Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning"

Transkript

1 Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning Diskussionsoplæg 17. august 2001 Jens Christian Refsgaard, forskningsprofessor GEUS Søren Hansen, lektor Institut for Jordbrugsvidenskab KVL Hans Jørgen Henriksen, seniorrådgiver GEUS

2 Indledning - baggrund Flere af hinanden uafhængige undersøgelser viser, at vi med de nyeste officielle data for nedbør og potentiel fordampning fra DMI, som senest er blevet revideret med nyt beregningsgrundlag i 1998, ikke kan opnå konsistens i vandbalancetallene i Danmark. DMU har i forbindelse med rapporteringen af afstrømningsforholdene i danske vandløb (Ovesen et al., 2000) konstateret, at vandbalancen under danske forhold tilsyneladende kun stemmer hvis fordampningen er af samme størrelsesorden som den såkaldte potentielle fordampning. GEUS har under arbejdet med opstilling af den nationale vandressource model (DK modellen) i foråret 2001 konstateret, at der med de givne inputdata for nedbør og fordampning simuleres vandløbsafstrømninger, som er af størrelsesorden 5 30 % højere end de målte afstrømninger. Sideløbende hermed har GEUS som forberedelse til et PhD projekt omkring nitratmodellering på oplandsskala, som startede i samarbejde med KVL den 1. august 2001, undersøgt det eksisterende talmateriale vedrørende vand- og nitratbalance i de fem landovervågningsoplande (LOOP). Konklusionen heraf har været, at der laves signifikante og ensidige fejl ved den hidtidige opgørelse af såvel vand- som nitratbalancer i LOOP områderne, samt at dette kan have konsekvenser for skønnene af nitratudvaskning på landsplan. På denne baggrund har vi udarbejdet dette faglige notat med vores foreløbige analyser og konklusioner. Vi mener det er nødvendigt at fagfolk fra såvel de berørte sektorforskningsinstitioner (GEUS, DMU, DJF og DMI) som universiteter sætter sig sammen og når til enighed om hvad præcist problemerne er samt hvordan de gennem nye undersøgelser kan løses. Nærværende notat skal ses som et oplæg til en bred faglig diskussion i forsknings- og vandressourceforvaltningskredse. Metoder og inputdata til opgørelse af vandbalance et resume Vandbalancen i et opland kan udtrykkes ved vandbalanceligningen: N = E a + Q o + Q u + P + S hvor N = nedbør E a = aktuel fordampning Q o = den afstrømning, der kan måles i vandløbene Q u = underjordisk afstrømning, dvs den mængde der direkte via grundvandet løber til et naboopland eller til havet P = oppumpning til vandindvinding S = magasinændring, som ofte kan sættes lig nul, hvis balancen beregnes for en periode på flere år 2

3 Selv om vandbalanceligningen i princippet er meget simpel, er en korrekt opgørelse af de enkelte størrelser i praksis behæftet med betydelig usikkerhed. Det skyldes dels, at der er store usikkerheder på målinger af nedbør og fordampning og dels, at disse målinger oftest er punktmålinger, som efterfølgende skal opskaleres til oplandsskala. Vandbalancen blev første gang opgjort på landsplan af Forureningsrådet (1971). Her blev P og Q u anset for at være negligible og E a blev på amtsbasis skønnet som differencen mellem den målte nedbør og den målte afstrømning. Siden da er Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blevet opmærksom på, at den nedbør, der måles i DMI s stationsnet undervurderer nedbøren ved jordoverfladen. DMI anbefalede derfor i 1979, at den målte nedbør korrigeres med faktorer, som i årsgennemsnit på landsplan øgede nedbøren med ca. 16% (Madsen and Allerup, 1979). I 1998 udsendte DMI nye standardværdier af nedbørskorrektioner (DMI, 1998). De nye korrektionsfaktorer er på årsbasis ca. 5% større end de gamle værdier. Samtidig med ændringerne i det bedste skøn på nedbøren har der været anvendt flere forskellige metoder til at skønne den såkaldte potentielle fordampning, E p, som kan opfattes som den klimamæssigt set maksimale fordampning. Den virkelige fordampning, E a, er mindre end E p i situationer, hvor der mangler vand eller hvor bladene på vegetationen ikke er fuldt udviklede. E p kan skønnes på mange forskellige måder. De to metoder, der hidtil har været anbefalet af Danmarks Jordbrugsforskning (DJF), er Makkink s formel (Makkink, 1957; Hansen 1984) og en modificeret Penman formel, AJMET_EP (Mikkelsen og Olesen, 1991). En sammenligning af de to metoder viser, at Makkink ved visse af DJF s forsøgsstationer giver signifikant højere værdier (op til 100 mm/år) end AJMET_EP (Detlefsen og Plauborg, 2001). Årsagen til denne store forskel mellem de to metoder er diskuteret af Detlefsen og Plauborg (2001), der anbefaler, at alene Makkink formlen benyttes til estimering af E p. Makkink benytter færre målte klimaelementer og er mere robust. Sammenligninger af E p værdier på månedsbasis beregnet med henholdsvis Makkink og AJMET_EP med Danmarks længste og bedste tidsserie af fordampningsmålinger på KVL s Klima- og Vandbalancestation i Højbakkegård ved Taastrup viser, at begge metoder stemmer godt overens med måledata, og at selv Makkink formentlig giver en lille undervurdering af E p. Efter Forureningsrådets landsopgørelse i 1971 er vandbalancerne blevet opgjort i enkelte større oplande, hvor de er blevet testet mod data for vandløbsafstrømning og i nogle tilfælde også mod jordfugtighedsdata og hermed indirekte mod målte E a værdier (fx Refsgaard, 1981). En oversigt over hovedtal fra disse undersøgelser er givet i Rasmussen et al. (1995). Fælles for disse undersøgelser er, at det er lykkedes at få vandbalancen afstemt på en tilsyneladende konsistent måde. Disse undersøgelser var hovedsageligt baseret på fordampningsberegninger, der som grundlag havde E p værdier på niveau med Makkink eller højere. En hovedårsag til, at der er problemer med at få vandbalancerne til at passe med de nyeste tal, mens det tilsyneladende var muligt tidligere, er, at nedbørskorrektion er blevet øget med 5%, samtidig med at E p skønnene er blevet reduceret betydeligt ved overgangen fra Makkink til AJMET_EP. 3

4 Vandbalancer på landsplan DK-model GEUS har under arbejdet med opstilling af den nationale vandressource model (DKmodellen) i foråret 2001 konstateret, at der med de givne inputdata for nedbør og fordampning simuleres vandløbsafstrømninger, som er signifikant større end den målte afstrømning. Validering af DK-modellen for Sjælland indikerer således, at nettonedbøren her for perioden er overvurderet med ca. 30 %, når der anvendes data fra det nye 40x40 km klimadatasæt fra DMI. For Sønderjylland viser foreløbige resultater fra DK-modellen, at der er tale om en noget mindre overestimering, idet der her simuleres afstrømninger, som er 5-10 % større end de målte værdier (Henriksen et al., 2001). Resultater fra øvrige dele af landet foreligger endnu ikke. Det ser ud til, at der er tale om en overestimering af nettonedbøren, med en betydelig geografisk variation. Vandbalancer og nitratudvaskning i LOOP I de årlige rapporter fra landovervågningen er der angivet data for nedbør, fordampning afstrømning, og nitratudvaskning. Den seneste LOOP rapport (Grant et al., 2000) indeholder nogle forstyrrende skrivefejl i tallene for nedbør og afstrømning. Tabel 1 indeholder ifølge DMU (Grant, 2001) de korrekte hovedtal for nedbør, fordampning og afstrømning, således som de er opgjort og danner grundlag for det efterfølgende skøn for N-udvaskning. Tabel 1. Nedbør, fordampning og vandafstrømning fra rodzonen ved stationsmarkerne i Landovervågningen i perioden 1990/ /99 (mm/år). Nedbøren er korrigeret til jordoverfladen med DMI s nye nedbørskorrektioner. Lerjordsoplande Sandjordsoplande Storstrøm Fyn Vejle/Århus Nordjyll. Sønderjyll. LOOP1 LOOP4 LOOP3 LOOP2 LOOP6 Nedbør, N Fordampning E 1 a Fordampning, E 2 p Percolation rodzone, N E a Merfordampning pga skov og vådområder Vandløbsafst. målt i LOOP Vandløbsafst. Ovesen, Q ovesen Vandbalance: N E a Q ovesen / Aktuel fordampning beregnet for marker med jordvandsstationer 2 Potentiel fordampning beregnet af DJF (Makkink for nogle år og modificeret Penman i de resterende år) 3 Vandløbsafstrømningen for den nærmeste region tilhørende de enkelte LOOP, aflæst på kort B Middelafstrømning i Ovesen et al. (2000) 4 Incl. gns. 33 mm vanding pr. år 5 Det sidste tal er N E a målt vandløbsafstrømning i LOOP Den angivne percolation i Tabel 1 er den afstrømning, der forlader rodzonen. Den er fremkommet ved at fratrække den beregnede E a fra den målte og korrigerede nedbør. Perkolationen ses at være meget større end den vandløbsafstrømning, der er målt i oplandet. Vandbalanceopgørelser på så små oplande som LOOP områderne (få km 2 ) er imidlertid meget usikre, fordi den underjordiske afstrømning, Q u, kan være ganske betydelig. Derfor er den 4

5 skønnede percolation fra rodzonen i stedet sammenholdt med den målte vandløbsafstrømning for større oplande (Ovesen et al., 2000) i nærheden af LOOP områderne. Erfaringer fra DKmodellen og fra tidligere grundvandsundersøgelser (Rasmussen et al., 1995) tyder på at Q u fra større oplande højst kan være af størrelsesorden 10 mm/år. Fra tabellen kan der drages følgende konklusioner med hensyn til de opgjorte vandbalancer: Vandbalancetallene for de fire af områderne viser det samme mønster, mens LOOP 6 adskiller sig ved et markant højere vandbalanceoverskud. Fordampningstallene er for små i forhold til almindelig hydrologisk forskningserfaring, fx studierne i Refsgaard (1981) og Storm et al. (1990) hvor vandbalancerne er kontrolleret mod afstrømningsdata på oplandsskala. Det er meget tydeligt for LOOP 3, LOOP 2 og LOOP 6, og er formentlig også, men i mindre grad, tilfældet for de øvrige to oplande. Vandbalancen i nederste linie i Tabel 1 viser, at de skønnede percolationer fra rodzonen ligger i størrelsesorden 100 mm/år højere end de målte vandløbsafstrømninger. Selvom der tages hensyn til, at LOOP områderne også indeholder skove og vådområder, hvor fordampningen kan forventes at være større end fra landbrugsafgrøder, og at Q u kan være op til 10 mm/år, kan det langt fra forklare overskuddet på de ca 100 mm/år. Vandbalanceoverskuddet minus merfordampningen fra skov- og vådområder minus et Q u led på 10 mm/år giver som gennemsnit for de fem oplande (når det laveste tal fra LOOP 6 benyttes) 90 mm/år, hvillket svarer til 29% af den målte vandløbsafstrømning, Q ovesen, i regionen. Vi kan således konkludere, at den beregnede percolation fra rodzonen er overvurderet med tal, der varierer fra område til område, men som i gennemsnit formentlig er af størrelsesorden 30 %. N-udvaskningen fra LOOP områderne er opgjort ved at multiplicere en målt N-koncentration i bunden af rodzonen med en beregnet percolation ud af rodzonen. Det betyder, at en overvurdering af percolationen slår direkte igennem i form af en overvurdering af N- udvaskningen fra rodzonen. For at opnå en kvantitativ fornemmelse af i hvilket omfang en forøget percolation giver anledning til en forøget N-udvaskning kan man fx. sammenligne de beregnede N- udvaskninger i LOOP rapporterne fra 1998 og 2000, hvor der er benyttet henholdsvis gamle og nye nedbørskorrektioner fra DMI. Resultaterne heraf fremgår af Tabel 2. Tallene i Grant et al. (2000) indeholder nogle forstyrrende skrivefejl, hvorfor tallene i Tabel 2 stammer fra Grant (2001). Af tabellen fremgår, at en 5-6% øgning af nedbøren resulterer i en forøgelse af den beregnede percolation på mellem 7% og 24% og i en forøgelse af den beregnede N-udvaskning på mellem 6% og 23%. Med de beregningsmetoder der benyttes vil en forøgelse af percolationen fra rodzonen altså resultere i en procentvis tilnærmelsesvis lige så stor forøgelse af den beregnede N-udvaskning. Dvs. at en en konklusion om, at percolationen i LOOP områderne er overvurderet i størrelsesorden 30% logisk vil medføre, at den beregnede N-udvaskning er overvurderet i samme størrelsesorden. 5

6 Tabel 2 Sammenstillinger af tal fra LOOP rapporterne 1998 og De gamle tal er fra Grant et al. (1998) og de nye tal er fra Grant et al. (2000). Alle tallene er gennemsnitstal for perioden 1990/ /97. Lerjordsoplande Sandjordsoplande Storstrøm Fyn Vejle/Århus Nordjylland Sønderjyl. LOOP 1 LOOP 4 LOOP 3 LOOP 2 LOOP 6 Nedbør - gamle tal nye tal nye tal/gamle tal 1,05 1,06 1,05 1,05 1,05 Percolation/afstrømning - gamle tal nye tal nye tal/gamle tal 1,15 1,12 1,10 1,24 1,07 N-udvaskning - gamle tal nye tal nye tal/gamle tal 1,11 1,13 1,09 1,23 1,06 Mulige konsekvenser for N-LES Den beregningsmetode, der i dag benyttes mest til at skønne N-udvaskningen i Danmark er den multiple regressionsmodel N-LES (Simmelsgaard et al., 2000). Den benyttes både som grundlag for opgørelse af N-udvaskning på landsplan og som grundlag for at skønne N- udvaskningen på bedriftsniveau i forbindelse med de VVM vurderinger, der skal gennemføres, når landbrug søger om tilladelse til at udvide husdyrbrugsproduktionen. Datagrundlaget for N-LES fremgår af Tabel 3 i Simmelsgaard et al. (2000). Af de 600 datasæt stammer de 40% fra LOOP udvaskning. De resterende udgøres af to forskellige DJF datasæt. LOOP datasættet er behæftet med vandbalanceproblemer og for høje skøn på N-udvaskning, jfr. ovenfor. Eftersom de LOOP tal, der er blevet anvendt i N-LES, er med de gamle DMI nedbørskorrektioner, er afstrømningen ikke overvurderet så meget som i Grant et al. (2000), men dog meget betydeligt. Det kan bemærkes, at afstrømningstallene i de to DJF datasæt er større end i DMU datasættet, således at gennemsnitsafstrømningen for de 600 datasæt er 466 mm/år, hvilket er 47 % højere end den gennemsnitlige målte afstrømning på landsplan på 318 mm/år (Ovesen et al., 2000). Nu er de 600 datasæt næppe repræsentative for hele landet mht beliggenhed (nedbør, klima, jordtyper, afgrøder mv), men forskellen på 47% virker alt for stor til at kunne forklare det. Det betyder, at N-LES tilsyneladende er blevet kalibreret til at "sigte for højt", og at den som vi skal forklare nedenfor derfor vil give for høje værdier for N-udvaskning, såfremt den forsynes med de korrekte inputdata. Konsekvenserne af denne fejl i N-LES vil i praksis afhænge af hvordan, og med hvilket datagrundlag, N-LES benyttes. En central faktor i forståelsen heraf er den relation mellem percolationen og N-udvaskningen, der er indbygget i N-LES. N-udvaskningens afhængighed af percolationen er givet ved faktoren (1-exp A ), hvor A er percolationen/afstrømningen i 6

7 mm/år. Denne ikke-lineære sammenhæng er vist på Figur 1. Forskellen på den lineære (1:1) sammenhæng mellem percolation og N-udvaskning i de "målte" LOOP data og den ikkelineære sammenhæng i N-LES er vigtig. Hvis vi laver det tankeeksperiment, at den sande percolation er overestimeret med 25 % og den sande N-udvaskning derfor også er overestimeret med 25%, så vil N-LES for en percolation, der er overestimeret med 25% (kalibrerings-datasættet) selvfølgelig give en N-udvaskning på +25 %, hvorimod N-LES for den sande percolation ikke vil give +0% men ca. +8%. Dvs. at en kalibrering af N-LES mod for høje (percolations, N-udvasknings) værdier i de grundlæggende datasæt vil skævvride modellen, så den giver for høje N-udvaskningstal, når den fodres med den korrekte percolation. Figur 1 Sammenhængen mellem percolationen/afstrømningen og N-udvaskningen i N-LES. Figur 15 fra Simmelsgaard et al. (2000) De mulige konsekvenser heraf for de typer anvendelser, hvor N-LES benyttes, er følgende: N-LES benyttes af DMU til at vurdere hvorledes N-udvaskningen varierer fra år til år. Det sker ved at benytte N-LES på de fem LOOP områder og herefter se hvor store ændringerne er fra år til år. Ved en sådan anvendelse er det ikke de absolutte tal, men de relative ændringer fra år til år, der er afgørende. Her vil der være en fejl som følge af at kurverne i Figur 1 er krumme og ikke lineære, men den fejl vil ikke være særlig stor. N-LES benyttes til at estimere N-udvaskningen på landsplan, fx i Kyllingbæk et al. (2000). Grundlaget for denne beregning er percolationer, som er beregnede med Daisy på baggrund af gamle nedbørskorrektioner og Makkink værdier for potentiel fordampning, dvs med data, hvor percolationen må formodes ikke at være så meget overvurderede som i det datagrundlag, der ligger bag N-LES. I en sådan situation vil N-LES overvurdere udvaskningen, som beskrevet ovenfor. Det kan bemærkes at N-LES konsekvent giver ca 5% højere tal end N-udvaskninger fra Daisy for perioden 84/85 00/01 (Tabel 4.4 i Kyllingbæk et al., 2000). 7

8 N-LES benyttes i forbindelse med VVM vurderinger til at vurdere N-udvaskningen på bedriftsniveau og herudfra beregne N-koncentrationen i det vand, der perkolerer fra rodzonen mod grundvandet. I sådanne tilfælde vil N-LES, såfremt den anvendes med de høje percolationstal som inputdata, give for store N-udvaskninger målt i kg N/ha/år. Såfremt percolationen og N-udvaskningen begge er overvurderet med samme størrelsesorden som i LOOP områderne (30%) vil den resulterende N-koncentration blive korrekt, fordi både N-udvaskningen og percolationen er overvurderet med samme %-sats. Såfremt N-LES derimod benyttes med de korrekte tal for percolationen vil den resulterende N-udvaskning være overstimeret med 5-10 % og N-koncentrationerne tilsvarende. Konsekvenser for vandmiljøet Det skal bemærkes, at de konklusioner der drages i nærværende notat omkring vandbalance og nitratudvaskning ingen konsekvenser har for tilstanden i vandmiljøet. Vi har ingen grund til at betvivle målinger eller beregninger af nitratindholdet i grundvand eller vandløb. Hvis man betragter den nitratbalance, der er opgjort for LOOP områderne i Grant et al. (2000), jfr Figur 2, så er den "eneste" konsekvens af vores konklusioner, at udvaskningstallene på 138 kg N/ha/år og 74 kg N/ha/år for henholdsvis sand- og lerjordsoplande er overvurderede. Fra Figur 2 ses, at selv om skønnene for udvaskningstallene nedsættes med fx 30 %, så vil disse tal stadig være markant højere end de nitratmængder, der genfindes i vandløbssystemet (henholdsvis 11 kg N/ha/år og 26 kg N/h/år). Det betyder blot, at skønnet for de nitratmængder, der forsvinder som følge af nitratreduktion i undergrunden, skal reduceres tilsvarende. Figur 2 Kvælstofkredsløbet i LOOP områderne. Figur 9.1 fra Grant et al. (2000) 8

9 En vurdering af årlig kvælstofudvaskning fra rodzonen på et videnskabeligt sikkert grundlag med identifikation af en mulig ændring som følge af Vandmiljøplanen er vanskelig eller umulig, fordi datagrundlaget indeholder store klimatisk betingede naturlige variationer, der i denne sammenhæng optræder som støjkilde. Modeller, som kan beregne den tidslige variation af nitratudvaskningen på baggrund af klimadata og landbrugspraksis, kan hjælpe med at reducere denne naturlige støjkilde, således at signalet (effekten af Vandmiljøplanen) optræder tydeligere og derfor lettere kan identificeres. Der er således ingen tvivl om, at en kombineret anvendelse af dynamiske modeller og overvågningsdata vil være den eneste måde at udnytte hele den værdifulde information, der gemmer sig bag dataene i NOVA2003. Det vil på sigt formentlig være den eneste måde hvorpå der kan gives entydigt svar på i hvor stor udstrækning Vandmiljøplanen har virket (Henriksen, 2001). Konklusioner Der er problemer med den opgørelse af vandbalancerne for danske forhold. Der er ikke konsistens mellem måletal og teorier for nedbør, fordampning og vandløbsafstrømning, når det opgøres på oplandsbasis. Vi kan ikke med det nuværende vidensniveau med sikkerhed vide hvad de korrekte tal for de enkelte led i vandbalancen er. Der er derfor et stort og akut behov for at få etableret et forbedret vidensgrundlag omkring vandbalanceforhold. Et sådant forbedret vidensgrundlag kan kun tilvejebringes via et tværgående forskningsprogram med deltagelse af de relevante forskningsinstitutioner og universiteter. Afstrømningen/percolationen fra rodzonen i LOOP områderne er overvurderet i de hidtidige opgørelser. Percolationen er formentlig af størrelsesorden % mindre end angivet i Grant et al. (2000). En direkte konsekvens heraf er, at N-udvaskningen i LOOP områderne også er overvurderet med %. Den empiriske beregningsmodel, N-LES (Simmelsgaard et al., 2000), der oftest benyttes til at skønne N-udvaskning i vandmiljøforvaltnings sammenhæng i Danmark, er kalibreret på et datagrundlag, som tilsyneladende indeholder for høje tal for N-udvaskning. Hvis det er korrekt, giver N-LES for høje tal for N-udvaskningen på landsplan, ligesom den i nogle tilfælde kan give for høje tal for N-udvaskningen på bedriftsniveau, når den benyttes i VVM sammenhæng. Fejlen er sandsynligvis betydelig, men kan ikke vurderes sikkert på nærværende grundlag. Vidensgrundlaget om N-balancen på oplandsskala er yderst mangelfuld. Derfor kan sammenhængen mellem N-udvaskningen fra rodzonen og N-forholdene i vandmiljøet i dag ikke forklares kvantitativt med det resultat, at effekten af vandmiljøplanen på vandmiljøet kun kan forudsiges med betydelig usikkerhed. Der er behov for i højere grad at betragte sammenhængen mellem de forskellige delelementer af hele N-kredsløbet. GEUS har påbegyndt dette arbejde i form af et netop iværksat PhD projekt, som gennemføres i samarbejde med KVL. Den langsigtede strategiske målsætning herfor er en forbedret beskrivelse af effekten af N-udvaskning på vandmiljøet på oplandsskala via implementering af N-kredsløbs beskrivelser i DK-modellen. 9

10 Referencer Detlefsen, N., K. og Plauborg, F. (2001). Revurdering af metoder til beregning af potentiel fordampning. DJF-Rapport (under granskning). DMI (1998) Standardværdier ( ) af nedbørskorrektioner. Teknisk Rapport Danmarks Meteorologiske Institut. Forureningsrådet (1971) Vandressource. Publikation nr. 14. Grant, R. (2001) Personlig kommunikation. Grant, R., I. Paulsen, H.E. Andersen, A.R. Laubel, J.O. Jørgensen, P.G. Jensen, M. Pedersen og P. Rasmussen (1999) Landovervågningsoplande 1998 NOVA Faglig rapport fra DMU, nr Grant, R., G. Blicher-Mathiesen, J.O. Jørgensen, B. Kloppenborg-Skrumsager, B. Kronvang, P.G. Jensen, M. Pedersen og P. Rasmussen (2000) Landovervågningsoplande 1999 NOVA Faglig rapport fra DMU, nr Hansen, S. (1984). Estimation of Potential and Actual Evapotranspiration. Nordic Hydrology 15, Henriksen, H.J. (2001) Hvornår kan man forvente at kunne se en effekt af Vandmiljøplanerne i grundvand og overfladevand. ATV møde. Vintermøde om grundvandsforurening. Vingstedcentret, marts, Henriksen, H.J. Troldborg, L., Nyegaard, P. og J.C. Refsgaard (2001) Construction of a national hydrological model for Denmark Exemplified for the isle of Zealand (submittet til GEUS tidsskrift: Rodia, august 2001) Kyllingbæk, A., C.D. Børgesen, J.M. Andersen, H.D. Poulsen, C.F. Børsting, F.P. Vinther, T. Heidmann, V. Jørgensen, S.E. Simmelsgaard, J. Nielsen, B.T. Christensen, R. Grant og G. Blicher- Mathiesen (2000) Kvælstofbalancer i dansk landbrug. Mark og staldbalancer. Rapport fra DJF og DMU, December Madsen, H. og P. Allerup (1979) Accuracy of point precipitation measurements. Danish Meteorological Institute. Climatological papers no 5. Makkink, G.F. (1957): Ekzameno de la formula de Penman. Neth. J. Agric. Sci. 5: Mikkelsen, H.E. og J.E. Olesen (1991) Sammenligning af metoder til bestemmelse af potentiel vandfordampning. Tidsskrift for Planteavls Specialserie. Beretning S1257. Statens Planteavlsforsøg. Ovesen, N.B., H.L. Iversen, S.E. Larsen, D.-I. Müller-Wohlfeil, L.M. Svendsen, A.S. Blicher og P.M. Jensen (2000) Afstrømningsforhold i danske vandløb. Faglig rapport fra DMU, nr Rasmussen, P., H.J. Henriksen, P. Nyegaard, N. Kelstrup, V. Søndergaard, M. Hundahl og R. Thomsen (1995) Klassificering af grundvandsressourcen. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen Nr. 6. Refsgaard, J.C. (1981) The surface water component of an integrated hydrological model. SUSÅ Rapport H12. Dansk Komite for Hydrologi, Miljøstyrelsen. Simmelsgaard, S.E., K. Kristensen, H.E. Andersen, R. Grant, J.Ø. Jørgensen og H.S. Østergaard (2000) Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen N-LES Nitrate Leaching Estimator. DJF rapport Markbrug nr. 32. Storm, B., M. Styczen og T. Clausen (1990) Regional model for næringssaltransport og omsætning. NPO forskning fra Miljøstyrelsen, nr. B15. 10

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Vandbalance på mark- og oplandsskala

Vandbalance på mark- og oplandsskala Foulum 5-02-02 Vandbalance på mark- og oplandsskala Notatet er udarbejdet af: Finn Plauborg, (redaktør), Danmarks JordbrugsForskning (DJF) Jens Christian Refsgaard, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser

Læs mere

Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel

Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 7. Vandkredsløbets

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale

Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer

Læs mere

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION 2 3.1 Formålet med NOVA... 3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model... 4 3.2.1 Formål med den nationale vandressource

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

Genberegning af modellen N-LES

Genberegning af modellen N-LES Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Genberegning af modellen N-LES

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden?

Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden? Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard GEUS Projektleder NiCA December 2011 www.nitrat.dk Problemstilling vandets strømningsveje, differentieret

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO

Læs mere

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

5. FERSKVANDETS KREDSLØB

5. FERSKVANDETS KREDSLØB 5. FERSKVANDETS KREDSLØB Jens Christian Refsgaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Finn Plauborg, DJF Niels Bering Ovesen, DMU Per Rasmussen, GEUS VERSION AF 2002-06-02/JCR 5. FERSKVANDETS KREDSLØB... 3 5.

Læs mere

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk Udvikling i kvælstofudvaskningen fra landbruget belyst ved målinger Forfattere: Sv. E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB

ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB Forskningsprofessor, dr.scient. Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d Torben O. Sonnenborg De

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Per Nyegaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMI 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

6.1 Boringer i umættet zone

6.1 Boringer i umættet zone Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 3 Bilag Grundvand I dette afsnit indgår uddybende oplysninger i forhold til kapitel 6 Grundvand i Del 1. 6.1 Boringer i umættet

Læs mere

PROCESSERING AF TIDSSERIEDATA

PROCESSERING AF TIDSSERIEDATA Kapitel 8 PROCESSERING AF TIDSSERIEDATA Anders Refsgaard '+,±,QVWLWXWIRU9DQG 0LOM Nøglebegreber: Tidsseriedata, klimadata, vandindvinding, trykniveau og vandføringer ABSTRACT: I forbindelse med etableringen

Læs mere

Notat vedr. fremskrivning af N-deposition.

Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Metode rapport Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning

Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 4.1

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Anvendelses- muligheder for GOI typologien Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget Landovervågningsoplande 2001. NOVA-2003. Af Grant, R. et al. (2002). Faglig rapport fra DMU nr. 420. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format på www.dmu.dk. Resumé

Læs mere