Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet"

Transkript

1 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Indledning...2 Kvælstof og fosfor i vandmiljøet...2 Det hydrologiske kredsløb...3 Tidsforsinkelse i grundvandets tilstrømning til vandløb...4 Udvikling i kvælstofkoncentration og -transport...4 Fjorde og kystnære områder...6 Åbne marine områder...8 Konklusion...9 Referencer...1 December 23 1

2 Indledning Baggrunden for vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 var, at vandmiljøet blev tilført for mange næringssalte. Dette medførte uacceptabel høj tilførsel af nitrat til grundvandet med risiko for drikkevandet samt for mange næringssalte i søer og havet, hvilket skabte algevækst, iltsvind og fiskedød. Vandmiljøplanens målsætning var 5 og % reduktion i udledningen af henholdsvis kvælstof og fosfor. For at nå vandmiljøplanens kvælstofmålsætning blev landbrugets arealanvendelse og gødningsforbrug yderlig reguleret med vedtagelsen af Handlingsplan for et Bæredygtigt Landbrug i 1991 og Vandmiljøplan II (VMP II) i Dette notat er en del af slutevalueringen af VMP II (Grant og Waagepetersen, 23) og beskriver, hvordan stor udledning af næringssalte påvirker grundvand og det øvrige vandmiljø. Desuden beskrives i hvilken grad, der er registreret ændringer i miljøtilstand som følge af, at udledninger fra landbrug, rensningsanlæg m.v. er reduceret. Kvælstof og fosfor i vandmiljøet Nitrat fra marker siver fra planternes rodzone videre enten til grundvandet eller via dræn til vandløb. Høje koncentrationer af nitrat gør grundvandet uegnet som drikkevand. Den vejledende koncentration er 25 mg nitrat per liter, og den højst tilladte koncentration er 5 mg nitrat per liter. Høje nitratkoncentrationer i grundvand er især et problem i områder med stor nitratudvaskning, og hvor reduktionsforhold i undergrunden samtidig er begrænset (Figur 1). Figur 1 Områder hvor belastningen af nitrat potentielt kan være begrænsende for drikkevandsforsyningen (GEUS, 1991). Kvælstof, som bl.a. via dræn afstrømmer til vandløb, har ikke den store indflydelse på vandløbenes økologiske tilstand, men vandløbene transporterer kvælstof videre til søer, fjorde og kystområder. Under vandets transport og ophold i vandløbssystemet sker der en vis kvælstoffjernelse og omsæt- 2

3 ning, ikke mindst i vådområder, og i de vandløbsnære arealer kan der ved oversvømmelse fjernes kvælstof. I de fleste søer er det fosfor, som regulerer planteproduktionen, selv om kvælstof kan have betydning i nogle søtyper. Når vandet løber igennem søer, mindskes vandets indhold af kvælstof, da søerne kan omdanne nitrat til frit kvælstof, som frigives til atmosfæren. Søernes evne til at fjerne kvælstof afhænger primært af vandets opholdstid i søerne, og af om søernes har undervandsvegetation. I fjorde og i havet er kvælstof vigtig, idet planteproduktionen reguleres af tilførslen af både kvælstof og fosfor. I de åbne marine områder er det kvælstof, der har størst betydning for regulering af planteproduktionen. Store tilførsler af kvælstof giver anledning til høj produktion af planteplankton og en-årige alger på havbunden. Når algerne synker ned på havbunden og rådner, øges iltforbruget, og lave iltkoncentrationer i vandet påvirker plante og dyrelivet. Herved ændres biodiversiteten markant i de marine områder. Hyppige og udbredte iltsvind er tegn på, at udledningen af næringsstoffer er for stor. Det hydrologiske kredsløb Nedbør, fordampning og vandløbsafstrømning udgør de vigtigste dele af det hydrologiske kredsløb. Hertil kommer de vandmængder, der indvindes til vandforsyning og markvanding, som dermed fjernes fra det naturlige kredsløb. I Danmark er der forholdsvis stor forskel på nedbøren i Jylland og på Øerne (Figur 2). Dette betyder, at vandløbsafstrømningen er ca.1 mm større i Jylland end på Øerne. Afstrømningsmønstret til vandløb og dermed nitratbelastningen er væsentlig forskelligt i lerede og sandede områder. I Jylland med meget sandede jorde er 24 % af vandløbsafstrømningen overfladenært, mens den tilsvarende andel udgør 42 % på Øerne, hvor der hovedsagelig findes lerjord. Opgørelsen er baseret på gennemsnitlig baseflow-indeks (Ovesen et al., 2). I sandede områder er der på grund af dybere og længere transportvej bedre betingelser for, at der sker en reduktion i grundvandets nitratindhold, inden vandet strømmer til vandløbet. Når det nedsivende vand med dets indhold af nitrat forlader rodzonen vil der under den videre transport i jorden og i grundvandsmagasinerne ske en vis reduktion af nitrat til frit kvælstof. Nitratreduktionens omfang er bestemt af grundvandets strømningsmønster samt de hydrogeokemiske forhold. Generelt er der nitratholdigt vand til en dybde på ca. 3-4 meter under terræn i lerjordsområder, mens det i sandede områder ofte er dybere ca. 4-5 m under terræn (Henriksen og Sonnenborg, 23). 3

4 Jylland Øerne Nedbør 94 mm Vandindvinding 15 mm Fordampning 628 mm Nedbør 75 mm Vandindvinding 15 mm Fordampning 652 mm Overflade, dræn 95 mm Grundvand 3 mm Vandløbsafstrømning 395 mm Overflade, dræn 9 mm Grundvand 125 mm Vandløbsafstrømning 215 mm Figur 2 Det hydrologiske kredsløb med værdier for vandbalancen for Jylland og Øerne, Modificeret efter Ovesen et al., 2. Fordampningen er angivet som referencefordampning (Makkink med afgrødekoefficienter), derfor skal vandbalancen ikke gå op. Tidsforsinkelse i grundvandets tilstrømning til vandløb Under antagelse af at et konservativt stof transporteres med det nedsivende regnvand, vurderer GEUS, at for landet som helhed vil ⅓ af en ændret belastning slå igennem til vandløbet efter ca. 5 år, og ⅔ af en ændret belastning vil slå igennem efter ca. 5 år (Henriksen, 23; Henriksen og Sonnenborg, 23). Tidsforsinkelserne varierer betydeligt imellem landets regioner. F.eks. vil ⅓ af en ændret belastning slå igennem til vandløbet efter ca. 1 og 3 år for henholdsvis typiske sandjords- og lerjordsoplande, og ⅔ af en ændret belastning vil for de tilsvarende oplande slå igennem efter henholdsvis ca. og ca. 6 år. Beregningerne er baseret på viden om vandkredsløbet, drænvandsafstrømning og grundvandsdannelse til øvre og dybere magasiner fra DK-modellen samt overordnede vurderinger af grundvandets transporttider. Vurderingerne er alene foretaget på vandets transportveje og ikke på kvælstof, som under en del af transportvejene reduceres. Lidt forenklet er der dog en sammenhæng mellem transporttiden i grundvandet og sandsynligheden for kvælstoffjernelse, da grundvandet i dybde magasiner som regel ikke indeholder nitrat, da det er reduceret undervejs. Udvikling i kvælstofkoncentration og -transport I perioden , hvor VMP I og II er implementeret, er forbruget af handelsgødning og kvælstofoverskuddet for markerne reduceret med henholdsvis 165. og 142. tons N (tabel 1). Landbrugets kvælstofudvaskning fra rodzonen er for samme periode beregnet til at være reduceret med 16. tons N (Grant og Waagepetersen, 23). I samme periode kan den trendestimerede reduktion i den samlede kvælstofafstrømning til havet beregnes til 45. tons N på baggrund af den statistiske analyse i Bøgestrand (23). Af reduktionen på 45. tons kan de 18. tons N henføres til reduktionen i udledninger med spildevand. Kvælstofafstrømningen til havet fra landbrug, natur og øvrige arealer kan dermed estimeres til at være reduceret med 27. tons N ( tons N), hvilket svarer til en reduktion på godt 3 %. Dette svarer nogenlunde til den udvikling, der kan påvises i kvælstoftransporten i vandløb, der afvander dyrkede oplande, hvor der for samme periode findes en reduktion i kvælstoftransporten på 27 % (Bøgestrand, 23). For tilsva- 4

5 rende periode er de målte kvælstofkoncentrationer i rodzonen (Grant et al., 23) og i vandløb i dyrkede oplande også reduceret (Bøgestrand, 23). Tabel 1 Reduktion i landbrugets kvælstofforbrug, kvælstofudvaskning og transport til havet samt koncentrationer i rodzone og vandløb, (tal i parentes er 95% konfidensinterval) Reduktion ( tons N) ( tons N) (tons N) (%) Handelsgødning Markoverskud af kvælstof Modelberegnet udvaskning Trendestimeret transport til havet 1 Total kvælstoftransport Spildevand inkl. spredt bebyggelse Landbrug og øvrige arealer (1-57) Kvælstofkoncentrationer (mg N l -1 ) Rodzonevand (udjævnet) 2 Lerjorde Sandjorde (11-5) 47 (34-61) Vandløb, dyrkede oplande 1 31 (27-35) 1) Bøgestrand (23) 2) Grant et al. (23) 3) Børgesen og Grant (23) Hvis det antages, at der ikke er nogen reduktion i kvælstoftransporten fra natur og øvrige arealer, viser tallene, at indenfor en nogenlunde kort årrække på 5-1 år er det muligt at genfinde ca. 25% (27/16*) af reduktionen i landbrugets rodzoneudvaskningen som reduktion i landbrugets bidrag til kvælstofafstrømning til havet. Af tallene fremgår at 95 % konfidensintervallet for den trendestimerede kvælstofreduktion til havet ligger mellem 1 og 67 tons N. Det store interval skyldes, at kvælstofafstrømningen til havet varierer betydeligt i forhold til nedbør og afstrømning. Ekstreme nedbør og afstrømningsforhold i de kommende år vil derfor kunne påvirke estimatet, selvom der i den statistiske analyse i nogen grad er forsøgt at korrigere for forskelle i afstrømningsmængden. Det øvre grundvand I Det Nationale Overvågningsprogram måles indholdet af nitrat i det allerøverste grundvand (1,5-5 m dybde) i landovervågningsoplandene. I de sidste 4 til 5 år ses en tendens til lavere nitratindhold for sandjordsoplandene, og forløbet i perioden svarer med ca. ½-1 års forsinkelse til forløbet i jordvandskoncentrationerne (Figur 3). For lerjord kan der ikke konstateres nogen entydig ændring i det øvre grundvand, men da der forekommer en betydelig nitratreduktion af grundvandet i 1,5-5 m under terræn, skal der ske relative store reduktioner i rodzoneudvaskningen, for at disse vil kunne registreres som signifikante reduktioner i grundvandet. 5

6 5 4 Sandområde 3 2 Koncentration (mg Nl -1 ) 1 4 Lerområde /91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ /1 1/2 Rodzone Øvre grundvand Vandløb 1 Vandløb 2 - pyritholdig jord LA3 Fig. 9.1 Figur 3 Udvikling i vandføringsvægtede kvælstofkoncentrationer i rodzonevandet (ca. 1 m under terræn), i det øvre grundvand udtaget mellem 1,5 og 5 m under terræn og i vandløb for henholdsvis 3 lerjordsoplande og 2 sandjordsoplande i det National Overvågningsprogram- Landovervågningen. I Grundvandsovervågningen findes, at for det iltholdige grundvand, hvor nitrat endnu ikke er fjernet ved denitrifikation, ses en svag stigning i medianværdierne for nitratkoncentrationer fra ca. 34 og op til 5 mg nitrat/l for perioden , herefter ses en faldende tendens til ca. 35 mg nitrat/l i 22 (Jørgensen, 23). I beregningerne varierer antallet af indtag fra 213 stk. i 1998 til 358 stk. i 22. I grundvand dannet omkring eller tidligere end 1988/89 (CFC-aldersdatering) ses ligeledes en faldende tendens i nitratindholdet i ⅓ af knap 4 indtag. Konklusionen er, at i det øvre og iltholdige grundvand ses en begyndende reduktion i kvælstofkoncentrationerne fra ca. 1998; reduktionen er størst i sandjordsoplande. Fjorde og kystnære områder Miljøtilstanden i fjorde og kystnære områder påvirkes i væsentlig grad af tilførslen af næringsstoffer fra land. Graden af påvirkning er forskellig for de enkelte fjorde afhængig af især oplandets størrelse, omfang af landbrugsdrift og spildevandstilledning samt fjordens fysiske og biologiske forhold. Fjordenes udskiftning af vand med de åbne marine områder har eksempelvis central betydning for den enkelte fjords sårbarhed over for tilførsel af næringsstoffer fra land (Rasmussen et al. 23). For fjorde og kystnære områder er der et signifikant fald i vandets gennemsnitlige indhold af kvælstof i perioden , når der korrigeres for variationer i ferskvandsafstrømningen mellem årene (figur 4). Der er imidlertid betydelige forskelle mellem de enkelte fjorde. 6

7 TN (µg l -1 ) 4 2 Afstrømningskorr.TN (µg l -1 ) 4 2 TP (µg l -1 ) Afstrømningskorr. TP (µg l -1 ) Figur 4 Årsmiddelkoncentrationer af total kvælstof (TN)og total fosfor (TP) i overfladevandet (-1 m) for danske fjorde (venstre kolonne). Tilsvarende koncentrationer korrigerede for variationer i afstrømningen (højre kolonne). Fjorde og kystnære områder er åbne cirkler, mens åbne havområder er trekanter. Middelkoncentrationer er afbildet med angivelse af 95 % konfidensgrænser (Rasmussen et al.23). Der er et signifikant fald i koncentrationen af fosfor i fjorde og kystnære områder gennem perioden , både når de målte koncentrationer sammenlignes direkte, og også når man tager hensyn til variationer i afstrømningen (figur 4). Selv om der er et generelt fald i fosforkoncentrationen som følge af forbedret spildevandsrensning, er der væsentlige forskelle i størrelsen af faldet for de enkelte fjorde. Som følge af de lavere tilførsler af næringsstoffer er der en tendens til, at mængden af planteplankton målt som klorofyl er reduceret i fjordene siden 19 erne (figur 5). Produktionen af planteplankton varierer betydeligt mellem årene, men produktionen er nu markant lavere end i Årsagen hertil er, at perioder med potentiel næringsstofbegrænsning af planteplankton er øget i fjordene. Som følge af de markante reduktioner i tilførslen af fosfor på grund af forbedret spildevandsrensning er fosfor blevet begrænsende i langt større omfang end tidligere. Siden 1998 er perioder med kvælstofbegrænsning også øget (Rasmussen et al. 23). Udbredelsen af ålegræs er faldet i flere fjorde, mens der generelt ikke er ændringer i de kystnære områder. Tilbagegangen af ålegræs i fjordene kan ikke umiddelbart forklares, da der ikke er ændringer i sigtdybden og dermed lysforholdene siden På grund af for høje tilførsler af næringsstoffer er amternes målsætninger for fjorde og kystnære områder generelt ikke opfyldt, med undtagelse af Dybsø Fjord og Karrebæksminde Bugt. 7

8 Sigtdybde indeks, fjorde 1 1 A Sigtdybde indeks, fjorde 1 1 D Klorofyl indeks, fjorde 1 B Klorofyl indeks, fjorde 1 E Primær produktion, fjorde 1 C Primær produktion, fjorde 1 F Figur 5 Udvikling i sigtdybde, klorofylkoncentration og planteplankton produktion i fjorde. Værdier er indeks for marts til oktober (sigtdybde, klorofyl) og hele året (primærproduktion). A, B og C viser observerede indeks. D, E og F viser de klimakorrigerede indeks og er beregnet fra 1993 og frem og derefter anvendt på hele perioden (Rasmussen et al.23). Åbne marine områder Påvirkningen med næringsstoffer fra Danmark har langt mindre betydning i de åbne marine områder end i fjorde og kystnære områder, da Danmark kun bidrager med 1/3 af det biologisk aktive kvælstof, som tilføres de åbne indre danske farvande (Ærtebjerg et al. 22). Alligevel har lokale tilførsler af næringsstoffer en tydelig effekt på miljøforholdene i disse områder (Hansen og Markager, 23). Beregninger i Hansen og Markager (23) viser, at gennemførelsen af Vandmiljøplan I og II i år 2 har medført en ca. 1 % forbedring af miljøtilstanden i de åbne farvande. Beregningen er udført med to forskellige metoder: en empirisk (DMU) og en procesbaseret (DHI). Ifølge det Nationale Overvågningsprogram er der for de åbne marine områder en tendens til et fald i vandets kvælstofkoncentration, og der er et signifikant fald i fosforkoncentrationen i overfladevandet i perioden (Rasmussen et al., 23). Hvis der korrigeres for variationer i ferskvandsafstrømningen, er der et signifikant fald for både fosfor og kvælstof (figur 4). 8

9 Sigtdybde indeks, havstationer Klorofyl indeks, havstationer Primær produktion, havstationer A B C Sigtdybde indeks, havstationer Klorofyl indeks, havstationer Primær produktion, havstationer D E F Figur 6 Udvikling i sigtdybde, klorofylkonc. og planteplankton produktion i åbne indre farvande. Værdier er indeks for marts til oktober (sigtdybde, klorofyl) og hele året (primærproduktion). A, B og C viser observerede indeks. D, E og F viser de klimakorrigerede indeks og er beregnet fra 1988 (sigtdybde), 199 (klorofyl) og 1993 (primærproduktion) og derefter anvendt på hele perioden (Rasmussen et al.23). Status for perioden er, at sigtdybden er øget markant og perioder med potentiel begrænsning af planteplankton produktionen er øget i samme periode. Desuden er mængden af planteplankton målt som klorofyl faldet (figur 6). På grund af for høje tilførsler af næringsstoffer er amternes målsætninger ikke opfyldt for de åbne marine områder, med undtagelse af de åbne dele af Nordsøen og Skagerrak Konklusion Landbrugets kvælstofoverskud for markerne er faldet med godt. tons pr år, og den årlige udvaskning er ifølge modelberegninger faldet med godt. tons N siden 199. Samtidig er tilførslen af fosfor til vandløb, søer og marine områder faldet meget markant på grund af den stærkt forbedrede spildevandsrensning. Ændringer i grundvandets nitratindhold kan spores i de øvre grundvand, mens det dybere grundvand dels er dannet før Vandmiljøplanernes vedtagelse, og i øvrigt ofte er uden nitrat, fordi det er reduceret under vandets transportvej. På trods af reduktionen i tilførslen af næringsstoffer er både de fleste søer og marine områder eutrofierede. Forbedringerne kan spores i nogle søer på grund af mindre fosfortilledning fra især rens- 9

10 ningsanlæg, men kun omkring 1/3 af søerne opfylder de målsætninger, som amterne har angivet for søernes tilstand. Opfyldelse af målsætningerne for søer kræver, at tilførslen af fosfor fra marker reduceres. Tilførslen af kvælstof og især fosfor er reduceret markant til mange fjorde, men tilførslen af næringsstoffer er fortsat så høj, at langt de fleste fjorde er eutrofierede. Dette ses blandt andet af algeopblomstringer samt hyppige og udbredte iltsvind. Endvidere er målsætningerne generelt ikke opfyldt i fjorde og kystnære områder. Også de åbne marine områder er fortsat eutrofierede. Ifølge prognosen for kvælstofudvaskningen fra marker i 23 forventes det, at VMP I og II s målsætning til reduktionen er meget tæt på at blive opfyldt, men de fleste vandområder er fortsat eutrofierede. Referencer Blicher-Mathiesen, G., Grant, R., Jørgensen, U. og Poulsen, H. D. (23) Vandmiljøplan II slutevaluering af de enkelte virkemidler. Status 22 og prognose for 23. Notat fra DMU og DJF. Bøgestrand, J.(red.) (23) Vandløb 22. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. faglig rapport nr. X (frigives 1. december 23). Børgesen. C. og Grant, R. (23) Vandmiljøplan II Modelberegning af kvælstofudvaskningen på landsplan, Notat fra DMU og DJF. GEUS (1991) Grant, R. og Waagepetersen, J. (23) Vandmiljøplan II slutevalueringen. Rapport fra DMU og DJF. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Petersen, M.L., Rasmussen, P. og Petersen, M (23) Landovervågningsopland 22. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr. (frigives 1. december, 23). Grant, R. (22) Genberegning af effekterne af Vandmiljøplan I og II. Danmarks Miljøundersøgelser, November 22, Notat 15 pp. Henriksen, H.J. (23) Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet. Notat fra GEUS. 7 sider. Henriksen, H.J. og Sonnenborg, A. (red.) (23) Ferskvandets kredsløb. NOVA 23 Temarapport. GEUS, DMU, DJF og DMI. Jørgensen, L.F. (23) Grundvandsovervågningen 22. NOVA 23. Faglig rapport fra GEUS. (frigives 1. december, 23) Ovesen, N., Iversen, H.L., Larsen, S.E., Müller-Wohlfeil, D-I., Svendsen, L.M., Blicher, A.M. og Jensen, P.M. (2) Afstrømningsforhold i danske vandløb. Danmarks Miljøundersøgelser faglig rapport fra DMU nr. 34. Rasmussen, M. (red.) (23) Marine områder 22- Miljøtilstand og udvikling. NOVA 23. Faglig rapport fra DMU. (frigives 1. december 23) 1

11 Ærtebjerg, G. (red.) (22) Marine områder 21 miljøtilstand og udvikling. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, V., Kyllingsbæk, A., Poulsen, H.D., Børstning, C., Jørgensen, J.O., Schou, J.S., Kristensen, E.S., Waagepetersen, J. & Mikkelsen, H. (2) Vandmiljøplan II midtvejsevaluering. Rapport fra DMU og DJF. 11

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 379 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark

Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 616, 2007 Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Fagligt grundlag for et nationalt kort [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 23 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 471 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 23

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2012

VANDMILJØ OG NATUR 2012 VANDMILJØ OG NATUR 212 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 78 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2009

VANDMILJØ OG NATUR 2009 VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU nr. 86 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Modeltyper og deres anvendelse illustreret ved eksempler Faglig

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2014

VANDMILJØ OG NATUR 2014 VANDMILJØ OG NATUR 214 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 17 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

Læs mere

Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning

Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning Diskussionsoplæg 17. august 2001 Jens Christian Refsgaard, forskningsprofessor GEUS Søren Hansen, lektor Institut for

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse

Læs mere

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1 )DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2013

VANDMILJØ OG NATUR 2013 VANDMILJØ OG NATUR 213 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 126 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

JORDBRUG & MILJØ. Vandmiljøplan II. baggrund og udvikling

JORDBRUG & MILJØ. Vandmiljøplan II. baggrund og udvikling 2 JORDBRUG & MILJØ Vandmiljøplan II baggrund og udvikling JORDBRUG & MILJØ, 2 Vandmiljøplan II baggrund og udvikling Forfattere: Ruth Grant, Irene Paulsen Danmarks Miljøundersøgelser Villy Jørgensen, Arne

Læs mere

Ifølge EU s Vandrammedirektiv LANDBRUGS- PAKKEN. Forfatterne. et risikabelt kvælstofeksperiment?

Ifølge EU s Vandrammedirektiv LANDBRUGS- PAKKEN. Forfatterne. et risikabelt kvælstofeksperiment? LANDBRUGS- PAKKEN Forfatterne et risikabelt kvælstofeksperiment? I den nyligt vedtagne Landbrugspakke erstattes de tidligere generelle normer for udbringning af gødning af økonomisk optimale normer, frivillige

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk Udvikling i kvælstofudvaskningen fra landbruget belyst ved målinger Forfattere: Sv. E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor 4 Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor Brian Kronvang Irene Paulsen Jordtype til 20 cm dybde Grovsandet Finsandet Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus jord

Læs mere

Næringsstoffer arealanvendelse og naturgenopretning. TEMA-rapport fra DMU

Næringsstoffer arealanvendelse og naturgenopretning. TEMA-rapport fra DMU Næringsstoffer arealanvendelse og naturgenopretning TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 13/1997 Næringsstoffer arealanvendelse og naturgenopretning Brian Kronvang

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Landovervågningsoplande 2002

Landovervågningsoplande 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Landovervågningsoplande 22 Faglig rapport fra DMU, nr. 468 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Landovervågningsoplande 22

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,

Læs mere

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II Midtvejsevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II - Midtvejsevaluering Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Diplomuddannelse i arealforvaltning og landbrugets påvirkning af det omkringliggende miljø En diplomuddannelse i 4 moduler

Diplomuddannelse i arealforvaltning og landbrugets påvirkning af det omkringliggende miljø En diplomuddannelse i 4 moduler Planteavl Program - modul 1 Diplomuddannelse i arealforvaltning og landbrugets påvirkning af det omkringliggende miljø En diplomuddannelse i 4 moduler Landbruget mangler ekspertise i at gennemføre beregninger

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2010

VANDMILJØ OG NATUR 2010 VANDMILJØ OG NATUR 21 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 8 211 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Odense Fjord. Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Odense Fjord. Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Odense Fjord Scenarier for reduktion af næringsstoffer Faglig rapport fra DMU, nr. 485 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Odense Fjord

Læs mere

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse »Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker

Læs mere