Sindssyge lovovertrædere og sagsomkostninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sindssyge lovovertrædere og sagsomkostninger"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Sindssyge lovovertrædere og sagsomkostninger Cebina Hansen Nr. 92/2004 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 92/2004 Sindssyge lovovertrædere og sagsomkostninger Cebina Hansen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE CASE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE ÆLDRE STRAFFERET OG RETSPLEJE Tiden før en straffelov Straffeloven af Retspleje før loven af STRAFFELOVEN AF 1930 OG NUVÆRENDE AFFATTELSE AF STRFL Personkredsen i strfl. 16, stk.1, 1. pkt Begrebet sindssygdom Tilstande ligestillet med sindssygdom Kort karakteristik af sindssygdommes indvirkning på personen Sindssyge og tilregnelse Sindssyge og begrebet skyld Kravet om utilregnelighed Begrundelse for straffrihed Hvorfor særforanstaltning? RETSPLEJELOVENS KAPITEL 91 - SAGSOMKOSTNINGER I STRAFFESAGER Historik og almene betragtninger Retsplejelovens 1007, stk Retsplejelovens 1007, stk Retsplejelovens 1008, stk UDGIFTER, DER ER OMFATTET AF DET OFFENTLIGES REGRESRET Retsplejelovens 1008, stk. 4, 2. pkt Kan domstolene anvende 1008, stk. 4, 2. pkt. som generel hjemmel til en nedsættelse af omkostningsansvaret for sindssyge domfældte? KAN RETSPRAKSIS KRITISERES? NYERE TENDENSER, HERUNDER VEDTAGELSEN AF RPL. 1014A SAMSPILLET MELLEM RETSPLEJELOVEN OG STRAFFELOVENS REGEL OM STRAFFRIHED26 8. DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION Tilblivelse, tiltrædelse og ikrafttræden Anvendelse og status i dansk ret Fordele og ulemper ved en inkorporering og forudsætningerne herfor De relevante artikler i EMRK og Menneskerettighedsdomstolens praksis Art. 6, stk. 1, om retten til en retfærdig rettergang og Art. 6, stk. 3, litra c ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt, og, hvis han ikke har tilstrækkelige midler til at betale juridisk bistand, at modtage den uden betaling, når dette kræves i retfærdighedens interesse....29

4 8.4 Kan de danske domstole foretage en selvstændig fortolkning af konventionen? RETSTILSTANDEN I NORGE Den norske straffe- og straffeprosesslov Særreaksjoner De norske regler om betaling af sagsomkostninger RETSTILSTANDEN I SVERIGE Den svenske straffelov (brottsbalk) De svenske regler om betaling af sagsomkostninger KOMPARATIV ANALYSE MED NORSK OG SVENSK RET SAMMENFATNING OG AFSLUTTENDE OVERVEJELSER FORSLAG TIL ÆNDRING AF RETSPLEJELOVENS 1008, STK. 4, 2. PKT ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF FORSLAGET KONKLUSION ENGLISH SUMMARY LITTERATURLISTE

5 1. Case I februar 2000 begås to overfald på Amager hospital. Den tiltalte, der er utilregnelig pga. sindssygdom, bliver frifundet for straf, men dømmes til ambulant psykiatrisk behandling. Herudover skal vedkommende betale en foreløbig erstatning på kr. til det ene af ofrene. Desuden bliver domfældte pålagt at betale sagsomkostninger. Et beløb på kr. Den dømte er på kontanthjælp. (Københavns Byrets 28. afdeling dom afsagt den 18. juni 2001). 1.1 Indledning Er der en formodning for, at sigtede på gerningstiden har været sindssyg, og vil det have betydning for straffesagens afgørelse, skal sigtede mentalundersøges 1, jf. retsplejelovens Lægen skal ved denne undersøgelse bl.a. vurdere, hvorvidt sigtede kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet, og hvorledes sigtedes nuværende sindstilstand er. Under straffesagen vil den sindssyge, forudsat de objektive såvel som de subjektive ansvarsbetingelser er opfyldt, blive kendt skyldig. Bliver den tiltalte af retten anset for utilregnelig pga. sin sindssygdom, vil pågældende være straffri, jf. straffelovens 3 16, stk. 1, 1. pkt. Oftest vil der i dommen stå, at tiltalte frifindes for straf. Den sindssyge vil, såfremt det er formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser, blive idømt en særforanstaltning efter strfl. 68. Som et eksempel fra praksis kan nævnes U H, hvor en skizofren kvinde kendes skyldig i forsøg på manddrab, frifindes for straf, men dømmes til anbringelse i Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland. Ved dommen vil den sindssyge også blive dømt til at betale sagens omkostninger. Dette følger af det almindelige princip i strafferetsplejen om, at den domfældte betaler straffesagens omkostninger. At den sindssyge er frifundet for straf, ændrer således ikke ved det faktum, at vedkommende er skyldig i overtrædelsen af et straffebud, og at dommen derfor har karakter af en domfældelse. Den sindssyge lovovertræder betragtes altså som skyldig i relation til rpl. 1008, stk. 1. Princippet om domfældtes betaling er også velkendt i den civile retspleje. Her er det som udgangspunkt den tabende part, der betaler både egne og modpartens sagsomkostninger, jf. herved rpl. 312, stk. 1. Et postulat kunne være, at det er urimeligt, at sindssyge domfældte skal betale sagens omkostninger. I civilprocessen er princippet til en vis grad forståeligt. Her er det parterne 1 I RM 5/2002 pkt. 4.1 er der fastsat nærmere retningslinjer for, hvornår en mentalundersøgelse bør iværksættes. Meddelelsen indeholder også retningslinjer for, hvornår mentalundersøgelsen bør forelægges for Retslægerådet, jf. pkt Jf. Lovbekendtgørelse nr. 777 af 16. september 2002 i det følgende forkortet rpl. 3 Jf. Lovbekendtgørelse nr. 779 af 16. september 2002 i det følgende forkortet strfl. 3

6 selv (eller i hvert fald sagsøgeren), der ønsker en retssag gennemført. I straffesager er det sjældent den tiltaltes ønske at få sagen for retten og dermed risikere en domfældelse. Det er det samfundsmæssige ønske om at forfølge forbrydelser, der begrunder straffesagens rejsning. Findes tiltalte skyldig, kan han blive idømt en særforanstaltning, men skal betale sagens omkostninger. En særforanstaltning er ikke en straf. Det samme gør sig gældende for sagsomkostninger. Imidlertid kan det ikke nægtes, at idømmelse af sagsomkostninger i visse situationer vil kunne opleves som en straf. Især i de tilfælde, hvor omkostningerne løber op i betragtelige størrelser. Grundsynspunktet er, at sindssyge ikke straffes, men i stedet behandles. Sindssyges straffrihed begrundes med, at det vil være moralsk forkasteligt at møde dem med den bebrejdelse, der ligger i at straffe. At vi i Danmark har et system, der først erklærer den utilregnelige sindssyge for straffri for dernæst i samme retssag at idømme vedkommende sagsomkostninger, kan hos undertegnede vække forundring. Når det endvidere holdes in mente, at mange af de sindssyge domfældte typisk ikke er økonomisk velstillet, og ofte vil være på enten kontanthjælp, bistandshjælp eller pension, fører et eksempel som det ovenstående til instinktiv modvilje og en antagelse om manglende sammenhæng mellem straffelovens regel om straffrihed og retsplejelovens regler om sagsomkostninger. Det er denne undren over retstilstanden, der danner baggrunden for dette speciale. Kritiske røster har da også været fremme med hensyn til princippet om, at domfældte betaler sagens omkostninger i straffesager. Kritikken har især været rejst over for den domfældtes pligt til at betale forsvarerudgifterne. Tilbage i 1960 stillede W.E. v. Eyben spørgsmålstegn ved, om reglerne egentlig var rationelle 4. I 1993 skrev Erik Werlauff en artikel med overskriften Reglerne om sagsomkostninger er forældede. Heri plæderer han for en afskaffelse af princippet i straffesager og for en revision af reglerne i den civile retspleje 5. To år senere er det den uoverskuelige og tilfældige måde, hvorpå sagsomkostningerne opgøres og opkræves, der kritiseres. Kritikken afsluttes med ordene: er tiden endnu næppe moden til en fuldstændig afskaffelse af systemet med, at domfældte skal betale sagens omkostninger i straffesager 6. En undtagelse til princippet blev imidlertid lovfæstet i 1997, da Folketinget indføjede en ny bestemmelse i retsplejelovens kapitel om sagsomkostninger 7. Af denne fremgår det, at når retten sættes ved spørgsmålet om ophævelse eller ændring af en foranstaltning (straffelovens 72), så er det som udgangspunkt det offentlige, der skal betale udgifterne hertil, jf. rpl. 1014a. 4 Jf. Juristen 1960 s. 217 ff. 5 Lov & Ret nr. 6, 1993, side 9 ff. 6 Fuldmægtigen nr. 5, 1995, side 79 ff. 7 Ved lov nr. 274 af 15. april

7 Den rejste kritik er ikke direkte rettet mod sindssyges omkostningsansvar, men med udgangspunkt i denne kan det spørgsmål rejses, om tiden ikke er inde til at lade reglen i rpl a, også gælde hovedsagen, dvs. den sag, hvor foranstaltningen idømmes. Folketinget valgte i 1992 at inkorporere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. For at kunne vurdere hvilken betydning det vil få, såfremt den danske retstilstand må antages at være i strid med EMRK, er det også relevant at undersøge konventionens status og faktiske anvendelse i dansk ret. At der ikke før er sat spørgsmålstegn ved straffri sindssyges betaling af sagsomkostninger, har ikke afholdt undertegnede fra en undersøgelse heraf. Manglende diskussion behøves ikke være udtryk for, at reglerne ikke trænger til en kritisk gennemgang. 1.2 Problemformulering Kan der antages at være et misforhold mellem straffelovens regel om straffrihed og sindssyge domfældtes pligt til at betale straffesagens omkostninger. Er sindssyge lovovertræderes idømmelse af sagsomkostninger i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Rpl. 1008, stk. 4, 2. pkt., giver retten hjemmel til at begrænse omkostningsansvaret, hvis dette ellers vil stå i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår. Kan denne bestemmelse anvendes af domstolene som en generel hjemmel til en nedsættelse af omkostningsansvaret for sindssyge lovovertrædere. 1.3 Afgrænsning Straffrihed kan også komme på tale over for gruppen af mentalt retarderede i højere grad. Specialet vil imidlertid kun omhandle personkredsen i strfl. 16, stk.1, 1. pkt. Det vil ofte være både interessant og lærerigt at sammenholde den danske retstilstand med andre landes lovgivning. Det vil formentlig være mest udbytterigt at foretage en sammenligning med lande, hvormed vi har en vis fælles retstradition. Lande som Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Frankrig er således aktuelle. Grundet omfanget af denne afhandling vil der alene ske en komparativ analyse med retstilstanden i Norge og Sverige. Specialet vedrører en principiel stillingtagen til, hvorvidt sindssyge fortsat bør dømmes til at betale sagsomkostninger. Diskussionen om, hvorvidt anklagemyndigheden bør opgøre sagsomkostningerne til et bestemt beløb inden domsforhandlingen og politikredsenes uens praksis mht. hvilke udgifter, der skal opkræves som driftudgift eller sagsomkostning er selvfølgelig interessant, men ikke relevant i denne sammenhæng. Det vil derfor ikke blive behandlet yderligere. 1.4 Metode For at få en praktisk indfaldsvinkel på emnet er der taget udgangspunkt i en sag, der illustrerer reglernes anvendelse og konsekvenser for den persongruppe, de vedrører. Da domme forholdsvis sjældent indeholder en beløbsangivelse af de idømte sagsomkostninger, har det været nødvendigt at få hjælp til casen. Denne er fået ved 5

8 henvendelse til Dansk Epilepsiforening. Ved telefonsamtaler med Ellinor Palm Pedersen, kredsformand for SIND i København og forsvarsadvokat Kirsten Bindstrup, København, er det endvidere blevet oplyst, at de idømte sagsomkostninger alt afhængig af sagens karakter, vil ligge på et beløb fra et par tusinde kroner til kr. Der er valgt en retshistorisk tilgang til emnet, og afhandlingen indledes derfor med en beskrivelse af, hvordan de sindssyges retsstilling har været gennem de sidste århundreder. Dette skyldes ønsket om at opnå en større forståelse for reglernes nuværende affattelse. Med udgangspunkt i straffelovens særregler for sindssyge lovovertrædere beskrives gældende ret og retsstillingen for de sindssyge kriminelle, da det er med vægten lagt på denne særstilling, at hovedparten af problemstillingerne behandles. 2. Ældre strafferet og retspleje 2.1 Tiden før en straffelov De første skrevne regler om sindssyges retsstilling findes i romerretten, mens beskrivelsen af de forskellige abnormtilstande findes i gamle græsksprogede skrifter. Der fandtes en bestemmelse med følgende ordlyd: cum satis furore ipso puniatur 8 sygdommen bærer straffen i sig selv. I romerretten blev sindssyge betragtet som personer uden en fri vilje og forvoldte de skade, blev de ikke straffet. Regler om straffrihed blev begrundet med, at sindssygdommen var straf nok i sig selv. I middelalderen var det kirken og dens kanoniske ret, der var fremherskende. Ved vurderingen af et menneskes handlinger var det afgørende at se på menneskets sindelag og vilje. Det subjektive kom således for første gang til at spille en rolle i læren om det retlige ansvar. Gratians dekret (1140) var en af middelalderens mest vigtige skriftsamlinger. Den var et forsøg på at bringe overensstemmelse mellem den lære, der kunne udledes af den verdslige romerret og den kanoniske ret. Her blev sagt om sindssyges straffrihed, at det vides at være fastslået ikke blot ved de menneskelige, men også ved de guddommelige love 9. Det var dog kravet om tilregnelse, der i middelalderen spillede den største rolle ved vurderingen af gerningsmandens strafferetlige ansvar. I de danske landskabslove fra 1200-tallet findes ikke særlige regler om de sindslidendes retsstilling. I 3. bogs kapitel 36 i Eriks Sjællandske Lov kan det dog af en lovregel udledes, at den sindssyge principielt bærer samme ansvar for sine handlinger som alle andre. Ville et nært familiemedlem imidlertid føre vidner på tinge og derved opnå at blive værge for den sindssyge, så blev konsekvensen, at værgen var ansvarlig for den sindssyges handlinger. En skyldbedømmelse flyttede altså ansvaret fra den ulykkelige og skyldløse til en slægtning 10. At det var en hel almindelig procedure dengang, skyldtes forvisningen om, at slægten havde del i ens skæbne, og dermed også var den 8 Romerret Lex 14D 1, 18 9 Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side 17 6

9 rette til at bære skylden for et sindssygt familiemedlems handlinger. Bestemmelsen gav desuden værgen mulighed for at tage den sindssyge i forvaring. Det var først med Danske Lov af 1683, at særregler om psykisk afvigende blev gældende i hele riget, idet der med Danske Lov blev skabt retsenhed i Danmark. Det var reglerne i DL og DL Den første bestemmelse gav hjemmel til forvaring af rasende, eller galind personer. Denne bestemmelse vedblev at være det retlige grundlag for administrativ frihedsberøvelse af sindssyge personer indtil vedtagelsen af sindssygeloven i DL bestemte straffrihed for drab begået i Vildelse og Raseri. Straffen for drab var ellers dødsstraf. På den tid blev mange forbrydelser straffet med dødsstraf. Selvom DL ifølge dens ordlyd kun hjemlede straffrihed for drab, var opfattelsen i det 18. århundrede den, at bestemmelsen burde og skulle have et videre anvendelsesområde. For A.S. Ørsted, der levede i årene , var straffrihed således et grundlæggende princip, der fulgte af selve straffens væsen 11. Hjælp til bedømmelse af den tiltaltes sindstilstand havde dommerne ikke. I 1700-tallet fandtes ikke regler om indhentelse af mentalerklæring. Dengang var det således ikke obligatorisk at anvende læger til bedømmelsen af gerningsmandens psyke. Det hvilede således på dommernes skøn, hvorvidt en lægelig vurdering var nødvendig. Om vedkommende var sindssyg, blev dengang ofte afgjort ud fra vidnesbyrd om gerningsmandens tilstand på gerningstidspunktet. Opførte vedkommende sig mærkeligt eller havde en uforståelig tankegang, var det ofte nok til at anse vedkommende for rasende. Der er dog eksempler på, at læger er blevet anmodet om at vurdere den tiltaltes mentale tilstand. Allerede dengang ansås lægerne nemlig for at være bedst egnede til at gennemskue, om gerningsmanden vitterlig var sindssyg på gerningstidspunktet 12. I 1800-tallet udvikles en egentlig psykiatri/retspsykiatri og bliver således et speciale inden for lægevidenskaben. I datidens strafferet blev sindssyge således ikke straffet. Begrundelsen var, at de ikke havde en fri vilje, og at deres gerninger derfor ikke kunne bebrejdes dem. De var uden skyld. Problemet var således ikke, om der skulle gælde et princip om straffrihed. Snarere at få afgrænset og defineret den personkreds, det gjaldt for, og om det skulle gælde samtlige den sindssyges handlinger. 2.2 Straffeloven af 1866 Trods den begyndende anvendelse af retspsykiatriske erklæringer i 1800-tallets straffesager fik lægerne ikke den store indflydelse på udformningen af reglerne for de psykisk afvigende. Ifølge Knud Waaben bærer reglerne præg af en manglende interesse i at trænge ind i principperne for utilregnelighedens og straffrihedens afgrænsning eller i det rette forhold mellem den retspsykiatriske rådgivning og domstolenes afgørelser Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side 63 7

10 Der var to bestemmelser i loven, der regulerede retsstillingen for de psykisk afvigende. Straffrihed gjaldt for Handlinger, som foretages af Personer, der ere afsindige, eller hvis Forstandsevner ere enten saa mangelfuldt udviklede eller saa svækkede og forstyrrede, at de ikke kunne antages at være sig Handlings Strafbarhed bevidst, eller som i Gjerningens Øjeblik manglede deres Bevidsthed, jf. strfl. 38, stk. 1. Suppleret af strfl. 39, der lød En ringere Straf end den lovbestemte bliver at anvende på Taaber eller andre Personer, der, om de end ikke mangle al Bevidsthed, dog paa Grund af særegne Tilstande, som have Indflydelse paa Villiens Frihed, ikke have været i Besiddelse af den Tilregnelighed, der findes hos voxne og sjælssunde Personer. Før straffeloven af 1866 havde der ikke eksisteret regler for gruppen af personer, der ikke var psykisk normale, men heller ikke afsindige. Bestemmelsen i strfl. 39 var således en nyskabelse i dansk strafferet. Straffeloven foreskrev altså straffrihed for alle de sindssyges handlinger. Ifølge juristen Carl Torp omfattede strfl. 38 fire persongrupper, der kunne anses for straffri. Det drejede sig om afsindige, der led af tvangstanker eller vrangforestillinger; sindssyge, der manglende bevidsthed om handlingens strafbarhed; personer, der manglede bevidsthed samt de i højere grad åndssvage. Der blev formentlig stillet krav om en vis varighed i tilstanden. Korterevarende/forbigående sindssygdom ville dog eventuelt kunne rubriceres under manglende bevidsthed 14. I 1800-tallet var forholdet mellem læger og jurister anspændt i hvert fald når diskussionen faldt på retspsykiatriske problemstillinger. Lægerne blev beskyldt for at udtale sig om gerningsmandens tilregnelighed i stedet for at afklare, hvorvidt denne var sindssyg. Juristerne derimod, for ikke at anvende lægernes erklæringer i straffesagerne 15. Denne strid blev bilagt med affattelsen af de nye regler i straffeloven af Retspleje før loven af 1916 Der fandtes enkelte bestemmelser i Danske Lov, der regulerede spørgsmålet om betaling af sagsomkostninger. DL forudsatte, at Udgifter ved Forfølgning til Straf ordentligvis ikke maa paaføres Kongen, hvor en privat er nærmest til at paatale 16. De fleste forbrydelser var underlagt privat påtale. Kongen kunne dog påbyde det offentlige at anlægge sag mod den formodede gerningsmand. Enkelte bestemmelser foreskrev også offentlig påtale. Det drejede sig om forbrydelserne mord og drab. I disse sager betalte det offentlige udgifterne. I sager, der var underlagt privat påtale, var udgangspunktet, at kunne den domfældte ikke betale, var det den forurettede sagsøger, der måtte betale. Dette førte til den uhensigtsmæssige situation, at forbrydelser i nogle tilfælde ikke blev påtalt Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side C. Goss, Den danske Straffeproces i Forhold til Strafferetsplejens Grundsætninger fra Chr. V s Lov til Nutiden, side C. Goss, Den danske Straffeproces i Forhold til Strafferetsplejens Grundsætninger fra Chr. V s Lov til Nutiden, side 12 8

11 Det kunne tænkes, at det var for at undgå lignende tilfælde, at retsplejeloven fik bestemmelsen om, at staten i første omgang betaler udgifterne ved straffesagen. 3. Straffeloven af 1930 og nuværende affattelse af strfl. 16 De fleste af de retspsykiatere, der havde indflydelse på udformningen af straffeloven, var af den opfattelse, at sindssygdom på gerningstiden burde medføre straffrihed. To af de fremtrædende jurister, Carl Torp og Aug. Goll, var enige heri. Flertallet af politikere og jurister var imidlertid ikke tilhængere af, at afgørelsen om straffrihed reelt kom til at bero alene på lægens konklusion. Hvilket kriterium, der herudover skulle betinge straffriheden, blev der stillet flere løsningsforslag om. Det blev kriteriet tilregnelighed, der vandt størst tilslutning i Rigsdagen 18. I en betænkning fra 1972 om de strafferetlige særforanstaltninger 19 blev det foreslået at afskaffe kravet om tilregnelighed, således, at straffrihed var givet med den psykiatriske diagnose. Dette blev afvist. I 1997 vedtog Folketinget at ændre begrebet åndssvag til mental retardering 20. Der er alene tale om en sproglig modernisering af bestemmelsen. 3.1 Personkredsen i strfl. 16, stk.1, 1. pkt. Personkredsen i strfl. 16, stk.1, 1. pkt., omfatter personer, der er sindssyge eller i en tilstand, der må ligestilles hermed Begrebet sindssygdom Sindssygdom er ikke et juridisk, men et lægeligt begreb. Herved forstås de tilstande, der efter psykiatrisk terminologi hører under betegnelsen sindssygdom eller psykose 21. Som i hovedparten af FN s medlemslande anvendes det af WHO udarbejdede diagnosesystem ICD-10 (International Classification of Diseases, 10. revision) i Danmark. ICD-10 indeholder, udover de psykiatriske, alle lægelige diagnoser. I dansk retspsykiatrisk praksis anvendes imidlertid den lidt ældre udgave af ICD, nemlig ICD-8 sammen med ICD De i befolkningen mest almindeligt kendte sindssygdomme er formentlig skizofreni, senil demens og manio-depressiv psykose. Når det vedrører spørgsmålet om tilstedeværelsen af en sindssygdom på gerningstidspunktet, vil retten som alt overvejende hovedregel lægge lægens konklusion til grund, men rettens valg af særforanstaltning følger ikke altid lægens anbefaling. Jf. herved U H, hvor den tiltalte havde været mentalundersøgt på Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik. Konklusionen var, at tiltalte var sindssyg og kunne antages at have været det på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet. Som mest formålstjenlig foranstaltning anbefaledes dom til psykiatrisk behandling i 18 Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side Betænkning 667, side Jf. lov nr. 274 af 15. april Kommenterede straffelov, almindelig del side Villars Lunn, Retspsykiatri, side 269 9

12 psykiatrisk sygehus eller afdeling. Retslægerådet tiltrådte dette. Blandt dommerne var der imidlertid enighed om dom til anbringelse i hospital for sindslidende. Ligeledes U H, hvor Retslægerådet anbefalede dom til psykiatrisk behandling, men hvor flertallet af dommerne stemte for en dom til anbringelse på et hospital for sindslidende Tilstande ligestillet med sindssygdom Denne betegnelse genfindes ikke i det psykiatriske diagnosesystem. Da den blev indført med straffeloven af 1930, var lægerne noget skeptiske over for denne nye sprogbrug. Intentionen med nydannelsen var at undgå, at afgrænsningen af området for straffrihed skulle være afhængig af psykiaternes enighed om, hvor grænsen for sindssygdom gik. Dengang kunne nogle psykiatere anse en tilstand for psykotisk, mens andre anså tilstanden som liggende uden for området af sindssyge 23. Ydermere skulle betegnelsen sikre, at tilstande, der ikke kan benævnes sindssygdom, men som frembyder samme indgribende sygelige forandring af sindet, kan mødes med straffrihed 24. Altså en udvidelse af straffrihedens område. I retspraksis ses betegnelsen dog anvendt relativt sjældent, idet det sker mindre end 10 gange om året 25. Der er tale om et blandet lægeligt-juridisk begreb. Juridisk i den forstand, at betegnelsen tilkendegiver, at der findes tilstande uden for psykosebegrebet, hvor straffrihed også bør indrømmes. Lægelig, fordi psykiateren på baggrund af sin lægelige viden skal beskrive tilstanden og dernæst vurdere, om tilstanden kan ligestilles med sindssygdom. Om vedkommende skal være straffri, afhænger som ved sindssygdom - af afgørelsen om tilregnelighed, der er forbeholdt dommerne. Selvom en abnorm tilstand stadig kan frembyde tvivl og den stillede diagnose kan være usikker, antages der generelt at være en høj grad af konsensus om klassifikationen af en given tilstand 26 blandt nutidens psykiatere. De fra retspraksis mest kendte eksempler på tilstande ligestillet med sindssygdom er formentlig U H (organisk hjernelidelse), U H (epileptisk tågetilstand) og U H (demens efter alvorligt kranietraume). En tilstand skal, for at kunne omfattes af strfl. 16, stk. 1, 1. pkt., nødvendigvis ikke være af længerevarende karakter 27. I retspraksis findes eksempler på tilfælde, hvor selv ganske kortvarige påvirkninger af gerningsmandens psyke er tilstrækkelig, jf. eksempelvis U V. Tiltalte, der led af sukkersyge, havde under kørslen fået insulinchok. Under insulinchokket havde tiltalte overtrådt færdselsloven ved at køre med en, efter forholdene, for høj fart i et tættere bebygget område og ved ikke at udvise fornøden agtpågivenhed til afværgelse af fare og skade for andre. Kørslen resulterede i en påkørsel med materiel skade til følge. Der var rejst tiltale for tre forhold. Tiltalte 23 Knud Waaben, Retspsykiatri og strafferet i historiens lys, side Betænkning nr. 667, side Knud Waaben, Retspsykiatri, side Villars Lunn, Retspsykiatri, side Gorm Toftegaard Nielsen, Strafferet I, side

13 dømtes for det første forhold, der var begået inden insulinchokkets indtræden. For de to andre forhold anså retten tiltalte for straffri i medfør af strfl. 16, stk.1, 1. pkt. Imidlertid skal sådanne påvirkninger ikke forveksles med de såkaldte abnorme enkeltreaktioner, der karakteriseres som en isoleret abnorm handling hos en i øvrigt normal person 28. Normal skal i denne sammenhæng forstås således, at gerningsmanden ikke befinder sig i en psykisk abnormtilstand, dvs. er sindssyg. En abnorm enkeltreaktion vil typisk ikke kunne karakteriseres som en sindssygdom eller en hermed ligestillet tilstand, men vil kunne omfattes af strfl. 85 om handlinger begået under indflydelse af stærk sindsbevægelse. Der er tale om et samlebegreb for forskellige reaktionstyper. Til begrebet kan bl.a. henføres kortslutnings- og panikreaktioner samt impuls- og afspændingshandlinger. Der er tale om handlinger, som for gerningsmanden vil virke personlighedsfremmed og uforståelig. Handlingen vil som regel virke meningsløs og uden motiv. Typisk vil reaktionen være inadækvat i forhold til situationen. Eksempelvis drab som følge af en mindre forulempelse 29. Et eksempel fra retspraksis er U H, hvor en 18-årig mand ved et besøg hos en intimmassøse tildeler denne 43 stik- og 16 snitsår. Massøsen dør af knivstikkene. Lægerne karakteriserede gerningsmanden som normalt begavet, let påvirkelig og sårbar med tendens til indelukkethed. Af udseende så han ud til være omkring år, og modenhedsmæssigt var han endnu længere tilbage. Lægerne anså ham omfattet af strfl. 69 og anbefalede en særforanstaltning som mere formålstjenlig end straf. Spørgsmålet om anvendelse af strfl. 85 besvarede nævningene bekræftende. Trods det faktum, at sager om forsætligt drab i reglen ikke kan afgøres ved anvendelse af særforanstaltning efter strfl. 69, jf. 68, 2. pkt., imødekom dommerne anbefalingen. Begrundelsen skal findes i de ganske særegne omstændigheder omkring gerningsmandens person. I U H havde den 52-årige spirituspåvirkede gerningsmand dræbt sin foresatte efter provokerende drillerier fra denne. Ifølge Retslægerådet kunne drabshandlingen karakteriseres som en abnorm enkeltreaktion. Gerningsmanden var ikke tidligere straffet. Han var normalt begavet, men grundet hans mangel på følelsesudtryk og indesluttethed anså Retslægerådet ham for karaktermæssigt at være svært afvigende. Retslægerådet konkluderede, at han kunne henføres til den i strfl. 69 omhandlede personkreds, men at han befandt sig på grænsen til strfl. 16, stk. 1. Som mere formålstjenligt end straf anbefalede Retslægerådet en dom til behandling. Nævningerne svarede nej til strfl. 16, stk. 1, men bekræftende på spørgsmålet om anvendelse af strfl. 85. Han blev idømt 8 års fængsel for overtrædelse af strfl Her vælger dommerne ikke at følge Retslægerådets anbefaling, men idømmer i stedet en straf, dog nedsat med henvisning til strfl Kort karakteristik af sindssygdommes indvirkning på personen Der findes mange forskellige tilstande, der kan karakteriseres som en sindssygdom. Overordnet set er sindssygdommene inddelt i de organiske, manio-depressive, 28 Villars Lunn, Retspsykiatri side Stephan Hurwitz, Kriminologi, side

Psykisk Syge Gerningsmænd

Psykisk Syge Gerningsmænd Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 Sag 115/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Hanne Reumert, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014 Sag 65/2014 Rigsadvokaten mod D (advokat Claus Bonnez, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Esbjerg den 15. november

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Navneforbud Det forbydes ved offentlig gengivelse af dommen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Sag

Læs mere

Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1

Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1 Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: juridiske personer;påtale og påtaleundladelse; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 28.9.2011 Status:

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2011 194/2010 Anklagemyndigheden mod A (advokat Jens Bruhn-Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 22. januar

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012 Sag 263/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Lars Nauheimer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Sønderborg den 17. december

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014 Sag 275/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Ølholm, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup den 16. maj

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012 Sag 139/2011 (1. afdeling) Generalauditøren mod T (advokat Jens Christensen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 Sag 230/2014 Journalist Niels Northroup og DR (advokat Tyge Trier) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod

Læs mere

Tilhold og opholdsforbud

Tilhold og opholdsforbud Civilafdelingen Dato: 15. april 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Marie Mølsted Sagsnr.: 2015-490-0005 Dok.: 1888372 UDKAST til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 Sag 71/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Karl Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011 Sag 280/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 16. marts

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. juni 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. juni 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. juni 2015 Sag 57/2015 Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (advokat Sysette Vinding Kruse, beskikket for begge) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Københavns

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014 Sag 231/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod ROJ TV A/S (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den

Læs mere

LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet

LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet Den 13. januar 2010 LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet - aktualiseret af Folketingets evaluering i 2010 af det lempede arbejdsgiveransvar LO har længe fundet det

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 Sag 183/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Thorkild Høyer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. maj

Læs mere

Landsrettens begrundelse og resultat. Forhold 1 bank A

Landsrettens begrundelse og resultat. Forhold 1 bank A Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 1 bank A Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at det er bevist, at bank A har afgivet købs- og salgsordrer som anført af byretten, jf. anklageskriftets

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011 Sag 119/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steffen Lausteen Andersen, beskikket) og T2 (advokat Jan Aarup, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Brug af særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt perspektiv

Brug af særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt perspektiv Brug af særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt perspektiv Udredning nr. 4 Institut for Menneskerettigheder og Rådet for Socialt Udsatte 2006 3 Kolofon Kolofon Brug af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

D O M. afsagt den 23. april 2014

D O M. afsagt den 23. april 2014 D O M afsagt den 23. april 2014 Rettens nr. 3A-5974/2013 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) og Tiltalte 2 (T2) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Kommenteret straffelov Almindelig del

Kommenteret straffelov Almindelig del Kommenteret straffelov Almindelig del Kommenteret af Vagn Greve Poul Dahl Jensen Gorm Toftegaard Nielsen 10. omarbejdede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Kommenteret straffelov Almindelig del

Læs mere

Dommen er affattet uden en fuldstændig sagsfremstilling i medfør af 366a, stk. 2, i retsplejeloven for Færøerne.

Dommen er affattet uden en fuldstændig sagsfremstilling i medfør af 366a, stk. 2, i retsplejeloven for Færøerne. DOM Afsagt den 15. januar 2014 i sag nr. BS 1971/2010: Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK-3400 Hillerød mod Færøernes Landsstyre c/o Heilsumálaráðið Eirargarður 2 100 Tórshavn og Heilsumálaráðið Eirargarður

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010 Sag 339/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Henrik Garlik Jensen, beskikket) og A (advokat Søren Isaksen, beskikket) mod T (advokat Henrik Garlik

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 Sag 322/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Torben Brinch Bagge, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 21.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 Sag 493/2007 (1. afdeling) A (advokat Rasmus Larsen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 Sag 258/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

Arbejdstilsynets vurdering af om en arbejdsmiljøovertrædelse skal føre

Arbejdstilsynets vurdering af om en arbejdsmiljøovertrædelse skal føre Supplement til høring i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse til Folketingets Arbejdsmiljøfagligt Center Arbejdsmarkedsudvalg om arbejdsgivers begrænsede ansvar m.v. Postboks 1228 0900 København

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 156/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Juel Halberg, beskikket) I tidligere instans er truffet beslutning af Østre Landsrets 18. afdeling

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 14. juni 2012 Sag 69/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jakob Lund Poulsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Uummannaq Kredsret den 21.

Læs mere

Anklageskriftet kan ikke gengives, da det kun findes dom indscannet billede. Anmodningen om aktindsigt kan rekvireres hos kredsretten

Anklageskriftet kan ikke gengives, da det kun findes dom indscannet billede. Anmodningen om aktindsigt kan rekvireres hos kredsretten UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Den 2. september 2015 blev af Sermersooq Kredsret i sagen sagl.nr. SER-NUU-KS 1065-2013 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 3905 Nuussuaq Anklagemyndighedens journal

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Den 4. maj 2016 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. K 056/16 (Sermersooq Kredsrets sagl.nr. SER-AMM-KS-0015-2009) Anklagemyndigheden (J.nr. 5516-98791-00001-07)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 Sag 149/2010 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holbæk den 7. december

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

D O M. afsagt den 8. april 2014. Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod. Tiltalte (T1) Tiltalte (T2) Arrestantsag

D O M. afsagt den 8. april 2014. Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod. Tiltalte (T1) Tiltalte (T2) Arrestantsag D O M afsagt den 8. april 2014 Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod Tiltalte (T1) og Tiltalte (T2) Arrestantsag Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

LOV nr 633 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober (Seksualforbrydelser)

LOV nr 633 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober (Seksualforbrydelser) LOV nr 633 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-731-0024 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1028 af 22/08/2013

Læs mere

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund N O TAT Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook 1. Sagens baggrund Ved e-mails af 5. juli 2010 og 3. august 2010 har Frederiksberg Kommune rettet henvendelse

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

Kommenteret straffelov Almindelig del

Kommenteret straffelov Almindelig del Kommenteret straffelov Almindelig del Kommenteret af Vagn Greve Asbjørn Jensen Poul Dahl Jensen Gorm Toftegaard Nielsen 9. omarbejdede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Sidehoved Kommenteret straffelov

Læs mere

Valgbarhed til menighedsråd

Valgbarhed til menighedsråd Valgbarhed til menighedsråd Udtalt over for Enghave sogns menighedsråd, at det er en forudsætning for at anse et medlem af et menighedsråd for ikke-valgbar på grund af strafbart forhold, at dette forhold

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

K E N D E L S E. Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] idømmes en disciplinær sanktion efter retsplejelovens 147 c, stk. 1.

K E N D E L S E. Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] idømmes en disciplinær sanktion efter retsplejelovens 147 c, stk. 1. København, den 26. juni 2015 Sagsnr. 2015-215/CHN 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Advokatrådet klaget over [indklagede], [bynavn]. Sagsfremstilling: Ved anklageskrift af

Læs mere

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. - 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,

Læs mere

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse 5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse En advokat klagede over at en politimester og i 2. instans vedkommende statsadvokat i en sag havde opgivet påtale efter retsplejelovens 721,

Læs mere

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser 23. august 2007 Nationalt Forebyggelsescenter Anker Heegaards Gade 3 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 00047 E-mail: Web: rpchi@politi.dk www.politi.dk Overordnet strategi for en styrket

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. juli 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. juli 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. juli 2014 Sag 57/2014 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Kragbak, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro den 6. juni

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 (Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre tiltaltes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 Sag 220/2015 Advokat Casper Andreasen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 13. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 13. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 13. oktober 2016 Sag 122/2016 Anklagemyndigheden vedrørende Foranstaltning under efterforskning (advokat Stefan Reinel) I tidligere instanser er afsagt kendelser

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Forbud efter restaurationslovens 31, stk. 2

Forbud efter restaurationslovens 31, stk. 2 Forbud efter restaurationslovens 31, stk. 2 Ombudsmanden udtalte over for politimesteren i Gladsaxe og justitsministeriet, at han måtte finde det beklageligt, at en gæst, der efter begæring af en restauratør

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 300 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. marts 2008 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven) Retsudvalget REU alm. del - Bilag 604 Offentligt Lovafdelingen Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere