Strategiske indsatsområder i Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet, september 2017-september 2019

Transkript

1 Strategiske indsatsområder i Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet, september 2017-september 2019 Baggrund Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade (HSN) er en klinik med en sengeafdeling med 22 pladser, et ambulatorium og en forskningsenhed. Klinikken hører under Rigshospitalets Neurocenter, men er beliggende på Hvidovre Hospital. HSN har højt specialiseret funktion i hjerneskaderehabilitering og modtager patienter fra hele Østdanmark inkl. Færøerne og Grønland. Udgangspunktet for strategiarbejdet i HSN er vision og mission for Region Hovedstaden og de strategiske indsatsområder for Rigshospitalet. Region Hovedstadens Mission "Vi står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi Hovedstadsregionen, hvor vi har særlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv, uddannelse og det sociale område." Omsat til HSN betyder missionen, at vi i HSN står for behandling, uddannelse og forskning indenfor højt specialiseret hjerneskaderehabilitering. Region Hovedstadens Vision "Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau." Omsat til HSN betyder visionen, at HSN er innovativ og stræber efter vækst i kapaciteten for den specialiserede hospitalsbaserede neurorehabilitering, så alle patienter med behov og potentiale for rehabilitering kan få et relevant tilbud. Det betyder endvidere, at vi arbejder for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, som bidrager til de ansattes trivsel. Vi skal med vores interprofessionelle rehabiliteringsindsats for patienterne sikre høj kvalitet, sammenhæng og dermed bidrage til, at patienterne i forhold til forudsætningerne opnår bedst mulig livskvalitet. Rigshospitalets strategikort 2017 Hospitalet har i 2017 følgende seks strategiske indsatsområder: I Ventet og Velkommen II Styrkelse af innovation og forskning III Forbedring af klinikken med Sundhedsplatformen IV Hospitalsbyggerier V Den patientansvarlige læge VI Uddannelse I det følgende har vi beskrevet, hvordan vi i HSN vil arbejde med de seks strategiske indsatsområder defineret af Rigshospitalet. Perioden for arbejdet er to år fra september 2017 til september 2019, og nedenstående indsatsområder er udarbejdet i samarbejde mellem klinikledelse, øvrige ledere og i dialog 1

2 med klinikkens LMU. Nyt strategikort for Rigshospitalet forventes i, og klinikledelsen påregner derfor en revision af nærværende strategidokument i. I Ventet og velkommen Dette strategiske indsatsområde drejer sig om, at alle skal føle sig ventet og velkomne i HSN, dvs. patienter og pårørende, samarbejdspartnere, medarbejdere og ledere. I.I. Patienter og pårørende skal føle sig ventet og velkomne Patienterne i HSN, børn såvel som voksne, og deres pårørende skal føle sig velkomne ved at der afholdes modtagelsesmøde, hvor nærmeste pårørende deltager (patienterne er sjældent i stand til at deltage), ved at der gives relevant information mundtligt og skriftligt, og ved at personalet fremtræder professionelt og imødekommende. I.II. Samarbejdspartnere skal føle sig velkomne Henvendelse fra henvisende instanser skal besvares imødekommende. Henvisende instans skal uden unødigt besvær kunne opnå hurtig kontakt med kvalificeret person i HSN. Denne skal vejlede henviser imødekommende og effektivt. Klinikkens hjemmeside skal revideres, så den fremstår mere vejledende for henvisere og andre samarbejdspartnere. I den aktuelle strategiperiode vil vi opsøge henvisende afdelinger i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, indbyde os selv til møde og orientere om visitationsværktøjet Rehabilitation Complexity Scale Extended (RCS-E). Vi vil efterfølgende bede henvisere bruge RCS-E ved henvisning til klinikken. Det er klinikledelsens forventning, at den planlagte dialog om henvisning af patienter vil bidrage til en generel bedring af vores samarbejde med henvisere. Vi vil i HSN i den aktuelle strategiperiode ikke tage nye initiativer i forhold til kommuner og andre instanser, som aftager patienterne fra HSN, idet vi allerede har et godt samarbejde med disse. HSN har et godt samarbejde med de færøske sundhedsmyndigheder, mens Grønland ikke benytter HSN. I en senere strategiperiode må også disse samarbejdsrelationer adresseres. Klinikledelsen er repræsenteret i forskellige eksterne samarbejdsfora. Vi vil ikke tage nye initiativer for deltagelse i sådanne fora, men vi vil i de eksisterende fortsat arbejde for HSN s interesser. I.III. Medarbejdere og ledere skal føle sig velkomne i HSN HSN er en klinik for højt specialiseret neurorehabilitering, hvor ledere og medarbejdere skal føle sig ventet og velkomne. Arbejdsfeltet er fagligt udfordrende, og klinikkens medarbejdere er meget dedikerede. Der er i klinikken et højt sygefravær på mellem 5 og 6%. Sygefravær er en kompleks størrelse, som er afhængig af fysiske og psykiske forhold i arbejdsmiljøet, private forhold og kulturen i klinikken. Vi arbejder på at reducere sygefraværet til højst 4,5% ved at påvirke både fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt kulturen i klinikken. I klinikkens samarbejdsudvalg (LMU) har der i december 2016 været afholdt temadag med temaet Fastholdelse og rekruttering. Resultaterne af temadagen har været bearbejdet og drøftet ved efterfølgende møder i LMU. Ved temadagen i december 2016 valgte LMU at prioritere følgende tre værdier som værdier, der karakteriserer HSN: 2

3 Respekt Professionalisme Vilje til forandring Respekt som værdi i HSN betyder at alle ansatte i klinikken, ledere og medarbejdere, behandler patienter, pårørende og hinanden respektfuldt. Respekten baseres på den grundholdning, at der ikke er forskel i menneskers værdi uanset forskellige forudsætninger. Professionalisme betyder i HSN, at alle ansatte agerer professionelt ud fra egne uddannelsesmæssige og erfaringsbaserede kompetencer, ved behov opsøger hjælp fra mere erfarne kolleger, respekterer andre fagpersoners kompetencer og indgår professionelt i samarbejdet med andre omkring patienterne. Professionalismen betyder også, at man med empati styrer efter faglige forhold og bevarer en professionel tilgang i belastende arbejdssituationer. Vilje til forandring viser sig i HSN ved, at alle udviser vilje til at forfølge nye strategiske mål, forholder sig konstruktivt til udefra kommende krav og bidrager til at understøtte forsknings- og udviklingsaktivteten, som er afgørende for, at HSN kan varetage sin højt specialiserede funktion inden for neurorehabilitering. Indsatserne i perioden september 2017 til september 2019 er: 1. Tilbyde udlevering af referat fra modtagelsesmøder, statusmøder, målsætningsmøder og udskrivningsmøder til patient/nærmeste pårørende. Endvidere vil Min Sundhedsplatform blive implementeret 2. HSN skal fra oktober 2017 følge op på resultaterne af trivselsmålingen (TrivselOP) for alle ansatte, som gennemføres i september og oktober Fastholdelse og rekruttering - Der nedsættes af klinikledelsen en arbejdsgruppe med medarbejderdeltagelse, som gennemgår og reviderer klinikkens forskellige introduktionsprogrammer med henblik på en styrkelse og koordinering. I introduktionsprogrammerne skal indgå en indføring i, hvordan vi konkret arbejder med de ovennævnte tre værdier. - Der etableres af ledergruppen et program, som kan tilvejebringe faglig og ledelsesmæssig vejledning af nye ansatte i op til flere måneder efter ansættelsen. Varigheden af indsatsen kan variere fra faggruppe til faggruppe og afhængig af individuelle forhold. Fokus i vejledningen (mentorfunktion) skal være at hjælpe den nyansatte til at blive en fagligt kompetent medarbejder, som indgår i et konstruktivt samspil med ledelse og øvrige medarbejdere og i sit virke er bevidst om klinikkens værdier. - Klinikledelsen gennemgår sammen med afsnitsledelsen klinikkens forskellige faglige fora (tidligere kaldet arbejdsgrupper), prioriterer disse og definerer disse foras kommissorium. Herefter fremlægges en oversigt over disse fora til kommentar i LMU. Deltagelse i klinikkens faglige fora kan styrke den faglige interesse og viden. Udpegning og formål med medlemskab vil blive tydeliggjort. 3

4 4. Klinikken skal reducere sygefraværet til højst 4,5%, som er Region Hovedstadens mål. Der er allerede blevet arbejdet systematisk med dette det seneste år, og sygefraværet (kumuleret over 12 måneder) er faldet fra 5,8% til 5,4%. Bestræbelserne fortsætter ved at påvirke fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt kultur. 5. Revision af klinikkens pjecer og forsyning af henvisende afdelinger med pjece om klinikken, så den kan udleveres til pårørende, når pt. er accepteret til overflytning 6. Revision af klinikkens hjemmeside og intranetoplysninger 7. Systematisk initiativ til forbedring af samarbejdet med afdelinger, som henviser patienter til indlæggelse i HSN. De henvisende afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland opsøges, og ledelsesrepræsentanter fra HSN vil besøge disse afdelinger og introducere RCS-E som et værktøj til hjælp ved henvisningen/visitationen til HSN. Dette tiltag er i strategiperioden dét tiltag, som skal forbedre synligheden af HSN 8. Træning af sekretærer og evt. andre personalegrupper i telefonbetjening Indsatserne under det strategiske område Ventet og velkommen Indsatser Ventet og velkommen 1. Referater til pårørende 2. TrivselOP 3. Fastholdelse og rekruttering 4. Sygefravær 5. Pjecer 6. Hjemmeside 7. Samarbejde med henvisere 8. Træning i telefonbetjening 4. kvartal halvår 2019 II Styrkelse af innovation og forskning HSN er en højt specialiseret klinik med egen forskningsenhed, RUBRIC (Research Unit on Brain Injury Copenhagen), som blev oprettet i Klinikken driver klinisk forskning med udgangspunkt i patienterne i klinikken og de tilhørende databaser. Endvidere satses på innovation. Klinikken er i forhold til forskningsenhedens størrelse involveret i så mange projekter, at det er svært at prioritere og fokusere forskningsindsatsen, som skal udspringe af klinikkens strategiske prioritering. Derfor har klinikledelsen og forskningslederen besluttet at fokusere forskningsenhedens indsats på de tre områder, som kort er beskrevet nedenfor. En mere omfattende beskrivelse inkl. de konkrete mål findes i klinikkens forskningsstrategi. 4

5 II.I Patofysiologi ved svær erhvervet hjerneskade Vi ønsker at bidrage til belysningen af de patofysiologiske mekanismer ved svær erhvervet hjerneskade og de mulige behandlingsmæssige konsekvenser af kendskabet til disse mekanismer. Klinikken har for tiden tre væsentlige projekter i dette hovedområde, nemlig MR-projektet om genetablering af neuronale forbindelser og funktion efter traumatisk hjerneskade, vippelejeprojektet, som beskriver patofysiologiske forhold ved kredsløbsregulationen efter traumatisk hjerneskade, og tonusprojektet, der drejer sig om måling af spasticitet efter svær erhvervet hjerneskade. II.II Evidens for neurorehabilitering Det er en af klinikkens fornemmeste forskningsopgaver at bidrage til udvikling af evidensområdet for neurorehabilitering. Historisk har indsatsen været svagt forskningsmæssigt funderet, men i de senere år er der kommet videnskabelig evidens for den teambaserede interprofessionelle tilgang og visse enkeltindsatser ved erhvervet hjerneskade. Klinikken har eksempelvis arbejdet med at udbygge evidensgrundlaget for endoskopisk undersøgelse og behandling af synkefunktionen (FOTT). Klinikken vil styrke sin indsats i samarbejde med lignende klinikker, navnlig Hammel Neurocenter, så der etableres et sikrere evidensgrundlag for udvalgte behandlingsindsatser. Dette forskningsarbejde skal bruges til at udvikle praksis, så valget af indsatser i fremtiden i størst muligt omfang beror på videnskabelig evidens. Endvidere vil klinikken i højere grad end tidligere udnytte data i Dansk Hovedtraumedatabase og den lokale database til at beskrive og analysere patienternes forløb og dermed identificere væsentlige prognostiske faktorer og interventionsmuligheder. II.III Forskning med fokus på patient- og pårørende-perspektiv Inden for de senere år er forskning baseret på kvalitative metoder udviklet, så den kan anvendes til forskning på neurorehabiliteringsområdet. Vi vil i klinikken prioritere projekter, som har fokus på patienterne og de pårørende og disses involvering i neurorehabiliteringen. I klinikkens drives et ph.d.- projekt om ulighed i rehabilitering belyst ved kvalitative metoder. II.IV Innovation Klinikken har de seneste seks år efter Sundhedsstyrelsens publicering i 2011 af MTV-rapporten og forløbsprogrammerne om hjerneskaderehabilitering implementeret ny teknologi i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det drejer sig eksempelvis om sengeteknologi, træningsteknologi (robotter), kørestole og ipad til træning. Innovation betyder grundlæggende skabelse af noget nyt, som giver værdi, i denne sammenhæng værdi i rehabiliteringen af mennesker med erhvervet hjerneskade. Klinikken vil fortsætte sit samarbejde med VihTek og vil opsøge nye samarbejdspartnere som DTU, andre universiteter og Helena Elsass Centeret for at indgå i innovationsprojekter. Dette område er også nærmere beskrevet i forskningsstrategien. II.V Rekruttering af forskere Forskningsenheden i HSN har indtil i år haft to ledere, en læge og en sygeplejerske, begge lektorer. Ledelsen af klinikkens forskningsenhed ligger nu entydigt hos én person, som har sygeplejebaggrund. Der er 5

6 behov for rekruttering af en speciallæge med forskningskompetencer, så forskningsenheden og sammenhæng mellem forskning og klinik kan styrkes, også på det lægelige område. Endvidere har klinikken en ubesat post.doc stilling, som skal genbesættes. I et fireårigt perspektiv, som går ud over aktuelle dokuments toårige perspektiv, skal der rekrutteres en professor til forskning i hjerneskaderehabilitering, og klinikken skal også på forskningsområdet forberedes til at indgå i det nye neurorehabiliteringshus, som forventes åbnet i Glostrup i De konkrete indsatser på rekrutteringsområdet, som ikke er nærmere beskrevet i forskningsstrategien er: Ansættelse af post.doc eller ph.d.-studerende inden for træningsområdet i Ansættelse af læge med forskningskompetence i eller 2019 Udarbejdelse af plan for etablering af professorat i neurorehabilitering 2019 Indsatser inden for forskerrekruttering Indsatser forskerrekruttering 4. kvartal halvår Post.doc/ph.d. 2. Læge 3. Professor III Forbedring af klinikken med Sundhedsplatformen I 2016 var Rigshospitalets tredje strategiske indsatsområde Sundhedsplatformen med tilføjelsen Sammenhængende og sikre patientforløb. I 2017 er Sundhedsplatformen implementeret i HSN, og tredje indsatsområde er nu Forbedring af klinikken med Sundhedsplatformen. Idet Sundhedsplatformen ikke kan betragtes som fuldt udviklet til behovene i vores hospitalsvæsen og fortsat er en stor udfordring, som medfører ændring af arbejdsgange og øget tidforbrug, navnlig for lægerne, omformulerer vi i HSN det tredje strategiske indsatsområde som følger: Forbedring af klinikken og Sundhedsplatformen. I efteråret 2016 og foråret 2017 har vi udarbejdet og implementeret nyt patientforløb både for indlagte og ambulante patienter. Implementeringen fortsætter i resten af Målet er at forbedre patientbehandlingen og effektivisere forløbene, herunder de forløbsunderstøttende møder med inddragelse af pårørende og patienter. Indsatserne er: III.I. Forløb for indlagte patienter 1. Tværfaglige koordineringsmøder Der er fra den indført lægeligt ledede tværfaglige koordineringsmøder. Møderne finder sted tirsdag og torsdag kl i kommandocentralerne. Lægen gennemgår 4-6 af langsidens patienter tirsdag og de øvrige patienter torsdag. Alle klinikere deltager, og sigtet med mødet er tværfaglig koordinering. Lægen skal således have overblik over forløbet og de planlagte aktiviteter og inddrage øvrige mødedeltagere. 6

7 2. Stuegang og lægeligt stuearbejde Stuegang og lægeligt stuearbejde udgør en særlig udfordring. Der har været for stort tidsforbrug for lægernes vedkommende, navnlig pga. manglende planlægning og koordinering. Klinikledelsen nedsætter derfor en arbejdsgruppe med deltagelse af læger og plejepersonale, som udarbejder en ny plan for afvikling af stuegang. Denne skal efterfølgende drøftes med ledere af de øvrige faggrupper, og en fuld integration mellem lægernes arbejdstilrettelæggelse og de øvrige faggruppers arbejdstilrettelæggelse skal finde sted. Det er endvidere væsentlige forudsætninger for løsning af opgaven, at stuegangen som hovedregel kan afvikles i tidsrummet kl og at kontorarbejdet i forbindelse med stuegangen sikres arbejdsro. 3. Stuegangsrum Klinikledelsen vil i tilslutning til ovennævnte gruppearbejde tage initiativ til etablering af egentlige stuegangsrum, ét til hver langside, i det nuværende sekretariat. Dette vil give læge + sygeplejerske arbejdsro til dokumentation og drøftelse i tilslutning til stuegang. Sekretariat vil blive flyttet til et mindre rum. Ombygningen af sekretariatet til stuegangsrum skal finde sted i løbet af. 4. Patientrettede møder Klinikken prioriterer den involverende samtale med pårørende og om muligt patienterne. Som regel er patienterne ude af stand til at indgå i samtaler i begyndelsen af deres indlæggelse. Inddragelsen af pårørende finder sted ved modtagelsesmøde på modtagelsesdagen, statusmøder og udskrivelsesmøder. De nævnte møder tilrettelægges, så pårørende og om muligt patienter bliver involveret efter inspiration fra modellen Den Involverende Stuegang (DIS). Stuegangen afvikles i et samarbejde mellem læger og plejepersonale. Idet patienter typisk modtages lige fra intensiv afdeling, er der behov for en daglig problemorienteret stuegang. Den Involverende Stuegang (DIS), fx en gang om ugen, som den kendes på rehabiliteringsafsnit med mere stabile patienter, vil således ikke blive indført. Afholdelsen af patientrettede møder skal følge en fast plan. Statusmøder og målsætningsmøder ændres fra den , så der fast afholdes modtagelsesmøde på modtagelsesdagen eller snarest derefter og dernæst målsætningsmøde. Efter 14 dages indlæggelse holdes første statusmøde, og der træffes så vidt muligt allerede på dette møde en beslutning om forventet indlæggelsesvarighed og udskrivelsesdestination (regionalt specialiseret hospitalsrehabilitering, hovedfunktionsrehabilitering eller kommunal rehabilitering). Der holdes målsætningsmøde efter fire uger og statusmøde efter seks uger. Sidstnævnte statusmøde vil i visse tilfælde være et udskrivningsmøde. I andre tilfælde falder udskrivningsmødet senere. Målsætningsmøderne er i den nuværende udførelse ny, og der skal trænes i strukturen, som tillader de pårørende tilstedeværelse til orientering i dette arbejdsmøde for personalet. Hvis der for de pårørende er behov for samtale, må dette varetages af en enkelt eller et par repræsentanter for patientens team efter målsætningsmødet. 7

8 5. Tovholderfunktion Klinikken har indført en tovholderfunktion for teamet omkring indlagte patienter. Tovholder kan være plejepersonale eller terapeut, som arbejder ud fra en funktionsbeskrivelse for tovholder. Tovholderrollen skal udvikles som en koordinerende funktion, bl.a. med planlægning af patientrettede møder. 6. RCS-E RCS-E (Rehabilitation Complexity Scale Extended) er indført som visitationsredskab. Der foretages scoring ved indlæggelsen og hver 14. dag forud for hhv. målsætningsmøder og statusmøder, og scoren tages op ved møderne, så udskrivelse kan planlægges, når den samlede vurdering under indtryk af RCS-E er, at den højt specialiserede rehabilitering er færdig. Lægen anfører RCS-E i referatet af statusmødet, mens tovholder refererer RCS-E ved i referat af målsætningsmøde. 7. Indlæggelsestid Ovennævnte tiltag skal bidrage til at nedbringe den gennemsnitlige indlæggelsestid. Indlæggelsestiden beregnes som summen af døgn i HSN i ét forløb uanset, om det har været afbrudt af fx midlertidig tilbageflytning til Neurokirurgisk Klinik eller ej. Målet er reduktion i indlæggelsestiden fra 98 til 93 døgn i og yderligere til 88 døgn i Ventetid Ventetiden for patient accepteret til indlæggelse nedsættes i 2019 fra 11 til 8 døgn. Nedbringelse af ventetiden forudsætter nedbringelse af indlæggelsestiden og daglig revision af visitationslisten, så visitationslisten til stadighed kun indeholder få og relevante kandidatnavne til indlæggelse. 9. Evaluering af forløb for indlagte patienter Der foretages i en evaluering af det nye patientforløbsbeskrivelse forløb for indlagte patienter. III.II. Forløb for ambulante patienter Klinikkens ambulatorium har tre funktioner: 1) Patienter, som har været indlagt, følges op to måneder efter udskrivelsen, 12 måneder efter sygdomsdebut og 18 måneder efter sygdomsdebut. Den første opfølgning er telefonisk, mens de to følgende er ved fremmøde. 2) Klinikken modtager patienter med tidligere erhvervet hjerneskade til vurdering mhp. neurorehabilitering. 3) Klinikken udfører specialiseret genoptræning og behandling med gangrobot, armrobot, dysfagibehandling og behandling af spasticitet med botulinumtoksin. 10. Produktion i ambulatoriet Nyt forløb i ambulatoriet er indført i Produktionen i ambulatoriet har været reduceret i forhold til målet og behovet pga. lægemangel og implementering af Sundhedsplatformen. Nu er 8

9 lægegruppen fuldt bemandet og Sundhedsplatformen indført, men den medfører et væsentligt øget tidsforbrug for lægen også i ambulatoriet. Ambulatoriet er derfor ikke på 100% af planlagt aktivitet. Planen er at nå 75% aktivitet i sidste kvartal af 2017 og 100% i løbet af. Målet skal bl.a. nås ved, at lægen kan diktere journalnotater og ved at procedurer omkring medicin og det fælles medicinkort forenkles. 11. Evaluering af forløb for ambulante patienter Der foretages i første halvår af en evaluering af det nye forløb for ambulante patienter. III.III Sundhedsplatformen 12. Optimering af anvendelsen af Sundhedsplatformen Nytten af Sundhedsplatformen søges forbedret ved, at oprette præferencelister og andre tiltag, der kan spare tidsforbruget, navnlig for lægerne. 13. Servicetjek vedr. Sundhedsplatformen Der gennemføres i et systematisk servicetjek med involvering af ledere og medarbejdere, så klinikkens anvendelse af Sundhedsplatformen optimeres i forhold til systemets muligheder. 14. Ledelsesinformation i Sundhedsplatformen Klinikledelsen arbejder på at få ledelsesinformation (dashboards), som kan understøtte driften af klinikken. Indsatser under forbedring af klinikken med Sundhedsplatformen Indsatser klinik og Sundhedsplatform 1. Tværfaglige koordineringsmøder 2. Stuegang 3. Stuegangsrum 4. Patientrettede møder 5. Tovholderfunktion 6. RCS-E 7. Indlæggelsestid 8. Ventetid 9. Evaluering af indlæggelsesforløb 10. Produktion i ambulatoriet 11. Evaluering af ambulatorieforløb 12. Optimering - Sundhedsplatformen 13. Servicetjek - Sundhedsplatformen 14. Ledelsesinformation - SP 4. kvartal halvår

10 IV Hospitalsbyggerier Ved Rigshospitalet Glostrup skal der bygges et neurorehabiliteringshus med 125 sengepladser, hvortil HSN og Klinik for Rygmarvsskader flytter, når huset står færdigt, forventelig i Til at forestå den strategiske og organisatoriske planlægning af huset vil der under Rigshospitalets Neurocenter blive nedsat en styregruppe med deltagelse af klinikledelsen. Der foreligger fra december 2015 en beskrivelse af de opgaver, som bør løses. Nedsættelsen af styregruppen og beskrivelsen af dens kommissorium forventes at foreligge i efteråret 2017 med Neurocentrets direktør som formand. Styregruppen skal overfor Rigshospitalets direktion komme med forslag til neurorehabiliteringshusets sengefordeling, visitationen til huset og evt. oprettelse af et selvstændigt sundhedsfagligt råd for neurorehabilitering. Styregruppen skal desuden beskrive fremtidige patientforløb, arbejdsprocesser på sengeafsnit, i ambulatoriet og i træningsområder. Der skal lægges planer for forskning og uddannelse og komme med forslag til organiseringen af arbejdet og medarbejderstaben i neurorehabiliteringshuset. Endelig stillingstagen skal ske på koncernledelsesniveau i Region Hovedstaden. Klinikledelsens deltagelse i styregruppen er anført nedenfor som indsats 1. I HSN vil vi have behov for særskilte forberedelser til indflytning i det nye neurorehabiliteringshus. Disse forberedelser drejer sig om indsatserne Styregruppe for det nye neurorehabiliteringshus Klinikledelsen deltager. 2. Samarbejde med henvisere og visitation Samarbejde med henvisende afdelinger og andre interessenter. Her vil klinikledelsen benytte tiltaget beskrevet tidligere om forbedring af samarbejdet med henvisende instanser. Visitation skal udvikles, så RCS-E bliver et obligatorisk skema ved henvisning af patienter til indlæggelse i klinikken. 3. Branding Branding: Klinikledelsen vil i perioden opsøge professionel rådgivning, evt. eksternt, så HSN kan brandes endnu tydeligere og bedre. Hertil hører en udskiftning af det lange navn Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade med et kortere navn, der vil være i overensstemmelse med planerne for det nye hus. 4. Patientforløbsprogrammer Ved afslutningen af den toårige strategiperiode i 2019 skal en revision af patientforløbet planlægges, så HSN i 2021 flytter ind i neurorehabiliteringshuset med fuldt opdaterede forløbsprogrammer, der bør begynde i den akutte fase (fase I) og slutte ved overdragelsen til kommunerne (faseiii). 5. SFR for neurologi og SFR for neurorehabilitering Klinikledelsen vil arbejde for, at klinikchefen får plads i forretningsudvalget for Sundhedsfagligt Råd (SFR) for neurologi, ligesom de ledende overlæger fra regionens neurologiske afdelinger har det. På 10

11 længere sigt hen mod åbningen af det nye neurorehabiliteringshus bør der etableres et selvstændigt sundhedsfagligt råd for neurorehabilitering i Region Hovedstaden. 6. Personalerekruttering og fastholdelse samt kompetenceudvikling Der skal frem mod åbningen af det nye neurorehabiliteringshus i 2021 rekrutteres betydeligt flere fagpersoner. De kan naturligvis ikke ansættes i indeværende strategiperiode, men vi vil begynde at lægge planer for rekrutteringen og oplæring af personalet. Indsatser inden for hospitalsbyggerier Indsatser hospitalsbyggerier 4. kvartal halvår Styregruppe Neurorehabiliteringshus 2. Samarbejde med henvisere og visitation 3. Branding 4. Patientforløbsprogrammer 5. SFR neurorehabilitering 6. Personalerekruttering V Den patientansvarlige læge Regeringen, Danske Regioner, Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse, Overlægeforeningen, Yngre Læger og Dansk Sygeplejeråd har i november 2016 aftalt at indføre en ordning med patientansvarlig læge (PAL) for patienter, der behandles på sygehus. Formålet er at sikre patienternes oplevelse af sammenhæng, koordination og tryghed i deres behandlingsforløb på sygehuset. PAL er en speciallæge, som har rollen som den gennemgående lægelige figur i patientens hospitalsbehandling. PAL er ikke nødvendigvis den behandlingsansvarlige læge i alle dele af forløbet. Opgaverne for PAL i samarbejde med de øvrige medlemmer af patientens team - bliver at Lægge en individuel behandlingsplan Sikre kommunikation og forventningsafstemning med patienten Sikre fremdrift i patientens behandlingsplan Sikre struktureret overdragelse af patientansvaret. Indsats som testklinik På Rigshospitalet er én klinik per center testklinik for implementering af PAL. Klinikledelsen har ønsket denne opgave og har fået den i Neurocentret. HSN begynder i testforløbet i efteråret Planen er Samlet kick-off for testklinikkerne Workshops i testklinikker 2-3 ERFA-møder på tværs af testklinikker 6 klinikker tester PAL-funktionen iterativt 11

12 Realisering af PAL for alle relevante forløb i alle klinikker I HSN vil klinikledelsen indføre PAL-ordningen for alle indlagte patienter. Hver patient får en PAL, som er ansvarlig for koordinationen af patientforløbet. Varigheden skal defineres. Formentlig bliver der en overdragelse til HSN af PAL-funktionen, når patienten overgår fra den akutte fase (I) af rehabiliteringen til fase (II) i HSN, og ligeledes forventes en overdragelse ved udskrivelse fra HSN. PAL indgår i patientens team som teamleder, og teamet får en væsentlig koordinerende rolle i patientens team. Indsatser patientansvarlig læge (PAL) Indsatser PAL 4. kvartal halvår Testklinik PAL 2. Drift PAL VI Uddannelse Indsatserne inden for uddannelse er 1. Introduktion og uddannelse af nyansatte Alle nyansatte skal gennemgå et introduktionsprogram. Klinikkens introduktionsprogrammer for forskellige faggrupper gennemgås, revideres og samordnes så vidt muligt inden. Enhver ny-ansat skal kende sit fulde introduktionsprogram fra begyndelsen. Nyansatte med særlige uddannelsesbehov, der falder sammen med klinikkens behov, skal tilbydes relevant uddannelse. Behovet for denne uddannelse skal identificeres af lederen ved introduktionen. Dette skal således også indgå i ovennævnte introduktionsprogram. Ledergruppen udarbejder en mentorordning, som sikrer, at hver eneste nye medarbejder af lederen tildeles en mentor, som fungerer som kontaktperson, så længe der er behov for det. Lederen er involveret i denne aftale. Ordningen skal tilpasses efter den nye medarbejders faglige og personlige forudsætninger og kan ved behov fungere i adskillige måneder. Alle nyansatte skal have en samtale med lederen efter to måneders ansættelse. Mentor-ordningen skal træde i kraft fra årsskiftet 2017/. 2. Kompetenceudvikling for MVU-gruppen Det indgår allerede i dag i klinikkens strategi, at støtte ledere og medarbejdernes uddannelse til fremtiden, hvor neurorehabilitering vil få en større plads i vores del af landet. Indsatsen gælder alle faggrupper og stillingskategorier. Klinikken vil i indeværende strategiperiode intensivere og målrette indsatsen yderligere, blandt andet ved at udvikle et system og gennemskuelige kriterier for kompetenceudvikling for ansatte med bachelor uddannelser (MVU), i første omgang for sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Kriterierne skal beskrive valgmuligheder for kompetenceudvikling og beskrivelse af kompetenceniveauer indenfor forskellige kompetence- og uddannelsesretninger, afhængig af medarbejderens og klinikkens ønsker og behov. 12

13 3. Fagområdeuddannelse for læger Der er mangel på neurologer, særligt mangel på neurologer og andre læger med interesse for neurorehabilitering. Der vil ved åbning af det nye neurorehabiliteringshus i Glostrup skulle rekrutteres et betydeligt antal læger. Der skal overfor Dansk Neurologisk Selskab arbejdes på, at ansættelse i klinik med højt specialiseret neurorehabilitering kan indgå i speciallægeuddannelsen i neurologi. Muligheden for oprettelse af en fagområdeuddannelse i neurorehabilitering skal undersøges. Arbejdet igangsættes i. Indsatserne inden for uddannelse Indsatser uddannelse 4. kvartal halvår Introduktion 2. Kompetenceudvikling MVU 3. Fagområdeuddannelse for neurologer Klinikledelsen december 2017 Christian Pilebæk Hansen Klinikchef Hanne Munk Ledende terapeut 13