Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet"

Transkript

1 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Indledning...2 Kvælstof og fosfor i vandmiljøet...2 Det hydrologiske kredsløb...3 Tidsforsinkelse i grundvandets tilstrømning til vandløb...4 Udvikling i kvælstofkoncentration og -transport...4 Fjorde og kystnære områder...6 Åbne marine områder...8 Konklusion...9 Referencer...1 December 23 1

2 Indledning Baggrunden for vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 var, at vandmiljøet blev tilført for mange næringssalte. Dette medførte uacceptabel høj tilførsel af nitrat til grundvandet med risiko for drikkevandet samt for mange næringssalte i søer og havet, hvilket skabte algevækst, iltsvind og fiskedød. Vandmiljøplanens målsætning var 5 og % reduktion i udledningen af henholdsvis kvælstof og fosfor. For at nå vandmiljøplanens kvælstofmålsætning blev landbrugets arealanvendelse og gødningsforbrug yderlig reguleret med vedtagelsen af Handlingsplan for et Bæredygtigt Landbrug i 1991 og Vandmiljøplan II (VMP II) i Dette notat er en del af slutevalueringen af VMP II (Grant og Waagepetersen, 23) og beskriver, hvordan stor udledning af næringssalte påvirker grundvand og det øvrige vandmiljø. Desuden beskrives i hvilken grad, der er registreret ændringer i miljøtilstand som følge af, at udledninger fra landbrug, rensningsanlæg m.v. er reduceret. Kvælstof og fosfor i vandmiljøet Nitrat fra marker siver fra planternes rodzone videre enten til grundvandet eller via dræn til vandløb. Høje koncentrationer af nitrat gør grundvandet uegnet som drikkevand. Den vejledende koncentration er 25 mg nitrat per liter, og den højst tilladte koncentration er 5 mg nitrat per liter. Høje nitratkoncentrationer i grundvand er især et problem i områder med stor nitratudvaskning, og hvor reduktionsforhold i undergrunden samtidig er begrænset (Figur 1). Figur 1 Områder hvor belastningen af nitrat potentielt kan være begrænsende for drikkevandsforsyningen (GEUS, 1991). Kvælstof, som bl.a. via dræn afstrømmer til vandløb, har ikke den store indflydelse på vandløbenes økologiske tilstand, men vandløbene transporterer kvælstof videre til søer, fjorde og kystområder. Under vandets transport og ophold i vandløbssystemet sker der en vis kvælstoffjernelse og omsæt- 2

3 ning, ikke mindst i vådområder, og i de vandløbsnære arealer kan der ved oversvømmelse fjernes kvælstof. I de fleste søer er det fosfor, som regulerer planteproduktionen, selv om kvælstof kan have betydning i nogle søtyper. Når vandet løber igennem søer, mindskes vandets indhold af kvælstof, da søerne kan omdanne nitrat til frit kvælstof, som frigives til atmosfæren. Søernes evne til at fjerne kvælstof afhænger primært af vandets opholdstid i søerne, og af om søernes har undervandsvegetation. I fjorde og i havet er kvælstof vigtig, idet planteproduktionen reguleres af tilførslen af både kvælstof og fosfor. I de åbne marine områder er det kvælstof, der har størst betydning for regulering af planteproduktionen. Store tilførsler af kvælstof giver anledning til høj produktion af planteplankton og en-årige alger på havbunden. Når algerne synker ned på havbunden og rådner, øges iltforbruget, og lave iltkoncentrationer i vandet påvirker plante og dyrelivet. Herved ændres biodiversiteten markant i de marine områder. Hyppige og udbredte iltsvind er tegn på, at udledningen af næringsstoffer er for stor. Det hydrologiske kredsløb Nedbør, fordampning og vandløbsafstrømning udgør de vigtigste dele af det hydrologiske kredsløb. Hertil kommer de vandmængder, der indvindes til vandforsyning og markvanding, som dermed fjernes fra det naturlige kredsløb. I Danmark er der forholdsvis stor forskel på nedbøren i Jylland og på Øerne (Figur 2). Dette betyder, at vandløbsafstrømningen er ca.1 mm større i Jylland end på Øerne. Afstrømningsmønstret til vandløb og dermed nitratbelastningen er væsentlig forskelligt i lerede og sandede områder. I Jylland med meget sandede jorde er 24 % af vandløbsafstrømningen overfladenært, mens den tilsvarende andel udgør 42 % på Øerne, hvor der hovedsagelig findes lerjord. Opgørelsen er baseret på gennemsnitlig baseflow-indeks (Ovesen et al., 2). I sandede områder er der på grund af dybere og længere transportvej bedre betingelser for, at der sker en reduktion i grundvandets nitratindhold, inden vandet strømmer til vandløbet. Når det nedsivende vand med dets indhold af nitrat forlader rodzonen vil der under den videre transport i jorden og i grundvandsmagasinerne ske en vis reduktion af nitrat til frit kvælstof. Nitratreduktionens omfang er bestemt af grundvandets strømningsmønster samt de hydrogeokemiske forhold. Generelt er der nitratholdigt vand til en dybde på ca. 3-4 meter under terræn i lerjordsområder, mens det i sandede områder ofte er dybere ca. 4-5 m under terræn (Henriksen og Sonnenborg, 23). 3

4 Jylland Øerne Nedbør 94 mm Vandindvinding 15 mm Fordampning 628 mm Nedbør 75 mm Vandindvinding 15 mm Fordampning 652 mm Overflade, dræn 95 mm Grundvand 3 mm Vandløbsafstrømning 395 mm Overflade, dræn 9 mm Grundvand 125 mm Vandløbsafstrømning 215 mm Figur 2 Det hydrologiske kredsløb med værdier for vandbalancen for Jylland og Øerne, Modificeret efter Ovesen et al., 2. Fordampningen er angivet som referencefordampning (Makkink med afgrødekoefficienter), derfor skal vandbalancen ikke gå op. Tidsforsinkelse i grundvandets tilstrømning til vandløb Under antagelse af at et konservativt stof transporteres med det nedsivende regnvand, vurderer GEUS, at for landet som helhed vil ⅓ af en ændret belastning slå igennem til vandløbet efter ca. 5 år, og ⅔ af en ændret belastning vil slå igennem efter ca. 5 år (Henriksen, 23; Henriksen og Sonnenborg, 23). Tidsforsinkelserne varierer betydeligt imellem landets regioner. F.eks. vil ⅓ af en ændret belastning slå igennem til vandløbet efter ca. 1 og 3 år for henholdsvis typiske sandjords- og lerjordsoplande, og ⅔ af en ændret belastning vil for de tilsvarende oplande slå igennem efter henholdsvis ca. og ca. 6 år. Beregningerne er baseret på viden om vandkredsløbet, drænvandsafstrømning og grundvandsdannelse til øvre og dybere magasiner fra DK-modellen samt overordnede vurderinger af grundvandets transporttider. Vurderingerne er alene foretaget på vandets transportveje og ikke på kvælstof, som under en del af transportvejene reduceres. Lidt forenklet er der dog en sammenhæng mellem transporttiden i grundvandet og sandsynligheden for kvælstoffjernelse, da grundvandet i dybde magasiner som regel ikke indeholder nitrat, da det er reduceret undervejs. Udvikling i kvælstofkoncentration og -transport I perioden , hvor VMP I og II er implementeret, er forbruget af handelsgødning og kvælstofoverskuddet for markerne reduceret med henholdsvis 165. og 142. tons N (tabel 1). Landbrugets kvælstofudvaskning fra rodzonen er for samme periode beregnet til at være reduceret med 16. tons N (Grant og Waagepetersen, 23). I samme periode kan den trendestimerede reduktion i den samlede kvælstofafstrømning til havet beregnes til 45. tons N på baggrund af den statistiske analyse i Bøgestrand (23). Af reduktionen på 45. tons kan de 18. tons N henføres til reduktionen i udledninger med spildevand. Kvælstofafstrømningen til havet fra landbrug, natur og øvrige arealer kan dermed estimeres til at være reduceret med 27. tons N ( tons N), hvilket svarer til en reduktion på godt 3 %. Dette svarer nogenlunde til den udvikling, der kan påvises i kvælstoftransporten i vandløb, der afvander dyrkede oplande, hvor der for samme periode findes en reduktion i kvælstoftransporten på 27 % (Bøgestrand, 23). For tilsva- 4

5 rende periode er de målte kvælstofkoncentrationer i rodzonen (Grant et al., 23) og i vandløb i dyrkede oplande også reduceret (Bøgestrand, 23). Tabel 1 Reduktion i landbrugets kvælstofforbrug, kvælstofudvaskning og transport til havet samt koncentrationer i rodzone og vandløb, (tal i parentes er 95% konfidensinterval) Reduktion ( tons N) ( tons N) (tons N) (%) Handelsgødning Markoverskud af kvælstof Modelberegnet udvaskning Trendestimeret transport til havet 1 Total kvælstoftransport Spildevand inkl. spredt bebyggelse Landbrug og øvrige arealer (1-57) Kvælstofkoncentrationer (mg N l -1 ) Rodzonevand (udjævnet) 2 Lerjorde Sandjorde (11-5) 47 (34-61) Vandløb, dyrkede oplande 1 31 (27-35) 1) Bøgestrand (23) 2) Grant et al. (23) 3) Børgesen og Grant (23) Hvis det antages, at der ikke er nogen reduktion i kvælstoftransporten fra natur og øvrige arealer, viser tallene, at indenfor en nogenlunde kort årrække på 5-1 år er det muligt at genfinde ca. 25% (27/16*) af reduktionen i landbrugets rodzoneudvaskningen som reduktion i landbrugets bidrag til kvælstofafstrømning til havet. Af tallene fremgår at 95 % konfidensintervallet for den trendestimerede kvælstofreduktion til havet ligger mellem 1 og 67 tons N. Det store interval skyldes, at kvælstofafstrømningen til havet varierer betydeligt i forhold til nedbør og afstrømning. Ekstreme nedbør og afstrømningsforhold i de kommende år vil derfor kunne påvirke estimatet, selvom der i den statistiske analyse i nogen grad er forsøgt at korrigere for forskelle i afstrømningsmængden. Det øvre grundvand I Det Nationale Overvågningsprogram måles indholdet af nitrat i det allerøverste grundvand (1,5-5 m dybde) i landovervågningsoplandene. I de sidste 4 til 5 år ses en tendens til lavere nitratindhold for sandjordsoplandene, og forløbet i perioden svarer med ca. ½-1 års forsinkelse til forløbet i jordvandskoncentrationerne (Figur 3). For lerjord kan der ikke konstateres nogen entydig ændring i det øvre grundvand, men da der forekommer en betydelig nitratreduktion af grundvandet i 1,5-5 m under terræn, skal der ske relative store reduktioner i rodzoneudvaskningen, for at disse vil kunne registreres som signifikante reduktioner i grundvandet. 5

6 5 4 Sandområde 3 2 Koncentration (mg Nl -1 ) 1 4 Lerområde /91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ /1 1/2 Rodzone Øvre grundvand Vandløb 1 Vandløb 2 - pyritholdig jord LA3 Fig. 9.1 Figur 3 Udvikling i vandføringsvægtede kvælstofkoncentrationer i rodzonevandet (ca. 1 m under terræn), i det øvre grundvand udtaget mellem 1,5 og 5 m under terræn og i vandløb for henholdsvis 3 lerjordsoplande og 2 sandjordsoplande i det National Overvågningsprogram- Landovervågningen. I Grundvandsovervågningen findes, at for det iltholdige grundvand, hvor nitrat endnu ikke er fjernet ved denitrifikation, ses en svag stigning i medianværdierne for nitratkoncentrationer fra ca. 34 og op til 5 mg nitrat/l for perioden , herefter ses en faldende tendens til ca. 35 mg nitrat/l i 22 (Jørgensen, 23). I beregningerne varierer antallet af indtag fra 213 stk. i 1998 til 358 stk. i 22. I grundvand dannet omkring eller tidligere end 1988/89 (CFC-aldersdatering) ses ligeledes en faldende tendens i nitratindholdet i ⅓ af knap 4 indtag. Konklusionen er, at i det øvre og iltholdige grundvand ses en begyndende reduktion i kvælstofkoncentrationerne fra ca. 1998; reduktionen er størst i sandjordsoplande. Fjorde og kystnære områder Miljøtilstanden i fjorde og kystnære områder påvirkes i væsentlig grad af tilførslen af næringsstoffer fra land. Graden af påvirkning er forskellig for de enkelte fjorde afhængig af især oplandets størrelse, omfang af landbrugsdrift og spildevandstilledning samt fjordens fysiske og biologiske forhold. Fjordenes udskiftning af vand med de åbne marine områder har eksempelvis central betydning for den enkelte fjords sårbarhed over for tilførsel af næringsstoffer fra land (Rasmussen et al. 23). For fjorde og kystnære områder er der et signifikant fald i vandets gennemsnitlige indhold af kvælstof i perioden , når der korrigeres for variationer i ferskvandsafstrømningen mellem årene (figur 4). Der er imidlertid betydelige forskelle mellem de enkelte fjorde. 6

7 TN (µg l -1 ) 4 2 Afstrømningskorr.TN (µg l -1 ) 4 2 TP (µg l -1 ) Afstrømningskorr. TP (µg l -1 ) Figur 4 Årsmiddelkoncentrationer af total kvælstof (TN)og total fosfor (TP) i overfladevandet (-1 m) for danske fjorde (venstre kolonne). Tilsvarende koncentrationer korrigerede for variationer i afstrømningen (højre kolonne). Fjorde og kystnære områder er åbne cirkler, mens åbne havområder er trekanter. Middelkoncentrationer er afbildet med angivelse af 95 % konfidensgrænser (Rasmussen et al.23). Der er et signifikant fald i koncentrationen af fosfor i fjorde og kystnære områder gennem perioden , både når de målte koncentrationer sammenlignes direkte, og også når man tager hensyn til variationer i afstrømningen (figur 4). Selv om der er et generelt fald i fosforkoncentrationen som følge af forbedret spildevandsrensning, er der væsentlige forskelle i størrelsen af faldet for de enkelte fjorde. Som følge af de lavere tilførsler af næringsstoffer er der en tendens til, at mængden af planteplankton målt som klorofyl er reduceret i fjordene siden 19 erne (figur 5). Produktionen af planteplankton varierer betydeligt mellem årene, men produktionen er nu markant lavere end i Årsagen hertil er, at perioder med potentiel næringsstofbegrænsning af planteplankton er øget i fjordene. Som følge af de markante reduktioner i tilførslen af fosfor på grund af forbedret spildevandsrensning er fosfor blevet begrænsende i langt større omfang end tidligere. Siden 1998 er perioder med kvælstofbegrænsning også øget (Rasmussen et al. 23). Udbredelsen af ålegræs er faldet i flere fjorde, mens der generelt ikke er ændringer i de kystnære områder. Tilbagegangen af ålegræs i fjordene kan ikke umiddelbart forklares, da der ikke er ændringer i sigtdybden og dermed lysforholdene siden På grund af for høje tilførsler af næringsstoffer er amternes målsætninger for fjorde og kystnære områder generelt ikke opfyldt, med undtagelse af Dybsø Fjord og Karrebæksminde Bugt. 7

8 Sigtdybde indeks, fjorde 1 1 A Sigtdybde indeks, fjorde 1 1 D Klorofyl indeks, fjorde 1 B Klorofyl indeks, fjorde 1 E Primær produktion, fjorde 1 C Primær produktion, fjorde 1 F Figur 5 Udvikling i sigtdybde, klorofylkoncentration og planteplankton produktion i fjorde. Værdier er indeks for marts til oktober (sigtdybde, klorofyl) og hele året (primærproduktion). A, B og C viser observerede indeks. D, E og F viser de klimakorrigerede indeks og er beregnet fra 1993 og frem og derefter anvendt på hele perioden (Rasmussen et al.23). Åbne marine områder Påvirkningen med næringsstoffer fra Danmark har langt mindre betydning i de åbne marine områder end i fjorde og kystnære områder, da Danmark kun bidrager med 1/3 af det biologisk aktive kvælstof, som tilføres de åbne indre danske farvande (Ærtebjerg et al. 22). Alligevel har lokale tilførsler af næringsstoffer en tydelig effekt på miljøforholdene i disse områder (Hansen og Markager, 23). Beregninger i Hansen og Markager (23) viser, at gennemførelsen af Vandmiljøplan I og II i år 2 har medført en ca. 1 % forbedring af miljøtilstanden i de åbne farvande. Beregningen er udført med to forskellige metoder: en empirisk (DMU) og en procesbaseret (DHI). Ifølge det Nationale Overvågningsprogram er der for de åbne marine områder en tendens til et fald i vandets kvælstofkoncentration, og der er et signifikant fald i fosforkoncentrationen i overfladevandet i perioden (Rasmussen et al., 23). Hvis der korrigeres for variationer i ferskvandsafstrømningen, er der et signifikant fald for både fosfor og kvælstof (figur 4). 8

9 Sigtdybde indeks, havstationer Klorofyl indeks, havstationer Primær produktion, havstationer A B C Sigtdybde indeks, havstationer Klorofyl indeks, havstationer Primær produktion, havstationer D E F Figur 6 Udvikling i sigtdybde, klorofylkonc. og planteplankton produktion i åbne indre farvande. Værdier er indeks for marts til oktober (sigtdybde, klorofyl) og hele året (primærproduktion). A, B og C viser observerede indeks. D, E og F viser de klimakorrigerede indeks og er beregnet fra 1988 (sigtdybde), 199 (klorofyl) og 1993 (primærproduktion) og derefter anvendt på hele perioden (Rasmussen et al.23). Status for perioden er, at sigtdybden er øget markant og perioder med potentiel begrænsning af planteplankton produktionen er øget i samme periode. Desuden er mængden af planteplankton målt som klorofyl faldet (figur 6). På grund af for høje tilførsler af næringsstoffer er amternes målsætninger ikke opfyldt for de åbne marine områder, med undtagelse af de åbne dele af Nordsøen og Skagerrak Konklusion Landbrugets kvælstofoverskud for markerne er faldet med godt. tons pr år, og den årlige udvaskning er ifølge modelberegninger faldet med godt. tons N siden 199. Samtidig er tilførslen af fosfor til vandløb, søer og marine områder faldet meget markant på grund af den stærkt forbedrede spildevandsrensning. Ændringer i grundvandets nitratindhold kan spores i de øvre grundvand, mens det dybere grundvand dels er dannet før Vandmiljøplanernes vedtagelse, og i øvrigt ofte er uden nitrat, fordi det er reduceret under vandets transportvej. På trods af reduktionen i tilførslen af næringsstoffer er både de fleste søer og marine områder eutrofierede. Forbedringerne kan spores i nogle søer på grund af mindre fosfortilledning fra især rens- 9

10 ningsanlæg, men kun omkring 1/3 af søerne opfylder de målsætninger, som amterne har angivet for søernes tilstand. Opfyldelse af målsætningerne for søer kræver, at tilførslen af fosfor fra marker reduceres. Tilførslen af kvælstof og især fosfor er reduceret markant til mange fjorde, men tilførslen af næringsstoffer er fortsat så høj, at langt de fleste fjorde er eutrofierede. Dette ses blandt andet af algeopblomstringer samt hyppige og udbredte iltsvind. Endvidere er målsætningerne generelt ikke opfyldt i fjorde og kystnære områder. Også de åbne marine områder er fortsat eutrofierede. Ifølge prognosen for kvælstofudvaskningen fra marker i 23 forventes det, at VMP I og II s målsætning til reduktionen er meget tæt på at blive opfyldt, men de fleste vandområder er fortsat eutrofierede. Referencer Blicher-Mathiesen, G., Grant, R., Jørgensen, U. og Poulsen, H. D. (23) Vandmiljøplan II slutevaluering af de enkelte virkemidler. Status 22 og prognose for 23. Notat fra DMU og DJF. Bøgestrand, J.(red.) (23) Vandløb 22. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. faglig rapport nr. X (frigives 1. december 23). Børgesen. C. og Grant, R. (23) Vandmiljøplan II Modelberegning af kvælstofudvaskningen på landsplan, Notat fra DMU og DJF. GEUS (1991) Grant, R. og Waagepetersen, J. (23) Vandmiljøplan II slutevalueringen. Rapport fra DMU og DJF. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Petersen, M.L., Rasmussen, P. og Petersen, M (23) Landovervågningsopland 22. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr. (frigives 1. december, 23). Grant, R. (22) Genberegning af effekterne af Vandmiljøplan I og II. Danmarks Miljøundersøgelser, November 22, Notat 15 pp. Henriksen, H.J. (23) Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet. Notat fra GEUS. 7 sider. Henriksen, H.J. og Sonnenborg, A. (red.) (23) Ferskvandets kredsløb. NOVA 23 Temarapport. GEUS, DMU, DJF og DMI. Jørgensen, L.F. (23) Grundvandsovervågningen 22. NOVA 23. Faglig rapport fra GEUS. (frigives 1. december, 23) Ovesen, N., Iversen, H.L., Larsen, S.E., Müller-Wohlfeil, D-I., Svendsen, L.M., Blicher, A.M. og Jensen, P.M. (2) Afstrømningsforhold i danske vandløb. Danmarks Miljøundersøgelser faglig rapport fra DMU nr. 34. Rasmussen, M. (red.) (23) Marine områder 22- Miljøtilstand og udvikling. NOVA 23. Faglig rapport fra DMU. (frigives 1. december 23) 1

11 Ærtebjerg, G. (red.) (22) Marine områder 21 miljøtilstand og udvikling. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, V., Kyllingsbæk, A., Poulsen, H.D., Børstning, C., Jørgensen, J.O., Schou, J.S., Kristensen, E.S., Waagepetersen, J. & Mikkelsen, H. (2) Vandmiljøplan II midtvejsevaluering. Rapport fra DMU og DJF. 11

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Modeltyper og deres anvendelse illustreret ved eksempler Faglig

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Odense Fjord. Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Odense Fjord. Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Odense Fjord Scenarier for reduktion af næringsstoffer Faglig rapport fra DMU, nr. 485 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Odense Fjord

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Leif Knudsen Hans Spelling Østergaard Ejnar Schultz Landskontoret for Planteavl Forord

Læs mere

VANDLØB 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012

VANDLØB 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012 VANDLØB 2011 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VANDLØB 2011 NOVANA Videnskabelig

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION 2 3.1 Formålet med NOVA... 3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model... 4 3.2.1 Formål med den nationale vandressource

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater

Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater Juli 2013 Konsulent Kristoffer Piil Chefkonsulent Leif Knudsen vfl.dk Forord Denne rapport er en afrapportering af resultaterne fra den drænvandsundersøgelse,

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

NATUR & MILJØ 2001 VAND

NATUR & MILJØ 2001 VAND 3 Vand Danmark har [nok] grundvand [-], men i nogle områder er vandressourcen truet af nitrat og pesticider. I de sidste 1-15 år er udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet faldet kraftigt, men miljøtilstanden

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner et værktøj til vandværksledelse i samarbejde med kommunen Af Vandguidens redaktion, Kristen Simonsen og DAVIS-konsortiet»At trække på samme

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Overblik Hosstående graf giver et visuelt overblik over, hvor meget N-udledningen fra de 500.000 ha landbrugsjord i oplandet til

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT August 2003 Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Titel: Vandområdeplan, Vandområderne i Vejle Amt, august 2003 Endelig udgave Udgiver: Vejle Amt Redaktion:

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006 Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 Programbeskrivelse 2. del i samarbejde med DMU og GEUS Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Kvælstofbalancer i dansk landbrug

Kvælstofbalancer i dansk landbrug Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø-

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Forslag til Vandplan for Hovedvandopland

Forslag til Vandplan for Hovedvandopland 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan for Hovedvandopland Limfjorden Teknik og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:10/14446 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof

Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof December 2003 1 Afrapportering fra Arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det?

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Rensning af dit spildevand Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Indhold Hvorfor skal dit spildevand renses?.......................... 3 Hvordan? Du har 3 muligheder.............................. 4 Hvad koster

Læs mere

DØRS pesticidinstrumenter og grundvandspåvirkning. Af Hans Jørgen Henriksen, Jeanne Kjær og Walter Brüsch, GEUS

DØRS pesticidinstrumenter og grundvandspåvirkning. Af Hans Jørgen Henriksen, Jeanne Kjær og Walter Brüsch, GEUS Side 1/25 Til: Det Økonomisk Råds Sekratariat (DØRS) Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: Johnny Fredericia, Per Rosenberg og Alex Sonnenborg Fortroligt: Ja Dato:15. November 2004 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-04-05

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007

Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007 Afsluttende eksamensprojekt af Anne Kirkegaard Juni 2007 Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007 Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Damgårdsallé 5 8330 Beder Projektperiode:

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 1. del Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-2015. Programbeskrivelse

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere