Rapport fra udvekslingsophold

Transkript

1 Udveksling til (land): Kenya Rapport fra udvekslingsophold Navn: Sarah Billeskov Astrup Hjem-institution: VIA University College Viborg Holdnummer: FV09 Værts-institution/Universitet: - Praktikplads/Hospital: The Mombasa Hospital Speciale: Children s Ward, Out Patient, Operating Theatre, Maternity Wing Udvekslingsperiode: Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Grunden til jeg har valgt at tage på udveksling på modul 13 er fordi, jeg ikke har været ude at rejse i længere tid tidligere. Jeg er altid gået direkte fra det ene skoleforløb til det næste og har derfor ikke

2 haft tid eller råd til at rejse. På modul 13 så jeg altså både en god mulighed for at udvikle mig personligt såvel som fagligt samtidig med jeg endelig havde den økonomiske og personlige frihed til at rejse. Hvorfor valgte du det specifikke sted? Jeg havde egentlig planlagt at søge om at komme til Thailand eller Kina, men da jeg snakkede med den internationale koordinator på skolen (Kirsten Haugaard) fortalte hun, at det nu var muligt at komme til Kenya, Tanzania, Uganda og Palæstina med deres nye samarbejdspartner Mellemfolkeligt Samvirke, som også sender almindelige, uuddannede volontører til ulande, for at lave frivilligt arbejde. Det lød utrolig spændende, da jeg har leget med tankerne om en dag at arbejde i verdens brændpunkter med f.eks. Læger Uden Grænser, hvorfor en tur til Afrika eller Mellemøsten ville være en oplagt mulighed til at se, om det var noget for mig. Jeg var i praktik på skadestuen på modul 11, hvor jeg snakkede med ortopædoverlæge Flemming Hansen, som fortalte at dét at arbejde i et område med sult, tørke, sygdom og deraf utallige mennesker på flugt var langt hårdere end at arbejde i et krigshærget område, fordi det simpelthen ikke er muligt at hjælpe alle, som sulter, tørster og lider under flygtningeforhold, hvorimod det er muligt at gøre noget ved f.eks. en sprængskade eller et skudsår. Det gav virkelig stof til eftertanke. Jeg endte med at vælge Kenya, da jeg har nogle skrækscener om diktatur og kummerlige forhold i baghovedet om Uganda efter at have set The Last King of Scotland om den tidligere diktator Idi Amin. Tanzania valgte jeg fra, da Kirsten fortalte det ville blive det mest primitive forhold af de fire steder. Palæstina var kun et tilbud for efterårsholdet, så vidt jeg kunne se på Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside derfor endte jeg altså med at vælge Kenya. Jeg havde samtidig hørt lidt om Karen Blixen og hendes kaffefarm i Kenya, kunne lide tanken om det varme klima og en evt. safaritur og så tænkte jeg, at det nok var en meget god idé at alle kunne tale engelsk, da det ville gøre mit ophold lidt lettere især fordi jeg skulle bo ved en lokal familie! Din forberedelse til udvekslingsopholdet Jeg nåede og orkede ikke at søge legater. Jeg havde de penge, jeg skulle bruge til at betale turen med og jeg var meget stresset i den praktik, jeg var i på daværende tidspunkt. Desuden var der mange regler ift. legatsøgning f.eks. skulle man søge mange måneder i forvejen eller have været medlem af Dansk Sygeplejeråd i minimum et år inden ansøgningen blev sendt m.m. jeg orkede ikke engang at sætte mig ind i alle regler. I forhold til vaccinationer og medicin valgte jeg at gå all in : tuberkulose, difteri, tetanus, hepatitis A og B, meningitis, tyfus, kolera og malariaforebyggelse. Jeg valgte at få alle disse vaccinationer samt malariaforebyggelse, fordi jeg ingen chancer ville tage med mit helbred.

3 Sygeplejersker er ubetinget de personer, som har den tætteste fysiske kontakt med patienterne. Desuden blev jeg stresset bare ved tanken om evt. at blive alvorligt syg i Kenya eller være syg og komme i isolation, når jeg kom hjem til Danmark; det blev der ikke tid til med modul 13-eksamen og bachelorstart lige efter. Derudover har jeg brugt en formue på apoteket: forskellige slags smertestillende, transportsygetabletter, Imodium mod diarré, antibiotikakur mod diarré, mælkesyrebakterier for at genoprette/opretholde en god tarmflora, medicin mod helvedesild som jeg af og til lider af, B- vitaminer som jeg havde hørt (malaria)myggene ikke kunne lide lugten af, myggespray, antihistaminer, hånddesinfektion, latexhandsker, mundbind, kanyler i forskellige størrelser, venflon i forskellige størrelser, forbindinger, plastre, saltvand til at skylle venflon med, spritswabs, termometer samt selvfølgelig solcreme med høj faktor og aftersun. Turen kostede DKK samtidig med at jeg skulle betale for en københavnertur tur/retur 3 gange (introduktion, selve rejsen og evaluering). Derudover har vaccinationer og apotekerting kostet ca kroner, vil jeg tro. Og oveni kommer ting som rejsehåndklæde, lagenpose, forskellige myggenet (med og uden imprægnering), lommekniv, pandelampe, lommelygte, adapter (de har anderledes stikkontakter i Kenya), legetøj og slik til børneafdelingen, gaver til den lokale familie, sommertøj og sko (havde hørt fra en veninde, som havde været volontør i Uganda at man vasker sit tøj i hånden og det kommer i en stand, så det ikke er værd at tage med tilbage til Danmark). Jeg fik desuden DKK i lommepenge af mine forældre, fordi hele min SU hver måned går til min budgetkonto og jeg jo ikke havde mulighed for at arbejde (fritidsarbejde) hele februar og halvdelen af marts. Med turen, nyindkøbte ting, medicin, vaccinationer og lommepenge vil jeg tro, jeg har brugt omkring DKK, men så har jeg også nydt livet, når jeg har haft fridage (safari, snorkling i det indiske ocean, 5-stjernet hotel på Mombasas bedste strand). Fagligt udbytte o Hvordan arbejdede du med læringsmål? o Hvordan var kontakten til vejledere? o Hvordan var kontakten til patienter? Mine læringsmål har primært været at opleve en anden sygeplejekultur end den danske og til den interne kliniske prøve skulle jeg finde en sygeplejefaglig problemstilling. Jeg havde ikke en egentlig vejleder, men jeg blev fulgt af the matron (chefsygeplejersken) og hendes assistent, som kom ca. hver tredje arbejdsdag og så hvordan jeg havde det og spurgte hvad jeg havde lært. Til daglig fulgtes jeg primært med afdelingssygeplejersken ( the unit manager ) i

4 den afdeling jeg nu var i og hvis hun ikke var der, fulgtes jeg med en udvalgt sygeplejerske. Kontakten til patienterne var god især på børneafdelingen og barselsafsnittet, hvor jeg havde kontakt med børnene, for der er et simpelt sprog (på kiswahili, for børnene forstår ikke engelsk før de begynder i primary school) nok. Kontakten til de voksne patienter og pårørende var udmærket; måske fordi befolkningen generelt er meget autoritetstro, så når lægen eller sygeplejersken siger noget, så makker folk ret. Særligt turister/volontører fra europæiske lande åndede lettet op, når de så mig i afdelingerne og henvendte sig straks, fordi de havde en forventning om jeg havde en større viden end de kenyanske sygeplejersker, vidste hvilken behandling de skulle have og at jeg bedre ville kunne forstå dem rent sprogligt. Der har været udfordringer rent sprogligt ift. patienter, pårørende og personale, men når jeg ikke har vidst hvad et ord hed på engelsk, har jeg forklaret begrebet og på den måde er vi alligevel nået til enighed. Det har også været en proces at vænne sig til, at patienter og pårørende behandles anderledes og at sygeplejerskens arbejdsopgaver er så anderledes. Nogle gange har jeg følt, at det har været tidsspilde at sidde og lave det ene papirarbejde efter det andet, fordi jeg jo kender EPJ fra det danske sundhedsvæsen, som er så meget hurtigere og lettere at bruge. Kulturelt udbytte o Hvad lærte du om landets kultur o Om kulturen i landets sundhedsvæsen o Om sygeplejekulturen Jeg syntes, jeg lærte rigtig meget om kulturen, da jeg for det første boede alene ved en lokal familie og for det andet blev ignoreret af de to eneste danskere umiddelbart i nærheden (to andre sygeplejestuderende) derfor hang jeg primært ud med lokalbefolkningen i fritiden. Jeg har derfor lært mere kiswahili (deres interne sprog, alt officielt foregår på engelsk også i skoler og på arbejdspladser), hvad de lokale selv laver i fritiden, deres holdning til politik, økonomi, masungoer (oprindeligt engelsktalende, men nu alle hvide mennesker), opdragelse, sundhed, sygdom m.m. Mine lokale venner spurgte meget ind til forskellene på lovgivningerne i vores lande, f.eks. er det juridisk forbudt at være homoseksuel, få foretaget abort og ryge på offentlige steder i Kenya. Vi talte også meget om korruption, som specielt er udbredt inden for politik og blandt politiet og som jeg aldrig har set eller hørt om i Danmark, hvilket de slet ikke kunne forstå. Jeg har også været turist med andre danskere, jeg mødte dernede, ved at tage på safari, tage ud og danse med masaierne, snorkle i havet, tage på 5-stjernet hotel osv., men alligevel følte jeg mig ikke som de feriegæster jeg mødte. Jeg kunne tale med de lokale og vidste til dels, hvordan deres tankegang var. Behovet for at tage ud og være turist kom, når jeg var træt af muggent vand i håret,

5 myrer i den sammenkogte ret, der lignede den vi fik i går og dagen før, men jeg kunne mærke, at jeg virkelig værdsatte at få et pusterum og noget luksus, når jeg endelig gjorde det. Kulturen i sundhedsvæsnet er helt anderledes end i Danmark; på børneafdelingen tog forældrene sig af de syge børn sygeplejerskerne uddelte medicin og udførte enkelte sygeplejehandlinger, ellers sad de på kontoret og skrev rapport, for al dokumentation foregår med papir og blyant. Generelt virker sygeplejerskerne herhjemme mere omsorgsfulde for patienterne og bekymrer sig om patienternes fysiske, psykiske, åndelige og sociale ve og vel, mens det på hospitalet dernede primært var de fysiske behov, som blev dækket. Generelt virker det ikke som om de kenyanske sygeplejersker og befolkningen generelt regner et menneskeliv for ligeså meget, som vi gør herhjemme vi gør alt (måske nogle gange for meget?) for at holde et menneske i live, dernede så jeg to mennesker næsten dø, fordi personalet var langsomt og ikke tænkte sig godt nok om hvilket er ret essentielt, når man har med akut dårlige patienter at gøre! Og den var altså ikke gået herhjemme. Faglighed virker i det hele taget ikke som om det betyder så meget for sundhedspersonalet, dernede betyder hierarki og dét at have et arbejde vist mere. Jeg oplevede flere gange, at lægerne udskrev bredspektret antibiotika i et væk i stedet for at fokusere på at finde ud af hvilke bakterier der helt konkret var i f.eks. en abces, så den kunne behandles korrekt. Jeg så også en kirurg, der snakkede i mobiltelefon, mens han sad med en tang i operationsfeltet. Social erfaring o Hvordan blev du modtaget af kolleger o Havde du kontakt til lokalbefolkningen Alle mine kollegaer modtog mig med håndtryk og hilsner generelt er kenyanere utrolig høflige og gæstfrie. Alle spurgte hvor jeg kom fra og når jeg fortalte, at jeg var dansker, kunne de alligevel ikke helt forstå det, fordi jeg er adopteret og dermed ikke umiddelbart ser dansk ud. Rigtig mange kollegaer spurgte hvorfor jeg var i Kenya, hvor længe jeg skulle være der, om jeg kunne skaffe dem arbejde/green card i Danmark, hvordan der i det hele taget var i Danmark, hvad Danmark var kendt for, om jeg var gift, om jeg havde børn, hvad jeg havde lært om Kenya og hvilke ord jeg kunne sige på kiswahili. De talte meget mere med mig end personalet på en almindelig, dansk afdeling nogensinde har gjort på så kort tid, hvilket er tankevækkende. De fik én til at føle sig rigtig godt tilpas. Men noget jeg havde svært ved at vænne mig til i Kenya var måden at tale til hinanden på: altid i bydeform (gør det, hent det, kom herhen) i Danmark er det meget mere formelt blandt kollegaer (må jeg bede om, vil du være så sød, undskyld jeg spørger) og vel egentlig også privat, for der var det samme måde at tiltale børnene på.

6 Jeg havde som sagt rigtig meget at gøre med lokalbefolkningen; allerede inden for mit første døgn i Mombasa havde jeg tre nye veninder og en ven, som jeg lavede alt med: strand- og markedsture, middage i byen m.m. Desuden sætter kenyanere generelt pris på at have mange venner, et godt naboskab og god kontakt til familien og jeg er i samråd med mine kenyanske venner nået frem til at det er fordi de har brug for hinanden. De har brug for et sikkerhedsnet i venner, familie og naboer, så de ikke står med håret i postkassen, hvis de skulle miste deres arbejde. I High Level, hvor jeg boede i Mombasa, havde der ikke været rindende vand i 9 måneder, da jeg kom. Vi var derfor nødt til at gå med vandtønder og dunke over til min families nabos fætter og hans familie for at spørge, om vi måtte få noget vand fra deres pumpe i gården. I Danmark er vi slet ikke så afhængige af hinanden pga. vores velfærdssystem. Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet Det er vigtigt, at kunne tilpasse sig en helt anden kultur både ift. den lokale familie og kulturen på praktikstedet, for det er uden tvivl anderledes, end man er vant til hjemme fra. Derudover synes jeg, det er vigtigt at være ydmyg og tage ved lære af, hvordan personalet trods (ind i mellem) få ressourcer trods alt klarer sig. Jeg har dog samtidig prøvet at lære fra mig, f.eks. ift. at lejre spædbørn og særligt præmature børn via faglige argumenter, hvilket sygeplejerskerne tog imod, da de kunne se at børnene faldt til ro med det samme. Jeg tror også, det er vigtigt at man har indstillet sig på at se mennesker, der (efter dansk standard) lever under kummerlige forhold; der bor enlige mødre med små børn på gaden, mange er beskidte og har gammelt, slidt tøj på, misdannede og handicappede mennesker tigger for at få til dagen og vejen det skal man være forberedt på. Rent personligt vil jeg anbefale, at man ikke stoler på hvem som helst særligt ikke når man, som jeg, rejser alene! Ikke engang den lokale familie, jeg boede ved, følte jeg mig 100 % tryg ved pga. en oplevelse med en fætter til familien, som var ubehagelig og fordi familien bad mig om ekstra penge (de havde jo allerede modtaget et beløb fra Mellemfolkeligt Samvirke) og prøvede at sælge mig nogle af deres ting. Jeg tog også flere af familiemedlemmerne i at lyve og i ikke at fortælle hele sandheden, når jeg spurgte om noget, hvorfor jeg heller ikke havde fuld tillid til nogen.