Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor bruge så mange penge på mere kollektiv transport?

Transkript

1 Spørgsmål og svar om letbanen langs Ring 3 Emne Spørgsmål Svar Letbanen som samfundsinvestering Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor bruge så mange penge på mere kollektiv transport? Ifølge Produktivitetskommissionen er projektet ikke rentabelt, hvorfor bliver det gennemført alligevel? Hvor sikre er I på, at budgettet holder? Hvorfor afsættes der 15 pct. i reserve? Hvordan har man fundet frem til fordelingsnøglen ml. stat, region og kommuner? Betaler alle kommuner samme andel? Hvis ikke, hvordan har man fundet frem til denne fordelingsnøgle? Hvad koster letbanen? Kort sagt, fordi det virker: Letbanen er et af midlerne til at nedbringe trængslen og fremme mobiliteten i hovedstadsområdet. Det er vigtigt med en effektiv kollektiv trafik, der går på tværs af S-togs-nettet. Velfungerende kollektiv trafik er en forudsætning for Ringbykommunernes byudvikling. Når man regner samfundsøkonomi på den her type projekter, så er der mange store trafikprojekter, der ikke kan betale sig. Men metoden tager ikke højde for de gevinster som letbanen medfører i form af øget vækst, flere arbejdspladser og nye borgere. Så sikre, som man kan blive på nuværende tidspunkt. Det er baseret på en helt konkret vurdering af fx anlægsomkostninger. Derudover er budgettet blevet sammenlignet med budgettet for lignende projekter. Uforudsete udgifter kan forekomme, når man bygger stort. Derfor har kommunerne praksis for at budgettere med 10 til 15 pct. i reserve. Det gør man f.eks. også ved Letbaneprojektet i Århus. Fordelingsnøglen er fundet ved forhandling mellem parterne. Nej, det varierer. Fordelingsnøglen er forhandlet på baggrund af: 1. befolkningstallet, 2. antallet af stationer i hver kommune 3. omfanget af potentiel byvækst. Af principaftalen fremgår det, at det 1

2 samlede anlægsbudget for letbanen langs Ring 3 udgør 4,064 mia. kr. i 2013 prisniveau. Statens andel udgør 1,777 mia. kr. svarende til 40 pct. Region Hovedstadens andel udgør 0,991 mia. kr. svarende til 26 pct. Kommunernes andel udgør 1,296 mia. kr. svarende til 34 pct. Gladsaxe Kommunes andel af den samlede kommunale andel af anlægsomkostningerne udgør 286 mio. kr. svarende til 22,1 pct. af den kommunale andel. Dette beløb skal betales over en 42-årig periode. En simpel beregning vil dermed føre til en årlig omkostning for Gladsaxe Kommune på ca. 7 mio. kr. (286 mio. kr. divideret med 42 år). Årsagen til at der er budgetteret med en årlig betaling på godt 14 mio. kr. er, at letbanen i første omgang finansieres ved låntagning. De ca. 14 mio. kr. i årlig betaling fra Gladsaxe er udtryk for de årlige låneomkostninger ved et lån på 286 mio. kr. med en løbetid på 42 år. Udover de egentlige anlægsomkostninger, vil der i forbindelse med etableringen af letbanen være en række driftsrelaterede anlægsomkostninger til anskaffelse af letbanetog, etablering af Kontrol- og Vedligeholdelsescenter, prøvedrift og indkøb af strategiske reservedele. Disse omkostninger er beregnet til at udgøre 1,3 mia. kr. og skal afholdes af Region Hovedstaden og kommunerne som en del af de årlige driftsomkostninger efter letbanen går i drift. Region Hovedstadens andel af disse omkostninger vil udgøre 43 pct. og kommunernes andel vil udgøre 57 pct. Den nærmere fordeling internt mellem kommunerne er endnu ikke endeligt aftalt. Hvis det forudsættes, at Gladsaxe 2

3 Kommune skal afholde den samme andel af de driftsrelaterede anlægsudgifter, som gør sig gældende i relation til anlægsomkostningerne, så udgør Gladsaxes andel ca. 164 mio. kr. Hvor meget skal Gladsaxe Kommune betale? Hvorfor etablerer man ikke metro på strækningen? Gladsaxe Kommunes andel af de samlede anlægsomkostninger på 4,064 mia. kr. i 2013 prisniveau udgør 286,4 mio. kr. Herudover vil Gladsaxe Kommune, i forbindelse med idrifttagning af letbanen, årligt skulle afholde et endnu ikke nærmere defineret beløb til dækning af driftsrelaterede anlægsudgifter og til dækning af det forventede årlige underskud på letbanens driftsøkonomi. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at foretage en endelig beregning af Gladsaxe Kommunes andel af denne udgift, da dette afhænger af den endelig ejerfordeling, letbanens passagertal. Men udgiften forventes at ligge i omegnen af 10 mio. kr. årligt. Det skal bemærkes, at der i dette beløb ikke er indregnet en potentiel optimering af busdriften som følge af idrifttagning af letbanen. Eksempelvis vil den årlige udgift til driften ved en besparelse på den nuværende busdrift på 10 pct. føre til, at udgiften på 10 mio. kr. ville blive reduceret til ca. 6,2 mio. kr. Parterne har vurderet, at en letbane vil være en god og prismæssigt fornuftig løsning her. Den udredning om letbanen, der blev offentliggjort i marts 2013 viser, at det er muligt at etablere en letbane i terræn på Ring 3 og samtidig afvikle biltrafikken. En metro skulle etableres i en tunnel eller på en højbane, og vil forholdsmæssigt være dyrere at anlægge i forhold til det forventede antal passagerer. Udredningen er udarbejdet af letbanesamarbejdspartnerne (Staten ved Transportministeriet, Region 3

4 Hovedstaden og de berørte kommuner) Hvorfor etablerer man ikke S-tog på strækningen? S-tog ville dels være dyrere at anlægge, og vil som metroen skulle etableres som tunnel eller som højbane på strækningen. Letbane som katalysator for vækst og byudvikling Løn, vilkår og sociale klausuler Beslutningsprocessen Hvordan skal letbanen helt konkret skabe vækst i de enkelte kommuner? Hvor mange arbejdspladser vurderes det, at letbanen kan generere? Vil kontrakten med entreprenøren indeholde en klausul om lærlingepladser? Vil det være udenlandske entreprenører, der skal stå for anlægget af letbanen? Hvordan vil I sikre danske løn- og arbejdsvilkår? Hvornår skal det endeligt besluttes, om En S-bane forudsætter, at der etableres bane over eller under vejen ved alle kryds. Kommunerne får mulighed for at anvende områderne nær de kommende stationer på en ny måde der kan eksempelvis bygges større kontorbygninger med plads til mange ansatte, og på den måde får vi skabt mange nye arbejdspladser. Derudover viser udenlandske erfaringer, at letbaner tiltrækker private investeringer, fordi mange virksomheder og borgere ønsker at lokalisere sig i nærheden af god kollektiv transport. Det vurderes at der kan skabes op til nye arbejdspladser med potentiale på op til , hvis planerne for ny by realiseres fuldt ud. Hertil kommer direkte og afledte jobs i anlægsperioden svarende til ca årsværk, og 240 nye permanente jobs, når letbanen kører. Ja. Kontrakten vil indeholde sociale klausuler i forbindelse med anlægsarbejder. Herunder også klausuler om lærlingepladser. Kontrakten skal i EU-udbud på grund af størrelsen på arbejderne. Det betyder at såvel udenlandske som danske entreprenører har mulighed for at byde på opgaven. Krav på linje med danske løn- og arbejdsvilkår vil være en del af kontrakten. Der skal træffes endelig beslutning om etablering af letbanen i starten af

5 letbanen skal bygges? VVM Ejerskab Har alle parter mulighed for at stoppe projektet, hvis de ikke er enige? Hvem er ansvarlig for VVM redegørelsen? Hvornår begynder VVM processen og hvornår begynder byggeriet? Hvem skal eje letbanen, når den er færdig? Hvad er Metroselskabets rolle? Hvorfor vil staten ikke være del af selskabet, når letbanen går i drift? Hvornår skal letbanen Parterne har forpligtet sig i henhold til den principaftale, der blev indgået den 20. juni En enkelt part alene kan ikke stoppe projektet, men er mindretalsbeskyttet. Det betyder, at en sag kan løftes fra bestyrelsen til Interessentskabet (hvor samtlige interessenter er repræsenteret dvs. staten, regionen og kommunerne), hvor der er krav om enighed mellem interessenterne. Det er interessentskabet (i praksis Metroselskabet), der vil stå for det praktiske arbejde ifm. VVMredegørelsen. Region Hovedstaden og kommunalbestyrelserne skal behandle redegørelsen og indstille til, at Transportministeren godkender den. VVM-processen starter i VVMprocessen varer 18 måneder inklusiv to offentlige høringer. Byggeriet kan derfor tidligst starte sidst i Det er interessentskabet Ring 3 Letbane I/S, som ejer letbanen når den er færdig. Interessentskabet er dannet af kommunerne og Regionen, og det vil sige, at de 11 kommuner og Region Hovedstaden vil eje den. Staten udtræder af interessentskabet, når letbanen overgår til drift.. Metroselskabet er udpeget til at varetage interessentskabets administration og projekt- og kontraktstyring. Metroselskabet er udpeget, fordi de har gode erfaringer med den her type projekter. Staten har valgt ikke at indgå i driften af letbaner. Det samme gør sig gældende i Aarhus. 7-8 år efter vedtagelse af 5

6 gå i drift? projekteringsloven. Det vil sige i 2020 eller Tidshorisont Vibrationer, støj og gener Der står i udredningen, at tidsplanen vurderes at være stram, men under visse forudsætninger vurderes det muligt at fastholde en åbning i 2020/2021 hvilke forudsætninger er der tale om? Hvis man allerede nu vurderer, at det er en stram tidsplan, er det så overhovedet realistisk med en åbning i 2020/2021? Hvor længe vil anlægsperioden vare her i Gladsaxe? Hvilke gener kan borgerne forvente som følge af anlægget og driften af en letbane? Vil letbanen larme mere end trafikken på Ring 3 i dag? Vil det i anlægsperioden støje Der er to hovedforudsætninger for overholdelse af tidsplanen: 1. De forberedende arbejder (eksempelvis ledningsomlægning) i marken kan påbegyndes, inden de endelige anlægskontrakter med entreprenørerne er underskrevet (påbegyndes formentligt i 2016). 2. Der er reduceret kapacitet på Ring 3 i anlægsperioden, hvor der vil være omkørsel til lokalveje og motorveje for at afvikle trafikken. Samtidig forudsættes den daglige arbejdstid udvidet, ligesom der forudsættes udført vinterarbejde. Ja. Hvis beslutningsprocessen forløber som aftalt, og alle milepæle overholdes. Anlægsperioden forventes at starte i Det er en lang strækning, der skal anlægges, og præcis hvornår Gladsaxe Kommune bliver berørt afklares først på et senere tidspunkt. Ligesom i alle andre anlægsarbejder vil der være gener ved at anlægge en letbane. Omfanget af gener afdækkes i forbindelse med VVM-processen. Det samme gør effekten af støjreducerende tiltag ved eksempelvis hastighedsnedsættelse. I øvrigt er det forudsat i projektet, at man anvender et moderne, lydsvagt tog. Letbanen bliver et moderne lydsvagt tog, og vil derfor ikke larme særligt meget. Samtidig forventer vi, at hastigheden for bilerne på Ring 3 skal sættes ned, og det betyder mindre støj. Metroen skal graves ned, og det giver værre støjgener end ved anlæg af en 6

7 Linjeføring og stationsplacering lige så meget som man hører med Metrobyggeriet? Hvordan er linjeføringen og stationsplaceringen fastlagt? Hvor mange stationer bliver der i Gladsaxe? letbane. Linjeføring og stationsplacering er drøftet og fastlagt i de enkelte kommunalbestyrelser i løbet af foråret 2012 under følgende fælles målsætninger: Letbanen skal fremme den kollektive trafik på tværs af byfingrene Letbanen skal fremme byudviklingen Letbanen skal anlægges inden for den fastlagte økonomiske ramme. Derudover besluttede parterne at en række supplerende principper om anvendelse af standardmateriel, størst mulig integration med trafikknudepunkter og en bane (tracé), der så vidt muligt reserveres til letbanen. Der bliver seks stationer i Gladsaxe. Hvor kommer stationerne til at ligge? Letbanen får i Gladsaxe Kommune stop ved: Gammelmosevej (syd for) Buddinge Station (nord for s-togs stationen) Buddinge Rundkørsel (nord for rundkørslen) Gladsaxevej (vest for) Gladsaxe Trafikplads (vest for Gladsaxe Møllevej) Dynamovej (vest for Dynamovej) Hvem skal stå for byggeriet? Parterne har dannet et interessentskab (Ring 3 Letbane I/S), der skal være bygherre for letbanen. Det bliver dermed kommunerne og Regionen, som er bygherre for projektet. Metroselskabet varetager interessentskabets administration. Trafik og Hvor meget skal Det er Ekspropriationskommissionen 7

8 ekspropriationer eksproprieres? under staten, der konkret vil afgøre, om man skal ekspropriere og som afgør størrelsen på erstatninger. Man kender ikke på nuværende tidspunkt det nøjagtige omfang af ekspropriationer. Det forudsætter et projekt, der er udarbejdet på grundlag af loven. Omfanget af ekspropriationer forventes afklaret 2015/2016. Er der lagt penge i budgettet til at kompensere de mange mennesker, der nu skal genhuses privat eller i forretningsøjemed? I projektet er det tilstræbt at begrænse omfanget af ekspropriationer mest muligt. Erstatninger er medregnet i budgettet. Det er dog Ekspropriationskommissionen og ikke det kommende interessentskab, der afgør størrelsen på erstatninger. Hvorfor skal vi vente så længe i uvidenhed hvorfor kan kommunen ikke ekspropriere? Hvornår og hvordan afklares det, hvor der skal eksproprieres? Ekspropriation foregår altid via en kommission, der bliver nedsat på baggrund af et konkret projekt. Ekspropriation i så omfattende et projekt skal ske på ensartede vilkår i alle kommunerne, og derfor er det ikke op til hver enkelt kommune. Med projekteringsloven bliver der mulighed for i særlige tilfælde at overtage ejendomme, som alligevel står overfor ekspropriation. Transportministeriet vil oplyse husejere herom, når projekteringsloven er vedtaget. Der vil i kommunerne være private ejendomme, der berøres permanent af anlægget, og som derfor skal eksproprieres. Derudover vil der være behov for arbejdsarealer, som skal eksproprieres midlertidigt. For at ekspropriere er det en forudsætning, at der er vedtaget en anlægslov. Anlægsloven forventes vedtaget i slutningen af Både før og efter vedtagelsen af anlægsloven vil der blive afholdt møder med projektets naboer. Det forventes at nabomøder kan startes op i begyndelsen 8

9 af Når anlægsloven er vedtaget kan Ekspropriationskommissionen, under staten, påbegynde arbejdet med besigtigelsesforretninger, ændringsforslag, nabokommentarer og endelig godkendelse. De første ordinære ekspropriationer vil formentlig blive påbegyndt i slutningen af Der er i særlige tilfælde mulighed for fremrykket ekspropriation. Er letbanen besluttet? Kommer letbanen til at køre i midten af vejen? Hvad sker der med busserne? Hvordan bliver mulighederne for at medtage cykler i letbanevognene? Regeringen, Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Vallensbæk Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune og Ishøj Kommune har indgået en principaftale om en letbane langs Ring 3. Den endelige beslutning om anlæg af letbanen vil ske efter gennemførelse af en VVM-proces og vedtagelse af en anlægslov. Forventningen er, at beslutningen skal træffes medio Letbanen kommer fortrinsvis til at køre i midten af vejen. Den endelige placering af letbanen vil blive besluttet efter at der er gennemført en VVM-redegørelse (forventes færdig i 2015). Bus 300S kører samme strækning som letbanen, og bliver derfor erstattet af letbanen. Senere i projektet skal der ses, hvad der skal ske med de øvrige buslinier, der helt eller delvist kører langs letbanestrækningen. Det er endnu ikke endeligt fastlagt om man kan have cykler med i letbanen. Men det er et mål, at letbanen spiller godt sammen med cykeltrafikken. 9

10 I arbejdet med udredningen er det forudsat at togene indrettes med flexzoner, hvor eksempelvis cykler og barnevogne kan stå. Samspillet mellem letbanen og cykeltrafikken herunder muligheden for at medtage cykler i letbanen skal belyses nærmere i næste fase af projektet. Hvordan bliver til- og frakørselsmulighedern e til Vadgårdsparken? Venstresving når man kommer syd fra på Buddingevej til Kong Hans Allé bliver ikke muligt på grund af pladsforholdene i krydset, som er snævre. Det vil fortsat være muligt at komme fra Kong Hans Allé og svinge både til venstre og højre. Området mellem Motorring 3 i nord, jernbanen i syd og Buddingevej i vest har samme muligheder for udkørsel og kørsel ad Buddingevej i begge retninger som i dag. Tilsvarende er der ved indkørsel til området ikke ændringer for bilister, som kommer fra nord. Det er fra syd, der opstår omvejskørsel afhængig af om man kører via Buddinge Hovedgade - Stengårds Allé eller foretager en U-vending i krydset ved Gammelmosevej. For beboere i Vadgårdsparken, der kommer ad Gladsaxe Ringvej fra syd vil kørslen Buddinge Hovedgade - Stengårds Allé - Kong Hans Allé - Vadgårdsparken være ca. 2,2 km mod ca. 1,4 km i dag. Kørsel fra Buddinge Rundkørsel med U- vending ved Gammelmosevej vil give en afstand på 2,8 km. Så omkørsel via Stengårds Allé den bedste løsning. Gladsaxe Kommune har bedt Ring 3 Letbane I/S om at opretholde muligheder for U-vending i krydset ved Gammelmosevej, hvilket særligt har betydning for beboere nord for Gammelmosevej. 10

11 Lokale forhold Vil der blive mulighed for u-sving på Buddingevej ved Kong Hans Alle? U-sving vil ikke være muligt i nordgående retning. Gladsaxe Kommune har bedt Ring 3 Letbane I/S om at opretholde muligheder for U-vending i krydset i sydgående retning. Vi er rigtig mange, der bliver berørt af letbanen, hvorfor har I ikke informeret før? Bliver jeg kompenseret for de gener, som anlægsprojektet giver? Vi har arbejdet for en letbane i mange år, og har løbende informeret om projektets fremskridt. Vi har informeret så meget vi kunne, men der er mange ting, der skal falde på plads, og oplysninger om forhold, der ændrer sig, kan skabe forvirring. En ekspropriationskommission vil fastsatte størrelsen af erstatningen for de ejendomme, der skal helt eller delvist eksproprieres. Hvordan placeres stationen ved Gammelmosevej, og hvordan påvirker stationsplaceringen nedkørslen til motorvejen? Stationen placeres umiddelbart syd for Gammelmosevej i midten af Buddingevej. Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet såkaldte typekryds for Gammelmosevej/Buddingevej og Buddingevej/Motorring 3. Den endelige udformning er ikke besluttet. På baggrund af typekrydset er der ved hjælp af en trafiksimuleringsmodel beregnet kølængder og forsinkelser i alle kryds. Resultatet af beregningen viser ikke umiddelbart kapacitetsmæssige problemer i krydsene ved Gammelmosevej og M3. 11