Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning
|
|
- Pia Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning Diskussionsoplæg 17. august 2001 Jens Christian Refsgaard, forskningsprofessor GEUS Søren Hansen, lektor Institut for Jordbrugsvidenskab KVL Hans Jørgen Henriksen, seniorrådgiver GEUS
2 Indledning - baggrund Flere af hinanden uafhængige undersøgelser viser, at vi med de nyeste officielle data for nedbør og potentiel fordampning fra DMI, som senest er blevet revideret med nyt beregningsgrundlag i 1998, ikke kan opnå konsistens i vandbalancetallene i Danmark. DMU har i forbindelse med rapporteringen af afstrømningsforholdene i danske vandløb (Ovesen et al., 2000) konstateret, at vandbalancen under danske forhold tilsyneladende kun stemmer hvis fordampningen er af samme størrelsesorden som den såkaldte potentielle fordampning. GEUS har under arbejdet med opstilling af den nationale vandressource model (DK modellen) i foråret 2001 konstateret, at der med de givne inputdata for nedbør og fordampning simuleres vandløbsafstrømninger, som er af størrelsesorden 5 30 % højere end de målte afstrømninger. Sideløbende hermed har GEUS som forberedelse til et PhD projekt omkring nitratmodellering på oplandsskala, som startede i samarbejde med KVL den 1. august 2001, undersøgt det eksisterende talmateriale vedrørende vand- og nitratbalance i de fem landovervågningsoplande (LOOP). Konklusionen heraf har været, at der laves signifikante og ensidige fejl ved den hidtidige opgørelse af såvel vand- som nitratbalancer i LOOP områderne, samt at dette kan have konsekvenser for skønnene af nitratudvaskning på landsplan. På denne baggrund har vi udarbejdet dette faglige notat med vores foreløbige analyser og konklusioner. Vi mener det er nødvendigt at fagfolk fra såvel de berørte sektorforskningsinstitioner (GEUS, DMU, DJF og DMI) som universiteter sætter sig sammen og når til enighed om hvad præcist problemerne er samt hvordan de gennem nye undersøgelser kan løses. Nærværende notat skal ses som et oplæg til en bred faglig diskussion i forsknings- og vandressourceforvaltningskredse. Metoder og inputdata til opgørelse af vandbalance et resume Vandbalancen i et opland kan udtrykkes ved vandbalanceligningen: N = E a + Q o + Q u + P + S hvor N = nedbør E a = aktuel fordampning Q o = den afstrømning, der kan måles i vandløbene Q u = underjordisk afstrømning, dvs den mængde der direkte via grundvandet løber til et naboopland eller til havet P = oppumpning til vandindvinding S = magasinændring, som ofte kan sættes lig nul, hvis balancen beregnes for en periode på flere år 2
3 Selv om vandbalanceligningen i princippet er meget simpel, er en korrekt opgørelse af de enkelte størrelser i praksis behæftet med betydelig usikkerhed. Det skyldes dels, at der er store usikkerheder på målinger af nedbør og fordampning og dels, at disse målinger oftest er punktmålinger, som efterfølgende skal opskaleres til oplandsskala. Vandbalancen blev første gang opgjort på landsplan af Forureningsrådet (1971). Her blev P og Q u anset for at være negligible og E a blev på amtsbasis skønnet som differencen mellem den målte nedbør og den målte afstrømning. Siden da er Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blevet opmærksom på, at den nedbør, der måles i DMI s stationsnet undervurderer nedbøren ved jordoverfladen. DMI anbefalede derfor i 1979, at den målte nedbør korrigeres med faktorer, som i årsgennemsnit på landsplan øgede nedbøren med ca. 16% (Madsen and Allerup, 1979). I 1998 udsendte DMI nye standardværdier af nedbørskorrektioner (DMI, 1998). De nye korrektionsfaktorer er på årsbasis ca. 5% større end de gamle værdier. Samtidig med ændringerne i det bedste skøn på nedbøren har der været anvendt flere forskellige metoder til at skønne den såkaldte potentielle fordampning, E p, som kan opfattes som den klimamæssigt set maksimale fordampning. Den virkelige fordampning, E a, er mindre end E p i situationer, hvor der mangler vand eller hvor bladene på vegetationen ikke er fuldt udviklede. E p kan skønnes på mange forskellige måder. De to metoder, der hidtil har været anbefalet af Danmarks Jordbrugsforskning (DJF), er Makkink s formel (Makkink, 1957; Hansen 1984) og en modificeret Penman formel, AJMET_EP (Mikkelsen og Olesen, 1991). En sammenligning af de to metoder viser, at Makkink ved visse af DJF s forsøgsstationer giver signifikant højere værdier (op til 100 mm/år) end AJMET_EP (Detlefsen og Plauborg, 2001). Årsagen til denne store forskel mellem de to metoder er diskuteret af Detlefsen og Plauborg (2001), der anbefaler, at alene Makkink formlen benyttes til estimering af E p. Makkink benytter færre målte klimaelementer og er mere robust. Sammenligninger af E p værdier på månedsbasis beregnet med henholdsvis Makkink og AJMET_EP med Danmarks længste og bedste tidsserie af fordampningsmålinger på KVL s Klima- og Vandbalancestation i Højbakkegård ved Taastrup viser, at begge metoder stemmer godt overens med måledata, og at selv Makkink formentlig giver en lille undervurdering af E p. Efter Forureningsrådets landsopgørelse i 1971 er vandbalancerne blevet opgjort i enkelte større oplande, hvor de er blevet testet mod data for vandløbsafstrømning og i nogle tilfælde også mod jordfugtighedsdata og hermed indirekte mod målte E a værdier (fx Refsgaard, 1981). En oversigt over hovedtal fra disse undersøgelser er givet i Rasmussen et al. (1995). Fælles for disse undersøgelser er, at det er lykkedes at få vandbalancen afstemt på en tilsyneladende konsistent måde. Disse undersøgelser var hovedsageligt baseret på fordampningsberegninger, der som grundlag havde E p værdier på niveau med Makkink eller højere. En hovedårsag til, at der er problemer med at få vandbalancerne til at passe med de nyeste tal, mens det tilsyneladende var muligt tidligere, er, at nedbørskorrektion er blevet øget med 5%, samtidig med at E p skønnene er blevet reduceret betydeligt ved overgangen fra Makkink til AJMET_EP. 3
4 Vandbalancer på landsplan DK-model GEUS har under arbejdet med opstilling af den nationale vandressource model (DKmodellen) i foråret 2001 konstateret, at der med de givne inputdata for nedbør og fordampning simuleres vandløbsafstrømninger, som er signifikant større end den målte afstrømning. Validering af DK-modellen for Sjælland indikerer således, at nettonedbøren her for perioden er overvurderet med ca. 30 %, når der anvendes data fra det nye 40x40 km klimadatasæt fra DMI. For Sønderjylland viser foreløbige resultater fra DK-modellen, at der er tale om en noget mindre overestimering, idet der her simuleres afstrømninger, som er 5-10 % større end de målte værdier (Henriksen et al., 2001). Resultater fra øvrige dele af landet foreligger endnu ikke. Det ser ud til, at der er tale om en overestimering af nettonedbøren, med en betydelig geografisk variation. Vandbalancer og nitratudvaskning i LOOP I de årlige rapporter fra landovervågningen er der angivet data for nedbør, fordampning afstrømning, og nitratudvaskning. Den seneste LOOP rapport (Grant et al., 2000) indeholder nogle forstyrrende skrivefejl i tallene for nedbør og afstrømning. Tabel 1 indeholder ifølge DMU (Grant, 2001) de korrekte hovedtal for nedbør, fordampning og afstrømning, således som de er opgjort og danner grundlag for det efterfølgende skøn for N-udvaskning. Tabel 1. Nedbør, fordampning og vandafstrømning fra rodzonen ved stationsmarkerne i Landovervågningen i perioden 1990/ /99 (mm/år). Nedbøren er korrigeret til jordoverfladen med DMI s nye nedbørskorrektioner. Lerjordsoplande Sandjordsoplande Storstrøm Fyn Vejle/Århus Nordjyll. Sønderjyll. LOOP1 LOOP4 LOOP3 LOOP2 LOOP6 Nedbør, N Fordampning E 1 a Fordampning, E 2 p Percolation rodzone, N E a Merfordampning pga skov og vådområder Vandløbsafst. målt i LOOP Vandløbsafst. Ovesen, Q ovesen Vandbalance: N E a Q ovesen / Aktuel fordampning beregnet for marker med jordvandsstationer 2 Potentiel fordampning beregnet af DJF (Makkink for nogle år og modificeret Penman i de resterende år) 3 Vandløbsafstrømningen for den nærmeste region tilhørende de enkelte LOOP, aflæst på kort B Middelafstrømning i Ovesen et al. (2000) 4 Incl. gns. 33 mm vanding pr. år 5 Det sidste tal er N E a målt vandløbsafstrømning i LOOP Den angivne percolation i Tabel 1 er den afstrømning, der forlader rodzonen. Den er fremkommet ved at fratrække den beregnede E a fra den målte og korrigerede nedbør. Perkolationen ses at være meget større end den vandløbsafstrømning, der er målt i oplandet. Vandbalanceopgørelser på så små oplande som LOOP områderne (få km 2 ) er imidlertid meget usikre, fordi den underjordiske afstrømning, Q u, kan være ganske betydelig. Derfor er den 4
5 skønnede percolation fra rodzonen i stedet sammenholdt med den målte vandløbsafstrømning for større oplande (Ovesen et al., 2000) i nærheden af LOOP områderne. Erfaringer fra DKmodellen og fra tidligere grundvandsundersøgelser (Rasmussen et al., 1995) tyder på at Q u fra større oplande højst kan være af størrelsesorden 10 mm/år. Fra tabellen kan der drages følgende konklusioner med hensyn til de opgjorte vandbalancer: Vandbalancetallene for de fire af områderne viser det samme mønster, mens LOOP 6 adskiller sig ved et markant højere vandbalanceoverskud. Fordampningstallene er for små i forhold til almindelig hydrologisk forskningserfaring, fx studierne i Refsgaard (1981) og Storm et al. (1990) hvor vandbalancerne er kontrolleret mod afstrømningsdata på oplandsskala. Det er meget tydeligt for LOOP 3, LOOP 2 og LOOP 6, og er formentlig også, men i mindre grad, tilfældet for de øvrige to oplande. Vandbalancen i nederste linie i Tabel 1 viser, at de skønnede percolationer fra rodzonen ligger i størrelsesorden 100 mm/år højere end de målte vandløbsafstrømninger. Selvom der tages hensyn til, at LOOP områderne også indeholder skove og vådområder, hvor fordampningen kan forventes at være større end fra landbrugsafgrøder, og at Q u kan være op til 10 mm/år, kan det langt fra forklare overskuddet på de ca 100 mm/år. Vandbalanceoverskuddet minus merfordampningen fra skov- og vådområder minus et Q u led på 10 mm/år giver som gennemsnit for de fem oplande (når det laveste tal fra LOOP 6 benyttes) 90 mm/år, hvillket svarer til 29% af den målte vandløbsafstrømning, Q ovesen, i regionen. Vi kan således konkludere, at den beregnede percolation fra rodzonen er overvurderet med tal, der varierer fra område til område, men som i gennemsnit formentlig er af størrelsesorden 30 %. N-udvaskningen fra LOOP områderne er opgjort ved at multiplicere en målt N-koncentration i bunden af rodzonen med en beregnet percolation ud af rodzonen. Det betyder, at en overvurdering af percolationen slår direkte igennem i form af en overvurdering af N- udvaskningen fra rodzonen. For at opnå en kvantitativ fornemmelse af i hvilket omfang en forøget percolation giver anledning til en forøget N-udvaskning kan man fx. sammenligne de beregnede N- udvaskninger i LOOP rapporterne fra 1998 og 2000, hvor der er benyttet henholdsvis gamle og nye nedbørskorrektioner fra DMI. Resultaterne heraf fremgår af Tabel 2. Tallene i Grant et al. (2000) indeholder nogle forstyrrende skrivefejl, hvorfor tallene i Tabel 2 stammer fra Grant (2001). Af tabellen fremgår, at en 5-6% øgning af nedbøren resulterer i en forøgelse af den beregnede percolation på mellem 7% og 24% og i en forøgelse af den beregnede N-udvaskning på mellem 6% og 23%. Med de beregningsmetoder der benyttes vil en forøgelse af percolationen fra rodzonen altså resultere i en procentvis tilnærmelsesvis lige så stor forøgelse af den beregnede N-udvaskning. Dvs. at en en konklusion om, at percolationen i LOOP områderne er overvurderet i størrelsesorden 30% logisk vil medføre, at den beregnede N-udvaskning er overvurderet i samme størrelsesorden. 5
6 Tabel 2 Sammenstillinger af tal fra LOOP rapporterne 1998 og De gamle tal er fra Grant et al. (1998) og de nye tal er fra Grant et al. (2000). Alle tallene er gennemsnitstal for perioden 1990/ /97. Lerjordsoplande Sandjordsoplande Storstrøm Fyn Vejle/Århus Nordjylland Sønderjyl. LOOP 1 LOOP 4 LOOP 3 LOOP 2 LOOP 6 Nedbør - gamle tal nye tal nye tal/gamle tal 1,05 1,06 1,05 1,05 1,05 Percolation/afstrømning - gamle tal nye tal nye tal/gamle tal 1,15 1,12 1,10 1,24 1,07 N-udvaskning - gamle tal nye tal nye tal/gamle tal 1,11 1,13 1,09 1,23 1,06 Mulige konsekvenser for N-LES Den beregningsmetode, der i dag benyttes mest til at skønne N-udvaskningen i Danmark er den multiple regressionsmodel N-LES (Simmelsgaard et al., 2000). Den benyttes både som grundlag for opgørelse af N-udvaskning på landsplan og som grundlag for at skønne N- udvaskningen på bedriftsniveau i forbindelse med de VVM vurderinger, der skal gennemføres, når landbrug søger om tilladelse til at udvide husdyrbrugsproduktionen. Datagrundlaget for N-LES fremgår af Tabel 3 i Simmelsgaard et al. (2000). Af de 600 datasæt stammer de 40% fra LOOP udvaskning. De resterende udgøres af to forskellige DJF datasæt. LOOP datasættet er behæftet med vandbalanceproblemer og for høje skøn på N-udvaskning, jfr. ovenfor. Eftersom de LOOP tal, der er blevet anvendt i N-LES, er med de gamle DMI nedbørskorrektioner, er afstrømningen ikke overvurderet så meget som i Grant et al. (2000), men dog meget betydeligt. Det kan bemærkes, at afstrømningstallene i de to DJF datasæt er større end i DMU datasættet, således at gennemsnitsafstrømningen for de 600 datasæt er 466 mm/år, hvilket er 47 % højere end den gennemsnitlige målte afstrømning på landsplan på 318 mm/år (Ovesen et al., 2000). Nu er de 600 datasæt næppe repræsentative for hele landet mht beliggenhed (nedbør, klima, jordtyper, afgrøder mv), men forskellen på 47% virker alt for stor til at kunne forklare det. Det betyder, at N-LES tilsyneladende er blevet kalibreret til at "sigte for højt", og at den som vi skal forklare nedenfor derfor vil give for høje værdier for N-udvaskning, såfremt den forsynes med de korrekte inputdata. Konsekvenserne af denne fejl i N-LES vil i praksis afhænge af hvordan, og med hvilket datagrundlag, N-LES benyttes. En central faktor i forståelsen heraf er den relation mellem percolationen og N-udvaskningen, der er indbygget i N-LES. N-udvaskningens afhængighed af percolationen er givet ved faktoren (1-exp A ), hvor A er percolationen/afstrømningen i 6
7 mm/år. Denne ikke-lineære sammenhæng er vist på Figur 1. Forskellen på den lineære (1:1) sammenhæng mellem percolation og N-udvaskning i de "målte" LOOP data og den ikkelineære sammenhæng i N-LES er vigtig. Hvis vi laver det tankeeksperiment, at den sande percolation er overestimeret med 25 % og den sande N-udvaskning derfor også er overestimeret med 25%, så vil N-LES for en percolation, der er overestimeret med 25% (kalibrerings-datasættet) selvfølgelig give en N-udvaskning på +25 %, hvorimod N-LES for den sande percolation ikke vil give +0% men ca. +8%. Dvs. at en kalibrering af N-LES mod for høje (percolations, N-udvasknings) værdier i de grundlæggende datasæt vil skævvride modellen, så den giver for høje N-udvaskningstal, når den fodres med den korrekte percolation. Figur 1 Sammenhængen mellem percolationen/afstrømningen og N-udvaskningen i N-LES. Figur 15 fra Simmelsgaard et al. (2000) De mulige konsekvenser heraf for de typer anvendelser, hvor N-LES benyttes, er følgende: N-LES benyttes af DMU til at vurdere hvorledes N-udvaskningen varierer fra år til år. Det sker ved at benytte N-LES på de fem LOOP områder og herefter se hvor store ændringerne er fra år til år. Ved en sådan anvendelse er det ikke de absolutte tal, men de relative ændringer fra år til år, der er afgørende. Her vil der være en fejl som følge af at kurverne i Figur 1 er krumme og ikke lineære, men den fejl vil ikke være særlig stor. N-LES benyttes til at estimere N-udvaskningen på landsplan, fx i Kyllingbæk et al. (2000). Grundlaget for denne beregning er percolationer, som er beregnede med Daisy på baggrund af gamle nedbørskorrektioner og Makkink værdier for potentiel fordampning, dvs med data, hvor percolationen må formodes ikke at være så meget overvurderede som i det datagrundlag, der ligger bag N-LES. I en sådan situation vil N-LES overvurdere udvaskningen, som beskrevet ovenfor. Det kan bemærkes at N-LES konsekvent giver ca 5% højere tal end N-udvaskninger fra Daisy for perioden 84/85 00/01 (Tabel 4.4 i Kyllingbæk et al., 2000). 7
8 N-LES benyttes i forbindelse med VVM vurderinger til at vurdere N-udvaskningen på bedriftsniveau og herudfra beregne N-koncentrationen i det vand, der perkolerer fra rodzonen mod grundvandet. I sådanne tilfælde vil N-LES, såfremt den anvendes med de høje percolationstal som inputdata, give for store N-udvaskninger målt i kg N/ha/år. Såfremt percolationen og N-udvaskningen begge er overvurderet med samme størrelsesorden som i LOOP områderne (30%) vil den resulterende N-koncentration blive korrekt, fordi både N-udvaskningen og percolationen er overvurderet med samme %-sats. Såfremt N-LES derimod benyttes med de korrekte tal for percolationen vil den resulterende N-udvaskning være overstimeret med 5-10 % og N-koncentrationerne tilsvarende. Konsekvenser for vandmiljøet Det skal bemærkes, at de konklusioner der drages i nærværende notat omkring vandbalance og nitratudvaskning ingen konsekvenser har for tilstanden i vandmiljøet. Vi har ingen grund til at betvivle målinger eller beregninger af nitratindholdet i grundvand eller vandløb. Hvis man betragter den nitratbalance, der er opgjort for LOOP områderne i Grant et al. (2000), jfr Figur 2, så er den "eneste" konsekvens af vores konklusioner, at udvaskningstallene på 138 kg N/ha/år og 74 kg N/ha/år for henholdsvis sand- og lerjordsoplande er overvurderede. Fra Figur 2 ses, at selv om skønnene for udvaskningstallene nedsættes med fx 30 %, så vil disse tal stadig være markant højere end de nitratmængder, der genfindes i vandløbssystemet (henholdsvis 11 kg N/ha/år og 26 kg N/h/år). Det betyder blot, at skønnet for de nitratmængder, der forsvinder som følge af nitratreduktion i undergrunden, skal reduceres tilsvarende. Figur 2 Kvælstofkredsløbet i LOOP områderne. Figur 9.1 fra Grant et al. (2000) 8
9 En vurdering af årlig kvælstofudvaskning fra rodzonen på et videnskabeligt sikkert grundlag med identifikation af en mulig ændring som følge af Vandmiljøplanen er vanskelig eller umulig, fordi datagrundlaget indeholder store klimatisk betingede naturlige variationer, der i denne sammenhæng optræder som støjkilde. Modeller, som kan beregne den tidslige variation af nitratudvaskningen på baggrund af klimadata og landbrugspraksis, kan hjælpe med at reducere denne naturlige støjkilde, således at signalet (effekten af Vandmiljøplanen) optræder tydeligere og derfor lettere kan identificeres. Der er således ingen tvivl om, at en kombineret anvendelse af dynamiske modeller og overvågningsdata vil være den eneste måde at udnytte hele den værdifulde information, der gemmer sig bag dataene i NOVA2003. Det vil på sigt formentlig være den eneste måde hvorpå der kan gives entydigt svar på i hvor stor udstrækning Vandmiljøplanen har virket (Henriksen, 2001). Konklusioner Der er problemer med den opgørelse af vandbalancerne for danske forhold. Der er ikke konsistens mellem måletal og teorier for nedbør, fordampning og vandløbsafstrømning, når det opgøres på oplandsbasis. Vi kan ikke med det nuværende vidensniveau med sikkerhed vide hvad de korrekte tal for de enkelte led i vandbalancen er. Der er derfor et stort og akut behov for at få etableret et forbedret vidensgrundlag omkring vandbalanceforhold. Et sådant forbedret vidensgrundlag kan kun tilvejebringes via et tværgående forskningsprogram med deltagelse af de relevante forskningsinstitutioner og universiteter. Afstrømningen/percolationen fra rodzonen i LOOP områderne er overvurderet i de hidtidige opgørelser. Percolationen er formentlig af størrelsesorden % mindre end angivet i Grant et al. (2000). En direkte konsekvens heraf er, at N-udvaskningen i LOOP områderne også er overvurderet med %. Den empiriske beregningsmodel, N-LES (Simmelsgaard et al., 2000), der oftest benyttes til at skønne N-udvaskning i vandmiljøforvaltnings sammenhæng i Danmark, er kalibreret på et datagrundlag, som tilsyneladende indeholder for høje tal for N-udvaskning. Hvis det er korrekt, giver N-LES for høje tal for N-udvaskningen på landsplan, ligesom den i nogle tilfælde kan give for høje tal for N-udvaskningen på bedriftsniveau, når den benyttes i VVM sammenhæng. Fejlen er sandsynligvis betydelig, men kan ikke vurderes sikkert på nærværende grundlag. Vidensgrundlaget om N-balancen på oplandsskala er yderst mangelfuld. Derfor kan sammenhængen mellem N-udvaskningen fra rodzonen og N-forholdene i vandmiljøet i dag ikke forklares kvantitativt med det resultat, at effekten af vandmiljøplanen på vandmiljøet kun kan forudsiges med betydelig usikkerhed. Der er behov for i højere grad at betragte sammenhængen mellem de forskellige delelementer af hele N-kredsløbet. GEUS har påbegyndt dette arbejde i form af et netop iværksat PhD projekt, som gennemføres i samarbejde med KVL. Den langsigtede strategiske målsætning herfor er en forbedret beskrivelse af effekten af N-udvaskning på vandmiljøet på oplandsskala via implementering af N-kredsløbs beskrivelser i DK-modellen. 9
10 Referencer Detlefsen, N., K. og Plauborg, F. (2001). Revurdering af metoder til beregning af potentiel fordampning. DJF-Rapport (under granskning). DMI (1998) Standardværdier ( ) af nedbørskorrektioner. Teknisk Rapport Danmarks Meteorologiske Institut. Forureningsrådet (1971) Vandressource. Publikation nr. 14. Grant, R. (2001) Personlig kommunikation. Grant, R., I. Paulsen, H.E. Andersen, A.R. Laubel, J.O. Jørgensen, P.G. Jensen, M. Pedersen og P. Rasmussen (1999) Landovervågningsoplande 1998 NOVA Faglig rapport fra DMU, nr Grant, R., G. Blicher-Mathiesen, J.O. Jørgensen, B. Kloppenborg-Skrumsager, B. Kronvang, P.G. Jensen, M. Pedersen og P. Rasmussen (2000) Landovervågningsoplande 1999 NOVA Faglig rapport fra DMU, nr Hansen, S. (1984). Estimation of Potential and Actual Evapotranspiration. Nordic Hydrology 15, Henriksen, H.J. (2001) Hvornår kan man forvente at kunne se en effekt af Vandmiljøplanerne i grundvand og overfladevand. ATV møde. Vintermøde om grundvandsforurening. Vingstedcentret, marts, Henriksen, H.J. Troldborg, L., Nyegaard, P. og J.C. Refsgaard (2001) Construction of a national hydrological model for Denmark Exemplified for the isle of Zealand (submittet til GEUS tidsskrift: Rodia, august 2001) Kyllingbæk, A., C.D. Børgesen, J.M. Andersen, H.D. Poulsen, C.F. Børsting, F.P. Vinther, T. Heidmann, V. Jørgensen, S.E. Simmelsgaard, J. Nielsen, B.T. Christensen, R. Grant og G. Blicher- Mathiesen (2000) Kvælstofbalancer i dansk landbrug. Mark og staldbalancer. Rapport fra DJF og DMU, December Madsen, H. og P. Allerup (1979) Accuracy of point precipitation measurements. Danish Meteorological Institute. Climatological papers no 5. Makkink, G.F. (1957): Ekzameno de la formula de Penman. Neth. J. Agric. Sci. 5: Mikkelsen, H.E. og J.E. Olesen (1991) Sammenligning af metoder til bestemmelse af potentiel vandfordampning. Tidsskrift for Planteavls Specialserie. Beretning S1257. Statens Planteavlsforsøg. Ovesen, N.B., H.L. Iversen, S.E. Larsen, D.-I. Müller-Wohlfeil, L.M. Svendsen, A.S. Blicher og P.M. Jensen (2000) Afstrømningsforhold i danske vandløb. Faglig rapport fra DMU, nr Rasmussen, P., H.J. Henriksen, P. Nyegaard, N. Kelstrup, V. Søndergaard, M. Hundahl og R. Thomsen (1995) Klassificering af grundvandsressourcen. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen Nr. 6. Refsgaard, J.C. (1981) The surface water component of an integrated hydrological model. SUSÅ Rapport H12. Dansk Komite for Hydrologi, Miljøstyrelsen. Simmelsgaard, S.E., K. Kristensen, H.E. Andersen, R. Grant, J.Ø. Jørgensen og H.S. Østergaard (2000) Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen N-LES Nitrate Leaching Estimator. DJF rapport Markbrug nr. 32. Storm, B., M. Styczen og T. Clausen (1990) Regional model for næringssaltransport og omsætning. NPO forskning fra Miljøstyrelsen, nr. B15. 10
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereFerskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver
IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder
Læs mereKapitel 1. Sammenfatning
Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereVandbalance på mark- og oplandsskala
Foulum 5-02-02 Vandbalance på mark- og oplandsskala Notatet er udarbejdet af: Finn Plauborg, (redaktør), Danmarks JordbrugsForskning (DJF) Jens Christian Refsgaard, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereKapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel
Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 7. Vandkredsløbets
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereGrundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereTeknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse
09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version
Læs mereUdvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereKapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale
Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer
Læs mere3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS
3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION 2 3.1 Formålet med NOVA... 3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model... 4 3.2.1 Formål med den nationale vandressource
Læs mereBag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne
6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereGenberegning af modellen N-LES
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Genberegning af modellen N-LES
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereKortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?
Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereIndhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU
Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereFremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mereN-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort
N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereFra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereNotat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.
Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereCLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project
CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereHvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden?
Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard GEUS Projektleder NiCA December 2011 www.nitrat.dk Problemstilling vandets strømningsveje, differentieret
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereRisikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder
Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21 KLIMAGRID - DANMARK PRAKTISK ANVENDELSE AF NEDBØR- KORREKTION PÅ GRIDVÆRDIER. Tabeller samt kort over sammenhæng mellem nedbørkorrektionsregioner
Læs mereTitel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station
Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016
Læs mereGenberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II
Danmarks Miljøundersøgelser November 2002 Genberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II Ruth Grant Baggrund I december 2000 udgav Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser to rapporter,
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereKIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mere6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer
6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Per Nyegaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMI 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale
Læs mereTEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL
TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereSammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande
Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition
Læs mereKapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG
Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mere