MILJØ BERET NING 2014

Transkript

1 1 MILJØ BERET NING 214

2 2 LYNGBY-TAARBÆK SIGNATURFORKLARING KOMMUNEGRÆNSE HOVEDOPLANDSGRÆNSE TRANSMISSIONSLEDNINGER P PUMPESTATION GENTOFTE GLADSAXE REGNVANDSBASSIN RENSEANLÆG HERLEV BALLERUP P RENSEANLÆG LYNETTEN ALBERTSLUND RØDOVRE FREDERIKSBERG KØBENHAVN GLOSTRUP BRØNDBY HØJE-TÅSTRUP VALLENSBÆK ISHØJ P HVIDOVRE RENSEANLÆG DAMHUSÅEN RENSEANLÆG AVEDØRE INDHOLD LEDELSENS BERETNING 3 MILJØ- OG KLIMAPOLITIK 5 TEMA 1: MASSESTRØMME 6 TEMA 2: CO2-REGNSKAB 8 TEMA 3: STABIL DRIFT UNDER VANSKELIGE FORHOLD 12 MILJØFORHOLD DER MEDFØRER VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER 14 MILJØINDSATSER OG RESULTATER MILJØMÅL BASISOPLYSNINGER OG MILJØGODKENDELSER 26 APPENDIKS 1: MILJØDATA FOR APPENDIKS 2: FEMÅRSOVERSIGT 34 BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet på vores tre renseanlæg, Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Ressourcerne i spildevandet udnyttes til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsyningsnettet. BIOFOS har desuden en aktiv besøgstjeneste, der modtager flere end 1. gæster om året Grafisk design: Essensen Fotos: Anders Hviid og BIOFOS Tekst: BIOFOS Print: Litotryk

3 3 LEDELSENS BERETNING 214 HAR VÆRET ET ÅR MED STORE FORANDRINGER I BIOFOS. EFTER FUSIONEN AF LYNETTEFÆLLESSKABET I/S OG SPILDE- VANDSCENTER AVEDØRE I/S VAR PÅ PLADS KORT FØR ÅRS- SKIFTET 213/214, BEGYNDTE ARBEJDET MED AT INTEGRERE DE TO TIDLIGERE RENSEFÆLLESSKABER I ÉN VIRKSOMHED BIOFOS. Gennem hele 214 er der gennemført en lang række aktiviteter, så BIOFOS-koncernen ved årets udgang i al væsentlighed arbejder som én virksomhed. Aktiviteterne spænder vidt, alt lige fra praktiske forhold med fx nyt navn og logo, til nye fælles politikker og procedurer. De væsentligste begivenheder i integrationsprocessen er etablering af ny fælles samarbejdsorganisation, en ny fælles arbejdsmiljøorganisation samt en ny organisation med samlet ledelse af vores kerneprocesser og en række fælles tværfaglige funktioner. I 214 er der desuden godkendt fælles politikker for hele koncernen inden for bl.a. arbejdsmiljø samt klima og miljø. Miljøberetning for BIOFOS 214 omfatter vores tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen samt hovedkloakledning, pumpestationer og regnvandsbassiner i Renseanlæg Avedøres opland. Miljøberetningen har følgende formål: grønt regnskab synliggørelse af BIOFOS CO 2 -regnskab arbejdsdokument internt i organisationen orientering til ejerkreds, myndigheder og offentlighed 214 er samtidigt første år, hvor der rapporteres samlet for hele BIOFOS. I 214 er der indført et fælles miljøledelsessystem (ISO 141) på alle tre anlæg, ligesom der er indført fælles arbejdsmiljøledelsessystem (OHSAS 181) og kvalitetsledelse (ISO 91). I 215 arbejdes der videre med de tre ledelsessystemer, som skal give værdi i det daglige arbejde og synliggøre, hvordan miljø, arbejdsmiljø og kvalitet er vigtige faktorer i løsning af alle opgaver i BIOFOS.

4 4 Der har i årets løb været stor fokus på samarbejde med de 15 ejerkommuner og forsyninger via bl.a. møder med de enkelte kommuner og via Miljø- og Planforum samt Forsyningsforum. De to fora er sammensat af henholdsvis miljø- og plancheferne fra de 15 ejerkommuner samt direktører og forsyningschefer fra de otte forsyningsselskaber i BIOFOS opland. Der holdes fire møder årligt i hvert af de to fora, og i begge er der nedsat et antal arbejdsgrupper om forskellige emner, fx miljøfremmede stoffer og kapacitetsplanlægning. Udarbejdelse af BIOFOS strategi, pejlemærker og fokusområder har været en central opgave for hele organisationen i 214. Miljø, klima og forsyningssikkerhed er et fokusområde, hvor BIOFOS arbejder for at reducere vores påvirkning af miljø og klima og vores sårbarhed over for klimaforandringerne. Miljømålsætninger og miljømål beskrives i kapitlet om miljømål. Vi prioriterer at have en god og åben dialog med interessentgrupper i nærmiljøet, fx brugere af havne og strande tæt ved vores anlæg. Vores anlæg indgår også som en del af et badevandsvarsel, der informerer kommuner og strandgæster om badevandskvaliteten, fx i skybrudssituationer. Målet er en rettidig og nærværende kommunikation til naboer, myndigheder og andre interessenter. Fra omgivelserne oplever vi en stor interesse for processerne i anlæggene og er bevidste om, at vi qua vores størrelse og placering har et ansvar for at styrke videndeling og øge viden om bæredygtigt vandmiljø og spildevandets ressourcer hos borgere og virksomheder. Velkommen til BIOFOS miljøberetning for 214. John Buur Christiansen Adm. direktør Jens Prisum Teknisk Direktør

5 5 MILJØ- OG KLIMAPOLITIK BIOFOS vil aktivt medvirke til at genopbygge og bevare den naturlige balance i vore omgivelser. BIOFOS vil: til enhver tid overholde sine miljøgodkendelser og udledningstilladelser og i øvrigt efterleve lovgivningen og andre krav på miljøområdet. have fokus på, at de politisk vedtagne målsætninger på miljø- og klimaområdet fra oplandets kommuner inddrages i den daglige drift og ved udvikling af BIOFOS. vedvarende arbejde på at nedbringe virksomhedens belastning af miljøet og klimaet. Prioritere at forbedringer ud over de gældende krav vil ske ud fra en samlet vurdering af den miljø- og klimamæssige gevinst set i forhold til den forbundne omkostning. arbejde med miljø- og klimaområdet igennem et struktureret og forpligtende miljøog klimaarbejde, som er forankret i virksomhedens certificerbare ledelsessystem. i samarbejde med kommuner og spildevandsforsyninger begrænse miljøbelastningen fra oplandet og i udledningen fra renseanlæggene. ved indretning og drift af de tekniske anlæg herunder tilrettelæggelse af arbejdsgange tilstræbe løbende at minimere forbruget af ressourcer. begrænse produktionen af restprodukter, som ikke kan nyttiggøres. øge genanvendelse af restprodukter fra renseprocessen. sikre, at restprodukter, der ikke kan nyttiggøres, bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde. inddrage miljøhensyn ved indkøb. Leverandører med en dokumenteret miljømæssig styring og produkter, der opfylder kravene til en af de offentligt kontrollerede miljømærkeordninger, vil blive foretrukket. arbejde på at højne miljø- og klimabevidstheden, viden om vandmiljø og vandet som ressource gennem oplysningsvirksomhed over for medarbejdere, borgere og virksomheder. være med til at reducere risikoen for oversvømmelser i oplandet ved bl.a. at øge anlæggenes hydrauliske kapacitet og sikre anlæggenes funktion under fremtidige klimamæssige ændringer.

6 6 TEMA 1 MASSESTRØMME Her gives et overblik over de væsentligste ind- og udgående massestrømme til og fra de tre anlæg, Renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen, i 214. Kapacitet og indløbsflow til de tre anlæg ses i tabel 1. BIOFOS opland er fordelt på 15 kommuner med et samlet indbyggerantal på ca. 1,2 mio. Oplandet er karakteriseret af tæt bebyggelse, med mindre industri og ca. 1 større særbidragsvirksomheder. Renseanlæg Lynetten og Damhusåens oplande er primært fælleskloakeret, og Renseanlæg Avedøres opland er primært separatkloakeret. Renseanlæg Lynetten og Damhusåen udleder renset spildevand til Øresund og Renseanlæg Avedøre til Køge Bugt. Udgående massestrømme af aske og sand m.m. genanvendes så vidt muligt. SPILDEVAND TIL RENSEANLÆG 122 MIO. M TONS KVÆLSTOF 89 TONS FOSFOR TONS ORGANISK MATERIALE (COD) TONS SUSPENDERET STOF EKSTERNT MODTAGET SLAM TONS TS TIL ENERGIUDNYTTELSE FORBRUG AF VAND M 3 FORBRUG AF VAND M 3 KØB AF HJÆLPESTOFFER TONS FÆLDNINGSKEMIKALIER, LUD OG POLYMER KØB AF ENERGI Mwh EL, FJERNVARME, FYRINGSOLIE

7 7 TABEL 1. DESIGNKAPACITET OG MAKSIMALT INDLØBSFLOW TIL MEKANISK OG BIOLOGISK RENSNING PÅ DE TRE ANLÆG. BEGREBERNE MEKANISK OG BIOLOGISK RENSNING BESKRIVES I TEMA 3 Designkapacitet, Maks. indløbsflow, Maks. indløbsflow, Personækvivalent (PE) mekanisk rensning m 3 /time biologisk rensning m 3 /time Renseanlæg Lynetten Renseanlæg Avedøre Renseanlæg Damhusåen RØGGASEMISSIONER 17 MIO. NM 3 FRA ENERGIUDNYTTELSE/FORBRÆNDING ASKE OG SAND TIL DEPOTER TONS BÅDE EGNE OG EKSTERNE DEPOTER SALG AF ENERGI Mwh EL, FJERNVARME OG BIOGAS FABRIK ASKE OG SAND TIL GENANVENDELSE TONS KØRES UD AF BIOFOS RISTESTOF TIL ENERGIUDNYTTELSE TONS KØRES UD AF BIOFOS RENSET SPILDEVAND VIA HAVLEDNINGER 114 MIO. M TONS KVÆLSTOF 12 TONS FOSFOR TONS ORGANISK MATERIALE (COD) TONS SUSPENDERET STOF BYPASS UDEN NEDBØRSKORREKTION 8 MIO. M TONS KVÆLSTOF 43 TONS FOSFOR TONS ORGANISK MATERIALE (COD) TONS SUSPENDERET STOF

8 8 TEMA 2 CO 2 -REGNSKAB VORES PEJLEMÆRKE ER, AT HELE BIOFOS ER CO 2 -NEUTRAL OG ENERGIPRODUCERENDE I 225. FOR DE TRE ANLÆG ER DER I 214 UDARBEJDET ET SAMLET CO 2 -REGNSKAB, SOM VISER, AT CO 2 -UDLEDNINGERNE ER REDUCERET VÆSENTLIGT I 214 VI ER PÅ VEJ! Der er i 214 udarbejdet et samlet CO 2 -regnskab for BIOFOS tre anlæg. CO 2 -regnskabet er udarbejdet ved hjælp af best practice på området i henhold til DANVA s vejledning nr. 88 CO 2 -regnskab for forsyninger en guide og nationale CO 2 -emissionsfaktorer. Den samlede drivhusgasudledning er opgjort i CO 2 -ækivalenter (CO 2 -ækv.). Det betyder, at alle drivhusgasser, der udledes, bliver omregnet til, hvad de svarer til i CO 2 -enheder. Dette gør resultaterne mere håndgribelige og lettere at sammenligne. Tallene for 214 sammenlignes med referenceåret, som for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen er 25 og for Renseanlæg Avedøre 27. CO 2 -BIDRAG SOM ER MEDTAGET I REGNSKABET Figur 1 viser bidragene inden for systemgrænserne, som benyttes ved udarbejdelsen af CO 2 -regnskabet. Energi, ressourcer, transport, N 2 O og CH 4 dækker: Energiforbrug og produktion: El, fjernvarme og fyringsolie (kun forbrug). El-emissionsfaktoren udarbejdet af Energinet.dk er benyttet. Ressourceforbrug: Fældningskemikalier, polymerer og andre væsentlige hjælpestoffer i vand- og slambehandlingen. Transport: Intern transport, slamtransport fra Renseanlæg Damhusåen til Renseanlæg Lynetten og Avedøre samt slamtransport til andre eksterne behandlere af slam. Lattergas (N 2 O): Forsøg på Renseanlæg Lynetten har kvantificeret mængden af N 2 O, der frigives under vandbehandlingen. I beregningerne antages det, at der på alle renseanlæg frigives en konstant mængde N 2 O pr. omsat mængde ammonium (NH 4 ). Metan (CH 4 ): Læk fra lager- og rådnetanke samt frigivelse fra spildevandet.

9 FIGUR 1. SYSTEMGRÆNSER SOM BENYTTES VED UDARBEJDELSE AF CO 2 -REGNSKABET 9 RENSET SPILDEVAND SPILDEVAND KØB AF ENERGI RENSEANLÆG LYNETTEN Energi Ressourcer Transport N2O CH4 RENSEANLÆG AVEDØRE Energi Ressourcer Transport N2O CH4 *) *) *) RENSEANLÆG DAMHUSÅEN Energi Ressourcer Transport N2O CH4 REST- PRODUKTER SALG AF ENERGI OG BIOGAS *) TRANSPORT AF SLAM FIGUR 2. PROCENTVIS FORDELING AF DE ENKELTE KATEGORIERS CO 2 -BIDRAG FOR BIOFOS, 214 5% CH 4-UDLEDNING 22% N 2O-N VANDBEHANDLING 62% ENERGIFORBRUG < 1% TRANSPORT I ALT 1% RESSOURCER I ALT FIGUR 3. NETTO CO 2 -UDLEDNING FOR REFERENCEÅRET OG 214 FOR BIOFOS TONS CO 2-ÆKV REFERENCEÅRET 214 NETTOUDLEDNING CH 4-UDLEDNING I ALT N 2O-N VANDBEHANDLING TRANSPORT I ALT RESSOURCER I ALT ENERGIFORBRUG FRATRUKKET PRODUKTION SALG AF BIOGAS (6% METHAN)

10 SAMLET RESULTAT AF CO 2 -BEREGNINGER BIOFOS samlede nettoudledning af ikke-neutrale CO 2 -bidrag, kan opgøres med og uden energiproduktion og salg af biogas, se tabel 2. I fordelingen mellem de enkeltvise kilder til CO 2 -bidraget, se figur 2, udgør energiforbruget den største andel af det samlede CO 2 -bidrag. CO 2 -bidraget fra udledning af metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) udgør 27% af det samlede CO 2 -bidrag. Dette skyldes større produktion af biogas i rådnetankene og omsætning af kvælstof i vandbehandlingen. Kun en mindre del af bidraget fra metan skyldes udslip af biogas. Som man kan se af figuren, udgør transport og forbrug af ressourcer en mindre del af den samlede CO 2 -udledning. I forhold til CO 2 -ækv. pr. indbygger udgør bidraget fra rensning af spildevand mindre end 1%. Der er forudsat en gennemsnitlig udledning på 8.34 kg CO 2 -ækv. pr. indbygger i Danmark (21). CO 2 -udledningen er reduceret væsentligt i 214 sammenlignet med referenceåret. Dette skyldes primært, at energiproduktionen på de tre renseanlæg er forøget væsentligt. Der har desuden været et salg af biogas og et reduceret el-forbrug. Sidstnævnte, bl.a. fordi der er investeret i mere energieffektive teknologier. Se figur 3 for flere detaljer.

11 11 FREMTIDIGE TILTAG TIL YDERLIGERE REDUKTION I CO 2 -EMISSIONER Etablering af bundbeluftning på Renseanlæg Avedøre er det enkeltprojekt, der i 215 vil have den største positive indvirkning på CO 2 -regnskabet med en forventet besparelse på energiforbruget på 2. MWh. Dette svarer til en reduktion i CO 2 -udledningen på 534 tons CO 2 -ækv. Den fulde effekt vil kunne ses i CO 2 -regnskabet for 216. Hvis der også etableres bundbeluftning på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen, vil dette resultere i en estimeret el-besparelse på samlet 7. MWh/år, svarende til en samlet reduktion i CO 2 -udledningen på tons CO 2 -ækv. på de to anlæg. TABEL 2. UDLEDNING AF TONS CO 2-ÆKV. FRA BIOFOS I REFERENCEÅRET OG 214, % REDUKTION SAMT KG CO 2-ÆKV. PR. PERSON I 214. ANTAL PERSONER I OPLANDET FORUDSÆTTES I BEREGNINGEN AT VÆRE 1 MIO., INKLUSIV ERHVERV OG INDUSTRI Referenceåret 214 Reduktion Pr. pers. i 214 CO 2-ækv. tons CO 2-ækv. tons i procent CO 2-ækv. kg Uden energiproduktion og salg af biogas Med energiproduktion, uden salg af biogas Med energiproduktion, med salg af biogas

12 TEMA 3 STABIL DRIFT UNDER VANSKELIGE FORHOLD I BIOFOS ARBEJDES DER PÅ FLERE PLANER FOR AT IMØDEGÅ ÆNDREDE KLIMAFORHOLD, FX MERE OG KRAFTIGERE NEDBØR. ARBEJDET FORGÅR I HELE ORGANISATIONEN OG RÆKKER OGSÅ UD I OPLANDET TIL EJER- KOMMUNER OG FORSYNINGER

13 13 I 214 blev driftsforholdende udfordret af en kombination af kapacitetsbegrænsninger på anlæggene og øget tilløb af meget, samt kraftig nedbør. Både Renseanlæg Lynetten og Damhusåen havde for meget bypass i forhold til udledningstilladelsernes vilkår i 214. På Renseanlæg Lynetten var den hydrauliske kapacitet i den biologiske vandbehandling nedsat i første halvår af 214 på grund af for høje slamkoncentrationer. Kapacitetsbegrænsning i anlæggets slambehandling, navnlig afvandingsudstyr og rådnetanke, var den primære årsag til dette. På Renseanlæg Damhusåen har især vintermånederne været præget af slam med dårlige bundfældningsegenskaber, som også nedsætter den hydrauliske kapacitet i den biologiske vandbehandling. Fælles for begge anlæg er, at det usædvanligt våde år og regnmønsteret betød, at de driftsmæssige forhold blev udfordret med øget bypass til følge. 214 er en understregning af, hvor vigtig stabil drift er. Det skal nævnes, at anlæggene har overholdt de øvrige vilkår i udledningstilladelserne. På Renseanlæg Avedøre har arbejdet med etablering af bundbeluftning i luftningstankene medført en 25% mindre hydraulisk kapacitet i anlægget, og i slutningen af året gav dette også et øget bypass til Køge Bugt. På Renseanlæg Lynetten afhjælpes kapacitetsbegrænsningen i afvandingsudstyr og rådnetanke ved en række projekter, som er gennemført eller er ved at blive gennemført. Bl.a. udskiftning og renovering af for- og slutafvandere i 215 samt rådnetankene der er under udbygning og renovering frem til 218. Der foregår også en lang række andre tiltag, som styrker og optimerer styringen af alle anlæg. BYPASS I alle tre anlæg er den mekaniske rensning første rensetrin og den biologiske rensning andet trin. Hvis den hydrauliske kapacitet i den biologisk renseproces overskrides, fx under kraftig og vedvarende regn, ledes overskydende spildevand udenom, og der sker således et bypass af mekanisk renset spildevand til recipienten via havledninger. Den hydrauliske kapacitet af den biologiske rensning er således flaskehalsen på anlæggene. I den mekaniske renseproces fjernes en stor del af det partikulære materiale såvel som organisk og uorganisk materiale. Da bypass vil ske under kraftige og/eller længerevarende regnhændelser, vil det mekanisk rensede spildevand ved et længerevarende bypass være forholdsvis fortyndet. I hele BIOFOS er der stor fokus på vigtigheden af at sikre stabil drift. I organisationen arbejdes der på at øge effektiviteten gennem opsamling af viden og læring på tværs af de tre anlæg. Det sker ved at skabe fælles tilgange til procedurer samt ved etablering af en organisation, som støtter en let og smidig intern koordinering mellem fx projekter og produktion. Udover fysiske projekter på anlæggene er kapacitetsplanlægning en stor opgave, der rækker ud i oplandet. Kapacitetsplanlægning er nødvendig i forhold til den langsigtede planlægning af fx udvidelser eller ændringer i anlæggene. Sammen med oplandskommuner og forsyninger arbejdes der derfor på at udarbejde en belastningsprognose, både for hydraulisk og stofmæssig belastning af anlæggene. Det foregår bl.a. via flere arbejdsgrupper samt Miljø- og planforum og Forsyningsforum to fora som er etableret i 214, og hvis arbejde fortsættes i 215.

14 14 MILJØFORHOLD DER MEDFØRER VÆSENTLIGE MILJØ- PÅVIRKNINGER AT RENSE SPILDEVAND MED MAKSIMAL UDNYTTELSE AF RES- SOURCERNE OG MINIMUM PÅVIRKNING PÅ NATUREN OG OMGIVELSERNE ER DET VÆSENTLIGSTE Her beskrives miljøforhold og miljødata vedr. de væsentligste udledninger og PRTR (Pollutant Release and Transfer Register) stoffer til vand, luft og jord, samt støj, affaldsmængder og ressourceforbrug. Miljødata for 214 er samlet i appendiks 1, og til slut i dette afsnit gives en kvalitativ beskrivelse af de væsentlige miljødata og parametre for 214. BIOFOS tre renseanlægs produktion og primære processer, der forårsager væsentlige miljøpåvirkninger, er rensning af det indkomne spildevand, herunder slambehandling ved produktion af biogas og forbrænding af spildevandsslam. Spildevandet indeholder organisk og uorganisk stof i opløst og fast form samt næringssalte i form af kvælstof og fosfor m.m. Ved renseprocessen fjernes hovedparten af stofferne, sådan at udledning af organisk stof, næringssalte, tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer til recipienterne Øresund og Køge Bugt begrænses. Det rensede spildevand udledes via havledning på 1,5 km til Øresund (Renseanlæg Lynetten og Damhusåen) og via havledninger på henholdsvis 1, og 1,2 km til Køge Bugt (Renseanlæg Avedøre). Når spildevandsmængden bliver større end anlæggenes hydrauliske kapacitet i den biologiske vandbehandling, vil spildevandet ledes forbi den biologiske vandbehandling til recipienten via havledningerne, se definering af bypass i forrige kapitel. Spildevandsslam, som dannes i renseprocessen, udrådnes og afvandes, før det tørres og forbrændes på Renseanlæg Lynetten og Avedøre. Afvandet slam fra Renseanlæg Damhusåen transporteres med lastbil til Renseanlæg Lynetten til tørring og forbrænding. Både på Renseanlæg Lynetten og Avedøre modtages der mindre mængder spildevandsslam fra andre renseanlæg.

15 15

16 16 I udrådningsprocessen dannes der biogas, som forbruges både internt på anlæggene til støttefyring, varme- og el-produktion samt eksternt til bygas i København. Hvis biogassen ikke kan ledes til gassystemet og nyttiggøres, afbrændes den i fakkel. Af sikkerhedsmæssige årsager kan der også ske udslip af biogas i mindre mængder til atmosfæren. Anlæggene kan have en lugtemission, som påvirker nærmiljøet. Store dele af Renseanlæg Avedøre er ikke overdækket, hvorimod dele af Renseanlæg Damhusåen og Lynetten er overdækkede. På alle tre anlæg er der tiltag til at forhindre lugtgener, fx forbrændes ventilationsluft fra forbrændingsbygningen i ovnen eller renses i biofiltre, og ventilationsluft fra ristehus renses i en bioscrubber og i et aktivt kulfilter, inden den ledes ud i omgivelserne. Der er således ingen væsentlige lugtgener ved de tre anlæg. Der er ingen væsentlige støjgener til omgivelserne fra hverken vandrensning eller slambehandling på renseanlæggene. Der er ingen udledninger til jord. Ved forbrænding af spildevandsslam i slamforbrændingsanlæggene på Renseanlæg Lynetten og Avedøre dannes røggas, som efter rensning i el-filter, posefilter og et quencher-/scrubbersystem udledes fra en henholdsvis 4 og 5 meter høj skorsten. Ved rensning af røggassen begrænses de lokale og regionale påvirkninger af mennesker og miljø. I posefiltret bruges kalk og aktivt kul, som på Renseanlæg Lynetten efterfølgende deponeres på eksternt depot. På Renseanlæg Avedøre blandes kalk og aktivt kul med asken fra el-filtret, som deponeres i miljøgodkendt depot på Renseanlæg Avedøres område. På Renseanlæg Lynetten bliver en stor andel af flyveasken fra forbrændingsprocessen genbrugt i produktionen af isoleringsmaterialer hos Rockwool, og resten deponeres i et miljøgodkendt depot på Renseanlæg Lynettens område. I renseprocessens mekaniske del fjernes ristestof, sand og fedt. Ristestof køres til ekstern forbrænding på Amager Ressourcecenter (ARC) fra alle tre anlæg. Sand fra sandfang på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen køres til genbrug hos ekstern modtager, og sand fra Renseanlæg Avedøre udlægges på askedepotet. Fedt udrådnes med spildevandsslammet i rådnetanke. På Renseanlæg Avedøre og Damhusåen produceres el ved afbrænding af biogas i biogasmotor og fra solcelleanlæg. Den el, som ikke bruges til interne processer, sælges. Der produceres varme og biogas på alle tre anlæg. Varme produceres primært i gasoliekedler på Renseanlæg Lynetten, og i kedel/biogasmotor på Renseanlæg Avedøre og Damhusåen. Overskydende varme sælges som fjernvarme på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen. Det var i 214 kun Renseanlæg Lynetten, som solgte overskydende biogas. Til støttefyring ved forbrænding af slammet på Renseanlæg Avedøre og Lynetten bruges olie eller biogas. Hedtvand produceret ved forbrænding af biogas eller olie anvendes for at sikre, at temperaturen i rådnetanke kan opretholdes på Renseanlæg Avedøre. På Renseanlæg Lynetten anvendes hedtvand som varmekilde til tørring af det afvandede slam og varmeproduktion. Der bruges fældningskemikalier til at rense spildevandet for fosfor, og der bruges polymerer ved afvanding af slammet. I slamforbrændingen anvendes lud i røggasrensningen. Der benyttes drikkevand til rengøring og til en række procesformål, hvor der af arbejdshygiejniske grunde ikke kan anvendes renset spildevand.

17 17 KOMMENTARER TIL VÆSENTLIGE MILJØDATA Nedenstående væsentlige miljødata for 214 er udvalgt til en kort kommentering, bl.a. fordi de adskiller sig fra miljødata i 213. Mængde modtaget spildevand Organisk stof og næringssalte i ind- og udløb Slam til forbrænding Biogasproduktion Forbrug af varme og el Forbrug af drikkevand Røggas fra slamforbrænding Miljødata for 214 kan findes i appendiks 1. For 213 miljødata hen vises til miljøberetninger 213, som kan findes på I appendiks 2 præsenteres femårsoversigt over samlede miljødata for BIOFOS tre anlæg for en række parametre. MODTAGET SPILDEVAND Nedbøren i 214 var relativ høj i forhold til tidligere år, og nedbøren faldt forholdsvis kraftigt og over længere perioder. De tre anlæg har modtaget mellem 16-25% mere spildevand i 214 i forhold til 213. Renseanlæg Lynetten ca. 16%, Renseanlæg Avedøre ca. 18% og Renseanlæg Damhusåen ca. 25%. Både Renseanlæg Lynetten og Damhusåen har i 214 overskredet kravværdier til mængde bypass (aflastning af mekanisk renset spildevand). Renseanlæg Avedøre sænkede i september 214 den hydrauliske kapacitet af den biologiske vandbehandling under etablering af bundbeluftning (energi optimering af anlægget) og havde derfor i 214 bypass af mekanisk renset spildevand til Køge Bugt. Se også femårsoversigt, appendiks 2, for nedbør, indløb af spildevand, bypass og indhold af tung metaller i spildevandet. ORGANISK STOF OG NÆRINGSSALTE I IND- OG UDLØB Både til- og udledning af organisk stof (COD) i 214 ligger på ca. samme niveau som i 213 for Renseanlæg Damhusåen, mens mængden er faldet noget på Renseanlæg Lynetten i både ind- og udløb. Ca. halvdelen af den udledte mængde organisk stof fra Renseanlæg Lynetten udledes under bypass. På Renseanlæg Avedøre er der i 214 modtaget mere organisk stof med spildevandet, ca. 2% mere sammenlignet med 213, hvorimod udledt organisk stof (inkl. andel fra bypass) er ca. 7% mindre end i 213. Dette viser, at organisk stof fjernes effektivt i anlægget. Tilledning og udledning af næringssalte (fosfor og kvælstof) i 214 ligger på samme niveau eller lidt lavere på alle tre anlæg sammenlignet med 213. Dette viser, at der har været en god fjernelse af fosfor og kvælstof i de biologiske vandbehandlinger, og at der ikke har været større slamflugter.

18

19 19 SLAM TIL FORBRÆNDING Renseanlæg Lynetten har brændt ca. dobbelt så meget slam i 214 i forhold til 213. For Renseanlæg Avedøre og Damhusåen er der tale om ca. samme mængde begge år. Den øgede slammængde til forbrænding på Renseanlæg Lynetten skyldes, at der blev taget mere slam ud af anlægget, og der blev modtaget mere eksternt slam. En mindre mængde blev kørt bort fra anlægget til forbrænding og genanvendelse. BIOGASPRODUKTION Biogasproduktionen er større i 214 på alle tre anlæg. På Renseanlæg Avedøre er der produceret ca. 4. Nm 3 mere end i 213 og både på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen ca. 8. Nm 3 mere. Årsagerne er bl.a., at der er modtaget mere organisk stof med spildevandet (Renseanlæg Avedøre), samt at der er taget mere slam ud af anlæggene til udrådning i 214 i forhold til 213. Biogas, der er ledt til fakkel, er ca. halveret i forhold til 213 på både Renseanlæg Lynetten og Damhusåen. FORBRUG AF VARME OG EL På grund af bedre varmestyring er der på Renseanlæg Damhusåen i 214 brugt ca. 43% mindre varme i forhold til 213. På Renseanlæg Lynetten og Avedøre er forbruget af varme stort set uændret i forhold til 213. El-forbruget på de tre anlæg i 214 er på niveau med 213 og svagt faldende over en femårsperiode. Forbruget af fyringsolie har været stærkt faldende over en femårsperiode. FORBRUG AF DRIKKEVAND På Renseanlæg Lynetten er forbrug af drikkevand i 214 reduceret med ca. 37% i forhold til 213, mens forbruget er fordoblet på Renseanlæg Damhusåen. Det øgede forbrug på Renseanlæg Damhusåen er en konsekvens af et vandrør, der sprang læk over en weekend. Efterfølgende tiltag sikrer, at dette ikke kan ske igen. På Renseanlæg Avedøre er vandforbruget uændret fra 213 til 214. RØGGAS FRA SLAMFORBRÆNDING Røggasmængderne fra Renseanlæg Lynetten og Avedøres slamforbrændinger i 214 er ca. det samme som 213. På Renseanlæg Lynetten er NO x en del lavere i 214, hvilket givetvis hænger sammen med, at der er brændt mindre ikke-udrådnet slam i 214, som bevirker en lavere forbrændingstemperatur med lavere NO x -emission til følge. På Renseanlæg Avedøre har en mere jævn driftsform givet en noget lavere CO-emission. De øvrige parametre ligger på ca. samme niveau som i 213. Det skal bemærkes, at for en række parametre ligger de målte værdier tæt på detektionsgrænsen. Der kan derfor være usikkerhed på tallene, hvilket gør, at signifikante forskelle er svære at vise. Røggasemissionerne er derfor ikke præsenteret i femårsoversigten for samlede miljødata.

20 22

21 MILJØINDSATSER OG RESULTATER BIOFOS MILJØMÅL OG INDSATSER FOR 214 ER PRÆSENTERET I NEDENSTÅENDE TABEL MED KORT BESKRIVELSE AF HANDLINGER/PROJEKTER OG STATUS TABEL 3. OVERSIGT OG STATUS FOR BIOFOS MILJØMÅL 214 Mål Energibesparelse på Renseanlæg Lynettens vandbehandling. Primært at begrænse bypass på Renseanlæg Lynetten. Nedbringelse af slamkoncentration i Renseanlæg Lynettens vandbehandling til optimalt niveau. Primært at begrænse bypass fra Renseanlæg Damhusåen. Energibesparelse på Renseanlæg Avedøre. Opstilling af fælles miljø- og klimamål for BIOFOS med kvantitative mål og handlingsplaner. Etablering af fælles ledelsessystem for BIOFOS og certificering efter ISO 91 (kvalitetsledelse), ISO 141 (miljøledelse) og OHSAS 181 (arbejdsmiljøledelse). Handling Idriftsættelse af energibesparende driftsform (udvikling til STAR2, som er et forbedret onlinestyringssystem). Rutinemæssig drift med METSAM (program til samstyring mellem opland og renseanlæg) og opstart af regnstyring på basis af flowprognose. Idriftsættelse af nyt forafvandingsudstyr gjorde det muligt at tilføre mere slam til rådnetankene på grund af bedre afvanding, og således nedbringe slamkoncentrationen i anlæggets luftningstanke. Test og idriftsættelse af opstart af regnstyring på basis af flowprognose. Forsøg med stop af mixere i selektorkamrene før luftningstankene. Afholdelse af strategiworkshops. Afholdelse af intern audit som forberedelse til ekstern audit i 215. Valg af dokumentstyringssystem til dokumentation for ledelsessystemet. Status Projektet blev ikke igangsat i 214 på grund af kapacitetsnedsættelse i slambehandlingen. Projektet er stoppet ved HOFOR. Slamkoncentrationen har i andet halvår af 214 ligget på et optimalt niveau. Udskiftning og renovering af for- og slutafvanderudstyr fortsættes i 215. Projektet pågår. Forsøget er gennemført i 214, og umiddelbart kunne der ikke konstateres megen bundfældning i selektorkamrene eller forandringer i processerne i luftningstankene. Dog sker en tilfredsstillende opblanding af spildevand og returslam ikke, hvorfor der bør bibeholdes en form for omrøring i selektorkamret. Evt. kan der installeres mindre mixere. Den optimale størrelse vurderes. Strategiworkshops er afholdt, og konkrete miljø- og klimamål er opstillet. Intern audit er afholdt, og afvigelser behandlet. Sherlock er valgt som system, og Sherlock Web er taget i brug. Der arbejdes videre på strukturopbygning af systemet.

22 22 EGENKONTROL OG OVERHOLDELSE AF VILKÅR I MILJØGODKENDELSER, UHELD OG KLAGER I 214 UDLEDNINGSTILLADELSERNE FOR ALLE TRE ANLÆG KRAVVÆRDIER Krav til bypass er overskredet på Renseanlæg Lynetten (krav er 2,5 mio. m 3 ) og Damhusåen (krav er 3 mio. m 3 ), med henholdsvis 75. m 3 og 48. m 3 med nedbørskorrektion, beregnet på årsbasis. Renseanlæg Avedøre startede i september 214 et projekt om etablering af bundbeluftning i luftningstankene. Som konsekvens af projektet sænkes den hydrauliske kapacitet af den biologiske rensning med 25%. Dette har betydet et bypass i slutningen af 214 på 46. m 3 (uden nedbørskorrektion). Renovering af primærtanke på Renseanlæg Damhusåen i perioden august-december 214 betød, at der blev udledt 7.5 m 3 urenset spildevand til recipient Damhusåen. Der var søgt og opnået tilladelse til udledningen, inden renoveringen blev igangsat. På alle tre anlæg er udledningstilladelsernes kravværdier til biokemisk iltforbrug (BOD), kemisk iltforbrug (COD), kvælstof (N), Fosfor (P) og suspenderet stof (SS) overholdt med god margen, se tabel 4. SLAMFORBRÆNDINGSANLÆG PÅ RENSEANLÆG AVEDØRE OG LYNETTEN OVERHOLDELSE AF EMISSIONSKRAV På Renseanlæg Lynetten har der været i alt 2,5 timer (krav < 6 timer) med overskridelser af emissionskravene (A-krav). En gang har døgnmiddelværdien for NO x været overskredet. Emissionskrav (timekrav og stopkrav) til CO blev overskredet på Renseanlæg Avedøres forbrændingen en gang (den 11. august 214). Årsagen var for kraftig støttefyring i forbindelse med for høj slamindfødning. CO-niveauet faldt til under grænseværdien, da indfødning i ovnen blev reduceret. Når der støttefyres samtidig med for høj slamindfødning, falder iltniveauet i ovnen, og CO stiger. Procedurer for støttefyring er efterfølgende blevet præciseret. Generelt overholder forbrændingsanlæggene på Renseanlæg Avedøre og Lynetten de gældende emissionskrav med god margen både vurderet på præstationsmålinger og på rapporter fra den automatiske målestation (B-krav er generelt overholdt over 99% af tiden i forhold til krav på minimum 97%). SLAMBEHANDLINGSDELEN (RÅDNETANKE OG AFVANDING) PÅ RENSEANLÆG LYNET- TEN OG UDSLIP AF BIOGAS FRA RÅDNETANKE PÅ ALLE TRE ANLÆG I første halvdel af 214 har slambehandlingsdelen på Renseanlæg Lynetten haft nedsat kapacitet, hvilket resulterede i en høj slamkoncentration i den biologiske vandbehandling. I andet halvår blev kapacitetsnedsættelsen afhjulpet ved bl.a. leje af ekstra afvandingsudstyr. Der har været ni tilfælde af udslip af biogas fra rådnetankene på Renseanlæg Lynetten i 214, i alt ca Nm 3, svarende til ca.,14% af den samlede produktion af biogas. Primært skyldes udslippene tilstopning af fx afgangsrør eller pumper med ristestof, som fører til efterfølgende udblæsning af vandlås på grund af for højt tryk i tankene. Hertil er der udslip i forbindelse med lejeskift og renovering. På Renseanlæg Avedøre er mængden af biogasudslip til atmosfæren opgjort til Nm 3 svarende til ca. 6,3% af den samlede produktion af biogas. Udslippene er primært sket i forbindelse med renovering af rådnetankene. Mængden af udslip fra Renseanlæg Damhusåen er ikke opgjort for 214, men vil fremover blive registreret.

23 23 ASKEDEPOTER PÅ RENSEANLÆG LYNETTEN OG AVEDØRE Der er ingen bemærkninger til driften af de to askedepoter på Renseanlæg Lynetten og Avedøre og overholdelse af miljøgodkendelserne. Det kan nævnes, at der i 214 er startet et arbejde op omkring yderligere genanvendelse af asken. BIOGASMOTOR PÅ RENSEANLÆG AVEDØRE Der har i 214 været flere mindre reparationer på gasmotoren og hjælpesystemer. Reparationer, som i nogle tilfælde har betydet 1-2 dages udetid. Ellers er der ikke noget særligt at bemærke. MODTAGELSE, OPBEVARING OG ANVENDELSE AF BIOLOGISK NEDBRYDELIGT INDU- STRIAFFALD PÅ RENSEANLÆG DAMHUSÅEN Der er i alt modtaget 283 m 3 glykol, svarende til 69 tons COD, fra Københavns Lufthavne i 214. Københavns Lufthavne bruger glykolen til af-ising af fly. KLAGER OVER LUGT OG STØJ M.M. I januar 214 indkom en klage vedr. aske på en båd i Brøndby Havn. Asken stammede fra askeflugt fra depotet på Renseanlæg Avedøre. På grund af frost var der en fejl i sprinklersystemet samt problemer med vandspreder, og blæsten gik i retning mod havnen. For at undgå lignende situationer i fremtiden er der gjort tiltag til at sikre, at der til enhver tid kan køres ud med vandspredere. Endvidere er det indskærpet over for driftspersonalet at være ekstra på vagt ved blæsevejr fra øst. Generelt har BIOFOS været i kontakt og haft god dialog med naboer om forhold, som de har stillet spørgsmål til, bl.a. om badevandskvalitet. Der har ikke været klager over lugt eller støj fra renseanlæggene i 214. MILJØUHELD I rådnetank nr. 3 (RT3) på Renseanlæg Avedøre opstod der i juni 214 en stormgæring/ opskumning, som medførte slamudslip til området neden for rådnetanken. Spildet blev straks opsamlet med slamsuger. Det viste sig under skybrud medio oktober 214, at kip ved nødoverløb ved diget på Renseanlæg Avedøre var utæt, og ca. 5 m 3 mekanisk renset spildevand løb ud ved nødoverløbet. Kippet blev repareret inden for 24 timer. TILSYN Myndighederne har ikke været på tilsyn på anlæggene i 214. TABEL 4. OVERSIGT OVER TILLADELSERNES KRAV SAMT KONTROLVÆRDIER FOR 214 FOR DE TRE ANLÆG Renseanlæg Lynetten Avedøre Damhusåen Lovkrav BOD, mg/l 2,2 1,9 3, 15 COD, mg/l 26,2 21,7 28,4 75 Total N, mg/l 5,4 5,2 4,8 8 Total P, mg/l,6,5,7 1,5 SS, mg/l - 4,3-2

24 24 MILJØMÅL BIOFOS LEDELSE OG MEDARBEJDERE HAR IGENNEM HELE 214 ARBEJDET MED FORMULERING AF AKTIVITETER OG MÅLSÆTNINGER, SOM SKAL VIRKELIGGØRE BIOFOS STRATEGI, DER HAR FØLGENDE MISSION OG VISIONER: MISSION: VISIONER: Vi skaber bæredygtigt vandmiljø og udvinder ressourcer til nytte og gavn for dig og din by Vi vil være branchens mest effektive til at håndtere spildevand og udvinde ressourcerne Vi vil være teknologiske førende og have det mest attraktive kompetencemiljø Miljø, klima og forsyningssikkerhed er et af fem fokusområder, som uddybes med Vi vil reducere vores påvirkning af miljøet og klimaet og vores sårbarhed over for klimaforandringerne. FOKUSOMRÅDETS MÅLSÆTNINGER LYDER: Rense spildevand bedre end kravene i udledningstilladelserne Færre overløb af urenset spildevand fra renseanlæggene og transmissionssystemet Rense røggas fra slamforbrænding bedre end miljøkravene i tilladelserne Øge genanvendelsen af restprodukter fra renseprocessen Forbruge mindre energi fra fossile brændstoffer end vi producerer Reducere vores sårbarhed over for klimaforandringer Øge forsyningssikkerheden på vores renseanlæg og i oplandet

25 25 MILJØMÅL VEDRØRENDE FORBRUG: Reducere ressourceforbruget årligt med 3% fra Forbruge mindre energi (el, fjernvarme, og fyringsolie) fra brændstoffer, end BIOFOS afsætter (fjernvarme, el og biogas). Mål i 215 er 12% for alle tre anlæg. Dvs. at BIOFOS er energiproducerende. ANDRE KONKRETE PLANLAGTE PROJEKTER OG HANDLINGER I 215 MED MILJØMÆS- SIGE ASPEKTER: Arbejdet med revidering af udledningstilladelserne for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen startes op. Samarbejde med ejerkommunerne om udarbejdelse af deres spildevandsplaner, klimaløsninger, ressourcestrategier og stofbelastning fortsættes. Ekstern audit af ledelsessystemer gennemføres, med det mål at opnå certificering af det fælles ledelsessystem for BIOFOS: ISO 91 (kvalitetsledelse), ISO 141 (miljøledelse) og OHSAS 181 (arbejdsmiljøledelse). Etablering af bundbeluftning på Renseanlæg Avedøre afsluttes. Projektet giver en energibesparelse. Etablering af yderligere slamspejlsmålere på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen med optimering af styring af vandbehandlingen til følge. Etablering af nyt varmesystem på Renseanlæg Avedøre. Projektet skaber mulighed for at eksportere fjernvarme fra anlægget. Etablering af fuldskalaanlæg til opgradering af biogas til naturgas på Renseanlæg Avedøre. Projektet skaber mulighed for at eksportere naturgas fra anlægget. Proces vedrørende kvalitetssikring af miljødata gennemføres. Månedlige procesmøder, hvor der følges op på miljødata, fortsættes i 215. For 215 har BIOFOS sat følgende konkrete miljømål vedr. rensekvalitet: TABEL 5. MILJØMÅL VEDR. RENSEKVALITET I 215 PARAMETER ENHED MÅL VEDR. RENSEKVALITET I 215 Renseanlæg Renseanlæg Renseanlæg Lynetten Avedøre Damhusåen BOD mg/l 2,5 3, 3, COD mg/l 25, 35, 3, Total P mg/l 1,1,6,6 Total N mg/l 5, 6, 5, Suspenderet stof mg/l 8, 5, 1, Overløb af mekanisk renset spildevand (bypass) mio. m 3 2,4 1, 2, Overskridelse af røggasemissioner, A-krav timer 5 2 Overholdelse af røggasemissioner, B-krav % Utilsigtet udslip af biogas fra renseanlægget %,2 3,,1

26 26 BASISOPLYSNINGER OG MILJØGODKENDELSER ADRESSER BIOFOS HOLDING A/S CVR-nummer Refshalevej København K Tlf.: BIOFOS Lynettefællesskabet A/S CVR-nummer: Renseanlæg Lynetten P-nummer: Refshalevej København K BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S CVR-nummer: Renseanlæg Avedøre P-nummer: Kanalholmen Hvidovre Renseanlæg Damhusåen CVR-nummer: Parkstien 1 P-nummer: København SV TILSYNSMYNDIGHED Miljøstyrelsen Naturstyrelsen Hvidovre Kommune København Kommune Slamforbrændingsanlæg og askedepot på Renseanlæg Lynetten og Avedøre Udledning af renset spildevand på Renseanlæg Lynetten, Damhusåen og Avedøre Biogasmotor og affaldshåndtering på Renseanlæg Avedøre Modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald og udlastning af slam på Renseanlæg Damhusåen. Affaldshåndtering på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen BRANCHEBETEGNELSE 37: Opsamling og behandling af spildevand LISTEPUNKTER 5.2b: Anlæg, der forbrænder andet ikke-farligt affald end dagrenovation eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. 5.4: Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 1 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end 25. tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald (i) G 22: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 og 5 MW. K 212: Håndtering af ikke farligt affald i mængder større end 3 tons pr. dag.

27 27 HOVEDAKTIVITET Rensning af spildevand. VÆSENTLIGE BIAKTIVITETER Forbrænding af spildevandsslam og deponering af slamaske. Drift af transmissionssystem (hovedkloakledning og regnvandsbassiner i Renseanlæg Avedøres opland). RECIPIENT Renseanlæg Avedøre leder renset spildevand og mekanisk renset spildevand til Køge Bugt. Renseanlæg Lynetten og Damhusåen leder renset og mekanisk renset spildevand til Øresund. MILJØGODKENDELSER RENSEANLÆG LYNETTEN: Miljøgodkendelse af nyt slamforbrændings- og biogasmotoranlæg, Lynettefællesskabet I/S, 3. september 21. Tillæg til miljøgodkendelse Nye rådnetanke og slamlager på Renseanlæg Lynetten, august 214. Revurdering af miljøgodkendelse, Askedepot for Renseanlæg Lynetten, 17. november 29. Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Renseanlæg Lynetten, 23. april RENSEANLÆG AVEDØRE: Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Spildevandscenter Avedøre I/S, 13. august 21. Miljøgodkendelse til slamforbrændingsanlæg af afvandet slam på Spildevandscenter Avedøre I/S, 2. april 28 (revurderet)/1. april 211 (suppleret). Miljøgodkendelse for depot til opbevaring af aske fra slamforbrændingsanlægget på Spildevandscenter Avedøre I/S, 14. november 26 (revurderet). Miljøgodkendelse for biogasmotor på Spildevandscenter Avedøre I/S, 18. marts 25. RENSEANLÆG DAMHUSÅEN: Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Renseanlæg Damhusåen, 23. april Tilladelse til etablering af tre specialdepoter til oplagring af forurenet jord og spildevandsslam på Rense anlæg Damhusåen, 12. august Miljøgodkendelse af modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald på Rensningsanlægget Damhusåen, 24. november 25. Miljøgodkendelse af anlæg til udlastning af afvandet slam på Renseanlæg Damhusåen, juli 211.

28 28 APPENDIKS 1 MILJØDATA FOR 214

29 29 VANDBEHANDLING ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER INDGÅENDE STRØMME LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 64,82 26,4 3,6 121,82 M Organisk stof i spildevand COD t/år B Næringssalte i spildevand Fosfor t/år B Kvælstof t/år B Suspenderet stof t/år B UDGÅENDE STRØMME Organisk stof i renset spildevand COD t/år B Næringssalte i renset spildevand Fosfor t/år B Kvælstof t/år B Suspenderet stof t/år B Bypass af mekanisk renset spildevand Mængde 1 mio. m 3 /år 3,74,46 4,1 8,21 M Organisk stof i mekanisk renset spildevand COD t/år B Næringssalte i mekanisk renset spildevand Fosfor t/år B Kvælstof t/år B Suspenderet stof t/år B 1 Uden nedbørskorrektion M = Måling B = Beregning - = Parameter ikke relevant i.m. = Ikke målt EKSEMPLER PÅ MÅLINGER: Onlineflowmålinger, aflæsning af måler, lageropgørelse og afvejning EKSEMPLER PÅ BEREGNINGER: Flowproportionale døgnprøver, blandeprøver af stikprøver, beregnet på baggrund af fx driftstimer, afvejning og tørstofbestemmelse, AMS kontinuerte målinger.

30 3 SLAMBEHANDLING ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Egenproduktion af slam t TS/år B Fraført slam til andre anlæg t TS/år B Fraført slam til landbrugsjord t TS/år B Tilført slam fra andre anlæg Fra Renseanlæg Lynetten t TS/år B Fra Renseanlæg Damhusåen t TS/år B Fra andre spildevandsforsyninger t TS/år B Brændt slam i alt t TS/år B RØGGAS FRA FORBRÆNDINGSOVN ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER UDGÅENDE STRØMME LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Røggasmængde mio. Nm 3 /år B Kulmonooxid t/år,25,44 -,294 B Kuldioxid t/år B Svovldioxid kg/år B Partikler kg/år 2, ,7 B Saltsyre kg/år B Ammoniak kg/år B Kvælstofoxider kg/år B Dioxin mg/år,1,3 -,13 B TOC kg/år 21,3 i.m. - 21,3 B

31 31 ENERGI ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER FORBRUG LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED El MWh/år M Varme MWh/år M Fyringsolie m 3 /år M PRODUKTION Varme 2 MWh/år M Heraf på røggaskondensator MWh/år M Biogas total egenproduktion Nm 3 /år M El fra solceller MWh/år M SALG OG UDGÅENDE STRØMME Salg af fjernvarme MWh/år M Salg af el MWh/år M Salg af biogas MWh/år M Udtilsigtet udslip af biogas til atmosfæren Nm 3 /år i.m B Biogas til fakkel Nm 3 /år B FORBRUG ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Jernklorid og PIX118 t/år M Lud/Natriumhydroxid (NaOH 5%) t/år M Calciumhydroxid (Ca(OH) 2 t/år M Ammoniak (24%) t/år 7, ,6 M Polymerer t/år M HOK aktivt kul t/år M Vand Drikkevand m 3 /år M Renset spildevand m 3 /år i.m M Teknisk vand til røggasrensning m 3 /år M Transport Diesel 3 l/år M Truckgas 3 kg/år M 2 Varmeproduktion=salg af fjernvarme-køb af fjernvarme+forbrug proces 3 Tal for Renseanlæg Lynetten dækker både Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen

32 32 AFFALD OG RESTPRODUKTER ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER GENANVENDELSE LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Batterier kg/år i.m. 718 i.m. 718 M Elektronikaffald og lyskilder kg/år 4.52 i.m M Grene, blade, græs, m.m. kg/år M Jern og metal 4 kg/år M Aluminium 4 kg/år M Rustfrit stål 4 kg/år M Beton og ovnsten kg/år i.m M Papir og pap kg/år i.m M Olieaffald l/år i.m. 4.9 i.m. 4.9 M Genanvendt plast kg/år i.m. 1. i.m. 1. M Aske kg TS/år M Sand kg/år M FORBRÆNDING Småt brændbart kg/år M Ristestof kg/år M DEPONERING Eget depot Aske kg TS/år M Sand kg/år M Eksternt depot Røggasaffald (farligt affald) kg TS/år M Blandet byggeaffald kg/år M 4 Mængder på Renseanlæg Lynetten er primært fra rådnetankprojektet

33 33 TUNGMETALLER ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER INDGÅENDE STRØMME LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Tungmetaller i spildevand Arsen kg/år i.m. 36 i.m. 36 B Bly kg/år B Cadmium kg/år 1 4,9 5 19,9 B Kobber kg/år B Krom kg/år B Kviksølv kg/år 23 2,8 1 35,8 B Nikkel kg/år B Zink kg/år B INTERNE STRØMME Tungmetaller i slam Bly kg/år B Cadmium kg/år 13 7,3 5 25,3 B Kobber kg/år B Krom kg/år B Kviksølv kg/år B Nikkel kg/år B Zink kg/år B UDGÅENDE STRØMME Tungmetaller i spildevand 5 Arsen kg/år i.m. <22 i.m. <22 B Bly kg/år 124 < B Cadmium kg/år 7 <1,35 2 1,35 B Kobber kg/år 675 < B Krom kg/år B Kviksølv kg/år 1 <1, B Nikkel kg/år B Zink kg/år B Tungmetaller i røggas Arsen kg/år >,11,5 - >,16 B Bly kg/år >,14,7 - >,21 B Cadmium kg/år >,11,5 - >,16 B Kobber kg/år >,11,17 - >,28 B Krom kg/år >,1,5 - >,15 B Kviksølv kg/år >,6,8 - >,14 B Mangan kg/år >,11,23 - >,34 B Nikkel kg/år >,1,5 - >,15 B Tungmetaller i aske Arsen kg/år B Bly kg/år B Cadmium kg/år B Kobber kg/år B Krom kg/år B Kviksølv kg/år B Nikkel kg/år B Zink kg/år B 5 Inkl. bidrag fra bypass på Renseanlæg Lynetten og ekskl. bidrag fra bypass på Renseanlæg Avedøre og Damhusåen

34 34 APPENDIKS 2 FEMÅRS- OVERSIGT

35 * INKL. BYPASS BIDRAG VANDBEHANDLING NEDBØR VANDBEHANDLING (MM/ÅR) (MIO. M 3 /ÅR) SPILDEVAND INDLØB VANDBEHANDLING 8 (MIO. M 3 /ÅR) 7 14 SPILDEVAND BYPASS INDLØB BYPASS RENSEANLÆG KVÆLSTOF (TONS/ÅR) DAMHUSÅEN KVÆLSTOF INDLØB INDLØB MODTAGET SPILDEVAND OG BYPASS (MIO. M KVÆLSTOF (TONS/ÅR) 3 /ÅR) BYPASS KVÆLSTOF UDLØB* INDLØB UDLØB* * INKL. BYPASS 21 BIDRAG * INKL. BYPASS BIDRAG FOSFOR VANDBEHANDLING ORGANISK (TONS/ÅR) STOF COD (MIO. (TONS/ÅR) M 3 SPILDEVAND FOSFOR COD INDLØB ORGANISK 9 STOF COD (TONS/ÅR) FOSFOR UDLØB* BYPASS COD COD INDLØB UDLØB* COD UDLØB* * INKL. BYPASS BIDRAG * INKL. BYPASS BIDRAG ORGANISK NEDBØR (MM/ÅR) STOF/COD (TONS/ÅR) COD INDLØB NEDBØR 8 (MM/ÅR) COD UDLØB* * INKL. BYPASS BIDRAG NEDBØR FOSFOR (TONS/ÅR) (MM/ÅR) FOSFOR INDLØB FOSFOR UDLØB* FOSFOR 8 9 (TONS/ÅR) FOSFOR INDLØB FOSFOR UDLØB* * INKL. BYPASS 21 BIDRAG * INKL. BYPASS BIDRAG FOSFOR (TONS/ÅR) FOSFOR INDLØB FOSFOR UDLØB* RENSEANLÆG KVÆLSTOF (TONS/ÅR) LYNETTEN KVÆLSTOF INDLØB MODTAGET SPILDEVAND OG BYPASS (MIO. M RENSEANLÆG LYNETTEN /ÅR) BYPASS UDLØB* INDLØB SLAMBEHANDLING 8. MODTAGET SPILDEVAND OG BYPASS (MIO. M 3 /ÅR) BYPASS SLAM TIL FORBRÆNDING (TONS TS/ÅR) * INKL. BYPASS BIDRAG RENSEANLÆG 21LYNETTEN DAMHUSÅEN INDLØB MODTAGET SPILDEVAND OG BYPASS (MIO. M RENSEANLÆG DAMHUSÅEN /ÅR) BYPASS INDLØB 8. MODTAGET 35 SPILDEVAND OG BYPASS (MIO. M 3 /ÅR) BYPASS EL-FORBRUG OG EL-SALG (MWh/ÅR) EL-FORBRUG EL-SALG RENSEANLÆG 1. DAMHUSÅEN INDLØB MODTAGET SPILDEVAND OG BYPASS (MIO. M 3 /ÅR) BYPASS FJERNVARMEFORBRUG 15 FJERNVARMEFORBRUG OG VARMEPRODUKTION 1 (MWh/ÅR) VARMEPRODUKTION* FORB BIOGA 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2