Sindssyge lovovertrædere og sagsomkostninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sindssyge lovovertrædere og sagsomkostninger"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Sindssyge lovovertrædere og sagsomkostninger Cebina Hansen Nr. 92/2004 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 92/2004 Sindssyge lovovertrædere og sagsomkostninger Cebina Hansen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE CASE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE ÆLDRE STRAFFERET OG RETSPLEJE Tiden før en straffelov Straffeloven af Retspleje før loven af STRAFFELOVEN AF 1930 OG NUVÆRENDE AFFATTELSE AF STRFL Personkredsen i strfl. 16, stk.1, 1. pkt Begrebet sindssygdom Tilstande ligestillet med sindssygdom Kort karakteristik af sindssygdommes indvirkning på personen Sindssyge og tilregnelse Sindssyge og begrebet skyld Kravet om utilregnelighed Begrundelse for straffrihed Hvorfor særforanstaltning? RETSPLEJELOVENS KAPITEL 91 - SAGSOMKOSTNINGER I STRAFFESAGER Historik og almene betragtninger Retsplejelovens 1007, stk Retsplejelovens 1007, stk Retsplejelovens 1008, stk UDGIFTER, DER ER OMFATTET AF DET OFFENTLIGES REGRESRET Retsplejelovens 1008, stk. 4, 2. pkt Kan domstolene anvende 1008, stk. 4, 2. pkt. som generel hjemmel til en nedsættelse af omkostningsansvaret for sindssyge domfældte? KAN RETSPRAKSIS KRITISERES? NYERE TENDENSER, HERUNDER VEDTAGELSEN AF RPL. 1014A SAMSPILLET MELLEM RETSPLEJELOVEN OG STRAFFELOVENS REGEL OM STRAFFRIHED26 8. DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION Tilblivelse, tiltrædelse og ikrafttræden Anvendelse og status i dansk ret Fordele og ulemper ved en inkorporering og forudsætningerne herfor De relevante artikler i EMRK og Menneskerettighedsdomstolens praksis Art. 6, stk. 1, om retten til en retfærdig rettergang og Art. 6, stk. 3, litra c ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt, og, hvis han ikke har tilstrækkelige midler til at betale juridisk bistand, at modtage den uden betaling, når dette kræves i retfærdighedens interesse....29

4 8.4 Kan de danske domstole foretage en selvstændig fortolkning af konventionen? RETSTILSTANDEN I NORGE Den norske straffe- og straffeprosesslov Særreaksjoner De norske regler om betaling af sagsomkostninger RETSTILSTANDEN I SVERIGE Den svenske straffelov (brottsbalk) De svenske regler om betaling af sagsomkostninger KOMPARATIV ANALYSE MED NORSK OG SVENSK RET SAMMENFATNING OG AFSLUTTENDE OVERVEJELSER FORSLAG TIL ÆNDRING AF RETSPLEJELOVENS 1008, STK. 4, 2. PKT ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF FORSLAGET KONKLUSION ENGLISH SUMMARY LITTERATURLISTE

5 1. Case I februar 2000 begås to overfald på Amager hospital. Den tiltalte, der er utilregnelig pga. sindssygdom, bliver frifundet for straf, men dømmes til ambulant psykiatrisk behandling. Herudover skal vedkommende betale en foreløbig erstatning på kr. til det ene af ofrene. Desuden bliver domfældte pålagt at betale sagsomkostninger. Et beløb på kr. Den dømte er på kontanthjælp. (Københavns Byrets 28. afdeling dom afsagt den 18. juni 2001). 1.1 Indledning Er der en formodning for, at sigtede på gerningstiden har været sindssyg, og vil det have betydning for straffesagens afgørelse, skal sigtede mentalundersøges 1, jf. retsplejelovens Lægen skal ved denne undersøgelse bl.a. vurdere, hvorvidt sigtede kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet, og hvorledes sigtedes nuværende sindstilstand er. Under straffesagen vil den sindssyge, forudsat de objektive såvel som de subjektive ansvarsbetingelser er opfyldt, blive kendt skyldig. Bliver den tiltalte af retten anset for utilregnelig pga. sin sindssygdom, vil pågældende være straffri, jf. straffelovens 3 16, stk. 1, 1. pkt. Oftest vil der i dommen stå, at tiltalte frifindes for straf. Den sindssyge vil, såfremt det er formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser, blive idømt en særforanstaltning efter strfl. 68. Som et eksempel fra praksis kan nævnes U H, hvor en skizofren kvinde kendes skyldig i forsøg på manddrab, frifindes for straf, men dømmes til anbringelse i Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland. Ved dommen vil den sindssyge også blive dømt til at betale sagens omkostninger. Dette følger af det almindelige princip i strafferetsplejen om, at den domfældte betaler straffesagens omkostninger. At den sindssyge er frifundet for straf, ændrer således ikke ved det faktum, at vedkommende er skyldig i overtrædelsen af et straffebud, og at dommen derfor har karakter af en domfældelse. Den sindssyge lovovertræder betragtes altså som skyldig i relation til rpl. 1008, stk. 1. Princippet om domfældtes betaling er også velkendt i den civile retspleje. Her er det som udgangspunkt den tabende part, der betaler både egne og modpartens sagsomkostninger, jf. herved rpl. 312, stk. 1. Et postulat kunne være, at det er urimeligt, at sindssyge domfældte skal betale sagens omkostninger. I civilprocessen er princippet til en vis grad forståeligt. Her er det parterne 1 I RM 5/2002 pkt. 4.1 er der fastsat nærmere retningslinjer for, hvornår en mentalundersøgelse bør iværksættes. Meddelelsen indeholder også retningslinjer for, hvornår mentalundersøgelsen bør forelægges for Retslægerådet, jf. pkt Jf. Lovbekendtgørelse nr. 777 af 16. september 2002 i det følgende forkortet rpl. 3 Jf. Lovbekendtgørelse nr. 779 af 16. september 2002 i det følgende forkortet strfl. 3

6 selv (eller i hvert fald sagsøgeren), der ønsker en retssag gennemført. I straffesager er det sjældent den tiltaltes ønske at få sagen for retten og dermed risikere en domfældelse. Det er det samfundsmæssige ønske om at forfølge forbrydelser, der begrunder straffesagens rejsning. Findes tiltalte skyldig, kan han blive idømt en særforanstaltning, men skal betale sagens omkostninger. En særforanstaltning er ikke en straf. Det samme gør sig gældende for sagsomkostninger. Imidlertid kan det ikke nægtes, at idømmelse af sagsomkostninger i visse situationer vil kunne opleves som en straf. Især i de tilfælde, hvor omkostningerne løber op i betragtelige størrelser. Grundsynspunktet er, at sindssyge ikke straffes, men i stedet behandles. Sindssyges straffrihed begrundes med, at det vil være moralsk forkasteligt at møde dem med den bebrejdelse, der ligger i at straffe. At vi i Danmark har et system, der først erklærer den utilregnelige sindssyge for straffri for dernæst i samme retssag at idømme vedkommende sagsomkostninger, kan hos undertegnede vække forundring. Når det endvidere holdes in mente, at mange af de sindssyge domfældte typisk ikke er økonomisk velstillet, og ofte vil være på enten kontanthjælp, bistandshjælp eller pension, fører et eksempel som det ovenstående til instinktiv modvilje og en antagelse om manglende sammenhæng mellem straffelovens regel om straffrihed og retsplejelovens regler om sagsomkostninger. Det er denne undren over retstilstanden, der danner baggrunden for dette speciale. Kritiske røster har da også været fremme med hensyn til princippet om, at domfældte betaler sagens omkostninger i straffesager. Kritikken har især været rejst over for den domfældtes pligt til at betale forsvarerudgifterne. Tilbage i 1960 stillede W.E. v. Eyben spørgsmålstegn ved, om reglerne egentlig var rationelle 4. I 1993 skrev Erik Werlauff en artikel med overskriften Reglerne om sagsomkostninger er forældede. Heri plæderer han for en afskaffelse af princippet i straffesager og for en revision af reglerne i den civile retspleje 5. To år senere er det den uoverskuelige og tilfældige måde, hvorpå sagsomkostningerne opgøres og opkræves, der kritiseres. Kritikken afsluttes med ordene: er tiden endnu næppe moden til en fuldstændig afskaffelse af systemet med, at domfældte skal betale sagens omkostninger i straffesager 6. En undtagelse til princippet blev imidlertid lovfæstet i 1997, da Folketinget indføjede en ny bestemmelse i retsplejelovens kapitel om sagsomkostninger 7. Af denne fremgår det, at når retten sættes ved spørgsmålet om ophævelse eller ændring af en foranstaltning (straffelovens 72), så er det som udgangspunkt det offentlige, der skal betale udgifterne hertil, jf. rpl. 1014a. 4 Jf. Juristen 1960 s. 217 ff. 5 Lov & Ret nr. 6, 1993, side 9 ff. 6 Fuldmægtigen nr. 5, 1995, side 79 ff. 7 Ved lov nr. 274 af 15. april

7 Den rejste kritik er ikke direkte rettet mod sindssyges omkostningsansvar, men med udgangspunkt i denne kan det spørgsmål rejses, om tiden ikke er inde til at lade reglen i rpl a, også gælde hovedsagen, dvs. den sag, hvor foranstaltningen idømmes. Folketinget valgte i 1992 at inkorporere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. For at kunne vurdere hvilken betydning det vil få, såfremt den danske retstilstand må antages at være i strid med EMRK, er det også relevant at undersøge konventionens status og faktiske anvendelse i dansk ret. At der ikke før er sat spørgsmålstegn ved straffri sindssyges betaling af sagsomkostninger, har ikke afholdt undertegnede fra en undersøgelse heraf. Manglende diskussion behøves ikke være udtryk for, at reglerne ikke trænger til en kritisk gennemgang. 1.2 Problemformulering Kan der antages at være et misforhold mellem straffelovens regel om straffrihed og sindssyge domfældtes pligt til at betale straffesagens omkostninger. Er sindssyge lovovertræderes idømmelse af sagsomkostninger i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Rpl. 1008, stk. 4, 2. pkt., giver retten hjemmel til at begrænse omkostningsansvaret, hvis dette ellers vil stå i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår. Kan denne bestemmelse anvendes af domstolene som en generel hjemmel til en nedsættelse af omkostningsansvaret for sindssyge lovovertrædere. 1.3 Afgrænsning Straffrihed kan også komme på tale over for gruppen af mentalt retarderede i højere grad. Specialet vil imidlertid kun omhandle personkredsen i strfl. 16, stk.1, 1. pkt. Det vil ofte være både interessant og lærerigt at sammenholde den danske retstilstand med andre landes lovgivning. Det vil formentlig være mest udbytterigt at foretage en sammenligning med lande, hvormed vi har en vis fælles retstradition. Lande som Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Frankrig er således aktuelle. Grundet omfanget af denne afhandling vil der alene ske en komparativ analyse med retstilstanden i Norge og Sverige. Specialet vedrører en principiel stillingtagen til, hvorvidt sindssyge fortsat bør dømmes til at betale sagsomkostninger. Diskussionen om, hvorvidt anklagemyndigheden bør opgøre sagsomkostningerne til et bestemt beløb inden domsforhandlingen og politikredsenes uens praksis mht. hvilke udgifter, der skal opkræves som driftudgift eller sagsomkostning er selvfølgelig interessant, men ikke relevant i denne sammenhæng. Det vil derfor ikke blive behandlet yderligere. 1.4 Metode For at få en praktisk indfaldsvinkel på emnet er der taget udgangspunkt i en sag, der illustrerer reglernes anvendelse og konsekvenser for den persongruppe, de vedrører. Da domme forholdsvis sjældent indeholder en beløbsangivelse af de idømte sagsomkostninger, har det været nødvendigt at få hjælp til casen. Denne er fået ved 5

8 henvendelse til Dansk Epilepsiforening. Ved telefonsamtaler med Ellinor Palm Pedersen, kredsformand for SIND i København og forsvarsadvokat Kirsten Bindstrup, København, er det endvidere blevet oplyst, at de idømte sagsomkostninger alt afhængig af sagens karakter, vil ligge på et beløb fra et par tusinde kroner til kr. Der er valgt en retshistorisk tilgang til emnet, og afhandlingen indledes derfor med en beskrivelse af, hvordan de sindssyges retsstilling har været gennem de sidste århundreder. Dette skyldes ønsket om at opnå en større forståelse for reglernes nuværende affattelse. Med udgangspunkt i straffelovens særregler for sindssyge lovovertrædere beskrives gældende ret og retsstillingen for de sindssyge kriminelle, da det er med vægten lagt på denne særstilling, at hovedparten af problemstillingerne behandles. 2. Ældre strafferet og retspleje 2.1 Tiden før en straffelov De første skrevne regler om sindssyges retsstilling findes i romerretten, mens beskrivelsen af de forskellige abnormtilstande findes i gamle græsksprogede skrifter. Der fandtes en bestemmelse med følgende ordlyd: cum satis furore ipso puniatur 8 sygdommen bærer straffen i sig selv. I romerretten blev sindssyge betragtet som personer uden en fri vilje og forvoldte de skade, blev de ikke straffet. Regler om straffrihed blev begrundet med, at sindssygdommen var straf nok i sig selv. I middelalderen var det kirken og dens kanoniske ret, der var fremherskende. Ved vurderingen af et menneskes handlinger var det afgørende at se på menneskets sindelag og vilje. Det subjektive kom således for første gang til at spille en rolle i læren om det retlige ansvar. Gratians dekret (1140) var en af middelalderens mest vigtige skriftsamlinger. Den var et forsøg på at bringe overensstemmelse mellem den lære, der kunne udledes af den verdslige romerret og den kanoniske ret. Her blev sagt om sindssyges straffrihed, at det vides at være fastslået ikke blot ved de menneskelige, men også ved de guddommelige love 9. Det var dog kravet om tilregnelse, der i middelalderen spillede den største rolle ved vurderingen af gerningsmandens strafferetlige ansvar. I de danske landskabslove fra 1200-tallet findes ikke særlige regler om de sindslidendes retsstilling. I 3. bogs kapitel 36 i Eriks Sjællandske Lov kan det dog af en lovregel udledes, at den sindssyge principielt bærer samme ansvar for sine handlinger som alle andre. Ville et nært familiemedlem imidlertid føre vidner på tinge og derved opnå at blive værge for den sindssyge, så blev konsekvensen, at værgen var ansvarlig for den sindssyges handlinger. En skyldbedømmelse flyttede altså ansvaret fra den ulykkelige og skyldløse til en slægtning 10. At det var en hel almindelig procedure dengang, skyldtes forvisningen om, at slægten havde del i ens skæbne, og dermed også var den 8 Romerret Lex 14D 1, 18 9 Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side 17 6

9 rette til at bære skylden for et sindssygt familiemedlems handlinger. Bestemmelsen gav desuden værgen mulighed for at tage den sindssyge i forvaring. Det var først med Danske Lov af 1683, at særregler om psykisk afvigende blev gældende i hele riget, idet der med Danske Lov blev skabt retsenhed i Danmark. Det var reglerne i DL og DL Den første bestemmelse gav hjemmel til forvaring af rasende, eller galind personer. Denne bestemmelse vedblev at være det retlige grundlag for administrativ frihedsberøvelse af sindssyge personer indtil vedtagelsen af sindssygeloven i DL bestemte straffrihed for drab begået i Vildelse og Raseri. Straffen for drab var ellers dødsstraf. På den tid blev mange forbrydelser straffet med dødsstraf. Selvom DL ifølge dens ordlyd kun hjemlede straffrihed for drab, var opfattelsen i det 18. århundrede den, at bestemmelsen burde og skulle have et videre anvendelsesområde. For A.S. Ørsted, der levede i årene , var straffrihed således et grundlæggende princip, der fulgte af selve straffens væsen 11. Hjælp til bedømmelse af den tiltaltes sindstilstand havde dommerne ikke. I 1700-tallet fandtes ikke regler om indhentelse af mentalerklæring. Dengang var det således ikke obligatorisk at anvende læger til bedømmelsen af gerningsmandens psyke. Det hvilede således på dommernes skøn, hvorvidt en lægelig vurdering var nødvendig. Om vedkommende var sindssyg, blev dengang ofte afgjort ud fra vidnesbyrd om gerningsmandens tilstand på gerningstidspunktet. Opførte vedkommende sig mærkeligt eller havde en uforståelig tankegang, var det ofte nok til at anse vedkommende for rasende. Der er dog eksempler på, at læger er blevet anmodet om at vurdere den tiltaltes mentale tilstand. Allerede dengang ansås lægerne nemlig for at være bedst egnede til at gennemskue, om gerningsmanden vitterlig var sindssyg på gerningstidspunktet 12. I 1800-tallet udvikles en egentlig psykiatri/retspsykiatri og bliver således et speciale inden for lægevidenskaben. I datidens strafferet blev sindssyge således ikke straffet. Begrundelsen var, at de ikke havde en fri vilje, og at deres gerninger derfor ikke kunne bebrejdes dem. De var uden skyld. Problemet var således ikke, om der skulle gælde et princip om straffrihed. Snarere at få afgrænset og defineret den personkreds, det gjaldt for, og om det skulle gælde samtlige den sindssyges handlinger. 2.2 Straffeloven af 1866 Trods den begyndende anvendelse af retspsykiatriske erklæringer i 1800-tallets straffesager fik lægerne ikke den store indflydelse på udformningen af reglerne for de psykisk afvigende. Ifølge Knud Waaben bærer reglerne præg af en manglende interesse i at trænge ind i principperne for utilregnelighedens og straffrihedens afgrænsning eller i det rette forhold mellem den retspsykiatriske rådgivning og domstolenes afgørelser Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side 63 7

10 Der var to bestemmelser i loven, der regulerede retsstillingen for de psykisk afvigende. Straffrihed gjaldt for Handlinger, som foretages af Personer, der ere afsindige, eller hvis Forstandsevner ere enten saa mangelfuldt udviklede eller saa svækkede og forstyrrede, at de ikke kunne antages at være sig Handlings Strafbarhed bevidst, eller som i Gjerningens Øjeblik manglede deres Bevidsthed, jf. strfl. 38, stk. 1. Suppleret af strfl. 39, der lød En ringere Straf end den lovbestemte bliver at anvende på Taaber eller andre Personer, der, om de end ikke mangle al Bevidsthed, dog paa Grund af særegne Tilstande, som have Indflydelse paa Villiens Frihed, ikke have været i Besiddelse af den Tilregnelighed, der findes hos voxne og sjælssunde Personer. Før straffeloven af 1866 havde der ikke eksisteret regler for gruppen af personer, der ikke var psykisk normale, men heller ikke afsindige. Bestemmelsen i strfl. 39 var således en nyskabelse i dansk strafferet. Straffeloven foreskrev altså straffrihed for alle de sindssyges handlinger. Ifølge juristen Carl Torp omfattede strfl. 38 fire persongrupper, der kunne anses for straffri. Det drejede sig om afsindige, der led af tvangstanker eller vrangforestillinger; sindssyge, der manglende bevidsthed om handlingens strafbarhed; personer, der manglede bevidsthed samt de i højere grad åndssvage. Der blev formentlig stillet krav om en vis varighed i tilstanden. Korterevarende/forbigående sindssygdom ville dog eventuelt kunne rubriceres under manglende bevidsthed 14. I 1800-tallet var forholdet mellem læger og jurister anspændt i hvert fald når diskussionen faldt på retspsykiatriske problemstillinger. Lægerne blev beskyldt for at udtale sig om gerningsmandens tilregnelighed i stedet for at afklare, hvorvidt denne var sindssyg. Juristerne derimod, for ikke at anvende lægernes erklæringer i straffesagerne 15. Denne strid blev bilagt med affattelsen af de nye regler i straffeloven af Retspleje før loven af 1916 Der fandtes enkelte bestemmelser i Danske Lov, der regulerede spørgsmålet om betaling af sagsomkostninger. DL forudsatte, at Udgifter ved Forfølgning til Straf ordentligvis ikke maa paaføres Kongen, hvor en privat er nærmest til at paatale 16. De fleste forbrydelser var underlagt privat påtale. Kongen kunne dog påbyde det offentlige at anlægge sag mod den formodede gerningsmand. Enkelte bestemmelser foreskrev også offentlig påtale. Det drejede sig om forbrydelserne mord og drab. I disse sager betalte det offentlige udgifterne. I sager, der var underlagt privat påtale, var udgangspunktet, at kunne den domfældte ikke betale, var det den forurettede sagsøger, der måtte betale. Dette førte til den uhensigtsmæssige situation, at forbrydelser i nogle tilfælde ikke blev påtalt Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side C. Goss, Den danske Straffeproces i Forhold til Strafferetsplejens Grundsætninger fra Chr. V s Lov til Nutiden, side C. Goss, Den danske Straffeproces i Forhold til Strafferetsplejens Grundsætninger fra Chr. V s Lov til Nutiden, side 12 8

11 Det kunne tænkes, at det var for at undgå lignende tilfælde, at retsplejeloven fik bestemmelsen om, at staten i første omgang betaler udgifterne ved straffesagen. 3. Straffeloven af 1930 og nuværende affattelse af strfl. 16 De fleste af de retspsykiatere, der havde indflydelse på udformningen af straffeloven, var af den opfattelse, at sindssygdom på gerningstiden burde medføre straffrihed. To af de fremtrædende jurister, Carl Torp og Aug. Goll, var enige heri. Flertallet af politikere og jurister var imidlertid ikke tilhængere af, at afgørelsen om straffrihed reelt kom til at bero alene på lægens konklusion. Hvilket kriterium, der herudover skulle betinge straffriheden, blev der stillet flere løsningsforslag om. Det blev kriteriet tilregnelighed, der vandt størst tilslutning i Rigsdagen 18. I en betænkning fra 1972 om de strafferetlige særforanstaltninger 19 blev det foreslået at afskaffe kravet om tilregnelighed, således, at straffrihed var givet med den psykiatriske diagnose. Dette blev afvist. I 1997 vedtog Folketinget at ændre begrebet åndssvag til mental retardering 20. Der er alene tale om en sproglig modernisering af bestemmelsen. 3.1 Personkredsen i strfl. 16, stk.1, 1. pkt. Personkredsen i strfl. 16, stk.1, 1. pkt., omfatter personer, der er sindssyge eller i en tilstand, der må ligestilles hermed Begrebet sindssygdom Sindssygdom er ikke et juridisk, men et lægeligt begreb. Herved forstås de tilstande, der efter psykiatrisk terminologi hører under betegnelsen sindssygdom eller psykose 21. Som i hovedparten af FN s medlemslande anvendes det af WHO udarbejdede diagnosesystem ICD-10 (International Classification of Diseases, 10. revision) i Danmark. ICD-10 indeholder, udover de psykiatriske, alle lægelige diagnoser. I dansk retspsykiatrisk praksis anvendes imidlertid den lidt ældre udgave af ICD, nemlig ICD-8 sammen med ICD De i befolkningen mest almindeligt kendte sindssygdomme er formentlig skizofreni, senil demens og manio-depressiv psykose. Når det vedrører spørgsmålet om tilstedeværelsen af en sindssygdom på gerningstidspunktet, vil retten som alt overvejende hovedregel lægge lægens konklusion til grund, men rettens valg af særforanstaltning følger ikke altid lægens anbefaling. Jf. herved U H, hvor den tiltalte havde været mentalundersøgt på Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik. Konklusionen var, at tiltalte var sindssyg og kunne antages at have været det på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet. Som mest formålstjenlig foranstaltning anbefaledes dom til psykiatrisk behandling i 18 Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side Betænkning 667, side Jf. lov nr. 274 af 15. april Kommenterede straffelov, almindelig del side Villars Lunn, Retspsykiatri, side 269 9

12 psykiatrisk sygehus eller afdeling. Retslægerådet tiltrådte dette. Blandt dommerne var der imidlertid enighed om dom til anbringelse i hospital for sindslidende. Ligeledes U H, hvor Retslægerådet anbefalede dom til psykiatrisk behandling, men hvor flertallet af dommerne stemte for en dom til anbringelse på et hospital for sindslidende Tilstande ligestillet med sindssygdom Denne betegnelse genfindes ikke i det psykiatriske diagnosesystem. Da den blev indført med straffeloven af 1930, var lægerne noget skeptiske over for denne nye sprogbrug. Intentionen med nydannelsen var at undgå, at afgrænsningen af området for straffrihed skulle være afhængig af psykiaternes enighed om, hvor grænsen for sindssygdom gik. Dengang kunne nogle psykiatere anse en tilstand for psykotisk, mens andre anså tilstanden som liggende uden for området af sindssyge 23. Ydermere skulle betegnelsen sikre, at tilstande, der ikke kan benævnes sindssygdom, men som frembyder samme indgribende sygelige forandring af sindet, kan mødes med straffrihed 24. Altså en udvidelse af straffrihedens område. I retspraksis ses betegnelsen dog anvendt relativt sjældent, idet det sker mindre end 10 gange om året 25. Der er tale om et blandet lægeligt-juridisk begreb. Juridisk i den forstand, at betegnelsen tilkendegiver, at der findes tilstande uden for psykosebegrebet, hvor straffrihed også bør indrømmes. Lægelig, fordi psykiateren på baggrund af sin lægelige viden skal beskrive tilstanden og dernæst vurdere, om tilstanden kan ligestilles med sindssygdom. Om vedkommende skal være straffri, afhænger som ved sindssygdom - af afgørelsen om tilregnelighed, der er forbeholdt dommerne. Selvom en abnorm tilstand stadig kan frembyde tvivl og den stillede diagnose kan være usikker, antages der generelt at være en høj grad af konsensus om klassifikationen af en given tilstand 26 blandt nutidens psykiatere. De fra retspraksis mest kendte eksempler på tilstande ligestillet med sindssygdom er formentlig U H (organisk hjernelidelse), U H (epileptisk tågetilstand) og U H (demens efter alvorligt kranietraume). En tilstand skal, for at kunne omfattes af strfl. 16, stk. 1, 1. pkt., nødvendigvis ikke være af længerevarende karakter 27. I retspraksis findes eksempler på tilfælde, hvor selv ganske kortvarige påvirkninger af gerningsmandens psyke er tilstrækkelig, jf. eksempelvis U V. Tiltalte, der led af sukkersyge, havde under kørslen fået insulinchok. Under insulinchokket havde tiltalte overtrådt færdselsloven ved at køre med en, efter forholdene, for høj fart i et tættere bebygget område og ved ikke at udvise fornøden agtpågivenhed til afværgelse af fare og skade for andre. Kørslen resulterede i en påkørsel med materiel skade til følge. Der var rejst tiltale for tre forhold. Tiltalte 23 Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side Betænkning nr. 667, side Knud Waaben, Retspsykiatri, side Villars Lunn, Retspsykiatri, side Gorm Toftegaard Nielsen, Strafferet I, side

13 dømtes for det første forhold, der var begået inden insulinchokkets indtræden. For de to andre forhold anså retten tiltalte for straffri i medfør af strfl. 16, stk.1, 1. pkt. Imidlertid skal sådanne påvirkninger ikke forveksles med de såkaldte abnorme enkeltreaktioner, der karakteriseres som en isoleret abnorm handling hos en i øvrigt normal person 28. Normal skal i denne sammenhæng forstås således, at gerningsmanden ikke befinder sig i en psykisk abnormtilstand, dvs. er sindssyg. En abnorm enkeltreaktion vil typisk ikke kunne karakteriseres som en sindssygdom eller en hermed ligestillet tilstand, men vil kunne omfattes af strfl. 85 om handlinger begået under indflydelse af stærk sindsbevægelse. Der er tale om et samlebegreb for forskellige reaktionstyper. Til begrebet kan bl.a. henføres kortslutnings- og panikreaktioner samt impuls- og afspændingshandlinger. Der er tale om handlinger, som for gerningsmanden vil virke personlighedsfremmed og uforståelig. Handlingen vil som regel virke meningsløs og uden motiv. Typisk vil reaktionen være inadækvat i forhold til situationen. Eksempelvis drab som følge af en mindre forulempelse 29. Et eksempel fra retspraksis er U H, hvor en 18-årig mand ved et besøg hos en intimmassøse tildeler denne 43 stik- og 16 snitsår. Massøsen dør af knivstikkene. Lægerne karakteriserede gerningsmanden som normalt begavet, let påvirkelig og sårbar med tendens til indelukkethed. Af udseende så han ud til være omkring år, og modenhedsmæssigt var han endnu længere tilbage. Lægerne anså ham omfattet af strfl. 69 og anbefalede en særforanstaltning som mere formålstjenlig end straf. Spørgsmålet om anvendelse af strfl. 85 besvarede nævningene bekræftende. Trods det faktum, at sager om forsætligt drab i reglen ikke kan afgøres ved anvendelse af særforanstaltning efter strfl. 69, jf. 68, 2. pkt., imødekom dommerne anbefalingen. Begrundelsen skal findes i de ganske særegne omstændigheder omkring gerningsmandens person. I U H havde den 52-årige spirituspåvirkede gerningsmand dræbt sin foresatte efter provokerende drillerier fra denne. Ifølge Retslægerådet kunne drabshandlingen karakteriseres som en abnorm enkeltreaktion. Gerningsmanden var ikke tidligere straffet. Han var normalt begavet, men grundet hans mangel på følelsesudtryk og indesluttethed anså Retslægerådet ham for karaktermæssigt at være svært afvigende. Retslægerådet konkluderede, at han kunne henføres til den i strfl. 69 omhandlede personkreds, men at han befandt sig på grænsen til strfl. 16, stk. 1. Som mere formålstjenligt end straf anbefalede Retslægerådet en dom til behandling. Nævningerne svarede nej til strfl. 16, stk. 1, men bekræftende på spørgsmålet om anvendelse af strfl. 85. Han blev idømt 8 års fængsel for overtrædelse af strfl Her vælger dommerne ikke at følge Retslægerådets anbefaling, men idømmer i stedet en straf, dog nedsat med henvisning til strfl Kort karakteristik af sindssygdommes indvirkning på personen Der findes mange forskellige tilstande, der kan karakteriseres som en sindssygdom. Overordnet set er sindssygdommene inddelt i de organiske, manio-depressive, 28 Villars Lunn, Retspsykiatri side Stephan Hurwitz, Kriminologi, side

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. juni 2012 Sag 69/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jakob Lund Poulsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Uummannaq Kredsret den 21.

Læs mere

Brug af særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt perspektiv

Brug af særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt perspektiv Brug af særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt perspektiv Udredning nr. 4 Institut for Menneskerettigheder og Rådet for Socialt Udsatte 2006 3 Kolofon Kolofon Brug af

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Kommenteret straffelov Almindelig del

Kommenteret straffelov Almindelig del Kommenteret straffelov Almindelig del Kommenteret af Vagn Greve Poul Dahl Jensen Gorm Toftegaard Nielsen 10. omarbejdede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Kommenteret straffelov Almindelig del

Læs mere

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse 5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse En advokat klagede over at en politimester og i 2. instans vedkommende statsadvokat i en sag havde opgivet påtale efter retsplejelovens 721,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter Udkast af 16. september 2014: Samarbejdsaftale om retspsykiatriske patienter til høring i perioden den 26. september 2014 30. oktober 2014 Indhold: 1. Indledning 2. Beskrivelse af ansvar og opgaver 3.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. februar 2014 Sag 234/2013 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T1 T2 (advokat Hugo Steinmetz, beskikket for begge) T3 (advokat Manfred W. Petersen, beskikket) T4

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 1000 af 05/10/2006 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Indholdsfortegnelse Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse af

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 1068 af 06/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. september 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2008-730-0735 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1404

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Frederiksholms Kanal 16 Den 12. juli 2007 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2006-350-0018

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Frederiksholms Kanal 16 Den 12. juli 2007 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2006-350-0018 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Frederiksholms Kanal 16 Den 12. juli 2007 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2006-350-0018 Indholdsfortegnelse: Behandlingen af straffesager vedrørende psykisk afvigende kriminelle

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. oktober 2012 Sag 193/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Anders Németh, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 24. juni

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2009-350-0008

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2009-350-0008 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2009-350-0008 Behandlingen af straffesager vedrørende psykisk afvigende kriminelle og personer omfattet af straffelovens 70 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 Sag 326/2011 (1. afdeling) If Skadeforsikring (advokat Michael S. Wiisbye) mod A (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

ADVOKATERNE NtMETH & SIGETTY A/ S. J.nr. 16995. Vedr.: Klage over Nordsjællands Politis afgørelse af 3. juni 2014 (J.nr. 0900-83990-00159-14).

ADVOKATERNE NtMETH & SIGETTY A/ S. J.nr. 16995. Vedr.: Klage over Nordsjællands Politis afgørelse af 3. juni 2014 (J.nr. 0900-83990-00159-14). ADVOKATERNE NtMETH & SIGETTY A/ S K. L. N~METH OLE SIOETTY, M. A. SVEN HOUGAARD CLAUS HASTRUP KNUDSEN FRANTZ SIGERSTED-RASMUSSEN Statsadvokaten i København Kampmannsgade l 1604 København V Sendt på mail

Læs mere

Dokumentet er Historisk

Dokumentet er Historisk Dokumentet er Historisk LBK nr 1007 af 24/10/2012 Historisk (Straffeloven) Offentliggørelsesdato: 27-10-2012 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012 2 LOV nr 1385

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse LBK nr 1235 af 26/10/2010 Gældende (Straffeloven) Oversigt (indholdsfortegnelse) 1. kapitel Indledende bestemmelser 2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse 3. kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 871 af 04/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 9. marts 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-730-0517 Senere ændringer til forskriften LOV nr 152 af 18/02/2015

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001 Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 Sag 158/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER 1 Juni 2011 Domstolsstyrelsen Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 12.800 stk.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 KONFLIKTLØSNING Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring Af

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S3888009- RC UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Hedegaard Madsen og Gunst Andersen med domsmænd). 19.

Læs mere

2. Vederlag til bistandsværger, som er optaget på statsforvaltningernes fortegnelser

2. Vederlag til bistandsværger, som er optaget på statsforvaltningernes fortegnelser 2. Vederlag til bistandsværger, som er optaget på statsforvaltningernes fortegnelser En bistandsværge, som er optaget på en statsforvaltnings fortegnelse, modtager vederlag for sit arbejde efter reglerne

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014 Sag 107/2014 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 5. september

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

adlyde ham, hvorefter han truede hende til at tage tøjet af og bøje sig forover og herefter bagfra indførte sit kønslem i hendes skede og foretog

adlyde ham, hvorefter han truede hende til at tage tøjet af og bøje sig forover og herefter bagfra indførte sit kønslem i hendes skede og foretog U.1991.534H Straf for voldtægt. Godtgørelse for tort. Erstatning uden for kontraktforhold 32.2 Strafferet 23.1 34-årig T, der ved byretsdom af 25. november 1988, stadfæstet ved ankedom af 12. april 1989,

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 Sag 303/2010 (2. afdeling) Københavns Kommune, Kultur og Fritidsforvaltningen (advokat Michael Holsting) mod Synoptik A/S (advokat Flemming Horn Andersen)

Læs mere

København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201

København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201 København, den 7. juni 2011 J.nr. 2010-02-1201 VPE/JML 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København V. Advokat A har den 25.

Læs mere

Forsvarsadvokaters selvstændige adgang til at foretage efterforskning. Defence lawyers independent access to investigate criminal cases

Forsvarsadvokaters selvstændige adgang til at foretage efterforskning. Defence lawyers independent access to investigate criminal cases Forsvarsadvokaters selvstændige adgang til at foretage efterforskning i straffesager Defence lawyers independent access to investigate criminal cases af LOUISE WATSON Formålet med dette speciale er at

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere