Pædagogisk vision for Campus Kujalleq
|
|
- Valdemar Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk vision for Campus Kujalleq 1. Indledning 2. Det lærende individ 3. Elever og lærere 3.1. Elevernes naturlige socialisering 3.2. It og kommunikation i almindelighed 4. Lærere og øvrige personale 4.1. Lærernes indbyrdes relationer og samarbejde med øvrige personale 4.2. Pædagogisk udvikling 4.3. Uddannelse og kurser 4.4. It og kommunikation 5. Elever og øvrige personale 5.1. Eleverne som aktiv i det lærende fællesskab 5.2. Elevernes sociale liv 6. Fysiske rum og materiel kultur i det lærende fællesskab 7. Campus Kujalleq: Det lærende fællesskab og omverden Side 1 af 12
2 1. Indledning Pædagogik er et bredt begreb, som refererer til læring, herunder teorier og værdier knyttet til denne. Bogstaveligt talt betegner vision noget, man ser for sig. I den pædagogiske vision for Campus Kujalleq er begreberne pædagogik og vision koblet således, at der defineres en række ideale principper knyttet til læring, som vedrører alle aspekter af uddannelsesinstitutionens aktiviteter, og samtidig tegnes et billede, der fungerer som pejlemærke for indfrielsen af det pædagogiske grundlag. Visionen er med andre ord et billede af en ønskværdig udvikling, en udvikling som personer knyttet til Campus Kujalleq skal have sig for øje i daglig praksis. De behandlede emner nedenfor er, ifølge den beskrevne forståelse af en vision, forholdsvis overordnede. Med henblik på at få fuldt udbytte, skal den pædagogiske vision for Campus Kujalleq sammenholdes med nyhedsbreve og uddannelsesinstitutionens på givet tidspunkt aktuelle strategi. 2. Det lærende individ Campus Kujalleqs pædagogiske vision bygger på det grundprincip, at individet er i fortløbende læreproces og ejer naturlig lyst til meningsfuld udfoldelse og udvikling. Tænkning, følelse og fantasi er sideordnede størrelser 1. Det gælder grundlæggende om at forstå og anerkende individet i dets helhed, det vil sige betragte det enkelte menneske som en enhed af tavs (kropslig) og eksplicit (intellektuel) viden. Visionen har for øje at møde ethvert menneske i dets såvel individuelle som kulturelle særegenhed 2 og baggrund heraf understøtte og stimulere læring, der kan lede til nye kvalifikationer, kompetencer og ekspertiser. En central værdi i den pædagogiske vision lyder, at ethvert individ er i besiddelse af de grundlæggende egenskaber og evner til myndigt og ansvarligt at kunne forvalte eget liv på såvel 1 Søren Kierkegaard: Afsluttende Uvidenskabelig Efterskrift til Philosophiske Smuler, Samlede værker, 3. udgave, bd. 10, Inspireret af Søren Kierkegaard: Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien. Side 2 af 12
3 Campus Kujalleq som i et omgivende demokratiske samfund. Personalet på Campus Kujalleq skal i en kritisk dannelsestradition tilskynde elevernes udvikling i retning af denne værdi. Eleven er Campus Kujalleqs centrale aktør og anskues som udgangs- og omdrejningspunkt for al læring genereret på stedet. I overensstemmelse med grundprincippet er indfaldsvinklen til eleven positiv og konstruktiv, hvilket betyder, at elevens potentialer er udgangspunkt for det videre pædagogisk/didaktiske virke. Eleverne skal mødes i en positiv ånd, hvor der primært er fokus på deres styrker, og med hensyn til elevernes svagheder skal arbejdet foregå i et trygt læringsmiljø. En forudsætning for realisering af visionen er en høj grad af selvledelse. Dette forudsætter blandt andet, at det lærende individ har medindflydelse på, og ansvar for, udvikling af egne arbejds- og læringsområder, en udvikling der finder sted inden for tydeligt definerede rammer. 1 Elev C A Øvrige personale 3 B Lærer 2 Figur 1. Campus Kujalleq: Det lærende fællesskab. Side 3 af 12
4 Respekten for individuel særegenhed medfører stor forskellighed, som igen udgør en kompleks mangfoldighed af viden- og erfaringsområder. Visionen har sigte på at tilvejebringe tid og rum og formulere rammer, så områderne kreativt befrugter hinanden, og Campus Kujalleq som helhed bliver et dynamisk lærende fællesskab. Med andre ord er der fokus på at skabe studieog arbejdsmiljøer, hvor forskelle betragtes som muligheder for såvel individuel berigelse som fælles læring. Figur 1 viser Campus Kujalleq som en helhed, der består af tre grupper: Elev, lærer og øvrige personale 3. Figuren illustrerer i form af spiraler seks tilgrundliggende læringsrelationer i Campus Kujalleq. Spiral 1, 2 og 3 viser relationer inden for hver af de tre grupper, mens spiral A, B og C viser relationerne mellem grupperne. Socialisering Eksternalisering Internalisering Kombinering Figur 2. Spiral-modellen 4 Figur 2 viser en læringsspiral i nærbillede. De fire bokse repræsenterer forskellige former for læring, hvor mødet mellem tavs og eksplicit viden fortsat genererer ny viden i uafsluttet proces. Det er visionen, at alle læreprocesser på Campus Kujalleq i al væsentlighed kan forstås på baggrund af denne model. 3 Øvrige personale dækker over en række forskellige arbejdsfunktioner: Ledelse, herunder pædagogisk ledelse, administrativt ansatte, kontorpersonale, TAP mm. 4 Figur 2 stammer fra Nonaka, Ikujiro og Takeuchi, Hirotaka: The Knowledge-Creating Company, p. 62 ff, Se også Nonaka, Ikujiro og Teece, David (ed.): Managing Industrial Knowledge. Creation, Transfer and Utilization, p , Side 4 af 12
5 3. Elever og lærere Campus Kujalleqs pædagogiske vision har for øje, at eleverne når højst mulige faglighed og sættes i udvikling mod at blive myndige, selvstændigt og kritisk tænkende individer. Lærergerningen har til formål at understøtte og stimulere både den faglige udvikling og den demokratiske dannelsesproces. Det er visionen, at alle lærere, uanset anciennitet og aktuel kunnen, af iboende lyst efterstræber stadig flere, og stadig mere nuancerede, kompetencer og løbende opbygger intuitive ekspertiser i deres daglige virke som undervisere. Intuitiv ekspertise er ubevidst men gennemtrængende helhedsforståelse af en given, konkret undervisningssituation og adækvat handling i forhold til denne 5. Visionen har som antagelse, at mødet med eleven i dennes individuelle og kulturelle særegenhed indbefatter elevaktiverende didaktik og pædagogik. Den enkelte lærer skal definere metoder på baggrund af individuelle præferencer og styrker og såvel opfordres som opmuntres til at eksplicitere sine særlige færdigheder i relevante fora (se Pædagogisk udvikling nedenfor). Eleverne skal stimuleres til at betragte deres uddannelse som en helhed, det vil sige se den naturlige sammenhæng mellem de enkelte fag og relevansen i flerfagligt arbejde, hertil uddannelsens relevans for samfundet som helhed. Socialisering er synonym med tavs viden, som dækker over en lang række videnformer, der kommer til udtryk i kropssprog og indarbejdet praksis, og er svær at eksplicitere. En forudsætning for, at læreren kan møde eleven i dennes individuelle og kulturelle særegenhed, er empati, som indbefatter et fokus på individet som emotionelt og kropsligt væsen 6. Generelt gælder, at toneangivende kultur har stor indflydelse på 5 H. og S. Dreyfus: Intuitiv ekspertise. Den bristede drøm om tænkende maskiner. 6 Empati betyder ordret ind-følelse, hvilket er noget andet end sympati, der betyder med-følelse. Sympati er i højere grad defineret som tavs viden, idet termen ikke i samme grad som med empati fordrer intellektuelt arbejde Side 5 af 12
6 socialiseringens former; derfor er det ifølge den pædagogiske vision vigtigt, at læreren har kendskab til denne kulturs særegenhed. Vellykket socialisering er forudsætning for, at genuin læring kan finde sted, og kommer til udtryk i elevens tillid til læreren som klasseleder 7 og faglig autoritet. Eksternalisering er eksplicitering af tavs viden, hvor sidstnævnte finder sprogligt udtryk. Elever og lærer mødes i dialog og når til enighed om formål og mål med undervisningen, eleverne omsætter eksisterende viden til ord og begreber, og lærerens didaktiske overvejelser kommer til udtryk som refleksion over egen praksis. Kombinering dækker over eksplicit viden på et højere niveau. Eksisterende eksplicit viden nedbrydes og omformes til ny eksplicit viden. Eleven når et højere fagligt abstraktionsniveau, og lærerens refleksioner over praksis finder midlertidigt klimaks - han sammenholder egne erfaringer med andre læreres refleksioner og teoretisk viden på området. Internalisering vedrører indarbejdelse af eksplicit viden (learning by doing) i den konkrete undervisningspraksis. Eleverne anvender deres faglige viden på bestemte emner, og læreren har opnået en ny grad af intuitiv ekspertise, som implementeres i undervisningen. Der opstår behov for justering af klassens socialisering, og vi befinder os, hvor vi begyndte i spiralen, blot på et højere læringsniveau, både hvad angår elever og lærere. i forholdet til det andet individ. Empati indbefatter dog også eksplicit viden, idet læreren her skal forstå eleven, herunder forholde sig reflekteret til elevens værdier og kulturelt betingede adfærd. 7 Læreren praktiserer ikke blot selvledelse han er også leder for den enkelte elev og for klassen som helhed og har med henblik på socialisering til formål at skabe et tilgrundliggende tillidsforhold til eleverne. Hvad angår klasseledelse udgør lærer og elever som helhed et lærende fællesskab, der opbygges på baggrund af fælles erfaringer. Som underviser forsøger læreren inden for klassehelheden at bibringe eleverne faktuel viden og stimulere eleverne til selvstændig videntilegnelse. Eksternalisering indbefatter tavs viden i samspil med eksplicit viden, hvilket betyder, at der begynder at blive sat ord på den fælles erfaring og refleksion over denne opstår. Med andre ord artikuleres viden ved hjælp af billeder, symboler, metaforer og sprog. I forhold til klasserumskultur kan spørgsmål lyde: Hvad er det vi gør i klassen, siden vi har den gældende kultur i klassen? Hvad virker, hvad ikke?. Der kan i fællesskab defineres retningslinjer eller regler for klassekulturen, og der kan løbende ske formativ evaluering, som indbefatter såvel lærer som elev. Side 6 af 12
7 3.1. Elevernes naturlige socialisering Eleverne gennemlever naturlig socialisering, hvori den pædagogisk kvalificerede socialisering i form af klasseledelse efter alt at dømme højst har supplerende, eller en mindre korrigerende, effekt. Læreren skal med udgangspunkt i den pædagogiske visions værdigrundlag nøje overveje, i hvor vid udstrækning han enten skal eller kan bryde ind i det sociale liv, eleverne fører uden for undervisningstiden. Den naturlige socialisering er imidlertid i sig selv en læreproces, der har stor betydning for en given klasses rent faglige læringsudbytte. Det er derfor vigtigt at læreren, og i det omfang det er etisk forsvarligt, også stimulerer elevernes mere uformelle samværsformer i gunstig retning. På Campus Kujalleq finder en sådan stimulering blandt andet sted på følgende områder: Introforløbet for nye klasserne består af en række socialiserende tiltag, typisk uden større faglig tyngde, som læreren er med til at planlægge og lede. Introforløbet er af stor vigtighed, da det som udgangspunkt må antages, at flere af eleverne i en ny klasse ikke kender nærmere til hinanden. Hertil skal der igen være fokus på naturlig socialisering, når væsentlige ændringer sker i klassestrukturen, og klassen består af nye elever. Studieturen, og aktiviteterne i forbindelse med den, har en særlig positiv betydning for det almindelige sociale liv hos eleverne. Læreren kan i den sammenhæng med fordel træne eleverne i at lede, planlægge og organisere, herunder skabe rammer for selvorganiserede aktiviteter. Endvidere er selve studieturen vigtig med hensyn til stimulering til videreuddannelse, idet eleverne møder grønlandske studerende i Danmark og besøger deres uddannelsesinstitutioner. Endelig har studieturen en værdifuld dannelsesfunktion, idet eleverne på denne stifter bekendtskab med en større omverden, som sætter grønlandsk kultur og samfund i relief It og kommunikation i almindelighed Lærerens kommunikation med eleverne foregår både digitalt og face to face. Da de to kommunikationstyper har forskellige styrker, den ene kan ikke erstatte den anden, er det lærerens opgave at skabe fordelagtig balance i anvendelsen af de to typer kommunikation. Side 7 af 12
8 Lærerens digitale kommunikation med elever finder alene sted via Lectio i form af eksempelvis skemaer, lektier, studieplaner, meddelelser, daglige ændringer mm. Det er lærerens ansvar, at eleverne ved, hvor hans informationer på Lectio-platformen befinder sig, og at eleverne tilligemed forstår disse informationer. 4. Lærere og øvrige personale Med henblik på at virkeliggøre visionen om, at alle ansatte af iboende lyst efterstræber stadig mere kunnen og kundskab, skal der udvikles effektive ledelses- og kommunikationsformer, som understøtter, stimulerer og rammesætter denne lyst Lærernes indbyrdes relationer og samarbejde med øvrige personale Praksisfællesskaber 8 skabes over tid, er bagudrettede af natur, og ledes af et ikke nærmere ekspliciteret værdi- og normsæt. Følgelig motiveres medarbejdere til gennemgribende refleksion over etableret praksis, så denne er i overensstemmelse med visionens pædagogiske principper - og i fortsat udvikling. Med hensyn til relationen mellem lærer og studievejledning er det visionen at sikre og udbygge kommunikation mellem studievejledere og lærere, så sidstnævnte er optimalt rustede til at støtte og hjælpe elevens eller klassens særlige behov og ønsker Pædagogisk udvikling Campus Kujalleq er et lærende fællesskab, hvorfor der opmuntres til dannelse af innovativt orienterede praksisfællesskaber. Disse drives af individuel lyst, har fremadrettet fokus på kreativ udvikling inden for afgrænsede områder og er kendetegnet ved en høj grad af selvledelse. Det er en del af visionen at skabe mulighed for, at praksisfællesskaber på baggrund af visionens grundprincip om det lærende individ udvikler kvalitative optikker og metoder inden for det humanistiske område, så 8 Etienne Wenger: Communities of Practice. Learning, Meaning, and Identity, Cambridge University Press Side 8 af 12
9 der opstår balance, og på sigt samspil, mellem disse og eksisterende overvejende kvantitativt forankrede procedurer 9. Campus Kujalleq vil bidrage med løsninger til opgaven at eksplicitere læreres individuelt forankrede praksiskompetencer og intuitive ekspertiser og i forlængelse heraf videndele disse. Løsningen af denne opgave forudsætter et nært samarbejde mellem lærere og pædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse opsamler og kombinerer lærernes bidrag, så disse fremstår som alment tilgængelig, eksplicit viden for personalet som helhed. Det er en pædagogisk vision at oprette faggrupper, der styrker lærernes faglighed blandt andet ved hjælp af sparring og relevant inddragelse af fagkonsulenter. Generering af viden på tværs af fagene er af stor vigtighed, hvorfor overordnede retningslinjer for faggruppernes virke skal respekteres og følges. Med henblik på at styrke lærernes generalistviden, og samtidig understøtte lærernes almindelige socialisering, skal der etableres fora for videndeling og sparring på tværs af faggrupperne Uddannelse og kurser Gennem uddannelse og kursusvirksomhed skal sikres generel mulighed for fortløbende opkvalificering af personalet som helhed. Med henblik på at fastholde nye lærere, skal disse tilbydes nylærerkurser og andre tiltag som kan medvirke til en god introduktion Det er visionen, at Campus Kujalleq skal have en pædagogikum-uddannelse af højeste kvalitet. Der er følgelig fokus på udbud af pædagogikumvejleder-kurser og kursuslederkurser. Medarbejderstaben skal sikres opkvalificering, således at alle har de formelle kompetencer som kræves til varetagelsen af den stilling, vedkommende er ansat i. Desuden skal medarbejdere sikres løbende relevant efter- og videreuddannelse i det omfang der er ressourcer til det. 9 Med kvantitative procedurer tænkes på metoder, der agerer på baggrund af blandt andet fraværsprocenter, karakterer og antal gennemførte uddannelser. Side 9 af 12
10 4.4. It og kommunikation Det er visionen, at alle arbejder for optimal kommunikation og sikrer størst mulig klarhed i deres kommunikative bestræbelser, herunder formulerer sig utvetydigt og velbegrundet. Med hensyn til elektroniske kommunikationsveje skal det være tydeligt for alle, hvilken type kommunikation, der finder sted på forskellige digitale fora. Samtlige ansatte, og elever, på Campus Kujalleq skal sikres viden om, herunder formål med, it, samt løbende have opkvalificeret deres it-kompetencer. Det er visionen, at it skal være under fortsat udvikling. Personalet skal løbende holdes ajour med denne og tilbydes kurser i udnyttelse af de nyeste tiltag på det digitale område. Med henblik på blandt andet fastholdelse af undervisere, skal nyansatte have grundig introduktion til Campus Kujalleqs elektroniske kommunikationsveje og it-systemer i almindelighed. Personalets interne digitale kommunikation i form af beskeder og dokumentudveksling sker via Outlook. Digital kommunikation kan ikke erstatte face to face-kommunikation, og det er af generel vigtighed, at personalet oparbejder reflekteret viden om, hvilken kommunikationstype, der i en given situation med fordel kan benyttes. Med henblik på at styrke lærernes flerfaglige overblik, herunder gøre det muligt for den enkelte lærer at inddrage undervist materiale fra andre fag i egen undervisning, er det ifølge visionen af central betydning, at Lectio indeholder detaljerede studieplaner. 5. Elever og øvrige personale Generelt skal personalet levendegøre den pædagogiske visions menneskesyn i den konkrete omgang med eleven, herunder udtrykke sig let forståeligt i såvel tale som skrift. Med hensyn til at fremme elevens iboende lyst til læring, skal studievejledningen fremstå som et indbydende sted, hvor eleven uforpligtende kan dukke op og drøfte studierelevante emner og spørgsmål. Side 10 af 12
11 Det er visionen, at Campus Kujalleq er en uddannelsesinstitution med mindst muligt fravær, både hvad angår fysisk fremmøde og aflevering af opgaver. I den anledning skal ske hurtig opfølgning på enhver form for fravær. Som sidestykke til lærerens elevaktiverende pædagogik og didaktik, der har til formål at stimulere elevens lyst til at lære og dermed øge såvel fysisk tilstedeværelse som antallet af afleveringer, skal administrationen møde eleven i øjenhøjde og klart og utvetydigt formidle konsekvenserne af for stort fravær Eleverne som aktiv i det lærende fællesskab Eleverne skal opmuntres og stimuleres til at oprette elevråd, som konstruktivt bidrager til det lærende fællesskab. En vigtig forudsætning for at dette kan ske er som nævnt, at personalet møder eleven i positiv ånd og anskuer denne som et ansvarligt og myndigt individ Elevernes sociale liv Vedrørende aktiviteter knyttet til studietur, skal kontorpersonale og relevante administrative personer i samarbejde med lærerne understøtte elevernes socialisering ved blandt andet at stimulere dem til at handle selvstændigt for elevfællesskabets bedste. 6. Fysiske rum og materiel kultur i det lærende fællesskab De materielle rum og rammer for det lærende fællesskab skal være attraktive og fremme elevernes, samt lærernes og det øvrige personales, iboende lyst til læring og meningsfuld udfoldelse. Ifølge den pædagogiske vision er alle fællesarealer for elever og lærere potentielle læringsmiljøer. Med henblik på at udfordre indarbejdet undervisningspraksis, og i samme skabe Side 11 af 12
12 mulighed for pædagogisk innovation, skal arealer, som ikke traditionelt anvendes til undervisning, fremstå, så de indbyder til nye, kreative undervisningsformer. Lærere skal have en rig variation af såvel fysiske som digitale undervisningsartefakter, der ansporer til didaktisk og pædagogisk nytænkning. 7. Campus Kujalleq: Det lærende fællesskab og omverden Den pædagogiske vision har fokus på, at Campus Kujalleq som helhed forbliver et åbent system, der holder sig ajour med det omgivende samfunds aktuelle og fremtidige behov og i kraft af at være forbilledligt videncenter målrettet og konstruktivt interagerer med omverdenen. Eleverne skal sikres optimalt kendskab til videreuddannelse, hvorfor gode relationer til højere læreanstalter skal styrkes og udvikles. Campus Kujalleq har for øje at vedligeholde og styrke læreres og øvrige personales pædagogiske samarbejde, hertil det administrative samarbejde, med relevante institutioner, heriblandt grønlandske uddannelsesinstitutioner og Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling. Campus Kujalleqs virtuelle ansigt udadtil er en hjemmeside ( som skal justeres i takt med uddannelsesinstitutionens udvikling. Side 12 af 12
FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereBIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE
Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereStrategi Horsens Statsskole
Strategi Horsens Statsskole 2018-19 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs merekompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs merePædagogisk og didaktisk grundlag for undervisning og læring
Pædagogisk og didaktisk grundlag for undervisning og læring 2014 Pædagogisk og didaktisk grundlag for Teknisk Skole Silkeborg Bemærk: Oplæg til drøftelse Indledning Målet for vores uddannelser på TSS er
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereFælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen
rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereUddannelsesplan for Gjellerupskolen
Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Grundoplysninger: Gjellerupskolen Skolebakken 4 7400 Herning Herning Kommune Telefon: 96287150 Skoleleder: Erik Tangen Søgaard - gjees@herning.dk Pædagogisk viceskoleleder/praktikansvarlig:
Læs mereSkolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereUniversity College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen
Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereDen danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.
Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være
Læs mereLæreplaner og læring i fritiden
Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereGearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I
Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Sammenhængende Børne- og ungepolitik
TÅRNBY KOMMUNE Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2019-2022 0 Indhold Forord... 2 Vision... 3 Værdigrundlag... 4 Menneske- og læringssyn... 5 Digital dannelse... 5 Temaer for mål og handlinger... 5 Sociale
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereMål og Strategiske indsatsområder
Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs merePædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark
Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen University College Lillebælt og Region Syddanmark Oktober 2016 1. Baggrund Det pædagogiske værdigrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Radiografuddannelsen
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mere