2. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde , den 18. september 2013

Transkript

1 Til akademisk råd Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Ø Dekansekretær Ann Karina Schelde Telefon: Dato: Sagsnr.: Indkaldelse til møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, onsdag den 18. september 2013, kl , Niels Jernes Vej 10 (NOVI), mødelokale 1 Forskerskoleleder Thomas Graven-Nielsen og professor Ole Kæseler Andersen deltager under punkt 5 Bodil Brander Christensen og Lasse Panny Pedersen deltager under punkterne 5 og 6. Kristian Vagn Nielsen, Fakultetskontoret deltager under punkt 7. Dini Boer, Fakultetskontorets HR-center deltager under punkterne samt 17a. Dagsorden: Åbent møde: (Kl ) 1. Velkommen til nye medlemmer af akademisk råd Bilag : Oversigt over rådets medlemmer og observatører 2. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde , den 18. september Godkendelse af referat fra akademisk råds møde , den 26. juni 2013 Bilag : Referat fra akademisk råds møde den 26. juni Ny-konstituering. Valg af formand for akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag a: Vedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet Bilag b: Standardforretningsorden for kollegiale organer ved Aalborg Universitet Jf. Universitetsloven og AAU s vedtægt (af 20. juni 2012) 23, stk. 3 vælger akademisk råd med simpelt flertal en formand blandt sin midte. Formandens kompetencer og opgaver følger af Standardforretningsorden for kollegiale organer ved Aalborg Universitet (af 30. maj 2005) (Kl ) 5. Drøftelse af forslag til Retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og behandling af videnskabelig uredelighed ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: Forslag. Retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og behandling af videnskabelig uredelighed. Bilag c: Artikel fra Ugeskrift for Læger 19/ Fusk eller sjusk? Hvornår er det videnskabeligt uredeligt?

2 (Kl ) 6. Orientering om den bibliometriske forskningsindikatorer samt orientering om proces med indstilling og udpegning af medlemmer til faggrupperne. Drøftelse af om og i givet fald hvordan, der skal opbygges organisation omkring SUND s medlemmer af faggrupperne Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: Orientering om den bibliometriske forskningsindikator Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 13/ Bilag c: Notat om governancestruktur for den bibliometriske forskningsindikator. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 13/ (Kl ) Pause (Kl ) 7. Høring budgetprincipper for budgetår 2014 Bilag a: Høring om universitetets budgetprincipper Bilag b: Drøftelse af budgetprincipper 2014, bilag fra bestyrelsens møde i juni 2013 Bilag c: Kort om fordelingsprincipperne i AAU s fordelingsmodel Bilag d: Notat om forslag til finanslov 2014 (Kl ) 8. Evaluering af adjungeringspolitik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets politik for adjungering af professorer og lektorer Bilag c: Oversigt over adjungerede professorer i perioden januar oktober 2013 Bilag d: Har SUND s adjungerede professorer affilieret sig til Aalborg Universitet i 2012 og 2013? Bilag e: Bilag 1: Adjungeredes professorers affiliations til AAU i Scopus og Web of Science Bilag f: Bilag 2: Adjungeredes professorers affiliations til AAU i Scopus Bilag g: Bilag 3: Adjungeredes professorers affiliations til AAU i Web of Science 9. Drøftelse og vedtagelse af mødeplan og årshjul for akademisk råds møder i 2014 Bilag a: Udkast til mødeplan 2014 Bilag b: SUND Årshjul 2014 Lukket møde: 10. Fortroligt Drøftelse af indstillinger vedr. tildeling af æresdoktorgraden i forbindelse med AAU s årsfest den 11. april 2014 Bilag : Indstillinger fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi 11. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiveret indstilling, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV 12. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiveret indstilling, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV

3 13. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. professorstilling indenfor Cardiotechnology (stillings nr ) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget 14. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Thomas Andersen Rix, Klinisk Institut. Afhandlingens titel Fish, marine n-3 polyunsaturated fatty acids, and the development of atrial fibrillation. Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget 15. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.polyt. Vahid Shalchyan, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel Methods for improving the quality and sorting intracortical recordings for brain-machine interfacing. Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget 16. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.mag. Henrik Vardinghus Nielsen, Institut for Læring og Filosofi. Afhandlingens titel Organizational learning A contribution to an organizational didactics. Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Åbent møde: 17. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen i perioden den 10/8 1/ Bilag a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen b. Master i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling er af Danmarks Akkrediteringsinstitution indstillet til positiv akkreditering med den bedst mulige vurdering for alle fem kriterier c. Eventuelt

4 Til akademisk råd Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Ø Dekansekretær Ann Karina Schelde Telefon: Dato: Sagsnr.: Foreløbigt referat fra møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, onsdag den 26. juni 2013, kl , Niels Jernes Vej 10 (NOVI), mødelokale 1 Medlemmer: Til stede Med afbud Uden afbud Egon Toft (dekan, formand) x VIP-repræsentanter: Pascal Madeleine Lasse Riis Østergaard Diana Stentoft Carsten Dahl Mørch Torben Moos Studenter repræsentanter: Kasper Bendix Johnsen Søren V. Knudsen Michael Sloth Trabjerg (suppleant) Observatører: Else Ramsgaard (TAP) Susanne Nielsen Lundis (TAP) Kirstine Rosenbeck Gøeg (ph.d.-studerende) x x x x x x x x x x x Øvrige deltagere: Lasse Panny Pedersen, Fakultetskontorets HR-center deltog under punkt 3 Anne Christoffersen, Fakultetskontorets HR-center deltog under punkt 5 Dini Boer, Fakultetskontorets HR-center deltog under punkter 5 og 6 samt 9 17a Bodil Brander Christensen, Ledelsessekretariatet Ann Karina Schelde, Ledelsessekretariater (referent) Mødet begyndte kl Mødet sluttede kl Næste møde afholdes: den 18. september Side 1 af 9

5 Dagsorden: Åbent møde: 1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde , den 26. juni Godkendelse af referat fra akademisk råds møde , den 1. maj 2013 Bilag : Referat fra akademisk råds møde den 1. maj Drøftelse af retningslinjer til fremme af en god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: Forslag fra udvalg: - (Overskrift fremgår af side 2). Håndtering af god videnskabelig praksis og uredelighed ifm. ph.d. afhandlinger og doktorafhandlinger - Indstilling på baggrund af notat om videnskabelig uredelighed. Håndtering af god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed (eller beskyldninger herom) på forskningsniveau Bilag c: Peter Frederiksen, Ledelsessekretariatet 23. januar 2013: Notat vedrørende behandling af sager om videnskabelig uredelighed på forskningsniveau samt behandling af ph.d.-afhandlinger Bilag d: Peter Frederiksen, mail af 28. maj Emne: Regler af 22. juni 2009 om videnskabelig uredelighed Bilag e: Ph.d.-skolelederne, 11. juni 2013: Retningslinjer for god videnskabelig praksis på ph.d.-området 4. Økonomi a) Orientering periodeopfølgning 1, 2013 b) Orientering og drøftelse budgetprincipper Evaluering af procedure for godkendelse af bedømmelsesvalg i akademisk råd og eventuel beslutning om ændring af procedure Bilag : Sagsfremstilling 6. Drøftelse af publikationssammenfald blandt medlemmer af bedømmelsesudvalg 7. Orientering om institutionsakkreditering, AAU kvalitetssikringspolitik og system 8. Godkendelse af sommerprocedure i akademisk råd Bilag : Indstilling vedr. godkendelse af sommerprocedure i akademisk råd Lukket møde: 9. Fortroligt Godkendelse af bedømmelsesudvalgets indstilling vedr. antagelse af professor Oliver H.G. Wilder Smiths doktorafhandling A Paradigm-Shift in Pain medicine til forsvar med henblik på erhvervelse af doktorgraden i naturvidenskab ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget 10. Fortroligt - Indstilling vedr. tildeling af titlen adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Motiveret indstilling, sagkyndig udtalelse samt kandidatens CV Side 2 af 9

6 11. Fortroligt - Indstilling vedr. tildeling af titlen adjungeret lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Motiveret indstilling, sagkyndig udtalelse samt kandidatens CV 12. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. lektorstillinger indenfor Sport and Humanities (stillings nr ) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget 13. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. lektorstillinger indenfor Sport and Social Sciences (stillings nr ) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget 14. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.scient. Lotte Hatting Pugholm, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel Identification of target structures for new vaccines specifically directed at dendritic cells. Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget 15. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.polyt. Aritra Kundu, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel Intrafascicular electrodes for the activation of peripheral nerves. Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Åbent møde: 16. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden 20. april 14. juni 2013 b. Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 20. marts 2013 Bilag b: Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 20. marts 2013 c. Bekendtgørelse om tildeling af titlerne adjungeret professor og adjungeret lektor Bilag c: Følgebrev af 23. maj 2013 fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser samt bekendtgørelse vedr. tildeling af titlerne adjungeret professor og adjungeret lektor d. Årsrapport 2012 (uddeles på mødet) e. Flerforfatter problematik Eventuelt Side 3 af 9

7 Referat: Åbent møde: 1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde , den 26. juni 2013 Dekanen indledte mødet med at konstatere: - At mødet er indkaldt med lovlig varsel. Dagsorden og bilag er udsendt onsdag den 19. juni 2013 (5 hverdage før mødet) - At akademisk råd er beslutningsdygtigt idet 5 ud af 8 medlemmer er til stede. Som meddelt i mail af 25. juni 2013 drøftes Anvendelse af repræsentationsområdeopdeling til valg akademisk råd, studenterrepræsentanter, som et nyt punkt på dagsordenen. Lasse Riis Østergaard undrede sig over, at de sædvanlige procedurer for indstilling af kandidater til adjungeringer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, herunder nedsættelse af bedømmelsesudvalg, ikke er anvendt i relation til dagsordenens punkt 10 og 11. Bedømmelsesarbejdet er af høj relevans i forhold til en eventuel tilknytning til Aalborg Universitet. Begrundelsen var, at der var relativt nye bedømmelser af de pågældende, og det var vurderet, at det derfor alene var nødvendigt at tage stilling til adungeringerne (jf. indstillingerne). Grundet LRØ s indsigelse konkluderede Dekanen, at punkterne 10 og 11 omkring indstilling vedr. tildeling af titlerne som hhv. adjungeret professor og adjungeret lektor udgår af dagsordenen. Punkterne behandles på et senere møde i akademisk råd. Revideret dagsorden blev herefter godkendt. 2. Godkendelse af referat fra akademisk råds møde , den 1. maj 2013 Bilag : Referat fra akademisk råds møde den 1. maj 2013 Der indkom ingen bemærkninger til referat af akademisk råds møde , den 1. maj 2013, der blev godkendt. 3. Drøftelse af retningslinjer til fremme af en god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: Forslag fra udvalg: - (Overskrift fremgår af side 2). Håndtering af god videnskabelig praksis og uredelighed ifm. ph.d. afhandlinger og doktorafhandlinger - Indstilling på baggrund af notat om videnskabelig uredelighed. Håndtering af god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed (eller beskyldninger herom) på forskningsniveau Bilag c: Peter Frederiksen, Ledelsessekretariatet 23. januar 2013: Notat vedrørende behandling af sager om videnskabelig uredelighed på forskningsniveau samt behandling af ph.d.-afhandlinger Bilag d: Peter Frederiksen, mail af 28. maj Emne: Regler af 22. juni 2009 om videnskabelig uredelighed Bilag e: Ph.d.-skolelederne, 11. juni 2013: Retningslinjer for god videnskabelig praksis på ph.d.-området Dekanen indledte punktet med en kort orientering om den igangværende proces vedrørende akademisk råds fastlæggelse af SUND s retningslinjer for god videnskabelig praksis og håndtering af sager i forbindelse med videnskabelig uredelighed Side 4 af 9

8 På møde i akademisk råd i januar måned blev der nedsat en arbejdsgruppe, der nu har udarbejdet et oplæg til drøftelse på mødet i dag. Ud fra dagens drøftelser herunder indkomne input, vil oplægget blive præciseret mhp. drøftelse på møde i akademisk råd i september måned og til endelig godkendelse på møde i akademisk råd i oktober måned. Carsten Dahl Mørch orienterede kort om arbejdsgruppen oplæg, der er udarbejdet på baggrund af notat af 23. januar 3013 fra Peter Frederiksen vedrørende behandling af sager om videnskabelig uredelighed på forskningsniveau samt behandling af ph.d.-afhandlinger. Arbejdsgruppens oplæg er suppleret med tilføjelser, der har relation ift. SUND. Desuden er det via samarbejdspartnere mv. undersøgt hvorledes problemstillingen håndteres nationalt og internationalt. De enkelte punkter i arbejdsgruppens oplæg blev gennemgået, hvortil der indkom følgende bemærkninger: - I relation til SUND s retningslinjer for behandling af klager vedr. videnskabelig uredelighed er dekanen i meget høj grad tilhænger af, at der nedsættes et udvalg til varetagelse af processen - Det blev bragt i forslag, at der tages udgangspunkt i vejledning og eksempel i af 28. maj 2013 fra Peter Frederiksen omkring beskrivelse af model for SUND s procedurer/retningslinjer for god videnskabelig praksis og håndtering af sager i forbindelse med videnskabelig uredelighed - Der blev rejst spørgsmål om hvorvidt arbejdsgruppen har drøftet nedsættes af et permanent praksisudvalg eller et ad hoc udvalg. Også set i forhold til oplæg fra de fire ph.d.- skoleledere. Carsten orienterede om, at begge modeller har været drøftet i arbejdsgruppen, der finder overvejende fordele ved et permanent praksisudvalg. Et permanent praksisudvalg kender procedurerne godt og vil kunne spørges til råds i eventuelle sager. Forslag til repræsentanter i et praksisudvalg blev herefter drøftet og der var tilslutning til et udvalg bestående af 1 repræsentant fra Forskerskolen, 1 repræsentant fra akademisk råd samt 1 jurist. Yderligere kompetencer fra de pågældende faglige områder kan tilkaldes efter behov. Dekanen bemærkede, at et praksisudvalg er et anbefalende/rådgivende udvalg, der ikke træffer afgørelser i sager. Afgørelser træffes af akademisk råd og/eller dekanen. Akademisk råd tilsluttede sig, at der ud fra bilagene til akademisk råds møde samt drøftelserne på mødet administrativt arbejdes videre med at udforme retningslinjer til fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed. Arbejdsgruppen inddrages, hvis der er forhold af indholdsmæssig karakter, der skal tages stilling til. Revideret oplæg drøftes på akademisk råds møde den 18. september 2013, og retningslinjerne forventes vedtaget på møde i akademisk råd den 23. oktober Økonomi a) Orientering periodeopfølgning 1, 2013 Dekanen informerede om periodeopfølgning 1, 2013, der ser fin ud. Der er i 2013 budgetteret med et underskud på 10,2 mio. kr. Men grundet indtægtsreguleringer (11,6 mio. kr. basisforskningsmidler og ph.d.-midler) samt positive forventninger til STÅ-produktionen forventes Side 5 af 9

9 et årsresultat i balance. Det bliver formentligt derfor ikke aktuelt at trække på fakultets egenkapital i Det forventes dog, at det vil blive nødvendigt i de kommende år som følge af Klinisk Instituts opbygning. På grund af budgetmodellen med (forsinkede) indtægter baseret på produktion vil Klinisk Institut nødvendigvis have underskud de første år. Der arbejdes på en femårig businessplan, der skal sikre, at Klinisk Instituts økonomi kommer i balance. Dekanen tilføjede, at businessplanen drøftes på akademisk råds møde i september måned. b) Orientering og drøftelse budgetprincipper 2014 Dekanen orienterede om AAU s budgetprincipper 2014 herunder om ændring i Rektors fordelingsmodel, der får betydning for SUND. Hidtil har midler der tildeles fakulteterne på baggrund af ph.d.-optag haft sin egen pulje. I rektors nye budgetprincipper indgår ph.d.- området i den såkaldte residual (dvs. det der er til rest af forskningsmidler, når der er fordelt midler på baggrund af forskningsaktive). Endvidere vil antal ph.d.-grader vægte det samme som antal nye ph.d.-studerende. Residualen fordeles således mellem fakulteterne ud fra BFI-point, ekstern omsætning, ph.d.-optag og ph.d.-grader. Ændringerne i rektors fordelingsmodelvil for SUND s vedkommende formentlig betyde en mindre indtægt på ca. -10 mio. kr. i perioden Undervisningsindtægter fra lægeuddannelsen ved hhv. Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og ved Klinisk Institut blev drøftet. Dekanen oplyste, at Institut for Medicin og Sundhedsteknologi primært er leverandør i forhold til bacheloruddannelsen i medicin og MedIS hvorimod Klinisk Institut primært er leverandør i forhold til kandidatuddannelsen i medicin. Akademisk råd tog orientering og budgetprincipper 2014 til efterretning og bemærkede, at det er et must, at principper for model/retningslinjerne kendes. 5. Evaluering af procedure for godkendelse af bedømmelsesvalg i akademisk råd og eventuel beslutning om ændring af procedure Bilag : Sagsfremstilling Anne Christoffersen oplyste, at der er forskelligartede administrative procedurer for nedsættelse af bedømmelsesudvalg (herunder ofte skriftlige høringer) ved de øvrige fakulteter på AAU samt ved de øvrige universiteter i Danmark. Af hensyn til smidiggørelse af ansættelsesproces, frigørelse af mødetid (akademisk råd) samt bedre servicering af institutterne i form af kortere ansættelsesproces foreslås SUND s nuværende procedure i forhold til de bedømmelsesudvalg, der skal nedsættes i forbindelse med ansættelsessager, ændret til at foregå via skriftlig høring. I første omgang foreslå en prøveperiode i det nuværende råds regi til og med 31. januar Det blev bemærket, at man skal være opmærksomme på håndtering i forhold til inhabilitet og ordstyrefunktionen ved skriftlige høringer. Akademisk råd tilsluttede sig nedsættelse af bedømmelsesudvalg i forbindelse med ansættelsessager via skriftlig høring i en prøveperiode indtil 31. januar Proceduren evalueres på akademisk råds møde i januar måned Procesplan for nedsættelse af bedømmelsesudvalg via skriftlig høring (indeholdende tidsplan), udarbejdes og tilsendes akademisk råd umiddelbart efter sommerferien Side 6 af 9

10 6. Drøftelse af publikationssammenfald blandt medlemmer af bedømmelsesudvalg Dekanen orienterede om, at der tidligere i forbindelse med en skriftlig høring i akademisk råd er fremkommet ønske om en drøftelse af publikationssammenfald blandt medlemmer af bedømmelsesudvalg. Publikationssammenfaldsproblematik blandt medlemmer af bedømmelsesudvalg blev herefter drøftet, herunder eventuel indførelse af nye initiativer som f.eks. anvendelse af en form for tjekskema. Dini Boer bemærkede, at det vil være mere ressourcekrævende med indførelse af et tjekskema. Og tilføjede, at sammensætning af medlemmer til bedømmelsesudvalg varetages af institutterne, der allerede er opmærksomme på ovennævnte problematik. Akademisk råd tilsluttede sig, at der ikke indføres nye initiativer på området, men at der er fokus /opmærksomhed på problematikken. 7. Orientering om institutionsakkreditering, AAU kvalitetssikringspolitik og system Bodil Brander Christensen orienterede om ny akkrediteringslov der træder i kraft den 1. juli 2013, hvor ACE Danmark bliver til Danmarks Akkrediteringsinstitution. Med lovens ikrafttræden samles akkrediteringsopgaven for alle institutionstyper nu i Danmarks Akkrediteringsinstitution der gælder for universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, de kunstneriske og de maritime uddannelsesinstitutioner. Alle institutioner skal fremover institutionsakkrediteres. Positiv institutionsakkreditering betyder, at eksisterende uddannelser ikke skal turnusakkrediteres samt at nye uddannelser ikke skal uddannelsesakkrediteres. Selve akkrediteringen består af en godkendelse af institutionens kvalitetssikringssystem. Institutionen skal i den forbindelse kunne dokumentere at der handles i overensstemmelse med institutionens kvalitetssikringspolitik og -procedurer. Alle nye uddannelser skal fremadrettet prækvalificeres af ministeriet, hvor der vil blive lagt vægt på uddannelsens samfundsmæssige og beskæftigelsesmæssige relevans. AAU vil formentlig søge om at være blandt de første institutioner til at blive institutionsakkrediteret (2014 eller 2015). Den 1. oktober 2013 vides det hvilke institutioner i Danmark, der imødekommes institutionsakkrediteret. Der er en forventning om, at det vil blive en stor og ressourcekrævende opgave at blive institutionsakkrediteret. En institutionsakkreditering forventes at tage 9 måneder. 8. Godkendelse af sommerprocedure i akademisk råd Bilag : Indstilling vedr. godkendelse af sommerprocedure i akademisk råd Akademisk råd tiltrådte sommerprocedure skriftlig godkendelsesprocedure af sager vedrørende tildeling af ph.d.-grader samt nedsættelse af bedømmelsesudvalg til videnskabelige stillinger med følgende tidsplan: Den 09. august: Deadline for at fremsende sager til Ann Karina Schelde til behandling/godkendelse Den 12. august: Udsendelse af sager (via ) til godkendelse i akademisk råd Den 14. august: Akademisk råds deadline for eventuelle indsigelser til de fremsendte sager. Lukket møde: 9. Fortroligt Godkendelse af bedømmelsesudvalgets indstilling vedr. antagelse af professor Oliver H.G. Wilder Smiths doktorafhandling A Paradigm-Shift in Pain medicine Side 7 af 9

11 til forsvar med henblik på erhvervelse af doktorgraden i naturvidenskab ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Akademisk råd tiltrådte bedømmelsesudvalgets indstilling om at antage afhandlingen til forsvar. 10. Fortroligt - Indstilling vedr. tildeling af titlen adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Motiveret indstilling, sagkyndig udtalelse samt kandidatens CV Punktet udgik af dagsordnen jf. drøftelse under punkt Fortroligt - Indstilling vedr. tildeling af titlen adjungeret lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Motiveret indstilling, sagkyndig udtalelse samt kandidatens CV Punktet udgik af dagsordenen jf. drøftelse under punkt Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. lektorstillinger indenfor Sport and Humanities (stillings nr ) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget Bedømmelsesudvalget blev nedsat med følgende sammensætning: Lektor, Ernst Albin Hansen (formand), Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Lektor, Lone Friis Thing, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Lektor, Carwyn Jones, Reader in Sports Ethics, Cardiff Metropolitan University 13. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. lektorstillinger indenfor Sport and Social Sciences (stillings nr ) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget Bedømmelsesudvalget blev nedsat med følgende sammensætning: Lektor, Ernst Albin Hansen (formand), Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Lektor, Lone Friis Thing, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Lektor, Lars Tore Ronglan, Norwegian School of Sport Sciences 14. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.scient. Lotte Hatting Pugholm, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel Identification of target structures for new vaccines specifically directed at dendritic cells. Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Side 8 af 9

12 Akademisk råd tildelte ph.d.-graden til Lotte Hatting Pugholm. 15. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.polyt. Aritra Kundu, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel Intrafascicular electrodes for the activation of peripheral nerves. Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Akademisk råd tildelte ph.d.-graden til Aritra Kundu. Åbent møde: 16. (Nyt punkt) Anvendelse af repræsentationsområdeopdeling til valg akademisk råd, studenterrepræsentanter Bilag : Mail fra Peter Fredriksen vedr. anvendelse af repræsentationsområdeopdeling til valg akademisk råd, studenterrepræsentanter Rektor er af valgudvalget blevet bedt om at træffe beslutning om anvendelse af repræsentationsområdeopdeling i forbindelse med efterårets valg til de akademiske råd for Valggruppe 3: studerende, herunder ikke-ansatte ph.d.-studerende. Der var enighed om, at SUND s akademiske råd ikke ønsker at anvende repræsentationsområdeopdeling i forbindelse med efterårets valg til akademisk råd for Valggruppe Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden 20. april 14. juni 2013 Medtaget til orientering der indkom ingen bemærkninger. b. Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 20. marts 2013 Bilag b: Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 20. marts 2013 Medtaget til orientering der indkom ingen bemærkninger. c. Bekendtgørelse om tildeling af titlerne adjungeret professor og adjungeret lektor Bilag c: Følgebrev af 23. maj 2013 fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser samt bekendtgørelse vedr. tildeling af titlerne adjungeret professor og adjungeret lektor Medtaget til orientering der indkom ingen bemærkninger. d. Årsrapport 2012 Årsrapporten 2012 blev uddelt på mødet. e. Flerforfatter problematik Medtaget til orientering der indkom ingen bemærkninger. 18. Eventuelt Der indkom ingen emner under eventuelt Side 9 af 9

13 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ledelsessekretariatet Niels Jernes Vej Aalborg Øst Sagsbehandler: Lasse Panny Pedersen Telefon: Dato: Akademisk råds møde den 18. september 2013 Bilag a: Sagsfremstilling Retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og behandling af videnskabelig uredelighed ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Sagsfremstilling I henhold til AAU s vedtægt har de akademiske råd til opgave at fastlægge retningslinjer til fremme af en god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed. På møde den 30. januar 2013 nedsatte akademisk råd et udvalg med Pascal Madeleine som formand til at udarbejde forslag til disse retningslinjer. På mødet den 26. juni 2013 blev udvalgets arbejde præsenteret i form af to forslag: Håndtering af god videnskabelig praksis og uredelighed ifm. ph.d. afhandlinger og doktorafhandlinger. Håndtering af god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed (eller beskyldninger herom) på forskningsniveau. På mødet blev følgende bilag ligeledes præsenteret: Notat vedrørende behandling af sager om videnskabelig uredelighed på forskningsniveau samt behandling af ph.d.-afhandlinger af Peter Frederiksen, Ledelsessekretariatet 23. januar 2013, om minimumsregelsæt af Peter Frederiksen, 28. maj Retningslinjer for god videnskabelig praksis på ph.d.-området, af de fire fakulteters ph.d.-skoleledere Akademisk råd besluttede, at der ud fra bilagene til akademisk råds møde samt drøftelserne på mødet administrativt arbejdes videre med at udforme retningslinjer til fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed. SUND ledelsessekretariatet har efterfølgende udarbejdet et samlet revideret udkast til retningslinjer, som drøftes på mødet i akademisk råd. Da de nuværende regler for AAU udløber med udgangen af året, skal Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets retningslinjer gælde fra 1. januar Indstilling Det indstilles, at Akademisk Råd drøfter det reviderede udkast til retningslinjer og herunder træffer beslutning på de områder, hvor der i udkastet fremhæves forskellige valgmuligheder. Derudover indstilles det, at akade-

14 misk råd drøfter hvordan håndtering af sager der ikke omhandler plagiering bliver tydeligere i retningslinjerne. Det indstilles ligeledes at akademisk råd overvejer sammensætning af udvalget for god videnskabelig praksis (tidligere omtalt som praksisudvalget). Det indstilles, at et revideret udkast legalitets- og kvalitetskontrolleres af Peter Frederiksen og at det reviderede udkast behandles med henblik på godkendelse på næste møde i akademisk råd den 23. oktober Bilagsoversigt Bilag b: Forslag. Retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og behandling af videnskabelig uredelighed

15 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ledelsessekretariatet Niels Jernes Vej Aalborg Øst Sagsbehandler: Lasse Panny Pedersen Telefon: Dato: Bilag b: Forslag. Retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og behandling af videnskabelig uredelighed Retningslinjer er godkendt af Akademisk Råd d. XX/XX 2013 I Aalborg Universitets vedtægt (af 11. juni 2012) er det besluttet ( 24, stk. 6), at akademisk råd skal faslægge retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager vedrørende videnskabelig uredelighed. 1. Formål og opbygning Formålet med retningslinjer for god videnskabelig praksis og behandling af sager om videnskabelig uredelighed er: at forebygge fejl på baggrund af manglende viden eller kendskab til gældende regler i henhold til god videnskabelig praksis. at have klare procedurer for behandlingen af sager, hvor der er mistanke om videnskabelige uredelighed. Retningslinjerne er gældende for alle medarbejdere, ph.d.-studerende (ansatte såvel som indskrevne), adjungerede professorer samt doktorrander og æresdoktorer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studerende er ikke omfattet af disse retningslinjer 1. Retningslinjerne omhandler fire overordnede områder Hvad er god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed? Fremme af god videnskabelig praksis Sagsgange ved brud på god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed Specielle forhold i forbindelse med ph.d.- og doktorafhandlinger 1 Gældende regler for studerende findes på: 1

16 2. God videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed Videnskabelig uredelighed defineres i forskningsrådsloven 2 som: Forfalskning, fabrikering, plagiering og andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater. UVVU-bekendtgørelsen 3 opregner (ikke-udtømmende) en række eksempler på, hvad dette bl.a. omfatter 4 og nok så vigtigt også, at begrebet ikke omfatter spørgsmål om videnskabelige arbejders kvalitet eller holdbarhed. Enhver kan under bestemte omstændigheder indklage en forsker for UVVU, og enhver forsker kan bede UVVU om at rense vedkommende for påstande om videnskabelig uredelighed. Forskningsrådslovens definition må derfor som udgangspunkt anses for bindende for universiteterne i enhver sammenhæng. Doktorgrads 5 og ph.d.-bekendtgørelserne 6 stiller dog herudover krav om, at det i indleverede afhandlinger gøres klart, hvilke arbejder der er udført i samarbejde med andre, og for så vidt angår doktorafhandlinger tillige, hvilke dele af afhandlingen som tidligere er blevet bedømt 7, og hvorledes afhandlingen i forhold hertil kan siges at bringe videnskaben væsentligt videre. God videnskabelig praksis må i denne forbindelse anses for at inkludere brugen af medforfattererklæringer samt anvendelse af korrekt kildehenvisning til egne tidligere bedømte eller publicerede videnskabelige værker, og grove brud herpå vil følgelig være at anse for videnskabelig uredelighed. Videnskabelig uredelighed omfatter herved alvorlige (grove) brud på god videnskabelig praksis 8, herunder i forhold til anvendelse af egne arbejder i bedømmelsessituationer, såfremt sådanne brud hverken er rene uheld eller alene kan tilskrives almindelig uagtsomhed (sjusk) 9. Følgende situationer vil som udgangspunkt altid udgøre grove brud på god praksis: Udgivelse af andres arbejde som sit eget (plagiering) ved brug af direkte afskrift, parafrasering eller anvendelse af andres originale idéer uden fornøden kreditering 10 Afgivelse af utilstrækkelige oplysninger af relevans for bedømmelsen af arbejdet, herunder om datagrundlag, anvendte data og metoder eller forfatterens videnskabelige kvalifikationer 11 I en bedømmelsessituation a) anvendelse af egne tidligere bedømte eller publicerede arbejder uden kildehenvisning (på samme vis som for andres arbejder), b) anvendelse af egne arbejder forfattet i fællesskab med andre uden samtidig indgivelse af med-forfattererklæringer eller c) tilsidesættelse af de til grund for bedømmelsen foreliggende regler, herunder ved anvendelse af ikke tilladte hjælpemidler 12 2 Lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 6. september Bekendtgørelse nr. 306 af 20. april 2009 om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. 4 Således bl.a. 1) uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data, 2) uoplyst selektiv eller skjult kassation af egne uønskede resultater, 3) uoplyst usædvanlig og vildledende anvendelse af statistiske metoder, 4) uoplyst ensidig eller forvredet fortolkning af egne resultater og konklusioner, 5) plagiering af andres resultater eller publikationer, 6) uretmæssig angivelse af forfatterrolle, titel eller arbejdssted samt 7) afgivelse af urigtige oplysninger om videnskabelige kvalifikationer. 5 Bekendtgørelse nr. 750 af 14. august 1996 om doktorgrader. 6 Bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 2008 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne. 7 Tidligere bedømte arbejder defineres herved som forskningsresultater [ ], der tidligere har dannet grundlag for, at der i Danmark eller i udlandet er tildelt [forfatteren] en akademisk grad, eller er positivt bedømt som prisopgave. 8 Som denne er defineret inden for det pågældende videnskabelige område. 9 Forfatterens akademiske niveau har herved betydning for bedømmelsen, idet området for det groft uagtsomme forøges i takt med forfatterens akademiske niveau. 10 Punktet kan positivt opstilles som et krav om, at man skal kunne se, hvilket arbejde forfatteren selv har medvirket til, og kravet udstrækkes således også til at gælde for egne arbejder forfattet i fællesskab med andre. 11 Punktet kan positivt opstilles som et krav om, at forfatteren loyalt skal afgive alle relevante oplysninger om arbejdet, således at andre kan efterprøve forskningsresultaterne og forfatterens konklusioner. 12 Punktet kan positivt opstilles som et krav om, at den, hvis arbejde skal bedømmes, dels skal gøre det muligt for bedømmerne alene at bedømme forfatterens eget, nye arbejde, og dels skal overholde de regler, som er opstillet for bedømmelsen, således at han ikke underkastes en lempeligere bedømmelse end andre i tilsvarende situation. Det vil efter definitionen ikke udgøre videnskabelig uredelighed, hvis forfatteren til en doktorafhandling ikke angiver, hvorledes en afhandling, der 2

17 I øvrigt henvises til Udvalgene for Videnskabelig Uredeligheds vejledninger til god videnskabelig praksis med særligt fokus på sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab Fremme af god videnskabelig praksis Følgende indsatser skal fremme god videnskabelig praksis og skal forebygge, at der sker brud på god videnskabelig praksis på baggrund af manglende viden om gældende regler og procedurer: Udarbejdelse og vedligeholdelse af informationsmateriale Obligatoriske kurser for ph.d.-studerende Digital plagiatscreening Behandling af emnet god videnskabelig praksis på møder i akademisk råd 3.1. Udarbejdelse og vedligeholdelse af informationsmateriale Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet udarbejdes og vedligeholdelse informationsmateriale om god videnskabelig praksis herunder regler og procedure inden for området. Informationsmaterialet indeholder: a) Generelt informationsmateriale, som sikrer at alle relevante personer gøres bekendt med regler og procedurer på området. b) Særligt informationsmateriale til udvalg nedsat til bedømmelse af ph.d.- og doktorafhandlinger, som skal sikre at det enkelte bedømmelsesudvalg gøres bekendt med dets pligter og rettigheder. c) Informationsmateriale til akademisk råd om relevante regler og bestemmelser i forbindelse med tildeling af grader Obligatoriske forløb vedrørende videnskabelig metodik Alle ph.d. studerende skal gennemføre et obligatorisk kursus vedrørende videnskabelig metodik og god videnskabelig praksis inden for sundhedsvidenskabelig forskning. Kurset udbydes af Den Sundhedsvidenskabelige Forskerskole Digital plagiatscreening For at afdække eventuelt plagiat eller selvplagiat benytter universitetet sig af digital plagiatscreening. Plagiatscreeningen kan benyttes i to forskellige henseender: i forbindelse med behandling af sager vedrørende mistanke om videnskabelig uredelighed og i forbindelse med indlevering af ph.d.- og doktorafhandlinger. Formålet med screeningen er at afdække, hvorvidt der er sammenfald i indholdet af et videnskabeligt arbejde og egne eller andres allerede publicerede tekster Behandling af emnet god videnskabelig praksis på møder i akademisk råd gør brug af tidligere bedømte arbejder, bringer videnskaben et væsentligt skridt videre end det hidtil bedømte så længe forfatteren sørger for at gøre opmærksom på selve brugen ved (fornøden) kildehenvisning. Om vedkommende har opfyldt sin pligt må bero på en legalitetskontrol, og om afhandlingen bringer videnskaben væsentligt videre må bero på en faglig vurdering. Ph.d.-afhandlingen afslutter en forskeruddannelse og skal iht. bekendtgørelsen dokumentere forfatterens evne til at anvende fagets videnskabelige metoder og til at yde en forskningsindsats svarende til de internationale standarder for ph.d.-grader inden for fagområdet. Der kan således ikke stilles krav om, at en ph.d.-afhandling, der gør brug af tidligere bedømte arbejder, bringer videnskaben et væsentligt skridt videre, selvom afhandlingen selvfølgelig skal udgøre et selvstændigt forskningsprojekt, der ligger ud over de tidligere bedømte arbejder. 13 Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredeligheds vejledninger i God Videnskabelig Praksis, januar

18 God videnskabelig praksis som emne bliver behandlet på møder i akademisk råds med det formål løbende at udvikle tiltag, der kan medvirke til fremme af god videnskabelig praksis. 4. Sagsgange ved brud på god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed Dette afsnit omhandler retningslinjer for fakultets behandling af sager vedrørende mistanke om brud på god videnskabelig praksis eller videnskabelig uredelighed Persongrupper og involverede aktører Nedenstående sagsgange for behandling af sager vedrørende brud på god videnskabelig praksis er gældende for alle videnskabelige medarbejdere, ph.d.-studerende (ansatte såvel som indskrevne), adjungerede professorer samt doktorrander og æresdoktorer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Overordnet set er sagsgangene i sager omhandlende ansatte og indskrevne ph.d.-studerende samt doktorander ens, dog findes enkelte tilføjelser hvilket uddybes i afsnittet om specielle forhold i forbindelse med ph.d.- og doktorafhandlinger. Dekanen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet inddrages i alle sager vedrørende mistanke om videnskabelig uredelighed. Dekanen nedsætter Udvalget for god videnskabelig praksis ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter indstilling fra akademisk råd. Dekanen træffer efterfølgende afgørelse i forbindelse med sager behandlet i udvalget. Akademisk råd ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fastsætter med udgangspunkt i vedtægten for den selvejende institution Aalborg Universitet 24 stk. 6 af 11. juni 2012 retningslinjerne for fremme af god videnskabelig praksis og behandling af sager vedrørende videnskabelig uredelighed. Derudover inddrages akademisk råd af dekanen i sager, hvor udvalget for god videnskabelig praksis vurderer, at der er tale videnskabelig uredelighed. Udvalget for god videnskabelig praksis er et udvalg bestående af X antal personer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Udvalget er nedsat af dekanen og inddrages i relevante sager som foreligges af dekanen. Fakultetetsadministrationen bistår i behandlingen af sager med administrativ herunder sekretariatsbetjening for udvalget for god videnskabelig praksis. I sager hvor der vurderes at være tale om særligt grove tilfælde af videnskabelig uredelighed kan dekanen efter indstilling fra akademisk råd sende sagen videre til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, der behandler sager vedrørende videnskabelig uredelighed og træffer afgørelser Generel sagsbehandling Alle henvendelser vedrørende mistanke om brud på god videnskabelig praksis eller videnskabelig uredelighed omhandlende videnskabelige medarbejdere (samt indskrevne ph.d.-studerende, adjungerede professorer, doktorander og æresdoktorer) ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet behandles af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Alle henvendelser til dekanen medfører at der oprettes en sag. Hvis dekanen kan afvise en opstået mistanke om videnskabelig uredelighed som grundløs afsluttes sagen. Kan dekanen ikke afvise en opstået mistanke sendes sagen til behandling i udvalget for god videnskabelig praksis, som foretager en vurdering af, om der er tale om videnskabelig uredelighed. Vurderer udvalget, at der foreligger videnskabelig uredelighed, indstilles dette for dekanen, der forelægger det for akademisk råd. Efter behandling i akademisk råd indstiller akademisk til dekanen, der træffer en endelig 4

19 afgørelse om spørgsmålet. I særligt grove tilfælde kan dekanen efter indstilling fra akademisk råd tillige beslutte at indklage forskeren for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Vurderer udvalget, at der ikke er tale om brud på god videnskabelig praksis eller alene tale om ikke-alvorlig brud herpå, træffes endelig afgørelse i sagen af dekanen. Såfremt dekanen finder, at der alligevel er tale om videnskabelig uredelighed, forelægges spørgsmålet for akademisk råd, der behandler sagen og derefter indstiller til dekanen, der træffer en endelig afgørelse. Forskerskolerne foreslår: sager vedrørende ph.d.-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet rettes henvendelser vedrørende mistanke om videnskabelig uredelighed til forskerskolen/forskerskolelederen. Efterfølgende proces afhænger af hvorvidt der oprettes ét samlet udvalg eller to forskellige udvalg (uddybes i næste afsnit) Udvalget for god videnskabelig praksis Udvalg for god videnskabelig praksis er nedsat af dekanen. Udvalgets formål er at behandle de konkrete sager og derefter indstiller til dekanen og akademisk råd. Udvalget er et anbefalende og rådgivende udvalg, som ikke træffer afgørelser. Udvalget er: a) et permanent stående udvalg bestående af faste medlemmer, der behandler alle indkommende sager og som ligeledes kan benyttes som en rådgivende instans. b) et semi-permanent udvalg bestående delvist af faste medlemmer samt fagspecifikke medlemmer, der tilknyttes ad hoc i forbindelse med behandlingen af konkrete sager c) et ad hoc nedsat udvalg bestående udelukkende af medlemmer, der tilknyttes ad hoc i forbindelse med den konkrete sag. Udvalget består af a) AR møde d. 26/6 2013: et medlem fra forskerskolen, et medlem fra akademisk råd, en jurist og ad hoc indkaldte fagpersoner fra det pågældende område. b) Udvalg vedr. god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed: en formand fra fakultetsledelsen (ikke dekanen, men forskerskolelederen, studielederen eller en af institutlederne), en sagsbehandler fra fakultetet og en ad hoc udpeget VIP er med faglige kompetencer inden for det pågældende område. Forskerskolerne er kommet med forslag om oprettelse af et særskilt ph.d.- udvalg for god videnskabelig praksis. Hvis dette ønskes foreslår forskerskolerne evt. følgende personsammensætning: c) Forskerskolerne: ph.d.-skolelederen, ph.d.-programlederen for det pågældende område, en fagkyndig person inden for det pågældende område og en sagsbehandler Sagsbehandling i Udvalget for god videnskabelig praksis Udvalget for god videnskabelig praksis foranstalter de nødvendige undersøgelser som danner grundlag for deres deres indstilling til dekanen (lpp: dette skal udfoldes). Som en del af udvalgets behandling foretages der i sager omhandlende beskyldninger om plagiering eller lignende rettet mod videnskabelige medarbejdere indledningsvis en digital plagiatscreening af det videnskabelige 5

20 arbejde, som er under mistanke for at være blevet til på en uredelig måde. Til det formål benyttes det digitale anti-plagierings værktøj Ephorus. Plagiatscreeningen foretages af administrative medarbejdere fra Fakultetsadministrationen. Den enkelte plagiatscreening resulterer i en scanningsrapport, dvs. en elektronisk udgave af den uploadede fil, hvoraf det direkte fremgår, hvilke afsnit mv. i den undersøgte tekst der er identiske eller næste identiske med de eksisterende kilder, som programmet har adgang til. Ephorus kan ikke digitalt foretage de nødvendige vurderinger af, om der er foretaget fornøden kildehenvisning, og scanningsrapporten skal derfor kontrolleres manuelt. Kontrollen af scanningsrapporten udføres af: Ph.d.-kontoret Fakultetsadministrationen Udvalget for god videnskabelig praksis udarbejder en rapport på baggrund af deres behandling af sagen og laver på baggrund heraf en indstilling til dekanen som indeholder udvalgets konklusioner Informering af involverede parter De involverede parter (anklagede) informeres i forbindelse med at en henvendelse vedrørende mistanke om brud på god videnskabelig praksis eller videnskabelige uredelighed rettes til dekanen Endelig afgørelse Den endelige afgørelse i sager vedrørende mistanke om brud på god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed træffes af dekanen på baggrund af indstilling fra akademisk råd Indmeldelse for Udvalgene vedrørende videnskabelig uredelighed Hvis det vurderes at, at der er tale om særligt grove tilfælde af videnskabelig uredelighed kan akademiske råd indstille til at dekanen om at sende sagen videre til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. 5. Specielle forhold i forbindelse med ph.d.- og doktorafhandlinger 5.1. Pligterklæring om overholdelse af god videnskabelig praksis. Ph.d. studerende og doktorrander skal ved indlevering af en afhandling ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skrive under på, at afhandling så vidt vides er udfærdiget i overensstemmelse med god videnskabelig praksis på området, og at forfatteren er bekendt med og accepterer, at konstatering af plagiering og lignende grove brud på god videnskabelig praksis vil forhindre tildelingen af ph.d.- eller doktorgraden og eventuelt bevirke fratagelse af en allerede tildelt grad Indlevering af afhandlinger i elektronisk format Samtlige ph.d.- og doktorafhandlinger der indleveres til bedømmelse ved AAU skal indleveres i et på forhånd godkendt elektronisk format til VBN Digital plagiatscreening af indleverede afhandlinger De indleverede elektroniske ph.d.- og doktor afhandlinger gennemkøres en plagiatscreening ved hjælp af det digitale anti-plagierings værktøj Ephorus. Plagiatscreeningen foretages af VBN-redaktionen. Den enkelte plagi- 6

21 atscreening resulterer i en scanningsrapport, dvs. en elektronisk udgave af den uploadede fil, hvoraf det direkte fremgår, hvilke afsnit mv. i den undersøgte tekst der er identiske eller næste identiske med de eksisterende kilder, som programmet har adgang til. Ephorus kan ikke digitalt foretage de nødvendige vurderinger af, om der er foretaget fornøden kildehenvisning, og scanningsrapporten skal derfor kontrolleres manuelt Manuel kontrol af screeningsrapport Den obligatoriske plagiatscreening af samtlige ph.d.- og doktorafhandlinger resulterer i en scanningsrapport, der manuelle kontrolleres af: a) Formanden for det pågældende bedømmelsesudvalg. b) Administrative medarbejdere fra fakultetets ph.d.-kontor. c) Andre 5.5. Videre behandling af sager vedr. ph.d.-afhandlinger I sager vedrørende ph.d.- og doktorafhandlinger, hvor plagiatscreeningen medfører en bestyrket/begrundet mistanke om videnskabelig uredelighed informeres dekanen og den videre behandling af sagen foregår i: a) Udvalget for god videnskabelig praksis b) Forskerskolerne foreslår: et særskilt ph.d.- og doktorrand udvalg for god videnskabelig praksis. Samtidig informeres den ph.d.-studerende og dennes ph.d.-vejlederen om uregelmæssighederne i forbindelse med plagiatscreeningen Legalitetskontrol af bedømmelsesudvalgs indstillinger ift. ph.d.-afhandlinger Formanden for et ph.d.-bedømmelsesudvalg har ansvaret for at indstillingen fra udvalget lever op til de krav der er fastsat på området. Alle bedømmelsesudvalgsformænd får udleveret informationsmateriale, der udspecificerer kravene til udvalgets arbejde. Forskeskolelederen foretager jævnlige stikprøveundersøgelser af bedømmelsesudvalgenes indstillinger Tildeling af ph.d.-grader i forbindelse med sommerprocedure Ph.d.- og doktorgrader kan kun tildeles i forbindelse med ordinære møder i akademisk råd. Det er således ikke muligt at tildele grader på baggrund af skriftlig høring i forbindelse med akademisk råds sommerprocedure. Udeståender Konsekvenser for ph.d.-studerende, deres forsvar mv. hvis der er mistanke om brud på god videnskabelig praksis. 7

22

23

24

25

26 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ledelsessekretariatet Dokument dato: Dokumentansvarlig: bbc Akademisk råds møde den 18. september 2013 Pkt. 6: Orientering om den bibliometriske forskningsindikatorer samt orientering om proces med indstilling og udpegning af medlemmer til faggrupperne. Drøftelse af om og i givet fald hvordan, der skal opbygges organisation omkring SUND s medlemmer af faggrupperne Sagsfremstilling Formålet med BFI (bibliometrisk forskningsindikator) er at måle de danske universiteters forskningsproduktion således at en del af forskningsmidlerne kan fordeles til universiteterne på baggrund heraf. På AAU indgår BFI endvidere i budgetmodellen (såvel i universitetets fordeling af forskningsmidler til hovedområder som i fakultetets fordeling af midler til institutterne). Der er 67 faggrupper som hver inden for deres faglige område har til opgave at udarbejde forslag til en niveauinddelt, autoritativ serieliste for tidsskrifter, bogserier og konferencer. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet indstiller forslag til medlemmer af relevante faggrupper (i alt 17) med frist 18/ Herefter fremsender AAU indstillinger til Danske Universiteter, og de sundhedsvidenskabelige dekaner udarbejder forslag om faggruppernes sammensætning. De nye faggrupper træder i kraft 1. januar Når der er truffet beslutning om faggruppernes sammensætning vil akademisk råd blive orienteret. Yderligere information om BFI, autoritetslister, niveauinddeling m.v. findes på FIVU s (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser) hjemmeside: Indstilling Det indstilles, at akademisk råd: - tager orienteringen til efterretning - på et kommende møde i akademisk råd orienteres om og drøfter de principper, der ligger til grund for BFI-point - på et kommende møde i akademisk råd drøfter om og i bekræftende fald hvordan en dialog med AAU s repræsentanter i faggrupperne kan styrkes hhv. med akademiske råd og faglige kollegaer Bilagsoversigt Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: Orientering om den bibliometriske forskningsindikator Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 13/ Bilag c: Notat om governancestruktur for den bibliometriske forskningsindikator. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 13/ Side 1 / 1

27 Notat Orientering om den bibliometriske forskningsindikator august august 2013 Styregruppen for den bibliometriske forskningsindikator vil gerne orientere om status på arbejdet med den bibliometriske forskningsindikator (BFI) under følgende punkter: 1. Resultatet af processen for revision af faggruppestrukturen 2. Notat om governancestruktur for den bibliometriske forskningsindikator 3. Forslags- og niveauinddelingsprocessen i Opfølgning på kritikpunkter fra evalueringen af BFI Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Koncern Analyse og Statistik Bredgade København K Telefon Telefax E-post vus@vus.dk Netsted CVR-nr Resultatet af processen for revision af faggruppestrukturen Styregruppen har bedt Fagligt Udvalg overveje en mulig revision af den eksisterende faggruppestruktur. I den forbindelse blev der i 2012 gennemført en høring af den eksisterende faggruppestruktur, hvor universiteterne og faggrupperne fik lejlighed til at give deres holdning til kende. Høringen viste en stor opbakning til den eksisterende model. Ref.-nr. 13/ Fagligt Udvalg har derudover taget initiativ til at få inspiration fra de andre nordiske lande, som har en lignende performance-baseret fordelingsmodel med faglige paneler tilknyttet. Endelig har udvalget indgået i en dialog med dekanerne på universiteterne, hvor de har drøftet mulige løsningsforslag til en fremtidig faggruppestruktur. Fagligt Udvalg fremlagde to overordnede forslag til en revision af faggruppestrukturen for Styregruppen. Det ene forslag var en fastholdelse af den nuværende faggruppestruktur, mens det andet forslag gik på en model med nogle få store faggrupper en for hvert hovedområde. Styregruppen valgte at fastholde den nuværende faggruppestruktur, hovedsageligt fordi en høring omkring faggruppestrukturen i 2012 viste en forholdsvis stor opbakning til den eksisterende struktur både fra universiteterne og faggrupperne. Derudover viste evalueringen af den bibliometriske forskningsindikator fra 2012, at ressourceforbruget blandt faggrupperne er dalet væsentligt siden opstarten af indikatoren. Side 1/4

28 Styregruppen har endvidere besluttet, at alle faggrupper samt Fagligt Udvalg vil blive beskikket på ny i efteråret 2013, således at de kan træde i kraft primo Det er Danske Universiteter, som udpeger de nye faggruppemedlemmer på baggrund af indstillinger fra universiteterne. Planen er, at der i forbindelse med udskiftningen vil blive sikret at nogle medlemmer genbeskikkes med henblik på sikring af kontinuiteten i faggruppernes arbejde og deres vidensgrundlag. 2. Notat om governancestruktur for den bibliometriske forskningsindikator I forlængelse af processen omkring revision af faggruppestrukturen har Styregruppen tiltrådt et notat om en governancestruktur, som indgående beskriver organiseringen af den bibliometriske forskningsindikator. Notatet beskriver bl.a. formål, opgaver, organisering og mødevirksomheden for Styregruppen, Fagligt Udvalg og faggrupperne. Teknisk Arbejdsgruppe og Teknisk Udvalg er nedlagt i 2013, men i den nye governancestruktur er der dannet en Referencegruppe for forskningsindregistrering samt et Koordinationsforum for IT. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser For mere information herom se vedlagte Notat om governancestruktur for den bibliometriske forskningsindikator. 3. Forslags- og niveauinddelingsprocessen i 2014 I 2013 vil der, som det tidligere er blevet meldt ud, ikke blive gennemført en forslags- og niveauinddelingsproces, blandt andet som et resultat af, at FIVU har måttet afse mange ressourcer til arbejdet med udviklingen af en ny IT-teknisk løsning. De nuværende autoritetslister udarbejdet i 2012 er derfor gældende for både 2012 og Den næste forslags- og niveauinddelingsproces skal munde ud i en autoritetsliste for serier og en autoritetsliste for forlag for Det er besluttet, at forslagsprocessen igangsættes primo 2014, mens niveauinddelingen gennemføres i umiddelbar forlængelse heraf. Da begge processer er meget omfattende og involverer mange parter, vil de endelige og niveauinddelte autoritetslister først ligge klar ved udgangen af Som nævnt ovenfor, vil faggrupperne blive nybeskikket i efteråret Det betyder, at det er faggrupperne med den nye besætning, som skal udføre opgaverne i forbindelse med forslags- og niveauinddelingsprocessen. Derudover kan det nævnes, at bogserie- og konferenceløsningen vil blive implementeret i 2014, og det samme gælder niveauinddelingen af forlag. Begge dele blev udskudt i 2013, da de ikke kunne understøttes af den nuværende It-løsning. 4. Opfølgning på evalueringen af den bibliometriske forskningsindikator I forbindelse med høringen i 2012 af evalueringen af den bibliometriske forskningsindikator modtog FIVU 38 kritikpunkter og forslag til forbedringer. Fagligt Udvalg har fået til opgave at arbejde videre med de punkter, som har et fagligt indhold. Ud af de i alt 38 punkter havde 28 et fagligt indhold. Fagligt Udvalg har valgt at prioritere at se nærmere på ni kritikpunkter, som præsenteres nedenfor. De øvrige punkter har Fagligt Udvalg valgt fra, da udvalget vurderer, at de ikke de kan indgå Side 2/4

29 i udvalgets arbejde, eller at de ikke er relevante for udvalgets arbejde. Styregruppen har godkendt denne tilgang. De ni kritikpunkter fra universiteterne og faggrupperne er: Autoritetslisterne er ikke legitime Flere interessenter finder, at autoritetslisterne som faggrupperne og Fagligt Udvalg står for at udarbejde ikke er legitime. Kritikken begrundes hovedsageligt med, at der er for mange titler på det høje niveau 2. Fagligt Udvalg vil således arbejde på et forslag til en kvalitetssikring af faggruppernes autoritetslister. NAT/TEK og SUND bør ikke måles på publikationer, men på citationer Flere interessenter finder, at publikationer ikke er den rigtige måde at måle NAT/TEK og SUND området på, da det ikke er overensstemmende med de internationale kvalitetskonventioner på området. Fagligt Udvalg vil følge op på dette, og overveje fordele og ulemper ved at indføre citationer i modellen. Bekymring om, at den bibliometriske forskningsindikators tal bruges lokalt i forbindelse med allokering af midler Nogle institutioner anvender tal fra indikatoren i forhold til allokering af midler lokalt på institutionerne. Flere interessenter gør opmærksom på, at det ikke er hensigtsmæssigt. Fagligt Udvalg vil udarbejde en vejledning til brugen af data. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Problematik omkring løsning af indregistreringen på SUND-hovedområdet Flere interessenter gør opmærksom på, at der er behov for, at der findes en principiel løsning for hvordan indregistreringen af forskningspublikationer på SUNDhovedområdet foretages. Primært i forhold til den indregistrering der foregår på hospitalerne. Fagligt Udvalg vil undersøge hvilke problemstillinger, der kan være ved de nuværende retningslinjer for indregistrering af SUND-publikationer. Fælles nordiske autoritetslister Flere nordiske lande anvender lignende modeller som den danske, og derfor opfordres der til et samarbejde for at højne kvaliteten af autoritetslisterne og sænke ressourceforbruget med arbejdet for de danske interessenter. Fagligt Udvalg mener ikke tiden endnu er inde til at fælles nordiske autoritetslister, men udvalget støtter, at FIVU indgår et administrativt samarbejde med de nordiske lande om kvalitetssikring af publiceringskanalerne på autoritetslisterne. Faggruppestrukturen bør revideres Flere interessenter mener, at der er behov for en revision af faggruppestrukturen. Det nævnes bl.a., at der bør oprettes flere faggrupper for at tilgodese flere fagområder. Fagligt Udvalg har fremlagt deres forslag til styregruppen (se oven for). Inkorporering af interdisciplinære publikationer Man bør overveje hvordan interdisciplinære publikationer bedre kan få plads i indikatoren. Fagligt Udvalg udarbejder i første omgang en analyse af data for at se på volumen af de nuværende interdisciplinære serier i forskningsindikatoren. Dernæst vil udvalget tage stilling til om der er behov for yderlige tiltag. Side 3/4

30 Indførslen af konferencer i indikatoren Indførslen af konferencer i indikatoren er en udvikling i den forkerte retning, eksempelvis er der en risiko for dobbeltindregistrering af publikationer. Fagligt Udvalg foreslår, at når konferenceløsningen har haft mulighed for at virke nogle år, undersøges konsekvenserne heraf. NAT/TEK bør opdeles i NAT og TEK Det ene fag er et analysefag og det andet et syntesefag. De bør derfor ikke være i konkurrence, som de er det i dag ved at indgå i samme hovedområde. Fagligt Udvalg har ladet punktet indgå i forbindelse med deres forslag til en revision af faggruppestrukturen. Styregruppen har efterfølgende truffet afgørelse om, at de fastholder den eksisterende faggruppestruktur. Fagligt Udvalg vil fremlægge resultatet af deres arbejde ved udgangen af FIVU arbejder på forberedelserne til en ny IT-teknisk løsning til den bibliometriske forskningsindikator, som er i udbud i øjeblikket. I den forbindelse vil det blive forsøgt at tage højde for de tekniske kritikpunkter, som også blev rejst i forbindelse med evalueringen. Herudover var der nogle punkter af mere administrativ karakter, som FIVU vil følge op på. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Side 4/4

31 Notat Modtager(e): Universiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske forskningsindikator Kopi: Notat om governancestruktur for den bibliometriske forskningsindikator 13. august 2013 Dette notat beskriver governancestrukturen for den bibliometriske forskningsindikator. Governancestrukturen er vist i figur 1 nedenfor. Styregruppen har ansvaret for den bibliometriske forskningsindikator og den løbende udvikling heraf. Styregruppens beslutninger bliver fortrinsvis truffet på baggrund af indstillinger fra Fagligt Udvalg, hvis hovedopgaver er at formulere de faglige principper, som understøtter forskningsindikatoren og at godkende faggruppernes niveauinddeling af serielister. De 67 faggrupper har til opgave at udarbejde forslag til en niveauinddelt, autoritativ serieliste for tidsskrifter, bogserier og konferencer inden for deres fagområde. Danske Universiteter udpeger medlemmer til faggrupperne. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU) sekretariatsbetjener Styregruppen, Fagligt Udvalg og faggrupperne og har ansvaret for driften af BFI. Referencegruppen for forskningsindregistrering, skal sikre koordinationen mellem forskningsindregistreringen på universiteterne og forskningsindikatoren. Koordinationsforum for IT skal håndtere dialogen omkring den IT-tekniske løsning, og snitfladerne til andre systemer. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Koncern Analyse og Statistik Bredgade København K Telefon Telefax E-post vus@vus.dk Netsted CVR-nr Ref.-nr. 13/ Figur 1. Governancestruktur for den bibliometriske forskningsindikator. Styregruppen Reference gruppe for forsknings indregistrering Fagligt Udvalg FIVU 67 Faggrupper Danske Universiteter Koordinationsforum for IT Side 1/7

32 I det følgende beskrives de enkelte elementer i governancestrukturen mere detaljeret under følgende overskrifter: formål, opgaver, organisering, beskikkelse, økonomi og mødevirksomhed. Styregruppen Formål: Formålet med BFI er, at måle de otte danske universiteters forskningsproduktion, således at en del af de nye basismidler kan fordeles til universiteterne på baggrund heraf. Styregruppen har det overordnede ansvar for, at den bibliometriske forskningsindikator lever op til sit formål, og at den løbende udvikles og tilpasses så den har legitimitet i fagmiljøerne. Opgaver: Styregruppen skal godkende de faglige og videnskabelige principper, som BFI baserer sig på. Styregruppen skal godkende de tekniske forhold, som angår BFI. Styregruppen skal godkende Fagligt Udvalgs indstilling til den samlede årlige autoritetsliste. Styregruppen skal træffe beslutninger om centrale ændringer af BFI. Styregruppen skal sikre, at der løbende sker en faglig og teknisk udvikling af BFI, så den kan leve op til god praksis og internationale standarder på området. Styregruppen fastlægger den til enhver tid gældende governancestruktur og faggruppestruktur. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Organisering: Styregruppen består af fire medlemmer: tre rektorer udpeget af Rektorkollegiet, samt den ansvarlige direktør i FIVU, som også er styregruppens formand. I styregruppen sidder endvidere to observatører: Formanden for Fagligt Udvalg og kontorchefen for det økonomikontor i FIVU, som har ansvaret for at uddele basismidlerne til universiteterne. Begge observatører har taleret, men ikke stemmeret i styregruppen. Styregruppen sekretariatsbetjenes af FIVU, hvorfor repræsentanter fra sekretariatet deltager i styregruppens møder. Mødevirksomhed: Styregruppen afholder to til tre årlige møder. FIVU fastsætter mødedatoer i samråd med Danske Universiteter. FIVU har ansvaret for at udarbejde og udsende mødemateriale. Beskikkelse: Den siddende formand for Rektorkollegiet er automatisk medlem af Styregruppen og udpeger de resterende to medlemmer. De tre rektorer er som udgangspunkt udpeget for tre år og kan genudpeges for en treårig periode. I tilfælde af, at en rektor stopper før perioden udløber, udpeger Rektorkollegiet et nyt medlem. Fagligt Udvalg Formål: Fagligt Udvalg har ansvaret for at sikre, at BFI bygger på god faglig og videnskabelig praksis. Udvalget skal således have overblik over indholdet af autoritetslisterne, samt have fokus på at sikre, at målingen i BFI foregår på baggrund af videnskabelige og fagfællebedømte publikationer. Fagligt Udvalg refererer til Styregruppen for BFI. Side 2/7

33 Opgaver: Fagligt Udvalg skal evaluere og godkende faggruppernes indstillinger til niveaudelte autoritetslister. Fagligt Udvalg har ansvaret for udarbejdelsen af autoritetslisten for forlag. Fagligt Udvalg skal fungere som ankeinstans under forslags- og niveauinddelingsprocessen, samt i forbindelse med løsning af konflikter om data i forbindelse med den løbende og endelige pointberegning. Fagligt Udvalg skal følge datakvaliteten i indikatoren og løbende orientere styregruppen herom, samt om hvad der eventuelt kan gøres for at forbedre den. Fagligt Udvalg skal udføre opgaver på bestilling fra Styregruppen, som omhandler de faglige principper for BFI. Organisering: Fagligt Udvalg består af seks medlemmer, hvoraf den ene er formand. De fem af medlemmerne er anerkendte forskere fra universiteterne, som repræsenterer hver sit videnskabelige hovedområde. Det sjette medlem, som også er formand for udvalget, er også en anerkendt forsker, men er ikke nødvendigvis universitetsansat. Herudover har udvalget tilknyttet en fast ekspert i bibliometri, som løbende kan understøtte udvalgets diskussioner. Udvalget skal tilsammen dække hele det videnskabelige spektrum og have indsigt i forskellig publiceringsog registreringspraksis for såvel institutioner, som faglige områder. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Beskikkelse: Danske Universiteter indstiller forslag til de fem anerkendte forskere, mens FIVU indstiller forslag til formanden og den bibliometriske ekspert. Det er styregruppen som godkender den endelige sammensætning af udvalget. Medlemmerne udpeges for en treårig periode. For at sikre kontinuiteten i udvalget, er der mulighed for, at et medlem kan genudpeges for en ny treårig periode, men medlemmet kan højst sidde i seks år. Økonomi: Medlemmerne af Fagligt Udvalg får honorar udbetalt som arbejdsgiverkompensation til deres ansættelsessted. Mødevirksomhed: Fagligt Udvalg afholder syv til otte årlige møder. Udvalget sekretariatsbetjenes af FIVU, som har ansvaret for udarbejdelse og udsendelse af mødemateriale, samt ansvaret for at fastlægge mødedatoerne i samråd med udvalgsmedlemmerne. Faggrupperne Formål: Formålet med en faggruppe er at yde faglig rådgivning til FIVU s arbejde med BFI gennem Fagligt Udvalg og Styregruppen. Faggrupperne yder rådgivning inden for det respektive fagområde, som de er udpeget til at repræsentere, og fortrinsvis i forbindelse med udarbejdelsen af autoritetslisterne. Opgaver: Faggrupperne skal på baggrund af en forskningsfaglig vurdering udarbejde en indstilling til en autoritetsliste for serier inden for deres respektive fagområde. Det indebærer følgende hovedopgaver: o Revision af indholdet af publikationskanaler (tidsskrifter, bogserier og konferencer) på faggruppens autoritetsliste, hvilket kan indebære: a) at stille forslag til nye publikationskanaler til autoritetslisten for serier Side 3/7

34 b) at foreslå ændringer af bibliografiske oplysninger, hvis f.eks. et tidsskrift ændrer titel eller ophører c) at foreslå flytninger af publiceringskanaler til andre faggruppers liste d) at forslå sletninger af publiceringskanaler på serielisten o Udarbejde forslag til Fagligt Udvalg til niveauinddeling af publiceringskanalerne på serielisten i et normalt niveau 1 og et højt niveau 2. Faggrupperne kan på baggrund af en forskningsfaglig vurdering indstille forslag til autoritetslisten for forlag, både hvad angår hvilke forlag som skal være på listen, men også hvad angår niveauer. Faggrupperne skal løbende sikre sig, at der sker en revurdering af indholdet på autoritetslisten for deres fagområde, således at der er tale om dynamiske autoritetslister, som følger udviklingen inden for området. Faggrupperne skal i deres arbejde understøtte god faglig videnskabelig praksis inden for fagområdet, og sikre en god kontakt til deres forskningsmiljø. Faggrupperne skal håndtere nye forslag til autoritetslisterne, som også kan komme fra eksterne interessenter. Faggrupperne skal være tilgængelige og opsøgende i forhold til deres forskningsmiljø, blandt andet i forbindelse med behandlingen af nye forslag til autoritetslisten. Herudover kan der forekomme andre rådgivningsopgaver, hvor faggrupperne bliver hørt eller bliver inviteret til at deltage i møder (enten med Fagligt Udvalg eller i form af stormøder). Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Organisering: En faggruppe består af seks til otte forskere, som besidder en ekspertviden inden for et eller flere fagområder, afgrænset i forhold til faggruppens overordnede fagområde. Faggruppen vælger selv en formand for faggruppen blandt medlemmerne. Formanden fungerer som ministeriets kontaktperson. Herudover påhviler det formanden at sikre, at opgaverne fordeles i faggruppen på en hensigtsmæssig måde. Beskikkelse: Faggruppemedlemmerne udpeges af Danske Universiteter på baggrund af indmeldinger fra universiteterne og fra de forskningsinstitutioner, som ligger under Kulturministeriets ressortområder. Et medlem udpeges for en periode på tre år og kan genudpeges for en ny treårig periode for at sikre kontinuiteten i faggruppens arbejde. Et faggruppemedlem kan dermed højst sidde seks år i en faggruppe. Ved udpegningen skal der være fokus på følgende forhold i prioriteret rækkefølge: faglighed bred emnemæssig dækning i hver faggruppe geografisk bred dækning (det tilstræbes, at hver faglig relevant institution har en repræsentant i hver faggruppe) rimelig kønsbalance Ønsker et medlem at udtræde af sin faggruppe på grund af jobskifte, pensionering eller andet, meddeles dette af den pågældende til Danske Universiteters sekretariat, som herefter tager kontakt til vedkommendes universitet med henblik på udpegning af en efterfølger. Side 4/7

35 Såfremt et medlem er inaktivt, kan gruppens formand foreslå faggruppemedlemmet, at vedkommende trækker sig fra gruppen. Opnås der enighed herom, skal Danske Universitets sekretariat underrettes af det udtrædende medlem, hvorefter der vil blive taget kontakt til medlemmets universitet med henblik på udpegning af en efterfølger. Kan der ikke opnås enighed om udtræden af udvalget, retter formanden henvendelse til Danske Universiteters sekretariat, som herefter vil kontakte det involverede universitet med henblik på en løsning af sagen. Særlige forhold: Et faggruppemedlem må ikke være redaktør for et tidsskrift eller en bogserie på autoritetslisten eller deltage i redaktionelle beslutninger i den pågældende redaktion. Økonomi: Der ydes ikke honorar til faggruppemedlemmer, ej heller ydes der økonomisk støtte til rejseomkostninger, med mindre der er tale om møder arrangeret af FIVU i forbindelse med BFI. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Mødevirksomhed: Faggrupperne bestemmer selv antallet af møder og arbejdsformen for faggruppen. Referencegruppe for forskningsindregistrering Formål: BFI bygger på den forskningsindregistrering, som foregår ude på institutionerne, og det er derfor helt afgørende, at der er en dialog og koordination imellem universiteterne og FIVU. Referencegruppen for forskningsindregistrering har til formål at understøtte en dialog mellem FIVU og universiteternes centrale forskningsindregistreringsansvarlige med henblik på at sikre, at forskningsindregistreringen rent fagligt kan leve op til de kriterier, som der er knyttet til BFI. Opgaver: Referencegruppen skal bidrage til at sikre en god datakvalitet i forskningsindregistreringen, som lever op til internationale principper, og dækker de behov, der måtte være i forhold til BFI og på universiteterne. Referencegruppen skal bidrage til udarbejdelsen af en fælles håndbog vedrørende indregistrering, som dækker definitioner, regler og retningslinjer omkring BFI. Medlemmerne i referencegruppen skal løbende orientere hinanden om status på deres respektive arbejdsområder: o Repræsentanterne fra universiteterne skal løbende orientere om status på indregistreringen af forskningspublikationer på universiteterne, og kan løbende tage problemstillinger op, som er opstået i forskningsindregistreringer. o Repræsentanterne fra FIVU skal løbende orientere om ændringer i principperne for BFI. Organisering: Referencegruppen består af medlemmer, som primært arbejder med forskningsindregistreringen på universiteterne (eksempelvis arbejder med den centrale forskningsindregistrering på universitetet, som ansat på et universitetsbibliotek). I gruppen er der en repræsentant for hvert af de otte universiteter og en repræsentant for BFI-sekretariatet i FIVU samt BFI s Kvalitetsmanager. Side 5/7

36 Beskikkelse: Medlemmerne udpeges af deres respektive ansættelsessteder. Økonomi: Der ydes ikke honorar til medlemmerne af referencegruppen. Men der kan dog ydes økonomisk kompensation til medlemmernes rejseomkostninger. Mødevirksomhed: Der afholdes et til to årlige møder. Referencegruppen sekretariatsbetjenes af FIVU, som har ansvaret for udsendelse af mødemateriale, samt ansvaret for at fastlægge mødedatoerne i samråd med gruppens medlemmer. Repræsentanten fra FIVU er mødeleder. Koordinationsforum for IT Formål: Koordinationsforummet har som formål at sikre, at der finder en løbende dialog sted mellem alle de forskellige aktører, som har betydning for ITunderstøttelsen af BFI, således at IT-løsningen fungerer efter hensigten. I forbindelse med udviklingen af en ny IT-teknisk løsning skal der være fokus på, at få snitfladerne mellem de forskellige dele af løsningen til at fungere optimalt. Det er helt afgørende, at især snitfladen mellem den IT-tekniske løsning og universiteternes forskningsindregistreringssystemer er gennemgået grundigt, samt at den afprøves løbende. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Opgaver: Koordinationsforummet skal bidrage til en god og løbende dialog omkring ITløsningen mellem leverandørerne af den IT-tekniske løsning til BFI og leverandørerne af universiteternes forskningsindregistreringssystemer, FIVU samt PURE-styregruppen. Koordinationsforummet skal løbende drøfte, hvilke tekniske konsekvenser der kan opstå, såfremt der sker ændringer i den IT-tekniske løsning, i principperne bag arbejdet med BFI, eller i universiteternes forskningsindregistreringssystemer. Repræsentanterne fra ministeriet skal løbende orientere om ændringer i den IT-tekniske platform og i principperne for BFI. Organisering: Koordinationsforummet består af fem medlemmer fra det ITtekniske område. Deltagerne er: Den nye tekniske leverandørs projektleder, Projektleder fra Statens IT, som varetager driften af den IT-tekniske platform, en projektleder fra leverandøren af universiteternes forskningsindregistreringssystem, en repræsentant for slutbrugerne af universiteternes forskningsindregistreringssystem (pt. formanden for PURE-styregruppen) og en repræsentant fra FIVU. Efter etablering af forummet i forbindelse med udviklingen og implementeringen af den nye IT-tekniske løsning kan det eventuelt være relevant at inddrage flere repræsentanter. Beskikkelse: Se ovenfor. Økonomi: Der ydes ikke honorar til medlemmerne af koordinationsforummet. Men der kan dog i et vist omfang ydes økonomisk kompensation til medlemmernes rejseomkostninger. Side 6/7

37 Mødevirksomhed: Der afholdes to til tre årlige møder, dog forventes det, at der i forbindelse med implementeringen af den nye IT tekniske løsning vil være en forøget mødeaktivitet. FIVU er mødeleder ved forummets møder. Derudover sekretariatsbetjener og indkalder FIVU til møderne. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Side 7/7

38 De akademiske Råd Hovedsamarbejdsudvalget Økonomiafdelingen Fredrik Bajers Vej 7F 9220 Aalborg Øst Dato: Sagsnr.: Høring om universitetets budgetprincipper I henhold til Universitetslovens 15 stk. 2 har Akademisk råd blandt andet til opgave at udtale sig til rektor om den interne fordeling af bevillinger, og i henhold til 5 stk. 4 i cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner har samarbejdsudvalget blandt andet til opgave at drøfte budgetprincipperne. Hermed fremsendes derfor til drøftelse principperne for den interne indtægtsfordeling på Aalborg Universitet for budgetår 2014 inkl. budgetoverslagsårene Budgetprincipperne følger tidligere års principper om bruttobudgettering og incitamentsbaserede fordelingsmodeller, men med enkelte konkrete ændringer for budgetår 2014 inkl. budgetoverslagsårene som følger: AAU IT-Service indarbejdes i budgettet gennem én overordnet bevilling Rektors rådighedssum placeres under AAU-fælles Forskningsmidlerne fordeles fra og med budgetår 2014 som én samlet ramme til finansiering af såvel forskning som forskeruddannelse Bestyrelsen godkendte på sit møde d. 17. juni 2013 rektors indstilling om ovennævnte ændringer, herunder at rektor i efteråret 2013 i sin udmøntning af principperne kan foretage mindre justeringer af den konkrete model for fordelingen af forskningsmidlerne. Budgetprocessen Økonomiafdelingen og Økonomicentrene har påbegyndt arbejdet med den konkrete budgettering for budgetår 2014 inkl. budgetoverslagsårene For første gang er det et krav, at alle budgettekniske hovedområder skal udarbejde fuldstændige budgetter (indtægter/omkostninger) for budgetoverslagsårene. Det konkrete budget for 2014 inkl. budgetoverslagsårene vil senere blive fremsendt til de Akademiske Råd og Hovedsamarbejdsudvalget forud for bestyrelsens godkendelse af budgettet. Budgettet behandles på bestyrelsens møde den 16. december Eventuelle bemærkninger til budgetprincipperne skal stiles til rektor og sendes til Økonomiafdelingen, Fredrik Bajervej 7F, att. Lone Justesen dog gerne på til loj@adm.aau.dk. Eventuelle bemærkninger skal fremsendes senest fredag den 27. september 2013.

39 Vedlagt følger: Drøftelse af budgetprincipper 2014 bilag fra bestyrelsens møde i juni 2013 Kort om fordelingsprincipperne i Aalborg Universitets fordelingsmodel Notat om forslag til finanslov for 2014 Venlig hilsen Lone Justesen Chefkonsulent

40

41

42

43 04. september 2013 Kort om fordelingsprincipperne i Aalborg Universitets budgetmodel. Hovedprincip Alle hovedområder tilføres de midler, de selv optjener, fx uddannelsesmidlerne Midler, der ikke direkte kan henføres til et hovedområde, fordeles efter en række incitamentsbaserede fordelingsmodeller, fx forskningsmidlerne De faglige hovedområder betaler 10 % i administrationsbidrag af alle indtægter, herunder også eksterne indtægter. Alle hovedområder finansierer selv huslejeomkostninger efter arealforbrug ganget en gennemsnitlig m2 pris Uddannelse Indtægterne tilføres det faglige hovedområde, hvor uddannelsesaktiviteten har været udbudt og hvor bachelorerne/kandidaterne er dimitteret fra. Det gælder såvel heltids- som deltidsuddannelserne, for sidstnævnte taxameter og deltagerbetaling. Indtægter fra udenlandske selvbetalere (studerende udenfor EU/EØS) tildeles til det hovedområde, hvor uddannelsesaktiviteten er udbudt. Indtægterne vedr. fripladser fordeles mellem de faglige hovedområder i forhold til deres andel af udenlandske selvbetaler. Indtægter vedr. udvekslingsstuderende (internationaliseringstilskud) tildeles til det hovedområde, som de ind-og udgående studerende er indskrevet ved. Uddannelsesmidler fra IT-VEST tilføres det faglige hovedområde, som har udbudt IT-VEST- aktiviteten. Udviklingsmidler fra IT-VEST tilføres det faglige hovedområde, som konkret har ansøgt om midlerne. Forskning inkl. forskeruddannelse En andel fordeles mellem de faglige hovedområder i forhold til de forskningsaktive professorer, lektorer og adjunkter. Forskningsandelen for et professor/lektorårsværk er 40% og for et adjunktårsværk 50%. En professor/lektor anses som forskningsaktiv, når en publikation har udløst BFI-point. Adjunkter anses altid som forskningsaktive. En andel fordeles til støttefunktioner (fx TAP, laboratorier, annuum) mellem de faglige hovedområder efter en model, som har ovennævnte vip-årsværk som parametre. Andelen svarer til 50 % af ovennævnte andel. En andel fordeles mellem de faglige hovedområder efter en model, der indeholder parametrene: Ekstern forskningsvirksomhed, BFI-point og ph.d.-aktivitet. Bibliotek Budgetteres årligt efter en konkret forhandling mellem rektor og leder af biblioteket. Finansieres af øvrige formål og bidrag fra de faglige hovedområder. Fordelingen af bidraget fra de faglige hovedområder er beregnet ud fra deres andel af finanslovsindtægterne. ITS Budgetteres årligt som et konkret budget indstillet af IT-rådet. Finansieres af hovedområderne, hvor det enkelte områdets bidrag er fastlagt som dets andel af de samlede ITomkostninger i budget Fællesadministrationen Tildeles automatisk 10 % af de faglige hovedområders indtægter. (Undtagelse fra de 10%: decentrale indtægter og IT- VEST-udviklingsmidler)

44 Eksterne midler Ved eksterne midler forstås: midler fra indtægtsdækket virksomhed (uk 90), midler fra eksternt finansierede forskningsprojekter (uk 95) og midler fra andre tilskudsfinansierede projekter (uk97). Midlerne tildeles det hovedområde, som konkret har hjemtaget de eksterme midler.

45 Direktion Økonomicentre Økonomiafdelingen Fredrik Bajers Vej 7F 9220 Aalborg Øst Dato: Sagsnr.: Kristian Trolle-Schultz FFL 2014: Der tages højde for meroptag og flerårsperspektivet sikres med et år mere Regeringen har i dag offentliggjort finanslovsforslag (FFL) for Dette notat har fokus på væsentlige ændringer eller tiltag og er ikke en fuldstændig gennemgang af finanslovforslaget. For universitetssektoren betyder finanslovsforslaget, at der især er taget højde for et øget optag i sektoren, at initiativer fra sidste års finanslov videreføres i 2016 (midler til forskning og taxameterløft af taksterne på HUM og SAMF). Det betyder vækst i uddannelsesindtægterne mens forskningsindtægter og øvrige tilskud er på niveau med Der er i finanslovforslaget afsat en reserve på 859 mio. kr. i 2014 til strategiske initiativer inden for forskning og innovation, der tilføres Det Frie Forskningsråd. AAU-effekt: stigende uddannelsesindtægter som følge af øget optag ellers samme niveau som 2013 I forhold til 2013 forventes AAU s indtægter at stige med 145 mio. kr. og vil i 2014 udgøre mio. kr. svarende til en stigning på 5,6 %. I løbet af efteråret vil universitetets endelige budget blive lagt fast, men finanslovsforslaget giver en god indikation af væksten. For AAU betyder finanslovforslaget at det øgede optag indarbejdes (og ikke skal finansieres af andre budgetposter). Derudover sikres den lave takst 1 også i 2016, hvilket har betydning for HUM og SAMF. På forskningssiden stabiliseres forskningsindtægten yderligt et år frem til og med 2016, men niveauet fra sidste år fastholdes. Der afsættes en forskningsreserve på 859 mio. kr. til Det Frie Forskningsråd. Her er der tale om konkurrenceudsatte midler, der gennemsnitlig vil udløse 7 % til AAU. AAU s andel varierer dog her meget fra år til år. AAU (mio. kr.) 2013 (B) 2014 (F) 2015 (BO1) 2016 (BO2) 2017 (BO3) FFL Uddannelsestilskud Årlig vækst Basistilskud (forskning og øvrig formål) Øvrige tilskud og indtægter AAU i alt Vækst i % 17,4% 13,6% 10,3% 7,6% 1,8% FFL Årlig vækst Vækst i % 3,4% 0,8% 0,6% 0,5% -10,4% FFL Årlig vækst Vækst i % 7,5% 0,1% 5,1% 0,0% 0,0% FFL Årlig vækst Vækst i % 9,8% 5,6% 6,0% 3,5% -1,9%

46 Øvrig formål er for Aalborg Universitets vedkommende reduceret med 3,5 mio. kr. Det skyldes udmøntning af 7. fase af statens indkøbsprogram, gennemførsel af et centralt grunddataprogram samt øvrige statsaftaler. Øvrig formål er typisk den budgetpost, hvor universiteterne reguleres for tværgående statslige initiativer. Uddannelsestilskud omfatter alle uddannelsesformål, Basistilskud omfatter forskning og Øvrig formål og Øvrige tilskud omfatter den eksterne virksomhed, salg af varer og tjenesteydelser, mv. På den sidste, er det muligt at se tallene ovenfor mere detaljeret. Overskrifter fra FFL 2014 Nye forventninger til øget optag er indarbejdet. Forventninger er baseret på universiteternes egne indmeldinger. Herudover har ministeriet lagt yderligere stigning til givet for at sikre sig at ressortområdet kan overholde budgetloven, hvor staten skal leve op til flere EU-regler. Taxameterløftet til HUM- og SAMF uddannelser (Takst 1) på kr. videreføres så det også gælder 2016, men giver ikke yderligere midler i Universiteterne skal som sektor nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder i 2020 ift. studietiden i 2011 (som følge af SU-reformen). En andel af universiteternes færdiggørelsespulje gøres afhængig af studietidsforbedringen. For AAU er reduktionsmålet 0,0 og ligger altså markant under den gennemsnitlige studietid. Sikre flerårsbudgettering/budgetsikkerheden. I 2013 blev forskningsmidlerne stabiliseret i en 3-årig periode. Dette er forlænget med et år (2016). Forslag til udmøntning af forskningsreserven på 859 mio. kr. Der er tale om konkurrenceudsatte midler som forventes udmøntet til Det Frie Forskningsråd. o Strategisk forskningsindsats (fødevarer, sundhed, miljø, mv.) 345 mio. kr. o Innovation og entreprenørskab 127 mio. kr. o Internationalt forskningssamarbejde 86 mio. kr. o Fri forskning med fokus på talentudvikling mv. 240 mio. kr. o Forskningsinfrastruktur 55 mio. kr. o Terrorforskning og cybersikkerhed 6 mio. kr. o Forslag til udmøntning i alt 859 mio. kr. Pris- og lønreguleringen udgør 0,5 % i Den generelle bevillingsreduktion på 2 % videreføres og placeres i omstillingsreserven. Dette havde AAU ventet. Økonomiafdelingen analyserer fortsat udviklingen for forskningsrådene, da oplysningerne i FFL ikke giver et tilstrækkeligt grundlag. Taxameterudviklingen Nedenfor fremgår taxameterudviklingen for henholdsvis heltids- og deltidsuddannelse samt færdiggørelsesbonus, hvor den generelle bevillingsreduktion giver en negativ forskel til 2013.

47 Takster til heltids- og deltidsuddannelser i FFL2014 FFL 2014 niveau Heltidsuddannelse Deltidsuddannelse forskel forskel Takst Takst Takst Vejlende takster for færdiggørelsesbonus i FFL2014 FFL 2014 niveau Bachelorbonus Kandidatbonus forskel forskel Takst Takst Takst Bemærk at de endelige takster for færdiggørelsesbonus fastsættes på tillægsbevillingsloven for 2014, der kendes i november Dette sker på grundlag af den samlede konkrete aktivitet og bevillingsrammen. Finanslovsforslaget betydning for budgettet Finanslovforslaget giver et væsentligt bidrag til første version af indtægtsrammerne for Der vil naturligvis ske en fortsat tilpasning og kvalitetssikring af prognose-siden, hvilket er hovedårsagen til at der vil være forskelle mellem universitetets endelige budget og finanslovforslaget.

48 AAU s virksomhedsoversigt i Finanslovsforslag 2014 ( ). AAU (mio. kr.) 2013 (B) 2014 (F) 2015 (BO1) 2016 (BO2) 2017 (BO3) Uddannelsestilskud Heltidsuddannelse Færdiggørelsesbonus Udvekslingsstuderende Fripladser og stipendier Deltidsuddannelse Administrative effektiviseringer Uddannelsestilskud fra UI i alt FFL Årlig vækst Vækst i % 20,9% 13,4% 8,0% 5,9% -0,7% FFL Årlig vækst Vækst i % 7,3% 14,4% 27,4% 19,8% 16,0% FFL Årlig vækst Vækst i % 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% FFL Årlig vækst Vækst i % -14,3% 0,0% 0,0% -16,7% 0,0% FFL Årlig vækst Vækst i % -11,1% 0,0% 0,0% -12,5% 0,0% FFL Årlig vækst Vækst i % 110,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% FFL Årlig vækst Vækst i % 17,4% 13,6% 10,3% 7,6% 1,8% Basistilskud Forskning Øvrige formål Basistilskud fra UI i alt FFL Årlig vækst Vækst i % 3,8% 1,1% 0,7% 0,7% -11,0% FFL Årlig vækst Vækst i % 0,0% -2,9% 0,0% -1,5% -3,0% FFL Årlig vækst Vækst i % 3,4% 0,8% 0,6% 0,5% -10,4% Øvrige tilskud og indtægter Øvrige uddannelsesformål mv Tilskudsfinansieret forskning Forskningsbaseret myndighedsbetjening Driftsindtægter Andre tilskud Øvrige tilskud og indtægter i alt AAU i alt FFL Årlig vækst Vækst i % 12,9% -8,6% 3,1% 0,0% 0,0% FFL Årlig vækst Vækst i % 19,7% -0,6% 8,0% 0,0% 0,0% FFL Årlig vækst Vækst i % 0,0% -6,5% -6,9% 0,0% 0,0% FFL Årlig vækst Vækst i % -6,8% 3,0% 0,6% 0,0% 0,0% FFL Årlig vækst Vækst i % -47,1% 14,8% -6,5% 0,0% 0,0% FFL Årlig vækst Vækst i % 7,5% 0,1% 5,1% 0,0% 0,0% FFL Årlig vækst Vækst i % 9,8% 5,6% 6,0% 3,5% -1,9%

49 9. september 2013 Møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Møde nr.: 4 den 18. september 2013 Dagsordens punkt nr. 8: Evaluering af adjungeringspolitik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Sagsbehandler: Ann Karina Schelde Sagsfremstilling: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets politik for adjungering af professorer og lektorer blev tiltrådt af akademisk råd på møde den 25. januar Politikken har til formål at fastlægge overordnede retningslinjer for: - Hvornår der på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet foretages adjungeringer - Hvordan adjungerede professorers tilknytning til forskningsgruppe, institut og fakultet bedst muligt understøttes med henblik på størst muligt gensidig udbytte. Evaluering Jf. politikken er der lagt op til, at akademisk råd årligt drøfter status for implementering af politikken i forhold til adjungerede professorer. Evalueringen foretages første gang (efter ikrafttræden) på akademisk råds møde den 18. september Formål med evalueringen er at drøfte: Er politikken fulgt og har initiativet virket? Skal der eventuelt foretages justeringer? Der henvises især til afsnit omkring Fremme af gensidigt udbytte af adjungering (uddrag fra vedlagte politik): Fremme af gensidigt udbytte af adjungering For at medvirke til at adjungerede forskere bedst muligt inddrages i fakultetets og institutternes aktiviteter med henblik på størst muligt gensidigt udbytte fastlægges følgende: Den adjungerede opfordres til forskningssamarbejde og publicering med affilliering til Aalborg Universitet. Der udarbejdes til adjungerede professorer vejledning om affilieringspraksis og - regler

50 Der kan med den adjungerede træffes konkrete aftaler om bidrag til uddannelsesudvikling, gæsteforelæsninger, undervisning m.v. En adjungeret professor skal altid have en kontaktperson i det faglige miljø. Institutleder eller dekan sikrer, at der i tilknytning til den motiverede indstilling er udarbejdet forslag til kontaktperson, og at der informeres herom ved behandling af indstilling om adjungering i akademisk råd På vegne af institutleder (eller på vegne af dekan, hvor dette er aftalt) anmoder kontaktpersonen den adjungerede om at holde en tiltrædelsesforelæsning. Kontaktpersonen er ansvarlig for afholdelse samt pressedækning heraf Institutleder (eller dekan, hvor det aftales) er ansvarlig for at der udarbejdes et velkomstbrev / introduktionsskrivelse, som bl.a. omhandler information om faglig kontaktperson, administrativ kontaktperson, affilieringspraksis og -regler m.v. Kontaktpersonen indkalder til og holder møde med deltagelse af kontaktperson og institutleder og/eller dekan samt i størst muligt omfang initierer fagligt samarbejde Fakultetskontoret udarbejder et diplom til den, der tildeles titlen som adjungeret professor Intern og ekstern synlighed skal sikres. Instituttet har ansvar for, at den adjungerede registreres i AAU s personalesystem og i VBN. Fakultetskontoret har ansvar for, at en opdateret oversigt over adjungerede professorer, deres fagområder og kontaktpersoner er tilgængelig på fakultetets hjemmeside. Vedlagte bilag: - Link til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets politik for adjungering af professorer og lektorer - Oversigt over adjungerede professorer i perioden januar 2012 oktober 2013 i - Har SUND s adjungerede professorer affilieret sig til Aalborg Universitet i 2012 og 2013? Bilag 1: Adjungeredes professorers affiliations til AAU i Scopus og Web of Science Bilag 2: Adjungeredes professorers affiliations til AAU i Scopus Bilag 3: Adjungeredes professorers affiliations til AAU i Web of Science i Professor adjungeringer foretaget før politikkens ikrafttræden (januar 2012) er ikke medtaget i vedlagte oversigt. Disse udgør 16 adjungeringer. Heraf er 2 adjungeringer udløbet (og ikke forlænget), 2 adjungeringer er forlænget og 2 adjungeringer er overgået til ansættelse ved Klinisk Institut, AAU. Kønsfordeling: 94% mænd og 6% kvinder. Nationaliltet: 62% DK og 38% udland

51 9. september 2013 Møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Møde nr.: 4 den 18. september 2013 Dagsordens punkt nr. 9: Drøftelse og vedtagelse af mødeplan og årshjul for akademisk råds møder i 2014 Sagsbehandler: Ann Karina Schelde Sagsfremstilling: Udkast til mødeplan for akademisk råds møder i 2014 (funktionsperiode den 1. februar januar 2015): Akademisk råds møde , den 12. marts 2014 Akademisk råds møde , den 7. maj 2014 Akademisk råds møde , den 18. juni 2014 Akademisk råds møde , den 10. september 2014 Akademisk råds møde , den 29. oktober 2014 Akademisk råds møde , den 3. december 2014 Akademisk råds møde , den 21. januar 2015 Vedlagte bilag: Ingen Indstilling: Det indstilles at akademisk råd drøfter forslag til mødeplan for akademisk råds møder i 2014, herunder hvilket mødetidspunkt, der vil være mest hensigtsmæssigt samt hvorvidt der er stemning for afholdelse af rådets møder på skiftende lokaliteter ved hhv. fakultetet og institutterne.

52 SUND Årshjul 2014 Fakultetets ledelsesgruppe (SUNDLG) Akademisk Råd (AR) Fakultetssamarbejdsudvalg (FSU) Alle: AAU s og fakultetets budget kommende år +2 år Opfølgning på fakultetets strategiarbejde SUND NYT Evaluering af årets gang i SUNDLG, AR og FSU Mødeplan og årshjul det kommende år SUNDLG: SUND 2. Periodeopfølgning (oktober måned) Centrale nøgletal, herunder AAU s udviklingskontrakt AR: Centrale nøgletal, herunder AAU s udviklingskontrakt Budget, indstilling af budget til dekanen (oktober måned) FSU: Diversity Management Kompetenceudvikling, herunder eventuel revision af kompetencestrategi Centrale nøgletal indeværende år 4. Kvartal 3. Kvartal 1. Kvartal 2. Kvartal Alle: SUND NYT SUNDLG: Fysisk planlægning Områderepræsentation AR, studienævn og ph.d.-udvalg ifm. valg (marts 2013) AR: Eventuel velkomst til nye medlemmer af AR (studerende) FSU: Diversity Management Orientering om APV proces Fysisk planlægning Alle: Budget (rektors budget) (september 2013) SUNDLG: Fysisk planlægning AR: Drøftelse af kvalitetssikring af ph.d.-uddannelse og øvrige uddannelser FSU: Psykisk arbejdsmiljø, herunder sygefraværsstatistik Diversity Management Fysisk planlægning Alle: AAUs Årsrapport (juni 2013) Budgetprincipper for det kommende år (juni 2013) SUND NYT SUNDLG: Evaluering af SUNDs adjungeringspolitik SUND 3. periodeopfølgning (april 2013) Diversity Management AR: Evaluering af SUNDs adjungeringspolitik Områderepræsentation AR ifm. valg (juni måned) Diversitet og ligebehandling i forskning og undervisning FSU: Diversity Management Revideres løbende (senest revideret juli 2013)