Vandt sag om. aldersfyring. DRåben i denne uge: jeg har læst dommen. Sådan lød det fra den tidligere DRmedarbejder,

Transkript

1 11. DECEMBER 2009 UGE 50 Vandt sag om aldersfyring Byretten har dømt DR til at betale kroner til tidligere DR-radiovært Anette Bruun Johansen, der mener sig fyret på grund af alder. DRåben i denne uge: Vandt sag om aldersfyring 1 Ville hellere have beholdt jobbet 2 DR: Vi skubber ikke ældre ud 3 Journalistforbund: Vigtig dom 3 Usikkerhed i årevis 4 Klimahilsner via blå skærm 7 Syd fremtidssikrer klimamåling 9 Masser af ledige stole 11 Jeg maler mænd med hatte 12 Ugens debat 14 Ledige stillinger 14 Jeg vil først kommentere sagen, når jeg har læst dommen. Sådan lød det fra den tidligere DRmedarbejder, Anette Bruun Johansen, da DRåben kontaktede hende mandag formiddag. Hun havde da netop fået byrettens ord for, at DR Anette Bruun Johansen vandt over DR i byretten. inden 14 dage skal betale hende kroner. Anette Bruun Johansen var 63 år, da hun i den store afskedigelsesrunde i sommeren 2007 blev fyret fra sit job i DR Kultur. I første omgang fik hun tilbudt en fratrædelsesordning, men den sagde hun nej tak til og trak i stedet med hjælp fra Dansk Journalistforbund DR i retten med krav om erstatning for at være blevet fyret på grund af alder. I dommens præmisser hæfter retten sig ved, at ikke kun Anette Bruun Johansen, men også fire andre medarbejdere fra DR Kultur, der alle var 55 år eller derover, fik tilbudt fratrædelsesordninger, som de - i modsætning til Anette Bruun Johansen - tog imod. De har alle fire i retten forklaret, at de følte, at de accepterede det økonomiske plaster på såret med kniven for struben: Havde de sagt nej, ville også de være blevet fyret, var deres klare fornemmelse. Under retssagen argumenterede DR blandt andet med, at der stadig efter fyringsrunden sad medarbejdere tilbage i DR Kultur, der var ældre end de fem, man sagde farvel til, og at afskedigelserne var begrundet i en vurdering af de enkelte medarbejderes kvalifikationer. 1

2 Men byretten mente alligevel, at der tegnede sig et mønster, og tog en sjældent anvendt juridisk bestemmelse i brug: Normalt er en sagsøgt som bekendt uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Men i sager om diskrimination kan bevisbyrden i visse tilfælde vendes om, så det er den sagsøgte, i dette tilfælde DR, der skal bevise, at man ikke har diskrimineret. Og det bevis kunne DR ikke levere, hedder det i begrundelsen for dommen. Hverken Anette Bruun Johansens nærmeste chef, Torben Smidt Hansen, eller divisionschef Ralf Andersson havde nemlig efter rettens opfattelse et nærmere kendskab til medarbejderens personlige kvalifikationer : Torben Smidt Hansen har under sin vidneforklaring ikke mere detaljeret kunnet redegøre for, hvorfor det netop var Anette Bruun Johansen frem for en anden i DR Kultur, han indstillede til afskedigelse, hedder det blandt andet i domsudskriften. DRåben har været i kontakt med Torben Smidt Hansen, der ikke ønsker at kommentere dommen. bnc Ville hellere have beholdt jobbet Tidligere medarbejder, der vandt over DR i retssag om aldersdiskrimination, finder sagen surrealistisk Jeg ville da hellere have beholdt mit arbejde. Sådan kommenterer tidligere DR Kultur-medarbejder Anette Bruun Johansen sin og Dansk Journalistforbunds byretssejr over DR, der netop er blevet dømt til at betale en erstatning på kroner til den tidligere radiovært i en sag om aldersdiskrimination. Oprindeligt lød kravet fra Dansk Journalistforbund, at Anette Bruun Johansen skulle have en årsløn inklusiv pension i erstatning, svarende til godt kroner, men retten valgte altså et erstatningsbeløb på lidt over det halve. Og det synes Anette Bruun Johansen ikke ligefrem er fyrsteligt: Det er en meget alvorlig ting at forhindre folk i at fuldføre deres arbejdsliv. Jeg synes, det er rigtig mange års løn, DR har forhindret mig i at tjene, siger Anette Bruun Johansen til DRåben. Det er tankevækkende, at det for en samfundsfinansieret institution som DR er så magtpåliggende at presse ældre medarbejdere med evnerne, kompetencerne og lysten til at arbejde, ud af arbejdsmarkedet, når man i øvrigt tænker på de hyppigt afsendte politiske signaler om betydningen af at fastholde ældre i arbejde, slutter den tidligere DR-medarbejder, der beskriver sin oplevelse af forløbet som surrealistisk. bnc 2

3 DR: Vi skubber ikke ældre ud DRs personalechef undrer sig over byretsdom, der pålægger DR at betale ergik DR imod. Runden med afskedigelser og fratrædelser i 2007 ramte flere hundrede medarbejdere i DR. Det var mennesker i alle aldre, også ældre. Men alder var ikke Personalechef Christian et af de kriterier, der Ankerstjerne Rønneberg blev anvendt til at udvælge nogen frem for andre - der blev alene set på den enkeltes kvalifikationer målt op mod de opgaver, der skulle løses i fremtiden i den stærkt reducerede organisation. Det siger DRs personalechef Christian Ankerstjerne Rønneberg. Han er overrasket over dommen i Københavns Byret, der pålægger DR at betale en erstatning på kroner plus kroner i sagsomkostninger. Selv om retten kom frem til, at DR ikke kunne bevise, at der var andre og sagligere grunde til at fyre radioværten end hendes alder, afviser personalechefen blankt, at der blev tænkt i de baner, da DR skulle skære ned i 2007: De tilpasninger, der skete dengang, var udelukkende begrundet i, at DR skulle spare. Hvis ikke DR var kommet i den situation, ville medarbejderne ikke være blevet sagt op. Og alder var ikke et kriterium, der blev anvendt, fastholder Christian Ankerstjerne Rønneberg. Ikke afgjort om DR anker Mogens Blicher Bjerregård er ikke overraskende godt tilfreds med den aktuelle dom fra Københavns Byret, hvor en tid- Journalistforbund: Vigtig dom Fagforening vil i fremtiden holde ekstra øje med fyringer, hvor alder kan være baggrunden. DR-personalechefen siger til DRåben, at DR endnu ikke har besluttet, om man vil anke byrettens afgørelse til landsretten: Vi vil nu nærlæse dommen og drøfte situationen med DRs advokat, siger personalechefen. Ifølge dommen skal den fyrede radiovært have sine kroner af DR inden 14 dage - men hvis DR anker byrettens dom inden da, udsættes en eventuel betaling til efter at sagen har været i landsretten. bnc Det er en principiel og meget vigtig afgørelse, byretten har truffet. Jeg forventer, at den får konsekvenser for den måde, ældre mennesker bliver behandlet på arbejdsmarkedet - det bliver jo gang på gang slået fast, at det er vigtigt, at vi bliver ved med at arbejde længere end tidligere. Formanden for Dansk Journalistforbund Formand for DJ Mogens Blicher Bjerregård 3

4 ligere DR Kultur-medarbejder har fået tilkendt en erstatning på kroner i en sag om aldersdiskrimination, hun og DJ havde anlagt mod DR. DJ-formanden siger til DRåben, at han mener, at byrettens dom er et fantastisk godt resultat for rigtig mange på det danske arbejdsmarked, og at dommen vil skabe præcedens: I fremtiden vil vi være ekstra opmærksomme på, om det er de ældre, der ryger ud, når det er fyringstider, og følge op på sagerne. Jeg håber selvfølgelig, at dommen har en præventiv virkning, så det slet ikke bliver nødvendigt, men ellers tager vi de sager, der kommer, siger Mogens Blicher Bjerregård. Vil I også kigge bunkerne af gamle fyringssager igennem og forsøge at få erstatning i de tilfælde, hvor der kan være mistanke om, at medarbejderen er fyret på grund af sin alder? Vi må se, om dommen eventuelt kan have konsekvenser for andre, der er blevet fyret i eller uden for DR, siger Mogens Blicher Bjerregård. bnc Usikkerhed i årevis Mange medarbejdere har været ansat i DR i årevis, indgår i de faste vagtplaner og arbejdsopgaver på lige fod med alle andre - men deres ansættelse er ikke fast. Niels Bak Henriksen er én af dem, der har tilbragt adskillige år i DR på korte kontrakter Med indførelsen for nylig af ansættelsesstoppet i DR, er det ikke kun eksterne ansøgere med forhåbninger om en fremtid i DR, der risikerer at komme i klemme i svingdøren til huset. Også en række af de medarbejdere, der er med til at bringe DR ud til brugerne har fået lidt ekstra at tænke over. En af dem er Niels Bak Henriksen, der siden 2003 stort set konstant har været tilknyttet DR, men endnu uden at det har resulteret i en fastansættelse. Bortset fra en enkelt periode på tre måneder har jeg udelukkende arbejdet for DR, vekslende mellem tidsbegrænsede ansættelser og freelance-tilknytning på halv tid eller mere. Jeg har arbejdet hos DR Midt & Vest, DR Sjælland og Radioavisen, og er ny udlands jourhavende for både radio- og TV Avisen, fortæller han og så kommer det skæve smil: Det har været den ene kontrakt efter den anden og på 4

5 maksimum et halvt år ad gangen - ja, lige i disse dage er det job, jeg varetager, slået op på skærmene her i Indre Gade... Niels Bak Henriksen fortæller, at det i de første år ikke generede ham så voldsomt med kontraktansættelserne. Men med tiden er ønsket om at kunne trække nogle længere linjer både privat og arbejdsmæssigt vokset: Jeg har heldigvis en god psyke og har sørget for livrem og seler på det økonomiske område. Jeg bor i en billig lejlighed og har ikke kone, børn eller andre af den slags forpligtelser. Men det irriterer mig mere og mere, at jeg på mange felter ikke har mulighed for at foretage mine egne valg. Langt til efteruddannelse Som løsere tilknyttet medarbejder står man heller ikke først for, når det gælder om efteruddannelse eller andre former for opgradering af kvalifikationerne, har Niels Bak Henriksen erfaret. Det er blevet bedre på det sidste. Da jourhavende funktionen for de to medier blev lagt sammen, udløste det en bunke kurser mm. for jeg havde ikke lavet tv før. Det er altså fordi, det lykkedes mig at få en ny jobfunktion, at jeg kunne komme videre. Og jeg er jo fortsat tidsbegrænset ansat, så den dag jeg skulle ønske at komme videre igen, så sidder jeg formentlig i samme dilemma, siger han. Det kan godt være, at nogle tror, at det ansporer ens præstationer, når man hele tiden skal bevise sit værd for at opnå den næste forlængelse af ansættelsen. Men sådan virker det nu ikke på mig. Tværtimod. Jeg finder det motivationsdræbende og har oplevet at miste lysten til det job, som jeg ellers har været rigtig glad for, når slutdatoen begynder at komme for tæt på. Og han har svoret, at han aldrig - som han engang oplevede med en kollega - vil ende i en situation, hvor vedkommende mødte op i DR for at åbne sin mail, så hun kunne finde ud af, om hun stadig var ansat eller ej. Også Karin Bankov er ansat på kontrakt. Hun er en af de teknikere i DR Udsendelse, der er med til at sikre, at alle elementer er på plads og i orden i DRs tv-programmer, så de er klar til udsendelse. Et job der blandt andet inkluderer næsten daglige nærkampe med Mediearkivet, og et job hun nu har varetaget i de seneste to år. Vi er syv ansatte, der arbej- Karin Bankov 5

6 der med disse opgaver, som jo må siges at være en fast bestanddel af DRs udsendelsesvirksomhed. Men det er kun tre i gruppen, der er fastansat, mens vi andre har løbende kontrakter, fortæller Karin Bankov. I starten var hendes ansættelser kun for tre måneder ad gangen, mens den nuværende kontrakt gælder for et år, og det er hun glad for: I hverdagen fylder den tidsbegrænsede ansættelse ikke det store i min bevidsthed, for det ville blive for anstrengende at gå og bekymre sig. Jeg er optimist og håber, at det hele vil flaske sig. Men det var da et kæmpe-hit, da jeg fik tilbudt et helt års ansættelse, og jeg kan også mærke, at det betyder noget nu, hvor min ansættelse udløber til august. Også fordi min mand ligeledes er tbaansat i DR på en kontrakt, der udløber til maj. 1-2-årige kontrakter Selv medarbejdere, der ikke belaster lønbudgettet i voldsom grad, må leve med at kontrakten skal forhandles og fornyes fra tid til anden. En af dem, der er i DR på særlige vilkår, er driftstekniker Ole K. Laursen, der har et skånejob i DR Perspektiv, som han er lykkelig for - men bare gerne ville føle sig lidt mere sikker i. Jeg havde aldrig forestillet mig, at et job kunne komme til at fylde så meget. Det er virkelig hele mit liv. Jeg holder utrolig meget af at arbejde her, siger han, der gennem snart 13 år har været Ole K. Laursen ansat i DR i en - indtil videre - uendelig serie af 1-2-årige kontrakter. Jeg er uddannet elektromekaniker og havde prøvet mange forskellige former for ansættelse og jobmæssige udfordringer, da jeg kom til DR. Men aldrig noget, der bare tilnærmelsesvis ligner det her. Der er noget ganske særligt ved at arbejde her, og det er blevet meget, meget vigtigt for mig. Ole K. Laursen blev ansat første gang på en 2-årig kontrakt i et skånejob i DR, efter at han havde fået konstateret sclerose. Dermed er DRs lønudgift til ham kraftigt reduceret. Jeg koster halvdelen af en tredjedel af mindstelønnen, som han udtrykker det, og det er medvirkende til, at han har svært ved at forstå, hvorfor han ikke kan få en fast deltids ansættelse i det job, han passer hver dag mellem 9 og 13 - og nogle dage lidt længere, hvis der er behov for det. 6

7 Til april udløber hans nuværende kontrakt, og selv om det er en proces, der er gået godt i de første 13 år, bekymrer og belaster det ham, hver gang hans ansættelse skal fornyes, fortæller han, mens han passer overspilningen af en tv-udsendelse til et antal dvd er. I hverdagen tænker jeg ikke så meget over, at jeg ikke er fastansat. Og jeg er som sagt meget, meget glad for at være her. Men det piner mig alligevel, at det skal tages op med jævne mellemrum, og jeg ville ikke kunne holde til de der korte ansættelser, som jeg hører, at mange kolleger bliver tilbudt. Det ville være for usikkert. kit It is time to wake up and save mankind Please remember what lies in your hands today Appeller via beskeder som disse fra Indien, Brasilen og Australien vil under klimatopmødet i Bella Center lyse op på Koncerthusets blå skærm efter mørkets frembrud. Klimatopmødets site inviterer alle på hele jorden til at sende s til klimatopmødets deltagere. Alle, som er udstyret med en computer og internetforbindelse får her chancen for at sende deres synspunkter om klimaet til COP15-klimamødets deltagere. Bag initiativet står kreativ ansvarlig for Koncerthusets blå skærm, Lars Silberbauer Andersen, DR Kommunikation, og web-redaktør Casper Bech fra Udenrigsministeriet, som tidligere har været praktikant i DR Kommunikation. De to fik sammen ideen til at bruge den blå skærm til at markere klimatopmødet, så alle kunne få et talerør under Klimatopmødet i København. Hverken i Udenrigsministeriet eller DR skulle der megen overtagelse til, før de to initiativtagere fik grønt lys til at gå videre med ideen om at gøre den blå skærm til et kæmpe stort dialogsted. Det er oplagt at bruge Koncerthusets blå skærm til at give alle en chance for at markere de- Klimahilsner via blå skærm Via Koncerthusets blå skærm kan hele verdens befolkning nu sende mails til klimatopmødets ledere - altså dem med adgang til Internettet. 7

8 res holdninger overfor klimatopmødets deltagere, siger Lars Silberbauer. Han ser samtidig den blå skærm som et sted, hvor man kan vise, hvad der foregår inde i Koncerthuset. Fx fik han også ideen til at forvandle den blå skærm til en pink skærm under World Outgames i sommer. Under Klimatopmødet tager vi udgangspunkt i logoet med 192 streger, som hver markerer en FN-nation, og som viser, at alting er forbundet, forklarer Lars Silberbauer. Inden topmødet er startet godkendes 1000 brugere om dagen, og i sidste uge havde meldt sig som aktive brugere af sitet. Lars Silberbauer Andersen og Casper Bech - idémænd bag klimatopmødets gigantiske opslagstavle Casper Bech forventer, at tallet stiger meget under topmødet. Når de forskellige s fra hele Jorden kommer op på skærmen, vil man samtidig kunne se, hvilket land budskabet i en kommer fra. Beskederne kommer altså ikke direkte op på skærmen? Bliver de kontrolleret undervejs, så useriøse bliver sorteret fra? Ja, vi kontrollerer alle beskederne, før de offentliggøres. Det sker både for at forhindre reklamer og proklamationer af forskellig art. Alle skal skrive deres besked på engelsk, så så mange som muligt kan forstå budskabet, siger Casper Bech, som dog synes, det ville se flot ud med kinesiske skrifttegn på Koncerthusets blå skærm. ene bliver også vist i Bella Center, på lysavisen hos Århus Stiftstidende i Århus og Politikens lysavis på Rådhuspladsen. The Greatest Debate on Earth er titlen på et debatprogram, som finder sted i Koncertsalen den 17. december med deltagelse af topmødets politiske lederfigurer som debattører. eva 8

9 Syd fremtidssikrer klimamåling Klimamålingen hos DR Syd var positiv så langt øjet rakte - men det skal ikke blive en sovepude, er chef og medarbejdere enige om. Arbejdsmiljøet? Fantastisk. Kollegerne? Super-duper. Balancen mellem arbejds- og privatliv? Rigtig god. Nærmeste daglige leder? Gør sit arbejde godt. Nærmeste chef? Også fin-fin. Det slider ikke meget på printerens gule farvepatron - og endnu mindre på den røde - at printe årets klimamåling fra P4 Syd, DRs regionale station i det vest- og sønderjyske, ud. Der er stort set grønt, altså positive vurderinger, så langt øjet rækker fra de 30 af stationens 34 medarbejdere, der tidligere på efteråret satte sig til tasterne og deltog i målingen: Fx er alle uden undtagelse Meget tilfredse eller Tilfredse med at være ansat i DR, ikke én melder om et dårligt samarbejde, 93 procent er enten meget tilfredse eller tilfredse med de fysiske rammer og 90 procent af medarbejderne mener, at den daglige leder skaber engagerede miljøer. I klimamålingens generelle tilfredsheds-indeks ligger P4 Syd på astronomiske 78 points, 11 points over det tilsvarende tal for DR som helhed. De gule, røde og grå farver er mest fremme på de sider, der handler om Ét DR -tanken og direktionens rolle, blandt andet samarbejdet mellem direktørområderne. Redaktionsmøde hos P4 Syd i Aabenraa Med sådan en klimamåling skulle man måske tro, at chefer og medarbejdere blot ville konstatere, at her går det jo godt og arbejde videre i den nu dokumenteret gode gænge. Men sådan kommer det ikke til at gå på P4 Syd, siger programmedarbejder og tillidsrepræsentant Henrik Vilmar: Selv om målingen er god, følger vi op på den. Vi vil bruge den til at uddrage nogle værdier, vi er fælles om her på stedet - så vi kan fastholde det gode arbejdsmiljø, også når der på et tidspunkt kommer nye chefer, siger Henrik Vilmar. Første skridt i den proces er allerede taget: På et klimaopfølgningsmøde for nylig fik de fremmødte stukket et stykke papir i hånden med besked om at skrive tre gode 9

10 grunde til, at det er godt at være ansat på P4 Syd. Bagefter blev papirerne samlet ind igen, og nu nærlæses de for at finde ud af, hvad det egentlig er, der er så godt der i Aabenraa/Esbjerg-området. Det er en slags civil ulydigheds-aktion. Det er jo meningen, at man skal bruge en klimamåling til at følge op på de problemer, målingen viser, men vi vælger at fokusere på det positive og se, hvad vi kan lære af det. Og det er ikke nok for os at slå fast, at her er et godt miljø og gode kolleger - vi skal finde ud af, hvad det mere præcist er, folk er glade for, så vi kan holde fast i værdierne, siger tillidsrepræsentanten, der selv er meget glad for at vi er meget hjælpsomme og giver hinanden plads, og at vi støtter hinanden i hverdagen. Ville gerne kende hinanden bedre Den nærmeste leder, der får pæne farver med på vejen i Syds klimamåling, er projektchef Anette Johnsen. Det er hende, der efter aftale med medarbejderne forsøger at uddrage nogle fælles værdier af de udsagn, der blev afgivet på klima-opfølgningsmødet - men i virkeligheden er den positive måling udtryk for, at en proces, der blev sat i gang for et par år siden, har givet resultat, mener hun: På et seminar talte medarbejderne om, at de gerne ville kende mere til hinanden, også som mennesker. Det førte til, at vi arrangerede ture for nye medarbejdere, sommerudflugter og fælles fredags-morgenmad, hvor man på skift får 10 minutter til at fortælle de andre noget om én selv. Det kan være noget fagligt, men det kan også være en hobby, en rejse, man har været på, eller bøvl med teenagebørnene derhjemme. På et tidspunkt var der én, der havde trænet sig op til at løbe maraton, og så fortalte han om det, fortæller Anette Johnsen. En ting er, at I kan blive enige om nogle værdier her og nu - men hvis der en dag kommer en ny chef med nye ideer eller mange nye medarbejdere, hvad kan I så egentlig bruge det til? Henrik Vilmar: Vi har gang i en civil ulydighedsaktion Hvis det var mig, der kom som ny chef til et sted, hvor de havde formuleret deres værdier, ville jeg da se det som et brugbart arbejdsredskab. Det er nu engang altid godt, når man har tænkt sig om. 10

11 Kunne man forestille sig, at der bag alle de pæne udsagn om kollegialitet og arbejdsmiljø gemmer sig, at I er konfliktsky og ikke tør tage de nødvendige opgør med hinanden? Slet ikke. Selvfølgelig opstår der konflikter, og de bliver taget. Ellers ville det da hurtigt blive et træls sted at være. Hvad synes du selv er det bedste ved at arbejde på P4 Syd? At alle her virkelig gerne vil gøre deres arbejde så godt som muligt, og at alle vil hinanden og stedet det bedste. Her er ingen brok i hjørnerne, siger Anette Johnsen. bnc Masser af ledige stole i DR Byen Der står gabende tomme mødelokaler i DR Byen, som er reserverede til gæster fra Klimatopmødet i Bella Center. I Studie 2 i Koncerthuset var der stillet stole op til pressemøde for klimatopmødet. Men de stod tomme. Det er ikke kun i DRs ledelse, der er ledige stole i disse dage. Overalt står der - til manges undren - gabende tomme mødelokaler i Segment 3 på 2. sal. De er reserveret til miljøkonference døgnet rundt - med et ledigt minut, fra kl til Men det er der en forklaring på: Denne miljøkonference er i virkeligheden klimatopmødet i Bella Center, og både mødelokalerne her og hele Koncerthuset er booket af Udenrigsministeriet i de to uger, Klimatopmødet varer. En aftale, som er lavet for et helt år siden, så mødelystne har kunnet tage deres forholdsregler og mødes et andet sted. DR Byen er som nabo til Bella Center en slags beredskab til, hvis der pludselig skal gang i nogle forhandlinger, som der ikke er plads til i Bella Center. Vi ved simpelt hen ikke, hvornår lokalerne skal bruges, og der bliver sandsynligvis ikke brug for mødelokalerne i klimatopmødets første uge, siger salgschef Carsten Lassen fra Koncerthuset. 11

12 DRåben har talt med flere sekretærer i DR Byen, som er irriterede over, at mødelokalerne er reserverede i disse dage. Men hvis der er nogen, som skal bruge et mødelokale, kan man godt reservere et, man skal blot være forberedt på at rykke ud med tre timers varsel. Vi er i løbende kontakt med Udenrigsministeriet, som også har reserveret studier i Koncerthuset til, hvis de skal holde større pressemøder, siger Carsten Lassen, som skriver til sekretærerne i DR Byen, der står for møde-booking: Beklager de gener det må påføre jer, men tænk på at vi dermed også her i huset yder et bidrag til den globale aftale som forhåbentlig kommer på plads. I Koncerthuset er der forskellige aktiviteter og events under hele Klimatopmødet, og torsdag den 17. december mødes topmødets politiske lederfigurer i Koncertsalen, hvor de skal deltage i debatprogrammet The Greatest Debate on Earth. Den dag er der øget vagtberedskab i DR Byen til at passe på gæsterne. eva Jeg maler mænd med hatte Ingeborg Rørbye har et andet liv ved siden af sit job i DR Musik - hun maler. Hendes billeder kan i øjeblikket ses på DR Kunst-udstillingen i Studiegangen i DR Byen. At male mænd med hatte - og en hel masse andre motiver giver Ingeborg Rørbye et andet liv ved siden af arbejdslivet i DR, hvor hun til daglig står for musiknetkanalen DR Allegro. Hendes billeder kan i øjeblikket ses på DR Kunstudstillingen i DR Byen. Det med at male og fordybe sig mere i kunsten, havde hun med i overvejelserne, da hun blev fyret i den store nedskæringsrunde i DR i Hendes program Musikalsk krydsord blev nedlagt, og dermed røg hun som mange andre DR-medarbejdere ud af DR. Det vil sige, Ingeborg Rørbye nåede dog ikke at holde op i sin opsigelsesperiode, før der var et nyt job til hende på DR Allegro. Jeg var allerede i fuld gang med at male, da jeg blev fyret, og jeg var klar over, at maleriet kunne hjælpe mig med at finde min identitet i den nye situation. For der er jo et liv udenfor DR, fortæller Ingeborg Rørbye. Hun understreger, at der absolut ikke var tale om trøste-maleri, men om at undersøge, hvordan hun kunne komme videre med det, når nu jobbet i DR åbenbart var væk. Jeg var ikke bitter på DR på nogen måde, da jeg blev fyret, men jeg havde det da også som mange andre, at man ikke kan se sig selv andre steder end i DR. Men der var mange ting, der gjorde, at jeg ikke gik ned med flaget. For eksempel blev Ingeborg Rørbye 12

13 jeg farmor det efterår, og det var da i den grad bevis på, at der var et liv udenfor DR. Og så var der det med kunsten: Heldigvis havde jeg netop den sommer for tredje gang fået antaget billeder på den censurerede udstilling, Vestsjællands Kunstudstilling, og ikke mindst havde jeg fået udgivet min bog Skagen - Byen, malerne og alle de andre. Så det var vældigt opmuntrende oveni fyringen, siger hun. Ingeborg Rørbye deltog i et kursus, arrangeret af Journalistforbundet, hvor underviseren opmuntrede hende til at gøre noget ved kunsten. Han var støttende på sådan en kommerciel måde, og mente, at mine malerier var professionelle. Det var meget opmuntrende. Resolut tog Ingeborg Rørbye chancen, lejede et galleri i Skagen i to uger i højsæsonen. Det kostede en masse penge, og selvom der var salg i malerierne, gav det underskud. Men samtidig gav det en hel masse kontakter blandt sommerens mange turister i Skagen som for eksempel indehaveren fra Gallerie Rasmus, som kiggede forbi hendes udstilling. Han blev så begejstret for Ingeborg Rørbyes malerier, at hun siden har været i stald hos Galleri Rasmus og deltager i sommer- og juleudstillinger. Hvorfor maler du mænd med hatte? Ingeborg Rørbye bruger fotos som udgangspunkt for sine malerier, som hun så giver sin egen drejning Man skal jo finde det, der fanger én. Da jeg startede for 15 år siden, tænkte jeg selvfølgelig over, hvad jeg skulle male. Så blev det mændene med hattene - og alt muligt andet, jeg blev fanget af. Jeg maler efter fotografier, både nogle jeg finder og nogle, jeg selv har taget. Jeg bruger dem som udgangspunkt, men skubber til dem, så de får en ny struktur og et nyt liv. Jeg synes, det er sjovt, at folk får noget forskelligt ud af det, når de ser mine billeder. Billederne forvandler sig, alt 13

14 efter hvem der ser på dem. Det er ikke sjovt, hvis der er et facit i billederne. Nogle minder det om et sted, de har været, andre en film, de har set - og nogle mener, jeg maler dystert, fortæller Ingeborg Rørbye. Hun erkender, at hun ikke kan leve af hverken at skrive eller male. Man skal kun beskæftige sig med det, hvis man synes, det er sjovt. Men det skal være godt håndværk, jeg præsterer, og derfor har jeg også lært at male hos malerne Anders Moseholm og Bjørn Pierri Enevoldson, som begge er meget professionelle, siger Ingeborg Rørbye, som har et forbillede indenfor kunsten: Edward Hopper. Hun er også blevet sammenlignet med Magritte og den tyske kunstner Gerhard Richter, som redaktør af Kunstavisen Tom Jørgensen skriver i en artikel: Men hvor den tyske kunstner er udpræget cool og kunstteoretisk funderet i sit billedsprog, er Ingeborg Rørbye særdeles fortællende, med klare undertoner af såvel nostalgi, suspense som af forløsende humor. DR Kunsts udstilling med medarbejdernes kunst kan ses i Studiegangen i DR Byen til og med fredag den 18. december. eva Ugens debat På trods af adskillige store begivenheder i DR i den senere tid - som man også har kunnet læse om i DRåben - har der været forholdsvis stille i debatten i uge 50. Nogle emner var dog oppe at vende: - Multimedieskatten, som mange i DR kommer til at betale, fordi de bl.a. har en DR-betalt mobiltelefon. En debatdeltager mente, at modstanden mod den nye skat var overdrevet, da de fleste jo på grund af skattereformen og på trods af multimedieskatten vil få mere udbetalt i 2010 end i dette år. En anden debattør gjorde opmærksom på, at de velhavende høster større udbytte af skattereformen end de mindre velstillede. - Dommen i Københavns Byret, hvor en tidligere medarbejder fik erstatning i en sag om aldersdiskrimination, trak et debatindlæg, hvor forfatteren mente, at DR bruger fratrædelsesordninger for at slippe af med ældre medarbejdere - og for at undgå, at disse fratrædelser tæller med i fyringsstatistikken. Ledige stillinger Internt opslag To stærke udlandsreportere til DR Nyheder, Udland (TBA) Du er velorienteret i og har en bred erfaring med udlandsstoffet. Du vil fortælle såvel den væsentlige som den fascinerende udlandshistorie og du er i besiddelse af stor fortælleglæde og evne til at formidle selv komplice- 14

15 rede udlandshistorier klart, enkelt og nært. Du kan selv redigere indslag til tv, radio, Update, dr.dk/ nyheder og tekst tv og har kendskab til arbejdsgangene på Udlandsredaktionen. Du kan lave både det korte og skarpe udlandstelegram til Radioavisen, dr.dk/nyheder og tekst tv og folde din viden ud i et længere indslag til P1Morgen. Du fortæller levende på radio og udnytter alle mulighederne i tv-mediets billeder. Og så er du nysgerrig på verden omkring dig, du har rejst en del og behersker andre fremmedsprog end engelsk. Begge stillinger er tidsbegrænsende med ansættelse pr. 1. januar 2010 og 6 måneder frem. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef Henrik Hinchely, hhj@dr.dk, Stillingen søges via mail til job@dr.dk senest onsdag den 16. december kl. 12. Skriv i emnefeltet. Internt opslag Jourhavende DR Nyheder Udland (TBA) Du har stærkt udlandsindsigt, erfaring med at redigere og brænder for at udland hver dag leverer den væsentlige, fascinerende og velfortalte udlandsdækning. Du tager ansvar, tør stå i spidsen for udlandsdækningen på dagen og kan bevare overblikket i pressede situationer. Du vant til at prioritere, kan få et hold til at fungere optimalt og kan motivere og coache såvel freelancere, reportere på hjemmeredaktionen, udsendte som korrespondenter. Du kan både koncepter og formater og ser dem som en mulighed for at formidle udlandsstoffet bredt på alle DR Nyheders platforme, TV Avisen, Radioavisen, dr.dk/nyheder, tekst tv og Update. Stillingen er tidsbegrænset med ansættelse pr. 1. januar 2010 og 6 måneder frem. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte projektchef Henrik Hinchely, hhi@dr.dk, Stillingen søgers via mail til job@dr.dk senest onsdag den 16. december kl. 12. Skriv i emnefeltet. Internt opslag Assistent til DR Rundvisning DR Rundvisninger søger en energisk, serviceminded og kreativ assistent 20 timer om ugen. Stillingen er tidsbegrænset til 6 måneder. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte B2B chef Jakob Kamp, jaka@dr.dk, Stillingen søges via mail til job@dr.dk senest onsdag den 16. december kl. 12. Skriv i emnefeltet. Internt opslag Area Sales Manager til DR Internationalt salg (barselsvikariat) Vi har et seks måneders barselsvikariat ledigt som Area 15