Tilladelse efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven til infiltration af vand ved etableringen af transfertunnel på metrostationen Kongens Nytorv

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NCC Danmark A/S Relevante underentreprenører Tilladelse efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven til infiltration af vand ved etableringen af transfertunnel på metrostationen Kongens Nytorv Sagsnr Dokumentnr Center for Miljøbeskyttelse meddeler hermed i medfør af miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 1 (LBK nr af 27. september 2016) tilladelse til etablering af 4 infiltrationsboringer og infiltration af grundvand fra etablering af transferforbindelse mellem den nye og gamle metrostation ved Kongens Nytorv - matr. nr. 7000l, 7000h, 7000q, Øster Kvarter, København. Tilladelsens vilkår Tilladelsen meddeles med følgende vilkår: Generelt 1. Infiltration må påbegyndes, når a. Center for Miljøbeskyttelse har modtaget resultaterne af de gennemførte test af anlægget, jf. ansøgningens bilag vedrørende grundvandshåndtering, b. Copenhagen Metro Team I/S har afsluttet grundvandssænkning på Kongens Nytorv c. Center for Miljøbeskyttelse har modtaget dokumentation for overdragelse af driftsansvar for boringerne: P04.323, P04.327, P04.328, P04.503, P04.505, P04.513, P04.521, C0409 og KGN.201. Tilladelse til infiltration af vand er herefter gyldig til og med den 16. marts Der må infiltreres op til m 3 drikkevand eller grundvand fra boringerne PB_AD1 8 beliggende matr. nr. 7000l, Øster Kvarter, København. Etableringsvilkår Boringer 3. Boringerne R1-R4 må etableres med de i tabel 1 angivne dybder og filterintervaller. Center for Miljøbeskyttelse skal orienteres senest to dage før etablering af boringerne R3 og R4. Miljø ved Større Byggeog Anlægsprojekter Njalsgade 13 Postboks København S Mobil Cityringen@tmf.kk.dk EAN nummer

2 4. Der må infiltreres i følgende boringer: R1-R4, P04.503, P04.505, P og P Boringernes placering fremgår af bilag 1. Tabel 1. Boringsdybde og filterinterval i kote (m DVR90). Boring Matr. Dybde (m DVR90) Filterinterval (m DVR90) Etableres Forventes sløjfet R1-R4 7000h Øster Kvarter, Kbh April 2017 Marts Alle boringer skal være koordinatsat (EUREF89,UTMzone32) og indmålt med GPS, og der skal være tydelig markering af boringernes identifikationsnummer og ejer. 6. Ved etablering af nye boringer skal der udarbejdes et boreprofil for hver boring. Kopi af boreprofilerne skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse, så snart de foreligger. Profilerne skal fremsendes til Cityringen@tmf.kk.dk. 7. Efter udførelse skal oversigt over alle nye boringers placering sendes til Center for Miljøbeskyttelse med angivelse af koordinat og kotesætning. Koordinatsætningen skal være jf. EUREF89 UTMzone 32 til Cityringen@tmf.kk.dk. 8. Hvor det er hensigtsmæssigt installeres elektroniske loggere i moniteringsboringerne P04.323, P04.327, P04.328, P04.521, C0409 og KGN201, i nedre og øvre filtre, som kan overvåge grundvandsstanden. 9. Inden opstart af infiltration skal der være gennemført mindst én synkron pejlerunde for samtlige moniterings- og infiltrationsboringer. 10. Der skal installeres vandure/flowmålere på alle infiltrationsboringer. 11. Boringer skal senest en måned efter brugen er ophørt sløjfes af ejeren. Driftsvilkår Infiltrationsanlæg 12. Der må infiltreres drikkevand og vand, der efter Center for Miljøbeskyttelses vurdering har en sådan kvalitet, at det kan tilledes undergrunden uden risiko for negativ påvirkning af miljøet. 13. Ved behov for rensning for miljøfremmede stoffer må der ikke ske afdampning af flygtige stoffer til omgivelserne. Side 2 af 18

3 14. I fald infiltrationen medfører vandindtrængen i kældre eller til terræn skal NCC sikre udbedring af dette forhold. 15. Infiltrationen skal styres efter at opretholde et uændret vandtryk i forhold til de naturligt forekommende variationer i de omkringliggende grundvandsforekomster i det primære magasin, jf. normal niveau (niveau1) i tabel Vandmålerne på infiltrationsanlægget skal aflæses mindst 1 gang om ugen. Monitering af vandstand og styreniveau 17. I moniteringsboringer hvor der ikke er installeret elektroniske loggere af vandstanden, skal der de to første uger efter start af bortledningen foretages daglige manuelle pejlinger. Efter 2 uger må frekvensen nedsættes til mindst 2 pejlerunder pr. uge. 18. I moniteringsboringer hvor der er installeret elektroniske loggere af vandstanden skal der håndpejles ugentligt i de første 4 uger, for at verificere loggerdata. Herefter skal der håndpejles månedligt. Entreprenøren kan anmode Center for Miljøbeskyttelse om reduktion af pejlefrekvensen når det dybeste sænkningsniveau er nået og der er opnået stabil grundvandsstand. 19. Der skal moniteres i moniteringsboringerne indtil effekten af bortledningen er ophørt. Center for Miljøbeskyttelse afgør, hvornår effekten af grundvandssænkningen kan anses for ophørt. 20. Boringerne P04.324, P04.327, P og P skal fungere som primære styreboringer for kontrol af grundvandsspejlet i det primære magasin omkring byggegruben. Grundvandshåndteringen skal styres efter styreniveauerne, som er angivet i tabel 2. Tabel 2. Normale og øvre styreniveauer for primære styreboringer (m DVR90) Boring Niveau 1 (normal) Niveau 2 (advarsel) Niveau 3 (alarm) P ,6 til +0,6 +0,6 til +0,8 >+0,8 P ,6 til +0,6 +0,6 til +0,8 >+0,8 P ,6 til +0,6 +0,6 til +0,8 >+0,8 P ,6 til +0,6 +0,6 til +0,8 >+0,8 Side 3 af 18

4 Hvis vandtrykket når det øvre niveau 3 skal Center for Miljøbeskyttelse straks orienteres via cityringen@tmf.kk.dk. Monitering af vandkvalitet 21. Der skal udtages vandprøver til analyse ved udløb fra vandbehandlingsanlægget jf. tabel 3. Tabel 3. Vandprøvetagningspunkter og frekvens Prøvetagningspunkt Analyseparametre Frekvens Udløb fra vandbehandlingsanlæg Standard*, total kulbrinter Ugentligt i den første måned herefter som udgangspunkt månedligt *Standard omfatter analyse for følgende parametre: Løbende ph i vandbehandlingsanlæg (VBA), ledningsevne/cl -, Suspenderet materiale, SO 4, NO 3, NH 4 +, Fe, Ni, As, BTEXN og chlorerede hydrocarboner (PCE, TCE, DCE, VC, tetra-, tri-, og dichlormethan og dichlorethan). 22. Prøvetagning skal udføres af akkrediteret firma/laboratorium, analyser skal udføres akkrediteret medmindre andet aftales med Center for Miljøbeskyttelse. 23. Detektionsgrænsen for total kulbrinter skal minimum være 5 µg/l. Detektionsgrænserne for øvrige vandanalyseparametre skal være 1/10 af Miljø- og Fødevareministeriets grundvandskvalitetskriterier. 24. Resultatet af vandanalyserne skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse så snart, de foreligger. Analyseresultater for benzen og chlorerede hydrocarboner skal fremsendes senest 5 dage efter prøvetagningen. Beredskabsplan 25. Projektets beredskabsplan for grundvandshåndtering skal efterkommes. Godkendt beredskabsplan fremgår af bilag 2. Rapportering 26. Senest 6 uger efter opstart af grundvandssænkningen og infiltrationen skal Center for Miljøbeskyttelse modtage en rapport for de første 4 uger. Herefter skal der rapporteres 3 måneder efter start og derefter hver 3. måned. Alle indsamlede data skal beskrives og tolkes i forhold til stillede vilkår. Rapporten skal indeholde: a. vandspejlsdata Side 4 af 18

5 b. analyseresultater c. total infiltrerede vandmængder d. sænkningsniveau e. analyseresultater f. forklaring på uregelmæssigheder, tiltag eller ibrugtagning af nye boringer. 27. Senest 4 uger efter at Center for Miljøbeskyttelse har vurderet, at effekten af infiltrationen er ophørt, fremsendes en afsluttende rapport til Center for Miljøbeskyttelse. Den afsluttende rapport skal indeholde samme data som nævnt i vilkår 26, en beskrivelse af de udførte aktiviteter samt en vurdering af den samlede påvirkning af grundvands- og forureningsforholdene på det berørte område. KLAGEVEJLEDNING Klageadgang Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Dog kan den påklages af Metroselskabet. Metroselskabet kan klage over afgørelsen til Miljø- og Fødevareministeren. Send klagen til Center for Miljøbeskyttelse, Njalsgade 13-15, Postboks 380, 1502 København V eller på mail (cityringen@tmf.kk.dk), så sørger Center for Miljøbeskyttelse for at sende klagen videre til Miljø- og Fødevareministeren, sammen med det materiale der er brugt i sagsbehandlingen. Søgsmål Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse af afgørelsen er 6 måneder efter offentliggørelsen af denne afgørelse. Lovgrundlag: Klagemulighed, klagemodtager og klageberettigelse jf. lov nr. 748 af 25/06/2014 (Lov om ændring af lov om en Cityring og ligningsloven, 14c) søgsmål, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. SERVICEOPLYSNINGER Tilladelsen kan tilbagekaldes eller ændres uden erstatning af hensyn til miljøbeskyttelsen i øvrigt, jf. miljøbeskyttelseslovens 20, stk. 1. Center for Miljøbeskyttelse påtager sig med denne tilladelse intet ansvar for skader på rør, kabler m.m. ved placering af boringerne. Sløjfning af boringerne skal anmeldes til Center for Miljøbeskyttelse mindst 14 dage før arbejdet udføres, jf. 26 i boringsbekendtgørelsen. Håndtering af affald skal ske i hht. skema Klassifikation af affaldsfraktioner fra bygge- og anlægsprojekter i Københavns Kommune, se bilag 3. Side 5 af 18

6 Hvis det skulle blive nødvendigt at tilsætte flokkuleringsmidler for at drive infiltrationsanlægget, skal der indhentes tilladelse til brug af stoffet efter 19 i miljøbeskyttelsesloven. Flytning af jord fra udførelse af boringer skal anmeldes til Københavns Kommune cityringen@tmf.kk.dk Tilladelse til bortledning/oppumpning af grundvand meddeles særskilt. Tilladelse til tilslutning af grundvand til kloak meddeles særskilt. Sagens behandling og forudsætninger Følgende har indgået i Center for Miljøbeskyttelses behandling af sagen, og er en forudsætning for meddelelse af tilladelsen: /1/ Metroselskabet I/S Cityringen Ansøgning om grundvandskontroltilladelse ifm. etablering af transfertunnel ved Kg. Mail sendt til CMB d /2/ Metroselskabet I/S SV: Cityringen - Ansøgning om grundvandskontroltilladelser ifm. etablering af transfertunnel ved Kgn. Mail sendt til CMB d /3/ Metroselskabet I/S T6 Område D, Kongens Nytorv, Oversigt over projektområde og boringer, Bilag A. COWI ARUP SYSTRA JV /4/ Metroselskabet I/S Cityringen MCW, T6 Hovedentreprise. Kgn transfer tunnel, Grundvandshåndtering. COWI ARUP SYSTRA JV /5/ Mailudveksling mellem Metroselskabet og Center for Miljøbeskyttelse fremsendt mellem d og /6/ Metroselskabet Cityringen, T6, Kgn - grundvandstilladelser, MS kommentarer, mail fremsendt d Forudsætninger for tilladelsen Det indsendte projekt skal udføres, som det er beskrevet i ansøgningen /1-2/ med de justeringer, der fremgår af tilladelsens vilkår. Center for Miljøbeskyttelse skal straks kontaktes, hvis projektet ændres eller der konstateres nye forureningsforhold med henblik på eventuel revurdering. Side 6 af 18

7 Infiltrationsanlægget skal være fuldt funktionsdygtigt, inden infiltrationen påbegyndes - herunder at der kan suppleres med drikkevand for at opretholde et kontinuerligt infiltrationsniveau. Det skal sikres, at hele infiltrationsanlægget kan opretholdes under hele tilladelsesperioden. Moniteringsboringerne skal tillige kunne opretholdes i hele moniteringsperioden. Det gælder også boringer/anlæg på tredjeparts grund. Påvirkning af grundvandsressourcens hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold - herunder mobilisering af eksisterende grundvandsforurening og saltholdigt vand - skal søges minimeret. Endvidere skal grundvandskontrollen styres efter et uændret niveau i forhold til naturlige variationer i det primære magasin og i fyldlag. Partshøring Udkast til tilladelsen har været i partshøring i 14 dage hos ansøger Metroselskabet I/S og entreprenøren NCC. Parterne har fremsendt bemærkninger i forhold til anvendelse af boringer i området. Metroselskabet takker for de fremsendte reviderede tilladelser i udkast, vi har følgende kommentarer til udkastene: Det er fint at der er reduceret i antallet af vilkår, dog er der fortsat en mængde overlap, som gør tilladelser svære at administrere, f.eks. er vilkår 3-10 og i Re-Infiltrationstilladelsen dubletter fra Bortledningstilladelsen. Disse 15 vilkår er i bedste fald overflødige og i værste fald vildledende, hvis de ikke er 100 % enslydende. Vi vil foretrække en henvisning i Re-Infiltrationstilladelsen til vilkårene i Bortledningstilladelsen og at alle boringstilladelser er samlet i Bortledningstilladelsen. Bortledningstilladelse (kommentarerne til infiltrationstilladelsen er tilsvarende): Pkt 20: Styreboringer for monitering af GVS (Master Wells) er som aftalt med Kommunen følgende: P (i stedet for P ) P , P og P (i stedet for P ). Tilladelsen nævner desuden monitering i boringerne C0409, KGN201 og KGNL07. Vi anmoder om at krav om monitering i disse tre boringer frafaldes, da de enten ikke længere eksisterer, er svært tilgængelige, eller ikke filtersatte i de ønskede niveauer. Pkt 20: Styreniveauerne er forkert skrevet i tabel 2. De er korrekt skrevet i ansøgningen. Side 7 af 18

8 Pkt 22: Vi mener at det krævede omfang af vandudtagningsprøver er uproportionalt omfattende for et projekt i denne størrelsesorden. Hvis Kommunen fastholder kravet vil vi anmode om at der bliver indskrevet i tilladelsen at omfanget skal revurderes efter tre måneders monitering. Hvis der ikke er registreret forhøjede værdier kan omfanget derefter reduceres til et minimum. Center for Miljøbeskyttelse kan ikke efterkommer Metroselskabets indledende bemærkninger om tilladelse til boringer kun forefindes i én af tilladelserne, da dette vil være i strid med gældende lovgivning. De ansøgte boringer reguleres af to forskellige lovområder, Miljøbeskyttelsesloven og Vandforsyningsloven, hvorfor tilladelse til boringer skal meddeles efter respektive love. Bemærkninger vedr. monitering af vandniveauer Da CMT på vegne af Metroselskabet har sløjfet boring P erstattes den af P som masterwell. De øvrige masterwells fastholdes. I forhold til styreniveauer, så er de angivet som oplyst jf. DVR90, hvorfor Center for Miljøbeskyttelse ikke kan se hvor fejlen skulle være? I infiltrationstilladelse listes kun de øvre niveauer, da infiltrationen ikke i sig selv kan forårsage afsænkning, hvorfor afsænkningsgrænser findes i bortledningstilladelsen. I forhold til prøvetagning, kan tilladelsesindehaver altid anmode om reduktion i analyser, hvis dette findes relevant, som det også er beskrevet i serviceoplysningerne. Center for Miljøbeskyttelse fastholder frekvensen for prøvetagning i forbindelse med opstart. Hvis ansøger finder det relevant, kan der anmodes om ændring af dette vilkår senere i tilladelsens gyldighedsperiode. Boringen C0409 er filtersat i et sekundært øvre sandmagasin. Center for Miljøbeskyttelser vurderer, at det er relevant at monitere i denne boring selv om bortledning af grundvand vil være fra det primære magasin, i den øvre kalk og nedre sand lag, da vandspejlsdata fra grundvandskontrollen i forbindelse med etablering af metrostationen på Kongens Nytorv har vist, at vandspejlet i C0409 påvirkes af sænkninger i det primære magasin. Center for Miljøbeskyttelse vurderer at det generelt at hensigtsmæssigt at monitere vandspejlet i korte boringer som er filtersat i øvre sandlag eller fyldlag for at kunne af- eller bekræfte sammenhæng mellem vandspejlet i de forskellige magasiner, i tilfælde af kraftige stigninger/ eller fald i det øvre vandspejl, hvorfor monitering i fyldboringen KGN201 fastholdes. Side 8 af 18

9 PROJEKTET Resumé af projektet Københavns Metro udvides med linjen Cityringen, hvorved der etableres en ny metrostation på Kongens Nytorv. I den forbindelse skal der etableres en underjordisk transfertunnel mellem den eksisterende og nye metrostation ved Kongens Nytorv. Transfertunnelen består af to områder - henholdsvis område C og område D. Dette projekt omfatter etablering af transfertunnelens område D og nedbrydning af væg ind til den eksisterende metrostation ved Kongens Nytorv. Ved etablering af konstruktionen for transfertunnelens område D og nedbrydning af væg ind til den oprindelige metrostation er udgravningsdybden ned til kote -4,5 m. Trykniveauet for det primære magasin er omkring kote 0 m DVR90. Bunden af udgravningen er således dybere end niveauet for det naturlige grundvandsspejl i det primære magasin. Ansøger ønsker at sænke grundvandstanden midlertidigt ved byggegruppen for område D for at sikre tørholdelse og undgå grundbrud ved udgravningen. Grundvandstanden vil være sænket indtil, der er etableret konstruktioner, som kan modsvare vandtrykket fra det primære grundvandsmagasin. Ansøger har søgt om tilladelse til infiltration af op til m³ for at sikre en begrænsning af sænkningsudbredelsen fra tørholdelse af byggegruben. Arbejderne med etablering af transfertunnelens område D er planlagt således, at der ikke forventes overlap mellem denne og den igangværende grundvandssænkning ved opførelse af den nye metrostation ved Kongens Nytorv. Bortledningen forventes at forgå i perioden primo juni 2017 til medio marts Figur 1 viser placeringen af de eksisterende hydrauliske barrierer ved Kongens Nytorv samt deres type og bundkote. Dog viser figuren ikke etablerede sekantpæle syd-øst for den ny metrostation. Disse sekantpæle går langs en nødtrappe fra den nye metrostationen og op til August Bournonvilles passage (Figur 3). Side 9 af 18

10 Figur 1: Hydrauliske barrierer i undergrunden ved Kongens Nytorv. Barriererne er vist med forskellige farver der referer til type og bundkote i m DVR90 /2/. Udgravningen til område D er omkranset af tre typer af hydrauliske barriere. Mod syd findes en spunsvæg ind mod den oprindelige metrostation. Mod nord findes en væg ind til transfertunnelens område C. Mod øst og vest er der fra område C og hen mod den oprindelige metrostation etableret sekantpælevæg. Den hydrauliske barriere de sidste 4 meter ind mod den oprindelige metrostation bliver etableret ved brug af jetgrouting ned til kote -6 m DVR90. Til grundvandskontrollen under etablering af transfertunnelens område D og perioden med nedbrydning af væg ind til den oprindelige metrostation ønsker ansøger at anvende en kombination af pumpeboringer og reinfiltrationsboringer. Derudover vil moniteringsboringer i området uden for infiltrationsringen blive anvendt til at overvåge påvirkningerne på grundvandet i nærområdet. Der er ansøgt om tilladelse til at reinfiltrere 100 % af det oppumpede grundvand. Ansøger forventer, at det ikke er muligt/nødvendigt at Side 10 af 18

11 reinfiltre 100 % af det oppumpede grundvand og har derfor også søgt om tilladelse til at aflede 40 % af det bortledte vand til kloak. Miljøteknisk beskrivelse Geologi Terrænoverfladen er beliggende omkring kote +3,0 m DVR90. De øvre lag under terræn består af 2-4 m fyld. Mægtigheden af fyldlaget har store variationer omkring Kongens Nytorv bl.a. pga. en tidligere voldgrav. Fyldlaget er underlejeret af 8-9 m kvartære aflejringer, som består af en blanding af morænesand og -ler samt sand og grus. I henhold til ansøgningsmaterialet er Kongens Nytorv kendetegnet ved stor lokal variation i de kvartære lag. Kalkoverfladen ligger omkring kote -7 m DVR90, hvoraf de øverste 1-2 m af kalken i henhold til ansøgningsmaterialet vurderes at være opsprækket. En geoteknisk boring, C0411, som er placeret indenfor den planlagte transfertunnels område D, viser, at de øverste 3 m består af fyld og, at fyldlaget er underlagt sand mellem kote 0 til -6,5 m DVR90, efterfulgt af kalk. Hydrogeologiske forhold Det primære grundvandsmagasin i området omkring transfertunnelen vurderes i ansøgningsmaterialet, at bestå af kalken og det overliggende sandlag, da disse geologiske lag forventes at være i direkte kontakt. Der kan være sekundære magasiner i fyldlag. Det forventes at eventuelle sekundære magasiner ikke står i hydraulisk kontakt med det primære magasin. Trykniveauet for det primære magasin er omkring kote 0 m DVR90 ved Kongens Nytorv. Den generelle strømningsretning i det primære magasin går i øst-sydøstlig retning mod havnen. I henhold til ansøgningsmaterialet foregår der permanent dræning og tørholdelse under og omkring Magasin, som også påvirker strømningsretningen i de øvre lag lokalt i området /2/. Jord- og grundvandsforurening Den nærmeste kortlagte jordforureningslokalitet på vidensniveau V2 ligger i en afstand på over 200 m fra byggegruben til område D (se figur 2). Den nærmeste kortlagte lokalitet på vidensniveau V1 ligger i en afstand på ca. 150 m nedstrøms fra byggegruben til område D. Der er for nærværende ikke indvindingsinteresser i området. Side 11 af 18

12 Figur 2: V1 og V2 kortlage grunde i nærområdet til område D (halvgennemsigtig blå firkant). Blå angiver at grunden er V1 kortlagt og rød at grunden er V2 kortlagt. Kortet viser ligeledes placeringen af eksisterende moniteringsboringer som anvendes af entreprenøren for den nye metrostation ved Kongens Nytorv til bl.a. udtagning af vandprøver. Drikkevandsinteresser Kongens Nytorv er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Københavns kommune giver dog som udgangspunkt ikke tilladelse til længerevarende indvinding af grundvand i indre by af hensyn til sætningsrisiko i ukonsoliderede jordlag, og af hensyn til fundamenter baseret på træpæle og lignende. Vandkvalitet Center for Miljøbeskyttelse har modtaget analyser af vandprøver udtaget fra 3 boringer ved Kongens Nytorv samt fra vandbehandlingsanlægget ved udgravningen til den nye metrostation minimum en gang om måneden siden Boringen P har dog ikke været prøvetaget i 2016 pga. trafikomlægning. Placeringen af de tre boringer ses på figur 2. Vandprøverne har været analyseret for BTEXN, chlorerede hydrocarboner samt udvalgte naturlige grundvandskemiske parametre. Kendskabet til vandkvaliteten i området er således relativt god. Det forventes, at vandet som bortledes fra transfertunnelens område D har Side 12 af 18

13 en sammenlignelig kvalitet med vandet, som oppumpes ved udgravningen til den nye metrostation. Vandprøverne fra boringerne P og P har påvist relativt høje værdier for sulfat ( mg/l), chlorid ( mg/l) og jern (2,4-7,0 mg/l). Derudover er der i boringerne også konstateret varierende men ikke ubetydelige mængder af benzen, toluen samt chlorerede hydrocarboner. Særlig varierer koncentrationen af vinylchlorid mellem (0,16-2,3 μg/l). Høje koncentrationer af chlorid kan skyldes boringernes nære placering til havet. Vandrensningen i forbindelse grundvandssænkningen ved den nye metrostationen har bestået af rensning af jern og mangan på lokaliteten med sandfilter samt et filter til fjernelse af opslæmmet materiale (kalk). Prøverne fra vandbehandlingsanlæggets ind- og udløb har i enkelte tilfælde vist lave koncentrationer af BTEXN og chlorerede hydrocarboner - herunder dichlormethan. Modelberegninger Der er kørt 3D-modelsimuleringer af scenarier for grundvandssænkningsudbredelser ved oppumpning af grundvand inden for byggegrubens afskærende foranstaltninger og med reinfiltration af det oppumpede grundvand øst og vest for byggegruben. Simuleringerne har været anvendt til at estimere og vurdere, hvor store vandmængder og sænkningsudbredelser, der forventes for at kunne tørholde udgravningen Simuleringerne er udført i en grundvandsmodel for området omkring Kongens Nytorv. Modellen bygger på forundersøgelser i form af geotekniske boringer og pumpeforsøg i øvre og nedre grundvandsmagasiner. Grundvandsmodellen er en stationær 3D grundvandsmodel udarbejdet i GMS Modflow v10.0. Modellen er en opdatering/videreudvikling af en detaljeret grundvandsmodel opstillet til design af grundvandskontrol og risikovurdering af sænkning i de kvartære lag ved tunnelering under McDonalds og Magasin. Modellen er i sommeren 2016 opdateret med hydrauliske parametre omkring område D. I grundvandsmodellen er der lokalt ved transfertunnelen anvendt en Kh-værdi på m/s for alle sandede enheder, hvilket ansøger vurderer, at være en konservativ værdi baseret på tolkninger af korte pumpforsøg udført i nærheden af Kongens Nytorv. Kh-værdier for kalken tager udgangspunkt i værdier anvendt til Copenhagens Metro Teams model, der simulerer et højt flow i den øvre del af kalken (1,7 m) med Kh-værdi på 1, m/s og mindre gennemstrømning i Side 13 af 18

14 underliggende kalklag med en Kh-værdi på 4, m/s. Den opdaterede grundvandsmodel for Kongens Nytorv er blevet kalibreret i forhold til de målte oppumpede vandmængder fra den nye metrostation ved Kongens Nytorv. For at kunne få modellen til at eftervise de aktuelle oppumpede vandmængder, var det nødvendigt at sænke K-værdierne med 20 %. Sænkningen af K-værdierne blev udført jævnt på alle K-værdier i modellen. De forskellige former for afskærende vægge omkring metrostationen samt transfertunnel er i grundvandsmodellen indlagt som hydrauliske barriere vha. GMS' barriere pakke. Spunsvægge samt sekantpælevægge, som grænser op mod eksisterende konstruktioner er indlagt med en K-værdi på m/s. Øvrige sekantpæle samt områder med jetgrout har K-værdier på hhv m/s og m/s. Det bemærkes, at der i modellen ikke er taget højde for, at der er etableret sekantpæle ved den sydøstlige ende af den nye metrostation. Placeringen af sekantpælene langs nødtrappen ses på figur 3. Disse sekantpæle omkranser en nødtrappeskakt, som skal gå fra stationen og op til August Bournonvilles passage ved Det Kongelige Teaters Gl. Scene. Figur 3. Tegningsudsnit af hydraulisk afskærende foranstaltninger ved Cityring metrostationen på Kongens Nytorv, herunder placering af sekantpæle langs nødtrappe ved August Bournonvilles passage. Det ses af figur 3, at sekantpælene langs nødtrappen går ned til en kote -12,5 m DVR90, hvilket svarer til omkring 6 meter ned i kalklaget og dermed afskærer den del af kalken, hvor flowlogs har vist, at der er stor gennemstrømning. Side 14 af 18

15 I ansøgningen er der vist resultatet fra 4 scenerier, to scenarier for grundvandssænkningen under udgravning til transfertunnelens område D (stadie 1) og to scenerier for grundvandssænkningen under nedbrydning af væg ind til den oprindelige metrostation (stadie 2). Tabel 4 angiver en oversigt over de udvalgte scenarier. Tabel 4. Oversigt over udvalgte scenarier Stadie Scenarie Beskrivelse 1 Sc01 Scenarie med de oprindelige kalibrerede K-værdier. 1 Sc02 Scenarie hvor de oprindelige K-værdier er sænket 20 % 2 Sc03 Scenarie med de oprindelige kalibrerede K-værdier. 2 Sc04 Scenarie hvor de oprindelige K-værdier er sænket 20 % Scenarierne Sc01 og Sc03 er baseret på de oprindelige K-værdier i grundvandsmodellen, som er 20 % højere end i den rekalibrerede modelgrundvandsmodel, hvorfor disse to scenarier udgør worst-case simuleringer af grundvandssænkningens stadie 1 og 2. Simuleringerne viser, at sænkningsudbredelserne primært spreder sig mod øst og vest men begrænses af reinfiltrationsboringerne, således at der generelt ikke forekommer sænkninger på over 0,25 til 0,50 m i de øvre fyldlag ved nærliggende bygninger og fundamenter. Den største simulerede sænkning forekommer ved simulering af stadie 2, Sc03, hvor der vest for byggegruben under det østlige hjørne af Magasin ses en sænkning på op til 0,8 m i fyldlaget og i kalken, jf. figur 4 og figur 5. Figur 4. Udsnit fra det simulerede trykniveau i fyldlag i scenarie 3, stadie 2. Side 15 af 18

16 Figur 5. Udsnit fra det simulerede trykniveau i den øvre del af kalken simuleret i scenarie 3, stadie 2. Sænkningen på 0,8 m under Magasin vurderes derfor ikke at udgøre en risiko for sætningsskader i bygningen. Dette skyldes, at der dels i forvejen foregår permanent dræning ved Magasin for at tørholde kældre og dels, at bygningen er blevet forstærket inden tunnelarbejdet ved etablering af Cityringen. Endvidere er bygningen, der er placeret nærmest udgravningen (McDonalds), blevet understøttet vha. grouting i forbindelse med byggeriet af den eksisterende metro, hvilket sænker risikoen for sætningsskader på denne bygning. Ved samme simulering viste beregningerne, at den største sænkning øst for byggegruppen forekom på -1 m under vejarealet. Simuleringerne viser således ikke risiko sætninger af bygninger i nærheden af byggegruben. Monitering og beredskab Under grundvandssænkningen vil der blive gennemført monitering af oppumpede vandmængde, vandstanden uden for infiltrationsringen samt grundvandkvaliteten i moniteringsboringer og ved ind- og udløb til vandbehandlingsanlægget, jf. moniteringsprogrammet. Ansøger har udarbejdet en beredskabsplan for grundvandsanlægget. Beredskabsplan fremgår af bilag 2. Center for Miljøbeskyttelses vurdering Kongens Nytorv Station er placeret i Indre By inden for området kaldet "Middelalderbyen". Grundvandssænkning udenfor byggegruppen er generelt ikke tilladt af hensyn til gamle bygninger, som kan være funderet på træpæle og sætningsgivende aflejringer. For disse bygninger er det meget vigtigt med et stabilt vandspejl i de øvre Side 16 af 18

17 jordlag. Dvs. ved stor eller længerevarende sænkning af vandstanden i de øvre lag risikerer disse bygninger at få alvorlige sætningsskader. Ansøgningsmaterialet viser, at der er taget højde for at minimere grundvandssænkningens udbredelse ved at etablere afskærende foranstaltninger og infiltrere oppumpet grundvand omkring byggegruben. Der er i modelsimuleringerne ikke taget højde for, at sekantpælene langs nødtrappen går ca. 6 m ned i kalken. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at der kan være risiko for at konstruktionen af sekantpælene ved nødtrappen ud for det Kongelige Teater har en hydrauliske afskærende effekt for grundvandstrømningen og, at dette potentielt kan forsage at grundvandssænkningen får en større udbredelse end, der fremgår af modelsimuleringerne. Større sænkningsudbredelser end vist i modelsimulering kan udgøre en risiko for sætningsskader af de omkringliggende bygninger. I tilladelsens vilkår er der derfor lagt fokus på, at monitere vandspejlet i boring C0409, som ligger umiddelbart vest for nødtrappen. Center for Miljøbeskyttelse har valgt, at stille vilkåret på baggrund af, at pejlemålinger i C0409 og boringer filtersat i det primære magasin fra det igangværende byggeri af metrostationen ved Kongens Nytorv viser, at der er en samtidig påvirkning imellem de to niveauer. Center for Miljøbeskyttelse stiller ligeledes krav om, at der moniteres i fyldlagene omkring Hviids Vinstue i form af monitering i boring KGN201. Dette henset til at der efter Center for Miljøbeskyttelses vurdering er en risiko for, at infiltrationsboringernes nærhed til dette område kan medfører opstuvning af vand som følge af grundvandshåndteringen. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at der ikke vil være risiko for sætningsskader såfremt de i ansøgningen beskrevet arbejder udføres, og udførslen af disse efterlever de i tilladelsen stillede vilkår. Der kan potentielt være risiko for at mobilisere forureningerne fra de kortlagte jordforureningslokaliteter i nærheden af byggegruben, hvis sænkningsudbredelsen ikke minimeres af reinfiltration til grundvandsmagasinet. Udførte 3D-modelleringer med simulering af bortledning fra byggegruben og reinfiltration i boringer øst og vest for byggegruben viser, at påvirkningen på grundvandsspejlet uden for byggegruben vil være begrænset til et mindre område. Da simuleringerne viser, at vandspejlet omkring de kortlagte forureningskilder er uændret under grundvandskontrollen, forventes det, at der ikke vil være mobilisering Side 17 af 18

18 af forurening fra disse under bortledning af grundvand fra byggegruben. Center for Miljøbeskyttelse har godkendt ansøgers fremsendte beredskabsplan for grundvandsanlægget. Beredskabsplanen fremgår af bilag 2. Konklusion På baggrund af grundvandssimuleringer, projektbeskrivelsen og vilkår i tilladelsen til infiltration vurderer Center for Miljøbeskyttelse, at der er taget de nødvendige foranstaltninger for, at sikre at grundvandspejlets udgangsniveau i fyldlag og i det primære magasin uden for byggegruben. Tests af grundvandskontrolanlægget inden den egentlige grundvandssænkning påbegyndes skal sikre, at anlægget fungerer efter hensigten. Løbende monitering af vandkvaliteten og vandspejlets trykniveau uden for byggepladsen, samt den godkendte beredskabsplan for grundvandsanlægget sikrer endvidere, at risiko for sætningsskader og mobilisering af forurening vil blive opdaget og afværget. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at der ved udførsel af de i ansøgningen beskrevne foranstaltninger og efterlevelse af de i tilladelsen stillede vilkår kan infiltreres vand som en del af afværgetiltagene i forbindelse udbredelse af grundvandssænkningen ved etablering af transfertunnelen mellem den nye og gamle metrostation på Kongens Nytorv uden væsentligt risiko for miljøet, bygninger og evt. fremtidig drikkevandsindvinding. Henvendelser i sagen bedes rettet til cityringen@tmf.kk.dk. Med venlig hilsen Specialkonsulent Bo C. Christiansen / Miljøsagsbehandler Ane LaBianca Bilag: Bilag 1: Oversigt over projektområde og boringer Bilag 2: Beredskabsplan Bilag 3: Klassifikation af affaldsfraktioner fra bygge- og anlægsprojekter i Københavns Kommune Side 18 af 18

19 Bilag 1: Oversigt over projektområde og boringer

20 Bilag 2: Beredskabsplan Beredskabsplan Grundvand Sagsnr.: Entreprise: Transfertunnel (T6) Udarb. af: HENFUG Lokalitet: Kongens Nytorv GVS-anlæg Rev: 3.1 Bygherre: Metroselskabet I/S Dato: Nr. Konstateret fejl Prioriteret udbedrings tiltag Tidforbrug Udføres Ansvarlig Ansvarlig Leder 1.0 Kritisk vandspejl 1.1 Kontrol af pejling og øget pejlefrekvens ved verificering < 24 timer < 24 timer Vagt / GVS Tekniker Entrepriseleder 1.2 Regulering af pumper og/eller infiltration og/eller vandbehandlingsanlæg < 24 timer < 24 timer Vagt / GVS Tekniker Entrepriseleder 1.3 Tilførsel af drikkevand i boringer og/eller afledning til kloak < 24 timer < 24 timer Vagt / GVS Tekniker Entrepriseleder 1.4 Airlift af pumpeboringer og/eller infiltrationsboringer < 48 timer < 3 døgn* GVS Tekniker Entrepriseleder 1.5 Etablering af reserve infiltrationsboringer og/eller pumpeboringer < 5 døgn < 8 døgn* Boreformand Projektleder 2.0 Overskridelse af udledningskriterier 2.1 Omled grundvand til kloak. Tilfør drikkevand til infiltrationsanlæg Straks Straks Vagt / GVS Tekniker Entrepriseleder 2.2 Hasteanalyse af parameter for verificering af overskridelse < 24 timer < 24 timer Vagt / GVS Tekniker Entrepriseleder 2.3 Udbedring af fejl på vandbehandlingsanlæg < 24 timer < 24 timer Vagt / GVS Tekniker Entrepriseleder 2,4 Returskyl af sandfiltre < 24 timer < 48 timer* GVS Tekniker Entrepriseleder 2,5 Hasteanalyse for verificering af parameter < 24 timer < 5 døgn* GVS Tekniker Entrepriseleder 2,6 Etablering af vandtrappe < 24 timer < 7 døgn* GVS Tekniker Entrepriseleder 2,7 Udvidelse af anlægget, eventuelt med kulfilter < 3 døgn < 12 døgn* GVS Tekniker Projektleder 3.0 Pumpesvigt 3.1 Kontrol og eventuel udbedring af elektriske installationer Straks Straks Vagt / GVS Tekniker Entrepriseleder 3.2 Fejlsøgning og udbedring af pumpe Straks Straks Vagt / GVS Tekniker Entrepriseleder 3.3 Skift af pumpe Straks Straks Vagt / GVS Tekniker Entrepriseleder 4.0 Strømsvigt 4.1 Kontrol af nødstrømsgenerator Straks Straks Vagt / GVS Tekniker Entrepriseleder 4.2 Kontrol og eventuel udbedring af elektriske installationer Straks Straks Vagt / GVS Tekniker Entrepriseleder 5.0 Ydelses afvigelser i boringer 5.1 Kontrol og eventuel kalibrering eller skift af sensor (logger) Straks Straks Vagt / GVS Tekniker Entrepriseleder 5.2 Airlift af boring < 24 timer < 24 timer Vagt / GVS Tekniker Entrepriseleder 5.3 Renpumpning af boring < 24 timer < 24 timer GVS Tekniker Entrepriseleder 5.4 Udsyring af boring < 24 timer < 3 døgn* GVS Tekniker Entrepriseleder 6.0 Funktionsfejl på rørsystem 6.1 Luk ventil til defekt streng, er en pumpe tilsluttet, slukkes denne Straks Straks Vagt / GVS Tekniker Entrepriseleder 6.2 Aktiverer alternativ afledning evt kloak og/eller reparation af rør Straks Straks Vagt / GVS Tekniker Entrepriseleder 6.3 Udskiftning af defekt streng < 24 timer < 24 timer Vagt / GVS Tekniker Entrepriseleder

21 Bilag 2: Beredskabsplan Beredskabsplan Grundvand Sagsnr.: Entreprise: Transfertunnel (T6) Udarb. af: HENFUG Lokalitet: Kongens Nytorv GVS-anlæg Rev: 3.1 Bygherre: Metroselskabet I/S Dato: Nr. Konstateret fejl Prioriteret udbedrings tiltag Tidforbrug Udføres Ansvarlig *Tidsforbrug af ovenstående tiltag, inklusiv minimum tid for effekten af tiltaget kan registreres, er indregnet. Kontakt Personer Funktion Mail Telefon Nr Jan Rasmusen GVS tekniker Henrik Fugl Entrepriseleder Karsten Petersen Projektleder Ansvarlig Leder

22 Bilag 3: Klassifikation af affaldsfraktioner fra bygge- og anlægsprojekter i Københavns Kommune Affaldsfraktion/beskrivelse EAK-kode (CMB) EAK beskrivelse Miljøkarakter Anvisning / slutplacering Slam fra returskyl af sandfilter og sand fra sandfilter Slam fra returskyl af sandfilter og sand fra sandfilter indeholdende farlige stoffer Brugt aktivt kul fra vandrensning Brugt aktivt kul fra luftrensning Brugt aktivt kul fra vandrensning Brugt aktivt kul fra luftrensning indeholdende farlige stoffer Affald fra affaldsbehandlingsanlæg, spildevandsrensningsanlæg uden for produktionsstedet samt fra fremstilling af drikkevand eller vand til industriel brug Affald fra fremstilling af drikkevand eller vand til industriel brug Andet affald, ikke andetsteds specificeret Affald fra affaldsbehandlingsanlæg, spildevandsrensningsanlæg uden for produktionsstedet samt fra fremstilling af drikkevand eller vand til industriel brug Affald fra rensning af jord og grundvand Slam fra rensning af grundvand indeholdende farlige stoffer Emballageaffald, absorptionsmidler, aftørringsklude, filtermaterialer og beskyttelsesdragter, ikke andetsteds specificeret Absorptionsmidler, filtermaterialer, aftørringsklude og beskyttelsesdragter Absorptionsmidler, filtermaterialer, aftørringsklude og beskyttelsesdragter Emballageaffald, absorptionsmidler, aftørringsklude, filtermaterialer og beskyttelsesdragter, ikke andetsteds specificeret Absorptionsmidler, filtermaterialer, AV Miljø/nyttiggørelse SMOKA ARC Regenerering Ekokem Regenerering

23 Affald fra tømning af sandfang i forbindelse med rensning af overfladevand aftørringsklude og beskyttelsesdragter Absorptionsmidler, filtermaterialer (herunder oliefiltre, ikke specificeret andetsteds), aftørringsklude og beskyttelsesdragter forurenet med farlige stoffer Affald fra affaldsbehandlingsanlæg, spildevandsrensningsanlæg uden for produktionsstedet samt fra fremstilling af drikkevand eller vand til industriel brug Affald fra spildevandsrensningsanlæg, ikke andetsteds specificeret Affald fra sandfang AV Miljø/nyttiggørelse Affald fra tømning af olieudskiller Olieaffald og affald fra flydende brændstoffer Materiale fra olieseparatorer Slam fra olieudskillere Slam fra procesvandsbehandling eller Fraktioner specielt for tunnelbyggeri Da fraktionen vil variere afhængig af aktivitet, skal Center for Miljøbeskyttelse foretage konkret vurdering. SMOKA Marius Pedersen (DSA) DOG (Horsens) Ekokem Genanvendelse (afvanding/oparbejdning) Nyttiggørelse (afvanding/støttebrændsel) Muck efter frasortering af glasfiber (break out) Bygnings- og nedrivningsaffald (herunder opgravet jord fra forurenede grunde) Jord (herunder jord fra forurenede grunde) sten og klapmaterialer Der skal foregå en frasortering af glasfiberstykker inden deponering. Glasfiber til ARC KMC, Nordhavn

24 Jord og sten (ikke indeholdende farlige stoffer ( )). Beton/glasfiber (break in) Bygnings- og nedrivningsaffald (herunder opgravet jord fra forurenede grunde) Andet bygnings- og nedrivningsaffald Blandet bygnings- og nedrivningsaffald, bortset fra affald med farlige stoffer Slam fra procesvandsbehandling tunnelarbejdspladser Filterpresse mv. Bundfældet materiale fra sedimentationscontainere for procesvand Bygnings- og nedrivningsaffald (herunder opgravet jord fra forurenede grunde) Jord (herunder jord fra forurenede grunde) sten og klapmaterialer Jord og sten (ikke indeholdende farlige stoffer ( )). Kalk fra tværtunneler Bygnings- og nedrivningsaffald (herunder opgravet jord fra forurenede grunde) Jord (herunder jord fra forurenede grunde) sten og klapmaterialer Jord og sten (ikke indeholdende farlige stoffer ( )). Tætningsprodukter Ren beton med rester af glasfiber. Risiko for skæreskader. Kan genanvendes ved konkrete 19-tilladte projekter Indeholder hovedsageligt muck AV Miljø Nyttiggørelse KMC KMC Reagerede produktrester fra brug af PUskum (polyurethan) Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af maling, lak og keramisk emalje samt klæbestoffer, fugemasser og trykfarver Andet affald, ikke specificeret andetsteds i Isocyanataffald ARC (de har en tilladelse fra Miljøstyrelsen)