mængden har ligget på omkring 9 kg. Der blev etableret ny støvmåler i maj 215, og der er risiko for, at støvmålerens dynamikområde har ændret sig siden. Støvmålerens dynamikområde er derfor blevet genetableret, og SRO-systemet er tilsvarende justeret. Der vil herefter blive udført en QAL2 måling i 217. Aske til genanvendelse på Renseanlæg Avedøre I 216 er en andel af asken blevet genanvendt, og det gælder særligt for Renseanlæg Avedøre. Det er BIOFOS mål sætning at genanvende så mange ressourcer fra spildevandsrensningen som muligt, og i blev der gen nem ført et udbud vedr. genanvendelse af aske fra slamforbrændingerne på Renseanlæg Lynetten og Avedøre. Udbuddet resulterede i, at aske skulle afsættes til betonproduktion, og en mængde aske fra Renseanlæg Avedøre blev kørt væk til dette formål. Desværre viste det sig, at der ikke forelå de nødvendige tilladelser hos modtageren til at anvende asken til betonproduktion, og transporten blev indstillet. Tungmetaller Tungmetallerne kviksølv og nikkel er højere i indløbet på Renseanlæg Lynetten end tidligere år. For kviksølv er mængden ca. 1 procent højere og for nikkel ca. 15 procent højere, hvis der sammenlignes med et gennemsnit af de sidste seks års mængder. Der ses ikke en tilsvarende stigning i kviksølv- og nikkelindhold i slam, det udledte rensede spildevand eller asken. Der ses en højere koncentration af nikkel i røggassen fra slamforbrændingen, dog er det målt tidsmæssigt tidligere, og der er derfor ikke en sammenhæng mellem nikkelmængderne i indløb og røggas. Den højere mængde nikkel i indløb skyldes en enkel høj koncentration i én ud af seks målinger i 216. Da der ikke ses tilsvarende høje koncentrationer og mængder i andre strømme, er det sandsynligt, at der er tale om en analysefejl. Det samme kan være tilfældet for kviksølv i indløb, dog ses også en noget højere mængde i udløb, men der er ikke nødvendigvis en sammenhæng. Det skal også understreges, at der er stor usikkerhed på mængden af tungmetaller generelt. På Renseanlæg Damhusåen er der en højere mængde cadmium i slammet i 216 i forhold til tidligere år. Der ses ikke en tilsvarende høj mængde i indløb eller udløb. Der er umiddelbart ingen forklaring på den højere mængde cadmium i slammet, og det er sandsynligt, at der er tale om en analysefejl.

24 22 BILAG 1 BILAG 1 Miljødata for 216 VANDBEHANDLING ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER INDGÅENDE STRØMME LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 61,41 25,1 28,57 114,99 M Organisk stof i spildevand COD t/år B Næringssalte i spildevand Fosfor t/år B Kvælstof t/år B Suspenderet stof t/år B UDGÅENDE STRØMME Organisk stof i renset spildevand COD t/år B Næringssalte i renset spildevand Fosfor t/år B Kvælstof t/år B Suspenderet stof t/år B Bypass af mekanisk renset spildevand Mængde 1 mio. m 3 /år 1,31,1 1,86 3,18 M Organisk stof i mekanisk renset spildevand COD t/år B Næringssalte i mekanisk renset spildevand Fosfor t/år 13,,8 6, 19,8 B Kvælstof t/år 8,,5 41, 121,5 B Suspenderet stof t/år B 1 Uden nedbørskorrektion M = Måling B = Beregning - = Parameter ikke relevant i.m. = Ikke målt EKSEMPLER PÅ MÅLINGER: Onlineflowmålinger, aflæsning af måler, lageropgørelse og afvejning EKSEMPLER PÅ BEREGNINGER: Flowproportionale døgnprøver, blandeprøver af stikprøver, beregnet på baggrund af fx driftstimer, afvejning og tørstofbestemmelse, AMS kontinuerte måling

25 BILAG 1 23 SLAMBEHANDLING ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Egenproduktion af slam t TS/år B Fraført slam til andre anlæg t TS/år B Fraført slam til landbrugsjord t TS/år B Tilført slam fra andre anlæg Fra Renseanlæg Lynetten t TS/år B Fra Renseanlæg Damhusåen t TS/år B Fra andre spildevandsforsyninger t TS/år B Brændt slam i alt t TS/år B RØGGAS FRA FORBRÆNDINGSOVN ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER UDGÅENDE STRØMME LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Røggasmængde mio. Nm 3 /år B Kulmonooxid t/år,21,9 -,3 B Kuldioxid t/år B Svovldioxid kg/år B Partikler kg/år 5,7 2, - 7,7 B Saltsyre kg/år B Ammoniak kg/år B Kvælstofoxider kg/år B Dioxin mg/år,1,6 -,16 B TOC kg/år 18,6 i.m. - 18,6 B ENERGI ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER FORBRUG LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED El MWh/år M Varme MWh/år M Fyringsolie m 3 /år M Produktion Varme 2 MWh/år B Heraf på røggaskondensator MWh/år M Biogas- total egenproduktion Nm 3 /år M El fra solceller MWh/år M El fra biogasmotor MWh/år M Salg og udgående strømme Salg af fjernvarme MWh/år M Salg af el MWh/år M Salg af biogas Nm 3 /år M Udslip af biogas til atmosfæren Nm 3 /år B Biogas til fakkel Nm 3 /år B 2 For Renseanlæg Lynetten og Avedøre er varmeproduktion = kedel + gasmotor + eksporteret varme til fjernvarmesystemet fra ovn For Renseanlæg Damhusåen er varmeproduktion = gaskedel + gasmotor

26 24 BILAG 1 FORBRUG ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Fældningskemikalier t/år M Lud/Natriumhydroxid (NaOH 5 procent) t/år M Ammoniakvand (24 procent) t/år 4, ,9 M Polymerer, aktivt stof t/år M HOK aktivt kul t/år 19,6 4,3-23,9 M Drikkevand m 3 /år M AFFALD OG RESTPRODUKTER ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER GENANVENDELSE LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Aske t TS/år M Sand t/år M Forbrænding Småt brændbart t/år M Ristestof t/år M Deponering Eget Depot Aske t TS/år M Sand t/år M Ekstern depot Røggasaffald t TS/år M 14 mio. Nm 3 BIOGASPRODUKTION Ca. 14 mio. Nm 3 biogas er produceret på de tre anlæg i 216, dette er den største mængde indtil nu

27 BILAG 1 25 TUNGMETALLER ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER INDGÅENDE STRØMME LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Tungmetaller i spildevand Arsen kg/år i.m. 47 i.m. 47 B Bly kg/år B Cadium kg/år 11, 5,2 5, 21,2 B Kobber kg/år B Krom kg/år B Kviksølv kg/år 39, 2,6 9, 5,6 B Nikkel kg/år B Zink kg/år B INTERNE STRØMME Tungmetaller i slam Bly kg/år B Cadium kg/år 11, 5,8 36, 52,8 B Kobber kg/år B Krom kg/år B Kviksølv kg/år 12, 5,6 4, 21,6 B Nikkel kg/år B Zink kg/år B UDGÅENDE STRØMME Tungmetaller i spildevand 3 Arsen kg/år i.m. 24 i.m. 24 B Bly kg/år B Cadium kg/år 3, 1,65 1, 5,65 B Kobber kg/år B Krom kg/år B Kviksølv kg/år 19, 1,8 7, 27,8 B Nikkel kg/år B Zink kg/år B Tungmetaller i røggas Arsen kg/år,2,6 -,26 B Bly kg/år,4,13 -,53 B Cadium kg/år,2,6 -,26 B Kobber kg/år,3,6 -,36 B Krom kg/år,1,14 -,24 B Kviksølv kg/år,,2 -,2 B Mangan kg/år 1,2,28-1,48 B Nikkel kg/år 14,3,13-14,43 B Tungmetaller i aske Arsen kg/år B Bly kg/år B Cadium kg/år 11, 6,3-17,3 B Kobber kg/år B Krom kg/år B Kviksølv kg/år, 6,3-6,3 B Nikkel kg/år B Zink kg/år B 3 Inkl. bidrag fra bypass på Renseanlæg Lynetten og ekskl. bidrag fra bypass på Renseanlæg Avedøre og Damhusåen

28 26 BILAG 2 BILAG 2 Femårsoversigt VANDBEHANDLING NEDBØR (mm/år) ORGANISK STOF COD (ton/år) COD INDLØB COD UDLØB* VANDBEHANDLING (mio. m 3 /år) SPILDEVAND INDLØB BYPASS FOSFOR (ton/år) FOSFOR INDLØB FOSFOR UDLØB* KVÆLSTOF (ton/år) KVÆLSTOF INDLØB KVÆLSTOF UDLØB* SLAMBEHANDLING SLAM TIL FORBRÆNDING (ton TS/år) * INKL. BYPASS BIDRAG

29 BILAG 2 27 ENERGI KØB OG SALG AF EL (MWh/år) KØB AF EL SALG AF EL FJERNVARMEFORBRUG OG VARMEPRODUKTION (MWh/år) FJERNVARMEFORBRUG VARMEPRODUKTION BIOGASPRODUKTION (mio. Nm 3 /år) FORBRUG AF FYRINGSOLIE (m 3 /år) BIOGAS TIL FAKKEL (mio. Nm 3 /år) 1,5 1,, SALG AF BIOGAS (mio. Nm 3 /år) SALG AF FJERNVARME (MWh/år) 7, 5. 6, 5, 4, 3, 2, 1,

30 28 BILAG 2 FORBRUG FORBRUG AF DRIKKEVAND (m 3 /år) FORBRUG AF POLYMER (ton/år) FORBRUG AF FÆLDNINGSKEMIKALIER (ton/år) FORBRUG AF LUD (NaOH) (ton/år)

31 BILAG 2 29 TUNGMETALLER BLY (kg/år) INDLØB UDLØB KVIKSØLV (kg/år) INDLØB UDLØB CADMIUM (kg/år) INDLØB UDLØB NIKKEL (kg/år) INDLØB UDLØB KROM (kg/år) 6 INDLØB UDLØB ZINK (kg/år) 3. INDLØB UDLØB KOBBER (kg/år) INDLØB UDLØB

32 3 BILAG 3 BILAG 3 Miljø- og klimapolitik BIOFOS vil aktivt medvirke til at genopbygge og bevare den naturlige balance i vore omgivelser. BIOFOS vil: til enhver tid overholde sine miljøgodkendelser og udledningstilladelser og i øvrigt efterleve lovgivningen og andre krav på miljøområdet. have fokus på, at de politisk vedtagne målsætninger på miljø- og klimaområdet fra oplandets kommuner inddrages i den daglige drift og ved udvikling af BIOFOS. vedvarende arbejde på at nedbringe virksomhedens belastning af miljøet og klimaet. Prioritere at forbedringer ud over de gældende krav vil ske ud fra en samlet vurdering af den miljø- og klimamæssige gevinst set i forhold til den forbundne omkostning. arbejde med miljø- og klimaområdet igennem et struktureret og forpligtende miljø- og klimaarbejde, som er forankret i virksomhedens certificerbare ledelsessystem. inddrage miljøhensyn ved indkøb. Leverandører med en dokumenteret miljømæssig styring og produkter, der opfylder kravene til en af de offentligt kontrollerede miljømærkeordninger vil blive foretrukket. arbejde på at højne miljø- og klimabevidstheden, viden om vandmiljø og vandet som ressource gennem oplysningsvirksomhed over for medarbejdere, borgere og virksomheder. være med til at reducere risikoen for oversvømmelser i oplandet ved bl.a. at øge anlæggenes hydrauliske kapacitet og sikre anlæggenes funktion under fremtidige klimamæssige ændringer. i samarbejde med kommuner og spildevandsforsyninger begrænse miljøbelastningen fra oplandet og i udledningen fra renseanlæggene. ved indretning og drift af de tekniske anlæg herunder tilrettelæggelse af arbejdsgange tilstræbe løbende at minimere forbruget af ressourcer. begrænse produktionen af restprodukter, som ikke kan nyttiggøres. øge genanvendelse af restprodukter fra renseprocessen. BIOFOS vil arbejde med miljø- og klimaområdet igennem et struktureret og forpligtende miljø- og klimaarbejde, som er forankret i virksomhedens certificerbare ledelsessystem sikre, at restprodukter, der ikke kan nyttiggøres, bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde.

33 BILAG 4 31 BILAG 4 Basisoplysninger og miljøgodkendelser Adresser, CVR-nummer og P-numre BIOFOS A/S CVR-nummer Refshalevej København K Tlf.: BIOFOS Lynettefællesskabet A/S CVR-nummer: Renseanlæg Lynetten Refshalevej København K P-nummer: Renseanlæg Damhusåen Parkstien København SV P-nummer: Tilsynsmyndighed Miljøstyrelsen Slamforbrændingsanlæg og askedepot på Renseanlæg Lynetten og Avedøre Miljøstyrelsen (tidligere Styrelsen for Vand og Naturforvaltning) Udledning af renset spildevand på Renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen Københavns Kommune Modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald og udlastning af slam på Renseanlæg Damhusåen. Affaldshåndtering på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Hvidovre Kommune Biogasmotor og affaldshåndtering på Renseanlæg Avedøre Branchebetegnelse 37: Opsamling og behandling af spildevand BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S CVR-nummer: Renseanlæg Avedøre Kanalholmen Hvidovre P-nummer:

34 32 BILAG 4 Listepunkter 5.2b: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg: For andet ikke-farligt affald end dagrenovationseller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time. 5.4: Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g) i Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald 2 ), som modtager over 1 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over 25. tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald. (s) G 22: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW. K 212: Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 3 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 3 m 3, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.5 på bilag 1 eller listepunkt K 211. Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 3 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 3 m 3, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.1 d i bilag 1 eller listepunkt K 211. RECIPIENT Renseanlæg Lynetten og Damhusåen leder renset og mekanisk renset spildevand til Øresund. Renseanlæg Avedøre leder renset spildevand og mekanisk renset spildevand til Køge Bugt Hovedaktivitet Rensning af spildevand Væsentlige biaktiviteter Forbrænding af spildevandsslam og deponering af slamaske. Drift af transmissionssystem (hovedkloakledning og regnvandsbassiner i Renseanlæg Avedøres opland). Miljøgodkendelser Renseanlæg Lynetten Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Renseanlæg Lynetten, 23. april Miljøgodkendelse af nyt slamforbrændings- og biogasmotoranlæg, Lynettefællesskabet I/S, 3. september 21. Tillæg til miljøgodkendelse Nye rådnetanke og slamlager på Renseanlæg Lynetten, august 214. Revurdering af miljøgodkendelse, Askedepot for Renseanlæg Lynetten, 17. november 29. Renseanlæg Avedøre Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Spildevandscenter Avedøre I/S, 13. august 21. Miljøgodkendelse til slamforbrændingsanlæg af afvandet slam på Spildevandscenter Avedøre I/S, 2. april 28 (revurderet)/1. april 211 (suppleret). Miljøgodkendelse for depot til opbevaring af aske fra slamforbrændingsanlægget på Spildevandscenter Avedøre I/S, 14. november 26 (revurderet). Miljøgodkendelse for biogasmotor på Spildevandscenter Avedøre I/S, 18. marts 25. Renseanlæg Damhusåen Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Renseanlæg Damhusåen, 23. april Tilladelse til etablering af tre specialdepoter til oplagring af forurenet jord og spildevandsslam på Renseanlæg Damhusåen, 12. august Miljøgodkendelse af modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald på Rensningsanlægget Damhusåen, 24. november 25. Miljøgodkendelse af anlæg til udlastning af afvandet slam på Renseanlæg Damhusåen, juli 211.

35 Grafisk design: Essensen Fotos: Anders Hviid og BIOFOS Tekst: BIOFOS Tryk: Litotryk

36 BIOFOS HOLDING A/S Refshalevej København K Tlf.: post@biofos.dk