Betænkning. etablering af en videregående erhvervsuddannelse for hotelog restaurantledere. BETÆNKNING NR. 834 Februar 1978

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betænkning. etablering af en videregående erhvervsuddannelse for hotelog restaurantledere. BETÆNKNING NR. 834 Februar 1978"

Transkript

1 Betænkning om etablering af en videregående erhvervsuddannelse for hotelog restaurantledere BETÆNKNING NR. 834 Februar 1978

2 ISBN Stougaard Jensen / København Ha bet.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitell. INDLEDNING Side 1. 1 Baggrund for nærværende forslag til videre- 1 gående erhvervsuddannelse 1.2 Arbejdsgruppens nedsættelse Arbejdsgruppens kommissorium og medlems- 3 kreds 1.4 Resume af udvalgets forslag Beskrivelse af målgruppen Uddannelsens opbygning 5 Kapitel 2. ARBEJDSGRUPPENS ARBEJDE Møder Materialer 8 Kapitel 3. KORT OM TILSVARENDE UDDANNELSESTILBUD 10 INDEN FOR BRANCHEN I ANDRE LANDE 3. 1 Skandinavien Norge Sverige Finland Island Schweiz 14 Kapitel 4. KORT OM NUVÆRENDE UDDANNELSESTILBUD INDEN FOR BRANCHEN 4. 1 Grunduddannelser EFG-uddannelserne Lærlinge-uddannelsen 4.2 Efter- og videreuddannelser Kapitel 5. BESKRIVELSE AF KRAVENE TIL "LEDERE" I HOTEL- OG RESTAURANTBRANCHEN 5. 1 Beskrivelse af kundernes efterspørgselsmønstre 5. 2 Arbejdsopgaver for medarbejdere med ledende funktioner inden for hotel- og restaurantbranchen

4 Side 5. 3 Det kvantitative behov for en videregående brancheuddanne lse 43 Kapital 6. UDVALGETS FORSLAG Uddannelsens formål 6. 2 Uddannelsens opbygning og indhold 6. 3 Adgangsbetingelser 6.4 Relationer til beslægtede uddannelsesområder 6. 5 Uddannelsens praktiske gennemførelse 6. 6 Lærerkvalifikationer og -rekruttering 6. 7 Uddannelsens placering 6.8 Undervisningsmaterialer 6. 9 Evaluering Eksamen ved de enkelte moduler Hovedopgave Censorer Bevis b. 10 Uddannelsesbetegnelse K tpitel 7. UDDANNELSENS ETABLERING OG STYRING 7. 1 Uddannelsens etablering 7.2 Uddannelsens styring Kapitel 8. ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED UDVALGETS 59 FORSLAG 8. 1 Anlægsøkonomi ske konsekvenser Driftsøkonomiske konsekvenser 59 Kapitel 9- AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER OG INDSTILLING bl APPENDIX A 1: A: LÆREPLANER Læreplaner til 1. del Dansk Kommunikation Matematik Regnskabslære 62 bi

5 Side Engelsk 69 Tysk 70 Fransk 71 Nationaløkonomi 72 Virksomhedsøkonomi 73 Organisation 75 Afsætningslære 77 A 2: A 3: Læreplaner til 2. del Personaleledelse 79 Erhvervsjura 82 Markedsføring Salgsorganisation og markedstilpasning 84 - Reklame og markedsvurdering 86 Regnskabsvæsen - Intern regnskabsvæsen 89 - Ekstern regnskabsvæsen 91 Læreplaner til 3. del Fysisk/teknisk planlægning 93 Indkøb/varelære 94 Branchejura 95 Brancheøkonomi 96 Branchens markedsføring 98 Hoteladministration/ -ledelse 1 00 APPENDIX B: LITTERATURFORTEGNELSE 101

6

7 - 1 - Kapitel 1. INDLEDNING 1. 1 Baggrund for nærværende forslag til videregående erhvervsuddannelse Samfundets udvikling med øget fritid, øget velstand, længere ferie, øget kontakt over grænserne, internationale markedsdannelser m. v. har betydet store ændringer i de vilkår og de muligheder, hvorunder hotel- og restaurantbranchen har udviklet sig. Igennem de seneste 10 år har tanken om at etablere videregående uddannelsestilbud for branchens nuværende og potentielle medarbejdere da også givet sig udtryk i overvejelser og forsøg med sådanne uddannelsestilbud. Der har således været arbejdet med tankerne om oprettelse af en hotelhøjskole efter schweizisk mønster. Der har i en 3-årig periode været gennemført forsøg med en hotelleder-uddannelse ved specialskolerne i København i et samarbejde mellem Centralforeningen af hotelværter og restauratører i Danmark (CHR) og Foreningen af Hotel- og restaurantledere (FHR), som ligeledes har taget initiativer på specielt efteruddannelse sområdet, ligesom der nu senest i regi af Nordisk Ministerråd af Dansk Management-Center arbejdes med en fælles-nordisk topleder-uddannelse. Arbejdsgruppen har derfor haft et vist materiale og visse erfaringer at bygge på i sit arbejde. En væsentlig ting er imidlertid også den mærkbare ændring, der kan spores i branchens indstilling til spørgsmålet om videreuddannelse. En kraftig international konkurrence og de stærkt svingende økonomiske konjunkturer har måske også bidraget til en erkendelse af et behov for en god teoretisk baggrund ved siden af den faglige for ledelsen af en virksomhed i hotel- og re staurant branchen Arbejdsgruppens nedsættelse Arbejdsgruppen vedrørende etablering af en videregående erhvervsuddannelse inden for hotel- og restaurantområdet blev nedsat af Direktoratet for erhvervsuddannelse rne september Arbejds-

8 - 2 - gruppen fik til opgave at analysere behovet for en kortere videregående uddannelse for medarbejdere til varetagelse af administrative og ledelsesmæssige funktioner på mellemleder-/ lederniveau. Arbejdsgruppens nedsættelse var også aktualiseret af fremkomsten af "Rapport om etablering af korte videregående uddannelsestilbud", hvori området inden for hotel og restaurant nævnes som en branche, hvor der skønnes at være behov for en sådan uddannelse. Den nævnte rapport må ses som resultatet af overvejelser om etablering af alternative uddannelsestilbud for personer med en studieforberedende uddannelse, men som på grund af bl. a. adgangsreguleringen til de langvarige videregående uddannelser måske ikke kan få opfyldt et ønske om en videregående uddannelse. Arbejdsgruppen har imidlertid fra starten principielt ønsket at rekrutteringsgrundlaget for en videregående brancheuddannelse omfattede 3 grupper af personer: - personer, der på baggrund af en studieforberedende uddannelse (studentereksamen, HF o. lign. ), ønsker en videregående brancherelateret erhvervsuddannelse - personer, der på baggrund af en erhvervsfaglig uddannelse, ønsker at kvalificere sig yderligere inden for deres branche til varetagelse af funktioner på mellemleder- / lederniveau - personer, der parallelt med en erhvervsbe skæftigelse, har behov for videre- og efteruddannelse med henblik på at kvalificere sig til varetagelse af specifikke funktioner inden for branchen. Det har endvidere været naturligt for arbejdsgruppen at overveje, om eksisterende uddannelsestilbud eventuelt kunne tilgodese de nævnte gruppers uddannelsesbehov. Efter en analyse af de discipliner, der skal indgå i en videregående hotel- og restaurantlederuddannelse, skønner arbejdsgruppen imidlertid, at der er behov for opbygning af en uddannelse, der er brancherelateret i et vist omfang. Bestående uddannelsestilbud som

9 - 3 - HA- eller HD-uddannelserne, Merkonom-uddannelsen eller cand. mere. -uddannelsen mener arbejdsgruppen ikke i tilstrækkeligt omfang imødekommer dette behov for branche-relatering Arbejdsgruppens kommissorium og medlemskreds Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra følgende kommissorium: "I forbindelse med planlægningen af de korte videregående uddannelser, jf. den foreløbige rapport herom fra sektorrådet for de videregående uddannelser, er det besluttet at søge udarbejdet en plan for uddannelser inden for hotel- og restaurantområdet for medarbejdere til administrative/økonomiske ledelse sfunktioner. Arbejdsgruppen anmodes om: 1. a_t_ undersøge behovet for sådanne uddannelser 2. a_t_ stille forslag til uddannelsesstruktur og -indhold. I forbindelse med strukturovervejelserne bør det undersøges, om det er muligt at tilpasse sådanne uddannelser i den eksisterende uddannelsesstruktur, f. eks. inden for handels- og kontorområdet. Gruppen skal i sit arbejde tage udgangspunkt i de allerede etablerede grunduddannelser inden for efg og tilsvarende andre merkantile uddannelser. 3. a_t_ udarbejde oplæg omfattende en uddannelsesplan, emneområde og målbeskrivelser samt angive eventuelle overgangsregler f ra eksisterende uddannelsesformer. Som det fremgår af den foreløbige rapport om korte videregående uddannelser, skal der ved udbygningen af disse uddannelser bl. a. tages hensyn til en geografisk spredning af uddannelsestilbudene. 4. a_t_ overveje, ved hvilke uddannelsesinstitutioner en sådan undervisning vil kunne finde sted. 5. a_t_ redegøre for, hvilke kvalifikationskrav der må stilles til lærere, der skal varetage undervisningsopgaverne. 6. at_ afgive et skøn over de med undervisningen forbundne udgifter Det forventes, at arbejdsgruppen kan aflevere indstilling inden den 1. februar 1978.

10 - 4 - Til medlemmer af arbejdsgruppen beskikkedes følgende: 1. 4 Resume af udvalgets forslag Direktør Bente Hjorth Gentofte Hotel, Gentofte Direktør JBrg Larsen Hotel "S. A. S. Globetrotter Hotel", København Forstander S. A. Mariager Restaurationsindustriens lærlinge skole, Kbhvn. Hotelejer Eric Nedergaard Hotel "Absalon", København Inspektør Peter Reventlow Specialskolerne i København, København Sekretær Ole Mørch Thor H. K. -Forbundet, København Direktør Sv. Wolff-Jacobsen Centralforeningen af hotelværter og restauratører i Danmark, København (formand for arbejdsgruppen) Studielektor Ole Habæk Direktoratet for erhvervsuddannelserne, Kbhvn. (sekretær for arbejdsgruppen) Beskrivelse af målgruppen I den under afsnit 1. 2 nævnte rapport om etablering af korte videregående uddannelser anføres: Uddannelsessøgende kan i denne forbindelse både være l) unge, der har fået en erhvervsforberedende grunduddannelse Z) unge med studentereksamen eller HF 3) og andre unge samt 4) voksne, som efter en del år med erhvervsarbejde eller anden beskæftigelse ønsker at supplere deres uddannelse eller at få en uddannelse, hvis de hidtil ikke har gennemført nogen. På denne baggrund har arbejdsgruppen udarbejdet en uddannelsesstruktur og et uddannelsesindhold for personer inden for hotel- og restauranterhvervet til varetagelse af administrative/ økonomiske ledelsesfunktioner på mellemleder-/ lederniveau. Uddannelsen i- mødekommer behovet for et sammenhængende, længerevarende erhvervsuddannelse sforløb for personer med en studentereksamen eller tilsvarende samt imødekommer behovet for videreuddannelse

11 - 5 - af personer med en erhvervsfaglig uddannelse. De erhvervsbe skæftigedes behov for videre- og efteruddannelse gennem kortvarige, intensive specialkurser kan ligeledes dækkes af uddannelsens enkelt-module r Uddannelsens opbygning Arbejdsgruppen har haft som intention at etablere et uddannelsestilbud, der er et fuldt dækkende alternativ til de udenlandske brancheskoler, og man foreslår, at der etableres en integreret og fleksibel mod\ilopbygget uddannelse med de enkelte moduler grupperet i en grundlæggende erhvervsorienteret 1. -del samt en branche-relateret 2. og 3. del. Uddannelsen omfatter ialt ca timers teori + praktikperiode. For studerende uden en erhvervsfaglig uddannelse kræves endvidere 1 2 måneders relevant praktik forud for de branche-specifikke moduler i uddannelsens 3. -del.

12 - 6 - Traditionelt har videreuddannelse og efteruddannelse formelt været ret skarpt adskilte i uddannelsessystemet, uden at man i praksis kan sige, hvornår det reelt er videreuddannelse, og hvornår det er efteruddannelse. Forslaget til en integreret fleksibel modulstruktur imødekommer behovet for en egentlig videreuddannelse sanatidig med, at de enkelte moduler kan tages som ajourføring af uddannelse. En sådan integration vil endvidere imødekomme såvel et krav om et sammenhængende, længerevarende uddannelsesforløb som et krav om korte, intensive specialkurser. Kravet til en sådan modulstruktur må være, at modulerne består af velafgrænsede, faglige stofområder med så få bindinger mellem de enkelte moduler som muligt. Et uddannelsesforløb kan da enten bestå i en fortløbende rækkefølge af moduler, eller af specielt udvalgte moduler, der supplerer ens viden på et snævrere område. Det er væsentligt at bemærke, at kursusdeltagere har adgang til at følge enkeltmoduler efter ønske og behov, når de, ior det enkelte modul fastsatte adgangsbetingelser, er opfyldt. Man er således ikke forpligtet til at følge et helt speciale, men kan va;lge netop det modul, man er interesseret i. Endvidere kan kursusdeltageren sammensætte en uddannelse gennem individuelt tilvalg af en række enkeltmoduler efter behov og interesse. Som det ses af nedenstående tabel beskæftiger man i branchen ca personer fordelt på forskellige grupper af medarbejdere. Af disse skønnes at varetage funktioner på et niveau, hvor den foreslåede uddannelse vil være relevant. Re stauratører/hotelværte r m. fl. Ledere (ansatte mellemledere) Serveringspersonale m.v. Køkkenpersonale m.v. Ufaglært hjælpepersonale m.v. Hotelreception sper sonale Antal ca

13 - 7 - Antal ca. Deltidsbeskæftigede lz.ooo Musikere 800 Øvrige (adm. personale, lager per sonale o. 1. ) _ c. a _A O j Tabel 1. Antal beskæftigede i hotel- og restaurantbranchen Omsætningen i branchen androg i L976 skønsmæssigt ca. 7 mia kr. Det har været et uomgængeligt krav, at uddannelsesstrukturen skulle imødekomme behovet for, at den enkelte individuelt kan følge enkeltmoduler efter ønske og behov, når blot de for det enkelte modul gældende adgangsbetingelser er opfyldt. Arbejdsgruppen har endvidere ønsket, at uddannelsens enkelte moduler i den udstrækning det er muligt udgøres af bestående uddannelser. På den måde sikres en større mulighed for at dele af den samlede uddannelse kan følges i kursusdeltagerens bopælsområde, ligesom beskæftigelsesmulighederne er væsentligt forøgede, når en stor del af uddannelsen er "en generel videregående erhvervsuddannelse". En branche specialisering kan derfor ske, efter at den generelle erhvervskompetence er opnået, hvilket imødekommer behovet for fleksibilitet.

14 - 8 - Kapitel 2 ARBEJDSGRUPPENS ARBEJDE Arbejdsgruppens første møde blev afholdt 12. oktober 1977, og man har i alt holdt 6 møder, heraf 1 som Z-dages møde. Af hensyn til ønsket om at kunne iværksætte forsøg med uddannelsen fra september 1978 og det deraf følgende krav om tid til detailplanlægning, lærerekruttering, erhvervsorientering m. v., har arbejdsgruppen arbejdet intensivt med henblik på at kunne aflevere betænkning ultimo januar Parallelt med nærværende arbejdsgruppe har en anden gruppe arbejdet med et forslag til etablering af en lederuddannelse inden :or rejseliv sområdet. Via et fælles sekretariat har der løbende været kontakt mellem de 2 grupper om de to uddannelsers struktur og uddannelse s indhold. Arbejdsgrupperne overvejede på et tidspunkt at afgive fælles betænkning, men har valgt at overlade til de besluttende myndigheder at vurdere, om man ønsker en fælles uddannelse med en specialiseringsmulighed gennem retningsvalg i uddannelsens sidste del, elier om man ønsker to uddannelser med ca. 70% fælles uddannelseselementer. Det bemærkes, at disse uddannelseselementer tillige er fælles med højere handelseksamen og enkelte moduler i merkonomuddannelsen. Z. 2 Materiale r Arbejdsgruppen har i sit arbejde bl. a. haft stor glæde af en rapport om branchens struktur og skønnede uddannelsesbehov, udarbejdet af Dansk Management Center for Nordisk Ministerråd om lederuddannelses-behovet inden for hotel- og restaurantområdet i Norden. Derudover er en rapport udarbejdet af 2 cand. me rc.- studerende ved Handelshøjskolen i Århus om turistuddannelser, indgået i arbejdsgruppens overvejelser.

15 - 9 - Endvidere er rapporter, brochurer m.v. om uddannelser inden for branchen i såvel Danmark, Øvrige Norden, Øvrige Europa som i USA (Cornell) indgået i arbejdsgruppens overvejelser. Der henvises i øvrigt til oversigten i Appendix B i betænkningen.

16 Kapitel 3. KORT OM TILSVARENDE UDDANNELSESTILBUD INDEN FOR BRANCHEN I ANDRE LANDE 3. 1 Skandinavien I det følgende vil der kort blive redegjort for de eksisterende basisuddannelser inden for hotel- og restaurantbranchen i hvert af de nordiske lande, samt for brancherelaterede, videregående uddannelser og efteruddannelse stilbud Norne Basisuddannelserne i Norge afviger ikke væsentligt fra den danske basisuddannelse og den svenske e rhvervslinie pä gymnasieniveau. Såvel kokke- som tjeneruddannelsen er af 3 års varighed, og indholdet ; den teoretiske undervisning er stærkt fagligt orienteret som i Danmark. Derudover findes der formaliserede uddannelser for etage- og reception som rådet. På Norsk Hotelfagskole i Stavanger findes en teoretisk lederuddannelse, som blandt andet giver mulighed for at opnå hotel- og restaurantbrev. Undervisningen er delt O-J i 3 trin af henholdsvis ca. 18, 36 og 18 ugers varighed, ialt 4 semestres varighed. Undervisningen omfatter bedriftsadministration, personaleadministration, juridiske og sociale forhold, økonomi, markedsføring, bedrift splanlægning, kontrol, turistgeografi og sprog. Endvidere undervises der i databehandling, sociologi, turisme, samfærdsel, miljøværn og undervisningslære. En række af fagene er valgfrie. Uddannelsen kan frekventere s af personer fra samtlige grunduddannelseslinier, såfremt de opfylder adgangsbetingelsernes krav om såvel faglig som teoretisk baggrund. På Hedmark/Oppland Distriktshøy skole findes en 2-årig uddannelse for rejselivsnær ingen. Uddannelsen giver ikke nogen formel kompetence for hotel- og restaurantbranchen og giver ikke i sig selv adgang til hotel- og restaurantbrev. Uddannelsen er en fortsættelse af gymnasieuddannelsen og omfatter fag som bedriftsøkonomi, or-

17 ganisation, markedsføring, samfundsøkonomi, retslaere, statistik, samfundsplanlægning, rejselivsgeografi og samfærdsel. De ovennævnte videreuddannelsesinstitutioner og brancheorganisationerne gennemfører forskellige efteruddannelsesaktiviteter, bestående af kursustilbud, deltagelse i gæsteforelæsninger og arbejde i erfa-grupper. Kurser og deltagelse i gæsteforelæsninger har sædvanligvis en varighed af 1-3 dage og falder traditionelt under de mere ledelse sværktøjsprægede emner som beskrevet under videreuddannelserne. Der foregår ikke nogen egentlig koordination mellem udbydernes aktiviteter, og disse er ikke sat i sammenhæng Sverige På den nye erhvervslinie på gymnasieniveau gives gennem en Z-årig basisuddannelse specialfag for eksempelvis kokke- og tjenerniveauet gennem den "livsmedeltekniska" linie. Udover erhvervsrettede fag undervises blandt andet i sprog og grundlæggende samfundsmæssige emner, ligesom et begrænset antal tilvalgstimer forefindes. For f.eks. tjenerniveauet findes som hovedfag således arbejdsteknik med 370 og 470 timer i 2 undervisningsterminer, mens teorigennemgangen ligger på mellem 40 og 100 timer pr. undervisningstermin. Denne form ligger således tæt op af den danske EFG-uddannelse som beskrevet ovenfor. Teoretisk set eksisterer den gamle lærlingeordning endnu som en mulighed, med blandt andet et krav om 1/5 tid på virksomheden afsat til teorigennemgang, men kun meget få udnytter denne mulighed. Endelig eksisterer også en mulighed for at aflægge en fagprøve efter et 24-ugers kursus for personer med blandt andet mindst 6 års praktisk erfaring (blandt andet "hovirnastare-prøve"). Kun få udnytter dette tilbud i dag. På Kristinebergs Gymnasium findes der en 1-årig uddannelse, som har til formål at give deltagerne de kundskaber, som - udover praktisk erfaring - er nødvendige for at bestride stillinger på højere niveau inden for faget.

18 Undervisningen omfatter emner som virksomhedens målsætning og opbygning, regnskabsføring, indkøb, salg, reklame og marketing. Et formaliseret efteruddannelse s system eksisterer endnu ikke i Sverige, men brancheforeningen star bag et forholdsvist stort antal korte 1-5 dages kurser inden for budgettering, marketing o. lign. Disse Kurser er dog af forholdsvis elementær karakter og bygger blandt andet på det praktiske brancheomarbejdede grundmateriale fra SAF. Sammenlignet med det totale antal ledere inden for branchen i Sverige, er det ialt kun relativt få procent, der frekventerer sådanne korte kurser Finland Den normale basisuddannelse inden for hotel- og restaurantbranchen i Finland foregår på faglige skoler ("yrkesskolor"). Grundkursus for restaurationsbranchen (kok og tjener) tager lait 2 år og finder sted på 33 forskellige fagskoler i Finland. Første år centrerer sig om køkkenforholdene, mens andet år centrerer sig om tjenersiden. Af teoretiske emner indgår blandt andet madlavningsteknik, serveringsteknik, hygiejne, kemi, matematik og sprog. En anden studielinie for kokke foregår over 2 år på over 70 steder i Finland. En særskilt studielinie for serveringspersonale findes med både 1- og 2-årig basisuddannelsesperiode. Af teoretiske fag indgår blandt andet et lille antal timer i principper for kalkulering. Endvidere findes der specielle hotel- og restaurantskoler i 8 byer, hvor der findes 2-årige studielinier for serveringspersonale, køkkenpersonale og hotelpersonale, ligesom der i Rovaniemi desuden findes specielle basisuddannelser for restaurantkasserere o. lign.. Desuden må nævnes specielle kurser for nær ing søkonomi i Helsinki og kurser for oldfruer. Der er i Finland oprettet 28 træningscentre, hvor der gives en 9-12 måneders uddannelse for personale til hotel- og restaurantfaget. Træningscentrene råder tilsammen over skolepladser, og deltagerne oppebærer løn under uddannelsen.

19 Endelig eksisterer der stadigvæk formelle lærlingeuddannelser i begrænset omfang med uddannelseslængder (incl. den praktiske del) på 3 år for kokke og hotelpersonale og 2 år for tjenere. På hotel- og restaurantinstituttet (Hotelli- ja ravintolaopisto) i Helsinki findes ganske omfattende muligheder for formel videregående træning for hotel- og restaurantpersonale med enten studentereksamen eller i særlige tilfælde lang praktisk erfaring (3-5 år) og andre kvalifikationer. Det første trin i den videregående uddannelse er et 9-måneders kursus i arbejdsledelse. Efter denne uddannelse og praktisk erfaring anses personer for teoretisk kvalificerede til stillinger som receptionschef, inspektør, restaurantchef, etc. I øjeblikket kan ca. 130 personer deltage pr. år. Efter denne uddannelse kan egnede kandidater gennemgå yderligere en 9-måneders virksomhedsledelse suddannelse (efter et minimum af 3 måneders praktikperiode ind imellem). Personer med denne uddannelse bag sig anses også for teoretisk kvalificerede til stillinger som afdelingschef, hotelchef, etc.. I øjeblikket kan ca. 65 personer pr. år gennemgå denne uddannelse. Mens kurset i arbejdsledelse fortrinsvis omfatter produktionsteknik og blandt andet elementær markedsføring, bogføring og arbejdspsykologi, har det videregående virksomhedsledelse skur sus relativt flere timer i områder som marketingplanlægning, økonomisk planlægning, EDB, skattelære, personaleadministration m.v. Tilsvarende gives på samme institut en række kurser for personer med god praktisk baggrund i branchen. Disse kurser omfatter blandt andet: arbejdslederkurser på 4x2 uger for køkken-, restaurant- og receptionschefer, samt kortere kurser på 2-4 dages varighed på mellemlederniveau m. m. inden for områder som markedsføring, bogføring, budgettering, personaleledelse o. lign. på et forholdsvist enkelt plan.

20 Island Pa Island overtog den nyoprettede hotel- og restaurantskole i 1971 ansvaret for lærlingeuddannelsen for kokke og tjenere. Disse uddannelser tager 4 år for kokke og 3 är for tjenere incl. praktikperioder Ligeledes afholder skolen kurser for nært be slægtede områder, eksempelvis skibsfartens og fiskeriets særlige behov for tilsvarende brancheuddannelse. Et formaliseret videreuddannelse s system fungerer ikke i Island, grundet blandt andet landets størrelse. Dog afholder blandt andet det islandske managementselskab (Stjornunarfelag Islands) visse se rviceoriente rede korte kurser, men deciderede brancherelevante kurser afholdes ikke. 3 2 Schweiz Der har i branchen hidtil hersket en opfattelse af, at man i Europa fandt de bedste skoler for hoteluddannelse i Schweiz. Som nævnt har det været arbejdsgruppens målsætning at etablere en dansk uddannelse, der kvalitetsmæssigt vil kunne udgøre et fuldgyldigt alternativ til hoteluddannelser i udlandet, herunder Schweiz (Lausanne og Luzern m. fl. ). Det må derfor være rimeligt på dette sted at give en kort beskrivelse af disse uddannelser i Schweiz. Hotelskolerne i Schweiz tilbyder brede og differentierede uddannelsesmuligheder for medarbejdere på alle niveauer i branchen. Uddannelserne grupperes i 1. Basis-uddannelse 2. Uddannelse for mellemledere 3. Uddannelse for topledere 4. Autorisations-kurser Af relevans for nærværende betænkning kan alene peges på 2) og 3), hvorfor der kort omstående skal orienteres om indholdet i disse uddannelser.

21 ad 2) Der afholdes f. eks. kurser i "Organisation og Personaleledelse" "Ledelse sproblemer" "Instruktionsmetoder" samt en række rent faglige discipliner som "Dybfrysning" "Wine and liquors" o. lign. ad 3) Disse uddannelser, der tilbydes i form af seminarer, internatkurser, studiekredse o. lign. for ledere og mellemledere, omfatter discipliner som: 1. Etablering og finansiering af virksomheden (30 lektioner) - valg af virksomhedsform - valg af beliggenhed - organisationsopbygning - fremskaffelse af kapital - bygningerne som vurderingsgrundlag 2. Personaleproblemer (80 lektioner) - personalepsykologi - personalerekruttering - personaleudvælgelse - ansættelsesvilkår - personaleadministration - retningslinier for arbejdets gennemførelse - introduktion af nye medarbejdere - personaleledelse - interne informationssystemer - sikkerhedsregler 3. Grundlæggende management (88 lektioner) - virksomhedspolitikken - generelle management-opgaver - indkøb og lager - tekniske installationer

22 organisation - administrative opgaver - produktion - sal g - afsætningsforøgelse - reklame - service 4. Økonomisk styring (26 lektioner) - økonomi-systeme r - lovgivningens regler om økonomi og prisfastsættelse - omkostninger og indtægter - vejledende priser og karteller - hotelledelse - turisttrafik - økonomi (data og vurdering) 5. Finansiering og bogholderi (74 lektioner) - bogføring - lageropgørelse - kalkulation - regnskabsvurdering - regnskabet som styringsgrundlag - fastlæggelse af kreditbetingelser - valg af egne betalingsvilkår - likviditetsplacering 6. Afgifts- og skattespørgsmål samt forsikring (24 lektioner) - introduktion om afgifter og skatter - indkomst- og formuebeskatning - ejendomsbeskatning - bogføringsregler - en skattesags gang - sociale forsikringer - privatforsikringer, gruppeforsikringer

23 XJ Erhvervsjura (28 lektioner) - salgskontrakter (-aftaler) - arbejdsaftaler - kollektive overenskomster - lovgivningen på de industrielle, håndværksmæssige og handelsmæssige områder - lovgivningen på hotelområdet - rettigheder og pligter ved kaution - ægteskabslovgivning og arveret.

24 Kapital 4. KORT OM NUVÆRENDE UDDANNELSESTILBUD INDEN FOR BRANCHEN 4. I Grunduddannelser EFG-uddannelserne For hotel- og restaurantbranchens potentielle ledere er 2 hovedområder inden for de erhvervsfaglige grunduddannelser (EFG) relevante, nemlig levnedsmiddelområdet og handels- og kontorområdet. Begge retninger indgår derfor i arbejdsgruppens forslag til uddannelsesstruktur i kapitel 6. Levnedsmiddelområdets EFG Basisår (l.del). EFG indledes inden for hvert område med et ererhve rvsforbe redende basisar, som foregår på en erhvervsskole. I basisåret gives en bred orientering om områdets uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, samtidig med, at eleven gennem en elementær praktisk indøvelse får et indtryk af de faglige krav, der er forbundet med de forekommende uddannelsestilbud. 1 løbet af basisåret skal eleven - under vejledning - gradvist finde frem til den uddannelsesretning, som er forenelig med elevens evner og interesser. Foruden den rent faglige undervisning (retning sfag) indgår også almene fag (fællesfag) i skoleundervisningen. De sigter mod at give eleven et begreb om, hvad en virksomhed er, hvordan den fungerer, og om erhvervslivets betydning i samfundet i dag. De almene fag har desuden til formål at give eleven bedre mulighed for at kunne vurdere og tage stilling til erhvervsmæssige og samfundsmæssige problemer. Basisuddannelsen (l.del), som varer 40 uger. gennemføres som fagskoleundervisning og består af 2 trin:

25 Trin uger Basisuddannelsen starter med et fælleskursus. Her gives en generel orientering om faglig uddannelse m.m. inden for levnedsmiddelområdet. Der undervises i fællesfag, f.eks. samfundsfag, dansk, regning og fremmedsprog. Der er mulighed for yderligere undervisning i fællesfag (tilvalgsfag), som eleven kan vælge imellem inden for givne rammer, f.eks. maskinskrivning, psykologi og musiske fag. Retningsfag, f.eks. tilberedning af levnedsmidler, ernæringslære og hygiejne udgør en vigtig del af fælleskurset. Det er formålet med dette kursus, at eleven dels opnår nogle faglige kundskaber og færdigheder ved beskæftigelse med levnedsmidler, der skal tilberedes og serveres for andre, dels opnår et sikrere valg til trin 2. Trin uger Ved afslutning af fælleskurset kan eleven vælge en af følgende 3 linier: 1. Tilberedning, salg, service, hvor der undervises i de omtalte fællesfag og i retningsfag som f.eks. levnedsmiddelkendskab, tilberedning af levnedsmidler, salg, service og hygiejne. 2. Procesindustri, nvor der undervises i fællesfag og i retningsfag som f.eks. produktionsgang og -kontrol, råvareprodukter, kemi, hygiejne og mikrobiologi. 3. Kødindustri, hvor der undervises i fællesfag og i retningsfag som f.eks. produktionsgang, råvareprodukter, slagtning og hygiejne. Fællesfag (herunder tilvalgsfag) og retningsfag (praktisk arbejde med tilhørende teori) fordeler sig på basisåret på følgende måde:

26 Fællesfag og tilvalgsfag 560 timer Praktisk arbejde med tilhörende teori 880 timer 40 uger a 36 timer 1440 timer Pa en uge a 36 timer fordeler undervisningen sig sådan: Den faglige En meget væsentlig del af 2. dels-uddannelsen er specialisering praktikopholdene på en virksomhed, hvor man læ- (2. del) rer sit arbejde at kende og efterhånden opnar faglig dygtighed og rutine inden for faget. I 2. dels-uddannelsen veksles der mellem praktikophold og skoleundervisning. Nedenstående en beskrivelse af 2. dels-uddannelsens indhold i henholdsvis kokke-uddannelsen og i tjener-uddannelsen. Kokke-uddanneIsen 2. del, trin 1 (2o uger) Undervisningen omfatter følgende områder: 1) Varekundskab 2) Tilberedning (varm grundtilberedning) 3) Kold tilberedning (grundtilberedning) 4) Køkkenteoripraktik omfattende: Arbejdshygiejne Næringsstoffernes køkkenmæssige egenskaber Køkkenindretning Arbejdsgang

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-78.302. Advokat kunne ikke optages i Ejendomsmæglerregistret. Lov om omsætning af fast ejendom 25, stk. 2, nr. 6. (Morten Iversen, Christen Sørensen og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER. GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans

MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER. GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Merkantil HG - Student GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Læs mere på KHS.DK/MERKANTILSTUDENT MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

Handelsøkonom AKADEMICENTRET ZBC. Praktikforløbet på 3. og 4. semester. Orientering til virksomhederne

Handelsøkonom AKADEMICENTRET ZBC. Praktikforløbet på 3. og 4. semester. Orientering til virksomhederne Handelsøkonom Praktikforløbet på 3. og 4. semester Orientering til virksomhederne AKADEMICENTRET ZBC Det er det, fordi: Hvorfor er det en god idé at have en handelsøkonomstuderende i praktik? det giver

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. TEKNIKIMIK ILINNIARFIK er en selvstændig offentlig institution uden for Naalakkersuisuts almindelige instruktionsbeføjelse, jf.

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

EUX ER EN DOBBELTUDDANNELSE

EUX ER EN DOBBELTUDDANNELSE EUX BUSINESS en ny dobbeltuddannelse VELKOMMEN TIL EUX BUSINESS Med EUX Business får du både EN ERHVERVSUDDANNELSE OG EN GYMNASIAL EKSAMEN. EUX Business gennemføres på HANDELSSKOLEN, enter for Kontor og

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Tag en uddannelse som serviceøkonom

Tag en uddannelse som serviceøkonom Tag en uddannelse som serviceøkonom Velkommen til Hotel- og Restaurantskolen Hotel- og Restaurantskolen er en erhvervsskole med speciale inden for hotel-, restaurant- og køkkenområdet. Herudover består

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00 på Axelborg, København I mødet deltog: Lars Gram Thomas Johansen Poul Erik Faarkrog Vagn

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

MERKANTIL HG VOKSEN HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR VOKSNE. VEJEN TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans

MERKANTIL HG VOKSEN HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR VOKSNE. VEJEN TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Merkantil HG - Voksen VEJEN TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Læs mere på KHS.DK/MERKANTILVOKSEN MERKANTIL HG VOKSEN HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR VOKSNE LYNGVEJ 19 4600 KØGE

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Efteruddannelse af kørelærere

Efteruddannelse af kørelærere 2015 Efteruddannelse af kørelærere Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter 10-06-2015 Indholdsfortegnelse OBLIGATORISK EFTERUDDANNELSE... 3 FORMÅL... 3 EFTERUDDANNELSESCENTRE... 3 HVEM ER OMFATTET?... 3

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

2 hhx who is the boss? you are

2 hhx who is the boss? you are 2 hhx who is the boss? you are Klar til et liv med udfordringer Du har afsluttet 9. eller 10. klasse med et godt resultat, og du ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse og derefter at uddanne dig videre.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

EUD10 i Tønder Kommune

EUD10 i Tønder Kommune EUD10 i Tønder Kommune På baggrund af kommissoriet for arbejdet med udvikling af Tønder Kommunes EUD10 tilbud har arbejdsgruppen udarbejdet et forslag opdelt i følgende temaer. Sikring af lovmæssige krav

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Vedtægt for de to selvstændige offentlige institutioner Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq samt Niuernermik Ilinniarfik Nuuk

Vedtægt for de to selvstændige offentlige institutioner Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq samt Niuernermik Ilinniarfik Nuuk Vedtægt for de to selvstændige offentlige institutioner Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq samt Niuernermik Ilinniarfik Nuuk Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq og Niuernermik

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Det merkantile grundforløb. Detail handel event kontor

Det merkantile grundforløb. Detail handel event kontor Det merkantile grundforløb Detail handel event kontor 2. del Velkommen til det merkantile grundforløb Med EUX kan du gå alle veje, du vil 2. del på det merkantile grundforløb er for dig, som sigter efter

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for receptionist i henhold til bekendtgørelse nr. 432 af 13. april 2015 om uddannelsen til receptionist.

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 8. januar 1997. 95-135.321 Spørgsmål om teoretisk uddannelse (regnskabslære/driftsøkonomi) for optagelse i revisorregistret. Bekendtgørelse nr. 493 af 21. september 1978 1, nr. 5 og 2. (Morten

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015 Uddannelsesudvalg Finans og Økonomi 19. januar 2015 Agenda Velkomst og præsentation Gennemgang af kommissorium v/uddannelseschef Kim Hass Rubin bilag 1 Konstituering v/ Uddannelseschef Kim Hass Rubin Præsentation

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Kok: Valg af valgfri specialefag

Kok: Valg af valgfri specialefag Kok: Valg af valgfri specialefag Til arbejdsgiver I uddannelsen til gastronom med specialet kok indeholder 3. skoleperiode i hovedforløbet s valgfri specialefag. Faget skal ses som en mulighed for eleven

Læs mere

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever...

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... Elevmappe 2012-2013 Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... FORORD I foråret 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny administrativ struktur i LTK. Den

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

(Merete Cordes, Christen Sørensen, Finn Møller Kristensen, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen)

(Merete Cordes, Christen Sørensen, Finn Møller Kristensen, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen) Kendelse af 20. september 1996. 96-13.093. Praktisk uddannelse i pengeinstituts revisionsafdeling godkendt. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 4 og 1, stk. 2, nr. 5 (Merete Cordes, Christen Sørensen,

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Uddannelsen til receptionist er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse

Uddannelse og beskæftigelse Kapitel 3 side 25 Uddannelse og beskæftigelse Siden 1996 har det været en betingelse, at man både opfylder et alderskrav og et uddannelseskrav for at blive fisker. Alderskravet er 16 år. Når man er fyldt

Læs mere

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62 1. Baggrunden for forordningsforslaget Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Forslaget lægger vægt på at skabe mulighed for i videre

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og

Læs mere

Min meritlæreruddannelse

Min meritlæreruddannelse Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for gastronom i henhold til bekendtgørelse nr. 441 af 13. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Turbo GRUNDUDDANNELSEN

Turbo GRUNDUDDANNELSEN Turbo GRUNDUDDANNELSEN Grunduddannelsen på Skive Handelsskole Hvis du ønsker en spændende fremtid inden for butik, handel eller kontor, så er Grunduddannelsen på Skive Handelsskole det rigtige valg. Handelsskolens

Læs mere

nyborgungdomsskole.dk

nyborgungdomsskole.dk nyborgungdomsskole.dk Erhvervsfaglig Grunduddannelse er en toårig erhvervsuddannelse for unge under 29, som lærer bedst gennem praktiske aktiviteter og individuelt tilrettelagte forløb Praktiske oplysninger

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere