Terminologi. Depression. Patientens ensomme beslutninger? Et patientperspektiv på depression og adherenece

Transkript

1 Et patientperspektiv på depression og adherenece Patientens ensomme beslutninger? Oplæg til endagskonferencen Behandling af depression Sørup Herregård, Ringsted d. 23. marts 2015 Lektor Niels Buus Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Hvilke erfaringer har patienter med at tage antidepressiva i efter-behandlingen af depression? Formålet er at forstå den bredere kontekst for patienters medicintagning Studiedesign: Et prospektivt interviewstudie af patienter, der har været indlagt for depression Depression Terminologi Depression er en klinisk diagnose, hvor patienter har meget variable subjektive klager Depression er en kronisk i form af genkommende sygdomsperioder med store konsekvenser for social og erhvervsmæssig funktion Den mest almindelige behandling er medicin Compliance: I hvilket omfang overholder patienten ordinationen på medicin Adherence: I hvilket omfang holder patienten fast i at tage medicinen som aftalt Concordance: Overensstemmelse mellem patient og læges synspunkter gennem forhandling (Horne et al. 2005) Medicintagning: Praksis knyttet til at administrere medicin (Conrad 1985)

2 Antidepressiva Data Antidepressiv medicin påvirker nervesystemets receptorer Virkningen er ikke høj: 1/3 vil opnå remission, 1/3 vil opnå nogen effekt og 1/3 vil ikke opnå et tilfredsstillende resultat (Sundhedsstyrelsen 2007) % stopper med medicinen indenfor 12 uger (Lingam & Scott 2002, Osterberg & Blaschke 2005, WHO 2003) Semi-strukturerede kvalitative interview 1, 4, 8 og 12 måneder efter indlæggelse for depression Et diagnostisk interview (SCAN) ved første interview Selv-rapporteringstests ved alle fire interview: Antidepressant Compliance Questionnaire (ADCQ), Beck Depression Inventory II (BDI-II) and Symptoms Checklist 92 (SCL-92) Deltagere Formålsrettet sampling med henblik på at rekruttere informations rige informanter Inklusionskriterier: Unipolar depression som udskrivelsesdiagnose (ICD-10 F32.0-F33.9) 16 informanter: ingen drop-outs Køn: 10 kvinder/6 mænd Deltagere 6 F32.1-F32.2 Median alder (range): 49,5 år (22-69) Udskrivelsesdiagnose: Førstegangsindlagte: 10 F33.0-F patienter Median indlæggelseslængde (range): 36,5 dage (10-84) Elektrokonvulsiv terapi (ECT): 4 patienter Førstegangsbehandling Formålsrettet med sampling med 6 patienter henblik på at rekruttere antidepressiva: informations rige informanter 4 Selektive Inklusionskriterier: Unipolar serotoningenoptagshæmmere depression som (SSRI) udskrivelsesdiagnose (ICD-10 7 Serotoninnoradrenalingenoptagelseshæmmere F32.0-F33.9) Typen af ordineret antidepressiv 16 informanter: ingen drop-outs (SNRI)/tetracykliske antidepressiva medicin ved udskrivelsen: (NaSSA) 9 Tricykliske antidepressiva (TCA) 2 Litium 4 Anti-psykotika

3 Karriere Et begreb om karriere redegør for, hvordan individer orienterer sig i forhold til en social orden En karriere er bygget op omkring sociale positioner, som individet kan tage i takt med, at det tilpasser sig en given praksis Subjektivt er en karriere det foranderlige 1. personsperspektiv individet tolker sit livsforløb igennem Selv-regulering Informanterne blev kategoriseret i foretold til deres grad af selv-regulering: 8 informanter selv-regulerede Selv-regulering: Medicintageren reducerer eller øger sin medicin i mere end en uge eller stopper, eller forsøger af stoppe, med at tage al sin antidepressive medicin i mere end tre dage. Der er et mønster i interaktionerne mellem medicintagere, sundhedsprofessionelle og medicin Jeg vil beskrive to stadier i måden, hvorpå medicinbrugere håndterer medicin og behandling Figure 1. Career movement and basic demographic and clinical details. Time after discharge: Medicintagningskarieren 1 month Mean BDI-II (SD): 17.0 (11.6) Mean SCL-92 (SD): 0.98 (0.52) Mean ADCQ (SD): 3.1 (0.4) 4 months Mean BDI-II (SD): 14.0 (14.6) Mean SCL-92 (SD): 0.67 (0.63) Mean ADCQ (SD): 3.1 (0.5) 8 months Mean BDI-II (SD): 11.0 (11.0) Mean SCL-92 (SD): 0.55 (0.71) Mean ADCQ (SD): 3.0 (0.5) Participant no., gender, age a and discharge diagnosis: 101, female, [35-40], F33 b Stage 1 Stage 1 Stage 1 Stage 1 103, female, [65-70], F32 c Stage 1 Stage 1 Stage 1 Stage 1 105, male, [45-50], F32 Stage 1 Stage 1 Stage 1 Stage 1 107, male, [65-70], F33 Stage 1 Stage 1 Stage 1 Stage 1 110, female, [50-55], F33 Stage 1 Stage 1 Stage 1 Stage 1 111, female, [30-35], F33 Stage 1 Stage 1 Stage 1 Stage 1 113, female, [25-30], F32 Stage 1 Stage 1 Stage 1 Stage 1 114, male, [60-65], F32 Stage 1 Stage 1 Stage 1 Stage 1 109, male, [50-55], F33 Stage 1 Stage 1 Stage 1 Stage 2 102, female, [60-65], F33 Stage 1 Stage 1 Stage 2 Stage 2 104, female, [65-70], F33 Stage 1 Stage 1 Stage 2 Stage 2 108, male, [65-70], F32 Stage 1 Stage 1 Stage 2 Stage 2 116, female, [20-25], F33 Stage 1 Stage 1 Stage 2 Stage 2 112, male, [45-50], F33 Stage 1 Stage 2 Stage 2 Stage 2 115, female, [30-35], F32 Stage 1 Stage 2 Stage 2 Stage 2 106, female, [45-50], F33 Stage 2 Stage 2 Stage 2 Stage 2 a Age is indicated as a five-year interval to protect anonymity. b F33 = Major depressive disorder, recurrent. c F32 = Major depressive disorder, single episode BDI-II cutoffs: 0 13: minimal depression, 14 19: mild depression, 20 28: moderate depression, and 29 63: severe depression. 12 months Mean BDI-II (SD): 9.0 (6.5) Mean SCL-92 (SD): 0.50 (5.56) Mean ADCQ (SD): 3.0 (0.5) Basal restitution: Accept og forpligtelse Det første stadium, basal restitution, var karakteriseret ved informanternes parathed i forhold til at tage den ordinerede medicin, som blev opfattet som en naturligt og acceptabel del af behandlingen af depression Paratheden i forhold til at tage medicinen var forbundet med en forventning om, at medicinen var effektiv og til en stærk tiltro til de sundhedsprofessionelles autoritet og viden

4 Basal restitution Informant 113, 4 interview: Jamen de fleste af gangene, der snakkede jeg jo bare med dem, og så tog jeg hjem igen. Og det hjalp faktisk lidt. Jeg tror, at det var det der med, at jeg kom ud og snakkede med nogle professionelle, der kunne fortælle én, at det er ikke unormalt, at man stadigvæk er helt vild ked af det. Og det er ikke unormalt, at du føler dig helt vildt syg. Får at vide, at det er meget normalt, selv om at du er blevet udskrevet og får piller og sådan noget. Fordi jeg syntes jo ikke, at det gik hurtigt nok. Det var meget det. Altså jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg skulle blive ved med at have det dårligt. Altså det var, når jeg slet, slet ikke kunne forstå det, at jeg tog derud, så jeg kunne få at vide, at det var (...). Så den sidste gang, jeg var derude, det var der, jeg fik Litium, fordi der var jeg så dårlig, at jeg sagde til ham lægen, jeg snakkede med, at nu kunne de godt indlægge mig igen. Hvor han så sagde, nej han havde altså en anden mulighed Den frustrerede søgen: Desperation og øget selv-regulering Deltagernes perspektiv på depression og medicintagning forandrede sig, hvis de blev udsat for længerevarende psykosocial eller fysisk ubehag i perioden efter udskrivelsen, og de ville begynde at iværksætte alternative strategier for at håndtere ders oplevede problemer Skødesløshed og hypotesetests I Informant 116 (4. interview): Nej, jeg var bare kommet til det punkt, hvor det var, jeg tog så lidt af det, og det var bare sådan lidt en gang imellem. Altså det var jo virkelig.til sidst så var det jo bare sådan lidt, når det var. Altså, der var jo ingen styr på det. Jeg tog det bare sådan lidt, når det var, jeg syntes, nå, nu er det også ved at være noget tid siden, så må jeg jo hellere lige tage en pille eller to. Det var jo virkelig skrækkeligt til sidst. Og jeg følte jo ikke, at jeg havde brug for det. Og så stoppede jeg bare helt. Så smed jeg dem bare ud, og så har jeg ikke taget dem siden. Interviewer: Du siger, at du følte ikke, du havde brug for dem? Informant: Jeg følte bare, at jeg havde det bedre. Jeg følte ikke, at den der medicin ændrede noget for mig. Og de blev ved med at sige, at det var den, der gjorde mig træt. Og så tænkte jeg, nå men hvis det er det, der gør mig træt, så må jeg jo...det gider jeg ikke mere. Så må jeg jo af det skidt Skødesløshed og hypotesetests II Interviewer: Og så den anden ting du får, det er Mirtazapin? Informant 102 (3. interview): Ja Interviewer: Og den er uændret? Informant 102: Nej den har vi halveret, eller har jeg fået lov til at halvere. Interviewer: Ja? Hvordan kan det være at du siger det på den måde? Informant 102: Altså jeg har opdaget, at den tager jeg jo når jeg skal i seng. Jeg har altså opdaget, at den stresser mig. Jeg vågner op og kan ikke falde til ro. Så jeg er ikke sikker på, at den er god til mig. Interviewer: Hvordan har du så haft det efter, at du har halveret den? Informant 102: Jamen altså det, sådan er det altså. Så vågner jeg om natten, og så stresser jeg lidt rundt ind til jeg falder til ro igen. Interviewer: Ja, men efter at du har halveret dosis? Informant 102: Ja, det er der stadigvæk

5 Interaktioner med sundhedsprofessionelle I Interviewer: Men hvorfor siger du at din læge han har opgivet dig? Participant 104 (2. interview): Fordi han jo bare skrev de portioner ud, så var han færdig med mig. Han sagde jo ikke, jeg skulle komme igen. Han sagde ikke, jeg skulle komme ned til nogen samtaler. Han sagde ikke, jeg vil gerne lige følge forløbet. Du kan komme og hente sådan, at du kan få en portion, og så kan vi tage en samtale. Det sagde han jo ikke noget om han sad med sådan en samtale og så (fløjtelyd) og så ud til højre med mig. Interaktioner med sundhedsprofessionelle II Interviewer (4. interview):tager du den medicin du skal have? Informant 109: Ja, det vil sige, de 250 mg Noritren blev sat ned til 200 mg. Det rådede de mig til ude på sygehuset. Og så skulle jeg så tage fem tabletter af det der Litium dagligt, to morgen og tre aften. Men jeg har droppet de to om morgen, det har jeg selvfølgelig orienteret Bente om, og hun sagde det må du selv om, det er dit liv, så det har jeg selv trappet mig selv lidt ud af. Moralske dimensioner af selv-regulering Participant 106 (3. interview): Altså i december måned, hold kæft jeg havde det skidt. Havde jeg ikke haft min søster som skrev smser til mig hele tiden og ringede og sådan noget, så havde jeg nok ikke været her. Det tror jeg ikke. Der var jeg meget, meget meget tæt på. Jeg kunne simpelthen ikke. Jeg var ved at blive sindssyg. Det var jeg, og så var jeg ligesom nødt til at tage hele mit liv op til overvejelse og ligesom finde ud af, hvad er det, du vil? Det var edderma me hårdt i starten. Er du sindssyg mand. Jeg tror ikke jeg sov i 4 døgn, efter jeg holdt med de der Seroquel der. Det gjorde jeg ikke. Jeg kunne slet ikke finde ro nogen steder. Og jeg havde dem jo stående, men så var jeg bare stædig og sagde: Nej, fandme nej, det kan ikke passe. Udfordringer Sundhedsprofessionelle spiller en perifær rolle, når depressive søger at løse deres problemer - hvordan gøres de mere aktive? Hvordan hjælper vi depressive med at undersøge, om de med tiden kan undvære deres medicin?

6 Afslutning og spørgsmål Litteratur Mange tak for jeres opmærksomhed! Kontakt: Buus, N., Johannessen, H., & Stage, K.B. (2012). Explanatory models of depression and treatment adherence to antidepressant medication: a qualitative interview study. International journal of nursing studies, 49, Buus, N. (2014) Adherence to anti-depressant medication: a medicine-taking career. Soc.Sci.Med., 123, Conrad, P. (1985). The meaning of medications: another look at compliance. Soc.Sci.Med., 20(1), Lingam, R., & Scott, J. (2002). Treatment non-adherence in affective disorders. Acta Psychiatr Scand., 105(3), Osterberg, L., & Blaschke, T. (2005). Adherence to medication. N.Engl.J Med., 353(5), Sundhedsstyrelsen. (2007). Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København: Sundhedsstyrelsen. WHO. (2003). Adherence to long-term therapies. Geneva: WHO.