Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge"

Transkript

1 Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Retningslinjen bør revideres senest: 2015 Forfatternes navne og titler: Tine Houmann, Overlæge (formand), Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Kerstin von Plessen, Professor, Overlæge, ph.d. Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Per Hove Thomsen, Professor, Overlæge, dr. med. Børne- og ungdomspsykiatrisk regionscenter Risskov Allan Hvolby, Afdelingslæge, ph.d. Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Esbjerg Søren Dalsgaard, Afdelingslæge, ph.d. Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense Baggrund: BUP-DK har i lighed med en lang række andre videnskabelige selskaber besluttet at udgive faglige retningslinjer for en række hyppige psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser, der udredes og behandles i børne- og ungdomspsykiatrien. Formål: At sikre ensartet udredning og behandling af fagligt god kvalitet i børne- og ungdomspsykiatri. Målgruppen er læger i den hospitalsbaserede børne- og ungdomspsykiatri. Nedenstående faglige retningslinjer tager udgangspunkt i skolebørn. Under de enkelte punkter i retningslinjerne beskrives de særlige forhold der gør sig gældende for henholdsvis førskole-børn og unge. Forkortelser på psykometriske metoder benyttet i de faglige retningslinjer: K-SADS: Kiddie-Schedule for Affective Disorders and Schizophrenia. DAWBA: Development and Well Being Assessment. ADHD-RS: ADHD Rating Scale, ASRS: Adult Self Report Scale, BRIEF: Behavior Rating Inventory of Executive Function, C-GAS: The Children s Global Assessment Scale, CBCL: Child Behavior Checklist, SDQ: Strength and Difficulties Questionnaire, TRF: Teacher Report Form (lærerudgave af CBCL), WFIRS: Weiss Functional Impairment Rating Scale, YSR: Youth Self Report Form, Diagnostik: ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder, DSM-IV-TR, 2000) er den amerikanske betegnelse, som har vundet indpas i Danmark. I ICD-10 svarer den til følgende diagnosegrupper: Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (F90.0) Andre adfærdsmæssige og emotionelle forstyrrelser i barndom og adolescens (F98.8c) der benyttes til opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet Desuden kan benyttes: 1

2 Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (F90.1) ved komorbid adfærdsforstyrrelse Hyperkinetisk forstyrrelse, anden (F90.8) Hyperkinetisk forstyrrelse, UNS (F90.9) Symptomerne skal være debuteret i førskolealderen, være til stede i flere forskellige situationer, forårsage betydelig funktionshæmning ved sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige aktiviteter, og må ikke udelukkende skyldes andre tilstande, såsom angst og depression, gennemgribende udviklingsforstyrrelse (autisme spektrum tilstande) eller skizofreni. Psykiatrisk komorbiditet er meget hyppig. Op til 80 % af patienter med ADHD har mindst én anden komorbid psykiatrisk lidelse, og ca. 60 % har mindst to komorbide lidelser. Adfærdsforstyrrelse, søvnforstyrrelse, angst, tics, OCD (obsessiv-compulsiv lidelse), affektive lidelser og misbrug er de hyppigste komorbide tilstande. Hyppighed. ADHD er en af de hyppigste diagnoser inden for børne- og ungdomspsykiatrien 1. Hvis DSM-IV diagnosen benyttes findes en prævalens på ca. 3-5 % blandt skolebørn. Færre studier har undersøgt prævalensen af hyperkinetisk forstyrrelse. Denne diagnose svarer nogenlunde til ADHD kombineret type, med en lavere prævalens, omkring 1-2 %. I kliniske populationer er der overvægt af drenge, mens der i befolkningsundersøgelser er væsentlig mindre kønsforskel med en kønsratio på 1:1-3:1. Baggrunden for denne formentlige underdiagnosticering af piger er usikker, men skyldes muligvis, at ADHD hos piger præsenterer sig anderledes end hos drenge. Flere piger end drenge har primært opmærksomhedsvanskeligheder uden tydelig hyperaktivitet og piger med ADHD har sjældnere eksternaliserende komorbide symptomer. ADHD-kernesymptomerne ændres med stigende alder og en del af hyperaktivitetssymptomerne forsvinder eller reduceres, mens opmærksomhedsvanskelighederne, især i form af de eksekutive vanskeligheder, persisterer. Omkring 50 % fortsætter i voksenalderen med at opfylde kriterierne for diagnosen. Andre 25 % har fortsat store vanskeligheder, men dog ikke tilstrækkeligt til at opfylde de diagnostiske kriterier. Anbefalet udredning og behandling i primærsektor: Patienter med moderate til svære symptomer på ADHD bør henvises til sygehusafdeling eller praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri med henblik på nærmere afklaring af deres symptomer. Patienter med lette eller ukomplicerede symptomer på ADHD, og uden psykiatrisk komorbiditet, kan med fordel undersøges i kommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning (PPR) eller evt. henvises til udredning hos speciallæge i pædiatri, med særlig kompetence i neuropædiatriske tilstande. Ifølge sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer må speciallæger i almen medicin ikke iværksætte medikamentel behandling uden forudgående udredning hos speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. 2

3 Inden henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien: Barnet/den unge skal vurderes med henblik på graden af belastning og der bør foretages en bred vurdering, herunder vurdering af barnets/den unges kognitive funktionsniveau (dette kan med fordel foretages af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunen (PPR)) Afprøvning af, om pædagogiske tiltag kan afhjælpe symptomerne. PPR kan efterfølgende henvise relevante patienter til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Dette kan være børn og unge med: Udtalt funktionsnedsættelse i dagligdagen i både hjem, skole og ved fritidsaktiviteter. Anden samtidig psykiatrisk lidelse i form af f.eks. adfærdsforstyrrelse, angst, depression, mental retardering eller svært belastede psykosociale forhold Henvisningen bør som minimum indeholde: Anamnese Beskrivelse af aktuelle funktion i hjem, skole og daginstitution Beskrivelse af kognitive funktionsniveau Beskrivelse af effekt af pædagogiske tiltag Oplysninger om tidligere undersøgelser Oplysninger om vigtige helbredsmæssige og psykosociale forhold Udredning i børne- og ungdomspsykiatrisk regi: Udredning og diagnostik af barnets vanskeligheder indgår i en bredere sammenhæng med vurdering af hele familiens situation. Der bør foretages interviews vedrørende ADHDkernesymptomer, differentialdiagnoser og komorbiditet: Interview med: Forældrene: Større børn og unge patienter: Afdækker som minimum: ADHD-kernesymptomerne Almindelige komorbide tilstande, såsom forsinket udvikling, specifikke indlæringsproblemer, tics, anfaldsfænomener, angst, depression, motoriske og sproglige vanskeligheder, adfærdsforstyrrelse, søvnforstyrrelse, vanskeligheder v. social funktion. K-SADS 2 og DAWBA 3 er diagnostiske interviews, der systematisk afdækker symptomer på psykopatologi, og sikrer således indhentning af information om symptomer på ADHD og eventuel komorbiditet. Til interview med barnet alene kan benyttes K-SADS fra 6 år og DAWBA fra 11 år ADHD kernesymptomer og symptomer på komorbide tilstande. Der kan benyttes K-SADS og DAWBA 3

4 Oplysninger om symptomer og adfærd: Der bør indhentes oplysninger fra lærere og pædagoger om: ADHD kernesymptomer, indlæringsvanskeligheder og øvrige vanskeligheder samt almen funktion Disse oplysninger kan suppleres med standardiserede vurderingsskalaer Observation af symptomer og adfærd: Førskolebørn: Der bør foretages observation af barnet i daginstitution. Der kan suppleres med hjemmebesøg. Skolebørn og unge: Der kan foretages observation i skole eller institution. 4

5 Vurdering af sværhedsgraden: Den samlede vurdering af sværhedsgraden udgøres af følgende elementer Vurdering ved Forældrene: Lærer/pædagog Unge patienter: Kliniker: Vurdering af ADHD kernesymptomer og øvrige vanskeligheder bør vurderes ved hjælp af spørgeskemaet ADHD-RS 4. ADHD-RS er dog ikke standardiseret for børn under 6 år. Der kan suppleres med CBCL 5, SDQ 6, BRIEF 7, WFIRS 8 eller Kernesymptomer og øvrige vanskeligheder bør vurderes ved hjælp af spørgeskemaet ADHD-RS Der kan suppleres med TRF (lærerudgave af CBCL), SDQ eller BRIEF Kernesymptomer og øvrige vanskeligheder bør vurderes ved hjælp af spørgeskemaet ASRS 10, som dog ikke er standardiseret på dansk. Der kan suppleres med YSR (selvrapporterings udgave af CBCL) Psykosocial belastning vurderes ved kliniker, evt. ved brug af bedømmelsesskalaen CGAS 11 eller WFIRS 8 Anamnese: Der optages anamnese der som minimum indeholder oplysninger om: Graviditeten, inklusiv moderens forbrug af medicin, tobak, alkohol og evt. stof-misbrug Fødslen, herunder gestationsalder, fødselskomplikationer og neonatalforløb Somatiske lidelser, symptomer og eventuel medicinsk behandling Familiære dispositioner, særligt disposition til ADHD, andre psykiatriske tilstande, indlæringsvanskeligheder, hjertekarsygdomme, pludselig uventede dødsfald, tics Symptomer på andre psykiatriske lidelser hos barnet Ved større børn og unge: tobaks-, alkohol- og/eller brug af euforiserende stoffer. Dette belyses ofte bedst ved samtale uden forældrene Hjerte-karsygdomme: symptomer på åndenød, hjertebanken, svimmelhed, brystsmerter og besvimelser Mental udvikling, mental retardering, generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder Sprogudvikling inkl. evnen til at indgå i kommunikation Sprogforstyrrelser: impressive/ekspressive/fonologiske Psykomotorisk udvikling, herunder hvornår milepæle blev opnået Motorisk koordinationsforstyrrelse Social udvikling og evne til kontakt og samspil: herunder relationer til omsorgspersoner, andre voksne og jævnaldrene, legeevne Skole- og institutionsforhold, eventuelle støtteforanstaltninger og familiens samlede psykosociale situation og trivsel, herunder arbejdsforhold, netværk, forældrenes baggrund, ressourcer, psykiske trivsel og indbyrdes forhold samt forældrenes opfattelse af barnets problemer Psykologisk undersøgelse: 5

6 Som en del af udredningen udføres psykologisk og eventuelt neuropsykologisk undersøgelse. Intensiteten af denne justeres i henhold til anamnese, symptomer og undersøgelser allerede foretaget i primærsektoren. Der kan anvendes følgende psykologiske undersøgelser: Førskolebørn: sammenfattende vurdering af testresultater, adfærd under testning, evt. legeevne. Specifikke tests kan inkludere WPPSI 12, Bayley 13, Mullen 14 og SON-R 15 Skolebørn og unge: sammenfattende vurdering af testresultater, adfærd under testning. WISC-IV 16 kan give informationer om såvel det generelle intellektuelle funktionsniveau som mere specifikke kognitive kompetencer og forstyrrelser hos barnet eller den unge. Specifikke indeks eller profiler er ikke valide i forhold til at stille ADHD-diagnosen Neuropsykologisk undersøgelse af børn med ADHD foretages på baggrund af specifikke hypoteser om fx indlærings-, hukommelses- eller eksekutive vanskeligheder Relevante undersøgelser vedrørende differentialdiagnostik: Der foretages relevante undersøgelser ved mistanke om komorbiditet og differentialdiagnostiske tilstande Somatisk undersøgelse: Der foretages i børne- ungdomspsykiatrisk regi en lægeundersøgelse indeholdende en somatisk anamnese, en somatisk undersøgelse samt en motorisk og neurologisk screening. Der bør foretages: Måling af vægt, højde, blodtryk og puls samt hjerte-lungestetoskopi Generel somatisk undersøgelse. Omfanget af denne baseres på patientens kliniske fremtræden og de anamnestiske oplysninger Neurologisk/motorisk screening Der henvises til udredning hos neuropædiater eller børnefysioterapeut, vurderet ud fra det samlede symptombillede, hvis der er symptomer på betydende og behandlingskrævende motoriske vanskeligheder Særlige forhold vedr. udredning af førskole-børn: ADHD er en valid diagnose, også hos førskolebørn 17. Det er vigtigt at være opmærksom på at normale børn i førskolealderen kan være præget af et højt aktivitetsniveau og impulsivitet uden at der er tale om ADHD. Yderligere kan kognitive og andre udviklingsmæssige vanskeligheder give symptomer der ligner ADHD. Studier tyder på at ADHD hos førskolebørn medfører større grad af symptombelastning, herunder oppositionel og aggressiv adfærd, sammenlignet med skolebørn, og at forældre-barn samspillet og relationen er negativt påvirket 18,19. Det bør vurderes om der er behov for støtte / behandling af forældre-barn samspil og familiefunktion Særlige forhold vedr. unge med ADHD Unge i alderen år, som skal udredes og behandles for ADHD, udgør en særlig gruppe. ADHDkernesymptomerne ændrer sig i denne periode, den synlige del af hyperaktiviteten aftager og 6

7 eventuelle planlægningsvanskeligheder bliver tydeligere. Det er vigtigt at være opmærksom på dette i udredningen og i monitoreringen af behandlingen. De komorbide symptomer ændres også. Unge med ADHD har en øget risiko for udvikling af depression, misbrug og kriminalitet. Det er vigtigt både i udredning og opfølgningen af behandlingen at have fokus på dette. Desuden får mange unge med ADHD mere modstand mod behandlingen og compliance reduceres. Behandling: Grundlaget for en veltilrettelagt og velfungerende behandling af børn og unge patienter med ADHD er en korrekt diagnose og en grundig udredning. Der søges etableret et nært samarbejde med patienten og dennes pårørende. Behandlingsplan: Der udarbejdes en behandlingsplan i henhold til retningslinjer for behandlingsplan. I den samlede behandlingsplan, indgår altid psykologisk, adfærdsmæssig og pædagogisk rådgivning og intervention, herunder adfærdsorienteret behandling og som oftest også medikamentel behandling (multimodal behandling). Valg af behandlingsform tager udgangspunkt i evidensgrundlaget fra Referenceprogram for børn og unge med ADHD 20, NICE guidelines 21 og AACAP Practice Parameters 22 Der vælges behandlingsform efter følgende principper Til børn og unge med ADHD i moderat til svær grad: (Moderat til svær grad: Når patientens almene funktion i skole, hjem og fritid er væsentligt hæmmet p.g.a ADHD kernesymptomer alene, eller i kombination med psykiatrisk komorbiditet) Som også har adfærdsforstyrrelse: Hvor medikamentel behandling har utilstrækkelig effekt: Hvor der er et uhensigtsmæssigt forældrebarn samspil: Hvor der er andre psykosociale stressfaktorer: Som har kernesymptomer i let grad: Som har en komorbid angsttilstand: Anbefales Til barnet/den unge: psykoedukative og støttende samtaler afhængig af alder og behov. Medikamentel behandling Til forældrene: psykoedukative og støttende samtaler. Til lærere og pædagoger: Psykoedukation og rådgivning af netværket i begrænset omfang En kombination af medikamentel og adfærdsorienteret behandling Adfærdsorienteret behandling, primært forældretrænings-behandling som første valg. Evt. adfærdsorienteret behandling som første valg. Supplerende medikamentel behandling om nødvendigt. 7

8 Som er under 6 år: adfærdsorienteret behandling, primært i form af forældretræning, som første valg. Supplerende medikamentel behandling, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af den adfærdsorienterede behandling. Formidling I forlængelse af tilbagemelding til familien formidles undersøgelsesresultater samt information om anbefalet behandling til netværket (skole, PPR, daginstitution m.v.), fortrinsvis i form af netværksmøder. Psykoedukation Barnet, familien og netværket tilbydes psykoedukation ift. ADHD, andre vanskeligheder, medikamentel og anden behandling Medikamentel behandling: Medikamentel behandling foregår efter følgende principper: Før påbegyndelsen og i monitoreringen af den medicinske behandling: Udføres somatisk undersøgelse, inklusiv måling af puls og blodtryk, vægt og højde Optages en grundig kardiel anamnese Hvis der er symptomer på, anamnese med, eller disposition til hjerte-kar lidelse henvises til relevant udredning for dette, før påbegyndelse eller fortsættelse af medicinering Spørges ind til tilstedeværelse af, eller forværring af tics Indhentes information om eventuelle bivirkninger. Det anbefales at foretage basis rating med bivirkningsskema 23 Vedrørende overordnede retningslinjer for medikamentel behandling af ADHD henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser (retsinformation.dk - VEJ nr af 10/12/2007) 24 Behandling med centralstimulerende medicin: Methylphenidat ordineres som korttidsvirkende eller som depotpræparater. Methylphenidat hæmmer genoptagelsen af dopamin, mens dexamfetamin også øger den præsynaptiske udskillelse af dopamin. Centralstimulerende medicin fører dermed til en øgning af dopamin i synapsespalterne. Startdosis af metylphenidat per døgn er 0,25-0,5 mg/kg legemsvægt, optrapning i løbet af ca. 14 dage til en vejledende dosis på 0,8-1,1 mg/kg legemsvægt/døgn. Dexamfetamin anvendes i halv dosering i forhold til methylphenidat og er ikke tilgængeligt som depotpræparat. Cardiovasculær risiko ved behandling med centralstimulerende medicin: Behandling med centralstimulerende medicin øger puls og blodtryk signifikant i forhold til placebo, men oftest klinisk ubetydeligt( < 10 slag/min, < 5mmHg), og uden at medføre forandringer i EKG. 8

9 5-15 % af børn og unge der behandles med centralstimulerende medicin har dog atypisk respons og større øgning i puls og blodtryk. Effekten af langtidsbehandling på puls og blodtryk er kun sparsomt belyst. Der foreligger nu data fra flere meget store epidemiologiske undersøgelser, af risikoen for pludselig uventet hjertedød ved behandling med centralstimulerende medicin, som alle konkluderer at risikoen ikke er større end i baggrundsbefolkningen. I et review af disse undersøgelser konkluderes at anbefalingerne, som også fremgår af denne vejledning, vedr. kardiel anamnese, disposition for hjerte-kar lidelse, samt monitorering af symptomer på dette, skal følges. Der er ikke indikation for at foretage rutine EKG før iværksættelse af behandling med centralstimulerende medicin Atomoxetin: Atomoxetin blokerer præsynaptisk noradrenalin transporteren og hæmmer dermed re-optagelse af noradrenalin, men også af dopamin præfrontalt. Atomoxetin er angivet som andet valg sammen med dexamfetamin, men bruges i stigende grad til behandling af ADHD hos børn ældre end 5 år og hos unge. Eksempelvis hvor der optræder bivirkninger på centralstimulerende behandling, herunder hos børn med Tourettes syndrom, angst eller depressive symptomer. Endvidere kan Atomoxetin med fordel anvendes hvor der er brug for en mere kontinuerlig døgndækning af medicinen, samt ved mistanke om, eller ved aktuelt misbrug af stoffer, alkohol eller medicin. Startdosis er 0,5 mg/kg/døgn (max 40 mg). Efter en uge kan dosis øges til 1,2-1,8 mg/kg/døgn (max mg). Dosis kan eventuelt øges over en længere periode for at reducere bivirkninger under optrapningen, ligesom døgndosis kan halveres og gives 2 gange dagligt. Unge over 70 kg får initialt 40 mg/døgn, og øges i løbet af nogle uger til mg, afhængigt af respons. Virkningsvarigheden er 24 timer og behandling kan seponeres på én gang. Den maksimale effekt af behandling med atomoxetin indtræder efter 6-8 uger. Cardiovasculær risiko ved behandling med Atomoxetin: Producenten af Strattera (atomoxetin), Eli Lily, har på baggrund af fornyet gennemgang af data fra studier initieret af Eli Lily, vedr. sikkerheden ved behandling med Strattera, fundet at præparatet gennemsnitligt øger hjertefrekvensen med < 10 slag i minuttet og blodtrykket < 5 mmhg % har imidlertid atypisk respons, og forøgelse af hjertefrekvens på 20 slag /min. eller mere, eller blodtryksforøgelse på mmhg eller mere. Eli Lily har derfor, i samråd med Lægemiddelstyrelsen i Danmark, i december 2011 udsendt skrivelse om at der skal udvises samme forsigtighed, foretages samme forundersøgelser og monitorering, som ved behandling med centralstimulerende medicin 28. Et retrospektivt kohorte studie af voksne i behandling med ADHD medicin, heraf godt i behandling med atomoxetin, fandt ingen forhøjet risiko for pludselig uventet hjertedød, sammenlignet med kontrolgruppen (N= ) 27 Modafinil: er ikke godkendt til behandling af ADHD hos børn og unge i Danmark, men kan afprøves ved manglende effekt af centralstimulerende medicin eller atomoxetin på ADHDkernesymptomer. 9

10 Omega-3 fedtsyre supplement: En metaanalyse 29 har vist at anvendelse af omega-3 fedtsyre kan have en signifikant, om end mindre, klinisk effekt på ADHD-kernesymptomerne. Særligt synes der at være en dosis-respons sammenhæng mellem effekt og dosis af eicosapentaenol syre (EPA). Evidensen er for nuværende dog fortsat usikker og Omega-3 fedtsyre kan ikke generelt anbefales som alternativ behandling til psykofarmakologisk behandling. I tilfælde hvor barnet ikke kan anvende anden psykofamakologisk behandling, hvor man ønsker at supplere den psykofarmakologiske behandling, eller hvor forældre ikke ønsker denne, kan anvendelse af omega-3 fedtsyre forsøges. Her bør anvendes produkt med højt indhold af EPA 29. Adfærdsorienteret behandling: Adfærdsorienteret behandling er her en fællesbetegnelse, der dækker over både adfærdsterapi, forældretræning, social færdighedstræning, kognitiv træning og forskellige former for hensigtsmæssig tilpasning af hjemme- og skole- og institutionsmiljø til barnets vanskeligheder. Her en kort gennemgang af de enkelte elementer: Adfærdsterapi: Ved adfærdsterapi søges forældre og børns relation styrket ved udvikling af positive adfærdsmønstre. Sikring af en god relation mellem barn og forældre med anerkendende følelser og fælles aktiviteter Anvendelse af positiv opmærksomhed/belønning/privilegier til forstærkning af hensigtsmæssig adfærd Anvendelse af negative konsekvenser såsom tab af privilegier, til reduktion af utilpasset adfærd Forældretræning: Indeholder undervisning og træning i at Identificere og påvirke faktorer, som udløser eller vedligeholder barnets uønskede adfærd Monitorere barnets adfærd og belønne den ønskede adfærd med positiv opmærksomhed/privilegier/points, som kan omsættes til goder Reducere upassende adfærd ved anvendelse af negative konsekvenser, såsom at ignorere denne Social færdighedstræning: Social færdighedstræning sigter på at lære barnet at regulere sin adfærd i forhold til almindelige sociale spilleregler. Indlæring foregår ved rollespil, øvelser, leg samt ved hjemmearbejde, der inddrager forældre og evt. skolelærer. Typisk trænes sociale spilleregler, problemløsning og regulering af følelser og impulsivitet. Evidensen af social færdighedstræning af børn er fortsat begrænset 30 10

11 Ved indikation for adfærdsorienteret behandling benyttes følgende principper: Forældre til børn med ADHD under 14 år: Forældretræning tilpasset barnets alder. Familieterapi ved behov for mere intensiv behandling Børn og unge: Social færdighedstræning tilpasset alder. Den sociale færdighedstræning inkluderer undervisning og træning af forældre og skolelærer i at anvende adfærdsmodificerende belønningsteknikker over for barnet i dets eget miljø. Adfærdsterapi / familieterapi benyttes ved behov for mere intensiv behandling Skolen og institutionen: Tilrettelægger med vejledning, primært fra kommunens PPR, et struktureret behandlingsprogram for barnet i daginstitutionen, skolen og fritidsordningen. Monitorering af behandling: Effekten af behandlingen monitoreres minimum hver 6. måned ved: Anvendelse af spørgeskemaet ADHD-RS Kontrol af vægt og højde, blodtryk og puls Interview vedr. bivirkninger og cardielle symptomer (åndenød, hjertebanken, svimmelhed, brystsmerter og besvimelser) Interview vedr. almen funktion i skole, fritid og hjem Ved børn over 12 år: Interview om rygning, brug af alkohol, euforiserende stoffer og utilsigtet anvendelse af den ordinerede medicinske behandling Det anbefales at foretage rating med bivirkningsskema 23 Medicinpauser: Anbefales ved dårlig compliance, mangelfuld effekt, svære bivirkninger, eller hvor forældrene / den unge, eller behandler ønsker at vurdere behovet for fortsat behandling. Lægemiddelstyrelsens produktresumeer anbefaler at der årligt holdes pause i den medikamentelle behandling, med henblik på at monitorere om der fortsat er indikation for denne. Afvigelse herfra bør altid bero på en konkret klinisk vurdering, som skal dokumenteres i journalen, og ledsages af grundig information til patient/pårørende. Særlige forhold vedr. behandling af førskole-børn: Førskolebørn bør som førstevalg forsøges behandlet med psykoedukation og forældretræningsprogram, individuelt eller i gruppe. Såfremt der ikke er tilstrækkelig effekt af dette bør medikamentel behandling afprøves som supplement for at sikre udvikling og trivsel 31. Methylphenidat behandling af førskole-børn: Methylphenidat er godkendt til behandling af børn fra 6 år men kan benyttes til behandling af førskolebørn, med forsigtig titrering til optimal dosis: 0,7(+/-0,4)mg/kg/dag. Effekt, bivirkninger og farmakokinetiske forhold er anderledes i forhold til skolebørn, idet effekten er mindre og svækkes ved tilstedeværelse af komorbide lidelser. Bivirkninger er generelt sværere 11

12 (bl.a. grådlabilitet og irritabilitet) og medfører oftere ophør med behandlingen, og studier har vist, at serum-koncentration af den aktive metabolit er større ved samme vægt-justerede dosis 22,32. Atomoxetin behandling af førskole-børn: Atomoxetin er godkendt til behandling af børn fra 6 år, men kan benyttes til behandling af førskolebørn med titrering over op til flere uger, til optimal dosis. Døgndosis kan fordeles over 2 daglige doser ved behov (kan optimere effekt og mindske bivirkninger). Effekten er kun undersøgt i kombination med psykoedukation vedr. adfærdshåndtering 32. Særlige forhold vedr. misbrug og behandling Patienter med ADHD har i sammenligning med andre jævnaldrende en øget risiko for udvikling af problemer med overforbrug af alkohol og/eller brug af euforiserende stoffer 33,34. Samlet set er der nogen evidens for, at behandling med methylphenidat hos børn og unge med ADHD muligvis reducerer risikoen for udvikling af misbrug. Men der er også samtidig en tiltagende bekymring for om methylphenidat anvendes som kognitivt præstationsfremmende middel eller som misbrugsstof ved alternativ, ikke-peroral administration. Det kan være patienter med ADHD, der selv misbruger medicinen; eller andre personer, som ikke har ADHD, der får adgang til medicinen og anvender den i misbrugsøjemed. Det er meget vigtigt at vurdere risikoen for dette før start af ADHD-behandling. Hvis der skønnes at være en sådan øget risiko, bør man overveje at anvende Atomoxetin (Strattera) i stedet for centralstimulerende medicin. Risikoen for den omtalte ikke-tilsigtede brug af methylphenidat er mindre ved anvendelse af depot-formuleringer end ved tablet-formuleringer. Man bør derfor til unge med ADHD, også selvom der ikke skønnes at være øget risiko for en sådan utilsigtet anvendelse, så vidt muligt anvende en depotformulering og ikke tabletter 35. Misbrug og udredning Unge med et aktivt misbrug skal primært have behandling af dette, f.eks. i kommunalt regi. Udredning for ADHD og misbrugsbehandling kan dog godt foregå samtidigt. Det er vigtigt at den unge er motiveret for en reduktion af misbruget, og at ADHD udredning og misbrugsbehandling foregår i et tæt samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatrien og behandlere fra misbrugscenteret. Ved positiv effekt af ADHD-behandlingen er der klinisk erfaring for, at der er bedre chancer for at den unge fremover kan afstå fra at genoptage misbruget og ovennævnte samarbejde og kombinations-behandling er derfor overordentlig vigtigt. Særlige forhold vedrørende komorbiditet og ledsagende problemer: Børn og unge med ADHD og komorbide tics og Tourettes syndrom (TS): Ved samtidig forekomst af ADHD og tics kan det være en fordel først at behandle ADHD, for at reducere stressniveauet og forbedre opmærksomhedsevnen, hvilket nogle gange kan forbedre patienternes evne til at undertrykke tics. Der har i de senere år været delte opfattelser om, 12

13 hvorvidt børn med tics og Tourettes syndrom oplever øgning af tics ved behandling med methylphenidat. En nyere metaanalyse konkluderer derimod, at det er sikkert at bruge centralstimulerende til børn, hvis man bruger doseringer, der baserer sig på typiske doseringsskemaer 36. Det har heller ikke vist sig, at seponering af behandling med centralstimulerende har ført til en øgning af tics. Andre alternativer til behandling af ADHD symptomer hos børn med ADHD og TS inkluderer Clonidin eller Atomoxetin. Da der i enkelte tilfælde kan forekomme en øgning af tics hos nogle børn, der starter behandling med Ritalin, er det vigtigt, at behandlingen kontrolleres regelmæssigt. Ingen studier har systematisk sammenlignet effekten af methylphenidat og atomoxetin hos børn med ADHD og tics. Børn og unge med ADHD og angst/ocd I tilfælde, hvor et barn har såvel angstsymptomer som ADHD er det væsentligt at afdække, om ADHD kan være årsag til angstsymptomer eller er uafhængige heraf. Centralstimulerende medicin kan have samme positive effekt på ADHD kernesymptomerne i denne gruppe, men har ofte ingen positiv indvirkning på angstsymptomerne. Hvis der er udtalte angst-symptomer, som påvirker barnets funktion væsentligt, kan det være en fordel at behandle disse først 37,38. I så tilfælde i form af kognitiv adfærdsterapi afstemt efter barnets alder, modenhed og problematik og med passende involvering af forældrene. Der findes nogen dokumentation for, at SSRI-præparater kan være effektive over for flere angsttilstande. SSRI-behandling kan om nødvendigt gives samtidig med centralstimulerende medicin. Atomoxetin kan, hvor der er udtalte angstsymptomer, være et godt alternativ til kombinationen af centralstimulerende medicin og SSRI. Børn med ADHD og komorbid OCD kan behandles med centralstimulerende medicin 39,40. Oftest vil det være en fordel at behandle ADHD-symptomerne først, idet barnets OCD-symptomer da lettere lader sig behandle ved kognitiv adfærdsterapi. Er der ingen effekt af den kognitive adfærdsterapi på OCD-symptomerne, kan behandles med SSRI-præparater, som er dokumenteret effektive i behandlingen af OCD. Generelt henvises der, vedrørende behandlingen af OCD, til de kliniske retningslinjer for dette. Børn og unge med ADHD og komorbid affektiv lidelse: Depression optræder ikke sjældent komorbidt til ADHD. Generelt henvises der, vedrørende behandlingen af depression, til de kliniske retningslinjer for dette. Det kliniske billede er næsten ens hos deprimerede børn, unge og voksne 41. Dog ses der oftere udvikling af adfærdsproblemer, især hos drenge. Sådanne adfærdsproblemer samt ADHD-symptomerne kan fylde så meget i det samlede billede, at de kan dække over det forsænkede stemningsleje. Depressive symptomer kan udløses som bivirkning på behandling med centralstimulerende medicin og får man mistanke om dette, bør behandlingen seponeres og eventuelt erstattes med atomoxetin. Unge med bipolar lidelse, som er i behandling med enten antiepileptika eller litium, kan behandles med centralstimulerende midler eller atomoxetin mod ADHD. 13

14 Børn og unge med autismespektrumtilstande og komorbid ADHD: Børn med autisme og ADHD har mindre effekt af behandling med methylphenidat og flere bivirkninger, hovedsagelig irritabilitet, nedsat appetit, problemer med at falde i søvn samt emotionel labilitet. Det kan konkluderes, at centralstimulerende medicin kan bruges i denne patient gruppe 42. Der er også nogen evidens for at risperidon, olanzapin, og i nyere studier aripiprazol, har effekt på irritabilitet i denne gruppe, men der er risiko for vægtøgning og metaboliske bivirkninger 43 Børn og unge med mental retardering og komorbid ADHD: Børn med mental retardering kan få en ADHD diagnose, når det påvises at barnets adfærd ikke kan anses som alderssvarende i forhold til barnets kognitive alder. Denne population vil også i nogen grad have effekt af methylphenidat, men evidensen er begrænset til få RCT s, og kun circa halvdelen opnår effekt 44. Der anbefales at man ikke giver centralstimulerende medicin ved IQ under 50, da responsraten ligger under 20 % og hyppigheden af bivirkninger er høj 45. Atypiske antipsykotika synes at have bedre effekt på ADHD-kernesymptomer end methylphenidat, men er ledsaget af vægtøgning og har alvorligere bivirkninger end centralstimulerende medicin. Området mangler derfor evidens. Søvn-vanskeligheder ved ADHD: En stor del af børn og unge med ADHD har søvnproblemer. Der vil ofte være tale om problemer særlig i relation til at kunne falde i søvn, urolig søvn og særligt stor ujævnhed i søvnmønsteret 46. Det er således relevant at afklare evt. søvnproblemer allerede i udredningen af ADHD symptomerne. Til dette formål kan med fordel anvendes en søvndagbog i 7 14 dage, der dels kan synliggøre problemets omfang, dels synliggøre sværhedsgraden deraf 47,48. I nogle tilfælde vil udtalte søvnproblemer kunne imitere eller forværre kernesymptomerne på ADHD, hvorfor der i disse tilfælde kan det overvejes at behandle søvnproblemerne først. Eventuelle søvnproblemer bør altid afklares inden iværksættelse af psykofarmakologisk behandling for ADHD. Behandling af søvnvanskelighederne bør tage afsæt i mulig årsag til søvnproblemet. Patienten/forældrene bør altid instrueres i søvnfremmende tiltag (god søvnhygiejne) eksempelvis faste tider for sengetid og vækning. Det kan overvejes om anden behandling kan være relevant, eksempelvis afprøvning af kugledyne/kædedyne 49 og i nogle tilfælde vil behandling med melatonin kunne afhjælpe problematikken 50. Der er aktuelt to melatoninpræparater tilgængeligt i Danmark 1: Circadin, der fås i 2 mg (der er godkendt til patienter over 54 år) og 2: Magistrelt fremstillet melatonin, der fås i 3 mg. Ved søvnproblemer der skylder søvnrytmeforstyrrelser kan forsøges med Circadin 2 mg. 1-2 timer før sengetid. Alternativt kan forsøges 3 6 mg melatonin, ½-1 time før sengetid 14

15 Anbefalinger vedr. foranstaltninger efter forløbet i børne- og ungdomspsykiatri: En del børn og unge vil efter endt udredning blive sat i psykofarmakologisk behandling og tilknyttet ambulant opfølgning i Børne- og Ungdomspsykiatrisk regi eller ved den praktiserende speciallæge. Lokalt vil der være mulighed for individuelt at lave aftale med praktiserende læge om shared care modeller. Særligt ved ukomplicerede forløb, hvor der er god effekt af medicinsk behandling og anden behandlingsintervention, vil der kunne indgås sådanne aftaler med praktiserende læge. Monitoreringen af børn og unge, der følges hos praktiserende læge skal følge de samme principper som ved opfølgning hos speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og med mulighed for at konferere med denne. Særligt monitoreres højde, vægt, blodtryk og puls, bivirkninger og eventuelle kardielle symptomer. Enkelte børn og unge vil kunne klare sig uden medicinsk behandling. I disse tilfælde kan opfølgende pædagogisk og psykosocial rådgivning foretages i kommunalt regi. Hos de fleste patienter er der dog behov for, at Børne- og ungdomspsykiatrien følger op på den medicinske og psykosociale behandling samt rådgiver netværket i forhold til den pædagogiske og psykosociale indsats Interessekonflikter: Tine Houmann har modtaget honorar for undervisning af læger og andet sundhedspersonale fra Novartis, Janssen-Cilag, HB Pharma. Per Hove Thomsen har modtaget honorar for undervisning af læger, fra Janssen-Cilag, Novartis, Medice, samt for deltagelse i advisory board fra Eli Lilly Allan Hvolby har modtaget honorar for undervisning af læger og andet sundhedspersonale fra Novartis og Eli Lilly Søren Dalsgaard og Kerstin von Plessen har ingen interessekonflikter 15

16 Reference List (1) BUP-base. BUP-base årsrapport bupbase dk/sideindhold asp 2011Available from: URL: (2) Ambrosini PJ. Historical development and present status of the schedule for affective disorders and schizophrenia for school-age children (K-SADS) J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2000;39(1): (3) Goodman R, Ford T, Richards H, Gatward R, Meltzer H. The Development and Well-Being Assessment: description and initial validation of an integrated assessment of child and adolescent psychopathology J Child Psychol Psychiatry 2000;41(5): (4) DuPaul G, Power T, McGoey K, Ikeda M, Anastopoulos A. AD/HD Rating Scale IV: Checklists, norms, and clinical interpretation. New York: Guilford; (5) Bilenberg N. The Child Behavior Checklist (CBCL) and related material: standardization and validation in Danish population based and clinically based samples Acta Psychiatr Scand Suppl 1999;398:2-52. (6) Goodman R. The extended version of the Strengths and Difficulties Questionnaire as a guide to child psychiatric caseness and consequent burden J Child Psychol Psychiatry 1999;40(5): (7) Gioia GA, Isquith PK, Guy SC, Kenworhty L. Brief. Virum: (8) Weiss MD. The unique aspects of assessment of ADHD Primary Psychiatry 2010;17:21-5. (9) Kadesjo B, Janols LO, Korkman M, Mickelsson K, Strand G, Trillingsgaard A, et al. The FTF (Five to Fifteen): the development of a parent questionnaire for the assessment of ADHD and comorbid conditions Eur Child Adolesc Psychiatry 2004;13 Suppl 3:3-13. (10) Kessler RC, Adler LA, Gruber MJ, Sarawate CA, Spencer T, Van Brunt DL. Validity of the World Health Organization Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) Screener in a representative sample of health plan members. 16

17 2007 Int J Methods Psychiatr Res 2007;16(2): (11) Shaffer D, Gould MS, Brasic J, Ambrosini P, Fisher P, Bird H, et al. A children's global assessment scale (CGAS) Arch Gen Psychiatry 1983;40(11): (12) Wechsler D. WPPSI-R Wechsler Preschool Primary Scale of intelligence - revised (13) Bayley N. Bayley Scales of Infant development 2 nd edn. San Antonio NY: (14) Mullen EM. Mullen scales of Early Learning. Circle Pines. American Guidance Service (15) Tellegen PJ, Winkel M, Winjberg-William BJ, Laros JA. SON-R 2½ - 7 Snijders-OOmen Nonverbal Intelligence Test (16) Wechsler. WISC-IV Wechsler Intelligence Scale for Children, Dansk version (17) Lahey BB, Pelham WE, Loney J, Kipp H, Ehrhardt A, Lee SS, et al. Three-year predictive validity of DSM-IV attention deficit hyperactivity disorder in children diagnosed at 4-6 years of age Am J Psychiatry 2004;161(11): (18) Posner K, Melvin GA, Murray DW, Gugga SS, Fisher P, Skrobala A, et al. Clinical presentation of attention-deficit/hyperactivity disorder in preschool children: the Preschoolers with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder Treatment Study (PATS) J Child Adolesc Psychopharmacol 2007;17(5): (19) Skovgaard AM, Houmann T, Christiansen E, Landorph S, Jorgensen T, Olsen EM, et al. The prevalence of mental health problems in children 1(1/2) years of age - the Copenhagen Child Cohort J Child Psychol Psychiatry 2007;48(1): (20) BUP-DK. Referenceprogram for børn og unge med ADHD. bupnet dk/media/adhdreferenceprogram080508_jsb[1] pdf 2008Available from: URL: (21) Atkinson M, Hollis C. NICE guideline: attention deficit hyperactivity disorder Arch Dis Child Educ Pract Ed 2010;95(1):24-7. (22) Pliszka S. Practice parameter for the assessment and treatment of children and adolescents with attention-deficit/hyperactivity disorder. 17

18 2007 J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2007;46(7): (23) Barkley RA, McMurray MB, Edelbrock CS, Robbins K. Side effects of methylphenidate in children with attention deficit hyperactivity disorder: a systemic, placebo-controlled evaluation Pediatrics 1990;86(2): (24) Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. bupklinik dk/pdf/vejl_med_beh pdf 2008Available from: URL: (25) Hammerness PG, Perrin JM, Shelley-Abrahamson R, Wilens TE. Cardiovascular risk of stimulant treatment in pediatric attention-deficit/hyperactivity disorder: update and clinical recommendations J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2011;50(10): (26) Cooper WO, Habel LA, Sox CM, Chan KA, Arbogast PG, Cheetham TC, et al. ADHD drugs and serious cardiovascular events in children and young adults N Engl J Med 2011;365(20): (27) Habel LA, Cooper WO, Sox CM, Chan KA, Fireman BH, Arbogast PG, et al. ADHD Medications and Risk of Serious Cardiovascular Events in Young and Middle-aged Adults JAMA (28) Eli Lilly and Company. Vigtige sikkerhedsoplysninger om Strattera. Sundhedsfagligt personale i Danmark, editor Ref Type: Personal Communication (29) Bloch MH, Qawasmi A. Omega-3 Fatty Acid supplementation for the treatment of children with attentiondeficit/hyperactivity disorder symptomatology: systematic review and meta-analysis J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2011;50(10): (30) Storebo OJ, Skoog M, Damm D, Thomsen PH, Simonsen E, Gluud C. Social skills training for Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) in children aged 5 to 18 years. 18

19 2011 Cochrane Database Syst Rev 2011;12:CD (31) Greenhill L, Kollins S, Abikoff H, et al. Efficacy and safety of immediate-release methylphenidate treatment for preschoolers with ADHD J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2006;45: (32) Murray DW. Treatment of preschoolers with attention-deficit/hyperactivity disorder Curr Psychiatry Rep 2010;12(5): (33) Wilens TE, Upadhyaya HP. Impact of substance use disorder on ADHD and its treatment J Clin Psychiatry 2007;68(8):e20. (34) Wilens TE. Attention-deficit/hyperactivity disorder and the substance use disorders: the nature of the relationship, subtypes at risk, and treatment issues Psychiatr Clin North Am 2004;27(2): (35) Graham J, Banaschewski T, Buitelaar J, Coghill D, Danckaerts M, Dittmann RW, et al. European guidelines on managing adverse effects of medication for ADHD Eur Child Adolesc Psychiatry 2011;20(1): (36) Bloch MH, Panza KE, Landeros-Weisenberger A, Leckman JF. Meta-analysis: treatment of attention-deficit/hyperactivity disorder in children with comorbid tic disorders J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2009;48(9): (37) Spencer T, Biederman J, Wilens T. Attention-deficit/hyperactivity disorder and comorbidity Pediatr Clin North Am 1999;46(5):915-27, vii. (38) Pelham WE. Implications of the MTA Study for Behavioral and Combined Treatments ADHD Report 2000;8:9-16. (39) Biederman J, Monuteaux MC, Spencer T, Wilens TE, Faraone SV. Do stimulants protect against psychiatric disorders in youth with ADHD? A 10-year followup study. 19

20 2009 Pediatrics 2009;124(1):71-8. (40) Nissen JB, Thomsen PH. [Pharmacological treatment of obsessive compulsive disorder in children/adolescents] Ugeskr Laeger 2011;173(11): (41) Sorensen MJ, Thomsen PH. [What evidence is there for treating depression in children and adolescents with cognitive therapy?] Ugeskr Laeger 2007;169(14): (42) Research Units on Pediatric Psychopharmacology Autism Network. Randomized, controlled, crossover trial of methylphenidate in pervasive developmental disorders with hyperactivity Arch Gen Psychiatry 2005;62(11): (43) McPheeters ML, Warren Z, Sathe N, Bruzek JL, Krishnaswami S, Jerome RN, et al. A systematic review of medical treatments for children with autism spectrum disorders Pediatrics 2011;127(5):e1312-e1321. (44) Aman MG, Buican B, Arnold LE. Methylphenidate treatment in children with borderline IQ and mental retardation: analysis of three aggregated studies J Child Adolesc Psychopharmacol 2003;13(1): (45) Stigler KA, Desmond LA, Posey DJ, Wiegand RE, McDougle CJ. A naturalistic retrospective analysis of psychostimulants in pervasive developmental disorders J Child Adolesc Psychopharmacol 2004;14(1): (46) Gruber R, Sadeh A, Raviv A. Instability of sleep patterns in children with attention-deficit/hyperactivity disorder J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2000;39(4): (47) Hvolby A, Jorgensen J, Bilenberg N. Actigraphic and parental reports of sleep difficulties in children with attentiondeficit/hyperactivity disorder Arch Pediatr Adolesc Med 2008;162(4):

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Baggrund: BUP-DK har i lighed med en lang række andre videnskabelige selskaber besluttet at udgive faglige retningslinjer for

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge

Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center- Region Midtjylland,

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Referenceprogram. for udredning og behandling af børn og unge med ADHD. April 2008

Referenceprogram. for udredning og behandling af børn og unge med ADHD. April 2008 Referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med ADHD April 2008 Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af BUP-DK Ansvarlig for udgivelsen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark.

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e ADHD hos voksne Af Torsten Bjørn Jacobsen, speciallægekonsulent, ph.d., Direktoratet for Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskabs Udvalg for udarbejdelse af retningslinjer

Læs mere

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn:

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forskningsprotokol til et randomiseret kontrolleret effektivitetsstudie af the New Forest Parenting Programme på en klinisk kohorte af danske

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

BARNETS udvikling og adfærd

BARNETS udvikling og adfærd ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen

Læs mere

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson.

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. ADHD OG MEDICIN Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. Disposition Præsentation: - Hvem er jeg ADHD: - Hvordan, hvornår og hvorfor diagnosticere - Hvad er ADHD kort - Og andet - Hele livet? Behandling:

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Til Sundhedsstyrelsen

Til Sundhedsstyrelsen København, den 13. marts 2014 Til Sundhedsstyrelsen Høringssvar fra Dansk Psykolog Forening vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

udredning og behandling National klinisk retningslinje For

udredning og behandling National klinisk retningslinje For National klinisk retningslinje For udredning og behandling af ADHD hos voksne med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet 2015 National klinisk retningslinje

Læs mere

Børn og unge med. Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo

Børn og unge med. Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo Børn og unge med ADHD modelfotos: bam/scanpix Referenceprogram Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo og unge med ADHD, man behandler i børne- og ungdomspsykiatrien. Men det er en

Læs mere

ADHD Unge og voksne. Dorte Damm. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri psykolog@dortedamm.dk

ADHD Unge og voksne. Dorte Damm. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri psykolog@dortedamm.dk ADHD Unge og voksne Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri psykolog@dortedamm.dk Maj 2013 ADHD Attention Deficit Hyperactivity Disorder Grundlæggende problemer med impulsivitet, uopmærksomhed,

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Page 1 of 8 VEJ nr 10332 af 10/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 01-02-2008 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Accession C20071033260 Entydig dokumentidentifikation BK000030 Dato for førstegangsindlæggelse

Læs mere

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg Søvn og søvnforstyrrelser hos børn Introduktion - Indledning - søvnens faser

Læs mere

Retningslinjer for diagnostik og behandling af ADHD hos voksne

Retningslinjer for diagnostik og behandling af ADHD hos voksne Retningslinjer for diagnostik og behandling af ADHD hos voksne Dansk Psykiatrisk Selskab 2013 December 2013 Arbejdsgruppe: Torben Arngrim, Mogens Brødsgaard, Pia Bohn Christiansen, Søren Dalsgaard, Marianne

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Dansk standardisering af attention deficit and hyperkinetic disorder-ratingskalaen

Dansk standardisering af attention deficit and hyperkinetic disorder-ratingskalaen KEF VPORG: KAOS: 9 DATO:..9 Dansk standardisering af attention deficit and hyperkinetic disorder-ratingskalaen Læge Lotte Poulsen, læge Siv Lykke Jørgensen, afdelingslæge Søren Dalsgaard & professor Niels

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

UDREDNING OG BEHANDLING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE OG PSYKIATRISK KOMORBIDITET

UDREDNING OG BEHANDLING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE OG PSYKIATRISK KOMORBIDITET FEBRUAR 2015 HØRINGSUDKAST UDREDNING OG BEHANDLING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE OG PSYKIATRISK KOMORBIDITET En faglig visitationsretningslinje HØRINGSUDKAST: UDREDNING OG BEHANDLING TIL BØRN

Læs mere

Voksne med ADHD: Et PET studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD: Et PET studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD: Et PET studie af den dopaminerge neurobiologi Mahmoud Ashkanian Læge, ingeniør, phd Neuropsykiatrisk klinik Århus Universitetshospital Risskov Introduktion Diagnosen Attention Deficit

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD f o r e n i n g e n Voksne med ADHD Fra kontroversiel til accepteret diagnose Udgiver ADHD-foreningen Kongensgade 68, 2. sal 5000 Odense C. Tlf: 70 21 50 55 Fax: 66 13 55 12 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside:

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Ud af 430 børn har forældrene til 262 givet tilsagn om, at deres børn må deltage.. hos 31 fandt man adfærdsmæssige risikotegn, der ville kunne føre

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

BUP-ADHD. National årsrapport 2013. 1. januar 2013-31. december 2013. Dato 18.12.2014

BUP-ADHD. National årsrapport 2013. 1. januar 2013-31. december 2013. Dato 18.12.2014 BUP-ADHD National årsrapport 2013 1. januar 2013-31. december 2013 Dato 18.12.2014 Center for Klinisk Epidemiologi (tidligere Kompetencecenter Syd for Landsdækkende Kliniske Databaser) og Regionernes Kliniske

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere