Dato/tid : Onsdag den 14. december 2005 kl

Transkript

1 Mødereferat Miljøstyrelsen. Projekt om finasielle støjpartnerskaber Referat af 1. møde i referencegruppen 22. december 2005 Projekt: Dato/tid : Onsdag den 14. december 2005 kl Sted Deltagere : Miljøministeriet, Højbro Plads 4, København : Christian Poll, Danmarks Naturfredningsforening Anker Jensen, Landsbyggefonden Randi Michaelsen, Grundejernes Investeringsfond Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet Brian Kristensen, Miljøstyrelsen Camilla Damgaard, Miljøstyrelsen Christel Ebsen, konsulentteamet (sbs Byfornyelse) Lone Misfeldt, konsulentteamet (Tankegang A/S) Kenneth G. Lillelund, konsulentteamet (Carl Bro as) Allan Jensen, konsulentteamet (Carl Bro as) : Følgende personer forventes fremover også at deltage i referencegruppen: Thorkild Lauridsen, Kommunernes Landsforening Allan Malskær, Parcelhusejernes Landsforening Trineke Borch Jacobsen, Realkreditrådet Jan M. Jørgensen, Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne (foreløbig kontaktperson) Tina Larsen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) Referent Vedlagt Næste møde : Allan Jensen : Adresseliste over medlemmer af referencegruppen. Overheads vedr. dagsordenspunkt 2 Overheads vedr. dagsordenspunkt 3 : Efter 15. marts 2006 (15. marts er den nye ansøgningsfrist til forsøgspuljen) Carl Bro as Granskoven 8 Tlf Direkte fax Glostrup Direkte tlf alj@carlbro.com CVR-nr Danmark Mobiltlf Referencegruppemøde december 2005.doc

2 Side 2 1 VELKOMST OG PRÆSENTATIONSRUNDE BAGGRUND OG FORVENTNINGER TIL PROJEKTET Brian bød velkommen og orienterede indledningsvis om projektet. Han oplyste, at referencegruppen forventes udvidet en med række yderligere medlemmer (se den aktuelle oversigt på side 1 samt den vedlagte adresseliste). Præsentationsrunde: Camilla Damgaard: Fra Miljøstyrelsen. Miljøøkonom, har bl.a. arbejdet med Miljøstyrelsens undersøgelser af støjs påvirkning af huspriser. Christian Poll: Fra Danmarks Naturfredningsforening. Ser dette projekt som relateret til DN s projekt om Grøn Livsstil. Ser det også som en mulighed for at deltage på støjområdet. Christel Ebsen: Indgår i det konsulentteam, der er hyret af Miljøstyrelsen til dette projekt. Christel kommer fra sbs Byfornyelse og har erfaring med forskellige former for partnerskaber, f.eks. i forbindelse med byfornyelse. Skal i dette projekt især arbejde med kogebogen. Lone Misfeldt: Indgår i konsulentteamet. Kommer fra Tankegang A/S og arbejder med kommunikation især for kommuner og især på miljøområdet. Lone skal i projektet især arbejde med kommunikation, formidling og projektets hjemmeside. Allan Jensen: Indgår i konsulentteamet. Kommer fra Carl Bro as, Acoustica. Skal i projektet stå for konsulentteamets projektledelse. Skal i øvrigt bidrage med støjtekniske viden. Lene Nøhr Michelsen: Fra Vejdirektoratets planlægningsafdeling. Har arbejdet en del med forskellige puljeordninger. Anker Jensen: Fra Landsbyggefonden. Arbejder bl.a. med renovering af almene boliger. Støj er ofte et emne i forbindelse med byggeri og placering af boliger. Randi Michaelsen: Fra Grundejernes Garantifond, der bl.a. opkræver midler til vedligeholdelse af boliger. Har visse midler til forsøg.

3 Side 3 Kenneth Lillelund: Indgår i konsulentteamet. Fra Carl Bro as, Acoustica. Skal i projektet især arbejde med forsøgsprojekterne og levere støjteknisk viden. Brian Kristensen: Er Miljøstyrelsens projektleder for dette projekt, som har været i gang i ca. 1 år. 2 BAGGRUND FOR STØJPARTNERSKABER Brian gav en kort introduktion til vejstøjproblematikken i Danmark (se vedlagte overheads). Regeringens vejstøjstrategi mundede ud i 10 initiativer, som bl.a. er baggrunden for ideen om finansielle støjpartnerskaber. Ideen skyldes bl.a. at bekæmpelse af vejstøj kan kræve flere økonomiske midler end der umiddelbart er til stede. Det er derfor ønskeligt, at der også kan opnås en privat medfinansiering. Brians gennemgang gav anledning til en række spørgsmål, der i det følgende er kort refereret: Christian og Anker pegede på muligheder for at bekæmpe støj ved kilden (asfalt, svanemærkede dæk etc.). Svar: det er den bedste metode, men støj fra dæk og køretøjer reguleres af EU og der er ikke meget fremdrift på området. Asfalt er et meget interessant redskab i Danmark. Det arbejdes der en del med, bl.a. i Vejdirektoratet. Randi: Hastigheden er også af betydning for støjen. Svar: Reduktion af hastigheden er ganske rigtigt en metode til begrænsning af støj, og er også et af de foreslåede initiativer i vejstøjstrategien. Randi: Støj påvirker helbredet. Især kan der være gener og effekter fra trafikstøj, der varierer meget, f.eks. accelerationer, opbremsninger etc. Svar: Det er rigtigt - især støjmæssige hændelser om natten giver forøgede gener og er nært knyttet til sundhedsmæssige effekter. Randi: Hvad med andre former for støj, f.eks. fra jernbaner? Svar: Relevant, men indgår ikke i dette projekt, som fokuserer på vejstøj. Der er i øvrigt allerede gjort meget på baneområdet. Christian: Bliver der også set på andre miljøeffekter end menneskers sundhed, f.eks. forstyrrelse af dyreliv? Svar: Støj er kun en lokal miljøeffekt og derfor anderledes end mange andre miljøpåvirkninger. Der er kun lidt viden om påvirkning af dyreliv, men emnet er meget relevant. I øvrigt er stilleom-

4 Side 4 råder et begreb, der er på vej ind i planlægningen. Camilla: Miljøstyrelsens husprisundersøgelse omfattede 8 områder i hovedstadsområdet. Den viste, at for hver decibel støjen overstiger 55 db, falder husprisen med 1 1,5 %. Værditabet er større for boliger, der ligger tæt på motorvejen end for boliger, der ligger tæt på andre veje. En undersøgelse fra AKF viser, at støjens påvirkning af priserne for lejligheder er mindre (0,5 % pr. db). (yderligere information: Se Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj, Vejstøjgruppen 2003). 3 PRÆSENTATION AF FORSØGSPROJEKTET Allan, Christel og Lone gennemgik projektets hovedaktiviteter. Se de vedlagte overheads. Det er bl.a. et håb, at referencegruppens medlemmer kan fungere som ambassadører for forsøgsprojektet, og vil formidle information om projektet i egne netværk. Randi: Hvor er producenterne og deres løsninger skulle de ikke være med i referencegruppen? Anker: Byggematerialeindustrien kan evt. være repræsenteret som branche? Svar: Det er nok ikke hensigtsmæssigt, at vi i dette projekt går ind i produktudvikling. Vi har her et stort fokus på processen omkring gennemførelse af støjbekæmpelse. Der er ganske gode tekniske løsninger og vi har et godt overblik over dem. Miljøstyrelsen vil dog overveje forslaget nærmere. Brian Lene: Hvorfor skal kogebogen udkomme inden støjprojekterne er gennemført fysisk - projekterne kan ændre sig under udførelsen? Svar: Fordi dette projekt har fokus på skabelse af partnerskaber, beslutningsprocessen og forberedelserne. Samtidig ønskes det gennemført indenfor en forholdsvis afgrænset periode. Der er mindre fokus på de tekniske løsninger. Men det er et dilemma. Der er dog en opsummerende evaluering, når støjdæmpningen er udført, som kan give anledning til en revision eller et supplement til kogebogen. 4 STATUS FOR ANSØGNINGER TIL FORSØGSPULJE Der blev orienteret om betingelserne for ansøgning om at få del i de 4 mio. kr., der er i Miljøstyrelsens pulje til forsøg med finansielle støjpartnerskaber. Det blev i sommeren 2005 besluttet at satse på et forholdsvis kort forløb med ansøgningsfrist 1. december Pr. 1. december var der indkommet ansøgning om 2 projekter fra Frederiksberg Kommune og 1 projekt fra Hørsholm Kommune.

5 Side 5 Dette antal er ikke tilstrækkeligt. Det er derfor besluttet at forlænge ansøgningsfristen til 15. marts Samtidig sker der en fornyet henvendelse til alle kommuner og direkte kontakt til visse kommuner og udvalgte konsulenter med opfordring til at genoverveje muligheder for projekter, der kan deltage. Anker: I skal da også have fat i boligejerne det er jo dem, der har den primære interesse! Anker og Randi vil informere internt i deres organisationer og de vurderer, at der givet vil være interesse. Det bemærkes, at der ikke kan anvendes midler fra Miljøstyrelsens pulje til projekter, der vedrører støj fra statsveje. Det skal dog ikke forhindre, at der kan etableres forsøgsprojekter som kan indgå i kogebogen, men så en eventuel statsligt medfinansiering komme fra andre end Miljøstyrelsen. 5 REFERENCEGRUPPENS ROLLE I PROJEKTET 6 EVENTUELT Referencegruppen skal sikre, at projektet forankres i de kredse, der er berørt af vejstøj eller deltager i støjbekæmpelsen. Medlemmerne må meget gerne påtage sig rollen som ambassadører for projektet og deltage i spredningen af viden om det. De tilstedeværende medlemmer finder det i orden, at et af projektets præmisser er en medfinansiering fra borgerne. Gruppen vil gerne bruges som kilde til viden og netværk og den vil gerne hjælpe med til at skaffe projekter. Næste møde afholdes efter den 15. marts 2006 (den nye ansøgningsfrist). Det blev aftalt, at referencegruppen får en månedlig, kort nyhedsmail fra projektet. Til støtte for gruppens forsøg på at skaffe flere projektansøgninger, udarbejdes et kort tekstafsnit, der kan anvendes i mails og anden kommunikation. Det blev nævnt, at Dansk Vejtidsskrift bør indgå i kommunikationsplanen. Allan Brian Lone

6 Side 6 YDERLIGERE INFORMATION Alle eksterne medlemmer af referencegruppen får tilsendt trykte eksemplarer af følgende: Allan Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj, Vejstøjgruppen 2003 Nye veje til støjbekæmpelse i byer et idékatalog, rapport 295, Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet, Disse to publikationer giver et rigtig godt overblik over vejstøjen, dens konsekvenser og metoder til at bekæmpe den. De kan også findes på internettet: Vejstøjstrategien: Nye veje..: publication.htm Andre kilder til viden er især Vejdirektoratets hjemmeside ( søg på støj), som indeholder rigtig meget information om vejstøj. På Miljøstyrelsens hjemmeside ( kan der også findes viden om støj i det hele taget, herunder meget mere om vejstøjstrategiens grundlag samt et nyt EU direktiv om støj. Der er også links til andre hjemmesider.

7 Side 7 Kort præsentation af projektet, som kan benyttes ved information i netværk m.v. Er I generet af trafikstøj? Har I problemer med trafikstøj i din forening, kan I kontakte jeres kommune for at høre om de vil være interesserede i at indgå i et såkaldt støjpartnerskab, og sammen med jer søge om tilskud af Miljøministeriets pulje til støjdæmpende foranstaltninger. Miljøministeriet har afsat 4 mio. kroner til forsøg med støjpartnerskaber, som skal medvirke til at dæmpe støjen i boligområder. Pengene kan søges af borgere og kommuner, der ønsker at gå sammen om at dæmpe støj fra trafikken. Tilskuddet fra Miljøministeriet kan dække max. en tredjedel af udgifterne, mens resten skal betales af kommune og beboere i fællesskab. Ansøgningsfristen er den 15. marts Flere oplysninger og ansøgningsskema kan fås på Miljøstyrelsens hjemmeside under "Tilskudsordninger" eller ved henvendelse til Brian Kristensen, Miljøstyrelsen, tlf eller brk@mst.dk