Sagsnr.: 15/51125 Undervisnings- og Børneudvalget skal med dette punkt have den indledende drøftelse af årsplanen for 2016.

Transkript

1 Referat Dato: :00:00 Udvalg: Undervisnings- og Børneudvalget Sted: Mødelokale 8 1 Godkendelse af dagsordenen Sagsnr.: 15/32 Dagsordenen blev godkendt. 2 Meddelelset til mødet Sagsnr.: 15/32 Børne- og ungechefen orienterede om, KL s Børn og Ungetopmøde at skolebestyrelserne er indkaldt til møde med administrationen i februar vedr. procesplanen for arbejdet med ledelsesstrukturen på skoleområdet jf. budgetaftalen for Årsplanlægning 2016 Sagsnr.: 15/51125 Undervisnings- og Børneudvalget skal med dette punkt have den indledende drøftelse af årsplanen for Udvalget skal på novembermødet have særligt har fokus på udvælgelsen af hvilke politikområder og hvad her indenfor, som Udvalget ønsker at arbejde med i Årsplanen er et dynamisk arbejdsredskab. Styrelsesvedtægten Det fremgår af 20 i Styrelsesvedtægten for Skanderborg Kommune at: Undervisnings- og Børneudvalget varetager på Byrådets vegne den politikformulerende og politikkontrollerende funktion på følgende af de fastlagte politikområder:

2 Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedspleje Kommunal læge Tandpleje Samarbejde mellem skoler, socialvæsen og politi (SSP). Dagtilbud for 0-6-årige Dagtilbud og dagpleje inklusive selvejende institutioner Integrerede institutioner. Undervisning og fritidspasning Skoler Skolefritidsordninger Specialundervisning Specialinstitutioner for børn og unge Klubber, herunder fritids- og ungdomsklubber inklusive selvejende institutioner Ungdomsskole. Børn og unge med særlige behov Børn med særlige behov Børn med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Det fremgår endvidere, at det er Byrådet, der træffer alle endelige beslutninger om Udviklingsstrategien, om Kommuneplan og lokalplaner, om politikker og om forandringer, standarder og bevillinger (budgettet), men at det sker på baggrund af indstillinger fra henholdsvis Økonomiudvalget og de stående udvalg. Undervisnings- og Børneudvalget udøver således sin funktion gennem politikkontrollerende og politikformulerende arbejde på ovenstående politikområder. Årsplanlægningen for 2016 Med dette punkt skal Undervisnings- og Børneudvalget drøfte: hvilke af ovenstående politikområder og indsatser Undervisnings- og Børneudvalget ønsker skal være genstand for politikkontrol eller formulering i 2016, udover de i budgettet for 2016 vedtagne forandringer hvilke metoder, der ønskes anvendt i forbindelse med politikkontrol og

3 politikformulering hvornår der ønskes politikontrol eller fomulering af de enkelte politikområder/indsatser/forandringer Tidsplan Årsplanlægningen er planlagt behandlet på Undervisnings- og Børneudvalgets november og januarmøder. Administrationen foreslår på den baggrund, at Udvalget på novembermødet særlig har fokus på udvælgelsen af hvilke politikområder og hvad her indenfor, som Udvalget ønsker at arbejde med i 2016, og at Udvalget på januarmødet fokuserer på valg af metoder og tidspunkter for politikkontrol og politikformulering. Planlægningen af f.eks. dialogmøder eller dialog generelt som en metode til Udvalgets politikkontrollerende eller politikformulerende arbejde, vil primært skulle ske på januarmødet. Det skal bemærkes, at årsplanen også efter, at den er vedtaget i Undervisnings- og Børneudvalget er et dynamisk arbejdsredsskab for Udvalget, som løbende bliver justeret eller suppleret efter behov. Det betyder bl.a., at Udvalget i forlængelse af en politikkontrol kan vælge at vedtage f.eks. en yderligere politikkontrol, anmode om supplerende oplysninger eller vedtage at indstille til Byrådet, at f.eks. en politik eller standarder ændres. Oversigt Vedlagt som bilag til dette punkt er en oversigt over relevante politikker, standarder og forandringer indeholdende administrationens forslag til, hvilke politikområder og indsatser, der i 2016 skal indgå i årsplanlægningen, udover de i budgettet vedtagne forandringer. Direktør Lars Clement indstiller, at Undervisnings- og Børneudvalget drøfter hvilke politikområder og hvilke indsatser, udover de i budgettet for 2016 vedtagne forandringer, Udvalget ønsker gjort genstand for enten politikkontrol eller politikformulering at sagen genoptages på januarmødet til videre drøftelse Fraværende: Rasmus Ingemann Undervisnings- og Børneudvalget vedtog, at følgende temaer skal indgå i Udvalgets årsplanlægning for 2016: Opfølgning på Udviklingsstrategien vedr. implementeringen af folkeskolereformen Effektiviseringstiltagene i budgettet 2016, herunder ledelsesstrukturen på skoleområdet at anmode administrationen om til næste møde at komme med et udkast til, hvad Udvalget herudover skal arbejde med ud fra Udvalgets portefølje

4 at der i foråret 2016 inviteres til et dialogmøde med både skole- og dagtilbudsbestyrelser omkring skolesundhed.dk Administrationen har på baggrund af Undervisnings- og Børneudvalgets drøftelser på novembermødet udarbejdet et forslag til emner til politikkontrol og politikformulering for 2016, samt forslag til opfølgning på de i budgettet besluttede forandringer. Forslaget er vedhæftet punktet som bilag. Direktør Lars Clement indstiller, at forslag til indhold til årsplanen drøftes Undervisnings- og Børneudvalget vedtog, at godkende udkast til politikkontrol på politikker og forandringer, med den bemærkning, at ungeprofilundersøgelsen muligvis flyttes til februarmødet at anmode administrationen om på baggrund heraf til næste møde at udarbejde et udkast til en årsplan Politikformulering og -kontrol Forslag til opfølgning på forandring om visible learning Politikformulering og -kontrol 4 Politikkontrol - Opfølgning på politisk vedtaget forandring vedrørende "Familieiværk sætterne" Sagsnr.: 15/23824 I henhold til Plan for opfølgning på forandringer i Budget skal Undervisnings- og Børneudvalget ultimo 2015 have en status på deltagelse og opfyldelsen af målsætningerne for Familieiværksætterne. Resultaterne fra den løbende evaluering i forhold til de første 9 hold er nu gennemgået. Evalueringen viser, at forældrene gennem Familieiværksætterne skaber supplerende netværk enten ved at mødes eller ved at kommunikere digitalt mellem mødegangene. Derudover angiver fædrene, at de kan bruge en stor del af temaerne på mødegangene i praksis, og gruppen af fædre må siges at være godt inkluderet i tilbuddet. Baggrund I henhold til Plan for opfølgning på forandringer i Budget skal Undervisnings- og Børneudvalget ultimo 2015 have en status på deltagelse og opfyldelsen af målsætningerne for Familieiværksætterne.

5 Formålet med Familieiværksætterne har været at skabe et sammenhængende og målrettet forløb inkluderende både fødselsforberedelse og forældreforberedelse for førstegangsforældre i Skanderborg Kommune. Familieiværksætterne er tilrettelagt i et samarbejde mellem Sundhedstjenesten og Regionshospitalet i Horsens. Familieiværksætterne har været i gang siden januar 2015, og der er pr. december familieiværksætterhold hold i gang. Om evalueringen Forældrene modtager på hver mødegang et kort spørgeskema elektronisk via , som indeholder spørgsmål omkring deres oplevelse af den enkelte mødegang, samt til hvordan de oplever stemningen på holdet. Disse resultater bruges af Sundhedstjenesten til udvikling af temaer, form og til at identificere eventuelle problemstillinger på holdet løbende. Der har allerede været tilpasninger af mødegangene på baggrund af resultater fra spørgeskemaerne. Udover skemaerne på mødegangene modtager forældrene efter 9. mødegang og efter sidste mødegang et spørgeskema, der har til formål at undersøge, hvorvidt forældrene oplever at have redskaber og viden til at håndtere deres nye roller. Derudover er der et fokus på at undersøge, hvorvidt målene omkring inddragelse af fædre og netværksskabelse er lykkes. Det er resultaterne fra denne undersøgelse, som nærværende sagsfremstilling bygger på. Nærværende sagsfremstilling bygger på besvarelser fra de første otte Familieiværksætterhold. Der er desuden registreret fremmøde og frafald på holdene således andelen af deltagende forældre kan opgøres. Resultater Samtlige tabel og figurhenvisninger i det efterfølgende refererer til Bilag 1. Af Tabel 1 fremgår det, at 87,4 % af førstegangsfødende kvinder takker ja til tilbuddet om at deltage i Familieiværksætterne. Af disse er 83,6 % stadig aktivt deltagende efter mødegang 9, hvilket svarer til 72,6 % af alle de inviterede førstegangsmødre. Af Tabel 2 fremgår det, at de deltagene mødre i højere grad møder op til mødegangene end de deltagne fædre. Dette kan skyldes tidspunktet for afholdelse af mødegangene, da arbejde vil kunne komme i vejen for fædrene, der typisk ikke vil være på barsel på dette tidspunkt i forløbet. Af evalueringen fremgår det, at det med Familieiværksætterne i høj grad er lykkes at skabe rammerne for, at nybagte forældre skaber sig et supplerende netværk. Dette fremgår bl.a. af graf 1. Graf 1 viser, at en meget stor andel af mødrene, der deltager på Familieiværksætterholdene, og som har besvaret evalueringsspørgeskemaet, har kommunikeret eller mødtes med andre nybagte forældre udenfor mødegangene. Derudover viser grafen, at 61,5 % af fædrene har kommunikeret og 46,2 % har mødtes med andre nybagte forældre.

6 Disse tal kan ses som et udtryk for, at Familieiværksætterne har formået at skabe omstændigheder for, at nybagte forældre både fædre og mødre får skabt supplerende netværk, der rækker udenfor de skemalagte mødegange. Især at fædrene i forbindelse med Familieiværksætterne ser ud til at skabe supplerende netværk må siges at være positivt, da der ikke tidligere har været et tilbud målrettet dem og deres nye rolle. Samtidig er spørgeskemaet besvaret på et tidspunkt, hvor det ikke er sandsynligt, at ret mange mænd har haft barsel, hvorfor det ligeledes er positivt, at de har været aktive i forhold til at skabe netværk. Af graferne fremgår det, at man med temaerne har formået at ramme både fædre og mødre. Nogle temaer har primært været brugbare for mødrene, mens flere har givet fædrene redskaber og viden, de føler at kunne bruge efterfølgende. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er tale om, hvorvidt forældrene finder temaerne interessante, men om hvorvidt de har brugt redskaber og viden efterfølgende. Dvs. der er mulighed for, at forældrene på et senere tidspunkt vil stå i situationer, hvor viden og redskaber fra en mødegang vil kunne være brugbare. Samtidig er det heller ikke realistisk at forestille sig, at alle forældre har kunnet bruge viden og redskaber fra alle temaer. I forhold til at skabe et tilbud, der også henvender sig til fædrene, ses det, at der er flere dele af konceptet, som fædrene især har taget til sig. F.eks. dagens øver, som har til formål at få temaerne i spil i dagligdagen, har fædrene evalueret mere positivt end mødrene. Også mødegangen omkring familieret og økonomi samt barnets signaler, har ledt til refleksion og givet brugbare redskaber og viden hos fædrene i højere grad end mødrene. Derimod ses det, at mødegangen omkring parforhold primært har været brugbar for mødrene. Overordnet føler forældrene sig tilpasse på deres Familieiværksætterhold, hvilket må siges at være positivt, da dette er grundlaget for at få mest muligt ud af tilbuddet. Af Graf 11 ses det, at der er stor utilfredshed med tidspunkt for før-fødselsmødegangene. Som det også fremgår af bilaget, er der arbejdet med dette uden held. Jordemødrene vil modtage disse resultater som feedback. Udover Familieiværksætterne er der iværksat barnevognstræf lokalt på borgernes eget initiativ. Sundhedstjenesten understøtter dette med fremmøde og temaer. Der er samarbejde med lokale skoler og kirker omkring faciliteter. Dvs. at der stadig er lokale aktiviteter, selvom mødregrupperne ikke længere oprettes. Overordnet kan det konstateres, at Familieiværksætterne i Skanderborg Kommune er kommet særdeles positivt fra start, og at den løbende evaluering giver god og nyttig information om deltagernes oplevelser og om de foreløbige effekter af indsatsen. Informationer der danner grundlag for løbende justeringer og forbedringer af tilbuddet. Børne- og ungechefen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at tage orienteringen til efterretning.

7 Familieiværksætterne bilag til sagsfremstilling til jan.docx 5 Politikkontrol - Opfølgning på politisk vedtaget forandring vedrørende udvikling af p ædagogiske læringsmiljøer og pædagogiske læreplaner Sagsnr.: 15/23824 I henhold til Plan for opfølgning på forandringer i Budget vedtaget på Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 6. november 2014 skal udvalget have en opfølgning i forhold til forandringen vedrørende: Udvikling af pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter og udfolder politikken Den bedste start på livet, herunder dagtilbuddene og bestyrelsernes arbejde med synliggørelse af koblingen mellem de pædagogiske læringsmål og den daglige pædagogiske praksis via de pædagogiske læreplaner. I nærværende sagsfremstilling orienteres om resultatet af det spørgeskema, bestyrelserne har besvaret omkring arbejdet med synliggørelse af koblingen mellem de pædagogiske læringsmål og den daglige pædagogiske praksis via de pædagogiske læreplaner. I henhold til Plan for opfølgning på forandringer i Budget vedtaget på Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 6. november 2014 skal udvalget have en opfølgning i forhold til forandringen: Udvikling af pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter og udfolder politikken Den bedste start på livet, herunder synliggørelse af koblingen mellem de pædagogiske læringsmål og den daglige pædagogiske praksis via de pædagogiske læreplaner. Udvalget vil blive præsenteret for resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse, der er sendt ud til bestyrelserne vedrørende arbejdet med synliggørelse af koblingen mellem de pædagogiske læringsmål og den daglige pædagogiske praksis via de pædagogiske læreplaner. Spørgeskemaet er sendt til de syv kommunale dagtilbud samt dagplejen som link via BørneIntra, mens bestyrelserne i de tre selvejende institutioner har fået tilsendt en med et link til spørgeskemaet. Daginstitutioner under fællesledelse samt Landsbyordninger indgår ikke i spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaet er sendt ud til i alt 107 bestyrelsesmedlemmer. 34 % har besvaret spørgeskemaet fuldstændigt, 21 % har besvaret delvist, mens 47 % ikke har svaret på spørgeskemaet. Der er besvarelser fra alle dagtilbud. Dagtilbud Skanderborg Vest har den laveste repræsentation med én besvarelse, mens Dagtilbud Højvangen og Dagtilbud Skanderborg Midt har den højeste rate med seks besvarelser pr. dagtilbud. Hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne giver udtryk for, at de i dagtilbudsbestyrelsen har

8 arbejdet aktivt med de pædagogiske læreplaner. Samlet set erklærer 67 % sig Meget enige eller Enige udsagnet; Vi har i dagtilbudsbestyrelsen arbejdet aktivt med de pædagogiske læreplaner. Omkring 14 % er Uenige eller Meget uenige i udsagnet. Med hensyn til arbejdet med at synliggøre koblingen mellem de pædagogiske læringsmål og den daglige pædagogiske praksis bliver svarene mindre entydige 53 % er Meget enige eller Enige i, at de i dagtilbudsbestyrelsen har arbejdet aktivt med det, mens tæt på 25 % ligger i Hverken/eller. De bestyrelsesmedlemmer som har svaret bekræftende på at have arbejdet aktivt med at synliggøre koblingen mellem de pædagogiske læringsmål og den daglige pædagogiske praksis, svarer også på hvordan. I en stor del af bestyrelserne har det været et tilbagevendende tema på bestyrelsesmøderne, hvor man f.eks. har diskuteret, hvordan konkrete læringsmål omsættes i praksis, men også hvordan der på baggrund af hverdagsudfordringer opstilles læringsmål (fx hvordan selvhjulpenhed i garderoben kan understøttes). I enkelte bestyrelser bliver man præsenteret for de SMTTE/SLITTER modeller det pædagogiske personale arbejder med. Flere nævner også BørneIntra som en god kanal for personalet og ledelsen til at kommunikere omkring læringsmålene til forældrene. I relation til at lykkes med målsætningen om at synliggøre koblingen mellem pædagogiske læringsmål og den daglige pædagogiske praksis giver en del udtryk for, at der er sat gang i en proces som der fortsat (skal) arbejdes med. I forlængelse heraf er det centralt, at flere i undersøgelsen giver udtryk for, at det efterspørges af forældrene! Fagsekretariatet Børn og Unge vurderer på baggrund af undersøgelsen, tilbagemeldinger på dialogmøder samt den løbende dialog med dagtilbuddene, at der arbejdes godt med en synliggørelse af koblingen mellem de pædagogiske læringsmål og den daglige pædagogiske praksis via de pædagogiske læreplaner, men at der forsat er behov for at have fokus på dette arbejde. Børne- og ungechefen indstiller, at orienteringen om opfølgning på forandringen vedrørende arbejdet med synliggørelse af koblingen mellem de pædagogiske læringsmål og den daglige pædagogiske praksis via de pædagogiske læreplaner tages til efterretning Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at tage orienteringen til efterretningen. Pædagogiske læringsmiljøer og pædagogiske læreplaner 2015.pdf 6 Kapacitetsmæssige udfordringer på dagtilbudsområdet i Ry Sagsnr.: 15/21092

9 Præsentation af Fagsekretariatet Børn og Unges forslag til optimering af kapacitetsudnyttelsen på dagtilbudsområdet i Ry-området. Undervisnings- og Børneudvalget drøfter og træffer beslutning i forhold til forslagets gennemførelse. Rent kapacitetsmæssigt er der aktuelt og mindst frem til sommeren 2016 et stort pres på børnehavepladserne i børnehusene under dagtilbud Ry (Kildebjerg, Birkehuset, Lynghoved og Fugldal). Det betyder, at børnehusene har en forholdsvis stor merindskrivning, og samtidigt er der, og har i en årrække været, ledig kapacitet i Knudsøhulen (børnehave under Knudsøskolen). For at sikre optimal og hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet i Ry-området er det nødvendigt, at pladserne i Knudsøhulen bringes i anvendelse. Det er hidtil ikke lykkes i tilstrækkelig grad, og derfor forslår Fagsekretariatet Børn og Unge følgende organisatorisk ændring på dagtilbudsområdet i Ry: Pr. august 2015 sammenlægges Knudsøhulen med Børnehuset Kildebjerg, som derved får udvidet kapaciteten med 30 børnehavepladser, - fra 66 til 96 børnehavepladser Knudsøhulen og Kildebjerg er begge beliggende i Knudsøskolens skoledistrikt Knudsøhulen vil herefter være udflytterbørnehave for Kildebjerg, og faciliteterne i Knudsøhulen kan f.eks. anvendes til de kommende skolebørn, til børnegrupper på skift eller på anden måde som Kildebjerg finder mest hensigtsmæssigt og optimalt Sammenlægningen med Kildebjerg betyder, at der ikke længere visiteres børn direkte til Knudsøhulen, og de børn der pr. august 2015 er indskrevet i Knudsøhulen overflyttes til Kildebjerg eller eventuelt andet børnehus, såfremt forældrene ønsker dette Knudsøhulens personale overflyttes ligeledes pr. august til dagtilbud Ry Fagsekretariatet har indhentet udtalelser i forhold til ovenstående forslag fra bestyrelser og LokalMedUdvalg på Knudsøskolen og dagtilbud Ry (vedhæftet som bilag). Bestyrelsen i Dagtilbud Ry Bestyrelsen ser sammenlægningen mellem Knudsøhulen og Kildebjerg/dagtilbud Ry som en løsning, der er med til at skabe bedre kapacitetsudnyttelse. Bestyrelsen har derudover følgende opmærksomhedspunkter: Sammenlægningen skal ske i dialog med forældrene i Kildebjerg og Knudsøhulen Bestyrelsen er sikker på, at sammenlægningen ikke på længere sigt, løser de kapacitetsmæssige udfordringer i Ry, og peger derfor på udvidelse af Børnehuset Birkehuset og/eller bygning af nyt børnehus. LokalMedUdvalg i Dagtilbud Ry LokalMedUdvalg i dagtilbud Ry udtaler, at set i lyset af den markante overbelægning i de 4

10 børnehuse under dagtilbuddet, giver det god mening at sammenlægge Knudsøhulen med dagtilbud Ry. LokalMedUdvalg har derudover følgende opmærksomhedspunkter: En naturlig konsekvens af sammenlægningen er, at Børnehuset Kildebjerg og dagtilbudslederen træffer afgørelse om organiseringen og brugen af faciliteterne i Knudsøhulen, naturligvis i dialog med forældre og medarbejdere Afgørende at sammenlægningen kan ske med virkning fra 1. august 2015 Sammenlægningen i sig selv må ikke belaste økonomien i dagtilbud Ry Eventuelle ekstra udgifter til transport gives som en ekstra tildeling Antallet af børn og medarbejdere der overflyttes til dagtilbud Ry skal stå i forhold til hinanden Bestyrelsen på Knudsøskolen Bestyrelsen kan se mange muligheder i forslaget, men er også betænkelig da man med sammenlægning fjerner den sidste mulighed for at vælge en mindre kommunal børnehave i Ry området. Bestyrelsen har derudover følgende opmærksomhedspunkter: Bestyrelsen gør opmærksom på, at såfremt der skal være balance i budgettet, skal der i gennemsnit være indskrevet børn i Knudsøhulen. I 2015 vil der i gennemsnit være indskrevet børn, og derfor er det nødvendig med yderligere indskrivning, såfremt Knudsøhulen skal køre videre som hidtil. Denne udfordring mener bestyrelsen at kunne løse, såfremt den får 4-6 måneder at arbejde i, og dermed vil en sammenlægning ikke være nødvendig. Nuværende forældre og personale inddrages i en tæt seriøs dialog om fremtidig form og struktur. LokalMedUdvalg på Knudsøskolen. LokalMedUdvalg kan se både fordele og ulemper ved en sammenlægning af Knudsøhulen og Kildebjerg/dagtilbud Ry: MED-udvalget ser det som en god ide at få fyldt børnehaven op. Dog er det altid ærgerligt at miste en del af institutionen LokalMedUdvalg har derudover følgende opmærksomhedspunkter: Fjerner sidste mulighed for at vælge en mindre kommunal børnehave i Ry-området Forventer forældre og ansatte inddrages i dialog om opgaveløsningen Fagsekretariatets bemærkninger til ovenstående opmærksomhedspunkter fra bestyrelser og LokalMedUdvalg Fagsekretariatet følger udviklingen i børnetallet i Ry meget tæt. Bl.a. ved en nærmere undersøgelse af validiteten af prognose 2015, ikke mindst set i lyset af de seneste udmeldinger i

11 pressen om bygning af et forholdsvis stort antal nye boliger. Fagsekretariatet anderkender, at antallet af børn og medarbejdere, der overflyttes fra Knudsøhulen til dagtilbud Ry, skal stå i forhold til hinanden, således at der er balance mellem indtægter og udgifter, der overtages. Det vil betyde, at ledelsen i Knudsøskolen skal indlede en proces, der skaber denne balance. Der er praksis for, at ekstraordinære udgifter, f.eks. husleje og transport, der er forbundet med kapacitetsmæssige udfordringer finansieres gennem ekstra tildeling. Såfremt forslaget/ønsket fra bestyrelsens på Knudsøskolen, om en frist på 4-6 måneder til at øge antallet af indskrevne børn, skal have effekt i forhold til optimering af kapacitetsudnyttelsen og dermed de kapacitetsmæssige udfordringer i Ry-området, forudsætter det, at børnene kommer fra Mølleskolens distrikt eller Knudsøskolens distrikt. Indskrivning af børn fra andre distrikter vil ikke løse de kapacitetsmæssige udfordringer i Ry. Øvrige bemærkninger Som alternativ til Fagsekretariatets forslag om sammenlægning kan det blive nødvendigt med en mere restriktiv og konsekvent anvisningspraksis, hvor der anvises til en plads i en natur- eller skovbørnehave (Knudsøhulen) på samme måde, som der anvises pladser i andre dagtilbud. Det kan ligeledes blive nødvendigt at anvende muligheden for at anvise plads i nabodistrikt, hvilket i Ry-området vil sige i Bjedstrup, hvor der er ledige pladser. Begge ovenstående muligheder holder sig inden for retningslinjer og anvisningsregler. Ud over ovenstående foreslåede ændringer arbejder Fagsekretariatet Børn og Unge på at etablere midlertidige 0-2 års pladser i dagplejens faciliteter i Bakkely i Ry. Børne- og ungechefen indstiller, at Knudsøhulen, som beskrevet i sagsfremstillingen, pr. august 2015 sammenlægges med Børnehuset Kildebjerg Undervisnings- og Børneudvalget vedtog, at imødekomme ønsket fra Knudsøskolens bestyrelse om yderligere tid til at øge antallet af børn i Knudsøhulen. Sagen genoptages på udvalgets møde januar 2016 med henblik på en status og en stillingtagen til det videre forløb. at den yderligere tid er givet ud fra den præmis, at stigningen af antallet af børn primært skal søges ske med børn fra Ry-området Status på kapacitetsudfordringen i Ry

12 Fagsekretariatet har løbende fulgt udviklingen i børnetallet i Ry området. I Dagtilbud Ry er der en merindskrivning i alle huse, men til august forlader en stor gruppe børn dagtilbuddet, og antallet af børn vil falde væsentligt. Det forventes, at de børn, der har behov for pasning i løbet af foråret 2016 i Ry kan optages i Dagtilbud Ry. I forhold til Knudsøhulen, som er en del af Knudsøskolen, så har de initiativer som skolen og forældrene har taget for at få flere børn til Knudsøhulen haft en effekt. Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra medarbejdere, forældre og ledelse, der er blevet arbejdet med kommunikationen både internt og eksternt og der er lavet nogle strukturelle ændringer. Knudsøhulens børnetal er stødt stigende og 1. marts 2016 vil der være indskrevet 30 børn. Der indskrives yderligere tre børn henholdsvis den 1. maj, 1. juni og 1. juli 2016, hvilket betyder, at Knudsøhulen har nået normeringen + 10% den 1. juli Otte børn forlader Knudsøhulen til 1. august 2016, men der er to børn på venteliste til 1. august 2016 og et barn til 1. september Det betyder, at Knudsøhulen vil have 28 indskrevne børn 1. september. En del af de børn, der er indskrevet i Knudsøhulen kommer fra andre distrikter end Ry. I henhold til ovenstående ser børnetallet i Knudsøhulen fremadrettet fornuftigt ud. Børne- og ungechefen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Undervisnings- og Børneudvalget vedtog, at tage orienteringen til efterretning at anmode administrationen om at følge udviklingen på området tæt og om at vende tilbage til udvalget, såfremt der er udsigt til en uhensigtsmæssig udvikling 7 Kvalitetsrapport Sagsnr.: 15/64308 Dagtilbuddene og Fagsekretariatet Børn og Unge har forud for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet arbejdet med mulige justeringer af processen og det endelige resultat. Justeringerne sker med henblik på at tydeliggøre formålet med Kvalitetsrapporten, herunder maksimere effekten for de forskellige læsere, samt skabe en så effektiv proces som mulig. Forslag til justeringerne samt tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten forelægges Undervisnings- og Børneudvalget til drøftelse og beslutning. Dagtilbuddene og Fagsekretariatet Børn og Unge har forud for udarbejdelsen af Kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet arbejdet med mulige justeringer af processen og det

13 endelige resultat. På baggrund af dette arbejde og med henvisning til tidligere drøftelser i Undervisnings- og Børneudvalget omkring kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet, vil der i nærværende sagsfremstilling blive fremlagt en række forslag til mindre justeringer af Kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet. Justeringerne sker med henblik på at tydeliggøre formålet med Kvalitetsrapporten, herunder maksimere effekten for de forskellige læsere, samt skabe en så effektiv proces som mulig. Den første justering knytter sig til et fælles ønske fra dagtilbuddene og Fagsekretariatet om at give de tværgående perspektiver i Kvalitetsrapporten mere vægt. Som naturlig konsekvens heraf vil de afsnit, der præsenterer de enkelte dagtilbuds pædagogiske praksis og dagligdag bortfalde. Dagtilbuddene vil på baggrund af en række definerede temaer (kvalitetsmarkører) levere skriftlige refleksioner over det pædagogiske arbejde og den daglige praksis. På baggrund af disse bidrag vil Fagsekretariatet udarbejde en tematiseret tværgående beskrivelse og vurdering i relation til kvalitetsmarkørerne. Den anden justering indebærer, at Kvalitetsrapporten i højere grad tematiseres i forhold til Den bedste start på livet og dermed i mindre grad anvendes som direkte opfølgning på de politisk vedtagne forandringer fra budgetforligene samt indsatsområderne i Direktionens idéog arbejdsgrundlag (DIA). Den bedste start på livet bliver på den måde det tydelige pejlemærke for kvalitet i Skanderborg Kommunes dagtilbud, som dagtilbuddene skal forholde sig til, og som kvalitetsrapporten leverer en opsamling på. Opfølgningen på de politisk vedtagne forandringer fra de årlige budgetforlig vil ske i forbindelse med de tilbagevendende budgetopfølgninger. Som konsekvens af de beskrevne justeringer vil kvalitetsrapporten forhåbentlig i højere grad blive et nærværende redskab til dialog og kvalitetsudvikling for både politikere, kontraktholdere og det administrative niveau i Skanderborg Kommune, mens relevansen for den fjerde målgruppe forældrene vil være nedtonet. Både kommende og nuværende forældre til børn i dagtilbuddene forventes i højere grad at hente deres informationer via dagtilbuddenes hjemmesider og orientere sig mindre i retning af kvalitetsrapporten. Der lægges op til, at Kvalitetsrapporten også fremadrettet skal indeholde oplysninger om, hvordan de forskellige fagligheder, der er forankret i Fagsekretariatet Børn og Unge, understøtter og arbejder ind i dagtilbudsområde, samt udvalgte faktaoplysninger fra dagtilbudsområdet. Procesplan: 15. januar: Tematiseret spørgeguide udsendes til dagtilbuddene 12. februar: Deadline for bidrag fra dagtilbuddene Marts: Fagsekretariatet læser på tværs af bidragene fra dagtilbuddene og udarbejder tværgående beskrivelse og vurdering 28. april: Kvalitetsrapporten fremsendes til politisk godkendelse Kvalitetsrapport offentliggøres i en ipaper på kommunens hjemmeside efter endelig

14 politisk godkendelse. Kvalitetsrapport 2013: Kvalitetsrapport 2012: etsrapportdagtilbudsomraadet/ Børne- og ungechefen indstiller, at de foreslåede justeringer af Kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet samt procesplanen for udarbejdelsen af Kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet drøftes og godkendes Undervisnings- og Børneudvalget vedtog, at følge indstillingen fra børne- og ungechefen, med følgende bemærkninger det bør fremgå af det videre arbejde, at ændringerne i formen på kvalitetsrapporten sker på baggrund af et ønske fra lederne på dagtilbudsområdet at der i det videre arbejde også skal tages stilling til bestyrelsernes fremtidige anvendelse af kvalitetsrapporten 8 Dagtilbud - analyse af 0-2 års området i Skanderborg kommune Sagsnr.: 15/64484 Fagsekretariatet Børn og Unge har udarbejdet analyse/notat om 0 2 års området (vuggestue og dagpleje) i Skanderborg Kommune. Analysen/notatet forholder sig til struktur og organisering med det formål at identificere og belyse eventuelle effektiviseringspotentialer på området. Med punktet lægges der op til, at Undervisnings og Børneudvalget drøfter analysen/notatet og udpeger retning i forhold til Fagsekretariatets videre arbejde med effektiviseringer på området. Dagtilbudsområdet for de 0 2 årige er delt mellem Dagplejen og vuggestuerne. Samlet set var der pr. august 2015 indskrevet ca børn ca. 700 i dagpleje og ca. 500 i vuggestuer. Den samlede efterspørgslen efter vuggestuepladser er mere end dobbelt så stor som efterspørgsel efter dagplejepladser pr. december 2015 er der således 88 børn på venteliste til en dagplejeplads og 228 børn på venteliste til en vuggestueplads. Svarende til, at 28 % efterspørger dagpleje og 72 % efterspørger vuggestue.

15 Den manglende balance mellem udbud og efterspørgsel betyder, at vuggestuepladserne, stort set, altid er besatte og dagplejen derfor er buffer/elastik i kapacitetsudnyttelsen på 0 2 års området. Den manglende balance betyder, at dagplejen altid har et forholdsvis stort antal tomme pladser, og dermed også en forholdsmæssig stor udgift til tomme pladser. For at sikre den lovpligtige pasningsgaranti er det nødvendigt med et pasningsberedskab/overkapacitet på 0 2 års området, og derfor er der i tildelingsmodellen til dagplejen indbygget et antal bufferpladser (tomme pladser). I juni 2015 besluttede Byrådet at ændre tildelingsmodellen til dagplejen, hvilket betyder at der i tildelingsmodellen fra 2016 er indbygget 65 bufferpladser. Den samlede kommunale udgift til disse pladser er 5,3 mio. kr. I vedhæftede analyse/notat redegør Fagsekretariatet for organiseringen af pasningstilbuddet på 0 2 års området herunder de økonomiske vilkår og udfordringer. Desuden identificerer og belyser analysen/notatet, gennem en række scenarier, effektiviseringspotentialerne på området. Følgende scenarier er belyst i analysen/notatet: a. Reduceret bufferpulje ved ændret visitationspraksis. b. Bufferfunktionen flyttes til vuggestuerne. c. Konvertering af børnehavepladser til vuggestuepladser d. Erstatter dagplejepladser med vuggestuepladser i landdistrikterne. e. Gæstedagpleje f. Dagplejen sammenlægges med dagtilbuddene g. Øge efterspørgslen efter dagplejepladser På baggrund af Undervisnings- og Børneudvalgets drøftelser kan Fagsekretariatet til kommende møde gå i dybden med det/de scenarier udvalget ønsker nærmere belyst. Børne- og ungechefen indstiller, at analysen/notat og dets scenarier drøftes, og at der træffes beslutning om, hvorvidt der er scenarier, der ønskes nærmere belyst Undervisnings- og Børneudvalget vedtog, at følgende scenarier ønskes yderligere belyst 3a. Reduceret bufferpulje ved ændret eller mere konsekvent visitationspraksis 3b. Bufferfunktionen flyttes til vuggestuerne.

16 3e2. Gæstedagpleje Belysningen skal bl.a. afdække oplysninger om anlægsudgifter ved oprettelse af yderligere vuggestuepladser, og tage udgangspunkt i, at valgmuligheden mellem vuggestuepladser og dagsplejepladser bevares i flest mulige distrikter at anmode administrationen om yderligere oplysninger om visitationens praksis oversigt over den geografiske efterspørgsel på vuggestue og dagplejepladser oplysninger om udviklingen i forældrenes præferencer i forhold til henholdsvis vuggestue og dagplejepladser undersøge muligheder for fleksible løsninger på både vuggestue og dagplejeområdet i de enkelte distrikter, herunder også i forhold til anvendelsen af personale at det videre arbejde med sagen deles op i 2 dele. Den ene del skal vedrøre dagplejens økonomi og den anden efterspørgslen på dagplejepladser. Notat vedr. 0-2 års området - december 2015 Bilag ØK-afd. Dagplejens økonomiske udfordringer Henvendelse til Undervisnings- og Børneudvalget fra dagplejebestyrelsen Notat vedr. 0-2 års området - december Udviklingsstrategien - Åben skole Sagsnr.: 14/82670 Punktet er til drøftelse og er tema nummer to i arbejdet med Udviklingsstrategien Folkeskolereformen. I punktet er skitseret en justeret tidsplan for arbejdet med Udviklingsstrategien Folkeskolereformen. Punktet opsummerer arbejdet med Udviklingsstrategien, og der lægges op til en politisk drøftelse om temaet Åben skole. Drøftelsen sker med henblik på at afklare, om der skal udarbejdes forslag til forandringer eller ny politikformulering i forhold til temaet Åben skole. Byrådet ved tog den 17. december 2014 et kommissorium for Undervisnings- og Børneudvalgets arbejde med temaet Folkeskolereformen. Der foreligger i kommissoriet en tidsplan for udvalgets arbejde med Udviklingsstrategien, men

17 det er ikke lykkedes at overholde tidsplanen. Temaet om SFO og klub har strakt sig over en noget længere periode end forventet. Fagsekretariatet har derfor udarbejdet forslag til en ny tidsplan. Udvikling Starttidspunkt Justering/starttidspunkt 1. Udvikling af SFO- og klubtilbud Januar 2015 Afsluttet 2. Organisering af skoler og fritidstilbud April 2015 Afsluttet 3. Åben skole kultur, forenings og erhvervsliv 4. Politisk ledelse og styring af skoleområdet 5. Fysiske rammer på skolerne nye anvendelsesmuligheder 6. Samspillet mellem folkeskolereformen, skoleledelsen og -strukturen. 7. Ny skolepolitik i lyset af Byrådets principper for folkeskolereformen og "Vejen til fremtidens skole" Maj 2015 Januar 2016 Juni 2015 Marts 2016 Oktober 2015 Maj 2016 Januar 2016 Juni 2016 Marts 2016 August 2016 Fagsekretariatet foreslår, at der fremadrettet arbejdes efter ovenstående tidsplan. Kommissoriet I kommissoriet er det beskrevet, at Undervisnings- og Børneudvalget skal udarbejde forslag til eventuelle forandringer og forslag til en ny skolepolitik/revision af Vejen til fremtidens skole og Byrådets visionsnotat om Folkeskolereformen. Byrådet har netop, på baggrund af udvalgets arbejde med det første tema, vedtaget forandringer/ændringer i forhold til udvikling af SFO og klubtilbud og organiseringen af skoler og fritidstilbud. Ændringerne implementeres fra 1. februar Af oversigten over udvalgets opgave fremgår, at de næste temaer er: : Åben skole kulturskole og foreningsliv. Politisk ledelse og styring af skoleområdet.

18 Nye anvendelsesmuligheder for skolernes fysiske rammer. Samspillet mellem folkeskolereformen, skoleledelsen og -strukturen. Udvalget skal således i gang med at drøfte om det er aktuelt at foreslå forandringer til budget 2017 eller ændringer til politikken Vejen til fremtidens skole i forhold til det næste tema Åben skole kulturskole, foreningsliv og samarbejdet med erhvervslivet. I forbindelse med skolereformens implementering har der været stor fokus på temaet Åben skole og der har til såvel Fagsekretariatet som til politikere været henvendelser, hvor forskellige foreninger har efterspurgt samarbejdsmuligheder med skolerne. Status på Åben skole Med skolereformens ikrafttræden august 2014 indførtes den længere og anderledes skoledag. For at understrege forligspartiernes forventninger til folkeskolerne præciserede man en forventning til skolerne om i højere grad at indgå i et forpligtende lokalt samarbejde med foreninger og virksomheder om elevernes alsidige udvikling og læring. Man kaldte udfordringen for En åben skole. En særlig forpligtigelse i forhold til samarbejdet med Kulturskolen og Ungdomsskolen blev fremhævet. For skolerne i Skanderborg var det tydeligt fra starten, at arbejdet med Åben Skole måtte tage udgangspunkt i meget forskellige lokale forhold med hensyntagen til både skolernes placering og det i forvejen eksisterende samarbejde med lokale foreninger og virksomheder. Undervisnings- og Børneudvalget er tidligere på mødet den 13.august blevet orienteret om det øgede samarbejde mellem skolerne og kulturskolen. I den forbindelse blev der givet række eksempler på nye fælles aktiviteter og tilbud til kommunens elever. Der eksisterer ligeledes et tæt samarbejde mellem skoler og Ungdomsskole. Ungdomsskolen præsenterer eksempelvis hvert år skolerne for en række tilbud om oplevelser og klasseaktiviteter, som kan rekvireres af de enkelte skoler uden væsentlige omkostninger for skolerne. For at sætte fokus på de nye forventninger og muligheder i forhold til foreninger og organisationer afholdt fagsekretariatet i samarbejde med Kultur- og Fritid den 26. februar 2015 et inspirationsmøde for kommunens skoler, foreninger og organisationer. Til dette møde var det politiske niveau også inviteret. Mødets formål var at understøtte det lokale arbejde med Åben skole og opfordre til at intensivere det lokale samarbejde i de nye muligheder. Ud over chefkonsulent Torben Steen var oplægsholderne på mødet: Konsulent Nicolai Ruby, DGI Østjylland Konsulent Morten Østergaard Sørensen, Dansk Ungdoms Fællesråd Mødet blev afsluttet med en opfordring til, at der lokalt blev indkaldt til møder, hvor man i fællesskab kunne drøfte nye muligheder for et meningsfuldt samarbejde. Først og fremmest har mødet sat fokus på lokale muligheder og udtrykt en gensidig respekt for de forskellige parters arbejde med elevernes udvikling og læring. I enkelte skoledistrikter er der efterfølgende skabt

19 yderligere tiltag og aktiviteter, hvor skole og foreninger indgår i meningsfulde fælles projekter. Alle skoler har afholdt møder med de lokale foreninger. Fra mange foreninger peges der dog fortsat på en generel udfordring med at rekruttere frivillige til aktiviteter i skolernes åbningstid. I den forbindelse er det vigtigt at minde om, at skolereformen udtrykte en forventning til skolerne om en løbende åben invitation til samarbejde med foreningerne, men foreningerne skulle ikke forpligtes ud over deres muligheder. På efterårets Dialogmøde med skolebestyrelserne orienterede tre skoler om deres initiativer i forhold til Åben skole og det gav indblik i, at der er flere initiativer i gang på de enkelte skoler. Der har også været afholdt et møde mellem DGI, direktøren og ledelsen i Børn og Unge for at identificere muligheder for at udbygge samarbejdet. Skolerne i Skanderborg Kommune har en god tradition for at bruge lokale virksomheder til virksomhedsbesøg, praktik og almindelig arbejdskendskab. Med Åben skole er der opstået en gensidig forventning om at udbygge dette samarbejde. Fagsekretariatet har planer om at understøtte skolerne og de lokale virksomheders bestræbelser på to områder i første halvdel af Iværksætter festival Virksomhederne i Skanderborg Kommune inviteres til at udpege- og præsentere en række forskellige udfordringer af lokal- eller mere global karakter, som de enkelte virksomheder er optaget af at løse. Fagsekretariatet bearbejder de indkommende udfordringer og præsenterer dem for eleverne. Eleverne arbejder ud fra innovative processer og fælles mål med de opstillede udfordringer. På en fælles festival præsentere elever deres løsninger. De deltagende virksomheder vil på festivalen fungere som dommere i forhold til at bedømme de enkelte elever/klassers løsninger. Samarbejde med Skanderborg forsyningsvirksomhed om projekt AQUA Globe Fagsekretariatet tager initiativ til et åbent samarbejde mellem kommunens skoler og Skanderborg forsyningsvirksomhed om udvikling og afprøvning af ideer vedr. formidling af komplekse naturfaglige udfordringer i en lokal og global økologisk kontekst. Samarbejdet bliver første indsats i ambitionen om en realisering af visionen AQUA Globe. Fagsekretariatet forventer, at de to initiativer vil understøtte alle kommunens skoler i deres samarbejde med lokale virksomheder, også de skoler som ikke har en stor virksomhed som nabo og derfor i forvejen et godt naturligt samarbejde. Det videre forløb vedrørende temaet Åben skole Fagsekretariatet foreslår, at Undervisnings- og Børneudvalget på baggrund af bl.a. ovenstående, drøfter om der skal tages politiske initiativer inden for temaet Åben skole Hvordan ser den åbne skole ud i Skanderborg Kommune? Hvad skal der til, for at en skole er åben? Hvilke forandringer i forhold til Åben skole ønsker udvalget, at der skal beskrives i forhold til budget 2017? Eller skal der ikke være særlige forandringer inde for dette tema?

20 Hvilken politikformulering i forhold til Åben skole ønsker udvalget at supplere en ny skolepolitik / revidering af Vejen til fremtidens skole med? Eller skal der ikke være en særlig politikformulering for temaet? Børne- og ungechefen indstiller, at udvalget drøfter punktet med henblik på en afklaring af det videre arbejde med temaet Åben skole at justeringen af tidsplanen for arbejdet med Udviklingsstrategien Folkeskolereformen godkendes Undervisnings- og Børneudvalget vedtog, for så vidt angår temaet: Den åbne skole, at skoletjenesten skal indgå i det videre arbejde med temaet at der i den videre proces skal arbejdes med en fælles forståelse af den åbne skole mellem de relevante samarbejdsparter at den gode historie om den åbne skole kan være et tema til et dialogmøde at anmode administrationen om et overblik over samarbejdet mellem skolerne og omgivelserne, herunder hvorvidt der er nogle skoler, der endnu ikke er kommet i gang med et samarbejde med lokale aktører Undervisnings- og Børneudvalget vedtog endvidere, at godkende den justerede tidsplan for arbejdet med udviklingsstrategien AQUAGlobe.pdf- bilag 7. januar 2016 Byrådets udtalelse vedrørende realisering af skolereformen 10 Langsigtet løsning på kapacitetsudfordringer på skoleområdet i Hørning - mulige sc enarier Sagsnr.: 15/24091 Undervisnings- og Børneudvalget vedtog på udvalgsmødet 1. oktober 2015, at: Udvalget på næste møde vil drøfte mulige scenarier for en langsigtet løsning. På mødet orienteres Udvalget om mulige scenarier for en langsigtet løsning på skoleområdet i Hørning. Udvalget drøfter herefter scenarierne. Udvalget er i løbet af efteråret 2015 blevet orienteret om nyeste elev- og klassetalsprognose for kommunens skoler. Elev- og klassetalsprognosen er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen, som er lavet er foråret Da der i Hørning er en særlig stor udviklingsaktivitet i forhold til nybyggeri, er der siden

21 udarbejdelsen af den sidste befolkningsprognose blevet fulgt op på prognosen med nye kørsler for at få de seneste forventede befolkningstal. På baggrund af de nye kørsler er elevog klassetalsprognosen blevet tilrettet. Særligt er skolerne i Hørning udfordret på længere sigt, idet den eksisterende kapacitet ikke svarer til det estimerede behov. Fra at have fem spor pr. årgang i Hørning viser den seneste elev- og klassetalsprognose, at det fremover bliver nødvendigt at have seks spor pr. årgang (se Bilag A). Byrådet har bevilget midler til opstilling af pavilloner med undervisningslokaler nær Bakkeskolen for at imødekomme kapacitetsudfordringen på kort sigt. Pavillonerne vil være klar til det kommende skoleår. Udvalget orienteres om mulige scenarier for en langsigtet løsning på skoleområdet i Hørning. Udvalget drøfter herefter scenarierne. Børne- og ungechefen indstiller, at mulige scenarier for en langsigtet løsning på kapacitetsudfordringerne på skoleområdet i Hørning drøftes Undervisnings- og Børneudvalget drøftede mulige scenarier for en langsigtet løsning på de kapacitetsmæssige udfordringer på skoleområdet i Hørning. Sagen genoptages på februarmødet. Bilag A _ Elev- og klassetalsprognose.pdf 11 Henvendelse fra Stjærskolens bestyrelse Sagsnr.: 15/61382 Skolebestyrelsen ved Stjærskolen har fremsendt en henvendelse til Undervisnings-og Børneudvalget med forslag til etablering af Stjær landsbyordning i Kommune 3.0 perspektiv. Henvendelsen er vedhæftet som bilag. Undervisnings- og Børneudvalget skal med dette punkt tage stilling til, hvordan udvalget ønsker at behandle henvendelsen. Børne- og ungechefen indstiller, at Undervisnings- og Børneudvalget beslutter, hvordan henvendelsen fra Stjærskolens bestyrelse skal behandles

22 Undervisnings- og Børneudvalget vedtog, at anmode administration om, med udgangspunkt i de eksisterende rammer, at indgå i en indledende dialog med Stjærskolens Bestyrelse om en realisering af hele eller dele af bestyrelsens forslag at sagen genoptages på et kommende møde i foråret efter administrationens indledende dialog med bestyrelsen Bilag 7. januar Henvendelse fra bestyrelse 12 Henvendelse fra Fællesbestyrelsen i Herskind skole og Børnehus Sagsnr.: 15/56081 Fællesbestyrelsen for Herskind Skole og Børnehus har fremsendt en henvendelse om oprettelse af vuggestuepladser. Henvendelsen er vedhæftet som bilag. Undervisnings- og Børneudvalget skal med dette punkt tage stilling til, hvordan udvalget ønsker at behandle henvendelsen. Børne- og ungechefen indstiller, at Undervisnings- og Børneudvalget beslutter hvordan henvendelsen fra Fællesbestyrelsen skal behandles Undervisnings- og Børneudvalget vedtog, at anmode administrationen om til martsmødet at udarbejde et dagsordenspunkt der belyser henvendelsen fra Fællesbestyrelsen, herunder en vurdering af om etableringen af krybberum kan ske inden for eget driftsbudget. Dagsordenspunktet skal afspejle de overordnede drøftelser på dagtilbudsområdet om udbuddet af vuggestuepladser og dagplejepladser Ansøgning om vuggestuegruppe Herskind.pdf 13 Evt Sagsnr.: 15/32 Udvalgsmedlem Søren Nielsen oplyste om en henvendelse fra Gyvelhøjskolen.