Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016

Transkript

1 Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge Status ultimo oktober 2016

2 Igangsatte initiativer i forhold til den indgåede partnerskabsaftale Med afsæt i nedenstående brancheanalyse og en gennemgang af flygtningenes erhvervserfaring er følgende initiativer igangsat: 1. Jobcentersekretariatet har afviklet indledende møder med AMU Nordjylland og Techcollege vedr. brancherettede uddannelsesforløb og IGU-forløb for flygtningegruppen. Det overvejes på nuværende tidspunkt at starte forløb op inden for: Rengøring Køkken/kantine Ejendomsfunktionær Butik/Lager Landbrug Bygge/anlæg Ovenstående fagområder matcher i hovedtrækkene den erhvervserfaring, som de nyankomne flygtninge har med sig fra hjemlandet, samtidigt med at der tages hensyn til resultatet af brancheanalyserne. Der er på nuværende tidspunkt ikke sat dato på afvikling af de brancherettede kurser. Det er hensigten, at relevante kurser skal udbydes i løbet af foråret Kurserne vil blive bygget op, så eventuelle IGU-elever vil kunne deltage på kurserne i det omfang det enkelte kursusmodul vil kunne indpasses i elevens uddannelsesplan. Branchekurserne forudsætter et danskniveau som flygtningen tidligst opnår efter ½ - 1 års sprogundervisning. Derfor bliver flygtningene startet op i sprogpraktikker og brancheafklarende praktikker, og tidligst efter ½ års sprogundervisning vil et brancherettet, særligt tilrettelagt kursus komme på tale. Der vil inden årets udgang blive afviklet møder med Aalborg Handelsskole og SOSU Nord vedr. brancheforløb inden for de respektive uddannelsesområder. 2. Jobcenter Aalborg afholder i november 2016 møder med de 4 brancheorganisationer. Det drejer sig om et indledende planlægningsmøde omkring form og indhold af kontakten til de lokale virksomheder inden for de forskellige fagområder. På de indledende planlægningsmøder vil det endvidere blive aftalt, hvilke fagområder der specielt mangler arbejdskraft og som derfor skal have en særlig opmærksomhed. Arbejdstagerorganisationerne vil blive inddraget i forbindelse med den konkrete planlægning af initiativerne. 2

3 Aktuel status i forhold til flygtninge og familiesammenførte i Aalborg Kommune Antal flygtninge og familiesammenførte i Aalborg Kommune ultimo 2016 Fra 1. juli 2014 til 1. oktober 2016 har Aalborg Kommune modtaget ca. 860 flygtninge. Heraf ca. 190 børn (0-17 år). Herudover er ca. 145 ægtefæller og børn blevet familiesammenført. Gruppen har bestået primært af syriske flygtninge (55 %), samt en del fra Eritrea (30 %). Øvrige er fra Irak, Iran, Afghanistan, Sudan, Somalia m.fl. Der har været mange enlige mænd, hvoraf mange har ægtefælle og evt. børn i udlandet. Ved udgangen af 2016 forventes ca voksne flygtninge at være i gang med integrationsprogram i Aalborg Kommune. Det har planlægningsmæssigt været en udfordring, at der er ankommet et meget svingende antal flygtninge til kommunen hver måned. Aalborg Kommune har modtaget mellem 20 og 70 personer pr. måned inkl. familiesammenførte. Antallet af flygtninge, som Aalborg Kommune forventes at skulle modtage i 2016, er i efteråret blevet nedjusteret af Udlændingestyrelsen fra 855 til 423 personer. Aalborg Kommunes forventede kvote i 2017 lyder på 572 flygtninge. Herudover forventer vi at modtage familiesammenførte om måneden. Oversigt over aktive tilbud til flygtninge over 18 år på integrationsydelse I uge 43, 2016 er der registreret 671 flygtninge på integrationsydelse. Aktivitet Antal Andel Virksomhedspraktik - Privat % Virksomhedspraktik - Offentlig 57 9 % Særlig tilrettelagt undervisning % Kun sprogundervisning % Passive 43 6 % I alt % Langt de fleste aktiviteter inden for særligt tilrettelagt undervisning er praktikpladsforberedende. 190 flygtninge og familiesammenførte modtager i uge 43 udelukkende danskundervisning. Der arbejdes løbende med at skaffe disse borgere ud i virksomhedspraktik i enten privat eller offentlig virksomhed. Det er en udfordring for Jobcenter Aalborg at skaffe private virksomhedspraktikker til den del af de nyankomne flygtninge, der hverken forstår eller taler andet end deres modersmål. Derfor sættes denne gruppe fortrinsvis i sprogpraktikker inden for det offentlige. Men da beskæftigelsesmulighederne inden for det offentlige ikke er særligt gode, skal der hurtigt i flygtningens forløb findes pladser i det private. I den kommende tid skal der øget fokus på at finde private virksomheder, der vil kunne rumme borgere med meget ringe danskkundskaber. Etablering af virksomhedscentre med tilknyttet mentorer vil fortsat blive et af flere redskaber, der skal bringes i anvendelse. Det vil i forbindelse med etablering af virksomhedscentre blive prioriteret højt, at disse etableres inden for brancher med relativ god efterspørgsel efter arbejdskraft og/eller stor medarbejderomsætning. 3

4 Antal flygtninge/familiesammenførte overgået til selvforsørgelse fra 2015 til oktober 2016 Antal af Cpr.nr. Kun år Reel årsag I alt Arbejde Uddannelse IGU 1 1 Ægtefælleforsørgelse Flyttet Udrejst 4 4 Folkepension 1 1 Udvist 1 1 I alt Overordnet brancheanalyse Af partnerskabsaftalen fremgår, at Jobcenter Aalborg skal udarbejde et oplæg til hvilke brancher, der skal udvises særlig opmærksomhed, når der skal arbejdes med at udplacere flygtninge i de private virksomheder. Af FremKom3 analysen fremgår det, at efterspørgslen efter arbejdskraft fordelt på uddannelser i Aalborg fra 2014 til 2020 for ikke-faglærte, studenter mv. vil stige fra med 2 %, svarende til en ændring på 540 personer (antallet af beskæftigede ikke-faglærte, studenter mv. var i ). Denne udvikling afviger fra resten af Nordjylland, hvor der i samme periode forventes et fald i antallet af faglærte på 3 %. Og prognosen er naturligvis særlig interessant, når det drejer sig om at finde jobåbninger til flygtningegruppen. Den efterfølgende figur (fra FremKom3 hovedrapporten, side 46) viser, at det er inden for følgende brancher, hvor der de kommende 5 år er en forventning om, at der vil skulle ansættes et stigende antal ikke-faglærte medarbejdere: øvrig produktion (33 %) metalindustri (21 %) IKT (15 %) møbel, beklædning og støtteerhverv (13 %) kultur, turisme og event (12 %) fødevarer og støtteerhverv (11 %) byggeri og støtteerhverv (8 %) handel og forretningsservice (8 %) transport og støtteerhverv (7 %) 4

5 Hvis man ønsker et billede af mulige rekrutteringsåbninger, skal ovenstående imidlertid sammenholdes med en oversigt over hvilke virksomheder, der aktuelt har vanskeligt ved at rekruttere faglært arbejdskraft og derfor i stedet rekrutterer ikke-faglærte for at sikre sig den fornødne arbejdskraft. Derfor kan oplysningerne ovenfor suppleres med nedenstående tabel fra STARs rekrutteringssurvey, der viser hvilke brancher, der i foråret 2016 har haft vanskeligheder med at rekruttere. 5

6 Samlet set peger ovenstående 2 analyser på, at følgende brancher kan være relevante at se nærmere på: Hotel og restauration Bygge og anlæg Handel Transport Landbrug, skovbrug og fiskeri Virksomhederne stiller imidlertid en række forholdsvis høje krav til de ikke-faglærtes kompetencer, jf. figuren nedenfor. 6

7 De ikke-faglærte skal således både være i stand til at reflektere over deres arbejdsopgaver og besidde gode generelle kompetencer inden for sprog, læsning, skrivning mv. De generelle kompetencer er blandt andet en forudsætning for at kunne læse og forstå det stigende antal sikkerheds- og kvalitetskrav, som stilles inden for de fleste sektorer, samt for at kunne betjene komplekse maskiner og udstyr. Surveyen i FremKom3 viser, at virksomhederne de næste 5 år vil stille størst krav til de ikke-faglærtes relationelle, kommunikative og processuelle kompetencer. Det betyder krav til deres evner til at kommunikere og indgå i teamwork med en kollega, leder eller samarbejdspartner om en arbejdsopgave (75 %), deres evne til at skabe og bevare relationer med kolleger, ledere, kunder og samarbejdspartnere (68 %) samt deres evne til at tilrettelægge deres arbejde, så opgaveløsningen i sin helhed får det bedste resultat. 7

8 Konklusion på brancheanalysen Der findes en del brancher, der i de kommende år vil efterspørge ufaglært arbejdskraft i Aalborgområdet. Det beskrevne billede skal nuanceres ved kontakt til de relevante brancheorganisationer. Selvom der efterspørges ufaglært arbejdskraft, er kravene til medarbejdernes mere almene (bløde) kompetencer ganske høje. Og her indgår de sproglige kompetencer generelt med en meget stor vægt. Dette billede svarer meget godt til de erfaringer som Jobcenter Aalborgs virksomhedskonsulenter har gjort sig i kontakten med de private virksomheder. Langt de fleste virksomheder er imødekommende, men kræver et vist minimum i forhold til dansk. Man har meget vanskeligt ved at tage en praktikant ind, hvor kommunikationen ikke kan foregå på enten dansk eller engelsk. I det videre analysearbejde bør brancher, der generelt beskæftiger ufaglært arbejdskraft og samtidigt har et stort medarbejderflow, også være interessante, når jobåbninger til flygtningegruppen skal findes. 8