YDELSER 3 ORGANISERING 12

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Ung i Aarhus - Fritidscenter Oddervej 2011

2 INDHOLD YDELSER 3 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET 3 UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN 4 TILBUD I UNGDOMSSKOLEN 7 BRUG AF LEKTIECAFÉ I OMRÅDET 10 NETVÆRKSMØDET 11 INKLUSION 11 ORGANISERING 12 FU-OMRÅDETS SAMMENSÆTNING 12 SAMARBEJDSRELATIONER MED FOKUS PÅ OVERGANGE 12 SAMARBEJDET MED FO-KLUBBERNE 14 BRUG AF DIFFERENTIERET KONTINGENT 15 UNGE MED HANDICAP I OMRÅDET 16 RESPEKT FOR GRÆNSER 16 TILRETTELÆGNING AF KOMPETENCEUDVIKLING 17 KOMMUNIKATION 17 RESSOURCER 19 OMRÅDETS UNGEDEMOGRAFI 19 DE UNGE I FU-OMRÅDETS KLUBTILBUD 19 ELEVER OG HOLD I UNGDOMSSKOLEN 20 SÆRLIGE FORHOLD OMKRING HANDICAP 20 SÆRLIGE FORHOLD - SOCIALE FORANSTALTNINGER 20 SÆRLIGE FORHOLD - UNGDOMSKRIMINALITET 21 MEDARBEJDERGRUPPEN OG FAGLIGE KVALIFIKATIONER 22 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 24 ØKONOMI 25 2 KVALITETSRAPPORT 2011

3 YDELSER 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET Målet i Aarhus Kommune er, at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i Med 95% handlingsplanen iværksættes en ekstraordinær indsats for de ældste børn og unge (overhalingssporet). Dette kører parallelt med det lange seje træk, hvor de eksisterende indsatser forstærkes, så de bærende forudsætninger styrkes fra barnet er lille. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører, og der er brug for at afprøve nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. Vi skal derfor hele vejen omkring børnene/de unge og deres forældre og sikre, at vores indsatser er helhedsorienterede og sammenhængende. Og vi skal sikre, at de rammer, vi som FU-område stiller til rådighed, er de rigtige. I 95% handleplanen er 23 konkrete initiativer beskrevet. Handlingsplanens initiativer skal følges op med forstærkede lokale indsatser, hvilket udfoldes i indeværende afsnit. Dernæst sættes der spot på hvordan ungdomsskolen understøtter 95% målsætningen, samt hvordan lektiecaféen benyttes som tilbud. Under afsnittet om organisering følger endvidere en nærmere beskrivelse af FUområdets samarbejde med de mest centrale aktører set ind i en 95% kontekst. Når vi i FU-området arbejder på at understøtte 95% målsætningen gør vi det med særligt fokus på følgende områder (beskriv kun den/de ekstraordinære indsatser): Vi arbejder for tiden især med to indsatsområder: 1. Fastholdelse af unge i ungdomsuddannelse. Vi samarbejder med UUvejleder om at identificere unge med behov for særlig individuel indsats for at fastholde de unge i ungdomsuddannelsen når der er kraftige signaler om at den unge er på vej til at droppe ud. 2. Brobygning til ungdomsuddannelser og praktik i forhold til unge med handikap I forhold til de centrale fokusområder har vi helt konkret iværksat følgende: 1. Individuelle forløb med unge i form af vejledning. og understøttelse af fremmøde på ungdomsuddannelsen. Den unge understøttes dagligt i at følge ungdomsuddannelsen idet at Fus medarbejderfølger op på fremmøde, har dialog med den unge om de udfordringer den unge har. FU medarbejder understøtter sociale netværk og opkvalificerer fagligt efter behov. 2. Særdeles usikre unge med handikap støttes i at vælge mellem relevante praktikmuligheder og efterfølgende støttes de unge i at gennemføre i praktikken. Det er en forudsætning at relationen mellem FUmedarbejder og ung er etableret i god tid. 3 KVALITETSRAPPORT 2011

4 UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Ungdomsskoleloven 1 Ungdomsskolen har en helt særlig rolle i forhold til at understøtte 95%-målsætningen, idet ungdomsskolens målgruppe favner både grundskolens afgangsklasser samt de første år på ungdomsuddannelserne. Dette afspejles blandt andet i Byrådets handlingsplan for 95%-målsætningen, der rummer tre tiltag, der konkret relaterer sig til ungdomsskolevirksomheden. Disse er: Klubvejledning og klubskole: Et tilbud som giver støtte til afklaring om fremtiden OCN-certificering af ungdomsskolefag: OCN står for Open College Network, og er en metode til at sikre realkompetenceafklaring for de unge, som deltager i bestemte OCN-certificerede forløb i ungdomsskolen. Arbejdet sker i tæt samarbejde med Aarhus Teck, øvrige ungdomsuddannelser, erhvervsliv og faglige organisationer. Konkret er der hold i markedsføring, cafékørekort, babysitterkorps og rapskole. Der arbejdes pt. på et livsmestrings-forløb målrettet frafaldne på de tekniske uddannelser. Boglige fag og prøve-boosters i ungdomsskolen Herudover kan ungdomsskolen også spille en betydelig rolle i forhold til: Fleksibel udskoling: Etablering af en fleksibel overbygning, der skal understøtte elever med behov for støtte og imødekomme elever med behov for faglige udfordringer i folkeskolens ældste klasser. Ungdomsskolen anvendes i høj til at målrette specifikke forløb til de unge, som vurderes i risiko for enten ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse eller at droppe ud af en ungdomsuddannelse. Følgende beskrives områdets indsats for at understøtte 95% målsætningen konkret ind i ungdomsskole-regi. Hvordan bruges ungdomsskolen som redskab til at understøtte 95 % målsætningen? Hvis dette sker i samspil med klubberne, så beskriv gerne hvordan samt ungdomsskolens rolle i dette samarbejde. Ungdomsskolen bidrager ved at udbyde fag af forskellig karakter:vi udbyder forløb i livsmestring som bidrager til at perspektivere den tvivl og de udfordringer den unge oplever som en del af at være ung i miljøer hvor forventningerne til præstationer, udseende, økonomiske og coolnes er særdeles høje. De unge i målgruppen reagerer med selvdestruktiv adfærd fx anoreksi og cutting. Der tilbydes fag der opkvalificerer elever i udvalgte eksamensfag så der opnås bedre kompenecer. Endvidere udbydes valgfag som f.eks. Fransk og matematik for nørder. Vores eneste ungdomsklub danner rammen for et attraktivt ungdomsmiljø som understøtter læringsmiljøet. 4 KVALITETSRAPPORT 2011

5 Børn og unges uddannelsesparathed påvirkes af mange faktorer, og der kan være mange årsager til frafald på ungdomsuddannelserne. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver både faglige og sociale kompetencer. Det kræver også en evne til at mærke efter, når der skal vælges til og vælges fra. Og det kræver motivation og vedholdenhed samt kendskab til egne læringsstrategier i mødet med nye udfordringer. I Aarhus Kommune har man valgt at bruge nedenstående sløjfe-model som systematik til at arbejde med de fire overordnede perspektiver, som erfaringer fra praksis og aktuel ungdoms- og uddannelsesforskning peger på. Modellen skal ses som en forståelsesramme, der tegner en helhed omkring den unge (og familien). Den er opbygget således, at den beskriver forholdet mellem de udfordringer, den unge kan opleve i forhold til uddannelsesparathed/gennemførelse af uddannelse. Modellens fire indre cirkler angiver positioner, hvorfra den unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse kan anskues. Hvad påvirker den unges uddannelsesparat?: Ydre/synlige faktorer: faglige og/eller sociale kompetencer Indre/bagvedliggende faktorer: afklaring og/eller motivation 5 KVALITETSRAPPORT 2011

6 Modellens ydre cirkel markerer indsatser/indsatstyper og den konkrete indsats overfor det enkelte barn/den enkelte unge: Hvordan støtter de iværksatte indsatser og metoder unges uddannelsesparathed, og hvilke indsatser støtter barnet/den unge i forhold til: Faglige kompetencer Sociale kompetencer Motivation og kendskab til egne læringsstrategier Afklaring i forhold til valg af ungdomsuddannelse I det følgende afsnit forholder FU-området sig til hvordan de udbudte fag i ungdomsskolen relaterer sig til og understøtter 95 % målsætningen. Konkret ved at FU-lederen relaterer de udbudte fag til sløjfemodellens fire perspektiver, holdt op imod den målgruppetænkning der beskrives i FU-planen, med særligt fokus på de udsatte unge. Dermed bliver det anskueliggjort, hvilket pædagogiske og faglige begrundelser der er bag de udbudte fag og i forlængelse heraf, om det er i overensstemmelse med de unges behov i området. Heri skal der ikke være nogen værdiladning af, hvorvidt hold med henholdsvis faglig, social eller kreativ karakter er mere eller mindre vigtige, det afhænger helt af ungdomsgruppens behov. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at styrke de unges faglige kompetencer, gør vi det med afsæt i følgende fag: I FCO arbejder vi hen imod at støtte op om de unges skolegang. Dette sker i samarbejde med skolerne og herigennem oprettes fag-faglige hold, eksamensbooster hold og endelig præsentationsteknik hold. Endvidere er det målet at US bidrager med et lektietilbud og at vi løbende er i dialog med skolerne (ledelse og lærere) i forhold til mulige og fremtidige tiltag med det formål at støtte de unges skolegang og faglige niveau. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at styrke de unges sociale kompetencer, gør vi det med afsæt i følgende fag: Indsatsen drejer sig om inkluderende hold som for eksempel pigeklub, drengeklub og hold, der sætter fokus på det at være ung i en moderne tid. Sigtet er således at tage udgangspunkt i de unge og støtte dem i den relationelle udfordring. I praksis lægger flere af holdene op til et øget fokus på fællesskabet - det kan være rejser med fagligt og socialt indhold samt sprogligt og kulturelt sigte, de nævnte special tiltag (drengeklub, pigeklub), idrætshold, musical, bands etc. 6 KVALITETSRAPPORT 2011

7 Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at hjælpe de unge til at skabe mening og motivation ift. deres videre uddannelsesforløb, gør vi det med afsæt i følgende fag: I FCO har vi fokus på overgange - herunder udfordringen i at gå fra skoleelev til studerende. Vi har således etableret eksamencoaching, lektiecafeer, rejser og kulturundervisning. Endvidere er det tanken at integrere vejledningen i undervisningen, således at de unge støttes mere målrettet i forhold til afklaring af uddannelsesønsker. Endelig arbejder vi hen imod at kvalificere flere af vores tiltag i forhold til OCN. Dette kan eksempelvis ske igennem motorlærehold, computer/it og værkstedshold. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at sikre de unge af klaring i forhold til deres videre uddannelsesforløb, gør vi det med afsæt i følgende fag: Indsatsen skal ses som et bredt tiltang til det enekelte indvid. Eksempelvis er vi som nævnt, i ovenstående, i færd med at kvalificere flere af holdene i forhold til OCN. Endvidere ligger afklaringen implicit i den løbende dialog og sparring med de unge. Det er således lærernes opgave at have fingeren på pulsen og yde den fornødne vejledning. TILBUD I UNGDOMSSKOLEN Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte: 1) Almen undervisning. 2) Prøveforberedende undervisning. 3) Specialundervisning. 4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Ungdomsskoleloven 3 I Aarhus Kommunes FU-plan beskrives ungdomsskoleundervisningen som kendetegnet ved en mangfoldighed i tilbud, fleksibilitet og mulighed for at blande eksperimenterende og traditionelle fag og opdyrke nye fag, nye metoder og nye aktiviteter. Deltagelse i undervisningen er, som alle øvrige tilbud i fritidscentret frivillig, og i tilrettelæggelsen af tilbuddene tages der udgangspunkt i de unges ønsker og interesser. 7 KVALITETSRAPPORT 2011

8 Top 10 liste over mest benyttede fag i ungdomsskolen Fag/hold FU-området Antal deltagere i sæson 2010/2011 Kommune gennemsnit sæson 2010/ Livsmestring Computer/hardware+LAN Makeup, identitet og pigeklub Idrætsorientering Parkour, crossfit Madlavning/gastronomi Mini musical SUK sild Cross, motorlære Beder og Solbjerg ca Opmærksomhedshold ca. 100 Indholdet og organiseringen af aktiviteterne skal bidrage til at realisere målene for udviklingen af de unges personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer, jf. Børn og Unges overordnede mål. I vores område er ungdomsskolen og klubberne integreret i et fritidscenter på følgende måde: Klubberne er det attraktive ungdomsmiljø understøtter undervisningen og er ramme om en mere uformel og i nogle tilfælde lystpræget tilgang til undervisningen. Den fælles ledelse er en stor fordel i forhold tilat sætte retning og udnytte ressourcer rationelt. Nogle af klubmedarbejderne har kompetencer som vi benytter i ungdomsskolen og vice versa. 8 KVALITETSRAPPORT 2011

9 Vi oplever, at vores ungdomsskoleaktiviteter tilfører vores fritidscenter merværdi ved at...: Ungdomsskolen er den fleksible ressource der kan understøtte børnenes og de unges udvikling og læring. Vi kan ansætte de rigtige medarbejdere der har faglig og personlig genneslagskraft lige der hvor det giver mening. De unge er selv med til at udvikle tilbuddet. Hvis et fag ikke længere har appel lukkes det. Når vi samarbejder om ungdomsskoleaktiviteter på tværs af byen, gør vi det på følgende måde: US ansvarlige mødes og drøfter tiltag med udgangspkt. i de forskellige ungegrupper. Der arbejdes på tværgående arrangementer som for eksempel Big Dance, OMG, Gelleraps og Calssic Car. Desuden koordineres tværgående hold som for eksempel musical. Fokus på gruppen af yngre udsatte unge - eventuel udvidelse af ungdomsskolens målgruppe. Af ungdomsskoleloven fremgår det at ungdomsskolen er for unge mellem 14 til 18 år. I ungdomsskoleloven gives der mulighed for, at byrådet kan beslutte, at børn og unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen. I forbindelse med FU-planen, tog byrådet ikke stilling til denne mulighed, og i FU-planen fremgår det derfor, at ungdomsskolen er for unge mellem 14 og 18 år. I ungdomsskolen i dag optages der en gruppe af unge under 14 år og over 18 år. Dette begrundes i områderne med pædagogiske hensyn til det enkelte barn/ung. Der er generelt to primære grupper som optages, selvom de ikke falder inden for målgruppen. Den ene er de 7. klasses elever som endnu ikke er fyldt 14 år, da mange FU-ledere argumenterer, at det ikke er hensigtsmæssigt at holde dele af en årgang uden for et tilbud. Den anden gruppe er socialt udsatte børn og unge, som kan have glæde af et særligt tilbud tilrettelagt i ungdomsskolen. Nedenfor spørges FU-lederne ind til behovet for en sådan udvidelse af målgruppen, orienteret mod en eventuel udvidelse nedadtil, altså til unge under 14 år med særligt behov herfor. 9 KVALITETSRAPPORT 2011

10 I høj I nogen I ringe Slet ikke Vurderer området at der er behov for at udvide ungdomsskolens målgruppe til unge under 14 år? I hvilket omfang vurderes det at en eventuel udvidelse af målgruppen vil styrke indsatsen overfor de unge der er fagligt og socialt svagt stillet i skolen? Der ville kunne tilbydes faglige opkvalificeringshold i et vist omfang, ligesom en tidligere indsats i forhold til de sociale kompetencer kan styrke indlæringen. Kilde: FU-områdets indberetning til kvalitetsrapporten BRUG AF LEKTIECAFÉ I OMRÅDET Fritids- og ungdomsskoletilbuddet skal i samarbejde med skolerne iværksætte selvstændige, supplerende og komplementerende fritids- og ungdomsskoleaktiviteter og undervisning, herunder utraditionelle tilbud og forløb. Fritids- og ungdomsskoletilbuddet skal som eksempel sikre, at alle børn der ønsker lektiehjælp, kan få det i de fritids- og ungdomsskoletilbud, de benytter. Det afgørende for samarbejdet skal være, at der skabes de mest optimale resultater i forhold til børn og unges læring, udvikling og trivsel. I vores FU -område afholder vi lektiecaféer i...: Ja Nej...klubben...ungdomsskolen...i samarbejde med skolen Evt. uddybende kommentarer: Det er målet for FCO i samarbejde med skolerne kan præsentere et tilbud om lektiehjælp, der fungerer og som let kan nås af børn og unge. Således arbejdes der på, at alle børn og unge i målgruppen har et tilbud om lektiehjælp enten i klubben, US eller på skolen. Mange Børn og unge får støtte hjemme og kommer ikke i klubben for at lave lektier. 10 KVALITETSRAPPORT 2011

11 Vi vil anslå, at der på årsbasis er 60 unge, der benytter sig af vores lektiecaféer. Lektiecaféer er et tilbud der I nogen benyttes af de udsatte unge i vores område. Evt. uddybende kommentar: I FCO er udfordringen primært at gøre lektiecafeerne attraktive for de unge, der måske hænger lidt. Det skal såleders ikke være et nederlag at benytte tilbuddet, hvilket er en af de store udfordringer. NETVÆRKSMØDET Netværksmødet er det møde hvor man inviterer forældre og andre relevante samarbejdsparter, når man har bekymringer for et barn/ ungt menneskes trivsels og udvikling. Et sådan møde foregår inden man eventuelt laver en underretning til de sociale myndigheder. Netværksmøder FU-Området 2011 Kommunen 2011 Antal netværksmøder afholdt. 79 Anslået antal problemer der er løst via de lokale netværksmøder. 50 Andel af problemer behandlet på netværksmøder, der har krævet inddragelse af de sociale myndigheder. 20 INKLUSION Hvordan sikres det, at alle børn og unge bliver set og hørt hver dag og at alle børn og unge er med i et fællesskab? Hvordan er der arbejdet med inkluderende praksis? Nævn eksempler. - Medarbejdere har fokus på, at alle børn føler sig respekteret og inkluderet i et fællesskab. Der arbejdes med anerkendende tilgang og mediering. - Medarbejderne har øje for hensynet til det enkelte barn i forhold til hensynet til fællesskabet. - Aktiviteter tilrettelægges så de medvirker til at udvikle børnenes/de unges evne til at kunne rumme mangfoldighed. - Lektiehjælp og lektiestøtte. Faglige træningstilbud med henblik på at give børnene og de unge kompetencer så de kan følge med. - Studie- og oplevelses-ture og rejser til såvel indland og udland der befordrer indblik i egne og andres sprog, kulturer, leveforhold og handlemuligheder. 11 KVALITETSRAPPORT Specifikke US hold, der tager udgangspunkt i de fælles oplevelser, samarbejde og gruppeudvikling. Herunder

12 - Specifikke US hold, der tager udgangspunkt i de fælles oplevelser, samarbejde og gruppeudvikling. Herunder introture, fælles arrangementer i klubberne, pige/drengeklub. ORGANISERING. FU-OMRÅDETS SAMMENSÆTNING FU-området Ung i Aarhus - Fritidscenter Oddervej består af: Fritids- og ungdomsklubber 6 Pædagogisk ledede legepladser 2 Ungdomsskole 1 Antal skoledistrikter omfatter området? 6 Private klubber i området? 4 SAMARBEJDSRELATIONER MED FOKUS PÅ OVERGANGE En af FU-områdets vigtige opgaver er at fokusere på de relevante samarbejdsrelationer i forhold til de vitale overgange. Eksempelvis kan SFO en eller skolen have konkret viden om et barn, som klubben skal kende til for at kunne løse sin opgave. Det kan være et barn, der har særlige behov for støtte for at kunne indgå i fællesskaber, behov for lektiehjælp m.v. At FU-området har den rette viden kan lette den unges overgang fra SFO og skole til klub. På tilsvarende vis er det vigtigt, at FU samarbejder med det frivillige foreningsliv for at give de unge en kultur for at bruge eksempelvis idrætsforeningerne til at dyrke motion. I vores FU -område oplever vi, at vi har et velfungerende samarbejde...: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...med SFO...med folkeskoler i området...med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)...med det opsøgende team*...omkring 115-møder** 12 KVALITETSRAPPORT 2011

13 ...med det frivillige foreningsliv...med ungdomsuddannelserne (ift. uddannelsesparathed) Evt. uddybende kommentar: Vi har et ønske om at blive bedre til at samarbejde med foreningsliv og ungdomsuddannelser. * De opsøgende medarbejdere er klubmedarbejdere, der arbejder på gaden og der hvor de unge færdes. De er tilstede ved div. events som Kulturnat, Festuge, sidste skoledag m.v. Deres opgave er at have føling med og kontakt til de unge i deres ungdomsmiljøer m.h.p. at kunne guide og vejlede der, hvor det skønnes at den unge har brug for støtte. ** Retsplejelovens 115 møder er et møde mellem Politiet og andre lokale fagpersoner. På mødet kan udveksles personfølsomme oplysninger med et kriminalpræventivt sigte. Hvis vi skal nævne helt konkrete områder, som vi lægger særlig vægt på i vores samarbejde, er det ift......sfo Vi har overgangsaftaler for at præsentere klubberne for forældre og kommende medlemmer. DErsuden har vi særligt fokus på at inkludere børn og unge med særlige behov i klubberne. I tilfæølde af vi skønner at der er behov for medlemsskab er vi opsøgende i forhold hertil...folkeskoler i området Dialog med folkeskoler om medlemmer og børn og unge der ikke er medlemmer der har behov for særlig støtte. Vi deltager i netværksamtaler og andre samtaler i forhold til barnet og den unge. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Vi forsøger at udvikle et systematisk samarbejde med UU så vi kan understøtte 95% målsætningen....det opsøgende team Godt samarbejde og klar beskrivelse af udfordring og respektive opgaver. Hvad gør vi hvad gør de andre 13 KVALITETSRAPPORT 2011

14 møder Vi deltager i decentrale 115 møder når det skønnes nødvendigt. FUleder for FCO deltager i 115 mødet for syd og koordinerer...det frivillige foreningsliv Vi lægger vægt på at brobygge til foreningslivet...ungdomsuddannelserne (ift. uddannelsesparathed) - SAMARBEJDET MED FO-KLUBBERNE En FO-klub er en privat klub oprettet i henhold til lov om folkeoplysning. FO-klubberne får hele deres tilskud fra Aarhus Kommune. I vores FU -område oplever vi, at vi har et velfungerende samarbejde... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...med de lokale FO-klubber. For at fremme samarbejdet med FO-klubberne har vi i vores FU-område helt konkret gjort følgende: Dialog og planlægningsmøder med FO leder 14 KVALITETSRAPPORT 2011

15 Hvis vi skal pege på én ting, som er/ville være...:...særlig godt ved at samarbejde med FO-klubberne, er det: At udvikle et fælles ungemiljø og fælles forståelse af mål og deltagelse i opgaverne...særligt udfordrende ved at samarbejde med FO-klubberne, er det: At FOklubberne ikke ledelsesmæssig referer til FU. Vi kunne bruge vores ressourcer mere rationelt og fleksibelt hvis det var tilfældet. BRUG AF DIFFERENTIERET KONTINGENT I juni 2010 vedtog byrådet en indstilling angående et fleksibelt kontingent på hele FU-området samt nedsat kontingent i særligt udsatte områder. 5 klubber fik således nedsat deres kontingent. De klubber der ikke fik nedsat kontingentet, fik mulighed for at lave forskellige aktiviteter, og differentiere kontingentet i henhold til aktiviteten. I vores FU-område har vi organiseret brugen af den differentierede kontingent på følgende måde: Det har vi ikke Hvis vi skal pege på nogle særlige kendetegn ved de unge, som benytter sig af tilbuddet om den differentierede kontingent i vores FU-område, er det: 15 KVALITETSRAPPORT 2011

16 UNGE MED HANDICAP I OMRÅDET Når vi i FU-tilbuddet organiserer vores arbejde med unge med......generelle handicap, gør vi det primært ved at... de mest vidtgående handicap, gør vi det primært ved at Integrere den enkelte unge i øvrige ungegruppe Samle de unge i én gruppe på tværs af FU-området Evt. uddybende kommentar: Vores forskellige enheder har forskellige muiligheder for at løfte opgaven. Nogle unge med handicap har brug for fysiske hellesteder. Deet kan vi ikke tilbyde alle steder. Vi centraliserer tilbud til de børn og unge i Beder og Mårslet. RESPEKT FOR GRÆNSER I Aarhus Kommune er der iværksat et beredskab, som bl.a. skal sikre hurtig og effektiv indgriben i krisesituationer og opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn eller ung bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj I vores område er medarbejderne klædt på til at håndtere sager vedr. mistanke om overgreb For at sikre dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejdere og forældre føler sig trygge, har vi helt konkret gjort følgende i vores FU-område: Alle MED har arbejdet med pjecen Respekt for grænser. Vi har ikke arbejdet så målrettet på forældredelen. Vi forudsætter nok egl. at den åbenhed og det ønske om dialog vi praktiserer i det daglige giver forældrene den stryghed der skal til for trygt at turde stille også de lidt svære spørgsmål. 16 KVALITETSRAPPORT 2011

17 TILRETTELÆGNING AF KOMPETENCEUDVIKLING I disse år er kompetenceudvikling i centrum for Børn og Unges personalepolitik. Det er den, dels for at sikre den enkeltes kompetenceudvikling og dels for at sikre kommunens muligheder for at levere en fortsat god service til borgerne. I 2008 vedtog Byrådet derfor at afsætte ekstra 20 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling af medarbejdere i Børn og Unge i årene Beskriv konkrete tiltag og fokus i området. Alle medarbejdere har en 3-årig kompetenceudviklingsplan. Fritidscenter Oddervej lægger vægt på at alle medarbejdere i klub har butterflyuddannelsen. hertil kommer at vi tilgodeser uddannelse i Sløjfemodel og OCN. Ledere uddannes i ledelse KOMMUNIKATION I Børn og Unge er vi meget opmærksomme på, at det er vigtigt med en god og nærværende kommunikation ikke bare med børn og unge i vores institutioner, men ligeledes med forældre og nærmiljø. Når vi vil sikre god kommunikation med forældre og unge i vores FU-område, gør vi det blandt andet via: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj Nyhedsbreve Vores hjemmeside Facebook Opslagstavle Møder Bestyrelsen Hjemmebesøg Andet: Vi kunne godt have lyst til at udvikle hjemmesiden ud over nuværende rammer. 17 KVALITETSRAPPORT 2011

18 Hjemmesider er blevet en meget vigtig kilde dels til kommunikation imellem enheder og forældre og unge, samt til at tegne FU-områdets ansigt udadtil i forhold til den øvrige offentlighed. Samtidig er der en række krav til informationer, der skal være tilgængelige på hjemmesiderne. Derfor er det afgørende, at hjemmesiderne indeholder den rigtige information, tegner billedet af området og er løbende opdateret. Overordnet vurdering af FU-områdets hjemmeside Tilfredsstillende (på stadiet under udvikling) Supplerende kommentarer: En tilfredsstillende hjemmeside for det overordnede fritidscenter, der indeholder de vigtigeste ting man kan forvente af et site, der trods alt er under opbygning. Opdaterede stamoplysninger, bestyrelse og LUP m.m., og Mårslet/Midgård og Malling er rigtig godt på vej, selvom alle mangler den lovpligtige Smiley. Hjemmesiden i området er opdateret i forhold til... Ja Delvist Nej FU-områdets stamoplysninger Forsidelayout På hjemmesiden anvendes Børn og Unges aftalte menu-struktur 18 KVALITETSRAPPORT 2011

19 RESSOURCER OMRÅDETS UNGEDEMOGRAFI Unge bosat i FU-området Dreng Pige år 955 / 52,7% 857 / 47,3% år 709 / 53,5% 615 / 46,5% år / 53,1% / 46,9% Unge i området, med anden etnisk herkomst Dreng Pige år 21 / 2,2% 23 / 2,7% år 18 / 2,5% 13 / 0,9% år 39 / 2,3% 36 / 2,4% DE UNGE I FU-OMRÅDETS KLUBTILBUD Unge i området, som er medlemmer af en klub Dreng Pige år 467 / 48,9% 424 / 49,5% år 49 / 6,9% 23 / 3,7% år 516 / 31,0% 447 / 30,4% Unge med bopæl udenfor området, som er medlemmer af en klub i FU-tilbuddet 67 / 7,0% 19 KVALITETSRAPPORT 2011

20 ELEVER OG HOLD I UNGDOMSSKOLEN Aktive elever* 2108 Aktive enkeltpersoner 758 Aktive hold 89 Andel aktive unge i området 1324 * Note: Den samme person kan godt tælle som elev flere gange, hvis han/hun er tilmeldt flere hold. SÆRLIGE FORHOLD OMKRING HANDICAP Hvor mange skriftlige handleplaner udarbejdes i FU-området i forhold til arbejdet med... Udsatte unge 21 Unge med de mest vidtgående handicap (centralt visiterede) 5 Øvrige unge med handicap 41 SÆRLIGE FORHOLD - SOCIALE FORANSTALTNINGER Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Antal Andel årige med en social foranstaltning 79 4,3% Hvor mange af disse har FU-området aktiv kontakt til? KVALITETSRAPPORT 2011

21 Antal Andel Hvor mange årige har en social foranstaltning? 61 4,5% Hvor mange af disse har FU-området aktiv kontakt til? SÆRLIGE FORHOLD - UNGDOMSKRIMINALITET Kriminalitetsstatistikken giver et billede af udfordringerne i forhold til udsatte børn og unge bosiddende i området. Opgørelsen omfatter alene den kriminalitet, der er registreret hos politiet. Andel sigtede årige 0,8 FU-området 2011 Kommunen ,6 I pct. 0,4 0,2 0,0 Andel sigtede årige 3,0 FU-området 2011 Kommunen ,5 I pct. 2,0 1,5 1,0 FU-området 2011 Kommunen 2011 Antal sigtelser for årige Antal sigtelser for årige KVALITETSRAPPORT 2011

22 Hvor mange unge har de opsøgende medarbejdere i området kontakt til? (sondre gerne mellem projekter og unge på gaden) Gerningstyper De tre mest hyppige gerningstyper for de årige FU-området 2011 Butikdstyveri; Vold; Euforiserende stoffer Kommunen 2011 Indbrud; Butikstyveri; Brugstyveri MEDARBEJDERGRUPPEN OG FAGLIGE KVALIFIKATIONER Nedenstående angiver antal medarbejdere og hvilke faglige kvalifikationer, man råder over i området. FU-området 2011 Kommunen 2011 Antal fuldtidsansatte medarbejdere 44,9 495,1 22 KVALITETSRAPPORT 2011

23 Antal månedslønnede medarbejdere i FU-området fordelt på faggrupper: Kvinde Mand Alle Klub- og afdelingsledere 6,0 7,7 13,6 Fritids- og ungdomsskoleleder inkl. mellemleder 0,0 1,0 1,0 Klubassistenter 7,3 9,4 16,7 Klubmedarbejdere 2,1 2,6 4,7 Pædagogstuderende 0,8 0,8 1,6 Teknisk administrativt personale 0,7 1,0 1,7 Undervisningspersonale 0,0 0,5 0,5 Øvrige 0,0 0,0 0,0 I alt 16,9 22,9 39,9 Antal timelønnede medarbejdere i FU-området fordelt på faggrupper: Kvinde Mand Alle Klub- og afdelingsledere 0,0 0,0 0,0 Klubassistenter 0,1 0,5 0,6 Klubmedarbejdere 1,2 1,5 2,7 Teknisk administrativt personale 0,1 0,1 0,1 Undervisningspersonale 0,2 1,3 1,5 Øvrige 0,0 0,0 0,0 Timelønnede i alt 1,6 3,4 5,0 23 KVALITETSRAPPORT 2011

24 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en lang række undersøgelser, hvorfor det er vigtigt, at netop dette emne berøres i kvalitetsrapporten. Medarbejdernes sygefravær FU-området Kommunen Gennemsnitligt antal syge/fraværsdage pr. fastansat medarbejder i alt? 12,3 15,5 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 21 dage (korttidssygefravær) Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder over 21 dage (langtidssygefravær) 9,5 7,9 2,8 7,6 Social kapital er et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Medarbejdernes vurdering af...:... egen tilfredshed med jobbet som helhed... deres arbejdsplads som attraktiv... arbejdspladsens sociale kapital , ,0 I pct. 69 I pct. 66 I pct. 70, , ,5 Kilde: Trivselsundersøgelsen 2011 FU-området 2011 Alle FU-områder 2011 Kommunen KVALITETSRAPPORT 2011

25 ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. FU-området 2011 Kommunen 2011 FU-områdets samlede budget for , ,0 FU-områdets regnskab for , ,0 FU-områdets akkumulerede over- eller underskud , ,2 Medlemmer årige, gennemsnitstal for , ,8 Medlemmer årige, gennemsnitstal for , ,3 Gennemsnitlige ressourcer (samlet budget) pr årig i området 6.541, ,8 Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til unge med handicap. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor. FU-området 2011 Kommunen 2011 Ressourcer tildelt til børn med handicap generelt Ressourcer tildelt til børn med de mest vidtgående handicap Grundet ny ressourcetildelingsmodel, er det ikke muligt at sammenligne med tidligere år. 25 KVALITETSRAPPORT 2011