Borgerstyret Personlig Assistance.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerstyret Personlig Assistance."

Transkript

1 Borgerstyret Personlig Assistance. Baseline-analyse Servicestyrelsen 9. juni 2010 Udkast Revision.Skat.Consulting.Financial Advisory.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Organisering Arbejdsgange Udmåling og beregning Modtagere af BPA Hjælperne Opsamling

3 Copyright Deloitte Business Consulting A/S. Rapportens anvendelse Denne rapport er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag. Deloitte påtager sig intet ansvar for andres anvendelse af rapporten. Kopiering af rapporten, helt eller delvis, må i hvert enkelt tilfælde kun ske med følgende tydelige kildeangivelse. Kontakt Spørgsmål til denne rapports indhold kan stiles til: Mette Lindgaard, partner, tlf Om Deloitte Business Consulting Fra idé til virkelighed Deloitte Business Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i et politisk miljø. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idéstadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Business Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, som er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu med medarbejdere på verdensplan. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Deloitte Business Consulting A/S Tlf Fax Besøgsadresse Weidekampsgade København S Postadresse Deloitte Business Consulting A/S Postboks København C 3

4 1.Indledning Den 1. januar 2009 blev den tidligere hjælperordning ændret til Borgerstyret Personlig Assistance, de såkaldte BPA-ordninger. Formålet med ændringerne er blandt andet at sikre, at borgerne oplever en mindre administrativ belastning ved at have ordningerne ved fx at have mulighed for at overdrage administrationen af arbejdsgiveropgaven til en forening, virksomhed eller pårørende. Derudover er der udformet nye bindende regler for udmåling af den kontante støtte, hvilket bl.a. skal sikre handicaphjælperne bedre løn- og ansættelsesvilkår. På baggrund af lovændringen har Servicestyrelsen ønsket at få evalueret, om formålene med lovændringen bliver opfyldt, og om indsatsen i BPA-ordningerne således får den ønskede effekt. Evalueringen gennemføres af Deloitte Business Consulting i perioden 2009 til Som grundlag for at vurdere effekten af BPA-ordningerne gennemføres en nulpunktsanalyse (baseline). Nærværende rapport sammenfatter konklusionerne fra nulpunktsanalysen med særligt fokus på at belyse de indikatorer, der er opstillet for evalueringen. Nedenfor beskrives BPA-ordningerne og de konkrete lovændringer kort. 1.1 BPA-ordningerne Det har gennem mange år været muligt for personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau at få et kontant tilskud til at ansætte en eller flere handicaphjælpere. Denne ordning blev kaldt hjælperordningen. Hjælperordningen havde som udgangspunkt omfattet to forskellige målgrupper jf. Serviceloven, herunder: Personer som har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt ( 95). Personer, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte til pleje, overvågning og ledsagelse ( 96). Særligt for den sidste målgruppe er hjælperordningen blevet problematiseret både for at være for restriktiv i sine krav om et højt aktivitetsniveau, og for at det medfølgende arbejdsgiveransvar virkede belastende for modtageren og i praksis virkede begrænsende i forhold til at indgå 4

5 i ordningen 1. Det juridiske ansvar og de opgaver, som fulgte med arbejdsgiveropgaven, blev opfattet som uoverskueligt for mange borgere. Herudover blev kommunerne kritiseret for en uensartet udmåling til og administration af ordningerne og store forskelle på, i hvilket omfang de har rådgivet og understøttet anvendelsen af ordningerne Indførelsen af BPA-ordningerne Borgeren i centrum Fra den første januar 2009 ændredes reglerne for hjælperordningen med indførelsen af Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Formålet med de nye regler er at sætte borgeren i fokus, herunder: Mere fleksibilitet i ordningen Større mulighed for selvbestemmelse Fokus på borgerens ønsker og behov Mulighed for fastholdelse eller opbygning af et selvstændigt liv. Målet er således at skabe en fleksibel ydelse, hvor der gives mulighed for, at personer, der modtager tilskud til at ansætte hjælpere, kan indgå aftale med en nærtstående, en forening eller et firma om at varetage arbejdsgiverfunktionen. Kommunen skal desuden tilbyde at varetage lønadministrationen, hvis borgeren eller en nærtstående ansætter hjælperne. Samtidig er aktivitetskravet i forhold til 96 erstattet af en helhedsvurdering af borgerens samlede behov. Herved er det hensigten, at borgeren skal opleve en mindre administrativ byrde, og dermed opleve BPA som en bedre ydelse, der i højere grad kompenserer og ikke er forbundet med de samme restriktioner som tidligere. Selvom arbejdsgiverfunktionen kan varetages af andre, skal borgeren stadig kunne varetage arbejdslederfunktionen, og således er det præciseret i BPA-ordningerne, at det er en betingelse for at have en BPAordning, at borgeren kan fungere som arbejdsleder for hjælperne. 1 Servicestyrelsen og Videnscenter for Bevægelseshandicap: Borgerstyret personlig assistance Erfaringsopsamling om personlig hjælp til personer med handicap i Norge og Sverige, Ankestyrelsen: Hjælperordninger efter servicelovens 96,

6 Bedre vilkår for hjælperne D. 1. juni trådte også nye regler vedr. hjælpernes løn og arbejdsvilkår. Disse ændringer blev udmøntet i bekendtgørelse pr. 1. juli Baggrunden var at det i stigende grad var blevet svært at rekruttere og fastholde de nødvendige hjælpere, da kommunernes udmåling til løn var meget uensartet med blandt andet manglende tillæg og pension. I forhold til at forbedre arbejdsvilkårene, er det med BPA-ordningerne også præciseret, at der skal der udmåles timer til bl.a. nødvendige kurser, oplæring af nye hjælpere, personalemøder og medarbejderudviklingssamtaler (MUS). I forhold til løn er en central ændring i lovgivningen, at der nu er bindende regler for udmåling af den kontante støtte, og at der ved beregningen bl.a. skal tages højde for forskellige tillæg fx. Tids- og stedbestemte tillæg, funktions- og kvalifikationstillæg, arbejdsmarkedspension og anciennitet. Derved forventes det, at hjælperjobbet bliver mere attraktivt, og at det dermed også bliver nemmere at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Fokus på kommunernes vejledning BPA-ordningerne har samtidig fokus på, at kommunen skal sikre, at borgerne får den nødvendige rådgivning og vejledning om BPAordningerne. Herunder skal kommunerne rådgive og vejlede om de opgaver og ansvar, der er forbundet med at være arbejdsgiver og arbejdsleder samt praktiske råd i forbindelse med igangsættelse af BPAordningerne. Hertil kommer, at kommunen har pligt til at oplyse borgeren om muligheden for at overføre arbejdsgiveropgaven til anden aktør, eksempelvis en virksomhed, forening eller pårørende. 1.2 Evaluering af BPA-ordningerne På baggrund af lovændringen har Servicestyrelsen igangsat en evaluering af BPA-ordningerne. Formålet med evalueringen er: At evaluere en række af de initiativer, der er iværksat i forbindelse med ændringen af 95 og 96 i Serviceloven At undersøge, hvad lovændringen har betydet for modtageren (borgeren), for sagsbehandlere/fra et kommunalt perspektiv og i forhold til at sikre bedre løn og ansættelsesvilkår for hjæl- 6

7 perne og dermed sikre højere grad af fastholdelse og lettere rekruttering i den enkelte ordning. Evalueringsopgaven omfatter nærværende baselineanalyse samt en evaluering af ordningernes implementering og anvendelse. Formålet og indholdet af baselineanalysen beskrives nedenfor Baselineanalysen Baselineanalysen tegner et billede af området i dag, som det ser ud fra både et kommunalt, bruger- og hjælperperspektiv og giver indblik i disse aktørers erfaringer og oplevelser af muligheder og barrierer i ordningen, som den anvendes i øjeblikket det vil sige både før og efter lovændringen. Baselineanalysen kommer derfor bl.a. ind på de generelle oplevelser i forbindelse med ordningen, samarbejdet med kommunen, arbejdsleder/arbejdsgiveropgaver, samt rådgivning og vejledning i forbindelse med den nye ordning. Der er i forbindelse med projektet udarbejdet en forandringsteori for projektets formål, aktiviteter, resultater og virkninger med henblik på at kunne opgøre og følge udviklingen på de centrale indsatsområder i BPA-ordningerne ved anvendelse af indikatorer. Gennemførelsen af baseline-analysen har den metodiske udfordring, at den gennemføres 1 år efter lovens ikrafttrædelse og således ikke kan give et billede af situationen inden indførelsen af de nye regler. Da mange kommuner stadig er i gang med at implementere reglerne og stadig kun har meget begrænsede erfaringer med de nye regler, vurderes dette dog ikke, at have afgørende betydning. Baseline-analysen har således også til formål at sikre en indledningsvis måling af indikatorerne og dermed et grundlag for en senere effektmåling. Der er identificeret i alt 16 indikatorer for BPA-lovgivningen. Indikatorerne belyses enkeltvis som afslutning på de temaer, til hvilke de relaterer. Herudover sammenfattes indikatorerne i kapitel Metoder I forbindelse med gennemførelsen af baseline-analysen er der anvendt en række metoder, herunder: Gennemførelse af fokusgrupper og interview i udvalgte kommuner. Sagsgennemgang af udvalgte borgersager. 7

8 Materialegennemgang af redskaber, skabeloner, vejledninger og håndbøger fra kommunerne. I dette afsnit præsenteres, hvordan de ovennævnte metoder er anvendt i baseline-analysen. Interview med kommuner, borgere og hjælpere Baseline-analysen har inddraget seks kommuner, som indgår i projektet. De seks kommuner Holbæk Rebild Vejle Lyngby-Tårbæk Svendborg Århus De seks kommuner har deltaget på følgende måde i baseline-analysen: Gennemgang af udvalgte borgersager Gennemførelse af kommunebesøg i hver kommune, herunder fokusgrupper og interviews med: Faglige ledere Sagsbehandlere Borgere, som modtager en BPA-ordning (borgere) Hjælpere Gennemgang af redskaber, skabeloner, vejledninger og håndbøger fra kommunerne. Samlet set er baseline-analysen således kendetegnet ved at være solidt forankret i praksis i kommunerne. Interview og fokusgrupper Interviewene er primært gennemført som fokusgrupper. Der er dog også gennemført enkeltmandsinterview med borgere i eget hjem. Målet har været at afdække synsvinklen hos en gruppe svagere borger, som kan have vanskeligt ved forlade hjemmet på grund af deres handicap. Fokusinterviewene med de faglige ledere har typisk omfattet 1 3 personer. I fokusinterviewene med borgere, hjælpere og sagsbehandlere har der deltaget mellem 2 og 6 personer, men hyppigst

9 Sagsgennemgang En væsentlig del af baselineanalysen har bestået i at få et billede af, hvordan sagsbehandlingen fungerer i praksis herunder hvordan de konkrete tilskud bliver fastsat. Udover de oplysninger, som er indsamlet via interview, er akterne i et antal konkrete sager indsamlet og gennemgået. Herved fremkommer en mere konkret beskrivelse af praksis i forhold til udmålingen af tilskuddet og beregningen af lønnen til hjælperne. Hver projektkommune har indsendt tre sager; to 96-sager og en 95- sag (efter serviceloven). Sagerne omfatter borgere, som modtager støtte i varierende omfang. Materialegennemgang For at opnå yderligere indsigt i beregningen af tilskud, administrationstakst og løn, er de vejledninger, regneark og retningslinjer, som kommunerne anvender, blevet indsamlet, gennemgået og analyseret. Endvidere er der modtaget materiale vedr. den centralt etablerede rådgivningsfunktion, herunder statusrapporter, ligesom der er modtaget kursusevalueringer fra de gennemførte kursusforløb Læsevejledning til baselineanalysen I kapitel 2 beskrives kommunernes organisering i forhold til BPAordningerne, herunder hvor sagsbehandlingen af BPA-ordningerne er placeret i den kommunale organisation, og i forlængelse af dette bl.a. organisationens størrelse og personalemæssige sammensætning. I kapitel 3 bliver arbejdsgangen gennemgået mere detaljeret, hvorefter kapitel 4 danner rammen om en nærmere beskrivelse af beregningen og udmålingen af hjælpen. Efterfølgende beskrives i kapitel 5 brugernes oplevelse af ordningerne i dag og forventninger til BPA-ordningerne. Tilsvarende beskrivelse foretages herefter af hjælpernes opfattelser i kapitel 6. Kapitel 7 indeholder en sammenfatning af de opstillede effektindikatorer og sammenfatter generelt baseline-analysen. 9

10 2.Organisering Indførelsen af BPA-ordningerne betyder ændringer i forhold til udredningen af borgerens behov, præcisering af beregningsforudsætninger samt et større fokus på rådgivning af borgerne. Det er derfor relevant at se nærmere på, hvordan kommunerne organiserer BPA-ordningerne lokalt. Generelt har BPA-ordningerne ikke på nuværende tidspunkt givet anledning til store organisatoriske forandringer. De kommuner, der har foretaget organisatoriske ændringer siden lovens ikrafttrædelse, vurderer, at ændringerne hovedsagelig skyldes andre forhold. 2.1 Organisering Kommunerne har typisk placeret sagsbehandlingen af BPAordningerne i handicapafdelingen som en del af socialforvaltningen. De fleste kommuner har dog opdelt sagsbehandlingen af servicelovens 95 og 96. Sagsbehandlingen af 95 er således ofte placeret i ældreafdelingen sammen med sagsbehandling af omsorg og personlig pleje 83. Sagsbehandlingen af 95 og 96 er i de fleste kommuner samlet på få hænder (nogle steder en enkelt sagsbehandler andre steder typisk to til fire afhængig af kommunestørrelse). Der er dog forholdsvis få sager vedr. 95 og 96 i de fleste kommuner, og sagsbehandlere af BPAordningerne håndterer derfor også i langt overvejende grad andre paragraffer Samarbejde og snitflader Lønkontoret Sagsbehandlingen af BPA-ordningerne indebærer et fast samarbejde med kommunens lønkontor i forbindelse med beregning af tilskud og udbetaling af løn til hjælperne. Typisk er det en bestemt medarbejder i lønkontoret, der har ansvaret og erfaringen med lønforhold vedr. handicaphjælpere. I forbindelse med implementeringen af BPA-ordningerne har lønkontoret derfor typisk været inddraget i forhold til at udarbejde retningslinjer vedr. udmålinger af timer, feriedage, tillæg, pensioner, administrationsbidragssats mv. I flere kommuner har lønkontoret direkte kontakt med BPA-brugerne omkring udbetaling, afholdelse af ferier, tillæg, opsparing af timer mv. I nogle tilfælde yder lønkontoret endvidere vejledning og rådgivning i 10

11 forhold til BPA-brugernes arbejdsretlige spørgsmål fx i forhold til ansættelser og fyringer. Endelig er det nogle steder lønkontoret, som laver beregningen af tilskuddets størrelse på baggrund af sagsbehandlers udmåling. Andre afdelinger Sagsbehandlerne kan i nogle sager have et vist samarbejde med andre dele af den kommunale forvaltning. Det kan eksempelvis være ældreområdet i forhold til borgere, som også modtager omsorg og personlig pleje eller hjælpemidler. Herudover er der et samarbejde med børneområdet ved overtagelse af sager, hvor en borger fylder 18 år. Sagsbehandlingen indebærer ligeledes en snitflade til et jobcenter i sager, hvor BPA-borgeren er i arbejde. Enkelte steder foretages hjemmebesøg i forbindelse med vurderingen af borgers funktionsevne af visitatorerne fra ældreafdelingen. Anden aktør Brugerne af en BPA-ordning kan overdrage arbejdsgiveropgaven til en virksomhed, en forening eller en pårørende. På den har måde har kommunen fået en snitflade til de virksomheder og foreninger, der påtager opgaven som arbejdsgiver. Snitfladen er typisk ikke formaliseret, og der er på nuværende tidspunkt begrænsede erfaringer i forhold til samarbejdet med andre aktører. SU-styrelsen I sager, hvor BPA-borgeren er under uddannelse, kan sagsbehandlingen indebære en snitflade til SU-styrelsen, der udmåler timer og varetager kontrakten med leverandøren af hjælperne. Indsatsen koordineres i disse tilfælde med henblik på at etablere en helhedsorienteret løsning i forhold til borgerens BPA-ordning. Sygehuse Sagsbehandlingen har i nogle sager en snitflade i forhold til regionens sygehuse. Det gælder eksempelvis i relation til BPA-borgeren med respiratorhjælp, hvor regionen skal afholde en del af udgiften, der derfor koordineres med kommunen Implementeringsprocessen Kommunerne giver udtryk for, at de har forholdt sig afventende siden vedtagelsen af lovgivningen om BPA og har generelt følt sig usikre på, hvorledes lovændringen skal implementeres. 11

12 Kommunerne har således afventet lovbekendtgørelsen og vejledningen, der blev offentliggjort hhv. 28. oktober 2009 og 10. november Implementeringsprocessen har således strakt sig over et års tid, hvor kommunerne i denne periode typisk har igangsat nogle forberedende initiativer, mens den egentlige implementering af lovændringen ofte først er igangsat ultimo Arbejdsgrupper Kommunerne har i forskelligt omfang nedsat og deltaget i arbejdsgrupper. Nogle kommuner har etableret små grupper eller taskforces på 2-3 personer, som har arbejdet med og haft ansvaret for implementeringen. Kommunerne har også i forskelligt omfang deltaget i tværkommunalt samarbejde. Nogle steder har samarbejdet været formaliseret i egentlige tværkommunale arbejdsgrupper, andre steder er de eksisterende fora for eksempel tværkommunale lederfora blevet benyttet. Og igen har andre kommuner benyttet sig af uformelle kontakter til at få inspiration til arbejdet. Håndbøger Siden vedtagelsen af lovgivningen om BPA-ordningerne har flere kommuner arbejdet med at udvikle håndbøger, retningslinjer og øvrige støtteredskaber til sagsbehandlingen af BPA-ordningerne. Dette er i flere tilfælde sket i et formaliseret samarbejde med nabokommuner, dels for at søge faglig sparring, dels for at opnå et ensartet niveau imellem kommunerne.. Inddragelse af borgere og virksomheder I de fleste kommuner har man i større eller mindre grad inddraget foreninger og borgere med en BPA-ordning i implementeringsprocessen. Dette er hovedsageligt sket i forbindelse med udarbejdelse af håndbøger og andet materiale. Graden af borgerinddragelse er præget af lokale forhold, hvor der kommunerne imellem findes variation i forhold til udbuddet af foreninger, brugergrupper, interesseorganisationer og lign. Der er typisk et begrænset udbud af relevante virksomheder og foreninger. De fleste kommuner har haft en relativ tæt dialog med enkelte af virksomhederne og foreningerne (typisk LOBPA) i implementeringsprocessen. Dialogen har typisk koncentreret sig om fastsættelse af administrationstaksten samt praktiske overvejelser om BPAordningerne. Dialogen med virksomhederne er ofte sket på initiativ af 12

13 virksomheden, der har henvendt sig generelt, for at byde sig på banen i forbindelse med at overtage arbejdsgiveropgaverne. 2.2 Personale På grund af det begrænsede antal sager har sagsbehandlerne typisk også begrænset erfaring med håndtering af BPA-ordningerne. De fleste sagsbehandlere har en længere erfaring som sagsbehandler bag sig og er generelt uddannet socialrådgivere. I nogle tilfælde er det dog sygeplejersker, som varetager tildeling af BPA-ordningerne. Der opleves generelt en usikkerhed blandt sagsbehandlerne i forhold til udmøntning af BPA-ordningerne, blandt andet på grund af den begrænsede erfaring med ordningen, og den faglige leder involveres derfor ofte i sagsbehandlingen, ligesom der i nogle tilfælde hentes faglig sparring fra medarbejdere i kommunens juridiske enhed, i HRfunktionen eller økonomiafdelingen. 13

14 3.Arbejdsgange Med lovændringen er der kommet nye krav til sagsbehandlingen. Eksempelvis er aktivitetskravet ophævet, og det er blevet præciseret, hvad arbejdslederrollen omfatter. Det stiller nye krav, når sagsbehandlerne skal vurdere, om en borger kan få tildelt en BPA-ordning. Samtidig er der kommet nye aktører på banen i forhold til at arbejdsgiveropgaven kan overføres til firmaer eller foreninger. Disse lovændringer påvirker arbejdsgangene, når en BPA-ordning skal sagsbehandles. Nedenfor beskrives kommunernes arbejdsgange i forbindelse med sagsbehandlingen. Beskrivelsen forholder sig til de typiske faser i sagsbehandlingen, herunder: henvendelse, indhentning af sagsoplysninger, vurdering, afgørelse, bestilling og opfølgning. Det bør understreges, at der generelt i projektkommunerne på nuværende tidspunkt er meget få borgere, som har fået tildelt nye BPAordninger. Yderligere har mange af kommunerne valgt at udsætte den konkrete implementering til grundlaget for administrationen er på plads. Kommunerne har derfor kun i begrænset omfang foretaget revurderinger af eksisterende sager efter den nye lovgivning. Samlet set betyder det, at kommunerne endnu ikke har den store erfaring med sagsbehandling efter lovændringen, og det er derfor vanskeligt at tegne et generelt mønster af arbejdsgangene. 3.1 Henvendelse En sag vedrørende en BPA-ordning, såvel som andre kommunale sager, starter med en henvendelse. Henvendelserne vedr. BPAordningerne, kommer ikke kun fra borgerne selv, men også fra andre herunder: Borgere. Pårørende. Sygehuse. Visitatorer, der har mødt borgerne i hjemmet ved udmåling af fx hjemmehjælp. Rehabiliteringscentre. Fra sagsbehandlerne selv eller andre, der kender borgerne fra andre sager fx vedrørende ledsagerordninger. 14

15 Fra sagsbehandlere på børneområdet, ved overgangen til det 18. år. Sagsbehandlerne i de seks kommuner giver udtryk for, at det som udgangspunkt er sjældent, at henvendelsen kommer direkte fra borgeren selv. Som oftest kommer henvendelsen fra sygehuse fx efter ulykker, visitatorer i forbindelse med hjemmehjælp samt fra sagsbehandlerne selv eller andre sagsbehandlere i forbindelse med tilstødende ordninger, herunder ledsagerordningen Rådgivning og vejledning Der er forbindelse med lovændringerne også kommet fokus på kommunernes rådgivningspligt. I vejledningen hedder det blandt andet: Kommunalbestyrelsen skal sikre, at borgeren får den nødvendige rådgivning og vejledning, herunder om de opgaver og det ansvar, der er forbundet med at være arbejdsgiver, så borgeren kan sammensætte sin BPA-ordning ud fra egne ønsker, behov og forudsætninger. 3 Generelt er billedet, at rådgivning og vejledning hovedsagelig foregår gennem tre forskellige kanaler. Først og fremmest er der i forbindelse med udredningen af borgeren typisk et hjemmebesøg, som sagsbehandlerne generelt benytter til at vejlede om BPA-ordningerne. En væsentlig del af vejledningen foregår således ved hjemmebesøg. Herudover har mange kommuner en introducerende og vejledende håndbog (eller planlægger at udarbejde en håndbog), som er tilgængelig på kommunens hjemmeside. Endelig modtager kommunen spørgsmål via telefon eller mail fra borgere, hvor der er en sagsbehandling i gang eller fra borgere, som overvejer en af BPA-ordningerne. To forhold er jf. sagsbehandlerne centrale og gennemgående i henvendelserne. Det ene er forholdet mellem rollen som arbejdsgiver og arbejdsleder. Det handler om forskellene på BPA-ordningerne, og hvilke typer af opgaver rollen som arbejdsgiver og arbejdsleder fører med sig. Herunder vejledes der også om, at arbejdsgiveropgaven kan overføres til anden part fx virksomhed, forening eller pårørende. Et andet centralt tema handler om foreninger og firmaer. Nogle kommuner udleverer en liste over mulige foreninger og virksomheder. I 3 Vejledning om borgerstyret personlig assistance punkt 40 15

16 andre kommuner fortæller sagsbehandlerne også om de indtryk og erfaringer, de har med de forskellige foreninger og virksomheder. I forbindelse med lovændringen har de fleste kommuner desuden afholdt informationsmøder, og nogle har også orienteret om lovændringen skriftligt. Generelt angiver sagsbehandlerne, at det er svært at svare på spørgsmålene fra borgerne samt at rådgive og vejlede om BPA-ordningerne. Sagsbehandlerne angiver bl.a. som begrundelse, at bekendtgørelse og vejledning har manglet og først er kommet sent i processen. De angiver også, at kommunerne selv skal tage stilling til en række forhold, herunder hvordan tilskuddet skal beregnes, og hvordan de skal forholde sig til de private virksomheder og foreninger. Derudover nævner sagsbehandlerne, at borgerne har mange tekniske spørgsmål om løn og ansættelsesvilkår, fx hvorvidt man må tegne ratepension og selv vælge pensionsselskab. Sagsbehandlerne har ikke erfaring med disse forhold og kan ikke altid hente hjælp via kommunens lønkontor Efterspørgsel og nye målgrupper Generelt har både faglige ledere og sagsbehandlere ind til videre ikke oplevet en forøget efterspørgsel efter en BPA-ordning i forlængelse af lovændringen. Både brugerne, sagsbehandlerne og faglige ledere giver dog også udtryk for, at potentielle modtagere af ordningen afholder sig afventende. Dette gælder også for nuværende modtagere, som overvejer at overføre arbejdsgiveropgaven til anden part. Blandt de hovedbegrundelser, der nævnes, er: Uklarhed over hvad de nye aktører (virksomheder og foreninger) kan tilbyde, til hvilken kvalitet, samt hvilket handlerum borgeren får. Uklarhed over størrelsen af administrationstaksten, og i forlængelse heraf om man som bruger selv vil komme til at hæfte, hvis man benytter sig af en virksomhed, der koster mere end administrationstaksten. Uklarhed vedr. lønnen til hjælperne, og dermed at man i en rekrutteringssituation ikke vil kunne være præcis om lønnens størrelse. Både blandt brugerne, sagsbehandlerne og de faglige ledere er der dog en forventning om, at der vil komme nye målgrupper til over tid. De begrunder typisk dette med, at aktivitetskravet er faldet bort. Flere 16

17 sagsbehandlere nævner således, at de har kendskab til borgere, som de mener, vil kunne få en BPA-ordning efter lovændringen. 3.2 Sagsoplysning Når en henvendelse om ansøgning om en BPA-ordning er modtaget, skal sagsbehandleren oplyse sagen og herunder udrede borgerens behov. Typisk omfatter sagsoplysningen: Eksisterende oplysninger fra kommunen selv eller fra den instans, som henvender sig. Udredning ved hjemmebesøg. Iværksættelse af særlige undersøgelser eller indhentning af erklæringer Eksisterende oplysninger Sagsbehandlerne starter oftest med at indhente oplysninger, som kommunen allerede har adgang til i forvejen. Hvis borgeren er kendt i kommunen i forvejen, indhentes således eksisterende oplysninger i eksempelvis EOJ-systemet og hos jobcenteret. I mange tilfælde modtager sagsbehandler også oplysninger allerede ved henvendelsen, hvor fx sygehuset, visitator eller andre begrunder, hvorfor der skal opstartes en BPA-sag Hjemmebesøg Efter at have indsamlet eksisterende oplysninger aftaler sagsbehandler som oftest et hjemmebesøg med borgeren. Det foretages typisk af sagsbehandleren selv. I nogle kommuner foregår hjemmebesøget sammen med en visitator fra ældreområdet. Visitatorerne fremhæves af flere sagsbehandlere som gode at have med, da de har særlige kompetencer i forhold til at vurdere borgerens funktionsniveau. Hvis det ikke allerede er sket, beder sagsbehandler på hjemmebesøget ofte om samtykke til at indhente oplysninger om borgeren fx lægeoplysninger, speciallægeerklæringer og journaloplysninger fra sygehus. Hjemmebesøget bruges af sagsbehandlerne til at danne sig et indtryk af borgeren. Via samtale med borgeren og observation af borgeren under besøget i hjemmet, danner sagsbehandleren sig et indtryk af borgerens fysiske, kommunikative og intellektuelle funktionsniveau. Enkelte steder tager samtalen udgangspunkt i Fælles Sprog II, Funktionsevnemetoden, et vurderingsskema eller anden systematik. Generelt gennemføres dialogen dog som en uformel drøftelse med borgeren om dennes situation og udfordringer i hverdagen. Samtalen kan både dreje 17

18 sig om spørgsmål relateret til borgerens behov for pleje, men også om behov for udadrettede aktiviteter fx arbejde, deltagelse i familieliv, besøg hos venner eller deltage i fritidsaktiviteter. Der forekommer typisk ét hjemmebesøg, men efter behov kan der forekomme flere Supplerende oplysninger De eksisterende oplysninger og de oplysninger, som sagsbehandler får via hjemmebesøget, er jf. sagsbehandlerne fyldestgørende i langt de fleste sager. Af og til kan der være behov for særlige undersøgelser af fx en persons kognitive niveau. Det forekommer i tvivlstilfælde, hvor sagsbehandleren gerne vil have en mere solid dokumentation. Blandt de supplerende oplysninger nævner kommunerne udtalelser fra læger, psykologer og terapeuter. 3.3 Vurdering Efter indsamlingen af oplysninger foretages en vurdering af, om borgeren skal tildeles en BPA-ordning, og i givet fald hvad ordningens omfang skal være. I dette afsnit gennemgås alene kommunernes praksis i forhold til vurderingen, mens selve udmålingen af timer og beregning af tilskud gennemgås i kapitel 5. Vurderingen foretages af sagsbehandlerne selv, nogle steder som en fælles vurdering i et team eller efter drøftelse på teammøder. En del af sagsbehandlerne nævner, at de synes, at det er svært at overskue reglerne efter lovændringen. Sagsbehandlerne peger blandt andet på, at det er svært at overskue og adskille de forskellige former for BPA-ordninger. Ved tidspunktet for interviewene var der ingen af de 6 kommuner, som havde et politiske vedtaget serviceniveau, der kunne vejlede i forhold til vurderingen af, om en ordning skal tildeles. Flere af kommunerne forventer dog, at få udarbejdet og vedtaget et serviceniveau i løbet af foråret Dette betyder for de fleste kommuner, at man endnu ikke udmåler timer og beregner tilskud efter de nye regler. I disse tilfælde meddeles borgerne, at der vil komme en efterregulering, når den politiske beslutning foreligger. 18

19 3.3.1 Vurdering af behov Efter lovændringen er aktivitetskravet faldet bort. Dette har betydning for sagsbehandlernes vurdering af, hvorvidt der kan tildeles en BPAordning. De fleste kommuner har ingen præcise kriterier eller retningslinjer til at vurdere borgerens behov for hjælp. Her nævner sagsbehandlerne, at de typisk vurderer et behov efter, om borgeren kan have en almindelig hverdag, eller om borgeren kan komme rundt selv. En enkelt kommune har fastsat mere konkrete kriterier for tildeling. Her har man lagt sig op af de krav, der stilles lokalt, ved tildeling af personlig og praktisk hjælp efter Servicelovens 83. Kommunerne føler sig generelt usikre på, hvorledes de skal vurdere de nye sager særligt i forhold til udmåling og beregning af bevillingens omfang og vurdering af borgers arbejdslederkompetence. Således har kommunerne generelt fortsat de hidtidige sager om hjælperordningen uden at foretage en revurdering af de gamle sager Vurdering af arbejdslederevne Med lovændringen er der indført en adskillelse af hhv. arbejdslederog arbejdsgiveropgaven. Det er i den forbindelse blevet præciseret, at borgeren skal kunne varetage arbejdslederansvaret og have en arbejdslederevne, mens arbejdsgiveropgaven kan videregives til en forening, virksomhed eller pårørende. Generelt oplever sagsbehandlerne, at det kan være svært at vurdere arbejdslederevnen. Særligt to forhold fremhæves: Det kan være svært umiddelbart at vurdere omfanget af kognitive skader. Nogle kommuner nævner da også, at de bruger eller vil bruge psykologer til at udrede borgeren i disse tilfælde. Grænsen mellem arbejdsgiver og arbejdslederansvaret opleves uklar, og det er derfor svært at vide hvilke typer opgaver, der skal vurderes. I de tilfælde, hvor arbejdslederevnen er blevet vurderet, forklarer sagsbehandlerne, at de bl.a. ser efter evnen til kunne udarbejde arbejdsplaner, borgerens tidsfornemmelse, og hvorvidt borgeren har et sprog. På tværs af interviewene af brugerne, hjælperne og sagsbehandlerne peges der på, at der er forskel på at have kompetencerne til at være leder, og det at være en god leder. Med andre ord er det at få tildelt en BPA-ordning ikke ensbetydende med, at man er en god leder. Både brugere og hjælpere efterlyser i den forbindelse kurser og redskaber. 19

20 3.4 Afgørelse og bestilling På baggrund af vurderingen fremsættes en indstilling til afgørelse. Nogle kommuner har et egentligt visitationsudvalg, mens afgørelsen i andre kommuner træffes af den faglige leder eller på et teammøde. Herefter udfærdiger sagsbehandler afgørelsen og sender den til borgeren. Enkelte kommuner angiver, at de sender indstillingen i partshøring, hvis det vurderes, at indholdet er afgørende anderledes end oplyst ved besøget. Typisk modtager borgeren i forbindelse med tilkendelse af en BPAordning vejledning om, hvorledes borgeren skal håndtere ordningen i praksis. Vejledningen er ofte både skriftlig, telefonisk og personlig. I forhold til om borgeren vil overføre arbejdsgiveropgaven til en anden aktør er praksis meget forskellig mellem kommunerne i forhold til afgørelsen: Nogle vedlægger en vejledende liste ved afgørelsen med eksempler på virksomheder og foreninger, som borgeren kan anvende. Andre steder udarbejdes afgørelsen ikke, før der er aftale med anden aktør om bl.a. administrationstaksten og andre centrale forhold. Det forekommer endvidere, at der i afgørelsen er redegjort for, hvilken leverandør der er valgt. Endelig giver nogle kommuner direkte meddelelse om afgørelsen til den virksomhed eller forening, som borgeren har valgt Anden aktør Som nævnt kan borgerne efter lovændringen overføre arbejdsgiveropgaven til en anden aktør, fx en forening, virksomhed eller pårørende. I den forbindelse er foreninger og virksomheder blevet en ny aktør i arbejdsgangen. Kommunerne indgår på forskellig vis i borgerens valg af anden aktør. Det mest udbredte er, at der afventes en tilbagemelding fra borgeren vedr. valg af udbyder. I enkelte kommuner bistår sagsbehandlerne borgeren med at vælge udbyder, og vejleder om kommunens erfaringer og indtryk af virksomheden eller foreningen. Endelig deltager sagsbehandleren i få tilfælde direkte i dialogen mellem borger og anden aktør. I helt enkeltstående tilfælde har kommunen valgt virksomheden for borgeren. I flere kommuner giver sagsbehandlerne udtryk for, at de er utrygge ved særligt de private virksomheder. De oplever dem som aggressive 20

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96.

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Indledning: Socialudvalget er den 12. august 2014 orienteret om Benchmarking-analyse

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 96 Behov der dækkes af ydelsen Særlige behov for en sammenhængende, fleksibel og rummelig

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - en kort vejledning

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - en kort vejledning Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - en kort vejledning Hensigten med folderen her er, at informere og vejlede dig der er visiteret til en BPA-ordning efter servicelovens 96. Den beskriver i hovedtræk

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 2015 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Lovgrundlag Lov om social service 95. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede

Læs mere

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013 Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune 7. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlaget... 3 2.1 Hvad siger servicelovens 96...

Læs mere

Borgerstyret Personlig Assistance.

Borgerstyret Personlig Assistance. Borgerstyret Personlig Assistance. Statusnotat Servicestyrelsen Marts 2011 Revision.Skat.Consulting.Financial Advisory. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Organisering... 6 3. Rammer for BPA-ordningerne...

Læs mere

Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance

Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance 1 Serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag for ydelsen Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om social service Borgere

Læs mere

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune Forord Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er et kommunalt tilskud til dækning af

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Kvalitetsstandard for servicelovens 96. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen)

Kvalitetsstandard for servicelovens 96. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) 1 of 7 Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) Vedtaget i byrådet: xx.xx.12 2 of 7 Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service

Læs mere

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96.

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96. Titel Formål Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance efter Lov om social service 96 At skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens muligheder for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Udkast til: Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) ½ Udkast til: Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96

Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96 Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen? 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Udkast 1 af 19. okt. 2010 BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 1. Lovgrundlag 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret

Læs mere

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015 Side 26 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Fredensborg Kommune Dato for ansøgning 1. november 2011 Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance

Læs mere

Borgerstyret Personlig Assistance

Borgerstyret Personlig Assistance Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag Lov om Social Service, 1, 96 Vejledning nr. 9 af 15-2-2011 Udmålingsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 647 af 26. juni 2012 Visitation Målgruppe

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret personlig assistance)

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret personlig assistance) Til samtlige kommuner og regioner m.fl. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret

Læs mere

N OT AT. Beregning af tilskud til borgerstyret perso n- lig assistance (BPA) Indholdsfortegnelse

N OT AT. Beregning af tilskud til borgerstyret perso n- lig assistance (BPA) Indholdsfortegnelse N OT AT Beregning af tilskud til borgerstyret perso n- lig assistance (BPA) Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Målgruppe... 3 1.3 KL s anbefalinger vedr. brug af notatet... 3 2.

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Borgerstyret personlig assistance. (BPA-ordning) Servicelovens 96.

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Borgerstyret personlig assistance. (BPA-ordning) Servicelovens 96. Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) Servicelovens 96. Acadre dok.: 68673-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalgets møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Forord Roskilde Kommune har udarbejdet denne vejledning til borgere, der har eller overvejer at få en BPA-ordning.

Forord Roskilde Kommune har udarbejdet denne vejledning til borgere, der har eller overvejer at få en BPA-ordning. Forord Roskilde Kommune har udarbejdet denne vejledning til borgere, der har eller overvejer at få en BPA-ordning. Vejledningen forsøger at besvare de spørgsmål, der typisk kan være i den forbindelse.

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) efter Servicelovens 96.

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) efter Servicelovens 96. Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) efter Servicelovens 96. Den tidligere kvalitetsstandard er godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.02.11

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Velkommen i Turbinehallen

Velkommen i Turbinehallen BPA i Aarhus Velkommen i Turbinehallen Kl. 15.00 Velkomst ved rådmand Hans Halvorsen Kl. 15.15 Forslag til fremtidigt serviceniveau og administration ved Carsten Wulff Dialog med spørgsmål og svar ca.

Læs mere

Viborg Kommunes serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Lov om social service 96

Viborg Kommunes serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Lov om social service 96 Viborg Kommunes serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Lov om social service 96 Formålet med denne fastsættelse af serviceniveauet for Borgerstyret Personlig Assistance (herefter

Læs mere

Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance Kløverprisvej 10B 2650 Hvidovre. Udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance

Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance Kløverprisvej 10B 2650 Hvidovre. Udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance Kløverprisvej 10B 2650 Hvidovre 11-04- 2011 TILSYNET Udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance Landsorganisationen Borgerstyret Personlig

Læs mere

Vejledning om borgerstyret personlig assistance. Afsnit I Vejledningens indledning og generelle betingelser. Indledning

Vejledning om borgerstyret personlig assistance. Afsnit I Vejledningens indledning og generelle betingelser. Indledning Vejledning om borgerstyret personlig assistance Afsnit I Vejledningens indledning og generelle betingelser Indledning 1. Denne vejledning erstatter kapitel 25-27 om kontant tilskud efter servicelovens

Læs mere

BPA. Dit personlige valg

BPA. Dit personlige valg BPA Dit personlige valg BRUGEREN I CENTRUM BPA Dit personlige valg Med udgangspunkt i personlige erfaringer med handicaphjælp stiftede tre iværksættere Claus, Kristian og Lasse tilbage i 2004 virksomheden

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Lov om Social Service 96

Lov om Social Service 96 Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 96 Borgerstyret personlig assistance Godkendt af Byrådet den 24. Juni 2010 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Kvalitetsstandardens

Læs mere

8) Er en kommune pligtig til at offentliggøre grundlaget for udmåling af tilskud (budgettet) til a. løn, jf. bekendtgørelsens 5,

8) Er en kommune pligtig til at offentliggøre grundlaget for udmåling af tilskud (budgettet) til a. løn, jf. bekendtgørelsens 5, 1) Hvad forstås ved løn under sygdom, jf. BPA-bekendtgørelsens (herefter bekendtgørelsen) 5, stk. 4? Er det a. fuld påregnelig løn (i overensstemmelse med vagtplanen), inkl. tillæg og pension b. grundløn

Læs mere

Lov om Social Service 95

Lov om Social Service 95 Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 95 Udbetaling af kontant tilskud Godkendt af Byrådet den 24. Juni 2010 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Kvalitetsstandardens

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Bornholms Regionskommunes retningslinjer for borgerstyret personlig assistance efter Servicelovens 96

Bornholms Regionskommunes retningslinjer for borgerstyret personlig assistance efter Servicelovens 96 Bornholms Regionskommunes retningslinjer for assistance efter Servicelovens 96 1. Lovgrundlag Lov om social service 96 2. Formål med assistance 3. Hvor henvender jeg mig ved behov for borgerstyret personlig

Læs mere

BPA administration og vejledning. til sagsbehandlere i kommunen. Personlig og professionel hjælp til handicappede

BPA administration og vejledning. til sagsbehandlere i kommunen. Personlig og professionel hjælp til handicappede D A N M A R K BPA administration og vejledning til sagsbehandlere i kommunen Personlig og professionel hjælp til handicappede Hvem er HandicapHjælp Danmark? HandicapHjælp Danmark er en privat virksomhed,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA)

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA) BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA) DET ER DIT VALG Med reglerne om borgerstyret personlig assistance kan du overdrage dit arbejdsgiveransvar til andre. Du kan f.eks. benytte en privat virksomhed som

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Plejefamilier med særlige opgaver

Plejefamilier med særlige opgaver Plejefamilier med særlige opgaver Erfaringer fra udviklingsprojektet Deloitte Consulting 6. februar 2014 Indhold Kort om udviklingsprojektet Resultater og gode råd: Rekruttering og godkendelse Matchning

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen. VUM-superbrugerseminar Maj 2014

Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen. VUM-superbrugerseminar Maj 2014 Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen VUM-superbrugerseminar Maj 2014 Funktionsscore i udredningen Formål At give indsigt i anvendelsen af funktionsscoren. At give gode råd til, hvordan

Læs mere

BPA-ordninger i Holbæk Kommune

BPA-ordninger i Holbæk Kommune BPA-ordninger i Holbæk Kommune - 2 - Forord Den 1. januar 2009 ændredes reglerne i Lov om Social Service 95 og 96 for de tidligere handicaphjælperordninger og grundlaget for bevilling og drift af disse

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Baggrund for BPA. Informationsmøde om Borgerstyret Personlig Assistance

Baggrund for BPA. Informationsmøde om Borgerstyret Personlig Assistance Baggrund for BPA Informationsmøde om Borgerstyret Personlig Assistance Baggrund for BPA Behov for modernisering af hjælpeordningen Problematisk aktivitetskrav Stor opgave at være arbejdsgiver Arbejdsgiveransvaret

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) 2013 4. udgave

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) 2013 4. udgave Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) 2013 4. udgave BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 2012 2 3 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 2012 Forord Den 1. januar 2009 blev Servicelovens 95 og 96 om Borgerstyret

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN 2 PROFIL Bruger - Hjælper Formidlingen blev etableret i 1996, og er i dag Danmarks største leverandør af personlig og praktisk hjælp til mennesker med handicap. Den daglige

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Retningslinjer for BPA efter Servicelovens 96

Retningslinjer for BPA efter Servicelovens 96 Retningslinjer for BPA efter Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance 1. Indledning... 4 1.1. Hvad er BPA?... 4 2. Lovgrundlaget... 4 2.1. Servicelovens 96... 4 2.2. Personkreds... 5 2.3. Arbejdsleder-

Læs mere

Brugerhåndbog for BPA-ordninger efter servicelovens 95 og 96

Brugerhåndbog for BPA-ordninger efter servicelovens 95 og 96 Brugerhåndbog for BPA-ordninger efter servicelovens 95 og 96 December 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 5 1. BPA-ordning generelt... 5 1.1. Det siger loven... 5 1.1.1. Bevillingskompetence i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Brugerhåndbog for BPA-ordninger efter servicelovens 95 og 96

Brugerhåndbog for BPA-ordninger efter servicelovens 95 og 96 Brugerhåndbog for BPA-ordninger efter servicelovens 95 og 96 Senest revideret: Juli 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 5 1. BPA-ordning generelt... 5 1.1. Det siger loven... 5 1.1.1. Bevillingskompetence

Læs mere

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40 Social- og Integrationsministeriet Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål...

Læs mere

Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland. Dansk Handicap Forbund - Aalborg afdeling

Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland. Dansk Handicap Forbund - Aalborg afdeling Dansk Handicap Forbund - Aalborg afdeling Møde om BPA- spareplanen i Aalborg 1) Velkomst 2) PrakAske oplysninger 3) PræsentaAon af arrangører og eksterne gæster 4) Om spareplanen 2013 5) Pause m. kaffe

Læs mere

Lov om Social Service 96

Lov om Social Service 96 VISITATIONSENHEDEN Retningslinjer for BPA-ordningen tilskud til ansættelse af medarbejdere i eget hjem Lov om Social Service 96 Gældende fra den 1. juli 2014 Formålet med hjælp, som er bevilget fra Herning

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

- et redskab til at fastholde og udvikle den gode dagligdag

- et redskab til at fastholde og udvikle den gode dagligdag - et redskab til at fastholde og udvikle den gode dagligdag Udarbejdet i august 2010 revideret marts 2015 Vejledning til MedarbejderUdviklingsSamtalen (MUS) Som anført i vejledningen til BPA-ordningen,

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? L Æ S H E R E K S E M P L E R, E R F A R I N G E R, S Y N S P U N K T E R M. M. F R A A M T E R O G K O M M U N E R Børne- og ungeområdet

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE HÅNDBOG

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE HÅNDBOG 1 of 24 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE HÅNDBOG August 2012 Vedtaget i byrådet: XX.XX.12 2 of 24 Indholdsfortegnelse Forord...4 Lovgivning...4 Hvilke aktiviteter indgår i en BPA-ordning...5 Hvilke aktiviteter

Læs mere

Borgerstyret personlig assistance (BPA)

Borgerstyret personlig assistance (BPA) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 96 Borgerstyret personlig assistance (BPA) Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Indhold 1 Forudsætninger...

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

BPA og PA hos nordiske naboer - udvikling i Danmark?

BPA og PA hos nordiske naboer - udvikling i Danmark? BPA og PA hos nordiske naboer - udvikling i Danmark? Bjarne Bjelke Jensen 1 I dag - indhold 1. Scenarie 2. Udvikling hvorfor? 3. Sverige 4. Norge 5. Hvordan: konkret eksempel et kooperativ i Norge 6. Ny

Læs mere