Afgørelse i sagen om et spulefelt i Odense Kommune.

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 19. november 2004 J.nr.: / LTP Afgørelse i sagen om et spulefelt i Odense Kommune. Fyns Amt har den 9. februar 2004 truffet afgørelse om, at en sø i Odense Havns spulefelt i Lumby Inddæmmede Strand ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Afgørelsen er af DOF- Fyns Amt påklaget til Naturklagenævnet. Fyns Amt godkendte den 2. marts 1990 i henhold til miljøbeskyttelseslovens 35 et eksisterende og et nyt spulefelt på henholdsvis 15 og 25 ha beliggende i Lumby Inddæmmede Strand til deponering af forurenet oprensningsmateriale fra havbunden i de indre havnebassiner i Odense Fjord. Vilkårene for godkendelsen er senest revideret den 9. juni Det fremgår af sagen, at de oprensede havbundsmaterialer transporteres til spulefeltet med skib eller pram og indpumpes på arealet via en flytbar ledning. Udover at virke som deponeringsareal for det oprensede materiale virker spulefeltet tillige som sedimentationsbassin (renseforanstaltning) for den indspulede vand-/slamblanding. Oprensning og efterfølgende deponering foregår i gennemsnit hvert 3. år og strækker sig typisk over 3-4 måneder. Det nye spulefelt anlægges med mulighed for at opretholde en vanddybde på indtil 1 meter og forventes at kunne benyttes i 25 til 30 år. Det er et vilkår for miljøgodkendelsen, at Fyns Amt senest tre måneder inden en oprensning planlægges iværksat skal orienteres om oprensningen, herunder om oprensningslokaliteter, mængder, tidspunkt for oprens-

2 2 ningen mv. Amtet kan efterfølgende fastlægge, at der inden oprensningen skal udtages prøver af forventet særligt forureningsbelastet sediment med henblik på analysering. På baggrund af analyseresultaterne kan amtet bestemme, at et givet sediment eller dele heraf ikke kan tilføres indspulingsfeltet. Amtet skal således ved hver oprensning vurdere, hvorvidt det materiale, der ønskes oprenset, kan tilføres spulefeltet. Det er endvidere et vilkår, at overfladen af spulefeltet efter afsluttet retablering maksimalt må være i kote plus 3. Retableringsbetingelserne mv. fremgår af lokalplanen for området (lokalplan nr ) og af fredningsnævnets afgørelse af 11. oktober 1988 efter naturfredningsloven. Fyns Amt har den 22. december 2003 meddelt Odense Havn tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 27, stk. 2, til oprensning af ca m 3 forurenet havbundsmateriale fra nærmere angivne havområder. Amtet har vurderet, at oprensningen ikke vil være til fare for forurening af havmiljøet og/eller forhindre opfyldelsen af målsætningen i Odense Fjord, hvis de fastsatte vilkår for tilladelsen overholdes. Amtet har samtidig vurderet, at deponering af materialet i det i sagen omhandlede spulefelt vil ligge inden for rammerne i miljøgodkendelserne for spulefeltet af henholdsvis den 2. marts 1990 og den 9. juni Amtets afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 27, stk. 2, er påklaget til Miljøstyrelsen af DOF-Fyns Amt og Danmarks Naturfredningsforening. Foreningerne har herunder gjort gældende, at der i spulefeltet er opstået en sø, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Miljøstyrelsen har endnu ikke truffet afgørelse i sagen. Fyns Amt har på den baggrund taget særskilt stilling til, om deponering af det omhandlede havbundsmateriale i spulefeltet kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Amtet har i den trufne afgørelse anført, at spulefeltet er afgrænset af diger på alle sider. Der indpumpes havbundsmateriale med nogle års mellemrum. Som følge af den afvanding, der gennem årene er sket af det deponerede materiale, er knap halvdelen af bassinet ud for udledningsstedet fyldt til dels op med afvandet slam. Der er således siden sidste udpumpning i 1998 opstået en lavvandet sø med et permanent frit vandspejl på mindste 12 ha i den sydlige del af området med et efter amtets

3 3 skøn naturligt plante- og dyreliv. Området har udviklet sig til at være en vigtig rasteplads for vandfugle i en stor del af året. Selv om bassinet er kunstigt etableret udelukker det ikke, at det kan være omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens 3, når der har indfundet sig et naturligt plante- og dyreliv. Amtet har i den forbindelse henvist til bemærkningerne til forslaget til 1992-loven, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen i 3 omfatter dels de naturligt forekommende søer dels søer, vandhuller og damme, der helt eller delvis skyldes eller er påvirket af menneskelig indsats for en kortere eller længere årrække siden. Efter amtets opfattelse er søen og det øvrige vådområde i slambassinet dog ikke omfattet af beskyttelsen i 3 så længe deponeringen finder sted i henhold til miljøgodkendelsen, der bl.a. indebærer, at bassinet på et vist tidspunkt vil blive fyldt op. Deponering af havbundsmateriale i området er således alene omfattet af miljøbeskyttelsesloven. Amtet har i den forbindelse henvist til, at gravesøer, der opstår som led i en råstofindvinding i henhold til råstofloven, efter praksis først anses for omfattet af beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens 3, når området er efterbehandlet på baggrund af vilkår fastsat i tilladelsen. Det er i klagen anført, at spulefeltet siden dets etablering har udviklet sig til Nordfyns næststørste søområde på ca. 12 ha. Søen er lavvandet og en af Fyns vigtigste fuglelokaliteter med forekomst af store flokke af små dykænder, svømmeænder, vadefugle, måger og terner. Søen er efter klagers opfattelse omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Klager finder ikke, at spulefeltet kan sammenlignes med søer i grusgrave. I grusgrave sker sødannelsen løbende, mens der graves og er så at sige en konsekvens af indvindingen. I nærværende sag er søen ikke et resultat af indspulingen, men et resultat af at spulefeltet er afskåret fra Lumby Inddæmmede Strands afvandingsfaciliteter. Da området efter opdozning af digerne i spulefeltet ligger under kote nul og da der ikke er nogen afvanding af søfladen, ville søen være dannet, uanset indspuling eller ej. Regnvand ville således have opfyldt de fladeste arealer i spulefeltet den nuværende sø.

4 4 Der er ikke, eller stort set ikke, indspulet slam til søen i spulefeltet. Det indspulede slam er sedimenteret i spulefeltets nordlige del og altså ikke i søen. På den baggrund er det klagers opfattelse, at søen er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Klager har undersøgt faunaen i spulefeltet i 2002 og Der forekommer en stor bestand af dafnier samt diverse orm, krebsdyr, snegle, småfisk mv. Denne rigdom er årsagen til forekomsten af store mængder af vandfugle, herunder dværgmåger i op til flere måneder om året samt forekomst af flere hundrede troldænder og svømmeænder. Et alternativ til opfyldning af søen i spulefeltet er Odense losseplads, som ligger umiddelbart syd for spulefeltet. Amtet har i anledning af klagen anført, at spulefeltet er anlagt med henblik på deponering af havslam og godkendt efter miljøbeskyttelsesloven. Først når spulefeltet ikke længere skal anvendes til dette formål vil en evt. sø efter amtets opfattelse kunne blive omfattet af beskyttelsen i lovens 3. Afgørelse. I sagens behandling har deltaget 9 af Naturklagenævnets 10 medlemmer: Per Schou Christiansen (formand), Ole Pilgaard Andersen, Erling Christensen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Anders Stenild, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Naturklagenævnet udtaler: Efter naturbeskyttelsesloven er der forbud mod ændringer i tilstanden af bl.a. naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2. Ved naturlige søer forstås, jf. bemærkningerne til 72-loven, de søer, der traditionelt indgår i det pågældende landskab eller miljø såsom søer, damme, vandhuller, dvs. vandområder, der ikke er midlertidige og hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv i tilknytning til søen. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til 72- loven, at bestemmelsen omfatter dels de naturligt forekommende søer, der ikke eller kun i ringe omfang er påvirket af kulturtekniske indgreb sådanne søer er i dag overordentligt sjæld-

5 5 ne, dels søer, vandhuller og damme, som helt eller delvis skyldes eller er påvirket af menneskelig indsats for en kortere eller længere årrække siden. Det kan f.eks. være gadekær, møllesøer og ældre opstemningsanlæg samt færdigt udgravede grus-, ler-, tørve-, og mergelgrave, bevaringshuller, vildtdamme (andedamme) m.v. Fyns Amt godkendte i 1990 efter miljøbeskyttelsesloven det i sagen omhandlede spulefelt på ca. 40 ha til deponering af forurenet havbundsmateriale. Oprensning af havbundsmateriale og efterfølgende deponering i spulefeltet foregår i gennemsnit hvert 3. år og strækker sig typisk over 3 4 måneder. Der er siden den seneste indpumpning i 1998 opstået en lavvandet sø i området på mindst 12 ha. Det er i miljøgodkendelsen forudsat at området kan retableres til kote plus 3, evt. med henblik på landbrugsmæssig udnyttelse. I forbindelse med den ansøgte oprensning af havbundsmateriale skal der deponeres ca m 3 havslam i området. Det må på baggrund af det af amtet oplyste lægges til grund, at den opståede sø som sådan opfylder kriterierne for at være omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens 3, idet der i tilknytning til søen har udviklet sig et naturligt plante- og dyreliv. Et flertal på 6 af Naturklagenævnets 9 medlemmer udtaler herefter, at beskyttelsen af naturtyper mv. efter naturbeskyttelseslovens 3 er uafhængig af, hvornår og hvordan beskyttelsen er opnået. Den omstændighed, at søen er opstået som led i udnyttelsen af en godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven til deponering af havslam, findes således at være uden betydning for, hvorvidt beskyttelse er opnået. Der kan altså ikke, som antaget af amtet, ses bort fra dispensationskravet efter 3, fordi den påtænkte deponering af havbundsmateriale er lovlig efter miljøbeskyttelsesloven. Såfremt deponeringen vil påvirke tilstanden af den opståede sø, må den kun iværksættes efter forudgående dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Nærværende sag kan ikke sammenlignes med praksis for så vidt angår sødannelse efter råstofloven, hvor selve sødannelsen indgår som et vilkår for efterbehandling i råstoftilladelsen. Flertallet bemærker, at den omstændighed, at deponeringen sker som led i udnyttelsen af en miljøgodkendelse i givet fald bør indgå i vurderingen af, hvorvidt der kan meddeles dispensation fra 3. Flertallet stemmer herefter for at ændre amtets afgørelse, således at søen anses for omfattet af naturbeskyttelseslovens 3.

6 6 Mindretallet (Ole Pilgaard Andersen, Anders Stenild og Jens Vibjerg) er enige med amtet i, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på søer, der måtte opstå i forbindelse med områdets anvendelse i henhold til godkendelsen efter miljøbeskyttelsesloven. Det gælder, uanset at søen på indeværende tidspunkt som sådan opfylder kriterierne for at være omfattet af beskyttelsen i 3. En evt. sødannelse i området vil først kunne blive omfattet af beskyttelsen i 3, når området ikke længere anvendes til det godkendte formål. Mindretallet stemmer herefter for at stadfæste amtets afgørelse. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning går Naturklagenævnets afgørelse herefter ud på, at Fyns Amts afgørelse af 9. februar 2004 ændres, hvorefter søen anses for at være omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens 3. Sagen hjemvises herefter til amtet med henblik på amtets vurdering af, om den påtænkte deponering vil ændre tilstanden af den opståede sø, således at dispensation er påkrævet, og om dispensation i givet fald bør meddeles. På Naturklagenævnets vegne Lisbeth Toft-Petersen fuldmægtig Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens 82. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lovens 88, stk. 1.