Velfærdssamfundets kulturarv Caspar Jørgensen

Transkript

1 Velfærdssamfundets kulturarv Caspar Jørgensen Forstadens Bygningskultur Rødovre 2. marts Introduktion 2 Definitioner af velfærdsstat/samfund 3 Tilgange Bureaukratisering Tekno-økonomiske paradigmer Socialforsorg Planlægning 4 Afslutning

2 Introduktion Strukturelle ændringer i Danmarks bebyggelse 1780 landboreformer/ fra bindingsværk til grundmur 1840 industrialisering og brokvarterer 1890 planlægning og funktionsopdeling 1950 stor skala flatscape 1970 kritik af stor skala Boligbyggeriet Olaf Lind og Jonas Møller: FolkeBolig BoligFolk. Boligselskabernes Landsforening 1994.

3 Introduktion Ca kritik af victorianisme og historicisme (og mangle interesse for historicismens bygning) Resultat: saneringer fx. Den sorte Firkant Ca kritik af den store skala og modernisme Resultat: samspilsramte bebyggelser Ca opvurdering af historicismen Resultat byfornyelse på Vesterbro

4 Introduktion Kulturarv Kulturarv som ressource fortid, nutid og fremtid (kontinuitet stedet for fastfrysning) skaber værdi (økonomisk og kulturelt) Bredt kulturbegreb Ikke alene slotte også arbejderboliger Formidling frem for regulering Delagtighed (svenskerne) udefra - indefra

5 Introduktion Universiteterne Velfærdsstaten Syddansk Universitet Livsformer og velfærdsstat ved en korsvej? Københavns Universitet 1968 Samfundskritik og utopi i 1960ernes og 1970ernes Danmark RUC

6 Introduktion Museerne SAMDOK 1977 Udstillinger NatMus, Kbh Mus, Gl. By Greve Museum, Forstadsmuseet Hvidovre Nordvestkvarteret - Arbejdermuseet Fattigforsorg Svendborg/Syddansk Dok af 3 amtsgårde i 2006 Velfærdsstatens Industrilandskaber Museum Sønderjylland årbog 2010

7 Introduktion Kommunerne (bygningsbevaring) Få fredninger Kommuneatlas bebyggelse indtil 1940 Få bevarende lokalplaner (Hvidovre) Modernisme frem for velfærd Behov for aktivering af ideerne bag velfærdsbyggeriet Velfærdsforstaden, Realdania og Bygningsarv

8 Den sociale velfærdsstat 1953 Socialdemokratisk Partikongres Velfærdssamfund 1960erne De Forenede Jernstøberier Reklamefoto for salamanderfyr Stüwing Reklame 1958 /Industrimuseet Frederiksværk

9 Definitioner Effektiv markedsøkonomi kontrolleret af stærk stat (strukturrationalisering) Lighedspolitik via progressiv beskatning, lige adgang til uddannelse, social tryghed og virksomhedsdemokrati Åndelig velfærd via kulturpolitik, oplysning og uddannelse Ivar Nørgaard 1962

10 Definitioner Efter 1957/58 var Danmark et industrisamfund, 1. hvor velfærdssamfundet hastigt opbygges, 2. leveniveauet steg 3. kultur og uddannelse mv. demokratiseres 4. den Kolde Krigs snævrende bånd løsnes 5. Efter 1973 blev velfærdssamfundet skarpt kritiseret af venstre og højre fløjene. 6. Krisen i 1970erne satte en stopper for velfærdspolitikken Hanne Rasmussen og Mogens Rüdiger: Tiden efter Danmarks Historie bd

11 Definitioner Velfærdsstaten er i efterkrigstidens Danmark... en samfundsindretning med sociale trykhedsordninger og offentlig service, En økonomisk politik med makroregulering, fuld beskæftigelse og vækst Behandler: Social politik Uddannelsespolitik Kulturpolitik Boligpolitik Klaus Petersen: Legitimität und Krise. Die Politische Geschichte des dänischen Wohlfahrtsstaates Berlin. 1998

12 Bureaukratisering Perioder Før 1890 klassisk industrikapitalisme /45 organiseret kapitalisme 1935/ participatorisk kapitalisme 1970 Korporativ kapitalisme Temaer Teknologi Arbejdsdeling Markedsorganisering Konflikt Torstendahl: Bureaucratisation in Northwestern Europe

13 Befolkningens erhvervsfordeling % primær sekundær tertiær Hans Christian Johansen: Dansk økonomisk statistik Danmarks historie bd. 9 Gyldendal 1985.

14 Techno-økonomisk paradigme er en klynge nye teknologier, produkter og industrier, der skaber en strukturel ændring i økonomien og langsigtet vækst en best-practice, som drives af den relative prisstruktur den er billigere og som samtidig er en kulturel konstruktion, fordi den uafhængigt af prisen definerer den normale måde at gøre ting på den er et paradigme eller en stil Carlotta Perez: Technological Revolutions and Financial Capital, 2002

15 Samlebånd Erik Nygaard: Tag over hovedet. Dansk Boligbyggeri fra 1945 til Arkitektens Forlag 1984.

16 Samlebånd Adsersen, Torkil and Nielsen, Niels Jul: Sjak, mestre og skibsbyggeri Arbejdsliv og dagligdag på B&W Udgivet af Arbejdermuseet København 2005.

17 Velfærd - socialforsorg begyndende intervention 1891 Alderdomsforsørgelsesloven 1892 Sygekasseloven 1898 Arbejdsulykkeloven 1907 Loven om statsanerkendte arbejdsløshedskasser øget statsintervention 1933 Socialreformen, ferielov Velfærdsstaten 1956 Loven om Folkepension 1960 rehabilitering Velfærdsstatens krise 1973 offentlig sygesikring, 1976 Bistandsloven Niels Finn Christiansen and Klaus Petersen: The Dynamics of Social Solidarity: The Danish Welfare State, Scandinavian Journal of History, 26, 2001,

18 Boligforhold (pct.) 120 enf amiliehuse centralvarme eget bad Ning de Coninck-Smith og Mogens Rüdiger: Typehus, energi og familieliv i Danmark i 1950 erne og 1960 erne. Ole Lange fra kætter til Koryfæ. København

19 Sociale udgifter

20 Planlægning Uformel forhandlingsplanlægning Servitutter og jord opkøb/forhandling (Tim Knudsen) Byplanlov udbygning af bureaukrati 1925 og 1938 Byplanlov, Den Kommitterede i byplansager, 1948 Byplan 1958 egnsudviklingsloven og kommunallovskommissionen, 1960 administrationsudvalget 1961 landsplanudvalget 1956: 275 ansatte planlæggere 1980: (Finn Kjærsdam) nyt plansystem 1973 Lands- og regionplanlægningsloven 1975 Kommuneplanloven Planstyrelsen

21 Erik Kaufmann: En landsplan skitse. Byplan 1959

22 Johannes Humlum: Landsplanlægning i Danmark Gyldendal 1961.

23 Forslag til dispositionsplan for by på Nordals 1962.

24 Køge Bugt Planen 1966

25 Industrikvarter ifl. Køge Bugt Planen 1966

26 Albertslund Syd 1957

27 Vilnius 1959 serie no Brøndby Strand

28 Afslutning Sammenhængen mellem industrialiseringsprocessen og velfærdsstaten konkrete udformning er en central, men helt overset problemstilling. (Mogens Rüdiger) mode / paradigme: f.eks. etplanshuse: fabrikker, skoler mv. eller systemplanlægning Periode, sektorhistorie eller tema? Velfærdssamfundet Socialpolitik fra Enevældens medicinalforordning osv. Transnational komparation: f.eks. velfærd i Vilnius og Hvidovre (hvad er forskellen?)

29 Afslutning Skift fra privat patriarkalisme til offentlig velfærdsordning Skift i kønsroller og familiemønstre 21 o kultur; centralvarme, WC, bad, altan, mere plads Udjævning ligestilling af borgerne (de-du) Hvem er aktørerne politikerne og eksperterne? Nedefra og udefra perspektiv